Gode historier er gemt mellem sagerne i Generalkommissariatets arkiv. En af dem handler om Soldat nr. 47 Jørgen Nielsen i Kaptajn Fraas kompagni på Christiansø. Han blev antaget den 13. juli 1690. I Perioden 29/9 1690 til 11/5 1691 gjorde han tjeneste i Rønne. Jørgen Nielsen var 36 år, gift, født på Bornholm og kunne forblive et nummer og almindelig soldat, hvis ikke amtsforvalter Anders Wognsen arresterede ham for tyveri af stenkul fra proviantgården i Rønne.
I en indberetning til admiralitetet den 27. april 1691 skriver Wognsen, at det naturligvis ikke skulle ligge Jørgen Nielsen til last, at han var en ugudelig sjæl, der spillede ”bas og Viol” om natten på Rønnes krohuse. Hverken kroen eller kammeraterne mistede noget af den grund. Amtsforvalteren mente, at det var helt sikkert ham, der havde skaffet sig adgang til provianthuset, medens han havde holdt vagt om natten. Det var snedigt gjort. Man skulle blot fjerne nogle planker og derved nemt komme ind i huset. Grovsmeden og konduktøren mente, at der var forsvundet 3 tønder stenkul. Fastelavnsmandag tilbød en beruset Jørgen Nielsen tre tønder stenkul til Jørgen Rosmand. Jørgen Nielsen var overbevist om, at det måtte være en ”skælm”, der havde anmeldt ham for tyveri. Han kunne intet huske. Kaptajn Fraas mente ikke, at der var beviser for tyveri, hvilket kun et krigsforhør kunne afgøre.
Amtsforvalteren forsøget at få amtmand Wettbergs opbakning til fortsat at holde ham arresteret indtil admiralitetet afgav deres kendelse.
Amtsforvalterens ihærdighed for at få Jørgen Nielsen sagsøgt, var ikke alene for stenkullet, men også for hans tidligere meritter. Han havde været gårdmand på den 25. selvejergård Smørmosegård i Vestermarie, men opgav gården, fordi han ikke kunne betale landgilde. Som gift havde han begået lejermål og ikke betalt sine bøder og havde desuden en voldsdom efter slagsmål med en anden Vestermariebo Mads Hansen. Erstatning og bøden for denne sag, havde har heller ikke betalt. Jørgen Nielsen havde ladet sig hyre som soldat og derved sluppet for videre retsforfølgelse. Amtsforvalteren ville have ham for ”lov og ret” og måtte have ham ud af det militære system, før det kunne sket.
I mønsterskriverarkivet (6. juni og 21. juni) svarede admiralitetet, at Jørgen Nielsen ikke kan ”løsgives” af kompagniet, men skulle fortsætte. Hvis Amtsforvalteren ville sagsøge ham, skulle det ske i krigsretten, som han nu med rette hørte under.
Jørgen Nielsen blev frigivet fra arresten og fra den 13. juli er han atter soldat i Rønne – indrulleret i Christiansøs garnison under kaptajn Fraas. I 1693 findes han i rullerne og har åbenbart klaret frisag mod amtsforvalterens bestræbelser på at få ham dømt for sine tidligere gerninger.
Krigsretsprotokollen eksisterer ikke, så der er ingen mulighed for at følge sagen til ende.
Det var vanskeligt at få folk til Christiansøs garnison og en af metoderne var at rekruttere fra gruppen af fallerede bønder, som der var mange af i 1680’erne. En anden måde var at tvinge såkaldte løsgængere til soldatertjeneste.