“Fastelavn med drukkenskab, kortspil, dans og spil, slagsmaal og sligt syndigt fastelavnsløben …”
Højtiderne hører man forbavsende lidt om i tingbøgerne, hvilket skyldes, at der sjældent skete noget, der førte til retssager. Undtaget var de to årlige fester – fastelavn og sankthans – hvor for meget øl og brændevin førte til slagsmål, som måtte finde en retslig afgørelse.
Fastelavn var en kristen højtid med faste-gudstjenester både søndag og onsdag, hvor man søgte herrens bord og modtog det hellige sakramente. Men at fastelavnsmandag var en helligdag, forhindrede ikke at man slog gækken løs med druk, spil, dans og bøsseskydning. Festen varede mandag og tirsdag. Man skulle ellers mene, at kirkens højtid lagde en dæmper på menighedens trang til at skeje ud. Det har ikke været tilfældet. Jeg har mødt to sager, hvor præsten anklager sin menighed for ukristelig levned i anledning af fastelavn. Den ene stammer fra 1747 hvor sognepræsten Agerbech i Klemensker for druk og kortspil. Præsten reaktion skyldtes måske, at menigheden havde klaget til provsten over at præsten havde bandlyst dem og nægtet dem at gå til herrens bord? Den anden ”fastelavns-sag” stammer fra 1742 og startet af præsten Hans Mahler. Anklagen lød, at bykaptajnen og tre borgere, havde holdt fastelavn med ”drukkenskab, kortspil, dans og spil, skyden, slagsmål og syndigt fastelavnsløben” og for at forsømme passionsprædiken om onsdagen. Mahler var præget af den pietistiske tankegang, hvor menneskets sømmelige liv var vejen til dets sjæls frelse. Menigheden reagerede kraftigt mod sognepræstens tilbøjelighed til at blande sig i menighedens dagligliv og traditionelle fester. Borgerskabet dækkede over hinanden. Men tjenestefolkene turde ikke lyve. Både kortspil, fiol spil og dans havde fundet sted hos Bykaptajnen Jens Hansen i Sandvig. Men birkedommeren ikke kunne bevise, at nogen ”fastelavnsløben eller skyden” havde fundet sted, og blev derfor frikendt for det. Dog havde de forbrudt sig på andre punkter, så de blev hver dømt en mulkt på 2 mark til de fattige i menigheden.
En retssag fra 1715 giver et godt billede af Fastelavnsfesten i Allinge i 1715. Mange mennesker var forsamlede hos Smed David Dich. Han holdt kro ved siden af sin smedevirksomhed og vidnerne forklarede, at gæsterne var kommet for at købe en pot øl. Blandt disse var Niels Larsen Bech fra Olsker, som ved ankomsten til kroen allerede var ”noget drukken”. Ud på aftenen fik han en alvorlig omgang tæsk af flere andre gæster. Niels påstod, at han havde fået slået to tænder ud. Det kunne dog ikke bevises. Vidner fortalte, at det lige så godt kunne have været på grund af hans overdrevne brug af tobakspiben.
At sagen kom for tinget, skyldtes mere birkedommerens forsøg på at inddrive slagsmålsbøder til kongen end forargelsen af fastelavnsløjerne. Men derudover var Niels Beck ikke vellidt af sine nærmeste. Han blev dræbt i 1715, da han var på vej til at skyde ænder ved Sandkås nord for Tejn. Sagen blev ikke fuldt opklaret men hans svoger Lave Andersen, blev dømt på indicier.
Christian V’s lov siger, at ”Al letfærdig og forargelig Lægen om Jul eller andre Tider, og Fastelavns Løben forbydes strengeligen, og bør alvorligen at straffis”. Denne lov synes ikke at være håndhævet på Nordbornholm. Det man omtaler som ”forargerlig fastelavnsløben”, var ikke noget man forfulgte på tinget, med mindre at volden tog overhånd eller om præsten tolerancetærskel var overskredet og følte sit kald truet.
Henvisninger:
Mordet på Niels Bech den 30. juli 1715
Christian V’s Lov, sjette Bog, 3. kap. 11 artikel
Birketingbogen nr. 2 og 3 (18/3 – 7/6 1715)
Birketingbogen nr. 3 (12/3-4/6 1742)
Nørre herreds Politiprotokol (16/3 1747 pag. 123b)