Herredsfoged Daniel Barch (1675-1709) og herredsskriver for Vester og Nørre herred virkede fra 12. april 1684 Balle Pedersen
Fra 1691 virkede Henrich Johansen Pop som herredsfoged og byfoged i Hasle. Han omkom på en rejse til København i juni 1692. Som afløser for Pop virkede Rønne byfoged Hans Olufsen Schou.
Amtmand Wetberg indsætter d. 26. august 1692 herredsfoged Jens Andersen Stege.
fra 1690 fungerede sorenskriver Hans Poulsen Busk
Tingmøderne afholdtes i Hasle om fredagen.
Se de originale sider:
Referat:
forside
Protokollen blev autoriseret den 21. juli 1691 af amtmand Johan Diderich von Vetberg (1685-1694)
juli 1691 Pag. 001b
Herredsfoged Henrich Johansen Pop og skriver Hans Poulsen Busk.
Læst kgl. forordning om misbrug af ind- og udførsel og kongens told ikke betalt.
Berild Clausen mødte på sognepræsten Oluf Jensens vegne og stævnede Aage Bendsen på den 5. gård i Klemensker for resterende tiende fra 1690. Bendsen mødte og fremviste en erklæring om, at han skulle være fri for både kirkens, degnens og præstens tiende.
Berild Clausen stævnede på præstens vegne Lars Larsen for gæld efter sal. ? s skiftebrev., sagen skulle føres på næste ting.
Endvidere stævnede Niels Jørgensen på den 57. gård for afgifter fra 1690, samt Laurids Andersen og hans moder på den 64. gård, samt Esper Jensen på den 28. gård alle for gæld for året 1690.
Amtsforvalteren Anders Mogensens fuldmægtig Anders Pedersen Fyn stævnede Oluf Andersen, som siges at have opholdt sig i længere tid i Olsker sogn. Han skulle være udbrudt af fængslet og igen pågrebet af Niels Jørgensen og Hans Hansen i Sandvig, samt Niels Nielsen i Olsker. Oluf Andersen var blevet beskyldt af Rønne borgere for ??. Efter han af frygt for borgernes hævn, havde brudt ud af fængslet i Rønne havde han opholdt sig hos sin fader Anders Olufsen i Olsker. Oluf Andersen blev afhørt om hvor han havde klædevarer fra, som han havde solgt til forskellige i Hasle, samt om han havde fået tyvekoster fra den hængte tyv Hendrich Pedersen, som sidst boede i Vestermarie sogn (?). Denne tyv skulle også havde boet sammen med Oluf Andersen og hans kvinde. Der var mistanke om, at Oluf Andersen havde stjålet fra Hans Svendsen i Rutsker. En attest fra præsten i Olsker sogn blev læst og påskrevet. Næste søndag ville der fra kirken i Olsker blive udstedt et skudmål (?), hvilket Oluf Andersens fader Anders Olsen lovede at overhøre. (?) Sagen skulle fortsætte næste ting, hvor Oluf Andersen også ville føre vidner.
Anders Fyn, amtsforvalterens fuldmægtig, ville have den forrige byfoged i Hasle Daniel Barch stillet for retten for Hasles kontribution for 1689 i alt 12 rd. 3 mark 13 sk.. Daniel Bach var ikke mødt. Da han ikke var mødt blev han umiddelbart dømt til at betale inden 15 dage.
Amtsforvalteren Anders Mogensens fuldmægtig Anders Pedersen Fyn stævnede Lars Didrichsen i Olsker for manglende betaling af kendelsespenge af den 15. gård i Olsker i alt 5 rdr.. Han var ikke mødt og sagen blev henvist til næste ting.
Amtsforvalterens fuldmægtig Anders Pedersen Fyn henviste til forrige tings sag om manglende landgildebetaling for 1690. Berild Clausen, fra den 10. vornedgård, svarede, at da landgildeprotokollen var fuldskreven, kunne der ære fejl i restanceindkrævningen, hvilket skyldtes forrige amtsforvalter August Dechner. Flere var indstævnet for at få oplysninger i restancesagerne:
Fra Klemensker,
11. vornedgård Niels Jensen – ej mødt, 14. Niels Ambrusen – ej mødt. 15. Jens Andersen, som skyldte for 15 rd. 4 mark 5 sk, hvilket han modsagde og beviste at han havde betalt mere end det ansatte i naturalier.
Jens Monsen fra Rutsker fremlagde kvitteringer for at have betalt for den 13. gård i Klemensker som Joen Skomager boede på. Jens Monsen fremlagde også beviser på, at han havde betalt for den 28. gård i Rutsker.
Den 28. gård Esper Jensen i Klemensker vedstod at hans restance var korrekt og fortalte at han ikke kunne betale på grund af gårdens ringe avl.
Den 26. gård i Klemensker Hans Jensen fremlagde beviser for at han havde en soldat i forplejning og kunne derfor trække 6 mark 6 skilling fra landgildet.
Den 23. Hans Wallentinsen havde haft en konstabel boende og kunne trække 10 mark fra sit landgilde.
Den 47. gård Mads Nielsen vedgik sin gæld.
I Rutsker sogn.
3. gård fremlagde Mons Nielsen kvittering for godtgørelse for landgildet. Hans Hansen var død og hans fader Hans Hansen i Rø sogn vedgik restancen, men da gården var ganske ringe, ville han ikke kunne betale.
6. Oluf Andersens gård havde restancer, som faderen Anders Hansen ønskede nedsat og kun betale halv ægtepenge.
7. Mads Ibsen vedgik sine restancer.
9. Christen Rasmussen fremlagde kvittering for soldats forplejning af 8. juli 1691. Restancen på 10 rdr. ville Christen Rasmussen have nedsat inden han kunne betale.
10. Lars Monsen var mødt og vedkendte sig restancen, men bad om “forlindring”,
12. mødte ikke men har tidligere angivet at være forarmet.
14 David Mortensen ikke mødt.
15. Niels Albertsen vedgik restancen,
18. Hans Svendsen ikke mødt,
19. Mons Nielsen havde ydet en skæppe korn (som han havde kvittering for) Men ellers var han fattig.
20. Peder Hansen vedkendte sig ægtepengene.
23. Michel Hansen vedkendte sig restancerne, men ville have hjælp.
26. Mons Olsen ikke mødt,
30. Claus Clausen mødte og beviste at han havde en soldat i forplejning til 2 mark 8 sk.
31. Lars Hansen mødte og ville have 2 rdr. udbetalt da han var rytter
33. Anders Hansen fremlagde en soldats seddel på 1 rdr. 2 mark 8 sk. som skulle godtgøres.
34. Hans Jensen fremlagde kvittering på 1 rdr 2 mark og 8 skilling som han havde betalt til en soldats ophold
35. Hans Pedersen vedgik restancen, men ville søge hjælp.
36. Daniel Barch, mødte ikke
38. Hans Hansen fremviste en soldaterkvittering.
39. Anniche Gomløse ikke mødt
40. Anders Jørgensen mødte og vedgik restancen
41. Morten Sørensen ikke mødt
46. Peder Jørgensen ikke mødt
47. Peder Arvedsen vedgik restancen men bad om hjælp.
Vorneder:
4. Lars Larsen vedgik restancen men bad om hjælp.
5. Peder Hansen mødte og vedgik sin gæld
8. Berild Hansen mødte og fremlagde en kvittering
Boboerne Hans Ingelsen og Michel Madsen i Hellig Peder og Vang klagede over at de havde måtte betale ekstra skat oveni de 100 tørre torsk som de havde betalt i amtskriverne Peder Jensens eller i Hans Christensens tid. Hans Ingelsen fortalte, at han boede i det hus der blev kaldt for Hellig Peder. Michel Madsen fortalte, at hans hus hed Kaaes. Anders Pedersen beviste med jordebogen, at hvert par folk i Kaas skal give 100 tørre torsk. I følge jordebogen skulle Hellig Peder, Kaas og Vang betale 100 tørre torsk, samt fiskerne, som også kunne kaldes husmænd i Vang også skulle betale kvartalsskatter. I August Dechners tid måtte Kaas og Helligpeder også betale kvartalsskat, men dette var forkert og det skulle refunderes.
I Olsker sogn:
1. Hans Pedersens enke mødte og afgav en seddel om at hun hverken pløjede eller såede, men kun brugte engen. Hun skulle nøjes med at betale kvartalsskat for året 1690.
4. Niels Nielsen som ej mødte
5. Mogens Jensen – mødte ikke
6. Laurids Hendrichsen vedstod restancen men bad om hjælp.
7. Peder Andersen vedgik restancen men bad om hjælp
13. Anders Larsen mødte sammen med sin husbond Hans Olsen i Rønne og ville have en aftale om at betale de resterende brødbagningspenge på 1 mark og 11 skilling uden at blive dømt.
14. Jens Monsens kvinde mødte og vedgik restancen, men da hendes mand var vanfør og lå for det meste i sin seng, kunne hun ikke betale og bad om lindring i skatterne.
17. Jens Pedersen mødte og fortalte at han ikke kunne betale.
22. Mons Jensen mødte ikke
23. Peder Rasmussen vedgik restancen, men da han var gammel og havde lidt skade på sit kvæg, bad han om hjælp.
25. Rasmus Erichsen mødte og vedgik restancen, men ville have hjælp.
26. Morten Larsen, for hvem Lars Monsen svarede fo, vedgik restancen, men ønskede hjælp, da han havde lidt skade på sit kvæg.
28. Diderich Larsens enkes nuværende mand Jens Hansen svarede og vedgik restancen.
31. Anders Jørgensen mødte
34. Morten Jensen mødte ikke.
vorneder
1. Jørgen Nielsen mødte ikke
2. Hans Hansen mødte og vedgik restancen
3. Niels Hansen mente, at han skulle slippe for ægtepenge, da han som kirkebolig udførte ægter for kirken.
4. Lars Ødbersen var af samme mening som nr. 3.
6. Jens Hansen mødte og fremlagde en seddel der fritog ham for kvartalskatten.
Tejn – Ødber Larsen svarede for egne og andres vegne og bad om at de måtte betale penge i stedet for at yde dagsværk.
Rø sogn
1. Hans Pedersen mødte og mente at han burde slippe med halv skat.
3. Fridrich Hansen fortalte at han havde lidt stor skade på sit kvæg og bad om hjælp.
5. Peder Olsen vedgik restancen, men bad om hjælp.
6. Esper Ibsen vedgik restancen, men bad om hjælp på grund af alderdom og svaghed.
10. Hans Carstensen vedgik restancen men bad om hjælp
11. Niels Hansen vedgik restancen og bad om hjælp, da han havde lidt skade på sine bæster.
13. Peder Hansen mødte og ville have afkortning for en soldat, som han havde betalt for.
14. Jep Jensen havde haft skade på sit kvæg og ville have hjælp
20. Jens Rasmussen ville have afkortning, da han havde overtaget en ødegård.
26. Monsen Olsen (?) vedgik restancen, men ville have hjælp.
27. Poul Hansen havde haft misvækst og mistet sine øg, så han ikke kunne betale landgildet.
Vorneder
1. Peder Espersen lovede at svare på næste ting.
2. Jep Andersen fortalte, at de 9 mark, som han skulle betale for en ikke eksisterende mølle. Ingen kunne huske møllen havde ligget der.
3. Monsen Joen Knegt mente, at han ikke burde betale ægtepenge, da han udførte ægter for kirken
4. Oluf Pedersen ville være fri for avlspenge, da han brug var meget ringe og at han gør ægter til kirken.
6. og 7. Henrich Jensen ville forklare på næste ting
8. Hans Hendrichsen fremlagde en kvittering på 13½ pund smør
På vegne af oberstløjtnant Bugenhagen stævnede kvartermester Laurids Jensen Markus Hansen for gæld. Sagen skulle føres på næste ting. Mannassens Trompeter skulle føres som vidne.
Laurids Jensen stævnede på oberstløjtnantens vegne Mons Ibsen i Klemensker for gæld.
Peder Ibsen af Vestermarie stævnede Peder Andersen i Rutsker for ulovlig skovhugst. Vidne var Peder Ibsens fader Jep Nielsen. Han var ikke mødt på tinget, men var blevet afhørt af Lasse Pedersen og Lars Hansen, der ville aflægge vidnesbyrd på tinget. Herredsfogeden var ikke tilfreds med måden de havde taget den afhørte i ed. De to afhøringsmænd kunne hverken læse “print eller skrift”, så de kunne ikke læse edserklæringen for ham. Vidnesbyrdet blev derfor afvist. Andre vidner var indkaldt: Hans Pedersen fra Ugle Hals (Åhalsegaard, Anders Jørgensen, Hans Pedersen i Jydegården og Hans hustru af Rutsker sogn, Anne sal. Anders Nielsen i Klemensker. Hans Pedersen fortalte om et stengærde, som lå mellem Peder Andersens og for 10 år siden Peder Ibs gaard (40. gård) som går øst til vest, hvor der var torn på begge sider, som Peder Andersen skulle have hugget. Der var desuden tvivl om hvem der ejede skoven mellem den 40. og 41. gård. Anders Jørgensen boede nu på den 40. gård og han havde ikke hugget noget skov uden til sit eget brug. Morten Sørensen havde boet 9 år på den 41. gård [det er svært at finde hoved og hale på denne historie – kræver nok udskrivning, hvis sammenhængene skal afdækkes].
31. juli 1691 Pag. 007a
Mons Nielsen fra den 19. gård i Rutsker fremlagde 2 kvitteringer på landgilde på 1690.
Hans Pedersen på den 1. gård i Rø sogn fremlagde Anders Mogensens fæstebrev, som siger at han skal betale halv skat.
Laurids Hendrichsen i Olskers 7. gård fremlagde sit skriftlige indlæg i skattesagen.
Aage Bendsen fremlagde sit skriftlige indlæg, men amtsforvalterens fuldmægtig Anders Pedersen, mente ikke, at han var i restance, men at det var Lars Larsen, der havde gården det år, som sagen drejer sig om.
Hans Hendrichsen på den 8. vornedegaard i Rø sogn fremlagde sit skriftlige indlæg mod amtsforvalteren, der fritog ham for restance, da han betalte en soldat. Men påstanden ville Anders Pedersen ikke godkende, da i hans papirer, havde han ikke holdt soldat efter at hans moder døde.
Berild Clausen og flere andre klagede over at de ikke kunne nå til Rønne for at købe stempelpapir og så få tid til at forsvare sig i retten hver ottende dag. derfor bad de om udsættelse i 14 dage, inden de ville svare på deres restancesag. Herredsfogeden udsatte sagerne, men ikke længere, da han agtede at afsige dom efter 14 dage.
Den i Rønne arrest arresterede Oluf Andersen blev fremstillet “løs og ledig” og blev af Anders Pedersen spurgt om han i dag kunne komme med en forklaring på sine anklager. Det havde han ikke. Han forklarede dog, at han siden han var brudt ud af arresten sidst, var han blevet pågrebet af Peder Ibsen, medens han lå og sov på gulvet i et kammer i sit eget hus. Han blev slået af Peder Ibsens sabel. Han blev fulgt af Peder Ibsen, Lars Hendrichsen, Hans Jørgensen til Brogaard, hvor han blev bundet med en kabelline, som lå i forstuen. Oluf Andersen kvinde var med på Brogaard, hvor hun fik en kjol på sin mand og derved fik ham løsnet og at hun selv bandt ham igen (?). Da de var på vej til Rønne, slap de Oluf Andersen fri ved Habedams Mølle. Oluf Andersen kunne ikke forklare hvorfor han kommet løs. De øvrige, der havde været med ved denne arrestation og som havde været på vej med ham til Rønne, ville først udtale sig i sagen, hvis de blev stævnet dertil.
Anders Pedersen sagsøgte Lars Didrichsen i Olsker for kendelsespenge og ville have dom – Lars Didrichsen ville svar på næste ting.
Jørgen Clausen af ? sogn vedstod, at han havde solgt den 33. gård i Klemensker til Morten Jensen i Rønne.
Hans Hendrichsen i Rø fremlagde en attest udgivet af landsdommer Mathias Rask i sagen mellem ham og Anna sal. Anders Pedersen. Hermed mente han at dommeren skulle frikende ham i anklagen.
Peder Ibsen i Vestermarie sogn som var i sag imod Peder Ibsen på den 41. gård i Rutsker. Han ville fremføre to vidner i sagen: Hans Pedersen på den 42. gård i Rutsker og Anna sal. Peder Ibsen i Klemensker. Hans Pedersen ville fortælle, hvad hans kvinde havde fortalt ham om jorden, som sagen drejede sig om. Peder Ibsen protesterede, da han mente, at Hans Pedersens hustru selv kunne fortælle det i retten.
Anders Gregersen i Klemensker stævnede de to tingbude Mads Olsen og Peder Nielsen for deres udtalelse de var kammet med, da de for Lars Andersen havde stævnet (?).
Dom afsagt mellem Ole Jensen og Aage Bentsen, som skulle blive indført i bogen.
Endvidere afsagt dom mellem Lars Larsen og Lars Andersen.
14. august 1691 Pag. 009a
Følgende personer fik læst deres skriftlige indlæg mod skatterestancerne, som Anders Pedersen på amtskriverens vegne, havde beskyldt dem for ikke at have betalt: Fra Rutsker Anders Hansen, Kirkebønderne i Rø: Joen Monsen, Oluf Pedersen og Jens Pedersen, Kirkebønderne i Klemensker: Peder Pedersen og Jørgen Pedersen, Kirkebønderne i Olsker: Niels Hansen og Laurids Ødbersen, Laurids Olsen og Berild Clausen i Klemensker. Berild Clausen fremlagde en forplejningsseddel på en soldat Oluf Stub, som han havde betalt for og som han ville have refunderet i landgildet.
Derefter fremlagde følgende deres skriftlige forsvar i sagen om restancerne: Vornedbønderne i Rø Laurids Jensen, Peder Espersen og fra Olsker Jørgen Nielsen Ligeså Anders Jørgensen i Olsker, Hans Hendrichsen, Jens Monsen og Anders Pedersen i Olsker. Lars Didrichsen i Olsker, Anders Pedersen.
Anders Pedersen ønskede beviser af Lars ? om at den 15. gård i Olsker virkelig ikke er hans, eller fortælle hvorfor Jørgen K? skal drages ind i sagen.
Den fængslede Oluf Andersen skulle fremstilles i retten, men han mødte ikke og heller ingen på hans vegne. På vegne af amtsskriveren anklagede Anders Pedersen Oluf Pedersen to gange at være brudt ud af fængslet i Rønne, hvor han var indsat for tyveri. Anklageren henstillede til herredsfogeden og hans otte tingsvidner, at Oluf Andersen skulle dømmes til Bremerholm. Sagen blev optaget til doms.
Amtforvalterens fuldmægtig Anders Pedersen stævnede Anders Hansen 43. gård i Klemensker for restancer. En gæld som rentekammeren ikke kunne se var forkert i August Dechners angivelser. Samme angivelse førte fuldmægtigen mod Mads Ibsen og Hans Pedersen i Rutsker og Jørgen Pedersen på 1. vornedgaard.
Peder Espersen i Rø sogn i rette lagde et skriftligt indlæg mod Jep Kjøller i Rø sogn og ville have en ottemands kendelse oplæst. Men hverken Jep Kjøller eller de otte mænd var mødte.
Hans Svendsen fra Rutsker kom i retten på sin myndling Peder Andersens vegne og vedgik, at de havde modtaget den andel af myndlingens afdøde fader havde efterladt ham i den 7. (?) går i Rø sogn, det samme gjorde Hans Andersen og Peder bentsen på sin hustrus vegne.
Vefst Pedersen kom nu til retten og fremlagde den ottemands forretning som tidligere blev efterlyst.
Sagen mellem Peder Ibsen fra Vestermarie og grænsestridighederne mellem den 40. og 41. gård i Rutsker blev behandlet [desværre er siden beskadiget] Sagen omfatter Peder Andersen på den 40. gård og gærdet ind mod den 41. gård hvor Barbara Hans Pedersen boede – også kaldet Klingegaarden. Barbara fortale, at hun for 25 år siden – inden hun blev gift – havde vogtet kvæg på gården i den såkaldte Vestre løkke. Denne jord tilhørte hendes fader og ikke den 40. gård.
Mads Olsen i Klemensker afsagde sin skriftlige udsagn imod Anders Gregersen.
DOM (pag. 011b – 14. august 1691) afsagt i sag mellem Anna s. Anders Pedersen med hendes lauværge Hans Olsen Skou og Hans Hendrichsen angående en Skvat (Suadt) Vandmølle som står ved “Brømmer” i Rø. Møllen havde tidligere stået ved Splitsgaard og var købt af Peder Kuure, som flyttede den til en ny plads på vorned som kaldtes Brømme, som daværende amtmand Holger Rosenkrandt [lensmand 1627-45] ejede. Peder Kuure have købt møllestedet for 24 slettedaler. Men da han ikke kunne klare sine økonomiske forpligtelse, var møllen senere lagt til Hans Hansen på den 18. gård i Rø sogn. Hans Hansen havde overdraget brugen af møllen til Esper Olsen for 10 sdr. Esper Olsen boede nu (1691) i Klemensker. Møllen overdrog Esper Olsen derefter til Svend Buch, som nu boede i Rø sogn mod at han betalte ham 10 sdr., som han selv havde givet til Hans Hansen. Amtsforvalter August Dechner havde drevet Svend Buch fra møllen og Hans Hendrichsen Lylou havde fæstet møllen af August Dechner. Den oprindelige ejer Hans Hansen på den 18. gård var stadig den retmæssige ejer og hans datter Anna, sal. Anders Pedersen gjorde nu krav på møllen. Herredsfogeden synes, at det var bevist, at møllen var i privat eje og ikke tilhørte det vorned, som kaldtes Brømme, hvor møllen stod. Herredfogeden dømte August Dechners fæstebrev til Hendrichsen som død og magtesløs. Møllepladsen tilhørte Anna sal. Anders Pedersen som den rette arving efter Hans Hansen. Brugsretten tilhørte stadig Svend Buch. Hans Hendrichsen måtte søge rettens vej for at få de 10 sdr. som han havde betalt som stedsmål for møllen.
DOM (pag. 012b) Hans Marchmand blev stævnet af Anne sal. Anders Pedersen med sin lauværge Hans Olsen Skou for et lån som han oprindeligt havde lånt af Anders Pedersen. Med renterne 5% var gælden vokset til 183 sdr. Marchmand havde pantsat en sølvkande, 2 sølvstubbe og 18 sølvskeer, som han selv havde ansat til 114 sdr. dernæst 5 store tinfade 12 sk. og udgivet et pantebrev udgivet af Poul Rasmussen i Nyker på hans gård til Barbra sal. Hermand Bohne Mortensen i Rønne fra den 24. maj 1673. De resterende 90 sdr. blev reserverede til gælden. Herredsfogeden dømte Hans Marchmand til at indfri sit pantebrev således at han kunne betale enken de penge, der lå ud over værdien af sølv- og tin-varerne, som hun kunne tage i brug.
21. august 1691 Pag. 013b
Albert Hartvig på Wellingsgaard i Nyker stævnede Anders Hansen i Klemensker for skade på Albert Hartvigs korn forøvet af Anders Hansens kvæg. Albert Hartvig fik Anders Kuure i Skarpesskade og Jep Jørgensen til at vidne, hvad der var sket med hans sæd. Sagen skulle føres på næste ting.
Peder Hansen, Berild Hansen og Hans Jensen fra Rutsker aflagde deres skriftlige indlæg mod restancesagerne.
Svend Trøgelsen svarede på restancekravet, at han havde en meget ringe våning og var fattig. Desuden havde han måttet forlade Blekinge under krigstiden i 1658. Han havde tjent den danske konge som soldat, sidst på Christiansø. Han havde nu en meget ringe vaaning, som han betalte ½ pund smør og kvartalsskat. Han arbejde lidt for andre, men havde svært ved at forsørge sin fattige hustru og børn. Han ville ønske at han kunne blive fritaget for dagsværk.
Michel Hansen 23. gård i Rutsker fremlagde sit skriftlige indlæg mod restancerne, som påstod, at han fra arilds tid kun skulle betale halv skat.
Michel Madsen på den 3 gårds grund i Rutsker bevist at han som udbygger i Rutsker ikke skulle give kvartalsskat, men som de andre fiskere kun betale med tørrede torsk.
Anders Jørgensen i Rutsker fremlagde, på sin moder Jørgen Ibsens enkes vegne, en kvittering, der viste at der var betalt ægter og knægtepenge for året 89
Amtsforvalteren var ikke mødt.
Laurids Jensen i Rø mødte på oberstløjtnant Bugenhagens vegne og stævnede Mons Ibsen i Klemensker for restance for året 1690.
Wefst Pedersen i Olsker stævnede Mons Madsen i Dalegaarden i Olsker. Wefst Pedersen mente, at være berettiget til en kirkevej og grøft fra Magegården til Olsker kirke. Som vidner havde Wefst Pedersen indkaldt følgende: Hans Jensen Skomager i Allinge, Bonne (?) Torsen som tjener hos Niels Jørgensen i Sandvig, Morten Hansen, Birte Peder Olsens, Oluf Larsen Houbye (?), Niels Snedker. Desuden Jens Pedersen på Bakken i Olsker, Hans Hansen, Troud Hansen, Aluf Nielsen, Peder Andersen, ? Jensen, Mads Jensen, Anders Olsen, Anders Poulsen, Boe Andersen alle fra Olsker, samt Erich Pedersen fra Rutsker, Margrethe Hans Pedersen fra Uglefals (Åhalsegård). [Sagen har været ført før denne tingbogs start og der er i sagen problemer med hvem der fører sag for hvem. Samme fuldmægtig fra Hasle havde drukket (lid) først med den ene så med den anden] Mons Madsen første som vidne var Jens Pedersen fra Olsker, som fortalte at han havde hjulpet Wefst Pedersen lidt efter Michels dag med at rive lyng. Da de kørte hjem – i alt fire vogne, kørte de på vejen mellem Mons Madsen og Wefst Pedersen – den vej der går gennem Dalegaarden og over stenbroen. Ved vejen er der det gammelt dige “og der ligger tre gamle hulveje som løber ned til Steenbroen” . Han, som boede syd i sognet, kunne ikke sige om andre havde benyttet vejen eller om det var Wefst Pedersens kirkevej, de havde kørt på. Han havde i hvert fald ikke båret lig på vejen.
Næste vidne var Hans Hansen, den 7. gård i Olsker (Blåholdtsgaard). Som også havde kørt for Wefst Pedersen efter lyng-rivning i Øster Lyng ved Lærreds Myr. De havde kørt imellem Mons Madsen og Magegaarden på den omtvistede vej igennem Daleskoven. Der var ingen grøft, der forhindrede deres kørsel. Han havde ikke set andre køre den vej.
Trud Hansen, der tjente på Hallegaarden i Olsker, svarede som hans broder Hans Hansen. Han havde også redet samme vej og havde lagt mærke til grøften.
Oluf Nielsen havde også været med til at rive lyngen i Lærreds Myr. De havde kørt ad vejen gennem Daleskoven. Han mente ikke, at der kunne være tvivl om, at vejen gik hvor der var et stengærde på den ene side og en klippe på den anden.
Niels Jensen fra den 1. gård i Olsker fortalte den samme historie og nævnte også de tre gamle hulveje som også førte ned til stenbroen. Han havde i de otte år, som han havde kendskab til, ikke set nogen grav, der kunne forhindre at bruge vejen.
Niels Jensen fortalte, at der var en gangsti fra Maegaard til kirken, men om vinteren måtte de bruge den omtvistede vej. Han fortalte også om en vej der lå norden om den omtvistede vej, som de kunne finde på at bruge om vinteren. den gik over en klippe. Hans havde kørt Wefst Pedersens børn til degnen ad denne vej.
Retten sluttede da det var ved at blive nat.
28. august 1691 Pag. 017a
Kvartermester Laurids Jensen kom på oberst løjtnant Buggenhagen og stævnede Mons Ibsen for resterende ægter på 9 sdr. for året 1690.
Mads Pedersen Viborg mødte som politimesterens fuldmægtig stævnede Hans Hansen i Hallegaarden i Olsker for at havde ladet sit barn ligge udøbt i 8 dage, inden det blev døbt i kirken. Som vidner var indkaldt Marte Laurids Jensen på Myregaard. Hun havde båret barnet til dåben i kirken og fadderne: Wefst Pedersen i Maegaard, Mons Madsen i Dalegaarden, Anders Poulsen i Hallegaardshuset, Catrine degnens kone, Marte Hansdatter i Olsker. Desuden var følgende stævnet som vidner: Peder Hansen i Dalbye, Poul Hansen i Lychegaaarden og Jens skrædder i Rø sogn, samt en studiosus eller skolemester ved navn Oluf Gundersen, Birte Bendt Ladefoged i Rutsker og Mads Trommers søn i Klemensker. Barnet blev døbt Malene. Alle blev indkaldt som vidner på nær skolemesteren Oluf Gundersen, som var rejst fra landet.
Hans Hansen fremstod inden vidners afhøring og erkendte, at han havde døbt sig barn Malene den 29. marts 1691 og at hans hustrus moder Marte Lars Jensen bar det. Han betegnede sig selv som en enfoldig mand, der ikke vidste, at det var ulovligt at først døbe sit bar otte dage efter fødslen. Han barn havde været svagt, men havde ikke kunnet få præsten tilkaldt til hjemmedåb, da præsten var i Rønne. Mads Pedersen Viborg ville have dom i sagen.
Sagen om skovdelen som enten tilhørte den 40. eller den 41. gård i Rutsker fortsatte. der var talt stubbe og antallet af stubbe var blevet talte. Peder Ibsen ville føre flere vidner på næste ting.
Albert Hartvig fra Vellingsgaard i Nyker fortsatte sagen mod Anders Hansen i Klemensker som med sine heste, få og får havde ødelagt noget af afgrøden på Hartvigs grund. Poul Rasmussen fra Nyker var bedt om at syne skaderne på sin havre, der var ødelagt af kvæg. Sammen med andre blev det bedømt til at være til 6 tønder. Jep Jørgensen bedømte det samme. Albert Hartvig ville have 12 tønder i erstatning, men Anders Hansen ville kun gå med til 10 sdr. Anders Andersen Kuure blev afhørt ligesom Ellen Hansdatter, som var Hans Muncks hustru og hendes som Jens Hansen. Der var forhandlet forlig, men Anders Hansen ville ikke erkende skadens omfang.
Peder Bendtsen af Klemensker sagsøgte en del af Klemensker sogns gårdmænd for kirkeskat for året 1688 og 89, som de skyldte da hans formand sal. Jens Abrahamsen var kirkeværge. I følge Jens Abrahamsens skiftebrev fra den 7. og 8. juli 1690. Den eneste der protesterede var Berild Clausen for restancer for året 89.
Peder Larsen fra Rutsker aflagde sin skriftlige indlæg mod amtsforvalteren.
Kirkebønderne i Rø fremlagde præsten Christen Linds attest angående avlspenge (Landgilde)
Mogens Olufsen af Klemensker ville have undersøg et købebrevs ægthed. Hans Michelsen i Østerlars kunne ikke genkende eller godkende sin egen hånd på dokumentet. Han nægtede at han havde skrevet under. Anders Gregersen ville på næste ting fremlægge flere dokumenter i sagen.
Oplæst en ottemand DOM fra 14. august i sagen mellem Jep Kiøller og Peder Espersen.
Laurids Dirchsen tilrettelade en samfrændedom for den 15. gård i Olsker fra den 30. september 1687 i sagen med amtsforvalteren, der havde påstået manglende kendelsespenge.
Herredsfogeden ville have Wefst Pedersen til at føre sine vidner, hvilket Wefst Pedersen ikke kunne eftersom han på hele tre tingmøder havde ventet med sine vidner, men ikke blevet fremkaldt til afhøring. Han kunne ikke fastholde sine vidner gang efter gang.
Formanden Wefst Pedersen fremlagde forretningen i sagen mellem Jep Kjøller og Peder Espersen i Rø sogn – denne forretningen skulle indføres i protokollen.
Mads Pedersen Viborg stævnede Peder Arridtsen af Rutsker sogn for helligbrøde. Peder Arridtsen ville ikke nægte, men ville have udsat sagen til næste ting, hvor han ville svare på anklagen.
Endvidere stævnede Mads Pedersen Viborg Peder Andersen af Rutsker for helligbrøde for sidste høst.
Endvidere stævnede han Anders Væbo i Rutsker for helligbrøde.
11. september 1691 Pag. 021b
Amtsforvalter Anders Mogensens forvalter Anders Pedersen meddelte at der var truffet foranstaltninger til restancekravene: I Klemensker havde Aage Bendtsen fæstet den 5. gård, som havde ligget øde i lang tid. Men Bendtsen ville ikke bo på gården, der for blev der indsat en ny i 1690, nemlig Lars Thorsen.
4. gård, hvor Laurids Olsen boede (Rutsker?), men han havde aldrig fået et fæstebrev af August Dechner.
Beboerne i fiskerlejerne Kaas og Hellig Peder kunne ikke slíppe for kvartalsskatten, da Rentekammeret betragtede dem som andre udbyggere.
Hans Hendrichsen i Rø sogn havde ønsket at blive afkortet for udgifter til at holde en soldat. Fuldmægtig kunne ikke give det, da dokumentet ikke var dateret.
Mads Pedersen Viborgs – Politimesterens fuldmægtig – sigtede Peder Andersen af Rutsker sogn for helligbrøde. Mads Hansen Rødbye havde angivet Peder Andersen for at udføre høstarbejde på en søndag under sidste høst. Peder Andersen nægtede, at der var nogen sag. Mads Hansen Rødbye havde startet sagen på tinget ved at angive flere for høstarbejde, hvilket blev bevidnet af stokkemændene. Nu blev der tvivl om anklagen var sand.
Mads Pedersen Viborgs – Politimesterens fuldmægtig stævnede desuden Laurs Nielsen fra Olsker, samt Wefst Pedersen for at have arbejdet på en helligdag sidste høst. Sagerne skulle føres på næste ting.
Mads Hansen på vegne af Albert Hartvig i Nyker ville afhøre vidner i sagen mod Anders Hansen af Klemensker. Første vidne var Albert Hartvigs tjenestedreng Lasse Pedersen, der fortalte om Anders Hansens heste, fæ og får havde ædt havre-sæden. Dernæst hans Munch som sammen med Jep Jørgensen, Poul Rasmussen og Anders Kure var tilsagt til at skønne over skaderne på sæden.
Hans Muncks søn Jens Hansen og Lasse Pedersen havde siddet på marken og set, at omkring 20 af Anders Hansens får var ude i kornmarken havde udtalt sig om hvad der var sket, hvilket Anders Hansen ikke ville acceptere, da Jens Hansen ikke havde været til alters og faderen oplyste “at hans søn var ungefær 16 eller 17 aar gammel”. Lasse Pedersen havde heller ikke været til alters, han var 16 år gammel og kom fra Ibsker sogn. Albert Hartvig ville have Anders Hansens for hærværk.
Mads Hansen kom på vegne af Jørgen Bohne i Rønnes for at stævne Thor Pedersen i Rutsker. Thor Pedersen havde lovet at betale 50 sdr.+ 20 sdr. som var Mogens Nielsen gæld til Jørgen Bohne. Derudover skulle der lægge 6% rente i 3½ år oveni. Thor Pedersen ville svare på næste ting.
Peder Andersen af Rutsker og hans fuldmægtig Mads Hansen stævnede Peder Ibsen af Vestermarie sogn og hans fader Jep Nielsen til at vidne i sagen om skovstykket mellem den 40. og 41. gård. De øvrige vidner var mødt, sammen med nyindkaldte vidner, som var: Wefst Pedersen fra Olsker, Claus Jensen af Habedam, Laurids Hansen af Klemensker. [Sagen er ret omfattende 3 sider – her kan man følge de to gårdes ejere gennem de sidste 30 år]
11. september 1691 (pag. 026b)
Ekstrakt af restancelisten for 1690:
Klemensker (rigsdaler-mark-skilling)
3. Laurids Rasmussen – 8-0-15
4. Lars Olsen – 15-0-8
5. Laurids Lauridsen – 14-5-3
6. Peder Hansen – 2-4-10
7. Bendt Aagesen – 6-2-4
8. Onsbjerggaard Niels Abrahamsen – 5-1-0
11. Hans Knudsen -6-2-5
12. Hans Hansen – 11-2-15
13. Joen Skomager – 13-2-4
14 og 15. Peder Hansen – 8-3-10
21. Jørgen espersen – 3-4-11
23. Hans Vallentinsen – 2-1-2
25. Peder Madsen – 10-4-13
26. Hans Jensen – 3-1-8
25. Peder madsen – 3-0-3
28. Esper Jensen 5-1-4
30. Hans Madsen – 5-5-9
32. Anders Gregersen – 10-4-11
34. Anders Pedersen – 8-1-10
40. Peder Hansen – er clar (?)
41. Laurids Anders – 3-4-12
42. Mads Vævers enke – 3-4-11
46. Laurids Hansen – 3-0-11
47. Mads Nielsen – 1-0-10
49. Hans Jensen – 6-0-15
51. Jens Svendsen – 14-2-14
54. Niels Larsen – 7-1-2
55. Laurids Jensen – 7-1-2
56. Niels Jacobsen – 11-1-9
57. Jørgen Hansens enke for 90 – 7-1-1
62. Jørgen Joensen – 0-1-11
64. Laurids Andersen, 11-4-11
vorneder
1. Peder Pedersen – 4-4-3
5. Jørgen Pedersen – 3-5-14
10. Berild Clausen – 10-2-6 – godtgørelse for 1 pund smør
14. Niels Ambrusen – 2-5-0
15. Jens Andersen – 15-4-5
Rutsker sogn
3. Mons Nielsen – 9-0-8
4. Hans Hansen – 8-0-11
6. Oluf Andersen – 1.-5-4
7. Mads Ibsen – 10-3-0
8. Anders Hansen – 0-1-15
9. Christen Rasmussen – 10-5-14
10. Lars Moursen – 8-5-15
12. Peder Larsen – 16-2-2
14. David Mortensen – 4-2-10
15. Niels Albertsen – 4-2–1
18. Hans Svendsen – 9-3-4
19. Mons Nielsen – 18-1-7
20. Peder Hansen – 1-4-9
23. Michel Hansen – 11-1-9
30. Claus Clausen – 5-5-8
33. Anders Hansen -3-3-9
34. Hans Jensen -5-5-5 dicourteres 12½ mark smør
35. Hans Pedersen – 11-1-8
36. Daniel Barch – 5-3-1
38. Hans Hansen – 5-1-9
40. Anders Jørgensen – 8-3-9
41. Morten Søfrensen – 4-5-12
46. Peder Jørgensen – 9-0-4
47. Peder Arridtsen – 3-0-10
Vorneder
2. Hans Jacobsen – 1-0-14
3. Erich Smed – 2-4-4
4. Lars Larsen – 12-4-6
5. Peder Hansen – 1-5-7
6. Hans Jensen – 1-5-12
8. Berild Hansen – 0-4-11
Olsker sogn
1. Niels Jensen – 9-5-3
4. Niels Nielsen – 9-0-0
6. Laurids Hendrichsen – 6-4-13
7. Peder Andersen – 8-4-0
8. Jørgen Pedersen – 2-3-13
13. Anders Lauridsen – 0-2-11
14. Jens Monsen – 4-5-1
17. Jens Pedersen – 3-4-2
22. Mons Jensen – 3-4-6
23. Peder Rasmussen – 4-2-9
25. Peder Erichsen – 5-3-7
26. Morten Lauridsen – 8-5-6
28. Jens Hansen – 6-2-7
31. Anders Jørgensen – 8-5-15
34. Morten Jensen – 3-3-11
vorneder
1. Jørgen Nielsen – 1-5-0
2. Hans Hansen – 1-2-1
3. Niels hansen – 2-00
4. Laurids Ødsersen – 4-2-0
6. Jens Hansen – 8-0-12
Tejn – 5 par folk rester dagsværkspenge 7-1-12
Rø sogn
1. Hans Pedersen – 2-3-3
3. Friderich hansen – 11-2-15
5. Peder Olsen – 4-4-5
6. Peder Ibsen – 7-1-15
8. Hans Hansen – 10-3-13
10. Hans Carstensen – 5-2-12
11. Niels Hansen – 4-1-10
13. Peder Hansen – 2-3-0
14. Peder Jensen -6-2-5
16. RasmusJørgensens Enke -2-0-8
17. Hr. Christen Lind ruge 0-1-11
20. Hans Rasmussen – 4-2-11
26. Mons Olsen – 9-2-4
27. Poul Hansen – 7-5-12
vorneder
1. Peder Espersen 1-2-7
3. Jørn Knegt 0-2-9
4. Oluf Pedersen -2-0-1
5. Jens Sadelmager 2-3-1
6. Laurids Jensen – 5-1-15
7. Laurids Jensen 6-3-5
8. Hans Hendrichsen – 8-1-0
25. september 1691 Pag. 028a
Sorenskriver Hans Poulsen Busch.
Nye otte stokkemænd afgav ed på opgaven “aar og dag” – eden er afskrevet.
Anders Gregersen på den 17. gård i Klemensker blev bedt om at fremlægge alle sine dokumenter vedr. gården. Han fremlagde et købebrev på slet papir udg. af Peder Torbensen og Laurids Andersen af Ibsker sogn. Arvingerne fik tilladelse til at føre en ottemands forretning, for at afgøre hvem der er den retmæssige arving af gården, samt at vurdere gården i penge.
Bendt Hansen i Klemensker lod en landstingsdom af 9. september oplæse om den vej, som Wefst Pedersen og Mons Madsen var blevet uenige om. Der var stadig uafhørte vidner, og sagen skulle endelig løse ved en ottemandsundersøgelse. Esper Bonne blev afhørt. Han var 26 år gammel og født på Kirkeboet i Olsker og tjente nu Mester Simon i Rønne. Tidligere havde han tjent Jens Michelsen på Dalegaarden. Han fortalte, at der dengang allerede var en gærde over vejen og at vejen ikke blev benyttet længere. han havde også tjent Wefst Pedersen et halt år. Wefst Pedersen brugte at køber op ad Krobedal og Kroghøj til kirke. Karen Jens Michelsen boede på Dalegaarden. Hun kørte også om Kroghøj og ikke gennem Krobbedal. Mons Madsen ville føre sin sag på næste ting.
Peder Ibsen fra Vestermarie stævnede Peder Andersen i Rutsker i sagen om skovdelen, som der var uenighed om hørte til den 4. eller den 41. gård i sognet. Sagen skulle føres videre på næste tingdag.
Wefst Pedersen fremlagde et skriftligt indlæg mod byskriveren i Rønne Mads Pedersen i hans anklage om helligbrøde. Byskriveren kunne ikke se nogen undskyldning. Wefst Pedersens fuldmægtig Mads Hansen mente at anklagen skulle angive eksakt tidspunkt for forbrydelsen, hvis det skulle være en lovlig anklage. Tidligere indførsel i tingbogen vist at Wefst Pedersen have beordret landarbejde påskedag. Påstand mod påstand endte med at begge parter lod sagen gå til doms.
Peder Andersen forsøgte også at forsvare sig mod Mads Pedersens anklage om helligbrøde. Endvidere blev Laurids Lauridsen, berild Clausen, Major Westenwalt og Peder Rasmussen blev efterlyst men ikke fremmødt. Sagerne blev optaget til doms.
Herredsfogeden efterlyste en fuldmægtig fra amtskriveren, der kunne føre den verserende sag om skatterestancer.
9. oktober 1691 Pag. 031a
Kgl. forordning om at der ikke må handles med “priser” de nu i krig værende parter.
Kgl. forordning om toldfrihed for skibsladninger med brænde.
Læst kgl. Politiens Instruction, om Politimester forretning i almindelighed, Om Politimesters Embede i særdeleshed: 1. Gejstlige sager. 2. om hellig fest- og bededage angaaende, 3. om ærbarhed og gode Sæder. 4. om fremmede og Løsgængere, 5. om skik og orden, 6. om torve, 7. om gaderne, 8. om vandvæsenet, 9. om køb og salg, 10. om laugene, 11. om vægter, lygte- og brandvæsenet, 12. om rejsende etc, af dato den 5. september 1691.
Derefter læst Mads Pedersen Viborg samme forordning nok engang – sandsynligvis da han mente, at det var ham, der skulle forvalte loven. Endvidere læste han Politimester Claus Rasch fuldmagt til ham dat. 11. november 1690 om at han kunne føre vidnesbyrd i sager.
Herredsfogeden blev vred over at Mads Pedersen læste samme forordning, som han lige havde oplæst. Han forstod ikke i hvilket ærinde han blandede sig i tingets dagsorden.
Amtskriverens fuldmægtig Pelle Pedersen eskede dom over restancerne fra 1690.
Jens Kieldsen på Pelle Sverkers (?) vegne (fra Gudhjem) stævnede Kiersten sal. Mads Hansen med sin mand og lauværge fra Klemensker for elleve mark som rester på en ½ tønde ild. Anders Kuure som er Kiersten nuværende mand blev på råbt, men ikke til stede. Sagen udsat til næste ting.
Laurids Olufsen på den 4. gård i Klemensker læste amtsskriverens stedsmålsbrev af 30. september 1691.
Bendt Hansen formand for 8 mands forretning mellem ??
Peder Ibsen af Vestermarie sogn krævede nu 8mands forretningens afgørelse om skovstykket tilhørte den 40. eller den 41. gård i Rutsker. De 8te mænd skulle vurdere sagen på åstedet den 16. oktober og med sig ville de have nogle af vidnerne, der kunne udpege deres opfattelse af ejerforholdene.
Anders Hansen af Klemensker sogn stævnede Albert Hartvig af Nyker sogn og Hans Munch og Ellen Hans Nielsen. Anders Hansens påstand var, at det ikke var hans kvæg, der havde forårsaget ødelæggelserne på Hartvigs havre, men de andre naboers kvæg. Dette ville han bevise ved at føre nye vidner, såvel som gamle.
Jens Monsen fra Rosendale i Rutsker stævnede Berild Clausen i Klemensker for 10 sdr. som han havde lånt Berilds hustru for 7 år siden, da Berild Clausen var indsat i Blåtårn i København. Berild var ikke mødt.
Dom afsagt mellem Peder Bendtsen og Berild Clausen, Peder Rasmussen og Lars Larsen. Bendtsen ville have domme beskrevet.
23. oktober 1691 Pag. 033a
Læst rentekammerets resolution fra 1. oktober 1684, samt missive af 13. august 1681, samt missive fra 27. maj 1684. Herredsfogeden brugte disse missiver til sagen mellem Albert Hartvig i Nyker og Anders Hansen i Klemensker. Herredsfogeden var af den mening, at Anders Hansen kunne føre sine vidner i sagen, men Anders Hansen var ikke mødt på tinget. Hartvigs fuldmægtig Mads Hansen fortalte at Anders Hansen havde indgivet landstingsstævning mod Albert Hartvig. Mads Hansen mente, at det var uhørt af Anders Hansen han fører sagen til landstinget før den var færdigbehandlet på hjemtinget.
Sognepræst Rasmus Jensen fra Vestermarie vedstod en transport af et panteobligation fra Peder Arristsen til Tor Rasmussen (?).
Formanden Jens Monsen for de otte mand, der skulle vurdere ejerforholdet til en skovdel mellem den 40. og 41. gård i Rutsker, efterlyste oplysninger.
Jens Kjeldsen på Pelle Sverkers vegne fra Gudhjem ville have Anders Kuures svar på gælden, som der blev angivet i sal. Mads Hansens skifte. – Anders Kuure ville svare skriftligt på næste ting.
Berild Clausen ville have Jens Monsen til at bevise, at han skyldte ham 10 sdr. Jens Monsen ville svare på næste ting.
Anders Gregersen bad om at der blev nedsat otte mænd til at vurdere den 17. gård i Klemensker og til at beslutte hvem der er den rette til at overtage gården.
Dom i sagen mellem amtskriveren og Lars Dirichsen i Olsker sogn.
Dom i sagen mellem politimesterens fuldmægtig Mads Pedersen og Wefst Pedersen i Olsker sogn.
Dom i sagen mellem politimesterens fuldmægtig Mads Pedersen og Laurids Nielsen i Olsker sogn.
Dom i sagen mellem politimesterens fuldmægtig Mads Pedersen og Peder Andersen i Rutsker sogn
DOM (pag. 035a) Mellem amtskriveren og Laurids Dirichsen vedr. kendelsespenge for den 15. gård. Han blev frikendt på grund af samfrændedommen.
DOM (pag. 035a) Mellem Mads Pedersen og Wefst Pedersen, der var blevet beskyldt for helligbrøde. Da det var påstand mod påstand og manglende beviser frikendte Herredsfogeden Wefst Pedersen.
De to andre anklagede for helligbrøde blev også frikendt.
30. oktober 1691 Pag. 036a
Anders Kuure fremlagde sit skriftlige indlæg mod Peder Sverker af Gudhjem. Desuden fremlagde han sin formands sal. Mads Hansens skiftebrev. Formanden Bendt Hansen og de otte mænd afsagde deres kendelse mellem Wefst Pedersen og Mons Madsen af Olsker. Jens Kieldsen ville have dom på Peder Sverkers vegne.
Formanden Jens Monsen i Rosendall og hans medfølgere afsagde kendelse mellem Peder Ibsen og Peder Andersen af Rutsker.
6. november 1691 Pag. 036a
Peder Ibsen fra Vestermarie stævnede Peder Andersen i Rutsker for den skade på skoven, som ottemands forretningen havde vist. Som vidne blev indkaldt Kirsten Morten Søfrensen, der på grund af sygdom ikke tidligere havde vidnet.
Anders Kuure fremlagde det lovede skiftebrev efter hans formand.
Hans Michelsen af Østerlars sogn fremlagde sit skriftlige indlæg ang. den 17. gård i Klemensker.
Jens Monsen tilkendegav, at han ville føre skriftligt indlæg mod Berild Clausen på næste ting.
Dom (pag. 037a) afsagt mellem oberstløjtnant Buggenhagen i Aaker sogn og Mons Ibsen i Klemensker ang. manglende betaling for ægte i alt 4 rdl. Mons Ibsen sparede de 2 rdr. da han red som rytter for sin egen gård, de øvrige 2 rdl. skulle han betale ligesom de andre gårde til slottet for ægter.
Dom afsagt mellem Hr. Jørgen Bohne og Thor Pedersen i Rutsker. Isac Pedersen blev dømt til at betale 85 sdr.
13. november 1691 Pag. 037a
Anders Kuure irettelagde et skriftligt indlæg i sagen, som supplement til sin formands skiftebrev fra den 10. november 1690. Sagen blev optaget til doms.
Peder Torbensen af Ibsker sogn i rette lagde sit skriftlige indlæg vedr. den 17. gård i Klemensker.
Sagen mellem Peder Ibsen ønskede dom i sagen mod Peder Andersen.
Herredsfogeden kunne ikke afgive dom i restancesagerne, dels fordi han ikke havde modtaget udskrifter af protokollerne og dels fordi der ikke var udskrevet vidnesbyrd i sagen. Han anklagede Hans Poulsen Busch for ikke at have leveret sit arbejde og derfor.
Jens Mogensen på Rosendale 28. grd. i Rutsker stævnede Berild Clausen for de 10 sdr. som hans hustru havde fået medens han sad i Blåtårn. Berild Clausen fordrede, at han førte beviser herfor. Jens Mortensen førte følgende vidner: Hans Svendsen af Rutsker, Erich Pedersen, Andes Hansen, Morten Sørensen, Berild Hansen alle fra Rutsker, Hans Mortensen af Knudsker sogn.
Jens Mogensen ville have Erich Pedersen til at fortælle, at han havde leveret 10 sdr. i en potte grød, som han skulle levere i Blåtårn. Erich Pedersen ville svare til næste ting. Erich Pedersen ville stævnes til at fortælle sin historie.
Hans Svendsen bekræftede at Berild Clausen flere gange havde fortalt at Jens Mogensen havde sendt ham 10 sdr. i Blåtårn, som Erich Pedersen havde bragt i en potte grød. Berild Clausen havde mange gange takket Erich for sit mod.
Anders Hansen fra den 33. gård i Rutsker fortalte, at han havde betalt Berild Clausen 1½ mark for samme rejse.
Morten Sørensen og Berild Hansen havde betalt Berild Clausen hver en rigsort på samme rejse.
Hans Mortensen fra Knudsker tjente Jens Mortensen dengang Berild Clausen sad i Blåtårn og han kunne fortælle hvordan Berild Clausens kvínde kom for at bede Jens Mogensen og 10 daler, som de kunne sende til ham i Blåtårn.
Herefter stævnede Jens Mogensen Erich Pedersen smed i Rutsker om de 7 sdr. som han havde lånt ham til rejsen i 1684 til København. Erich Pedersen ville svare til næste ting. Jens Mogensens vidne Hans Mogensen fortalte, at han havde været tilstede i stuen, da Erich havde lånt de 7 sdr. Gundel Jensdatter bekræftede lånet og at erich Pedersen havde lovet at holde Jens Mogensen skadesløs. Anders Hansen, Jens Monsen og Peder Monsen bekræftede at Erich havde fået de 7 sdr. som lån for at føre de ti sdr. over til Berild Clausen i sit fængsel i København. Dette blev bekræftet af Hans Svendsen og Claus Clausen.
Jep Kjøller i Rø sogn stævnede Peder Espersen i Rø for den omtvistede jord og indtagne udmark. Følgende vidner var indkaldte: Henrich Albertsen, Laurids Dirichsen og Erich Madsen. Henrich Albertsen fortalte, at han for over 20 år siden havde set Arridt Pedersen, som boede på den anden gård i sognet, havde tilegnet sig jord så langt mod syd som til “Rodes Kier” og derfra skråt op til udgærdet. Laurids Dirichsens fader Dirichs Lauridsen havde for 4-5 år siden fortalt, da de gik fra Baasted, at denne jord engang havde tilhørt Arredt Pedersens gaard, som nu tilhører Peder Espersens udhus.
Erich Pedersen af Rutsker stævnede efterfølgende bønder i Rutsker for rejsepenge.
20. november 1691 Pag. 039b
Konstabel Peder Michelsen kom på amtsskriverens vegne og erklærede, at eftersom Oluf Andersen, der opholdte sig host sin fader i Olsker sogn, havde brudt ud af fængslet i Rønne to gange og begået tyveri, skal han dømmes til galgen.
Claus Krøger, kgl. tolder Mons Pedersen og Oluf Nielsen af fra Rønne havde ordre til at møde i sagen mod August Dechner den 23. november.
Kaptajn Caspar Hendrich Westerwalt(?) af Lensgaarden i Østerlars sogn stævnede kaptajn Daniel Barch i Rutsker for en obligation udstedt til Peder Bl..? i København, som efter hans død er tilfaldt hans arvinger.
Peder Andersen af Rutsker kunne ikke svare mod anklagen, da hans fuldmægtig Mads Hansen Rødbye have lovligt forfald.
Erich Pedersen af Rutsker havde stævnet en del bønder for rejsepenge i August Dechner-sagen. Han rejste for at repræsentere bønderne fra vestre og nørre herreder i følge en fuldmagt fra 28. april 1690.
Berild Clausen svarede nu på Jens Mogensens fordring ved at henvise til lovens ordlyd, der omhandler skifter og fordringer på gæld til ham og Erich pedersen. Jens Mogensen ville svare på næste ting.
Anders Andersen Kuure fra Klemensker angav at han var kommet til enighed med Jens Kieldsen vedr. sag med Pelle Sverkar i Gudhjem om en ½ tønde sild. Anders Kuure lovede at betale 11 mark.
Formanden Laurids Jensen af Rø sogn ville have alle oplysninger om den 17. gård i Klemensker inden han afgav dom på næste ting.
DOM (pag. 040b) afsagt mellem amtsforvalteren og Oluf Andersen som er udbrudt af kongens jern. Han dømmes til Bremerholm på livstid og hans gods forbrudt til kongen.
DOM (pag. 040b) mellem Peder Bendtsen som kirkeværge og Berild Clausen på den anden ang. resterende kirketiende. Sagen drejede sig om tiende fra 1689 i alt 1 td. byg med rente. Berild Clausen blev dømt til at betale.
DOM (pag. 041a) Mellem kirkeværge Peder Bendtsen og Peder Rasmussen på den 52. gård i Klemensker for manglende kirketiende
DOM (pag. 041a) ligeledes sag mod den 15. vornedgaard for manglende
kirketiende.
Begge blev dømt til at betale.
27. november 1691 Pag. 041a
Læst forordning om det kgl. akademis indretning i København.
Læst kgl. patent om højesterets afholdelse for året 1692.
Peder Michelsens kom på Peder Olufsen fra Svanekes hustru Margrete Løbertsdatters vegne. Hun var arving efter Løberts, der havde 18½ daler i arvepart i den 17. gård i Klemensker. Som bevis fremlagdes en dom fra Nørre Herred den 5. juni 1674. Berild Clausen mødte på Mons Olufsens vegne og gjorde krav gældende på den 17. gård i Klemensker. Sagen blev optaget til doms.
En del bønder fra Klemensker opponerede mod Erich Pedersens krav om rejsepenge.
Albert Hartvig lyste en offentlig auktion over løsøre den 28. november.
Morten Sørensen fra Rutsker fremstod og erklærede, at han havde betalt rejsepenge til Erich Pedersen som var pålagt den 41. gård i Rutsker. Erich Pedersen mente ikke, at der var betalt for hans udgifter, da han som bøndernes fuldmægtig var rejst til København. han kunne ikke ud af de 2 mark fra hver gård dække omkostningerne og det afsagn han havde lidt ved at være væk fra sin gård.
Jens Mogensen fra Rosendall fremførte at han på næste ting ville afhøre vidner i sagen mod Erich Pedersen om de 7 daler i rejsepenge.
Jens Mogensens sag mod Berild Clausen måtte også vente til næste ting.
Kaptajn Caspar Hendrich Westerwalt sag mod Daniel Bach om en obligation fra 4. oktober 1675 på 28 rdr. tilkommer Virchen Dencher Med renter beløber obligationen sig nu til 53 rdr.
Sagen mellem Peder Andersen og Peder Ibsen atter udsat til næste ting.
Herredsfogeden refererede sig til tidligere forsøg på at få sagen om de kongelige restancer til doms.
4. december 1691 Pag. 043a
Mogens Madsen mødte og erklærede at han ikke havde noget udestående med nogen, da han først for nyligt var blevet “sin egen mand” (myndig). Derfor mente han at være fri for Erich Pedersens tiltale.
Holtsførster Hans Christensen anklagede Jens Larsen for at have fældet et egetræ på Østre Myregaard uden tilladelse. Det stod på markskellet til den 5. vornedgaards grund, hvor Laurids Jensen boede. Hans Christensen ville have otte mand til at syne sagen. Jens Larsen mente, at det tilhørte hans 28. gård i Olsker.
Jens Mogensen i Rosendale stævnede atter Berild Clausen og hans hustru til sagen om de 10 sdr. Jep Jørgensen fra Skarpeskov i Klemensker og Erich Pedersen var indkaldt som vidner. De havde først været hos Hr. Oluf – sognepræsten, men han havde afslået at give 10 sdr. til Berild Clausen, derfor havde Jens Mogensen lagt pengene ud. Jep Jørgensen var ikke mødt så sagen blev udsat.
Erich Pedersen erkendte denne gang at han var lovligt stævnet i sagen om de 7 daler – sagen udsat, da vidnerne ikke var mødt.
Peder andersen i rette lagde sit skriftlige indlæg i sagen med Peder Ibsen i Vestermarie sogn.
I Erich Pedersens sag mod sognets bønder skulle gå til doms og alle der havde noget at fremsige skulle gøre det senest på næste ting.
Claus Terkelsen i Nyker Albert Hendrichsen til næste ting.
Bo-registreringen efter den forrige ridefoged August Dechner ved generalfiscalen Krøjer ville have en 4-mands forretning der skulle syne den 45. gård i Rutsker mandag den 7. december. Samt tillige syne den 1. vornedgård i Rutsker og den 43. gård i Klemensker i samme sag.
DOM (pag 044b) i restancer i Nørre herred for 1690 (ca. 3½ side med restancer – der svare til forrige indførsel)
18. december 1691 pag. 046b
Anders Andersen i Nyker sogn opbød arvekapital for Valborg Anders Nielsen i alt 64 daler.
Karen salig Jens Jacobsen i Rønne stævnede Anders Gregersen i Klemensker for gæld på 10 daler 1 mark 12 sk.
Hans Jørgensen i Rutsker efterlyste en bortløben kviekalv.
Erich Pedersens sag mod alle gårde i herredet blev ikke imod sagt af andre end Peder Mogensen i Klemensker. Erich Pedersen eskede dom i sagen.
Claus Terkelsen i Nyker stævnede på sidste ting Albert Hendrichsen, som boede på den 30. gårds grund i Olsker sogn, angående hans dagsværk, som han skulle yde Claus Terkelsen fra 1. januar 1689 og fremefter. [Claus Terkelsen ejer altså gården].
Jens Kieldsen af Hasle mødte på Henning Bohne i Rønnes vegne og stævnede Peder Hansen i Rutsker på den 5. vornedgaard for gæld. Peder Hansen var ikke mødt.
Samme stævnede Jacob Andersen af Klemensker for gæld på en slettedaler.
Mads Hansen, som var fuldmægtig for Lisbet Claus Bohne, stævnede Arrist Lauridsen af Klemensker for skændig tale mod hende den 22. august. Mads Hansen fremlagde et tingsvidne fra Vester Herredsting den 17. september. Ligeledes stævnede han Morten Lauridsen fra Rø sogn for samme forseelse samme tid.
Jens Mogensen fra Rutsker fremsagde sit skriftlige indlæg mod Berild Clausen. Berild ville svare på næste ting.
Daniel Barch forsvarede sig mod beskyldningen om 25 rdr gæld for en obligation, som var transporteret til Viechen Dencker i København. Obligationen tilhørte oprindeligt Peter Blisach i København og i 1677 leverede Daniel Barch varer (smør, lammekød, byggryn) til Peter Blisach og han mente derfor at denne gældspost var udlignet. Daniel Bach havde sendt sin hustru til København for at hente obligationen, men det havde ikke lykkedes hende at få den udleveret. Barch ville nu have herredsfogeden til at lyse obligationen som død og magtesløs.
Formanden for det ottemands udvalgt afsagde sin dom om hvem der ejede det store egetræ, som var blevet fældet mellem den 28. gård og kongens vornedgård i Olsker. Sagen skulle indskrives i protokollen.
Wefst Pedersen kom på Maren sal. Rasmus Jensens vegne og bad om at der blev opsat otte mand til at syne og vurdere den 19. gård i Olsker. Hvilket skete.
15. januar 1692 Pag. 049a
Holtsførsten Hans Christensen stævnede Jens Hansen i Olsker for at have fældet et egetræ uden tilladelse. Holtsførsten henholdte sig til kongelig befaling fra den 18. december 1688. De otte mænd havde ellers tilkendt Jens Hansen egetræet, da det stod på hans grund, men nu havde holtsførsten altså fundet en kongelig ordre om at selv egne egetræer kunne dømmes som ulovlig skovhugst. Sagen skulle han sende til overjægermesterens og Rentekammerets behandling.
Peder Michelsen – konstabel – mødte efter amtmand og oberst Johan Didrich von Vetbergs ordre og stævnede Anna sal. Anders Pedersen i Rø sogn og hendes lavværge. Sagen drejede sig om et par stude, som hun skulle havde leveret amtmanden med de gængse brændemærker, men som hun også havde solgt til anden side.
Mads Hansen på Lisbet sal. Claus Bohns vegne i Rønne fremlagde beskyldningerne mod Arrist Lauridsen fra Klemensker og Morten lauridsen fra Rø sogn. De to skulle have kommet med blamerende udsagn “et Seemiste ting” (?) mod hende på den åbne gade i Rønne efter at hun havde været i kirken og brugt alterets sakramente. Et tingsvidne fra Vester Herred den 17. september 1691 blev læst og påskrevet. Lisbet Claus Bohne havde kongelig privilegium og havde desuden kongens papir på at hun ikke måtte kaldes sligt, som de to havde gjort [omtalt flere gange uden at nævne hvilket ærekrænkende ord der var blevet anvendt eller hvad hun var blevet beskyldt for]
Peder Bendtsen af Klemensker stævnede Berild Clausen i Klemensker til doms fornyelse. Det drejede sig om en dom den 20. juni 1679. Berild Clausen mente, at han ikke var lovligt stævnet, da det skete i helligdagene og at stævningsmændene ikke vidste hvad de foretog sig.
Jens Mogensen af Rutsker ville have dom i sagen om de 10 sdr. som han skulle have lånt Berild Clausen for 7 år siden. Berild Clausen nægte at han skulle have lånt penge. Han henviste til loven om “villige vidner” ikke måtte bruges i sager, samt at det var lagt tid siden. Jens Mogensen mente, at det var helt bevist at Berild Clausens hustru havde bedt om hjælp, da han “lå i Blåtårn” for sin grove forbrydelse. Berild Clausen ville nu stævne Jens Mogensen for usande beskyldninger.
Anders Gregersen var ikke mødt i sagen og fik derfor ikke flere muligheder for at forsvare sig. Sagen gik til doms.
Hans Monsen af Olsker stævnede Laurids Olsen i Klemensker for 4 mark og 24 skilling. Laurids Olsen var ikke mødt.
Hans Henrich Lylou af Rø sogn stævnede Anna sal. Anders Peders om den tidligere nævnte mølle, som August Dechner havde bortfæstet. Peder Jørgensen refererede en samtale mellem Hans Hansen og August Dechner uden for amtskriverens dør i hans gård. August Dechner havde fortalt at han havde bortfæstet mølle da Svend Bech ikke havde betalt skat i to år. Hvis dette skulle omgøres, måtte hans Hansen svare de to års skat. Hans Hansen havde givet udtryk for at han ikke ønskede at gøre noget som helt for møllen. Jep Jensen havde også overværet denne samtale, der skulle have fundet sted for 6 eller 7 år siden.
Enken Anna sal. Anders Pedersen, som var tildømt ejerskabet af mølle, var til stede. Hendes lavværge mente ikke at det kunne være aktuelt i retten, da sagen var blevet afgjort i Landstinget og de forskellige vidners udsagn ikke stemmer overens. Endvidere kunne det ikke passe, at amtskriveren kunne kræve mølle afsat til anden side, da den hverken findes nævnt i jordebogen eller i matriklen. Møllen er en lille skavtmølle som ikke kunne sammenlignes med andre møller, der var opgivet til at betale skat. Lavværgen tvivlede på de to nye vidners troværdighed.
Peder Hansen mødte ikke på tinget i sagen, som Jens Kieldsen ført på vegne af Henning Bohne og hans sal. moder (?). Sagen gik til doms.
Willum Jacobsen kirkeværge i Rønne stævnede Hans Hansen i Pilegården i Olsker sogn for et lispund smør efter gammel vægt for året 1691. et lispund er 21 skålpund. hans Hansen var ikke mødt.
Willum Jacobsen stævnte Anders Gregersen i Klemensker for 6 daler 2 mark. Desuden stævnede Hans Pedersen i Uglefals for gæld.
Dom afgivet mellem Erich Pedersen og indbyggerne ang. rejsepengene.
Afsagt dom mellem Peder Ibsen i Vestermarie og Peder Andersen i Rutsker.
DOM – Otte mands forretning på den 17. gård i Klemensker. Stuelænger er på 11 stolperum med vinduer og døre og tvende gamle paneler. Der var ikke meget der duede, gammelt tiele og bageovn. Alt sat til 8 sdr. ladelænger på 7 stolperum, med lyngtag på begge sider og som står østen for gården er sat til 5 sdr.
På samme gårds grund findes et udhus på 6 stolperum med et stolperum vesten til for 3 mark med dør og flager over. Stue på 2 stolperum med små vinduer a 1 daler stykket er 2 daler. Noch et stolperum forstue, dernæst to stolperum laderum til 1 daler.
Mons Olufsen var født og levet på gården hele sin levetid. Til gården hører 8 td. havrejord – 16 td. bygjord, 16 læs engebund. Desuden findes dam og damsted, kålhave og en øde brønd. Al herlighed sat til 20 daler. Alt i alt 71 sdr. 2 mark.
De otte mand tildømmer Anders Gregersen 6 daler. dernæst har Anders Gregersen betalt brevpenge 4 sdr. Rest er så 61 daler 2 mark som skulle deles mellem de to brødre Mons og Torben Olufsen (Olsen) og to søstre Sidsele og Ellen Olufsdatter gården. Torben Olufsens havde et pant på 17 daler i gården efter en dom fra 5 juni 1674 til Løbert Døtting, hvilken sum skulle fratrækkes hans arv på 20 daler 2 mark. Resten skal deles mellem Torbens børn.
Gården skulle gå til Maren afdøde Torben Olufsens enke på vegne af hendes afdøde søn Michel Torbensens vegne. Marens lauværge var Anders Gregersen. Hvis ikke at alt gæld og kongelige skatter ikke blev betalt indenfor 2 år, skal gården tilkende den anden søn Peder Torbensen.
Gården lejeværdi blev sat til 2 sdr.
29. januar 1692 Pag. 054b
Herredsfogeden henstillede til alle, der betjente sig af tinget, at give skriftlige svar på tiltale og ikke ved mundhuggeri på tinget.
Peder Michelsen på amtmandens vegne i sagen mod Anne sal. Anders Pedersen blev udsat til næste ting.
Laurids Hald af Rønne stævnede Hans Andersen fra Klemensker for gæld på 1 mark og 12 skilling. Hans Andersen var ikke mødt.
Niels Hansen som boede på 11. gård i Rø sogn fremviste en obligation på 22 sdr. udgivet 30/12 1691 af Anna sal. Anders Pedersen fra Rø.
Berild Clausen på sognepræsten Oluf Jensen Aalborg vegne stævnet Jep Jørgensen fra Skarpeskov for “præsteting” for 1691. Desuden stævnede han – også på præstens vegne – Anders Hansen på den 19 gård, som årligt skal give 1 td. byg, 1 td. havre, samt lam og gås til påske.
Desuden stævnedes Peder Madsen på Splidsgaard for resterende præsteting for 4½ mark.
Berild Clausen mødte på Mogens Olufsen i sagen mod Anders Gregersen (?)
Amtmand von Vetberg havde beordret Jens Pedersen til at føre sag for Arrist Larsen og Morten Larsen i sagen mellem dem og Lisbet sal. Claus Bohne i Rønne. Jens Pedersen lovede at føre vidner på næste ting. Lisbets sagfører var Mads Hansen og han lovede at føre nye vidner. Det var Maren Fridrich Trompeter af Rønne, hendes to døtre og en af Barbra Jocum Ziverts tjenestepiger, som han ikke helt kender af navne. Jens Pedersen mente, at hvad man gør i drukkenskab, skal ikke føre til arres, ej heller bør man stille borgen for sin ærekrænkende udtalelser.
Berild Clausen blev efterlyst, således han kunne svare i sagen mellem ham og Peder Bendtsen. Da han ikke var tilstede, gik sagen til doms.
Jens Mogensen ville have Berild Clausen til at svare i sagen mod ham og de 10 sdr. Berild var ikke tilstede – sagen gik derfor til doms.
Anders Larsen Smed i Olsker sogn kom som formand for de otte mand, der skulle behandle den 19. gård i Olsker sogn og efterlyste oplysninger fra arvingerne. Ingen arvinger var mødt.
Jens Hansen lovede at svare holtsførsten på næste ting.
DOM (pag. 056b) i sagen om skovdelen der lå mellem den 40. og 41. gård i Rutsker sogn. Dommeren dømte skoven at tilhøre den 41. gård. Sagens omstændigheder var således, at der ikke kunne dømmes nogen mult eller omkostninger
Sagen mellem Wilchen Dencher af København og Daniel Barch om obligationsgæld. Barch mente, at han havde betalt og ikke kunne være i gæld. Sagen skulle fortsætte på næste ting.
5. februar 1692 Pag. 057a
Den dydige matrone Lisbet sal. Claus Bohne var tilstede i retten sammen med sin fuldmægtig Mads Hansen. de havde stævnet Laurids Andersen i Klemensker til vidnesbyrd. Laurids er Anders Jørgensens søn. Han skulle fortælle hvad han hørte på gaden en lørdag i Rønne da Lisbet havde været til skrifte i Rønne kirke. Han havde fortalt om de ærekrænkende ord til Dorte og Elsebet Hendrichsdatter.
Dorte Hendrichsdatter berettede, at da de tre var på vej ud til Almegaard, fortalte Laurids Andersen om den store alarm uden for Peder Rasmussens i Rønne samme dag. Arrest Larsen og Morten Larsen havde beskyldt Lisbet sal. Claus Bohne for en Hore. Dette bekræftede Lisbet Hendrichsdatter. Jens Pedersen ville svare her imod på næste ting.
Laurids Hansen havde mødt Lisbet Claus Bohne om lørdagen efter middag. Hun havde en muffe og en bog under armen. Lisbet beklagede sig over, at der var to mand der sad i Peder Rosmans blislaug (?) og som havde råbt efter hende. Laurids Hansen kom tilbage og fortalte, at det var Arrest Larsen fra Klemensker og Morten Larsen af Rø sogn og Morten Olufsen af Knudsker (?) og samt Jens Pedersen i Vestermarie sogn.
Jens Pedersen ønskede dom over Hans Pedersen i Uglefals i Rutsker.
Berild Clausen på sognepræst Hr. Olufs vegne foreslog forlig med Peder Madsen på Splidsgaard. Hvis ikke der blev forlig, ville han lade sagen gå til doms på næste ting.
Herredsfogden efterlyste vidneafhøring som Berild Clausen havde anmeldt han ville føre i sagen mellem ham og Jens Mogensen ang. de 10 sdr. Berild Clausen fortalte at han var blevet overfaldt af Jens Mogensen på sidste ting, så han ikke kunne føre sagen. Herredfogeden mente ikke at det var den samme sag, så den måtte han angive skriftligt som en selvstændig sag. Berild Clausen ville have Hans og Jens Mogensen stævnet til næste ting.
Jens Hansen af Olsker i rette lagde sit skriftlige indlæg i sagen som holtsførster Hans Christensen havde anlagt mod ham.
Hans Pedersen fra Uglehals (Åhalsegård) blev efterlyst om han ville svare på anklagen fra Willum Jacobsen i Rønne. Ikke mødt. Jacob Andersen af Klemensker blev også efterlyst, men heller ikke mødt.
Dom (pag. 58a) afsagt mellem Willum Jacobsen og Hans Pedersen ang. 3 daler 3 mark og 13 skilling. Hans Pedersen blev dømt, da han ikke havde forsvaret sig mod anklagen
Dom (pag. 58b) afsagt mellem Henning Bohne og Peder Hansen i Rutsker. Ligeledes blev Peder Hansen dømt da han ikke engang var mødt på tinget.
Dom (pag. 58b) afsagt mellem Karen Willums af Rønne og Anders Gregersen i Klemensker Gregersen var ikke mødt og blev dømt til at betale de skyldige 11 daler 1 mark 8 sk.
Dom (pag. 59a) afsagt mellem Lars Hald og Jacob Andersen for gæld på 1 daler 1 mark. Jacob Andersen blev dømt til at betale..
Dom (pag. 58b) afsagt mellem Peder Bendtsen og Berild Clausen vedr. Domsfornyelse efter dom i 1679. Berild Clausen blev dømt til at betale.
19. februar 1692 Pag. 059a
To tingbude var ikke mødt og de blev hver idømt 2 lod sølv i bøde.
Mads Hansen af Hasle mødte på vegne af Maren Marchmands af Rønne og stævnede Mogens Madsen i Dalegaard i Olsker for gæld som stammede fra Mons Madsens hustru fader sal. Jens Michelsen til Hans Marchmand. Mons Marchman mente ikke at han skyldte noget nogen, men på næste ting ville han bevise det med vidneafhøring.
Mads Hansen på Vilken Denchers vegne af København ville have sagen “lyst” sagen mellem Vilken og Daniel Barch.
Arrist Lauridsen og Morten Lauridsen fremstod i retten sammen med deres fuldmægtig Jens Pedersen. De havde stævnet Lisbeth sal. Claus Bohnes i Rønne for falsk vidnesbyrd. Sagen går i hårdknude, og der føres argumenter for ulovlig stævning. Udsat til næste ting.
Samsing Monsen i Nyker mødte på sin hustrus fader Peder Ibsens vegne og stævnede Peder Andersen i Rutsker for den overlast som Peder Ibsen var blevet udsat for i ottemandssagen på den 40. gård. Endvidere blev Peder Andersen stævnet for ikke at have betalt sine bøde på 6 sdr.
Jacob Michelsen af Rønne havde stævnet følgende: Marte Jørgen Hansen, Niels Mogensen, Lars Hansen i Boesgaard, Niels Larsen i Skarpeshou, Anders Gregersen, Bendt Aagesen for gæld. Videre til næste ting.
Willum Jacobsen af Rønne stævnede Niels Larsen i Skarpesskov til næste ting.
Jacob Michelsen stævnede følgende personer i Olsker for Gæld: Morten Mortensen, Laurids Hendrichsen, Laurids Jørgensen, Svend Monsen.
DOM (pag. 60b) Jens Pedersen som fuldmægtig for Arrest og Morten Lauridsen havde stævnet Lisbeth Claus Bohne for ulovlige vidnesafhøringer i vester og Nørre herredsting – hvilket han fik ret i, men det kan ikke få indflydelse på den egentlige sag.
DOM (pag 061a) Mellem Jens Mogensen af Rosendale og Berild Clausen for 10 sdr. som skulle være lånt og leveret ham på Blåtårn. Under afhøringen fortaltes, at Erich Pedersen havde været sammen med Berild hustru hos hendes stedfader sognepræst Oluf Jensen, som ikke ville hjælpe hende med penge til sin mand. Dernæst havde de gået til Jens Mogensen i Rosendale. Berild Clausen havde flere gange nævnt at han i sit fængsel havde fået leveret 10 sdr. af Erich Pedersen i en pot grød. Berild Clausen mente at han ikke kunne være ansvarlig for sin hustrus gerning, medens han sad i fængsel, selv om disse penge var lånt til hans eget bedste. Berild Clausen mente derimod, at han havde rejsepenge til gode hos bønderne i Rutsker, da han var rejst over i deres sag. Jens Mogensen mente ikke at han havde fortjent rejsepenge, da det måtte være hans egen sag, at han havde sat sig op mod øvrigheden. Herredsfogeden mente ikke, at der var tvivl om lånesagen og han dømte derfor Berild Clausen til at betale 10 daler + rente i 7 år til Jens Mogensen, som med renter og omkostninger beløber sig til 17 daler 2 mark.
26. februar 1692 Pag. 062a
Hans Svendsen i Rutsker opbød en del børnegods, som han havde fået efter sal. Anders Pedersen. Arven var tilfaldet den afdødes søn Oluf Andersen. Arven kunne tilbydes den højstbydende.
Peder og Mogens Mogensen i Klemensker opbød en del løsøregods som sal. Anders Pedersens sønner Esper og Mons Andersen havde arvet.
Arrist Lauritsen af Klemensker sogn og Morten Lauridsen af Rø sogn tilrettelagde deres skriftlige indlæg i sagen mellem dem og Lisbeth sal. Claus Bohne. Mads Hansen på vegne af enken Lisbet modsagde indlægget og ville have sagen til doms.
Peder Michelsen på amtmanden von Vetbergs vegne stævnede Anne sal. Anders Pedersen (18. gård i Rø sogn) sammen med hendes lavværge velfornemme hr. Hans Olufsen i Rønne. Sagen drejede sig om to stude, som amtmanden skulle have efter skiftet efter Anders Pedersen. Øvrige arvinger til Anders Pedersen var indkaldte: Hans Svendsen i Rutsker, Peder Monsen og Mons Monsen i Bedegade. Peder Andersen havde vedkendte gælden på sin moders vegne og de øvrige arvinger i december 1691. Mads Hansen var fuldmægtig for enken.
Peder Michelsen på amtmandens vegne stævnede Laurids Monsen i Rutsker for restance for 1690 i alt 8 rdr. 5 mark 15 sk. Laurids var ikke mødt.
Peder Ibsen ønskede dom i sin sag.
Lige før retten skulle hæves kom Mads Hansen og forlangte at sagen mellem Sr. Wilchen Dechner af København og Daniel Barch. Barch nægtede ikke eksistensen af obligationen, men tilbød stadig at ville aflægge ed på at han havde betalt, men havde ikke modtaget obligationen.
4. marts 1692 Pag. 064a
Herredsfogeden lod Daniel Barch afgive “sin højeste saligheds ed” om at han havde via sin hustru betalt obligationsgælden til Wilchen Dechner.
Berild Clausen på præsten Hr. Olufs vegne ville have dom i provstetiende sagen mod Anders Hansen i Klemensker.
Mads Hansen på Albert Hartvigs vegne ville have dom i sagen mod Anders Hansen, hvis kvæg skulle have ødelagt hans korn. Anders Hansen ville svare mundtligt på næste ting.
Peder og Mons Monsen samt Hans Svendsen opbød for anden gang noget børnegods.
Oluf Nielsen stævnede Peder Høj af Klemensker for husgæld.
Oluf Nielsen stævnede Jep Jørgen i Skarpeshou i Klemensker for gæld.
Oluf Nielsen stævnede Anders Gregersen i Olsker, Hans Pedersen i Uglehals i Rutsker.
Mads Pedersen Viborg af Rønne på amtmand von Weetbergs vegne ophævede sagen mod Anna salig Anders Pedersen af Rø sogn. Herredsfogeden forstod ikke denne udvikling, men bad om at den skriftlige amtmanderklæring skulle indskrives i protokollen. Erklæringen er herefter indskrevet.
Herredsfogeden Hendrich Johansen Pop stævnede Oluf Madsen.
Dom afsagt mellem Caspar Henrich Westerwalt og Daniel Barch.
Do afsagt mellem holtsførster Hans Christensen og Jens Hansen af Rø sogn.
Leveret en skovrulle over Bornholm af dato 29. december 1688, samt en skovforordning fra 13. september 1687.
Herredsfogeden leverede den attest til Mads Pedersen, som skulle have været brugt i sagen mod Anna sal. Anders Pedersen i Rø sogn.
DOM (pag. 065b) afsagt mellem holtsførster Hans Christensen og Jens Hansen af Rø sogn vedr. egestubbe i skellet mellem den 28. gård og 5 vornedgård i Olsker. I flg forordningen fra 13. september 1687, 32. post, måtte selv privatejede egetræer ikke fælles uden tilladelse, hvis der er tvivl om ejerforholdene. Men da træet helt sikkert stod på Jens Hansens grund, måtte herredsfogeden fri kende Jens Hansen for tiltale.
11. marts 1692 Pag. 066a
Oluf Nielsens debitorer fra sidste ting var blevet indstævnet og skulle føres på næste ting.
Herredsfoged Henrich Pop ville føre sin sag mod Oluf Madsen i Klemensker. Oluf Madsen var ikke mødt. Vidnerne blev alligevel afhørt af herredsfogeden. Den første var Erich Pedersen (Erik Smed) af Rutsker sogn, som sammen med herredsfogeden var rundt i sognet for at pante for manglende rejsepengebetaling. Hos Oluf Madsen pantede de korn – som Oluf Madsens sønner havde hjulpet at bære ud.
18. marts 1692 Pag. 066b
Hr. Oluf Nielsens memorial angav at Hans Pedersen i Uglehals skyldte ham 48 sdr. 1 mark hvor for Hans Pedersen havde pantsat en del af sine husdyr (6 køer, 8 hvide får) Oluf Nielsen ville have første prioritet i pantet før alle andre kreditorer.
Oluf Nielsen sagsøgte tillige Anders Jørgensen af Olsker for 2 daler 2 mark 8 sk., samt Jep Jørgensen af Klemensker for 6 daler 1 mark 9 sk. Desuden skyldte Anders Jensen i Kørsegården 3 daler 1 mark 4 sk.
Jens Pedersen stævnede Laurids Andersen på Duebjerg til domsfornyelse på penge som han skyldte på et pantebrev. Laurids Andersen var ikke mødt.
Peder Bendsen af Klemensker på sin myndling Oluf Andersens vegne læste en kvittering udgivet af Hans Svendsen, Dynegaarden i Rutsker på 50 sdr. Pengene stod nu i den 65. gård i Klemensker, hvor Peder Bendsen boede. Endvidere havde Peder Bendsen på vegne af Mons Andersen modtaget 50 sdr. af Mons Monsen den yngre.
Peder Bendsen til rette lagde et 26 skillingspapir om en gæld til Jacob Michelsen, som hans formand på gården Jens Abrahamsen skyldte.
Hans Svendsen, Mons Monsen og Peder Monsen opbød for tredje gang deres myndlings arvegods, men ingen tilbød at overtage og forrente godset.
DOM (67b) mellem Lisbet Claus Bohne og Arrist Lauridsen og Morten Lauridsen. Arrist og Morten Lauridsen skulle den 22. august 1691 udi Peder Raasmans Bislag i Rønne havde råbt “hore” efter Lisbet sal. Claus Bohne, der havde været i kirken. Den 17. august 1687 havde hun fået et frihedsbrev af kongen oplæst på tinget, at hun skulle være fri for åbenbar skrifte og at hendes lejermål i enkestanden ikke skulle blive hende til last, hverken på ære, navn eller rygte. Dette frihedsbrev blev læst på Bornholms landsting den 7. december 1687. Arrest Larsen var blevet advaret at tale mod kongens brev, men han havde sagt, at han var og bliver en hore. De blev dømt til at betale 3x 40 lod sølv for selve handlingen og at gå i jern på Bremerholm i et år for at have handlet mod kongens brev.
DOM (68b) mellem Peder Ibsen og Peder Andersen havde tidligere ført sag mod hinanden. Her blev Peder Andersen dømt til at betale til Peder Ibsen. Denne gang anklager Peder Ibsen Peder Andersen for ikke at have fulgt dommen. Men da Peder Ibsen aldrig havde fået den tidligere dom beskrevet og derved ikke havde styr på sagens endelige udfald, dømmes han til at betale kontra og for at føre en unødvendig sag, alle sagens omkostninger.
8. april 1692 Pag. 069a
Læst kgl. forordning om politiforretningerne, dat. kbh. 19/1 1692.
Læst kgl. forordning om rettens betjentes salario ved sager hvor arv og gæld fragås.
Landsdommer Mathias Rasch læste et købebrev af 11. marts 1692 udgivet af Peder Madsen vedr. den 25. gård Splidsgaard i Klemensker. Landsdommeren havde købt Splidsgaard for 500 sdr. Peder Madsen var til stede og lovede at han på det næstfølgende ting ville møde med de “fædrende frænder”, der kunne bekræfte salget.
Eske Hartvig ville sælge noget løsøre tilhørende sal. Claus Hartvigs yngste datter på en offentlig auktion den 13. april.
Anders Hansen af Klemensker blev efterlyst om han ville udtale sig i sagen som Albert Hartvig havde startet mod ham. Det var blevet pålagt af Landstinget at herredsfogeden skulle dømme i denne sag.
I sagen mellem Oluf Madsen og herredsfogeden erklærede Hendrich Pop (Herredsfogeden) ville have dom i sagen straks. Sættedommeren ville udsætte sagen til næste ting så Oluf Madsen kunne svare på anklagen.
Herefter herredsfogedens betragtning over salget af Splidsgaard til landsdommer Mathias Rasch. I følge loven kan ingen bonde sælge sin selvejergård til andre før end han på tre af hinanden følgende tingdage har tilbud gården til sine “næst” frænder (lovens 5-3-1)
15. april 1692 Pag. 070a
Hans Christensen lod læse kgl. befaling og skovrulle om at ingen selvejere måtte hugge eller lade hugge deres skovparter. Han pålagde tingbudene at meddele dette på sognestævnerne. Hver af stokkemændene udbad sig en kopi af befalingen.
Laurids Andersen af Klemensker aflagde sit skriftlige indlæg i sagen mellem ham og Jens Pedersen af Klemensker.
Peder Madsen lovbød Splidsgaard til sine arvinger første gang. Det drejede sig om Morten Jacobsen på sin myndlings vegne, Sidselle Hans Peders med sine to arvinger, Anders Monsen, Hans Mortensen og Arrist Pedersen på samtlige myndlinges vegne.
Hans Christensen angav at Hans Mortensen i Klemensker havde hugget noget af sin skovparts træer uden udvisning. Hans Christensen ville på oberjægermesterens vegne stævne ham til næste ting.
Sagen mellem herredsfogeden og Oluf Madsen af Klemensker. Sagen skulle føres på tinget otte dag. Men da det var den ekstraordinære bededag, så holdes tinget dagen efter den 23/4
23. april 1692 Pag. 071a
Peder Madsen af Spidsgaard afgav sin anden lovbydelse af gården til sine “næstfrænder”.
Mons Madsen i Dalegaard i Olsker sogn stævnede Mons Jensen, på egne vegne og Mons Jensen, på den 5. gård, på sin myndlings vegne. Han ønskede en otte mands vurdering af den 35. gård i Olsker. Som formand blev valgt Anders Carstensen. Vurderingen skulle foregå den 25. april
29. april 1692 Pag. 070b
Herredsfoged Hans Olufsen Skou i rette lagde oberst og amtmand von Veetbergs ordre om at han skulle træde i stedet for herredsfoged Henrich Pops i hans fravær. Han skulle fungere både som byfoged i Hasle og Herredsfoged i Nørre herred medens Pop var på rejse til København.
Amtskriverens fuldmægtig Anders Pedersen stævnede forskellige gårdmænd i herredet til at bevidne hvilke gårde, der havde stået øde i 1690 (og i 89), og således ikke har kunne betale landgilde, ægter eller knægtepenge.
For Klemensker:
3. Lars Rasmussen havde mistet næste hele sit kvæg. Har ikke kunnet betale halvdelen af landgildet og måtte forlade sin gård – 7 rd-0-1
4. Har Lars Olufsen overtaget som ødegård og har fået frihed for landgilde mod at opbygge gården i tre år. 1690 var det sidste år i skattefrihed. Gården var stadigvæk ikke kommet på fode.
5. Aage Bendsen havde ligeledes gården til opbygning og derfor skattefrihed.
7. Bendt Aagesen er fattig og gården som ligger mod lyngen og hans korn bliver spist af dyrene og kan derfor ikke betale sin restance på 4 rd.
8. Niels Bendsen havde overtaget denne gård mod halv landgilde, men rester stadig 5 rd.
12. Hans Hansen har lidt skade på sit kvæg og høsten for 90 var slået fejl, rester 5 rd 4 mark 8 sk.
13. Joen Skomager havde i sin armod forladt gården, som nu i 92 var overladt til en anden for halv landgilde.
14. er et øde “steel” som bruges fa Peder Hansen på den 15. gård hvorfor han betale ægtepenge 2 rd.
19. Anders Hansen havde overtaget stdet til opbygning mod at få frihed for skatterne i et år, men stadig ikke kunne betale noget – rester 1 rd 3½ sk.
22. Anders Aristsen havde antaget gården mod halv landgilde
28. Esper Jensen havde overtaget gården for nogen tid siden mod at betale ægter 2 rd.
30. Hans Madsen er en fattig mand som kun kun kan betale halvdelen af sine restancer.
31. øde i 90
32. Anders Gregersen er fattig og gården ligger ved lyngen og hans korn ædes af dyrene. Kan ikke betale de 4 rd. som han skylder.
33. øde, udlagt for brødbagnings- og spindepenge samt knægtepenge, som ikke er betalt 2 mark 15 sk.
37. øde – intet landgilde for 90.
38. øde – ingen betaling
39. øde
40. Peder Hansen overtog gården da den var øde for nogle år siden og kan ikke betale mere en halv landgilde
45. øde
49. Hans Hansen havde lidt skade på sit kvæg og som er døde og da han desuden er fattig og kan derfor ikke betale sin halve landgilde 4 rd 3 mark 4 sk.
51. Jens Svendsen kan pgra sin fattigdom og er i “slet tilligelse” ej betale de 4 rd. han skylder.
52. øde
53. øde
54. Niels Larsen er i samme situation som nr. 51.
56. Niels Jacobsens kvæg er næste bortdøde og kan ikke betale sin restance 5 rd. 13 sk.
59. Peder Michelsen har overtaget gården, men i 90 var den øde.
Vorneder.
1. Peder Pedersen er kirkebonde som gør sine ægter til kirken.
2. Peder Jørgensen – hans gård er brændt og kan ikke betale de 24 rd. 5 mark 14 sk. for året 90.
5. Jep Jørgensens alle bæster og kvæg er døde og gården er meget ringe og kan derfor ikke betale den halve landgilde.
6. Niels Larsen er fattig og forarmet og har derfor måttet forlade gården.
7. Jørgen Pedersen er en ringe kirkebolig, som gør ægter til kirken.
10. Berild Clausen har ikke formået at give ægtepenge fordi gården er højt sat i Landgilde – rester 4 rd.
12. Anders Carstensens gård er brændt og er derfor af rentekammeret bevilget tre års skattefrihed for at genopbygge gården og 1690 er det første år
15. Jens Andersen er fattig og forarmet og kan ikke betale 3 rdr i arbejdspenge af “Graaborgodset” og kan derfor ikke betale 10 rd. som han skyder (?)
Derudover står der i jordebogen tvende huse som begge skylder 5 lispund 5 skaalpund 1 pund smør.
I Rutsker (efter følgende gårdmænds udsagn: Hans Svendsen, Peder Andersen, Lars Monsen den yngre og Anders Væbo).
4. Hans Hansen er død og i skiftet kunne 2 rd. ikke inddrives.
9. Christen Rasmussen har en ringe gård og har ikke kunne betale de sidste 2 rdr.
11. var i 1690 øde uden brug og dyrkning efter at Mons Larsen var rømt fra landet – resterede 22 rd. 7 sk.
12. var også øde – resterede 16 rd. 1 mark 3 sk.
16. Borregaard lå øde – 20 rd 0-7½ sk.
17. Øde – 16-0-5½
19. Mons Nielsen – hans kvæg døde. Hvis han skal blive på gården kan kan ikke betale de resterende 10 rd.
23. Michel Hansen havde for nogle år siden overtaget en særdeles ringe og øde gård, så han kan ikke betale de resterende 14 rd. som han skylder.
24. øde – 15-1-½
25. Øde – 14-2-1
30. Claus Clausen havde mistet alt kvæg og “plagbæster”, hvorfor han umuligt kunne betale de resterende 5-5-8
34. Hans Jensen er i samme situation som 30 og kan ikke betale de skyldige 5 rd 5 mark 5 sk.
35. Hans Pedersen er i samme situation som 30. og 34. kan ej betale 2 rdr.
43. Øde – 16-1-3
44. Øde – 15-2-7½
Vorneder
4. Lars Larsen er forarmet og gården er ringe, kan ej betale 6 rd
5. Peder Hansen, kírkebo gør ægter til kirken, samt betaler dagsværk til kongen. kan ikke betale ægter til kongen for 1-5-2
6. Hans Jensen er i samme situation som nr. 5, rester 1-5-12
Olsker
1. Hvor Hans Pedersen tidligere boede og i armod døde. I 90 stod gården øde – 19-4-8½
6. Lars hendrichsen er fattig og gården “fordervet af klipper og Steen” – 2rd
7. Peder Andersen i samme beskaffenhed. Kan ikke betlae den halve ægtepenge.
10. Øde – 15-5-5
14. Jens Monsen er vanfør og har ligget i sengen i mange år, hvorfor gården er ringe – 4-5-1
20. øde – 14-1-6
23. Peder Rasmussen er vanfør og sengeliggende i et år. Er forarmet og skylder 4-2-9
26. Morten Larsen har lidt stor skade på sit kvæg og kan ikke betale 2-2-6
29. Øde – 14-4-8½
31. Anders Jørgensen forarmet fordi hans kvæg og bæster er døde. Han har haft misvækst og gården er slet og ringe – 10rd i restance, samt 10-4-4
33. øde i 90 – ingen landgilde, ægt eller knægtepenge.
vorneder
1. Jørgen Nielsen beboer et frivorned som giver størstedelen af sin landgilde til “proprietarien”. Hvorfor han kun rester 1 -5-0 i ægtepenge.
2. Hans Hansen er på samme måde “proprietarie-bonde” og skylder ægtepenge 1 rd 2 mark 1 sk.
3. Niels Hansen kirkebonde giver ægter og landgilde til kirken. Yderligere ægter er 2 rd. som han skylder.
4. Lars Ødbersen er af samme beskaffenhed og skylder 2 rd.
6. øde i 1690.
Rø sogn
1. Hans Pedersen havde overtaget denne øde gaard for halv landgilde – 9-2-2
3. Fridrich Hansen havde mistet sit kvæg og haft misvækst og blevet forarmet – 6-5-1
6. Esper Ibsen ligesom nr. 1 antaget dette øde sted i 1685 til opbygning. Kan ikke betale 2 rd. ægtepenge.
10. Hans Carstensen er fattig og hans gård er ringe, kan ikke betale restance 4 rd.
11. Niels Hansen er ligesom nr. 10 fattig og har ringe gård, kan ikke betale 2 rd i ægter
14. Jep Jensen forarmet og fattig – 10-5-10
19. Øde – rester 18-3-12½
20. Jens Rasmussen er fattig og gården så ringe, således at han ikke kan give ægtepenge 2 rd.
22. Øde – rester alt landgilde 15 rd.
26. Mons Olsen er i samme situation som nr. 6
27. Pouell Hansen “bor på en hel ringe gaard og dens tilliggende sædes gaard, med store klipper, og Steen bemænget” – 8 rd.
vorneder
2. Jep Andersen rester for en tønde mel af en mølle og mølleplads, hvilken ikke i mands minde har været at finde, ansat til 9 mark.
3. Joen Knegt, lille kirkebolig, der yder ægter og det meste af deres landgilde til kirken. Formår ikke at betale yderligere ægter til 6 rd.
4. Oluf Peders, lille kirkebolig, der yder ægter og det meste af deres landgilde til kirken. Formår ikke at betale yderligere ægter til 6 rd.
5. Jens Sadelmager, lille kirkebolig, der yder ægter og det meste af deres landgilde til kirken. Formår ikke at betale yderligere ægter til 6 rd.
6.og 7. begge drevet af Lars Jensen, og som er frivorneder og yder ægter til “proprietarien”.
For retten kom Bornholms amtsskriver og ridefoged Hans Hendrichsen Schors fuldmægtig Anders Pedersen i den hensigt at være med til at undersøge hvilke af herredets mænd der uretmæssigt var indkrævet landgilde eller andet af amtskriver August Dechner indtil 1688. Dechners fuldmægtig var Anders Wognsen. Amtmandens fuldmægtig Lars Hansen skulle eksaminere de implicerede gårdmænd. Der var beviser for at Dechner havde ved “militari Excertion haardelig” indkrævet de skyldige beløb.
For Klemensker mødte følgende mænd Arrist Pedersen, Peder Monsen, Morten Jacobsen og Niels Monsen for at vidne i sagerne for Klemensker:
4. som havde ligge øde i nogle år, var der ikke betalt noget og resterer 40 rd 2 mark 9 sk.
5. Øde for 1685, men beboet af Jørgen Giertsen for 86, 87 og 88, men kan intet betale – 30-3-2
7. Bendt Aagesen var fattig rester 8-3-4-. Han berettede at have ydet sin restance til August Dechner, men havde intet bevis. Han havde ikke betalt noget til Anders Wognsen siden Dechners aftrædelse.
8. Niels Bendsens gård var øde i 85, 86 og 87 og rester nu 5-5-1½
13. Joen Skomagers er ganske forarmet – 58 rd.
19. øde – 57 rd. 3 mark 7 sk.
22. Anders Arristsen er fattig – 21-1-2
23. Simon Hansen ganske forarmet – 39-1-8
31. øde – 53-1-14½
33. øde
34. Anders Pedersen vanfør og forarmet – 15-5-10
37., 38., og 39 alle øde – rester i alt 208-4-5½
40. Jep Mortensen er gået fra gården og kan intet betale. Peder Hansen rester på den halve gård – 23. rd.
45. Carlsgaard er ganske øde – 65 rd. 4. 15
51. Jens Svendsen påstod at have betalt sin restance og han havde ført sagen til landstinget, men ikke endnu fået bevis herfor. han havde intet betalt til Wognsen.
52. Øde intet betalt
53. øde
54. øde
55. Rasmus Bertelsen er en “half Mand og gaar paa en Kiep” (overtreget “et træben”) – 29-4-3
58. Christen Herlufsen – 4 rd.
59. Øde – 21-1-12
64. Jens Pedersen er “bortløben fra gaarden” – 14-1-7½
vorneder
2. Hans Sæder døde i største armod i almissehuset i Rønne – 27 rd. 4 mark 9 sk.. Michel Sæder Soldat rejser af samme gaard – 29. rd Er soldat i kongens tjeneste. Peder Jørgensen betalte halv landgilde -23-2-8
5. Jep Jørgensen forarmet – 9-3-3
6. Niels Larsen – 8-0-11
10. Berild Clausen har gjort krav hos kommissionen for uretmæssig landgildeopkrævning. Sagen var behandlet i landstinget og Berild Clausen gjorde krav på 2 rd. i rejsepenge. Berild Clausen havde betalt 15 rd. til Wognsen, som han havde kvittering for. han ville gøre krav på disse penge i kommissionen i Hasle.
15. Lars Larsen er forarmet og løbet fra gården. 60-4-10
Rutsker
5. Anders Pedersen var forarmet, fordi gården var blevet afbrændt.
10. Lars Monsen rester for 85 og kan ej betale da gåden blev da afbrændt 14-0-11
11. Mons Larsen bort rømt 74-4-13
12. Peder Larsen er ligeså forarmet – 37-2-2
16. Borregaarden er øde – 75-3-3
17. Peder Bendtsen er soldat i kongens tjeneste – 64-4-0
24. øde
25. øde
43. Lars Larsens kvæg bortdøde og er ganske forarmet
44. Løbet fra gaarden i armod
Olsker
1. Hans Pedersen havde taget gården mod halv skat – 26-2-11
2. Mads Hansen fattig – 9-0-5
7. Peder Andersen forarmet – 4-4-0
10. Niels Jørgensen, som nr. 1
20 Anders Olsen er ganske forarmet og gården er forfalden til kongen
29. Hans Hansen soldat og blev i August Dechners tid blev han i kongens tjeneste 56-1-10
31. Anders Jørgensen forarmet – 4-0-6
32. Mons Jørgensen død i armod og gården hjemfalden til kongen. Esper Espersen rester for samme gård 11-1-13 er forarmet og fraløbet gården
33. Rasmus Pedersen er soldat på Christiansø – 14-3-10 – kan heller ikke betale af den 1. gård i Rø sogn
vorneder
6 Hans Jensen betler sit brød – 29-3-2 Mads Svendsen enke af samme vorned skylder 7-2-2
Rø
6. Esper Ibsen havde overtaget gården øde og kunne ikke give mere end halv landgilde – 36-1-15
19. øde – 68-5-2
22. øde – 57-2-1
26. øde for 85 15-1-0 – Mons Olufsen antog derefter gården til bygning på samme betingelser som nr. 6.
27. Rasmus Hansen forarmet og er soldat, kan ikke betale restancen på 17-1-6 – Poul Hansen som er fattig og kan intet betale for denne gård – 3-3-11
Vorned
2. skylder en tønde mel af en mølleplads som ej er at finde – 6 rd
9. Lars forst løber fra sin gaard og tigger sit brød – 4-1-9. Jep Hansen rester af samme gård, som ikke er at få 4-1-9
Amtskriver Schors fuldmægtig Anders Pedersen mødte og tog en række af herredets mænd i ed for at høre om de kendte noget til “forfaldne sagefald i året 1690 enten for mord, manddrab, slagsmål, tyveri eller i andre maader” eller lejermåls bøder, som ikke i forvejen var angivet af præsternes kundskabssedler, som var fremlagt. Vidnerne angav, at de ikke havde kendskab til sådanne sagefaldsbøder.
Holstførster Hans Christensen mødte og angav Hans Mortensen i Klemensker for at have fældet træer på sin bondegaard og solgt det. Han ville til næste ting indkalde Hans Mortensen og lade fire mand vurdere træernes værdi.
Splidsgaard blev for tredje gang tilbud de nærmeste arvinger/familie til Peder Madsen.. Da der ingen arvinger som ville indløse gården, så kunne Mathias Rasch overtage gården.
13. maj 1692 Pag. 078b
Holtsførster Hans Christensen havde stævnet Hans Mortensen af Klemensker for ulovlig træfældning på sin gård. Hans Mortensen var ikke mødt. De fire mænd blev valgt at syne skoven og vurdere hvor mange træer der var fældet og hvilken værdi de havde. De skulle vurdere om træerne var plantet af Kongens penge.
På Støkjunkernens vegne stævnede Peder Michelsen Laurids Hansen smed som sidste år boede på den 21. gaard i Rutsker for restance for året 1691.
Mons Jensen af 5. gård i Olsker sogn ønskede udsættelse til næste ting, da han ville orientere sig i skiftebrevet, hvis indhold han ikke kendte.
Herredsfogeden producerede en af landstingsskriver Morten Joensen Klou udgivne seddel ang. at landstinget skulle holdes den 18. maj og at her skulle en kgl. befaling kundgøres. Oplysningerne skulle meddelelse på alle kirkestævner den 18. maj.
Amtskriver Hans Hendrichsen Schor stævnede Mons Svendsen i Olsker for lejermål sammen med Bodil Madsdater. Mons Svendsen skulle møde i gen person og ikke sende en fuldmægtig på næste ting.
27. maj 1692 Pag.079a
Amtskriverens fuldmægtig Anders Pedersen havde stævnet Mons Svendsen 2. vornedgård i Olsker for lejermål begået i ægteskab. Som vidner var indkaldt Morten Jensen og Lars Ødbersen i Olsker. Mons Svendsens bo var blevet registreret og værdisat. De to vidner var ikke mødt og ville derfor blive straffet for udeblivelse. Mons Svendsen havde begået lejermål med Boel Madsdatter.
Peder Michelsen mødte på vegne af støkhaubtmand Haagen Michelsen af Rønne og havde stævnet Lars Hansen Smed, tidligere bosat på den 29. gård i Olsker nu boende i Klemensker sogn. Lars Hansen skyldte haubtmanden for landgilde, ægtepenge af gården i Olsker for året 1691 i alt 12 rdr 1 mark 2 sk. Lars Smed ville svare på næste ting.
Peder Arridsen i Rutsker havde udsat med lovlig varsel Peder Rasmussen på den 23. gård i Olsker til senest fraflytning til næste midfaste med mindre at hans obligation straks blev indfriet.
Anders Karsten af Klemensker, som var formand for de folk der skulle vurdere 35. gård kaldet Dalegaarden i Olsker spurgte arvingerne om der var nogen der ville indløse gården inden de skulle fremlægge deres dom på næste ting. Mons Jensen tilbød at lægge 180 sdr. Han var i nær slægt til den afdøde Jens Michelsens datter Kirsten, på hvis vegne han nu ville hjælpe med udlæg. Kirsten Jensdatter var ugift og den ældste af to døtre.
Berild Clausen stævnede Anders Tuesen (?), som boede på Hans Kofoeds grund i Klemensker sogn. Anders havde sammen med Peder Jørgensen af Rønne (?) tærsket i sidste vinter. Nu var 20 traver langhalm borte og han mistænkte dem for at have forsømt deres arbejde så langhalmen er blevet ødelagt. Peder Tuesen var syg og i stedet var hans hustru Johanne mødt på tinget. Berild Clausen havde haft andre tærskemænd. To skønsmænd, Peder Hansen og Jens Svendsen turde ikke lægge ansvaret for skaden på tærskefolkene, men de havde fundet fordærvet korn, halm og rug. Måske var langhalmen ikke været tærsket ordentligt.
17. juni 1692 pag. 086b
Amtskriver Hans Hendrich Schors fuldmægtig Anders Pedersen advarede alle at føre øl og brændevin til Helligdomskilden i Rø Sogn Sankt Hans Aften.
Den forordnede dommer erindrede samtlige herredsmænd og den 8-mands forretning der var nedsat i Vester Herred vedr. broen over Baggeåen. Claus Terkelsen – for egen regning – havde tilbudt at tage broen ned og flytte overgangen til en dæmning på til et andet sted og hvor der kunne ages, gås og køres over. Han ville udnytte vand til at drive en vandmølle. Om nogen kunne have noget imod dette, skulle de henvende sig til ottemandsudvalget på næste herredsting den 23. juni.
Peder Michelsen på støk-kaptajn Haagen Michelsens vegne ønskede dom over Laurids Hansen i Klemensker, som boede på den 3. gård. Laurids Hansen aflagde sit skriftlige indlæg mod kaptajnen.
Amtskriver Hans Hendrich Schors fuldmægtig havde stævnet Berild Clausen, Bjørnegaard i Klemensker. Amtsskriveren ville have Bjrønegaardens huse, skov og alt tilliggende jord, samt de to enge Bolleriis og Fogeddalen, som Berild Clausen skulle uberettiget havde tilegnet sig. De to engen havde tidligere tilhørt Slottet. Sagen om de to enge var ført som en tingsvidnesag i Rønne Byting, hvor forrige sandemand i Klemensker sogn Peder Hansen, Hans Monsen, Hans Johansen og Anders Tuesen fra Klemensker og Erich Pedersen i Rudsker sogn, Michel Pedersen og Jens Pedersen fra Rønne. Desuden havde fuldmægtigen Anders Pedersen følgende vidner: Mons Monsen 2. gård, Peder Hansen 6., Bendt Aagesen 7.., Hans Knudsen 11., Arist Pedersen 24. gård, Hans Jensen 26., Hans Lassen 27., Anders Gregersen 32., Hans Kiøller 35. alle fra Klemensker, samt Anders Pedersen og Niels Monsen af Rutsker og følgende gårdmænd: Mons Nielsen 3., Mads Ibsen 7., Anders Hansen 8., Thor Pedersen 21., Mons Olsen 26., Hans Pedersen 35., Peder Jørgensen 46. af Rutsker sogn. Vidnerne skulle udtale sig om de ikke kunne huske, at avlen tilhørte Slottet og blev høstet af Hammershus Ladegaard.
Mons Monsen fra 2. gaard i Klemensker kunne huske henimod 60 år. Han havde selv aget hø til slottet fra de to enge og at han mente at engene tilhørte Slotte så langt tilbage som i Holger Rosenkrands tid. Han vidste ikke om ridefogden eller amtmanden var modtageren. Berild Clausen spurgte vidnet om han ville navngive hvem af øvrigheden, der havde befalet at høet skulle køres til Slotte, samt om den forrige amtsskriver Hans Christensen havde høstet høet og kørt det til Almegaard i Knudsker. Berild Clausen mente at Hans Christensen endda havde bortlejet engene. Oplysningerne blev bekræftet af Mons Monsen, som havde hørt at skoven ved Bolleris vist havde tilhørt Bjørnegaarden, men var ikke sikker.
Bendt Aagesen var kommet til landet fra Skaane og huskede 50 år tilbage i tiden. Han mente, at engene altid var blevet høstet af øvrigheden og af ridefogederne, sådan som Mons Monsen havde berettet om. Skoven på Bollerisengen måtte have tilhørt Bjørnegaarden, da gården uhindret havde benyttet skoven.
Hans Knudsen fra 11. gård var ikke mødt.
Arrist Pedersen fra 24. gård havde været i sognet i 33 år fortalte at øvrigheden og ridefogederne altid havde høstet engene.
Hans Jensen fra 26. gård sagde, at han huskede 36 år tilbage og da blev engene høstet af slottet. I Holger Rosenkrand slotsherres tid havde ridefogeden kun en hest, så slotsherren brugte selv høet.
Hans Lassen fra den 27. gård huskede 40 år tilbage hvor Slottet høstede de to enge. han kunne ikke huske at Bjørnegaarden havde høstet engene.
Anders Gregersen fra 32. gård huskede 60 år tilbage og var barnefødt i Klemensker. Han vidste at Holger Rosenkrands høstede enge og sidenhen var det ridefogederne og øvrigheden, de høstede der.
Hans Kiøller fra 35. gård havde altid hørt at det var øvrigheden der høstede de to enge.
Mons Nielsen fra den 3. gård i Rutsker mødte ikke
Mads Ibsen fra den 7, gård huskede 40 år tilbage. Han mente, at øvrigheden altid høstede engene.
Anders Hansen fra den 8. gård i Rutsker svarede som Mads Ibsen.
Peder Jørgensen fra den 46. gård i Rutsker kunne “mindes i 40 år” at det var slottet der høstede engene.
Thor Pedersen fra den 21. gård huskede 30 år tilbage, da han var hos sin salige fader. som dengang havde en høstekarl tre dage om ugen. “Imidlertid bad han sig lov at hjelpe de andre Haslebo at meje Bolle Riis og Fogde Dallen”
Mons Olsen på den 26. gård huskede 40 år tilbage at de to enge “undertiden” blev høstet af Slottet og “undertiden” af øvrigheden og ridefogden. Han havde aget høet til slottet, men også til Rønne og Almegaard hvor ridefogden havde boet. Skoven i Bolleriis havde Bjørnegaard brugt.
Anders Pedersen spurgte Christen Herlufsen, der kunne huske hen ved 60 år, hvor han for sin fader havde været med til at høste eges hø til Slottet i Holger Rosenkrans tid. Han havde aldrig fra sin fader, der blev 93 år gammel, at engene skulle have tilhørt Bjørnegaarden. Han havde dog ikke spurgt sin fader om disse forhold.
Anders Pedersen fik herefter et tingsvidne af forhørene. Berild Clausen udbad sig også en kopi.
Amtsskriverens fuldmægtigt Anders Pedersen udbad sig derefter fire dannemænd til at syne den 10. Kgl. Majestæts gård i Klemensker. De fire blev: formand Laurids Hansen i Marevad, Anders Hansen i Skindermyre, Laurids Andersen og Hans Kiøller alle fra Klemensker. Besigtigelsen skulle finde sted den 27. juni.
Amtskiver Schors fuldmægtig stævnede Laurids Jensen på den 5. vorned og Jens Hansen på den 28. vornedgård i Klemensker fordi de ikke havde fulgt sandemand Jørgen Pedersens ordre til at udføre ægter i Sandvig med nogle “stoche Hjul” i kgl. majestæts tjeneste og landets defension. Laurids Jensen var mødt og forklarede at han ikke havde været hjemme da sandemandens bud havde været hos ham. End videre var han ikke vandt til at gøre ægter.
Amtskriverens fuldmægtig udbad sig dom i sagerne mod flere af Rutskers bønder der ikke havde betalt ægter i 1692. Bønderne mente ikke at de var forpligtigede dertil, da de betalt for at holde en rytter, Beboerne i Vang fremlagde deres skriftlige indlæg ang. deres restance på 100 tørre torsk. Niels Monsen i Kaasbye fremlagde sit skriftlige indlæg for at slippe for at betale sin restance.
Mons Nielsen i Rutsker mødte og tilkendegav at han var blevet “vel forenet” med Jørgen Hansen. De havde været i “ret lidet slagsmål” sammen.
Peder Arristsen fremlagde til sagens oplysning en genpart udgivet 9. oktober 1691 af hæderlige og vellærde mand Rasmus Jensen i Vestermarie, som lyder på 100 sdr. og som har pant i den 23. gård i Olsker, hvor Peder Rasmussen bor på. Endvidere fremlagde Peder Arristsens Peer Rasmussens transporterede obligation og pantebreve på 100 sdr. daterede 2. februar 1681.
Mons Jensen i Habedam i Olsker stævnede Mons Madsen på den på 35. gård i Olsker, på vegne af sin myndling Kirsten Jensdatter. Han opsagde Mons Madsen til fraflyttelse af gården eller at indfrie det beløb som hans myndling havde stående i gården. Mons Madsen erklærede at der var nedsat en otte mænd og samfrænder til at afgøre tilhørsforholdet til gården. Formanden Anders Christensen måtte have alle argumenter til at afgøre denne sag. Mons Jensen og hans hustru fremlagde sit skriftlige indlæg i sagen.
Morten Bohn i Hasle beviste, at han tre gange før Sankt Hans havde opsagt Hans Pedersen på den 42. gård i Rutsker til fra flytning inden midfaste 1693.
Desuden havde Morten Bohne i Hasle advaret Jørgen Nielsen i Olsker, at han skulle betale sine skatter og rædsler ellers ville han have at Jørgen Nielsens søn Anders Jørgensen skulle fraflytte den 32. gård i Olsker inden midfaste 1693.
Morten Bohne havde med Bendt Aagesen og Niels Bendtsen i Klemensker til at opsige Anders Pedersen på den 34. gård i Klemensker til fraflytning inden midfaste 1693, med mindre at han kunne betale Bohnes indestående i gården.
Hans Bendsen i Klemensker stævnede Hans Hansen på den 38. gård i Rutsker til fraflytning inden midfaste 1693, hvis ikke han straks betalte ham de indestående midler i gården i alt 385 sdr. Hans Hansen var mødt og beklagede, da han havde hustru og børn, ikke at kunne indfri gården, men at han ville levere et skøde på gården inden næste ting ti Hans Bendsen.
Kaptajn Morten Bohne i Hasle meddelte at han ville bortauktionere gods i Rønne og bondegård i Knudsker sogn som tilhørte sal. Claus Hartvig på Baggegaard og afdøde borgmester Oluf Svendsen i Rønne. Alt sammen gods som var tillagt Morten Bohne som betalinger. Auktionen skulle finde sted i afdøde borgmester Svendsens bolig i Rønne, hvor du Laurids Lauridsen boede – herefter gennemgået de forskellige bygninger og deres vurderinger
1. juli 1692 Pag. 091a
Morrich Marchmand af Rønne havde stævnet Daniel Barch i Rutsker sogn for gæld, en sag han ville føre på næste ting.
Erich Pedersen Smed i Rutsker kom på Peder Rasmussens vegne som boede på den 23. gård i Olsker og erklærede, at Peder Rasmussen var blevet enig med Peder Arristsen på den 47. gård i Rutsker. Peder Arristsen overtager gården og Peder Rasmussen får lov til at blive boende mod at betale ham 100 sdr. som var det beregnede skyldige beløb. Der var stadig mulighed for at indløse gården – (sagen omtaler familieforbindelser!)
Formand Anders Carstensen fremlagde forretningen for Dalegaard (35. gård i Olsker)
Formanden Laurids Hansen i Klemensker fremlagde sin og sine otte mænds syn af Bjørnegaarden i Klemensker efter deres besigtigelse den 27. juni 1692.
Hans Hansen af Rutsker som er beboer på den 38. gård i sognet, fremlagde for sig og sine arvinger et skødebrev på 380 slettedaler i gangbar mønt til Hans Bendsen på den 68. gård i Klemensker. Skødet var dateret 28. juni 1692.
Amtskriver Hans Henrich Schors fuldmægtig Anders Pedersen stævnede fændrik Hans Jørgensen i Rutsker for et nød, som han skulle have taget fra Laurids Hansen på den 31. gård. Sagen skulle føres på næste ting.
Endvidere stævnede Anders Pedersen på amtskriverens vegne udbygger Hans Jensen på Hans Smeds 18. gårds grund i Rutsker for lejermål med kvinden Meytele [Mægtele] Olufsdatter, som nu skulle opholde sig hos udbygger Bend Ladefoged på Hattens Grund. Hans Jensen var ikke mødt, men det var Mægtele Olufsdatter, der vedkendte sig lejermålet og angav Hans Jensen som barnefaderen. Hvilket hun tidligere have erkendt ved barnedåben for Poul Ancher og ved den senere disciplinære straf. Amtskriverens fuldmægtig ville der efter have begge personer dømt.
Anders Pedersen på amtskriverens vegne stævnede ? Hansen på den 28. gård i Olkser for ikke at have givet ægter på støkkaptajnens ordre på Slottet. Sagen skulle føres på næste ting.
Jens Kjeldsen fra Hasle mødte på landsdommer Matthias Raschs vegne og forlangte at Laurids Monsen og Christen Pedersen straks betalte deres gæld fra 1689 i flg. en dom.
Anders Pedersen fremlagde rentekammerordre dat. 26. november 1689 hvordan frivorneder og kirkevorneders bønder sammenlignes med andre kongens gårdes bønder. de skal betale deres ægtepenge. Endvidere fremlagdes kancelliråd Christian Geddes brev, der sammenligner fæstebønder med de jordegne bønders rettigheder, som ligeledes pådømmer alle at betale ægter.
Dom afsagt over dem der havde restancer.
Der blev lyst at der den først kommende onsdag den 6. juli ville blive holdt skifte efter den tidl. byfoged og herredsfoged i Hasle [Henrich Johansen Pop], som skulle være omkommet sammen med adskillige andre mennesker på en rejse til København.
DOM (pag. 93b) over restanterne for 1691 af ægter af fæstegårde, vorneder, frivorneder og kirkeboligen. Ingen havde kunnet fremlægge noget, der kunne fritage dem for afgiften. De skulle betale ligesom de jordegne bønder betalte ægter. Alle blev dømt til at betale inden 15 dage. Fritaget blev dem der kunne fremlægge frihedsbrev fordi de betalte for en hel rytter ud over den som gården var pligtige til at betale for. For Vangeboerne blev det pålagt at afløse de 100 tørrede torsk med 1 sdr. og ikke de 20 skilling som beboerne havde argumenteret for (der blev henvist til en landstingsdom den 21. august 1689)
Boboerne i Helligpeder og i Tegn blev idømt samme afgift foruden dagsværk. Endvidere var der tvivl om et udhus, som tilhørte den tredje gård i Rutsker, som lå op til udgærdet mod Kaas (Teglkås). Dommeren udsatte afgørelsen til en nærmere undersøgelser.
Hvad angår Berild Clausens brug af de to enge Bolleris og Daleengen, så kunne amtskriveren ikke andet end at forlange 1 td. smør for hvert år Berild Clausen havde brugt engene i amtskriver Schors tid og hans forgænger.
Amtskriveren ville ikke acceptere at fattige bønder ikke kunne betale den af kongen pålagte landgilde, hvis ikke beboerne betalte skulle ejerne være pligtige til at yde det i jordebogen angivne beløb.
Ottemands taksering og dom på Dalegaarden i Olsker sogn (pag. 95b): Stuelængen på 16 stolperum. Fra øst 4 stolperum på fod og to døre som hænger i jern med en gl. lås for den ene, et vindue og nyt tag på begge sider. (3 daler). derefter et stolperum næst op til med to halvdøre i jern og en heldør i og et godt tille og godt tag over (1 daler). derefter tre stolperum til stegershus med bageovn og kælder, ” og en Svinxxx (?) opbygget paa den søndre side, med en liden Cammer med et windue paa”, en gammel dør i jern og to halvdøre i jern med gl. flags og godt tag (3 daler 12 sk.) Dernæst et stolperum, som er forstue og fyrsted og to halvdøre (1 daler) Stuen som er på tre stolperum med gamle vinduer og tre dellebænke samt krobhus og stuedør i jern, med et tegl kakkelovn og gl. “tille” (5 daler). Krobhuset på 2 stolperum med gl. flage over med et lille vindue (1 daler 8 sk). derefter et lille herbergshus på et stolperum med en dør i jern og en gammel lås i og med gamle brædder til tillet (3 mark). Dernæst et stort stolperum som er et faarehus og med en gammelt dør i jern (1 daler)
De 15 stolperum af samme Stuelænge er meget forbrændt af den skadelige ildebrand.
Den nørre længe på 13 stolperum med en port og fire døre og godt tag (19 daler 2 mark)
Ladelænge på 6 stolperum er kun lige opsat med nyt tømmer og ikke endnu klinet og tækket (7 daler 2 mark)
Husene sat i alt til 43 daler 2 mark 4 sk..
Sædsjord til rug og byg – 9 td. land (9 daler). Havrejord 17 td.land (17 daler) samt eng på 16 læs (16 daler)
Der findes et udhus på grunden på tre stolperum med tre døre (2 daler 2 mark 8 sk,)
Gårdens herlighed blev sat til 51 daler. Gårdens værdi blev sammenregnet til 139 daler 12 sk. Herfra fradrages omkostningerne og en behæftelse fra en af Mons Madsen fremlagte samfrændedom for den 35. gård af dato 17. juli 1674.
Rest værdien på 124 sld. 12 sk. skulle deles i tre søsterparter a 42 daler 1 mark 9 sk.
Gården bebos af Mons Madsen som havde den salige Jens Michelsens datter Margrete Jensdatter til ægte. Den anden datter Karen Jensdatter var gift med Mons Jensen. Den yngste datter Kirsten Jensdatter havde Mons Jensen i Habedam som værge.
Alle tre søstres mænd/værge gjorde krav på gården. Mons madsen blev beskyld for at have forhugget skoven i det ene års tid han havde boet på gården.
Gården tildømtes Mons Madsen, som var gift med den ældste datter. Han skulle udrede de to andre søstre med deres part af arven inden et år. Hvis han ikke kunne det, ville gården dernæst gå til den næste datter, som så havde et år til udredningen. Hvis heller ikke hendes mand kunne udrede beløbet gik gården til den tredje datter.
8. juli 1692 Pag. 97b
Anders Pedersen på amtskriverens vegne ville høre Lars Hansen forklaring på det blakkede kvienød som han mistede ved 2 a 3 dage før “Hellemiise tider” (allehelgens dag) 1691. Han havde efterlyst det på kirkestævnet Allehelgens dag og havde oplyst sit kvægmærke. Selv om fændrik Hans Jørgensen havde været til stede, havde hn ikke givet sig tilkende. Året efter ved pinsetider havde han set sit nød bladt Hans Jørgensens kvæg. Efter lang tid havde fændrikken erkendt at det ikke var hans kalv og han måtte give det fra sig. Men dagen efter havde vidner set at kalvens ejermærke var blevet forsynet med et rette ejermærke, således at man kunne tro, at det ikke var Lars Hansens kvie. Sagen var nu at det var en af kongens mænd der var beskyldt for forfalskning af mærker. Sagen skulle fortsætte på næste ting.
Marved Marchmand af Rønne kom og angav sin fordring til Daniel Barch til i alt 77 daler 1 mark 10 sk. plus renter fra 1687, hvilket blev i alt 80 rd. 1 mark 10 sk. Daniel Barch var ikke mødt.
Rasmus Erichsen af Vestermarie sogn havde stævnet Laurids Andersen på den 64. gård i Klemensker for ikke at have respekteret et lejebrev på gården. Laurids Andersen var ikke mødt.
Berild Clausen af Klemensker kom som sognepræsten Oluf Jensens vegne og stævnede Anders Arristsen for resterende tiende.
Anders Pedersen på amtskriverens vegne ville have dom over Hans Jensen på den 18. gårds grund for begået lejermål. Hans Jensen var ikke mødt. Anders Pedersen ville indkalde Jens Møller på Dynemøllen og Niels Nielsens pige som vidner.
Mogens Clausen [Torn] på Vallegaard i Nyker sogn kom på egne og på vegne af en af Christians ø’s artilleri betjente Hans Andersen stævnede Peder Jørgensen og hans medfølgere, som var indkaldt, nemlig Hermand Andersen med sin broder Lars Andersen, Peder Gregersen og (degnens ?) stedsøn Jacob Andersen og Hans Rasmussen Frost alle fra Klemensker. Sagen drejede sig om overfald og slagsmål uden “given aarsag” søndag den 26. juni mod aften da Mogens Clausen og Hans Andersen sad på deres heste ved Duebjerg, da de kom Ridendes paa deris Retfærdige Vey, og til Nødtørft kiøbte for 2 skilling Øell af en quinde som var der ved haanden og havde Oel at sælge og imidlertid gribe disse forn., nemlig Peder Jørgensen og hans Medhjælgere, Mons Clausen og artilleribetienten ned fra deris Hæste, og med stor hug og slag” De blev slået til blods og Hans Andersens sabel brød de i stykker.
Som vidner var indkaldt: Laurids Hansen Smed paa Muure, Jørn Jørgensen, Anders Rasmussen, Claus Kofoed, Hans Johansen, Margrete Pedersdatter, Karen Pedersdatter, Hans Jensen, Claus Ibsen og Jacob Hansen alle fra Klemensker.
Da ingen af vidnerne var mødt på tinget, derfor måtte herredsfogeden udsætte sagen til næste ting, om en han håbede, at de ville blive forliget inden da. Mogens Clausen sagde, at om han blev imødekommet med al satisfaktion og undskyldninger, ville han gerne forliges, men han agtede at opretholde indstævningen af vidner til næste ting. Derefter blev det aftalt at Mogens Clausen og hans kontrapart skulle møde førstkommende tirsdag ved Rønne Godbæk (?) kl. 8 formiddag og forsøge at komme til forlig.
Peder Arristsen på Peder Rasmussens vegne gør den anden lovbydelse på den 23. gård i Olsker.
DOM (pag. 100a) afsagt imellem landsdommer Mathias Rasch og Lars Monsen og Christen Pedersen i Rutsker. Landsdommeren havde stævnet de to for 10 rigsdaler kost og tæring for at have ført en sag til højesteret, som endte med at idømme dem til at betale de 10 rdr. Højesteretsdommen var blevet afsagt den 9. oktober 1689. De to havde en sag mod den tidligere landsdommer Niels Nielsen den ældre. Sagen var vedrørende Lars Monsens søn Mons Lauridsen, som senere var rømt fra landet, og Christen Pedersens søn Peder Christensen, som ligeledes er rømt fra landet. Begge forældre blev dømt til at betale “en for alle og alle for en”. Hvis de ville have regres, så måtte de søge den i deres sønners bo og ejendele.
DOM (pag. 101a) i sagen om lejermålsagen mod udbygger Hans Jensen, der boede på den 18. gårds grund i Rutsker. Han havde i sit ægteskab begået lejermål med Mægtele Olufsdatter. Da det er sket i hans ægteskab og at han ikke var mødt for at forklare sig, måtte dommen blive at han straffes med sin boeslod og hvis han intet havde at betale mbøderne med, så skulle han straffes på sin krop efter lovens 6 bog 13 kap. 1 og 24 art. (Om ægtefolks horeri)
DOM (pag. 101a) Over Mægele Olufsdatter der havde begået lejermål med en gift mand Hans Jensen på Hans Svendsens 18. gårds grund i Rutsker. Hun boede nu hos Bendt Ladefoged på Slotsgrunden i Rutsker. Hun havde frivilligt bekendt sin gerning og blev dømt den lovpligtige bøde på 6 rigsdaler
22. juli 1692 Pag. 101b
Amtsskriveren havde med sin fuldmægtig Anders Pedersen stævnet Berild Clausen fra Bjørnegaard i Klemensker til en ottemands forretning, der skulle syne og vurdere hans fæstegaard og i særdeleshed de enge og tørveskær som ligger til gården. De valgte otte mænd skulle møde på gården den 4. august.
Amtskriverens fuldmægtig stævnede Erich Skomager og Peder Tæegelsen i Klemensker sogn for “begået slagsmål mod” Christen Herlufsen, som var sket for nogen tid siden. Sagen var tidligere ført af amtsskriver Anders Vognsen og dømt af Matthias Rasch på landstinget, men den var aldrig ført ved hjemtinget og der tilendebragt. Anders Wognsen var død den 12. december 1691 og efterfulgt af hans svigersøn Hans Hendrich Schor og han ville nu føre sagen således at kongen kunne få sin del af bøden for dette begåede slagsmål. Som vidner var indkaldt Jens Andersen og Niels Madsen fra Klemensker og som begge skulle have overværet slagsmålet. Desuden var Chresten Herlufsens tjenestekarl Peder Hansen indkaldt som vidne. Jens Andersen kunne ikke fortælle mere end hvad han allerede havde fortalt i landstinget. Niels Madsen var sengeliggende og sagen måtte derfor udskydes til næste ting.
Anders Pedersen – amtskriverens fuldmægtig – stævnede Lars Larsen og Peder Arridsen fra Rutsker for at vidne om den blakkede kalv, som Hans Jørgensen og Lars Hansen tvister om. Lars Larsen huskede at Lars Hansen havde efterlyst kalven på et kirkestævne, men han huskede ikke hvilket mærke han havde på kalven. Peder Arridsen havde haft besøg af Christen Herlufsen og talen gik om Lars Hansens mistede kalv. På Arridsens mark gik en kalv, der var lige som denne mistede kalv. Jens Monsen i Rosendale var blevet opsøgt af Lars Hansen om den mistede kalv. Der var usikkerhed om hvilket mærke som han havde sagt kalven skulle have haft i det venstre øre. Claus Clausen var blevet hente efter kirketid af Lars Hansen, der viste ham det nye mærke i kalvens øre. Et mærke der for nyligt var blevet brændt ind i øret fordi der stadig var blod at se. Han vidste ikke hvorfra det var kommet. Dommeren var i vildrede om kalven, som først var borte og dernæst var kommet tilbage og om det var den samme kalv som var blevet ommærket i det venstre øre, hvis øre som senere var blevet skåret af. Amtskriveren og Hans Jensen ville have sagen til doms. Hans Jørgensen ville svare på næste ting.
Mons Nielsen i Kaasby i Rutsker stævnede amtskriver Schor til at høre om et hus i Rutsker som kaldtes Kaas. Huset stod på Kaasbys indmark og var blevet bygget af Mons Nielsen for næsten 20 år siden. Hvilket blev vidnet af husets beboer Anders Hansen. Han fortalte, at der på selv samme sted havde stået et gammel faldefærdigt hus, som stod øde i flere år inden det blev nedbrudt og igen opbygget. Huset kaldtes for Kaas og stod på Mons Nielsens grund. Anders Hansen vidste ikke, at der skulle betales 100 tørre torsk i skat. Dernæst Niels Albretsen, som havde boet på Mads Ibsens grund i 22 år og han kendte intet til afgiften på 100 tørre torsk. Han bekræftede Anders Hansens beretning. Laurids Henriksen og Hans Hansen i Olsker bekræftede historien. Amtskriveren spurgte vidnerne om der var andre huse der blev kaldt for “Kaas”. Dette benægtede vidnerne, men fortalt at der i gammel tid fandtes et hus der lå på kongens mark og som kaldtes for Teglkaas, som nu var borte og øde. Hans Svendsen fra den 2. gård fortalte, at hans formand for 20 år siden havde opsat huset, men igen nedbrudt det. Anders Pedersen vil på næste ting fremlægge jordebogen, hvor det fremgik et fiskerhus i Rutsker som kaldtes for Kaas og at det skulle betale 100 tørre torsk.
Holtsførsten Hans Christensen bekendtgjorde, at han havde fundet 8te stykker ris ege ved Peder Pedersen den gamles hus, samt en ris eg hos Peder Pedersen den unge – begge boende på den 25. gårds grund i Klemensker. Disse 9 ris var hugget uden tilladelse. Begge to var stævnet til tinget for at fortælle hvor de havde skaffet sig træet og til eventuelt at blive straffes for ulovligheder.
Bendt Hansen i Klemensker stævnede Martha sal. Jørgen Hansen i Riisby for en eng som kaldes Kraag-engen, som hun høstede, men som blev tilkendt Bendt Hansen for fire år siden. Han ville nu have årligt 1 daler for leje – i alt 4 daler i de fire år.
Erich Pedersen fra Rutsker lovbød den 23. gård i Olsker sogn i sagen på Peder Rasmussens vegne. Imidlertid mødt Peder Arridsen og bekendtgjorde at hans forlig med Peder Rasmussen om gården synes ikke at blive holdt, hvilket han ville have dommeren til at vurdere ved at stævne Peder Rasmussen til næste ting.
Laurids Hansen i Klemensker stævnede Lars Larsen i Rutsker til “lovbydelse og pengeskønning” af den 14. gård i Klemensker, som Laurids Hansen havde pant i da han havde lånt 80 daler til Lars Hansens (Det må være Larsen) salige fader Hans Jensen. Laurids Hansen stævnede desuden sin broder Peder Hansen og ville have ham til at fremlægge fuldmagt fra sine andre søskende.
Peder Jørgensen, Laurids Andersen og Hermand Andersen stod frem på tinget og erklærede at de var blevet vel forenede med Mons Clausen fra Nyker i den tvistighed de havde – i drukkenskab -med ham. Der var adskillige godtfolk, der havde opfordret dertil og de kunne kun vedstå deres gerninger, som var aldeles grundløse. De var blevet enige om at betale Mogens Clausen 10 rdr. for sagens omkostninger. Anders Gregersen ville stille borgen for disse omkostninger og holde Mogens Clausen skadesløs. Desuden ville alle betale to tønder byg til Mogens Clausen. Endvidere lovede alle at de hverken på vej eller sti i hus eller by måtte være voldelig eller øver overlast på nogen måde mod Mogens Clausen. Og de lovede at leve fredelig og fredsom i alle måder og være venner med hinanden.
For retten kom Hans Rasmussen Frost og bekendte at have ødelagt Mogens Clausens kårde og at han ville betale 10 mark i erstatning. Anders Hansen fra Kørsegaard i Klemensker gik i kaution for at disse 10 mark blev betalt .
Peder Degn på sin stedsøn Jacob Andersens vegne lovede Mogens Clausen 2 tønder havre til næste høst, hvorefter Mogens Clausen ville ophæve sagen mellem ham og Jacob.
Hans Jensen som boede på Truesgaarden i Klemensker gav en tønde havre til Mogens Clausen for Peder Gregersen.
Jens Svendsen af Klemensker stævnede Peder Nielsen i Klemensker for betaling for en hoppe. Sagen skulle føres på næste ting.
5. august 1692 pag. 105b
Amtskriverens fuldmægtig Anders Pedersen fremlagde kongens jordebog, hvor der stod at Mickel Madsen, der boede i Kaas og før ham en mand ved navn Søren Skomager. De skulle betale 100 tørre torsk eller omregnet 1 slettedaler. Anders Pedersen mente dermed at sagen var bevist. Mons Nielsen svarede, at han refererede sig til sine tidligere udtalelser. Herredsfogden måtte, efter at jordebogen klart viste, at der var pålagt jordebogstakst på huset, at dømme husets beboer til at betale 1 slettedaler for den pålignede 100 tørre Torsks afgift.
Kgl. holtsførster Hans Christensen kom for at føre sag mod Peder Pedersen den ældre og Peder Pedersen den yngre vedr. egetræsbrændet. Som vidne førtes Peder Madsen fra Splidsgaard, som ejede jorden hvor de to udbyggere boede. Han udtalte at risene tilhørte ham. Dette førte til at holtsførsten ville stævne ham for brud på skovforordningen.
Holtsførster Hans Christensen stævnede Peder Gregersen, som nu boede på ritmester Westerwalts vandmølle, for to tønder rugmel a fire daler tønden, som han skyldte for et halvt års leje for Hans Christensens vandmølle. Peder Gregersen havde beboet og brugt i et halvt år fra mikkelsdag 1691 til påske 1692. Desuden skyldte han 1 slettedaler til Hans Christensen for et læs halm
Berild Clausen stævnede amtskriver Hans Hendrich Schor ang. Bolleris og Daleengens tilhørsforhold til den 10. vornedgaard Bjørnegaard i Klemensker. Han havde indkaldt to vidner: Peder Monsen i Bedegade og Niels Madsen i Klemensker. Da de to vidner ikke kunne komme, blev sagen udsat til næste ting.
Lars Hansen i Marevads gaard i Klemensker lovbød den 14. gård og “eskede firpenge paa egen og arvingers vegne” Lars Larsen i Rutsker ville gøre krav på gården.
Laurids Andersen, som var ugift og boede sammen med sin moder Anne sal. Peder Ibsen på den 64. gård i Klemensker fremlagde en lejekontrakt på samme 64. gård til Rasmus Erichsen, dateret den 5. juli 1692. Rasmus Erichsen boede i Vestermarie sogn på den 49. gård. Rasmus Erichsen skal flytte til den 64. gård først kommende midfaste 1693.
Hans Jørgensen i Rutsker annoncerede, at han ville komme med en skriftlig redegørelse på næste ting ang. kalven, som tidligere er sagsøgt af Lars hansen.
Peder Rasmussen i Olsker lovbød den 23. gård for tredje gang. Peder Rasmussen erkendte nu, at han ville give Peder Arrestsen et fuldstændigt skøde på den 23. gård i Olsker og som Peder Rasmussen så vil fraflytte inden midfaste 1693. Peder Arredsen ville betale Peder Rasmussen 10 slettedaler i rede penge og derefter ville alle gældsfordringer være slettede mellem Peder Rasmussen og Peder Arredsen.
12. august 1692 pag. 107b
Holtsførsten Hans Christensen havde stævnet Peder Madsen, som opholdte sig på Splitsgaard i Klemensker, og som havde forsynet de to Peder Pedersen med ris fra egetræer. Sagen skulle føres på næste ting.
Mons Monsen og Hans Monsen havde på vegne af Esper Andersen indstævnet Esper Andersens værge Peder Monsen for uregelmæssigheder vedr. arv efter sin fader Anders Pedersen i Rø, som værgen havde haft.
Anders Pedersen – amtskriverens fuldmægtig – stævnede Jep Monsen på den 27. gård i Olsker (Risegaard) for en vig som han havde sat et gærde omkring. Vigen går ned til Tegn og han skal hermed have afspærret en alfarvej, som har eksisteret fra arilds tid. Både og vejfarende måtte nu bruge agerjord til at færdes på. Anders Pedersen ville have Jep Monsen til at fremvise hvilken rettighed han havde til at indhegne denne vig. Jep Monsens søn Lars Ibsen svarede at han ej havde fornemmet nogen vej.
Anders Pedersen på amtskriverens vegne skævnede Erich Skomager og Peder Tærgelsen angående det slagsmaal som de havde øvet mod Christen Herlufsen. Som vidner var indkaldt Jens Kieldsen i Hasle og Jens ?sen i Rutsker. Jens Kieldsen fortalte, at han for to uger siden havde været hos Erich Skomager, der fortalte, at han gerne ville forliges med Christen Herlufsen. Jens Kjeldsen fortalte at Erich Skomager og Peder Tærgelsen havde tilbudt amtskriveren 12 td. havre for at kongen ikke skulle tabe på sagen, men at de ikke havde ønsket at betale noget til Christen Herlufsen. De to skadevoldere var ikke mødt.
Kaptajn Jørgen Pedersen af Olsker stævnede Hans Monsen i Klemensker for 3 års ægtepenge (1689, 90 og 91) for den 1. gård.
Mads Ibsen, som var formand for den forretning, der skulle vurdere Bjørnegaard, bad om udsættelse da ikke alle mand var mødt på åstedet til vurderingen.
Peder Gregersen svarede på Hans Christensens tiltale vedr. 2 tønder mel i afgift for møllen. Han mente ikke, at han skulle betale noget og ej heller en hel slettedaler for den slette læs hø, som han havde modtaget.
Berild Clausen bad om udsættelse af sin sag, da han i denne høstens tid ikke kunne få vidner til at møde på tinget.
Mons Jørgensen i Rutsker mødte i sagen om den forsvundne kalv, der havde fået et andet ejermærke i løbet af den periode, som den var forsvundet [jeg kan ikke følge sagens forløb, hvem og hvor sagen ligger]
Lars Hansen lovbød den 14. gård i Klemensker for tredje gang. Dette foranledigede, at arvinger til gården fremlagde sit krav. Laurids Lauridsen på Kirkegård i Rutsker fremviste et pantebrev fra 1. oktober 1673 ……
Peder Rasmussen fremlagde et fuldstændigt skøde på den 23. gård til Peder Arridsen på den 47. gård i Rutsker….
26. august 1692 Pag. 111a
Amtmand Wettberg indsætter d. 26. august 1692 herredsfoged Jens Andersen Stege
Der blev bekendtgjort auktion over forrige amtskriver Augustus Deckners løsøre gods og mobilier i Rønne den 29. august 1692
Der blev læst et testamente, som testamenterede al gods og jordlod på den 16. gårds grund i Olsker til Bendt Andersen. Testamentet var udgivet af Birgitte Olufsdatter, som ingen livsarvinger havde og da hun nu lå syg, mente, at ville overdrage sit gods til sin mand Bendt Andersen, da han havde været hende “hørig og lydig”. Testamentet blev bevidnet af Vefst Pedersen og Niels Albertsen, der afgav ed på, at hun havde været bevidst i ord.
Anders Pedersen – amtskriverens fuldmægtig . førte sagen om slagsmålet mellem Christen Herlufsen og De to slagsbrødre Erich Skomager og Peder Tærgelsen. Christen Herlufsen var mødt og klagede over sidste vidnesbyrd og den behandling han havde fået. Sagen var opstået ved at Herlufsen havde glemt at komme til en vagt. og at Erich Skomager og Peder Tærgelsen skulle pante ham for udeblivelsen. De ville tage en hud som pant, men Herlufsen havde lagt sig på huden i sin seng. Erich Skomager havde væltet ham af sengen og slået ham. Tærgelsen havde slået hans hustru som var gravid. Efter sigende havde det bevirket, at hun havde født et dødfødt barn. Sagen skulle fortsætte på næste ting.
Anders Pedersen ville komme med yderligere oplysninger om Jep Monsens vej i Olsker.
Anders Pedersen på kaptajn Jørgen Pedersens vegne forlangte dom over Hans Monsen i Klemensker. Hans Monsen var syg og sengeliggende og havde lovligt forfald.
Den forordnede dommer efterlyste Peder Madsen på Splidsgaard i den sag, som holtsførsten Hans Christensen havde rejst vedr. at de to Peder Pedersen’er, som boede på Splidsgaardsgrunden, havde fået egeriis af Peder Madsen. Hans Christensen fremførste sin sag uanset at Peder Madsen ikke var mødt frem. Holtsførsten havde konstateret at Peder Madsen havde givet tilladelse til at hugge de 9 stykker risege – egetræer på Splidsgaardsskoven uden holtsførstens tilladelse. Skovforordningen sagde, at der for hvert træ, der blev fældet, skulle plantes 6 nye. Dette havde Peder Madsen ikke kunne bevise, så holtsførsten ville have ham dømt efter forordningens femte artikel.
Hans Jørgensen i Rutsker stævnede en række mænd i kviesagen med Laurids Hansen. Hans Jørgensens formål med vidneafhøringerne var at bevise, at han sagtens kunne have en fremmed kvie i sin flok, uden at han ville have lagt mærke til det før de kom ind. Ambrus Jensen havde besøgt ham en sen vinterdag mod foråret, hvor kvæget gik på hans gårdsplads. Hans Jørgensen havde sagt,at han havde en fremmed kviekalv, men at han ikke havde hørt, at nogen havde efterlyst det. Han havde ikke skjult, at han havde et fremmed dyr i sin flok. Han forlagte, at han skulle være fri for tiltale og at Laurids Hansen skulle betale ham for føde til kalven. Dommen blev afsagt.
Formanden Mads Ibsen i Rutsker og hans mænd afsagde deres dom i synsforretningen vedr. Bjørnegaarden i Klemensker.
DOM (pag. 113b) mellem Hans Jørgensen og Laurids Hansen ang kvien. Sættedommeren synes ikke at det var bevist, at Hans Jørgensen havde skjult, at han havde et fremmed dyr gående i sin flok, derfor frikendte han Hans Jørgensen for anklagen og at han dømte Laurids Hansen til at betale foderet. Men omkostningerne skulle de dele, da det begge havde forsømt at ordne sagen i almindelighed.
Pag. 114 – Ottemandforretning på Bjørnegaard i Klemensker den 4. august 1692. Herefter synsforretning med vurdering af manglerne: “Stuelængen i den østre ende fire stolperum fantes billig ved magt brøst paa en Vindske – 1 mark, 2 stolperum næst op til, med gl. Tag og en bielche i stykker sadt udi brøst 3 mark. Dernæst tre stolperum sternhus og forstue fandtes ved magt. Stue 4 stolperum fandtes og i ligemaade ved magt, Krubhuset med tre camre som er tre stolperum, som er temmelig ved magt. Nest op til 5 stolperum leehuse, med ny Tag norden til, men sønder til fantes lyngtag ofuer to stolperum, hvilket Berild Clausen lofuede og for os berettede at vilde lade læge et loulig tag paa når der bliver høstet. Fantes en biælke brøst 2 mark. Den Nørre Ladelænge 13 stolperum brøst paa det tømmer som henger paa – sættes til 9 daler. Sædes jord til rug og biug norden gaarden 6 td. land iord kaldes Kierkebachen a 1 daler er 6 daler. Noch Norden for Gaarden 7 td. land hafrue Jord hvor udi er saaet endeel i sand jord Rug. Østre Byvang 4 skp.land er 4 daler, Søndre Vang 4 td. til 4 daler. Huuse Luchen 1 td. er 1 daler. I samme stykke 3 td. haure, Sydøst gaarden 4 td.aar (?). Noch et styche øster bedre kaldes Kuldagger – 6 td. som siunes at være Lyng. Aspes Vangen nordost fra Kirchen 16 td.. Noch en gl. agertorp som kan være ungefær 12 td. land som ligger sønden Aspernes. Noch to smaa agre som Berild Clausen hafuer oppløyet af Engetorp ungefær 2 td. land. Engsbaand: Huus Engen 2 læs. Engeskrænten og halfengen 2 læs enges, Preste Myren med R? og engen 2 læs enges, Gammeldam 1 læs enges, og Synes biug Jorden at verre ganske vog til Korn, huad sig tørveskiær angaaende suines den grund at være dygtig til andet, eftersom der voxer iche andet end Muus (?) og Lyng, og ligger samme tørveskærn norden for Biørnegaard ved nogen Asper.”
Formanden Mads Ibsen med tilstedeværende mænd havde haft Niels Jørgensen med til at vise sig jordene. Han vedstod at han havde vist alt, hvad han mente hørte til gården.
9. september 1692 Pag. 115
Med den nye herredsfoged Jens Andersen Stege.
Amtmanden havde bemyndiget amtskriver Schor at få et tingsvidne over forarmede bønder og øde garde i de fire sogn i Nørre Herred. For Klemensker var det følgende 4 mænd fra Klemensker, der skulle angive de gårde, der for 1691 efter deres mening, ikke kunne betale skatterne: Mons Monsen den yngre, Laurids Hansen, Peder Hansen Sandemand, Peder Hansen i Høgegaarden.
Klemensker øde og forarmede gårde:
3. Laurids Rasmussen er forarmet fordi han havde mistet sit kvæg og gården var ringe, så han måtte forlade gården og ikke yde den halve landgilde, ægtepenge og knægtepenge.
4. Laurids Olsen havde fæstet denne gaard den 30. september 1691 mod halv landgilde mm. Han havde ikke kunnet betale den halve del.
5. Aage Bendsen havde overtaget gården øde og mod halv landgilde, men kunne ikke betale
7. Bendt Aagesen er forarmet og gården ligger mod lyngen, så hans korn bliver ædt af dyrene og derfor kunne han ikke betale den halve landgilde mm.
8. Niels Bendsen overtog gården den 24. september 1691 til opbygning for halv landgilde, ægt og knægtepenge
10. Mons Monsen skal være fattig efter vidnesbudenes skøn
13. Torpegaarden har for dette år stået øde, thi Joen Skomager er løbet fra gården. Ingen afgifter
14. Øde – gårdstelen bruges af Peder Hansen på den 15. gård mod halv landgilde mv.
17. Niels Monsen er forarmet
18. Blev forladt øde en en tyv Laurids Olsen, som er rømt fra Landet.
19. Øde for 1691. Blev antaget den 4. oktober 1689 mod fritagelse for landgilde i tre år
21. Jørgen Espersen er fattig og kan ikke betale knægtepenge 2 rd.
22. Andersen Arridsen havde antaget denne gård for halv landgilde mod at opbygge gården.
23. Hans Valentinsen er fattig og kan ej betale ægtepenge
28. Esper Jensen er forarmet og havde antaget denne øde gaard mod at betale en tredjedel landgilde.
30. Hans Madsen er fattig og kan ikke betale ægtepenge.
31. øde
32. Anders Gregersen er fattig og gården ligger mod lyngen og dyrene æder afgrøden og kan ikke betale den tredjedel, som han er blevet nedsat til.
34. Anders Pedersen er i samme situation som 32. og kan kun betale halv landgilde.
37. øde, men som Hans Monsen har antaget maj 1692 for halv landgilde
38. Oluf Madsen er også antaget til gården maj 1692 for halv landgilde
39. Øde
40. Peder Hansen havde antaget denne gaard den 30. august 1690 for halv landgilde
42. Mads Vævers enke er fattig og kan ikke betale ægtepenge
45. øde
51. Jens Svendsen er forarmet da jorden er ringe og han kan kun betale halv landgilde.
52. øde
53. øde
54. Niels Lauridsen er fattig kan ej betale ægtepenge.
55. Laurids Jensen er som 54.
57. Jørgen Hansens enke er fattig kan ikke betale ægtepenge
59. Peder Michelsen har antaget denne gaard for halv landgilde mm
64. Peder Ibsens enke er ganske forarmet og går rundt i landet og tigger, kan hverken landgilde eller andre afgifter betale
vorneder
1. Peder Pedersen er kirkebonde som giver ægter til kirken.
2. Peder Jørgensens gård er brændt og han er fritaget for afgifter.
3. Mons Pedersen er en ugedags bonde til Baggegaard, hvor han giver dagligt arbejde, kan ikke betale ægtepenge.
5. Jep Jørgensen skal være forarmet på grund af gårdens ringhed og fordi hans kvæg er døde.
6. Niels Lauridsen er i samme situation som 5.
7. Jørgen Pedersen kirkebonde som giver ægter til kirken og kan derfor ikke betale flere ægtepenge.
8. Anders Hansen er fattig og forarmet og mistet sit kvæg og plovbæster. Gården jord er ringe og kan ikke give mere end halv landgilde.
12. Anders Christensens gård er afbrændt og kan ikke betale andet end at forsøge at opbygge gården igen.
15. Jens Andersen som beboer gården, som fra gammel tid har været ansat alt for højt
Dernæst er der 2 huse som skylder hver 2 lispund 10 skålpund 2 pund smør, men man kan ikke finde de to huse
For Rutsker fremstod Mads Ibsen, Erich Pedersen, Hans Svendsen og Jens Monsen for at viden om øde gårde i sognet.
4. Anders Pedersen er fattig for forarmet og har haft misvækst og en del af hans kvæg døde. Kan ikke betale den halve landgilde.
6. Joen Pedersen har kun en ringe bolig med ringe sædesjord og kan ikke betale ægtepenge.
9. Christen Rasmussen er også fattig som ikke kan betale ægtepenge.
10. Laurids Monsen er ganske forarmet og fattig, fordi hans jord og ejendom er fordrevet af sten og klipper, og kan ikke betale landgilde.
11. Morten Søfrensen har fæstet denne gård den 10. maj 1690 som øde og fået tre års frihed for at betale landgilde.
12. som Peder Lauridsen tidligere havde boet på og i største armod havde forladt øde. En ung mand ved navn Jørgen Hansen havde antaget til opbygning i 1692. Ingen landgilde for 1691 da den lå øde.
16. øde sted som har været uden brug og opbygning.
17. øde sted som har været uden brug og opbygning.
19. Mons Nielsen er fattig og kan ikke betale ægtepenge
23. Michel Hansen har nu antaget gården som ikke tidliger har været dyrket – derfor ingen landgilde for 91.
24. øde
25. øde
30. Claus Clausen er fattig og gården er ringe – kan ikke betale ægtepenge.
32. Skovbo Hr. Pouel Hansen Ancher, hvis beboer kun skal nøjes med at betale halv skat, da jorden er ringe
35. Hans Pedersen er fattig og hans gård ligger ud mod lyngsiden og ringe sædesjord.
42. Hans Pedersen har nyligt antaget gården, som bliver hjulpet med halv landgilde mv.
43. Øde
44. Øde.
Vorneder
4. Laurids Lauridsen er forarmet, fordi næsten hele hans kvæg bortdøde. Desuden var gården for højt sat i landgilde
5. Peder Hansen er kirkebonde og giver ægter til kirken
6. Hans Jensen er kirkebonde og giver ægter til kirken
8. Berild Hansen er kirkebonde og giver ægter til kirken – ingen af de tre kunne betale mere i ægter.
7. Niels Hansen er et fri vornedgaard af Baggegaardens, hvor han leverer ugentligt arbejde
Olsker
1. Niels Jensen havde den 17. september 1691 overtaget gården i modhalv landgilde “da gården lå under fæfod for sin ringheds skyld”
7. Hans Hansen er i samme situation og kan ikke betale 2rd i ægtepenge
10. øde uden bygning, men grunden bruges af Niels Jørgensen i Sandvig mod halv landgilde.
14. Jens Monsen er en gammel vanfør sengeliggende mand, som i mange år har ligge i sengen. Kan intet betale.
20. Peder Hansen har fæstet gården for halv landgilde.
23. Peder Rasmussen er en fattig mand og har måttet forlade gården.
29. Øde
32. Peder Madsen havde antaget denne gård for halv landgilde til opbygning
33. Øde
vorneder
1. Jørgen Nielsen er et frivorned og giver ægter til proprietæren og kan ikke give flere ægter.
2. Laurids Hansen er også et frivorned af Zivart Koefoeds gods i Ydstad, til hvem han gør ægter og kan ikke give mere.
3. Niels Hansen er kirkeboliger og som leverer ægter til kirken og ej kan betale flere ægter
4. Laurids Ødbersen er kirkeboliger og som leverer ægter til kirken og ej kan betale flere ægter
6. Hans Hansen er antaget for halv landgilde
Rø
1. Hans Pedersen havde antaget gården mod halv landgilde
3. Frederich Hansen har gennem flere år haft misvækst og hans kvæg og plovbæster døde, så han dette år ikke kunne betale den halv landgilde mv.
9. Hans Jensen er fattig og kan ikke betale ægtepenge
10. Hans Carstensen er fattig og kan ikke betale ægtepenge
11. Niels Hansen er fattig og kan ikke betale ægtepenge
13. Peder Hansen er fattig og kan ikke betale ægtepenge
14. Jep Jensen bor på en særdeles ringe bolig og er så fattig, at han kun kan betale den halve landgilde.
16. Rasmus Jørgensens enke er fattig at hun ikke kan betale sin halve landgilde.
19. øde
20. Jens Rasmussen er fattig fordi denne gård skal være meget ringe og udygtig og kan ikke betale ægtepenge.
22. øde
26. Mons Olufsen har antaget denne øde gård for nogle år siden. Han er nu så fattig, at han kun kan betale halv landgilde.
27. Poul Hansen er forarmet og kan kun betale en tredjedel.
Vorneder
2. Jep Andersen findes i jordebogen med en tønde mel for en mølleplads, som ej er at finde.
3. Joen Knegt svarer kirken ægter og kan derfor ingen ægter betale kongen
4. Oluf Pedersen svarer kirken ægter og kan derfor ingen ægter betale kongen
5. Jens Pedersen svarer kirken ægter og kan derfor ingen ægter betale kongen
6. og 7. Laurids Jensen bruger begge to frivorneder og som giver ægter til proprietæren
8. Hans Lylou er forarmet og fattig og kan intet betale
9. Morten Lauridsen svarer kirken ægter og kan derfor ingen ægter betale kongen
…………….
Hans Monsen af Klemensker fremlagde sit skriftlige indlæg mod kaptajn Jørgen Pedersen på Brogaard i Olsker. Kaptajnen ville svare på næste ting.
Peder Madsen i rettelagde sit skriftlige indlæg mod holtsførsten Hans Christensen. Holtsførsten svarede direkte og oplæste forordningen fra 1688, der også forbød selv frie bønder at hugge træer uden at plante seks nye træer for hvert træ man hugger. Straffen var to lod sølv for hvert træ.
23. september 1692 Pag. 121a
Amtskriverens fuldmægtig Anders Pedersen ville have at Berild Clausen fremlagde sine adkomster på Bjørnegaard, men Berild Clausen var ikke mødt. Fuldmægtigen ville have at der straks blev afsagt dom. Herredsfogeden ville have at Berild mødte på næste ting med den ønskede dokumentation.
Dommersædet blev overtaget af den forordnede dommer Hans Olufsen Schou for at føre de sager, som han tidligere havde begyndt. Laurids Lauridsen fra Rutsker havde stævnet Lars Hansen i Marevad om at fremkomme med det skønningsbrev som fire mænd havde udfærdiget på den 14. gård i Klemensker, den gård som tidligere havde været beboet af Peder Svendsen (?) og hvor Hans Jensen havde gården i pant. Tidligere havde Lars Hansens fader haft gården. [Sagen handler om hvornår bygningerne på jorden forsvandt og at det pant der stod i huset blev uden værdi] Lars Hansen var ikke mødt og sættedommeren pålagde ham at komme til næste ting.
Kaptajn Jørgen Pedersen på Brogaard i Olsker i rette lagde et skriftligt indlæg mod Hans Monsen i Klemensker af dato 23 sept. 1692. Kaptajnen fremlagde amtmand Vetbergs resolution at alle bønder, selv de der var ryttere, skulle betale ægter. Kaptajnen ønskede dom.
Peder Tæegelsen og Erich Skomager begge boende i Klemensker stævnede Niels Madsen i Klemensker som vidne i deres sag om slagsmål. De havde endvidere stævnet Christen Herlufsen som også boede i Klemensker. Niels Madsen var ikke mødt. Sagen blev udsat til næste ting, hvor sættedommeren også ville have indkaldt de tidligere vidner.
Sættedommer efterlyste de to Peder Pedersen fra Splidsgaardsgrunden. Den gamle Peder Pedersen var mødt og angav at Peder Madsen tidligere have tilstået at det var ham der havde fældet træerne og at han ikke ville anklages for det, som holtsførsten påstår.
Holtsførsten Hans Christensens sag mod Peder Gregersen om de to sække mel i leje for en mølle Gregersen boede i. Peder Gregersen ville give en benægtelsesed på, at han aldrig havde lovet de to sække melle men at han skulle arbejde tilsvarende for holtsførsten, som betaling for at bo og benytte hans mølle.
30. september 1692 Pag. 122b
Hendrich Albretsen af Rø sogn stævnede Markus Hansen i Rø for gæld til Rø kirke – 20 slettedaler havde i 10 år stået uforrentet hos ham. Marker Hansen var ikke mødt.
Kirkeværge Laurids Hansen i Rø stævnede Markus Hansen for rente til nogle kapitaler tilhørende kirken. Sagen skulle føres på næste ting, hvor Markus Hansen blev tilsagt til at møde.
Berild Clausen mødte for at redegøre for sine adkomster til Bjørnegaarden i Klemensker. Berild fortalte at han siden 1682 havde betalt KMs skatter og contributioner og han erindrede om loven 5. bog 5. kapitels 3. artikel. Han henviste til en indførsel i tingbogen den 25. august 1682 og den 16. marts 1683, hvor der står at han havde adgang til 10. vornedgaard Bjørnegaard i Klemensker, men da gården var øde, da han overtog den, ikke havde betalt de to første år i følge en aftale med den forrige amtmand Christian Gedde. Det første år med betaling af kvartalskatten alene og først fuld betaling efter to år. Han havde blevet fritaget for at betale stedsmålspenge. Alt sammen skulle fremgå at en amtmandsskrivelse fra den 2. marts 1682. Brevet var skrevet med amtmandens egen hånd og underskrevet. Brevet skulle være hos herredsfogeden. Berild Clausen fortalte at gården havde stået øde før han overtog den og i følge ødegaardsforordningen havde han fået visse fordele ved at påtage sig at få gården i drift.
Sættedommer Hans Oluf Schou – byfoged i Rønne – nedsatte sig i dommersædet. Erich Andersen kom på egne og den sengeliggende Peder Terchelsens vegne og stævnede vidnerne Niels Madsen og Jens Andersen. Jens Andersen fortalte at han var blevet stævnet til landstinget i samme sag, men at hans vidnesbyrd ikke var blevet indført i tingbogen. Han havde overhørt at kaptajn Jørgen Pedersen havde sendt Erich Andersen og Peder Tæegelsen til Christian Herlufsen for at pante ham for forsømmelsen af at passe sin vagt i længere tid. Da de var kommet op til Christian Herlufsen, som dengang var frisk og sund, sad han og lavede koste. De ville først tage en spinderok i pant, men da Herlufsen ikke ville lade dem tage den, havde de i stedet taget en blakket kalveskind, som lå på en stol i stuen. Herlufsen rev skindet fra dem. På vej ud af stuen tog de så en håndkværn i forstuen. Jens Andersen havde ikke set slagsmål, hverken med Herlufsen eller hans hustru. Niels Madsen havde været i stuen medens Herlufsen blev pantet. Erich Andersen og Peder Tæegelsen ville give deres skriftlige forklaring på næste ting.
Laurids Hansen i Marevad i Klemensker og Laurids Larsen i Rutsker mødte i sagen ang. den 14. gård i Klemensker sogn. De var blevet enige og sagen blev herefter frafaldet.
Dom (pag. 125a) mellem kaptajn Jørgen Pedersen i Olsker og Jens Monsen på den 1. gård i Klemensker for manglende betaling af ægter i 89, 90 og 91. Kaptajnen kunne fremlægge en del skrivelser om at gården skulle yde ægter til kaptajnen, hvorimod Jens Monsen forklarede, at han kunne yder betaling for en rytter og give bolig og dermed slippe for ægtepengebetalingen. Dommeren dømte til fordel for kaptajnen. 12 rd. at betale samt 2 sdr. 2 mark 4 sk. i omkostninger.
14. oktober 1692 Pag 125b
Jens Kjeldsen fremlagde på amtskriverens vegne et skriftligt indlæg mod Berild Clausen. Berild Clausen svarede at amtskriveren burde bevise sine påstande.
Sættedommeren Hans Olufsen Schou nedsatte sig i dommersædet for at dømme i voldsagen mellem Erich Andersen og Christen Herlufsen. Anders Pedersen – amtskriverens fuldmægtig fungerede som anklager på vegne af Christen Herlufsen. Sagen gik til doms.
DOM (pag. 126a) Den forordnede dommer afsagde dom i sagen mellem holtsførsten og Peder Madsen på Splidsgaard, samt mod de to Peder Pedersen’er på samme gårds grund. Dommeren fulgte skovforordningen om, at der skulle plantes seks nye træer for hvert træ, der blev fældet. Dommer er to lod sølv for hvert træ der ikke blev plantet – Peder Pedersen den ældre skulle derfor havde plantet 8×6 træer i alt 48 – dommen var så 96 lod sølv. Den yngre Pedersen skulle betale 12 lod sølv. Gårdejeren Peder Madsen blev dømt til at betale 2 lod sølv for hvert anvist træ til fældning i alt 18 lod sølv.
28. oktober 1692 Pag. 127a
Læst kgl. forordning om told og konsumption mellem øerne.
Peder Michelsen af Klemensker på Birgit sal. Mads Olsens vegne stævnede Karen Anders Hansens vegne med hendes mand Anders Hansen boende på Skindermyregaarden i Klemensker angående en overlast begået på Birgits tjenestedreng Hans Larsen i høst. Hans Larsen og hans fader havde klaget over at han var blevet “jordslagen og gjort ham blodvidie”. Som vidne var indkaldt Karen Hendrich Bertils i Klemensker. Først fremstod Lars Hansen (Faderen til Hans Larsen) og fremlagde en skriftlig redegørelses seddel. Vidnet Lars Madsen forklarede:
” da kom Anders Hansens quinde ved naun Karen og gav sig i Clammeri med Birte sl. Mads Olsens fæpag Hans Larsen om nogle ord hand skulle hafue sagt paa Karen Anders Hansens at hun skulle hafue Spøttet i Haanden tre gange og tog om Patterne paa toe kiøer, og dedn tredie tog hun om Hornene af Birte sl. Mads Olses kiøer, hvor paa Karen Anders Hansens sagde til samme dreng at det er sant, ia sagde drengen, der er sant. Da sagde Karen Anders igen, du skal faa skam heller, og idet samme vente hun sig om et trin eller to tilbage, til hendes Mand, da sagde Anders Hansen til hans Qvinde, han burde iche gaa saa uplochet baart. Dermed slog hun drengen paa Munden med Haanden, og tog saa en Rifue og slog hannem et hull pa Kieften saa blodet rendt ud”.
Dernæst Karen Hendrich Bertels forklarede at drengen havde brugt “en ugudelig skarns mund” mod Karen ved at sige at hun “vædede patterne på en ko”. Hun bekræftede ovenstående forklaring med slag med næverne og med riven. Per, Hans og Lars Madsen gik på vejen på vej på arbejde. de kom og hjælp fæ-drengen. De havde sagt, at de skulle redde ham, men at han måtte ikke lyve. Karen havde svoret, at hun ikke havde rørt køerne.
Hans Madsen var næste vidne og hans historie var, at Karen var kommet hen til fæ-drengen, og spurgte ham om han mente, at hun havde rørt ved deres køer. Dette havde drengen sagt ja til. Hun havde taget to køer om patterne og taget den tredje om hornene. Og så havde hun slået drengen med hånden og med en rive.
Hans Madsen havde lægt flæsk på drengens sår, så det kunne holde op med at bløde.
Anders Hansen nægtede at han kvinde havde slået fædrengen.
Berild Clausen meldte sig som fuldmægtig for Birgit sl. Mads Olsen og hendes søn Esper Madsen, da han mente, at Peder Michelsen ikke kunne være fuldmægtig fordi han hørte under krigsretten. Men Peder Michelsen kunne ikke acceptere det, da han ikke havde set fuldmagt på dette.
Anders Hansen stævnede Esper Madsen på Strangegaarden fordi han skulle have beskyldt hans hustru Karen for at have øvet trolddom over hans moders kvæg og hans egne kvier. Peder Michelsen beskyldte Anders Hansen for at have udtænkt denne modstævning for at modgå hans sag mod hans hustru Karen. Første vidne var Johan Hansen Skomager, som boede hos hans fader Hans Johansen i Klemensker, som er rytter. Han fortalte at han og Giertrud Nielsdatter stod øst for Stangegaard og læste hø. Så kom Esper Madsen til dem og Pigen spurgte hvorfor Anders Hansens folk var så uvenlige mod dem. Esper Madsen sagde “de giør os fortræd noch, og sagde Esper Madsen, at Karen Anders Hansen gich og vædede Patterne paa deris Kiør, og en af dem skulle hauve mistet Melchen der foe, som var Esper Madsens egen ko” Det havde været Oluf Madsens grund at det var sket.
Dernæst Lars Hansen og Hans Larsen begge af Klemensker vidnede at Giertrud Nielsdatter var syg og kunne ikke komme. De fortalte at Giertrud Nielsdatter havde fortalt at hendes vidnesbyrd skulle være aftalt med Anders Hansen.
4. november 1692 Pag. 130a
Anders Pedersen ønskede dom over Berild Clausen ang. hans fæste af Bjørnegaarden, men Berild Clausen ville komme med et indlæg på næste ting.
Anders Hansen i Skieringergaard i Klemensker fremstillede et vidne i sagen mod Esper Madsen, nemlig Esper Pedersen, der tjente Hans Rømer i Vestermarie. Esper Madsen havde fortalt Esper Pedersen at Anders Hansens hustru Karen havde taget deres køer om patterne og at en ko siden havde mistet sin mælk. Peder Michelsen fik at vide, at Esper Pedersen havde været alene medens Esper Madsen havde fortalt ham historien. Anders Hansen på den nærmeste opfordrede Esper Hansen at anlægge sag mod ham og hans hustrus gerninger [Det er lidt usikkert om trolddomssager ville være muligt – Jeg fornemmer at Anders Hansen måske ville prøve at lokke Esper Madsen i en fælde. Var trolddomssager muligt i 1692?]
Mogens Clausen af Allegaard i Nyker stævnede Anders Gregersen af Klemenskerfor den borgen og kaution, som han havde givet sin dattermand Peder Jørgensen og sine to sønner Laurids og Hermand på nørre herreds ting den 22. juli. Han var blevet lovet 12 sdr. og 5 tønder havre inden den 31. august eller 3 mark for hver tønde. De var ikke blevet betalt og nu krævede Mogens Clausen dem af Anders Gregersen.
Peder Lauridsen af Klemensker stævnede Anne sl. Peder Ibsen med sin lauværge tillige med hendes søn Laurids Andersen til 8 mands opkrævelse efter amtskriverens tilladelse. Synsforretningen omfattede et stykke jord og skovdel, der lå mellem den 61. og 64. gård.
Jacob Pedersen Skrædder fra Rønne stævnede Laurids Andersen på den 17. gård i Klemensker ang. en nød (et stykke kvæg) som han havde tilhandlet sig. Laurids Andersen var ikke mødt.
Sættedommeren Hans Olufsen Schou nedsatte sig i dommersædet og afsagde DOM (pag. 131b) i sagen som var startet af amtskriverens fuldmægtig Anders Pedersen mod Erich Andersen Skomager og Peder Tærgelsen i at have startet et slagsmål imod Christen Herlufsen. Der var forsøgt at indgå forlig med amtskriveren ved at tilbyde 12 tønder havre som bøde til kongen for slagsmålet. Garnisons barberen mester Simon Holst havde skrevet en attest på Herlufsens svaghed. Dommeren betragtede Jens Skomager og Peder Tærchelsens vidner som villige vidner og kunne ikke være sandværdige, men de andre vidner havde heller ikke angivet at det var Jens Andersen Skomager og Peder Tærchelsen der havde forvoldt de skader som Garnisonbarberen havde beskrevet og at de havde vidnet at Herlufsen dagen efter havde kunne gå hvor som helst. Sættedommeren frikendte de to for vold, derimod idømte han Christen Gregersen for falsk angivelse for amtskriveren og at han derfor skulle dække alle omkostninger. Herlufsen kunne ikke idømmes erstatning hverken til de to pantemænd eller for falsk vidnesbyrd, da han ikke var blevet stævnet til retten.
18. november 1692 Pag. 133a
Berild Clausen fremlagde et skriftligt indlæg mod amtskriver.
Peder Michelsen mødte på Birgite Mads Olsens vegne og fremlagde et skriftligt indlæg imod Anders Hansens kvinde i Skinnermyre i Klemensker. Peder Michelsen opponerer mod Berild Clausen, som havde skaffet øvrighedens tilladelse til at være fuldmægtig for Birgit Mads Olsen og hendes søn. Når dette ikke kunne lade sig gøre ville han så repræsentere modparten Anders Hansen. Berild Clausen henviste til forordningen om prokuratorer og at han ikke var pligtig til at aflægge ed på at det var en rigtig sag han lod sig bruge i. [Her udspiller sig en diskussion om hvad Berild Clausen er – om han er prokurator eller en bosat “oprigtig” mand – se bog 1 kap. 9 artikel 15.]
Esper Madsen fremsagde, at han aldrig havde sagt, at Anders Hansens hustru Karen havde gået rundt på marken og rørt ved deres køers patter og at en af køerne havde mistet sin mælk deraf. Han mente, at man ikke kunne føre “ubosatte” mænd som vidner. Berild Clausen svarede på Anders Hansens vegne, at ordene om hustruen Karens omløben blandt kvæget havde Peder Michelsen sagt og fået indskrevet i protokollen.
Mogens Clausen af Nyker ville have sagen mod Anders Gregersen afsluttet, men Anders Gregersen var ikke mødt, så sagen måtte udsættes.
Claus Terkelsen ved Jens Pedersen stævnede Hans Madsen (?) på den 30. gård i Olsker for at skylde landgilde for 1691.
Kirkeværgen Vefst Pedersen stævnede på Ols kirkes vegne den forrige kirkeværge Jep Monsen for underslæb. Vefst Pedersen ville fremlægge kirkeregnskaberne og ville have Jep Monsen til at forklare hvor poster, som havde været hos hans forgænger Jørgen Nielsen som kirkeværge havde indført. Som vidner var indkaldt Niels Nielsen i Bredsensgaard, Mons Jensen i Habedam, løjtnant Anders Larsen, Lars Nielsen i Bechegaarden, Jens Pedersen, Morten Dirichsen, Anders Jørgensen, Peder Aagesen og Lars Nielsen i Tæyng (Tejn). Jep Monsen var ikke mødt. Vefst Pedersen førte Niels Nielsen fra Bredsensgaard, der fortalte, at de havde været sammen flere mænd i stuen hos Vefst Pedersen, hvor der havde været en “discurs” mellem Vefst Pedersen og Jens Monsen om St. Oluf kirkes regnskaber. Vefst Pedersen var blevet krævet en rigsdaler til sl. Lars Svendsens enke i Bolsker sogn, et beløb som Jens Monsen skulle have betalt. Monsen havde sagt, at han havde betalt dem til Claus Krøger i Rønne. Han lovede, at skaffe en kvittering herpå til næste søndag. Dernæst havde Vefst Pedersen spurgt efter de 7 pund smør fra 1681, da de arbejdede på Klokketårnet, eftersom de ikke var blevet bogført. Jep Monsen bad Vefst Pedersen om at tie stille med det, da det nu var så længe siden. Vefst Pedersen havde videre spurgt Jep Monsen om at han havde betalt tømmermanden som byggede klokketårnet alle de penge som han fik for den smørtønde som årligt ydedes til Ols kirke. Jep Monsen havde sagt at han havde betalt alle penge, men han bad Vefst Pedersen om at tie, da det var så længe siden. Vefst Pedersen spurgte ham hvorfor han ikke havde ført regnskab over smørret som sin forgænger Jørgen Nielsen havde gjort. Svaret var, at smørret kom udi “Klik, Klak” så det havde været svært at holde styr på. Kun i det første år havde han fået det på en gang og derfor var de indført i regnskabet. Senere var det svært, da der var så mange ødegaarde. Vefst Pedersen sagde, at der kun var en ødegaard og det var Sjælegaarden. Vefst Pedersen spurgte hvorfor Hallegaardens kirkeskyld ikke var ført ind. er var fordi han ikke havde fået de 3 mark årligt af dem, da Løvenhielm havde gården i alle årene. Atter bad Jeppe om at Vefst skulle tie stille. Vefst Pedersen var fortsat med at spørge om den slettedaler som Nørre Kirkebo havde betalt. Jep Monsen bad om tre uger, så ville han gøre rede for sit regnskab til den nye kirkeværge.
Dernæst Mons Jensen fra Habedam, der bekræftede Niels Nielsens beretning.
Løjtnant Anders Larsen fra Olsker fortalte at det var i 1681 hvor samtlige sognemænd havde betalt tiendesmør med 4 skilling for hver march smør gl. vægt (?) til arbejdet med kirkens klokketaarn. Så mange som havde skov gav bjælker, såvel som kost til Ols Kirkes klokketårns reparation. der blev givet 12 bjælker. Dette blev bekræftet af Laurids Nielsen og Jens Pedersen. Vefst Pedersen mente også at der var blevet leveret mange tylte deller, således at hele tårnet skulle dækkes. De mente, at der nok skulle have blevet leveret seks tylter.
Peder Aagesen havde arbejdet i Ols Kirke med at døunche (?) den inden i og at han derfor fik mad og øl af Jep Monsen. Lars Nielsen havde arbejdet med at slå klak til kirken. Han havde fået øl, men ikke mad. Ingen af vidnerne vidste om at der var nogen der arbejdede på lagløn med at skå kalk til kirken. det var udbyggernes arbejde.
Niels Hansen fra Nørre Kirkebo fortalte at han for 10 eller 11 år siden havde betalt 1 slettedaler i stedsmål til Hans Pedersen i Rø sogn på Jep Monsens vegne.
Dernæst Jens Pedersen i Rønne fortalte, at han i Hans Predbjørns tid som kapellan i Ols kirke. Hans Predbjørn havde foræret en tylt deeller i år 1681 til kirkens reparation. De kostede tre daler tyltet, som han havde købt af Oluf Svendsen i Rønne.
Vefst Pedersen fremlagde en kirkebog af dato 27. juni 1667 og viste at år 70 havde den tidligere kirkeværge Jørgen Nielsen indført regnskab for overløbssmør (?) til 17 mark pr. lispund. I alt 2 daler 8 sk. han påviser indtægter for andre år, men ikke efter Jep Monsen bliver kirkeværge, dog er der udgifter til en tønde til smørret. I 1680 for en kirkestige på 13½ alen til 5 mark, en stige der ikke findes ved kirken.
I 1681 havde Jep Monsen gjort regnskab for kirketiendesmør for 23 daler 2 mark 8 sk, men Vefst Pedersen havde beregnet at sognemændene havde givet 24 daler 3 mak 4 sk., Kirkeboligerne havde givet 7 pund smør mere end Jep Monsen havde givet regnskab for. I alt skulle der kunne ses at for et år være 24 daler 3 mark 4 sk uden den 10. gårds øde grund. I 1684 kunne man se at Jep Monsen havde ført regnskab for leje af to karle og slaget kalk for i alt 6 daler 3 mark, hvilket ikke kunne passe, da udbyggerne ikke skulle have penge. Endvidere påviste Wefst Pedersen, at der var bygningsmaterialer for 15 sk. som ikke vedrørte kirken i året 1692, en udgift som først blev udgift i Vefst Pedersens tid selvom det skulle være betalt for 10 eller 11 år siden. Desuden påstod Vefst Pedersen, at Hallegaarden burde have betalt 3 mark årligt i kirketiende.
Peder Michelsen stævnede, på vegne af støkhauptmanden, Anders Gregersen for gæld 5 rdr 2 mk 15 sk. Anders Gregersen vedgik sin gæld.
Mons Jensen i Habedam i Olsker opbød en del jord til købs, som hans myndling havde arvet efter Niels Jacobsens sl. hustru i Knudsker sogn. Hans myndling var Kirstine, der var datter af den afdøde Auge Mands (?) Skiftet var fra 20. juni 1692 og en kapital på 13 mark 4 skilling stod i løsøre (bl.a flamsk agedyne bla.)
2. december 1692 Pag. 137b
Peder Lauridsen i Klemensker oplæste 8 mands kendelse over jordstykket mellem den 61. og 64. gård.
Berild Clausen mødte på Anders Hansens vegne og fremlagde et skriftligt indlæg i sagen hvor hans hustru var anklaget for vold mod fædreng. Peder Michelsen ville svare på indlægget på næste ting.
Vefst Pedersen i Olsker mødte i retten, hvor også Poul Anchers søn Jens Ancher mødte i samme sag den mod den gamle kirkeværge. Jens Ancher læste et skriftligt indlæg i sagen, hvilket indlæg, som Vefst Pedersen bad om at få i udskrift.
Herredsfogeden pålagde tingbudene at sørge for at Anders Gregersen mødte på næste ting og at han skulle svare på den stævning, som Mogens Clausen havde startet mod ham. Sagen ville blive taget til doms uanset om han mødte eller ej.
Claus Terkelsen i Nyker mødte i sag mod Hans Madsen på den 30. gård i Olsker om gæld på 13 sdr. 2 mk 9 sk. Hans Madsen var ikke mødt.
9. december 1692 Pag. 138a
Meddelelse om at højesteret afholdes den 3. maj 1693 i København.
Dommen vedr. jordstykket mellem den 61. og 64. gård i Klemensker blev afsagt. Peder Larsen bad dommen beskrevet.
Peder Michelsen undskyldte, at han ikke havde Esper Madsen og hans moders forklaring af sagen og beder om udsættelse til næste ting.
Mogens Clausen forlangte nu svar af Anders Gregersen. Og da han ikke var mødt forlangte han dom i sagen. Hvilket skete.
Mons Jensen i Olsker opbød for tredje gang hans myndlings arvegods. Der var ingen der ville købe det. Han fik derefter tingsvidne på sagen. (Så kunne han slippe med at forrente arven)
Ottemandsforretningen (pag. 138b) på den 61. og 64. gård i Klemensker. Forretningen referer afhøringer af ældre beboere i områder, der huskede 40 år tilbage i tiden. Området var meget bevokset af bregner. Lars Larsen tjente på den 64. går for 48. år siden da Esper Larsen boede på gården. Hans Hansen i Olsker havde for 22 år siden boet på den 61, gård. Mogens Clausen fra Nyker fortalte, at for 20 år siden ejede hans fader Claus Hansen Hoglebjerggård, da skar han bregner på grunden efter at hans fader havde forlagt det. Ingen synes at have noget imod dette. Der var 13 vidner der blev afhørt og dommeren dømte jorden til den 61. gård. Det drejer sig om et lille stykke jord mellem de to gården, som tager sin begyndelse ved møllediget ved det nordvester hjørne. Møllen kaldes Hans Jensens Mølle med en løkke.
DOM (pag. 141a) Mellem Støkhauptmand Haagen Michelsen og Anders Gregersen for gæld 5 rd 2 mk 15 sk : Som han blev dømt til at betale inden 15 dage.
23. december 1692 Pag. 142b
Esper Madsen erklærede offentligt at han aldrig havde sagt de samme ord som hans moders fædreng havde sagt om Anders Hansens hustru Karen. Og han erklærede at han kun kendte Anders Hansen og hans hustru som ærlige og kristelige mennesker, som han kun vidst godt om. Ligeledes fremstod Anders Hansen og erklærede det samme om Esper Madsen. Sagen mellem Birte sl. Mads Olsens fædreng og Anders Hansens hustru Karen blev herefter ophævet og dømt død og magtesløs.
Jens Terkelsen, kirkeværge i Nylars, stævnede Hans Mortensen og Abraham Rasmussen, som var kirkeværger til St. Klemens kirke for 70 daler, som Klemensker kirke skulle give til Nylars kirkes reparation. Terkelsen fremlagde Nylars kirkes regnskab dat. 21. sept. 1681 og von Kørbis, stiftsbefalingsmande og biskoppens ordre om at andre kirkers midler skulle tilgår Nylars kirkes reparation. Landets provst Poul Ancher havde ved et brev fra den 23. november 1691 pålagt. Abraham Rasmussen ville svare på næste ting, hvorimod Hans Mortensen ville skaffe de 70 daler uden at der skulle føres sag herom. Hans Mortensen ville ikke betale renter eller omkostninger. Terkelsen mente at da der var gået et helt år siden de havde fået ordre om at betale, så kunne de ikke slippe for renter, hvilket han mente Abraham Rasmussen burde dømmes til at betale.
DOM (Pag 142b) afsagt mellem amtskriveren og Berild Clausen fra Bjørnegaard i Klemensker. Amtskriveren mente ikke, at Berild Clausen havde lovlig adkomst til gården, samt at han havde tiltaget sig mere jord end han havde lov til og uden at betale landgilde. Amtskriveren mente at Berild Clausen havde mistet sin rettighed til gården. Berild Clausen havde efter dommerens mening fået gården af amtmand Gedde uden stedsmål, men Berild Clausen burde have søgt amtskriveren om gården efter amtmand Geddes bortrejse, således at han kunne få lovligt adkomst til gården. Han havde desuden ikke betalt landgilde som han burde. Derfor dømte dommeren Berild Clausen til at miste sin fæstegaard.
13. januar 1693 Pag. 143a
Holtsførsten Hans Christensen mindede om skovforordningens 13. artikel og bad om at få udvalgt otte uvillige mænd til at foretage et skovsyn af herredets skove. Der skulle også synes, hvad der var plantet og hvad der er fældet i selvejerskovene. De otte mænd skulle mødes den 17. januar på Myregaard i Klemensker.
De nye stokkemænd blev valgt: Fra Klemensker: 3. Lars Hansen og 4. Lars Olufsen. Rutsker: 5. Lars Svendsen, 9. Christen Rasmussen. Olsker: 15. Laurids Dedrichsen, 16. Lars Nielsen. Rø sogn: 13. Peder Hansen og den 14. Fr. Jensen.
Abraham Rasmussen forsvarede sig mod kirkeværgen fra Nylars krav om at Klemensker Kirke skal betale 70 daler. Abraham Rasmussen fortalte, at han ej er eller var kirkeværge for Klemensker kirke og at han derfor ikke kunne være ansvarlig for pengenes betaling.
Claus Terkelsen ønskede dom over Hans Madsen på den 30. bonde i Olsker. Sagen blev optaget til doms.
20. januar 1693 Pag. 144a
Borgmester Morten Bohn fra Hasle stævnede Svend Tuesen i Rø sogn. Sagen skulle føres til næste ting.
Dom (pag. 144a) afsagt mellem Mogens Clausen på Vallegaarden i Nyker sogn og Anders Gregersen i Klemensker vedr. den kaution, som han havde stillet for sin dattermand Peder Jørgensen, og for sine sønner Laurids og Herman Andersen. Anders Gregersen mødte på det første ting og erkendte, at han var lovligt stævnet. Herefter viste han sig ikke i retten. Dommeren dømte ham til at betale de unge mænds lovede erstatning til Mogens Clausen for overlast.
3. februar 1693 Pag. 144b
Morten Bohn i Hasle havde indkaldt Svend Truesen i Rø sogn for gæld på 2 sd. 1 mark 8 skilling efter hans morbror. Gælden var 8 år gammel og gælden skal derfor tilføjes rente 4 mark og 8 skilling i samme periode.
De otte skovskønsmænd aflagde deres forretning – som senere skal indføres i protokollen.
Kvartermester Laurids Jensen i Rø sogn efterlyste “en blak grimmet studnød”.
Peder Michelsen af Klemensker efterlyste en stud.
Jens Monsen i Rosendale i Rutsker stævnede Peder Arridsen i Rutsker. Jens Monsen havde fået “tillagt som betaling” i form af en sengedyne for 10 år siden i skiftet efter Peder Nielsen. Sengedynen blev hos Peder Arridsen og da Jens Monsen ville hente dynen, ville Peder Arridsens hustru ikke af med den og der blev aftalt, at de i steder skulle betale dynens værdi på 5 mark. Denne betaling var ikke sket og der var uenighed om, at en rulle var indgået i stedet for betaling af sengedynens værdi.
Ottemands skøn af Nørre Herreds skove (Pag. 146a) Efter ordre mødte de på KMs fæstegaardes skove og siden på selvejergårdenes skove i det ærinde, at syne hvor mange unge træer er blevet plantet og hvor mange fældede træer der var.
Olsker Sogn:
5. vornedgaard Store Myregaard hvor Laurids Jensen bor. Skoven består af gamle egetræer, skoven er “opegnet” og plantet en temmelig del med unge Risege, avnbøg (“avindbøg”) og birke. Alt ved magt og vækst. Der var ingen andre af kongens fæstegaarden, hvor der var skov og der fandtes heller ingen velegnet skovbund på fæstegårdene, hvor man kunne plante skov.
Rø sogn:
På 2. vornedgaard findes en del gamle aske, men der findes ingen velegnet skovbund, som kunne benyttes med fordel. Den første gaards vorned, som er et kirkebo, findes nogle gamle ege og asketræer, såvel som underskov af avnbøg. Det var godt indhegnet og der var en del risege.
Præstegaardens tilliggende skov er “selvholden” og består af egetræer, som alle sammen bruges til bygningstræ. Det er godt ophegnet og der findes en del Risege og asketræer såvel som underskov af hassel. Alt ved magt.
Klemensker:
På den 10. vornedgaard Bjørnegaard står af gamle egetræer og skoven er ophegnet med en del risege og asketræer, som alle er beskåret og findes som efter forordningen.
Præstegaardens tilliggende skov har nogle gamle egetræer og er nu ophegnet med med nogle unge risege. Som underskov findes kun hassel.
Til den 11. fæstegaard findes ej mere end et “bredfuld” skov med en del asketræer. Der er ingen underskov eller opplantninger og ingen skovbund.
Til den 12. vornedgaard findes en skov med nogle gamle egetræer og den er indhegnet og der er opelsket en del risege og risaske alt efter holtsførstens opsyn.
Til den 14. vorned findes ikke andet end nogle gamle gårdsege og asketræer og underskov af elle og hassel.
Simlegaards skovtilliggende er af ritmester Westerwalt vel indhegnet og består af en del egetræer. Ud over skoven findes en skov der kaldes Askehaven som er indhegnet med 1000 unge aske, som i rette tid blev “besmittede oc beSchorne”
Rutsker sogn:
3. vornedgaard findes nu ophegnet en del risege og aske, som efter ordre skal “beskåret og besmittet”. Desuden findes nogle elletræer ved gården.
De otte mænd havde også gransket selvejergårdene. Trods ivrig opfordring til at hegne, plante, beskære unge træer på kirkestævnerne, fandt de otte mand ingen skove som de skulle syne efter deres opgaves beskrivelse.
Dateret 3. februar 1693 Underskrevet af seks af de otte skønsmænd.
DOM (pag. 147a) mellem Claus Terkelsen af Nyker og Hans Madsen på den 30. gård i Olsker. Sagen drejede sig om gæld på 13 sdr. 2 mark 9 sk. Hans Madsen var ikke mødt på tinget, så uden argumentation, blev Hans Madsen dømt til at betale.
10. februar 1693 Pag. 147a
Caspar Henrich Westerwalt ønskede fire uvildige dannermænd til at besigtige Simlegaards brøstfældighed. Han ønskede, at der skulle efterses hustømmer og beregne hvor meget træ, der skulle bruges til at reparere gården. De fire mænd blev valgt.
Hans Svendsen på Dynnegaard i Rutsker læste en obligation på 100 sdr. udgivet til Hans Jensen i Rø sogn, hvilket Hans Svendsen vedstod i alle måder.
17. februar 1693 Pag. 147b
Løjtnant Hans Jensen Bidstrup af Vestermarie sogn udbød for første gang hans myndling Mons Christensens gods, som han havde arvet af Bendt Andersens sl. hustru Birgite Olufsdatter.
Kaptajn Jens Kieldsen i Hasle stævnede Jep Jørgensen i Rutsker for skadesgæld på den 44. gårds avling. Jep Jørgensen var ikke mødt.
De fire synsmænd på Simlegaard afleverer deres syn og skønsforretning.
Morten Bohn ønskede dom over Svend Tuesen i Rø sogn.
Mogens Clausen af Nyker stævnede Anders Gregersen i Klemensker, der havde kautioneret for sin dattermand, Peder Jørgensen, samt begge sønnerne Herman og Lars Andersen for den overlast de havde øvet mod Mogens Clausen og konstabel Hans Andersen fra Christiansø. Mogens Clausen manglede konsekvenser efter forliget, som de havde gjort i Rønne. Han mente at sagen nu skulle føres på tinget som en straffesag.
Mogens Clausen indkaldte byfogeden i Rønne og flere af vidnerne fra den 26. juli, hvor voldsagen blev ført på tinget. Vidnerne gennemgik hændelserne på Duebjerg, hvor de havde standset for at få en pot øl af Bente og hvor Mogens Clausen var blevet trukket af hesten og slået så blodet flød. Det var sket søndagen efter Sankt Hans 1692. På vejen fra Hans Christensen mod Duebjerg gjorde de holdt ved en kvinde lidt fra vejen der solgte øl. Konstabel Hans Andersen havde draget sin kårde.
Joen Jørgensen fra Klemensker fortalte, at han huskede episoden da det var norden “gildesvalden”, da der var gilde den dag.
Der efterfølgende forlig var sket på Vallegaard i Nyker sogn den 17. juli, og Michel Lauridsen havde været tilstede. Peder Jørgensen havde sagt at han hellere ville forlige sig end at gå på tinge midt i høsten.
Mogens Clausen havde desuden stævnet alle otte stokkemænd om at fortælle, hvad der var sket på tinget den 8. og 22 juli og hvad der blev oplyst om det indgåede forlig.
Bendt Andersen sl. hustrus søn Mons Christensen fik arv på 21 daler 2 mark 5 sk. i form af en rødskjoldet ko, et svin, en hvid gris, en kobber kedel på en spand, et bøsseløb gjort til en jernstang, buesav, 2 bøsse piber, en gl. harve, en stråbåndstønde med flere dyner, puder, sengeklæder, bænkedyner mm samt en tønde rug og moderens ifareklæder.
Fire mands forretning på Simblegaard i Klemensker den 16. febr. 1693 (pag. 152a). De fire mand skulle syne hvad tømmer der behøvedes til reparation af Simblegaards bygninger, samt at undersøge hvad major Caspar Henrich Vestervalt havde udført af vedligeholdelsesarbejder siden han overtog gården.
Den østre længe på tolv stolperum var faldet sammen forleden år, da der var meget råddent tømmer, som var af ask og “havde standet i Nogle til hundrede Aar”.
Den søndre ende af den vestre længe var fem fag nedfaldet.
Gården behøvede tømmer til reparation, hvis den skulle blive som tidligere.
Majoren havde opsat en ny stald med tre døre og fire vinduer i otte stolperum. Og den søndre ladelænge havde majoren også opsat i 1691 med i alt atten stolperum og med to nye porte beslaget med jern.
3. marts 1693 pag. 152b
Amtskriver Schors fuldmægtig Anders Pedersen bad om at 4 dannemænd ville syne den 14. vornedgaard i Klemensker, hvor Niels Ambrusen tidligere boede og som nu var død. Som formand valgtes Peder Hansen på Tyndekulle. Synet skulle finde sted den 21. marts. [Anders Pedersen overtog selv gården]
Hans Knudsen af Klemensker stævnede degn Peder Jacobsens stedsøn Jacob Andersen. Sagen drejede sig om gæld. Jacob Andersen var ikke mødt.
Kirkeværgen Hans Mortensen kom på sognepræsten Oluf Jensens vegne og stævnede folk for resterende præstetiende:
Esper Espersen for en tønde byg 1 rdr, en tønde havre 2½ mark, helgene skæppe 19 skilling, påskerettighed 1 mark, et lam 2 mark, en gås 1 mark.
Jep Jørgensen på den 5. vornedgaard for 1 tønde byg, 1 td. aar og helgene-skæppe som ikke var betalt. I alt 9 mark 11 sk.
Peder Høy 1 vornedgaard skyldte for 90 1 skp. rug 2 mark og for 91 1 skp. rug 2 mark og for 92 1 skp. rug og der resterer for 92 2 tønder havre 5 mark og 1 skp. byg 24 sk. og for 91 og 92 2 gæs 2 mark i alt 14 mark.
Kirkeværgen Hans Mortensen stævnede den afgåede kirkeværge Abraham Rasmussen for kirkebeholdningen til år 91s udgang i alt 246 sdr. og 16 sk.. Abraham Rasmussen var til stede i retten og sagde, at han intet havde med Hans Mortensen at bestille og at han aldrig havde været kirkeværge. Hans Mortensen spurgte om han ikke havde set oberstens (amtmandens) ordre til ham om at være kirkeværge?. Han svarede at han hverken kunne læse eller skrive. Da ingen videre havde noget at tilføje, optag herredsfogeden sagen til doms.
Hans Svendsen på Dynnegaarden i Rutsker læste en obligation udgivet af Niels Nielsen på Skovgaard i Olsker på 27 rdr. som Hans Svendsen havde lånt.
Hans Jensen af Vestermarie sogn udbød for tredje gang noget børnegods.
24. marts 1693 Pag. 154a
Esper Espersen i Klemensker fremlagde sit stedsmaalsbrev undgivet af kommissær Clemens Succow og amtsforvalter Anders Vognsen. Tidligere beboer på den 6. vornedgaard Niels Lauridsen havde på grund at stor fattigdom opsagt gården. Den Kongelige anbefalede kommission, som holdtes i Hasle den 2. september 1691, havde annonceret gården til den, der ville give fuld landgilde. Der var ingen der tilbød sig, men flere der ville overtage gårde for halv landgilde og halv ægtepenge. I alt otte mænd blev taget i ed på, at de ikke kunne betale mere end halv landgilde. Esper Espersen fik ord for at overtage den 6. vornedgaard for halv landgilde mod fuld kontribution. Hvis han overholdt aftalen, ville kunne beholde gården på livstid. Aftalen skulle begynde den 1. maj 1692 og kontributionens betaling fra den 1. januar 1692. Gården var meget ringe, derfor denne aftale om halv gilde. Kirken, præsten og degnen skulle tilsvarende blive betalt. Fæstebrevet blev udfærdiget i Rønne den 21. september 1691, konfirmeret af Succow dagen efter. Esper Espersen mente dermed at han skulle være fri for præstens tiltale [han mente altså at han kunne slippe for ½-præsteskat] – Kirkeværgen ville svare på næste ting. For øvrigt lod han de øvrige sager gå til doms.
31. marts 1693 Pag. 155a
Amtskriver Schors fuldmægtig Anders Pedersen havde stævnet Berild Clausen fra den 10. vornedgaard i Klemensker til doms for de restancer, der stammer fra den tidligere amtsskriver August Dechners tid til 1. maj 1689 og så for årene 89, 90, 91 og 92. Restancen, som blev opgjort af Anders Wognsen – fuldmægtig for August Dechner, beløb sig til 15 rdr. 5 mark 1 sk. – herfra blev fratrukket udgifter for 2 soldater 14 rd. 2 mark 8 sk. (Den ene hed Laurids Andersen Svaneke) Dernæst kom kommissionen fra 1691 der opgjorde restgæld bl.a 8 skålpund smør med meget mere. I alt var restancen opgjort til 19 rdr, 4 mark 4 sk. for 1692. Restancerne for alle årene blev til sammen 80 rdr. 11 sk.. Anders Pedersen mente, at han sagtens kunne betale, da han var “vederhæftig”. Berild Clausen var ikke mødt.
Anders Arridsen tilrettelagde sit skriftlige indlæg mod sognepræstens stævning for manglende tiendeafgifter.
DOM (pag. 156a) mellem nuværende kirkeværge Hans Mortensen i Klemensker og den tidligere kirkeværge Abraham Rasmussen. Sagen drejede sig om kirkens beholdning pr. 1691 på i lat 246 sdr. 1 mark og 6 sk., samt rente for et år. Dokumenter i original om kirkens bestående kapitaler var også blevet borte. Dommeren mente helt klart at der ifølge kirkens regnskabsbog fremgik, at kirkens forsvarer amtmand Veetberg og provsten Poul Ancher havde betroet kirkeværgeopgaven til Abraham Rasmussen. Abraham Rasmussen var således forpligtet til at gøre rigtig regnskab til Hans Mortensen, aflevere dokumenter og indestå for kirkens inventarium. Dommen var klar. Abraham Rasmussen skulle inden 15 dage aflevere alle midler, dokumenter og inventarium til den nye kirkeværge.
7. april 1693 Pag. 156b
Hans Jørgensen af Rø sogn stævnede på sin broder Jørgen Jørgensens vegne kvartermester Lars Jensen i Rø sogn for en brændevinspande med al tilbehør og piber. Lars Jensen var ikke mødt på tinget.
21. april 1693 Pag. 156b
Læst kgl. forordning om betleri, dat. 5. maj 1683, samt amtmand Veetbergs ordre om, at denne forordning skulle læses på tinge.
Berild Clausen mødte og forsøgte at bevise, at han ikke var stævnet til tinget på en lovlig måde. Han læste kaldsedlen skrevet af Anders Pedersen dat. 16. marts 1693 og som ikke stemmer overens med det som Anders Pedersen fik skrevet i tingbogen på sidste ting. Berild Clausen formodede, at stævningen dommes som fejlagtig og at han skulle stævnes på ny. Anders Pedersen forholdte sig til kaldssedlen fra 31. marts, som han mente var lovligt og at Berild Clausen nu burde dømmes for udeblivelse og for de ekstra retsomkostninger, han hermed var skyld i. Dommeren mente, at kaldsmændene skulle kunne bevise deres stævnings ordlyd, derfor måtte Anders Pedersen Fyn stævne igen og først derefter kunne han afgive dom i sagen.
Mons Madsen fra Olsker læste et af ham udstedt skødebrev til Jens Jørgensen, dat. 10. april 1693.
Hans Jørgensen af Rutsker ønskede dom over Laurids Jensen i Rø sogn
Herefter er kgl. forordning om betleri, dat. 5. maj 1683 indskrevet (tre en halv sider)
28. april 1693 Pag. 159b
Maurids Markmand af Rønne stævnede major Caspar Westerwalt i Klemensker til domsfornyelse af fordring efter sl. rådmand i Rønne Jens Jacobsens arving i København Hendrich Dreier. Den oprindelige fordring er sket mod majorens fader den 12. oktober 1683 i flg en dom fra 28. april 1683. Majoren mente at der var indløst en obligation på fordringen, men forøvrigt vedrørte hans fader kaptajn Westerwalt og ikke ham.
Amtskriverens fuldmægtig Anders Pedersen beviste med tingbudene, at han havde lovligt stævnet Berild Clausen til tinget vedr. hans restancer indtil 1. maj 1689 på 15 sdr. 5 mark 1 sk.- for 89 14 sdr., for 90 4 rd 4 mk 14 sk., for 91 25 rd 2 mark og for 92 19 rd 4 mk 4 sk, sum 80 rdr 11 sk. Berild Clausen erkendte at være lovligt stævnet og at han ville svare på næste ting.
6. maj 1693 Pag. 160b
Hans Svendsen fra Rutsker stævnede kaptajn Daniel Barch, som boede på 36. gård i Rutsker til fire mand “opkrævelse”, dvs syn af den 36. gårds bygninger, skov og tilliggender. Den nørre ladelænges østre del er nedfaldet og skaderne skal vurderes.
Anders Pedersen Fyn ønskede dom over Berild Clausen og hans gæld på den 10. vornedgaard i Klemensker. Berild Clausen ville have at Anders Pedersen skulle bevise hans skyld lovligt. Anders Pedersen svarede at den kommission, der havde undersøgt August Dechners embedsgerninger, havde konkluderet, at gælden på 10. vornedgaard var således beregnet. Den senere gæld var beregnet af kommissærerne i 1691. Den øvrige gæld er konstateret ved regnskabet. Men om Berild Clausen kunne fremlægge lovlige kvitteringer på betalingerne, skulle det fratrækkes. Alle kvitteringer fra August Dechners tid var oversendt til København til kommissionsdomstolen. Anders Pedersen havde været i tjeneste hos kommissari Succow. Disse 16 kvittering blev overleveret til Berild Clausen. Berild Clausen påstod at de øvrige kvitteringer var overleveret til landsdommer Rasch og så senere var overført til kommissær Succow. Ved sidste kommissariat mente Berild Clausen at skyldte mere til August Dechner. Berild Clausen mente også, at han havde mistet kvitteringer i tiden efter Dechner, samt at han var den højest beskattede fæstebonde på Bornholm og at han aarligt stod for en tønde smør af rædsel om året og det selv om han ikke havde nogen ko. Endvidere mente han, at han blev beskattet af enge, som amtskriveren selv høstede. Berild Clausen bad om at denne dom om restancerne måtte henligge til at Højesteretsdommen i den tidligere sag var afsagt. Herredsfogeden kunne ikke udsætte sagen, men bad Berild Clausen at fremlægge alle beviser og kvitteringer på næste ting og derefter ville han afgive dom.
Moreds Marchmand af Rønne stævnede major Westerwalt til at møde i egen person og forklare hvordan han var kommet i besiddelse af obligationen som på sidste ting blev fremlagt af kaptajn Westerwalt. Majoren var ikke mødt.
Peder Jacobsen Vejer, sognedegn til Sankt Klemens kirke, stævnede Anders Gregersen for 1 skp. byg, Esper Espersen for påskerettighed 10 sk., stævningspenge 8 sk.. Aage Bendsen en skp. byg 22 sk., Hans Jensen skylder 14 sk, Mons Ibsen Hullegaard skylder 22 sk,, stævningspenge, 8 sk, påskerettighed 10 sk. Ingen af de stævnede var mødt.
Landsdommer Mathias Rasch stævnede ritmester Westenvalt for at have slået landsdommerens tjener Peder Madsen i kirken påskedag. majoren var ikke mødt.
19. maj 1693 pag. 162b
Læst kongens forordning om arrestation af personer for gæld.
Holtsførster Hans Christensen fremlagde kongens befaling til amtmand Vetberg, at han skulle sørge for at kongelige skovforordning 17. artikel fra 13. september skulle overholdes. Hans Christensen beordrede at tingbudene skulle lade dette meddele på samtlige kirkestævner.
De fire mand, der havde synet den 36. gård i Rutsker fremlagde deres forretning. Hans Svendsen bad om at få denne forretning beskrevet.
Sergent Michel Hartvig af Knudsker sogn præsenterede en fuldmagt fra major Casper Westerwalt til at føre hans sag imod Morids Marchmand. Obligationen var i den afdøde Jens Jacobsens besiddelse og da han døde sammen med andre på en rejse til Lybeck (1683) , så var hans nu afdøde enke Karen ikke klar over, at hendes mand havde kommissionssalg for kommissær Drejer i København. Obligationen var derved kommet i arvingernes hænder, selv om den tilhørte Drejer i København. det var derfor vigtigt at få Westerwalt egen beretning om obligationens transport. (Det er lidt uklart hvordan sagen hænger sammen)
Maureds Marchmand stævnede Hans Christensen holtsførster for overlast, da Maureds havde været på hjem fra Nørre Herredsting, hvor han havde ført sag mod Westerwalt. Hans Christensen ville ikke acceptere sagen og slet ikke med Andersen Stege som dommer, da konflikten mellem dem var begyndt på herredsfogedens kammer (Ting?). Holtsførsten fortalte, at han på kongens vegne havde forbudt Maureds Marchmand at føre en torsk (?) gennem kongens vildtbane, hvilket var forbudt i følge jagtforordningen nr. 24. og 25. artikel (?). Marchmand mente ikke, at han skulle føre herredsfogeden som vidne, så derfor kunne han sagtens dømme i sagen.. Sagen udsat til næste ting.
Fire mands skønsforretning (pag. 164a) af den 36. gård i Rutsker. Den nørre ladelænge østre ende var nedfaldet og der lå 3 bjælker på stedet. Resten af bjælkerne fandtes rundt omkring: I den søndre ladelænge på stænget fandtes 1 bjælke som er i støkker og den halve del var “slenget ned” og en del lå på jorden. 2 bjælker lå under Røsten (?) i den østre ende. Stolper fandtes på åstedet og andet var brugt til en “Hodda”, 2 stolper lå i krobhuset, en lå under øltønderne,1½ lå i den søndre længe og en lå ude i møget bag hesten. Løsholter, spær, brædder blev fundet rundt omkring i husene.
Hans Svendsen efterlyste to døre med jern og beslag. Daniel Barch fremviste en dør uden beslag, som havde siddet i den nedfaldne længe. den anden dør var blevet slået til kvas.
Alt i alt blev skaderne opgjort til 12 daler 3 mark.
Skader på skoven kunne ikke bevises.
Landsdommer Raschs fuldmægtig Jens Pedersen kom og ophævede landsdommerens sag mod major Westerwalt.
2. juni 1693 Pag. 165a
Berild Clausen svarede i sagen som amtskriveren havde startet imod ham vedr. restancer. Berild Clausen mente, at amtskriveren skulle bevise restancerne. Endvidere fremviste Berild Clausen en ekstrakt over de kvitteringer, som han havde afleveret til København og som han ikke havde modtaget tilbage. Desuden fremviste han en kommissionsattest. Han forlangte endvidere en udskrift af tingbogen fra “ungefær” 16. januar 1691, Han benægtede flere af amtskriverens poster og han henviste til lovens 5-14-37, der satte en grænse på et halvt år for at opkræve skyldige skatter efter en afdød amtskriver.
Anders Pedersen Fyn svarede benægtende og fremlagde et chartek med regning, som – efter Berild Clausens mening – skulle kunne fritage ham for denne regning. Anders Pedersen sagde, at det ikke kunne passe, da han på den tid var i Succows tjeneste i København.
Maurids Marchmand af Rønne aflagde sit skriftlige indlæg mod. Michel Hartvig på Westerwalt vegne svarede at obligationen var betalt. (…) Sagen gik til doms…
Jens Pedersen i Rønne på Hr. Claus Krøyers vegne stævnede major Westerwalt på Simblegaard i Klemensker for 30 sdr. 2 mark 15 sk.
Bobestyrer efter Peder Jørgensen på den 46. gård i Rutsker stævnede Laurids Svendsen i Rutsker. Desuden indkaldtes Peder Arridsen i Olsker til otte mands “opkrævelse”. En af kaldsmændene Anders Pedersen fra Rutsker fortalte, at det var Hans Svendsen og Mons Pedersens vilje (ønske?) at samfrænder til den 46. og den 48. gård i Rutsker skulle indkaldes. Dermed skulle de otte mand både syne den 46. og den 48. gård og at de skulle udregne hvad børn og børnebørn skulle arve i afdøde Peder Jørgensens bo.
Hans Svendsen af Rutsker stævnede kaptajn Daniel Barch for 5 års leje af den gård som han havde boet i – i alt 35 sdr. Samt kirketiende 2 daler 12 sk. samt for misligholdelse af gårdens tømmer i alt 12 daler 3 mark. Dertil skal lægges det forlig, der den 8. januar skete mellem Hans Svendsen og Claus Jensen, hvor Daniel Barch stillede pant for 47 sdr. 2 mark 14 sk.. Alt i alt skyldte Daniel Barch Hans Svendsen 98 sdr. 2 mark 10 sk, samt 1 tønde rugmel som Barch lånte i juli 1688. Hans Svendsen modregnede en stud, en tønde salt. Til rest var 82 sdr. 2 mk 10 sk. samt melet. Daniel Barch var ikke mødt.
Oluf Andersen mødte på sin faders vegne for at bevise, at han lovligt havde udsat Peder Hansen på den 20. gård i Olsker sogn.
16. juni 1693 Pag. 167b
Anders Pedersen mødte på amtskriverens vegne og beviste, at han havde udsat Aage Bendsen fra 5. gård i Klemensker. Han havde i sin tid overtaget gården og havde lovet at sætte bygning på det øde sted. Det havde han ikke “syndelig gjort” og efter hans tre frihedår, havde han ikke betalt sine skatter og for 1692 intet landgildesmør. Forvalteren havde endvidere stævnet Aage Bendsen for pligtforsømmelse. Aage Bendsen erkendte sig lovligt udsat, men han bad om at få lov til at betale sig fra forsømmelserne. Anders Pedersen fastholdt sin opsigelse til fraflytning senest midfaste 1694.
Anders Pedersen på amtskriverens vegne stævnede fire mand i Klemensker til at angive hvilke kontributioner der var pålignet gårdene og af hvilke gårde og jord som ikke var betalte for 1691. Det øde hartkorn var på 3 td. 4 skp. 1 alb. 3 5/13 d og for 1691 var skatten sat pr. hartkorn til 1 rd 1 mark 6½ skilling.
Fire mand fra Rø sogn vidnede, at den 22. gård stod øde i alt hartkorn 9 td. 4 skp. 2 fk 1 album 1 32/65 d .
Fire mænd fra Klemensker fremstod og afgav ed på hvem i Klemensker sogn, der ikke havde betalt sine lejermaalsbøder for 1691: Karen Michelsdatter og Jens Pedersen på Duebjerg havde intet at betale med. Desuden havde Tomas Andersen og Ingeborg Rasmusdatter ikke betalt sin bøde, trods præstens attest om at deres barn var kommet elleve uger for tidligt. De havde intet at betale med, thi manden var død og kvinden levede i armod.
I Rutsker vidnede fire mand, at Michel Møllers datter Kirstine havde begået lejermål med en ægtemand Anders Andersen, som intet havde at betale med. Imidlertid havde de to flygtet til Kolberg. Kvindens fader var møller og boede ved Nexø og er en fattig mand som ikke kan betale datterens lejermål.
Fire mand fra Olsker bevidnede om en lejermålsbøde fra 1690, som ikke var betalt: Sidsele Anders Andersdatter og Jens Andersen soldat på Christiansø. De havde intet at betale med.
I Rø var det Anne Christophers datter som for 1690 begik lejermål med en kgl. bådsmand Jens, som intet har at betale med.
Anders Pedersen ville på amtskriverens vegne havde dom over Berild Clausen fra Klemensker. Berild Clausen mente stadig at sagen ikke var fuldt oplyst, men havde selv ikke mere at sige. Herredsfogeden lod sagen til doms.
Anders Pedersen beviste med kaldsmænd, at han lovligt før Sankt Hans havde opsagt Berild Clausen til fraflytning af den 10. vornedgaard Bjørnegaard i Klemensker inden midfaste 1694. Trods Anders Pedersen fik kaldsmændenes ed på, at de havde trende gange forkyndt udsættelsen af Berild Clausen, påstod Berild Clausen, at det havde fundet sted på ulovlig måde. Berild Clausen mente, at kaldsmændene var partiske. Der var faldet dom ved landstinget, som underbyggede Berild Clausens restancer, men han ville anke dommen til højesteret og ville derfor have udsættelse med afgørelsen til højesteret havde afsagt sin kendelse.
Michel Hartvig ønskede dom i sagen mellem hans principal Westerwalt og Maurids Markmand. Maurids Marchmand fremlagde forklaring om at sal. Jens Jacobsenss afdøde kvinde Karen ikke havde haft nogen obligation. Samt nogle betragtninger om obligationens vej Hr. Drejer i København i 1682 til ritmester Westerwalt. (ca 2½ sides forklaring!) Sagen gik til doms.
Anders Olsen af Olsker sogn stævnede Peder Hansen til udsigelse (?) og til at møde med sit stedsmaalsbrev. Peder Hansen var til stede og fremviste sit fæstebrev udstedt af amtskriver Anders Wognsen den 23. februar 1691. Peder Hansen havde fået tre frihedsår med halv skat, men fuld landgilde til at betale Kgl.M.. Amtskriverens fuldmægtig Anders Pedersen erklærede at Peder Hansen havde begyndt at forbedre bygningerne og havde betalt sin landgilde, men da gården havde været halvt nedfalden og at der var restancer, var gården hjemlandet til kongen og var at betragte som vornedgaard og intet havde, som kunne tilhøre Anders Olsen.
Daniel Barch svarede på Hans Svendsens beskyldninger. Han mente ikke at han var skyld i tømmeret ødelæggelse, samt at han via regnskab kunne skylde Hans Svendsen så megtet som de nævnte 47 daler.
Hans Svendsen opsagde Daniel Barchs lejemål af gården i Rutsker.
Erich Pedersen ønskede at folk, der havde noget på den 46. og 47. gård i Rutsker skulle henvende sig. Lars Svendsen var en af børnebørnenes værger og han ville på næste ting give sin vurdering.
Jens Pedersen i rette lagde Claus Krøyers regnskab af dato 16. juni 1693, som indeholder gældsposter, at major Westerwalt skylder Krøyer 30 sdr.
Anders Nielsen Væbo af Rutsker stævnede Hans Fallentin i Klemensker efter at han tre gange før Sankt Hans var blevet udsat [intet hus var nævnt]
Løjtnant Jørgen Jensen havde udsat Niels Larsen af den 54. gård i Klemensker.
Jens Pedersen på Lisbet sal. Claus Bohns vegne stævnede Jep Jørgensen i Klemensker for gæld.
Amtskriver og ridefoged Hans Henrich Schors fuldmægtig havde stævnet Mons Monsen, Per Hansen og Arrist Pedersen i Klemensker til at vidne om, hvor mange øde gårde eller jorde, der findes i Klemensker og som ikke har betalt kontribution for 1692. De benægtede ved ed, at de to huse, som var sat til 3 td. 4 skp. 1 alb 3 5/13 ikke eksisterede i sognet og derfor intet kunne kontribuere.
For retten kom Laurids Monsen fra Aakirkeby og Peder Willumsen også fra Aakirkeby, Hindtje Hansen, Jens Jacobsen og Mads Pedersen i Vestermarie på Laurids Monsen mellemste kulds børns vegne og læste en kontrakt mellem dem og Laurids Monsens kuld børn om den 15. gård i Rutsker sogn.
Niels Albrectsen af Rutsker læste et til ham af Laurids Monsens i Aakirkeby udgivne pantebrev på den 15. gård.
Jacob Hansen på Peder Ibsens vegne fra Vestermarie opsagde Hans Jørgensen på den 40. gård i Rutsker sogn. Hans Jørgensen mødte og erklærede, at han var tilfreds med opsigelsen (?).
Christen Lind, sognepræst i Rø stævnede Sønne Pedersen boende på den 22. gård i Rø for manglende præstetienden for 1692 – Sønne Pedersen var ikke mødt.
30. juni 1693 Pag. 173a
Dom afsagt mellem amtskriveren og Berild Clausen fra Klemensker. Dommen skulle indskrives senere i protokollen.
Formanden for synsforretninger vedr. den 46. og 48. gård i Rutsker bad om oplysninger. Laurids Svendsen aflagde et skriftligt indlæg, som formanden modtog. Peder Jørgensen ville aflevere sit skriftlige indlæg næste gang, der var ting.
Hans Svendsen fremlagde de fire mænds skønsforretning og fik den påskrevet. Hans Svendsen anklagede Daniel Barch for ikke at føre noget special-regnskab. Daniel Barch beklagede, at der ikke havde været et eksakt regnskab, men han ville næste gang give en forklaring.
Sergent Michel Hartvig af Knudsker på Westerwalts vegne ønskede nu dom i sagen mellem Westerwalt og Maurids Marchmand.
Sønne Pedersen fremlagde sit faldsmålsbrev af 18. september 1691 udstedt af Anders Wognsen. Fæstebrevet, mente Sønne, at frigøre ham for præstetiende.
DOM (pag. 173b) mellem amtskriveren og Berild Clausen på den 10. vornedgaard i Klemensker. Dommeren opremsede Anders Pedersens angivne beløb, som Berild Clausen skyldte. Dommeren kunne ikke se at Berild Clausen havde kunnet modbevise noget, så han blev dømt inden 15 dage, at betale 80 rdr 11 sk. samt sagens omkostninger.
Sognedegn Peder Mejer i st. Clemens kirke stævnede Peder Høy boende på 1. vorned gaard i Klemensker for gæld.
7. juli 1693 Pag. 174a
Daniel Barch fremlagde et skriftligt indlæg mod Hans Svendsen. Desuden fremviste han attester fra borgmester Morten Bohn i Hasle og kaptajn Jens Kieldsen af dato 4. juli 1693. Desuden fremviste han en skønsforretning på den 36. gård i Rutsker fra den 3. april 1688, samt en lejekontrakt udstedt den 6. juni 1684. Hans Svendsen mente, at han havde beordret Daniel Barch at reparere gården, hvilket Daniel Barch ville benægte ved ed. Han mente derimod, at han kunne lægge tildet over krobhuset og kammerets 4 stolperum mod fradrag i lejen til Hans Svendsen. Hans Svendsen ville tage pant i Daniel Bachs gods, som sikkerhed for hans dispositioner. Daniel Barch vilde aldrig i “levende live” lade foretage skifte i sit gods.
Laurids Svendsen i Rutsker meddelte, at han var kommet til bedre vidende ang. de 20 daler i den 48. gård i Rutsker – stærkt tilskyndet af Peder Jørgensen.
Hans Svendsen i Rutsker kom på vegne af Niels Hansen i Hasle og fremlagde et pantebrev udgivet af Niels Jørgensen til Niels Hansen lydende på 110 daler dateret den 10. juni 1690. Pantebrevet blev overdraget til formanden for ottemandsforretningen Erich Pedersen. Dernæst fremlagde Peder Jørgensen sit skriftlige indlæg. Ingen af Peder Jørgensens arvinger var mødt.
Evert Olufsen i Aaker sogn stævnede Simon Hansen på den 2. gård i Olsker sogn for sidste års restance. Simon Hansen ville svare til næste ting og han ville fremvise alle kvitteringer på betalte skatter.
Anders Olufsen i Olsker i rette lagde et skriftligt indlæg i sagen, som herredsfogeden derefter ville optage til doms.
Sognedegn Peder Jacobsen Vejer i Klemensker angav sit krav til Peder Høy på den 1. vorned gård i Klemensker – 3 skp. byg i tre år. Peder Høy var ikke mødt.
DOM afsagt mellem sognepræst Chresten Lind i Rø og Sønne Pedersen (Pag. 175b) på den 22. gård i Rø sogn ang. manglende præstetiende. Herredsfogeden lod sig ikke overbevise af Sønne Pedersens argumenter, at der i hans fæstebrev blev givet skattefrihed på nær kvartalsskatten. Han blev dømt til at betale for præstetiende år 1692, som bestod af 1 td. rug, 1 skp. byg, 1 td. havre, 1 lam, 1 gås og påskerettighed inden 15 dage.
21. juli 1693 Pag. 175b
Hans Markman af Rønne stævnede Peder Bendsen i Klemensker for forskelligt gæld, først og fremmest kendelsespenge for gården, hvor Bendsen boede, 5 rd. Dernæst ægtepenge årligt 4 rd.. Markman er den rette proprietær af den gård som beboet af Peder Bendsen. I alt fordrede Marchmand 30 daler 1 mark 8 sk. heri også de skatter som Bendsen skyldte kongen, men som Markman hæftede for.
Hans Svendsen af Rutsker fremlagde et specielt regnskab mod Daniel Barch, samt fik indført i tingbogen, at Daniel Barch desuden skyldte 4 års kirketiende.
Peder Jacobsen Vejer ønskede dom over Peder Høy. Da Peder Høy ikke var til stede, ville herredsfogeden afsige dom uden videre sag.
DOM afsagt mellem major Casper Henrichsen Westerwalt og Monsieur Marchmann i Rønne. Hermand Bohn ønskede denne dom beskrevet til brug for arvingerne.
Dom afsagt mellem majoren og Klaus Krøyer i Rønne.
Formanden Erich Pedersen afsagde forretningen for den 46. og 48. gård i Rutsker.
DOM (pag. 176b) mellem Maurids Marchmand fra Rønne på egne og samtlige arvingers vegne og Major Westerwalt. Sagen drejede sig om en obligation som Westerwalt havde udgivet til Henrich Drejer Didrichsen i København på 33 rd. dat. 8. oktober 1680. Obligationen var blevet overdraget til Jens Jacobsen, der nu var død. Westerwalt påstod at han havde indfriet obligationen for længst og at han kunne fremvise den gennemskårede obligation, som bevis for at den ikke længere var gældig. Dommeren kunne ikke andet end at frikende Westerwalt for anklagen om gæld til arvingerne.
DOM (pag. 177a) Claus Krøyer i Rønne stævnede major Westerwalt for gæld på 30 daler 3 mark 11 sk efter et regnskab. Da majoren ikke mødte op kunne herredsfoged ikke andet end at dømme ham til at betale med renter og omkostninger.
Samfrændeforretning (pag. 177a) på den 46. og 48. gård i Rutsker.
På den 46. gårds østre ende af stuelænge fandtes et stolperum med gl. tille og et nyt dellegavl for 1 daler 2 mark, dernæst to stolperum som er en lille stue med fire vinduer og fire døre som hænger i jern er tre daler. Stegerset på 3 stolperum med bageovn og et godt tille, fire halvdøre i jern 4 daler 2 mark. Forstue 1 stolperum med tille og to døre der hænger i jern, samt et mellemdør er 1 daler 2 mark. Stue på 3 stolperum, med tille døre, panel, Bænke, Seng, kakkelovn og 6 temmelig gode vinduer sat tilsammen til 9 daler. Krubhuset 2 stolperum med 1 dør sat for 2 daler. To stolperum en dør og gammelt lo og flagetille sat til 1 daler 2 mark. Udi gården fandtes en lille længe, hvor den søndre ende havde 2 stolperum med en gavl og tille, seng vinduer, døre og bænk sat til 6 daler. dernæst et stolperum traphus med en dør sat for 1 daler, Et stolperum nyt drengehus med vinduer, døre og sengestæder sat for 1 daler 2 mark. Den vestre ladelænge 10 stolperum med fire døre og 1 gl. port for 8 daler 1 mark.
Nørre ladelænge, hvor den vester ladelænge havde dellegavl. Heri findes tre stolperum som er høgulv for 3 daler. Dernæst 11 stolperum med fire døre og en gl. ladeport er 8 daler.
Den østre længe 10 stolperum med 4 døre sat for 10 daler. På samme længe findes en port til 1 daler 2 sk. Der fandtes to låger, en på den østre og en på den vester op til stuelængem 2 mark.
Dernæst findes et udhus i Hellig Peder på 5 stolperum sat til 2 daler 2 mark.
Alt i alt 65 daler 2 mark.
Sædesjorden og eng: Først den sydøster vang på 8 td. 8 daler, den søndre vang 6 t. er 6 daler og den østre vang 6 td. som er 6 daler. Derneæst findes 4 td. bygjord i hasle Byvang for 4 daler. I Østervang 5 td. havre vang til 5 daler. Sydvest for gården 7 td. havrejord som er 7 daler. 2 td. land ved Hammerskov er 2 daler. Tre tdl. land ved alvejen og Hasle reen (?) er 3 daler. Sønden kolhave (Kul ?) 5 td. land er 5 daler. Norden kolhaven 1 td. land er 1 daler. Ved Alstierne 1 td. land er 1 daler. Ved Kæmpeagerne er 4 td. er 4 daler. En 4 td. næst op til er 4 daler. Norden Baunehøj 1 td. land er 1 daler. Smedeageren 1 td 1 sk er 1 daler 12 sk.. Oven for Berild Hansens 1 td. er 1 daler. ved ellehøj er 6 td. er 6 daler. Ved Kømble høj 8 skpl. er 2 mr 6 sk. Engbund Haune skov engen 4 læs er 4 daler. Hus engen er en ved den søndre vang 1 læs er 1 daler. Ved Grødehullet 3 stykker er tilsammen 1 læs er 1 daler. Ved alvejen og halnede engen et ½ læs er 2 mk.. Vester i Kolhaven 1 læs er 1 daler. Norden kolhaven ½ læs er 2 mark. Krogengen og Hans Jørgensens eng 2 læs 2 daler. Kroengen og Bandstølpe 2 læs er 2 daler. Smedengen og Berchengen og Vire engen 1 læs 1 daler. Kiep-engen 2 læs 2 daler. Krackengen et stykke sønden i Kirkedalen og Vibetorpet 1 læs 1 daer. Engen over Berild Hansens og Mureskaftet 2 læs er 2 daler. Sønden Ellehøj 2 læs 2 daler. Aufvel engen 8 læs er 8 daler. Riisengen 4 læs 4 daler. I Maanen 1½ læs 1 daler 2 mark. Summa 32½ læs. Skovbund og tilhørende løkker, damsteder, frugttræer, gårdstræer, Brønd, kaalhave og klovgang, som kan regnes til herlighed, sat tilsammen for 55 daler 1 mark 14 sk. Alt sammen beregnet til 220 daler.
Den 48. gård: Stuelængen fra den nordre ende 2 stolperum laahus 1 daler 1 mark. Dernæst 2 stolperum med en dør er 1 daler 1 mark. Dernæst 1 stolperum med 2 a 3 flager på 2 mark 8 sk. En stolperum forstue med to halvdøre og en mellemdør 3 mk 8 sk. Stue på 2 stolperum med tille og 4 vinduer noget brøstfældig, noget panel, en bænk, to døre og kakkelovn i alt 4 daler. Et stolperum op til krobhuset 1 daler 2 mark. Et stolperum op til en delle gavl i søndre ende 1 daler 1 mark.
Den vestre længe 5 stolperum med fire over ? et ligger på jorden 1 daler 3 mark 8 sk.
Nørre længe 13 stolperum med billig tag og to døre der hænger i jern mangler en stabel og en løs dør uden jern er i alt 11 daler 1 mk 8 sk.
Dernæst findes et bo med en bageovn og en dør med 2 hængsler 2 mark. dernæst fandtes noglet udygtigt tømmer og leider til tre stolperum, 1 bjælpe, 9 stolper 7 sparre,
sum 24 daler 2 mark.
Sædesjord og enge. Til rug og byg opgave Hans Jørgensen og Laurids Svendsen Hammerskovløkken 5 td. 5 daler, Vesten alvejen 4 skpl. avlsager 8 skpl. 2 daler 1 mark 8 sk.. Østen dammen og vesten dammen syd for gården og østen for gården i alt 13 td. 3½ skpl- er 13 daler2 mk 12 sk. Havrejord: Østre løkke 5 td. Ved alvejen 4 td, Vesten Uglestien 4 skpl. østen Uglestien, Østre Kolhaven ved Baunehøj 2 td. I kirkedal vesten Myren 4 skpl. Imellem kalvehøj og Myre 3 skp, Hårdklædet 4 skpl, Østen Grydehullet 6 skpl, Hammerskovløkken 7 td., Østen Hammerskov Reen 4 skpl, Nørre Hane bæk 4 skp. Haurejord i alt 21 td. 3 skp for i alt 21 daler 1 mark 6 k.
Engebånd: Husengen. Øster Gildesjorden, søndre skindeløkken, Vesten Riishøj, Vesten Hanebæk, Krogen, Sønden østre vang, Ved Mandalsageren, sønden Uglestien, kulhavet (eller kolhauet?) en vest for, Sydvest for Kolhave en dal, Østen Grydehullet Ved Torpet, I Kirkedalen, ved Åræstegaards ageren sønden for Kirkedalen, Myreengen,V. i Kirkedal, Halledalen øst Frigaardsskoven, Breengen, Maan og Vardam, Østen Møllehøj, en Haldned eng øst for Hammerskoven og en Halned eng ved Baunehøj, summa 27½ læs er 27 daler 2 mark
Skov, skovbaand, dam og damsted, brønd, kåhave i alt for herlighederne 20 daler 2 mark 14 sk.
I alt for 48. gård 108 daler.
Peder Jørgensen boede på den 46. gård og Hans Jørgensen boede på den 48. gård.
Af gæld i gårdene nævnes Niels Hansen i Hasle at have 119 daler til gode i den 46. gård. Dernæst er der efter Peder Jørgensens salige hustru et skifte fra 11. november 1690, hvor den yngste søn Mons Pedersen skulle have 30 daler i løsøre stående, da der ikke var penge nok til at betale efter de to andre brødre sl. Jørgen Pedersen og Anders Pedersen fik deres. Peder Jørgensen beholder desuden 6 daler til at betale samfrændedommen og 5 daler til stempelpapir. Peder Jørgensen havde betalt penge på sin afdøde søn Anders Pedersen. (Herefter opregnes arvedelene til de forskellige – kræver en nøjere transskription og undersøgelse) Peder Jørgensen frikendes for at betale til Laurids Svendsens stedbørn.
Af den 48. gård fratrækkes ført 30 daler som går til den afdøde Peder Pedersens arvinger. Derefter arver faderen halvdelen af resten af gården. Den anden halvdel 39 daler deles i fem broderlodder. Her er en af brødrene død, hvorfor hustruen arver halvdelen og børnebørnene resten.
28. juli 1693 Pag. 179a
De to stokkemænd fra Rø sogn var ikke kommet, da de var på kongens dyrejagt som holdes. Og da der heller ikke var kommet andre bønder tilstede, turde herredsfogeden ikke afholde tinget med kun seks stokkemænd fra de øvrige sogne.
4. august 1693 Pag. 179a
Denne gang var der kun kommet fem stokkemænd på grund af den kongeligt forordnede jagt på øen. Tinget udsattes en uge.
11. august 1693 Pag. 179b
Peder Bendsen mødte og svarede mod beskyldningerne fra Hans Markmand i Rønne. Bendsens formand Jens Abrahamsen havde betalt for alt til den forrige amtskriver Wognsen. Derfor burde Markman søge ham om pengene, hvis han mente, at de tilkom ham at modtage kendelsespenge og afgifter. Markman lovede til næaste ting af skaffe alle relevante skiftepapirer efter Jens Abrahamsen og udskrifter af tingbøger til næste ting.
Herredsfogeden efterlyste tre gange ? Olsen om han havde noget at sige i sagem mellem ham og Simon Hansen i Olsker. Olsen var ikke mødt.
Kaptajn Daniels Barck i rette lagde et skriftligt indlæg mod Hans Svendsen. Hans Svendsen mente ikke, at han havde fået en stud i pant for de manglenden betalinger for gården. I fald dette var rigtigt, burde han kunne bevise det. Hans Svendsen fremlagde derimod Barchs eget udgivne erklæring fra 3. april, at han med egen underskrift havde lån 14 sdr. mod to stude indtil mikkelsdag 1693. Ligeledes fik Hans Svendsen indskrevet et regnskab fra 8. januar 1693 udgivet af Barch, hvor han sætter sin underskrift på at han skyldte Hans Svendsen 33 sdr 2 mk og 14 sk. I pant for denne gæld havde han sat kedel, en tin “paastægpande med laag paa”, 1 tin “beken”, 4 tin tallerkner, en lille sølvske, en bryggerkedel, 1 morter, et par pistoler,, 2 messing ?, og en sort ko. Derudover havde han klart bevis for misligholdelsen af gården for 12 sdr. i følge firemandsforretningen. Endvidere fremviste Hans Svendsen den af Barch omtalte landstingsdom fra 19. januar 1681 (eller 87?) og Hans Svendsen udregnede hvilke udgifter han havde haft herved.
Dom (pag. 181b) afsagt mellem Anders Olsen i Olsker og Peder Hansen på den 20. gård i samme sogn. Peder Hansen beviste ved sit fæstebrev udstedt af Anders Wognsen, at han havde fået fæstet på livstid, hvis han betalte sine skatter og afgifter, samt byggede hus på grunden. Anders Olsen påstod at han var jordejer af samme gård i 50 år “men det sl. Anders Wognsen hafde fæstet gaarden bort til en anden skyldtes at en misgierningsmand ved navn Hendrich Pedersen, som for sine misgierninger er blefuen henrettet, hvorpaa han havde draget sig en del Restancer, hvorfor gaarden var taget til Kongen, hvilket han formeener icke kan prejuricere ham” Herredsfogeden mente ikke at Anders Olsen havde bevist, at han havde betalt sine skatter og afgifter og at det var hans ansvar at gøre det, hvorfor det var rimeligt at kongen havde overtaget gården for gælden. Peder hansens fæstebrev blev kendt lovligt og at han kunne beholde gården på livstid.
DOM (pag. 182a) Mellem Peder Jacobsen degn i Klemensker og Peder Høj i Klemensker. Da Peder Høj ikke var mødt på tinget kunne herredsfogeden ikke andet end at dømme ham til at betale degnens krav.
18. August 1693 Pag. 182a
Daniel Barch og Hans Svendsen mødte i retten og fortalte, at de var “venligt” blevet enige om deres sag, således at Barch skulle betale Svendsen 47 sdr. og levere ham 1 td. rug og et læs halm. Desuden havde Svendsen allerede modtaget 40 sdr. og de sidste 7 og rugen skulle leveres inden Mikkeldag. Pantet skulle blive stående indtil alt var betalt, samt til Barch havde fraflyttet gården inden midfaste.
Edvard Olufsen fremlagde en skriftligt indlæg i sagen mod Simon Hansen ang. hvor meget han skyldte. Jens Pedersen svarede på Simon Hansens vegne og lovede at afleverede et regnskab til næste ting, hvis ikke at den kongelige jagt forhindrede ham i det.
Mons Nielsen i Rutsker læste et af ham udstedt pantebrev på 28 daler 2 mark til hans Svendsen i Dyndegaarden.
Jens Pedersen i Hasle, på Hans Markmands vegne,læste et adkomstbrev på den 65. gård i Klemensker, der hvor Peder Bendsen bor. Adkomstbrevet var fra 15. november 1673, hvor nu sal. landsdommer Mathias Rasch for 375 cdr. havde købt gården avl af sl. Brabra Borgmester Hermand Bohn Mortensen. Herredsfogeden lovede en udskrift af skatteprotokollen udfærdiget af Hendrich Brugmann.
25. august 1693 Pag. 182b
På amtskriverens vegne mødte Anders Pedersen og stævnede alle bønder, der havde restancer for 1692.
I Klemensker:
1. Hans Monsen – knægtepenge 1 mark 15 sk.
3. Lars Hansen – 7 rdr 2 mark
4. Laurids Olsen – rester halv rettighed i flg. hans fæstebrev tilsvarer 3 rdr 5 mark 14 sk.
5. Aage Bendsen – ligesaa 6 rd 1 mk 4 sk
6. Peder hansen – 7 rd 1 mk 2 sk
7 Bendt Aagesen – 17-2-5
8. Niels Bendsen – rester halv skat i flg. fæstebrevet 3 rd 1 mk 13 sk
12. Hans Hansens enke – 9 rd 1 mk 7 sk
13. Jens Monsen – halv skat 3 rd 1 mk 9 sk
17. Laurids Andersen – 14-1-1
18. Niels Monsen – 4-3-13
21. Jørgen Espersen – 5-0-14
23. Hans Wallentinsen – 6-1-2
26. Hans Jensen – 5-4-8
28. Esper Jensen – 8-2-15
30. Hans madsen – 10-5-10
31. Hans madsen – halv skat 5-4-15
32. Anders Gregersen – 14-0-13
34. Anders Pedersen – 9-4-6
36. Hans Andersen – 3-0-9
37. Hans Monsen – rester på den halve jordebogsskat – 3-4-0
38. Oluf Madsen – rester halv jordebogsskat 8-2-15
40. Peder Hansen – 3-2-9
41. Laurids Andersen – 8-0-13
42. Esper Madsen – 16-1-9
47. Mads Nielsen – 5-2-0
48. Hans Mortensen – 6-1-5
49. Hans Hansen – 8-1-6
51. Jens Svendsen – 12-3-5
52. Mons Ibsen – 7-2-13
54. Niels Larsen – 7-1-2
55. Hans rasmussen – 12-5-7
57. Hans Jørgensen – 8-4-6
58. Laurids Hansen – 5-4-0
64. Laurids Andersen – 13-0-14
Vorneder
1. Peder Pedersen – 6-2-9
2. Peder Jørgensen – 24-1-9 hans gård er brændt.
3. Ole Pedersen – 2-4-6
5. Jep Jørgensen – 7-2-1
6. Esper Espersen – 3-3-5
7. Jørgen Pedersen – 4-3-9
8. Anders Hansen – 3-3-8
9. Arrist Lauridsen – 1-1-7
11. Niels Jensen – 4-0-8
15. Jens Andersen – 13-1-2
Rutsker sogn
3. Mons Nielsen – 0-1-15
4. Anders Pedersen – 8-1-9
6. Jon Pedersen – 4-0-7
9. Christen Rasmussen – 10-1-10
10. Lars Monsen – 11-3-11
12. Jørgen Hansen – 4-1-2
14. David Mortensen – 5-4-12
15. Niels Albertsen – 5-5-1
17. Hans Svendsen – 3-5-8
18. Hans Svendsen – 10-4-9½
19. Mons Nielsen – 14-5-4
21. Tor Pedersen . 0-1-15
23. Michel Hansen – 3-0-3
26. Mons Olsen – 7-0—-0
31. Laurids Hansen – 6-0-10
33. Anders Hansen – 6-2-11
34. Hans Jensen – 7-1-9
35. Hans Pedersen – 6-2-9
36. Daniel Barch – 0-2-11
37. Morten Bohn – 0-2-3
38. Hans Hansen – 1-0-1. Han var mødt og aflagde ed på t han havde ydet den tønde havre
41. Peder Andersen – 2-1-1
42. Peder Hansen – 11-2-1
43. Jep Jørgensen – 5-4-6
47. Peder Arridsen – 6-1-8
48. Hans Jørgensen – 5-4-6
vorneder
3. Erich Pedersen – 9-0-10
4. Lars Larsen – 10-5-2
5. Peder Hansen – 6-2-14
6. Hans Jensen – 2-0-0
7. Niels Hansen – 3-5-4
8. Berild Hansen – 2-0-0
Olsker Sogn
2. Simon Hansen – 0-1-15
5. Mons Jensen – 0-1-11
6. Laurids Hendrichsen – 6-5-13
7. Hans Hansen – 4-4-6
9. Niels Nielsen – 7-2-2
14. Jens Monsen – 8-3-11
15. Laurids Henrichsen (?) – 6-2-11
16. Lars Nielsen – 3-1-11
17. Jens Pedersen – 6-3-2
19. Rasmus Jens Enke – 7-1-10
23. Peder Rasmussen – 6-3-3
25. Jacob Pedersen – 7-2-2
26. Lars Monsen – 12-0-12
28. Jens Hansen – 13-1-9
30. Hans Monsen – 0-1-15
31. Anders Jørgensen – 12-4-14
32. Peder Madsen – 3-3-13
33. Ole jensen – 5-2-6
34. Morten Jensen – 6-3-9
35. Mons Madsen – 6-3-3
Vorneder
2. Lars hansen – 2-2-10
3. Niels Hansen – 2-0-0
4. Lars Ødbersen – 5-2-0
5. Lars Jensen – 0-2-0
Tejn et fiskerleje der yder 7 dagsværk som er 8 mark 12 sk.
Rø sogn
3. Friderich Hansen – 15- 2-11
5. Peder Olsen – 5-3-11
6. Esper Ibsen – 8-1-14
8. Hans Hansen – 9-1-12
9. Jens Jensen – 4-5-0
10. Hans Carstensen – 5-3-5
13. Peder Hansen – 6-4-12
14. Jep Jensen – 12-414
16. Rasmus Jørgens enke – 9-1-12
20. Jens Rasmussen – 9-1-11
24. Hartung Andersen 4 rd- 4 ?
25. Niels Hartung – 4-
26. Mons Olsen – 13-1-5
27. Poul Hansen – 11-3-4
Vorneder
1. Peder Espersen – 2-0-0
2. Jep Andersen – 3-5-13
3. Jon Knegt – 3-3-13
4. Ole Pedersen – 2-0-0
5. Jens Sadelmager – 3-3-11
6. og 7. Lars Jensen 3 rd. i ægtepenge, som er 4 rd.
8. Hans Hendrichseny-0-11
9. Morten Larsen – 3-3-11
I Vang under Rutsker sogn 7 mænd, hver par folk 100 tørrede torsk 4 mark.
Hellig Peder – 100 tørre torsk
Amtskriverens fuldmægtig Anders Pedersen havde stævnet Berild Clausen, men da de to kaldsmænd ikke vidste om de havde stævnet Berild før eller efter solnedgang, fik de pålæg om at stævne igen til næste ting.
Jens Pedersen på Hans Marchmands vegne bad om at sagen mod Peder Bendsen blev udsat indtil videre.
Sagen mellem Edvard Olsen i Aaker sogn og Simon Hansen i Olsker blev udsat på grund af den kongelige jagt.
Mons Monsen kom på vegne af sin broder Peder Monsen i Bedegade og havde stævnet Laurids Andersen på den 17. gård i Klemensker. Sagen drejede sig om en hoppe med føl, der tilhørte Peder Monsen, men hoppen var blevet fundet død udenfor Laurids Andersens stuedør. Laurids Andersen havde ladet natmanden aftrække huden inden han fjernede hesten. Sagen skulle føres på næste ting.
1. september 1693 Pag. 184a
Tinget kunne ikke holdes da både herredsfogeden og landfolket skulle være tilstede ved den kongelige jagt.
8. september 1693 Pag. 184b
Thor Pedersen af Rutsker beviste med en kvittering at have betalt knægtepenge af den 21. gård for 1692.
Den 5. gård i Olsker Mons Jensen beviste med kvittering fra kaptajn Westerwalt at have betalt knægtepenge. Gården var “assigneret paa Tambours vegne”
Hans Madsen i Olsker fremlagde en kvittering af knægtepenge for den 30. gård, som var blevet assigneret til sergent Trussels. For modtagelse af knægtepenge kvitterede sergenten selv.
Anders Pedersen svarede at knægtepengene der vedkommer officererne, burde være betalt til amtskriveren, som så derefter udbetaler dem til de rette nydere af gårdene.
Laurids Jensen betalte for det 6. og 7. vorned i Rø sogn, men han mente at havde fået eftergivet ægtepengene. Det samme mente Peder Esbersen for den 1. frivorned, fordi gårdene aldrig tidligere have betalt ægter til slottet.
De to kaldsmænd fra Nyker afgav ed på at de nu havde stævnet Berild Clausen til første, anden og tredje ting, vedrørerne de skældsord som han havde råbt efter Sandemand Albert Hartvig. Sandemanden med de to tingbude havde pantet Berild Clausen for udeblive fra jagten den 3+4. august for en jagt, beordret af Oberjæger Hans Georg Seit. Den 5. august havde oberjægeren klaget til amtsskriveren over Berild Clausens udeblivelse. Amtsskriveren havde dermed bedt sandemanden om at pante Berild Clausen for udeblivelsen, for at statuere et eksempel for andre.
Berild Clausen klagede over sandemandens opførsel ved hans hus den 14. august. Albert Hartvig havde brugt “Skiældserrørige ord” og dragne pistoler og trusler om at “skyde ham ihjel”. Hemmelig havde de taget en jernstang, som stod i hans forstue. BC nægtede at han havde forsømt en jagt og han klagede over at Anders Pedersen “som en prokurator” og uden fuldmagt, hvilket BC påstod at man skulle have i følge jagtforordningen. Anders Pedersen henviste til at han handlede som Amtskriverens fuldmægtig og ikke som “en prokurator”
Anders Pedersen på vegne af sandemand Alberth Hartvig i Nyker sogn stævnede Berild Clausen på Bjørnegaard for “nogle Ærrørige Ord” han havde sagt til Albert den 14. august, da han som forordnet sandemand for Klemensker ville pante Berild Clausen for at have forsømt jagten. BC nægtede at han havde forsøgt en jagt og påpegede, at Albert Hartvig ikke viste en skriftlig dom eller ærindebevis på deres forehavende.
Anders Pedersen ville fremstille tre vidner, som havde været tilstede under pantningen. Det var Peder Hansen, Laurids Olsen og Laurids Hansen fra Klemensker. Laurids Hansen fremstod først og fremviste en skriftligt vidne af dato 17. august 1693. Laurids Hansen kunne selv læse og skrive, og de to andre også vedstod indholdet af sedlen. Amtskriverens tjener Hans ? havde skrevet den og de tre havde underskrevet. Peder Hansen og Laurids Olsen kunne ikke læse.
Berild Clausen ville have bevis for at Anders Pedersen måtte føre sag for Albert Hartvig. Anders Pedersen fremvist en fuldmagt dat. 8. september og underskrevet Vellingsgaard (Vellensgaard) i Nyker.
Berild Clausen mente, at de tre var villige vidner og som sådan ulovlige i sagen mod ham. De havde ikke været med til jagten. BC nægtede at han med ord eller gerninger havde overfaldet Albert Hartvig. Det var løgn at han Berild Clausen var drukken og det det var derfor, at han ikke havde opdaget af de havde taget jernstangen som pant. De tre havde på vejen spurgt Hans Johansen om Berild Clausen var hjemme, hvilket han mente ikke at han var, men at BC var i Hasle hos Hans Mortensen. Da de kom ind til Berild Clausen, lå han i sin seng. De mente, at han var drukken og havde derfor ikke forkyndt deres ærinde. De var klar over, at BC skulle pantes for at have undladt at komme til jagten i Almindingen. Berild Clausen ville have at Albert Hartvig og hans medfølgere skulle bevise hvilken jagt han havde forsømt og hvilken dato. Anders Pedersen ville svare på næste ting.
Peder Bendsen kom og fremviste et købebrev som sl. landsdommer Matthias Rasch havde fået af matrone Barbra sl. borgmester Herman Bohn Mortensen i Rønne og hvor ægt og arbejdspenge var omtalt. Bendsen mente derfor ikke at han skulle yder flere ægter og arbejde end andre bønder skulle yde. Endvidere rider han som rytter med egen mundering og egen hest, hvilket der ikke er omtal nogle steder i dokumenterne. Hans Markmand ville ikke acceptere bendsens tilbud at betale et mindre beløb for at undgå sag. Sagen blev optaget til doms.
Jens Pedersen af Rønne fremlagde på vegne af Simon Hansen i Olsker et skriftligt indlæg i sagen mod Edvart Olufsen fra Aaker. Sagen blev optaget til doms.
Læst en kaldsseddel af Peder Monsen fra Knudsker til Peder Bendsen i Rutsker for hans hustrus arvekapital på 21 daler-1mk -6 sk.
15. september 1693 Pag. 187b
På amtmandens vegne kom hans fuldmægtig Laurids Hansen og ønskede tingsvidne på dem, der ikke kunne betale skatterne på grund af fattigdom og på hvilke gårde, som stod øde og hvorfra ingen betalinger blev betalt. Fire mand fra hvert sogn afgav en på deres oplysningers rigtighed. For Klemensker sogn mødte den unge Mons Monsen fra Bedegade, Laurids Andersen i Skinderby, Peder Hansen “undersandemand” og gl. Mons Monsen på Muure.
Klemensker sogn:
3. Lars Hansen – kan ikke betale knægtepenge 2 sdr.
4. Lars Olsen – har fæstet gården for halv landgilde og den anden halve part kunne han ikke betale da gården var ringe.
5. Aage Bendsen har fæstet gården for halv landgilde og knægtepenge
7. Bendt Aagesen er en gammel mand og syg og tilmed boende på et meget ringe bo kan ikke betale 7 rd 2 mk 5 sk.
8. Niels Bendsen havde taget gården som var øde for halv landgilde, men da jorden er meget ringe kan den anden halve part heller ikke betales.
13. Jens Monsen har taget gården for halv landgilde, men kan ikke betale pgra den ringe jord
14. Øde, jorden bruges af Peder hansen, som ej kan betale ægtepenge 2 rd.
17. Laurids Andersen er forarmet kan ej betaæe ægtepenge
18. Forladt af en tyv, men som nu er antaget af Niels Monsen, men da jorden er “udygtig” har han gården for halv landgilde.
19. øde for året 1692,men er nu antaget af Anders Hansen for halv landgilde fra den 1. maj 1693
22. Anders Aristsen havde gården for halv landgilde og den anden halve kunne han ikke betaæe
23. Hans Vallentinsen, har en ringe gård og kan ikke betale ægter for 2 sdr.
26. Sl. Hans Jensens enke er fattig og forarmet og kan ikke betale hendes restancer på 3 rd,
28. Esper Jensen bor på en ringe bo og kan ikke betale 2 rd
31. er øde, men antaget af Hans Madsen for halv rettighed, men kan ikke betale
32. Anders Gregersen kan ikke betale 2 rd. i ægter
34. Anders Pedersen er vanfør og syg mand kan ikke betale 4 rd.
37. har i mange år stået øde og som nu er antaget af Hans Monsen, som for 92 kun skal betale halv landgilde.
38. Ole Madsen har fæste gården for halv landgilde, da den var øde og havde ligget ubrugt hen i mange år.
39. ganske øde
40. Peder Hansen fæstet for halv landgilde efter at den havde stået øde i mange år.
45. Carlsgaard havde i dette år ligget øde, men nu antaget af Hans Larsen mod halv landgilde fra 1. maj 1683.
49. Hans Hansen, hans kvæg er bortdøde og “gaaet til agters” (?) kan ikke betale 3 rd.
51. Jens Svendsen er en forarmet mand, og kun fået lidt korn af hans sæd, kan ikke betale 3 rd.
52. Fæstet af Mons Ibsen for halv landgilde, men kan ikke betae de sidste 4 rd.
53. Smedegaard ??
54. Niels Lauridsen er forarmet og kan ikke betale ægtepenge
57. Martha sl. Jørgen Hansens er også fattig og kan ej betale ægtepenge 2 rd.
59. Antagen af Peder Michelsen for halv landgilde, men kan intet betale da det var et øde steel og havde i mange år ligget udyrket hen.
64. Peder Ibsen enke er fra gaarden (Flyttet?) kan ikke betale 13 rd 13½ sk., da hun lever i armod og elendighed.
Vornedgaarden
1. Peder Pedersen er kirkebonde og kan ikke betale ægter til amtstuen 2 rd. fordi han betaler til kirken.
2. Peder Jørgensen – gården er brændt og behøver “Skaansel for landgilde mv.
3. Hans Pedersen er et frivorned til Baggegaarden hvor han gør ugentlige arbejder og derfor ikke har råd til at betale ægter 2 rd.
5. Jep Jørgensen er kommet i armod fordi hans kvæg er dødt kan ikke betale 6 rd.
6. Esper Espersen er antaget for halv landgilde og hans fogænger måtte flytte fra gården i fattigdom.
7. Jørgen Pedersen er kirkebonde og betaler ægter til kirken og kan derfor ikke betale ægter 2 rd.
8. Anders Hansen – på grund af gården ringhed og mandens fattigdom kan han ikke betale ægtepenge 2 rd.
11. Niels Jensen er i armod og kan ikke betale 2 rd.
12. Anders Cartensen har kommerkollegiets ordre til frihed endnu et år på grund af gården var brændt.
15. Hans Andersen giver en høj landgilde selv om gården er ringe – kan ikke betale 6 rd 1 mk 2 sk. og har en restance for 91 på 12 rd.
Rutsker sogn
4. Anders Pedersen – forarmet, kan ikk ebetale ægtepenge
6. Joen Pedersen bor på et ganske ringe bo – kan ej betale ægtepenge
9. Christen Rasmussen bor på et meget ringe bo -kan ej betale ægter
11. øde uden dyrkning
12. Jørgen Hansen har overtaget gården øde og slipper med halv landgilde mm
16. Kaldes Borregaarden har ligget øde, men nu overtaget af Engelbertsen fra 1. maj 1693 for halv landgilde
17. Hans Svendsen har overtaget gården øde og har det for halv landgilde, da den har ligget øde og udyrket i mange år.
19. Mons Nielsen er kommet i armod kan ikke betale 4 rd.
23. Michel Hansen er ganske fattig kan ikke betale halv landgilde.
24. Øde
25. øde
30. Claus Clausen er i armod og kan ikke betale restancen 3 rd.
32. som Hr. Poul Ancher bruger, kan ej give ægtepenge 2 rd. såfremt gården ikke skal forlades øde.
35. Hans Pedersen er kommet i armod og kan ikke betale ægtepenge
42. Hans Pedersen har måttet forlade gården i armod og kan ikke betale ægter 2 rd.
43. Jep Jørgensen har fæstet for halv landgilde, men behøver hjælp. Kan ikke betale 3 rd.
44. har længe stået øde, men nu antaget af Jens Kieldsen som efter fæstebrevet i 92 skal betale 1 td. 12 skålpund smør
vorned
4. Lars Larsen for armods skyld kan ikke betale 4 rd.
5. Peder Hansen er kirkebonde betale ægter til kirken og kan ikke betale ægter til amtstuen
6. Hans Jensen er kirkebonde betale ægter til kirken og kan ikke betale ægter til amtstuen
8. Berild Hansen er kirkebonde betale ægter til kirken og kan ikke betale ægter til amtstuen.
Olsker sogn
1. Niels Jensen – skal kun betale halv landgilde
6. Laurids Hendrichsen er en forarmet mand kan ej betale 4 rd.
10. øde
14. Jens Monsen er en gammel vanfør mand og ligger i sengen og derfor ikk ebetale 5 rd.
15. Laurids Dirichsen er fattig skal hjælpes med ikke at betale ægter 2 rd.
17. Jens Pedersen er vanfør og kan ikke betale ægter 2 rd.
20. Peder hansen er fæstet med halv landgilde, men kan ikke betale da jorden er “udygtig”
26. Laurids Mortensen, nu Hemming Kiøller er fattig og forarmet og kan ikke betale ægtepenge
29. øde
31. Anders Jørgensen fattig og kan ikke betale den halve landgilde.
32. Peder Madsen betaler halv landgilde
33. Ole Jensen er fæstet på 2/3 landgilde efter den sidste afholdte kommission i 91.
34.Morten Jensen bor på et ringe bo og kan ikke betale ægtepenge 2 rd.
vorneder
1. Jørgen Nielsen er et frivorned og betaler ægter til proprietæren
2. Lars Hansen er ligeså etfrivorned
3. Niels Hansen er kirkebolig og betaler ægter til kirken
4. Laurids Ødbersen er kirkebolig og betaler ægter til kirken
6. Jens Hansen kan ikke give halv landgilde og ikke betale ægter 2 rd. i følge fæstebrevet.
Rø sogn
1. Hans Pedersen – halv landgilde da det er et ringe bo
3. Friderich Hansen er fattig og hans høst er slået fejl – skylder 5 rd.
6. Esper Ibsen har overtaget gården øde og har ringe jord og kan ikke betale 4 rd.
8. Hans Hansen bor på ringe grund – ingen ægter 2 rd.
9. Hans Jensen sidder på et meget lille trangt bo og kan ikke betale ægter 2 rd.
14. Jep Jensen bor på et ganske ringe gård kan kun betale halv landgilde
16. Rasmus Jørgensens enke, er fattig og armod kan ikke betale ægtepenge 2 rd.
19. øde uden bygning men antaget af Hans Pedersens enke (?) i 92
20. Jens Rasmussen er fattig og kan ikke betale ægtepenge 2 rd.
22. Kaldes Skierpinge har i mange år ligget øde og uden dyrkning
26. Mons Olufsen er meget fattig og jorden er dårlig kan ikke betale 6 rd.
27. Poul Hansen bor på et meget ringe bo kan kun betale 1/3 jordepenge mm
vorneder
2. Jep Andersen er antaget for 1 td. mel af en mølleplads, men som i mands minde ikke har kunnet findes.
3. Joen Knegt er kirkebonde og kan ikke give ægter til amtsstuen
4. Ole Pedersen er kirkebonde og kan ikke give ægter til amtsstuen
5. Jens Sadelmager er kirkebonde og kan ikke give ægter til amtsstuen
7. Laurids Jensen er frivorned og gør ægter til proprietæren.
8. Hans Hendrich Lylou er ganske kommet i armod og kan intet betale
9. Morten Larsen er kirkebonde og kan ikke give ægter til amtsstuen
Endvidere bad amtskriveren om et tingsvidne på alle uvisse indtægter for året 1692 – der blev intet angivet.
30. september 1693 Pag. 191a
Kaptajn Phillip Rasch af Rønne stævnede Major Westerwalt, Simblegaard I Klemensker for obligation – og boggæld. Sagen skal føres på næste ting.
Laurids Lauridsen farver af Rønne stævnede Mads Vævers enke for gæld 7 daler 1 mark 10 sk., som hun var skyldig til sl. Oluf Svendsens bo. Laurids Lauridsens væver var nu gift med enken og søgte nu at inddrive gælden i flg. skiftet. Sagen skulle beskrives på næste ting. Laurids Madsen mødte på sin moders vegne og han ville svarer på næste ting.
Kvartermester Laurids Jensen af Rø sogn bad om at få separeret kravet på hans gården den 6. og 7 . vorned i Rø sogn. Han krævede fritagelse for landgilde.
Anders Pedersen fra Rutsker stævnede Laurids Monsen for den 11. september at begynde at bryde og pløje på den 11. gård i Rutsker. Anders Pedersen boede på gården og mente, at have adkomst til gården. Poul Rasmussen af Nyker sogn ejede den 4. gård og han kunne bevise, at han havde opsagt Anders Pedersen til fraflytning inden Sankt Hans 1693.
Anders Pedersen Fyn undskyldte, at han ikke kunne møde på næste ting i sagen mellem Hartvig og Berild Clausen, da han var ude i andet lovligt ærinde.
6. oktober 1693 Pag. 192b
Dom afsagt mellem Poul Rasmussen i Nyker og Anders Pedersen fra Rutsker.
Kaptajn Philip Rasch af Rønne fremlagde en obligation på 50 sdr., der med sine 9 års rente a 3 rdr i alt 27 rd.., en obligation som major Westerwalt udgav den 1. oktober til kaptajn Philip Rasch. Amtskriveren havde indbetalt 20 rd og Westerwalt skylder nu 57 rd.. Westerwalt havde betalt nogle udgifter og rest var nede på 32 rdr., som Philip Rasch nu forlangte, at han skulle betale.
Laurids Madsen mødte på sin moder Birte Mads Olsens vegne og beviste at hun ikke skyldte Lars Larsen noget, da hun havde betalt gælden til Maurids Markmand. Og at Lars Larsen måtte søge sine penge hos Markmand og ikke hende. Lars Larsen fremviste et skifte efter borgmester Oluf Svendsen som boede og døde samme sted. (?)
Amtskriver Hans Henrich Schor med sin fuldmægtig Anders Pedersen stævnede 1 vorned i Rutsker Jørgens Ibsens enke for gammel gæld i alt 10 rd 4 mark samt smør og ægter i alt 18 rd 5 mk 4 sk.
Anders Pedersen på Amtskriverens vegne udbad sig en afskrift af Peder Hansens, Lars Hansens og Lars Olsens vidnesbyrd i sagen mod Berild Clausen.. Herredsfogeden skulle have en udskrift.
Dom (pag. 193b) mellem Oluf Olsen af Aaker sogn og Simon Hansen i Olsker sogn.
Dom (pag. 193b) Da ingen af bønderne var mødt på tinget og kunne bevise at de havde betalt alle skatter pålagt gårdene, blev samtlige stævnede bønder dømt til at betale inden 15 dage. Der var ingen skattefrihed for frivorneder, kirkebønder eller huse i fiskerlejerne. de skulle betale inden 15 dage.
Dom (pag. 194a) mellem Anders Pedersen på den 4. gård og Poul Rasmussen, som havde begyndt at pløje og dyrke gårdens jord. Herredsfogeden mente ikke at han var blevet lovligt opsagt, så han måtte blive boende indtil han blev lovligt opsagt af amtskriveren. Poul Rasmussen blev dømt til at betale sagens omkostninger.
DOM (pag. 194a) mellem korporal Evert Olsen af Aaker sogn og Simon Hansen boende på den 2. gård i Olsker sogn. Evert Olsen mente at Simon Hansen skyldte for landgilde 2 år 91 og 92 i alt 27 daler 3 mark 3 sk. Simon Hansen påstod at havde betalt landgildet til amtskriveren, men han kunne ikke bevise dette med kvitteringer og amtskriveren kunne j hellere se at de var betalt. derfor dømtes Simon Hansen at betale 27 daler til sin proprietær Evert Olsen. inden 15 dage.
13. oktober 1693 Pag. 194b
Kongens befaling til kammerkollegiet om forbud af korns indførelse fra udlandet. Hele befaling er indskrevet ord for ord.
Major Westerwalt tilbød kaptajn Philip Raschs forlig, hvilket ikke blev modtaget. Philip Rasch vil have dom i sagen.
Philip Rasch ville ikke acceptere amtskriverens pålæg om landgilde af Dreiers gaard i Rutsker. Egentlig tilhørte gården Tolder Mads Olsens arvinger. Da amtskriveren ikke var tilstede, blev sagen udsat til næste ting.
Anders Pedersen Fyn stævnede Hans Jacobsen i Rutsker for gæld til Laurids Drejer i København på 2 daler 1 mark 12 sk. efter fordring i Hans Jacobsens hustrus bo
20. oktober 1693 Pag. 195b
Anders Pedersen fra Aaker sogn vedstod en af ham udgivne pantebrev lydende på den 20. gård i Rø Sogn til Svend Tuesen.
Sognepræst Christen Lind i Rø sogn stævnede Laurids Olsen i Klemensker for manglende betaling for en obligation fra dengang han boede i Rø sogn, der dækkede manglende tiende og anden gæld.
Amtskriver og ridefoged Hans Hendrik Schor ønskede dom over sl. Jørgen Ibsens enke i Rutsker for restance for 18 rdr 5 mk 4 sk. Amtskriveren ville ikke anderkende Philip Rasch krav på gården, med mindre at der fandtes dokumentation på frigården. Uanset skulle kongens tilgodeses med landgilde. Gården havde tidligere været drevet af kgl. tolder Mads Olsen.
Hans Jacobsen i Dalegaarden i Rutsker mødte i sagen om gæld på 2 daler 1 mark 1 skilling til Henrik Drejer i København. Drejer havde fået pengene efter skiftet efter Karen Jens Jacobsen. Hans Jacobsen aflagde sin saligheds ed, hvorefter dommeren frikendte ham i sagen.
Amtskriveren og Albert Hartvig havde stævnet Berild Clausen, men stævningsmændene var uden årsag ikke mødt, så de kunne bekræfte stævningen. Berild Clausen kunne ikke acceptere den manglende dokumentation på stævningen og han ville have besked om amtskriveren nu ville føre sagerne og ikke hans fuldmægtig Anders Pedersen. Sagen drejede sig om at bevise, at Berild Clausen var udeblevet to dage fra den kongelige jagt. Vidnerne var Jens Bonesen, Hans Pedersen, Boe Jensen og Mons Pedersen alle fra Nyker. Herredsfogeden måtte følge Berild Clausens påstand og udsætte afhøringerne til stævningsmændene kunne give deres ed på at de havde stævnet Berild Clausen til sagen.
Dom (pag. 196b) afsagt mellem Hans Marchmand af Rønne og Peder Bendsen i Klemensker. Peder Bendsen skulle skylde 5 rd. i kendelsespenge og ægter 4 rd årligt, samt gæld efter sin formand Jens Abrahamsen 8 sdr., samt ægtepenge, som Bendsen havde betalt til markmands svoger Peder Hansen på Blykoppegaard i Nyker sogn. Desuden var der en post som Bendsens broder Hans Bendsen skyldte. Akt i alt en gæld på 30 sdr. 1 mk 8 sk. Dommeren kunne ikke se bevis for kendelsespengene, så her blev Peder Bendsen frikendt. Endvidere kunne Bendsen bevise at der efter skiftebrevet den 13. juli 1690 var sket udlægt til skifteomkostningerne på 8 sdr., så denne post blev han også frikendt for. De manglende ægtepenge blev Bendsen også frikendt for, da der manglede præcise angivelser af hvilke år det drejede sig om.
3. november 1693 Pag. 197b
I sagen mellem Lars Larsen og Birte sl. Mads Olsen Væver mødte Marchman og benægtede, at han skulle have modtaget de 6 sdr. som sagen drejede sig om. Han henviste til skiftet efter borgmester Oluf Svendsen, hvor der skulle fremgå, at han ikke skyldte nogle penge (?)
Philip Rasch henviste til den jordebog, som var udfærdiget efter kommissarierne, hvori det skulle stå, at han disponerede over frigåden.
Albert Hartvig fra Vallensgaard i Nykerbeviste med de to kaldsmænd, at han havde stævnet Berild Clausen til at møde i retten for at høre vidner fortælle, at BC var udeblevet 2 dage fra den kongelige jagt den 3. og 4. august i Almindingen. Oberjæger Hans Georg Seitz og amtstuen havde pålagt Hartvig at pante for udeblivelse i følge jagtforordningen. Første vidne Jens Bonesen fortalte, at han havde hørt ved navneopråb, at Berild Clausen eller nogen for ham, var kommet til jagten. Hans Pedersen i Nyker fortalte at der ved opråbet af Mandtallet ikke var nogen der svarede på Berild Clausens navn, hverken ham selv eller et bud fra ham. På Berilds forespørgsel kunne begge vidner ikke angive dagen nærmere end at det var to dage efter at Albert Hartvig havde slået Berild Clausen. Mons Pedersen fortalte at Albert Hartvig havde oplæst navnene på en rulle af papir, men hvilken rulle der var, vidste han ikke. Dernæst afhørtes Boe Joensen fra Nyker, som heller ikke havde ser hverken Berild Clausen eller hans dreng. Hen kunne ikke fortælle hvor mange folk, der var kommet til jagten.
Berild Clausen ville se den originale rulle, som Hartvig havde læst op fra og desuden mente han, at det ikke var mere end end halv dag efter af Hartvig havde slået Berild Clausen. Hartvig ville svare på næste ting.
10. november 1693 Pag. 199a
Amtskriveren krævede atter den manglende landgildebetaling af Jørgen Ibsens enke i Rutsker og han bad kaptajn Philip Rasch om at søge sit værneting, hvis han mente sig uretfærdig behandlet.
Anders Pedersen af Rutsker bad om at sagen mod Lars Monsen ang. hans pløjning mm på den 4. gårds grund blev frafaldt, da han ikke længere ønskede dom i sagen – parterne var blevet forliget.
Jacob Larsen fra Rønne på sin moders vegne stævnede Laurids Olsen i Klemensker sogn for gæld på 3 daler1 mark 4 sk. Laurids Olsen var tilstede og erkendte denne gæld, hvorfor dommeren straks dømte ham til at betale tillige med sagens omkostninger.
Sagen mellem amtskriveren og Philip Rasch, der er fuldmægtig for Jørgen Ibsens enke optages til doms.
Jens Kieldsen på Albert Hartvigs vegne undskyldte at han ikke kunne komme og svare på de spørgsmål som Berild Clausen havde stillet. Berild Clausen mente ikke at Albert Clausen havde lovlig grund til at udeblive. Han antydede, at der nok slet ikke fandtes en rulle på jagterne, som BC ønskede at se.
24. november 1693 Pag. 199b
Anders Pedersen kom på vegne af Albert Hartvig i sagen om ære “skielderi” af dato 24. november. Han læste højesteretsdommen af 1. september 1686. Desuden læste han amtmandens ordre fra 5. august til Albert Hartvig, som var sandemand for Nyker og Klemensker. Ordren lød på pantning for udeblivelse fra jagten den 1. og 2. jagt i almindingen, hvori blandt Berild Clausen med flere er indført. Berild Clausen var ikke mødt.
Anders Pedersen mødte på justits og kammerråd Evert Krusses vegne og stævnede Markus Hansen i Rø sogn for et vrag eller tømmer med jernbolte, som han og hans medhjælpere skulle have fjernet til sig selv.
Anders Pedersen på justits- og kammerråd Evart Krusses vegne stævnede Peder Monsen fra Riisby i Klemensker og Jens Monsen i Rosendale i Rutsker for at have taget brædder fra et skib, der strandede ved Sandvig og var ført af skipper Svend Hansen Stabech. Henrich Nielsen og Hans Nielsen fra Sandvig blev fremstillet som vidner. De fremlagde sin forklaring på et stykke stemplet papir, som blev læst og påskrevet. Dernæst Hans Hansen i Sandvig, men som havde givet lovligt afbud.
Peder Monsen og Jens Monsen fortalte at de havde hentet dellerne hos Christopher Hansen i Sandvig. De havde købt dem af ham. (Det var ikke alt som blev opbevaret hos byfogeden Hans Jørgensen i Sandvig) Dommeren spurgte de to, hvorfor de havde hentet brædderne om natten og hvorfor de ikke tog den almindelige Rønnevejen tilbage. De havde taget den direkte vej, men kunne ikke svare på, hvorfor det kørte om natten.
8. december 1693 Pag. 201a
Anders Nielsen fra Østerlars tinglyste et pantebrev udgivet af Esper Jensen i Klemensker med sikkerhed i den 28. gård, dat. 22. november 1693.
Læst et afkald udgivet af Laurids Dirchsen til Jens Hansen på den 28. gård i Olsker. Endvidere var afkaldet underskrevet af Hans og Peder Dirchsen, samt Laurids Nielsen i Beckegaarden i Olsker på sin hustru Bodel Dichsdatters vegne, Bendt Andersens i Rutsker på sin hustru Ellene Dirchsdatters vegne og Niels Hansen i Sandvig på sin hustru Karen Dirchsdatters vegne.
Hans Svendsen i Rutsker læste et pantebrev på 100 sdr. udgivet af Peder Jørgensen i Rutsker.
Jens Monsen på den 29. gård i Rutsker stævnede Peder Monsen i Risby i Klemensker for det som han havde fortalt Henrik Nielsen og Hans Nielsen i Sandvig. Han havde fået at vide, at de to deller havde Peder Monsen købt for egne penge af Christopher Hansen i Sandvig. Jens Monsen fortalte at de havde en seddel med angivelse af fyrre deller og da de var blevet antastet af Henrik og Hans Nielsen samt Hans Hansen, havde de fortalt, at de fire deller havde de selv købt. Dommeren afsagde dom og frifandt Jens og Peder Monsen for at have begået noget galt.
Amtmanden ville have nærmere undersøgelser om strandingsgodsets håndtering og ville derfor have Anders Pedersen – på den strandede skipper Svend Andersen Stabechs vegne – skulle afhøre Henrik og Hans Nielsen, samt Hans Hansen. hans Hansen fremlagde en skriftlig vidnesbyrd, som han selv læste op på tinget. Hans Nielsen ville ikke anerkende dette (uden årsag!)
Laurids Lauridsen af Rønne lod læse en missive i hans sag mod sl. Mads Vævers enke i Klemensker.
15. december 1693 Pag. 202b
Dom afsagt mellem amtskriver Schor og sl. Jørgen Ibsens enke på frigården i Rutsker sogn.
Peder Michelsen var blevet anordnet fuldmægtig for Peder Monsen i Risby i Klemensker og Jens Monsen den yngre i Rutsker i den sag, som de vil føre mod Anders Pedersen Fyn. Peder Michelsens udnævnelse af amtmanden skal nok mest ses i forhold til at kongens interesser, som ikke synes at være blevet tilgodeset. Skipper Svend Hansen fuldmagt til Anders Pedersen om at føre hans sag, stred mod loven. Men da herredsfogeden havde dømt de to Peder og Jens Monsen for fri for tiltale, så måtte han også mene, at Peder Michelsens sag ikke var relevant. Anders Pedersen Fyn ville svare på Michelsens anklager på næste ting.
Mads Nielsen på den 47. gård i Klemensker og efterlyste en brunbleget kvie. Der blev udlovet findeløn.
Berild Clausen ønskede at føre vidner i sagen som Albert Hartvig havde startet mod ham.
DOM (pag. 203a) mellem amtskriveren Schor og Jørgen Ibsens enke på første vornedgaard i Rutsker sogn, som kaldes Frigaarden, var der startet en sag om, at enken skylder kongen 18 rd. 5 mk 4 sk for 1691 og 92. Philip Rasch førte sag for at få gården hen til de retmæssige ejere, nemlig afdøde tolder Mads Olsens arvinger. Amtskriveren mente at gården i sin tid havde tilhørt August Dechner. Dommeren dømte enken til at betale og dermed afviste den tidligere tolder Mads Olsens arvinger, at de havde del i gården. Herom måtte de søge særskilt sag på tinget.
12. januar 1694 Pag. 203b
Laurids Hansen i Rø sogn stævnede Oluf Bone i Rø sogn for overfald og “hug og slag med en øxe” den 23. december 1693 på Laurids Hansens søn Hans Larsen. Hans Larsen havde været hos smeden på kvartermester Lars Jensens grund for at “lade beslaa” en hest hos Jens Larsen. Oluf Bone var ikke mødt.
Smeden Jens Larsen fortalte at Oluf Bone var kommet ind i smedjen og slog Hans Larsen i ryggen tre gange med en økse, medens han stod og holdt hestens fod for smeden, der var i gang med at beslå.
Dernæst Hans Hendrich Lylou, der fortalte den samme historie som Jens Larsen smed. Oluf Bone blev tilsagt til at møde på næste ting.
Berild Clausen af Klemensker sogn stævnede Albert Hartvig på Vellensgaard i Nyker for at høre vidner i jagtsagen fra august måned, samt om de usandfærdige ord, som Hartvig var kommet med. Det gjaldt særligt den anden jagt i almindingen, hvor Berild Clausen ville påvise, at vidnerne fra den 3. november talte usandt. Sagen skulle føres til næste ting.
26. januar 1694 Pag. 204b
Anders Pedersen mødte på Albert Hartvigs vegne og ville have dom over Berild Clausen vedr. det æreskrænkende ord, samt hans beskyldninger om ulovlig udpantning. Berild Clausen mente stadig at sagen var uden sandhed, da der ikke blev bevist, at han havde udeblevet fra jagten, og an han ikke havde skældt Albert Hartvig ud. Desuden ville han føre sag mod de ti vidner, samt han mente havde vidnet falsk. Berild Clausen ankede mod Anders Pedersen, som havde omtalt højesteretsdommen mellem Berild Clausens og sl. Peder Zandersen. Højesteretsdommen var blevet ophævet af kongen og lyst død og magtesløst.
Berild Clausen fremstillede et uvildigt vidne, nemlig Jens Andersen, der skulle have været mødt i almindingen, men som havde mødt i Vestermarcher sogn med flere bl.a. også berild Clausen. deres opgave var at drive dyrene ind i almindingen. Berild Clausen var der også på andendagen indtil middag. Om eftermiddagen da der var mandtal, svarede Berild Clausens broder Mogens Clausen på vegne af Berild. BC var redet hjem på grund af “hiemlof”. Om torsdagen var BC ikke mødt, med i stedet for mødte Mons Hansens dreng i hans sted. Dette mente vidnet at Albert Hartvig godt nok vidste.
Dernæst endnu et vidne, Mons Ibsen i Klemensker sogn, som bekræftede Jens Andersen i alt. Lars Hansen i Marevad i Klemensker uden stævning. Han fortalte at han mødte ved Hakkeled i vestermarie sogn og der var Berild Clausen, for at drive dyrene sammen. Næste dag – om onsdagen – mødte han Berild Clausen ved Haldekilde. Senere blev Lars Hansen kommanderet til Rønne. Da han var kommet til Knuds kirkes mark, mødte han igen Berild Clausen, der fortalte at han havde fået sin broder til at overtage sin jagt for ham.
Anders Pedersen bemærkede, at hvad Berild Clausen havde ført vidner om, havde intet med de ærekrænkende ord at gøre. Herredsfogeden ville have alt, hvad der burde siges i denne sag på næste ting, således at han kunne afsige dom.
Anders Pedersen på Evert Kruses vegne ville have Markus Hansen fra Rø sogn til at svare i anklagen om at han og hans medskyldige, skulle have bemægtiget sig gods fra et vrag, der var strandet ud for Rø sogn. I alt 64 små og store jernbolte. Markus Hansen skulle svare på næste ting – uanset ville der blive afgivet dom.
Anders Pedersen på Evert Kruses og skipper Svend Hansen Stabechs vegne ønskede at der skulle afsiges dom i sagen mod Peder Monsen i Klemensker og Jens Monsen den yngre i Rutsker. De brædder som de var kørt bort med skulle tilhøre skipper Stabech. Sidste dag for at afgive forklaring vil være på næste ting.
Bendt Hansen på 67. gård Siesgaard i Klemensker læste et skøde og købebrev udgivet til Hans Bendtsen i Rutsker, dat. 26. januar 1694.
Mads Ibs søn Jep Madsen i Rutsker efterlyste en sort vædder, som han havde mistet en måned før jul.
Dom (pag. 206b) afsagt i sag mellem Phillip Rasch i Rønne og major Caspar Heinrich Westerwalt på Simlegaard. Sagen drejede sig om en æld på 50 rd i 9 år. Med en årlig rente på 3 rd. beløb renten til 27 rd. Altså ialt 87 rd.. Amtskriveren Schor havde betalt 30 rd. Tilbage var gælden 57 rd. Der var i følge regnskab betalt noget og herredsfogeden dømte Westerwalt til at betale 48 rd. 1 mark 1 sk. inden 15 dage.
9. februar 1694 Pag. 207a
For retten kom amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort (Jort) stævnede følgende i Klemensker sogn for jordebogsrestancer: 7. Bendt Aagesen (19 rd 1 mk 4 sk), 17. Lars Andresen (27 rd. 10 sk), 51. Jens Svendsen (30 rd. 2 mk 1 sk) Og i Rutsker sogn: 19. Mons Nielsen (24 rd 1 mk 5 sk). Rø sogn: 27. Poul Hansen (23 rd 5 mk 3 sk). Samtlige gårdmænd blev advaret og de fik respit til næste ting til at betale, ellers ville der ske udlæg i gårdene og at de så reelt ville overgå til kongen.
Anders Pedersen svarede, på Berild Clausen anklage om, at Albert Hartvig havde omtalt en højesteretsdom, som intet havde med den nuværende sag at gøre. Anders Pedersen sagde, at højesteretsdommen mellem Berild Clausen og nu afdøde leutnant Peder Sanderen den 10. december 1687 i høj grad havde noget med Berild Clausens troværdighed at gøre. Berild Clausen havde påstået, at kongen havde tilgivet ham og derved blevet frikendt i sagen, men Anders Pedersens påviste, at omkostningerne på 30 sdr. blev krævet af herredsfogeden og to navngivne mænd og at løjtnantens også havde modtaget frikendelse., men altså Berild Clausen var blevet dømt til at betale omkostningerne. [det er ikke helt forståeligt for mig, da det er svært at følge Anders Pedersens argumenter] Albert Hartvig havde lånt dommen af afdøde leutnant Sandersens dattermand Hans Erichsen på Kyndegaard. Anders Pedersen siger:
“Ogsom Berild Clausen iche allenist dette endog Meget andet meere har ladet i tingbogen indføre, og Særdelis i andre Samlinger lader ord falde, gotfolck til Spot og for haanelse, og allerhelst at saa mangfoldige ord og Spødske glodser af hannam, gifves for Retten, med ulyd og andet tvært imod Lofven som højlig er at beklage, at Mand ej kand faa ført hverken vidner, eller andet I sagen saa udførlig som fornøden var, huilke alle got folk, baade Inden og uden Retten kand hørre, see, og er agte, huor fore Anders Pedersen alleniste efter de vidnesbiyrd, som om skielderiet af Albert Hartvig ført er, begierer dom ….”
AP nævnte at Albert Hartvig ville lade sagen høre på højere steder, da han jo var blevet beordret til at udføre øvrighedens ordre. Broderen Mogens Clausen var mødt for hans faders gård og ikke for Berild Clausen. Vidnerne Jens Bonesen, Mons Pedersen, hans Pedersen og Boe Jonsen i rette lagde et skriftligt indlæg mod Berild Clausen.
Berild Clausen mente, at Anders Pedersen skulle fremlægge dokumentation for, hvor han havde kongens højesteretsdom og øvrige dokumenter. Han mente ikke, som Anders Pedersen havde sagt, at de to vitterlighedsvidner to bogstaver kunne kaldes for underskrifter. Berild Clausen fremlagde en udskrift af Vester herreds ting den 23. november 1693. BC vil fortsætte på næste ting.
Anders Pedersen forsvarer sig mod Berild Clausen. I tingbogen læses herefter:
“Mældede Imod Berild Clausens Indlæg, hvor udi Berild Clausen skriver at Anders Pedersen er en løes person, og hverken hafver givet regnskab til Augustus Dechner, for Amtskriver, eller endsige amptskrifver Hans Hendrich Schor, da som K:M: Byfoget Hr. Hans Olsen Schov”
Anders Pedersen spurgte Berild Clausen om han ikke vidste, at han boede i Rønne og der holder “dug og disk” og betalt byens skatter. Berild Clausen spurgte Hans Olsen hvor længe siden at han havde betalt skat?.
Peder Michelsen bad om udsættelse af sagen vedr. skipper Peder Hansen Stabech.
Anders Pedersen stævnede Hans Jensen på den 60. gård i Klemensker for ikke at have betalt skatter for 1692 og 93 sin husbond, der er korporal Hans Pedersen i Aaker sogn. Gården var lagt til korporalens gage.
Hernæst et aftalebrev mellem brødrene Peder og Hans Bendtsen om den 57. gård i Klemensker. Peder Bendtsen boede på den 65. gård i Klemensker og Hans Bendtsen, der boede i Rutsker. Deres fader Bendt Hansen blev boende og Hans Bendtsen betalte Peder 99 sdr. og dermed overtog den 57. gård, mod at pleje faderen så længe han levede, at Peders kvæg måtte græsse i gården enge. Hvis der skete uheld med at kvæget løb ud i Hans Bendsens korn, skulle det løses økonomisk og ikke føres som retssag. Denne kontrakt blev underskrevet af begge brødre med egen hånd.
Rasmus Jensen af Olsker sogn erklærede sig lovlig stævnet af justitsraad Evert Kruses fuldmægtig Anders Pedersen. Men ingen af de indkaldte vidner var mødt til at fortælle om Rasmus Jensen havde modtaget ulovligt vraggods.
Borgmester Morten Bohn af Hasle havde stævnet en ungkarl i Rutsker for gæld (intet navn). Ingen var mødt.
16. februar 1694 Pag. 209b
Amtskriver Schors fuldmægtig Hans Hjort “opbød” følgende selvejergårde: 7. hvor Bendt Aagesen bor, 17. Lars Andersen, 51. Jens Svendsen alle. I Rø sogn 27. Poul Hansen i Klemensker. Den 19. gård i Rutsker har Mons Nielsen betalt sine restancer “i går”, så han er slettet af listen.
Berild Clausen tilbød at betale restancen for den 17. gård i Klemensker, hvis han måtte få adkomst til gården. Han ville garantere kongens skatter.
Amtskriveren stævnede Esper Espersen på den 6. vornedgaard i Klemensker for restance for 1692 for en ½ tønde torsk eller 2 rd. Der havde været tvivl om skatten på ½ tønde torsk, men amtskriveren ville nu have domstolen til at afgøre sagen. Hans påstand var at der i det mindste skulle betales et tilsvarende pengebeløb.
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede sl. Anders Væboes enke og lauværge. Anklagen lød på at Anders Væbo i 5 års tid havde tilegnet sig den 23. gård i Klemensker, men havde påstået, at han intet havde med gården at gøre i August Dechners tid. Imidlertid viser det sig at han havde udlejet gården i 5 år til Simon Hansen. Derfor ville amtskriveren nu kræve de manglende skatter for perioden i Anders Væbos bo.
Peder Nielsen, på Peder Monsen i Klemensker og Jens Monsen i Rutskers vegne, stævnede strandridder Anders Pedersen Fyn og skipper Svend Hansen Stabel. Sagen drejede sig om de fire fyrrebrædder, som de to var blevet beskyldt for at have stjålet fra et vrag. Jens Monsen fortalte at han og flere andre red til Tejn i Olsker sogn og fulgtes derfra med flere op til Sandvig. Jens og Peder Monsen gik derefter til Christopher Hansen for at købe deller, som han skulle have som sin bjergepart af det strandede skib. Peder Monsen bekræftede forklaringen.
Herredsfogeden efterlyste Markus Hansen til næste ting, således at han kunne “vedgå eller fragå” om han havde taget 64 jernbolte fra et vrag, der var strandet ud for Rø sogn.
Villum Jacobsen fra Rønne stævnede Anders Gregersen i Klemensker sogn for gæld.
Laurids Dichsen i Olsker mødte på herredsfogedens foranledning og fortalte, at han aldrig havde set eller vidst at Rasmus Jensen havde noget med vraget at gøre.
Borgmester Morten Bohn lod ved hjælp af Hans Clausen i Hasle fremvise sin regnskabsbog, således det var ønsket på sidste ting i gældssagen mod Jens Larsen og hans broder.
Albert Hartvig erklærede ved hjælp af Anders Pedersen ønsket om at der skulle afsiges dom i sagen mellem ham og Berild Clausen. Berild Clausen udbad for tredje gang Albert Hartvigs hjemmel til at benytte højesteretsdommen i sagen, hvis dette ikke skete ville han mene, at dommen ikke kunne bruges i denne sag.
2. marts 1694 Pag. 211b
Kongens patent op afholdelse af den almindelige højesteret i 1694 blev oplæst.
Amtskriver Schor lod for tredje gang opbyde de gårde i Klemensker og Rø sogne, der var i restance. Dernæst modtog amtskriveren lud på gårdene og om der er nogen der ville betale restancerne. Berild Clausen lod ved sin broder Mogens Clausen byde på den 17. gård. Berild Clausen ville betale med rede penge.
Jens Svendsen i Klemensker ville betale en del af de resterende skatter på den 51. gård.
Jep Kjøller i Rø sogn stævnede landsdommer Matthias Rasch for hans dom mellem Jep Kjøller og Peder Esbersen i Rø. Hans Clausen i Hasle havde fået oberstens tilladelse at føre sagen for landsdommeren. Hans Clausen påstod at Jep Kjøller ikke havde stævnet landsdommeren korrekt ved ikke at angive hvilken sag han var stævnet til. Hans Clausen forlagt rejsepenge, da han var rejst unødvendig til denne sag.
Borgmester Morten Bohns sag mod Jens Larsen kunne ikke føres, da Jens Larsen ikke var mødt.
Maurids Markmand af Rønne stævnede Jep Jørgensen i Skarpeskade i Klemensker for 4 daler og 4 marks gæld. Jep Kjøller Jørgensen var ikke mødt.
Mogens Clausen mødte på Willum Jacobsens vegne af Rønne og ønskede at Anders Gregersen skulle gøre regnskab med Willum Jacobsen på næste ting.
Berild Clausen lod ved hjælp af sin broder Mogens Clausen bede om udsættelse, da han havde lovligt forfald.
Amtskriver Schors fuldmægtig Hans Hjort stævnede den 43. gårds beboer Anders Hansen i Klemensker for ægter af gården for årene 90, 91, 92 og 93 – i alt 8 rd. Vurderingen er fremkommen efter kommissionen (af 1691) havde vurderet samtlige gårde og udfærdiget en nu jordebog. Anders Hansen lovede at svare på næste ting.
Hans Hjort ønskede dom over Esper Espersen. Esper Espersen var ikke mødt på tinget.
Peder Michelsen på Peder Monsen i Klemensker og unge Jens Monsen på Rutsker vegne, læste en skriftligt indlæg i sagen mellem dem og Anders Pedersens Fyn og skipper Svend Hansen Stabech.
Hans Hjort på amtskriverens vegne lyser sag “in seqventio” mellem ham og Anders Væbos enke.
16. marts 1694 Pag. 213a
Læst kgl. M. forordning om uklarerede regnskaber. Desuden kongens forordning om ægteskabs løfter. Samt KM forordning om afværgelse af overlast og drab. Samt forordning om auktioner og markeder i Danmark og Norge.
Amtskriver Schors fuldmægtig Hans Pedersen (Hjort?) stævnede Anders Hansen fra den 43. gård Skindermyre i Klemensker for ægte-pengerestancer 1690, 91 og 92 i alt 8 rd. Anders Hansen aflagde et skriftligt indlæg i sagen.
Anders Pedersen Fyn ønskede dom afsagt over Markus Hansen i Rø sogn. Endvidere fremlagde Anders Pedersen kammerråd Kruses missive til ham om at forfølge sagen om vrag, samt at der for fremtiden skulle gøres noget ved KMs rettigheder ved strandinger. Markus Hansen var aldrig mødt frem trods talrige stævninger og sagen skulle nu afsiges i sagen.
Peder Espersen fra Rø sogn fik et brev oplæst og indskrevet i tingbogen. Et enslydende brev var overdraget til Jep Kjøller. Det drejede sig om at han og Jep Kjøller var blevet indstævnet for højesteret den 21. oktober 1693. Jep Kjøller havde anklaget Peder Espersen for at have påvirket vidnerne i sagen, der skulle finde sted under Kommissions virke den 13. juni 1692. Peder Espersen skulle have anrettet vidnerne (Svend Tuesen og Niels Brun) et “herligt gæstebud” i hans stue om Femmor Engen, Strandskoven og havegærdet. Således ville Peder Espersen have en fordel under sagen, da han vidste hvad vidnerne ville sige om Jep Kjøllers bosted på den 2. gaards grund, samt Peder Espersens fortov på den 1 vornedsgaard grund (Baadstedsgard). Han vidste derfor, at vidnerne ville sige, at de to grunde altid havde ligget “tilfælligs”. Peder Espersen undskylder og meddeler at han og Jep Kjøller var kommet til enighed, hvilket de på tinget gav hinanden hænder på.
Mathias Rasch, landsdommer mødte for at forsvare landstingsdommen den 14. december 1692 mellem Jep Kjøller og Peder Espersen vedr. “5 Mor engen” og markskel mellem de to gårde. Sagen sluttede i enighed og det besluttedes, at der først kommende mandag skulle afsættes markskel mellem de to gårde, som skulle respekteres af arvingerne og nye ejere af gårdene.
Amtskriverens fuldmægtig havde stævnet Esper Espersen på den 6. vornedgaard i Klemensker for restancer. Det samme skete mod den 5. og den 17. gård og den 51. gård. Endvidere den 27. gård i Rø sogn.
Willum Jacobsen i Rønne fremlagde et specificeret regnskab, der viste at Anders gregersen i Klemensker skyldte forskellige varer (øl og brændevin, brød og fæstensøl, carton) Han havde modtaget en ko som betaling og Anders Gregersen mente også at han havde fået et læs hø. Sagen skulle fortsætte på næste ting.
Herredsfoged optog sagen mod Peder Monsen i Risby i Klemensker og Jens Monsen den yngre i Rutsker.
Albert Hartvig erkendte, at han havde fået højesteretsdommen mellem Sandersen og Berild Clausen af den afdøde Peders Sandersens dattermans skovridder Hans Erichsen
30. marts 1694 Pag. 215b
Amtskriveren læste amtmandens bevilling til By- og herredsfoged Jens Andersen Stege, efter ansøgning, må rejse 8- til 14 dages tid til København og at Hans Olufsen Skov skulle være by-, herreds og Birkefoged i Jens Andersens sted.
Esper Andersen i Rø sogn gav sin broder Peder Andersen en fuldstændig kvittering og afkald på den arv, som stod i den 7. gård, hvor Peder Andersen nu bor.
Landsdommer Mathias Rasch stævnede amtmand og kommandant Johan Didrich von Weetberg med det formål at føre vidner og bevise, at amtmanden havde forsøgt at afsætte landsdommeren. Landsdommerens påstand var, at amtmanden havde forsøgt at miskreditere landsdommerens evner med at støtte sager, der kunne vise dette. Landsdommeren ville nu have at herredets mænd ville stå frem på næste ting og give landsdommerens hans skudsmål. De to stævningsmænd Poul Rasmussen og Hans Monsen havde, på landsdommerens vegne, ud for oberstens/amtmandens dør, råbt stævningen, men obersten ville ikke vide noget deraf, men havde sagt “Landsdommeren hand Flyer i Luften”.
Anders Hansen i Skindermyre i Klemensker forelagde på sin egen og andres vegne, at de som andre kongens bønder ikke skulle yde ægter til amtstuen.
Berild Clausen påstod at Albert Hartvig i Nyker ulovligt havde bragt en højesteretsdom ind i sagen. BC havde betalt alt, hvad der var blevet pålagt ham og han krævede nu, at Albert Hartvigs påstande skulle dømmes som “uhjelmelt”. Dermed ønskede BC dommen afsagt.
[Pag. 216b – 7 ud af 8 stokkemænds bogstaver sat under tingbogens referatet]
13. april 1694 Pag. 216b
Peder Andersen i Rø sogn [7. gård] stævnede ritmester Caspar Hendrich Westerwalt for gæld 35 rd og renter fra den 3. januar 1690. For lånet blev fremvist på tinget to sølvbægre – den ene på 17 lod 1 qvint og den anden på 13 lod og 1 qvint. Peder Andersen ville ikke betale mere end 2 mark 12 sk. for dem (?), Endvidere havde ritmesteren sat en emaljeret guldring med en rød sten, som synes at være af glas. Peder Andersen mente, at denne ring kunne være 2 sdr. værd. Peder Andersen ville nu have pantet tildømt, hvis ikke ritmesteren betalt ham med rede penge, samt sagen omkostninger.
Willum Jacobsen af Rønne ville nu have dom i gældsagen mod Anders Gregersen i Klemensker.
Landsdommer Mathias Rasch mødte for at høre herredets mænd om det var rigtigt, “hvorledes hand sig iche alleniste imod dennem, mens end og imod forige Oberster, Amtmænd oc Commendanter her har verit paa landet forholdet, om de kunde sige, at hand skulde hafue op Sat sig imod Nogen af dem, oc Søgt at giøre Devertion til nogen Revolution eller nogen til u-Rolighed har for Aarsaget, og huordan Landsdommer haffuer skuffet sig i sit Embede siden kand blef Landsdommer, Eftersom velædle og Velbaarne Hr. Obersten, Commandant og Amtmand Johan Diderich von Weetberg, hafuer I sin Underdanigste Memorial for hans kongl. Majst. hannem vrangeligen angifuet Som Hr. Landsdommer for meener Oberst Weetberg aldrig kunde forsvare, Begierte derfor af Nørre Herreds Mænd, de ville foruden afskye eller nogen Persons anseelse, lige som hans forhold hafr verret, givue deres Sandheds Vidnesbyrd, Saa vidt dennem der om Vitterligt er;”
De fremmødte dannermænd “entdregteligen Vandt at saalenge som de hafuer kient Hr. Landsdommer, saa hafues de iche hørdt, seet eller fornemmet, at hand nogen tid, huerken imedens hand var Byens Øfrighed, Raadmand oc Lieutenant, ey heller siden hand er vorden Landsdommers Embede betroed at hafue opsadt sig imod nogen Øfrighed som hafuer verret Landet betroedt, oberster Commendanter eller Amtmænd, eller haft noget med dennem at bestrille uden alt huis goot var, uden alleeniste at dend tid Oberste Martan [Marschall ?] da hand var Commendant, at Hr. Landsdommer, saa og andre de fornemmeste af Landsens Folch giestlig oc verslige hafde nogen Sær tanke til hannem oc sligt Underdanigst angaff for hans kgl. Majst. efter Pligt oc skyldighed huor ofver samme Oberst kom her fra, og ellers om Hr. Landsdommer og her oberster Weetbeerg kunde hafue noget med hin anden at udførre, vistede Indtet om huor udi det kunde bestaa”
Alle kunne “med god samvittighed” siger at landsdommeren havde gjort nogen “Devartion til oprør”, men passet sin opgave som løjtnant i Rønne mv. De kunne give ham et godt Testimonium.
“Ti da dend Svendske stranding skete Anno 1678 imellem den 4. og 5 december om Natten. stod Hr. Landsdommer med det bemeldte Borgerlige Compagnie paa Stranden, Imod alle de Svenske og alt huis der forrettet, skede alt ved Hr. Landsdommers anordning og før enten Commandanten eller nogen anden officer kom til Stranden”
og således forhindrede at de svenske skulle bruge magt som man frygtede. Således var Landsdommeren med i alt der blev gjort ved denne svenske stranding “altid aarvaagen, vinskibelig og oprigtig”. Således var det også med hans eget skib uden betaling ført nogle af de svenske officerer til København, som om det var streng vinter. Og således blev kongen underrettet om svenskernes stranding.
27. april 1694 Pag. 218a
Anders Larsen Smed mødte med folk, der havde interesse i den 19. gård i Olsker. Rasmus Jensen og hans stedbørn i Olsker var blevet enige om kontrakten, som også blev accepteret af Hans og Lars Rasmussen.
Hans Svendsen i Rutsker sogn læste et afkaldsbrev skrevet af Peder Thorsen af Østermarie sogn, Hans Thorsen af Nyker sogn, Jens Monsen den ældre i Rosendale. Samtidigt blev læst et skøde udgivet af hans Torsen i Nyker til Lars Thorsen i Rutsker på den 1. gård i Rutsker. Herredsfogeden ville ikke godkende skødet, da der ikke blev opgivet nogen sum. Dette blev opgivet til 107 sdr. 10 sk. Hans Svendsen kunne ikke godkende skødet og ville have det lyst “død og magtesløs”.
Lars Thorsen stævnede Hans Svendsen i Rutsker med ønske om at den 36. gård i Rutsker skulle synes og vurderes. Det var denne gård som Daniel Barch nu til midfaste skulle fraflytte. Hans Svendsen mente, at det ikke kunne passe at Lars Torsen havde lovlig adkomst til denne gård og at han derfor ikke havde hjemmel til at begære syn af gården. De få penge som Hans Svendsen mente, at Torsen havde stående i gården (17 daler 2 mk 15 sk) tilbød han at betale.
Major Westerwalt kom til retten og erklærede at han ville betale sin gæld til Peder Andersen i Rø sogn. Peder Andersen skulle beholde pantet til de sidste penge var betalt.
11. maj 1694 Pag. 219b
Laurids Thorsen fremlagde, på sin og sin broder Hans’ vegne, et skrift mod deres stedfader Hans Svendsen. Hans Svendsen lovede at svare på næste ting, hvis det ikke var muligt at blive enige forinden. Hans Svendsen bad retten om ikke at godkende skødet på den første gård, med mindre han havde sikkerhed for sine penge. herefter lovede Lars Thorsen Hans Svendsen 100 daler .
Dom (pag. 220a) mellem Anders Pedersen Fyn, som strandinspektør og skipper Sved Stabech og kontraparterne Peder Monsen i Riisby og Jens Monsen i Rutsker. Sagen drejede sig om 4 brædder, som skipperen mente tilhørte hans strandede skibs gods. Da skipperen ikke kunne bevise ejerskabet af de fire brædder, blev de to frikendt.
18. maj 1694 Pag. 220a
Kvartermester Laurids Jensen af Rø sogn stævnede Laurids Michelsen af Rø sogn for nogle ærekrænkende ord mod kvartermesteren. Han skulle have sagt til en del af sognets “bedste bønder” at han havde været hos Laurids Nielsen for at arbejde og at han var blevet spist dyrekød. Laurids Michelsen var ikke mødt. Vidnet Ole Olsen fra Rø sogn fortalte, at han sammen med Laurids Michelsen havde arbejdet og spist hos kvartermesteren. Men han forsikrede at det ikke var dyrekød, de havde fået at æde. Dette ville han afgive sin saligheds ed på. Hans Lauridsen vidnede,at han ikke havde fornemmet noget dyrekøb hos Laurids Jensen.
Dernæst Laurids Hansen af Østerlars kunne også fortælle om sidste års høst, hvor han var hos Svend Tuesen og hjalp til med at meje sammen med Laurids Michelsen. De kom til at tale om mange ting:
“Iblandt anden Deschurs sagde Laurids Hansen, at her er bar rige Bønder i Sognet, da sagde Laurids Michelsen, de har got at være rige, de fornemste Bønder Stielle paa de fattiges beskierm, og quinderne er horrer oc de som horrer iche, de stieller, oc saa sagde Lorends Hansen, siger, iche saa? Jo, sagde Laurids Michelsen, Sallemager konnan malcher mine Kiør i Lindeschoven, da suarede Lars Hansen: Jeg ved de er iche horer, jo sagde Lars Michelsen, Laurids Jensen hafuer mangen gang liget hos Laurids Hans Quinde, oc de satte huer andre stæfne udi Lindeschofuen naar de ville Mødes. Videre vidste hand iche”.
Svend Tuesen af Rø sogn vidnede som Lars Jensen. Han bekræftede ordene, som Laurids Michelsen havde sagt, medens de “strøgde deres Seisser”
Laurids Michelsen blev pålagt at møde på næste ting.
25. maj 1694 Pag. 221a
Læst kgl. forordning om indløsningspenge for kvæg og bæster, der blev fanget på indhegnede marker.
Læst forordning om “op gælt” af Specie Rb (?)
Læst forordning om vexler som blev udgivet i længere tid end end loven tillader.
Læst forordning om kapitaler på livrente, Hafbia 17. marts 1694.
Anders Pedersen Fyn af Rønne stævnede Simon Hansen på 2. gård i Olsker for manglende landgilde af den 2. gård i 1693 som var blevet tildelt corporal til hest Evert Olsen, som så igen var blevet overdraget til Anders Pedersen Fyn.
Peder Andersen på den 21. gård i Klemensker stævnede Jens Møller og Oluf Pedersen på Toftegaarden i Klemensker. Bendix Jacobsen i Østerlars, Hans Andersen i Klemensker og Simon Hansen ønskede at den 21. gård skulle synes den 2. juni af otte mand, sætte gård og jord i værdi, således alle søskende vidste hvad det tilkom dem.
Kvartermester Laurids Jensen i Rø sogn ønskede at Laurids Michelsen ville svare på hans anklage på sidste ting. Laurids Michelsen havde intet at sige, da alt hvad der var fremkommet var usandt. Han havde aldrig sagt noget om tyveri eller om horeri med hans kvinde. Laurids Jensen spurgte Laurids Michelse om ahnvidste om noget horeri som han (Laurids Jensen) skulle have begået med Laurids Hansens kvinde. “formedelst Berild Clausens fuldskab oc tumult, som han giorde her for retten, saa kunde her intet videre føres i denne Sag. Mens formedelst Berild Clausens ubluelig oc uforskammede ord, som hand brugte saavel i mod Herredsfogeden oc Retten saa Ingen lyd blef gifuen, hvor fore herredsfogden vil hafue sig denne sag for beholden. I mod Berild Clausen, formedelst denne tumult som Berild Clausen havde giort i denne sag, saa kunde Laurids Jensen i dag ej faa ført Vidner.”
Peder Monsen i Knudsker gav sin svoger Hans Bendsen fuldkommen kvittering og afkald for hans hustrus arv af den 67. gård i Klemensker sogn – 28 daler.
Amtskriver Schor ophævede sagen mod sl. Anders Væbos arvinger ang. den 23. gård i Klemensker efter at have gennemgået regnskaberne og fundet, at Simon Hansen havde betalt for 85, 86, og 87, samt at Anders Væbo på tinget den 16. marts 1688 havde erklæret, at han ingen skilling havde i den gård.
9. juni 1694 Pag. 222a
Amtskriveren stævnede restanter i Klemensker sogn for årene 1692 og 93:
3. Laurids Hansen for 93. 7-2-12
4. Laurids Olsen for 93 4rd 5 mark 12 sk.
5. Aage Bendsen – for 92: 5-0-5 og for 93: 4-5-0
6. Peder Hansen – for 93. 5-3-12
7. Bendt Aagesen og 92: 7-2-12 og for 93: 12-1-4
8. Niels Bendsen rester for den halve landgilde for 93: 3-3-1
10. Mons Monsen for 93: 4-4-15
12. Laurids Rasmussen for 93: 9-0-12
13. Jens Monsen har betalr sin restance for 93
14. 15. Peder Hansen for 93: 11-3-12
17. Laurids Andersen for 92: 11-4-15 og for 93: 14-5-9
18. Niels Monsen er ej stævnet
19. Anders Hansen for 93: 1-2-8 for halv jordebogsskat efter hans fæstebrev
21. Jørgen Espersen for 93: 4-3-3
23. Isach Vallentinsen for 93: 7-1-8
26. Hans Jensen for 93: 6-2-1
28. Esper Jensen for 93: 7-3-7
30. Hans Madsen for 93: 10-1-9
31. Hans Madsen for 92: 6-1-3 for 93: 3-1-5
32. Anders gregersen for 92: 11-1-9 og 93: 15-3-15
33. Laurids Jensen for 93: ?-2-15
34. Anders Pedersen for 93: 15-2-12
36: Hans Andersen for 93: 6-2-12
37. Hans Monsen for 93: 3-3-8
38. Oluf Madsen for 93: 5-1-4
40. Peder Hansen for 93: 3-2-12
41. Laurids Andersen for 93: 6-2-8
42. Esper madsen for 92: 14-4-8 og for 93: 14-1-0
45. Laurids Hansen for 92: 14-4-8 og for 93: 4-1-7
46: Laurids Hansen for 93: 6-5-12
47. Mads Nielsen for 93: 6-5-0
49. Hans Hansen for 93: 8-1-10
50. Hans Kofoed for 93: 0-1-15
51. Jens Svendsen for 92: 19-1-5 og for 93: 10-3-1
52. Mons Ibsen for 93: 4-1-5
54. Niels Larsen for 93: 7-1-2
55. Hans Rasmussen for 92: 1-1-11 og 93: 7-1-4
57. Jørgen Hansens enke for 89: 8-4-3 og for 93 5-1-6
63. Hans Andersen for 93: 0-1-15
64. Laurids Andersen nu Rasmus Erichsen for 63: 14-0-14 og han skyldte ogs for den 49. gård i Vestermarie sogn for 92: 0-2-4
Vorneder
1. Peder Pedersen for 93: 6-2-8
2. Peder Jørgensen bero med restancerne.
4. Anders Kure for 93: 11-5-13
5. Jep Jørgensen for 92: 8-5-12 og for 93: 6-2-4
6. Esper Espersen for 92: 1-4-2 for 93: 6-5-2
7. Jørgen Pedersen for 93: 3-4-3
8. Anders Hansen for 93: 7-0-10
10. Berild Clausen for 93: 10-3-3
11. Niels Jensen for 93: 4-4-9
12. Anders Christensen for 93: 3-4-4
14. Anderse Pedersen for 93: 4-0-14
15. Jens Andersen for 92: 8-4-4 for 93: 14-0-3
kirkebønderne havde bedt om fritagelse for ægter da de ydede ægter til kirken
Rutsker sogn:
4. Anders Pedersen for 93: 10-4-6
5. Laurids Svendsen for 93: 7-2-11
6. Jørn Pedersen for 93: 4-0-7
7. Mads Ibsen for 10-1-8
8. Anders Hansen for Aa 89: 0-1-15
9. Christen Rasmussen – 12-1-2 for 93
10- Lars Monsen 9-1-15
13. Christen Pedersen for 93: 6-2-9
14. David Mortensen – for 93: 7-4-14
15. Niels Albertsen – 7-1-1
19. Mons Nielsen for 93: 15-4-1
20. Peder Hansen – 6-2-10
23. Michel Hansen for den halve landgilde 6-3-5
26. Mons Olsen 8-5-9
30. Claus Clausen 6-2-10
31. Laurids Hansen for 93: 7-1-7
33. Anders hansen – 6-3-5
34. Hans Jensen 8-1-2
35. Hans Pedersen – 7-5-0
38. Hans Jørgensen og Jacob Hansen 6-0-10
40. Niels Jørgensen og Jacob Hansen – 6-0-10
41. Peder Andersen for 93: 7-1-1
42. Esper Hansen og Laurids Jensen 8-03
43. Jep Jørgensen for 92. 3-5-15 for 93: 7-3-10
47. Poul Arristsen for 93. 7-5-1
Vorneder
3. Erich Pedersen for 93: 9-1-4
4. Lars Larsen 11-0-11
5. Peder Hansen – 6-3-4
6. Hans Jensen – 2-0-0
7. Niels hansen – 4-0-12
8. berild hansen 2 rd.
Vang
1. Rasmus Pedersen skylder for 89, 90, 91, 92, 93 – 2-2-0, 2. Niels Kaars rester for årene 3-2-0, 3. Peder Hansen – 3-2-0, 4. Hans Mangelser 3-2-0, 5. Michel Olsen – 3-2-0, 6. Peder Larsen 3-2-0,7. Peder Monsen 3-2-0, 8. Ellene Ole Pedersens 3-2-0, 9. Marte Hogens 3-2-0, 10. Mads Gunnersen 3-2-0
Olsker
2. Simon Hansen 0-1-15
4. Niels Nielsen, knægtepenge for 93 0-1-11
6. Laurids Hendrichsen for 92.: 0-8-1 for 93: 6-5-1
14. Jens Pedersen – 6-3-3
15. Laurids Dirichsen – 7-1-11
17. Jens Pedersen 6-3-3
19. Rasmus Jensen – 7-1-10
23. Peder Rasmussen – 6-3-2
24. jens Olsen 4-0-4
26. Henning Kiøller 7-1-11
28. Jens hansen beroer indtil videre
31. Andersen Jørgensen for 92: 26-5-4 og for 93. 11-0-0
32. Peder Madsen for den halve landgilde 4-1-2
34. Morten Jensen – 6-5-
vorneder
2. Laurids Hansen for 93. 3-0-3 og for 91 for den 21. gård i Nyker 2-4-4
3. Niels Hansen 2 rd.
4. Lars Ødbersen for 93: 5-0-2
6. Jens Hansen – 7-0-15
Tejn: et fiskerleje 1. Lars Nielsen 7-1-12 for 89,90,91 og 92. 2 Hans Hansen 7-1-12, 3. Lars Pedersen 7-1-12, 4. Svend Svendsen 7-1-12, 5. Ødber Larsen 7-1-12
Rø sogn
1. Hans Pedersen for 93 4-3-3
3. Fredrich Hansen for 93: 9-3-12
5. Peder Olsen 8-0-2
6. Esber Ibsen 8-3-15
8. Hans Hansen 9-5-5
9. Hans Jensen 4-5-9
10. Hans Christensen 5-3-14
11. Niels Hansen 5-3-7
13. Peder Hansen 8-5-15
14. Jep Jensen – 12-0-12
16. Rasmus Jørgensens enke 9-5-0
20. Jens Rasmussen for 92: 2-3-15 for 93: 6-4-7
24. Hartvig Andersen for 93: 4-4-14
25. Niels Hartvig 4-0-9
26. Mons Olsen for 92: 3-3-9 og for 93: 9–3-0
27. Pouel Hansen for 92: 13-0-15 for 93: 6-0-6
vorneder
1. Peder Espersen 2-4-15 (har indstævnet kravet til landstinget)
2. Jep Andersen 4-0-13
3. Joen Knegt 3-3-11
4. Ole Pedersen for 92: 2-0-0
5. Jens Pedersen Sadelmager 3-3-11
6. Laurids Jensen for 92: ægtepenge for 2 rd og for 93 4 rd.
7. ægtepenge for 93 2 rd
8. Hans Hendrichsen 4-5-14
9. Morten Larsen 3-3-11
Amtskriveren truede med dom til alle dem der ikke havde betalt inden 14 dage.
Laurids Jensen af Rø sogn udslød sit svar imod Laurids Michelsen til næste ting.
Hans Rasmussen fra Klemensker stævnede Niels Hartvig på den 25. gård for ikke at have fulgt udsættelsen af gården inden midfaste. Niels Hartvig mente ikke, at han havde blevet udsat lovligt og at han derfor ikke kunne acceptere, at han blev udsat med magt.
Oluf Pedersen ville bevise med kaldsmændene at Peder andersen var blevet udsat Peder Andersen på den 21, gård i Klemensker på tre af hinanden følgende fredage. Peder Andersen sagde, at nok var han blevet opsagt, men ikke af Oluf Pedersen eller på hans vegne. (?)
DOM afsagt den 13.april 1694 mellem Anders Pedersen Fyn og Markus Hansen af Rø sogn. Anders Pedersen havde sagsøgt som Strandinspektør på vegne af Edvart Kruse, som havde strandforpagtningen i Nørre Herred. Anklagen mod Markus Hansen gik på hans tilegnelse af 64 jernbolte fra et vrag uden at have gjort regnskab til Hr. Kruse for det. Markus Hansen var blev indkaldt flere gange for retten, men han mødte ikke. Han blev dømt til at aflevere de 64 bolte eller betale 1 sdr. samt sagens omkostninger.
15. juni 1694 Pag. 224a
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort havde stævnet Peder Espersen i Rø sogn. Sagen kunne ikke føres, da tingbudene havde glemt at udføre stævningen.
Laurids Thorsen i Rutsker sogn havde indkaldt Hans Svendsen på den 2. gård i Klemensker vedr. hans gård. Hans Svendsen nægtede at være lovligt indstævnet og sagen kunne ikke føres, da kun en af de to stævningsmænd var tilstede i retten og altså ikke kunne bekræfte stævningen.
Kvartermester Laurids Jensen i Rø sogn aflagde en skriftlig redegørelse – Laurids Michelsen ville svare på næste ting. Laurids Jensen spurgte Laurids Michelsen om han kunne sige noget om kvartermesteren og hans hustru uærlighed? Dette måtte Laurids Michelsen ikke svare på for Berild Clausen, der sagde, efter at han havde taget Laurids Michelsen ved armen, at dette ikke vedkom sagen. Laurids Jensen bad tingbudene at huske dette optrin.
Oluf Pedersen på den 21. gård i Klemensker aflagde sit skriftlige redegørelse for gården. Formanden ville svare på næste ting.
Albert Hartvig ophævede den “kunstige” skældsords-sag mod Berild Clausen.
22. juni 1694 Pag. 225a
Amtskriverens sag mod restancehavende herredsmænd blev dømt skyldige, da ingen havde forsøgt at modbevise deres sag. Alle kirkeboliger skulle betale til amtskriveren inden 15 dage.
Oberst og amtmand von Wetberg var ikke tilstede, men blev repræsenteret af Anders Tiisen af Svaneke. Amtskriveren ville have tingsvidne på hvilke forarmede bønder, der fandtes i Nørre Herred med restancer for 1693. Ligningsmænd fra hvert sogn valgtes. Fra Klemensker: Unge Mons Monsen, Peder Monsen, Laurids Andersen i Skinderby og Peder Hansen under sandemand. Fra Rutsker: Mads Ibsen, Erich Pedersen, hans Svendsen og Jens Monsaen, Fra Olsker: Jørgen Pedersen, Laurids Nielsen, Laurids Dirichsen, 28 Jens Hansen. Fra Rø sogn: Jep Kjøller sandemand Peder Hansen og Laurids Jensen.
Forarmede bønder i Klemensker var:
3. Lars Hansen havde mistet sit kvæg og han havde fået ringe korn af sin sæd og er således i størt armod og kan ikke betale sin restance på 7 rd 2 mark 11 sk og for 91 og 92 5 rd 1 mk 13 sk
4. Laurids Olsen, havde antaget gården for halv landgilde, men da han kvæg og bæster var døde, kunne han ikke betale sin restance på 2 rd.
5. Aage Bendsen havde også antaget gården for halv landgilde og halv ægter. Gården har stået øde længe og han havde haft misvækst på sit korn og kan ikke betale sine 3 rd.
6. Peder Hansen er en gammel vanfør og har lidt skade på sit kvæg og kan ikke betale 2 rd.
7. Bendt Aagesen bor på en meget ringe bolig og er meget fattig, så han kan ikke betale den halve landgilde, ægter og knægtepenge.
8. Niels Bendsen har fæstet gården for halv skat, kan ikke betale den anden halve, da gården var meget ringe.
10. Mons Monsen har mistet en del kvæg kan ikke betale ægter 2 rd.
12. Hans Hansens enke er fattig og arm og kan ikke betale de resterende 4 rd.
13. Jens Monsen havde fæstet for halv skat. Den anden halve kunne han ikke betale.
14. og 15. Peder Hansen er en øde steel. han havde mistet en del af sit kvæg kan ikke betale de resterende 4 rd.
17. Laurids Andersen er ganske fattig og arm og en del af has´ns kvæg er døde, så han ikke kan betale.
18. Niels Monsen er fæstet for halv landgilde mm og kan ikke betale den anden halvde del.
23. Hans Valentinsen er fattig og havde lidt skade på sit korn og kan ikke betale de resterende 2 rd.
26. Hans Jensens enke er fattig og kan heller ikke betale de 2 rd.
28. Esper Jensen bor ved lyngsiden og hans korn ædes af dyrene og tilmed havde han mistet en del af sit kvæg og kan derfor ikke betale de resterende 3 rd.
30. Hans Madsen havde mistet en del af sit kvæg og kan ikke betale sin ægter 2 rd.
31. Hans Madsen skylder den halve landgilde og han kan ikke betale pgra sit ringe “steel”, som i “langsommelig” tid havde stået øde
34. Anders Pedersen er vandfør og han havde mistet sit kvæg og kan derfor ikke betale
37. Hans Monsen er antaget for halv landgilde og han kan ikke betale den anden halvdel.
38. beboes af Ole Madsen, som betaler halv landgilde,
39. er ganske øde
40. Peder Hansen har antaget gården for halv landgilde mm og kan ikke betale mere.
42. Esper Madsen. hans kvæg og bæster er døde: Sat langt tilbage og kan ikke betale
45. Kaldes Carlsgaarden er er antaget for halv landgilde ag Laurids Hansen. han kan ikke betale mere da jorden er ringe.
49. Hans Hansen er en gammel fattig og forarmet mand og kan ikke betale de resterende 3 rd.
51. Jens Svendsen bor på en ringe gård og han havde mistet sit kvæg og bæster, hvorfor han også rester for årene 90, 91, 92 i alt 26 rd. 1 mk 5 sk.
52. fæstet af Mons Ibsen for halv landgilde mm, den anden halve kan han ikke betale.
53, Kaldes Smedegaarden og som står øde
54. Niels Lauridsen har mistet sit kvæg kan ikke betale 3 rd.
55. Hans Rasmussen er fattig og forarmet efter at have haft misvækst på kornet
57. Niels Jørgensen skylder for 89 8 rd 4 mk og er så forarmet, at han intet kan betale
59. er fæstet for halv landgilde fra 92 fra at have stået øde. 20 stolperum er opbygget og derfor har fået frihed for landgilde i 93
64. Rasmus Erichsen er ganske fattig formedelst hans kvæg døde og stor misvækst på kornet og kan derfor ikke betale sin halvde landgilde.
Vorneder
1. Peder pedersen er kirkebode og giver sine ægter til kirken og kan ikke betale 2 rd.
2. Peder Jørgensens gård er brændt ned og er ganske forarmet således at han ikke kan betale noget for 93.
6. Esper Espersen fæstet for halv landgilde
7. Jørgen Pedersen er kirkebonde og gør ægter til kirken og derfor ikke betale 2 rd. i ægter.
8. Anders Hansen har lidt skade på sit kvæg og kan ikke betale 2 rd.
11. Niels Jensen er fattig og forarmet kan ikke betale 2 rd. i ægter
12. Anders Gregersen er for nogle år siden brændt og kan ikke betale ægter.
14. Anders Pedersen er for armet kan ikke betale ægter 2 rd.
15. Jens Andersen hans kvæg er dødt og er kommet i armod, kan intet betale.
Tvende huse i sognet som står anført i jordebogen er ikke til at finde.
Rutsker sogn:
4. Anders Pedersen er fattig og mistet sit kvæg og kunne ikke betale sine restancer på 6 rd.
5. Laurids Svendsen er meget forarmet og hans kvæg var døde og derfor kunne han ikke betale ægterne på 2 rd.
6. Jørgen Pedersen har et ganske ringe bo og havde haft misvækst på hans korn og kunne ikke betale restancerne 4 rd 7 sk.
9. Christen Rasmussen bor på et ringe bo og er meget fattig og kunne ikke betale restancer 4 rd.
10. Laurids Monsen er fattig og har en ringe ejendom og kan ikke betale4 rd.
11. Morten Søfrensen havde fæstet gården med frihed for at betale i 93 da det var en øde gård.
16. Borregaarden er antaget for halv landgilde mere kunne ikke inddrives.
17. Antaget af Hans Svendsen for halv landgilde
19. Mons Nielsen kan ikke betale 6 rd.
2. Peder Hansen har mistet sit kvæg og er kommet i armod. Kan ikke betale ægter 2 rd.
23. Michel Hansen er i største armod og havde flyttet fra gården
24. øde
25. øde
26. Mons Olsen kanikke betale ægter 2 rd.
30. Claus Clausen er forarmet og kan ikke betale ægter 2 rd.
31. Lars Hansen er forarmet og kan ikke betale ægter 2 rd.
32. øde steel
33. Anders Hansen har mistet en del af sit kvæg og kan ikke betale ægter 2 rd.
35. Hans Pedersen er en fattig forarmet mand og kan ikke betale ægter 2 rd. og kan ikke betale 1 rd 2 mk 5 sk.
38. Hans Hansen er fattig og vanfør
40. hans Jørgensen kan ikke betale ægter 2 rd.
41. Peder Andersen er fattig og kan ikke betale ægter 2 rd.
42. Laurids Hansen har mistet en del af sit kvæg og lidt skade på sit korn – kan ikke betale 4 rd.
43. Jep Jørgensen havde antaget gården for halv landgilde mm, pgra armod kan han ikke betale 4 rd.
44. fæstet af Jens Kieldsen for otting smør
47. Pouls Arridsen har mistet en del af sit kvæg og kan derfor ikke betale ægter 2 rd.
vorneder
3. Erich Pedersen er fattig og kan ikke betale ægter 2 rd.
4. Laurids Lauridsen er fattig og kan ikke betale ægter 2 rd.
5. Peder Hansen er kirkebonde og yder ægter til kirken og kan derfor ikke betale ægter til amtskriveren
6. Hans Jensen er kirkebonde og yder ægter til kirken og kan derfor ikke betale ægter
8. Berild Hansen er kirkebonde og kan ikke betale ægter 2 rd. da han yder ægter til kirken
Vang er et fiskerleje hvor der bor nogle fattige folk som intet havde noget til at betale restancer med. Det gælder for 89,90, 91, 92 og 93 årligt 4 rd 4 mk, hvilket bliver for 5 år 23 rd. 2 mk.
Olsker sogn
6. Laurids hendrichsen er en forarmet mand kan ikke betale ægter 2 rd.
10 er øde
14. Jens Monsen er gammel og vanfør og sengeliggende og kan ikke betale sine restancer på 7 rd 2 mk 4 sk
17. Jens Pedersen er fattig og vanfør og kan ikke betale sine ægter 2 rd.
19. Rasmus Jensen er fattig og kan ikke betale ægter 2 rd.
26. Henning Kiøller har mistet en stor del a sit kvæg kan ikke betale restancer 3 rd.
29. øde
31. Anders Jørgensen er meget fattig og mistet sit kvg og har intet korn fået af siin sæd hvorfor han ikke kan betale for 93, således også for 90, 91, og 92 i alt 28 rd. Han ejer intet.
32. Peder Madsen fæstet for halv landgilde
vorneder
3. Niels Hansen kirkebonde og betaler ægter til kirken og kan derfor ikke betale ægter til kongen
4. Laurids Ødbersen kirkebonde og betaler ægter til kirken og kan derfor ikke betale ægter til kongen
6. Laurids Hansen fæstet for halv landgilde
Tejn er et fiskerlejer og rester for 89, 90, 91, 92, 93 årligt 5 rd 5 rd. er tilsammen 29 rd. 1 mk
Rø sogn
1. Hans Pedersen er fæstet for halv landgilde
3. Frederik Hansen er fattig og forarmet da han havde miste en del af sit kvæg, kan ikke betale ægter 2 rd.
13. Peder Hansen er fattig og forarmet mand og har haft misvækst og kan ikke betale sine restancer på 4 d.
14. Jep Jensen er ganske armod og hans kvæg er døde, så han hverken ejer ko eller so. Kan ikke betale restancer 3 rd 2 mk 6 sk for 92 og skylder alt i 93.
16. Rasmus Jørgensens enke er fattig og kan ikke betale ægter 2 rd.
19. øde, men er nu fæstet for en fjerdedel landgilde.
20. Jens Rasmussen er flyttet fra gården på grund af armod kan ikke betale restance for 93 på 6 rd 4 mk 7 sk
22. Kaldes Skierpinge, betales kun kontribution
26. Mons Olsen er fattig mand og kan ikke betale sine restancer på 6 rd.
27. Poul hansen er ganske fattig og bor på en ringe gård og kan ej betale restance på 6 rd.
vorneder
2. Jep Andersen er fattig og kan ikke betale restancer 2 rd.
3. Joen Knegt er kirkebonde som giver ægter til kirken og derfor ikke skal betale ægtepenge 2 rd.
4. Ole Pedersen er kirkebonde som giver ægter til kirken og derfor ikke skal betale ægtepenge 2 rd.
5. Jens Sadelmager er kirkebonde som giver ægter til kirken og derfor ikke skal betale ægtepenge 2 rd.
8. Hans Hendrichsen er fattig har lidt stor skade på sit kvæg og kan ikke betale 3 rd.
9. Morten Larsen er kirkebonde som giver ægter til kirken og derfor ikke skal betale ægtepenge 2 rd.
Samtlige stokkemænd aflagde ed på, at der ikke var faldet lejermålsbøder eller andre uvisse indtægter i 1693.
Amtskriveren spurgte de fire forordnede klemenskerbønder om forklaring på de to huse/gårde, som stod i jordebogen, tidligere var henført til Peder Nielsen og Lars Hansen. Samtlige aflagde ed på at de i mands minde ikke havde hørt eller set noget til husene.
Amtskriveren valgte 8 mænd til at granske den bygning som Peder Espersen havde bygget på sin grund (1. vorned i Rø) Byggeriet skal synes for at se om det ligger til gene for nåboerne eneten for deres kvæg eller kirkegang.
Herredsfogeden ophævede retten formedelst solens nedgang.
6. juli 1694 Pag. 228b
Poul Anker sognepræst til Hasle og Rutsker lod læse et pantebrev udgivet til ham af Peder Ibsen i Vestermarie sogn med pant i noget jord i Hasle byvang.
Amtskriveren med hans fuldmægtig Hans Hjort stævnede Berild Clausen for ærekrænkende ord mod amtskriveren på herredstinget den 23. juni. Da ikke alle vidner kunne komme til denne dag udsattes sagen til næste ting. Berild Clausen ville have stævningsmændene fremvist, da han mente, at stævningen ikke var lovlig. Endvidere ville han havde Hans Hjorts fuldmagt af amtskriveren før han accepterede sagen.
Formanden til undersøgelsen af Peder Espersens hus i Rø fremstillede Poul Hansen i Melsted og Laurids Didrichsen i Olsker.
Poul Hansen havde været en del på Myregaard i Olsker, hvor Lars Jensen nu bor. Han havde været på åstedet ved besigtigelsen af marken, hvor Peder Espersen havde ladet bygge et hus. Poul Hansen havde hørt fra sin salige fader, at den tilhørte Myregaard. Endvidere sagde Poul Hansen at vejen eller stien, der gik langs Mons Madsens eng lige fra husets nordvestende ikke tidligere havde eksisteret. Om sommeren “efter ævret var opgivet” gik der en vej over Jens Hansens, Mons Madsens enge, men efter huset blev bygget skulle man drive kvæget udenom.
Lars Dirichsen af Olsker bekræftede Poul Hansens oplysninger og supplerede at Krakeng, som lå sydvest for huset tilhørt 28. Jens Hansens Hollændergaard til et gammel die. Mod nord tilhørte marken Mons madsen og Øst Peder Esbersens ejendom. I Peder Espersens hus boede Jens Pedersen, hvis kvæg gik på den 28. gårds jord.
Peder Espersen mente ikke, at han var blevet stævnet til en sag om markskel, men om husets generede nogen.
Amtskriverens fuldmægtig stævnede Mons Madsen på Dalegaard i Olsker (35. gård) for den “excequeringmåde” som han og to andre havde udført på den 17. gård i Vestermarie den 25. juni., hvor Arrist Ibsen boede. Arrist Ibsen var en fattig mand og en executionen var sket uden ordre. [Det må være en anklage om selvtægt, som Mons Madsen har udført] Eksekutionen var sket på en militærisk måde. Mons Madsen var ikke mødt.
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede forrige herredsfoged Henrik Johansen Pops arvinger vedr. forhold på den 28. gård i Rutsker, den gård hvor nu Jens Monsen bor. Pop havde været assigneret til at oppebære bondeskatterne, landgilde for årene 90 og 91. Arvingerne havde påstået, at han ikke havde fået pengene. Jens Monsen var indkaldt for at fremvise alle sine kvitteringer på betalingerne af disse afgifter, således man kunne se hvem, der havde modtaget pengene. Efter kvitteringerne havde Monsen betalt skatterne som han skulle.
Peder Andersen og Hans Andersen i Klemensker og Bendix Jacobsen i Østerlars fremlagde en skriftlig redegørelse ang. den 21. gård.
Læst en anklage fra Hr. Chresten (Røs sognepræst) om at Svend Tuesen havde hugget nogle aske- og egetræer i præstens skov.
Berild Clausen mødte på Laurids Michelsens vegne og ville svare på anklagen fra kvartermester Laurids Jensens anklage for ærekrænkende ord, som skulle have fundet sted for nogle år siden. Laurids Michelsen nægtede alt om at han skulle have talt ilde om nogen mand eller kvinde i Rø sogn eller andre steder. Laurids Nielsen ville svare på næste ting.
Rasmus Erichsen i Rø sogn stævnede Esper Ibsen på den 6. gård i Rø sogn. Esper Ibsen mente ikke at han havde nogen gård som han havde fæstet af Rasmus Erichsen, men fremlagde sit stedsmålsbrev, dateret den 16. maj 1685. Rasmus Erichsen ville have en kopi af stedsmålsbrevet og svare på næste ting.
Laurids Hansen på Klint i Vestermarie stævnede Lars Hansen, men da den ene af de to kaldsmænd ikke var mødt, kunne sagen ikke føres.
Otte mands forretningen (pag. 230 a) på Peder Espersens hus i Rø sogn den 30. juni 1694. Sagen var påanket af naboerne Jens Hansen på den 28. gård, Laurids Jensen på Myregaard den 30. gård Mons Madsen af Olsker sogn, Hans Pedersen, Jep Kiøller og Markus Hansen i Rø sogn. Naboerne havde anklaget Peder Espersen at have bygget huset på en eng, hvor der ikke tidligere havde været noget nygning. Ejeren Peder Esbersen var mødt, men ikke husets beboer Jens Pedersen. Han kunne derfor ikke afhøres om han havde indgærdet grunden i den årrække, hvor han havde boet der. Peder Andersen af Rø sogn fremlagde en skriftligt indlæg, der viste at huset lå på lodsegernes indmark, hvilket bekræftedes af Laurids Dirichsen, Peder Dirichsen i Olsker og Poul Hansen i Melsted. Beboeren skulle have ladet sit kvæg vogte på naboernes marker i sær den 28. gårds grund kaldet Krakengen, som ligger syd for huset. Han havde også ladet sit kvæg på på Myregaardens eng, der lå ved siden af Krak-engen. Laurids Jensen på Myregaard kunne bevise, at forgængerne på hans gård havde brugt engen som sit. han anklagede også jens Pedersen for at drive sit kvæg over sine marker uden tilladelse. Naboernes påstand om at dette hus er lagt således at vejen eller stien til huset går over deres mark. Huset ligger sydvest for den 28. gård Jens Hansens eng, nok op til dette hus – 63 skridt vest for. Fra 30. Mons Madsens eng -67 skridt. Nordvest fra Myre Gaardens tilliggende eng – 25 skridt. Nord fra Hans Pedersens eng – 52 skridt. Nordvest fra Laurids Jensens jord op til huset var der 80 skridt. Østen for Hans Pedersens haurejord op til huset var der 180 skrift. Endnu findes Jens Hansens jord og eng næst op til Hans Pedersens jord en kant til sydøst i en afstand på 140 skridt. Sydøst fra Markus Hansens eng op til huset var der 42 skridt. Og syd for Myregaardens eng til huset er der 133 skridt [det omtalte hus kan være Klippegaard] Huset havde stået der i omkring 10 år og den eneste der havde boet der var Jens Pedersen. Lodsejerne havde ikke tidligere været opmærksom på problemet og huset havde derfor vundet en form for hævd.
20. juli 1694 Pag. 231a
Oberstløjtnant Buggenhagen stævnede Mons Ibsen i Klemensker for resterende skat til Buggenhagen. Han blev stævnet til at komme og vise sin kvitteringsbog. Det ville han gøre på næste ting.
Læst et pantebrev på den 36. gård i Rutsker udgivet af major Westervalt.
Holtsførster Hans Christensen stævnede den 7. gårds Hans Hansen i Olsker for at have hugget et egetræ uden anvisning og tilladelse i Hammershus tilliggende grund. Hans Hansen mente, at træet havde stået på hans grund og ikke kongens. Holtsførsten ville have otte mænd til at skønnes træets placering og hvor stort træet havde været.
Holtsførsteren stævnede Jacob Andersen i Klemensker sogn for et par pistoler som Jacob Andersen havde lånt af major Westerwalt. Holtsførsten havde købt pistolerne af Westerwalt, men Jacob Andersen havde “istykkerskudt” pistolerne. Hvis Jacob ikke kan levere pistolerne til Holtsførsten i samme stand som dengang han havde lånt den, så skulle han betale 10 rd. Jacob Andersen var ikke mødt.
Mons Madsen i Olsker mødte efter anklagen om ulovlig adfær mod bonden på den 17. gård i Vestermarie. Mons Madsen sagde, at han havde handlet efter ordre fra sin overordnede kaptajn og at sagen måtte føres i det militære system.
Berild Clausen kom på Lars Michelsens vegne og fremførte at sagen var uvæsentlig og burde dømmes død og magtesløs. Laurids Jensen ville svare på næste ting.
Berild Clausen og amtskriver Schor var blevet forligte om de ærekrænkende ord. Berild Clausen fremstod og undskyldte sagens sammenhænge. Berild Clausen måtte gøre det klart for retten, at han intet havde imod amtskriveren, som han kendte som en ærlig og kristeligt mennesker. Men Berild Clausen mente, at han aldrig havde sagt ærekrænkende ord. Amtskriverens fuldmægtig, fik Berild Clausen trække sine ord tilbage og aflagde atter en erklring om at amtskriveren var en brav mand. Så herefter blev sagen frafaldt fra amtskriverens side.
Berild Clausen fremviste en fuldmagt fra Mons Hansen i Rø sogn om at han måtte føre hans sag mod Peder Hansen i Dalby (13. gård i Rø) , som uretmæssigt skulle have tilegnet sig en hoppe. Peder hansen var ikke mødt.
Rasmus Erichsen undskyldte, at han ikke kunne svare på Esper Ibsens anklage før næste ting.
3. august 1694 Pag. 233a
Amtskriveren ville have Mons Madsen i Olsker til at bevise hans påstand om at han havde eksekveret (pantet) Arrest Ibsen i Vestermarie efter ordre fra hans kaptajn. Han måtte bevise sin påstand ved at fremlægge hans ordre. Mons Madsen var ikke mødt.
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede Peder Espersen på den 1. vornedgaard i Rø for at have opført et hus ulovligt til ene for naboerne. Peder Espersen ville føre vidner på næste ting.
Hans Hjort på Amtskriverens vegne stævnede Jep Monsen i Olsker i svig mod Sankt Olufs kirke medens han var kirkeværge. Som vidne var indkaldt Vefst Pedersen i Olsker. Hr. provst Poul Anker var tilstede og han udtalte, at han ikke vidste at amtskriveren kunne agere som kirkens patron. Han mente, at det i det mindste skulle være amtmanden eller landets proust eller biskoppen, der kunne bringe sagen til doms. Hans Hjort svarede Poul Anker, at kirkerne på Bornholm er alene kongens ansvar og da amtskriveren fungerer som kongens foged, kan amtskriveren i amtmandens fravær, bringe sagen for domstolene. Amtmanden var rejst til København. Poul Anker mente, at sagen kunne ligge til amtmanden igen var tilbage.
Viceprousten hr. Jens Monsen (?) of Lars Larsen i Rønne på egne og Hans Erichsen på Kyndegaard, samt Mads Kofoed på Almegaard vegne stævnet Albert Hartvig på Vellingsgaard i Nyker og Hans Hansen i Nyker, Mons Clausen på Vallegaard, samt Mons Clausens moder med sin lauværge Poul Rasmussen på Blæsbjerg, Mads Hjulmager, Hans Hansen på den 14. vornedgaard i Nyker og Magdalene Jens Jensens med hendes lauværge. Sagen drejede sig om Velle Mark. Albert Hartvig og Mons Clausen mente at stævningen var ulovlig, da der var stævnet til herredets tingdag for een uge siden, på en dag hvor der intet ting var. De ville have viceprovsten og Lars Larsen til at erstatte deres unødige rejse. Herredsfogeden dømte stævnemålet for ugyldigt efter KM love.
Laurids Jensen i Rø sogn aflagde sit skriftlige indlæg mod Laurids Michelsen. Berild Clausen afviste indlægget og i særdeleshed frasagde sig beskyldningerne.
Laurids Hansen i Vestermarie sogn stævnede Jens Lauridsen og Niels Brun i Klemensker fordi de havde udsat Peder Hansen i Dalby i Rø sogn. Ingen af stævningsmændene havde kunnet bekræfte de obligatoriske 3 udsættelsesstævninger.
Mons Monsen den yngre ville have svar fra Ole Pedersen på den 21. gård i Klemensker sogn. han ville svare på næste ting.
Provsten Poul Anker stævnede Peder Pedersen i Gildeshuset i Rutsker ang. hans dagsværk, som han skylder sin præst. For hver dag han forsømmer skal han betale 1 mark 4 sk. Peder Pedersen var ikke mødt. Herredsfogeden dømte ham til at betale en rix mark for udeblivelse af dagsværk.
Rasmus Erichsen i Rø sogn fremlagde sit skriftlige indlæg imod Esper Ibsen i Rø. Esper Ibsen henviste til sit fæstebrev og så gerne at dommen blev afsagt.
For retten fremkom Anders Jørgensen fra den 31. gård i Olsker stævnede Laurids Jensen på Store Myregaard til otte mands forretning vedr. en gammel mølleplads som kaldes gammel dam, som fra gammel tid har hørt til den 31. gårds ejendom. Nu var Laurids Jensen begyndt at bygge en vandmølle, som ville være til stor gene for hans vandmølle. De otte mænd skulle møde på åstedet den 8. august og tage stilling til den nye mølles lovlighed.
Herredsfogeden efterlyste Jacob Andersen til forsvar for Holtsførstens anklage om ødelæggelse af et par pistoler. Jacob Andersen var ikke mødt. Jacob Andersen skulle møde på næste ting, hvis han skulle have mulighed for forsvar.
10. august 1694 Pag. 235b
Ole Pedersen i Klemensker fremlagde sit indlæg om den 21. gårds ejendom. han mente, at hans salige fader og moder havde haft gården længe inden den afgivne 12 mands forretning. Denne forretning havde tilkendt Peder Andersen gården, men han havde ikke benyttet sig af sin ret. Ole Pedersen mener nu at han står for tur. {ikke helt sikker]
Amtskriverens tjener ville i dag fremlægge tingsvidnet om den forrige kirkeværge Jep Monsens underslæb mod Olsker kirke. Men da Vefst Pedersen havde været autor i sagen fra 2. december 1692, ville han først undersøge hvorfor Wefst Pedersen ikke havde forfulgt sagen. Wefst Pedersen var ikke mødt. Han blev pålagt at møde på næste ting.
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede Hans Carstensen på den 10. gård i Rø sogn. Sagen var den at hans afdøde broder Niels Carstensen var dømt for lejermål med Kirsten madsdatter. Amtskriveren mente at Hans Carstensen skulle betale bøden med de midler som der måtte stå i gården. Hans Carstensen svarede, at amtskriveren burde stævne samtlige arvinger efter Niels, i stedet for ham alene.
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede sl. Lars Persens efterlevende enke for jordebogsrestancer på den 1 vornedgaard i Rutsker. Der blev fremlagt regnskaber med bla. en kvittering fra Philip Rasch, ikke stemte overens med de optegnelser som amtskriverens var i besiddelse af. Sagen opstod ved at gården er en frigård og sagen ikke efter, at August Dechner havde haft gården, var beskrevet med regler.
Mons Madsen mødte endelig på tinget og fortalte at hans kaptajn Westerwalt havde lovet at han selv ville fortælle om ordren til pantningen, men han var ikke mødt.
Hans Hansen i Sandvig mødte på sin frænde Hans Nielsens vegne (boede også i Sandvig). Han stævnede Peder Ibsen i Olsker sammen med hans dreng Weidich Haagensen. Drengen havde taget et halvt læs hø på Habedam, som var Hammershus mark. Peder Ibsen og Weidich Haagensen var mødt og lovede at skaffe vidner til næste ting.
Holtsførster Hans Christensen stævnede Hans Hansen på den 7. gård i Olsker fordi han skulle have hugget et træ på KMs grund kaldet Habedam. Desuden har holtsførsten stævnet Hans Pedersen i Rø sogn som vidne om samme træ. Hans Hansen mente at ottemands forretningen burde høres først før vidneafhøringen, hvilket herredsfogeden gav ham ret i. Ottemandsforretningen skulle afgive rapport på næste ting.
Rasmus Erichsen fremlagde sit skriftlige indlæg mod Esper Ibsen i Rø sogn. Esper Ibsen ville blive tilbud at svare på næste ting.
Kvartermester Lars Jensen bad herredsfogeden om at Lars Michelsen blev pålagt at møde på næste ting eller at optage sagen til doms.
Amtskriveren Hans Henrich Schor fik tingsvidne på de gårde er ikke kunne betale skatter fordi de i lang tid havde stået øde.
Ottemands forretning (pag. 238a) på Hans Hansens 7. gårds grund i Olsker, hvor egestubbe stod. Det var kaptajn Jørgen Pedersen der havde angivet den ulovlige træfældning. Ottemandsforretningen fastslog at træet, der var “to stolperum stor”, stod på den 7. gård mark op til udmarksdiget, hvor der var en gammel grøft og dige, der gik op mod Mons Jensens vandmølle.
Dom (pag. 238b) mellem handelsmand Willum Jacobsen i Rønne og Anders Gegersen i Klemensker. Da Gregersen ikke var mødt, måtte Herredsfogeden følge handelsmandens regnskabsbog og dømme Gregersen til at betale.
17. august 1694 Pag. 238b
Amtskriver Schors fuldmægtig Hans Hjort ønskede dom over Hans Gregersen i Rø sogn, efter at præsten Chresten Lind havde fremvist en attest fra 29. april 1694 som viste at afdøde Niels Gregersen havde fået en uægte barm med Kirsten Madsdatter. Niels broder Hans Gregersen skulle dømmes til at betale bøderne for lejermål.
Hans Hjort efterlyste Wefst Pedersen således at han kunne forklare sit vidnesbyrd om kirkeværgens svig. Wefst Pedersen var ikke mødt og han ville nu blive indkaldt til at svare på næste ting. Præsten Poul Anker var tilstede og argumenterede od amtskriverens indblanding. Det var dog ikke fordi Poul Anker ville forsvare Jep Monsen, da han var lige så usikker på sagens sammenhæng so amtskriveren var. Det var også usikkerhed omkring Wefst Pedersens holdning: Hvorfor havde han ikke ført sagen til ende?
Hans Hjort på amtskriverens vegne ønskede dom i sagen mod Mons Madsen i Olsker. Mons Madsen fremlagde sin kaptajns ordre om pantning på den 7. gård i Vestermarie mod Arrest Ibsen. Det lød
“Befaler sergent Mons Madsen, at I med postrytter Hans Jensen af Rutsker sogn og postrytter Lars Hansen i Klemensker oc forføje eder til den 17. bonde Arrest Ibsen i Vestermarie på Execution, efter Corporal Niels Terchelsens hans klage oc besuergelse, at hand iche kand bekommes hos ham hans tilfaldne skat, nemlig 14 sdr. og 3 quartaler som beløber sig til 3 daler 6 sk og 4 aars Egtepenge, hvor for I der for blifuer, oc tager Execution efter kongl., Majst.s forordning, Indtil hand med Corporal Niels Terkelsen forfaldne skatter oc contribution for Nøjelst. Content: ic betaller. Leens Gaard d. 25. juni 1694. Casper H. WW”
Herredsfogeden frikendte hermed Mons Madsen for ulovlighederne og amtskriveren lov ordren blive hos herredsfogeden, som bevis for kaptajnens handlinger.
Hans Hjort ønskede dom over Jørgen Ibsens enke i Rutsker. Enken med sin lauværge var ikke mødt. Det blev fastsat at de skulle komme på næste ting.
Amtskriverens tjener Hans Hjort havde stævnet Hans Bendtsen i Klemensker for kendelsespenge for den 38. gård i Rutsker sogn. Hans Bendtsen var mødt og ville vide hvem der krævede kendelsespenge. Hjort forklarede at det var Rentekammer Kollegiets ordre af 13. august 1681.
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort oplyste, at de otte mands besigtigelse af Peder Espersens opførte hus i Rø sogn, viste, at huset var til stor gene for naboerne, derfor ville han have Peder Espersen dømt til at rive huset ned i følge loven 5-10-55. Peder Espersen var til stede og ville have amtskriveren Schor indkaldt til tinget. Desuden indkaldte han Poul Hansen fra Melsted, samt Lars Dirichsen fra Olsker. Peder Espersen fremstillede Bendt Aagesen i Klemensker, udbygger Svend Hansen på den 6. gårds grund i Klemensker, Jens Anders og Anders Poulsen af Olsker, Freidrich Hansen og Peder Olsen af Rø sogn og Mons Jonsen skrædder og Niels Larsen i Ristegaarden i Østerlars sogn.
Bendt Aagesen fortalte, at han 30 år før huset blev bygget var kørt på vejen som i dag går til huset (her beskrives vejens forløb). Dette udsagn blev bekræftet af Hendrich Hansen og Peder Olsen fra Rø og skete for 16 år siden. Anders Poulsen fortalte at beboerne i huset hentede vand til deres fornødenheder i den “Myre” som ligger nord for huset. Endvidere fortalte Anders Poulsen, at når han gik fra Olsker til Rø var det på en sti der gik til Jens Skræders hus. Dernæst Svend Hansen havde mange gange gået på den sti der fører fra Baasted og som blev omtalt af de andre vidner.
Mons Jonsen Skrædder huskede, at i de tre år han lærte skrædderfaget hos Jens Skrædder, så var der både vand i brønden ved huset til kvæget, så han havde ikke behov for at drive kvæget til vandhullet kaldet Myre. Han bekræftede også veje og stier, som de andre vidner havde fortalt.
Jens Hansen havde intet kendskab til at Jens Skrædder måtte drive kvæget til Myre, men at der altid var vand nok i det hul, han var udenfor døren. Hav fortalte, at vandhullet uden for døren blev renset op sidste år.
Vidnerne blev spurgt af Hans Hjort om de mente at huset kunne ligge til skade for naboerne. Ingen af vidnerne ville svare på dette spørgsmål.
Hans Hansen af Sandvig på vegne af Hans Nielsen ville have Peder Ibsen i Olskers svar på anklagen om at hans dreng Weidich Haagensen havde stjålet et læs hø på Habedams enge. Weidich Haagensen fortalte at han var blevet tilbudt høet af Støkkaptajnens dreng Hans Didrichsen. Hans Didrichsen fortalte, at han havde ordre fra slottets støkkaptajn, at der skulle køres hø til slotte. Det var dette han havde beordret Weidich Haagensen til at gøre sammen med andre høstvogne. Dette blev bevidnet af Peder Nielsen, Margret Pedersdatter. Dernæst fortalt Hans Andersen, at han derimod havde hørt at støkkaptajnens dreng havde sagt til Weidich Haagensen, at han kunne tage resterne af stakkene. Hans Hansen fik derefter et tingsvidne på vidnesbyrdene.
Rasmus Erichsen ønskede dom over Esper Ibsen. Esber Ibsen var ikke mødt.
Anders fra Olsker sogn lod læse et pantebrev udgivet til Hans Dirichsen i Olsker med pant i den halve del af den 20. gård i Olsker.
Peder Hansen af Vestermarie sogn stævnede Peder Hansen i Dalby i Rø sogn, fordi han ikke havde fraflyttet den 13. gård i Rø sogn inden midfaste. Peder Hansen læste et overdragelsesbrev udstedt af hans Niels Abrahamsen. Der var strid om gården efter en arvesag efter afdøde Hans Pedersen og det var sønnerne Peder, Lars og Hans Hansen, der gjorde krav på gården. Hans Svendsen i Rutsker var værge til Hans Hansen gjorde krav på 7 sdr. 1 sk, som stod i gården.
Mons Hansen stævnede Peder Hansen i Dalby (13. gård) i Rø sogn for at have mejet korn som Mons Hansen havde sået og “borthøstet”.
31. august 1694 Pag. 242 b
Læst en seddel fra Poul Anker vedr. at der holdes kifte efter afdøde præst Matthis Luster fra Poulsker kirke den 7. september. Alle fordringer skulle anmeldes.
Amtskriverens fuldmægtig efterlyste atter Wefst Pedersen i Olsker om hans anklage mod forrige kirkeværge Jep Monsen. Wefst Pedersen fremlagde et skriftligt indlæg, samt amtskriveren fremlagde et tingsvidne fra 2. december 1692. Provsten protesterede og mente ikke at sagen hørte hjemme i herredstinget.
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort ønskede dom over Hans Bendtsen i Klemensker over manglende betaling af kendelsespenge for den 38. gård i Rutsker sogn. Hans bendtsen ville have kopi af Rentekammerets skrivelse om denne fordring. Hans Hjort sagde at det var en forordning fra 85, der gjaldt hele landet (Bornholm) og ikke specifikt for Hans Bendtsen. Forordningen blev atter oplæst.
Hans Hjort ønskede, på amtskriverens vegne, dom over Hans Gregersen i Rø sogn. Hans Carstensen fremlagde en skriftlig redegørelse og henviste til præstens attest. I øvrigt ville han til næste ting føre vidner.
Peder Espersen fremlagde en skriftlig redegørelse mod amtskriverens anklage. Hans Hjort talte på kongens og klagerne, som alle var kongens skattebønder og vorneder, så det var ikke deres egen sag, men amtskriverens sag.
Amtskriverens fuldmægtig ønskede dom over Jørgen Ibsens enke i Rutsker. Hans Jørgensen svarede på sin moders vegne, at han havde betalt hvad de skyldte til Philip Rasch i Rønne, og at der ikke skulle betales landgilde til amtskriveren.
Kaptajn Philip Rasch, Lars Larsen og Hans Jacobsen i Rønne fremlagde en kaldseddel mod Amtskriveren ang. det skøde, som amtskriveren havde udfærdiget på 1. vornedgaard i Rutsker, hvor afdøde tolder Mads Olsen havde boet. Skødet var udfærdiget af Peder Michelsen, som nu boede i Klemensker og som dengang var byskriver i Hasle. Gården var også i landprovsten Poul Anker, der blev stævnet til den kirkelige ret i Rønne, der blev afholdt den 17. august 1694. [Sagen drejede sig om 1. vornedgårds status og om hvem der reelt ejede gården Kongen eller arvingerne efter tidl. og afdøde Mads Olsen. Et skøde på gården var blevet udfærdiget foranlediget af August Dechner, men aldrig udlevet til ham. Poul Anker, ville ikke lade sig afhøre, men henviste til hans værneting Kirkeretten] Herredsfogeden ville ikke videreføre denne sag, så længe der kørte en sideløbende sag om gården.
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede Jørgen Hansen på den 12. gård i Rutsker for slagsmål, som han skulle have ført mod Morten Sørensen den 23. august. Morten Sørensen havde klaget til Hans Hjort den 24. august. Jørgen Hansen blev pålagt at møde på næste ting.
Lars Henriksen i Olsker havde søgt om at opsætte et hus på kongen udmark “ud for Habedams udgærde. Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort bad herredsfogeden om at vælge fire mand til at undersøge om huset kunne bygges uden gene for andre. Herredsfogeden valgte: formand Mons Olsen i Bondegaarden, Anders Olsen i Krusegaarden, unge Jens Monsen i Rosendale og Claus Hansen i Skovgaarden. De skulle besigtige steden den 4. september.
Formanden Mons Madset med hans medfølgere afgav deres forretning ang. en Mølledam i Olsker – sagen skulle indføres i protokollen.
Mons Monsen i Bedegade optog sagen til doms om jordtilliggendet til 21. gård i Klemensker.
Lars Michelsen bad kvartermester Lars Jensen om at slutte sagen om de ærekrænkende ord. Lars Michelsen vidst kun godt at sige om kvartermesteren og bedyrede, at han intet huskede til sagen. Kvartermesteren ville ikke høre mere om sagen og ophævede herefter sagen.
Laurids Hansen i Vestermarie fremlagde sit skriftlige indlæg mod sin broder Peder Hansen på den 13. gård i Rø sogn. Lars Jensen var mødt på vegne af Peder Hansen og han bad Laurids om at give skriftlig attest på hvor mange broderparter han havde indløst i den 13. gård.
“Og til med saa kom en Mand Naunlig Berild Clausen, som var saaledes fuld oc Druken at Mand nødes til at ophæfue tinget, formedelst hans store uforskammenhed, som hand brugte frem for retten, at Ingen Lyd kunde skee, Ting i dag 8te dage”
Otte mands forretning (pag. 245b) på en mølleplads i Olsker. De otte mand havde synet vandmøllen, der ligger i Kongens vildbane. Stridighederne var mellem Laurids Jensen på Store Myregaard og Anders Jørgensen i Olsker. Formanden mente, at Anders Jørgensen måtte have adkomst til pladsen for at kunne sætte en vandmølle der. Da Jørgensens kun kunne føre to villige vidner på, at pladsen tilhørte ham og at de ikke var mødt op, måtte formanden konstatere, at der ikke var sat markskelsten og at det måtte skønnes, at møllepladsen lå uden for gårdens udgærde og på kongens vildtbane. Og da han ikke havde fået holtsførsten tilladelse, ville han mener, at møllen lå ulovligt på kongens mark. Derfor kunne de otte mand modsat dømme, at Laurids Jensens på Store Myregaard godt kunne opsætte en mølle, da det var på hans egen jord, blot han opfylder myndighedernes krav til vandmøller.
7. september 1694 Pag. 246a
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort fremlagde et skriftligt indlæg mod Jep Monsen i Olsker. Jep Monsen søn Laurids Ibsen oplyste, at han ikke ønskede at svare, men henviste til Poul Anchers tidligere indførte indlæg i sagen.
Hans Hjort ønskede dom afsagt i sagen mod Hans Bendsen i Klemensker. Hans Bendsen fik en sidste mulighed for at svare på næste ting, for herefter skal der afgives dom.
Der ønskedes endvidere dom over Hans Carsten i Rø Sogn. Hans Carstensen var syg og kunne ikke møde på tinget. Sagen udsat til næste ting.
Hans Hjort ville også have dom over Jørgen Ibsens enke i Rutsker. Herredsfogeden henstillede til enkens værge, at der skulle svares på næste ting.
Peder Michelsen blev efterspurgt i sagen mellem afdøde tolder Mads Olsens arvinger og kreditorerne ang. frigården i Rutsker. Peder Michelsen fik en chance mere til at udtale sig.
Peder Bendsen i Klemensker stævnede Oluf Larsen Svenske og hans hustru, der boede på den 23. gård i Klemensker (Lille Dammegaard). Sagen drejede sig om “ond tale” efter fundet af en koklokke på vejen fra den østre lyng. Vidnet var Peder Jørgensen, han fortalte, at Oluf Larsen Svensk var kommet til ham for at leje “et læs enges” og at han havde mistet en kobjælde i øster lyng. og at han mente, at det var Peder Bendsen og hans dreng, der havde taget den. Det var ikke for bjældens skyld, men værst var at koen mistede sin mælk og døde dagen efter. Anders Gregersen havde også lejet en læs enges til Oluf Larsen Svenske. Og medens Oluf Larsen var og meje høet og Gregersen sad og syede et par sko. “Ole Svenske” sagde så til Anders Gregersen, at “hans pog” ikke kunne tjene til et par sko hos “bjældetyven” Peder Bendsen, vester i sognet. Da Ole Svenske kvinde var for at se til Ole svenskes søn hos Peder Bendsen, opdagede hun at bjælden hang på en af hans køer. Oluf Svenske forlangte bjælden udleveret, hvilket han fik, fordi Bendsen havde erkendt, at han havde fundet den på vejen. Oluf Svenske fortalte, at hans ko, der havde mistet bjælden, også mistede mælken og på andendagen styrtede med fra nogle klipper.
Peder Bendsen havde stævnet vidner til sin forklaring. Brødrene Anders Christensen og holtsførsten Hans Christensen var udeblevet som vidner, men skulle møde på næste ting.
Svend Thuesen tingbud fra Rø stævnede Berild Clausen, Bjørnegaarden i Klemensker på grund af overfald, som Berild Clausen skal have forøvet den 24. august på hans “tingvej” på vej hjem “Med hug og slag og prygl” så Svend Thuesen nær havde faldet af hesten. Berild Clausen var ikke mødt på tinget, men blev pålagt at møde på næste ting og forklare hvorfor.
DOM (pag 247b) afsagt mellem holtsførster Hans Christensen i Klemensker og Jacob Andersen i Klemensker. Sagen drejede sig om et par pistoler, som holtsførsten havde købt af major Westerwalt, men som var udlånt til Jacob Andersen. Da Jacob Andersen ikke mødte på tinget, blev han dømt til at udlevere pistolerne eller betale 10 rdr. i stedet for.
Dom (pag. 247b) afsagt mellem amtskriver Schor og Mons Madsen på den 35. gård i Olsker. Mons Madsen havde været på indkrævningsarbejde hos Arrest Ibsen i Vestermarie. Mons Madsen kunne fremvise kaptajn Westerwalts ordre til ham om, at han skulle sammen med to postryttere føre eksekution mod Arrist Ibsen og indkræve corporal Niels Terchelsens contribution. Derfor frikendes Mons Madsen for videre tiltale. Arrest Ibsen blev henvist til at føre sag mod Westerwalt på rette sted.
Dom (pag. 248a) afsagt mellem Rasmus Erichsen i Rø og Esper Ibsen sammested. Rasmus Erichsen mente, at Esper Ibsen skulle fraflytte gården (6. gård) inden midfaste. Esper Ibsen nægtede, da han mente, at han havde fæstebrev udstedt af August Decher på livstid. Esper Ibsen påstod at Rasmus Erichsen havde forladt gården som øde efter at han var blevet indsat i “Rønne kælder” for tyveri. Rasmus Erichsen skulle efter fæstebrevet fra 16. maj 1685 brudt ud af sit fængsel og bortrømt. Rasmus Erichsen nægtede, at han skulle været dømt for skjælmerier eller tyverier, men udelukkende sat i kælderen for at fravriste ham gården. August Dechner havde selv truet ham til at bryde ud af kælderen, hvis han ikke ville lade sig piske. Rasmus Erichsen lod sig så gå i kongens tjeneste under kaptajn Wind i København. Herredsfogeden mente, at August Dechner havde øvet stor uret mod Rasmus Erichsen og da Esper Ibsen ikke havde passet sin gård ordentlig, bortlejet en del af jorden og ikke betalt skatterne, skulle han fraflytte gården inden førstkommende midfaste.
21. september 1694 Pag. 248a
Amtskriver Schors fuldmægtig Hans Hjort ønskede dom over Hans Carstensen i Rø sogn, som var mødt og accepterede.
Hans Bendsen i Klemensker irettelagde et skriftligt indlæg imod amtskriverens anklage. Hans Hjort mente ikke, at der var mere at oplyse i sagen, således han fortsat kunne bede om at dommen blev afsagt. Hvilket skete.
Hans Hjort ønskede dom afsagt i sagen med Jørgen Ibsens enkes restancer for 1693.
Peder Andersen i Rø sogn lod læse en obligation og pantebrev på 30 sdr. dat. 30/5 1694, som Laurids Hansen smed i Klemensker på den 3. gård havde udgivet for lånet.
Laurids Lauridsen ønskede at Peder Michelsen redegørelse i sagen. Bendt Aagesen i Klemensker læste Peder Michelsens skriftlige redegørelse om at han var svag og ude af stand til at møde på tinget.
Peder Bendsen af Klemensker førte sin tjener Peder Olufsen som vidne i sagen mod Oluf Lauridsen Svenske. Hans havde Sankt Hans Dag redet, sammen med sin husbond Peder Bendsen, til øster lyngen for at se til Bendsens kvæg, som var sluppet løs der. Da de var kommet over Spælling lå der en kobjælde på vejen. Det var Peder Bendsen, der lettest kunne komme af hesten og tage kobjælden, da han havde saddel på hesten. Der var ingen knippel i bjælden, derfor satte Bendsen et søm i, i stedet for. Samme dag efter middag kom Oluf Svenskes kvinde for at tale med sin søn Johan, som vogtede fæ hos Bendsen. Kvinden havde genkendt bjælden som deres. Bendsen ville gerne udlevere den, men forlangte hitteløn 4 skilling, hvilket han ikke kunde betale. Næste vidne var Anders Christensen, men for anden gang, var han ikke mødt. Herredsfogeden pålagde både Oluf Svenske og hans kvinde at møde på næste ting og at medtage den omtalte, samt eventuelle vidner.
Mogens Hansen i rettelagde sit skriftlige indlæg mod Peder Hansen i Dalby, hvorefter sagen ønskes taget til doms.
Hans Hansen og Hans Nielsen i Sandvig stævnede Berild Clausen i Klemensker for uretmæssig anklage for slagsmål. Berild Clausen havde stævnet de to for at have forøvet slagsmål mod Berild Clausen og stævnet dem med 14 dages varsel til Nørre Herreds ting den 7. september. Imidlertid havde Berild Clausen ikke kunne føre vidner i sagen, samt at han slet ikke mødte op den 7. september. De søgte Hans Hansen og Hans Nielsen Berild Clausen om erstatning på hver en slettedaler, samt rettens omkostninger. Endvidere stævnede de to stokkemænd, Niels Bendsen og Christopher Hansen, Berild Clausen for udgifter på deres rejser til Sandvig for at stævne Hans Hansen og Hans Nielsen. De havde måttet leje heste til begge stævninger i Sandvig.
Berild Clausen nægtede at han skulle have bedt de to Niels Bendsen og Christopher om at stævne i Sandvig. De to stokkemænd aflagde ed på at Berild havde bedt dem om at stævne de to i Henrich Nielsens stue i Sandvig.
Formanden Mons Olsen, Anders Olsen og Claus Hansen afsagde deres forretning ang. et hus, der var bygget på Habedam i Olsker sogn.
Poul Arvidsen i Rutsker stævnede fenrik Hans Jørgensen på Langers gård i Rutsker for at have lukket Arvidsens kvæg ud om natten, således at det kunne æde noget af Arvidsens korn. Poul Arvidsen førte hans Svendsen i Rutsker som vidne, tillige med Anne Hansdatter som tjente hos Poul Arvidsen, Herr Rasmussen værende hos sin fader Laurids Monsen (?) og Trøyels Trøÿelsen på den 1. gård i Rutsker og Laurids Hendrichsen på den 23. gård med sin søn Laurids Lauridsen.
Hans Svendsen fortalte at Poul Arvidsen havde fortalt ham, at løjtnanten havde lukket hans kvæg ud af ladehuset og gården, således at det kunne øde hans korn. det skulle have sket 3-4 gange. Hans Jørgensen havde også været hos Hans Svendsen, hvor han havde bekræftet sin gerning. Årsagen var, at han synes Arvedsens kvæg gik og sultede i laden og det kunne han ikke holde ud at se på.
Hans Rasmussen fortalte, at han havde set Hans Jørgensen komme om natten for at åbne for leddet, men at han havde blevet forhindret i det af Poul Arvedsen. Troÿs Troÿsen bekræftede at Poul Arvedsens korn var meget opædt, men han vidste ikke hvorfor. Lars Hendrichsen fortalte at Poul Arvedsen mejede strå hos Poul Arvedsen, så så han en fremmed hest, der løb over agrene. Poul Arvedsen fangede hesten, som viste sig at tilhøre Hans Jørgensen. Lars Larsen – Lars Hendrichsens søn, bekræftede faderens oplysninger. Hans Jørgensen lovede at svare på næste ting.
Herredsfogeden ønskede svar fra Berild Clausen om slagsmålet og den overlast, som han skulle have begået og som tidligere var omtalt. Berild Clausen kendte intet til slagsmålet, som Svend Thuesen i Rø skulle havde anmeldt. Berild Clausen mente ikke at han skulle svare på en sag, som han ikke var stævnet til. Herredsfogeden ville have sandheden om denne episode på næste ting.
Fire mands skønning af et udhus ved Habedam (pag. 251n). Huset var bygget af Laurids Hendrichsen i Rutsker og var ikke større end 3 stolperum. Det lå udenfor for Habedams udgærde på Kongens Mark. 88 skridt syd for gærdet til den 6. gårds gærde, hvor Hans Jørgensen og 50 skridt vest for Habedams udgærde. De fire mand kunne ikke se, at huset kunne være til gene for hverken Habedam, hvilket herredsfogeden sanktionerede eftersom amtskriveren allerede havde pålagt afgift for huset. [Huset kan være “I Dammen” eller “Damvang”]
I sagen mellem Amtskriveren og Jep Mogensen i Olsker ønskede herrredsfogeden ikke at blande sig uden biskoppen og præsternes mellemværende, da det drejer sig om kirkens midler. Derfor ville han henvise sagen til rette forum.
28. september 1694 Pag. 252a
Formanden Mons Monsens den yngre i Bedegade, hvis opgave var at undersøge den 21. gård i Klemensker, fremlagde de otte mands samfrændedom, samt skiftebrev af dato 22. december 1677 og et andet fra 6. juni 1679. Peder Andersen udbad sig en kopi af dommen.
Laurids Jensen i Rø sogn var til stede i retten på vegne af Peder Hansen og bad Laurids Hansen og Mons Hansen ville fragå eller bekræfte om de havde fået penge fra den 13. gård i Rø sogn efter deres sal. fader Hans Pedersen. Peder Hansen havde indstævnet Mons Hansen til vidnesbyrd til næste ting.
Peder Bendsen ville have Anders Christensen til at møde på tinget og have hans beretning om sagen mod Oluf Lauridsen Svensk. Anders Christensen fortalte, at han var tilstede, da Oluf Lauridsen Svenske kom og ville have sin bjælde mod findeløn. Men da Oluf ikke havde de 4 skilling som blev forlangt i hitteløn, betalte Anders Christensen den akkorderede findeløn på 2 skilling til Bendsen.
Herredsfogeden ønskede beviser fra Oluf Lauridsen Svenske at bjælden var hans og at han fortalte, at hvem han havde købt den. Herredsfogeden bad Peder Bendsen om at han indgik forlig med Oluf Lauridsen Svensk, hvilket Bendsen ikke ønskede. Oluf Lauridsen nægtede at have talt nedsættende om Bendsen og at han ville skaffe beviser til næste ting, at han retmæssigt ejede bjælden. Oluf Lauridsen bad Bendsen om at lade sagen falde, da han ingen midler havde til at betale omkostningerne til en retssag.
Peder Michelsen mødte i retten i sagen mellem Phillip Rasch og Laurids Lauridsen af Rønne. Han fortalte, at der blev fjernet gods på stervboet efter tolderen Mads Olsen inden registreringen og kisterne blev åbnede. Peder Michelsen tjente hos tolder Mads Olsen fra april 1679 til 4 april 1684, hvor han døde. Han mente ikke, at Dechner havde lånt tolderen penge, der kunne retfærdiggøre at Dechner gjorde udlæg i boet. Tolderen havde penge og jord og havde derfor ikke behov for at låne af Dechner. Endvidere vidste Michelsen, at Mads Olsen havde lånt Dechner 545 rdr. til Dechner den 11. august 1683. Hans Hjort spurgte på amtskriver Schors vegne, om Michelsen vidste, om det var August Dechner, der egenhændigt i stervboet havde udtaget det kongelige skøde på den 1. vornedgaard i Rutsker. Michelsen svarede, at hvis han vidste dette, ville han have reageret på det tidligt.
Laurids Lauridsen vil på næste ting føre vidner: Zander Andersen og Bendix Mørch af Hasle.
Svend Tuesen fra Rø sogn (stokkemand) stævnede Berild Clausen for vold mod ham da han var på vej hjem efter tinget fredag den 17. august i Hasle. Første vidne var Peder Michelsen, som havde siddet i en kornstak ved den 59. gård i Riisby i Klemensker, da han hørte Svend Tuesen råbe “lad mig blive” og derefter hørte hug og slag, hvorefter han så Berild Clausen ride, så hurtigt han kunde bort gennem hulvejen. Michelsen så derefter Svend Tuesen ligge på jorden i Simblegaards skoven, hvorefter han kom op på sin hest og red gennem Riisby. Berild Clausen havde været sammenmed Hans Pedersens sønner i Dalby, som efter episoden red ned mod Grube Møllen. Berild broder Mogens Clausen var mødt på tinget og undskyldte på sin broders vegne, at han ikke kunne komme, da han havde lovligt forfald til en skifteforretning. Berild Clausen ville møde på næste ting.
Hans Hansen i Sandvig på egne og Hans Nielsen, samt Niels Bendsen og Christopher Hansens vegne påpegede at Berild Clausen vill svare på deres anklage og at der nu kunne afsiges dom, således, at de få erstatning på de omkostninger, som Berild Clausen havde påført dem. Herredsfogeden ville anmode Berild Clausen at svare på næste ting.
Poul Arridtsen ville have dom i sagen mod Hans Jørgensen for den skade han havde fået på sit korn, samt den overladt ved vold, som var påført ham. Hans Jørgensen anmodede om udsættelse til næste ting, hvor han ville svare skriftligt på anklagerne.
Otte Samfrændes forretning og dom på den 21. gaard i Klemensker (pag. 254a). Stuelængen. I den vestre ende 2 stolperum krubhus foruden tielde og gavl sat for 2 mark. Det andet stolperum næst op til med en Stird (?) bielche, og en liden kammer, sat for 3 mark. Stue 3 stolperum med 4 gamle vinduer, en gl. tegl kakkelovn og to gamle døre med en gl. rådet tille sat for 4 sdr.. Lille forstue med 2 halvdøre som hænger i jern, nok en lemmedør som også hænger i jern med gl. flagetille sat for 1 daler 1 mark. Nok 4 stolperum med bagerovn og flage over a stolperum sat for 1 daler 1 mark er 4 daler, derhos findes tvende gl. døre, nok 7 stolperum i den østre ende med Lyngtag på den nørre side er en gl. lynggavl udi samme ende a stolperum 3 mark 8 skilling er 6 sdr. 8 sk..
Sønden i gården findes opsat 6 bone (?) gl. tømmer med nagler i sat tilsammen til 3 daler, et stolperum hus som også findes på grunden som sættes til 1 sdr.. Samma 20 daler 8 sk.
Sædesjorden er: 6 td. bygjord er 6 daler, 25 td. havrejord er 25 daler, 24. læs enges er 24 daler. Herligheder til gården er skov og skovbund, dam og damsted, brønd og kålhave for i alt 10 daler 8 sk. Tilsammen er gården værdi 85 daler 1 mark 8 sk.
Dom: Hans Andersen, Peder Andersen hver 17 daler 3 mark 2 sk. Bendix Hansen på sin hustrus vegne får 1 søsterlod 8 daler 3 mark 9 k. En datter Ellen Andersdatter for 8 daler 3 mark 9 sk., Svend Hansen på sin hustrus vegne 8 daler 3 mark 9 sk. Jens Møllers børn for 8 daler 3 mark 9 sk.. Peder Andersen er den nærmeste til at få gården og som inden år og dag skal udløse de andres tilgodehavende. Hvis dette ikke skete skulle Ole Pedersen tiltræde gården og betale de andre ud. Jens Møllers børns arvedel efter sin salige moders arv kan blive stående i gården. Derefter bevistes, med skiftebrev fra 22. dec. 1672 efter Anders Monsen, at Peder Hansen intet havde stående i gården efter sal. Anders Monsens hustru (som han tilsyneladende ægtede), andet end den søsterlod, som Ole Pedersen fik tildelt. Det samme tilkendes Jens Møllers børn.
5. oktober 1694 Pag. 254b
Peder Bendsen fra Klemensker forlangte stadig at Ole Lauridsen Svenske fremviste kobjælden og fremlagde bevis for han ejerskab til den. Ole Lauridsen “Suenshe” fremviste bjælden. Peder Valdemarsen, som boede hos sin fader Valdemar Pedersen på Ladegaardsgrunde i Klemensker. Han fortalte, at han havde solgt bjælden forleden år “ved fisked 93” til Ole Lauridsen for 8 skilling. Peder Bendsen var for så vidt tilfreds med svaret, men ville gerne høre Peder Valdemarsen hvorfra han havde bjælden. Peder svarede, at han havde fundet den. Bendsen ville derfor henstille til amtskriveren om at undersøge denne nye sag. Bendsen ville hermed ikke frafalde hovedsagen, at Ole Lauridsen og hans hustru havde brugt ærekrænkende ord om ham. Ole Lauridsen ville svar på næste ting.
(Noget rodet) fortælles om de to brødre Peder og Mons Hansen fra Dalby i Rutsker, der strides om en arv på 7 daler 10 sk. efter deres fadre Hans Pedersen. Mogens nægtede stadig, at han havde modtaget pengene fra Peder Hansen.
Peder Hansen fra Rø sogn stævnede Hans Svendsen fra Rutsker vedr. den otte mands dom på den 13. gård i Rø sogn fra 7. juni 1689 vedr. betalingen til Peder Hansens myndling Laurids Hansen i Vestermarie sogn. Hans Svendsen var ikke mødt.
Læst en kontrakt mellem Hans Svendsen på den 2. gård i Rutsker og hans stedsøn Laurids Thorsen på den 36. gård i Rutsker vedr. Laurids Thorsens fædrende arv. Begge parter havde med deres underskrifter vedstået kontrakten, som skal indføres i pantebogen.
Poul Arridsen i Rutsker ønskede dom over Hans Jørgensen.
12. oktober 1694 Pag. 255b
Oluf Lauridsen Svenske mødte sammen med sin hustru Inger Carlsdatter, som boede på den 23. gårds grund i Klemensker. Begge erklærede at de “ubesindig af mist forstand haver sigtet Peder Bendsen for en klocke” og at Bendsen var ganske uskyldig og at det ikke var rigtigt, at koen havde mistet sin mælk. De håbede at Bendsen ikke ville påføre dem en dom, eftersom han var en aldrende mand over 70 år gammel. Herredsfogeden optog sagen herefter til doms.
Arridsen ønskede dom over Hans Jørgensen.
Hans Hansen i Hasle stævnede Mons Pedersen, for de tolv par “sølf Ringe” som bruges til “snørlf”. Hans Hansen ville have Mons Pedersen til at aflevere de tolv sølvringe. Mons Pedersen var ikke mødt, men blev pålagt at møde på næste ting og medbringe sølvringene, som skulle vejes for at bestemme deres værdi.
Peder Hansen i Dalby i Rø sogn lovede at svare i sagen mod sin broder Laurids Hansen i Vestermarie sogn på næste ting.
Hans Valentinsen af Klemensker sogn læste et til ham [kontrakt] efter den efterladte enke efter Anders Væbo tilforordnede lauværge, deres Jens Andersen – sal. Anders Væbos ældste søn, Niels Mortensen af Nyker sogn som værge for sal. Anders Væbos yngste søn ved navn Hans Andersen, Peder Hansen af Klemensker sogn på sin hustru Kirstine Andersdatter vegne, David Mortensen af Rutsker sogn på sin myndlings Anne Anders Datters vegne, Laurids Hansen af Klemensker på sin myndlings Ellen Andersdatters vegne, og Hans Jensen af Rutsker på sin myndlings Karen Andersdatters vegne, samtlige sal. Anders Væboes hustruer, og efterlevende børns forordnede værger og formyndere udgivne pantebrev lydende på den 23. gård i Rutsker (fejl: skal være Klemensker sogn). Kontrakten lyder at Hans Valentinsen måtte tilflytte den 23. gård til midfaste og gøre gården så nyttig, som han kunde.
19. oktober 1694 Pag. 257a
Hans Hansen og Hans Nielsen fra Sandvig ville have dom i sagen mod Berild Clausen. Berild Clausen nægtede helt og aldeles at han skulle have stævnet de to for noget som helst. Dette ville han gøre sin ed på. De to, som havde udgivet sig som kaldsmænd, betragtede Berild Clausen som interessenter for Hans Hansen og Hans Nielsen og derfor “vrangvilligt foregivet, at for Berild Clausen skulle stævne bemelte Hans Nielsen og Hans Hansen til Nørre Herreds ting”. Herredsfogeden optog sagen til doms, da ingen af perterne havde mere at sige.
Jens Kieldsen kom og gjorde Laurids Jensens kvart mark undskyldning at han på grund af sygdom ikke kunne møde. Han ville møde på næste ting, hvis han nåede at blive frisk forinden.
Dom (pag. 257a) afsagt mellem amtskriver Hans Hendrich Schor og Peder Espersen i Rø sogn, som havde ladet opbygge et hus, der skulle genere naboernes, fordi beboerens kvæg gør skade på deres korn og eng. De otte mands forretning fandt ikke, at huset kunne skade naboerne på nogen måde. Og da huset havde ligget der upåagtet i 10 år og at der er vand nok til både huset og kvæget. Herredsfogeden frikendte Peder Esbersen og dømte naboerne Jens Hansen og Mogens Madsen af Olsker sogn og Jep Kjøller, Hans Pedersen og Markus Hansen af Rø sogn til at betale sagens omkostninger.
26. oktober 1694 Pag. 257b
Hans Hansen fra Skarpeskov i Klemensker boende på den 49. gård lod læse et pantebrev udgivet til Jens Jørgensen.
Hans Clausen, borger i Hasle, angav at Zander Andersen og Bendix Mørk, begge borgere i Hasle, bliver stævnet til deres værneting ang. 1. vornedgaard i Rutsker i sagen mellem amtskriveren og salig tolder Mads Olsens arvinger og kreditorer. Laurids Lauridsen skulle føre sagen og udspørge vidnerne om nogen vidste noget om den afdøde tolder Mads Olsens bo i særdeleshed hvad der sket i tiden med August Dechner. Kaptajn Jens Kjeldsen fremstod i retten og fortalte om hvordan Mads Olsen blev fradømt sit embede i Rønne byting og hvordan han var blevet bedt om at overtale Mads Olsen svoger og fuldmægtig Jens Pedersen om at udlevere skødet på gården. Kjeldsen fik Jens Pedersen til at følge med ud til August Dechners gård i Rønne, hvor han dog ikke ville gå ind til Dechner, men at Kjeldsen hentede Dechner, der så måtte møde Jens Pedersen på gårdspladsen. Dechner havde budt Jens Pedersen velkommen til byen og bød ham ind i sit kammer. Dechner ville forlige sig med Jens Pedersen, men Jens Pedersen forlangte 100 rigsdaler for ikke at klage over Dechner. Dechner ville kun give 50 rdr, som Jens Pedersen accepterede. Betalingen var dog kun 1 daler med det sammen, og senere via Søren Malmø 3 daler: 2 læs hø fra den 12. bonde i Klemensker og hos den 7. gård Bent Aagesen 2 læs. Samme dag rejste Dechner til København og aftalen blev derfor ikke ført ud i livet. Kjeldsen bekræftede, at Mads Olsen havde sagsøgt August Dechner den 11. august 1683 for 545 rigsdaler. Kjeldsen havde været i tolderens hus, da han havde lovet Dechner den store sum penge, men han kunne ikke huske hvornår eller hvordan disse penge blev givet til Dechner. Laurids Lauridsen ville fortsætte afhøringerne på næste ting.
Peder Hansen i Rø sogn i rette lagde et skriftligt indlæg mod Laurids Hansen i Vestermarie sogn.
2. november 1694 Pag. 258b
Poul Arridsen i Rutsker ville have dom afsagt over Hans Jørgensen.
DOM (Pag. 259a) afsagt mellem amtskriveren og sal. Jørgen Ibsens enke angående restance for 1693. Efter en landstingsdom fra 2. maj 1694, hvor Jørgen Ibsens arvinger eller sal. tolder Olsens arvinger ikke måtte bruge frigårdens landgilde, så kunne herredsfogeden ikke andet end at dømme enken at betale landgilden for 1693
DOM (pag. 259a) afsagt mellem amtskriveren og Hans Carstensen på den 10. gård i Rø sogn på sin afdøde broder Niels Carstensens vegne. Den afdøde broder skal have begået lejermål med Kirstine Madsdatter. Hans Carstensen havde ønsket at broderen skulle være fri for lejermålsbøden, da kvindfolket skulle være et meget løsagtigt mennesker og ikke stod til troende. Sognepræsten Christen Lind havde via attest 29. juli 1694 oplyst at Kirstine Madsdatter efter offentlig skrifte havde angivet Niels som den rette barnefader. herredsfogeden dømte Niels som faderen og at lejermålsbøden skulle betale af Niels Carstensens bo eller hvor, der kan findes penge.
16. November 1694 Pag. 259b
For retten kom Albert Hartvig og Mogens Clausen af Nyker sogn stævnede sognepræsten til Nylars kirke Jens Morsing og Lars Larsen ang. Vellesmark, som de mente tilhørte Kyndegaarden. På Nørre ting ville Albert Hartvig og Mogens Clausen havde tingsvidne fra følgende personer: Hans Andersen, Sander Andersen og Jørgen Høj af Hasle, hans Jacobsen i ?, Jens Jacobsen i Knudsker sogn, Bendt Jacobsen i Nyker sogn, Morten Jacobsen i Klemensker. De ville nu føre flere vidner:
Anders Arridsen tjente fire år før pesten (?) Hans Kofoed til Vellingsgaard, som dengang var ejer af 14. vornedgaard i Nyker, som havde fælles lod og del i Vellensmark. Han havde fået besked på at age op på Vellensmark og rive ene. Han var 66 år gammel og var i tjenesten da Hans Kofoed døde for ca. 40 år siden. Hr. Jens spurgte Anders Arridsen, hvem der ejede det hus som Tue (?) Pedersen nu boede i. Anders svarede at dengang boede væve-Bente med sin datter i huset, men om hun betalte til Vellensgaard eller Kyndegaard, vidste han ikke. Han mente at huset stod på udmarken.
Dernæst Svend Andersen tjente for ca. 17 år siden Mikkel Berildsen på Vallensgaarden og han havde også revet ene uden at der var nogen der forhindrede ham i det. Han havde også for Mikkel Berildsen kastet en grøft ved Vellensdam.
Jørgen Giertsen havde for 26 år siden revet ene for Mikkel Berildsen. endvidere havde Mikkel Berildsen fri udkørsel imellem det risgærde, der lå “norden op vesten om dammen igennem gadeleddet”
Jon Jørgensen fortalte, da Hans Sode var præst i Nyker og provst over Bornholm, ejede præsten den 14. gård og han fik lov til at rive ene i Vellensmark.
Maren Jens Arridsen var ca. 67 år gammel og havde tjent Mikkel Berildsen i 15 år indtil for 14 år siden og bekræftede det forrige vidne.
Sidsel Peder Skomager fortalte, at hun for 7 år siden boede i det hus som ejedes af Peder Sandersen (?) og som nu beboedes af Hendrich Skrædder og som ligger sønden for Vellenmark. Claus Hansen kom til hende og spurgte hvorfor de ikke rev ene på østen for huset, som var det område, som ejedes af Peder Sandersen og som de betalte landgilde til. Han forbød hende at rive norden for huset, fordi det tilhørte ham.
Peder Rasmussen boede for 40 år siden i Anders Karstensens hus på Vallensmark. Han boede der i 26 år. Han måtte rive øst og syd for huset.
Ole Svenske fortalte, at han havde været med til at bygge det hus, hvor Hendrich Skrædder nu boede i. dengang påstod Mikkel Berildsen at det blev bygget på hans fortov, men det blev opsat aligevel. Han fortalte også, da Hr. Jens spurgte, at det var Anders Hansen der “drog” i de tre damme i Vellensmark.
Ole Svendsen (?) mente, at det var Claus Hansen der drog i begge damme ved Vellensgaard.
Hans og Sander Andersen ville ikke svare på, hvad de havde arvet efter deres moder Johanne sal. Anders Hansen på Kyndegaarden. De ville kun lade sig afhøre i deres værneting. Mogens Clausen fremlagde en dom fra 1. maj 1668 fra Vester herreds ting, hvor Anders Hansens enke blev dømt for uretmæssig brug af en del af Vellensmark ved at opsætte to huse. Anders Hansen havde “som en enevoldsherre” opsat husene, som ridefogeden på den tid Oluf Nielsen, førte sag mod Johanne. En landstingsdom fra 13. januar 1664 viste en åstedsforretning, samt 12 oldinges afsagde dom fra 25. september 1662 at husene blev ulovligt opsat, men at de alligevel pløjede og dyrkede jorden med påskyndelse af Johanne, som om hun alene kunne bestemme, selv om hun var ufri ejer af Kyndegård. Efter jyske lov 1. bog 55 kapitel blev Johanne dømt til at nedbryde de to huse inden 6 uger og betale 40 marks bøde til kongen.
Hr Jens og Laurids Lauridsen mente ikke, at der var noget bevis i at få vidner til at fortælle om at rive ene i marken, da det var en almindelig måde at aflønne deres folk på og ikke nødvendigvis bevis på ejendomsret.
Jens Rasmussen i Klemensker sogn stævnede Peder Høj for gæld.
Herredsfogeden udsatte de øvrige sager, da det var blevet aften.
Læstes et pantebrev udgivet af forrige Major Westerwalt på Simblegaard til amtskriveren Hendrich Schor på 64 rdr 4 mark 9 sk. med pant i Bolbygaard i Klemensker.
Da hverken Mons Hansen eller Peder Hansen i Dalby ville skaffe noget udskrift af sagen mellem hinanden, lod herredsfogeden sagen gå til doms.
23. november 1694 Pag. 263a
Læst kgl. patent på højesterets afholdelse i 1695.
Læst missive til herredsfogden fra amtmand Bøefche om at de vrangvillige bønder, der ikke ville age brændeved til kongen, ville herefter blive straffede hårdere.
Der blev annonceret skifte efter Claus Hansen i Nyker den 28. november og samt Mads Ibsens sal. hustru i Rutsker den 30. november.
Amtmand Bøefches fuldmægtig Jens Pedersen Mikkelborg, skriver til herredsfogeden valgte otte uvillige mænd til at syne ladegården i Klemensker den 28. november 1694 efter at korporal Hans Kofoeds død.
Kvartermester Laurids Jensen mødte på Svend Thuesens vegne og forlangte Berild Clausen forklaring på den vold han havde brugt mod Svend Thuesen den 17. august, da han ene red fra tinget i Hasle. Berild Clausen påstod, at det var ikke sandt, hvad Svend Thuesen havde sagt. Laurids Jensen mente, at det var bevist ved et vidne, men at det stod Berild Clausen frit at afgive en benægtelses ed på den udøvede vold, der skete ved “holvejen østen for Risby”, hvis han turde det med de følger det ville få, hvis han aflagde falsk ed. Berild Clausen svarede nu, at han ikke havde hørt anklagen, hvilket blev imodsagt af herredsfogeden fordi Berild broder Mogens Clausen havde været tilstede på hans vegne, da vidnesbyrd blev ført. Derfor blev der henstillet til Berild Clausen at betale skriveren for en udskrift af sagen, således at han kunne se, hvad der var sket. Hvis han ikke ville imødegå anklagen, ville herredsfogeden lade sagen gå til doms på næste ting.
Sognepræst Christen Lind stævnede Sønne Pedersen på Skierpinge i Rø sogn for manglende betaling af præstetiende 1693.
Poul Arridsen ønskede dom over Hans Jørgensen.
30. november 1694 Pag. 264b
Jens Rasmussen mødte på sin broder Peder Rasmussen i sagen mod Peder Høj, der skyldte ham 1 slettedaler. Peder Høj var ikke mødt, hvorfor Peder Rasmussen ville have dom afsagt.
Sønne Pedersen i Rø sogn fremlagde sit skriftlige indlæg mod præsten Christen Lind. I følge hans fæstebrev skulle han ikke betale tiende til præsten.
Berild Clausen fremlagde et skriftligt forsvar i sagen, som Svend Thuesen i Rø sogn havde startet mod ham. Laurids Jensen spurgte Berild Clausen om han ikke ønskede at afgive sit benægtelses ederklæring, at han ikke havde slået Svend Thuesen den 17. august. Berild Clausen henviste til sit indlæg. Herredsfogeden ville have Svend Thuesen til at møde personligt i retten, først da kunne edsaflæggelsen ske.
Otte mands forretningen på Ladegaarden den 28. november 1694: (Pag. 265a) Enken Maren efter korporalen Kofoed kende ingen 12-mandsforretninger på gården som var den 50. gård i Klemensker, men at der fandtes en landstingsdom, der oplyste gårdens værdi.
Stuehusets vestre ende havde 3 stolperums, som var et “gammelt herbergshus med et gl. tille paa” en dør som hænger i jern, lyngtag på den ene side og nyt stråtag på den anden i alt 9 daler, Dernæst 2 stolperum trapperum, med trappe og med gl. tag i alt 3 daler, dernæst 2 stolperum, som kaldes kælderen med 2 døre og et gl. vindue 2 daler 2 mark, Dernæst 2 stolperum med flage tille og to halv døre som hænger i jern og en mellem ditto og et vindue 4 daler. Stuen er på fire stolperum med 9 små vinduer 16 daler. Krubhuset 2 stolperum med kammer og en gammel dør og to små vinduer 2 daler 1 mark. på den østre ende i stuelængen 2 stolperum lohus 2 daler. Stegershuset norden til på 4 stolperum med bagerovn og kælder og to døre 7 daler.
Den vestre længer er på otte stolperum med to dellegavle. I samme længe er tre stolperum, som kaldes lillestue og hvor findes et kammer og 5 små vinduer og 2 døre. 2 lister (?) og en kakkelovn af tegl. I alt sat til 11 daler, dernæst 2 stolperum, som er forstue med en skorsten og et vindue med en hel og to halvdøre for i alt 7 daler, nok et stolperum med en dør og et vindue som er gammelt 2 daler, endnu et stolperum i den nørre ende med dør i jern og tille med en laage ved gavlen 3 daler 2 mark.
Den søndre ladelænge er på 14 stolperum, heraf 9 stolperum med stråtag og tre døre og en port 9 daler. Vest i samme længe er fem stolperum med lyngtag 3 daler 3 mark.
Den vestre længe er på 12 stolperum i alt 9 daler. Det nordligste udhus er på 4 stolperum og en røste sat til 3 daler. Det midterste udhus er på tvende stolperum 2 daler 2 mark. Husene i alt er sat til 46 daler med stuehuset er det tilsammen 99 daler 2 mark.
Sædes jord til rug og byg: Den søndre vang 12 td. land 12 daler, Norden vejen 6 tdl. 6 daler, Ludse løkken 2½ td. 2 daler 2 mark, Stegere husløkken 3½ td. 3 daler 2 mark, Halle vang 6 td. 6 daler, sum 30 daler (Herefter opremses en hel del småvange, engestykker mm i alt 63 daler) Herlighedsværdien blev sat for hele 115 daler – gården værdi blev sammenlagt 362 daler.
7. december 1694 Pag. 266a
Rasmus Jensen i Olsker stævnede Laurids Rasmussen i Klemensker, Hans Rasmussen og Mons Monsen den ældre som er værge for Kirsten Rasmusdatter til at modtage deres jordepenge efter deres salige fader af den 19. gård i Olsker. Alt blev forelagt som en skriftlig overenskomst. Hver og en modtag penge og kvitterede.
Læst et afkald og kvittering udgivet af Halvor Engel Bentsen boende i Rutsker til Rasmus Jensen i Olsker for arveparten af den 19. gård i Olsker. Kvitteringen var udgivet på hans hustrus vegne.
Eftersom Berild Clausen ikke ville møde på dette ting for at gøre sin benægtelses ed imod Svend Thuesen, blev det pålagt Berild om at møde på næste ting. Hvis han ikke ville møde, var det op til Svend Thuesen at gøre sin sigtelsesed imod Berild Clausen.
14. december 1694 Pag. 266b
Læst et skøde udgivet af Mads Ibsen i Rutsker og hans børn til deres kære broder Mads Madsen i Olsker på den 30. gård.
Jens Rasmussen i Klemensker sogn i rette lagde sit skriftlige indlæg mod Peder Høj. Peder Høj var ikke mødt, men fik endnu en chance på næste ting til at udtale sig, hvorefter den optages til doms.
Berild Clausen blev opråbt tre gange for at han kunne give benægtelsesed i sagen mellem ham og Svend Thuesen i Rø sogn. Efter loven kunne Svend Tuesen så afgive sin sigtelsesed mod Berild Clausen, hvorefter sagen blev optaget til doms.
Hans Rasmussen borger i Hasle stævnede Laurids Jensen på den 17. gård i Klemensker fordi han havde ikke holdt kontrakten om en hest.
Anders Kuure i vestermarie sogn stævnede Jens Svendsen på den 51. gård i Klemensker for at hans datter Anne Jensdatter havde forladt sin tjeneste. Han havde medbragt vidneseddel fra Peder Isachsen og Hans Bertelsen i Vestermarie sogn. To vidner berettede, at Jens Svendsen søn Christopher havde gået hjemme og arbejdede med at binde rug, som mejede høsten igennem og siden hjalp ham med vintersæden.
Der blev lyst til skifte efter Anders Gregersens afdøde hustru i Klemensker sogn den 21. december.
11. januar 1695 Pag. 267a
Anders Kuure i Vestermarie sogn krævede lønnen Jens Svendsens datter Anne og sønnen Christopher fordi de havde forladt deres tjeneste. Jens Svendsen var ikke mødt.
Hans Rasmussen i Hasle anklagede Laurids Andersen at være skyldt en af hans hestes død. Laurids havde fire af Hans rasmussens heste, som han drev ud i Balsmyre, hvor de kom til skade således at en af dem døde. laurids Andersen påstod at han havde passet dem så godt som man kunne og at han ikke skulle erstatte den døde hest.
Peder andersen af Rutsker efterlyste “et lidet mær” ca 4 år gammelt, som var hos ham til 14 dage før jul.
Kaptajn Jørgen Pedersen efterlyste en brun hoppe, som var blevet borte siden sidste “fisket”.
DOM (pag 267b) Sønne Pedersen blev dømt til at betale tiende til sin præst Chresten Lind i Rø.
15. februar 1695 Pag. 268a
Peder Espersen på Chresten linds vegne stævnede Sønne Pedersen på Skærpinge i Rø sogn for domsfornyelse efter dom den 30. juni 1693.
Hans Svendsen i Rutsker stævnede fenrik Hans Jørgensen på den 48. gård i Rutsker, fordi han havde høstet fra en gård til en anden. Hans Jørgensen var ikke mødt.
Sønne Pedersen ønskede dommen, som blev afsagt, mellem ham og præsten Lind i Rø sogn.
Hans Rasmussen ønskede dom over Laurids Andersen i Klemensker og Jens Rasmussen ønskede dom over Peder Monsen.
DOM (pag. 268a) Hans Nielsen og Hans Hansen i Sandvig var den 20. august blevet stævnet til Nørre Herredsting af Berild Clausen, som påstod at han var blevet overfaldet af dem med hug og slag. Da Hans Nielsen og Hans Hansen mødte op var hverken Berild Clausen eller nogen anden på hans vegne mødt. Berild Clausen nægtede, at han havde stævnet dem. Herredsfogeden fandt det dog bevisligt, at det havde han og derfor dømte han Berild Clausen til at betale de tos rejseomkostninger, forsømmelse og processens omkostninger i alt 4 rigsdaler.
DOM (pag. 268b) afsagt den 2. november 1694 mellem amtskriveren og Hans Bendtsen på den 61. gård i Klemensker. Sagen drejede sig om 5 rdr. kendelsespenge for den 38. gård i Rutsker, hvor han tidligere havde boet. Kendelsespengene skulle betales efter rentekammerets ordre den 13. august 1681. Bendtsen mente ikke, at de såkaldte ryttergårde skulle betale kendelsespenge på grund af en forordning fra 29 june 1682, så netop handler om at ryttergårde ikke måtte pålignes fæste eller fogedpenge. Herredsfogeden fulgte denne sidste forordning og frikendte Bendtsen at betale kendelsespenge af den 38. gård i Rutsker.
22. februar 1695 Pag. 269a
Mons Pedersen, som tjener viceprovsten Jens Morsing, efterlyser Karen Mortensdatter, som han for 3 år siden trolovede sig med hos klemenskerpræsten Ole Jensen Aalborg. Hun har ikke villet fuldbyrde sit ægteskab med en kristelig vielse, men skal være rejst fra landet. Han bad tingbudene i Klemensker at efterlyse hende og personer der vidste noget om hende.
Hans Svendsen ønskede dom over fenrik Hans Jørgensen, men han var ikke mødt op, men sendte sin nabo Jacob Hansen på den 40. gård, der fortalte at Hans Jørgensen var syg, men lovede at komme på næste ting.
DOM (pag. 269a) mellem Laurids Hansen i Vestermarie og hans broder Peder Hansen på den 13. gård i Rø. Laurids havde opsagt Peder til fraflytning af den 13. gård. Herredsfogeden argumenterede ud fra en ottemandsforretning fra 1689, som netop gav Peder Hansen ret til at bo på gården. Derfor lystes Laurids udsigelse som død og magtesløs.
1. marts 1695 Pag. 269b
Diderik Mickelsen var fuldmægtig for Willum Jacobsen i Rønne og stævnede Hendrich Hjort, sognepræst til Rønne og Knudsker menigheder. Sagen drejede sig om nogle ord, som blev sagt på den gejstlige ret den 7. februar i Rønne kirke. Sagen drejede sig om Peder Monsen i Riisby i Klemenskers vidnesbyrd, som hr. Hendrich foranledigede kom i ting bogen. Og Hr. Henrich erklærede, at han var ulovlig stævnet af de to tingbude, hvilke de to nægtede.
[Jeg er ikke blevet klogere på hvad sagen drejede sig om, men det var noget om præsten Hendrich havde forlangt klæde til en kjole eller ej, samt at Præsten selv havde foranlediget indskrevet et vidnesbyrd, som aldrig var blevet vidnet i sagen]
Sagen aftegner svære uenigheder mellem hr. Hendrich og Willum Jacobsen i Rønne, også under gudstjenesterne, hvor Willums hustru ikke hellere kunne nyde fred. Monsen fra Riisby var blevet citeret for, at præsten ikke havde forlangt klæde af Willum, men at Monsen nu påstod, at det havde han aldrig sagt og at disse ord måtte være indført i protokollen efter at Monsen havde forladt retten. Willums fuldmægtig Diderik Mickelsen mente, at Præsten Hendrick Hjort havde forladt retten for at hente et glas brændevin og da han kom tilbage havde han lavet så meget “buldren” at den kirkelige rets notarius Rasmus Jensen ikke kunne føre Peder Monsens vidnesbyrd til protokollen. Notarius havde så sagt, at Hr. Hendrich selv kunne føre vidnesbyrdet til bogen. Peder Monsen bekræftede sagens forløb.
Anders Jensen i Rønne bekræftede at præsten Hendrich Hjort havde drukket brændevin og ville også drikke Fru Kirsten Villems til, men at hun havde sagt, at hun ikke drak i retten. Han bekræftede også at Monsen ikke havde sagt at præsten ville (skulle?) have klæde til en kjole.
Flere personer blev afhørt og ingen kunne med sikkerhed udtale sig om hvad der blev sagt. Terkel Pedersen fra Rønne, som også var til stede, havde ikke hørt ordene, men havde set at Kirsten Villems havde taget glasset fra Hr. Hendrichs hånd og havde sat det på et lille slagbord og formanet præsten, at man ikke måtte drikke i den gejstlige ret.
Villem Jacobsen fik herefter udskrevet et tingsvidne. (sagen fylder adskillige sider).
Hans Rasmussen i Hasle havde indgået forlig med Laurids Andersen i Klemensker ang. den hest der døde i hans varetægt. Forliget var brudt og Hans Rasmussen ville nu have herredsfogeden til at afsige dom i sagen.
8. marts 1695 Pag. 272b
Gregers Christensen af Aakirkeby lod læse landsdommeren Anker Müller i Svanekes pantebrev udgivet af major Casper Hendrich Westerwalt på Simlegaard med sikkerhed i Ingemarsgaard den 36. gård i Rutsker. endvidere blev læst Anders Pedersen Fyns overdragelsesbrev af den 36. gård i Rutsker, dat. 18. januar 1695.
Fenrik Hans Jørgensen i Rutsker svarede på Hans Svendsens anklage mod ham. Han havde ikke fjernet hø, der tilhørte Hans Svendsen og flyttet det til Rutsker præstegaard.
Stokkemændene blev indkaldt til at møde herredsfogeden i Hasle for at besigtige alle ødegårde i herredet. Den 11. marts skulle de besigtige gårdene i Klemensker, den 13. i Olsker, den 14. i Rø og den 15. i Rutsker.
29. marts 1695 Pag. 273a
Hans Svendsen i Rutsker svarede Hans Jørgensen fra sidste tings udtalelser og fortalte, at de var nået til enighed og derfor ophæve sagen. Hans Svendsen ville på næste ting give en redegørelse om sagen.
DOM (pag. 273a) afsagt mellem Jens Rasmussen i Asseremølle i Klemensker og Peder Høy i Klemensker. Jens Rasmussen havde kautioneret for 1 daler for Peder Høys køb hos Hans Sivartsen i Rønne. Da Peder Høy ikke var mødt op på tinget kunne herredsfogeden ikke dømme andet end at Peder Høy skulle betale Jens Rasmussen de skyldige penge samt sagens omkostninger.
5. april 1695 Pag. 273b
Hans Svendsen i Rutsker stævnede Hans Jørgensen til “fire mænds opkrævelse” på den 48. gård, som Hans Jørgensen fraflytter til midfaste 1695. Synsforretningen omfattede husene, jorden og det bygningstømmer, som findes på grunden, samt syn af skovens træer. Der skulle vurderes hvor stor forringelsen var i de fire år hvor hans Jørgensen havde boet på gården.
Kaptajn Jens Kieldsen af Hasle stævnede Oluf Bohn i Rø for gæld på 1 sdr. som Kieldsen havde lagt ud til fæstens øl i Jens Kieldsens hus i Hasle. Oluf Bohn var ikke mødt.
Hans Svendsen i Rutsker efterlyste Hans Jørgensens svar. Hans Svendsen førte sine vidner i sagen. Først Jep Madsen havde set hans Jørgensen køre hø fra Langegaard i Rutsker, hvor han boede til Rutsker Præstegaard. Dette bekræftede Poul Arridsen og Jens Ambrusen ord for ord. Hans Jørgensen blev pålagt at svare på næste ting.
Hans Svendsen stævnede Jep Jørgensen , som han anklagede for at have taget brændeved fra Langegaardsskoven. Hans Svendsen ville føre vidner på næste ting. Jep Jørgensen ville svare på næste ting.
Poul Arridsen fra Rutsker der havde stævnet Hans Jørgensen, for at hans handlinger havde ført til, at kvæget havde gjort skade på afgrøden. De to var nu blevet forliget og Poul Arridsen ønskede at sagen skulle frasiges og ikke dømmes.
Amtskriveren Hans Hendrich Schor havde indkaldt Anders Hansen på den 43. gård i Klemensker for at høre om, hvad han havde betalt landgilde til August Dechner. Anders Hansen bekendte, at han fra 1684- 1689 havde betalt landgilde, sige såvel han derefter havde betalt til Hans Hendrich Schor. Anders Hansen fremviste en kvittering fra Dechners fuldmægtig Jørgen Gregersen for landgilde, knægtepenge og ægtepenge for året 1686.
DOM (pag.274b) mellem Hans Rasmussen i Hasle og Laurids Andersen i Klemensker. Sagen var at Hans Rasmussen havde lejet sin hest på græsgang hos Laurids Andersen. Imidlertid var hesten død medens den gik hos Laurids Andersen. Hesten skønnede til 4 sdr.s værdi, hvilket beløb Laurids Andersen blev dømt til at betale til Hans Rasmussen, samt omkostninger.
12. april 1685 pag. 274b
Hans Svendsen fra Rutsker ønskede at Jep Jørgensen svarede på anklagerne om det læs træ som han skulle have hugget i Hans Svendsens skov – som lå under Langens gård. Jep Jørgensen mødte ikke på tinget.
Hans Svendsen fortalte, at han var blevet forliget med Hans Jørgensen og ville derfor ophæve sagen. Herefter blev indføjet forliget mellem de to mænd, samt bl. a. omtaler at Hans Jørgensen skulle betale 11 daler til Hans Svendsen for den “brøst” der var sket på den 48. gård, medens Hans Jørgensen havde boet på gården – en brøst der var beregnet af de fire vurderingsmænd.
26. april 1695 Pag. 275a
Læst kgl. M.s forordning af 5. marts 1695 om mål og vægts afskaffelse og ombrydelse i Danmark og Norge.
Læst forordning om offentlige herberger og værtshuse i Danmark.
Samt læstes forordning om søreglementet i Nord- og Vestersøen (?)
For retten kom Oluf Bohn og forklarede om den gæld for fæstensøl, han skulle være skyldig til Jens Kieldsen. Oluf Bohn mente ikke, at han skyldte Kieldsen noget. Vel var han blevet trolovet og havde nydt fæstensøl, men han havde betalt og det med rede penge.
Hans Hendrich Schors tjener Hans Hjort mødte på tinget og erklærede, at der på tinget skal afgives en skriftlig registrering mandag den 29. april efter afgangne Karen sal. Jørgens Skrædders som boede på Splidsgaard i Klemensker. Der efterlystes folk der enten skyldte boet penge eller havde fordringer på boet. Karen beskyldtes for at have begået lejermål med den i andet led besvogrede Peder Madsen.
Hans Hjort stævnede Peder Madsen på Splidsgård for at have begået lejermål med sin i andet led besvogrede fætter. Præsten Oluf Jensen Aalborg havde fremsendt en attest og i en missive af datp 10. april 1695. Det påstås af Hans Hjort, at Oluf Jensen burde betale bøden på 24 lod sølv, samt dømmes til Bremerholm. Peder Madsen var ikke mødt på tinget
Jep Jørgensen i Rutsker svarede på Hans Svendsens påstand.
10. maj 1695 Pag. 276a
Peder Madsen fra Splidsgaard var heller ikke mødt på dette ting. Han fik endnu en chance.
Jep Jørgensen fra Rutsker i rette lagde sit skriftlige indlæg mod Hans Svendsen. Hans Svendsen ville vide hvilken dato han hentede det læs brænde fra Niels Nielsen. Jep Jørgensen ville bevise, at han var lovligt kommet til dette læs “torn”
24. maj 1695 pag. 276b
Sognedegn Peder Vejer i Klemensker skulle have hugget en del ris-aske i degnegårdens skov og forhugget underskoven alt sammen imod kongens befalinger. Derfor stævnede holtsførsten degnen Peder Jacobsen til 8 mands forretning, således at de kunne bedømme hvor meget skoven har lidt skade i de 3 eller 4 år.
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede Laurids Bødker i Tejn for den vold og overlast som hans kvinde skal have begået den 6. maj på Svend Troelsens datter Bodil Svendsdatter. Som vidne blev indkaldt Margrete Niels Jensens (?) i Olsker sogn. To synsmænd Laurids Nielsen og Peder Madsen i Tejn skulle fortælle hvilken medfart Bodil Svendsdatter havde fået. Den skriftlige klage blev læst og påskrevet.
Svend Troelsen var til stede og vedgik sin skriftlige klage. Margrethe Niels Jensens fortalte at hun havde fundet Bodil slået blå og blodig i hovedet og hun så Laurids Bødkers hustru true hende og havde råbt til hende, at hun skulle få skam, hvis hun kom igen.
Laurids Nielsen i Tejn fortalte ligeledes at han havde set Bodil blodig i hovedet og at Bodil havde sagt at det var Bødkerens hustru, der havde slået hende. Peder Madsen var ikke tilstede, men blev pålagt at møde på næste ting.
Hans Hjort ønskede dom over Peder Madsen for den anklage som tidligere var blevet forelagt tinget. Peder Madsen nægtede, at han var blevet stævnet for tinget i en sag om utugt med Karen sal. Jørgen Skrædders. Peder Madsen mente ikke at han havde gjort “noget usømmeligt imod eller med Karen sal. Jørgen Skrædders eller utugt at skal have bedrevet” Herredsfogeden kunne ikke befriet Peder Madsen for anklagen, da begge kaldsmænd havde aflagt ed på stævnemålet. Desuden havde han ikke mødt for at tale imod denne anklage, så sagen stod fuldt ud ved magt.
Laurids Monsen i Rutsker sogn stævnede Morten Sørensen i Rutsker på den 11. gård til fraflytning af gården inden midfaste 1696. Laurids Monsen ville eventuelt have Sørensens lovlige adkomst til gården bevist ved f.eks en 12mands frændedom. Hans Hjort bød ind i sagen, at stævnemålet ikke var lovligt, da gården tilhørte kongen og ingen andre kunne gøre krav på den.
31. maj 1695 Pag. 278a
Amtskriver Schors fuldmægtig Hans Hjort havde stævnet major Westerwalt for at have skåret engetørv på den 59. gårds tilliggende engebånd. Tingbudene havde tillige indstævnet Jens Michelsen Møller, jens Larsen og Anders Bech alle fra Klemensker til at forklare hvem, der havde givet dem ordre til at skære tørv på den 59. gård den 18. april. Anders Bech, der boede på Bolbygård den 16. i tallet, forklarede at major Westerwalt havde beordret sine folk at skære tørv på den 59. gårds grund. Han fortalte at de lagde tørvene hos Peder Monsen i Risby. Peder Monsen tjene hos Westerwalt.
For retten fremkom Peder Madsen, som boede hos sin fader Mads Suenske på Jørgen Nielsens grund i Olsker. Han fortalte, at han havde mødt Svend Troelsens datter Bodil den 6. maj, der var slået blodig i ansigtet. Bodil havde fortalt ham at bødkerens hustru havde slået hende med en sten. Laurids Bødker var ikke mødt på tinget.
Laurids Monsen udbad sig Morten Sørensens adkomst til den 11. gård i Rutsker. Hans Hjort svarede at det ikke vedkom Laurids Monsen, hvem amtskriveren havde indsat på gården. Laurids Monsen ville forklare sig på næste ting.
14. juni 1695 Pag. 278b
Kgl. majestæts skifteskriver Hendrich Brugmann af Rønne stævnede sognedegnen i Rø sogn Claus Pettersen for at han ulovligt havde befattet sig med skifteskriveropgaven for sal. Per Mogensens arvinger i Olsker. Som bevist på at degnen havde skrevet et skifte, fremlagde Brugmann et dokument på stemplet papir, hvorunder arvingerne havde sat deres underskrifter. Degnen Claus Pettersen var ikke mødt.
Ottemandsforretningen på degnegaardens skov blev oplæst – og senere indskrives i protokollen.
Restancerne på skatterne i nørre herred for årene 1693 og 94 blev oplæst.
Klemensker:
3. Laurids Hansen, rester for 94, jordebogs, ægter og knægtepenge (Kp) 12 rigsdaler 15 sk.
4. Laurids Olsen rester for 94: 5 rd 4 mark 5 sk som er halv landgilde efter fæstebrevet.
5. Aage Bendsen for 93: 4 mark 13 sk. og for 94 den halve landgilde 4 rd. 1 mark 1 sk.,
6. Peder Hansen for 94. 7 rd. 1 mk 2 sk.
7. Bent Aagesen for 93. 10 rd 4 mk 10 sk og for 94. 12 rd 9 sk.
8, Niels Bendsen for 94. er han skyldig halv landgilde efter fæstebrevet 3 rd 2 mk 10 sk.
12. Laurids Rasmussen for 94, 10 rd 1 mk 9 sk.
17. Laurids Arristsen for 93. 10 rd. 3 mk 9 sk. for 94 16 rd. 4 mk 13 sk.
18. Niels Monsen for 94 er han skyldig den halve landgilde 3 rd 3 k 4 sk.
20. Anders Monsen for 94. 6-2-12
21. Peder Andersen for 94. 6-1-6
23. Hans Vallentinsen for 94 7-1-2
24. Arrist Pedersen. Arrist har betalt og rester intet for 94.
26. Peder Hansen for 94 7-1-4
27. Hans Larsen har betalt
28. Esper Jensen for 94 8-1-14
30. Hans Madsen for 94. 1-3-9
32. Anders Gregersen for 93 11-1-0 og for 94 19-2-15
34. Anders Pedersen for 93. 4-4-1 og for 94 10-3-5
37. Hans Monsen for 94. på den halve landgilde 3-3-8
38. Oluf Madsen for den halve landgilde i 94 5-2-1
40. Peder Hansen for 94. på den halve landgilde 3-3-10
41. Laurids Andersen for 94. 7-2-12
42. esper Madsen for 93. 14-2-4 og for 94. 8-5-8
45. Laurids Hansen for 94. rester på den halve landgilde
46. Laurids Hansen i alt 11-3-8 for begge gårde
47. Mads Nielsen for 94. 5-2-7
48. Hans Mortensen for 94. 7-1-7
49. Hans Hansen for 94. 7-1-9
51. Jens Svendsen for 93 4-4-1 for 94. 8-1-0
52. Mons Ibsen for 94. rester for den halve landgilde 4-5-0
57. Jørgen Hansens enke for 94 7-1-2
58. Laurids Hansen for 94 6-3-2
63. Hans andersen for 93 1-2-15 for 94. 0-1-15
64. Rasmus Erichsen for 94 10-3-0
vorneder
1. Peder Pedersen for 93. 4-3-8 og for 94. 8-2-8
2. Peder Jørgensen for 93. 1-4-13 for 94 på de 2 tredjedele af landgilde 4-0-7
4. Anders Kuure for 93 8-0-13 for 94. 10-1-1
5. Jep Jørgensen for 94 12-3-0
6. Esper Espersen på den halve landgilde i 94 6-5-4
7. Jørgen Pedersen for 94. 3-3-11
8. Anders Hansen for 93. 2-1-14 for 94. 8-5-6
9. Arrist Lauridsen for 94. 2-2-6
10. Berild Clausen 94 20-2-10
11. Niels Jensen for 94. 4-4-9
12. Anders Gregersen for 94 3.4.4
15. Jens Andersen for 94 17-0-1
Rutsker sogn
4. Anders Pedersen for 94 12-1-1
5. Laurids Svendsen for 94 7-1-3
6. Jon Pedersen for 94 4-0-7
7. Mads Ibsen for 94 10-1-8
9. Christen Rasmussen for 94 10-1-9
10. Laurids Monsen for 94 6-2-9
11. Morten Sørensen for 94 på den halve landgilde 5-2-1
12. Jørgen Hansen på den halve landgilde for 94 3-1-7
13. Christen Pedersen for 93. 3-3-9 for 94 6-3-6
14. David Madsen (?) for 94 7-1-4
15. Niels Albertsen for 94 8-5-9
16. Halvor Engelbretsen for 94 på den halve landgilde 3-4-10
19. Mons Nielsen for 94 11-1-4
20. Peder Hansen 6-2-10
23. Laurids Hendrichsen for 94 for den halve landgilde 4-5-13
26. Mons Olsen for 94 7-1-2
29. Laurids Hansen for 94 7-3-14
30. Claus Clausen for 94 6-3-10
31. Laurids Hansen 94 7-3-14
33. Anders Hansen for 94 7-3-0
34. Hans Jensen for 94 9-5-6
35. Hans Pedersen for 94 6-2-15
41. Peder Andersen for 94 7-1-5
42. Laurids Jesen for 94 8-0-9
43. Jep Jørgensen for den halve landgilde 94 4-3-5
46. Peder Jørgensen for 94 10-4-2
47. Poul Arridsen for 94 6-3-1
48. Hans Jørgensen for 94 7-1-4
Vorneder
2. Hans Jacobsen for 94 2-3-3
3. Erich Pedersen 9-0-0
4. Laurids Lauridsen for 93 6-0-11 og for 94 9-2-10
5. Peder Hansen for 93 1-5-4 og for 94 6-1-12
6. Hans Jensen 2-0-0
7. Niels Hansen for 93 2-1-12 og for 94 2-1-12
8. Berild Hansen for 94 2-0-0
Vangebo den 2. Niels Carsten for 94 4 mark, J.. Haugens 4 mk, Mads Gammersen (?) 4 mk
Helligpeder: Hans Engelksen for 93 5 mk og for 94 4 mk
Olsker sogn
1. Niels Jensen på den halve landgilde 94 2-5-0
2. Simon Hansen for 93 2-0-15 og for 94 0-1-15
4. Niels Nielsen for 93 2-1-11 og for 94 0-2-11
5. Mons Jensen Kp 94 0-1-11
6. Laurids Hendrichsen for 93 2-1-0 for 94 13-2-0 med lånekorn iberegnet
14. Jens Hansen for 94 7-2-0
15. Laurids Didrichsen for 93 7-2-11 og 94 7-1-12
19. Rasmus Jensen for 94 5-4-10
20. Peder Hansen for 94 7-1-11
21. Morten Dircksen for 94 7-1-12
23. Peder Arridsen for 94 7-1-11
25. Jacob Pedersen for 94 3-1-12
26. Henning Kiøller for 94 9-4-1
30. Mons Madsen for 92 Knægtepenge 0-1-15 og for 94 0-1-15
31 Anders Jørgensen for 93 11-4-0 og for 94 15-1-2
33. Oluf Jensen på de 2/9 parter for året 94 3-5-10
34. Morten Jensen for 94 6-4-4
vorneder
2. Laurids Hansen for 94 foruden ægtepenge 0-5-2, samt for 91 skylder han for den 21. gård i Nyker
3. Niels Hansen for 94 2-0-0
4. Laurids Ødbersen for 93 0-1-2 for 94 6-0-10
6. Jens Hansen på den halve landgilde for 94 0-2-0
Tejn: Laurids Nielsen, Jens Isachsen skomager, Hans Hansen, Laurids Pedersen smed, N?? Troelsen og Ødber Larsen – enhver for 94 1-2-12
Udbygger Søren Skrædder som ligger på Slottets grund for 94 1-0-0
Rø sogn
3. Friderich Hansen 9-1-3
6. Esper Ibsen for 94 4-4-14 og for 93 5-4-15
8. Hans Hansen for 94 10-5-10
9. Hans Jensen for 93 2-1-9 og for 94 4-4-15
10. Hans Carstensen for 94 5-3-12
11. Niels Hansen for 94 5-3-7
13. Peder Hansen for 94 6-2-6
14. Jep Jensen på den halve landgilde 94 1-2-0
16. Rasmus Jørgensens enke for 95 9-3-0
20. Svend Tuesen 7-5-5
24. Hartvig Andersen for 94 3-1-12
25. Niels Hartvig for 94 4-4-12
26. Morgens Olsen for 94 6-3-1
27. Poul Hansen for 93 3-2-1 og 94 9-0-4
vorneder
2. Jep Andersen for 94 3-5-11
3. Jon Knægt for 94 3-3-11
4. Ole Pedersen 2-3-0
5. Jens Pedersen 2-0-0
8. Hans Hendrichsen for 93 1-4-10 for 94. 4-0-11
9. Morten Lauridsen for 94. 3-3-11
Herredsfogeden efterlyste Laurids Bødker i Tejn. Da han ikke var mødt, blev det forlangt, at han skulle møde til næste ting og svare på amtskriverens tiltale om hans kvindes vold mod Svend Truessens datter.
Sander Andersen fra Hasle kom på Henrik Nielsen fra Sandvigs vegne og stævnede Rasmus Pedersen i Vang for slagsmål, som han skulle have forvoldt Henrik Nielsen. Herredsfogeden ville have at Henrik Nielsen møder i retten når han var kommet hjem (fra ?) og anklager Rasmus Pedersen.
Laurids Monsen i Rutsker fremlagde en kvittering fra 12. oktober 1660 på 60 sld. som skal være betalt for den 11. gård i Rutsker. Som tidligere ønskede Laurids Monsen at Morten Sørensen skulle bevise at han havde adkomst til gården. Hans Hjort svarede at Morten Sørensen havde fæstet gården af amtskriveren. Laurids Monsen ville nu se Sørensens fæstebrev.
Niels Albretsen i Rutsker, som tidligere boede på den 15. gård og erklærede at han havde overladt gården til sin dattermand Jørgen Hansen. Niels Albertsen havde selv overtaget gården fra Lars Monsen, som bor i Vestermarie sogn og som nu har fået udstedt et pantebrev dat. 16. juni 1695. Årsagen til overgivelsen var at Niels Albertsen “ikke kunne fortjene sin føde”. Svigersønnen fik alle dyr og redskaber mod at sørge for Albertsens “lovlig renlighed og føde” (?) på livstid. Hvilket Jørgen Hansen lovede.
Jørgen Hansen bad herefter fire uvillige dannermænd at syne gården og dens tilliggender. Hvilket syn ville finde sted den 18. juni.
Herredsfogeden efterlyste Jens Michelsen Møller og Jens Laurids Lauridsen således de kunne vidne i sagen mellem major Westerwalt, som er anklaget for at skære tørv på den 59. gård. De blev pålagt at møde på næste ting.
For retten kom Mons Nielsen i Rutsker sogn udsatte Laurids Monsen, som boede på den 14. gård i Rutsker til midfaste 1696.
Otte mands forretning på Degnegaarden i Klemensker (pag. 281a) for at se hvad der var blevet hugget af træer – underskov, ask og eg. De havde fundet at en eg var hugget syd for gården i en lund, samt to egestube i vestre skov. Begge er hugget en alen fra foden. De må være hugget sidste vinter. Desuden fandtes halvandet hundrede askestubbe i den søndre lund, såvel som i render der ligger nord og øst for gården. De var så tykke som bruges til en plov-aas, nogle så store som til vogndrelter og andre havde en så stor størrelse, at de kunne bruges til spærbaand. Alle må være huggede i sidste vinter. Underskoven var af hassel og var næsten alle steder “forhuggen”. Af asketræerne der stod omkring gården. I dets nordre have fandtes en ask. Endvidere fandtes nogle store almestubbe i nørre havestub, hvor træet var blevet fældet sidste vinter.
21. juni 1695 Pag. 281b
Hans Rasmussen i Klemensker stævnede Niels Hartvig på den 25. gård i Rø sogn til at fraflytte gården inden midfaste 1696. Han skulle samtidig bevise sin adkomst til gården. Niels Hartvig var ikke mødt.
Laurids Monsen fremlagde sit skriftlige indlæg mod Morten Sørensen i Rutsker.
Jørgen Hermandsen, der boede på Baggegaarden (Baggaard) i Klemensker, stævnede Oluf Pedersen, som boede på Baggaards grunden, som kaldtes for Toftegaarden. Han blev opsat til fraflyttelse midfaste 1696.
Hans Hjort ønskede dom over restanterne i Herredet.
Hans Hjort ønskede at herredsfogeden skulle afsige dom mellem Laurids Monsen og Morten Sørensen vedr. Hvem der havde adkomst til den 11. gård i Rutsker og hvem der havde myndighed til at udsætte gårdmanden af gården den 11. i sognet.
28. juni 1695 Pag. 282a
Dom afsagt mellem amtskriveren og herredets gårdmænd, for deres restancer for året 1694.
Amtskriveren stævnede vidner til den ulovlige tørveskæring i den 59. gårds eng i Klemensker. Første vidne var Jens Michelsen boende på Simlegaards vandmølle. Han fortalte at han den 18. april, da han var ved mølledammen at lave dæmning af vandet, blev beordret af major Westerwalt til skære tørv. Da han ikke kunne skære tørv på sin egen grund på grund f vandet, så tog han med kyshånd til muligheden for at skære tørv på den 59. gård. Før vandet blev “stemt”, så havde de kunnet skære tørv på Ritmesterens grund. Hans Rasmussen, Erich Skomager og Peder Monsen vedstod Jens Michelsen Møllers vidnesbyrd med den tilføjelse at hvis de havde noget de skulle male, så måtte de give en hånd med til at gøre dæmning for vandet, før de kunne få maget. Vidnesbyrdene vidste alle at tørveskæringen skete på den 59. gårds grund. Peder Pedersen og Jens Andersen fik at vide af beboeren på den 59. gård Jens Thorsen, at de skulle bistå Westerwalts folk med tørveskæringen, hvilket de så gjorde indtil de opdagede at det var forbudt. Hans Hjort ønskede derefter dom i sagen.
Skifteskriveren Henrik Brugmann havde sagsøgt degnen i Rø Claus Pettersen for ulovlig skifteforretning. Skifteskriveren ville nu have alle på herredstinget og i bytinget – borgerlige og verdslige – til at vidne om lignende ulovligheder. Degnen ville han have dømt til at betale 3 lod sølv for sin ulydighed. Jep Monsen som boede og døde i Olsker havde han skrevet skifte efter på stemplet papir nr. 20 selv om det burde have været på No. 1 [Jep Monsen, 27. gård i Olsker er indført i skifteprotokollen den 11/7 1695] Brugmann påpeget at datteren Anne Ipsdatter var enke og kunne ikke anses som en myndig arving. Og da enken efter Jep Monsen havde fået bevilget at måtte sidde i uskiftet bo, så skulle der ske en registrering på gods og gæld og som skulle indføres på den afsluttede kontrakt. Degnen blev pålagt at møde på næste ting eller blive dømt umiddelbart.
Jacob Pedersen på den 25. gård i Olsker og hans broder Jørgen Pedersen lod læse et brev på den 1. gård i Rø sogn rettet mod Hans Pedersen og hans hustru Anne Monsdatter og deres børn og arvinger. Læst og påskrevet.
Niels Hartvig boende på den 25. gård i Olsker og var blevet udsat. Han var mødt på tinget og forklarede at Peder Hansen i Østerlars sogn havde udgivet et lejebrev til ham. Hans Rasmussen måtte sagsøge Peder Hansen derfor. Han ville forklare sig nærmere på næste ting.
Laurids Hendrichsen af Rutsker sogn stævnede Morten Davidsen på den 12. gård i Rutsker for hans adkomsts lovlighed. Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort mente derimod at havde lovligt sat Morten Davidsen i gården og det var til kongen, der skulle betales og ikke til Laurids Hendrichsen.
Hans Hjorth fra Klemensker sogn stævnede Niels Jensen i Olsker på den 1. gård til udsættelse inden midfaste 1696. Udsættelsen skete på amtskriverens vegne. Hvis han kunne bevise sin adkomst til gården, så skulle de ske til næste ting.
Støkløjtnant Ju…? Conrat stævnede Peder Hansen på den 14. og 15. gård i Klemensker for jordebogsskat for 94 i alt 11 rigsdaler 3 mark. Støkløjtnanten havde betalt amtskriveren på Peder Hansens vegne. Peder Hansen var ikke mødt.
DOM (pag. 283a) mellem amtskriveren og nørre herreds mænd for restancer i 1694. Det gjaldt alle folk, selvejere, kirkebønder og beboerne i fiskerlejerne at betale inden 15 dage..
5. juli 1695 pag. 283b
Peder Monsen i Klemensker lod læse et skøde og købebrev, dat. 5. juli 95 for den 9. gård i Klemensker udgivet af Laurids Hansen boende på den 58. gård i samme sogn.
Amtskriveren stævnede Anders Hansen på den 43. gård i Klemensker for resterende ægtepenge for 90, 91, 92, 93 og 94 i alt 10 rdl.. Desuden stævnede Jens Andersen på den 45. gård i Rutsker for jordebogsskat for 94 i alt 10 mark, samt Jørgen Ibsens enke på den 1 vorned for restance i 93 og 94 i alt 14 rdl 5 mk 4 sk.
Anders Hansen mente, at han kun skyldte 2 rdl. da betalingen var sket til amtstuen som andre kongelige bønder havde gjort. Hans Hjort erklærede at gården var en af dem der tilhørte August Dechner og som sådan ikke tilhørte kongens almindelige gårde og skulle derfor betale årlige ægter på 4 rdl.
Jens Andersen var ikke mødt og blev derfor tilsagt til at møde på næste ting.
Jacob Hansen mødte på sal. Jørgen Ibsens efterladte enke og lovede at svare på næste ting.
Hans Hjorth ønskede dom mellem amtskriveren og Laurids Monsen.
Hans Hjort stævnede Niels Jensen af Olsker på den 1. gård om hvem der er berettiget til gården efter arvereglerne. Anders Kure i Vestermarie, Mons Monsen, Per Skov og Anders Gregersen i Klemensker var mødt som vidner. Anders Kure fra Vestermarie mente at det var hans faders broder Peder Hansen, der var den rette ejer af gården. Mons Monsen og Anders Gregersen var af samme mening. Hans Hjort ville klargøre for perterne, at der hvilede en stor restance på gården efter August Dechners tid og derfor var gården faldet tilbage til kongen i 1691, hvilket skulle fremgå af den kgl. kommission fra samme år. Fra 1691 skal gården betragtes som en kgl. fæstegård.
Amtskriveren efterlyste degnen Claus Pettersen for sin skifteforretnings tjeneste efter afdøde Jep Monsen i Olsker. Claus Pettersen var mødt og ville se “sin hånd på dokumentet”, som var dateret den 1. juni 1695. Han måtte erkende, at det var ham der havde skrevet det, men da han mente at Brygmann ikke havde mandat til alle skifteregistreringer. Han ville svare på næste ting.
Skifteskriveren stævnede Jep Monsens arvinger i Olsker for at lade degnen i Rø skrive deres skifteregistrering.
For retten kom Bent Jonsen i Siegaard og lod læse et udgivet pantebrev til Anders Hansen på den 33. gård i Rutsker. Anders Hansen bad om at fire mand skulle syne og vurdere den 3. gårds bygninger og brug.Hans Rasmussen i rettelagde sit skriftlige indlæg mod Niels Hartvig. Niels Hartvig ville svare på næste ting.
4 Mænds skønning af den 15. gård i Rutsker. Fra vest var der i Stuelængen 3 stolperum loehus med tag, vindskeer og dør, som kan istandsættes for en slettedaler.Dernæst tre stolperum steerhus og en lille forstue med en gl. bageovn, med tre gl. døre som er udygtige med nogle gl. flage, som ligger adspredt udenfor. Disse flager burde straks indsamlet. Tag og vægge er ret brøstfældige og vurderes til 3 daler 2 mark. Stuen på 3 stolperum med temmelig godt tille, 4 vinduer, hvoraf de to er temmelige gode, en teglkakkelovn og en gl. lærred (?) bænk – alt kan flyes (?) med 2 daler. Krobhuset 2 stolperum hvori findes 2 kamrer med en gl. dør, tag og spær er gamle og må sættes til “brøst” 6 daler. Næst op til 2 stolperum laahus som er gammelt og brøstfældigt både på tag og tømmer og står til “paa fald” – på nordsiden fandtes ingen lejde og taget er borte på den side, men kan oprettes for 2 daler 2 mark.
Den østre ladelænge var på otte stolpefag som er ganske brøstfældig både på taget og tømmeret og vægge reparationen vil koste 10 daler. Den nørre længe på 7 stolperum var brøstfældig på taget, vindskeer og vægge til 3 daler. Alt sammen ville det koste 28 slettedaler at bringe gården i stand.
12. juli 1695 pag. 285a
Læst skøde udgivet af Hans Jensen i Nylars sogn til Hans Hansen boende i Hallegaard i Olsker af 24. juni 1695. Skødet omhandlede Hallegaard.
Niels Hartvig gav sin undskyldning via tingbuddet i Rø om at han ikke kunne komme på tinget, som han havde lovet i sagen mod Hans Rasmussen.
Herredsfogeden meddelte Frigaardsenken Kirstine sal. Jørgen Ibsens i Rutsker på 2. vornedegård at hun nu skulle svare på amtskriverens tiltale.
Præsten Poul Ancher, provst over Bornholm, ønskede at kvartermester Laurids Jensen skulle fortælle hvilken procedure der var fulgt i 1687 efter ordre af August Dechner om inddrivelse af skatter.(eksekution). Kvartermester Laurids Jensen fortalte at oberstløjtnant Bugenhagen havde fået ordre fra oberst Wetberg at han skulle gøre eksekutioner med to ryttere. August Dechner havde bedt kvartermesteren at begive sig til Provstens hus, og blive der indtil Dechner gav odrer til at forlade det. Han og de to ryttere opholdte sig i provstens hus i alt 30 dage. Provsten fik herefter et tingsvidne.
19. juli 1695 Pag. 285b
Niels Hartvig fra Rø sogn mødte i retten og forklarede, at han på næste ting ville fremlægge sin adkomst til den gård som Hans Rasmussen ville have ham udsat fra. Hans Rasmussen var ikke tilstede, men Laurids Jensen svarede på hans vegne, at Niels Hartvig straks skulle fremlægge beviser for adkomsten.
Sal. Jørgen Ibsens enke var mødt ved hendes søn Hans Jørgensen, der undskyldte at hun ikke kunne svare på amtskriverens anklager før næste ting. Hans Hjort fremlagde en kopi at jordebøger, der viste hvilke skatter der var pålagt gården, herunder tillige ægtepengeudgift på 4 rdr. pålagt Anders Hansen på den 43. gård i Klemensker.
Erich Pedersen i Rutsker var formand i den forretning på den 33. gård, stævnede Niels Jensen på den 1. gård i Olsker. Niels Jensen protesterede mod stævningen, som ikke var angivet i hvilken sag, han var stævnet til. Herredsfogeden lyste stævningen som død og magtesløs. Hans skulle stævnes på ny.
Amtsriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede Hans Jensen udbygger på Mons Monsens grund i Klemensker. Hans skulle bevise hvilken adkomst/myndighed han havde til at udsætte Niels Jensen på den 1. gård i Olsker, Hans Jensen mente at den 1. gård i Olsker var hans. Hans Hjort var overbevist om at det var en kongelig fæstegaard og at amtskriverens fæstebrev til Niels Jensen stod ved magt.
Frands Trompeter i Rønne stævnede Jens Rasmussen på Asseremøllen for en tønde blandet rug og byg, som han havde lovet af male for ham. Jens Rasmussen var ikke mødt og sagen udsat til næste ting.
Rasmus Jensen i Olsker læste et af ham til Wefst Pedersen udgivet pantebrev dat. 19. juli 1695.
Poul Ancher stævnede Erich Pedersen, Hans Svendsen, Laurids Monsen og Hans Pedersen alle fra Rutsker og Laurids Ibsen fra Olsker, Ib Nielsen fra Klemensker til at sige deres sandhed “om den haarde og strænge Execution, Augustus Dechner lagde paa Provsten Ao. 1687, foruden foregaaende lov eller dom” for at få provsten til at skøde sin gård – den 45. gård i Rutsker – til August Dechner uden betaling. Alle svor deres ed på at August Dechner havde tvunget provsten – lige som andre – til at overdrage sig gården for at slippe på den pålagte “execution”.
Otte mands forretning på den 33. gård i Rutsker sogn (Pag.286b) den 11. juli 1695. Gårdens beboer er Anders Hansen.
Stuelængens østre ende som er herbergshus (?) på 3 stolperum – her findes en bageovn – der er faldet en del flager af et halvt stolperum. dernæst stuen på 3 stolperum som er gammelt og udygtigt både på tag og tømmer, hver stolperum sat for 1 mark 8 sk. er 1 daler 8 sk. Dernæst et stolperum forstue som er uden flager 1 mark 8 sk. Stuen som er tre stolperum med ? gamle vinduer, med stue og krubhusdør som hænger i jern, et gammel udygtigt tille a stolperum 2 mark er 1 daler 2 mark. Krubhuset et stolperum som er ganske udygtig 1 mark 8 sk. Udi samme længe er 3 stolperum karhus (?) som også er ganske udygtig på grund at tømmer og tag – sat hver stolperum for 1 mark 4 sk. er 3 daler 12 sk. Den nørre længe på 8 stolperum a 3 mark 8 sk er 7 daler 1 mark 4 sk.
2. august 1695 Pag. 287a
Frederik Hansen af Rø sogn lod læse et skøde på den 3. gård i Rø sogn udgivet af Niels Hansen, Poul Hansen og Rasmus Hansen, Anders Hansen og Mons Joensen (?), dat. 25. juli 1695.
Niels Hansen på den 11. gård i Rø sogn lod læse et skøde på den 11. gård dat. 18. juli 1695.
Poul Hansen i Rø sogn lod læse et skøde 27. gård i Rø sogn til ham udgivet af Christen Hansen på Bjerregaard i Vestermarie sogn dat. 20. februar 1692.
Peder Thorsen i Østermarie sogn stævnede Lauring Hansen på 46. gård i Klemensker for en kapital på 100 sdr., der var forfaldet med rente. Pengene stod i gården, som Peder Thorsen nu ville have fuldkommen indførsel i. Laurids Hansen var ikke mødt på tinget.
Hans Jørgensen i Rutsker fremlagde på sin moders vegne et skriftligt indlæg mod amtskriveren.
Anders Hansen i Skinnemyre, som er den 43. gård i Klemensker, i rette lagde et skriftligt indlæg mod amtskriveren og stillede spørgsmål ved rigtigheden af kopien af jordebogen. Hans Hjort ønskede dom i sagen – dette blev accepteret af Anders Hansen.
Hans Rasmussen ønskede Niels Hartvigs svar i sagen om hans adkomst til den 25. gård i Rø sogn. Niels Hartvig indrømmede, at han ikke var arveberettiget til gården.
I retten kom Jens Rasmussen, som er møller i Assere Mølle i Klemensker. Han erkendte at han havde fået to sække korn af Frands Trompeter, men den ene sæk var blevet borte. Han vidste ikke hvor og om han havde haft indbrud i møllen.
Hans Jensen i Klemensker stævnede Niels Jensen på den 1. gård i Olsker ang. ejerforholdet til gården. Hans Jensen havde bevist, at det var hans og nu ville han have at vide, hvordan Niels Jensen havde fået gået overdraget. Hans Hjort ville have stævnemålet lyst ugyldigt, da han som tidligere mente, at Niels Jensen havde lovligt fæstebrev på gården og altså derfor mente, at gården tilhørte kongen. Hans Jensen havde stævnet følgende vidner: Simon (?) Hansen i Vedby i Olsker, Anders Monsen i Klemensker og Hans Larsen i samme sogn. Simon Hansen fortalte at August Dechner havde drevet Hans Jensen fra den 1. gård uden grund. Dette blev bekræftet af de to andre vidner. Hans Hjort spurgte vidnerne om de vidste om Hans Jensen havde betalt sine skatter til kongen medens han boede på gården. Dette vidste vidnerne intet om. Hans Jensen ville svare skriftligt på næste ting.
9. august 1695 Pag. 288a
Amtskriveren stævnede Hans Ibsen i Rø sogn for resterende kvartalsskat.
Hans Jensen i Klemensker aflagde sit skriftlige indlæg om ejerforholdene til den 1. gård i Olsker. Wefst Pedersen var mødt på vegne af Niels Hansen og fortalte at han, ville svare på næste ting.
Niels Hartvig læste en lejekontrakt på den 25. gård i Rø sogn udgivet af Arrist Espersen og Peder Hansen af Østerlars sogn, dat. 8. august 1695. Hans Rasmussen ville svare på næste ting.
Jens Hansen fra Olsker sogn stævnede Jørgen Pedersen i Klemensker for sammen med andre ulovligt at have brudt ind i hans bo og ransaget for eventuelle tyvekoster. Jørgen Pedersen var ikke mødt men ville svare til næste ting.
30. august 1695 Pag. 288b
Dom afsagt mellem Laurids Monsen og Morten ? som Hans Hjort på amtskriveren var involveret.
Hans Rasmussen af Klemensker læste et skøde på den 25. gård som blev læst og påskrevet.
Hans Hjort stævnede på amtskrivens vegne Hans Ibsen på den 23. gård i Rø sogn for resterende kvartalsskat for 89 2 mark, 1690, 91, 92 og 93 årligt 1 rd og 2 mark og for oktober kvartal 94 2 mark i alt 6 rd 4 mark.
Jens Hansen i Olsker sogn i rette lagde sit skriftlige indlæg mod Jørgen Pedersen i Klemensker. Jørgen Pedersen var ikke mødt.
Laurids Ibsen i Olsker lod læse et skriftligt indlæg med dato 1. juni 1695. Hvilket blev bekræftet af Peder Ibsen og Niels Ibsen.
DOM (pag. 288b) mellem amtskriveren Schor og Peder Madsen boende på Splidsgaards grund i Klemensker for et lejermål, som han havde begået med hans i 2 led besvogrede Karen sal. Jørgen Skrædders, som også skulle have beboet på Splidsgaardsgrunden. Som bevis fandtes sognepræsten Ole Jensens Aalborgs attest til amtmanden Boefche. Peder madsen skulle være Peder Skræders søskendebørn. Peder madsen var ikke mødt på tinget, men blev sigtet efter lovens 6. bog 13. kapitel 13 artikel, hvor man mister alle sine midler og at man tvinges til at rømme landet. Hvis han ikke rømmer landet, så skal han miste sin hals.
DOM (pag. 289a) Laurids Monsen havde opsat Morten Sørensen på den 11. gård til midfaste. Hans Hjort klagede over denne stævning, da han mente at gården tilhørte kongen. Laurids Jensen havde fremlagt en kvittering på betaling af 60 daler, dat. 12. oktober 1660 udgivet af Peder Jørgensen i Rutsker til Laurids Monsen, for den 11. gård som ved skifteretten var tilkendt Mogens Rasmussen. Laurids Monsen havde arvet gården igennem sin første sal. hustru for over 20 år siden. Sidenhen var han blevet frataget gården på grund af resterende skatter og gården blev derved bortfæstet. Herredsfogeden kune ikke andet end at tilkende den 11. gårds ejerskab til Laurids Monsen, men med den betingelse, at han skal betale alle resterende skatter, før end han kunne tage sin ejendom tilbage.
6. september 1695 Pag. 289a
Amtskriveren havde stævnet Laurids Monsen på den 10. gård i Rutsker sogn for restancer på den 11. gård både under August Dechners tids. Anders Vognsens og nuværende amtskrivers tid. Laurids Monsen ønskede anklagen skriftligt og lovede at svare på næste ting.
Jens ?? i Olsker .. af Jørgen Pedersen i Klemensker, Mons hansen i Nyker ønskede at sagen udsattes til næste ting.
Sagen mellem Niels Hartvig og Hans Rasmussen ang. den 25. gård i Rø sogn bad sagen sat “inceqvestro”.
13. september 1695 Pag.289b
Amtskriver Schor med sin tjener Hans Hjort meddelte at Jørgen (Jon) Andersen i Vestermarie sogn havde fået stjålet en sort hoppe, som han havde fundet hos Laurids Anders Gregers på den 17. gård i Klemensker. Jon Andersen havde klaget til Amtskriveren.
Amtskriveren stævnede herefter Laurids Andersen på den 17. gård i Klemensker for at have stjålet en sort hoppe i vinteren 1694 fra Jørgen Andersen i Vestermarie og hvilken hest nu var levet fundet hos ham. Følgende vidner var indkaldt: Niels Hansen i Rutsker, Laurids Hansen i Klemensker, Niels Jørgensen i Klemensker, Jacob Andersen degns (?) søn, Laurids Hansen, samt Mads Olsen.
Niels Hansen fortalte, at i foråret efter at sæden var lagt, kom Laurids Andersen Gregers til ham og tilbød ham at købe en brun fole til 4 sdr. Senere var Niels Hansen redet op til Laurids Andersen, der fortalte at den gik på udmarken, men var meget svær at finde. Dagen efter kom Laurids Andersen med en ung sort hoppe i stedet for den brune som lovet. Laurids Andersen sagde, at han havde byttet sig til af Jens Madsen, der boede på Laurids Hansens grund i Klemensker. Laurids Andersen var i pengenød, fordi “de havde lagt ham en soldat på”, så han ville have 6 sdr.- De akkorderede til 5 daler. Niels Hansen beholdt hoppen en tid lang. Niels Hansen fik derefter at vide af Jens Madsen, at han aldrig havde ejet en sort hoppe, som han havde solgt til Laurids Andersen. Niels Hansen fik derefter af Laurids Andersen tilbudt en ko i stedet for den sorte hoppe, senere 5 daler og atter senere en brun hoppe i stedet for den sorte. Niels Hansen gik til sidst med til at bytte. Laurids Hansen i Marevad og Jørgen Andersen i Vestermarie kom senere til Niels Hansen og berettede om den mistede sorte hoppe og sammen identificerede de den sorte hoppe hos Laurids Andersen. Laurids Andersen havde redet sin vej, da de besigtigede hesten. Laurids Andersens fader Anders Gregersen mente, at det slet ikke havde været en sort hoppe, som Niels Hansen havde købt og senere leveret tilbage. Det havde været et gammel øg og at Niels Hansen huskede forkert. Anders Gregersen ønskede at bringe sagen ud af verden ved at tilbyde Jørgen Andersen heste retur og at hans søn ville komme til Vestermarie og gøre sagen god igen.
Laurids Hansen i Marevad bekræftede at Niels Hansens historie om den sorte hoppes køb og senere tilbagelevering, var sand. De øvrige vidner blev tilsagt at komme på næste ting. Hans Hjort forlangte Laurids Andersen arresteret og sat i fængsel.
Alle andre sager blev henvist til næste ting.
20. september 1695 Pag. 291b
Læst kgl. forordning om skudsmål og løfter for ægteskab trolovelser og vielser dat. 31. aug. 1695.
Læst kgl. forordning om stengærdes indretning i Danmark, dat. 17. august 1695.
Vidneafhøringen i sagen mellem Jørgen Andersen og Laurids Andersen Gregers fortsatte. Mads Olufsen fortalte at på sidste fastelavnsmandag var der et stor “Fnøyedref” [fyrværkeri?] om aftenen ville Laurids Andersen ride ud i marken enten til sin fader eller til sin søstermand. Kl. to efter midnat, da hanen havde galet, kom Laurids Andersen hjem. Laurids Andersen havde sagt til ham, at han var meget træt, da hans øg var løbet fra ham og han måtte gå hjem fra Rønne, hvor hans søster og svoger boede. Mads Olufsen gik derefter fra Laurids Andersen mod Lensgaard, Mellem Laurids Andersen og Per degns gård mødte han Hans Andersen fra Skinderby i Klemensker. Hans Andersen spurgte Mads Olufsen om han havde set en tyv, der kunne have stjålet korn fra hans Bagerovn. Sporene af en hest og et menneske gik til Laurids Andersens gård. Dagen efter var Laurids Andersen og hans kvinde taget til Rønne. Mads Olufsens søn Ole Madsen på 18 år var røgter hos Laurids Andersen og om morgenen fandt han en sæk med rug på ca. 4 skæpper. En sæk som sønnen viste til sin moder – Mads Olufsens kvinde.
Jacob Andersen og Niels Jørgensen der boede på Laurids Gregers grund var ikke mødt på tinget, hvilket de blev pålagt til næste ting.
Laurids Andersen sagde, at Jørgen Andersen skulle bevise, at han havde stålet hoppen og han mente at Jørgen burde sidde i samme arrest medens sagen blev ført.
Laurids Monsen i Rutsker i rette lagde sit skriftlige indlæg mod amtskriveren vedr. den 11. gård i Rutsker. Han var blevet eksamineret under kommissionsmøderne [i 1691], hvilket hans Hjort ikke kunne imødegå. (…?)
Hans Jensen i Klemensker i rette lagde sit skriftlige indlæg mod Niels Jensen i Olsker sogn. Hans Hjort på amtskriverens vegne henstillede til dommeren at tage fæstebrevet udsted af amtskriveren til Niels Jensen for gyldig, samt erkende, at restancerne var så store, at kongen måtte nødvendigvis overtage gården.
Kvartermester Laurids Jensen i Rø sogn stævnede præsten Chresten Lind, Rø kirke for at have bemægtiget sig hø fra en eng, der tilhørte Laurids Jensen. Præsten undskyldte via Peder Hansen, at han ikke kunne møde på tinget, men at han ville svare på næste ting.
Hans hjort ønskede dom over Hans Ibsen i Rø sogn.
Sagen mellem Hans Jensen og Niels Jensen blev ført til doms.
27. september 1695 Pag. 292b
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort ønskede igen afhøring af vidnerne Jacob Andersen og Niels Jørgensen i Klemensker om sagen mod Laurids Andersen i Klemensker. Niels Jørgensen fortalte at han ved høst for omkring en måned siden så et sort mær øg i Bolleriis, som gik løs uden tøjr. En uge efter så han samme øg gående i Bolleris men denne gang brændt (?) ganske fordærvet.
Jacob Andersen var ikke mødt.
Hans Hjort spurgte Laurids Andersen Gregers om han kunne skaffe beviser for ejerskabet til den sorte hoppe, enten Jens Madsen, som han tidligere havde på stået, eller nogen anden, som kunne frikende han for at være tyv efter loven. En mulig frifindelse kunne ske hvis han kunne finde folk der afgive sig ed efter 6. bog 17 kap. 10 artikel.
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede st. Olufs kirkes degn Christen Christensen Holstebro for gæld til sal. Jørgen Bohns dødsbo.
Hr. artillerimester Peder Michelsen stævnede major Casper Hendrich Westerwalt på Simblegaard for ærekrænkende ord udsagt i Peder Giertsens hus i Rønne den 12. september. Sagen skulle forklares på næste ting.
Hans Svendsen i Dynnegaarden i Rutsker lod læse et pantebrevudgivet af Mons Nielsen i Hyldegaarden, hvilket blev bekrøftet af Mons Nielsen. Endvidere læste Hans Svendsen en lejekontrakt udgivet af ham til Mons Nielsen.
Hans Ibsen i Riisby aflagde sit skriftlige indlæg mod amtskriveren. Hans Hjort ville svare på næste ting
Provst Poul Ancher og Laurids Nielsen Gumløse på deres hustruers vegne var mødt på tinget efter indstævning fra Hans Clausen og Laurids Andersen Torop foranlediget Laurids Hansen, prokurator i Rønne. Formålet var at få de to til at fortælle, hvad Lisbetj Henrik Nielsen i Sandvig havde berettet dem mellem tirsdag og onsdag, hvor henrik Nielsen skulle være omkommet. Herredfogeden sagde, at det ikke kunne lade sig gøre uden der var noget til at eksaminere dem. Sagen hænger sammen med arrestationen af Hans Hansen i Sandvig
4. oktober 1695 Pag. 293b
Amtskriverens fuldmægtig hans Hjort havde indkaldt en række nye vidner i tyverisag mod Laurids andersen Gregers i Klemensker. Det var gammel Andersen boende ved Klemensker kirke, Oluf Madsen, der var lejer på landsdommer Mathias Rashs Splidsgaard, Mads Olsens hustru, Kirsten Mads Olsen på Splidsgaards grund, Anders Bech i Boelboe gaard [Bolbygaard] og Anders Jørgensen i Laurids Andersen Gregers hus alle i Klemensker sogn. Endvidere havde tingbudene stævnet Laurids Anders Gregers hustru til “at vedstå og bekende for retten at hendes mand Laurids Andersen om nattetide havde bragt i huset adskillige vare i en eller anden maade”.
Oluf Madsen på 18 år pløjede for Laurids Andersen og han havde overværet at Ole Pedersen havde fundet hesten og taget det med sig. Laurids Andersen havde undskyldt sig med, at der gik så mange øg rundt på marken, så han ikke kunne tage vare på alle. Forinden havde laurids Andersen fortalt Oluf Madsen, at samme hest havde han fået af Anders Jacobsen Skomager i Hasle, således at han skulle føde det for ham mod at han kunne bruge hesten til hvad han ville. Han havde brugt heste foran en plov sammen med en gra mær. Vidnet havde tillige sammen med gamle Andersen ved kirken brugt hesten foran en harve efter Laurids Andersens befaling. Vidnet havde i vinter set en brun sæk af vadmel på henved fire skæpper skjult i halmen. Det skete samtidigt med at Hans Andersen i Skinderbye efterlyste en stjålen sæk med rug fra hans ovn. Endvidere havde han set Laurids Andersens so (?) med et stykke røget flæsk i munden. Endvidere havde han set en pose med 4 eller 5 stykker røget okse og lammekød på loftet, samt en del langhalm.
Hans Rasmussen i Hasle opdagede den fjerde pinsedag, at hans to “fæsteheste” fik løse ved Bolby gården. Han fik fat i den ene og den anden løb til Laurids Andersens gård, hvor Laurids Andersen hjalp ham med at fange den. Østen for gården talte Hans Rasmussen med Ole Madsen, der huggede kvas. Han havde spurgt Ole om hvad det var for nogle unge heste, som gik udenfor gården. Der var en sort og en brun hest, som blev fremvist på tinget og genkendt af vidnerner. Laurids Andersen nægtede sig kendskab til hestene.
amle Andersen ved kirken fortalte at han den 4. pinsedag havde redet ned til laurids Andersen på den sorte fole, hvorefter Laurids Andersen kom med den brune fole, Begge heste spændte de foran en harre (harve). På spørgs,mål fra gamle Andersen, fortalte Laurids Andersen, at den brune hest havde han til “fødning” af en mand i Hasle – uden at fortælle hvem manden var. Laurids Andersen ville ikke svare på sp-ørgsmål om dette vidnesbyrd, men ville vente til næste ting, hvilket herredsfogeden pure afviste, da han var arrestant og skulle besvare promte på spørgsmålene. Laurids Andersen nægtede at have ladet fremmede folks heste spænde for redskaber. Gamle Andersen fortalte ligeledes, at han havde set den brune hest foran en pæov tidligere på året.
Anders Beck fra Klemensker vidste kun hvad karlen Ole Madsen havde fortalt om den brune hest fra Hasle.
Dernæst Kirsten Mads Olsen. Via drengen Ole Madsen havde hun besigtiget sækken med korn og det røgede kød på loftet, samt set den brune hest som skulle stamme fra Hasle. Desuden havde hun set de fire mænd fra Vestermarie, der hentede den samme hest.
Ole Pedersen fra Vestermarie sogn på Lille Bjergegaard (66. gård) var vidnet, som kunne fremvise den brune hest, som Laurids Andersen havde påstået stammede fra Hasle, men som var hans. Han havde eftersøgt sin hest og fundet den hos Laurids Andersen torsdagen efter pinse. Han henvendte sig til Laurids Andersen og sagde, at han ville have sin hest. Laurids Andersen brugte “en Skarns Mund imod hannem” i tre mænds påhør, nemlig Anders Kure, i Klemensker og Jacob Mortensen og Hans Nielsen i Vestermarie sogn. Ole Pedersen var helt sikker på at hesten var den samme som nole dage forinden var blevet stjålet med grimme på fra hans stald om natten.
Hans Nielsen, som var hos sin fader på Hakkeled gård i Vestermarie fortalte at han onsdag efter pinse faldt hans vej forbi Bolbygård, da så han Laurids Andersen gå og pløje foran sin gård med hesten. Da han spurgte naboen Anders Beck, hvad det var for en hest Laurids Andersen brugt, så fortalte Anders Bech drengen Ole Madsens fortælling om hesten ejer var en mand fra Hasle. Efter opfordring fra Anders Bech, gik Hans Nielsen til Laurids Andersens udbygger Niels Jørgensen, om han vidste bedre besked om hesten. Udbyggeren Niels Jørgensen bekræftede historien om kanden fra Hasle, samt tilføjede historien om en sort fole, som gamle Andersen havde brugt sammen med den brune til at harve med. Hans Nielsen gik til Ole Pedersen og fortlte at han havde fundet hans hest i Klemensker og sammen var de så taget tilbage for at hente det.
Niels Jørgensen blev pålagt at møde på tinget næste gang.
Dagen var gået så alle sager blev udsat til næste ting. Sagen mod laurids Gregersen blev udsat og vidnerne blev tilsagt at møde næste tingdag otte dage.
11. oktober 1695 pag. 296b
Bornholms skovridder Hans Erichsen lod læse et skøde på Splidsgaard -den 25. gård – udstedt af landsdommeren Mathias Rash, dat. 8. juli 1695. Landsdommeren nævnte at skødet også omfattede vandmøllepladsen, selv om den ikke “udtrykkelig” var nævnt i skødet.
Peder Madsen af Splidsgård vedstod, at han havde fået de 11 daler 2 mark 8 sk. som var tildelt ham ved ottemandsforretningen, Jacob Hansen af Klemensker vedstod at de 5 daler 3 mark og 4 sk., som tilhørte hans hustru Anne Madsdatter og som havde stået i Splidsgård efter hendes forældre, havde han fået af Landsdommeren. Dernæst vedstod Hans Mortensen fra Klemensker, at han havde fået sin myndling Birgitte Madsdatters indestående i Splidsgård. Morten Jacobsen kirkeværge i Klemensker havde fået sin myndling Niels Madsens arvepart 11 daler 2 mark 8 sk. Morten Jacobsen vedstod af have fået sin myndling Mons Madsens arvepart 14 daler 1 mark 6 sk. Laurids Hansen i Marevad i Klemensker kvitterede for sin myndling Hans Madsens arvepart 14 daler 1 mk 6 sk. Anders Monsen i Klemensker kvitterede for sin myndling Kirstine Madsdatters arvepart på 7 daler 11 sk.
Amtskriveren stævnede Anders Gregersen, som havde tilbud en akkord med Jørgen Andersen i Vestermarie for at redde sin søn Laurids Andersen fra tyverianklagen for en sort hest. Som vidne stævnedes gamle Andersen ved kirken og degnens stedsøn Christian. Anders Gregersen fortalte, at han red fra sig gård op til sin søns gård. Han kom til skoven ved Bolleris, hvor Jørgen Andersen fra Vestermarie var og talte med hans søn Laurids Andersen om den sorte hest. Han havde sagt, at det var bedre at de blev forliget om striden. Anders Gregersen nægtede at han havde tilbudt Jørgen Andersen at vælge den bedste ud af fire køer, samt give en brun hoppe for den sorte hoppe.
Jens Madsen i Klemensker nægtede, at han havde solgt den sorte hoppe til Laurids Andersen eller byttet med Laurids Andersen. Laurids Andersen blev spurgt om hvem, der var “hjemmelsmand” til hoppen, hvilket han ikke kunne angive. Jørgen Andersen skulle have lagt grimen om halsen på sin hest, men han havde ikke taget den. Jørgen Andersen havde overnattet hos Laurids Hansen og sammen havde de begivet sig tilbage til Laurids Andersens gård. Hesten var borte fra det sted hvor de havde forladt det. Laurids Hansen erkendte at Jørgen Andersen havde indgået forlig med Laurids Andersen om at få en anden hest og tillige få en ung ko.
Hans Hjort synes at have bevist at Laurids Andersen var en hestetyv og skulle efter loven dømmes til “galge og gren”.
Hans Hjort på amtskriverens vegne fremlagde sit skriftlige indlæg mod Hans Ibsen i Rø sogn.
Niels Hartvig fremlagde sit skriftlige indlæg mod Hans Rasmussen i Klemensker.
Laurids Monsen i Rutsker stævnede amtskriveren ang. den 11. gård i Rutsker. Han havde tilbudt den forrige amtskriver Anders Vognsen at en bonde kunne overtage gården. Første vidne var Rasmus Finde fra Vang. Laurids Monsen kom for nogle år siden kom med en ragekniv som skulle slibes. Omkring kniven havde Laurids Monsen et koncept af en memorial til Anders Vognsen. Hensigten med memorialen var at Laurids Monsen skulle betale 70 daler nogle mark og skilling for gården og derefter være den nærmeste til at nyde gården.
Peder Lauridsen og Laurids Andersen havde været i Amtstuen, hvor de havde hørt at Laurids Monsen skulle nyde samme gård.
Herredsfogeden lod læse en missive og ordre af Christian Tuxen at tingbudene skulle møde i de forskellige sogne for at gennemgå hvilke gårde, der ikke kunne betale skatterne.
Laurids Hansen af Rønne kom på vegne af Oluf Nielsen i Rønne og stævnede Hendrich Albertsen i Rø sogn vedr. en landstingsdom afsagt 14. december 1692 for en mulkt til de fattige i en sagen mod Jep Kiøller og Peder Espersen. Mulkten var for hver 6 daler til betaling samt renter på 5 %. Albertsen var ikke mødt.
25. oktober 1695 Pag. 298b
Læst kgl. forordning om straf af de mænd der lader mordere komme fri fra deres arrest. dat. 21. september 1695.
Laurids Hansen på Ole Nielsens vegne af Rønne efterlyse Hendrich Albretsen og Hans Nielsen i Rø sogn at svare på sagen om den manglende betaling af “mened” mulkt til de fattige –
For retten fremkom Laurids Andersen “ledig og løs” og fremlagde sit skriftlige indlæg mod Jørgen Andersens anklage. Hans Hjort på kgl. amtskrivers vegne ønskede dom i sagen efter de vidnersbyrd, der var afgivet i sagen. Herredsfogeden begærede udskrift af sagen.
Hans hjort afgav skriftlig redegørelse i sagen med Laurids Monsen i Rutsker ang. den 11. gård. Laurids Monsen fremlagde et udtog af Nørre Herreds tingbog. hans Hjort erklærede at det ikke var værd at svare på Laurids Monsens påstande og bad om dommerens kendelse i sagen.
Hans Hjort ønskede dom i sagen mellem Anders Hansen i Klemensker og Jørgen Ibsens enke.
Jørgen Pedersen af Klemensker kom i retten og forsvarede sig mod Jens Hansens af Olskers anklage for ulovlig randsagning for tyvekoster. Jørgen Pedersen fortalte at han havde amtstuens tilladelse til at ransage hvor han havde en mistanke. Hans Hjort vedstod at Jørgen Pedersen havde fået amtstuens tilladelse hertil.
2. november 1695 Pag. 299b
For retten kom Hans Lauridsens Trompeter ved kavaleriet og læste et pantebrev udgivet af hans hustrus moder Maren sal. Hans Kofoed på den 50. gård kaldet Ladegården i Klemensker, dat. 3. maj 1695.
Sognepræst Chresten Lind i Rø stævnede Laurids Olsen i Klemensker for gæld på en obligation på 10 sdr. fra den 9. november 1685.
9. november 1695 Pag. 299b
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort ønskede dom over Laurids Andersen Gregers i Klemensker, som nu sidder fangen i Rønne. Hans anklage lød således: Da som amtskriveren d. 13. september nest forleden have ført vidnesbyrd Niels Hansen i Rutsker, som ved sin saligheds ed haver aflagt, at Laurids Andersen hafuer kommet til Niels Hansen med denne sorte Hoppe, som hand hafde budt for hannem, dend samme som hand hafue byt sig til af en mand Jens Madsen boende paa Laurids Hansens grund i Clemensker sogn. Huilken hoppe Laurids Andersen hafde solt Niels Hansen for 5 sldr. som hand strax betalte Laurids Andersen …. Jens Madsen havde for retten benægtet at Laurids Andersen havde købt et øg og aldrig havde haft sådant et æg i sin “Hæfd”” Laurids Andersen havde så tilforhandlet sig denne sorte hoppe, som han så havde haft indtil Jørgen Andersen fra Vestermarie, opdagede den og genkendte hoppen som værende hans og som var stjålet fra ham en nat. Hans Hjort er enig med domsmændene og de dømte Laurids Andersen efter hans majestæts lov til galgen efter forordningen af 4. marts 1690.
[Landstingsdom den 11. december 1695 frikendte Laurids Andersen, da Jørgen Andersen ikke havde forfulgt tyveriet straks og derfor ikke fulgte den kongelige forordning]
Laurids Hansen i Rønne på Willum Jacobsens (?) vegne stævnede Thor Pedersen i Rutsker ang. 10 slettedaler som han havde lånt ham den 10. juli 1695 til hjælp til at “indlægge en møllesten”. Thor Pedersen var ikke mødt.
15. november 1695 Pag. 301a
Arridst Pedersen fra den 24. gård i Klemensker “vedstod” at have hørt af gamle folk, at den Mølle Plads som ligger østen for hans gård tidligere havde hørt til hans gård St. Dammegaard, men at den var blevet byttet bort for en eng til Splidsgaard. Han accepterede møllepladsens tilhørsforhold til Splidsgaard, men han ville have, at skovridderen Hans Erichsen ikke kunne have adgang til engen. Hans Valentinsen på den 23. gård (Lille Dammegaard), hvis gærde går nord for bækken og møllepladsen, bekræftede at han havde talt med den tidligere ejer af Splidsgaard samt fra gamle folk, at mølepladsen tidligere tilhørte St. Dammegaard, men at den var byttet for en eng med Splidsgaard.
Dom afsagt mellem Hans Jensen i Klemensker og Niels Jensen i Olsker.
Dom afsagt mellem Hans Rasmussen af Klemensker og Niels Hartvig af Rø sogn.
Kirstine Willem Jacobsen af Rønne lyste sagen mod Thor Pedersen in sequestro.
Sønne Pedersen fra Paa Skierpinge (22. gård) i Rø sogn mødte i sagen som præsten Chresten Lind havde startet mod ham. Sønne Pedersen forklarede at han på grund af gårdens ringe jord ikke kunne betale kirken. Dette ville han vise ved vidnerne: Jens Rasmussen, Niels Lauridsen, Morten Lauridsen , Fredrich Hansen, Peder Espersen, Niels Hartvig og Niels Hansen, alle fra Rø sogn.
Jens Rasmussen fortalte, at så længe som han kunne huske tilbage, havde gården stået øde. Først da Arrist Ibsen kom og byggede en længe på Skierpingegrunden på 6 a 8 stolperum. Dernæst kom Arrist Bachhus en skomager, dernæst Ole Jensen hvorefter gården blev ødelagt. Så stod den øde nogle år indtil Sønne Pedersen overtog den og byggede huset op for hans egne penge. De øvrige vidner bekræftede Jens Rasmussens vidnesbyrd.
DOM (pag. 302a) Hans ensen i Klemensker opsagde Niels Jensen på den 1. gård i Olsker sogn inden midfaste 1696, men Niels Jensen havde fæstebrev fra Anders Vognsen fra 17. september 1691, da amtskriveren mente at det var blevet en fæstegaard efter at den havde stået øde i mange år. Herredsfogeden kunne ikke se at Hans Jensen overhovedet kunne have ret i sin påstand, at han var blevet uretmæssigt tvunget fra gården. derfor lyste han hans opsigelse af Niels Jensen som død og magtesløs.
Dom (pag, 302a) Hans Rasmussen i Klemensker havde opsagt Niels Hartvig på den 25. gård i Rø sogn. Niels Hartvig kunne fremvise en lejekontrakt fra Peder Hansen, som herredsfogeden erkendte som gyldig. Hans Rasmussens udsigelse kendes død og magtesløs.
29. november 1695 Pag. 302a
Da herredsfogeden var blevet meget syg, blev tinget udsat 8 dage.
6. december 1695 Pag. 302b
Sandemand Hans Jensen Bidstrup var beordret som fungerende herredfoged på grund af Andersen Steges sygdom. (Konstitutionen er indskrevet)
Berild Clausen læste landsdommer Mathias Raschs dom af 13. november 1695, at Birkefoged Hans Andersen Stege ikke kunne betjene birketinget eller andre tingsamlinger som omhandler sagen mod Hans Hansen og Hans Nielsen i Sandvig startet af Berild Clausen på Henrik Nielsens enke vegne. Hans Andersen Stege var besvogret både med Hans Hansen og Hans Nielsen og han var af landstinget dømt en mulkt på 4 rdlr til Aakirkes fattige, da han havde trukket sagen i langdrag.
Amtskriver Schor havde stævnet Hans Svendsen i den 1. gård i Rutsker fordi han havde hjulpet Hans Hansen med at flygte fra Hammershus. Det hele var allerede bevist på Hammershus Birketing den 26. september, men nu skulle fakta bruges til at få Hans Svendsens deltagelse i komplottet bevist, således at han også kunne dømmes i sagen. Efter Hans Svendsens forespørgsel, fortalte amtmanden, at det var på amtmandens ordre, at han stævnede ham og at det ikke var Berild Clausen på enken Lisbets Henrik Nielsens vegne. Niels Jørgensen og Jens Hansen af Olsker havde erkendt, at de havde været med til at hjælpe morderen Hans Hansen ud af sit fangenskab på slottet. Amtskriverens afhøring af de to, var at påvise Hans Svendsens andel af forbrydelsen, hvilket foregik ved at vidnesbyrdenen fra Birketinget blev refereret og vedgået. Niels Jørgensen fortalte, at Hans Svendsen havde været med i stuen hvor de havde planlagt befrielsen af Hans Hansen, samt at Hans Svendsen havde lånt dem en tang med en klofod i den anden ende til brug ved Slottet, samt at Hans Svendsen havde lovet Jens Hansen 50 slettedaler for arbejdet. Niels Jørgensen havde fået lovning på et stykke jord i Sandvig byvang kaldet Valborg Torn af Hans Nielsen.
Jens Hansen fortalte om gæstebuddet hos Hans Svendsen, hvor arkelimesteren Michelsen og Jens Hansen var blevet så drukne, at de opgave indbruddet på Hammershus. Hans Svendsen havde sagt, at han ville skaffe dem en kabellinie og en klofod til næste forsøg. Jens Hansen bekræftede også, at hans Svendsen havde været i stuen hos Hans Nielsen hvor selve aktionen blev planlagt og hvilken betaling som Niels Jørgensen og Jens Hansen skulle have. Han bekræftede at de 50 sdr. skulle Jens Hansen have af Hans Svendsen. Jens Hansen fortalte at da Hans Hansen endelig var befriet fra fangenskabet, så var den Hans Svendsens hest, som blev brugt at transportere Hans hansen til jens Hansens gård i Olsker. Hans Svendsen havde lovet at holde Jens Hansen skadesløs. Jens Hansen fortalte at Hans Svendsen ikke havde været med til selve befrielsesaktionen, men havde leveret tang, klofod og bolt til arbejdet med at bryde ind på slottet.
Hans Svendsen mente, at Jens Hansens udsagt ikke skal og bør stå til troende. de var ganske usande, hvilket han bevise på næste ting.
14. december 1695 Pag. 304b
Hans Jensen Bistrup i dommersædet.
Amtskriverens fuldmægtig hans Hjort havde indkaldt arkelimester Peder Michelsen til afhøring for at afdække hans Svendsens deltagelse i Hans Hansens flugt fra Hammershus. Peder Michelsen havde tilstået sin deltagelse i befrielse af Hans Hansen, så han bekræftede Hans Svendsens kendskab til planerne, lå af forskellige redskaber som tang, bolt, trefod, samt udlæg af penge til dækning af Jens Hansens udgifter. Hans Svendsen nægte alt og kaldte det en absurd tanke, at han skulle hjælpe en morder ud af sit fængsel, en mand som burde sættes på hjul og stejle. Niels Frost og Ødber Ibsen havde kautioneret for Hans Svendsen. Og de kendes begge som vederhæftige.
Amtskriverens fuldmægtig hans Hjort aflagde sit skriftlige indlæg mod Laurids Monsen, som også havde et skriftligt indlæg mod amtskriveren.
Zidsele sal. Peder Ibs i Klemensker sogn stævnede Laurids Hansen på Marevad for at give Christian Herlufsen fuldmagt til at sælge og afhænde det udhus, som står på den 58. gårds grund og som hun boede i og som hun havde købt af Lars (Laurids) Hansen. Hun betingede sig, at få lov til at blive boende.
20. december 1695 Pag. 306a
Ting med den beordrede dommer Hans Jensen Bistrup
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort fortsatte undersøgelsen mod Hans Svendsen og hans deltagelse i morderen Hans Hansens flugt fra Hammershus. Hans Svendsen nægtede at svare på spørgsmål om han var i Hans Nielsens hus da Hans Hansen blev befriet. Han var ikke stævnet til at svare på spørgsmål, mente han. Og han heller kunne ikke huske om han var der eller om han var ude af sit hus på den dag. Hans Svendsen ville svare skriftligt på spørgsmålene på næste ting.
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede Jens Hansen på den 28. gård i Olsker til dom for den gerning, han havde tilstået på Hammershus Birketing, med at hjælpe morderen Hans Hansen ud af sin arrest på Hammershus. Jens Hansen lovede at svare skriftligt på sigtelse på næste ting.
I sagen mellem præsten i Rø Chresten Lind og Laurids Olsen i Klemensker. Tingbudene havde været hos den syge Jens Andersen Stege for at hente obligationen, som sagen omhandlede. Sættedommeren bad Laurids Olsen om at komme med sit forsvar på næste ting.
Laurids Hansen i Marevad i Klemensker benægtede Zidseles ret til at sælge huset som hun boede i, da Chresten Herlufsen ingen magt havde over huset. Huset tilhørte ham og ingen andre. Laurids Hansen henviste til en højesteretsdom som idømt Chresten Herlufsens en mulkt. Zidsele Peder Ibsen svarede Laurids Hansen, at han i så fald skulle betale hende de 10 daler tilbage, som hun havde betalt for huset. Sagen gik til doms.
10. januar 1696 Pag. 307a
Læst pantebrev udgivet af Jens Monsen i Olsker til hans dattermand Hans Hansen i Olsker lydende på den 14. gård i alt 140 sdr.
Dom afsagt mellem Laurids Hansen i Marevad og Zidsele Peder Ibsen i Klemensker.
Kgl. amtskrivers fuldmægtig Hans Hjort stævnede Anders Jørgensen i Olsker som skyldte 26 daler 5 sk. til Jørgen Bhons stervbo. Anders Jørgensen var tilstede og lovede at betale restsummen på Amtsstuen.
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævende Mads Trommers søn Jens Madsen i Klemensker for lejermål med hans faders tjenestepige. Bør idømmes 12 rdl efter loven samt omkostninger. Jens Madsen mødte ikke på tinget.
Hans Hjort stævnede Jens Mortensen boende på Martin Hansens grund i Rø sogn for lejermål med sin nuværende hustru før de kom i ægteskab. Han burde betale 4½ lod sølv for sig og det halve for sin hustru. Jens Mortensen var ikke mødt.
Hans Hjort læste sit skriftlige indlæg mod Hans Svendsen. Hans Svendsen ville føre sit forsvar på næste ting.
Da Kaptajn Westerwalt ville fraflytte Lens hovedgaarden i Østerlars sogn til midfaste, så annoncerede Hans Hjort at den kunne fæstes til den, der ville give den højeste fæsteafgift og det samme til årlig skat og landgilde. Tilbud skulle gives på amtstuen.
Hans Andersen i Klemensker stævnede Laurids Hansen i Marevad for en brændevinshat, som Laurids havde pantet ham for en fjerding øl til gildeslauget i Klemensker. Laurids Hansen kunne indløse brændevinshatten mod en halv rigsdaler i rede penge.
Hans Hjort udsatte sagen mod Jens Hansen i Olsker til næste ting.
Hans Hjort på sin husbond vegne ønskede dom over Laurids Monsen i Rutsker – det sammen ønskede Laurids Monsen.
I sagen mellem præsten Chresten Lind i Rø og Laurids Olsen i Klemensker mødte Laurids Olsen og bad om at få to mænd til at vurdere og likvidere mellem ham og præsten. Niels Lauridsen fra Rø og Hans Jensen fra Hoglebjerg i Klemensker blev valgt til at likvidere regnskabet.
DOM (pag. 308a) mellem Zidsele sal. Peder Ibsens boende på den 58. gårds grund i Klemensker og Laurids Hansen på den 58. gård. Zidsele havde givet 10 sdr. for huset så, sættedommeren Hans Jensen fandt det rigtigt, at Zidsele havde købt huset af Laurids Hansen. Derfor måtte Laurids hansen tilbagebetale pengene inden han igen havde myndighed over huset.
17. januar 1696 Pag. 308a
Hans Jensen på amtskriverens vegne ønskede dom over Jens Madsen i Klemensker for lejermål, samt dom over Jens Albertsen i Rø sogn, samt dom over Anders Jørgensen i Olsker sogn for gæld.
Desuden ville amtskriveren have dom over Hans Svendsen i Rutsker efter hans (ridefogdens) indlæg på sidste ting. hans Svendsen svarede at han ville føre vidnesbyrd i Rønne byting først kommende tirsdag og derfor kunne han ikke svare på anklagerne før næste tingdag.
Dom afsagt mellem amtskriveren og Laurids Monsen i Olsker.
Hans Andersen i Klemensker stævnede Laurids Hansen på den 58. gård i Klemensker for brændevinshatten, som han havde taget i pant j.fr. sidste tingsamling. Som vidne var indkaldt Laurids Jørgensen, der havde set Laurids Hansen tage brændevinshatten, som var pantsat for øl til gildeshuset. Dernæst Anne sal. Anders Nielsen som havde set Laurids Hansen komme med brændevinshatten i hånden ud af Hans Andersens stue og som vidste, at den var hos Søren (?) Malmø i Hasle. Dommeren ville have Laurids Hansen at indløse pantet om møde med denne på næste ting.
Niels Lauridsen i Rø formand for de tvende likviditetsmænd i sagen mellem Chresten Lind i Rø og Laurids Olsen i Klemensker mødte og fortalte, at der var ingen skyldige beløb og at nu var begge parter tilfredse.
24. januar 1696 pag. 309a
Hans Svendsen fra Rutsker producerede et forseglet tingsvidne fra Rønne byting fra den 21. januar.
Jens Kieldsen i Hasle på Henning Bohnes vegne af Rønne stævnede Mons Nielsen i Hyllegaarden i Rutsker for gæld. Ligelede for gæld stævnede Peder Hansen i Kirkeboet i Rutsker og Berild Clausen i Klemensker. Berild Clausen vidste, at han havde nogle regnskaber med Henning Bohne, men han vidste ikke, hvem der skyldte hvad. Endvidere indstævnedes degnens stedsøn i Klemensker Jacob Andersen også for gæld til Henning Bohne.
Hans Hjort ønskede at føre flere vidner i sagen mod Hans Svendsen på næste ting. Det var Niels Davidsen i Olsker og Peder Michelsen.
Hans Hjort producerede et udskrift af Hammershus tingbog fra den 26. november 1695 i sagen mod Jens hansen i Olsker, Samt tingsvidne fra den 13. januar 1696 ang. morderen Hans Hansens “bortrømning fra landet” i Poul (?) Hansens båd i Melsted. Jens Hansens erklæring om frifindelse i denne sag, skulle føres på næste ting.
Hans Hjorts anklage mod Jens Madsens af Klemenskers for lejermål, Jens Mortensens i Rø sogn for det samme, og Anders Jørgensens i Olsker for gæld, blev tilsagt at svare på næste ting ellers blev der afgivet domme i sagerne.
På Esper Madsens vegne stævnede Christen Andersen Berild Clausen for 5 rdl., som han havde fået for at skaffe ham adgang til den 17. gård i Klemensker (Bækkegaard), hvilket ikke lykkedes ham.
Hans Andersen havde stævnet Laurids Hansen for en brændevinshat, som han ikke havde fået tilbage selv om han havde betalt for den fjerding øl til gildeshuset, som var blevet pålagt ham. Pantet var 4 sdl. værd, men Stinche Søren Malmøs ville give pantet fra sig, selv om Laurids Hansen havde givet “Lysning” (?)
Tingbudene i Rutsker havde advaret Laurids Torsen på Ingemarsgaard om ikke at betale landgilde til andre end Laurids Lauridsen eller Oluf Svendsens arvinger efter landstingsdommen fra 19. juni 1689.
DOM (pag. 310a) mellem amtskriveren og Laurids Monsen på den 10. gård i Rutsker. Han blev sagsøgt på grund af restance på den 11. gård, som han overtog efter at Mons Lauridsens “bortrømning fra gården i 1693 – for restancerne fra 1689-93 i alt 100 rdl 4 mark 6 sk. og for 94 10 rigsdaler 7 sk. samt restancerne på den 10. gård skulle han betale (i alt 187 rdl.) før han kunne kalde den rette ejer af den 11. gård i Rutsker. (mere indviklet en som så!)
31. januar 1696 Pag. 310b
Laurids Hansen fremstillede to mænd Hans Andersen af Hasle og Laurids Jørgensen af Klemensker, der havde været i Hasle hos Steinche Malmøs og betale de tre mark i mønt for det pant som der var købt øl for. Stienche Malmøs kunne dog ikke udleve brændevinshatten, fordi den var blevet væk måske stjålet, men hun havde lovet at erstatte den, hvis ikke den blev fundet. Erstatningen ville hun give til ejermanden Hans Andersen i Klemensker.
Hans Hjort stævnede restanter fra August Dechners tid. I Klemensker: den 22. Anders Arridsen, den 56. Hans Hansen og 42. Mads Væver. I Rutsker 48. Laurids Svendsen. Restanterne var alle pålagt at betale restancer efter August Dechners skifteforretning og efter Rentekammerets ordre.
Hans Svendsen stævnede Wefst Pedersen i Olsker og Jørgen Hansen at vidne om Peder Michelsens udsagn om Hans Hansens flugt fra Hammershus slot. Wefst Pedersen fortalte ved høsttiden – eller ved Bartolomæi tider – kom arkelimester Peder Michelsen til ham og beklagede sin nød. Hvordan skulle han kunne hjælpe Hans Nielsen, nu hvor Hans hansen sad fængslet? Wefst Pedersen sagde, at Hans Hansen var Hans Nielsens største problem . Peder Michelsen mente at Hans Hansen skulle hjælpes ud af Hammershus og forsvinde fra landet. Wefst Pedersen mente, at det var umuligt, da der stod vagt foran døren til arresten. Michelsen foreslog, at han kunne snakke med Berild Clausen, så at vagten ikke længere behøvede at stå fast foran døren. Wefst Pedersen stillede spørgsmål om at Michelsen og Berild Clausen vist ikke så gode venner, at han ville komme ham i møde hermed. Peder Michelsen var efter Wefst Pedersen hovedmanden bag Hans Hansens flugt, stærkt hjulpet af Anne Marie, der ville give hele sin formue for at redde sig selv og hendes mand Hans Nielsen. Hun behøvede ikke meget mere end sin bare særk og det var hende der havde lovet op til 100 sdr. for at hjælpe Hans Hansen bort.
Wefst Pedersen frarådede Peder Michelsen at befri Hans Hansen, men om torsdagen kom han igen til Wefst Pedersen sammen med Jens Hansen øster og Hans Nielsen. Medens de var hos Wefst Pedersen kom provstens Lene i vogn. Peder Michelsen gik ud og talte med hende. Om hvad vidste han ikke, men Peder Michelsen sagde, at han var blevet lovet noget kært i hendes eje, hvis han ville hjælpe. Dernæst red Peder Michelsen og Hans Nielsen nord på og Jens Hansen mod øst. Efter at Hans Hansen var udbrudt efter St. Mikkelsdag 95 og Peder Michelsen sad i vagten i Rønne i arrest, var det kun Peder Michelsen der var mistænkt sammen Niels Jørgensen. Wefst Pedersen blev afhørt i krigsretten den 5. og 19. november.
Jørgen Hansen fortalte, at Peder Michelsen lørdagen for Hans Hansen blev udbrudt af sin arrest, kom han til hans gård og bad ham følge med. Han vidste ikke til hvad, men troede, at der var sket en ulykke. Da de nærmede sig slottet, blev han fortalt hvad Peder Michelsen var ude på. Jørgen Hansen mente at det var risikabelt, men Peder Michelsen mente at det var muligt og hvis det lykkedes “ville de blive berømteste karle på Bornholm”. Han fik at vide, at Hans Svendsen havde lånt dem visse redskaber, men fik fortalt at han ellers ikke var med i befrielsen af Hans Hansen, ej heller at de skulle til Hans Svendsen gård.
Hans Hjort fremstillede Niels Diderichsen, der var Jens Hansens stedsøn. Han kunne fortælle at hans hosbond havde samarbejde med Hans Svendsen med at udbryde Hans Hansen og at Hans Svendsen havde været ved deres gård, den aften Hans Hansen var blevet fri af Hammershus. Niels Diderichsen havde været med til at hjælpe Hans Hansen til søs, fordi han jo var Jens Hansens stedsøn og kunne ikke nægte at hjælpe. Han vidste at stedfaderen havde forbindelse til Poul Hansens båd i Meelsted. Niels Diderichsen havde set at Hans Svendsen havde hjulpet Hans Hansen med graa kjole og grå hue, den samme aften at Hans Hansen var i den inderste længe.
Henning Bohn af Rønne i rette lagde sin fordring mod Berild Clausen
7. februar 1696 Pag. 314b
Dom afsagt mellem amtskriveren og Hans Svendsen i Rutsker. Hans Svendsen ville have dommen beskrevet og have den prøvet ved en højere ret.
Hans Hjort ønskede dom over Jens Madsen i Klemensker og Jens Mortensen i Rø sogn for lejermål, samt Anders Jørgensen i Olsker for gæld, Anders Arridsen, Mads Vævers efterleverske, den 56. Hans Hansens enke alle af Klemensker, samt Laurids Svendsen på den 48. gård i Rutsker.
Anders Arridsen fremlagde sit skriftlige indlæg mod amtskriveren. Hans Hjort godtog ikke hans forsvar, da han ikke kunne underbygge sine påstande med kvitteringer fra August Dechner eller af nogen af hans tjenere. Desuden var fordringen nævnt i skiftet efter hans sal. hustru. Mads vævers enke blev forelagt muligheden at svare på næste ting.
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede Peder Andersen fra Rø sogn tillige med hans hustru Giertrud for at have været medvidere i Hans Hansen befrielse af Hammershus og senere flugt fra øen. [hele stævningen er indført] Hans Hjort fremlagde et tingsvidne fra Øster herred 13. januar 1696 med vidnesbyrd fra Jens Hansen fra Olsker, Jep Hansen af Østerlars sogn, hans søn Hans Ibsen. På tinget i Øster herred blev Rønne Byfogeds tingsvidne oplæst. I dette vidnebyrd skrev byfoged Hans Olsen at Peder Andersen og hans hustru kendte til planerne med at befri Hans Hansen fra Hammershus og at de skulle formidle kontakten til Jep Hansen i Østerlars, som skulle skaffe Hans Hansen bort fra Bornholm. Jens hansen fra Olsker og Jens Ibsen fra Østerlars bekræftede deres vidnesbyrd fra Østerlars ting. Jens Hansen bekræftede også at Giertrud Peder Andersen havde leveret skjorte og halsklæde til morderen. Efter at Hans Hansen var rømt fra landet, havde Peder Andersen bedt Jens Hansen om ikke at røbe, deres kendskab og medvirken til flugtplanerne. Peder Andersen ville afgive sin ed på at Jens Hansen talte usandt. Giertrud Peder Andersen der var tilstede på tinget nægtede at hjun vidste om båden i Melsted og at Jep Hansen var involveret. Giertrud nægtede at hun havde leveret skjorte og halsklæde til sin broder Hans Hansen. Ej hellere havde hun sendt “ost eller Suva” til rejsen. Det var først da rygterne gik, at hun fik at vide om Hans Hansens flugt sammen med Jep Hansen i Østerlars i Poul Hansens båd i Melsted. Hun havde ikke skaffet penge eller andet til erstatning for rejsen. At byfogeden Hans Olsen Skov i Rønne kunne påstå, at det var Giertrud Peder Andersen der skulle have organiseret flugtvejen til Jep Hansen i Østerlars var løgn, påstod Giertrud. Hans Hjort påpegede at det var sært, at Peder Andersen og Giertrud ikke havde protesteret på Rønne Byfogeds tingsvidne, hvor hele sagen var refereret. Byfoged Hans Olsen bad om at få hele vidneafhøringen af Peder Andersen og Giertrud skriftligt. Peder Andersen fik ligeledes vidnesbyrdet udskrevet.
Willum Jacobsen fra Rønne stævnede Anders Gregersen i Klemensker for gæld, som allerede er noteret i Andres Gregersens hustrus skifte fra 21. december 1694.
Laurids Hansen i Marevadd i rette lagde et skriftligt svar mod Hans Andersen i Klemensker. Sagen blev optaget til doms.
Esper Madsen i Klemensker stævnede Berild Clausen i Klemensker ang. de 5 sdr. Berild Clausen havde andre vigtige sager at forholde sig til, så han bad om udsættelse til næste ting. Vel fornemme mand Peder Jacobsen degn i Klemensker vidnede at hans hustru havde overværet hvordan Berild Clausen havde fået 5 sdr. af Esper Madsen og at han lovede at Esper Madsen kunne få den 17. gård – først i leje – og siden som eje. Mortensdag var degnen og hans hustru hos Berild Clausen, der havde sagt “Jeg skal være en skjælm og ingen erlig mand om jeg iche kan skaffe hannem gaarden som jeg hafuet lofuet hannem til Leie og iche lide nogen shilling skade”. Berild Clausen mente ikke at degnen kunne tillade sig at vidne i sin dattermands sag og var et betragte som et “villigt” vidne og at han skulle have provstens tilladelse dertil. Berild Clausen kunne ikke få degnen til at vidne om hustruen havde set ham få pengene. Dernæst kom vidnet Laurids Pedersen i Klemensker. Han fortalte om dengang Anders Gregersen og Peder Jørgensen var blevet forliget i tyverisagen, var Esper Madsen blevet forbudt at dyrke jorden (“befatte sig med”) på den 17. gård. Berild Clausen havde sagt til Esper Madsen, at han kunne fortsætte med at dyrke jorden, Berild Clausen skulle være hans hjælpe til at overtage gården. Laurids Pedersen bekræftede hvad Berild Clausen havde sagt hos sig selv Mortens dag.
Christen Andersen, som boede hos sin stedfader, fortalte at den 17. gård havde Anders Gregersen udlejet til en ungkarl Mons Olsen fra Knudsker. Christen Andersen og Esper Madsen havde spurgt Berild Clausen. Christen Andersen var Esper Madsens hustrus broder (?) og Berild Clausen protesterede over hans vidnesbyrd og som Berild sagde usandfærdig og “han er en kromand på landet imod politiforordningen og foruden en soldat fra København, der var kommet uden afsked fra sin tjeneste” foruden var han svoger til Esper Madsen og man ved ikke hvor han søger “dug og disk”, hvilket hanburde forklare på næste ting.
Jens Hansen af Olsker sogn i rette lagde sit skriftlige vidnesbyrd i sagen mellem ham og amtskriveren.
Laurids Lauridsen af Rønne stævnede Laurids Olsen “På Muren” (4 sg. Søndre Muregaard) for gæld på 4 daler 2 mark 9 sk. til Laurids Lauridsens hustrus forrige mand Ole Svendsen.
Laurids Gregersen i Klemensker blev stævnet for gæld til Karen sal. Laurids Ibsen af Rønne.
DOM (pag. 318a) Ridefogeden Schor havde stævnet Hans Svendsen i Rutsker for delagtighed i befrielsen af morderen Hans Hansens fra Hammershus arrest. Udskrift fra Birketingbogen af 26. november 1695 viser af både Jens Hansen af Olsker og Niels Jørgensen af Sandvig havde sagt, at Hans Svendsen havde lovet 50 sdr. til den der ville befri Hans Hansen. Desuden havde han stillet materialer til rådighed til befrielsesaktionen mm. Han blev dømt efter forordningen af 21. september 1695 og miste sin boslod til kongen og selv “gå på Bremerholm” på livstid.
14. februar 1696 Pag. 318a
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort i rette lagde sit skriftlige indlæg mod Peder Andersen og hustru i Rø.
Laurids Olsen blev efterlyst i gældsagen. Da han ikke var mødt eller stillet med en anden i hans sted ville sagsøgeren have sagen til doms.
Laurids Gregersen efterlystes for gælden til Laurids Lauridsens moder Karen sal. Laurids Ibsen af Rønne. Han har heller ikke mødt.
Herefter Esber Madsens skriftlige indlæg mod Berild Clausen.
21. februar 1696 Pag. 318b
Ridefogedens fuldmægtig Hans Hjort stævnede Hans Svendsen på den 1. gård i Rutsker i sag om at Hans Svendsen have hjulpet morderen Hans Hansen fra sin arrest i Hammershus. Sagen gik nu for Landstinget og det var derfor at nye vidner skulle afhøres. Følgende vidner var indkaldte: Jacob Fisker i Vang, Jens Hansen udbygger i Rutsker, Jens Ambrusen på Hans Svendsens grund, Peder Hansen i Hans Svendsens Vandmøller, Kirstine Ibsdatter, som tjener hos Hans Svendsen, Bodil Hansdatter som tjener Hans Høj i Rosendale og Mette Anders Pedersen.
Jens Hansen fortalte, at han havde byttet en tang med Hans Svendsen, en tang på en stang, som han havde fra Jacob fisker i Vang.
Jens Ambrusen afgav sin ed på, at han intet vidste om Hans Hansen og Hans Svendsen.
Tjenestekarl Peder Jensen “vidste ganske og aldeles intet”
Bodil Hansdatter fortalte, at Hans Nielsen fra Sandvig kom til Hans Svendsen samme dag som Hans Hansen var brudt ud. Hun fortalte, at den anden tjenestepige Kirsten havde fortalt hende, at hun havde set Hans Hansen på Hans Svendsens grund ved aftenstide. Hun havde set den store jernstang.
Kirsten Ibsdatter, som var den anden tjenestepige hos Hans Svendsen. Hun nægte at have sagt til Bodil, at hun havde set Hans Hansen – hvilket hun måtte afgive sin “saligheds ed” på.
Mette Anders Pedersen i Kaasby i Rutsker aflagde ed på, at hun ikke havde set Hans Hansen i eller ved Hans Svendsens gård.
Hans Hjort ønskede dom over Anders Jørgensen i Olsker. Da han hverken var kommet den første eller anden gang hans sag var på tinget. Han blev han dømt til at betale sin gæld til amtskriveren.
Der ønskes afsagt dom over Mads Trommers søn Jens Madsen for lejermål, som heller ikke var mødt på tinget flere gange.
Endelig ønskede Hans Hjort dom over Jens Mortensen i Rø sogn for lejermål uanset han senere havde ægtet kvinden.
Hans Hjort stævnede de to Mons Monsen for ikke at udføre ægter for kongen. De skulle den 13. januar havde transporteret nogle fanger som skulle til Øster Herredsting. Samme ægt var tilsagt Lars Hansen og Aage Bendsen i Klemensker, som heller ikke parerede ordre. Sagen skal føres på næste ting.
Hans Hjort procederede mod Hans Jensen fra Olsker, der havde vedkendt, at han havde hjulpet morderen Hans Hansen med at flygte fra Hammershus. Hans Hjort ville have ham dømt efter forordningen af 21. september 1695.
Esper Madsen ville have dom over Berild Clausen, som imidlertid ville komme med sin skriftlige indlæg på næste ting.
Poul Rasmussen af Nyker sogn mødte på vegne af Jens Pedersen i Nyker og stævnede Hans Pedersen fra Uglehals i Rutsker for noget børnegods, som Jens Pedersen værgede for.
Willem Jacobsen ønskede dom over Anders Gregersen i Klemensker. Da det var anden gang han var blevet stævnet og ikke mødt idømte herredsfogeden ham en bøde på 4 sdr.. Endvidere ville Willem Jacosen nu have Anders Gregersen dømt til at betale den arv som var tilfaldet ham efter Anders Gregersens hustru skifte, samt hvad der var løbet på af renter siden skiftet blev afholdt.
28. Februar 1696 pag. 320b
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede Jørgen Jørgensen på den 29. gård i Olsker og hans kvinde, Hans Pedersen på den 1. gård i Rø sogn og hans søn Niels Hansen til at vidne i sagen mod Peder Andersen i Rø sogn om hans deltagelse i morderen Hans Hansens flugt fra sin arrest på Hammershus.
Jørgen Jørgensen blev bedt om at fortælle, hvad hans kvinde havde hørt af en samtale mellem Peder Andersens hustru Giertrud og Jens Hansen i Olsker. Samtalen skulle været sket efter at Poul Hansens båd var bortkommet. Jørgen Jørgensen fortalte, at Jens Hansens stedsøn Niels Dirichsen havde fortalt, at det var Hans Hansen, der havde taget båden og flygtet. Jørgen Jørgensens kvinde Anne fortalte, at samme uge som båden forsvandt, var hun hos Jens Hansen. Gertrud Peder Andersen kom til gården, hvor hun bad Jens Hansens lille steddatter Margrethe om at hente Jens Hansen i stuen. Jens Hansen gik rundt og sang en salme. Jens Andersen gik ud til Gertrud, men det eneste som Anne hørte var “Gud bedre mig”.
Dernæst blev Hans Pedersen fra Rø sogn afhørt, som fortalte, at Gertrud Peder Andersen var kommet til ham for at få noget såle-lædder til sko. Men han kunne ikke tidsfæste begivenheden andet end at det var få eller flere dage før båden var borte. Niels Hansen, der var Hans Pedersens søn, vidste intet om sagen. Peder Andersen udbad sig en udskrift og lovede at svare på næste ting.
Amtskriverens fuldmægtig stævnede Peder Jacobsen degn i Klemensker for gæld på 5 daler 2 mark 1 sk.. En gæld som amtskriveren havde fået overdraget af sal. Jørgen Bohns stervbo. Fordringen skulle stamme fra Mons. Kurts i Straalsund. egnen påstod at han havde betalt Bohn 19 daler og han dermed var skyldfri. Men for at slutte for sagsanlæg ville han betale de resterende 5 daler.
Laurids Hansen af Rønne, som var lauværge for Birte sal. Mads Væver, boende på den 42. gård i Klemensker, fremlagde Mads vævers skifte fra 2. september 1687, der modbeviser amtskriverens fordring til enken.
Esper Madsen fra Klemensker ønskede dom over Berild Clausen.
I sagen hvor Jens Pedersen af Nyker havde stævnet Hans Pedersen Uglehals i Rutsker for en gæld på 5 daler 1 mark 12 sk., ville Hans Pedersens søn komme med oplysninger på næste ting.
Hans Bendsen af Klemensker læste et afkald (kvittering) udstedt af hans søsters mand Esper Andersen af Østermarie sogn for arven på 49 daler 3 mark 12 sk., der havde stået i den 38. gård i Rutsker og den 67. gård i Klemensker.
Zander Andersen af Hasle stævnede Hans Andersen i Klemensker for 16 daler 1 mark 10 sk. som han skyldte sal. Jørgen Bohnes stervbo. Gælden var transporteret til amtskriveren, som så havde overdraget gælden til Sander Andersen som hans gage.
Hans Hjort på Hans Jensens vegne af Rønne stævnede Laurids Monsen, på Borre i Olsker sogn, for gæld på sin hustru moders vegne. Laurids Monsen.
Kgl. Byfoged Hans Olsen Skov i Rønne stævnede Jens Hansen i Olsker, som er hos sin fader Hans Drejer i Knudsker, samt Gertrud Peder Andersen som vidne. Jens Hansen havde med ed vidnet på Østre Herredsting den 3. januar, såvel som den 28. januar på Rønne byting, vedrørende Gertrud Peder Andersens i Rø sogns deltagelse i morderen Hans Hansens flugt i en båd fra Melsted. Byfogeden var selv tiltalt for deltagelse i Hans Hansens flugt og Amtskriveren Hans Hjort argumenterede imod at byfogeden kunne lade en anden tiltalt i samme sag, fremstå som vidne i hans. Dommeren lod dog Gertrud svare på spørgsmål. Hun fortalte at det ikke var sandt, at byfogeden havde søgt oplysninger om Hans Hansen, medens han var flygtet fra Hammershus. Gertrud havde heller ikke fået besked fra Hans Olsen, at Hans hansen skulle begive sig til Jep Hansen i Østerlars sogn. Endvidere nægtede hun, at Hans Olsen havde fortalt hende, at hans Hansen kunne via Jep Hansen få Poul Hansens båd i Melsted at flygte i. Hun kendte heller intet til at Hans Olsen skulle have stillet penge til rådighed for flugten. Hans Hjort ville ikke fremstille Jens Hansen for falsk vidnesaflæggelse, da sagen var afsluttet med at Poul Hansen i Melsted, havde erkendt, at hans båd ikke var blevet stjålet, men for pligtforsømmelse. Han var allerede dømt til Bremerholm og sin boslods fortabelse.
6. marts 1696 Pag. 323a
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede Laurids Olsen på den 4. vornedgaard for gæld på sal. Jørgen Bohns vegne, nemlig10 daler 1 mark 4 sk.. Laurids Olsen var ikke mødt.
Dom afsagt i sagen mellem amtskriveren og Jens Hansen i Olsker. Jens Hansen udbad sig udskrifter af dommen, samt udskrift fra Hammershus birketingsprotokol26. november 1695 og Østre Herredsting for den 13. janusr 1695, samt udskrift af denne nøre herreds tingbog af 7 februar 1696.
Sander Andersen ønskede dom over Hans Andersen i Klemensker.
Berild Clausen mødte ikke pgra. lovligt forfald i sagen mod Esper Madsen.
Peder Andersen fra Rø sogn fremlagde sit skriftlige forsvar i sagen, som amtskriveren havde rejst mod ham (Hans Hansens flugt fra Hammershus).
DOM (pag. 323b) i sagen mellem Hans Andersen i Klemensker og Laurids Hansen i Marevad, som var oldermanden af Vestre Gildet i Klemensker. Han havde pantet Hans Andersen for 1 tønde øl efter gammel sædvane og pantet – en brændevinshat – havde han sat i pant hos Stinche Malmø i Hasle for netop en tønde øl. Hans Andesen havde leveret tre mark for øllet og ville nu have sin brændevinshat tilbage, men Sticke Malmø havde leveret brændevinshatten videre og hun vidste ikke hvor den var blevet af. Laurids hansen blev frilkendt for at være skyldig i pantet forsvinding. Stincke Malmø havde det fulde ansvar for brændevinshatten.
DOM (pag. 324a) Amtskriverens anklage mod Jens Hansen på den 28. gård i Olsker for at have været medvirkende til morderens hans Hansens flugt fra Hammershus og senere rømning fra øen. Han havde indrømmet sin part i Hans Hansens udbrydelse fra Hammershus fæstningen. Jens Hansen havde forsvaret sig med at straks at erkende sin deltagelse og derved slippe for den hårde dom. Dommeren fulgte kongens forordning af 21. september 1695 og dømte ham til sin boslods fortabelse og at gå på Bremerholm på livstid. (herefter de otte mands underskrifter og signaturen.
13. marts 1696 Pag. 324a
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede Jørgen Hansen i Rutsker og Vefst Pedersen i Olsker for ikke straks at have angivet morderen Hans Hansen, da de fik kendskab til hans flugt fra Hammershus. Jørgen Hansen undskyldte sig med, at han ikke havde troet arkelimesteren Peder Michelsen, da han fortalte om Hans Hansen. Vefst Pedersen mente ikke, at Peder Michelsens tale om Hans Hansens flugtplaner, kun har hans eget gætteri. Først da det virkelig skete, var han klar over at det var virkeligt. Antskriverens fuldmægtig mente ikke at de var straffri, hvilket han ville bevise på næste ting.
Hans Hjort ønskede over Peder Andersen og hans hustru i sagen om Hans Hansens flugt.
Sander Andersen ønskede dom i hans sag mod Hans Andersen i Klemensker.
Esper Madsen af Klemensker ønskede dom i hans sag mod Berild Clausen. Berild Clausen nægtede at der overhovedet var nogen sag, da han ikke havde modtaget penge for den 17. gård. Dommeren klagede over at ingen af parterne ville levere den rette sorts papir til sagen, ville han på næste ting afgive kendelse herom.
27. marts 1696 Pag. 325a
Med den beordrede dommer Hans Jensen Bistrup og skriveren Hans Poulsen Busk.
Dom afsagt mellem amtskriveren og Peder Andersen og hans hustru.
Dommeren fremlagde dokumenter på restance fra August Dechners tid vedr. den 47. gård i Klemensker. Bistrup havde fået øvrighedens accept af, at han ikke kunne domme i sagen.
Hans Hjort leverede et skriftligt indlæg i sagen mod Vefst Pedersen i Olsker og Jørgen Hansen i Rutsker.
DOM (pag. 325a) i amtskriverens sag mod Peder Andersen og hans hustru i sagen om morderen Hans Hansens flugt fra Hammershus og hans rømning fra øen. Hans Hjort havde beskyldt dem for at have brugt Jens Hansen af Olsker, Hans Ibsen, Jep Hansens søn fra Østerlars sogn. Dommeren kunne ikke se, at det var bevist, at Peder Andersen og hans hustru, som var morderens søster, havde noget med Hans Hansens flugt fra Hammershus. Dommeren havde heller ingen beviser for, at de skulle have leveret ost, smør og noget linned til Hans Hansens flugt. Derfor blev ægteparret frikendt for anklagen.
17. april 1696 Pag. 325b
Herredsfoged Jacob Lorentzen og skriveren Hans Poulsen Busch.
Læst kgl. academis forordning, samt forordning om vimpelføring, samt en politiinstruks af dato 24. februar 1695.
Jørgen Jørgensen kom på sin moder Mart Peder ? af Klemensker vegne og fremlagde sit skriftlige indlæg imod amtskriverens anklage.
Jørgen Hansen i Rutsker fremlagde sit indlæg ligeledes mod amtskriveren.
Vefst Pedersen i Olsker gav sit skriftlige indlæg mod beskyldninger om, at han havde forsømt at anmelde Hans Hansens flugt, samt fremlagde en attest fra kaptajn Haagen Michelsen, som blev læst og påskrevet.
1. maj 1696 Pag. 325b
Jacob Lorentsen mente ikke, at kunne acceptere Berild Clausens indlæg i sagen mellem ham og Esper Madsen. Dommeren udbad sig al materiale fra Bistrup, der havde forladt sagen uden at gøre den færdig. Dommeren ville sagen gå til doms.
14. maj 1696 Pag. 325b
Dom afsagt mellem amtskriveren og Jørgen Hansen i Rutsker, samt i sagen mod Vefst Pedersen.
Peder Ibsen fra Vestermarie mødte og læste et skøde udgivet til Jacob Hansen (?), dat. 14. maj 1696.
Hans Clausen kom på vegne af Sander Andersen i Hasle og ønskede dom i sagen mod Hans Andersen i Klemensker.
DOM (Pag. 326a) Dommeren mente ikke at Vefst Pedersen havde “råd eller dåd” i Hans Hansens flugt fra Hammershus, samt at amtskriverens fuldmægtig havde ført lovlige vidner imod ham. Derfor frikendte han og det bemærkedes, at han tværtimod havde været yderst villig til at oplyse alt, hvad hen kendte til, som en tro undersåt.
DOM (Pag. 326a) enslydende frikendelse af Jørgen Hansen i Rutsker som ovenstående.
22. maj 1696 Pag. 326a
Læst amtmand Christian Tuxens ordre til Sander Andersen, borger i Hasle, til at være dommerbisidder i Hasle byting og Nørre Herreds ting, når Jacob Lorentzen var borte.
Dom afsagt mellem Sander Andersen og Hans Andersen i Klemensker.
Hans Clausen stævnede på byfoged Jacob Lorentzens vegne ? Hansen fra Klemensker angående at han på en Bededag var blevet fundet “overordentlig beskænket”.
Hans Clausen stævnede på vegne af Anniche Hansdatter og Marte Rasmusdatter – begge i Vang – for “overfald og skælderi”, som skulle være fundet sted i Anniches forældres hus. Begge blev pålagt at møde på næste ting.
Peder Bendsen i Klemensker lod læse et pantebrev udgivet til ham af Jens Monsen i Rutsker på 147 daler med pant i den 29. gård i Rutsker.
DOM (pag. 326b) Hans Andersen skyldte – på vegne af sin formand – 16 daler 1 mark 10 skk. Pengene var oprindeligt en gældspost fra afdøde Jørgen Bohn i Rønne til Mon. Svartz i Stralsund. Det skyldige beløb var i første omgang transporteret til amtskriveren og senere videre til konstabel Sander Andersen, som gage. Sander Andersen søgte nu kompensation hos Hans Andersen. Dommeren dømte Hans Andersen til at betale inden 15 dage.
5. juni 1696 Pag. 326b
Tolder Mogens Pedersen ved Hans Hjort stævnede kvartermester Laurids Jensen i Rø sogn for told af noget gods fra skipper Jørgen Erichsens Sva… Kryert (?), som strandede natten mellem 28. og 29 oktober 1693 i Rø sogn. Kvartermesteren skyldte 4 rd. 4 mark for 18 jernstænger og en tylt fyrrebrædder.
Morten Dirchsen og Henrich Dirchsen lod læse en kontrakt mellem dem på den 21. gård i Olsker. Den ene skulle betale den anden 71 daler.
19. juni 1696 Pag. 326a
Morten Hansen i Rø sogn stævnede Jep Kiøller i Rø, som er værge for den ældste søn Hans Markussen, Peder Ibsen i Olsker som værge for Ib Markussen, Hans Ibsen som er værge for Bodil Markusdatter, samt Esber Ibsen i Nyker som er værge for Markus Markussen, samtlige til “otte-mands dom” på den 4. gård i Rø sogn (Brøddegaard), som nu besiddes af enkens nye mand Morten Hansen. Morten Hansens ærinde var at få fastsat hvad hans stedbørn havde stående i gården som arv efter Markus Hansen “efter lovens maade som de agter at vil vedstaa og bekiendt være”.
Tingbudene i Klemensker aflagde ed på at de for Poul Kofoed i Rønne havde udsat Anders Gregersen på den 32. gård i Klemensker til fraflytning senest midfaste 1697. Anders Gregersen blev stævnet til tinget for at høre hvorfor han var blevet opsagt af gården, men han mødte ikke.
Hans Svendsen i Rutsker beviste at han lovligt havde udsat Lauring Monsen af Rutsker af den 24. gård. Lauring Monsen var ikke mødt.
Kvartermester Laurids Jensen fra Rø sogn beviste at han lovligt havde opsagt Niels Hartvig på den 25. gård i Rø sogn. Niels Hartvig var ikke mødt.
Kvartermester Laurids Jensen lovede at svare på tolderens anklage på næste ting.
Laurids Hansen af Klemensker læste en lejekontrakt på 6 år udgivet til Hans Jørgensen på den 58. gård i Klemensker som kaldes Marevad.
Hans Clausen på kaptajn Morten Bohns vegne i Hasle stævnede Anders Pedersen på den 34. gård i Klemensker vedr. pantebrev på i alt 130 sdr. samt renter. Da han ikke havde betalt blev han opsagt af gården til fraflytning senest midfaste 1697. Anders Pedersen var ikke mødt.
26. juni 1696 Pag. 328a
Kvartermester Laurids Jensen efterlyste Niels Hartvigs svar på sigtelsen og opsigelse af lejekontrakten på den 25. gård i Rø sogn. Den beordrede dommer pålagde Niels Hartvig at møde på næste ting.
Hans Svendsen i Rutsker ønskede dom i sagen mod Laurids Monsen, der var blevet opsagt fra den 24. gård.
Dom afsagt i sagen mellem kongen tolder Mons Pedersen og kvartermester Laurids Jensen i Rø.
Formanden Niels Hansen for de otte mænd der skal syne og vurdere den 4. gård i Rø sogn efterlyste oplysninger om gården inden næste ting, hvor de ville afgive kendelse.
Hans Clausen på kaptajn Morten Bohns vegne efterlyste svar fra Anders Pedersen på den 34. gård i Klemensker. Den forordnede dommer lovede at afsige dom næste gang.
Laurids Andersen fra Klemensker beviste at han lovligt havde udsat Rasmus Eriksen af den 64. gård i Klemensker. Han erklærede at Rasmus Eriksen måtte bo der endnu et år til midfaste 1698, hvis han holdt gården i hævd og hvis han i årlig leje gav 4 sdr. 2 mark, samt at give leje af to enge. Laurids Andersen lovede derimod at betale for det korn han havde fået. Rasmus Erichsen lovede at betale renter for kapital på 25 sdr. som stod i Skovgården i Nyker (?)
Anders Olsen i Olsker beviste ved tingbudene, at han havdelovbudt sin 20. gård i Olsker til “slægt og byrd” om nogen ville købe gården. Hvis ikke ville han sælge til en fremmed. Anders Olsens søn Peder Andersen fortalte at han ikke kendte til familiemedlemmer, der havde noget i mod, at hans far solgte gården. Anders Olsen bad derefter om et tingsvidne, der fortalte, at han lovligt havde udbudt gården til slægt og byrd.
DOM (pag. 328b) mellem tolder Mogens Pedersen og kvartermester Laurids Jensen. Kvartermesteren blev dømt til at betale de 4 rdr 4 mark for told på de 18 jernstænger og tylvt brædder, som stammede fra strandingen i 1693.
3. juli 1696 Pag. 328b
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort henstillede til Hans Svendsen i Rutsker, at han ikke kunne råde over den 24. gård i Rutsker, da samme går skyldte ægtepenge og kvartalskat for mange år og at gården derfor var hjemfalden til kongen. Med amtmandens vidende havde Laurits Monsen gården til opbyggelse og til halv landgilde, hvilket fremgik af hans fæstebrev, hvilket blev læst og påskrevet.
Hans Hjort gjorde protest mod Anders Olsens lovbydelse af den 20. gård i Olsker, da gården havde store restancer og som sådan også måtte lovbydes til amtskriveren. Før han kunne sælge gården skulle restanerne til kongen betales.
Niels Hartvig i Rø sogn irettelagde sit skriftlige indlæg mod kvartermester Laurids Jensen og fremviste sin lejekontrakt af 8. august 1695. Begge pater ønskede sagen til doms.
Poul Kofoed fra Rønne ønskede dom over Anders Gregersen vedr. pantebrevet i den 32. gård i Klemensker fra datoen 12. december 1677, der lovliggjorde udsættelsen af gården til midfaste 1697.
Hans Hjort på Mads Pedersen Viborg i Rønnes vegne stævnede Thor Pedersen i Rutsker for gæld. Sagen skulle føres til næste ting.
Rasmus Eriksen fra den 64. gård i Klemensker bekendtgjorde, at han i dag havde betalt 61 sdr. 1 mark 13 sk. af Laurids Andersen som er jordejeren til den 64. gård, hvilket Laurids Andersen kvitterede for. Laurids Andersen, Samsinggård læste et pantebrev på 70 sdr. af dato 29. juni 1696 udgivet til ham af Anders Gregersen.
Dom afsagt mellem borgmester Morten Bohn og Anders Pedersen på den 34. gård i Klemensker. Bohn havde et pantebrev på 130 sdr. i gården som han nu ville have indfriet ellers forlangte han gården fraflyttet inden midfaste 1697. Hvilket blev stadfæstet af dommeren.
10. juli 1696 Pag. 329b
Læst kongens forordning om rettens betjente, dat.9. juni 1696.
Giert Jacobsen von Kiempe i Rønne lod læse en obligation og pantebrev på 100 slettedaler, som Niels Nielsen den yngre i Olsker havde udgivet med pant i den 9. gård kaldet Bredsens gaard.
Mads Pedersen Viborg afgav sin fordring mod Thor Pedersen i Rutsker, som sammen med Hans Andersen i Klemensker skyldte 208 daler. Til påske 1695 var forfalden 58 sdr. 3 mark 12 sk. Mads Pedersen havde transporteret dele af gældsposten til andre (indviklede forhold som ikke her skal udredes)
Laurids Hansen i Klemensker læste et pantebrev på 100 sdr. udgivet af ham til Hans Madsen i Nyker sogn.
Hans Svendsen i Rutsker lovede at svare skriftligt på Hans Hjorts påstande på sidste ting.
Morten Hansen, der boede på den 4. gård i Rø sogn fremlagde sit skriftlige indlæg for formanden for de 8 mænd, der skulle syne gården. Desuden fremlagdes et skiftebrev dat. 3. juni 1695 efter sal. Markus Hansen, samt en 12 mands dom fra 6. november 1674.
Hans Clausen på kaptajn Morten Bohns vegne stævnede Anders Pedersen på den 34. gård i Klemensker til otte mands opkrævelse af gården. Den forrige sandemand i Klemensker Peder Hansen blev valgt som formand. Anders Pedersen lovede inden otte dage enten at skaffe udstændig sikkerhed for pengene eller rede penge. Uanset betaling eller ej, blev de otte mand pålagt at møde til synsforretningen den 18. juli.
Berild Clausen af Sandvig mødte på Lisbet sal. Claus Bohns vegne af Rønne of stævnede Jørgen Hermandsen på Baggård i Klemensker for den kapital som hun havde stående i gården.
Anders Olsen af Olsker lovbød sin gård (20. gård) for anden gang til slægt og byrd.
DOM (pag. 330b) afsat mellem kvartermester Laurids Jensen i Rø sogn og Niels Hartvig, der var blevet opsagt af sin bolig på den 25. gård i Rø. Den afdøde herredsdommer Andersen Stege havde tildømt Niels Hartvig en lejekontrakt på gården, dat. 15. december 1695. derfor turde dommeren ikke underkende denne tidligere dom, samt henviste til Danske Lov 5-8-13 (lejeloven!)
17. juli 1696 Pag. 331a
Holtsførster Hans Christensen stævnede sandemand Jørgen Pedersen i Brogården ang en stort dyr – en hind – der var død nedenfor klipperne ved hammeren. Hinden var blevet kørt en bondemand, Peder Madsen, til sandemanden hvor den så senere skulle føres videre til Hans Christensen, der så ville sørge for at den kom til kongens anvendelse. Peder Madsen var indkaldt som vidne. Peder Madsen fortalte, at han var sammen med sin hustru taget til Sandvig, hvor der blev sendt bud efter ham af Hans Christensen, som var på besøg hos Silbet sal. Henrik Nielsen. Han fik ordre på at føre det døde dyr, der var fundet hel og uskadt – men lugtede lidt – til sandemand Jørgen Pedersens gård i Olsker. Peder Madsen viderebragte ordren om at dyret skulle føres videre til Hans Christensens gård i Klemensker. Hans Christensen mente at det var sandemandens forsømmelse med at levere dyret videre havde betydet, at kødet blev fordærvet. Jørgen Pedersen ville svare på næste ting.
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede alle bønder i herredet, som havde jordebogsrestancer:
Klemensker sogn:
3. Laurids hansen for 94 10rd 4 mark 15 sk. samt omkostninger 1 mk 4 sk. og for 95 9 rd 1 mark 13 sk.
4. Laurids Olsen rester for 94 6-0-9 og for 95 8-1-6
5. Aage Bendsen skylder for 93 og 94 3-1-2 og for 95 4-1-6
6. Peder Hansen for 94 7-3-2 med omkostninger og for 95 4-1-6
7. Bendt Aagesen for 93 og 94 18-4-4 og for 95 12-5-4
8. Niels Bendsen for 95 5-0-0
10. Mons Monsen for 95 7-0-15
11. Hans Knudsen for 95 0-1-15
12. Laurids Rasmussen for 94: 5-0-13 og for 95 10-1-7
14. og 15. Peder hansen for 95 14-3-6
16. Anders Beck for 95 3-3-10
17. Laurids Andersen for 93 og 94 17-3-10 og for 95 12-4-5
21. Peder Andersen for 94 2-0-10 og 95 7-3-1
22. Anders Arridsen for 95. 4-3-13, som Hans Hjort foregav at han havde betalt
23. Niels Larsen for 1695 11-2-12
26. Peder Hansen for 94 1-2-8 OG for 95 7-1-4
27. Hans Larsen for 95. 6-2-12
28. Esper Jensen for 94 8-1-14 og for 95 9-1-14
30. Hans Madsen for 95 10-1-5
31. Hans Madsen (ligeledes) for 94 2-0-9 og for 95 5-2-15
32. Anders Gregersen for 93. og 94 11-4-15 of for 95 14-0-12
34. Anders Pedersen for 93 og 94 15-3-9 og for 95 11-3-6
36. Hans Andersen for 95 3-3-12
37. Hans Madsen for 95 4-2-0
40 Peder Hansen for 95 4-3-2
41. Laurids Andersen for 94 5-5-12 og 95 7-1-4
42. Esper Madsen for 93 og 94 19-2-? og 95 11-1-12
43. Anders Hansen skylder ægtepenge for 90,91,92,93,94 og 95 a 2 rd er 12 rd
45. og 46. Laurids Hansen for 94 10-2-12 og for 95 10-0-14
47. Hans Nielsen for 94. 5-4-11 og for 95 6-2-10
49. Hans Hansen for 94 2-5-7 og for 95 7-0-5
51. Jens Svendsen gl. restance 13-2-5 og for 95 8-4-13
52. Mons Olsen for 94 skyldig med omkostninger 3-5-2 og for 95 4-2-15
54. Erich Andersen for 95 2-0-10
55. Hans Rasmussen for 95 7-1-2
56. Peder Monsen for 95 6-2-10
57. Jørgen Hansens enke for 94. 5-2-6- og for 95 8-4-7
58. Laurids hansen for 95 6-3-0
64. Rasmus Erichsen for 94 13-2-1
vorneder
1. Peder Pedersen for 93 og 94 13 -2-1 og for 95 4-5-10
2. Peder Jørgensen for 93 og 94 4-1-0 og 95 7-3-0
4. Anders Kure for 93 og 94 16-4-1 og for 95 10-4-0
5. Jep Jørgensen for 94 6-5-4 og for 95 10-4-6
6. Esper Espersen for 94 6-5-4 og 95 5-0-10
7. Jørgen Persen skylder for 1694 2 rd. i ægter og for 95 3-4-15
8. Anders Hansen for 94 10-0-8 og for 95 8-1-10
9. Arrist Lauridsen for 95 2-2-14
11. Niels Jensen for 94. 2-0-0 og for 95 4-4-9
14. Anders Pedersen for 95 1-5-5
15. Jens Andersen for 94 12-2-5 og 95 15-2-11
Rutsker
3. Mons Nielsen skylder for 95 2-1-15
4. Anders Pedersen for 94 skylder 9-3-12 og for 95 8-0-11
5. Laurids Svendsen for 94. 7-3-7 og for 95 7-1-3
6. Joen Pedersen for 95 4-0-9
7. Mads Ibsen for 95 10-4-8
9. Christen Rasmussen for 95 10-2-7
10. Laurids Monsen for 94 4-5-9 og for 95 10-12
11. Morten Sørensen for 95 5-3-13
12. Jørgen Hansen Kloe for 95 ægtepenge
13. Chresten Pedersen for 93 og 94 10-3-3 og for 95 6-2-9
14. David Mortensen for 94 5-5-2 og 95 7-1-4
15. Niels Albertsen for 94 8-5-9 og 95 7-4-9
16. Halvor Engelbretsen for 95 5-2-2
19. Mons Nielsen for 95 10-1-8
20. Peder Hansen for 94 3-1-14 og for 95 7-1-12
23. Laurids hendrichsen for 94 2-4-2 og for 95 5-0-12
26. Mons Olsen for 95 7-3-4
29. Laurids Hansen for 94 knægtepenge 0-4-3 og for 95 0-1-15
30. Claus Clausen for 94 5-2-14 og 95 6-5-7
31. Laurids Hansen 7-1-11
33. Anders hansen for 95 6-2-3
34. Hans Jensen 7-1-4
35. Hans Pedersen for 94 5-1-3 og 95 6-3-11
40. Jacob Hansen for 95 5-4-15
41. Peder Andersen for 95 7-5-15
42. Laurids Jensen for 94 6-3-9 og for 95 7-2-0
43. Jep Jørgensen for 94 4-2-9 og 95. 3-1-5
45. Anders Væbo – “beskyldninger beror til næste ting”
46. Peder Jørgensen for 95 12-3-6
47. Poul Arridsen for 95 6-2-12
48. Jep Madsen 8-2-3
vorneder
2. Hans Jacobsen for 95 2-1-6
3. Erich Pedersen Smed for 94 4-3-3 og 95. 10-5-9
4. Laurids Lauridsen for 94 5-0-13 for 95 11-1-11
5. Peder Hansen for 94 5-1-0 og for 95 3-0-9
Vang
2. Niels ? for 94 og 95 8 mark
3. Peder Hansen for 94 4 mark
4. Hans Mangelsen for 94 og 95 8 mark
6. Peder Larsen for 94 og 95 8 mark
7. Per Monsen for 94 og 95 8 mark
9. Marte Hansens for 94 og 95 8 mark
10. Mads Gunsen (?)
Michel Madsen Kaas for 95 4 mark
Hans Engelsen i Hellig Peder for 95 4 mark
Olsker
1. Niels Jensen for 95 4-2-8 knægtepenge 0-1-15 for 95
5. Mons Jensen knægtepenge 0-1-11
6. Hans Jørgensen for 94 11-4-11 og for 95 14-1-8
7. Hans Hansen for 95 0-5-8
9. Niels Nielsen for 95 7-2-10
10. Niels Jørgensens arvinger som Lisbet Hendrichsen sønner for 94 4–0-1 og for 95 8-2-1
11. Hans Andersen for 95 7-1-10
14. Jens Monsen for 94 6-0-4 og 95 8-1-8
15. Laurids Dirchsen for 93 og 94 6-5-11 og 95 7-1-14
16. Laurids Nielsen 8-5-0
17. Jens Pedersen 6-3-11
18. Peder Ibsen 7-1-13
19. Rasmus Jensen 7-1-2
20. Anders Olsen 9-5-11
21. Morten Davidsen (?) 7-++
23. Peder Arvidsen (?) 6-3-2
26. Henning Kiøller for 94 3-2-15 og for 95 7-1-11
31. Anders Jørgensen for gl. gæld 16-0-6 og for 95 12-4-4
32. Peder Madsen for 95 3-3-14
34. Morten Jensen 95 7-0-1
Vorneder
1. Jørgen Nielsens enke rester for ægtepenge 6 rd.
2. Laurids Hansen 93, 94 4-4-0 og 95 2-4-14
3. Niels Hansen for gl gæld ægtepenge 6 rd. og 95 ægtepenge 2 rd.
4. Laurids Ødbersen 93 og 94 2-4-1 og 95 6-0-10
6. Niels Hansen for 94 og 95 0-9-2
Tejn.
1. Laurids Nielsen og Jens Isachsen for 95 0-6-4
3. Hans Hansen for 94 0-3-1 og 95 0-8-12
5. Svend Trøychsen for 94 0-2-12 og 95 0-8-12
6. Ødber Larsen for 94 0-1-0 og 95 0-8-12
Rø Sogn
1. Hans Pedersen 95 2-3-2
3. Fridrich Hansen for 94 1-5-7 og 95 9-0-2
5. Peder Olsen for 95 5-3-8
6. Esper Ibsen enke for 93 og 94 9-3-1 og for 95 13-1-15
10. Hans Christensen for 94 4-3-0 og 95 5-3-12
11. Niels Hansen for 94 5-5-11 og 95 5-4-6
14. Anders Jensen 95 2-3-0
16. Rasmus Jørgenses enke 9-3-10
18. Esper Andersen for 94 1-4-8 og for 95 4-5-0
20. Svend Jensens enke 95 13-5-11
24. Hartvig Andersen for 94 3-4-0 og 95 3-1-12
26. Mons Olsen 95 13-5-6
27. Poul Hansen for 94 13-0-2 og 95 8-4-3
vorneder
1. Peder Espersen 3 års ægtepenge 6 rd
2. Jep Andersen for 1694 2 rd i ægtepenge 95 3-5-5
4. Oluf Pedersen for 94 ægtepenge 2 rd og for 95 ægtepenge 4 rd.
8. Hans Hendrichsen 93 og 94 8-1-9 og for 95 6-0-8
9. Morten Larsen for 95 3-3-10
Anders Hansen på den 43. gård i Klemensker mente ikke, at han skyldte ægtepenge, da han ikke skulle betale mere end som andre af kongens bønder
Hans Hjort stævnede en række bønder som skyldte penge til Herman Bohns stervbo.
Mads Pedersen Viborg ønskede dom over Thor Pedersen i Rutsker. Thor Pedersen derimod fremlagde sit skriftlige indlæg mod Mads Pedersen, samt fremviste en kvittering udgivet af Lisbeth Claus Bohn, dat. 24. august 1685 – her er en redegørelse for gældsposten som oprindeligt var på 133 mark lybsk og stammede fra Jørgen Bohn.
Hans Clausen mødte på vegne af kaptajn Morten Bohn læste et pantebrev på 130 sdr. udgivet af Anders Pedersen på den 34. gård i Klemensker.
Berild Clausen på vegne af Lisbeth Claus Bohns mødte i sagen mellem ehnde og Jørgen Hermandsen på Baggården i Klemensker og erklærede at Hermandsen var pligtig til at betale halvdelen af de 71 sdr 2 mark 3 sk i følge skifte den 4. januar 1692. Jørgen Hermandsen var ikke mødt.
Peder Espersen i Rø sogn oplyste at han havde fundet et gl. Sydtspid (?) i sin skov. Anders Monsen vedkendte sig ejerskabet og fortalte at han havde mistet det, da han havde redet igennem Rø sogn.
Mads Pedersen fra Rønne efterlyste en syet hynde, som han skulle have tabt mellem Hasle og Rønne for 8te dage siden
Berild Clausen efterlyste en gl. hynde af sælskind i mellem Hasle og Rønne.
Anders Olsen i Olsker efterlyste for tredje gang om nogen fra slægten ville købe den 20. gård i Olsker sogn. Da dommeren tre gange efterlyste folk, der ville købe gården og ingen svarede, kunne der udfærdiges et tingsvidne på sagen.
24. juli 1696 Pag. 333b
Jørgen Hermandsen på Baggaard svarede i retten at Berild Clausen havde indført “en temmelig del” i tingbogen og ville svare på beskyldningerne på næste ting.
Niels Hansen for formand for de otte mænd, der skulle syne den 4. gård i Rø sogn. Esper Ibsen (?) i Nyker og Hans Ibsen i Rø sogn afgav deres skriftlige indlæg.
Mons Madsen i Olsker svarede på egne og samtlige arvingers vegne på amtskriverens anklage.
Jep Nielsen i Klemensker som værge ville fremføre børnenes interesser mod amtskriveren på næste ting.
Hans Svendsen i Rutsker var mødt og ville imødegå amtsskriverens tiltale ang. den 24. gård.
31. juli 1696 Pag. 334a
Kgl. forordning om forbud for afsatte præster, at forrette gejstlige tjenester.
Den beordrede dommer Sander Andersen afsagde dom i amtskriverens sag vedr. restancer.
Anders Hansen i Klemensker lod læse sit skriftlige indlæg mod amtskriveren. Hans Hjort påpegede at sagen allerede var behandlet i 1695 af den nu afdøde herredsfoged Andersen Stege, Hans Hjort fremlagde genpart af jordebogen, som viste at Anders Hansen skulle betale 4 rd. i ægtepenge.
Hans Hjort på amtskriverens vegne svarede Mons Madsens i Olsker og påstod at han ikke kunne blive fri for at betale 8 daler 13 sk.
På ? enkes vegne ?? gæld til sal. Jørgen Bohns stervbo, der stammede fra mons. Suars i Stralsund. Hans Hjort ønskede nu dom i sagen.
Laurids Olsen i Klemensker og Anders Hansen i Rutsker ønskede også dom i deres sag.
Amtskriverens fuldmægtig hans Hjort beskyldte Hans Ibsen på den 23. gård i Rø sogn for manglende kvartalskat for 89 2 mark og for 90,91,92 og 93 a 1 rd 2 mark er 5 rd 2 mark. Og til 1. oktober 1694 1 rd. i alt 6 rd 4 mark. Sønne Pedersen på Hans Ibsens vegne lovede at svare på næste ting.
Jørgen Hermand på Baggård aflagde en skriftlig t indlæg mod Lisbet Claus Bohn. Jørgen Hermandsen fremlagde Lisbet Claus Bohns transport af dato 1. febr. 1690 og 2. august samme år, samt en transport af Søren Rasmussen af 11. november 1695, samt kvittering fra amtmanden dat. 18. jan. 1696. Dermed mente han at have bevist, at han havde betalt for obligationslånet fra 1689 og 90.
Dom (pag. 334b) afsagt mellem Mads Pedersen, byskriver i Rønne og Thor Pedersen i Rutsker. Thor Pedersen blev dømt til at betale de 34. sdr. som han skyldte Jørgen Bohns stervbo.
7. august 1696 Pag. 334b
Anders Olsen fra Olsker læste et skødebrev udstedt af Morten Dirchsen på den 20. gård i Olsker.
Morten Dirchsen læste en lejekontrakt på samme gård.
Amtskriverens fuldmægtig hans Hjort stævnede Peder Madsen på den 32. gård i Olsker og Hans Andersen fra Olsker for at have forsømt kongens dyr, der døde på Hammeren og som de undlod at køre til sandemand Jørgen Pedersen i Brogården og videre til holtsførsten gård. For denne opsætsighed ville Hans Hjort have Peder Madsen til at betale for dyret i alt 6 rdr. Hans Andersen havde undladt at gøre ægt med kørsel med dyret, så han var også skyldig i pligtforsømmelse.
Hans Hjort fremlagde en genpart af jordebogen fra August Dechners tid, som viste at Anders Hansen i Klemensker (43. grd) skulle betale ægter 4 rd.
Hans Ibsen i Rø sogn i rettelagde sit skriftlige indlæg mod amtskriveren. Hans Hjort svarede at Hans Ibsen ikke kunne bevise at han havde betalt kvartalskatten. Begge parter imødeså dommerens kendelse.
Hans Hjort ønskede dom på amtskriverens vegne mod Mons Monsen i Olsker sogn. Henning Kjøller mødte på Mons Monsens vegne og gjorde sit lovlige forfald.
Hans Hjort ønskede dom over Laurids Olsen i Klemensker sogn.
Den beordrede dommer lovede at levere alle dokumenter til herredsfogeden Jacob Lorentsen, der nu var kommet tilbage fra sin rejse til København.
Laurids Monsen læste et stedsmålsbrev på den øde grund kaldet den 24. gård i Rutsker.
21. august 1696 Pag. 335b
Amtskriverens fuldmægtig hans Hjort ønskde dom over Mons Madsen i Olsker. Mons Madsen svarede at Hans Hjort burde stævne Jens Michelsens arvinger. Hans Hjort ville svare med udførlige bevist på næste ting.
Hans Hjort ville også have dom i sagen mod Anders Hansen i Klemensker. Da Anders Hansen heller ikke denne gang var mødt, måtte dommeren afgive dom inden næste ting. Ligeledes med Laurids Olsen i Klemensker og Hans Ibsen i Rø, som heller ikke var mødt.
Både amtskriverens fuldmægtig Hans Hjorts og Laurids Monsen på den 24. gård ønskede nu dommen afsagt.
28. august 1696 Pag. 336a
Amtskriverens fuldmægtig ville have tingsvidner på de uvisse indtægter for 1694 hvorfor han havde indkaldt alle tingbude til at vidne. Der var ingen uvisse indtægter for dette år. For 1695 var der bøde i forbindelse med morderen Hans Hansens flugt fra Hammershus, samt tyveri af en hoppe i Klemensker.
Hans Andersen fra Olsker fremlagde sit skriftlige indlæg om viltet, der skulle føres til holtsførsten i Klemensker. Hans Hjort – amtskriverens fuldmægtig på pegede, at han ikke skulle have ventet i to dage med at levere det, da det således blev beskadiget (fordærvet!) Sagen blev optaget til soms.
Niels Hansen, som var formand for synsforretningen af den 4. gård i Rø, bad for sidste gang om oplysninger, der kunne afdække hvilke midler der stod i gården. Hvorefter sagen blev taget til doms.
Amtskriveren fik tingsvidne på, at der ikke var faldet uvisse bøder i 1694, som tilhørte kongen på dem, der var betalt for lejermål, som angivet af sognepræsten. Ligeledes afsagde to sognemænd fra hvert sogn, at der heller ikke havde været tyverisager, mord eller slagsmål i 1695, som havde indtægter som tilhørte kongen. Hvad lejermålsbøder angik, så ville det fremgå af præstens indberetning. Der blev tilføjet tre verserende sager: Jens Hansen fra Olsker og Hans Svendsen var blevet beskyldt for at have hjulpet morderen Hans Hansen ud af Hammershus Slots fængsel, men domsafsigelsen var anket og ikke afgjort i 1695 Sagen om den formodede stjålne hoppe, var endt med frifindelse af Jørgen Andersen fra Nyker sogn.
Mons Madsen var ikke mødt på tinget. Han fik frist til næste ting til forsvar.
Amtskriverens fuldmægtig ønskede dom over Hans Andersen i Olsker efter at sandemandens skriftlige redegørelse blev læst og påskrevet. Sagen blev optaget til doms.
Ottemands forretning vedr. den 4. gård i Rø sogn blev optaget til doms, da ingen yderligere havde noget at fremlægge.
11. september 1696 Pag. 337a
Hans Ibsen fra Rø sogn stævnede amtskriveren for hans fejlagtige indkrævning af kvartalsskatten for 1689, 90, 91, 93 og 93. På amtskriverens vegne mødte hans fuldmægtig Hans Hjort, der afviste påstanden. Hans Ibsen ville føre beviser på næste ting. Hjort følte, at han spildte tiden, eftersom Hans Ibsen ville ville fremkomme med sine beviser med det samme.
Sergent Mons Madsen fra Olsker mente, at amtskriveren burde stævne alle arvinger efter sal. Jens Michelsen. For øvrigt mente han, at via sal. Jørgen Bohn var alle fordringer var betalte. Hans Hjort henviste til sagens akter at det var hans hustrus gældsforpligtelse, han blev stævnet for.
25. september 1696 Pa. 337a
Dom afsagt mellem hans Svendsen i Rutsker og Laurids Monsen i Rutsker. Hans Svendsen bad om dommens udskrift.
Laurids Torsen i Rutsker stævnede Bent Aagesen i Klemensker for gæld på 22 sdr. 1 mark samt renter for 2 år på i alt 2 sdr. 3 mark i alt 25 daler. [Torsens anklage er ordret nedskrevet i sagen] Bent Aagesen lovede at svare på næste ting.
Kvartermester Laurids Jensen i Rø lod læste et skøde på den 13. gård i Rø sogn, som var udstedt til ham af Niels Abrahamsen i Vestermarie, dat. 25. september 1696.
Formanden Niels Hansen og hans medfølgere afgav dom over den 4. gård i Rø sogn
DOM (pag. 377b) i sagen mellem Esper Madsen på den 17. gård og Berild Clausen. Berild Clausen ville have afgivet en benægtelsesed på, at han nogen sinde havde modtaget 5 sdr. for at skaffe Esper Madsen en ledig gård. Berild Clausen havde ikke afgivet benægtelsesed og da han ikke kunne holde sit løfte, dømte sættedommeren Hans Jensen Bistrup ham til at betale de 5 sdr. til Esper Madsen samt sagens omkostninger.
DOM (pag. 377b) i sagen mellem Hans Svendsen i Rutsker og Laurids Monsen. Hans Svendsen havde opsagt Laurids fra den 24. gård i sognet til fraflytning. Amtskriveren havde meddelt at Hans Svendsen intet havde med denne gård at gøre, da den var hjemfaldet til kongen og at viceamtmanden Tuxen havde fæstet den til Laurids Monsen med stedsmålsbrev af 17. febr. 1696. Dommeren kunne ikke se bort fra dette og derved frikendte han Laurids Monsen og forbød Hans Svendsen at have noget med den 24. gård at gøre.
9. oktober 1696 Pag. 337b
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede følgende for lejermål:
Jørgen Ifversen i Rutsker for at have avlet barn med sin hustru inden vielsen.
Laurids Hendrichsdatter Karen og Hans Rasmussen begge ledige personer.
Sidsele Lauridsdatter og Anders Poulsen også ledige personer.
Karen Boesdatter, Margrete Ibsdatter i Vang og Kirstine Olsdatter, som nu er i Hasle. Alle ledige personer, som Hans Hjort angav skulle betale. 12 daler for mændene og det halve for kvinderne. Da de alle var uformuende, så skulle de straffes med fængsel.
I Rø sogn stævnede Hans Hjort på amtskriverens vegne:
Gotfried Nielsen for lejermål med Anne Ibsdatter i Gudhjem og Jens Mortensen på Markus Hansens grund for lejermål.
Kaptajn Westerwalt protesterede mod lejermåls anklagen, da både Hans Rasmussen i Rutsker og Jens Mortensen i Rø sogn hørte under hans kompagni. Ligeledes kom kaptajn Hans Kofoed og klagede over at Gotfried Nielsen skulle betale lejermålsbøde, da han stod i hans kompagni. Begge kaptajner mente også at de skulle være fri for skriftemål. Hans Hjort irettesatte de to kaptajner ved at tolke loven for dem. Det var kun de gevorbne soldater der blev fri. Deres soldater var nationale folk og for dem gjaldt den almindelig lov. Kaptajner mente at da de gik vagt på Hammershus, gjaldt fritagelsen også for dem.
Bent Aagesen på den 7. gård i Klemensker mødte på tinget og ville opgive sin gård på gr.a armod og fattigdom. Han overgav den til kongen og amtskriveren kunne fæste til hvem som helst efter midfaste 1697, hvor han ville være flyttet.
Hans Svendsen fra Rutsker og Jørgen Svendsen fra Nyker lod læse et pantebrev på 160 sdr., som var udgivet af Hans Kiøller i Klemensker, som bekræftede pantet .
23. oktober 1696 Pag. 338a
Dom afsagt mellem amtskriveren og Laurids Oles i Klemensker, samt mellem amtskriveren og Mons Madsen.
Kaptajn Casper Hendrich Westervalt stævnede Hans Bendsen i Klemensker for kendelsespenge, som det havde været sædvane blev betalt til Simblegaard. Hans Bendsen bad om at se beviser for Westervalt adkomst til gården. Hans Bendsen kunne fremvise et frihedsbrev for kendelsespenge fra den 2. november 1694. Hans Bendsen mente at da han betalte ægter til amtstuen , så hørte den under kongen og ikke kaptajnen. Kaptajnen mente at den var en gård under Simblegård.
Jens Hansen på den 1. gård i Rø sogn stævnede Niels Nielsen Glaser i Østerlars for et hus, som han skulle skøde ham og derfor modtage de resterende 4 sdr. Niels Nielsen var ikke mødt.
DOM (pag. 338b) mellem amtskriveren og Laurids Olsen i Klemensker for 10 sdr. som han skyldte til sal. Jørgen Bohns strevbo. Dommen pålagde Laurids Olsen at betale inden 15 dage.
DOM (pag. 338b) Mellem amtskriverens fuldmægtig og Mons Madsen, Sagen drejede sig om en gældspost fra hans hustrus fader på i alt 8 daler 13 skilling. Dommen lød på at han skulle betale inden 15 dage.
6. november 1696 Pag. 339a
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort fortsatte sine lejermålssager. Først mod Jens Mortensen, som var udbygger på Mathis Hansens grund i Rø sogn. Hjort henviste til en afsagt dom på herredstinget den 26 februar 1696. Kaptajnen som tog Jens Mortensen i forsvar på sidste ting var ikke mødt.
Hans Svendsen fra Dynegaarden i Rutsker læste en obligation på 28 sdr. udgivet af Anders Jørgensen i Olsker på den 31. gård med pant i den tilliggende vandmølle. Dom afsagt mellem kaptajn Jørgen Pedersen og Hans Andersen i Olsker
20. november 1696 Pag. 339a
Dom afsagt mellem amtskriverens fuldmægtig og Anders Hansen i Klemensker – ingen af parterne var til stede.
Sergent Mons Madsen stævnede Jens Jørgensen og Mons Jensen fra Olsker for den gældspost som sal. Jens Michelsen skyldte sal Jørgen Bohns stervbo. De to stævnede var til stede og vedkendte sig lovligt stævnet.
DOM (pag. 339b) mellem amtskriverens fudmægtig og Anders Hansen på den 43. gård i Klemensker. Sagen drejede sig om ægtepenge for 1690 til 1695 i alt 24 rdr. efter jordebogens beregninger. Fordringen stammede fra amtskriverens svigerfader Anders Vognsen efter kammerkollegiets skrivelse. Anders Hansen blev dømt til at betale 24 sdr og omkostninger inden 15 dage.
DOM (Pag. 339b) Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort og kaptajn og sandemand Jørgen Pedersen sagsøgte Hans Andersen for en ægt, som kaptajnen og sandemand havde beordret ham til. Hans Andersen havde først dagen efter mødt for at køre det døde dyret til holtsførsten. han havde undskyldt sig med, at tilsigelse var sket medens han ikke var hjemme. Dommeren dømte ham for ulydighed og han blev dømt til at erstatte dyrets værdi.
4. december 1696 Pag. 339b
Dom afsagt mellem Lisbet, sal. Claus Bohn af Rønne og Hermansen på Baggaard i Klemensker. Begge parter var ikke mødt.
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort ønskede dom over de personer som var tiltalt for lejermål. Kaptajnerne Casper Westervalt og Hans Kofoed blev efterlyst, men ingen kom for at forsvare soldaterne for lejermålsbøderne.
Mons Madsen af Olsker havde stævnet to af sine svogre Jens Jørgensen og Mons Jensen af Olsker med på stand om at de måtte være med til at dele gælden til sal. Jens Michelsen, Jens Jørgensen og Mons Jensen ville svare på næste ting.
Svend Andersen af Knudsker lod læse et af ham udgivet afkald og kvittering for en arveandel på 49 sdr. 3 mark og 12 skilling til Hans Bendtsen i Klemensker.
DOM (pag. 340a) Den “gudsfrygtige matrone” Lisabet sal. Claus Bohn havde ved sin fuldmægtigede Berild Clausen, sagsøgt sig. Jørgen Bohn Hermandsen på Baggård i Klemensker for en kapital på 100 sdr. + renter på 39. daler 2 mark og 12 skilling. Kapitalen skulle være forfaldet til udbetaling i 1692 og skulle stå i Baggård. Pengebeløbet stammede fra en obligation udstedt af kancelliråd Søffren [Severin] Rasmussen i København, samt en obligation fra Claus Hartvig. Dommeren frikendte Jørgen Hermandsen Bohn at betalet til Lisabet sal. Claus Bohn.
19. december 1696 Pag. 340b
Oluf Pedersen, borger i Hasle mødte på Johan Basilius, tobakspinders vegne og stævnede Poul Hansen i Rø sogn for gæld på 5 mark 12 skilling. Poul Hansen var ikke mødt.
Oluf Pedersen stævnede – ligeledes på Johan Basilius’ vegne Anders Kure i Klemensker 1 mark 12 sk.
Hans Hjort ønskede dom over de lejermålsanklagede. Ingen af dem var mødt- derfor optag dommeren sagerne til doms.
Poul Kofoed i Rønne havde stævnet Anders Gregersen på den 32. gård i Klemensker til en otte mands forretning på grund af et skyldige beløb: For hans kærestes manglende arvebetaling efter sin møder Karen Jens Jacobsen 3 daler 2 mark + renter, samt betaling for noget sædebyg som han havde fået af Poul Kofoeds kæreste. alt i alt skyldte Anders Gregersen ham 12 daler 3 mark 12 sk. Herredsfogeden pålagde Anders Gregersen at svare på næste ting.
Jørgen Rasmussen af Rutsker stævnede Anders Hansen “Nør” for en gæld på 28 skilling. Da Anders Hansen ikke var mødt, dømte herredsfogeden straks ham til at betale 1 mark og 12 skilling.
Byfoged og herredsfogeden i Vester Herred blev tilsagt til Nørre herredsting for at føre sag på Nørre herredsting. Med viceamtmandens mellemkomst blev Daniel Barch udnævnt til sættedommer. Herredsfogeden Jacob Lorentzen stævnede Erik Pedersen på den 3. vornedgård i Rutsker angående hændelser, der skete den 30. november 1696, hvor der var synsforretning på ringmærkede svin i følge kongens forordning. Som vidner var indkaldt Jørgen Hansen og Halvor Engelbertsen i Rutsker sogn. Nogle svin var ringede og andre – især dem der gik ved mosen i en indhegning – var uringede. Erik Pedersen blev fortørnet over aftalen og tvivlede på at byfogden havde myndighed til at dømme ham. I hidsighed truede Erik Pedersen byfogden med et kosteskaft. Da byfogeden var steget til hest, bad Erik Pedersen ham ride djævlen i vold. Herredsfogeden spurgte Erik Pedersen hvor “udi det Prækeri bestod”? Erik Pedersen ville svare på næste ting.
Claus Terkelsen af Nyker efterlyste en brunstjernet hoppe.
15. januar 1697 Pag. 342a
Nye stokkemænd for året blev præsenteret.
Jens Jørgensen og hans svoger Mons Jensen fik læst deres skriftlige indlæg mod Mons Madsen i Klemensker. Mons Madsen var ikke mødt.
Anders Gregersen i Klemensker udbad sig udtog af Poul Kofoeds indførte præsentationer fra 19. december 1696.
Den forordnede dommer Daniel Barch byfoged i Rønne og herredsfoged i Vester Herred satte sig i dommersædet i sagen mod Erik Pedersen i Olsker. Erik Pedersen fik sit skriftlige indlæg i sagen oplæst og påskrevet. Jacob Lorentsen ville svare på næste ting.
22. januar 1697 Pag. 342a
Holtsførster Hans Christensen lod læse et skødebrev på den 30. gård i Klemensker til Hans Madsen i Klemensker, dat. 2. januar 1697.
Hans Madsen lod læse sit udstedte obligation på 100 sdr. til Morten Kofoed i Rønne.
Mons Madsen i Olsker fremlagde et skiftebrev efter sal. Jens Michelsen, dat. 22. januar 1691, samt en kvittering under amtskriverens hånd dat. 16. januar 1696, som blev læst og påskrevet. Kvitteringen skulle vise at han havde betalt alt hvad han skyldte til Jørgen Bohn. Jens Jørgensen og Mons Jensen ville have sagen til doms.
Dom afsagt for de lejermål, som var taget til doms.
Jørgen Madsen i Klemensker stævnede Oluf Pedersen som “var til hiem” hos hans moder Kirstine Svend Lauridsens i Rutsker sogn, for tyveri julenat. Endvidere var indkaldt Peder Pedersen, som boede hos sin moder Kirstine Peder Jensens i Rutsker, til at fortælle om omtalte tyveriet.
Ole Pedersen fortalte at han havde været på besøg hos Jørgen Madsens fader Mads Ibsen i Rutsker jule aften. Førhen jul havde Peder Pedersen fortalt at Mads Ibsen havde gemt et sølvskrin mellem to senge. Peder Pedersen havde bedt Ole Pedersen om at tage dem. For indholdet kunne de leve hele vinteren. Ole Pedersen havde juleaften, efter alle sov og var stille, taget skrinet og båret det udenfor. Han brød båndet op og tog sølvmønterne, bl.a. fire marks kroner, to sølvknapper, sølvnål, sølvperle. Sølvskeerne og tre tintallerkener tog han ikke, da Peder Pedersen havde fortalt ham, at de kunne genkendes. Han var taget til Rønne fjerde juledag til Laurids Sadelmager. Han fulgte ham ud til Øster byled, hvor han gav ham firemarks kroner. Ole Pedersen havde fået besked af Peder Pedersen. at han skulle aflevere dem til sadelmageren, da han ikke turde have pengene på sig.
Peder Pedersen vedkendte, at pengene kom fra Ole Pedersen, som egenhændigt havde gemt dem på hans høloft mellem noget hør. De øvrige 9 stykker havde Ole Pedersen taget med til Rønne. Ole Pedersen var hos Laurids Sadelmager, hvor også Peder Pedersen tilbragte aftenen. De spillede fiol sammen. Dagen efter fulgte han med Ole Pedersen til amtskriveren, for at høre om nogen ville forse…(? have ham forhyre ?). de skiltes de ad. Peder Pedersen blev spurt om hvorfra han havde den rigsdaler, som han skyldte Hans Svendsen vester i Rutsker. Peder Pedersen sagde, at han havde fået den på et skib, senere sagde han, at han havde fået den i Rønne.
Den beordrede dommer Daniel Barch nedsatte sig i dommersædet. Erich Pedersen bekendte overfor retten at han havde forset sig mod herredsfogeden Jacob Lorentzen, hvorfor han bad om forladelse og ville gerne indgå forlig som herredsfogeden kunne foreslå. Herredsfogeden gik med til dette og sagen blev ophævet uden dom.
29. januar 1697 Pag. 343a
Kgl. patent om afholdelse af højesterets afholdelse i året 1697 blev oplæst.
Hans Hjort på Poul Kofoeds vegne ønskede dom over Anders Gregersen i Klemensker. Anders Gregersen var ikke mødt og herredsfogeden optag sagen til doms.
Jørgen Madsen i Rutsker afhørte Mads Pedersen fra Rutsker i sagen om Peder Pedersens begåede tyveri. Mads Pedersen fortalte at Peder Pedersen havde bedt ham om at sejle sine redskaber ud (fiskeredskaber?) og inden de var gået ned på stranden, fortalte Peder Pedersen en hat (brændevinshat?) måtte han levere til Mads Ibs sønner. Det var synd de manglede penge, og han havde så nævnt, at Jørgen Madsen (en af de fire brødre) havde penge, som man nemt kunne tage. Mads Pedersen havde nogle dage efter hjulpet Jørgen Madsen med at styne asketræer og han havde da bedt Jørgen Madsen om at passe på sine penge, da Peder Pedersen nævnte dette, så havde Jørgen Madsen sagt “ja, så”, uden at nævne, hvad det betød.
Peder Pedersen blev fremstillet “ledig og Løs” og vedstod vidnes udsagn. Jørgen Madsen mente, at sagen var opklaret, da Ole Pedersen havde erkendt sin skyld på sidste ting. Tyveriet var af en del “Hele Penge, sølvknappe og to Dicitoner (?) 2 hele rigsdale” i alt 33 daler 2 mark 6 skilling, samt 4 sølvknapper, en sølvnål og en perle. Jørgen Madsen mente, at tyveriet skulle straffes med “galge og gren”. Jørgen Madsen mente, at det var Peder Pedersen som stod bag tyveriet,n som efter hans anvisning havde fået Ole Pedersen til at udføre. Ole Pedersen var også til stede i retten “løs og Ledig”, han vidste ikke hvad han skulle svare, men bad om nåde. Peder Pedersen erklærede sig uskyldig. Jørgen Madsen henstillede nu til øvrigheden at dømme i sagen.
DOM (pag. 344a) i amtskriverens fuldmægtig Hans Hjorts lejermålssager. Jørgen Ifversen som havde aulet bar med sin hustru før vielsen. Laurids Hendrichsens datter, Karen Lauridsdatter og Hans Rasmussen, Sidsele Lauridsdatter og Anders Poulsen, Karen Bonnes datter og Margrete Ibsdatter i Vang alle i Rutsker sogn, Tillige Kirstine Olufsdatter, nu i Hasle, samt Gotfried Nielsen i Rø sogn som havde begået lejermål med Anne Ibsdatter af Gudhjem, samt Jens Mortensen i Rø sogn. Alle blev dømt efter loven og hvis de ikke kunne betale så skulle de sættes i fængsel. Jørgen Ifversen og hustru skulle slippe med 4½ lod sølv.
5. februar 1697 Pag. 344a
Poul Kofoed af Rønne og Anders Gregersen mødte på tinget og angav at der var kommet overens, således. Anders Gregersen skulle fraflytte gården og lade Poul Kofoed overtage de to længer på den 32. gård i Klemensker, som han havde opbygget. Det drejede sig om stuelængen på 8 stolperum og ladelænge på 10 stolperum. Ydermere forpligtede Anders Gregersen sig til at betale de resterende skatter, betale 3 tønder rug 1 skæppe havre et lam til Poul Kofoed inden mikkelsdag. Til gengæld skulle Anders Gregersen ikke sagsøges og de 12½ dalers gæld skulle eftergives. Renter som Anders Gregersen skyldte Hermand Bohn i Rønne og Rasmus Clemmedsen i Rønne vedgik ikke denne aftale.
Kvartermester Laurids Jensen i Rø sogn stævnede Jørgen Myre af Gudhjem for nogle rafter fra kvartermesterens skov kaldet Lindeholmen. Jørgen Myre var ikke mødt. Som vidner førte kvartermesteren Anders Rasmussen og Oluf Pedersen i Rø sogn, samt Peder Hansen som var Laurids Jensens tjener. Anders Rasmussen fortalte, at han i Gudhjem hos Anders Rymand havde hørt Jørgen Myre, at han kun havde taget noget “krogleri”, der ikke duede til andet end til at brænde. Dernæst Ole Bonne i Rø sogn, der havde sagt til Jørgen Myre, at han skulle forlige sig med Laurids Jensen. Jørgen havde sagt, at der intet var at forlige sig om. Peder Hansen fortalte, at han havde været i skoven efter nogle heste til sin husbond. Han havde mødt Jørgen Myre med sin vogn med træ, som han påstod at han havde købt af Dalby enken. Han havde samtidigt spurgt efter ejeren af skoven, hvor han havde taget træet. Jørgen Myre havde bedt tjeneren ikke om at sige noget til sin husbond.
Holstførsten Hans Christensen lod læse et købe og skødebrev på vegne af Morten Kofoed i Svaneke. Skødet var udstedt til Hans Larsen på den 27. gård i Klemensker, hvor han boede. Samtidigt vedstod Hans Larsen et pantebrev på 100 sdr. til Morten Kofoed i Svaneke med sikkerhed i gården.
12. februar 1697 Pag. 345a
Amtskriverens fuldmægtig læste ordre fra amtmanden Tuxen om at føre sagen, som Jørgen Madsen i Rutsker have startet mod Ole og Peder Pedersen for tyveri. Peder Pedersen afgav sin korporlige ed på, at han havde været uvidende om Ole Pedersens tyveri og at han ikke havde ansporet ham til at gøre det. Da han havde gjort dette, blev han løsladt af sin arrest og frikendt for Jørgen Madsens beskyldninger. Derefter blev der afsagt dom mellem Jørgen Madsen og Ole Pedersen.
Jens Kieldsen af Hasle på vegne af Peder Hardinges Farver i Rønne stævnede Esper Andersen for 2 daler 2 skilling. Da han ikke var mødt blev han straks dømt til at betale i løbet af 15 dage.
Jørgen Hansen i Rutsker lod læse et købe og skødebrev, som var udstedt til ham af Laurids Torsen i Østerlars sogn.
DOM (pag. 345b) over Ole Pedersen for tyveri mod Jørgen Madsen, Da tyveriet var sket i et hus med ulåst dør, blev han dømt efter lovbogens 6. bog, pag. 984, 33 artikel til “at stryges til kagen og brændes paa sin Ryg, samt meste sin hovedlod til kongen og betale processens omkostninger”
26. februar 1697 Pag. 345b
Efter retten var sat efterlyste herredsfoged om der var noget at forrette. Da der ikke var det blev mødet afsluttet og nyt retsmøde indkaldt.
12. marts 1697 Pag. 346a
Hans Lauridsen fra den 50. gård i Klemensker læste et håndskrift med dato 6. juni 1696 (pantebrev) til velfornemme mand Oluf Nielsen i Rønne lydende på en kapital på 127 daler 2 mark med sikkerhed i gården.
Oluf Jensen i Pedersker sogn, Laurids Pedersen og Jens Jensen i samme sogn samt Jens Pedersen Munk i Aaker sogn lod læse et afkaldsbrev på en arvekapital til Hans Jensen på den 60. gård i Klemensker på deres fædrende og mødrende arv.
Niels Nielsen i Bredsens gaard i Olsker lod læse et købe og pantebrev dateret 4. november 1696 på en vejrmølle, som står sydvest fra Bredsens gaard til en kapital på 300 daler, som han skulle betale til provst over Bornholm Jens Morsing (i Nylars) Vejrmøllen og Bredsens gård blev sat i pant.
Oluf Nielsen af Rønne stævnede Mons Hansens enke med sin lauværge i Rutsker på den 43. gård for 6 daler 10 sk. med pant i gården som hun boede i. Hendes søn Anders Monsen ville svare på næste ting.
Herredsfogeden annoncerede forordningen om svins ringning og at de der ikke sørger for ringningen vil blive straffede.
19. marts 1697 Pag. 346a
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede Hans Monsen, udbygger på Anders Hansens grund i Nørregaard i Klemensker, for tyveri. Hans Monsen blev fremstillet “løs og ledig” og bekendte følgende: Mellem den 8. og 9. marts gik han fra sit hjem om natten til Hans Knudsens, som er den 11. gård i Klemensker (St. Knudegaard). Den nordre port stod åbent og gennem et hul kunne han åbne op til melhuset. Der fandt han en tønde med mel, som han øste over i en sæk, som han havde med sig. To gange måtte han ride tilbage til sit hus med melet den nat. Sandemanden og nogle gode mænd havde ransaget han hjem og fundet det stjålne med. Han havde nået at bage seks brød. Under ransagningen fandt de en hud. Hans Monsen måtte bekende at den havde han fået omkring Sankt Hans dag om natten på lyngen ved Lærred Myre. Han havde set en kvie som lå i måneskinnet. Han slog den for panden og flåede den alene. Kødet huggede han stykker og kørte det hjem på sin lyngvogn. Han bildte sin kvinde ind, at han havde købt det af en mand. Han havde intet andet på sin samvittighed end disse til forbrydelser.
DOM (pag. 367a) mellem amtskriveren og Hans Monsen fra Klemensker for tyveri af en tønde mel og en ung nød på lyngen ved Lærrets Myre. Værdi i alt 8 daler og 2 mark. Herredsfogeden med sine otte meddomsmænd dømmes fra livet ved hængning fra galgen i flg. kongl. majestætes forordning af 4. marts 1690, samt betale “igæld og tigæld” samt miste sin boeslod og sagens omkostninger. [Dommen stadfæstes på landstinget den 14. april 1697, pag.183b)
26. marts 1697 pag. 347b
Læst Stege bys, Møns lands og Bogøs indbyggeres privilegier af dato 8. december 1696.
Kgl. forordning om militære personer af dato 29. december 1696.
Løjtnant Jørgen Hansen i Klemensker lod læse et pantebrev af dato 25. marts 1697 udgivet til Hans Rasmussen i Klemensker med sikkerhed i den 55. gård kaldet Risby .
Anders Hansen af Rutsker aflagde et skriftligt vidnesbyrd mod Oluf Nielsen i Rønne. Oluf Nielsen lovede at svare på næste ting.
Sognepræsten Oluf Jensen Aalborg stævnede Anders Gregersen, Jens Andersen på Duebjerg og Jep Jørgensen i Skarpeskov for resterende præstetiende og påskerettighed. Jens Andersen var til stede og lovede at betale. De andre to var ikke mødt.
9. april 1697 Pag. 347b
Oluf Jensen Aalborg havde stævnet Anders Gregersen på 32. gård i Klemensker sogn for præstetiende for 1696 1 skp. rug 5 mark, 1 td. byg 18 mark 1 tønde havre 1 rdr,en helgen skæppe 3 mark (?), en påske ret for 97 i alt 24 skilling, i alt 8 daler 2 mark. Præsten ville have dom afsagt straks og ønskede, at han skulle betale inden 15 dage tillige med omkostningerne. Præsten havde også stævnet Jens Andersen på Duebjerg i Klemensker for 95 og 96 i alt 5 daler 1 mark 8 skilling.
Anders Monsen var mødt i retten og efterlyste Oluf Nielsen svar på hans indlæg på sidste ting, men han var ikke mødt.
Kirsten sal. Jørgen Ibsen i Frigaarden i Rutsker sogn efterlyste fire ?? som er stjålet fra hende den 7. april om natten.
23. april 1697 Pag. 348a
Dom afsagt mellem Mons Madsen i Olsker og hans svogre Jens Jørgensen og Mogens Jensen.
Berild Kofod Madsen fra Poulsker sogn lod læse en kvittering (“et afkald”) til løjtnant Jørgen Jonsen i Klemensker for Berilds kæreste Else Clausdatter Hartvig for hendes fædrene og mødrene arv.
Oluf Nielsen repræsenteret af hans søn aflagde et skriftligt indlæg mod Anders Monsen i Klemensker. Anders Monsen ville se hans regnskabsbog. Oluf Nielsens søn Henning Olsen ville fremvise regnskabsbogen på næste ting og han var derefter overbevist om, at Anders Monsen skulle blive dømt til at betale.
Anders Gregersen og Jens Andersen af Klemensker kom i retten og lovede at de ville stille deres sognepræst tilfreds. De lovede også at betale sagens omkostninger.
DOM (pag. 348a) De 8 daler 13 skilling, som sagen drejede sig om, var en gæld fra Mogens Madsens svogres svigerfader sal. Jens Michelsen til Jørgen Bohn i Rønne. Mogens Madsen havde kautioneret for pengene, som han nu forsøgte at indkræve fra Jens Jørgensen og Mogens Jensen. Mogens Madsen mente at de alle tre var lige parter til at betale gælden. Herredsfogeden kunne ikke se at denne gældspost fandtes i Jørgen Bohns skifte, altså måtte han frikende de to svogre. Mogens Madsen måtte selv dække beløbet.
14. maj 1697 Pag. 348b
Dom afsagt mellem sognepræst Oluf Jensen Aalborg og Anders Gregersen og Jens Andersen fra Klemensker.
Kongen “havde behaget” ved brev af 8. maj 1697 at Hasle byfoged skulle være Nexøs byfoged, hvorfor Jacob Lorentzen absenterer og dommersædet overtages af den beordrede dommer Sander Andersen, borger i Hasle.
Amtskriver Hans Henrik Schars fuldmægtig Hans Hjort stævnede ved tingbudede alle, der ikke havde betalt sit landgilde, sine ægter og knægtepenge frem til 1. maj 1697. Desuden skulle de der havde fået lånekorn for 1696, og som ikke var leveret tilbage, idømmes en erstatning.
Klemensker sogn:
3. Laurids Hansen skylder for 92-95 20 rdr 4 mark 4 skilling og for 1696 11 rdr 3 mark, i alt 20 daler 4 mark 4 sk.
4. Laurids Olsen rester for 94 og 95 (halv jordebogsskat) 11 daler …? og for 96 7 rd 2 mark 6 sk. i alt 18 rdr 4 mark 4 skilling
5. Aage ? for 95 rester den halve landgilde 3-4-4- og for 96: 7-2-6 i alt 13 rd.-0-12 skilling.
6. Peder Hansen for 94 4-0-11 og 95 4-2-11 og 96 12 rd 2 mk 13 tilsammen 52 rd 4 mark 15 sk.
8. Niels Bendtsen for 95 landgilde 4-4-4- og for 96 7-0-4
10. Mons Monsen for 1695 7-0-15 og for 96 13-0-1
11. Hans Knudsen
12. Laurids Rasmussen for 95 4-2-11 og 96 7-0-4
14. og 15. Peder ? for 96 20-0-15
16. Anders Bech for 96 9-5-1
17. Esper Madsen til 1. maj 1696 30-5-3 og for 96 11-1-15
18. Niels Monsen for 95 5-1-10 og 96 7-3-10
19. Anders Hansen skylder den halve landgilde for 95 1-2-3 og 96 5-0-11
21. Peder Andersen for 96 10-1-6
22. Anders Arridsen for 96 på den halve landgilde 2-1-2
23. Hans Vallentinsen for 95 8-1-0 og 96 9-4-11
26. Peder Hansen for 95 3-4-0 og for 96 10-3-11
27. Hans Larsen for 96 6-1-7
30. Hans Madsen for 96 11-5-12
31. Hans Madsen for 95 4-0-3 og for 96 4-5-5
32. Anders Gregersen rester til 1. maj 96 15-5-12 og for år 96 17-0-14
34. Anders Pedersen for 5 18-3-7 og 96 17-0-1
36. Hans Munk for år 96 10-2-9
37. Hans Monsen for 96 for den hal ve landgilde 5-2-3
38. Oluf Madsen for 96 for den halve landgilde 6-1-4
40. Peder Hansen for 95 1-1-12 og for 96 9-1-0 på den halve landgilde
41. Laurids Andersen for 94 og 95 13-1-4 og for 96 11-4-7
42. Lars Madsen til 1. maj 96 27–1-4 og for 96 16-5-2
45. og 46 Laurids Hansen for 96 15-2-1
47. Mads Nielsen skylder 11-2-7
49. Hans Hansen for 95 3-0-12 og for 96 13-2-1
51. hans Svendsen rester til 1. maj 96 22-3-6 og for 96 11-1-2
52. Mons Ibsen for år 95 på den halve landgilde 4-5-2
54. Erik Andersen for 96 7-1-3
55. Hans rasmussen for 96 12-2-3
56. Peder Monsen for 96 11-3-0
57. Jørgen hansens enke for 95 9-0-11 for 96 11-1-8
58. Laurids Hansen for 95 1-5-5 og for 96 rester Hans Jørgensen 11-5-9
59. Jens Torsen rester for 95 7-3-15 og for 96 6-1-1 og skylder knægtepeneg 0-1-11
63. Hans Andersen for 96 2-2-0 og for lånekorn
64. Rasmus Eriksen for 96 4-2-3
Vorneder
1. Peder Pedersen for 96 8-1-5 og 96 6-3-1
3. Mons Svendsen? for 96 18-4-6 og for 96 2-0-4
4. Anders Kure for 95 ++ og for 96 13-0-12
5. Jep Jørgensen for 95 15-4-1 og for 96 13-3-1
6. Esper Espersen for 94 og 95 12-4-6 og for 96 11-5-15
7. Jørgen Pedersen for ægtepenge 93,94,95 6 rd og for 96 7-1-3
8. Anders Hansen til 1. maj 96 13-4-6 og for 96 10-0-2
9. Arrist ? for 96 4-0-8
10. Laurids Hansen for 96 12-2-9
11. ? Truelsen for 96 6-4-11
14. Anders Pedersen for 96 5-?
15. jens Andersen til 1. maj 96 26-5-5 og for 96 ?-3-5
Rutsker
1. og 2. Hans Svendsen for 96 ?-5-6
4. Anders Pedersen for 95 8-2-15
5. som Laurids Svendsen skylder for 95 0-3-7 og for 96 Niels Lauridsen 10-0-12
6. Jørgen Pedersen for 96 6-0-13
7. Niels Madsen for 95 0-0-12 uden omkostninger og for 96 12-1-12
9. Christen Rasmussen for 96 14-3-1
10. Laurids Monsen for 95 7–0-9 og 96 11-4-15
11 Morten Søfrensen for 95 ?-3-13 for 96. 7-0-3
12. Morten Davidsen for 96 3-3-5
13:Chresten Pedersen for 95 5-5-9 og for 96 9-5
14 David Mortensen for 96 9-1-4
15. Jørgen hansen for 95 8-0-13 for 96 15-3-1
16. Halvor Engelbretsen for 95 1-3-5 for 96 6-2-1
17. og 18. Hans Svendsen for 96 19-0-9
19. Mons Nielsen for 96 ?-3-10
20. Peder hansen for 95 2-1-14 og 96 6-4-10
21. Thor Pedersen for 96 knægtepenge 0-1-15
23. Laurids Hendrichsen for 95 1-2-1 og for 96 10-0-6
24. Laurids Monsen på den halve landgilde 5-5-10 for 96
26. Mans Olufsen for 94-?? for 96 13-5-12
30. Claus Clausen for 93 4 rd 96 11-5-12
31. Laurids Hansen for 95 4-1-15 og for 96 ?-4-8
33. Andersn Hansen for 96 9-4-1
34. Hans Jensen for 96 12-3-14
35. Hans Pedersen for94 og 95 8-1-0 for 96 11-5-9
36. Laurids Thorsen for 96 10-1-8
38. Niels Hansen for 96 3-2-10
40. Jacob Hansen for 96 10-1-8
41. Peder Andersen for 95 6-2-3 for 96 15-0-12
42. Laurids Svendsen for 94 og 95 som Laurids Jensen har pådraget sig 11-2-11
43. Jep Jørgensen for 94 og 95 4-5-2 og for 96 7-1-8
45. Jens Andersen for knægtepenge for 96 0-2-11
46. Peder Jørgensen for 96 12-1-7
47. Poul Aristen for 96 1-8-0
48. Jep Madsen for 95 1-2-7 og for 96 10-5-12
Vorneder
1. Jørgen Ibs enke for 96 0-1-6, samt andet som skal angives på næste ting.
2. Hans Jacobsen for 96 5-2-1
4. Laurids Lauridsen for 95 7-4-0 og for 96 16-4-11
5. Peder Hansen foruden ægtepenge 6-5-12 i 95 og for 96 9-5-8
6. Hans Jensen for ? ?
7. Niels Hansen til 1. maj 96 ?? for ??
8. Berild Hansen for 94 og 95 ægtepenge og 96 3-5-10
Mikkel Hansen på den 21. gårds grund i Rutsker for lånekorn 10 mark 4 sk
Vangebo:
1. Rasmus Pedersen,
2. Niels Kort (?)
3. Peder Hansen Søbo
4. Hans Mangelsen
6. Peder Larsen
7. Peder Monsen
8. Ole Pedersen for den forrige Peder Andersen
9. Mark Haagensen
10. Mads Grummesen
Mikkel Madsen Teglkaas
Hans Engelsen i Helligpeder
Olsker Sogn
1. Niels jensen for 96 7-0-4
2. Simon Hansen for 96 skylder knægtepenge, lånekorn 3-4-0, som på næste tings skal nærmere angives.
5. Mons Jensen skylder knægtepenge 0-1-11
6. hans Jørgensen til 1. maj 96 25-0-2 for 96 14-3-0
7. Hans hansen for 96 3-2-10
10. Niels Jørgensen, Sandvig rester til 1. maj 12-2-7 og for 96 8-0-10. Amtskriveren ville forholde sig til en en kommende tiltale mod Niels Jørgensen.
12. Hans Hansen for 96 7-2-7
14. Jens Monsen for 95 7-0-12 og 96 12-4-12 herfra fradrages for havre som er ydet – rest er 11–0-9
16. Laurids Nielsen for 96 9-1-3
17. Jens Pedersen for 96 6-3-3
19. Rasmus Jensen for 95 ? og for 96 7-3-0
20. Morten Dirichsen for 96 9-5-3
21. Morten Dirichsen 9-2-1
22. Mons Jensen for 96 6-3-3
23. Per Arridsen for 95 1-0-6 og for 96 8-0-7
24. Jens Olsen for 96 8-1-1
25. Jacob Pedersen for 96 5-1-12
26. Henning Kjøller for 95 2-1-14 og 96 10-2-5
28. Jens Hansen for 94 og 95 15-2-12 for 96 11-0-0
29. Laurids Jensen nu Hans Dirichsen for 96 12-0-0
30. Mons Madsen knægtepenge 0-1-15
31. Anders Jørgensen til 1. maj 96 29-3-2 for 96 19-1-4
32. Peder Madsen for 96 4-3-10
33. Ole Jensen 6-4-0
34. Martin Jensen 9-2-9
Vorneder
1. Jørgen Nielsens enke for 94, 95 og 96 ægtepenge 6 rd for 96 2 rd.
2. Laurids Hansen for 93, 94 95 ægtepenge 6 rd for 96 4-1-1
3. Niels Hansen for 94, 95 ægtepenge 4 rd. for 96 3-5-10
4. Jørgen Pedersen for 94 og 95 ægtepenge 4 rd og for 96 3-3-12
6. Jens Hansen for 95 1-4-2 for 96 4-4-13
Tejn
1. Laurids Nielsen for 96 dagsværk 0-8-12 som Jens Isachsen (?) skylder halvdelen
3. Hans Hansen for 94 og 95 2-4-1 og for 96 3 mk 12 sk
4. Laurids Pedersen for 96 8 mk 12 sk og for 94 og 95 2-4-12
5. Svend Truesen 94 og 95 2-0-12 og for 96 8 mark 12 sk.
6. Ødber som 94 og 93 2 rd og for 96 8 mark 12 sk.
Udbyggere på slottet grund Carl (?) Madsen som rester 1 rd, som Svend Shrude (?) skal betale.
Rø sogn
1. Hans Pedersen for 96 2-3-2
3. Fridrich Hansen for 94 og 95 11-2-2 for 96 13-2-2
5. Peder Olsen 96 5-3-6
6. Rasmus Hansen for 96 6-2-4
7. Peder Andersen 1-2-0
8. Hans Hansen til 1. maj 1696 24-5-15 og for 96 8-3-13
9. Hans Jensen for 96 4-4-15
10. Hans Karstensen for 95 1-3-1 og for 96 7-2-9
11. Niels Hansen for 95 1-0-3 og 96 7-2-10
12. Laurids Hansen for 96 4-1-4
13. Per Hansen for 96 12-4-1
14. Anders Jensen for 96 4-3-9
15. Hendrich Albretsen 1-3-2
16. Rasmus Jørgensens enke for 95 9-5-14 for 96 9-5-0
18 Esper Andersen for 96 8-3-14
19. øde men rester for 95 og 96 for en tønde s,ør årligt som er 7 rd. 3 mark
20. Svend Tuesen 95 14-1-5 og for 96 12-1-15
23. Hans Ibsen 8-1-9
24. Hartvig Andersen for 95 2-1-0 for 96 8-1-6
25. Niels Hartvig 96 8-1-3
27. Poul Hansen til 1. maj 96 25-1-13. derpå er betalt 4-2-13
Vorneder
1. Per Espersen 94 og 95 ægtepenge 6 rd og 96 3 rd
2. Jep Andersen 95 2 rd og for 96 5-0-9
3. Joen Monsen 94 og 95 ægtepenge 4 rd og for 96 3-3-11
4. Ole Pedersen 94 og 95 4 rd og for 96 2-2-0
5. Jep Sadelmager for 94 og 95 ægtepenge 4 rd og for 96 5-3-13
6. og 7. Laurids Jensen rester ægtepenge 93, 94, 95 og 96 af begge gårde i alt 16 rd., samt en tønde lånekorn
8. Hans hendrichsen rester til 1. maj 96 14-2-1 og for 96 5-5-8
9. Morten Lauridsen for 94 og 95 4 rd ægtepenge og for 96 3-5-10
For retten fremkom Anders Karstensen i Klemensker lod læse en til ham udstedt pantebrev på 60 slettedaler. den var udstedt af Hans Rasmussen.
28. maj 1697 Pag. 350b
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort annoncerede at han ville angive nye restancer til “restancebønderne” og derfor udskød han sagen til næste ting. Men de restancer som han allerede havde angivet ville han lade gå til doms. Alle sager vil blive tillagt med de påløbende omkostninger. Den beordrede dommer Sander Andersen efterlyste om nogen havde forsvar i sin sag.
Mons Andersen fra Rø sogn stævnede Mons Monsen i Klemensker, som havde været værge for ham for en kapital på 273 sdr. siden den 18. juli 1690 og til dato. Mons Andersen var nu sin egen værge og krævede nu sin kapital inklusive de påløbne renter. Mons Andersen ønskede en aftale med Mon Monsen inden næste ting, ellers vil ha forlange dom i sagen. Mons Monsen var ikke mødt.
Berild Clausen af Sandvig og fremviste en memorial til viceamtmanden Christian Tuxen udgivet af Giertrud Lauridsdatter, der er bosiddende på Falster og som er født på Frigaarden i Rutsker, dateret 1. maj 1697. Memorialen bemyndigede Berild Clausen at føre hendes sag. Derfor stævnede han Bent Hansen i Klemensker, som havde været hendes værge og derfor skulle være hendes forsvarer og hjælper. Værgebrevet er af Bent Hansen skriftlige bekræftet den 26. juli 1684 på stemplet papir. Hendes fædrene arv på 43 sdr. 1 mark 1 skilling skulle stå hos Jørgen Hansen og det var værgens pligt at sørge for at disse penge skulle stå ved magt. Berild Clausen fordrede omkostninger og rejsepenge på i alt 10 sdr. Bent Hansen ville svare skriftligt på næste ting. Berild Clausen stævnede desuden Jens Pedersen Sadelmager i Rø sogn, som var gift med Giertrud Lauridsdatters søster [Margrethe]. Han blev stævnet til at møde med skiftebreve og fortælle om arveparter efter sin hustrus fædrene arv. Jens Pedersen lovede at svare skriftligt på næste ting.
4. juni 1697 Pag. 351b
Bent Hansen i Klemensker mødte med en udskrift fra Nørre Herreds ting den 30. november 1688 og ønskede at Berild Clausen skulle fremlægge det originale skiftebrev efter Gertrud Lauridsdatters moder, samt den kvittering fra Jørgen Hansen om hvilket jordegods og arvegods, det var, før der forlangtes fuld forrentning af kapitalen.
Mons Andersen i Rø sogn bad dommeren om at finde to vurderingsmænd, der kunne vurdere nogle sengeklæder, som han havde modtaget fra hans værge Mons Monsen i Klemensker. Mons Monsen havde påstået at deres værdi var den samme som tidligere. Dommeren valgte to mænd fra Rø sogn til vurderingsopgaven. Vurderingsmændene og de to parter Mons Monsen og Mons Andersen blev bedt om at møde op hos kvartermester Laurids Jensen, hvor vurderingsforretningen skulle finde sted.
11. juni 1697 Pag. 352a
Dom afsagt mellem amtskriveren og samtlige mænd, der havde restancer.
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede Hans Hendrich Lülov (?) i Bromme i Rø sogn [8. vg] så han kunne svare for sig ang. Peder Lauridsens tyverianklage. Endvidere var indkaldt Peder Larsens hustru Karen for at hun kan fremsige beskyldningerne. Endvidere var følgende personer fra Rø: Niels Hansen, Peder Hansen, Rasmus Hansen og Laurids Hansen således at de kunne fortælle, hvad de havde hørt af Peder Larsen.
Karen Monsdatter fortalte, at Laurids Aagesen var kommet til hende og sagt at hun skulle fortælle præsten om sin mand Peder Larsens tyveri. Peder Larsen skulle have stjålet en del gods fra Ole Skaaning og sammen med Hans Hendrichsen have stjålet en stud fra Lars Pedersen i Østerlars sogn.
Peder, Niels og Rasmus Hansen vidnede at Peder Lauridsens kvinde i deres nærværelse havde fået denne beskyldning mod hendes mand. Hun havde sagt at Hans Hendrichsen fra Bromme havde forledt hendes mand til at gøre det. Karen havde svoret at “Bromme Hans” skulle straffes herfor. Hun havde fortalt at de første gang havde stjålet korn fra Peder Andersen i Rø sogn, dernæst en del gods og penge fra Oluf Skaaning på Helligdommen og en stud fra Laurids Pedersen i Østerlars og slagtet de i lyngen Dette havde Peder Lauridsens kvinde berettet for dem. Karen fortalte, at hendes mand havde sagt at godset han kom hjem med, havde han arbejdet for. De havde bedt Karen to gange at fortælle det til præsten.
Hans Hjort spurgte Karen Per Lars om ovenstående var sandt. Karen nægtede at hendes mand havde fortalt hende om tyveri, men at det var præsten og Lars Aagesen, der havde fået hende til at bekende historien. Hans Hjort beskyldte hende at svare usandt og at hun skulle bekende sin sandhed. Præsten Chresten Lind var tilstede på tinget og han ville kunne bekræfte denne historie.
Hans Hendrichsen spurgte Karen om hun mente, at han havde handlet uærligt enten tyveri, horeri eller andet. Karen Peder Larsens kunne ikke beskylde ham for noget. Hun kendte ham kun som et ærligt menneske. Hun var blevet presset til at sige det til præsten af Niels, Peder og Rasmus Hansen, som havde hørt det fra udbygge Laurids Aagesens mund. Karens mand var Laurids Aagesens søn Peder Larsen og han skulle “med taare” bekendt tyveriet for sin fader inden han i en båd havde roet fra landet. Ofte Havde han fortalt om Hans Hendrichsen i Bromme og han havde berettet om deres tyveri hos Oluf Skaaning i Helligdommen af både kobber og penge. Peder Larsen havde bekendt for sin fader, at Hans Hendrichsen havde stjålet præstens havre fra Våbenhusets loft.
Hans Hendrichsen spurgte de tre mænd og de personligt havde noget at udsætte på ham. Dette havde det ikke svaret på, men blot henvist til deres udsagn i sagen. Hans Hendrichsen havde erklaret at hele historien var løgn, som Lars Aagesen og hans søn Peder larsen havde opdigtet om ham.
Hans Hjort udbad sig et tingsvidne om sagens vidnesbyrd. Hans Hendrichsen lovede at han ville agivet et skriftligt udsagn i sagen på næste ting.
Hans Hjort på amtskriverens vegne stævnede Niels Stafensen (Steffensen)i Rø sogn for begået lejermål med et kvindemennesker som han havde haft med sig her til landet. Hans Hjort krævede at han blev dømt til at betale 24 lod sølv eller 12 rd. i penge og hvis han ikke havde penge til at betale, da at blive straffet med fængsel. Niels Steffensen var ikke mødt.
Hans Hjort stævnede Merte Rasmusdatter i Vang for begået lejermål med Rasmus Larsen som nu er “bort vegen” fra landet. Han ville have hende straffet med bøde på 12 lod sølv eller 6 rd. og hvis hun ikke kunne betale, da skal hun straffes med fængsel. Hun var ikke mødt.
Mons Monsen i Bedegade lovede at svare skriftlig i sagen som skulle afgøres hos Laurids Jensen i Rø sogn til næste ting.
Mons Andersen i R’ø sogn bød sin værge Mons Monsen at han blot skulle forrente de 200 sdr. og slippe for renter på de sidste 73 sdr. Laurits Jensen gik ind i sagen og angav at Mons Monsen havde en del sølv og som tilhørte Mons Andersen, samt om han var vidende, at Mons Andersen havde et pantebrev på 40 sdr. i den 14. gård i Klemensker og at Mons Monsen havde beholdt den halve leje af gården selv om de tilhørte Mons Andersen. Laurits Jensen ville have at Mons Monsen skulle betale pengene tilbage til Mons Andersen. Mons Monsen ville svare skriftligt til næste ting. Laurits Jensen fik dommerens medhold i, at Mons Monsen skulle møde med sin regnskabsbog på næste ting.
Præsten Chresten Lind stævnede Poul Hansen for resterende præstetiende 3 skp. rug efter gammel mål eller i penge 3 daler, samt en tønde rug 4 daler, en hellene (?) skp. efter gl. mål er 3 mark 3 sk,, en tønde havre 6 mark. Nok en påskerettighed for 97. Poul Hansen var ikke mødt.
Præsten stævnede desuden Svend Truesens enke for gæld på en skp. havre for 95 3 mark, en tønde byg for 96 4 sdr., en hellere skp. 3 mark 3 sk., endnu en tønde havre for 6 mark, et lispund smør 1 rdr., som hun er skyldig for 93, da hendes mand boede på den 17. gård. tilsammen 8 daler 2 mark 3 sk.
DOM (pag.353b) over bonderestancerne. Alle blev dømt til at betale inden 15 dage.
18. juni 1697 Pag. 354a
Amtskriverens fuldmægtig stævnede Svends Truesens enke Anne på den 20 gård i Rø sogn til lovbydelse samt vurdering af gården. Da gælden til kongen var på 27 rd. 3 mark 14 sk. ville der blive taget udlæg i gården, hvis ikke enken eller hendes arvinger ville betale. Fire mand blev valgt til at vurdere gården. først kommende 22 juni.
Hans Hjort på amtskriverens vegne stævnede Karen Peder Larsen i Rø sogn til tingsvidne og dom. Hun var beskyldt for at vidne falsk. Som vidner var indkaldt Hans Ibsen og Niels Hartvig begge fra Rø sogn. Karen bekendte, at det var rigtigt at hendes mand havde berettet historien for hende. hans Hendrichsen Lylov havde lovet at svare skriftligt på anklagerne, men det havde han ikke nået. han anmodede at at måtte vente til næste ting.
Hans Hjort anklagede idsel Andersdatter for lejermål. Sidsel var ikke mødt, men tilsagt til næste ting at møde ipå tinget.
Endvidere blev Hans Madsen stævnet for begået lejermål med Karen Bonnes datter, men han var ikke mødt.
Mons Monsen i Bedegade fremlagde sit skriftlige indlæg i arvesagen med Mons Andersen i Rø sogn.
Mns Andersen i Rø stævnede selv samme Mons Monsen i Bedegade i Klemensker for manglende betaling af renter af arv i løsøregods og af kapital som stod i den 7. gård i Rø sogn. Jep andersen havde betalt leje til Mons Monsen og dele af disse renter tilhørte rettelig Mons Andersen.
Laurids Jensen i Allinge stævnede på vegne af sine myndlinge ?? og arvinger efter Jens Olsen. Personen stedmoderen Sidsel sal. Jens Olsen skulle fraflytte den 24. gård i Olsker inden midfaste 1698. Enken tilbydes en ordning at hendes penge frigøres fra gården.
Peder Nielsen fra Hasle på vegne af præsten Poul Ancher stævnede Laurids Hendrichsen i Rutsker for gæld på 6 sdr. Peder Nielsen var ikke mødt.
Laurids Andersen fra Klemensker vedstod at han lovligt – inden sankt Hans – havde udsat Rasmus Erichsen på den 64. gård til fraflytning. inden midfaste 1698. Rasmus richsen var ikke mødt på tinget,
Hagen Hansen i Klemensker beviste med tingbudene, at han havde opsagt Jep Jørgensen på den 5. vornede gård i Klemensker, lovligt tre tingdage før Sankt Hans, til fraflytning inden midfaste 1698. Hagen Jensen var ikke tilstede i retten.
25. maj 1697 Pag. 355a
Peder Espersen og de øvrige vurderingsmænd aflagde deres forretning på den 20. gård i Rø sogn, som senere skal indføjes i tingbogen. Hans Hjort udbad sig et tingsvidne herom.
Hans Hjort gør for anden gang lovbydelse af den 20. gård i Rø sogn, hvor Svend Tuesen boede. Der var ingen der ville indløse de kongelige restancer og overtage gården.
Mons Andersen af Rø sogn fremlagde et skriftligt indlæg mod Mons Monsen i Klemensker. Mons Monsen bad sin myndling Mons Andersen at fremlægge sit regnskab, som viste hvad Mons Monsen skyldte. Mons Monsen lovede at betale som det krævedes efter lovens bogstav (3. bog, 17. kapitel 30 artikel, men ville kræve det leverede gods skal godtgøres ham og at der skulle tages hensyn til næstfrænderne.
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort havde i dag stævnet Karen Peder Larsens til vidnesbyrd for at have vidnet falsk i tyverisagen mod Hans Hendrichsen Lülou, men hun var ikke mødt. Samtidig ville Hjort have afhørt vidnerne igen, samt have sognepræsten Chresten Linds forklaring. Hjort havde stævnet Hans Pedersen og Mikkel Larsen.
Hans Pedersen (Præstens tjener?) forklarede hvordan Karen Peder Larsen var kommet til kirken for at tale med Præsten, men han var ikke til stede. I ventetiden havde Lars Aagesen og de de fire mænd atter henstillet til hende at sige sin sandhed. Præsten kom og hun fortalte om sin mand og Hans Lülovs tyverier. Hans Pedersen benægtede at de havde beskænket Karen med godt øl inden hendes bekendelse. Hun og Lars Aagesen havde fået noget øl af præsten efter deres bekendelse og inden de sammen gik fra præsten.
Dernæst Mikkel Lauridsen, der bekræftede at Karen Lars Aagesen og de fire mænd havde været i præstegaarden, samt at præsten først var ankommet lidt senere. Præsten bad hende at svare sandhed. Derefter blev hun og Aagesen budt fra folke-ølkanden.
Karen Peder Larsen mødte nu i retten og Hans Hjort fremlagde anklagen mod hende, at hun havde vidnet falsk og at hun skulle straffes “på hendes fingre” og at miste sin boslod til kongen.
Hans Hjort fremlagde et vidnesattest udstedt af Claus Pettersen degn og Lars Hansen i Rø sogn, dat. 26. maj 1697.
Dernæst kom Sone Persen og berettede, at nogle dage før Peder Larsen var “bort-roet fra Landet” var han sammen med Peder Larsen og hans fader Lars Aagesen. Peder Larsen bekendte, at han havde været syg siden præsten på prædikestolen havde efterlyst Ole Skaanings penge, der var blevet stjålet fra ham. Peder Larsen havde erkendt sin deltagelse i tyverierne og ville fremstå på sognestævnet og bekende sin brøde. Hans Hendrichsen Lÿlou havde kaldt de andre for skælme, de de konfronterede ham med anklagen.
Dernæst kom Karen Peder Espersen, der berettede om, hvordan Lars Aagesen, nogle dage efter at deres båd var borte, kom og fortalte, at det var hans søn, der havde taget båden.
Olug Skaanings hustru var indkaldt til at vidne, men hun var udeblevet.
Hans Hendrichsen fremlagde sit skriftlige indlæg mod amtskriverens anklage. Hans Hjort kunne ikke antage hans forklaringer, men måtte bede ham om at bevise sine påstanden eller at selv blive betragtet som en løgner.
Amtskriverens fuldmægtig hans Hjort havde indkaldt fire dannermænd: Mons Nielsen, Peder Hansen, Niels Hansen og Niels Larsen alle fra Rutsker til at vidne om det kunne være rigtig, at Jørgen Madsen var så formuende, at der kunne være stjålet så mange penge fra ham. Ole Pedersen var blevet dømt for tyveri, som også lev stadfæstet i Landstinget. De fire dannermænd bevidnede, at Jørgen Madsen nu ingen midler ejede efter tyveriet.
Morten Bohn i Hasle beviste at han inden Sankt Hans havde udsat Anders Jørgensen på den 31. gård i Olsker til fraflytning inden midfaste 1698.
Løjtnant Jørgen Jonsen af Klemensker beviste, at han inden sankt Hans Dag havde udsat Niels Hansen fra den 7. vornedgård i Rutsker inden midfaste 1698.
Laurits Jensen i Allinge ønskede dom i den udsigelses på den 24. gård i Olsker sogn
Berild Clausen i Sandvig på Giertrud Lauridsdatter fra Falsters vegne imødegik Bent Hansen i Klemensker … ?
Gotfried Nielsen [øverste del af siden er ødelagt] læste et afkald til Morten Hansen på den 4. gård i Rø (?) på 36 daler 3 mark 3 skilling for hans hustru Helvig Hansdatter.
For retten fremkom Poul Albretsen i Østermarie sogn på den 64. gård og læste et afkald til Morten Hansen på den 4. gård i Rø sogn på 36 daler 3 mark 3 skilling.
Jep Jørgensen… [358a side delvist ødelagt]
DOM mellem Poul Ancher og Laurids Hendrichsen om gæld, som dommeren dømte han skulle betale inden 15 dage.
Vefts pedersen i Olsker stævnede ??
DOM (pag 358b – sidste side – ganske ulæselig) synsforretning over den 20. gård i Rø sogn. … Stuelængen fra vest: 2 stolperum lohus med en gl. gavl, 2 stolperum krubhus er er nyt og har to vinduer og et lille kammer. Stue 3 (?) stolperum med 7 nye vinduer, og stråtag på begge sider, kakkelovn af tegl , nok et stolperum forstue med ildsted og to halvdøre. Hernæst 6 stolperum nyt og med lyngtag.
8 td. byg og rugjord, 12½ td havrejord, 20 læs engejord, brønd og damsted alt i alt af værdi 66 daler.
DOM (pag 358b) mellem sognepræst Oluf Jensen Aalborg og Anders Gregersen -….?