I starten af perioden betjentes tinget af den beordrede dommer Sander Andersen fra Hasle i stedet for Eskild Nielsen. Han er tilbage i september. Skriveren var Hans Poulsen Busk
Tingmøder (om fredagen)
Se de originale sider:
1703-1711 Nørre Herreds tingbog_Del1 — pag. 1-121a
1703-1711 Nørre Herreds tingbog_Del2 — pag. 121b-239b
1703-1711 Nørre Herreds tingbog_Del3 — pag. 240a-360b
1703-1711 Nørre Herreds tingbog_Del4 — pag. 361a-471b
referat:
3. august 1703 Pag. 001b
Amtskriverens fuldmægtig Mads Olsen stævnede en række udbyggere i Klemensker for ikke at parere ordre om at grøfte kongens eng kaldet Eske Visk [i flg. Bornholms Stednavne: Eskeviske i Aaker sogn – ved indkørselsleddet til Almindingen – tæt ved Viskeledshuset, som er det ældre navn for Rømersdal]
Det drejede sig om:
1. gårds udbygger Hans Hansen
6. Bent Andersen.
8. Svend Hansen
19. Anders Løfvindsen
21. Niels Michelsen
22. Anders Aredsen
23. Hans Olsen
24. Simon Hansen
25. Anders Skomager, Michel Møller, Lars Hansen
26. Laurids Pedersen, Peder Jensen
29. Bent Andersen
32. Willem (?) Nielsen
35. Peder Volmarsen
37. Jens Madsen
41. ? Hansen
43. Mons Hansen
48. Christen Mortensen
49. Laurids (?) Jensen
50. Niels Madsen, Søren Hansen, Claus Madsen
? Jep Jørgensen [hul i bladet]
52. Niels Jørgensen
56. Peder Tergelsen
57. Laurids Jørgensen
60. Anders Larsen
69. Jens Ibsen, P ? Gregorsen
Vorneders udbyggere
2. Jens Larsen
8. Hendrich Møller, ?? +++sen
12. Esper Espersen
Simlegaards udbyggere: Mons Larsen og Anders Svendsen
Rutskers udbyggere:
1. gårds udbyggere: Anders Pedersen
2. Weidich Haagensen
3. Ewert Engelbretsen
4. Jens Rasmussen Frost
5. Jens Hansen
6. Mickel Hansen
7. Hans ??sen Piber
8. Lars Hansen Gurst
9. Anders Monsen
Olskers udbyggere:
3. Mons Svendsen, Albert Skræder (Albret Hendricksen)
På Slottets grund. Gifuer Skomager, Peder Bugge, Bertram Engelbreckt, Ole Møller
13. Mons Jensen
18. Ole Andersen
20. Anders Olsen
26. (?) Jens Poulsen, Ole ??
29. Løfvuind Andersen
35. Peder Pedersen
vorneder
5. Lars Hansen
6. Anders Poulsen
Rø sogn
1. Niels Hansen, Erick Madsen
3. Svend Bage, Peder Torsen, Mons Jensen
4. Jørgen Jørgensen
5. Hans Pedersen, Mons Olsen
7. Laurs Jørgensen
8. Rasmus Hansen
9. Esper Skrædder, rasmus Hansen
10. Anders Sadelmager
12. Svend Madsen (?), Peder Løstig
13. J..? Clausen
15. Hans Svendsen
16. Mads Svendsen, Peder rasmussen
21. Mads Skrædder
23. Jørgen Hansen
Vorneder:
1. Jens Skrædder, Hans Skomager
7. Jens Smed, Albert (?) Hendricksen
Røstad boe:: Hans Rasmussen, Anders Holger, Peder Hoby, Ole Hansen, Ole Bonne, Svend Si??er
Samtlige udbyggere var tilstede på tinget og som argument for, at de ikke var mødt og udført arbejdet, fremførte de, at det var så usædvanligt arbejde, at de mente, at det burde udføres. parterne udbad sig udskrift af tingets forhandlinger. Albert Skrædder på Slottets grund ville føre skriftligt indlæg på næste ting.
Amtskriverens fuldmægtig Mods Olsen stævnede den 33. gård Anders Hansen i Rutsker til 4 uvillige dannermands opkrævelse på grund af gæld til kongen. De fire mænd blev valgt og bedt om at møde 9. august.
Jens Jensen af Klemensker aflagde en skriftlig redegørelse til ottemændene ang. den 29. gård. Jens Jensen fremlagde desuden et skøde med datoen 12. december 1689 udgivet af Jørgen Bonne, Morten Bonne og Hans Markmand. Fenrik Hans Giødich fra Nyker ville svare arvingerne på næste ting.
Kaptajn Casper Hendrick Westervalt stævnede Mickel Monsen på Simlegaard til otte mands opkrævelse på Smedegaardsstellet. Sagen drejer sig om ejerskabet til Smedeengen søndre Torp elle, samt et lille del af Balsmyre, og jorden hvor stuelængen ligger. Laurids Hansen på Bjørnegaard blev formand for de otte mænd, der skulle møde på de omtalte enge den 8. august. Mickel Monsen på Simlegaarden var ikke mødt.
Sander Andersen fra Hasle havde fået amtmand Reedts tilladelse at gå i rette for kaptajn Westerwalts to sønner, der var blevet overfaldet af Anders Svendsen, der boede på Simlegaards Vandmølle kaldet Grube mølle. Han havde skåret i deres ansigt og skamferet deres hoved.
Anders Svendsen blev stævnet for vold og overlast på kaptajn Westervalts to sønner Hendrich og Hancken Westervalt. Som vidner var indkaldt avlskarl Anders Hansen på Simlegaaard og Mikkel Monsens tjenestepige Grete Larsdatter m.fl.
Jacob Andersen fra Klemensker vidnede, at han den 21. juli, kom ind i stuen og så, at Hans Svendsen og Hansken Westervalt havde fat i håret på hverandre. Han havde ikke set nogen kniv, men fået det fortalt af andre.
Christen Jensen af Klemensker, som kom uden stævnemål, fortalte, at han havde set Anders Svendsen ude på gårdspladsen med en sortskaftet hollænderkniv i hånden. Han ville ikke sætte den i knivskeden, men gik i stedet mod forstuedøren med ragen kniv. Han havde ikke gået med indenfor, så han havde ikke set om han havde brugt kniven.
De to tjenestefolk var ikke mødte. Sagen udsat til næste ting.
Dom (pag. 4a) afsagt mellem amtskriveren og Laurids Gartner af Rutsker for at have begået lejermål i sit ægteskab. Han mødte ikke og sendte heller ingen på sine vegne. Herredsfogeden dømte ham på hans gods og midlers yderste formue efter lovens 6 bog 13 kapitel 24 artikel.
Dom afsagt mellem amtsskriveren og Peder Christensen af Rutsker for lejermål begået i sit ægteskab. Heller ikke han var mødt på tinget og blev umiddelbart dømt samme straf som forrige.
Dom afsagt i sag mellem amtskriveren og Jens Christensen af Rutsker for lejermål. Jens Christensen var soldat og derfor mente sig fritaget for straf. Herredsfogeden kan ikke fritage ham, men dømmer ham til at betale 24 lod sølv eller 12 rd. inden 15 dage.
DOM: Kirstine Rasmusdatter af Klemensker for lejermål dømmes til at betale 12 lod sølv eller 6 rd. i bøde
Dom: Kirstine Nielsdatter, Dorte Nielsdatter, Sidselle Nielsdatter og Margrete Rasmusdatter alle af Vang dømmes her til at betale 12 lod sølv eller 6 rd. i bøde eller – hvis de ikke kan betale – at blive straffet med fængsel.
10. august 1703 Pag 004b
Hendrick Albertsen boende på Slottets grund fremviste amtskriverens seddel af 9. august om at Albret Hendricksen skal være fri for tidligere stævnemål for at have forsømt pligtarbejdet i Almindingen.
Jens Skræder og Mons Svendsen af Rø sogn på egne og samtlige indstævnte udbyggeres vegne, fortalte, at de skam var mødt til arbejdet, men de havde krævet “at de maatte faa Kongens Materiale at arbeide med, eftersom at de ere fattige folck og icke hafuer saadan redskab at arbeide med, dertil med er det usædvanligt, og aldrig tilforn er sket at udbyggerne havde gierder det gierde [det må betyder, at de ikke har indhegnet området og derfor ikke var pligtige at arbejde der?], for det 2det saa hafuer de icke heller hørt Hans kongl. Majst bref der om, som kunde forbyde det forige hans allernaadigste brefue, om noget nyt paabud. For det 3. med Veie, skanser at fly, Jagt, Vagt, Münstring oc Alarm give de lige med Bonden, huorfor de ej kand besværes med tunge byrde end som bonden, naar hand gaar saa gaar de med. 4de, at Bonden hafuer udbøgerne paa sin grund det ske for dend sag skyld, at de kand vere dem behielpelig imod Fienden, at de kand verre tilsammen til Landsens defension, eller kunde bunden bryde Hu…? af efter som hand ingen hielp hafuer af udbyggerne til nogen udgift. Mens de maa gifue quartalskat, som ingen bonde havde noget ud af. De ville føre vidner på næste ting.
Hans Hansen af Olsker stævnede Hans Hansen boende på 1. gårds grund i Klemensker for 4 mark 8 sk.som han skylde for nogle køer. Hans Hansen var ikke mødt.
Fenrik Hans Giødick fra Nyker fremlagde et skriftligt indlæg for sin myndling Jens Mortensen. Desuden fremlagde Samsing Buck og Jørgen Hansen sit svar og indlæg. Alle indlæg til formanden Hans Mortensen.
Laurids Hansen, som var formand for vurderingsmændene for Smedegaardens jordtilliggender. Flere af vidnerne var ikke mødt på tinget, så sagen kunne ikke afsluttes. Westerwalt ville forbyde Mickel Monsen at avle på de omtvistede jorde. Sagen udsat til næste ting.
Sander Andersen på kaptajn Westerwalts to sønners vegne. Anders Hansen, der tjener hos Michel Monsen på Simlegaard fortalte, at han den 21. juli ud på natten efter at han havde ligget og sovet, hørte han, at det buldrede i stuen. Han gik ind og så, at Anders Svendsen og Hendrick Westerwalt trak hinanden i hårdet. Vidnet skildte de to ad. Anders Hansen gik ud i forstuen, hvor han møder Henchen Westerwalt, der var såret i ansigtet. Henschen sagde, at det var Anders Svendsen Møller, der havde gjort det. Fuldmægtigen spurgte Anders Svendsen om det var sandt, hvilket han benægtede.
Dernæst afhørtes Grete Larsdatter, som tjente for Mickel Monsen på Simlegaard. Hun havde arbejdet i køkkenet, da Henschen Westerwalt var kommet ud og bedt om vand til at vaske sit ansigt. Han sagde, at han var blevet skåret af Anders Svendsen. Hendrick Westerwalt var også blodig i ansigtet. Mølleren Anders Svendsen ville ikke svare jo eller nej på at han havde skøret Henchen i ansigtet. Han ville svare skriftligt på næste ting. Anders Svendsen nægtede at han havde trukket sin kniv, men antydede, at han måske havde han sin kniv fremme for at skære sig tobak.
Sander Andersen af Hasle stævnede Laurids Torsen for en kaarde, som han havde taget fra Sander Andersen. Han ville have kaarden tilbage eller have 5 mark.
24. august 1703 Pag. 5b
Sander Andersen overtog herredsfoged Eskild Nielsens stol i herredsfogedens absens.
Formanden for synsforretningen af den 33. gård i Rutsker Mons Monsen fremlagde forretningen, som senere vil blive indført i tingbogen.
Hans Hjort på amtskriverens vegne aflagde en skriftligt indlæg i sagen mod udbyggerne, der havde nægtet at indgrøfte Eske Viske. Han læste amtmand Woldemar Reedts ordre til amtskriveren af den 11. juli 1703 om arbejdets udførelse. Udbyggerne ville svare skriftligt til næste ting.
Hans Hjort på amtskriverens vegne stævnede den 4. gård Hans Monsen i Rutsker til otte mands “opkrævelse på den 4. gaard”. Hans Monsen mødte og svarede, at han havde lejet gården af Pouel Rasmussen af Nyker i tre år nemlig 1703, 04 og 05 , for derefter at overtage gården enten ved pant eller ved køb. Hans Hjort besluttede herefter, at han ville stævne Pouel Rasmussen til opkrævelse i stedet for.
Hans Mortensen som er Morten Jacobsens søn (?) i Klemensker, fremlagde Hans Rømers skriftlige indlæg i Vestermarie sogn. Hans Mortensen fremlagde sit indlæg på vegne af sal. Morten Jacobsdatters vegne. Jens Jensen på den 29. gård i Klemensker fremlagde på sin hustrus vegne sit indlæg. Formanden Hans Mortensen optag derefter sagen til doms.
Kaptajn Westerwalt stævnede Mickel Monsen på Simlegaard ang. en eng mellem Simlegaard og Smedestellen. Begge parter førte vidner og henviste til en tidligere synsforretning.Enkelte henviste til iagttagelse af Balsemyre for 13-16 år siden. Da var mosen delt mellem de to gårde.
31. august 1703 Pag. 8a
Anders Monsen af Rutsker lod læse et pantebrev som Pouel Rasmussen af Nyker havde udstedt mod pant i den 4, gård i Rutsker.
Kaptajn Westerwalt fremstillede Mickel Pedersen af Rønne, der fortalte, at de der boede på Smedegaard i vidnets tid, høstede agrene ved Balsmyre indtil “Rohof (?) kom til Simlegaard og skar Myren ud”, derefter høstede Smedegaardens beboere agren der strakte sig mod øst. Der var slaget pæle ned i Balsmyre. Norden for pælene var det Simlegaards folk, der høstede, syd for var det Smedegaardsfolkene, der høstede. Mickel Pedersen vidnede at Graverhuset altid havde tilhørt Smedegaarden. Alt dette var foregået for 52 år siden. Kaptajn Hans Hansen fra Nyker fortalte, at han havde høstet omtalte eng og at det havde været Anders Beck, der havde anvist arbejdet.
På tinget mødte samtlige udbyggere og fremlagde et skrift indlæg mod amtskriveren. Det blev lsæt og påskrevet.
Niels Aredsen af Nyker stævnede Hans Madsen på Dynnegaarden ang. gæld på 5 sld, som han skylder efter et skifte dat. 3. november 1700 efter hans sal. hustrus død. Hans Madsen vil svare på næste ting.
7. september 1703 Pag. 009a
Kaptajn Westervalt førte ingen vidner denne dag, men ville have formanden for de otte mand, som tidligere havde besigtiget markerne og engene til atter at møde på åstedet, således at Westerwalt kunne få lejlighed til at føre vidner der. Michel Monsen fra Simlegaard mente ikke at Westerwalt kunne tillade sig at føre nye åstedsforretninger, førend han havde fået lejlighed til at modbesive de fremførte påstande. Mickel Monsen fremlagde tingbogsudskrifter for den 27. og 31 marts 1702.
Hans Madsen af Dynegaard i Klemensker kom for at svare på sagen, som Aredsen i Nyker sogn havde startet. Hans Madsen fremlagde en købekontrakt udgivet af Holtsførste Hans Christensen i Klemensker dateret den 11. juli 1691. Desuden fremlagde han et skøde på den 30. gård i Klemensker, hvor han nu bor. Skødet blev givet af holtsførsten Hans Christensen, dateret 2. januar 1697. Niels Aredsen ville svare på næste ting.
Sander Andersen Sagen mod Laurids Torsen i Rutsker blev taget til doms.
Wefst Pedersen af Olsker stævnede kaptajn Niels Nielsen i Bredsensgaard i Olsker. Desuden var Berild Clausen af Sandvig stævnet til påhør og spørgsmål at svare. Som vidner er følgende indkaldte: Jep Kjøller, Peder Espersen, Fridrich Hansen, Sønne Pedersen og Niels Lauridsen alle fra Rø sogn, Mons Jensen i Habedam, Anders Lauridsen Smed, Mons Olsen i Hollegaarden i Olsker sogn, Peder Hansen på Tynnekulle, Laurids Hansen i Bjørnegaarden i Klemensker, Erich Pedersen i Kiæret i Rutsker sogn. Niels Nielsen mødte og stillede sig undrende over for at Wefst Pedersen havde stævnet ham for nogle markstens sag, specielt da sagen allerede kørte i Landstinget. Endvidere burde Wefst Pedersen ikke føre en sag, hvor ikke alle fra ridemandsforretninegn fra den 14. december 1692, kan blive indstævnede. Desuden synes Niels Nielsen, at de indkaldte vidner selv var part i sagen og derfor ikke kunne godkendes som uvillige vidner. Niels Nielsen imødeså herredsfogedens dom.
Wefst Pedersen svarede Niels Nielsen at det ikke var så meget for at få omstødt den 12 år gamle sag, som det var hans ære, der var blevetangrebet.
Hans Clausen på Vallegaarden i Nyker berettede at hans broder Berild Clausen ikke kunne møde, da han var rejst til København fordi Berild Clausen havde indstævnet tre sager for højesteret.
Wefst Pedersen ville ikke lade sagen udsætte. Det drejede sig om den ridemandsforretninger, der for nogle år siden førtes mellem Jep Kiøller og Peder Espersen ang. jord og grund i Rø sogn. Niels Nielsen havde på landstinget nævnt denne sag, selv om den ikke vedrører hans egen. Han havde bedt generalfiscalens fuldmægtig Albert Hartvig om at tage fat i Wefst Pedersen og de 7 mænd. Niels Nielsen nægtede, at han havde antydet uærlighed. Wefst Pedersen mente, at Niels Nielsen ville ruinere kongens skattebønder med sladder og påstande, som intet havde på sig. Derimod ville Wefst Pedersen, at Niels Nielsen skulle fremlægge den påståede kongelige oprejsning, som han sagde, han havde. Niels Nielsen ville svare på angrebene på næste landsting.
Herredsfogeden optog sagen mod udbyggerne til doms.
For retten kom Esper Espersen af Klemensker som lauværge for Giertrud Larsdatter og fremlagde en forening mellem Giertrud Lars Pedersen og Mons Monsen angående den 10. gård i Klemensker. Forliget er indført ord for ord:
“Kiendes jeg underskrevne Mons Monsen boende på den 2. gård i Klemensker sogn, at jeg haver paa min søns vegne ved navn Mons Monsen på Frigaarden i Rutsker sogn oppebaaret af Giertrud Laurids Pedersen i forn. Klemensker sogn penge 200 slettedaler for en gård som er den 10. udi jordebogen, hvilken gaard jeg havde indfriet til afgangne Kirstine Hermand Fredrichsen, som var Giertrud Laurids Pedersens moder og jeg den siden til min søn havde pantsat og formedelst 200 sld ved bemeldte Giertrud Laurids Pedersens fuldmægtig Esper Espersen i Klemensker og 2de mænd nemlig Hans Madsen af Nyker sogn, og Jens Kofoed i Vestermarker sogn mig forn. Mons Monsen at holde Giertrud Laurids Pedersens og hendes arvinger for mig og mine arvinger en for alle og alle for en krafues og skadesløs i alle optænkelige maader, og skyder hende og hendes arvinger for 10. gaard, aldelis til, og dend for hende at alde rødeliggøre til midfaste naar man skriver aar 1705, at vi saaledes for venlig og velforligte, og at alle breve og dokumenter, være sig pantebreve, domme, adkomstbreve tillige med Morten Hansens pantebrev som Mons Monsen havde udgivet til forn. Morten Hansen skal aldeles være død og magtesløs, hvori de findes og gaardens sæde at være bemelte Giertrud Laurids Pedersens og hendes arvinger berettiget, saa som den er hende til falden forældre, og Jeg fornt. Giertrud Laurids Pedersen nøjes fuldkommenlig med d. 10. gaard for de 200 sld. og forpligter jeg mig her at holde Mons Monsen og hans arvinger skadesløs for mig om mine arvinger i alle maader, eller paatale, og at vi skal være saaledes fornøyet på begge sider uden nogen anke, og med den forening at bonden som beboer gaarden skal blive besiddende det til kommende aar 1704 for samme leje 5 sld. og lejen at tilkomme Giertrud Laurids Pedersen,
det til vitterlighed med vores hænders underskrift og venlig om bedet.
Mons Monsen og Anders Monsens brødre, irem Hans Madsen og Jens Kofoed som vitterlighedsvidner.. Datum Clemmensker d. 7. sept. 1703”.
4 Mands dom over den 33. gård i Rutsker (pag. 12b) blev fremlagt af formanden Mons Monsen i Frigården: Stuelængen i vestre ende fire stolperum er ladehus, derudi et lille kammer, som kaldes krubhuset med flage tille, sat til 2 daler. Stuen 3 stolperum 2 daler 1 mark. Forstuen et stolperum tillige med ildsted 1 daler. Endnu et stolperum næst op til her findes en kielder 1 mark 8 sk., Nok et stolperum for 1 mark. Det østerske stolperum med eleve egeflager 1 mark 8 sk.
Den nørre ladelænge på otte stolperum er 8 daler, sum 13 daler 2 mark 8 sk.
Sædes jord til rug og byg er 7 td. 2 skpl. er 7 daler 1 mark 8 sk.
Haurejord 29 td 3 skpl. er 29 daler 2 mark 5 sk. Engebund er på 12 læs er 12 daler. Dertil en lille dam med en griseløkke, samt halvdelen af en mose øst for gården. Desuden et lille spund (?) jord der ligger mellem Degnegaarden og Krogholm, samt nogle buske beliggende nordvest for Samsingsgaards skov, Desuden gårdsrum, en lille kålhave sat til 3 daler. Sum for hele gården er 65 daler 2 mark 5 sk.
14. september 1703 Pag. 13a.
Sander Andersen på Westerwalts vegne, samt sønnerne Hendrich og Hans Westerwalt havde stævnet Anders Svendsen på Simlegaards mølle. Han bad om udsættelse til næste ting, da hans vidner ikke kunne møde.
Anders Hansen Beck af Klemensker vidnede om jorden på den 53. gård stel i Klemensker. Han vedstod synsforretningen af 6. august 1702. Mons Olsen var ikke mødt til at udsige sin mening om Balsmyre.
Formanden Anders Mortensen for de otte mand, som skulle syne den 29. gård i Klemensker, fremlagde sin forretning og leverede dokumenterne tilbage. Se sagen senere.
For retten kom Niels Aridsen af Nyker fremlagde et skiftebrev efter sal. Barta Christensdatter, som boede og døde på den 26. gård i Nyker sogn. Han bad om at dele af skiftet oplæstest, nemlig det afsnit om den 30. gård i Klemensker. Niels Aridsen svarede imod Hans Madsens køb- og skødebrev. Niels Aridsen mente, at han havde penge tilgode.
Laurids Lauridsen af Nyker fremlagde et til ham af Gertrud Hermandsdatter udgivne pantebrev af 14. september 1703 lydende på 240 slettedaler. Hvilken kapital Gertrud Hermandsdatter med sin lauværge Esper Espersen findes til underpant og forsikring overdrages til fornt. Lars Hansen på den 10. gård i Klemensker påå 19 aars tid fra midfaste 1705 at regne.
For retten kom Jens Hansen fra Olsker stævende Wefst Pedersen i Olsker på Maagaarden og hans sønner. Som vidner i sagen ville han indklade Ole Hansen, Ole Andersen, Marta Rasmusdatter af Vang, Bente Hansdatter i Olsker, Mons Hendrichsen og Helleborg Espersdatter.
Jens Hansen ville også have afhørt de mænd der havde synet hans stedsøn Jørgen Dircksens sår og ar fra den 26. juni 1702.
Desuden ville han havde vidner til at bekræfte, at Marta Rasmusdatter af Vang, var en hore og hendes søstersøn Oel Hansen var en horeunge og ikke Mons Hendrichsen for lyde og vanskabsnings skyld havde gået rund i landet og betlet sit brød.
Mons Clausen på Wefst Pedersens sønners vegne påpagede, at stævningerne ikke var lovlige og derfor skulle afvises af dommeren. Herredsfogeden påpegede at Jørgen Dircksen var pålagt at møde på Landstinget og der blive forhørt om hans tilstand.
Jens Hansen mente at Wefst Pedersen burde dømmes som guds bespottere.
Jens Hansen ville føre vidner til at bevise, at Wefst Pedersens sønners fuldmægtig havde bruge uærlige vidner. Niels Aagesen vidnede at Marta Rasmusdatter i sit enkesæde havde avlet et uægte barn, og siden den tid havde Marte ikke været ægte gift. Han vidnede at Martas søster Greta Rasmusdatter i Vang havde avlet Ole Hansen uden ægteskab. Niels Aagesen ville dog ikke fortælle hvornår og hvor Marta havde bedrevet horeri.
Jens Monsen af Rutsker fortalte, at han af andre havde hørt at Marta Rasmusdatter i Vang skal have født et u æget barn. Han vidste ikke om Ole Hansen var uægte. Han kunne ikke bekræfte at det var Mons Hendriksen der havde seks finre på den ene hånd. Mons Clausen påpegede at Jens Monsen var Jens Hansens svoger og som sådan var han ikke uvilligt vidne.
Mons Clausen mente at Marta Rasmusdatter, Mons Hendricksen og Ole Hansen var fornufttoge og ærlige mennesker, hvilket Niels Aagesen måstte indrømme.
Jens Hansen fortsatte med at føre Jacob Pedersen af Olsker som vidne på at Hylleborg Espersdatter var uægte og at hendes moder Kirstine Jeppesdatter i nogen tid ej har været i ægteskab. Laurids Nielsen i Olsker bevidnede dette. Men på Mons Clausens opfordring ville Jacob Pedersen godt vedstå, at Hylleborg var et godt og ærligt menneske. Mons Clausen opremsede Jens Hansens påstande om at Wefst Pedersen sønner havde ligget på lur for at overfalde Jørgen Dircksen. Han ville også have, at Jens Hansen skulle vise kongelig pardon for Jens Hansens dom den 6. marts 1696, hvor han blev dømt på sin boslod og at han straks skulle indsættes på Bremerholm for at have hjulpet morderen Hans Hansen på flugt fra Hammershus. Denne dom stemmer ikke overens med, at han nu angriber folk på navn og rygte.
Jens Hansen fremlagde nu kongens frihedsbrev og oprejsning for sin forseelsen, dateret 30. juni 1696. Mons Clausen og Wefst Pedersen oplyste, at de ikke tidligere havde hørt, at Jens Hansen havde fået kongens frihedbrev. Jens Hansen agtede at besvare Mons Clausens mange spørgsmål på næste landsting.
8 mands dom (pag. 18a) om den 29. gård i Klemensker. Stuelængen fra den østre side bestod af 3 stolperum Stegers hus med bageovn samt kælder med to halvdøde og gammelt flage tille, lyngtag på den søndre side og gl. stråtag på den nordre, Dernæst et stolperum forstue med ildsted, deri med flage tille, og gl. delle tille, 2 halvdøre ud til gården og en mellemdør, i alt sat til 4 daler, Dernæst 3 stolperum med nyt tømmer i ender reed (?) ,men med gl. over reed (?), loftet nyt, 6 nye vinduer og kar, en gl. stuedør, en ny krubhusdød i jern, en bænk, en grøn pottertegl ny kakkelovn er i alt 15 daler.. Krubhuset på 2 stolperum med godt tømmer, godt delle, Nok et kammer norden til, som er afdelt, derudi er to små vinduer, og en dør i jern, item et lille vindue sønden til, sat for 6 slettedaler, Dernæst et herberghus på 2 stolperum nyt tømmer og nyt delle tille, 2de nye sengesteder, en dør med lås og nøgle i jern, to vinduer er i alt 9 slettedaler. Drengehuset et stolperum med nyt tømmer, Loftet sønden til er meget gammelt, om en liden del norden til er nyt. En dør der hæner i jern sat for 1 daler 2 mark. Over herberghuset, krubhuset, stuen er halv “sledent” straatag.
Den vestre længe er på fire stolperum med to døre og en halv port i jern med temmelig godt tag i alt 7 daler.
Den nørre ladelænge 14 stolperum fra vestre ende 2 stolperum får og kalvehus, og tvende gamle døre som hænger i jern, sat til 1 daler 2 mark, Dernæst 3 stolperum høgulv, der en dør i jern, og en gammel løs ageport, Dernæst fire stolperum korngulv, hvilket har så godt som nyt tømmer i alt 9 daler.
Den østre længe er 6 stolperum med to gamle døre i jern, godt tag sat for ialt 6 daler.
Udhuset, som er beliggende som forgård er på 7 stolperum med gl. døre i jern, vinduer og døre – i alt sat til 5 daler 1 mark.
Sædesjord til rug og byg 15 td.land er 15 daler, havrejord 38 td. land er 38 daler. engsbånd 29 læs er 29 daler. Til udhuset 5 td. lnd og 1½ læs eng er 1 daler 2 mark.. Herlighedsværdien sat til 50 daler.
I alt beløber hele gårdens værdi til 209 daler 1 mark og 8 sk..
Gårdens beboer Jens Jensen havde ønsket vurderingen efter sal. Morten Jacobsen tidligere havde haft. Hans efterlevende hustru Sidselle Hansdatter havde nu Jens Jensen til ægte. Morten Jacobsen og Sidselle Hansdatter havde to sønner og tre døtre. Opgaven var at beregne hvad hustruen og børnene tilkom af gårdens værdi og hvem der havde sæderetten til gården.
Fra gårdens værdi trække 12 slettedaler som går til stempelpapir, skriverpenge, betaling for opkrævelsen mm. Resten deles således at hustruen får halvdelen og sønnerne en broderlod og døtrene en søsterlod. I følge dokumenet havde Morten Jacobsen og Sidselle Hansdatter købt gården den 12. december 1689. Hans Gjødic havde på sin myndling Jens Mortensens vegne ladet sønnens jordepenge blive stående i gården – de samme havde de øvrige arvingers værger. Sønnerne skulle havde pengene stående i gården indtil de blev 25 år og fuld myndige (Navne og værger er opremset) Enken kunne blive boende på gården så længe hun lever og så længe at de kan svare skatter og afgifter. De skulle love at holde gården vedlige. Efter hendes død skulle gården “omgaas efter lov og ret”.
DOM (pag. 19b) Hans Hansen af Olsker havde stævnet Hans Hansen på den 1. gårds grund for gæld på 4 mark 8 sk. for “græspenge” for nogle køer. Hans Hansen var ikke mødt på tinget, så han blev dømt til at betale inden 15 dage.
DOM (pag. 20a) Sander Andersen af Hasle havde stævnet Laurs Torsen for en kårde, som han havde lånt og ikke afleveret tilbage. Torsen var ikke mødt og bæev derfor dømt til at levere kården ubeskadiget tilbage eller at betale 5 mark i erstatning, samt sagens omkostninger.
21. september 1703 Pag. 20a
Dom afsagt mellem amtskriveren og herredets udbyggere. Domme bliver indført i tingbogen.
Niels Jørgensen fra Sandvig og Jørgen Jørgensen fra Rø sogn stævnede deres stedmoder Karen sal. kaptajn Jørgen Pedersen. Hun boede hos kaptajn Anders Larsen i Allinge og hendes lauværge eller fuldmægtig var også stævnet til otte mand og samfrændes opkrævelse på den 8. gård i Olsker (Brogaard), som Niels og Jørgens far kaptajn Jørgen Pedersen havde ejet og hvor han døde. Desuden var indkaldt kaptajn Niels Nielsen på sin myndling Angnete Jørgensdatters vegne, Christen Mortensen af Nylars på Hans Jørgensens vegne, samt deres sal. broder Hans Jørgensens børns værger, som er Jørgen Jensen i Knudsker på Karen Hansdatters vegne og Hans Nielsen af Vestermarie på sin myndling Ørsle Hansdatters vegne og panthaver Niels Hansen på sine egne vegne. De otte mand blev valgt til at møde på Brogaard den 27. september og sagen blev ellers udsat, da kun enken Karen sal. Jørgen Pedersen var mødt.
Hans Rasmussen af Klemensker fremlagde et pantebrev udstedt til ham af Hermand Andersen, Peder Jørgensen, Aage Bendsen og Jens Larsen i Klemensker på 297 sld.. Som pant satte Hans Rasmussen den 11. gårds adkomst i 16 år fra midfaste 1705 at regne.
Anders Hansen Beck af Klemensker fremlagde et til ham af Maren sal. Torben Olsens og hendes børn Hans Hansen udgivne skøde på den 17. gård i Klemensker af dato 21. september 1703.
Sander Andersen af Hasle, som var fuldmægtig for Hendrick og Hanschen Westerwalt i sagen, hvor Anders Svendsen møller i Simlegaardsmøllen var anklaget for vold mod de to brødre. Jørgen Larsen af Nyker sogn fortalte, at sidste sommer, da Mikkel Monsen en fredag holdt sit bryllup, var han dagen efter om lørdagen på Simlegaard, hvor han så Anders Svendsen Møller med dragen kniv i forstuen. Han så Hanschen Westerwalt komme i stuen med blodig ansigt og sagde: “Han skar mig det Skarn” og navngav Anders Svendsen, som den der havde gjort det. Han var også bevidst om at mølleren havde skåret Hendrick i ansigtet. Anders Svendsen havde et skriftligt indlæg, som han havde fået Anders Beck til at fremføre. Derefter tog Herredsfogeden sagen til doms.
Ligeledes tog herredsfogeden den sag mellem Niels Aredsen i Nyker og Hans Madsen i Klemensker til doms.
Kaptajn Westerwalt fremstillede Mons Olsen af Olsker vedr. ottemands dommen over jordtilliggenderne til den 53. gårds stel. Han vedstod alt fra dommen om jordene. Mickel Monsen ville svare skriftligt på næste ting.
Rasmus Hansen den ældre af Rø sogn på egne og Jens Ibsens vegne stævnede Rasmus Hansen den yngre på den 18. gård i Rø sogn. Han ville have, at han vedkendte sig den kontrakt og forening de indbyrdes havde aftalt. Rasmus Hansen den yngre vedstod ligeledes deres kontrakt, at hans svoger Rasmus den ældre skulle have et hus under tag og fri for landgilde og afgifter så længe han levede. Til dette hus lå 1 td land bygjord tæt vest for den 8. gård og 2 td. havrejord i Arns (?) løkken og 4 små enge liggende om Krug ? – engene er ej større end en karl kan meje dem på 1½ dag. Desuden skal han have fri brændsel og giersel fra den 8. gårds skov. Selv om Rasmus den yngre skulle finde på at sælge den 8. gård eller dø fra den, skulle kontrakten stå ved magt. Desuden skulle Rasmus den yngre betale svogeren 8 sld. for omkostningerne ved sagmålet. Den ældre havde 50 sld, sående i gården, hvilken sum Rasmus den yngre skulle forrente.
DOM (pag. 22b) over udbyggernes ulydighed, at de ikke efter øvrighedens befaling og ordre til hans majestæts tjeneste har villet indgrøfte kongen eng kaldet Eske Viske, en hver den andel dem er blevet udvist. Amtskriverens fuldmægtig Mads Olsen ville have udbyggerne dømt for ikke at parere øvrighedens ordre. Udbyggerne havde både skriftligt og mundtligt, at de ikke havde fået de redskaber som behøvedes til at udføre ordren og at det var et usædvanligt arbejde. De ønskede at se kongelig befalingsbrev på opgaven at grøfte Eske Viske. Herredsfogeden ser intet der kan brfri dem for at ikek at følge øvrighedens ordre og at de har handlet genstridigt og opsætsige (nacksetsige). For denne ulydninghed dømte herredsfogeden dem hver i sæt en bøde på 3 rigsort at betale inden 15 dage, samt at udføre det dem anviste arbejde. Hvis ikke ville de blive straffes derefter.
28. september 1703 pag. 23a
Hans Svendsen Vester læste et til ham udgivet pantebrev på 100 slettedaler. Pantetbrevet er udstedt af Jørgen Jørgensen i Olsker med pant i hans gård den 1. frivornedgaard i Olsker,
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede kaptajn Hans Hendrich Westerwalt i Klemensker vedr. den 53. gård, som kaptajnen havde i fæste. I følge fæstebrevet af 12. oktober 1701 havde han lovet at opbygge 12 stolperum hus inden mikkelsdag 1702 (?). Han havde heller ikke betalt de 10 rigsdaler landgilde til den 1. maj 1703. Westerwalt fortalte, at han boede i Hasle, hvor han havde “dug og disk”, og derfor skulle stævnes til Hasle byret og ikke herredsretten. Herredsfogeden afviste dette, da sagen “ejendommen” er beliggende i herredet og ikke i Hasle. Westerwalt mente, at han havde betalt landgilde, hvilket han gerne ville bevise, hvis altså han ikke lige stod for at skulle rejse til København. Han vil sørge for beviser efter sin hjemkomst.
Mikkel Monsen på Simlegaard afleverede sin skriftlige redegørelse mod Westerwalt og bad om at få dom i sagen ang. den 53. gårds jordtilliggender.
Karen sal. kaptajn Jørgen Pedersen stævnede Niels Hansen i Olsker ang. et pantebrev og kontrakt mellem sal. Jørgen Pedersen og Niels Hansen. Ud over kontraktbrud havde Niels Hansen taget rugsæden uden vederlag. Kontrakt og pantebrev var oprettet den 14. april 1700. Niels Hansen mødte ikke.
5. oktober 1703 Pag. 24 b
Kaptajn westerwalt var ikke mødt i den sag, hvor amtskriveren tiltaler ham for aftalebrud af fæstekontrakt på den 53. gård Smedegaard i Klemensker. Sagen gik til doms.
Sander Andersen mødte på Westerwalt vegne i forbindelse med ottemands forretningen vedr. den 53. gårds jordtilliggender. Sander Andersen afleverede en skriftlig redegørelse. Formanden Laurs Hansen tog sagen til doms.
Jens Hansen af Olsker stævnede Wefst Pedersen i Olsker sammen med hans to sønner, anledningen var deres udtalelse på tinget den 20. juli. Hvad var sandt eller falsk? Om Mons Hendricksens forstand og fornuft? Hvilke ord der blev brugt om Jens Hansen på tinget den 7. september. Om Ole Hansens fødsel (?). Mons Clausen af Sandvig var fuldmægtig for Wefst Pedersens sønner.
Første vidne var Morten Hansen i Olsker, som for tre uger siden havde mødt Ole Hansen, der tjente hos Anders Hansen i Olsker. Han havde spurgt ham om han var ægte eller uægte født. Ole Hansen havde svaret, at det vidste alle: Han var uægte født. Ingen af de andre indkalte vidner var mødt.
Niels Hansen i Olsker svarede på Karen sal. Jørgen Pedersens beskyldninger. Niels Hansen havde forholdt sig korrekt og afleveret alle dokumenter til de otte mænd. Han kunne derfor ikke fremlægge yderligere dokumenter. Stedsønnerne bad Karen sal. Jørgen Pedersen om at fremlægge alle dokumenter fra Jørgen Pedersens skifte. Karen bad om at få en anden lauværge i stedet for Berild Clausen, som var i København med sine egne sager i højesteret.
DOM (pag. 26a) Niels Aredsen af Nyker havde stævnet Hans Madsen fra Dynegaard i Klemensker for 5 sld.som skulle stå i den 30. gård. Hans Madsen fremlagde sin købekontrakt af 11. juli 1691 udgivet af Niels Terchelsen på den 30. gård for 100 sld. Pantet blev arvet af Jørgen Bobbe, der efter hans død overgik til Morten Kofoed i Svaneke. Herredsfogeden kunne ikke se, at der manglede afr. for 5 sld., hvorfor Hans Madsen blev frikendt.
12. oktober 1703 Pag. 26b
Niels Jørgensen af Sandvig afleverede sin beretning til ottemændene, der skulle syne og vurdere den 8 gråd i Olsker (Brogaard). Peder Espersen fremlagde en 4mands syn af Brogaard fra den 2. juni 1702.
Anders Rasmussen fra Vestermarie fremlagde et pantebrev dat 11. oktober 1703 på 293 slettedaler 1 mark 8 sk. udstedt af Peder Pedersen. For disse penge måtte Anders Rasmussen nyde den 34. gård i Klemensker som underpant, gældende i 18 år fra midfaste 1705 at regne. Peder Rasmussen godkendte aftale på tinget.
Morten Søfrensen af Rutsker stævnede Daniel Hansen af Vang for “ubeqvemme ord” mod hans hustru Anne Pedersdatter. Hansen mødte og erklærede, at han intet uærligt eller usømmeligt ved om Morten Sørensens hustru. Morten Sørensen trak sagen tilbage.
26. oktober 1703 Pag. 27a
Jens Wefstsen af Olsker indkaldte Jens Wefstsens stedbørns vegne: Hans Svendsen i Dynegaard i Rutsker, der værger for Samsing Nielsen, Samsing Buck som værger for Bent Nielsen, Jørgen Hansen Giødick som værge for Bent Nielsen, Jørgen Hansen Giødick i Nylars som værge for Kirsten Nielsdatter, samt kaptajn Niels Nielsen i Olsker alle til fire mands opkrævelse og syn af den 4. gård i Olsker.
Karen sal. Jørgen Pedersen fremlagde sin skriftlige beretning. Niels Hansen blev pålagt at møde med kontrakten på næste tingdag.
DOM (pag. 28a) afsagt mellem kaptajn Westerwalt sønner Hendrick og Hanshen Westerwalt og Anders Svendsen i Grubbe mølle i Klemensker. Mølleren skulle have slået og skåret de to sønner i ansigtet under et bryllup på Simlegaard den 20. juli 1703. Herredsfogeden synes ikke, at have beviser for at Anders Savendsen havde brugt sin kniv mod brødrene, men at de var blevet trukket i håret (såkaldt haargreb). Han dømte Anders Svendsen Møller efter 6 bogs 7 kap. 8 art. at betale 3 lod sølv til kaptajn Westerwalt samt sagens omkostninger med 2 rigsdaler.
2. november 1703 pag. 28b
Amtskriverens fuldmægtig Mads Olsen bad Karen Christensdatter sal. Jørgen Pedersen at meddele, hvor hun boede eller logerede, således at han kunne stævne hende korrekt.
Formanden Laurs Hansen på Bjørnegaarden og de otte mænd fremlagde deres dom og syn af den 53. gårds jord og ager i Klemensker. Samtidigt fremlagdes en forretning over Simlegaard fra den 27. marts 1702. Anders Monsen, på sin broder Mikkel Monsens vegne, ønskede en udskrift af dommen.
Niels Hansen på Brogaard i Olsker svarede på Enken Karen sal. Jørgen Pedersens anklager; Han fortalte om pantebrevet mellem ham og Jørgen Pedersen. Han angav, at han ikke havde dokumenterne fordi de stadig lå hos formanden af det syn, der skulle afgive vurdering af gården. Senere ville han svare på anklagen om at han skulle have bemægtiget sig rugsæd.
Jørgen Jørgensen af Rø sogn mødte og erklærede, at han stedmoder ville fremlægge alle sine dokumenter vedr. Brogaard – den 8. gård i Olsker. Peder Aagesen af Rutsker, som er en af de otte opmeldte mænd, der skal syne den 8. gård, var blevet syg og bad om sagens udsættelse.
DOM (pag. 29a) – otte mands forretning ang. den 53. gård jord og eng, som Kaptajn Westerwalt på den 53. gård og Mikkel Monsen på Simlegaard var uenig om.
Det drejede sig en eng syd for Torp elle, en lille del af Bals Myre og et lille stykke jord ved Grafuerhuset syd for Balsmyre. Blandt flere afhøringer var Erich Pedersen, hvis sal. fader Peder Mortensen Smed, som havde haft Smedeengen i brug, da han boede på Smedegaard. Hans Andersen i Hasle fortalte om Peder Gregersen, der havde anvist en stor sten, som ligger ned under Baunebakken. Herfra og tvært over Myren, samt midt i Myren havde stået tre pæle på rad. Disse var rigtig markskel mellem Simlegaard og Smedegaard. Maren Torben Olsnes i Rutsker fortalte, at der for 64 år siden var der jord syd for Balsmyre og norden for Graverhuset, som havde ligget til Smedegaard. Mikkel Pedersen af Rønne husker, at der for 52 år siden var nogle pæle i Balsmyre som var rigtig skel mellem Simlegaard og Smedegaard og at Simlegaard høstede nord for pælenen og Smedegaard syd for. De otte synsmændene dømte de omtvistede enge og jorde som tilhørende Smedegaardstelen.
9. november 1703 Pag. 30a
Karen sal. kaptajn Jørgen Pedersen havde stævnet Niels Hansen på Brogaard i Olsker, men da den ene stævingsmand ikke havde stævnet lovligt, ville hun udsætte sagen til næste ting.
Jørgen Jørgensen af Klemensker stævnede Hans Jørgensen og Peder Jørgensen fra Klemensker for at få medhold i, at jordepengene var deres udgift i flg. otte mands dommen af 6. juli 1703. Brødrene var ikke enige om udgifterne vedr. den 57. gård.
10. november 1703 Pag. 30b
Samtlige selvejerbønder i Nørre Herred mødt på Dynegaarden i Rutsker efter ordre fra amtmanden, Amtskriveren og rettens betjente i Hasle, samt de fire herreds repæsentanter: Hans Hansen fra Klemensker, Claus Hansen fra Rutsker, Laurs Jensen af Olsker og Frederick Hansen af Rø sogn gennemgik skattelisterne vedr. “holsgodset”.
I Klemensker
1. 4 bæster, 1 td 2 sk. rug, fire tønder byg og syv tønder havre.
2. 4 bæster, 1 td 2 skp. rug, 4 td byg og 8 td havre
3. fire bæster, 1 td rug, 3 td. byg, 4 td. byg
6. 4 bæster, 1 td rug, 3 td byg 6 td havre
9. 4 bæster, 1 td rug, 3 td byg, 6 td havre
10. 4 bæster, 1 td rug, 3 td byg, 6 td havre
11.4 bæster, 1 td rug, 3 td byg, 7 td havre
12. 4 bæster, 1 td rug, 3 td byg, 7 td havre
14 og 15 6 bæster, 3 td rug, 4 td byg, 10 td havre
16. 4 bæster, 2 td rug, 3 td byg, 10 td havre
17. 4 bæster, 1 td rug, 3 td byg, 6 td havre
20. 4 bæster, 1 td rug, 3 td byg, 6 td havre
21. 4 bæster, 1 td rug, 1 td 4 skp. byg, 6 td havre
23. 4 bæster, 6 skp. rug, 12 skp byg, 4 td havre
24. 4 bæster, 1 td 4 skp. rug, 4 td byg, 8 td havre
25. 6 bæster, 2 td 4 skp. rug, 6 td byg, 10 td havre
26. 4 bæster, 1 td rug, 2 td byg, 10 td havre
27. 4 bæster, 1 td rug, 4 td byg, 10 td havre
29. 4 bæster, 2 td rug, 3 td byg, 8 td havre
30. 4 bæster, 1 td 4 skp. rug, 2 td 4 skp. byg, 10 td havre
32. 4 bæster, 1 td rug, 3 td byg, 5 td havre
34. 4 bæster, 6 skp. rug, 1 td 4 skp. byg, 4 td havre
35. 6 bæster, 3 td rug, 3 td byg, 12 td havre
36. 4 bæster, 1 td rug, 2 td byg, 6 td havre
41. 4 bæster, 1 td rug, 4 td byg, 12 td havre
42. 4 bæster, 2 td rug, 2 td byg, 6 td havre
43. 4 bæster, 1 td 4 skp. rug, 3 td byg, 7 td havre
45. 4 bæster, 1 td 4 skp. rug, 3 td byg, 7 td havre
46. 4 bæster, 1 td4 skp. rug, 3 td byg, 7 td havre
47. 4 bæster, 1 td rug, 3 td byg, 7 td havre
48. 4 bæster, 1½ td rug, 3 td byg, 6 td havre
50. 6 bæster, 2 td rug, 6 td byg,126 td havre
51. 4 bæster, 1 td rug, 1½ td byg, 4 td havre
54. 4 bæster, 1 td rug, 2 td byg, 4 td havre
55. 4 bæster, 1 td 2skp. rug, 3 td byg, 4 td havre
56. 4 bæster, 1 td 2 skp. rug, 3 td byg, 4 td havre
57. 4 bæster, 1 td rug, 2 td byg, 5 td havre
58. 4 bæster, 1 td 2 skp. rug, 3 td byg, 6 td havre
60. 4 bæster, 1 td 4 skp. rug, 3 td byg, 8 td havre
61. 4 bæster, 2 td rug, 4 td byg, 5 td havre
62. 4 bæster, 1 td rug, 4 td byg, 8 td havre
63. 4 bæster, 1 td 2 skp.rug, 3 td byg, 8 td havre
64. 4 bæster, 1 td rug, 3 td byg, 3 td havre
66. 4 bæster, 1 td 4 skp. rug, 3 td byg, 3 td havre
67. 4 bæster, 2 td rug, 4 td byg, 12 td havre
68. 4 bæster, 1 td rug, 3 td byg, 6 td havre
69. 4 bæster, 1 td rug, 6 td byg, 12 td havre
Rutsker sogn
1. 4 bæster, 1 td rug, 3 td byg, 5 td havre
2. 4 bæster, 1 td rug, 3 td byg, 5 td havre
3. 4 bæster, 1 td 4 skp. rug, 3 td byg, 6 td havre
4. 2 bæster, 4 skp. rug, 6 skp. byg, 2 td havre
5. 4 bæster, 6. skp. rug, 1 td 4 skp. byg, 2 td havre
6. 2 bæster, 3 skp. rug, 3 skp. byg, 2 td havre
7. 4 bæster, 1 td rug, 3 td byg, 6 td havre
8. 4 bæster, 1 td rug, 2 td byg, 6 td havre
9. 4 bæster, 1 td 2 skp. rug, 2 td 4 skp. byg, 4 td havre
10. 2 bæster, 6 skp. rug, 1 td 4 skp. byg, 3 td havre
13. 3 bæster, 1 td rug, 2 td byg, 3 td havre
14. 3 bæster, 1 td rug, 2 td byg, 3 td havre
15. 3 bæster, 3 skp. rug, 2 td byg, 4 td havre
18. 4 bæster, 1 td rug, 3 td byg, 4 td havre
19. 4 bæster, 1 td rug, 2 td byg, 4 td havre
20. 2 bæster, 1 td rug, 2 td byg, 2 td havre
21 (ell 22) 4 bæster, 1 td rug, 3 td byg, 4 td havre
26. 3 bæster, 1 td rug, 1 td 4 skp. byg, 3 td havre
27. 3 bæster, 4 skp. rug, 2 td byg, 3 td havre
28. 4 bæster, 1 td rug, 4 td byg, 8 td havre
29. 4 bæster, 1 td rug, 4 td byg, 8 td havre
30. 3 bæster, 6 skp. rug, 1 td 2 skp. byg, 8 td havre
31. 4 bæster, 1 td rug, 2 td byg, 4 td havre’
33. 2 bæster, 6 skp. rug, 1 td 4 skp.byg, 3 td havre
34. 2 bæster, 6 skp. rug, 1 td 4 skp.byg, 3 td havre
35. 2 bæster, 1 td. rug, 1 td 2 skp.byg, 4 td havre
37. 2 bæster, 4 skp. rug, 1 td byg, 2 td havre
38. 4 bæster, 1 td.rug , 13td byg, 5 td havre
39. 2 bæster, 4 skp. rug, 1 td byg, 2 td havre
40. 4 bæster, 1 td rug, 2 td byg, 4 td havre
41. 4 bæster, 1 td rug, 1 td 4 skp. byg, 4 td havre
42. 2 bæster, 4 skp. rug, 1 td byg, 3 td havre
46. 4 bæster, 1 td 4 skp. rug, 4 td byg, 6 td havre
47. 4 bæster, 6 skp. rug, 2 td byg, 4 td havre
48. 4 bæster, 1 td rug, 2 td byg, 4 td havre
Olsker
2. 4 bæster, 6 skp rug, 4 td byg, 4 td havre
3. 4 bæster, 1 td 2 skp. rug, 4 td byg, 8 td havre
4. 4 bæster, 1 td rug, 3 td byg, 4 td havre
5. 4 bæster, 1 td rug, 2 td byg, 4 td havre
6. 2 bæster, 4 skp. rug, 1 td byg, 2 td havre
7. 4 bæster, 1 td rug, 2 td byg, 6 td havre
8. efter forordningen
9. 4 bæster, 1 td rug, 3 td byg, 8 td havre
10. 4 bæster, 1 td rug, 2 td byg, 6 td havre
11. 4 bæster, 1 td rug, 2 td byg, 6 td havre
12. 4 bæster, 1 td 4 skp. rug, 3 td byg, 8 td havre
14. 3 bæster, 6 skp. rug, 2 td byg, 4 td havre
15. 3 bæster, 6 skp. rug, 3 td byg, 4 td havre
16. 3 bæster, 6 skp. rug, 3 td byg, 4 td havre
17. 3 bæster, 6 skp. rug, 3 td byg, 4 td havre
18. 4 bæster, 1 td rug, 4 td byg, 10 td havre
19. 3 bæster, 6 skp. rug, 1 td 4 skp. byg, 4 td havre
20. 3 bæster, 6 skp. rug, 2 td byg, 6 td havre
21. 2 bæster, 6 skp.rug, 1 td 4 skp.byg, 6 td havre
22. 4 bæster, 1 td rug, 2 td byg, 6 td havre
23. 4 bæster, 1 td rug, 2 td byg, 6 td havre
24. 4 bæster, 1 td rug, 2 td byg, 6 td havre
25. 4 bæster, 4 skp. rug, 2 td byg, 6 td havre
26. 4 bæster, 6 skp. rug, 2 td byg, 6 td havre
27. 4 bæster, 1 td4 skp. rug, 4 td byg, 8 td havre
28. 4 bæster, 6 skp rug, 4 td byg, 6 td havre
30. 4 bæster, 1 td 4 skp.rug, 4 td byg, 8 td havre
31. 4 bæster, 1 td rug, 3 td byg, 4 td havre
34. 4 bæster, 4 skp. rug, 2 td byg, 4 td havre
35. 4 bæster, 1 td rug, 3 td byg, 6 td havre
Rø sogn
2. 4 bæster, 1 td rug, 3 td byg, 6 td havre
3. 4 bæster, 6 skp. rug, 3 td byg, 6 td havre
4. 4 bæster, 1 td rug, 3 td byg, 6 td havre
5. 4 bæster, 1 td rug, 4 td byg, 6 td havre
6. 2 bæster, 4 skp. rug, 1 td byg, 2 td havre
7. 4 bæster, 1 td rug, 4 td byg, 6 td havre
8. 4 bæster, 1 td rug, 3 td byg, 6 td havre
9. 4 bæster, 6 skp. rug, 2 td byg, 4 td havre
10. 3 bæster, 4 skp. rug, 1 td 4 skp. byg, 3 td havre
11. 3 bæster, 4 skp. rug, 1 td 4 skp.byg, 7 td havre
12. 4 bæster, 4 skp rug, 2 td byg, 4 td havre
13. 4 bæster, 4 skp. rug, 2 td byg, 4 td havre
15. 4 bæster, 1 td rug, 3 td byg, 6 td havre
16. 4 bæster, 6 skp. rug, 2 td byg, 5 td havre
17. 4 bæster, 1 td rug, 3 td byg, 5 td havre
18. 4 bæster, 1 td rug, 3 td byg, 5 td havre
21. 4 bæster, 6 skp. rug, 2 td byg, 4 td havre
23. 4 bæster, 6. skp.rug, 2 td byg, 4 td havre
24. 4 bæster, 6. skp.rug, 2 td byg, 4 td havre
27. 2 bæster, 4. skp.rug, 1 td byg, 2 td havre
DOM (Pag. 32b) mellem amtskriveren og Kaptajn Westerwalt. Herredsfogeden havde ingen formildende forhold fundet. Westerwalt havde ikke bygget på grunden og havde heller ikke betalt landgilde, derfor dømte han Westerwalt til at miste sit fæste af den 53. gårdstel i Klemensker
16. november 1703 Pag. 32b
Hans Madsen på Dynnegaarden i Klemensker læste på egne og synsmændenes vegne deres forretning på den 4. gård i Olsker sogn.
Karen sal. Jørgen Pedersen stævnede Niels Hansen til at møde og fremlægge pantebrevet på 300 slettedaler, som hun ville indfri på egne og arvingers vegne. Niels Hansen mente, at de var op til 8 mandsforretningen og afgøre, hvad der kunne ske. Da ingen af parterne havde mere at fremlægge for synsmændene, optages sagen til doms.
Hans Jørgensen i Klemensker fremlagde et skriftligt indlæg i sagen mod sin broder Jørgen Jørgensen. Jørgen ville svare på næste ting i sagen om den 57. gård.
Fire mands forretning (pag. 33b) på den 4. gård [Skovgaard] i Olsker.
Stuelængen fra den østre ende findes 3 stolperum som er et loft med jordkælder under, med 5 gode vinduer med karme af buet fyr, “og ingen af dem hænger i jern, men dog paa dennem fantes vinduesjern” (?). 2 sængesteder med en “list” (?). Nyt tille over loftet og kælderen, 2 halvdøre, den øverste med slaglås, som begge hænger i jern. Også en dør foran kælderen i jern med en slaglaas. En ny dellegavl mod øst. Nok et stolperum hvor bageovnen står, derudi en dør i jern med lås og klinke, “tille eller flage” taget på den søndre side over disse 4 stolperum er halvslidt. På nordsiden er taget temmelig ved magt. Nok 2 stolperum som er stegershus med flagetille og kiøler, 2 halvdøre norden til som hænger i jern, nok en i jern. En dør i mellem forstuen og stegershuset hænger i jern, Nok et stolperum er forstue med 2 halvdøre og en slaglås og begge i jern, Over samme forstue er delle tille, men over ildstedet findes med flage. Stuen som er 3 stolperum med 6 vinduer, kar og buer for uden jern, en stuedør med dørkar, klinke og handfang af jern, en fyrrebænk sønden til som går mestendel gennem stuen. Nok en bænk for bordenden med fodskammel og post. Item en diti bænk mod nord i stuen med en skammel. Nok en bænk med skammel ved stuedøren. Godt tille over samme stue. Krubhuset 2 stolperum med en dør med slaglås, nok en kammerdør i samme stolperum, som hænger i jern med slag lås. I samme stolperum findes to små vinduer med kar, tillet over samme stolperum er brøstfældigt. Næst op til krubhuset to stolperum foruden tille, en dør i jern med en ny dellegavl. Gennem hele stuelængen er der et godt tømmer, som er nyt. Taget norden til over stuehuset er vel med vindskeer og alt. På den søndre side noget brøstfældigt men vindskeer ved magt.
Vester ladelænger på 11 stolperum. Hovedtømmer ved magt. I samme længe er 2 hele døre som hænger i jern og to halvdøre for loen, som også hænger i jern. I samme længe er to stolperum med standkrybber, spiltoug og bølger. Gavlene er af Ene. På østre side temmelig godt tag med vindskeer, men på den vestre side er taget lidt brøstfældigt, Vindskeer ved magt.
Den nørre ladelænge er på 12 stolperum med en dør med slaglås, med godt hovedtømmer og har to hele døre i jern og en dør sønden til som også hænger i jern. To gl. halvdøre. 4 stolperum tag er bodt på begge sider, men 8 stolperum på den nordre side er brøstfældigt. 5 stolperum tag på den søndre side mod vest og de 7 stolperum på samme længe er ganske brøstfældigt. 2 gavle af Ene, vindskeer ved magt.
Skoven nordøst for gården, som strækker sig hen til Habedams skoven er gærdet til hestehave. Der finde en hel del træer, som er tørre på toppen, andre er tørre helt til roden. Underskoven er ganske ringe. Ved steellen findes nogle få asketræer og en del er tørre i toppen. Lille Maanen ved broen findes noget småt elletræer. Endnu findes en elle bæk fra maanen sønden gården, som kaldes Rodedall, hvor der findes en del elle, som ville kunnne bruges til tømmer. Endnu findes små elletræer mellem udgærdet og Rodedal en ellebæk som strækker sig fra Maanen og op til indgærdet. Vest for gården findes nogle træer af eg og ask, som er frsike. Underskoven består af få tømmere (?). Nok findes en ringe skovdel som kaldes Salsehave hvor der findes en del hasselris. Nok øst for gården et lille ellekær, hvor der også finde få elme og ege. Der finde 2 små damme som fornyligt er blevet rensede og opgravet. Der findes en kålhave vest for gården med risgærde omkring. Der findes et lille kildespring østen for gården i ellekæret, hvorfra der hentes vand til gårdens fornødenhed. Der findes ingen brønd.
23. november 1703 Pag. 34b
Amtskriverens fuldmægtig Mads Olsen stævnede Karen sal. Jørgen Pedersen for det sidste år, hvor hendes mand Jørgen Pedersen var sandemand for Olsker og Rutsker. Mads Olsen mente, at hun skulle tilbagebetale den løn hendes mand havde fået for sin tjeneste og hvor han ikke havde udført noget arbejde.
Karen sal. Jørgen Pedersen tilbød atter Niels Hansen at modtage de 300 slettedaler for pantet. Niels Hansen var ikke mødt, men havde lade meddele, at alt hvad Karen ville sige i retten, skulle han skriftligt have en kopi af. Herredsfogeden ville have sagen afslutte på næste ting.
DOM (pag. 35a) Herredsfogeden havde optaget sagen mellem Karen sal. Jørgen Pedersen og Niels Hansen ang. pantebrevet og den forsvundne rug, samt en kontrakt, som blev oprettet en kontrakt. Herredsfogeden kunne ikke dømme eftersom Karen ingen dokumenter eller bevis havde fremlagt. Foreløbig blev Niels Hansen frikendt. Enken kunne føre sagen videre, men der skulle stævnes påny.
30. november 1703 Pag. 35b
Niels Hansen fra Brogaard kom i retten og svarede på Karen sal. Jørgen Pedersens forsøg på at indfri pantebrevet. Niels Hansen mente, at da der var nedsat en 8 mands gruppe til at give kendelse om hvem af Jørgen Pedersens arvinger, der havde adgangsret til Brogård, ville han ikke lade pantebrevet indfrie. Hvad de andre krav på gårdens beboelse kunne han ikke svare på, men først efter, at han lovligt blev stævnet herom. Karen, eller en på hendes vegne, var ikke mødt. Herredsfogeden optog sagen til doms.
Peder Aagesen boende på den 47. gård i Rutsker lod læse en kvittering, som Jens Madsen Trelleborg i Rønne havde udstedt for modtagelse af 100 slettedaler. Jens Madsen havde modtaget pengene på de fattiges vegne. Pengene havde stået som pant i den 47. gård siden den 28. marts 1647, da Hans Lauridsen boede på gården.
Peder Mickelsen mødte på vegne af konstabel Niels Jørgensen, da han i tre ugers tid var i København i højesteret. Han havde endnu ikke haft lejlighed til at komme med indlæg til de 8 synsmænd. Men han forventedes snart at komme tilbage fra København. Han anmodede om at sagen blev udsat i 8 dage.
Peder Jørgensen af Klemensker krævede, at hans broder Jørgen Jørgensen skulle betale ham for uberettiget rejse til tinget. Jørgen holdt aldrig sit løfte.
7. december 1703 Pag. 36a
Dom afsagt mellem Karen sal. Jørgen Pedersen og Niels Hansen. Karen udbad sig dommen beskrevet. Begge parter modtag deres dokumenter og breve.
Byskriver Mads Pedersen Viborg i Rønne stævnede Anne sal. Hans Olsen Skov, der boede i Rø sogn,Hans Olsen var forhenværende byfoged i Rønne. Hans øvrige arvinger er også indkaldte: Ib Hansen af Østerlars mødte som enkens lauværge. Byskriveren fordrer skrivepenge for skiftet efter Hans Olsens første hustru Sidselle Jensdatter i alt 6 rigsdaler og 2 rigsdaler i stempelpenge. Byfged Hans Òlsens havde bedt om at måtte køre over Mads Pedersens gårdsplads. Nu boede Karl Olsen i gården. I midlertid havde Hans Olsen fået tilbudt en længe, der tilhørte Rasmus Hansen. Imidlertid var der mellem Mads Pedersen og Hans Olsen indgået en aftale om at Mads Pedersen skulle have 20 rigsdaler for et stykke gårdsplads, således at Hans Olsen kunne få sin egen udkørsel fra gården. Mads Pedersen havde aldrig fået pengene. Mads Pedersen havde købt jorden i sin tid af løjtnant ved cavalleriet Ifver Christophersen den 28. maj 1678. Et andet stk jord var blevet frikøbt fra købstaden Rønne og gildespladsen den 7. juli 1679. En domssag ang. skiftet efter Willum Snedker i Rønne blev først afsluttet under Mads Pedersens 10 ugers rejse til København gennem Skåne, hvorfor han mistede 7 rd. 1 mark, som Mads Pedersen ville nu søge at få nu. Mads Pedersen havde senere solgt sin gård til Carl Olsen – gården kaldtes “kirkens gaard” – uden at få kompensation for de to stk. jord som var solgt fra i 1693. Han søgte nu om skriverpenge og for de to stykker jord. Sagen optages til doms .
Mester Smon Holst af Rønne stævnede Anne sal. Hans Olsens og hendes lauværge, såvel som hendes børn og arvinger for medikamenter for i alt 15 rigsdaler. Mads Jensen af Rønne stævnede Anne sal. Hans Olsen, børn og arvinger for gæld efter Hans Olsens forrige hustru Sidsele Jensdatter. [her opremses flere fordringer efter Hans Olsens skifte]
Karen sal. Jørgen Pedersen svarede på amtskriverens stævnemål ang. tilbagebetaling af sandemandsløn. Jørgen Pedersen havde forvaltet sit “sandemandsskab” i sin tid og at kravet ikke var fordret på skiftet efter sin mand. Det er urimeligt at kræve den fattige enke til regnskab for sin mands forretning. Hun appellerede til herredsfogedens kendelse om frifindelse.
Jørgen Jørgensen fra Rø sogn på egne og brodere Niels Jørgensens vegne fremlagde sit skriftlige indlæg for de otte mænd, der skulle afgive dom over 8. gård i Olsker.
Jørgen Jørgensen af Klemensker tilbød sine brødre, at modtage deres jordepenge i den 57. gård i Klemensker. Det samme tilbød han værgerne til sine søstres værger. Alt efter ottemandsforretningen på den 57. gård. Herredsfogeden optag sagen til doms.
? Monsen af Klemensker tilbød – som værge for sal. Mortens Jacobsens datter Valborg Mortensdatter – arveparten på 14 daler 4 mark 5 sk.mod forrentning.
DOM (pag. 40b) mellem Karen sal. kaptajn Jørgen Pedersen og hendes svoger Niels Hansen. Karen ville tvinge Niels Hansen til at tvinge svogeren at modtage pantepenge 300 sld.og derved købe sig til Brogaard. Herredsfogeden ville ikke dømme i sagen, men henviste til den igangværende otte mands forretning, der netop skulle tage stilling til hevm der havde indløsningsrettet for gården.
21. december 1703 pag. 41a
Læst kongelig forordning om straf af militærpersoner – officerer såvel som gemene – der rejser uden pas og afskedsbevilling.
Læst kgl. patent på højesterets afholdelse i 1704.
Morten Davidsen af Rutsker lod læse et til ham af Johan Hansen af Sandvig udstedte skøde på den 47. gårds sæde i Rutsker. Bertil Johansen af Sandvig på sin fader vegne indestod for skødes rigtighed.
Laurs Jørgensen havde fået sine penge, som at havde haft stående i den 57. gård i Klemensker. Forøvrigt var han foreningen med sin broder Jørgen Jørgensen, således at han kunne blive boende på gården, så længe han betalte den årlige leje på 10 daler 11 skilling, som svarer til jordepengene.
Karen sal. Jørgen Pedersen af Olsker fremlagde sit skriftlige indlæg for ottemændene. Hen fremlagde desuden en højestertsdom fra 11. juni 1700, samt en 12-mandsforretning over Brogaard fra 24. april 1694, samt andre breve og kvittering.
Mester Simon Holst af Rønne stævnede med tingbudene fra Rø, Hans Olsen enke og børn. Han fordrede gælds indfrielse. Simon Holst fremførte et vidne Jens Anker af Hasle, der i 1686 ved Kyndelmisse kom til Simon Holst tjeneste som barbersvend i tre års tid. Han og en anden tjenestekarl ved navn Nicolaj Brandt udførte “barberen” på Simon Holst vegne af Hans Olsen, som dengang boede i Rønne. Hans Olsen beklagede sig over sin ryg og lår, som synes svage. Vidnet kunne dog ikke vide sig sikker om Simon Holst havde modtaget betaliing fra Hans Olsen, men hverken han eller den anden tjenestekarl, havde fået betaling. Begge parter ønskede dom i sagen.
Amtskriveren fremlagde en liste over de gårde, som havde betalt til Jørgen Pedersen for sin sandemandstjeneste.
Hans og Peder Jørgensen mødte og bekendtgjorde, at de havde fået penge af broderen, nemlig deres jordepenge som havde sået i den 57. gård. Det samme bekendtgjorde værgerne til søstrene.
Hans Monsen fra Klemensker påbød for anden gang sin myndlings arvedel på 14 daler 4 mark 5 skilling.
DOM (pag. 43a) mellem Jørgen Jørgensen og sine brødre Hans og Peder Jørgensen, samt sine søstre om arvemidlerne i den 57. gprd i Klemensker. Dommeren dømte brødrene til at modtage pengene de havde stående, samt at respektere 8mandsdomme, der tilkende Jørgen Jørgensen at beholde gården.
11. januar 1704 Pag. 43b
Læst ekstrat af kongelig resolution under oberst og kommandant og amtmand Reedts hånd om at underofficererne i nationalkompagnierne, som er ugift, skal nyde de samme friheder som forordningen for andre af landets officerer. (Om lejermål?). Derimod dem som er gifte, skal følge landets almindelige love.
Amtskriveren læste et ondlæg mod Karen sa. Jørgen Pedersen i Olsker.
DOM (pag. 44a) mellem byskiver Mads Pedersen i Rønne og enken efter tidl. byfoged Hans Olsen og stevboets arvinger i Rø sogn. Kun betalingen af jorden i bygården kaldet “kirkegården” blev stervboet dømt til at betale. Resten fandt herredsfogeden ikke bevist, hvorfor Hans Olsen enke blev frifundet (Kopi utydelig)
DOM (pag. 45b) Mads Jensens sag mod enken efter Hans Olsen, samt børn og arvinger ang. skiftebetaling efter Hans Olsens første hustru Sidselle. Arvingerne blev dmt at betale salarium for dette skiftes udfærdigelse.
25. januar 1704 Pag. 46 a
Niels Jørgensen af Rø sogn og Niels Jørgensen af Sandvig fremlagde skriftligt indlæg mod deres stedmoder Karen sal. Jørgen Pedersen, samt underskrevet kopi af Henrik Brugmanns af Jørgen Pedersens skifte.
Ottemands forretningen over den 8. gård i Olsker blev læst og påskrevet. Derefter udleverede dokumenterne til sagens parter.
Hans Svendsen i Rutsker stævnede Thor Pedersen fra Rutsker om lovligheden og adkomsten til den 21. gård, hvor han bor. Hans Svendsens hustru Karen, somer stammer fra den fædrende slægt ville betale Thor Pedersen, således at de lovligt kunne overtage gården, som de mente de havde adkomst til. Thor Pedersen kommenterede sin nabo Hans Svendsen med en konstatering, at han igennem de 30 år, han havde boet der, måtte vide at hans hustrus slægt ikke kunne have nogen rettigheder til gården.
Peder Dircksen af Rutsker havde fået kaldsmændene Bo Ambrusen og Jens Clausen til at stævne Thor Pedersen til otte mands opkrævelse ang et markskel, skovhug og jord der ligger mellem deres to ejendomme. Der var uenighed om store aske- og egetræer, som var fældede og fjernet. Hvis ansvar var det? Amtmanden havde forbudt fældningen. Nu skulle træerne vurderes og ansvaret placeres. Otte mændene skulle mødes på åstedet mellem den 20. og 21. gård den 30. januar 1704.
DOM (pag. 47b) mellem amtskriver Schoor og Karen sal. Jørgen Pedersen. Sagen drejede sig om, at han som sandemand for Rutsker og Olsker have nydt to gårdens fulde jordebogspenge og skat uden at have udført sit arbejde. Problemet var, at han havde modtaget “lønnen” forud, så da han døde i januar 1702 havde han fået jordebogsindtægterne af de to gårde.Sandemandsopgaven var overgået til Wefst Pedersen (Olsker) og Hans Svendsen (Rutsker) og de havde konfereret regnskaberne og fundet dette uforeneligt med reglerne. De to sandemænd krævede nu betaling for perioden januar til 1. maj 1702. Herredsfogeden dømte Karen til at tilbagebetale 1/4 af landgilde og skatteindtægterne til amtskriveren, som derefter skulle udbetale det til de to nye sandemænd.
DOM (pag. 48a) Mellem Simon Holst og Hans Olsens enke og arvinger for gæld på 15 rigsdaler. Det var for Medikamenter og for barberudgifter i en 7årig periode.. Desuden krævede ham koleje og græspenge for 11 køer, som Hans Olsen havde haft på græs på den 20. gård i Knudsker. i alt 8 daler 1 mark. Herredsfogeden fandt ingen beviser på at Simon Holst havde penge tilgode hos den afdøde mand. Derfor frifandtes enken og arvingerne.
Ottemands forretning (pag. 48a) på den 8. gård i Olsker-Brogaard. Stuelængen fra den vestre ende: 3 stolperum med loft og kælder under, nyt tag på begge sider, 2 nye vinduer, 2 sengesteder, en dør, der hænger i jern med ny lås for, en dellegavl og nye vindskeer er vurderet til i alt 12 daler. Næst op til et stolperum krubhus hvori der er et lille kammer, derfor en dør, der hænger i jern med en ny lås for. Stuen er tre stolperum med 7 vinduer, panel for bordenden og halsengen (?), to nagelfaste bænke og en ny krubhusdør, som hænger i jern, karfang med ny kart (?) omkring, samt en stuedør, der hænger i jern. Tager er gammelt undertagen et stolperum i den søndre side som er repareret. I alt 12 daler. Forstuen et stolperum med tvende gamle halvdøre som hænger i jern og en mellemdør til stegerset, som også hænger i jern. Gammelt loft over, Skorsten af Lær (=ler) og træ, som er opsat på bjælkerne med et lille Vend (?) sat for ialt 3 daler. 4 stolperum stegershus med bageovn og kjælder, 2 halvdøre norden til i jern og så en gammel skortsen, med flagetille, med gammelt tag over de tre stolperum på begge sider, men det fierde stolperum findes nyt tag og tagredsel- sat i alt for 10 daler. Næst op til stegerset østen til 2 stolperum med gl. tille, en gammel dør med en ny repareret lås og en ny nøgle, 2 nye små vinduer mod syd. Taget mod syd er nylagt med ny redsel og taget mod nord er gammelt. Sat i alt til 4 daler. Dernæst et stolperum med gl. løse brædder til loft, en dør i jern, som er låsfast med ny nagellås (nøglelås ?), som nyligt er repareret. Et lille vindue. I alt sat til 2 daler. Taget over bemeldte stolperum er på den sønder side et gl. halmtag og på den nordre side af lyng og med nyt redsel. Dernæst 2 stolperum med en gammel delle gavl, en ny dør i jern. Tækket med lyng mod nord og den søndre side et gammelt tag. sat til 1daler 2 mark.
Den østre ladelænger er på 9 stolperum med en gammel port og låge i jern, en dør østen til hænger i jern, nok to gl. halvdøre som hænger i jern. Temmelig godt tag på begge sider i alt 7 daler 3 mark 8 skilling.
Sønder ladelænge er på 15 stolperum “som hænger på støtter og staar kroget gandske igennem” En dør mod syd og 2 mod nord gamle, men hænger i jern. Over loen er et gammelt tag forbedret med lyng over to stolperum – på begge sider og ny tagredsel. På gavlen er gamle brædder. Sat i alt til 8 daler.
Den vestre længe mod syd 6 stolperum med heste bøller (?), spiltoug, krybber og to nye halvdøre som hænger i jern. En låge mellem længerne. En låge i taget. På den søndre side over tre stolperum på begge sider nyt tagredsel, en dellegavl, som er gammelt. Det øvrige 3 stolperum tag er godt. Sat i alt til 7 daler 1 mark. Nok et stolperum med tille og huggehus undtagen 7 gamle brædder, en gammel dør op til drengehuset med dør for enden af huset. i alt 6 daler, Endnu 3 stolperum herberghus mod nord i samme længe, med fire vinduer, en dør som hænger i jern med ny lås og nøgle, gammelt tille, en gl. bænk under vinduerne, en røde gavl, taget over disse 5 stolperum er temmelig godt undtagen tre stolperum mod vest. I alt 7 daler 2 mark.
Gårdens tilliggende vandmølle, som er 3½ stolperumhusbygning med 2 halvdøre på gavlen som hænger i jern, 2 halvdøre sønden til, som hænger i jern med ny lås og nøgle. I denne vandmøller er der en stuedør som hænger i jern. I møllen er der loft over tre stolperum. Kværn og jern med behørige “kocke Hiul oc Vandhiul, som er samme vel ved magt”. Taget mod nord er lyng, men sønden til er godt nyt tag såvel som tagredsel. “Dam kiste stiboer og Rende er og iligemaade ved magt” sat til sammens for 40 daler.
Rug og bygjord: 21 td. land sat til 21 daler, Havrejord 57 td. land er 57 daler, 37 læs enges er 37 daler. Dertil skov, skovbund, dam og damsted, brødn og gårdsplads med kalgaard (fold til kalve?) og kålhave, fiskevand, kløergang, inden og udengærde, i alt sat til 60 daler. Gårdens værdi sat i alt til 293 slettedaler 2 mark 8 sk.
Ottemændene fandt, at gården var pantsat til mere end det dobbelt end den var værd og enken fandtes derfor ikke vederhæftig. Niels Hansen havde repareret gården, som han forlangte betaling for. Niels Hansens pant i gården var på 300 slettedaler og han havde taget pantet i brug, da ingen tidliger havde tilbudt at indløse gælden. Ottemændenen fandt at enken ikke havde ret til gården men det havde Niels jørgensen fra Sandvig, som de også fandt vederhæftig.
1. februar 1704 Pag. 50b
Claus Ibsen af Klemensker lod læse en kvittering udstedt til ham af Peder Larsen og Mons Ibsen fra Klemensker og Jacob Hej af Rønne for deres andel af jordegodset, som stod i den 61. gård i Klemensker, som var arven efter sal. Elsebet Monsdatter.
Amtskriver Hans Hendrick Schoors fuldmægtig Mads Olsen stævnede Karen Hansdatter i Klemensker til at sige sandheden for et kvindfolk ved navn Maren Jensdatter, som tjente på Kyndegaard i Nyker sogn. Maren havde begået lejermål. Ligeledes af Maren Ibsdatter tjenende på Kyndegaard i Nyker. Karen Hansdatter fortalte, at hun søndagen før jul, kom til Kyndegaard for at tale med Jens Pedersens kæreste. Hun flugtes ad, efter prædikenen, med Maren Jensdatter (Ibsdatter eller Jeppesdatter – alle tre navne bruges i flæng). Maren klagede over smerter. Under maden måtte Maren lægge sig i pigesengen i køkkenet. Hun klagede sig højlydt, men inden de nåede at komme ud i køkkenet, var Maren stået op og gået ind i stuen. Vidnet spurgte en anden tjenestepige Sijne, hvad der mon var i vejen med Maren.. Hun fortalt at Maren nogle dage havde været “upasselig”. De blev enige om at skikke bud efter en gammel kvinde ved navn Maren Joens, som boede i Nyker, som tilligere havde hjulpet Maren Jensdatter. De sendte to små drenge efter hende. I mellemtiden kom Jens Pedersen og hans hustru hjem. Da lå Maren Jensdatter på bænken i dagligstuen under vinduerne. Jens Pedersen spurgte hvad skade der var med Maren. Den gamle kvinde kom og satte sig på en stol kakkelovnen tæt ved Maren Jensdatter. Hun blev der hele natten sammen med tjenestepige Seine. Ud på natten bad Maren Jensdatter Maren Joen om at hente lyset. Da hun kom tilbage med lyset så, Karen Hansdatter noget ligge ved hendes fod, så stort som en knyttet hånd og som lignede en blære. Maren Joens datter tog det op og så hvad det var, men vidnet kunne ikke se andet end det var vand og blod. Om morgenen kom Jens Pedersens kvinde og så på det, som Maren Jensdatter havde født. Ja, havde hun sagt, det er ikke underligt, at Maren havde haft ondt. derefter fjernede Maren Joensdatter det. Karen Hansdatter var overbevist om, at det blot var et foster hun havde født. Karen vidste ikke hvem hun havde haft omgængelse med, andet end at Maren Joensdatter havde fået at vide, at hun havde haft omgængelse med mandfolk. Maren Jensdatter var til stede under forhøret. Amtskriverens fuldmægtig fik et tingsvidne af forhøret.
Hans Svendsen fra Rutsker førte vidner om den 21. gård. To mand havde afhørt en gammel mand ved navn Mons Nielsen i Kaasby i Rutsker. Han fortalte at sal. Hans Rasmussen boede på den 31. gård før Thor Pedersens salige far havde fået gården. Hans Rasmussens broder sal. Peder Rasmussen var Hans Svendsens hustru Karens far. En tredje bror var Laurids Rasmussen i Rø sogn.. De var alle tre fuldbrødre til Mons Nielsens sal. moder Gertrud Rasmusdatter. Faderen til de fire søskende var Rasmus Larsen, som boede i Rø sogn. Rasmus Larsen havde haft den 21. gård i Rutsker før Hans Rasmussen. En anden sengeliggende mand Mons Ibsen fortalte, at Hans Rasmussen, som havde pantet den 21. gård i Rutsker, var Karen Hans Svendsens faders fuldbroder ligesom Laurids Rasmussen i Rø. Hans Svendsen fremlagde en 12 samfrændedom af dato 9. juli 1640, samt en samfrendedom af 1. juni 1677. Hans Svendsen ville have Thor Pedersen til at fremvise sine adkomstbreve på gården til næste ting. Herredsfogeden satte i rette, at Thor Pedersen måtte rette sig herefter.
8. februar 1704 Pag. 55a
Hans Svendsen i Rutsker ønskede dom afsagt over Thor Pedersen. Thor Pedersens svigerfader Wefst Pedersen mødte i sagen og fremlagde en lovbydelse af dato 10. marts 1676 og en ejendomsdom af 16. marts 1677 og han mente, at herredsfogeden af disse tydeligt kunne se, at Hans Svendsen intet havde at komme efter. Hans Svendsen ville have Thor Pedersens orginale pantebrev fremlagt. Pantebrevet stammer fra hans fader Per Monsen, som havde fået det da han overtog gården efter Hans Rasmussen.
Laurids Jørgensen Krummeled huse i Klemensker efterlyste en brun snappet mær med fire hvide føder.
15. februar 1704 Pag. 53b
Hans Svendsen ønskede af Thor Pedersen, at han skulle fremvise det originalt pantebrev.Wefst Pedersen svarede på sin dattersmand, at alle dokumenter var fremvist på sidste ting. Når pantebrevet var fremlagt, var begge parter klar til at lade sagen gå til doms.
Peder Dircksen i Rutsker ville føre vidner i grænsesagen med Thor Pedersen. for de 8 mand, der skal dømme i sagen mellem den 20. og 21. gård. Wefst Pedersen på Thor Pedersens vegne bad om at få navnene på vidnerne. Han anførte at Dircksen allerede havde ført to vidner på åstedet. De otte mand var ikke tilstede i retten, hvilket udelukkede vidneafhøringen. Herredsfogeden anførte, at vidnerne skulle behørig stævnes for at kunne blive antaget.
22. februar 1704 Pag. 54a
Hans Svendsen nævner, at hans hustru lod begrave sin forrige mand Thor Larsen onsdagen efter hellig trekongerdag 1676. Denne begivenhed fik Peder Monsen den 24. februar til at stævne mændende til tinge – Adtzer Pedersen og Anders ?, hvilke personer han synes af slægten, som ikke var vederhæftige og derfor ikke kunne indfri den 21. gård. Hans hustru, der ellers er i nærmere slægt på fædrende side, blev ikke stævnet. Hvilket hun ikke opdagede, da hun var bedrøvet og var optaget at passe sine børn. Peder Monsen frygtede at Hans Svendsens hustru havde indløst gården. Hans Svendsen kaldte dette for en ikke lovlig lovbydelse. Det blev ikke kundgjort på kirkestævnet, muligvis fordi det var Peder Monsens søn Hans Pedersen i Uglefals, der var tingbud i sognet, påstod Hans Svendsen. Da det nu viser sig, at Thor Pedersen havde forhugget skoven, ville Hans Svendsen ved synsmænd undersøge. Hans Svendsen mener, at Thor Pedersen ikke har noget pantebrev i gården og derfor ikke besidder gården som panthave. Thor Pedersen ønskede dom i sagen. Herredsfogeden optog sagen til doms.
Thor Pedersen stævnede Peder Dircksen for at have oppløjet markstene, som viste skellet mellem deres to gårde. Som vidner indkaldte han Niels Madsen, Niels Andersen og Hans Jensen på den 17. gårds grund, samt Laurids Monsen på den 24. gård alle fra Rutsker. Herredsfogeden ville ikke lade vidnerne blive afhørt, da loven krævede, at det skulle “remitteres for sandemændenes opkrævelse”. Formanden for de 8 mænd, ville have at Dircksens vidner på åstedet skulle være tilstede når nye vidner skulle afhøres.
Hans Graver i Hasle efterlyste et gråt væderlam.
29. februar 1704 Pag. 56a
Formanden Anders Monsen ønskede at høre de sidste vidnesbyrd i grænsestridighederne mellem den 20. og 21. gård i Rutsker. Claus Clausen af Rutsker, som var en af de vidnerne på åstedet var ikke mødt så han kunne bekræfte sit vidnesbyrd. Fire beskikkelsesmænd erklærede, at Claus Clausens udtalelse på åstedet var blevet nedskrevet. Claus Clausens søn Jens havde været på tinget og berettet, at hans fader ville vidne i sagen, men det var først på åstedet han fik lov. Wefst Pedersen mente, at Peder Dricksen og Hans Svendsen, som var hans fuldmægtig, skulle fremstille Claus Clausen på tinget, for at bekræfte hans påstande. Hans Jensen fra Rutsker bekræftede hans udsagn på åstedet. Det var noget sm Peder Hansen havde berettet for ham. Niels Hansen i Rutsker og Boe Ambrussen vedstod deres vidnesbyrd, som de afgav på åstedet. Peder Hansen bekræftede også sit vidnesbyrd fra Aastedet. Tor Pedersen efterlyser vidner, der kunne bekræfte et mageskifte mellem Peder Dircksens vang og Tor Pedersens lille hjørne ud for gadeleddet..
Giertrud Hans Olsens, Valborig Hendrick Dircksen og Karen Hans Mangels af Rutsker var ikke mødte. Men Giertrud Hans Olsens vidnesbyrd på Åstedet blev oplæst Hvilket virdensbyrd på åstedet blev bekræftet af Karen Hans Mangels. De fleste andre vidner på åstedet mødte og bekræftede deres vidnesbyrd på tinget. De ikke mødte blev pålagt at møde på næste ting. Peder Dircksen fremstillede vidnet Anders Pedersen i Rutsker
ang. asketræerne, som Thor Pedersen fældede, at de var ikke hans.
Claus Terchelsen af Nyker lod læse et pantebrev på 90 sld. udgivet af Jørgen Hermansen på Bagergaard, dat. 18. februar 1704.
14. marts 1704 Pag. 58a
Læst kgl. forordning om terminernes udsættelse på Fyn og Nørre Jylland.
Læst kgl. plakat der anordner et kommerce Collegium i København “hvor til de Negotieren de og de som Manufacturer vil foretage oc indrette sig deres anliggende hafuer at adressere”. København den 26. januar 1704.
De vidnesbyrd, som havde afgivet forklaring i grænsestridighederne mellem Peder Dircksen og Thor Pedersen i Rutsker, mødte og skulle bekræfte deres udsgn på årstedet. Claus Clausen bekræftede sit vidnesbyrd, som han fik læst op. Giertrud Hans Olsen i Rutsker, var repræsenteret af sin søn Jørgen Hansen, fordi han moder var syg. Han vedstod moderens udtalelser. Endvidere Niels Harting af Rutsker, der bekræftede sin hustrus udtalelser. Laurids Monsen var ikke mødt [her er mange afhøringer, som ikke umiddelbart kan forstå, uden nærlæsning – der er vidner der huskede 30 år tilbage i tiden, som folk der have vogtet kvæg på markerne, som fortalte hvor de kunne lade kvæget græsse. Endvidere var der oplysninger om et nybygget hus ved Nydammen, som skulle være opført ulovligt på den 20. gårds grund…- Det kom frem at der i lng tid havde været trætte mellem de to gårde, men at årsagen til at sagen nu var brudt ud og ført til tingsag var, at Thor Pedersen tidligere havde haft penge stående i Bagergården og derfor kunne tillade sig at bruge jord og skov efter egne ønsker. han skulle stadig havde 60 sld. stående i gårdensom pant. den 20. gård sagen udsættes til næste ting på side 62a]
28. marts 1704 Pag. 62a
Dom afsagt i sag mellem hans Svendsen og Thor Pedersen. Sagen skal senere indskrives i tingbogen.
Dernæst fortsatte sagen mellem Thor Pedersen og Peder Dircksen. Først om den 60 sld. som Peder Hansen, havde udstedt med pant i den 20. gård. Et pantebrev på 80 sld fra midfaste 1683 blev fremvist af Thor Pedersen. Hvor meget Thor Pedersen havde stående i den 20. gård var der usikkerhed om. Peder Dircksen nægtede at han skyldte Thor Pedersen penge. Herredsfogeden bad parterne at fremlægge skøder og andre dokumenter, der kunne belyse gældsforholdene. I øvrigt mente dommeren, at sagen burde gå til doms efter næste ting.
Thor Pedersen stævnede Peder Hansen på Bagergården (20. gård) om forhold, der havde betydning for sagen om skelpæle mellem den 21. og 22. gård. En række vidner blev atter indkaldt, bla. Hans Hansen på Heslegaard og Hans Hansen i Skrubbehuset i Klemensker. Sagen er ret indviklet – men sagen veder tilbage til nogle samtaler på kroen hos Jens Kieldsen i Hasle, hvor der var forhandlet forlig mellem Peder Hansen og Thor Pedersen. Peder Hansen havde indflydelse på sagen mellem Peder Dircksen og Thor Pedersen på henh. den 21. og 22. gård. Han havde offentlig udtalt, at han meget vel ligeså godt gøre godt som ondt mellem disse to naboer. Der er mange vidneafhøringer, som sluttede med, at Thor Pedersen beklagede sig over sin nabo. Thor Pedersen, som var ved at være en aldrende mand, havde aldrig før haft trætte eller ført retssager mod folk, men hvis Peder dircksen ville have den jord, som han Thor Pedersen havde haft siden arilds tid, så ville han sørge for at han også sulle betale landgilde og afgifter af den. Og han skulle såmen også sørge for at der måske kom en anden mand på gården, som kunne klare udgiften. Sagen sluttede her og sagen blev optaget til doms. (pag. 65b)
Peder Dircksen indkaldte fire dannemænd til at bekræfte, at han havde lidt stor skade på den gård (20. gård i Rutsker) hvor han boede. Vejr og vind havde sidste forløbne vinter ødelagt en del af hans gård og da han var en fattig mand uden formue, kunne han ikke reparere gården og samtidig betale sine kongelige skatter. De fire aflagde ed på at det var sandt, hvorefter Peder Dircksen fik et tingsvidne derpå.
Mikkel Monsen på Simlegaard i Klemensker stævnede Anders Svendsen, som var Mikkel Monsens tidligere møller på Simlegaard. Han skyldte ham 2 tønder mel – en rug og en byg til en værdi af 5 daler 2 mark. Desuden skyldte han for kvæggang og græsgang 6 mark 8 sk., desuden havde ham mod sidt løfte ikke ydet en lispund smør i amtstuen. Desuden fordrede han på sin hustrus vegne for året 1702 toldmel 4 td. halvt rug halvt bygmel i alt 10 mark. Anders Svendsen var tilstede og oplyste, at han ingen fæstebrev havde på møllen, men at han ville svare skriftligt på anklagerne på næste ting.
DOM (pag. 66a) mellem Hans Svendsen og Thor Pedersen i Rutsker. Hans Svendsen havde på sin hustrus vegne gjort krav på den 21. gård, hvor Thor Pedersen boede. Hans Svendsens påstand var at hustruen både havde krav via tidligere ejers sønnedatter og broder. Hans Svendsens hustru var ikke blevet stævnet da gården blev lovbudt, fordi hun på den tid lige var blevet enke og var i stor sorg. Herredsfogeden afviste denne forklaring, da gården hele fire gange var blevet lovbudt i 1676. Den var blevet lovbudt til Hans Hansen i Rø og til Adser Pedersen i Kiellingeby i Pedersker som var værge til de umyndige børn. Gården var derefter via dom tildelt den retmæssige part.
4. april 1704 Pag. 66b
Thor Pedersen leverede sit skriftlige indlæg for de otte mænd. desuden fremlagde han et tingsvidne af 28. marts 1704, samt en tilladelse af 22. maj 1693 udstedt af amtskriver Schoor, om indlemmelse af et stykke udmarksjord. Han fremlagde desuden udskrift af jordebogen for den 20. og 21. gård. Peder Dircksen fremlagde et mundtligt indlæg, hvor han imødegik Thor Pedersens “Blammeriske indlæg”. Sagen gik til doms.
Thor Pedersen af Rutsker tilspørger Peder Hansen om han ville betale de 60 sld.med renter – hvilket beløb pantebrevet viser. Peder Hansen oplyste at han havde solgt og skødet til Peder Dircksen den 20. gård, som derefter er blevet den retmæssige ejer af gården, som han tillige boede på. Thor Pedersen ville herefter søge sine penge af Peder Dircksen. Herredsfogeden ville se skødet på gården.
Anders Svendsen på Duebjerg i Klemensker fremlagde sit skriftlige indlæg i sagen, som Mikkel Monsen havde startet mod ham. Endvidere mente Anders Svendsen at Mikkel Monsen ikke kunne føre sag mod ham for gæld, der stammer fra før han kom til Simlegaard. Mikkel Monsen ville svare på næste ting.
11. april 1704 Pag. 67b
Thor Pedersen lod ved sin svigerfar Wefst Pedersen efterlyse Peder hansen og Peder Dircksen, men de var ikke tilstede.
Mikkel Monsen var ikke mødt til at svare på Anders Svendsens indlæg i sagen. Begge parter blev pålagt at møde på næste ting, således at sagen kunne føres.
25. april 1704 Pag. 68a
Mikkel Monsen lod ved tingbudet fremlægge sit skriftlige indlæg i sagen mod Anders Svendsen Møller i Klemensker. Anders Svendsen ville have erstatning for en uberettiget rejse til tinget for 14dage siden uden grund. Anders Svendsen bad om udskrift af Mikkel Monsens skriftlige indlæg, som han ville svare på på næste ting.
Peder Dircksen i Rutsker er ked af alle retssager, som Thor Pedersen trækker ham ind i. I denne tid havde de andet at lave end at føre retssager. Peder Dircksen ville søge erstatning af Thor Pedersen for unødige retssager. Thor Pedersen var ikke mødt.
9. maj 1704 Pag. 68b
Mikkel Monsen lod ved Anders Hansen Beck fremlægge et skiftebrev efter major Westerwalt den 23. maj 1702 i sagen mod mølleren. Anders Svendsen var ikke mødt. Herredsfogeden optog sagen til doms.
Peder Espersen på den 25. gård i Rø sogn angav at hans gårds huse krævede reparation og ville have synsmænd til at bevidne sagen. Laurs Rasmussen af Klemensker, som er værge for Peder Espersens stedssøn, ville have at denne synsforretningen skulle finde sted. herredsfogeden bevilge nedsættelse af firemands syn, som skulle finde sted den 14. maj.
Anders Monsen af Klemensker, formand for de otte mænd, der skulle afgive kendelse på ejendommene 20. og 21. går i Rutsker, aflagde sin forretning.
Dom (Pag. 69a) Ottemandsforretningen i sagen mellem den 20. og 21. gård i Rutsker. Sagen refereres minutiøst – med angivelser af alle vidner. Dommen fastslog, at Peder Dircksen måtte nøjes med det som hans forgængerhavde dyrket. De fældede aske- og egetræer blev vurderet. [dommen fylder 4 sider]
16. maj 1704 Pag. 71a
Frederik Hansen fremlagde synsforretningen af den 25. gård i Rø sogn.
Hans Rasmussen i Risby i Klemensker udsatte Peder Olsen på den 11 gård i Klemensker inden midfaste 1705.
Bonne Lauridsen af Hasle stævnede Peder Pouelsen på den 30 gård i Rutsker til at bevise sin adkomst til gården, som er Bonne Larsens fædrende gård. Hvis dette ikke kunne bevises vil Bonne Lauridsen føre sag.
DOM (pag. 71b) ottemands synsforretning vedr. jordene mellem den 20. (Peder Dircksen) og 21. (Thor Pedersens) gårds jorde, kaldet Krogen og Pilestubbe. De forskellige vidnesbyrd gennemgås. Enkelte forkastes og andre blev taget for givet. Fælles var, at hver mand jord altid havde været adskilte enten ved gærde, render/grøfter eller stene som markskel. “Markskellet mellem den 20. 0g 21. gårde skal gaa fra gierde krogen og Pilestubben Ret ad det gamle dige sønden om Kaalhafve Pladsen, den forbenefnte steen Renne til den grob vesten dammen saa at den 20. gaard der Norden op til med dam, træer og kaalhauge, som før er meldt, for dens rette tilliggelse og Eiendom at forblifue dend jord som af udmarcken til begge gaarder befindes at være indlagt huor om Thor Pedersen og Peder Dircksen tuister. Da eragter vi adskillet imellem forskrefne gaarder skal gaa fra ofte bemelte Pillestubbe og ret ud i sydost til den Kilde Norden kæred, over Backen, og siden ofuer kæred til en hulvej, oc siden til en flad klippe som der ligger nogle smaa steene omkring og siden til udgierded 3 faune vesten for leden saasom da hver sit fortoug da rigtig Nyder”
Fire mands syn og grandskning på den 25. gård i Rø sogn (pag. 72b). Længen “er stuen” fra den vestre ende 2 stolperum stegers, hvor tømmeret er meget brøstfældigt og kroget. Nok et stolperum med forstue og ildsted med et gammelt flagetille over, 2 halvdøre som hænger i jern med klinke og klinkefald, Nok en dør der hænger i træ og en gammel stegersdør, der også hænger i træ. Over stegershuset findes intet tille uden nogle kæppe, der er lagt over, Dernæst stue på 2 stolperum med tre gamle vinduer og en gl. lerkakkelovn, tillet over stuen er en savskårne brædder, ganske gamle og af birk, der er opædt af Møl. 3 gamle egebjælker for hører til stuen, 3 gl. egestolper mod nord og 3 stolper med syd i stuen som ikke duer. En gammel leide norden til og leiden sønden til er brøstfældigt og 3 gl. spende (?) over stuen. Nok 2 stolperum krubhus med et kammer udi og et lille vindue sønden til og et norden til, tillet derover er ganske brøstfældigt og intet duer, sådan også hovedtømmeret i krubhuset. Krubhus dør og stuedør temmelig ved magt, taget og væggene over stuen og krubhuset er gammelt. Nest op til 2 stolperum ladehus som også er gammelt og brøstfældigt undetagen tvende spende, som synes noget ved magt, noch 5 stolperum ladehus i den østre ende af længen, hvis tag er temmelig ved magt.
Den nørre ladelænge består af 7 stolperum, hvoraf de fem står kroget og brøstfældigt og intet duer. 2 bundt er birketømmer som er temmelig ved magt og en hel dør norden til fæhuset som hænger i træ. På den nørre side findes intet andet uden brøstfældigt. En hel dør i kalvehuset som hænger i træ og to halvdøre som hænger i jern.
30. maj 1704 Pag. 73a
Hans Thorsen af Nylarsker sogn fremlagde et skøde på den 15. gård – Tyndekulle -i Klemensker udgivet af Jens Aredsen og Rasmus Aredsen. Desuden fremlagde Hans Thorsen en kvittering fra Peder Hansen på 210 slettedaler, som han havde betalt for gården dat. 29. maj 1704.
Laurids Hansen boende på Bjørnegaarden i Klemensker angav, at han 3 gange havde ladet Hans Jørgensen på den 58. gård opsige til fraflytning senest midfaste 1705.
Peder Olsen boende på den 11. gård i Klemensker svarede på Hans Rasmussens opsigelse af ham. Herredsfogeden ville gerne se det pantebrev, som han skulle være i besiddelse af af dato 12. marts 1652. Peder Olsen ville vise det på næste ting.
Peder Poelsen mødte ikke i sagen startet af Bonne Larsen på sidste ting vedr. den 30. gård i Rutsker.
Peder Jacobsen, sognedegn i Klemensker havde stævnet Engleke, enke efter Erick Andersen i Risby, for manglende indbetaling af (kirkeskat?). Enken havde dog fornøjet ham med at ville betale, så nu ville han lade sagen falde.
DOM (pag. 73b) Mellem Thor Pedersen og Peder Hansen og Peder Dircksen i Rutsker ang. 60 sld.s pantebrev af dato midfaste 1683. Pantebrevet stod med sikkerhed i den 20. gård, hvor Peder Dircksen boede, men som dengang ejedes af Peder Hansen. Peder Hansen havde nu solgt den 20. gård i Rutsker til Peder Dircksen og derved overdraget pantebrevet til 3. part. Herredsfogeden fandt dette ulovligt, da panthaveren ikke havde indvilget i overdragelse, som det står i loven på side 770. Han dømte derfor Peder Hansen til at indfri pantebrevet med tilgået rente. Thor Pedersen skal
betales inden 15 dage tillige at betale 2 rdl. for sagens omkostninger.
13. juni 1704 Pag. 74a
Læst kgl. resolution til rentekammeren angaaende Holtzgodsets efterladelse på Bornholm af data 19. december 1703 vidimeret af amtmand Woldemar Reedtz.
Amtskriverens fuldmægtig Mads Olsen mødte og angav personer, der havde begået lejermål og spurgte om de kunne betale deres lejermålsbøder: Det var Claus Madsen Kofoed og Kirstine Rasmusdatter, Karen Jensdatter, Kirstine Nielsdatter alle af Klemensker. Og fra Rutsker: Margrete Rasmusdatter i Vang, Sidsel Nielsdatter, Dorte Nielsdatter. Stokkemændenen bevidnede at alle var fattige personer og at de ej havde det ringeste at betale bøder af. Mads Olsen fik udstedt et tingsvidne derpå.
Peder Pouelsen af Rutsker kom og viste et pantebrev udgivet 10. juni 1704 af Bonne Larsen i Hasle på 120 sld. Pantet er med sikkerhed i den 30. gård i Rutsker, som giver Peder Pouelsen ret til at bruge den 30. gård i 12 år fra midfaste 1705.
Hans Rasmussen og Peder Olsen mødte og erklærede sig vel fornøjede. Peder Olsen ville acceptere fraflytning af den 11. gård inden midfaste 1705 og overlevere gården ryddelig til Hans Rasmussen, som til gengæld lovede at betale 20 rdl. til Peder Olsen inden først kommende Sankt Hans. De øvrige penge skulle Hans Rasmussen betale Peder Olsen så snart han fik overdraget gården. De lovede, at holde hverandre skadesløse i enhver henseende og ikke sagsøge hinanden.
Oluf Nielsen af Aaker sogn kom på sin søsters vegne og stævnede Kirstine sal. Hans Kiøller og Hans Kiøllers arvinger og deres værger, nemlig kaptajn Jørgen Christensen på myndlingen Morten Olsens vegne (fra Aaker), Jep Monsen på sin myndling Karen Olsdatters vegne, Peder Ericksen på sin myndlings Boel Olsdatters vegne begge af Nylars sogn, Peder Monsen på Pinelykken i Vestermarie sogn på sin myndling Zeine Olsdatters vegne. Jørgen Giøt.. ? i Nyker på sin hustru Malene Larsdatters vegne, Jens Larsen i Olsker på sin yndling Bodel Hendricksdatters vegne, Pder Dircksen af Rutsker på egne og hans myndling Anders Bendts Vegne, Sal. Niels Hans enke i Sandvig Karen Nielsdatter med sin lauværge, Laurids Nielsen på sin hustru Bodil Dircksdatters vegne, Hans Dircksen på egne og hans myndling Giertrud Olsdatters vegne, Anne Jens Mons med sin lauværge, alle af Olsker, Alle skrevne arvinger stævnes til otte mands opkrævelse på den 35. gård i Klemensker (Kjølleregaard), som skal taxeres i penge. Det tilliggende udbyggerhus skal vurderes tillige med ager og eng, skov og skovbund. Enken skal have sin del af gården, samt der skal bestemmes, hvem der kan bo og hvem der har adgang til gården. Til formand for de otte mænd valgtes Peder Bendtsen.
Anders Hansen på Kiørsegaard i Klemensker sogn producerede en memorial under kaptajn Caspar Hendrich Westerwalts hånd, dat. Rønne 11. juni 1704 til viceamtmanden David Brügmann, at han kunne gå i retten på vegne af kaptajnen.
Anders Hansen på vegne af Kaptajn Westerwalt stævnede Mikkel Monsen på Simlegaard i Klemensker for en “udsigelse og skiels ord” som Mikkel skulle have udtalt i fire mands påhør. Herredsfogeden påpegede at Mikkel Monsen ikke var stævnet til at overhøre vidnesbyrd og derfor ikke var nogen sag, før dette var gjort.
Anders Pedersen i Nylars stævnede Mads Nielsen, boende på den 47. gård i Klemensker, for at høre en lovlig udsigelse den 30. maj, den 6. juni og sidstforleden at fraflytte gården senest midfaste 1705. Mads Nielsen var desuden stævnet til at møde med alle breve og adkomster på gården, købe eller pantebreve. Mads Nielsen søn Jens Madsen mødte og fortalte af hans fader ikke kunne møde på grund af sin svaghed og bad om at sagen kunne udsættes indtil han blev rask. Anders Pedersen udsatte sagen i 14 dage.
Laurids Lauridsen af Nyker sogn stævnede Esper Madsen på den 10. gård i Klemensker til lovlig udsigelse inden midfaste 1705. Esper Madsen var ikke mødt.
Hindtse Christensen af Aakirkeby stævnede Ole Madsen på den 38. gård i Klemensker til udsigelse af gården senest midfaste 1705. Oluf Madsen mødte og producerede et stedsmaalsbrev af Clemens Succov, Ancher Müller og Anders Vognsen for den 38. gård af dato 2. september 1691 med lovning på, at han måtte nyde gården på livstid mod halv afgift. Han mener derfor at Hindtse Christensen ikke havde myndighed til at opsige ham og hvis han ikke mente, at det var rigtigt, måtte han søge myndighederne om sine rettigheder. Hintse Christensen ville føre sagen på næste ting.
DOM (pag 77a) mellem Mikkel Monsen på Simlegaard og forhenværende møller ved Simlegaards vandmølle Anders Svendsen. Mikkel havde stævnet Anders Svendsen for ikke at have betale afgift (toldmel) og græspenge for 1703 og 1702. Desuden havde han forringet møllen og skoven for ialt 30 daler. Herredsfogeden kunne ikke nogen steder se, at Mikkel Monsen kunne kræve flere toldpenge end det han havde fået, endviderer havde han ingen ret til at kræve penge før han fæstede Simlegaard, men måtte have været medtaget i skiftet efter Westerwalt da han døde. Græspengene på 6 mark 8 sk. er der rimelighed at forlange af Anders Svendsen, hvilket mølleren også havde bekendt, at han skyldte. Han skulle betale pengene til Mikkel Monsen inden 14 dage tillige med sagsomkostningerne. Andre fordringer
kan ikke bedømmes i denne sag.
20. juni 1704 Pag. 77b
Anders Rasmussen i Vestermarie stævnede Laurits Jensen på den 34. gård i Klemensker til udsigelse og fraflytning af gården senest midfaste 1705. Laurits Jensen var ikke mødt og herredsfogeden dømte opsigelsen gyldig.
Hintse Christensen i Aakirkeby mødte og fortalte, at han ikke havde nået at forfatte sin skriftlige redegørelse vedr. udsigelen af Ole Madsen på den 38. gård i Klemensker. Han bad om udsættelse af sagen til næste tingdag.
Esper Madsen efterlystes, men ikke mødt i sagen om sin udsigelse af den 10. gård. En udsigelse som Laurids Lauridsen fra Nyker på sidste ting havde stævnet ham til. Dommeren dømte derefter udsigelsen for gyldig.
Anders Hansen fra Kiørsegaard i Klemensker mødte på kaptajn Westerwalts vegne og stævnede Mikkel Monsen på Simlegaard. Men den ene stævningsmand var ikke mødt, så sagen måtte udsættes til næste ting. I det samme ankom den sidste stævningsmand og bekræftede stævningen og sagen kunne så have sin gang. Sagen drejede sig om “undsigelse, trusler og skieldsord”. Hans Jensen og Anders Larsen af Klemensker var hos Mikkel Monsen den 6. juni. Hans Jensen ville have sine heste udleveret. Mikkel Monsen nægtede det, da han havde tøjret sine heste på hans jord. Hans Jensen havde fået lovning på af kaptajn Westerwalt, at han måtte lade hestene græsse der, da han mente, at det var hans jord. Derpå sagde Mikkel Monsen: “At han ville splindre Arme og Beene itu på Captajn W.W.”.
Hans Jensen var så redet til Hasle til Westerwalt og bad ham om at komme og bekræfte, hvilken jord han havde udlejet til Hans Jensen til græsning. Kaptajnen fulgte derefter Hans Jensen, men ikke til Simlegaard, da han ville ikke yppe kiv, men i stedet bruge rettens måde at få sagen afgjort. Sagen Bekræftedes af Anders Larsen. Hans Jensen kom atter til Simlegaard, men Mikkel Monsen ville stadig ikke udlevere hestene. Det ville han først når Westerwalt kom til gården. I stedet blev valgt flere mænd, der så sammen med Hans Jensen atter gik til Simlegaard og denne gang for at få Mikkel til at bekræfte sine tidligere udtalelser. Da de kom derop gentog Mikkel Monsen ordene og sagde, art han mente det, da kaptajnen havde frarøvet ham jord. Han var en tyv og shielin (?). Samme historie bekræftede Peder Bendtsen og Claus Ibsen, som var med på Simlegaard. Mikkel Monsen var ikke til stede i retten. Anders Hansen forlangte, at Mikkel Monsen skulle stille kaution eller sig selv i sagen. Dommeren til sagen i betænkning til næste ting.
27. juni 1704 Pag. 79b
Amtskriverens fuldmægtig stævnede samtlige bønder, vorneder og de som boede i fiskerlejerne og som skyldt gammel og ny jordebogsafgifter.
I Klemensker:
4. Laurs Olsen, rester i alt 23 rd. 2 mark 10 sk
5. Aage Bendsen – 2-3-11
6. Anders Pedersen – 8-3-0
7. Hermand Andersen – 3-3-12
8. Niels Bendsen – 1-3-6
11. Esper Madsen – 5-3-3
12. Laurs Rasmussen – 14-5-1
13. Jens Monsen fremviste kvittering
14 og 15. Peder Hansen – 27-4 -3
17. Hendrich Aredsen – 8-2-6
18. Niels Monen – 5-1-15
19. Rester gæld som Anders Hansen har pågraget sig -33-1-13
21. Peder Andersen – 7-5-4
23. Hans Valentinsen – 19-5-0
26. Peder Hansen – 20-1-2
32. Jens Hansen – 12-5-0
33. Esper Hansen – 0-5-14
38. Ole Madsen – 6-5-0
39. Christen Hansen – 9-2-15
40. Peder Hansen – 9-0-3
41. Laurids Andersen – 7-3-3
42. Laurs Madsen – 43-0-15
45. Jacob Hansen – 4-2-4
47. Mads Nielsen – 7-1-3
46. Lars Hansen – 2-2-12
48. Hans Mortensen – 7-0-10
49. Hans Hansen – 7-1-4
50. Hans Larsen – 0-1-15
52. Mons Ibsen – 7-4-9
55. Hans Rasmussen – 11-3-4
56. Peder Monsen – 7-3-3
57. Jørgen Jørgensen – 20-1-6
58. Hans Jørgensen – 6-5-0
59. Jens Toren – 5-5-5
63. Lars Andersen – 17-1-0
64. Rasmus Olsen – 18-0-8
66. Mons Ibsen – 10-1-8
vorneder
2. Peder Jørgensen – 7-2-7
3. Mons Svendsen – 6-5-14
4. Anders Kure – 8-1-15
5. Adolf Espersen – 7-3-15
6. H´´? Frost – 5-2-5
8. Ander Hansen – 17-2-15
9. Arist Lauridsen – 2-2-7
11. Niels Jensen – 4-4-9
Rutsker sogn
3. Mons Nielsen – 4-3-2
4. Hans Monsen – 64-3-14
5. Jens Clausen – 8-1-13
6. Jon Pedersen – 5-3-6
7. Niels Madsen – 16-3-10
9. Christen Rasmussen – 15-0-1
10. Laurs Monsen – – 28-5-7
11. Anders Larsen – 8-2-0
12. Morten Davidsen – 3-1-3
13. Christen pedersen – 6-2-9
14. Laurids Andersen – 14-4-3
15. Løving Gifuersen – 7-1-14
16. Halvor Engelbretsen – 5-2-8
17. Hans Svendsen – 9-0-1
19. Niels Hartvig – 20-4-6
20. Peder Dircksen – 17-4-15
24. Laurids Monsen – 3-2-6
25. Jens Davidsen – 12-4-1
26. Peder Hansen – 21-4-3
29. Jens Monsen – 14-4-1
30. Peder Pouelsen – 16-1-8
31. Laurs Hansen – 15-1-5
33. Anders Hansen – 19-4-3
34. Hans Jensen – 10-0-6
35. Hans Pedersen – 10-2-2
36. Laurs Thorsen – 0-2-11
40. Jacob Hansen – 12-1-5
41. Peder Andersen – 54-1-6
42. Laurids Svendsen – 7-1-2
43. Jep Jørgensen – 6-3-½½
46. Mons Pedersen – 10-4-2
48. Niels Aagesen – 16-3-4
vorneder
2. Esper Monsen – 7-1-11
3. Peder Erichsen – 10-0-0
4. Laurs Laus enken – 27-3-12
7. Niels Larsen – 4-1-5
Vangebo
Niels Kortsen – 2-0-0
Peder Særbo – 0-4-0
Hans Mangelsen – 2-4-0
Mikkel Olsen – 0-4-0
Peder Monsen – 0-4-0
Rasmus Pedersen – 2-4-0
Daniel Hansen – 0-4-0
Olsker sogn
10. Mons Clausen – 28-0-11
11. Anders Hansen – 5-1-10
12. Mons Olsen – 7-2-0
14. Hans Hansen – 7-1-12
15. Anders Dircksen – 7-2-7
16. Laurids Nielsen – 7-1-11
17. Jens Persen – 6-3-3
19. Rasmus Jensen – 7-2-4
20. Morten Dircksen – 7-2-10
21. Hendrick Dircksen – 9-4-14
22. Mons Jensen – 6-3-0
24. Laurids Jensen – 12-0-6
26. Henning Kiøler – 21-0-4
27. Gregers Ibsen – 1-5-13
28. Jens Hansen – 11-1-0
29. Hans Dircksen – 14-1-5
31. Laurids Hansen – 9-0-6
34. Anders Lauridsen – 8-2-7
35. Jens Jørgensen – 6-2-14
vorneder
2. Hans Hansen – 6-2-5
Tejnbo
Laurids Nielsen 3-5-8
Hans Hansen – 5-5-0
Jørgen Kieldsen – 5-5-0
Svend Truedsen – 5-5-0
Ødber Larsen – 5-5-0
Rø sogn
1. Hans Pedersen – 0-1-12
3. Fridrik Hansen – 2-5-11
5. Peder Olsen – 1-3-5
6. Anders Hansen – 11-2-15
16. Niels Rasmussen – 9-5-0
20. Esper Andersen – 8-1-10
24. Hartvig Andersen – 4-4-12
26. Anders Rasmussen – 1-3-0
27. Poul Hansen – 70-5-0
vorneder
– ingen indstævnet.
Amtskriver fuldmægtig Mads Olsen stævnede personer i Rutsker som havde begået lejermål: Peder Christensen og Lisbet Hansdatter. Lisbet havde angivet en barnefader som var bortrømt, men der var formodning om at det var den gifte mand Peder Christensen der var barnefaderen. Ingen af de to var mødt på tinget.
Endvidere indstævnedes Morten Hansen og Sidsele Andersdatter for begået lejermål – de var heller ikke mødt på tinget.
I Rø sogn stævnedes Rasmus Jæger og Bodil Simonsdatter for lejermål. Rasmus Jæger mødte og argumenterede for at være fri for lejermålsbøder, da han stod under det Nationale kompagni og er soldat. Mads Olsen mente, at det ikke gjaldt for ham, da han ikke var en gevorben soldat. Rasmus Jæger ville svare på næste ting.
Joen Pedersen. Peder Jonsen, Laurids Andersen på sin hustrus vegne og Anders Lauridsen alle af Rutsker fremstod og bekendte at de var nået til enighed og kontrakt om deres arv efter sal. Kirsten Joensdatter.
Formanden Peder Bendsen af Klemensker for otte mands forretningen på den 35. gård i Klemensker, efterlyste indlæg fra parterne inden sagen gik til doms. Oluf Nielsen af Aakirkeby på sin søster Kirstine Pedersdatters vegne fremlagde et skriftligt indlæg. Oluf Nielsen fremlagde en afkaldskvittering udgivet af Hans Svendsen i Rutsker og Jørgen Svendsen i Nyker af dato 12. nov. 1697. Endvidere fremlagde Ole Nielsen et skøde udg. på Bornholms landsting den 5. juli 1623 udgivet af Claus Kjøller til Laurids Kjøller på den 35. gård i Klemensker. Endvidere fremlagde han et skøde udgivet af hans broder i Aaker (?) og Hans Kjøller i Klemensker af dato 15. juli 1617 på den 35 gård i Klemensker. Begge skøder var på pargament. Ole Nielsen fremlagde desuden et tingsvidne fra 1. juni 1666 der bevidner at Dirck Larsen Hollænder, Jens Monsen i Olsker og K..Sørensen i Klemensker afhænder og skøder den 35. gåtr til Hans Kjøller. Formanden Peder Bendsen modtog dokumenterne. Hans Dircksen ville også have at Ole Nielsen fremlagde det skøde hvor Hans Kjøller afhænder gården igen.
Hans Ibsen Kjøller fra Rø sogn ville bevise, at han lovligt havde udsagt (opsagt) Hans Ibsen på den 4. gård til fraflytning senest midfaste 1705. Hans Ibsen Kjøller havde tilbudt at betale 164 sld. som stod i gården og efter han havde betalt dem, var han berettiget, at overtage gården. Mogens Clausen af Sandvig havde fået attest af Daniel Brugmann, der er fungerende amtmand, til at føre sag for Hans Ibsen. Mogens Clausen angav, at Hans Ibsen Kjøller var uvederhæftig og at han ingen penge havde stående i den 4. gård i Rø sogn. Han mente, at Hans Kjøller burde stille kaution for omkostningerne ved at føre sag, samt at bevise, at han havde adgang til gården. Hans Kjøller fremviste 164 slettedaler i retten og ville have at Mogens Clausen skulle modtage dem for sin principal. Mogens Clausen ville føre vidner til næste ting.
Fuldmægtig Anders Hansen for kaptajn Westerwalt ville have dom i sagen mellem kaptajnen og Mikkel Monsen. Mikkel Monsen havde med hård og stor trussel den 6. juni truet Westerwalt at splintre og “krøsse” kaptajnens arme og ben.Herredsfogeden ville høre evt. sidste vidner på næste ting, hvorefter han ville afgive dom.
Mikkel Monsen på Simlegaard i Klemensker stævnede kaptajn Westerwalt for en eng beliggende vest for Smedegaard tæt ved Hans Jensens mølleløkke, som Westerwalt havde bemægtiget sig uanset, at engen tilhører Simlegaard. Ligeledes en eng ved Torp Ellet. Endvidere stævnedes Peder Bendsen i Klemensker for en eng liggende sønden Torp Elle på størrelse af 8 læs. Mikkel Monsen ville høre Bendsen, hvem der havde givet ham lov til at bruge engen. Bendsen fortalte, at Kaptajn Westerwalt havde givet ham lov til at bruge denne omtalte eng og at Westerwalt havde påstået, at en ottemands dom havde tildelt ham den. Mikkel Monsen havde desuden stævnet Claus Ibsen i Klemensker for at ladet sine bæster græsse på ager, der var 4 td. land stor. Ageren tilhørte Simlegaard. Claus Ibsen mente, at den kun var 2 td. stor og at den tidligere havde tilhørt Smedegaarden. Mikkel Monsen stævnede desuden Hans Jensen på Møllegaarden, fordi han havde ladet sine bæste græsse på 4 td. ager, som tilhørte Simlegaarden. Hans Jensen ville have Westerwalt til at bevidne, at han havde lejet de omtalte 2 td. til Hans Jensen, detop for at han kunne lade den afgræsse. Kaptajn Westerwalt bekræftede, at han havde udlejet disse agre, men at han kunne gøre dette, da de tilhørte Smeddegaarden, som han havde i fæste og betalte kongen landgilde heraf. Mikkel Monsen mente også, at Hans Jensen ulovligt havde lade et stykke ager ved Torp-ellet “afbede” af sit kvæg. Hans Jensen ville ikke svare, da han mente, at Mikkel Monsen skulle stævne ham lovligt til tinget.
Thor Pedersen af Rutsker stævnede Peder Dircksen for at bevise lovligheden af en udsættelse af ham fra af den 20. gård i Rutsker inden midfaste 1705. Lovligheden var allerede bevist ved dom den 10. maj. Peder Dircksen henviste til lov 1. bog 14. kap. 5. artikel, som viste, at han havde adkomst til gården, hvor han boede. Peder Dircksen ejede nu gården, så det vedkom ikke Tor Pedersen. Wefst Pedersen angav – på sin svigersøn Tor Pedersens vegne – at Dircksen ikke havde betalt de 60 sld. + rente til Tor Pedersen, sådan som dommen havde pålagt ham at gøre. Peder Dircksen nægtede at godtage udsigelsen og han ønskede at dommeren skulle tage stilling til stævningen.
Thor Pedersen stævnte Peder Dircksen på den 20. gård i Rutsker til opkrævelse og taksering. Peder Dircksen påstod, at han ikke var stævnet til dom. Herredsfogeden valgte Laurids Monsen på Borre til formand for de fire mand, der den 5. juli skulle møde på gården og taksere den i penge.
Anders Pedersen af Nylars sogn efterlyste Mads Nielsen, som han havde udsat af sin gård. Han var ikke mødt.
Oluf Madsen i Klemensker fremlagde en attest fra præsten i Klemensker Ole Jensen, at han ikke havde modtaget noget fra gården siden år 62. Først da Oluf Madsen fik gården, havde kirken fået sin rettighed. Hintse Christensens udsigelse af Oluf Madsen kunne ikke være lovlig.
4. juli 1704 pag. 84a.
Lisbet Hansdatter mødte ikke på tinget for at fortælle, hvem der var barnefader til hendes uægte barn.
Amtskriverens fuldmægtig ville have herredsfogedens dom over herreds restanter, samt over de personer som havde begået lejermål. Rasmus Hansen Jæger af Rø sogn afgav sit skriftlige indlæg mod amtskriveren ang. han lejermål. Sagerne blev optaget til doms.
Jørgen Sandby – medtjener i Rø sogn (kapellan) stævnede Karen Espersdatter, som boende hos Mons Andersen i Rø sogn. Hun havde brugt “et vredens navn” mod præsten. Karen Espersdatter var til stede i retten og hun bekræftede at hun havde sagt dette. Hun havde dog hørt det fra andre, men hun kunne og ville ikke give navne. Hr. Jørgen ville tvinge hende til at fortælle hvem, der havde sagt det. Hun ville komme med et skriftligt svar på næste ting. Hr. Jørgen mente, at hun ingen kendte, der kunne svare for sig og at hun ikke havde råd til at få noget til hjælp.
Hans Kjøller af Rø sogn tilbød for anden gang 164 sld. til Hans Ibsen på den 4. gård, således at han kunne overtage gården og udsætte Hans Ibsen fra gården. Mogens Clausen ville have at Hans Kjøller skulle bevise sin adkomst og rettigheder, samt stille kaution. Hans Ibsen fremlagde sit skriftlige indlæg i sagen og anmodede om at der skulle afgives dom i sagen. Peter Thiesen ville agere som fuldmægtig for Hans Kjøller. Mogens Clausen ville godtage ham som modpart, da han ikke havde tilladelse på rette sorts papir. Peter Thiesen sagde, at han ikke behøvede det, da han var Hans Kjøller kødelige søskendebarn.
Formand Peder Bendsen på den 35. gård i Klemensker modtog skiftebrevet efter Hans Kjøller i Klemensker, dateret den 11. marts 1704. Endvidere modtog formanden et skriftligt indlæg fra Jep Monsen, Nylars og Peder Monsen fra Vestermarie sogn. Oluf Nielsen tilrettelagde breve og beviser for sin søster Kirstine sal. Hans Kjøller.
Peder Dircksen fra Rutsker ville have dom i sagen mellem ham og Tor Pedersen. Tor Pedersen var ikke mødt. Herredsfogeden optag sagen til doms.
Jens Madsen af Vestermarie på sin faders vegne Mads Nielsen i Klemensker fremlagde sit skriftlige indlæg mod den udsigelse, som Anders Pedersen af Nylars havde indført i tingbogen.
Hintse Christensen af Aakirkeby fremlagde sit skriftlige indlæg vedr. den 38. gård i Klemensker. Han fremlagde desuden et tingsvidne udstedt af sønder herredsting den 14. oktober 1673. Desuden fremlagde han en 12 samfrændedom fra 19. oktober 1680.
Mikkel Monsen fra Simlegaard mødte og bad om udsættelse, da han ikke har kunnet nå at stævne vidner i sagen mod Westerwalt – sagen udsat.
11. juli 1704 Pag. 86b
Formand Laurs Monsen med sine medfølgere fremlagde sin forretning over den 20. gård i Rutsker.
Hr. Jørgen Sandbye af Rø kom på tinget og efterlyste nogen, der kunne svare for Karen Espersdatter i hans sag mod hende. Hendes bror Jep Espersen af Klemensker kom på hendes vegne. En attest udstedt af sognepræsten Christen Lind i Rø dat. 11. juli 1704, skulle være afgivet efter Karens ønsker, hvilket hendes bror afviste. Hr. Jørgen kunne ikke forstå, at Hr. Christen “ligesom skulle kaste en zip i en fremmed høst”. Attesten havde intet med sagen at gøre, mente Hr. Jørgen, da navnene var helt forskellige fra dem, han havde protokolleret. Hr. Jørgen mente, at navnene kom fra Peder Jensen tillige med hans fader og svoger – alle fra Rø. Peder Jensen svarede, at hverken han eller hans fader kendte noget til de ord, som var blevet tillagt Karen Espersdatter. Karen Espersdatter havde ikke fundet nogen, der kunne svare skriftligt for hende. Sagen gik til doms.
Mogens Clausen fremlagde på sin principal Hans Ibsens vegne et skriftligt indlæg. Desuden fremlagde han et skifte dat. 16. maj 1698 efter Kirsten Jep Monsen, som var Hans Ibsen og Esper Ipsens moder og begge deres myndlinges mormoder. Desuden fremlagdes et skifte fra 12. aug. 1697 efter sal. Anna Ibsdatter hvilket viser at Morten Mortensen Esper Ibsens myndling i Nylars var den rette til at overtage den 4. gård i Rø sogn. Han ønskde derefter dom i sagen.
Peder Dircksen af Rutsker og Anne Jens Mons ved hendes lauværge Hans Jensen fremlagde deres skriftlige indlæg for ottemændene på den 36. gård i Klemensker. Endvidere fremlagdes en samfrændedom på den 16. gård i Østerlars. …
Mikkel Monsen på Simlegaard fremstillede sine to brødre Jens og Mons Monsen i Rutsker, der ville sætte borgen for at Mikkel Monsen på ingen måde ville øver overlast på nogen eller noget. Herefter indgik Mikkel Monsen og kaptajn Westerwalt en venlig forening i sagen som Westerwalt havde indkaldt til. Sagen forliges efter gode venners forbøn. Forliget dømmes herefter for gyldigt.
Anders Pedersen af Nylars i sagen mod Mads Nielsen på den 47. gård i Klemensker. Vidner erklærede, at det var Anders Pedersens morfader Morten Nielsen der engang ejede gården, men at vidnerne ikke kunne se sammenhængen mellem de senere ejere. Mads Nielsen skulle til næste ting fremlæge sin adkomstbeviser til gården på næste ting.
DOM (pag. 89a) over herreds bønder, der manglede at betale jordebogsafgifter til maj 1704
DOM (pag. 89a) over lejermål: Peder Christensen i Rutsker, der var en gift mand, blev dømt på sin yderste formue.
Lisbet Hansdatter i Rutsker idømtes bøde på 6 rigsdaler.
Morten Hansen i Olsker idømtes bøde på 12 rigsdaler.
Sidsele Andersdatter idømtes bøde på 6 rigsdaler.
Rasmus Hansen Jæger i Rø. Ville frikendes for bøde da han var soldat i kaptajn Kofoeds Nationale efter forordningen af 29. december 1696kompagni – senere forordning fritager ham ikke og han idømmes 12 rdl. bøde.
Bodil Simonsdatter af Rø sogn dømmes bøde på 6 rdl.
18. juli 1704 Pag. 90a.
Hans Kjøller beklagede, at det ikke havde været muligt at få en kopi af skiftet efter Kirsten Jep Monsen fra Olsker, og han bad derfor om udsættelse. Mons Clausen på Hans Ibs vegne, erklærede, at sagen ikke længere kunne strækkes længere.
Hans Dircksen i Olsker fremlagde et skriftligt indlæg for de otte mand, der skulle afgive vurdering af den 35. gård i Klemensker. Gregers Christensen fra Aakirkeby fremlagde sine krav på vegne af sin myndling Morten Olsen, Hans krav var at overtage sin farmors gård, hvilket var efter landets normale procedure: Først yngste søn og hvis der ingen sønner var, da ældste datter. Oluf Nielsen af Aaker sogn fremførte sine meninger skriftligt. Herefter optog de otte mand sagen til doms.
Jens Madsen af Vestermarie fremlagde på sin fader Mads Nielsens vegne en ejendomsdom på den 47. gård i Klemensker fra 29. januar 1675, samt et skøde på gården til Mads Nielsen fra den 19, marts 1683 og udskift der viser at den 14. september 1688 blev skødet vedstået af Hans Knudsen og Jørgen Christensen (?) på Adser Andersens vegne. Jens Madsen mente herefter at hans fader Mads Nielsen ikke kunne blive udsat af gården.
Karen Svend Mickelsen og Svend Andersen af Knudsker udbød en del løsøregods, som tilhørte Peder Svendsen og Sidse Svendsdatter efter skiftet som holdtes efter sal. Hans Kjøller i Klemensker den 14. marts 1704.. Løsøregodset ønsket solgt for højestbydende: Det var brun mancke(?) klædeskjol 1 daler, en gl. røsfor (?) skiorte med 26 små sølvknapper 3 daler, en sort klædeskjole 3 daer, en flintebøsse 1 daler 2 mark, en gl. låsfast ørck (=udskåren kiste) 3 daler 2 mark, en himmelsengested østen til i herbergshuset med drejede stolper 3 daler, et 10 lod sølv bæger med indskrift MLS 1651 værdi 7 daler 2 mark, en kulsort stud 4 daler, et brunbroget tyrenød 2 daler 2 mark, et udtræk gl. bord med en låsfast skuffe 6 mark. En himmelseng i herbergshuset med blåprikket das….dyne 2 daler, en gl. bolster dyne 2 daler, en linnet hovedpude 1 daler 1 mark, en brun linnedhoved dyne 3 mark, en ,,, lagne, kedler, spande, bordduge, bukser, sengesteder, to egekister askeplanker, egeplanker under og overdyner,,,,,,
25. juli 1704 Pag. 91b
Svend Mickelsen og Svend Andersen fra Knudsker kom og opbød for anden gang børnegods som tilhørte deres myndlinge Peder Svendsen og Sidsel Svendsdatter. Ingen ville modtage arvegenstandene for den angivne vurdering.
Hans Kjøller i Rø sogn oplyste, at han ville stævne Esper Ibsen i Nyker, som var værge for gl. Marker Hansens sønner og hans fastersøn Peter Thiesen fra Svaneke bad om udsættelse af sagen i 14 dage – hvilket blev bevilget.
Dom (pag. 92a) afsagt mellem Hintse Christensen af Aakirkeby og Oluf Madsen af Klemensker på den 38. gård. Hintse Christensen påpegede, at han var den rette jorddrot, sæde- og sædeejere til Gården. Han havde ikke gjordt krav på gården under August Dechners tid, da man ikke kunne forvente at den fattige fik ret. Ole Madsen havde kunne vise et fæstebrev udstedt af Anders Vogensen af dato 22 august 1690. Desuden var Ole Madsen den registrerede person på gården under den kommitterede kommission på landet den 2. september 1691. Her havde han brev på, at måtte nyde gården på livstid. Herredsfogeden kunne ikke gå imod disse dokumenter og dømte Hinte Christensens udsættelse som ugyldigt. Ole Madsen måtte nyde gården på livstid.
1. august 1704 Pag. 92b
Amtskriverens fuldmægtig Mads Wolsen stævende Giertrud Nielsdatter for lejermål begået med Esper Madsen i Klemensker. Giertrud Nielsdatter var tidligere dømt for lejermålet den 14. juli 1702, men havde ikke betalt. Hun blev pålagt at betale bøden det inden 15 dage.
Svend Andersen og Svend Mickelsen opbød børnegodset for tredje gang. Da ingen bød på børnegodset kunne de få udstedt et tingsvidne på børnegodset, således at det ikke behøvede at forrente værdierne.
Angående den 47. gård i Klemensker rettede Anders Pedersen af Nylars i et skriftligt indlæg sin påstand mod Jens Madsen. Begge parter lod sagen gå til doms.
For retten mødte ædle og mandhaftige kaptajn Caspar Hendrick Westerwalt stævnede Mikkel Monsen på Simlegaard [oversprunget 2 side – pag. 93b og 94a]
8. august 1704 Pag. 94b
det første mangler…
Attest af 23. juli 1704 på at Hans Ibsen på 4. gård i Rø sogn er død. Hans Kjøller tilbød stadig 164 sld. for at indfri gården. Esper Ibsen ville svare skriftligt næste ting.
Kaptajn Westerwalt angav at han var blevet forenet med Mikkel Monsen på Simlegaard.
15. august 1704 Pag. 96a
Esper Ibsen af Nyker forelagde et skriftligt indlæg mod Hans Kjøller. Hans Kjøllers fuldmægtig Petter Thiesen svarede at Hans Kjøller havde handlet korrekt. Markus Hansens arvinger Markus Markussen og Jep Markussen var indstillet til arv efter afdøde Hans Ibsen, hvilket skifteforretningen vil vise. Afdøde Hans Ibsens fuldmægtig Mogens Clausen var nu den afdødes hustru Bente Jensdatters lauværge og han opretholdte sine påstande mod Hans Kjøller, således at enken skulle kunne blive boende på gården. Begge parter lod sagen gå til doms.
DOM (pag. 96b) mellem Jørgen Sandby, kapellan i Rø sogn Karen Espersdatter boende hos Mons Andersen i Rø sogn angående et “vredes navn”. Hendes bror havde sagt, at hun i enfoldighed havde kommet til at sige det mod ham og at hun ikke havde hørt det fra andre. Herredsfogeden ville ikke dømme i sagen, da navnet ikke var nævnt offentligt og at Hr. Jørgen ikke kunne bevise hendes bagtalelse. Men hun havde indrømmet, at hun havde sagt ordene, så derfor blev hun dømt at betale omkostningerne, da hun var anledningen til sagen. Men intet kunne bevises og derfor kunne hun ikke dømmes for gerningen.
DOM (pag. 97a)
mellem Tor Pedersen og Peder Dircksen på den 20. gård i Rutsker. Tor Pedersen havde opsagt Dircksen til fraflytning af sin gård, da han ikke havde betalt for et pantebrev på 60 sdr. Da dommen fra den 10. maj viste at Tor Pedersen ikke havde adkomst til den 20. gård, så kan han heller ikke opsige Peder Dircksen.
22. august 1704 Pag. 97a
Kgl. majestæts kirkeskriver Anders Pedersen Fyen af Svaneke stævnede ols kirkes sogneboere – selvejere, vorneder og udbyggere alt efter evne og vilkår – efter en liste fra 16. juli 1703 – at betale til den brøstfældige kirkeklokkes omstøbning. Efter en liste over skyldnerne var bekendtgjort på kirkestævnet og indberettet til amtmanden, betalte en stor del af dem pengene til kirkeværgen. Kun 5 havde ikke betalt. Men da alle på listen var skyld i retsagen, burde de alle bøde for omkostningerne, hvilket var dyrt, da kirkeskriveren, landsprovsten og kirkeværgen måtte forsømme sit arbejde mit i høstens tid. Derfor burde alle dømmes, uanset om de efterfølgende havde betalt.
Laurids Nielsen af Hasle stævnede sognedegnen i Klemensker Peder Jacobsen for gæld på 11 mark. Sognedegnen var ikke mødt.
DOM (pag. 97a) i sagen hvor Anders Pedersen fra Nylars, der havde opsagt Mads Nielsen fra sin iboende gård nr. 47 i Klemensker. Da Mads Nielsen var syg var hans søn Jens Madsen mødt på tinget, der viste en dom fra nørre herred den 29. januar 1675, samt et skøde fra 19. marts 1687 på den 47. gård, hvor Adser Andersen i Klemensker skøder til Mads Nielsen. Anders Pedersens argument var, at ejendomsdomme fra 29. januar 1675 var ulig og at ingen arvinger var blevet tilbudt. Samt at Adser Andersen ikke på lovlig vis havde skødet til Mads Nielsen. Herredsfogeden dømte opsigelsen som ikke lovlig. Gården var lovbudt korrekt i 1675 og ved overdragelsen i 1687, var der ingen af enkens sønner – herunder Anders Pedersen – der satte spørgsmål ved lovligheden. derfor kunne man ikke næsten 20 år senere drage denne handel i tvivl.
5. september 1704 Pag. 98a
Dom afsagt i sag mellem Hans Kjøller og Hans Ibsen.
Formanden Peder Bendsen af Klemensker femlagde en ottemands forretningen på den 35. gård i Klemensker dateret 20. februar 1691 samt et skøde udgivet af Knud Sørensen og Hans Kjøller i Klemensker, samt af Laurids (?) Monsen og Dirck Larsen Hollænder i Olsker den 1. juni 1666. Dernæst aflagde Bendsen den nye ejendomsdom på gården mellem sal Hans Kjøllers enke og Hans Kjøllers arvinger.
Esper Ibsen af Nyker sogn opbød en del børnegods som tilhørte Ib Larsen og som han havde arvet efter sin fader Laurids Ibsen i Olsker den 3. november 1700. Løsøret var sat i rede penge. Det var en hest, ko, lam halvt sølvbæger, dyner, puder klædeskjol, en grå vest med 43 sølvknapper (8 daler 2 mark) mm.
Jørgen Jørgensen af Olsker havde givet 3 sld til kirkestøbningen i Olsker. Nu var han pålagt at give endnu 3 sld, selv om alle og enhver vidste at han var fattig. Jørgen Jørgensens hustrus fader Hans Bendsen i Klemensker forsøgte at få sin svigersøn frikendt for at betale bøder, sådan som kirkeskriveren Anders Fyen havde pålagt alle sognemændene i sognet.
Mogens Clausen fra Sandvig var mødt på tinget og erklærede at han ikke ville betale for at støbe klokken om. Den skulle være gået i stykker da der blev ringet for et rigt lig fra Birkegaarden. Han havde betalt 2 slettedaler som kirkeværgen havde fordret. Han mente ikke at han burde betale mere, da han kun havde den 10. gård under hånden og at det var et øde stelle, som intet menneske havde beboet i 100 år. Han fordrede at blive fri for yderlige udgifter til klokkens omstøbning.
Jens Mortensen foregav også at have betal, hvad kirkeværgen havde forlagt og mente ikke at skulle betale mere.
DOM (pag 99a) mellem Hans Ibsen Kjøller af Rø sogn og Hans Ibsen på den 4. gård. Hans kjøller havde opsagt Hans Ibsen til fraflytning af den 4. gård og samtidigt indfri ham med 164 slettedaler og at ville indsætte Markus Markussen som den rette ejer, da hans fader Markus Hansen ejede gården tidligere. Hans Ibsen døde og der var blevet holdt skifte på gården, hvor enken Bente Jensdatter formedelst fattigdom fik lov til at blive til midfaste 1706, hvor efter herredsfogeden dømte, at Hans Kjøller kunne overtage gården indtil hans myndling Markus Markussen var gammel nok og kunne overtage gården, som han havde sæderet til.
Dom (pag. 100a) mellem Laurids Nielsen Gomløs i Hasle og Peder Jacobsen degn i Klemensker for gæld på 2 daler 3 mark. Da sognedegnen ikke mødte blev han dømt til at betale de penge, som blev krævet.
19. september 1704 Pag. 100a
Amtskriverens fuldmægtig Mads Wolsen stævnede Niels Nielsen i Olsker til lovlig lovbydelse på den 33. gård, hvor Anders Hansen bor. Niels Nielsen ville indfrie sine fordringer og overtage gården, men da gården var i restance (49 rigsdaler 5 mark 3 skilling), ville amtskriveren havde gården vurderet og fordringer indkrævet. Anders Hansen tilbød at betale restancen og fortsat bo på gården.
Peder Espersen i Rø sogn på egen og Anders Hansen i Klemenskers vegne afsagde sin forretning ang. den 35. gård i Klemensker – som senere skal indskrives i tingbogen.
Esper Ibsen af Nyker sogn opbød for anden gang en del børnegods som tilhørte hans myndling Jep Larsen efter sin salige fader Lars Ibsen.
Hans Svendsen Vester i Rutsker stævnede Laurids Nielsen Møller i Grubbe Mølle i Klemensker for resterende toldmel af Kuremøllen i Rutsker, såvel som anden gæld. Laurids Nielsen var ikke mødt – sagen udsat.
Hans Wallentinsen af Klemensker stævnede Hans Olsen, udbygger på den 23. gårds grund for vold og tyveri af en hest. Hesten havde Hans Wallentinsen byttet sig til af netop Hans Olsen, Hans Olsen var ikke mødt.
Dom afsagt mellem kirkeskriveren Anders Pedersen Fyen fra Svaneke og flere fra Olsker, bl.a. Wefst Pedersen.. – bliver senere indskrivet i tingbogen.
Capar Hendrick Westerwalt stævnede Mikkel Monsen på Simlegaard for skader, som kvæg og bæster havde forvoldt på Westerwalt sæd, som dyrene havde ædt. Vidner var Anders Hansen i Klemensker, som var høstekarl på Simlegaard, samt Hans Jensen, Rasmus Larsen, Arine Espers datter og Gertrud Larsdatter, der alle tjente Mikkel Monsen i Klemensker. Anders Hansen fortalte, at han havde set 3-4 kalve gået i Westerwalts havre, men han havde ikke set at Mikkel Monsen havde drevet sine kalve ud i sæden. Mikkel Monsen forsvarede sig med, at hans fæbud skulle vogte kvæget. Hans Jensen havde også set Mikkel Monsens kvæg gå i Westerwalt havre. De øvrige vidner bekræftede, at de et par gange havde set Mikkel Monsens kalve og øg havde gået i Westerwalt havre. Det havde været sådan, at kvæget havde gået i et indgærdet område, der blev kaldet Aske-haven og at de blev sat i tøjr når afgrøden modent og klar til at blive høstet.
Rasmus Finne af Vang stævnede Margret Hansdatter i Vang for den store overlast hun havde påført hans lille søn Hans Jørgen, som var 5 år gammel. Hun havde kastet sten mod ham på gaden. Som vidne kaldte han Peder Andersen og Peder Særbo af Vang, Einer Engelbretsen af Rutsker. Peder Andersen fortalte, at den 10. september om eftermiddagen sammen med Peder Særbo, blev kaldt ned til Rasmus Finne for at se hans dreng hvor ilde han var tilredt. Drengen havde hul i hovedet og en knude over det venstre øje og blodig overlæbe. Drengen havde fortalt, at det var Hans Mangelsens Margrete, der havde kastet sten efter ham. Sammen med Rasmus Finne gik vidnerne med til Margrete Hansdatter og spurgte hvorfor. Margrete svarede, at det slet ikke var ham hun var efter, men Rasmus Finnes anden dreng Jens, men hun havde ramt det andet barn Hans Jørgen. Einer Engelbretsen blev bedt af Karen Rasmus Finnes, at hente hendes barn, som lå på gaden og var slået af Margret Hansdatter. Karen Rasmus Finne turde ikke hente sin søn, da hun frygtede, at Margrete Hansdatter ville slå hende. I mellemtiden kom Rasmus Finnes datter og bar lillebroderen hjem. Margrete Hansdatter var ikke mødt på tinget.
Laurids Jensen, sognedegn i Hasle og Ruts kirke havde bedt om 4 dannemand syne Rutskers sognedegnebolig inden han overtog boligen. Hans Bendsen blev valgt som formand for synsforretningen. Den 24. september kl. 10 skulle de møde på degneboligen.
Otte samfrænders taksering og dom på den 35. gård i Klemensker (Pag. 102b) Stuelængen er på 17 stolperum. Fra den vestre ende 2 stolperum loft med en kælder under med dellegavl og temmelig godt tag, 2 vinduer, en låsfastdør og en kælderdør, sat til 10 daler. Dernæst 2 stolperum krubhus med 2 halvdøre, som hænger i jern, et vindue mod nord 6 daler. Dernæst stue på 3 stolperum med panel og for bordenden en bænk, Nok et panel norden til og en bænk og ditto sønden til og ditto norden til låsfast. Otte vinduer og to døre i alt 15 daler. Deroptil 2 stolperum. Det ene forstue med tvende halvdøre i jern, så og et beslag, Deri en mellemkammer med tvende døre som og hænger i jern. I det andet er delt i tvende kammere og to døre i jern, to små gamle vinduer sat i alt til 6 daler. Nok to stolperum som kaldes lillestue med nyt tille over 1½ stolperum, det øvrige er gammelt, en dør hænger i jern og med tre vinduer, i alt 6 daler. Endnu et kammer med en dør i jern, et gammelt vindue, flagetille sat til 2 daler 2 mark. Et drengehus 2 stolperum gl. tille, en dør i jern sat for 4 daler. Endnu et stolperum med en dør som hænger i jern foruden tille. Nok 2 stolperum med en dør i jern med en rødegavl for 4 daler 4 mark. Nok et tvær stegershus som er 5 stolperum, hvori er en bagerovn, kiøler og en skorsten og 4 halvdøre i jern to mod syd, en mod vest og en mod nord, sat i alt til 12 daler 2 mark. På fornævnte stuelænge er nyt tag over 6 stolperum på den østre ende og resten var temmeligt ved magt.
Østre ladelænge er 9 stolperum med to Rødegavle med temmeligt godt tag på 6 stolperum, som er med nyt tømmer, 3 døre som hænger i jern, i alt 12 daler, de øvrige 3 stolperum er sat til 3 daler.
Den søndre længe er på 19 stolperum, 2 rødegavle med godt tag. I den østre ende er 4 stolperum ladehus med en gl. ladeport sat til 4 daler, Nok 15 stolperum med otte døre i jern og en gl. port, stalle, lo og korngulv sat i alt til 30 daler.
Den vestre længe på 6 stolperum med en stor røste for den sønder ende, en dør som hænger i jern, og for den sønder ende en Lergaul, godt tag på begge sider. I den sønder ende 2 stolperum ladehus, en dør som hænger i jern, endnu to stolperum som drengehus og et huggehus med to døre som hænger i jern, sat i alt til 12 daler. Næst op til 2 stolperum herbergshus med to nye vinduer 2 heldøre som hænger i jern og er låsfaste, nyt tille, Nok findes der i samme hus i den vestre side er beklædt med nye egebrædder i alt 10 daler.
På samme gårds grund et udhus på 3 stolperum med temmelig godt tag, to døre i jern, 2 små vinduer og flage tille sat til 3 daler.
Summa er gårdens bygginger vurderet til 140 daler 2 mark.
Rug og Byg: 18 tønder land sat til 18 daler 40 td. Havrejord er 40 daler og 80 td enges er 80 daler.
Dernæst er gårdsrum, kålhave, brønd, dam og damsteder, skov og skovbund, trægaard og frugtehave, kløvgang.
Alt i alt er gård, herlighed og jorde sat til 428 slettedaler 2 mark .
Arvingerne var enken Kirstine Pedersdatter, der får halvparten, som er 208 daler 1 mark. den anden halvpart deles i tre søstredele til afdøde Hans Kjøllers tre søstre: den ældste Karen Lauridsdatter, som er død og efterlader sig en søn og to døtre. Sønnen er død og efterlader sig en søn og 4 døtre. Den anden søster er Seine Lauridsdatter, som er død og efterladt sig to sønner og tre døtre. Den tredje søster er Karen Lauridsdatter som endnu lever.
Af gamle skøder 5. juli 1617 og 5. juli 1623 ses at gården har tilhørt sal. Hans Kjøllers slægt. Men da Hans Kjøller og enken ikke efterlader sig nogen livsarvinger, hverken til den 35. gård i Klemensker eller til den 16. gård i Øaterlars. Gården i Østerlars havde enken Kirstine Hans Kjøllers arvet efter sin fader og dermed jorddrot og sæde ejer af denne. Den 35. gård skal gå til afdødes ældste søster Karen Lauridsdatter, men da hun er død og at hun havde haft den 28. gård i Olsker, som nu er solgt til Dirck Lauridsens Hollænder, går sæderetten videre til den næst ældste søster Seine Laursdatter, som er død og derved er det hendes yngste søn Peder Dircksen, som bor på den 35. gård i Rutsker, som har sæderetten til den 35. gård i Klemensker. Sæderetten kan han ført benytte sig når han har indløst enken og de øvrige arvinger.
DOM (pag. 104a) to mandsforretning, der skulle tage stilling til ovenstående dom og enkens rettigheder, Dommen er en afskrift af ovenstående og med beslutning om at enken kunne sidde på gården i fem år, inden den Peder Dircksen kunne indfri hende og de øvrige arvinger.
DOM (pag. 105a) Kirkeskriveren havde stævnet en række sognemænd, der ikke havde betalt til kirkens omstøbning – enten det beløb de havde lovet eller det beløb, som de var blevet pålagt. En liste fra magister Søren Skade opremsede flere sognebeboere. Herredsfogeden dømte de tre som ikke havde betalt: 3. Wefst Pedersen 4 sld. 1. vornedgaard Jørgen Jørgensen og udbygger Laurids Hansen 1 mark. De øvrige havde betalt hvad de skulle efter listen, som blev offentliggjort på kirkestævnet.
26. september 1704 pag. 105b
Amtskriverens fuldmægtig Mads Wolsen gjorde 2. lovbydelse på den 33. gård i Rutsker sogn.
Esper Ibsen af Nyker opbød for tredje gang hans myndling Jep Lauritsens løsøregods, som han havde arvet efter sin sal. fader Laurids Ibsen. Han efterlyste nogen, der kunne tilforhandle ditte gods for rede penge. Han fik derefter et tingsvidne på, at ingen ville overtage godset.
Mads Madsen af Rønne ved sin broder Hans Madsen stævnte Peder Dircksen i Rutsker for gæld på 1 mark og 12 skilling. Peder Dircksen var ikke mødt.
Carl Aagesen af Rutsker læste et skøde på den 42. gård i Rutsker, som Morten Davidsen havde udstedt.
Laurids Jørgen af Rønne – konstabel i Dilebens kompagni – på vegne af støkkaptajn stævnte holtsførsten Hans Christensen for ubekvem og ube… trusselsord mod støkkaptajn Hans Anders Dileben i Almindingen den 19. september. Hans Christensen var til stede og satte spørgsmålstegn ved Laurids Jørgensen havde myndighed, at handle på sin støkkaptajns vegne og at han i det mindste burde fremlægge sin fuldmagt.. Laurids Jørgensen fremviste sin fuldmagt på 24 skillings papir af dato 26. september 1704. Desuden viste han et tingsvidne fra Svaneke byting den 18. juli 1704 og et tingsvidne fra Rønne byting den 12. august 1704. Holtsførsten var optaget de næste 14 dage, men ville herefter svare på anklagen.
Hans Wallentinsen af Klemensker sagsøgte Hans Olsen for hestebytteri. Han havde været utilfreds med at hesten, han havde byttet sig til af Hans Valentinsen, var tre år ældre end han havde fået at vide. Hans Valentin havde nægtet det, men ikke desto mindre havde Hans Olsen taget sin hest tilbage igen. Valentinsen mente, at Hans Olsen havde stjålet hesten og at han ville have Hans Olsen til at bevise sine påstande.
Hans Svendsen af Rutsker ville på næste ting angivet hvilken gæld Laurids møller var skyldig.
Kaptajn Caspar Hendrick Westerwalt indkaldte følgende vidner: Mads Jonsen og Hans Bendixsen af Hasle, Peder Bendsen og hans tjenestedreng Hans Hansen Gertner, Hans Jensen i Møllegaarden, Niels Jensen og hans søn Esper Nielsen. Laurids Jensen på Myregaarden i Olsker sogn sammen med sin tjenestedreng Mathis Nielsen.
Mads Jonsen så, medens han gik og mejede, en større hob får i Westerwalt korn. Hans Bendixsen af Hasle bekræftede dette. Peder Bendsen havde set det samme, og tilføjede, at han også havde set 3-4 kalve gå i Westerwalts korn. Hans Jensen fra Møllegaarden havde se Westerwalt og han søn jage svin og grise ud af ageren, dyrene tilhørte Mikkel Monsen. De øvrige vidner bekræftede dette. Westerwalt bedømte skaderne til 4 td. have/sæd eller i alt 10 rigsdalers værdi. Mikkel Monsen forsøgte at så tvivl om skadernes omfang.
Rasmus Finde af Vang fremlagde en attest udstedt af barberen Jens Poulsen Anker den 26. september 1704, efter han havde undersøgt Rasmus Findes søn Hans Jørgens hoved. Margrete Hansdatter var mødt i retten og bød at “at stille Rasmus Finde til freds”. Rasmus Finde ønskede, at der skulle afgives dom i sagen. Herredsfogeden tog sagen i doms.
Formanden Hans Bendsen afsagde sin og sine medsynsmænds dom over degneboligen i Rutsker.
10. oktober 1704
Pag. 108b
Amtskriverens fuldmægtig Mads Wolsen gjorde lovbydelse til slægt og byrd af den 33. gård i Rutsker for tredje gang.
Anders Hansen, som boede på gården mødte og fremviste et pantebrev udstedt af Bendt Hansen i Klemensker dat. 4. juli 1695 på 100 sld. med pant i gården. Amtskriverens fuldmægtig efterlyste kaptajn Niels Nielsen om han ville betale de påløbne skatter og afgifter og derved indfri gården. Men han var ikke mødt og sagen udsat til næste tingdag.
Holtsførsten Hans Christensen mødte og svarede på anklagen fra støkkaptajnen. Støkkaptajnens anklage blev fremført af Laurids Jørgensen. Laurids ville på næste ting redegøre, hvad anklagen nøjagtig gik udpå.
Hans Svendsen i Dynnegaarden i Rutsker stævnede Hans Hansen på den 1. gårds grund i Klemensker for gæld på 3 slettedaler og 2 mark. Hans Hansen mødte ikke.
Mikkel Monsen på Simlegaard ville erstatte den ødelagte sæd, hvis det blev vurderet af upartiske vurderingsmænd.
Hans Svendsen Vester i Rutsker angav sin fordring på Laurs Nielsen Møller. Det beløb sig til to års toldmel af Kuremøllen i Rutsker fra påske 1702 til påske 1704 i alt 5 tønder rugmel eller i alt 10 mark 11 skilling.
Hans Vallentinsen og Hans Olsen af Klemensker angav at de ville føre vidner på næste ting.
17. oktober 1704 Pag. 109b
Kry Anker af Hasle præsenterede et pantebrev på 155 sld. af dato 10. oktober 1704 udgivet af Peder Andersen på den 41 gård i Rutsker. Pantebrevet skulle løbe i 10 år.
Laurids Jørgensen på kaptajn Andreas Dilebens vegne tilrettelagde en skriftlig anklage mod holtsførsen Hans Christensen.
Tor Pedersen af Rutsker stævnede Peder Dircksen på den 20. gård i Rutsker til otte mand opkrævelse angående en eng, som han havde pløjet.
Westerwalt ville have dom i sagen mod Mikkel Monsen. Mikkel Monsen var ikke mødt.
Hans Hansen på den 1. gårds grund i Klemensker blev efterlyst om han havde noget at sige imod Hans Svendsen i Dynnegaarden i Rutskers anklage. Hans Hansen dømmet til at betale. inden 15 dage.
DOM (pag. 110a) mellem Mads Madsen i Rønne og Peder Dircksen i Rutsker. Peder Dircksen blev dømt til at betale1 mark 12 sk. samt omkostninger inden 15 dage
DOM (Pag. 110a) Mellem Rasmus Pedersen Finde i Vang og Margrethe Hansdatter i Vang.Herredsfogeden så ingen mulighed for at frifinde hende, da to lovfaste mænds vidnesbyrd havde bevist, at hun havde kastet sten efter børnene, samt at hun selv havde indrømmet det. Hun blev døbt 9 lod sølv i bøde, samt, for stenhug, ekstra tre lod sølv. Hun skulle betale udgiften på 3 slettedaler for barberens behandling og sagens omkostninger.
24. oktober 1704 Pag. 110b
Amtskriverens fuldmægtig Mads Wolsen stævnede Anders Hansen på den 33. gård i Rutsker for at miste gården fordi han ikke kunne – eller nogen i hans slægt ville – betale restancerne til kongen. Anders Hansen ville føre sit forsvar på næste ting.
Holtsførsten Hans Christensen fremlagde sit skriftlige indlæg mod anklagerne fra støkkaptajnen. Laurids Jørgen konstabel bad om udskrift af indlægget.
Thor Pedersen af Rutsker stævnede Peder Dircksen i Rutsker ang. rende og markstenes udførelse på Thor Pedersens eng kaldet Røehosse [Bornholms stednavne: en eng vest for 20. gård Bagergaard]. Han vil have sandemændenen til at sætte skelstenene korrekt og vurdere hvor meget afgrøde som Thor Pedersen har mistet, siden fisket 1703 og hvor meget der var ødelagt for ved oppløjningen. Endvidere ville Thor Pedersen have vurderet den ulovlige skovhugst, som Peder Dircksen havde bedrevet. Mons Jensen på Habedam blev formand for de otte mænd, der skulle dømme i markskelssagen. De skulle møde på åstedet den 30. oktober kl 9.
Herredsfogeden optag sagen mellem Hans Valentinsen og Hans Olsen i Klemensker.
31. oktober 1704 Pag. 112a
Amtskriverens fuldmægtig Mads Wolsen fremlagde en fire mands synsforretning af den 33. gård i Rutsker af dato 9. august 1703, samt de tre gange lovbydelse af gården til slægt og byrd. Anders Hansen fik udsættelse til at komme med modbeviser senest på næste ting, hvorefter sagen vil gå til doms.
Moureds Marckman af Rønne stævnede Else sal. Jørgen Joensen, Klemensker med hendes lauværge (Peder Hansen) at høre landstingsdommen den 27. juni 1703 oplæst. Landstingsdommen havde slået fast, at hun havde værdier, som var blevet registreret i borgmester Oluf Svendsens stervbo.
Laurids Jørgensen mødte på støkkaptajn Delebens vegne og erklærede, at han ikke mente, at han behøvede at svare på Holtsførstens indlæg, da det byggede på “egne indbildninger og vrange indvendinger”. Mads Wolsen agerede på Hans Christensens vegne og bad om udsættelse af sagen.
7. november 1704 Pag. 113a
Anders Hansen fremlagde sit skriftlige indlæg i sagen, hvor amtskriveren vil sætte ham ud af gården på grund af manglende betaling af skatter. Gården stod for at blive overtaget som kongelig fæstegaard. Herredsfogeden vil tage sagen til doms.
Peder Hansen af Klemensker som nu har Else sal. Jørgen Joensen til ægte i rettelagde en skriftlig redegørelse mod Maurids Markmand af Rønne. Han fremlagde desuden et skiftebrev udgivet efter sin sal. formand løjtnant Jørgen Joensen fra den 8 marts 1702. Maurits Markmand havde ikke kunnet kommet, men havde allerede meddelt, at han vill svare på næste ting.
Wefst Pedersen på sin svigersøn Thor Pedersens vegne, ville have alle vidnerne på åstedet – engen “Røhosse” [Røehozza] – skulle bekræfte deres vidnesbyrd på tinget. Herredsfogeden kunne ikke nægte dette, men svarede at det var meget omstændigt, da begge parter havde ført mange vidner. Formanden Mons Jensen fortalte, at der allerede var forfattet en redegørelse, som ville blive forelagt på næste ting. Han mente dog at vidnesbyrd skulle vedstås med ed på tinget.
Holtsførsten Hans Christensen blev på råbt om han havde noget at sige til anklagen fra Støkkaptajnen Andreas Dileben. Holtsførsten var ikke mødt.
Dom (pag. 113b) afsagt mellem Westerwalt og Mikkel Monsen på Simlegaard i Klemensker. Mikkel Monsen havde ikke nægtet, at noget af hans kvæg var løse og havde beskadiget Westerwalts havresæd, men han havde nægtet, at skaden var så stor som Westerwalt havde angivet. Herredsfogeden mente, at Westerwalt ikke havde ladet skaden lovligt vurdere, men at han hvde ladet kornet meje og føre det bort. Derfor kunne der ikke dømmes en erstatning. Men Mikkel Monsen var årsag til sagen og måtte derfor betale sagens omkostninger inden 15 dage.
Dom (pag. 114a) Dom afsagt mellem Hans Vallentinsen og udbygger Hans Olsen begge fra Klemensker, som lød på voldog tyveri. Herredsfogeden kunne ikke følge Hans Vallentins anklage og han havde ikke – som lovet – fremlagt en skriftlig redegørelse og beviser, så herredsfogeden frikendte Hans Olsen og pålagde Hans Vallentinsen at trække sine alvorlige anklager tilbage.
14. november 1704 Pag. 114a
Kongenlig forordning om krybstykker straf, 10. okotber 1704.
Kgl. forbud mod hvervning af soldater og bådsfolk i Danmark og Norge uden kgl. tilladelse.
Kgl. forordning om jagt i kornmarker i Danmark skal forlænges ud over den 1. juli til ?.
Peder Hansen i Nyker på egen og hustrumoder Kirstine afgangne Mons Nielsens af Rutsker, som han er lauværge for, samt på vegne af hustrus søster Giertrud Monsdatter stævnede Niels Rasmussen af Aaker sogn, som er i ægteskab med sal. mons Nielsdatters Karen Monsdatter, samt korporal Jørgen Giødick af Nylars som er i ægteskab med sal. Mons Nielsens, som er sal. Niels Monsens efterladte enke Kirsten Jensdatter, som har efterladt sig en søn ved navn Jens Nielsen. Alle til samfrænders opkrævelse af den 3. gård Kaasby i Rutsker. Gården er helt brøstfældigt og behøver reparation. Enken er gammel og skrøbelig og den sal. mands (ældste) datter Giertrud Monsdatter er “dum og døv”. Hun og enken behøver at have “hjem” på livstid på gården og at dette skal observeres, når sæderetten skal angives, således “som det forsvarligt gives”. Jørgen Giødick var ikke mødt. Peder Hansen på den 62, gård blev formand for de otte mænd, der skulle syne gården og dømme hvem, der har sæderetten.
Dom afsagt mellem amtskriveren og Anders Hansen i Rutsker.
Sagen mellem Maurids Markman i sagen mod enken Else sal. Jørgen Jonsen, fortalte at hendes sal. fader Claus Hartvig på Begegaard (Baggegaard) havde arvet efter borgmester Oluf Svendsen 900 daler, som skiftebrevet viser. Else eller hendes nuværende mand drages til ansvar .
Maurids Markman ville have belyst Claus Hartvigs skifte, for at se hvad der var arvet efter sal. Oluf Svendsen og somer gået i arv til datteren Else sal. Jørgen Joensen. Elses tidligere lauværge Claus Terkelsen havde skrevet en kvittering – [sagen er ret kompliceret og ikke forstået, andet end at Else havde fået et forudbetalt beløb, som var højere end det hun burde have fået]. Else nuværende mand Peder Hansen bad om udskrift, som han skulle bruge på næste ting, hvor han ville svare skriftligt på fordringen.
Formanden Mons Jensen i sagen om grænsestridighederne mellem den 20. og 21. gård i Rutsker, bad om at Thor Pedersen førte sine vidner i retten, således, at de kunne bekræfte deres vidnesbyrd, som de havde givet på åstedet. Peder Dircksen tilbød stadig at gøre sin ed på, at han aldrig havde pløjet skelstenene op. Der var fundet 4-5 markstene, som endnu lå urørte, men at andre var forsvundet. Vidnerne havde ses markstenene, men der var usikkerhed om de var de korrekte, eller om de var nylagte. Thor Pedersen ville komme med en skriftlig redegørelse på næste tinhg.
Dom (pag. 117a) Amtskriveren og Anders Hansen på den 33. gård i Rutsker. Kongen havde 49 slettedaler til gode i gården. Anders Hansen havde et pantebrev på 100 slettedaler i gården. Ingen af slægtningene havde gjort krav på gården og gælden. Selv ikke Anders Hansen havde tilbudt sig at betale. Herredsfogeden erklærede, at Anderes Hansen havde 15 dage til at betale ialt 65 daler 2 mark 5 sk. Hvis ikke ville gården overgå til kongens ejendom.
21. november 1704 Pag. 117a.
Herredsfogeden gav Peder Hansen en sidste chance til at komme med indlæg i sagen mellem Else sal. Jørgen Joensen og Maurids Markman. Derefter ville sagen gå til doms.
Peder Kofoed af Nyker stævnede sin moder Maren sal. Hans Kofoed på Ladegaarden i Klemensker, desuden var følgende stævnet i sagen: Jørgen Jørgensen i Risby på sin hustru Margrethe Hansdatters vegne, Claus Kofod i Rønne, Oluf Kofoed i Vestermarie, Jørgen Svendsen af Nyker på sin myndling Matthis Kofoeds vegne, Tobias Henningsen (?) af Aaker sogn på sin myndling Jørgen Kofoeds vegne, Henning Kiøller i Olsker på sin myndling Jens Kofoeds vegne, samt panthaveren i Svaneke Mads Kofoed og Hans Larsen på Ladegaarden i Klemensker – alle til otte mands og opkrævelse af Ladegaarden den 50. gård i Klemensker. Ud over at vurdere bygningerne og alt tilliggende, skal de otte mand vurdere hvem der har sæde og adgangsret. Formand for de otte mand blev Anders Hansen på Kirsegaarden. De skulle møde på gården den 29. november 1704.
Holtsførsten Hans Christensen mødte og angav, at der på Ladegården 50. gårds skov var hugget træer ulovligt. På jægermesterens vegne bad han om at disse træer skulle vurderes særskilt.
Wefst Pedersen på Thor Pedersens vegne fremlagde sit skriftlige indlæg i skelstene sagen i mellem den 20. og 21 gård i Rutsker.
Peder Hansen på den 26. gård vedstod sit vidnesbyrd ang. den 20. gård agre.
Laurids Lauridsen i Klemensker efterlyste en bortkommen stud.
DOM (Pag. 119a) Mellem støkkaptajn Andreas Dileben og holtsførsten Hans Christensen ang. nogle ubekvemme ord den 23. juni i Almindingen. Ordene faldt da holtsførsten havde afsløret Dileben med at han med sin hund havde taget en hare. Holtsførsten havde sagt: At djævlen skulle brække hans hals, hvis han igen jagede i kongens vildbane med sine hunde. Støkkaptajnen fandt disse ord grove og uforskammede. Støkkaptajnen mente, at Hans Christensen burde miste sit embede, eller i det mindste idømmes mulkt til Nexø Hospital. Herredsfogeden kunne ikke se at ordene mod Dileben var ærekrænkende og da hunde i kongens vildbane var forbudt, så var der ingen anledning til at dømme Holtsførste i sagen.
28. november 1704 Pag. 119b
Maurids Markmand af Rønne efterlyste Peder Hansens redegørelse i sag. Han var ikke mødt. Herredsfogeden optog sagen til doms.
Anders Christensen af Klemensker, der er formand for synsforretningen af den 3. gård i Rutsker, efterlyste oplysninger om meninger om gården.
Peder Hansen af Nyker på egen og sin hustrumoder Kirstine Mons Nielsens vegne fremlagde skriftlig redegørelse til brug for de otte mand, der skal afgive kendelse om gården.
Wefst Pedersen på Thor Pedersens vegne svarede på Peder Dircksens påstandende. Peder Hansens udsagn om engen tilhørte den 20. gård var en af de stridspunkter, der blev diskuteret. Da ingen af parterne havde mere at indvende i sagen, blev sagen taget til doms.
Christen Rasmussen af Rutsker fremlagde ved sin søn Peder Christensen et skøn og vurdering´af huse og bygninger dat. 26. maj 1704 – et skøn som blev vedstået af de fire mand.
Amtskriveren meddelte, at den 33. gård i Rutsker 1704 den 1. december på amtsgården skal bortfæstet til den der vil give det højeste bud på indfæstningen og svare den fulde landgilde.
5. december 1704 Pag. 120b
Byskriver i Rønne og herredsskriver i Vester herred Mads Pedersen Viborg stævnede amtskriver Hans Hendrich Schoor, såvel som Willem Jacobsen i Rønne som fuldmægtig for Jens Hansen Schou, Hans Schou, og Hans Andersen Smed fra Rønne som er værge for Anne Hansdatter, samt Esper Andersen i Rø sogn, som har Karen Hansdatter Skov til ægte, samt Anne sal. Hans Olsen Skov med sin lauværge Jep Hansen og Ole Andersen som nu bor på den 18. gård i Rø sogn. Hensigten med stævningen var at få gennemført en synforretning, såkaldt “ottemands opkrævelse”, på den 18. gård i Rø sogn. Sagen er startet efter at arvinger havde klaget over skiftet og den rette betaling til arvingerne. Endvidere skulle vurderings og synmændene være opmærksom på, hvor mange ege, aske og andre træer, der er fældet siden Hans Olsens død. Kreditorerne var allerede tillagt værdier efter skiftet og ønskede ikke at vurderingen skulle ændres, enken Anne ville heller ikke ændre vurdering. Herredsfogeden mente, at Mads Pedersen Viborg var i sin gode ret til at lade gården vurdere. Formand for de otte mand blev Mikkel Monsen fra Klemensker. De otte mand skulle møde på gården den 13. december kl. 10 slet.
Niels Rasmussen i Aaker sogn på sin myndling Jens Nielsen irettelagde sit skriftlige indlæg til de otte mand, der skulle vurdere den 3. gaard i Rutsker.
12. december 1704 Pag. 122a
Mons Jørgensen af Rø sogn lod læse et til ham af Hans Pedersen, på den 38. gård i Aaker sogn, udgivne pantebrev på 60 sld. Som brugelig pant fik Mons Jørgensen overdraget den 6 vornedgaard kaldet Lindholm i 18 år fra midfaste 1705 at regne.
Anders Hansen, som er formand for synsmændene, der skulle syne den 50. gård Ladegaard i Klemensker, efterlyste indlæg i sagen. Peder Kofoed lovede at komme med skriftligt indlæg til næste ting.
Mads Kofoed Poulsen af Svaneke ved sin fremsatte missive af 10. december foregav at have lovligt tinglyst pantebrev udstedt af Hans Larsen Trompeter. Hans Larsen ville ikke være ved, at han skyldte Mads Kofoed penge. Mads Kofoed opsiger nu pantet til indfrielse (?).
Peder Hansen af Klemensker formand for den 3. gård i Rutsker efterlyste breve og dokumenter. Ingen var mødt.
19. december 1704 Pag. 122b
Læst kongens plakat om højesterets afholdelse i 1705.
Dom afsagt i sagen mellem Maurids Markmand i Rønne og Else sal. Jørgen Joensen i Klemensker – skal indføres i tingbogen.
Niels Rasmussen af Aaker sogn stævnede Jens Ibsen af Rønne, Jens Mattissen af Rønne, Oluf Knudsen af Nyker, Kirsten sal. Mons Nielsen af Rutsker med sin lauværge, og Jørgen Jørgensen tjenende fornævnte Kirsten sal. Mons Nielsen. De indstævnede skal afhøres for at klarlægge, hvad der er sagt om sæderetten til den 3. gård i Rutsker, specielt om de ord der er blevet sagt mellem enken Kirsten og Niels Rasmussen. Mikkel Madsen fra Rutsker var sendt til Aaker for at bede Niels Rasmussen at komme til Mons Nielsen i Rutsker medbringende 20 daler. Niels Rasmussen havde med sig 2 tønder sædehavre og 2 tønder sædebyg den 14. februar 1698, samt året efter den 20. februar 1699 med yderlig korn og penge. I alt en værdi af 41 slettedaler 1 mark. For hjælpen var Niels Rasmussen blevet lovet at overtage den 3. gård i Rutsker. Niels Rasmussen var Mons Nielsen, Kaasbys dattermand. Vidnerne bekræftede, at Mons Nielsen havde udset Niels Rasmussen til at overtage gården. Niels Rasmussen lovede, at han ville passe og klæde den gamle enke Kirsten sal. Mons Nielsen.
Laurids Nielsen Gomløs i Hasle stævnede Esper Madsen på den 10. gård i Klemensker for 5 dalers penge i gårdleje, som han skyldte Giertrud Lars Pedersen. Esper Madsen var ikke mødt.
Peder Kofoed af Nyker sogn afgav sit skriftlige vidnesbyrd til de otte mand ang. Ladegaarden i Klemensker. De otte mand skulle på næste ting havde de sidste indlæg, således at de kunne afgive deres dom.
DOM (pag. 124b) Mellem Maurids Markmand og Else sal. Jørgen Jonsen i Klemensker ang. en arv efter borgmester Oluf Svendsen i Rønne. En landstingsdom af dato 27. juni 1703 havde dømt Markman til selv at søge at inddrive en rest af arven, der tilhørte ham. Uenigheden var opstået i delingen af en tegllænge og et lynghus i Hans Hjorts ejendom i Rønne. Herredsfogden mente ikke at enken var fordelt, da hun havde fået tildelt 50 sld til sin begravelse, hvilket “ikke var billigt”. Dommeren gik altså imod enken og dømte hende til at betale en ringe sum 1 daler 3 mark 9 skilling til Markmand og så sagens omkostninger.
9. januar 1705 Pag. 125a
Mads Pedersen Viborg var utålmodig med synsforretningen af den 18. gård i Rø sogn. Formanden Mikkel Monsen for de otte mand mente, at de kunne føre sagen til ende på næste ting.
Niels Rasmussen fra Aaker sogn leverede et tingsvidne til de otte mænd, der skulle syne den 3. gård i Rutsker sogn. Formanden Peder Hansen oplyste om gården offentlige gæld pr. 2. januar 1703. Hans Giødich fra Nylars fremlagde sin stedsøns indlæg ang. gården i Rutsker.
De otte mands vurdering af en eng – den såkaldte Røhosse i Rutsker – og jord mellem den 20. og 21. gård. Dokumenter og breve blev leveret tilbage. To af sandemændene krævede at Thor Pedersen betalte dem for arbejdet.
Oluf Kofoed af Vestermarie sogn irettelagde sit skriftlige indlæg i sagen om den 50. gård i Klemensker. De otte mand annoncerede at næste ting var sidste mulighed for at komme med indlæg.
Laurids Nielsen Gomløs af Hasle havde indkaldt Peder Jørgensen og Laurids Jørgensen til at vidne hvilke løfter Esper Madsen havde givet til Laurids Nielsen på Giertrud Lars Pedersens vegne – netop de 5 slettedaler i husleje. Giertrud boede i et hus ved Klemensker Kirke. I forbindelse med et pantebrev som Esper madsen havde udstedt til Laurids Nielsen, var der indgået en aftale om at der skulle betales 5 sld. til Giertrud, hvilket blev bekræftet at de to vidner. Esper Madsen ville svare skriftligt på næste ting.
DOM (pag. 126b) i stridem om engen “Røhossa” og jord mellem 20. og 21. gård i Rutsker sogn og mellem Thor Pedersen og Peder Dircksen. [sagen gennemskrives med opmålinger på danske og sjællandske alen, skelstene og jordigers placering,samt gennemgang af hvem der havde dyrket arealet i gennem de sidste årtier. Herredsfogeden dømte Peder Dircksen at betale for 24 skæpper rug som han havde sået op høstet på det område, som må tilhøre Thor Pedersen. Formanden Peder Hansen havde fastsat skelstene, som herredsfogeden nu godkendte og da det var Dircksen, der havde oppløjet skelstenen, var det også ham, der skulle betale sagens omkostninger.
DOM (pag. 127b) dom i samme sag om “furer og stenrender”, som var mellem den 20. og 21. gård. Peder Hansen havde på åstedet udpeget hvor de engang havde ligget, Men da renderne og stenen ikke var til nogen nytte, så sluttede retten ved blot at konstatere hvor de havde været.
16. januar 1705 Pag. 128a
Jens Andersen præsenterede en kvittering på 100 slettedaler + renter 4 mark 8 sk. Penge som han havde betalt sal. Peder Monsens børn. Det var Mikkel, Hans, Anders, Jens, Mons monsen, samt Gregers Ibsen. Jens Andersen boede på den 9. gård (Østre Bedegadegaard) i Klemensker. Han havde giftet sig med enken efter Peder Monsen.
Hans Mortensen i Klemensker fremlagde en kaldskvittering på 36 sld 1 mark 7 3/11 skilling udstedt af hans brodersøn Jens Andersen på den 9. gård i Klemensker. Pengene var jordepenge efter en skriftlig forening af dato 28. januar 1698 vedr. den 20. gård i Pedersker sogn. Pengene er et såkaldte afkald på gården.
Niels Rasmussen af Aaker sogn aflagde et skriftligt indlæg ang. den 3. gård i Rutsker. Formanden Peder Hansen tog sagen til doms.
Jep Hansen fra Østerlars på enken Anne sal. Hans Olsens vegne (Rø sogn) fremlagde et skriftligt indlæg om den 18. gård i Rø. Oluf Andersen fra Rø fremlagde nogle dokumenter og et skriftligt indlæg om gården. Næste ting ville være sidste frist til indlæg om gården. Mads Pedersen af Rønne synes at sagen gik for langsomt, men at han aligevel vill svare på nogle indlæg på næste ting.
Claus Kofod af Rønne i rettelagde sit skriftlige indlæg vedr. den 50. gård i Klemensker. Hans Larsen Trompeter, som boede på den 50. gård fremlagde til oplysning fremlagde et skøde udstedt af tidl. kommandant og amtmand over Bornholm Hans von Løvenhielm udgivet til Hans Kofoed Olsen den 13. november 1670. Han fremlagde desuden et pantebrev udgivet af Maren sal. Hans Kofoed Olsen til hendes dattermand Hans Lauridsen Trompeter den 3. maj 1695 lydende på 600 slettedaler, hvilken kapital Hans Larsen havde den 50. gård i 18 år som underpant. Pantebrevet var tinglyst på Nørre Herred den 2. november 1695. Han fremlagde desuden kontrakt mellem ham og hans hustrus moder Maren sal. Hans Kofoed af dato 4. september 1699. Claus Kofoed ville havde Hans Larsen til at fortælle om han havde betalt de 112 slettedaler som han skulle efter pantebrevets bestemmelser.
23. januar 1705 Pag. 129a
Laurids Gomlæs af Hasle efterlyste Espen Madsen i sagen om gårdleje. Men han var ikke mødt. Sagen gik til doms.
Claus Kofoed af Rønne fremlagde på sin moders vegne et skriftligt indlæg om den 50. gård i Klemensker. Hans Larsen ville svare på næste ting.
Mads Pedersen Viborg rykkede for opkrævelsens afslutning af den 8. gaard i Rø sogn. Formanden forventede afslutning på næste ting – hvorefter der skulle afgives dom.
30. januar 1705 Pag. 129b
Dom afsagt mellem Laurids Gomløs og Esper Madsen i Klemensker.
Mads Pedersen af Rønne svarede på Oluf Andersens indlæg om den 18. gård i Rø sogn. Han efterlyste også arvingernes stillingtagen til ejendommens gæld. Ingen af arvingerne var til stede. Sagen optages til doms.
Mads Nielsen af Sandvig stævnede Jens Andersen, der boede på den 9. gård i Klemensker, kaldet Bedegade. Han ville have at Jens Andersen og hustru Johanne Monsdatters mødte og fremviste sin adkomst og dokumenter. Samtidigt indkaldtes Laurids hansen på Bjørnegaard i Klemensker om “alt det handleri” som han havde ført med sal. Peder Monsen om den 9. gård. Mogens Clausen havde amtmandens tilladelse at føre Mads Nielsens sag på tinget. Jens Andersen lovede at tilrettelægge sin adkomst til den 9. gård – skriftligt. Mogens Clausen indkaldte flere vidner: Mogens Olsen i Olsker, jens Hansen i Rutsker og Gertrud Laurids Pedersen i Klemensker. Mogens Olsen fra Olsker fortalte at for “nogle og firsindstyve” år siden beboede og ejedes den 9. gård af Peder Andersen. Peder Andersens søn Hans Pedersen var fader til Mads Nielsens moder Karen Hansdatter. Hans Pedersen havde tre brødre Anders, Mads og Jørgen Pederssønner. Jørgen Pedersen beboede den 9. gård efter sin fader. Denne Jørgen Pedersen havde til ægte (i sidste ægteskab) Birgitte Hansdatter, men de havde ingen børn sammen. I sit første ægteskab med Anne havde Jørgen Pedersen 2 sønner men som er døde. Dernæst blev Jens Hansen afhørt og han kunne bekræfte Mogens Olsens vidnesbyrd. Dog kendte han intet til Jørgen Pedersens første ægteskab og hans to sønner.
Formanden Anders Hansen for den 50. gård i Klemensker efterlyste for sidste gang oplysninger om gården. Hans Larsen fremlagde sit skriftlige indlæg og mening. Han bad om udsættelse af sagen, da han ville have mænd udenfor herredet afhørt. Hvilket blev ham tilladt.
DOM (pag. 131a) sagen mellem Laurids Nielsen Gomløs af Hasle og Esper Madsen. Angående betaling af husleje til Giertrud Laurs Peders (nogle steder kaldet Giertrud Brandshans) i Klemensker sogn. Lejen var aftalt i en kontrakt fra 7/9 1703 angående beboelse på den 10. gård. Herredsfogeden kunne ikke se andet end at Esper Madsen skulle betale straks og dermed også sagsomkostningerne.
6. februar 1705 Pag 131a
Hans Monsen af Klemensker mødte som værge for Valborg datter efter sal. Morten Jacobsens datter. Han udbød en del løsøregods og nogen ville overtage det for rede penge (Genstandene opremses)
Jens Andersen på den 9. gård i Klemensker fremlagde et skriftligt indlæg om gården. Han fremlagde desuden et skøde fra 5. juli 1695 udgivet af Laurids Hansen (Bjørnegaard) til sal. Peder Monsen, som er læst på tinget for “alle og enhver mands paatale”. Mogens Clausen bad nu Laurids Hansen at fremlægge hvilket hjemmel han havde på den 9. gård. Endvidere ville han se skødet fra 1695, som han mente ikke var gyldigt, da den ikke indholdt nogen sum for gården.
Kaptajn Casper Hendrick Westerwalt mødte og vedstod, at hans fader Major Westerwalt havde solgt den 9. gård i Bedegaden til Laurids Hansen. Majoren havde købt gården og sæderetten af Mads Pedersen nu boende på Leensgaards grund. Mogens Clausen mente, at Westerwalt godvillige udsagn uden stævnemål, ikke kan bruges i retten, da der er ingen bevis herfor. Kaptajn Westerwalt svarede, at Laurids Hansen havde betalt penge for den 9. gård den 12. juli 1679. Disse penge blev brugt til at købe Bjørnegaards møllen for. Major Westerwalt havde købt den 9. gård af Mads Pedersen som boede på Kobbegaard og som nu bor på Lensgaards grund.
Jens Andersen fremlagde hans formand Peder Madsens skifte fra den 15. januar 1704.
Sander Nielsen af Østerlars kom på sin hustrufader Mads Pedersens vegne og berettede, at han mener at en person ved navn Mads Nielsen, havde indstævnet Jens Andersen til at bevise sin adkomst til den 9. gård. Denne sag burde undersøges inden man kunne gå videre med sagen. Mogens Clausen mente at sagen udviklede sig med vidtløftigheder og at han ville have tid til at stævne Westerwalt til tinget og derved have klarhed på gården tidligere ejerskab.
13. februar 1705 Pag. 132b
Amtskriverens fuldmægtig Mads Wolsen annoncerede at på mandag den 16. februar vil på amtstuen den 44. gård i Rutsker tilbydes den højstbydene. Gården var hidtil blevet drevet af Jens Kieldsen i Hasle.
Amtskriverens fuldmægtig stævnede Anders Haagensen og Ellen Nielsdatterfor for begåede lejermål. Kaptajn Westerwalt mødte for retten og angav at Anders Haagensen er soldat i hans kompagni og han ville svare for ham på næste ting. Ellen Nielsdatter mødte ikke.
Endvidere stævnte amtskriverens fuldmægtig Thor Jensen og Anne Hansdatter fra Rutsker for begået lejermål. Westerwalt angav at Thor Jensen også var soldat og han ville svare på næste ting. Anne mødte ikke.
Mads Wolsen stævnede desuden Margret Hansdatter i Vang for lejermål og har at sige, hvem der er barnefader til sit uægte barn.
Margrete mødte og fortalte, at hun for sognepræsten havde angivet en mand ved navn Bastian, som hun ellers ikke kendte. Mads Wolsen ville have hende dømt efter loven for begået lejermål. Herredsfogeden dømte Margrete en lejermålsbøde på 12 lod sølv eller 6 rigsdaler inden 15 dage.
Hans Lauridsen Trompeter på den 50. gård stævnede Oluf Kofoed af Vestermarie sogn, Peder Kofoed af Nyker sogn, Claus Kofoed af Rønne alle til vidnesbyrd om deres benægtelser vedr. breve og dokumenter som han og hans hustrus moder Maren sal. Hans Kofoed Olsen. Desuden var Jørgen Jørgensen i Risby indkaldt som vidne, ligesom Peder Bendsen og Hans Jensen.
Niels Bendsen fortalte, at han var stokkemand i Nørre herredsting den 2. november 1695, da Hans Larsen læste et pantebrev udgivet af Maren sal. Hans Kofoed. Maren havde selv været i retten og havde vedstodet gyldigheden af brevet. Pantet lød på 600 slettedaler. Senere havde Claus Kofoed spurgt sin moder om dette pantebrevs eksistens, hvilket hun havde benægtet. Peder Bendsen fremstod for retten og fortalte om en kontrakt fra den 4. september 1699, som Maren sal. Hans Kofoed havde vist ham. Peder Bendsen havde på Møllegarden ved Hoglebjerg læst denne kontrakt for hende “tydeligt ord for ord”. Desuden var der en kvittering på 127 sld. for hendes løsøregods, som Hans Larsen havde indløst for hende. Peder bendsen og Hans Jensen havde underskrevet dokumenterne som vitterlighed. Hans Jensen Hoglebjerg fremstod og bekræftede Peder Bendsens beretning. Claus Kofoed spurgte Maren sal. Hans Kofoed om hun ville vedkende denne kontrakt og kvittering. Hun sagde nej og mente, at kontrakt og kvittering er falske. Claus Kofoed fremlagde et dokument fra 2. november 1695 fra Hans Larsen til Maren.
Mikkel Monsen boende på Simlegaard i Klemensker, som var formand for de otte mand, der skulle syne den 18. gård i Rø sogn, afgav sin dom og forretning. Dokumenterne blev leveret tilbage til de retmæssige ejere. Det blev slået fast at Ole Andersen, som boede på gården, ikke måtte hugge i skoven, så fremt han skulle undgå tiltale mod skkovforordningen.
Peder Hansen af Klemensker som var formand for de otte mand, afgav dom og forretning over den 3. gård Kaasby i Rutsker.
Mogens Clausen, på Mads Nielsens vegne, ville have at Jens Andersen på den 9. gård skulle fremvise den kvittering, som viste, at han skulle have betalt sine stedbørn – arvingerne efter Peder Monsen – deres retmæssige arv. Mogens Clausen ville have at Laurids Hansen på Bjørnegaard, skulle fremlægge alle sine dokumenter og specielt forklare sit købebrev udgivet af Peder Monsen. Efter opfordring af Jens Andersen fortalte Laurids Hansen, at han havde købt gården af major Westerwalt. De øvrige dokumenter kendte han ikke, men kun hørt at Major Westerwalt havde købt af Mads Pedersen, som dengang boede på Kobbegaard i Østerlars. Laurids Hansen sagde, at hans købebrev var på stemplet papir, med vidner og var læst på Nørrre herreds ting. Det ville man kunne se, når han fremviste det på næste ting. Mogens Clausen mente ikke, at kaptajn Westerwalt kunne have haft indsigt i sin sal. faders dispositioner og at sagen kunne være løs snak. Laurids Hansen var vederhæftig og Mogens Clausen ville søge hans dokumenter. Han var bekendt med, at Laurids Hansen søgte på samme måde at handle med den 58. gård i Nyker.
Otte mands forretning (pag. 135b) på den 18. gård i Rø sogn. Gårdens huse med skov og mark for blev taxeret for 260 slettedaler, men efter skiftet skulle have en værdi på 360 sld. Derfor havde Mads Pedersen Viborg ikke fået dækket sit udlæg i ejendommen, som han nu ville kræve af arvingerne efter Hans Olsen Skov. Sagen drejede sig om at arvingerne ville vedgå gælden. Hvilket de ikke ville svare på. De otte mænd kunne ikke andet end at tildømme den 18. gård til Mads Pedersen Viborg med alt tilliggende. De overskydende værdi skulle Mads Pedersen så udrede til arvingerne og andre kreditorer (i alt 200 slettedaler). Med hensyn til den skade som skoven har lidt efter Hans Olsens død, måtte Mads Pedersen søge rettens vej at få erstattet.
Dom (pag. 136b) ottemands forretning på den 3. gård Kaasby i Rutsker. I alt blev gård, jord, skov og herlighed vurderet til 283 daler. Først fratrækkes salær til de otte mand 6 daler, for stemmelpapir og skriverpenge 6 daler, dernæst tildømmes 15 daler til det elendige mennesker Giertrud Monsdatter, der er Peder Hansens hustru søster. Peder Hansen tager sig af Giertrud, så hun ikke lider nød. Til rest er de 256 daler til deling mellem den efterlevende hustru (128 daler) og børnene. Kirsten Niels Monsens får halvparten 128 daler som tillades at blive stående i gården. Arvingerne i øvrigt var Karen, Boel og Giertrud, samt Niels Mons søn Jens Nielsen. Enken tillades at beholde gården på Livstid. Driften af gården skal ske ved Den ældste datter Karens mand Peder Hansen i Nyker sogn, som sammen med sin hustrumoder (enken) og hustrusøster (Giertrud) skal bo på gården. Jens Nielsen skal have en broderlod 36 daler 2 mark 4 skilling, som skal betales hans værge Niels Rasmussen i Aaker sogn. De otte mand lagde særlig vægt på, at Niels Rasmussen skulle have gjort indsigelse langt tidligere. Ved skiftet underskrev han med fulde bogstaver og dette viste, at han var en mand der både kunne læse og skrive og derfor ikke var en enfoldig mand. De otte mand henstillede til herredsfogeden, at beslutte hvem der skal have sæderetten efter enkens død.
27. februar 1705 Pag. 137b
Hans Monsen i Klemensker faldbød for anden gang sin myndling Valborg Mortensdatters løsøregods.
Hans Lauridsen på den 50. gård i Klemensker fremlagde et skriftligt indlæg for de otte mand. Det samme gjorde Oluf Hansen Kofoed, Peder Kofod og Claus Kofoed. Hans Lauridsen forbeholder sig ret til at retsforfølge “alle blameriske og ulovlige indlæg” mod ham. De otte mand ville herefter afgive dom i sagen.
Kaptajn Westerwalt mødte på vegne af sine to soldater Thor Jensen og Anders Haagensen, som var blevet anklaget for lejermål. Han henholdte sig til forordningen 29. december 1696, hvor soldater under Nationale Kompagnier blev fritaget for bøder og skriftemål den første gang de blev taget for lejermål. Herredsfogeden optog sagen til doms. De øvrige anklagede personer mødte ikke op og herredsfogeden tog også deres sager til doms.
Anders Hansen på den 11. gård i Olsker lod læse et pantebrev på 40 slettedaler udstedt af Mogens Clausen i Sandvig. Som brugelig pant modtog Anders Hansen den 10. gård i Olsker.
For retten fremkom Mogens Clausen af Sandvig ville have, at Jens Andersen på den 9. gård i Klemensker fremlagde sin kvittering på, at han havde betalt sine stedbørns (børn efter Peder Monsen) arveparter. Denne kvittering dateret 13. januar 1705 blev fremlagt tillige med et pantebrev, udgivet til Lars Hansen af Mons Monsen i Klemensker på den 9. gård i Bedegade dat. 3. marts 1683 og 28. Januar 1686. Mogens Clausen på Mads Nielsens vegne svarede, at det var ikke nok at viser Laurids Hansens pantebreve, men han skulle vise købe- og skødebreve, der er tinglyste, samt beviser på, at gården var lovbudt til slægt og byrd og at de var lovligt indkaldt til tinget. Mogens Clausen stævnede Mikkel Monsen på Simlegaard i Klemensker til vidnesbyrd i sagen. Mikkel Monsen var værge til Peder Monsens søn Mons Pedersen, men han var også gift med Major Westerwalts enke. Mogens Clausen ville gerne høre om han kendte til dokumenter fra sin formand, der havde betydning for den 9. gård. Mikkel Monsen oplyste, at der på skiftet efter Peder Monsen blev oplæst et købebrev på den 9. gård, som var tinglyst for 10 år siden. Der var ingen modsigelse mod dette køb. Mikkel Monsen kendte ingen dokumenter der viste salget af den 9. gård til Laurids Hansen på Bjørnegaard.
Jens Madsen af Rønne stævnede Peder Andersen af Rutsker for gæld. Samme Jens Madsen stævnede Jens Monsen på den 29. gård i Rutsker for gæld. Desuden stævnte han N..(?) i Rø sogn for omkostninger og gæld. Alle tre sager skal belyses på næste ting.
6. marts 1705 Pag. 139a
Hans Monsen opbød for tredje gang barnet Walborg Mortensdatter arv af løsøre efter sin sal. fader Morten Jacobsen. Ingen ville modtage godset, hvorefter Hans Monsen fik et tingsvidne herpå.
Hans Jensen på den 60. gård i Klemensker fremlagde en kaldskvittering af 6. marts på 94 sld. udgivet af Jesper Pedersen Munck i Aaker sogn for modtagelse af jordepenge. Endvidere vedstod han et pantebrev på 60 slettedaler udstedt til Herredsfogeden Eskild Nielsen dat. 3. marts 1705.
Laurids Hansen af Klemensker stævnede Mads Nielsen af Sandvig til vidnesbyrd om den 9. gård i Klemensker og eventuelt fremlægge de 12 eller 8 mandsdomme, skiftebreve eller andet om gården. Han stævnede på samme måde Jens Hansen på Jens Mons grund i Rutsker og Mons Olsen i Olsker, Kaptajn Westerwalt i Klemensker og Hans Rømer i Vestermarie, Laurids Rasmussen af Østerlars, Oluf Pedersen og Rasmus Abrahamsen af Hasle, Mons Pedersen, William Nielsen, Sidsele Hansdatter af Klemensker. Alle stævnet for at udsige hvad de vidste om det af Major Westerwalt sluttede køb og indhandling af den 9. gård i Klemensker. Beboeren Jens Andersen på den 9. gård var stævnet til at sige, hvad han vidste om købebrevet mellem Laurids Hansen og Major Westerwalt. Samt salget fra Laurids Hansen til Peder Monsen, der er Jens Andersens formand.
Mads Nielsen fremlagde et i Landstinget tinglyst pantebrev fra den 25. januar 1705. Landsdommer Rasch’s søn Jes Rasch vedstod sin faders underskrift på pantebrevet.
Hans Rømer af Vestermarie sogn vedstod, at han for 27 år siden var hos sin stedfader Hans Hermandsen på den 10. gård i Klemensker – enten 1677 eller 1678 huskede han, at hans fader kom hjem fra Simlegaard og fortalte, at han havde skrevet et købebrev imellem major Westerwalt og Laurids Hansen, der dengang boede på Nørre Kirkebo i Klemensker. Købebrevet lød på den 9. gård i Klemensker kaldet Bedegade. Hans Hermandsen fortalte, at Laurids Hansen skulle betale til Peder Monsen Smed på Risegaarden i Nyker et hundrede og nogle slettedaler. Hans Rømer vidste ikke om gården var blevet lovbudt eller om det blev tinglyst.
Laurids Hansen spurgte Hans Rømer om han vidste, at han havde købt gården og at han havde boet der? Hans Rømer vidste intet herom. Mogens Clausen bad alle om at blive på tinget indtil de var afhørt. Imidlertid skulle Hans Rømer til Rutsker i amtmand Reedts ærinde.
Laurids Rasmussen fra Østerlars fortalte at han for 25-26 år siden tjente major Westerwalt på Simlegaard i 2 år. Medens han var der høstede Westerwalt den 9. gårds enge. Han hørte også i den periode, at Laurids Hansen skulle have købt gården. Han husker ikke, hvem der havde fortalt ham det.
Oluf Pedersen af Hasle fortalte, at for 28 år siden boede hans fader Peder Hansen på den 9. gård. Han boede der i 10-11 år og i de sidste år lejede han gården af Major Westerwalt. Westerwalt havde tilbud Peder Hansen, at han kunne købe gården. Han vidste ikke om Westerwalt havde den som pant eller om han havde udbudt den til lovbydelse. Han vidste fra folk, at det var Laurids Hansen, der købte den og hvor han senere også flyttede hen. Oluf Pedersen huskede at Westerwalt havde tilbudt Peder Hansen gården på Nørregaards eng. Peder Hansen havde afslået tilbuddet. På spørgsmålet om hvornår det skete, svarede Oluf Pedersen, at han kun var et barn, men lige stor nok, så han kunne holde en plov. De flyttede fra gården umiddelbart efter.
Rasmus Abrahamsen af Hasle fortalte, at han for 29 år siden flyttede til den 8. gård. Da boede Peder Hansen på den 9. gård og det var major Westerwalt husbond på gården (ejer). Et år efter flyttede Peder Hansen fra gården og derefter flyttede en gammel mand ind på gården. Han hed Jens Kielbergsen. Han boede der et års tid, hvorefter Laurids Hansen flyttede ind efter at have boet på Nørre Kirkebogaard.
Mons Pedersen var ikke mødt.
Willem Nielsen fra Klemensker fortalte at for ungefær 29 år siden tjente han major Westerwalt på Simblegaard. Da fortalte Major Westerwalt, at han ejede den 9. gård i Bedegade. Han vidste ikke om det var i pant eller om han havde købt gården.
Sidsel Hansdatter blev pålagt at møde på næste ting.
Kaptajn Westerwalt fortalte, at hans fader majoren havde solgt den 9. gård til Laurids Hansen. Mogens Clausen ville have ham til at fremlægge alle dokumenter, som han havde efter sin fader. Kaptajnen sagde, at han intet havde af disse dokumenter, og heller ikke synes at være ansvarlig for faderens handlinger. Han havde fragået arv og gæld ved hans død, hvilket Mogens Clausen ikke troede på. Kaptajn Westerwalt ville svare skriftligt til næste ting.
Mogens Clausen henstillede til Jens Andersen og hans hustru Johanne Monsdatter, at fremlægge alle dokumenter. Jens Andersen kendte ikke til købebreve. Johanne Monsdatter blev pålagt at undersøge hvilke papirer, hun har fra sin tidligere mand Peder Monsen.
13. marts 1705 Pag. 142b
Læst kgl. forordning for søfolket ombord på orlogsflåden.
Peder Andersen af Klemensker lod læse en af Oluf Pedersen af Hasle udstedte kvittering på 8 sld 3 mark 9 sk. Penge som Peder Andersen havde betalt til Oluf i følge en ottemands dom fra nørre herred i 1694 på den 21. gård i Klemensker.
I retten kom følgene kirkebønder: Morten Høj fra Nørre Kirkebogaard i Klemensker, som regnes for 1. vornedgaard og Jørgen Pedersen fra det søndre Kirkebogård (7. vornegaard). Fra Rutsker 6 vornedgaard Hans Jensen og 8. vornedgaard Berild Hansen. Den 5. vornedgaard i Rutsker mødte ikke. Fra Olsker 3. vornedgaard Niels Hansen, den 5. vornedgaard Jens Persen og fra Rø mødte den 9. vorned Morten Larsen på egne og de fraværende 4 vorned i Olsker Jørgen Pedersen, 3 vorned i Rø Jon Mons enke og 4 vorned Jens Larsen af Rø sogn. Disse kirkebønder havde modtaget landsprovst Hendrich Hiortes ordre af dato 20. januar 1705 at kirkeskriveren Anders Pedersen skulle føre deres sag og vidnesbyrd om nogle usædvanlige avlspenge. Kirkeskriveren havde derfor stævnet amtskriver Hans Hendrich Schoor. Amtskriveren havde sendt en skriftlig redegørelse. Kirkebønderne havde ikke andet at gøre end at føre vidner, der kunne huske lang tilbage i tiden. Det var Jep Nielsen af Klemensker der kan mindes 40 år, Laurs Hansen fra Klemensker der mindes 40 år, Hans Pedersen fra Uglehals i Rutsker der kan mindes over 50 år, Wefst Pedersen og Mons Olsen i Olsker mindes 40 år. Ingen af disse vidner kan mindes at Vornedgaardene og kirkebønder havde gjort avls ægter in natura for Hammershus. Vidner kunne fortælle at kirkebogårdene betalte indfæstningsafgift til kirkerne (og ikke til amtskriveren), hvilket blev bekræftet af Wefst Pedersen der havde været kirkeværge i 5 år. Han havde set i gamle kirkeregnskaber, at den 4. vornedgaard i Olsker gav Bond Larsens efterkommer Laur Ødbersen 8 slettedaler til kirken for indstævning til kirkeværgen Jep Monsen. Endvidere gav Nørre Kirkebo, som er den 3. vorned, 1 slettedaler som afståelse. Dernæst blev fremlagt et vidnesbyrd 13. marts 1705 af Hendrich Albertsen og Hartvig Andersen begge af Rø sogn. De var begge gamle bedagede mænd og sengeliggende. Den forrige amtskriver sal. Hans Christensens fæstebrev af dato 7. april 1665 viste at Anders Nielsen havde fæstet et kirkebo i Rutsker som Aage Fendrick fra flyttede [8. vornedgaard Maegaard] Her blev betalt 4 slettedaler som stedsmål til kirken. Da Samme Anders Nielsen afstod gården den 11. februar 1667 til Anders Væbo betaltes endvidere stedsmål til kirkeværgen. Niels Hansen som nu bor i et udhus, boede tidligere på den 3. vorned i Rutsker, afgav ed på, at han havde måttet opgive den 3. vorned gaard på den usædvanlige ægtepenges skyld. Videre blev fremlagt et fæstebrev af dato 1. maj 1675 udgivet af forrige amtskriver Hans Christensen til Jens (?) Pedersen i Nyker (?) sogn på et kirkebo som Ole Pedersen tidligere havde boet på. Jens Pedersen var af armod fraflyttet gården. Kirkeskriveren fremlagde sin kongelig instruktion af 13. januar 1700 og instruktion af oberst og amtmand Voldemar Reedt. Hvilket indhold blev beskrevet.
Laurits Hansen af Klemensker fremstillede to vidner Mons Pedersen og Niels Monsen af Klemensker. De fortalte, at for 28 eller 29 år siden havde Mons Pedersens fader Peder Hansen den 9. gård kaldet Bedegade i Klemensker til leje af major Westerwalt. Westerwalt tilbød Peder Hansen gården til købs og som betaling ville han tage et hesteføl for 18 daler. Peder Hansen synes ikke at ville købe gården. Vidnet vidste, at gården stod øde et år efter at hans fader havde fraflyttet gården, bortset fra at en gammel mand Jens Kielbergsen, der passede gården. Rugen blev høstet og engen mejet af Westerwalt på Simlegaard. Da Peder Hansen flyttede til Præstegaarden i Rutsker, fortalte folk, at nu fik gården en husbonde (Laurids Hansen?). Vidnet vidste ikke om Laurids Hansen havde solgt eller pantsat til Peder Monsen. Han vidste blot at Westerwalt i en periode førte afgrøden til Simlegaard. Niels Monsen fortalte, at for 28 år siden boede Laurits Hansen på Nørre Kirkebogaard i Klemensker, hvorefter han flyttede til Bedegade. Vidnet tjente hos Hans Knudsen på den 11. gård. Han hørte, at Hans Hermandsen i Hans Knudsens stue fortalte, at Laurids Hansen havde købt den 9. gård af major Westerwalt, Hans Hermandsen og Hans Knudsen var tingbude for Klemensker. Mogens Clausen mente ikke at Laurids Hansen havde købt gården, men at fik gården i pant. Peder Monsens købebrev oplyste ingen købesum. Laurids Hansen ville svare skriftligt på næste ting. Herredsfogeden bad parterne at slutte deres vidnesburd, så sagen kunne gå til doms.
Jens Madsen af Rønne søgte at inddrive 3 daler 4 sk. af Steffen Nielsen. Steffen Nielsen var ikke mødt, så han blev dømt til at betale inden 15 dage.
Jens Madsen havde stævnet Peder Andersen i Klingegaarden i Rutsker for gæld 2 mark. Peder Andersen havde meddelt, at han ville svare på næste ting.
20. marts 1705 Pag.145b
Peder Christensen af Rutsker fremlagde et købe og skødebrev dateret 20. marts 1705 på den 15. gård i Rutsker udgivet af Berild Larsen i Knudsker.
Laurids Hansen af Klemensker bad Jens Jensen af Klemensker på sin hustru Sidsel Hansdatters vegne, fremlægge al sin viden om den 9. gård i Klemensker. Hans Hustru havde berettet at for omtrent 27 år siden havde Laurids Hansen købt den 9. gård af major Westerwalt. Holtsførsten Hans Christensen havde hørt fra majoren selv. Et år efter at Laurids Hansen var flyttet til 9. gård til Laurids Hansen havde holtsførsten været på Simlegaard, hvor Westerwalt fortalte, at Laurids Hansen havde købt og rigtig betalt for gården. Holtsførsten vidste intet om skøde og andet om overdragelsen end det som Westerwalt havde fortalt ham. Laurids Hansen ville havde de to kvinder Giertrud Laurs Peders og Ingeborg Peder Nielsens i Klemensker afhørt. Mogens Clausen lovede at deres vidnesbyrd skulle fremlægges på næste ting.
Peder Andersen af Rutsker mødte og forlangte at se Jens Madsens købmandsbog for at han kan se, hvordan hans gæld kunne forklares. Han ville forlange at købmanden afgav ed på at det var sandt, at han skyldte penge.
DOM (146b) mellem amtskriveren og Anders Haagensen fra Rutsker afsagt i sagen om hans lejermål med Ellen Nielsdatter. Anders Haagensen havde påberåbt sig frihed for første gangs begået lejermål, da han var soldat i det nationale kompagni. Men herredsfogeden konstaterede, at den kongelige forordning kun gjaldt for underofficerer og ikke for de gevorbne folk. Han blev defor dømt på linje med de andre: 24 lod sølv eller 12 rigsdaler i bøde.
Herredsfogeden dømte Ellen Nielsdatter i Rutsker lejermål 12 lod sølv eller 6 rdl.
Dom afsagt mellem amtskriveren og Thor Jensen i Rutsker og Anne Hansdatter ligeledes i Rutsker sogn. At han var national soldat fik ingen indflydelse på herredsfogedens dom. Han dømtes 24 lod sølv. Anne Hansdatter dømtes 12 lod sølv.
‘
27. marts 1705 Pag. 147b
Peder Raasmand stævnede Laurids Torsen i Rutsker, der skyldte ham for 1 tønde byg (6 mark) og et par bidselstænger (3 mark), stævningspenge 1 mark – i alt 10 mark. Laurids Torsen var ikke mødt.
Mogens Clausen af Sandvig mødte, som Mads Nielsen værge, angaende den 9. gård i Klemensker fremstillede to beskikkede vidner, nemlig Lorends Pedersen og Morten Hansen fra Sandvig, samt Sander Nielsen og Peder Madsen af Olsker. Først blev Lorens Pettersen af Sandvig afhørt. Han fortalte, at han den 23. januar sammen med Morten Hansen fra Sandvig, var hos Ingebro sal. Peder Nielsens i Klemensker for at høre, hvad hun kunne fortælle om den 9. gård og om slægten. Efter at de havde læst eden op af lovbogen. Hun fortalte, at Peder Andersen boede på den 9. gård, som han ejede. Hans Pedersen var hans søn. Mads Nielsens morfar var Hans Pedersen. Mads Nielsen var altså efter hendes mening den nærmeste i slægten, der havde krav på gården. Vidnesbyrden blev bekræftet af de to beskikkede vidner.
Dernæst fremtrådte Sander Nielsen og Peder Madsen af Østerlars sogn. De fortalte, at de den 26. marts var på besøg hos Mads Pedersen, der boede på Lensgaardsgrunden i Østerlars. Mads Pedersen forklarede at Peder Andersen boede på den 9. gård i Bedegade, som var hans egen gård. Han efterlod sig 4 sønner, der levede da han selv døde. De tre var gifte og boede på andre gårde. Den ældste var Anders Pedersen, nr. 2 var Hans Pedersen, der var Mads Nielsens morfar. Den tredje var Mads Pedersen og den fjerde Jørgen Pedersen. Jørgen Pedersen beboede den 9. gård efter faderens død efter sine søskendes vilje. Mads Pedersen fortalte, at Jørgen kom i gæld for i alt 80 slettedaler. Disse penge lånte han af Hermand Clausen i Rønne, som fik pant i ejendommen. Hans enke kom senere i ægteskab med landsdommer Rask. For ungefær 40 år siden kom den 9. gård i brugelig pant. Mads Pedersen sagde, at gården aldrig blev frasolgt slægten og derfor aldrig lovbudt slægt og byrd. Der findes ingen ejendomsdom.
Mogens Clausen spurgte Laurs Hansen, Jens Andersen og kaptajn Westerwalt blev spurgt om de kunne vedgå dette vidnesbyrd. Westerwalt mente at Mads Pedersens søn (Peder Madsen) og dattermand (Sander Nielsen) må anses som villige vidner. For at udsagnet skulle være lovligt, burde vidnesbyrdet været givet til to upartiske mænd. Mogens Clausen sagde, at manden var syg og sengeliggende og at ingen andre ville kunne gennemføre samtalen. Mogens Clausen ville afhøre to mænd på næste ting, nemlig Peder Hansen fra Klemensker og Mons Olsen i Olsker.
3. april 1705 Pag. 148a
Amtskriver Schoors fuldmægtig Mads Wolsen stævnede Hans Madsen i Stangegaard i Klemensker for lejermål med Karen Knud Kjøllersdatter i Klemensker. Hans Madsen tjente kgl. skovridder Hans Erichsen. Hans Madsen var ikke til stde i retten, men havde meddelt tinget, at han ikke havde haft legemlig omgængelse med Karen. Hvilken påstand Mads Wolsen ville have, at han skulle give sin ed på, at det var sandt. Sognepræsten Sandbergs attest fortalte, at Hans Madsen var blevet udlagt som barnefader af Karen.
Amtskriverens fuldmægtig stævnede Marta Hansdatter på 26 år i Klemensker for at have begået lejermål med en person i Rønne ved navn Peder Bonne. Marta var ikke mødt i retten.
Mads Wolsen på Petter Rosmand af Rønnes vegne satte i rette anklagen mod Laurids Thorsen i Rutsker, at gælden på 10 mark samt omkostningerne til sagen inden 15 dage.
Holtsførsten Hans Christensen stævnede støkkaptajn Andreas Dilleben til tingsvidne, der skulle bruges i Rønne Byting. Sagen drejede sig om hvordan støkkaptajnen hidsede sin hund tag at tage en hare i Almindingen sidste sankt hans aften. Denne ulovlige måde, ville holtsførsten aflægge ed på ikke at have haft kendskab til, som tre vidner i Rønne Ret ellers havde påstået. Holtsførsten fremstod og aflagde korporlig ed på, at han intet vidste før end vidnesbyrdene havde fortalt herom i retten. Herefter fremstod Frans Smidt, kaldet Trompeter, som boende i Knudsker sogn. Han fremlagde en attest fra Landstinget angående hunden som støkkaptajnen havde haft med sig i Almindingen Sankt Hans aften. Hunden var en stor jagthund “eller halftij”, som den kaldes.
Laurids Jørgensen på Støkkaptajnen Dillebens vegne spurgte Frans Smidt om han vidste, at hunde var øvet i jagt og kunne tage en hare hvor og når det skulle være? Frans vidste intet herom.
Dernæst Laurids Hansen, Sandemand i Klemensker, som bekræftede sin afgivne attest til Landstinget. Det var en stor jagthund og “halftig”, mage til dem som øvrigheden tidligere havde brugt som jagthunde. Han så en hare løbe forbi og Dileben råbte til sin hund: “Such, Such”, hvorefer hunden løb efter haren. Da Dilleben kom tilbage til det sted han havde rejst sig fra, og havde haren i hænderne. Hunden kom tilbage i en strikke, som blev holdt af en karl. Laurids Hansen ville ikke bekræfte, at det var samme slags hund som obersten og amtmanden havde.
Dernæst Hans Larsen, som boede i Rutsker. Han bekræftede sit skriftlige vidnesbyrd til landstinget og tilføjede at hunden var en graaagtig hund og havde et halsbånd og var sådan en hund som øvrigheden tidligere her på landet havde ført på jagt efter harer og ræve. Sankt Hans Aften sad vidnet sammen med flere, da han så en hare løbe tæt ved dem mod syd forbi bakken, hvor støkkaptajnen sad med sin hund. Støkkaptajnen rejste sig op og klappede i hænderne og råbte “Suchen, Suchen”. Støkkaptajnen var udenfor hans synsfelt, men da han kom tilbage, så bar han på haren. Holtsførsten fik herefter sit tingsvidne.
[Den grå store jagthund er sandsynligvis en Weimaraner – tysk jagthund, der blev brugt af kongen og aristokratiet fra 1600-tallet og derefter]
Formanden Anders Hansen af Klemensker for de otte mand, der skulle dømme om den 50. gård, afsagde deres forretning og dom. Dokumenter (opremset) blev tilbagegivet.
Mogens Clausen af Sandvig, på Mads Nielsens vegne, stævnede Peder Hansen fra Klemensker for at sige sin sandhed om den 9. gård i Klemensker. Han havde tjent Jørgen Pedersen et års tid inden han døde. Han skulle fortælle om han vidste hvorledes at gården var kommet i brugeligt pant og hvem der i slægten kunne være den retmæssige til at indløse gården igen. Den ældste han kendte var Peder Andersen, der efterlod sig fire sønner, som alle var myndige. Den ældste var Anders Pedersen, dernæst Hans Pedersen, som var Mads Nielsens morfar, den 3. Mads Pedersen, som boede på Kobbegaarden i Østerlars og den 4. var Jørgen Pedersen, som blev på den 9. gård efter faderens gård. Peder Hansen ved ikke om der blev holdt mand [=otte mands forretning] eller taxering på den gården efter deres salige fader efter Bornholms vedtægt. Han var den yngste af sønnerne. Da Jørgen Pedersen døde efterlod han en stor gæld, deriblandt en gæld på 80 slettedaler, som stod i gården, til Kirsten Hermands Claus i Rønne. Denne gæld blev ungefær 40 år siden indført i skiftet. Peder Hansen vidste ikke hvor dette skiftebrev kan være blevet af. Peder Hansen vidste intet om gården blev overgivet som brugelig pant, eller taxeret eller tilbudt slægten at indløse. Han vidste heller ikke om de tre andre brødre fordrede noget på skiftet efter Jørgen Pedersen. Han vidste at Jørgen Pedersen og hans hustru havde betalt 40 slettedaler af på gælden til Kirsten Hermand Claus med 3 stude og 2 køer. Peder Hansen vidste, at major Westerwalt fik gården af landsdommer Rask, som giftede sig med Kirsten Hermand Claus. Westerwalt havde fortalt Peder Hansen at han solgte gården til Laurids Hansen “med rigtig betaling”. Peder Hansen, som er bror til Laurids Hansen, fortalte på opfordring, at han havde været med til at stævne major Westerwalt for kendelsespenge for den 9. gård. Mogens Olsen var ikke mødt.
Poul Arridsen af Vestermrie fortalte, at han havde været sammen med Peder Hansen for at stævne major Westerwalt for kendelsespenge af den 9. gård. Poul Arridsen vidste ikke om Westerwalt havde købt gården og fik skøde på det. Mogens Clausen tilbød på Mads Nielsens vegne, 80 slettedaler til Laurids Hansen, hvilket var pantebeløbet. Hvis han ville modtage pengene, skulle han udsætte Jens Andersen til faredag 1706. Sagen udsat til næste ting.
Otte mands dom (152a) ved formand Anders Hansen, Kiørsegaarden i Klemensker over den 50. gård i Klemensker. Stuehuset vesten til 3 stolperum herberghus med gl. tille, 6 vinduer med vindueskar(m?) og to nye halvdøre som hænger i jern og en ny slaglås med nøgle, temmelig godt tag på begge sider. 12 daler. Næst op til to stolperum trappehus med to vinduer 3 daler 2 mark. Nok to stolperum kaldet kælderen med to døre og to vinduer er 3 daler 3 mark. Over samme to stolperum er der et temmelig godt tag. Næst op til to stolperum med flage tille, og to halvdøre i jern og en mellem dito med et vindue 4 daler. Dernæst Stuen på 4 stolperum og otte nye vinduer med ny vindues Kar(m?), et panel for bordenden og en ny potter tejl kachelovn, et panel norden til og en bænk sønden til og en dito for bordenden, 7 daler 2 mark pr. stolperum er 30 daler. Over samme fire stolperum er nyt tag mod syd og vel gammelt på nordsiden. Krubhuset på to stolperum som er afdelt i et kammer og en dør imellem, som hænger i jern med en lås for, 4 gamle vinduer er 2 daler 2 mark. I den østre ende 4 stolperum ladehus som er afdelt med stalde på den søndre side med kruber, heck og bølger (?) er 5 daler. Over sammen stolperum er godt tag. Et tvær stegershus norden fra op til stuen, med bageovn, Kiøler og en dør i jern, taget temmelig ved magt 7 daler.
Den vestre længe er 8 stolperum, to delle gavle, i denne længer er tre stolperum, som kaldes lille stuen med et kammer og 5 små vinduer, to døre som hænger i jern, to lister opsat i stuen, en tagstens kachel ovn, sat for 11 daler. Nok to stolperum, som er forstue med en fra grunden, opmuret skorsten og et vindue med en hel dør og tvende døre sat til 7 daler. Nok et stolperum med en dør og et gammelt vindue for 2 daler. Endnu 2 stolperum i samme længe i den nørre ende med en dør i jern foruden tille, en laage i gavlen, taget over same længe er gammelt – i alt 3 daler 2 mark.
Den søndre længe er 17 stolperum, Fra den østre ende 3 stolperum nyt opbygt tømmer med en dør, taget af lyng, Remme og breigner 7 daler 2 mark, Næst op til 7 stolperum med halvslidt tag over, en halvdør sat til 7 daler. Nok 7 stolperum i samme længe som er nyt opbygt med lyngtag og en del med romme, lyng og bregne i alt 17 daler 2 mark.
Den vestre længe [mener nok Østre] er fire stolperum med dør og lyngtag 3 daler. På samme længe findes en del tømmer der næsten er lagt er vurderet til 3 daler.
Til samme gård hører 3 udhuse. Det nordligste er på 7 stolperum med døre og vinduer sat til 7 daler. Det mellemste 4 stolperum sat til 4 daler og det sydligste er på 5 stolperum sat til 2 daler 2 mark.
Der findes en vandmølle på grunden, som er nyopbygget, dæmning, en damkiste. Huset er to stolperum tømmer med jernkværn og dets behørig, fuldfærdigt sat til 40 daler.
Summa er 182 daler 3 mark.
30 td. land rug og bygjord og 30 td. havrejord og 54 tdl. engesbaand og 63 læs enges (?) er 63 daler.
I alt vurderedes gården til 330 daler samt gårdens herlighede med gårdsplads, kålhave, dam, damsteder, skov og skovbund, med unge ege og aske og hassel i alt 115 daler. I alt 445 daler 3 mark 8 skilling.
Hans Kofoed viste de otte mand stubbe og skryner, som gården beboer Hans Larsen skulle have hugget. Men der var ingen beviser.
Maren sal. Hans Kofoed havde indgået kontrakt med dattermanden, som udstedt et pantebrev på gården. Sønnen Peder Kofoed havde tilbudt 600 daler for gården og derudover loet at tage sig af Maren sal. Hans Kofoed. Claus Kofoed på sin myndlings vene bød 620 daler. Mads Kofod var kommet overens med svogeren Hans Larsen.
Ottemændene dømte enken Maren sal. Hans Kofoed som gårdejeren og Hans Larsen som den retmæssige gårdbesidder og dermed pantebrev og kontrakt med hustrumoderen Maren ved magt. Når pantet udløb eller Maren sal. Hans Kofoed døde, skulle gården tilbydes slægt og byrd efter gældende lov. Peder Kofoed, som er skyld i retssagen, lev idømt at betale sagens omkostninger. Det var en usædvanlig sag, men den kunne være ugjort ikke mindst dag sagvolder selv havde underskrevet det pantebrev, som sagen udsprang fra.
17. april 1705 Pag. 154b
Amtskriveren bekendtgjorde, at først kommende mandag kl. 10 slæt bortfæstes den 19. gård i Rø sogn til den, der vil give mest i indfæstningsafgift.
Amtskriverens fuldmægtig Mads Wolsen stævnede Erik Andersens enke, med sin lauværge, eftersom hun ikke ville parere ordre og gøre ægter for kongen, som hun blev tilsagt til af sandemanden Laurids Hansen i Klemensker. Hans Bendsen mødte som lauværge og forklarede at naboerne havde lovet at gøre ægterne for hende. De to vidner afgav forklaring, men sagde samtidigt, at de ikke var klar over, at det var kongens ægter, de skulle have udført for hende. Fuldmægtigen kunne derfor ikke fravige kravet om, at hun skulle betale bøder herfor.
Amtskriverens fuldmægtig fremlagde sognepræst Jørgen Sandbyes skrift af dato 13. marts 1705 ang. lejermål som Hans Madsen i Stangegaarden med Karen Knud Kjøllers datter var anklaget for. Sagen tages til doms.
Mons Olsen af Olsker var i retten for at give forklaring om den 9. gård i Klemensker. Han fortalte, at nogle år før Jørgen Pedersen døde, havde han pådraget sig en gæld til Hermand Clausen og hustru på 80 slettedaler. Da han døde var der ikke løsøreværdier nok til at betale gælden. Ingen af hans børn kunne eller ville yder penge dertil. Jacob Larsen, som var ridefogedens fuldmægtig, forvaltede skiftet. Efter skiftet kom vidnes fader Peder Hansen på den 9. gård at bo. Han lejede gården af landsdommeren, som var kommet i ægteskab med Hermand Clausens enke. Hans fader lejede den et par år inden major Westerwalt overtog gården. Om det var ved køb eller ved overtagelse af et pantebrev vidste han ikke. Han vidste heller ikke om det var sket lovbydelse af gården. Mons Olsen mindedes ikke at brødrene havde noget på skiftet, eller om der blev holdt mænd (otte mands taksering) på gården.
Mogens Clausen aflagde et skriftligt indlæg i sagen. Laurids Hansen ville svare på næste ting.
1. maj 1705 Pag. 156a
Læst kongelig forordning om strandede skibe og gods.
Amtskriverens fuldmægtig Mads Wolsen oplyste at der var indkommet andre oplysninger til amtstuen end attesten fra Jørgen Sandby af dato 13, marts 1705. Karen Knudsdatter skulle have begået lejermål med Henning Fiol, hvilket sognepræst Christen Lind, sognepræst til Ny Kirke havde attesteret den 16. april 1705. Sandbys attest er derfor trukket tilbage.
Endnu stævnede amtskriverens fuldmægtig kongens restancebønder og vorneder i nørre herred for jordebogsrestancer til 1. maj 1705
For Klemensker
3. Laurns Hansen – 15 rd 5 mark 3 sk.
4. Laurids Olsner 25-1-8
5. Aage Bendsen – 5-0-0
6. Anders Pedersen – 15-5-2
7. Hermand Andersen – 9-0-14
8. Niels Bends – 3-1-15
10.Esper Madsen – 12-5-11
12. Laurids Rasmussen – 15-3-10
14 og 15. Peder Hansen – 29-4-7
16. Oluf Andersen – 4-3-8
17. Anders Beck – 8-5-15
18. Niels Monsen – 6-2-4
19. Bendt Seiersen – 4-3-0, samt gæld som Anders Hansen har påtaget sig 33-1-13
21. Peder Andersen – 7-1-7
23. Hans Vallentinsen – 28-4-14
26. Peder Hansen – 713
28. Jens Hansen – 3-1-6
30. Hans Madsen – 20-2-10
31. Niels Madsen – 2-5-6
38. Oluf Madsen – 5-4-10
39. Christen Hansen – 8-0-13
40. Peder Hansen – 9-5-4
41. Laurids Andersen – 4-1-14
42. Laurids Madsen – 53-3-12
45. Jacob Hansen – 5-5-3
46. Laurs Hansen – 9-8-0
47. Jens Madsen – 15-3-9
49, Hans Hansen – 8-1-0
51, Jens Svendsens enke – 32-5-3
52. Mons Ibsen – 8-0-12
55. Hans Rasmussen – 9-2-4
56. Peder Monsen 9-5-2
57. Jørgen Jørgensen – 28-4-6
58. Hans Jørgensen – 9-3-13
59. Jens Torsens enke – 6-5-1
63. Laurids Andersen – 10-2-8
64. Rasmus Eriksen – 7-5-7
66. Mons Ibsen – 10-1-8
vorneder:
1. Morten Pedersen – 8-3-7
2. Peder Jørgensen – 3-2-7
3. Mons Svendsen – 6-2-2
4. Anders Kure – 7-2-6
5. Adolf Espersen – 11-2-2
6. Hans Frost – 4-1-8
7. Jørgen Pedersen – 7-5-2
8. Anders Hansen – 19-1-4
9. Arist Larsen – 2-2-10
11. Niels Jensen – 4-4-9
Simlegaard Mikkel Monsen 10-3-11
Rutsker
1. og 2. Hans Svendsen 11-3-11
4. Hans Monsen – 62-0-3
5. Jens Clausen – 9-2-7
6. Joen Pedersen – 4-1-0
7. Niels Madsen – 7-5-2
9. Peder Ødbersen – rester alt gammelt og nyt – 25-3-4
10. Lars Monsen – 28-4-6
11. Anders Lauridsen 8-0-6
13. Christen Pedersen – 6-3-0
14. Laurids Andersen – 26-5-11
15. Chresten Pedersen – 6-3-0
14. Laurids Andersen – 26-5-11
15. Christen Rasmussen 7-1-0
16. Halvor Engelbrechtsen – 5-2-14
17. og 18. Hans Svendsen – 18-4-0
19. Niels Hartvig – 10-1-8
20. Peder Dircksen – 23-1-2
24. Laurids Monsen – 3-1-4
25. Jens Davidsen – 17-5-14
26. Peder Hansen – 31-3-0
29. Jens Monsen – 23-2-3
30. Peder Poulsen – 10-5-1
31. Laurids Hansen – 14-0-8
33. Anders Hansen – 6-2-9
34. Hans Jensen – 21-2-7
35. Hans Pedersen – 11-0-10
36. Laurids Thorsen – 0-5 6
40. Jacob Hansen – 16-4-0
41. Peder Andersen – 38-1-2
42. Laurids Svendsen – 14-3-4
43. Jep Jørgensen – 10-0-0
46. Mons Pedersen – 16-0-14
47. Peder Aagesen – 2-0-5
48. Niels Aagesen – 30-2-6
vorneder
1, Mons Monsen – 3-0-0
2. Esper Monsen – 10-3-2
3. Peder Eriksen – 10-1-5
4. Lars Larsens enke – 23-1-8
5. Mons Niels enke – 6-5-7
6. Hans Jensen – 5-4-0
7. Niels Larsen – 3-5-10
8. Berild Hansen – 8-5-10
Vangebo
4. Hans Mangelsen – 3-2-0
7. Peder Monsen – 1-3-0
8. Peder Andersen – 0-4-0
10. Daniel Hansen – 1-3-0
Olsker
1. Niels Jensen – 1-5-0
6. Laurs Pedersen – 6-3-7
8. Niels Hansen – 0-1-15
11. Anders Hansen – 4-2-0
12. Mons Olsen – 7-1-12
14. Hans Hansen – 7-0-11
15. Anders Dircksen – 1-3-6
16. Laurs Nielsen – 14-1-13
19. Rasmus Jensen – 7-1-0
20. Morten Dircksen – 7-1-8
21. Hendricj Dircksen – 7-1-11
22. Mons Jensen – 6-3-11
24. Laurids Jensen – 14-1-11
25. Jacob Pedersen – 7-1-13
28. Jens Hansen – 20-3-14
29. Hans Dircksen – 18-1-4
31. Laurids Hansen – 11-3-6
33. Oluf Jensen – 3-5-14
vorneder
2. Hans Hansen – 1-4-9
3. Niels Hansen – 7-3-14
4. Jørgen Pedersen – 5-3-11
Tegnebo
1. Jens Larsen – 2-5-8
2. Jens Isachsen – 2-5-8
3. Hans Hansen – 7-2-12
4. Jørgen Kieldsen – 2-5-8
5. Svend Tröelsen – 7-2-12
6. Ødber Hansen – 7-2-12
Rø sogn
1. Hans Pedersen – 1-3-8
5. Peder Olsen – 2-4-11
6. Niels Hansen – 14-2-0
13. Mons Hansenester gammelt som han har pådrasget sig 6-5-2
14. Hans Hendricksen – 3-5-1
18. Oluf Andersen – 9-2-11
20. Esper Andersen – 10-4-4
23. Peder Larsen – rester gammelt som Peder Hansen har pådraget sig 17-0-11
24. Hartvig Andersen – 9-4-8
25. Peder Espersen – 4-5-8
Vorneder
2. Gotfried Nielsen – 2-2-14
3. Joen Monsen – 3-3-11
4. Jens Larsen – 2-0-0
5. Jens Sadelmager – 3-3-11
7. Mons Andersen – 2-5-6
9. Morten Larsen – 2-0-0
Amtskriverens fuldmægtig Mads Wolsen stævnede Poul Hansen i den 27. gård i Rø sogn til lovbydelse af gården. Gælden til kongen er 71 rdl og gården tilbydes slægten mod betaling af gælden, samt at betale de fremtidige kongelige afgifter.
Endnu stævnede amtskrivernes fuldmægtig den 26. gård i Olsker Henning Kjøller til uvildige mænds opkrævelse og taksering. Henning Kjøller var til stede og lovede at betale på næste ting.
Amtskriverens fuldmægtig stævende den 4. gård i Rutsker Hans Monsen til otte mænds opkrævelse, da han skyldte i alt 62 rigsdaler og 8 skilling.
Mads Wolsen stævende Jacob Andersen og Karen Pedersdatter i Klemensker for lejermål før de kom i ægteskab. De indstævnte blev pålagt at møde på næste ting.
Dom afsagt mellem amtskriveren og Hans Madsen i Klemensker.
Dom afsagt mellem amtskriveren og Marte Hansdatter.
For retten fremkom amtskriveren fuldmægtig Mads Wolsen og stævnede Esper Hansen på den 33. gård i Klemensker og krævede dom for restgæld 28 rdl. Esper Hansen var ikke mødt.
Mads Wolsen stævnede den 11. gård i Klemensker Peder Olsen for restans på 12 rd 5 mark 5 sk,
Mads Wolsen stævnede den 18. gård i Rø sogn Oluf Andersen for restance på 4 rdl.
Anders Christensen i Klemensker lod læse et pantebrev på 60 slettedaler udgivet af Hans Rasmussen.
Endvidere fremlagde byfoged i Hasle Eskild Nielsen et pantebrev på 47 rdl udstedt af Jørgen Hermandsen på Baggegaard i Klemensker.
Peder Hansen af Klemensker læste en kvittering på 28 slettedaler, som Jens Espersen og Jens Hansen havde modtaget.
Peder Hansen i Klemensker lod læse en kvittering udgivet af Christen Larsen lydende på 20 slettedaler som Peder Hansen af den 26. gårfd havde betalt.
Laurids Hansen på Bjørnegaard i Klemensker fremlagde et skriftligt indlæg i sagen om den 9. gård i Klemensker. Mogens Clausen på vegne af Mads Nielsen argumenterede for at Laurids Hansens påstande ikke betyder noget for sagen. Det udgivne pantebrev til Mons Monsen ændrer ikke sagen. Jens Andersen ville på næste ting afgive skriftlig redegørelse ang. den 9. gård.
For retten kom Hans Jensen boende på Hoglebjerg i Klemensker stævnede Esper Andersen i Rø for gæld på 7 marks penge. Esper Andersen var ikke mødt.
Hans Jensen stævnede desuden Jens Pedersen på den 36. gård i Klemensker for gæld på 5 mark. Jens Pedersen mødte ikke.
DOM (pag. 159a) Mellem Jens Madsen i Rønne og Peder Andersen i Rutsker. Peder Andersen blev frikendt for at skylde Jens Madsen penge, da der i regnskabsbogen ikke var underskrevet for at have modtaget varerne.
15. maj 1705 Pag. 159b
Kongelig ordonnance om “en Halles” indretning i København, dat. 31. marts 1705.
Fenrik Giødick i Nyker læste et skøde på den 33. gård Løkkegaard i Klemensker. Skødet var udgivet den 11. maj 1705 af Henning Bonne af Rønne.
Amtskriverens fuldmægtig Mads Wolsen mødte i de vercerede sagen. Han ville have dom over Jacob Andersen og Braners Karen for begået lejermål.
Herredsfogeden efterlyste de to, men ingen var mødt.
Mads Wolsen på amtskriverens vegne krævede otte mandsopkrævelse på den 4. gård i Rutsker – mere på næste ting.
Ang. den 26. Henning Kiøller i Olsker ville føre sag på næste ting.
Mads Wolsen lovbød den 27. gård i Rø sogn for anden gang til slægten.
Mads Wolsen ønskede dom over den 33. Esper Hansen, 11. Peder Olsen og Oluf Andersen i Rø sogn. Ingen var mødt.
Jens Andersen af Klemensker med sin morbroder Hans Mortsen lod fremlægge et skriftligt indlæg om den 9. gård. Mogens Clausen svarede på indlægget på vegne af Mads Nielsen. Hverken Mads Nielsen eller hans værge var indkaldt til skiftet efter Peder Monsen. Begge parter afsluttede deres sag og Herredsfogeden optog sagen til doms.
Dom (pag. 160a) Amtskriver Hans Hendrick Shoor havde stævnet Hans Madsen, tjenende skovridder Hans Erichsen, for lejermål. Herredsfogeden dømte ham til 24 lod sølv eller 12 rigsdaler i bøde.
Endvidere dømtes Martha Hansdatter af Klemensker 12 lod sølv eller 6 rdl. i lejermålsbøde.
Dom (pag. 160b) mellerm amtskriveren og erik Andersens enke i Klemensker. Hun ville gerne gøre kongelig ægter, men formåede det ikke. Trods naboernes tilsagn om at hjælpe hende, var det hendes eget ansvar, at arbejdet blev udført. Hun idømtes en ulydighedsbøde på 3 rigsdaler inden 15 dage.
22. maj 1705 Pag. 160b
Amtskriverens fuldmægtig Mads Wolsen afgav den 3. lovbydelse af den 27. gård i Rø sogn, hvor Poul Hansen bor. Poul Hansen kunne ikke indfri gården, men han bad om at få udsættelse til efteråret. Han vil med yderste evne forsøge at skaffe pengene.
Amtskriverens fuldmægtig bad om at få valgt otte uvillige mænd til at taxere den 4. gård i Rutsker, hvor Hans Monsen bor. Herredsfogeden valgte Hans Monsen i Skrubbe som formand, Laurs Olsen på Muure i Klemensker, Laurs Monsen norden Kirken, Peder Ødbersen i Rutsker, Peder Aridsen og Laurids Hansen af Olsker, Hans Hendrichsen og Esper Andersen af Rø sogn: de blev tilsagt at møde på den 4. gård den 27. maj formiddag kl. 10.
DOM (pag. 161a) afsagt over alle restanter i herredet, som skylder kongens skatter indtil 1. maj 1705
DOM (pag. 161b) Dom over Jacob Andersen og Karma Pedersdatter af Klemensker for begået lejermål inden de indgik ægteskab. Han skulle betale 4½ lod sølv og hun 2 1/4 lod sølv og sagens omkostninger.
DOM for gæld på 28 rd. 5 mk 11 sk. som Esper Hansen på den 33. gård i Klemensker skylder amtskriveren i kgl. skatter. Esper Hansen var ikke mødt for at forsvare sig, som herredsfogeden kunne ikke andet end at dømme ham til at betale gælden samt sagens omkostninger.
DOM mod Peder Olsen på den 11. gård i Klemensker. Han blev dømt til at betale sine restskatter på i alt 12 rd. 5 mk 5 sk til amtskriveren.
DOM- Ole Andersen af Rø sogn blev dømt til at betale gæld på 4 rdl. til amtskriveren.
29. maj 1705 Pag. 162a
Intet blev sagsbehandlet og ingen havde noget at forrette.
5. juni 1705 Pag. 162a
Else sal. Henning Bonne af Rønne opsagde Esper Hansen på den 33. gård i Klemensker til fraflytning senest midfaste 1706. Esper Hansen var til stede og erklærede, at han på næste ting ville føre en skriftlig redegørelse mod udsigelsen.
Niels Madsen af Rutsker sogn fremlagde en kvittering og afkald på den 7. gård i Rutsker. Kvitteringen var udstedt til ham af sine to brødre Hans Madsen og Mons Madsen, på egne og på deres myndling Jens Ibsens og Jørgen Madsens vegne, Mads Madsens på egne vegne og sin myndling Kirsten Ibsdatters vegne. Kvitteringen gælder arven efter deres sal. fader Mads Ibsen.
Niels Madsen af Rutsker kvitterede for sin modtagelsen af jordepenge fra den 30. gård i Olsker på vegne på sin broder og myndling Jens Madsens vegne. Mogens Madsen havde 25 daler 2 mark stående i den 30. gård, hvilke penge han nu havde udbetalt arvingen.
Anders Hansen af Klemensker modtog et pantebrev på 100 sld. af Louis Hansen, med pant i den 31. gård i Rutsker.
12. juni 1705 Pag. 162b
Landstingsskriver Jens Pedersen Læssø (Lesler ?) stævnede Wefst Pedersen i Olsker, sammen med hans to sønner Hans og Jens Wefstsen og Anders Monsen og Svend Hansen fra Rutsker og Jens Hansen af Olsker. Landstingsskriveren havde modtaget en klage, der var skrevet af Wefst Pedersen. Den blev overbragt på hans bopæl af Hans Wefsten, Anders Monsen og Svend Hansen den 28. maj. Landstingsskriveren skrev en kopi af klagen, men de tre nægtede at attestere for kopiens rigtighed i forhold til originalen. Nu ville Landstingsskriveren have besked om hvorfor. De tre fortalte, at de agtede at levere originalen med amtmandens resolution og derefter kunne skriveren tage så mange kopier af den som han lystede. Sagen udspringer af en landstingsstævning mod en person [vist nok Niels Nielsen i Olsker, se landstingsprotokollen pag. 101b] som efterfølgende er flyttet fra øen. Sagen måtte derfor indstilles og landstingsskriveren kunne ikke få betaleing for sit skrivearbejde. Wefst Pedersen sagde, at han havde betalt ham en 4 mark krone, hvilket landstingsskriveren mente var alt for lidt. Han ville have skrivepenge. Jens Wefst mente, at der var leveret tre ark stemplet papir og 9 mark i penge. Sagen var 1½ år gammel og Wefst Pedersen og de to sønner påstod, at landstingsskriveren ikke havde gjort sagen færdig. De tilbød at betale, hvis skriverens udskrevs sagens agter. Sagen ville fortsætte på næste ting.
Anders Pedersen fra Rutsker udsagde (opsagde) Niels Aagesen fra den 48. gård i Rutsker senest midfaste 1706. Niels Aagesen var ikke mødt.
Hans Kiøller af Rø sogn stævnede Peder Larsen, der bor på den 23. gård i Rø sogn, til udsigelse af sin gård senest midfaste 1706. Hans Kjøller og Peder Larsen var blevet enige om, at Peder Larsen kunne blive boende til midfaste 1707, men at han kun kunne disponere over halvdelen af bygningerne og halvdelen af den tilliggende ager og eng, mod at han også betalte halvdelen af landgildet og kirkens tiende, samt alle andre ydelser. Opsigelsen til midfaste 1707 stod ved magt den yderligere udsigelse. Huslejen blev ansat til 3 daler, hvilket var halvdelen af den leje han betalte for den hele gård. Peder Larsen accepterede, at han skulle nytække den ene side af 4 stolperum.
Niels Larsen af Rø sogn stævnede Peder Andersen og Mons Andersen til fire mands opkrævelse på den 18. gård i Rø sogn. Han ville have gårdens bygninger syne og værdisat “brøstfældighederne”. Hvor meget ville det koste at få husene reparerede. Følgende blev valgt: Poul Hansen fra Lykkegaard, Peder Olsen, Peder Espersen i Steenby og Morten Larsen i Kirkeboet alle fra Rø sogn.
Henning Bonne af Rønnes fuldmægtig Mads Wolsen ønskede dom over Esper Hansen på den 33. gård i Klemensker, således at han skulle være udflyttet senest midfaste 1706. Esper Hansen var ikke mødt.
26. juni 1705 Pag. 165a
Amtskriverens fuldmægtig Mads Wolsen stævnede Laurids Madsen på den 42. gård i Klemensker. Han skyldte i alt 53 rdl 4 mk 13 skilling i landgilde og derfor lovbød de nu gården til slægten. Hvis ikke en i slægten tilbød at betale gælden og overtage gården, ville den blive overtaget af kongen. Laurids Madsen var mødt og ville forsøge at betale inden 3. lovbydelse.
Jens Monsen fra Rutsker fremlagde et til ham udgivet pantebrev på 88 sld. udsted af Dorte sal. Lars Larsens og hendes to sønner Hans Larsen og Anders Larsen mod pant i den 14. gård i Klemensker.
Niels Rasmussen af Aaker sogn lod læse et pantebrev på 130 sld. ufgivet af Anders Rasmussen i Klemensker mod pant i den 34. gård i Klemensker.
Johan Bendixsen på Mads Pedersen Viborgs vegne af Rønne lovbød den 18. selvejergaard i Rø sogn. Peder Andersen og Mons Andersen blev stævnet til at møde med breve og dokumenter.
Peder Dircksen af Rutsker stævnede Thor Pedersen i Rutsker sogn til at modtage penge (hovedstolen + renter), som han havde stående i den 20. gård. Boe Ambrusen af Rutsker fortalte at den dag som Thor Pedersen havde foranstaltet 8 mands synsforretning på den 20. gård, hvor Dircksen boede. Her havde Hans Svendsen lovet 60 “ny fire marks kroner” således, at han kunne udleveret pantebrevet til Peder Dircksen. Thor Pedersen havde lovet det, men senere fortrudt. Thor Pedersen kunne ikke bekræfte, men da det var en opkrævelse/synsforretning, så måtte det være skrevet i tingbogen.For øvrigt var pantebrevet ikke blot på 60 sld, men også med påløbne renter.
( her en indlagt halv seddel, som bogmærke – der står noget om ordre fra amtmanden – Mons Bendixsen, møller i Allinge, .. Sandvig kun en lille jagt – underskrift Hans Svendsen og Lars Redere)
Samme episode hvor Hans Svendsen havde lagt 60 daler på bordet, blev bekræftet af Morten Sørensen. Selve handlingen var udskydt da, Thor Pedersen ville have sin hustrufader Wefst Pedersen hentet, således at han kunne bekræfte, at betalingen kunne være gyldig. Thor Pedersen mente at det måtte være år og dag siden og at vidnesbyrdet således var forældet. Ingen af de to vidner kunne huske den eksakte dato, andet end at det var den dag, hvor der var opkrævelse på den 20. gård. Laurids Lauridsen bekræftede samme historie. Thor Pedersen fortalte, at han ikke ville stå i gæld til Hans Svendsen og derfor ikke ville modtage pengene. Men hvis han havde vidst, at det kunne være retsgyldigt, ville han nok have gjort det dengang. [er ikke helt klar over hvad problemet bestod i].
Landstingsskriver Jens Pedersen Lesler i sagen kontra Wefst Pedersen tilrettelagde et skriftligt indlæg. Wefst Pedersen to sønner tilbød at betale yderligere 9 mark og 1 rigsdaler – i alt 15 mark. Landstingsskriveren tog imod pengene, men var ikke til freds hermed, da landsdommeren også skulle have sin betaling. Wefst Pedersen måtte erkende, at hvis loven bød det, så ville han betale, hvad der krævedes.
Niels Nielsen på brogaard i Olsker (8. gård) stævnede Christen Mortensen i Nylars på sin myndling vegne, Niels Jørgensen i Sandvig på egen vegne, Kaptajn Niels Nielsen, Peder Madsen på sin myndling og kvinde, Anne sal. Hans Jørgensen med sin lauværge af Olsker oh Jørgen Jørgensen af Rø alle til fire mands opkrævelse på den 8. gård Brogaard i Olsker. Alt skal skønnes bygninger, vandmølle, skov og ager og eng.
Poul Hansen fra Rø sogn fremlagde på vegne af de otte mænd, der havde synet den 18. gård og huse i Rø sogn.
Niels Aagesen af Rutsker mødte og modsagde Anders Pedersens ret til at lade ham opsige fra den 48. gård i Rutsker. Ander Pedersen måtte bevise sin adkomst til gården og dermed sin ret til at opsige ham.
DOM (pag. 169b) om den 9. gård Bedegade i Klemensker. Mads Nielsen i Sandvig havde stævnet Jens Andersen og Laurids Hansen begge af Klemensker. Mads Nielsen mente, at han var den rette jorddrot til gården. Hans fuldmægtig Mogens Clausen af Sandvig havde ført adskillige vidner. De første at bevise at man havde ret til gården efter sin morfader Peder Andersen, der boede på gården. Peder Andersens yngste søn Jørgen Pedersen fik gården efter sin far, men kom i stor gæld. Da han døde, for 40 år siden, skyldte han Kirstine sal. Hermand Clausen i Rønne. De 80 daler, som gælden lød på, blev stående i gården. Siden havde gården været ude af slægtens eje. Da Jørgen Pedersen døde var der intet at arve for brødrene. Panthaverne skulle ikke have fulgt loven og opbudt gården til slægt og frende. Der skulle heller ikke være foretaget en taksering. Laurids Hansen som fik pantet ville Mads Nielsen have dømt til at betale leje af gården i 40 år a 6 daler.
Laurids Hansen førte adskillige vidner. Laurids Hansen købte gården af major westerwalt, men skødet havde han leveret til sal. Peder Monsen, i hvis bo der er bortkommet. Oplysninger om skiftet skulle kunne søges i den gamle tingbog, men den havde ikke været til at få. [bortkommet?] Laurids Hansen påstand var, at han havde lovligt købt gården for 29-29 år siden (1676/77). Lourids Hansen havde boet et stykke tid. Gården blev derefter bortpantet til Mogesr Monsen (3. marts 1683), uden anke fra nogen side. Derefter blev gården solgt til Peder Monsen i følge skøde den 5. juli 1695.
Herredsfogeden kunne ikke lægge vægt på de manglende dokumenter efter Jørgen Pedersen, Major Westerwalt havde dyrket jorden og han havde sågar udlejet gården til andre unden anke eller modsigelser. Salget til Laurids Hansen måtte kendes gyldig. Laurids Hansen havde uden modsigelse pantsat gården til Mons Monsen for 21 år siden. Gården var blevet solgt for 10 år siden til afgangne Peder Monsen. Herredsfogeden konstaterede, at ingen af Jørgen Pedersens arvinger arvede noget. derfor måtte herredsfogeden gå ud fra at pantet på 80 daler passede gårdens værdi på den tid for 40 år siden.
Herredsfogeden henholder sig til lovens 5 bog 5 kapitel 1 artikel. Mads Nielsens krav på gården bifaldes ikke. Skødet fra den 5 juli dømmes ved magt.
Fire mands syn og granskning på den 18. gård i Rø sogn (pag.170b) hvor Niels Larsen nu bor:
Stuelængen i den østre ende. Først 5 stolperum som strækker sig til den søndre skorsten. Den søndre sides tag og underressel er brøstfældig. Dernæst taget og redsel over lillestue og stue er ligeledes på den søndre side brøstfældigt. På den nordre side er taget lidt bedre dog ej ved magt. Næst op til stuen 3 stolperum, som også på den søndre side har tag og redsel der er brøstfældigt. De sidste tre fag mod vest har intet tag. Dog er der på den nordre side to stolperum med tag, der er vel ved magt.
Den vestre ladelænge på den søndre ende er der lyngtag og hovedtømmeret temmelig ved magt. Taget over den østre side er taget “billigt ved magt”. Næst op til tre stolperum hvor hovedtømmeret er ganske brøstfældigt og en bjælke er rådden. På den ene ende er den østre side temmelig ved magt.
Den nørre længe på 13 stolperum er temmelig ved magt, dog er taget på den nørre side gammelt og “bødt”. Den østre længe på den østre side er taget over 7 stolperum vel ved magt og over 2 stolperum er der tækt med lyng.
De skulle også taksere hvad det ville koste at reparerer gården. De kunne ikke vide om der skulle bruges langhalm erller lyng til taget eller om tømmeret skulle være af eg eller elletræ. Derfor ville de ikke sætte pris på det. Ellers henviste de til, at der for 5 eller 6 måneder siden var blevet ført en 8 mands forretning på gården.
3. juli 1705 Pag. 171a
Amtskriverens fuldmægtig Mads Wolsen lod gøre 2. lovbydelse på den 42. gård i Klemeensker, hvor Laurids Madsen bor. Ingen bød at betale den kongelige restans.
Mads Pedersen af Rønne lod i dag gøre 2. lovbydelse på den 18. gård i Rø sogn, hvor sal. Hans Olsen Skov engang boede. Hverken Mons Andersen eller Peder Andersen var mødt.
Peder Dircksen af Rutsker mødte, som krævet, men han bad om at sagen blev udskudt til næste ting. Wefst Pedersen på Thor Pedersens vegne, sagde, at sagen havde allerede varet alt for længe.
Wefst Pedersen fremlagde, på ene og på sine to sønners vegne, et skriftligt indlæg mod landstingsskriveren. Landstingsskriverens tjener Peder Sandersen lovede at give gensvar på Wefst Pedersens indlæg på næste ting.
Anders Pedersen af Rutsker modsagde Niels Aagesens redegørelse for ikke at blive opsagt af den 48. gård. Anders Pedersen fremlagde en ottemandsdom fra den 15. juni 1703, der viste, hvem der havde sæderetten og at han skulle være fraflyttet gården senest midfaste 1706. Niels Aagesen var ikke mødt. Sagen optages til doms.
Mogens Jensen i Habedam lovbød den 5 gård i Olsker (Habedams gård) til slægten. Han og hans hustru havde ingen livsarvinger, var “syg og ældre” og de ville sælge gården til 600 slettedaler i rede penge. Derfor stævnede han og hans hustru følgende slægt: I Olsker Hans Madsen, Mons Madsen, Mons Jensen den yngre, Jens Jørgensen og fra Klemensker: Anders Hansen i Kørsegården på sin myndlings vegne, Mikkel Larsen, Abraham Rasmussen på sin myndlings vegne. Dernæst Abraham Nielsen i Hasle på sin hustrus vegne. Mogens Jensen kunne ikke længere passe gården. Jens Jørgensen på sin hustru Kirsten Jensdatter, Mons Madsen på sin hustru Margret Jensdatters vegne, Mons Jensen på sin hustru Karen Jensdatters vegne stod frem og tilbød, at Jens Jørgensen ville betale 600 slettedaler for gården, hvis Mogens Jensen og hans hustru ville fraflytte gården.
17. juli 1705 Pag. 172a
Amtskriverens fuldmægtig Mads Wolsen stævnede Anders Monsen på den 20. gård (St. Krashavegaard), Niels Monsen på den 18. gård (sdr. Bedegadegaard) til 8 uvillige mænds opkrævelse på Kanesøe og en eng kaldet Spideslund [Spydelund]. Anders Monsen siger, at han ejer de to steder, hvilket bestrides af Bendt Simonsen, som bor på kongens gård (Nørregaard). Han mener, at sø og eng tilhører denne gård. Et stykke jord norden for Bendt Simonsens gærde, men som ligger mellem Bendt Simonsens jorde, men som Niels Monsen på den 18. gård siger han ejer. Amtskriveren mener, at sø, eng og jord tilhører Nørregaard, som er kongens ejendom. Anders Monsen ønskede, at de otte mand også kikkede på udgærdet ved Kanesøe, som nu er rettet op. Formanden blev Hans Mortensen, Hans Rasmussen i Bedegade i Klemensker, Peder Hansen i Bondegaarden og Laurids Monsen, Norden Kirken i Rutsker, Anders Hansen og Mons Olsen i Hollegaarden i Olsker, Frederick Hansen og Niels Hansen i Rø sogn. Disse mænd skulle syne sø, eng og jord, samt besigtige det gamle og ny udgærde, samt skønne de rette skel mellem den 20., 18. og 19. gård. De skulle dømme, hvem disse steder med rette tilhørte..
Landstingskriveren Jens Pedersen fremlagde en attest udgivet af præsten Hr. Christen Lind og løjtnant Morten Mogensen fra Nyker den 17. juli 1705 i sagen mod Wefst Pedersen og hans to sønner. Desuden fremlagde amtskriverens fuldmægtig fremlagde udskrift af domsagterne på i alt 124 ark papir. Wefst Pedersen og hans sønner var ikke mødt.
Mads Pedersen Viborg lovbød for 3. gang den 18. gård i Rø sogn og femlagde ottemands dommen af 13. februar 1705, der dømte gården til Mads Pedersens ejendom. Hans Olsens enke Anne, børn og arvinger havde på intet tidspunkt budt de 360 daler. Den eneste der havde tilkendegivet, at han var interesseret, var den yngste broder Ole Andersen. Han havde mødt frem i retten og fremlagt en otte mandsdom fra 9. januar 1691, der viste, at den ældste søn Peder Andersen var tilkendt den 7. gård, som han idag besidder. Esper Andersen havde frasagt den 18. gård, såvel som Mons Andersen. Begge brødre bor i dag bor på en gode gårde. Da Oluf Pedersen tillige var den yngste broder, så måtte det være ham, der tilkendes sæderetten. Mads pedersen vil derfor overlade gården til ham mod tilbørlig betaling. Oluf Andersen skulle holde den nuværende beboer Niels Larsen skadesløs.
Mads Wolsen på amtskriverens vegne lod gøre 3. lovbydelse af den 42 gård i Klemensker. Den gård hvor Laurids Madsen bor. Laurids Madsen kom og fremviste en attest om en ulykkelig ildebrand af dato 17. juli 1705 udstedt af fire mand i Klemensker Anders Hansen, Anders Kuure, Adolph Espersen og Hans Frost. Oluf Madsen, bror til Laurids Madsen, tilbød at betale de kongelige restancer, således at gården kunne forblive i slægtens eje. Mads Wolsen bad om et tingsvidne på dette tilbud.
Mons Jensen på den 5. gård i Olsker gjorde 2. lovbydelse til slægten om nogen ville overtage gården for 600 slettedaler og at han og hans hustru måtte blive på gården et anvist sted resten af deres liv. Mons Jensen angav, at han havde en køber, der var villige til at yde dem ophold på gården tillige med betalingen. Hans Madsen tilbød, at han ville gille give de 600 slettedaler, men at gården skulle være fraflyttet inden midfaste 1706.
Mons Jensen mente ikke, at Hans Madsen hustru Karen var i slægt, at hun derfor havde adgang til at overtage gården, hvilket hun måtte bevise.
Peder Dircksen mødte og angave, at han ikke kunne svare på Thor Pedersens vidtløftigheder, men, at han for fredens skyld, ville betale ham så mange penge, han havde i pant i hans gård 60 daler plus renter, samt at betale de omkostninger, der havde været med mændenes opkrævelse og stevnemål i alt 4 mark og 4 skilling. Thor Pedersens svigerfader Wefst Pedersen ville ikke modtage pengene, da Thor Pedersen ikke var stævnet til at modtage dem. Men da han dog mente, at han rimeligt var dækket ind ved de 67 daler, der lå på bordet, så ville han lade Herredsfogeden beholde dem og lade Thor Pedersen selv bestemme om han derved ville stille sig tilfreds.
Dom (pag. 175a) afsagt mellem Anders Pedersen af Rutsker og Niels Aagesen.
Firemands syn og granskning (pag. 175a) på Brogaard i Olsker sogn, dat. 29. juni 1705. Stuelængen på den vestre ende 3 stolperum med jordkælder, som er lofthus tille, er noget brøstfældigt. Lofttillet i sig selv er gammelt og råddent, et ny vindueskarm, med to vinduer i samme loft, det ene vindue er ved magt. Det andet duer ganske intet. Taget på den søndre side kan være to år gammelt og består af lyng og langhalm. Taget over den nørre side 2½ stolperum er af samme beskaffenhed. En gammel dellegavl med to vindsker, en dør for loftet i jern med en gl. slaglås. Næst op til et stolperum krubhus med et sengehul og et lille kammer, sønden til en gammel dør, og et lille vindue som er klint i væggen. Tillet over krubhuset er gammelt og vagt. Stuen dernæst er på 3 stolperum og temmeligt ved magt, et gammelt panel for bordenden, en gammel fiellebænk, en ditto sønden til, 7 vinduer med “kar og karmer”, som er temmelig ved magt, en ny krubhusdør, som hænger i jern, tag og tagredsel over de 4 stolperum på begge sider duer ikke lidet og er meget brøstfældigt. Forstuen 1 stolperum som er afdelt med et ildsted og en gammel skorsten, Tillet over er gammelt, to døre i jern som er gamle, en mellemdør som hænger i jern. Stegerset er 4 stolperum med en gl. skorsten som er ganske brøstfældig, derover er flagetille, som synes noget ved magt. Tvende gamle halfdøre norden til med jern. Taget på den nørre side med tag og tagredsel er ganske brøstfældig og duer intet. På den søndre side over 3½ stolperum er taget af same beskaffenhed. Over det halve stolperum er taget med lyng og langhalm, som er ved magt. Hovedtømmeret i sig selv findes ved magt. Næst op til tvende stolperum med to kammer, en gl. dør for den ene som hænger i jern med slaglås. Nok en dør mellem begge kamre hænger i jern og låsfast med to vinduer sønden til. En dør østen til er gl. men dog hænger i jern med slaglås for. Tillet derover duer ganske intet. På den nørre side er 2 små nye vinduer, hvilket Niels Nielsen berettede selv at have skaffet og indsat. Tag og tagredsel på den nørre side over disse 2 stolperum duer intet. Men på den søndre side over samme stolperum er med lyng og langhalm og ved magt. Hovedtømmeret i disse to stolperum synes noget fordærvet. Nok et stolperum som melrum, tillet over er løse brædder på lagt, hovedtømmer i samme stolperum, tillige med tvende stolperum ladehus østen for, er ganske udygtig. Tag redsel over de 3de stolperum på den nordre side er nyt og med lyng pålagt. Tag og tagredsel på den søndre side over et stolperum er brøstfældigt og duer intet. Gavlen på den østre ende er af gl. deller.
Den østre ladelænge på er 9 stolperum med port der hænger i jern. Det nordøstligste stolperum er meget brøstfældig med tag. De andre stolperum er også meget brøstfældige i hovedtømmeret. Taget er også brøstfældig på nær tre stolperum på vestre side er vel ved magt – på den østre side en dør uden jern og på den vestre side to gamle halvdøre som hænger i jern.
Den søndre længe på 8 stolperum som er aldeles vind og skævt. Hovedtømmeret gammelt og meget brøstfældigt. Taget er intet at skrive om, men er ganske udygtigt. I den østre ende er en gavl med fem brædder. På den sønder side på samme bygning fandtes en gammel dør, som hænger i jern og på den anden side, er der to halv halvdøre som hænger i jern.
I den vestre del af denne søndre længe findes 7 stolperum, der er nedfalden. stolper og bjælker er udygtige.
Den vestre længe først 6 stolperum med nogle krubber og spiltoug og en dellegavl i den søndre ende, som er gammel i vindskeer. I den østre ende er der tre stolperum, hvor taget er vel ved magt. og de øvrige tre stolperum er nogenledes ved magt. På den vestre side er der 2½ stolperum med godt tag og på de øvrige stolperum findes taget på samme stolperum udygtigt. Hovedtømmeret i samme 6 stolperum hænger en del på skræv og den vestre lejde er brækket to steder. To halvdøre hænger med jern på den østre side. Nok et stolperum på samme kaldes for huggehuset og tillet over er 7 gamle brædder. Hovedtømmeret er ved magt. Den vestre side er taget ved magt såvel som østen til og en gl. dør med jern. Næst op til et stolperum med gammelt tille, godt tag på begge sider, en hel dør med jernhængsler. Dernæst 3 stolperum herberghus med gammelt tille. 4 vinduesrom med 4 vinduer som er ved magt. En dør med jernhængsler og en slaglås. På den vestre side et stolperum tag, som er ved magt. De øvrige tvende stolperum er udygtigt med tag og tagredsler. På den øster side over samme 3 stolperum er taget nogenlunde ved magt. Den nørre gavl af rødder er gammelt.
Herefter gårdens vandmølle, som består af 4 stolperum. Hovedtømmer ved magt, taget på den søndre side er ved magt. På den nørre side er der lyngtag over de tre stolperum og over det fjerde stolperum mod vest er taget borte ligesom gavlen. I den østre ende er der gavl. En del lerklint en del med brædder. På vandmøllen finde 4 gamle halvdøre med jernhængsler. Mølledøren er med slaglås. Møllens inventarium er en gl. flagetille, et gammelt byg- og et melkar, to kværnstene, samt lang jern drev, kaagehjul, aas og vandhjul, Gammelt damkiste og mølle-rende. Ligeså damgaarden ved magt, undtagen omlødet er brøstfældigt formedelst der mangler brædder og dæmning af tørv. “Vardammen er ganske øde, dæmningen er udfalden, fantes ej mere end tre opstyver i omlødet med en leid på”.
De havde besigtiget brønden i gården med kar og brøndvinde er meget gammelt og vagt, men brønden i sig selv var vel stenlagt.
Den 8. gårds skov havde 50 gamle og nye stubbe af bygningstømmertræer, 16 asketræer, lidt risaske og elleris.
DOM (pag. 176a) Anders Pedersen i Rutsker havde opsagt Niels Aagesen på den 48 gård i Rutsker til fraflytning nidfaste 1706. Da en ottemands odm fra 15. juni 1703 beviste Anders Pedersens sæderet, var Anders Pedersen i sig gode ret til at opsige Niels Aagesen, hvilket herredsfogeden sanktionerede.
24. juli 1705 Pag. 176b
Peder Dircksen fremlagde et skriftligt indlæg ang. den 20. gård og han ville igen anmode Thor Pedersen, at han ville modtage pantepengene. Thor Pedersen var ikke stævnet til at modtage pengene, men ville have dom i sagen. Herredsfogeden optog sagen til doms.
Laurids Madsen i Klemensker stævnede sin broder Hans Madsen i Klemensker på den 42. gård for den halve skat, som han skyldte efter jordebogen. Hans Madsen var ikke mødt. Laurids Madsen ville tilrettelægge et skriftligt indlæg på næste ting.
De otte mand, som var nedsat for at afgøre tvistlighederne mellem den 18., 19. og 20. gård i Klemensker ang ejendomsretten til Kanesø, engen kaldet Spedlund (Spydelund) og et stykke jord. deres forretning blev læst og påskrevet. Alle parter stillede sig tilfreds på alle måder. Forretningen skulle indføres i tingbogen.
Mogens Jensen lovbød for tredje gang den 5. gård i Olsker. Han ville kræve 600 daler, samt en undentagskontrakt for ham og hans hustru på livstid, der også omfattede del af ager og eng til livs ophold. Hvis ikke en af slægten ville købe gården på de betingelser, ville han sælge til en fremmed mand. Jens Jørgensen på sin hustrus vegne tilbød at betale 600 daler, men ikke at give en kontrakt til de to gamle.
Mons Madsen af Olsker svarede på sin hustru Margrethe vegne og bød på Habedams gård, ligesom han havde budt efter 2. lovbydelse.
Otte mands forretning (pag. 177b) og afsigt på Kanesøe og Spedelunds enge og et stykke jord, efter besigtigelse på åstedet den 20. juli 1705. Som vidne førtes Peder Hansen på den 62. gård i Klemensker og Anders Hansen fra Rø sogn, som tidligere havde boet på den 19. gård. (Nørregaard) Peder Hansen viste på åstedet, hvor det gamle mellemgærde mellem den 19. og 20. gård (st. Krashavegaard) ved Kanesøe “nord vest fra som strækker sig i øster og sydøst fra Kanesø imod en brinke op til udgærdet”. Han fortalte, at der for 26 -27 år siden var piller over søen som viste skellet. Han fortalte, at Jens Larsen og Mons Olsen, som på den tid boede på henholdsvis 19. og 20. gård, havde vist ham pillerne, som man regnede for det rigige markskel. Han var ikke klar over hvem det grønne dige nordøst op til udgærdet til et lille “Pyckhald”. Peder Hansen havde lejet den 20. gård af Hans Aristsen i Nyker i 5 års tid, hvorefter han havde købt ejendommen. Anders Hansen fra Rø sogn fortalte at Peder Hansen for 12 – 13 år siden viste ham skellet mellem gårdene, som gik fra den “lille Pyck hald og norden til. Anders Hansen fortalte at når han mejede den søndre del op til det grønne dige. Hans kvæg havde altid kunne gå i Kanesø enge, sammen med andres kvæg. Mons Pedersen fra Klemensker fortalte, at han for 30 år siden, da han var hjemme hos sin fader Peder Hansen på den 9. gård (Østre Bedegadegaard), som havde lejet den 19. gårds stel af øvrigheden. Han vogtede faderens kvæg “norden til Kanesøe op til et græsdige, som på den tid stod nogle Pæle og Pile langs ad diget ud i samme sø. Det var disse de kaldte for skellet mellem den 19. og 20. gård. Hvis kvæget gik over dette grønne dige på den søndre side, da lod Peder Ibsen, der boede på den 20. gård, kvæget genne tilbage med sine hunde. Der var enighed om at Spydelund altid havde tilhørt den 20. gård. Bendt Simonsen og Niels Monsen var vel forliget i denne afgørelse. Amtskriverens fuldægtig erklærede sig enig i afgørelsen og påpegede at både den 8. og 19. gård var kongens ejendomme. Herefter gengives ordlyden af forliget mellem Simonsen 19. gård og Anders Monsen 20. gård.
31. juli 1705 Pag. 179a
Amtskriverens fuldmægtig Mads Wolsen stævnede kirkebønderne i for restancer indtil 1. maj 1705:
Klemensker
1. vornedgaard Morten Pedersen 5 rigsdaler 4 mark og gammel gæld Peder Høi (Høg?) 8-3-7
7. vg. Jørgen Pedersen 7-5-2
I Rutsker
5. vg. Mons Niels Enke 6-5-7
6. vg. Hans Jensen – 5-4-0
8. vg. Berild Hansen – 8-5-10
i Olsker
3. vg. Niels Hansen – 7-3-14
4. vg. Jørgen Pedersen – 5-3-11
I Rø
3. vg. Joen Monsens enke – 3-3-11
4. vg. Jens Larsen – 2-0-0
9. Morten Torsen – 4-0-0
Morten Pedersen på den 1. vg. i Klemensker mente ikke at han er pligtig at betale sin forgængers gæld.
Laurids Madsen fremlagde sit skriftlige indlæg mod sin broder Hans Madsen. Desuden fremlagde han skiftebrevet efter sin moder Birgitte Pedersdatter, som døde på den 42. gård i Klemensker den 3. juli 1702. Desuden fremviste han en ekstrat af jordebogen. Senere ville han fremlægge en landstingsdom.
Mons Hansen fra Hasle stævnede kaptajn Caspar H. Westerwalt for gæld til Mons Hansens formand Jens Kieldsen i flg. skiftebrev af dato 16. juli 1704. Westerwalt var ikke mødt.
DOM (pag. 180a) Thor Pedersen havde stævnet Peder Dircksen i Rutsker fordi han ikke havde efterlevet en ejendomsdom fra den 10. maj 1704 og betalt pengene til Thor Pedersen, som han skyldte i pantet. Thor Pedersen havde derfor opsagt ham til fraflytning til midfaste 1706. Han havde tilbudt at betale pantet tillige med omkostningerne ved forrige synsforretning. Men Thor Pedersen havde påstået, at de ikke dækkede for de udgifter han havde haft. Herredsfogeden dømte Thor Pedersen til at modtage de 60 daler, samt renterne i alt 67 daler 1 mark 4 sk. Den øvrige omkostning kunne herredsfogeden ikke se var mere end 3 daler.
14. august 1705 Pag. 181a
Læst kgl. forordning om kursen mellem Croner og Courant.
De stævnede kirkebønder blev efterlyst. Morten Pedersen på 1 vg. i Klemensker havde på sidste ting frasagt sin forgængers skattegæld. Mads Wolsen frafaldt denne sum, men henviste til hans stedsmålsbrev af 23. september 1701, der pålagde ham at betale for ægterne, som var pålagt gården. Ingen kirkebønder var mødt, hvorfor herredsfogeden optog sagen til doms.
I retten kom “velforstandige mand” Laurids Nielsen fra Vestermarie og fremlagde et til ham udgivet købe og skødebrev på den 5. gård i Olsker kaldet Hamedam, udstedt af Mons Jensen. Skødet lyder på 600 daler og forseglet den 13. august 1705.
Hans Svendsen W. hentede sine 67 daler 2 sk. som han for Peder Dircksen havde afleveret på tinget den 17. juli.
Laurids Madsen fra Klemensker mødte i retten og fremlagde landstingsdom af 6. februar 1704. Hans broder Hans imødegik med et skriftligt indlæg og fremviste 7 små kvitteringer på hvad han havde betalt til amtskriveren i årenes løb.
Dom afsagt mellem landstingsskriveren Jens Pedersen og Wefst Pedersen og hans to sønner.
Mons Hansen fra Hasle, der havde giftet sig med Jens Kieldsens enke Marta Hansdatter havde sagsøgt kaptajn Westerwalt for gæld til Jens Kieldsen på 11 daler 3 mark 6 sk. Westerwalt var ikke mødt i retten. Sagen udsat.
DOM (pag. 181b) mellem landstingsskriver Jens Pedersen Læsler og Wefst Pedersen. Landstingsskriveren sagsøgte Wefst Pedersen for “uforsvarlig klageskrift” til Amtmanden ang. betaling af skriverpenge for en sag, som Wefst Pedersen sønner havde ført i landstinget. Så vidt jeg forstår, skyldes sagen, at landstingsskriveren synes, at sagen var urimelig langtrukken og havde trukket opgaven i langdrag, fordi han skulle at skrive de mange ark papir (over 5 bøger papir!) uden indhold. Wefst Pedersen havde anket over skrivekvaliteten og arbejdet var under standart. Wefst Pedersen havde henvist til en forordning fra 1692 om betalingsfrister og regler. Herredsfogeden dømte Wefst Pedersen til at betale 10 rigsdaler til skriveren fratrukket de penge han havde betalt. Endvidere skulle Wefst Pedersen betale 2 rigsdaler i sagsomkostninger.
21. august 1705 Pag. 182b
På Else sal. Henning Bonnes vegne kom Henrik Brügman, som havde stævnet kaptajn Caspar Hendrick Westerwalt for varer, han havde købt af Else og hendes mand Henning Bonne og som var skrevet ind i skiftet. I hovedbogen havde kaptajnen skrevet sit eget navn som kvittering den 30. juni 1704. Gælden i skiftet er med sikkerhed på 100 slettedaler er garanteret i kaptajnens forhold som skattebonde på den 67. gård i Klemensker hvor Hans Bendsen bor (=pro afficio et assignation). Videre havde kaptajnen pådraget sig en gæld på 5 sld, som Else Henning Bonne havde gjort udlæg i kaptajnens løn fra den 13. vornedgård i Klemensker på den går hvor Jep Nielsen bor. Else skulle via et bevis have gårdens landgilde og ægtepenge fra 1. januar 1705 til 1. juni 1706. Westerwalt var ikke mødt.
Laurids Madsen fra Klemensker fik læst et skriftligt indlæg mod broderen Hans, der efter hans mening ikke havde betalt sin andel af
jordebogsafgifterne på den 42. gård.
28. august 1705 Pag. 183b
Hendrick Brügman mødte på Else Henning Bonnes vegne ang. Kaptajn Westerwalt gæld. Der var gjort udlæg i de to gårde, der har tillagt som kaptajnens gage. Kaptajnen var heller ikke denne gang mødt på tinget, hvorfor Brügman ville have sagen til doms, hvilket herredsfogeden besluttede.
11. september 1705 Pag. 183b
Dom afsagt mellem amtskriveren og kirkebønderne i Nørre Herred.
Dom afsagt mellem kaptajn Westerwalt og Mons Hansen i Hasle.
Dom afsagt mellem Else sal. Henning Bonne og Kaptajn Westerwalt.
Byfogden Daniel Borck i Rønne lod meddelelse om at den 25. og 26. september var der offentlig auktion over løjtnant Christian Skierners tilhørende gods. Auktionen foregik i Hans Hjorts gård i Rønne. Alt mod kontant betaling (“rede penge”)
DOM (pag. 184a) Herredsfogeden dømte alle Kirkebønder til at betale inden 15 dage. Peder Højs gæld på den 1. vg i Klemensker måtte amtskriveren søge ved særskilt stævnemål.
DOM (pag. 184a) Mons Hansens sag mod kaptajn Westerwalt ang. 11 daler 3 mk 6 sk, som han skyldte sin formand Jens Kieldsen i Hasle. Kaptajnen havde end ikke forsøgt at modbevise, så herredsfogeden kunne ikke andet end at dømme ham til at betale tillige med sagens omkostninger.
DOM (pag. 184a) Den dydige og velfornemme matrone Else sal. Henning Bonne af Rønne sag mod edle og mandhaftige hr. kaptajn Casper Hendrick Westerwalt i Klemensker ang. gæld i følge hovedbogens afsluttede regnskab pr. 30. juni 1704. Han var skyldig 100 daler. Kaptajnen havde overdraget skatterne fra den 67. gård i Klemensker. Desuden skulle 18 sld. 1 mk 8 sk tages i hans gage fra den 13 vg. i Klemensker fra i. jan. 1705 til 1 jan 1706. Herredsfogeden stadfæstede at pengene kunne tages i de to gårdens skatter, som ellers var tillagt kaptajnen som gage.
18. september 1705 Pag. 184b.
Niels Lauridsen på den 18. gård i Rø sogn lod læse en obligation og pantebrev, som Oluf Andersen, der bor på Kroggaarden i samme sogn, havde udstedt. Pantebrevet var på 365 daler med den 18. gård som brugeligt pant i 16 år regnet fra midfaste 1706.
DOM (pag. 185a) mellem Laurids Madsen og hans broder Hans Madsen i Klemensker boende på den 42. gård. Hans Madsen havde haft halvdelen af gården i avl i tre år og han skulle efter aftale med deres sal. moder betale halvdelen af skatterne. Hans Madsen havde betalt udgifter til moderens skiftebrev og andre udgifter, hvilket han mente burde drages ind i sagen. Sagen drejer sig om en række anklager. Bl.a. at Laurids fævogter havde vogtet broderens kvæg uden betaling osv. Herredsfogeden ender med et regnskab, der viser, at broderen Hans skylder 21 rigsdaler 5 mark 6 sk. som skal betales inden 15 dage. Herredsfogeden kunne dog ikke sanktionere Laurids krav om at Hans skulle fraflytte gården. Et forhold som ikke vedrører pengesagen.
25. september 1705 Pag. 186a
Holtsførster Hans Christensen stævnede Laurs Andersen i Rutsker på den 14. gård. Skovridder Hans Eriksen, fænrik Mathias Kofoed og et par soldater havde ransaget hans ejendom og fundet en del dyrekød den 17. september. Laurids Andersen var sat i fængsel på slottet Hammershus. I retten fremvistes 8 stk dyrekød, som han blev bedt om at forklare. Man mente at det var krybskytteri på kongens dyr i Rutsker sogn. Hans Eriksen havde hørt rygter om krybskytteri og derfor var han redet til hammershus og fik fænrik Kofoed og to soldater med sig til den 14. gård i Rutsker. Laurids Andersen var ikke hjemme, men det var hans hustru. Som benægtede, at der fandtes ulovligt kød hos dem. De kunne selv lede efter det. De fandt kød på kornloftet i laden. Da Laurids Andersen kom hjem, kunne de beskylde ham for krybskytteri, hvilken han benægtede. Da han ikke vidste, at han allerede var afsløret, bad de ham selv om at kikke efter kød. Han gik på kornloftet og fandt intet. Dette mente Eriksen var bevis for, at han løj om sin forbrydelse, da kødet var tydelig at se og blot overdækket med kornneg. Ransagningen blev bekræftet af fænrik Kofoed og soldat Thomas Mejer. De havde delt sig i to hold ved Mads Findes hus og derved ladet som om de tilfældigvis var kommet til gården efter at Laurids Andersen var kommet hjem. Lasse Hendriksen var den anden soldat fra Slottet der var med til ransagningen. Han bekræftede hele forløbet.
Margrete Jeppedatter, der tjente på gården. fortalte at hun havde hørt Laurids Andersebns hustrus moder Kirsten Davids Mortensen at Laurids var kommet hjem med noget dyrekød.
Laurids Andersen nægtede at han skulle have skudt et dyr, men at det var kommet til ham bragt af fremmede mennesker og at han ikke havde gemt kødet. Sagen ville fortsætte på næste ting.
2. oktober 1705 Pag. 189b
Læst kgl. forordning om strandinger og strandingsgods, dat 21. marts 1705.
Claus Hansen af Rutsker lod læse et pantebrev dat. 2. oktober 1705 på 50 sld. udstedt til ham at Rasmus Jensen af Vedby med pant i den 2. gård i Olsker.
Holtsførsten Hans Christensen lod fremstille fangen Laurids Andersen “ledig og løs”. Holtsførsten oplæste sidste tingdags afhøring af fangen. Holtsførsten konkluderede, at Laurids Andersen var skyldig og skulle dømmes efter forordningen 8. december 1688 og miste sin boeslod. Laurids Andersen bedyrede, at han hverken havde skudt eller været vidende om krybskytteri. Han kendte intet til hvordan kødet var endt på hans loft. Mogens Clausen havde fået viceamtmanden Bertil Møllers tilladelse til at gå i rette for Laurids Andersen. Mogens Clausen fortalte at Laurids Andersen var en meget enfoldig mand, der ikke vidste at svare på spørgsmål. Mogens Clausen mente, at kødet kunne være fundet på marken og være kastet ind i Laurids Andersens rug i den østre ladelænge. Endvidere ville han have de to soldaters vidnesbyrd undersøgt, men de nøjedes med at henvise til sidste tings vidnesbyrd, som de havde afgivet under ed. De to øvrige vidnesbyrd synes, at ikke at være vidnesfast i Mogens Clausens skøn. Mogens Clausen mente, at Laurids Andersen ikke fortsat være fange på Hammershus under de ubekvemme forhold. Han mente ikke, at man kunne behandle kongens skattebonde sådan og så netop på et tidspunkt, hvor vintersæden skulle i jorden. Endvidere synes Mogens Clausen, at det var unødvendigt at sætte ham i skarp fængsel i jern, som ødelægger hans legeme. Holtsførsten svarede, at fangen var indsat i et fast (aflåst) kammer på Hammershus og han var kun lagt i “bøjle og bolt” om den ene fod. Mogens Clausen bemærkede, at der ingen barmhjertelighed fandtes i denne sag.
9. oktober 1705 pag. 191b
Holtsførsten Hans Christensen fremstillede fangen Laurs Andersen og de stykker dyrekød, som var beslaglagt ved ransagningen. Fangens fuldmægtig Mogens Clausen fremstillede et vidne Margrethe Ibsdatter. Hun havde for retten den 25. september, fortalt hvad hun havde hørt af Kirsten David Mortensen i Rutsker. Denne historie ville Mogens Clausen have rede på var sandt. Derfor var Kirsten David Mortensen i Rutsker også stævnet. Laurs Andersen var flyttet ind til Kirsten og David Mortensen på den 14. gård. David Mortensen var desuden stævnet til at sige sandheden. Margrethe Ibsdatter var ikke mødt på grund af sin svagelighed. David Mortensen og to vidnesbyrd Lorents Pettersen af Sandvig og Mads Jensen af Olsker, havde været på besøg hos David Mortenses gamle sengeliggende kvinde Kirsten. David Mortensen fortalte, at han var aldeles uvidende om dyrekødet som blev fundet den 17. september. Og i de syv år, han havde kendt Laurs Andersen, havde han aldrig fornemmet noget krybskytteri. David Mortensen var Laurs Andersens hustrus fader.
De to vidner, som havde talt med Kirstine David Mortensen, kunne fortælle, at den gamle kvinde lå svag i sin seng. Kirstine havde nægtet, at hun havde sagt, at Laurs Andersen ville blive afsløret som krybskytter.
Fangen Laurs Andersen tilbød at gøre ed på, at han ikke var noget tyv og at han ikke kendte noget til dyrekødet på sit loft. Mogen Clausen bad om at fangen blev løsladt, da fængsel og bånd var meget hårdt for Laurs Andersen, som havde kongens gård at passe. Laurs Andersen var ikke taget på fersk gerning, men det var en påstand om krybskytteri.Han tilbød at stille kaution for ham, inden dommeren afgav sin dom på næste ting.
Holtsførsten ville ikke acceptere kaution.
16. oktober 1705 Pag. 193a
Krybskytterisagen fortsatte. Skovridder Hans Eriksen kunne ikke møde på grund af lovligt forfald. Han kunne derfor ikke fortælle Mogens Clausen, hvem, der havde angivet Laurs Andersen som mulig krybskytte.
Mogens Clausen afgav sin opfattelse af sagen. Han krævede frifindelse og erstatning for fængslingen. Holtsførsten derimod, krævede straffe efter loven og påstod, at idnesbyrdene ikke kan tages for sande, da de som henholdsvis hustrus fader og moder. Mogens Clausen gjorde opmærksom på, at i ære og livsssager fandtes muligheder for at afhøre selv fader og moder. Mogens Clausen påviste at muligheden for, at andre kunne have brugt den åbne lade som opbevaring af dyrekød. Holtsførsten bad om at måtte kaste dyrekødet ud, da det var blevet fordærvet og at de stank og lugtede. Herredsfogeden ville afgive dom, men det omtalte dyrekøb skulle følge fangen indtil dommen var afgivet. Det var de otte stokkemænd, der skulle afgive kendelse i sagen.
Svend Michelsen og Svend Andersen fra Knudsker opbød for 3. gang deres myndlinge Peder Svendsen og Sidsel Svendsdatters løsøregods efter skifte den 14. marts 1704 efter sal. Hans Kjøller i Klemensker. Ingen ville modtage godset for rede penge.
23. oktober 1705 Pag. 194b
Læst kgl. resolution ang. hvervning og rekrutering til kongelige regimenter dat. 7. august 1705.
Læst kgl. forordning om alle svin skal ringes.
Den arresterede Laurs Andersen blev femstillet løs og ledig. Laurs Andersen afgav sin korporlige ed på, at han aldrig havde bedrevet krybskytteri og at han intet kendte til det fundne dyrekød.
DOM blev herefter afsagt. Efter at sagen blev gennemgået, konstaterede herredsfogeden og de otte stokkemænd, at vidnesbyrdene ikke er i overensstemmelse med hinanden og at der ikke var beviser for at det var Laurs Andersen, der havde skud dyret. Kødet kunne let være anbragt i laden af onde mennesker. Og da han desuden havde aflagt ed på sin uskyldighed. Han blev frikendt og “angerløs at værer”.
30. oktober 1705 Pag. 196a
Esper Hansen i Klemensker stævnede David Mortensen i Rutsker om lovlige adkomst til den 42. gård i Rutsker og om hans afhændelse af gården uden lovlig lovbydelse. Vidner var: Carl Aagesen, som skulle vise, at han var nærmere til at overtage gården end Esper Hansen. Øvrige vidner var Hartvig Andersen af Rø, Jep Nielsen af Klemensker og Kirstine Hansdatter af Hasle.
Hartvig Andersen fortalte, at Esper Hansens moder Lisbet Niels Hansdatter var næstsøskendebarn med Johan Hansen, som boede i Sandvig. Vidnet Hartvig Andersen var selv næst søskendebarn til Johan Hansen, hvilket vidnets fader sal. Anders Monsen havde fortalt for henved 60 år siden. Morten Davidsen spurgte vidnet, om han ikke kendste en mand ved navn Hans Hansen, som var Kirsten sal. Hans Andersens første søn, som sal. Mons Hansen var værge for. Det vidste Hartvig Andersen ikke noget om.
Dernæst Jep Nielsen fortalte, at hans hustrumoder havde fortalt ham, at Esper Hansens moder var næstsøskendebarn til Johan Hansen i Sandvig. Han fortalt, at Esper Hansens moster, som var i ægteskab med Jep Nielsens hustru fader Peder Jyde, var ved at sælge den 42. gård til Hans Andersen og hans hustru Kersten.
Kirstine Hansdatter i Hasle fortalte, at Esper Hansens moder Lisbet Nielsdatter(?) var næstsøskendebarn til Johan Hansen i Sandvig og hendes afdøde mand Hans Andersen var søskendebarn til Johan Hansen i Sandvig, hvilke forhold hendes afdøde mand havde fortalt hende. Morten Davidsen ville svare på næste ting.
6. november 1705 Pag. 196b
Morten Davidsen af Rutsker fremlagde sit skriftlige indlæg mod Esper Hansen i Klemensker. Morten Davidsen efterlyste pantebreve etc.
13. november 1705 Pag. 197a
Petter Giertsen af Rønne kom på sin fader Giert Jacobsen von Kiempes vegne og beviste, at han havde stævnet Laurids Thorsen i Rutsker for gæld for i alt 3 daler 3 mark 12 sk. Laurids Thorsen var ikke mødt.
Esper Hansen af Klemensker fremlagde sit skriftlige indlæg mod Morten Davidsen i Rutsker. Hvilket Morten Davidsen ville svare på på næste ting. Herredsfogeden henstillede til parterne, at slutte sagen næste gang.
Herredsfogeden Eskild Nielsen efterlyste en blakket galt, som er umærket.
20. november 1705 Pag. 197b
Laurids Thorsen fra Rutsker nægtede at skylde så mange penge til Giert Jacobsen Farver i Rønne. Han mente, at de måtte bevise gælden ved hjælp af deres regnskabsbøger. Giert Farver var ikke mødt. Herredsfogeden afgav sin dom på stedet. Laurids Thorsen skulle betale det som kunne bevises efter regnskabsbogens indføjelser.
Rasmus Eriksen af Klemensker stævnede Svend Jensen af Klemensker for en kalv, som han havde afmærket. Som vidner var indkaldt Inger Hans Nielsens i Klemensker og flere andre. Sagen drejede sig om en kalv, som Rasmus Eriksen synes, at Svend Jensen havde taget og mærket den. Svend Jensens påstand var, at han havde købt den af Rasmus Eriksen. 3-4 vidner bekræftede, at Svend Jensen havde trukket af med en kalv. Flere vidner kunne genkende særlige kendetegn på kalven, Svend Jensen ville svare på næste ting.
Morten Davidsen tilrettelagde et skriftligt indlæg mod Esper Hansen ang. den 42. gård i Rutsker. Han fremlagde to skøder på gården et af dato 19. december og et af dato 26. september 1704. Carl Aagesen bekræftede skødet, som var givet ham af Morten Davidsen. Esper Hansen mente, at det sidste skødebrev er lovligt, da det ikke var sket en lovbydelse af gården. Begge parter ville nu have dom i sagen.
4. december 1705 Pag, 199a
Kongelig patent læst ang. justitsråd Søren Rasmussens gods og midler. Alle, der havde fordringer på vedkommendes gods, skulle angive dette for danske kancelli.
Rasmus Eriksen af Klemensker stævnede Inger Hans Nielsen i Klemensker ang. kalven, som tilhørte Rasmus Eriksen og som Svend Jensen skulle have taget og taget i hævd. Mons Ibsen på den 52. gård indkaldtes som vidne. Han kunne vidne at Inger Hans Nielsen havde solgt en kalv til Rasmus Eriksen, som meget vel kunne være den omtvistede kalv, som senere var kommet ind hos Svend Jensen.
Esper Ibsen af Nyker sogn ved sin dattermand Anders Nielsen af Rutsker opbød for tredje gang børnegods, som myndlingen Jep Larsen havde efter sin sal. fader Laurs Ibsen. Tingsvidne blev udfærdiget.
11. december 1705 Pag. 200a
Rasmus Eriksen af Klemensker stævnede Svend Jensen i Klemensker for den ommærkede kalv, som tidligere var ført sag om. Som vidner indkaldtes Hans Hansen, som opholdte sig hos sin mor i Hasle, den 16årige Anders Hansen i Klemensker, Laurids Hansen, sandemand i Klemensker, Peder Bendsen i Klemensker, Lars Nielsen i Klemensker, Gundel Jens Bonnes i Hasle og Bodil Simens datter som bor på den 52. gård i Klemensker. Rasmus Eriksens vidner fortalte alle om kalvens kendemærker og at den var blodig som følge af mærkningen. Alle mente, at det var Rasmus kalv.
Svend Jensen stævnede Rasmus Eriksen til modbevis for alle anklager. Alle vidnesbyrd blev stævnes til contravidnesbyrd. Desuden stævnede han nye vidner til samme sag, bl.a. Jep Ibsen, Gammel Andersen, Niels Jensen, Niels Hansen m.fl. Anders Løvingsen ville Rasmus Eriksen ikke anderkende, da han var Jens Svendsens svoger. Vidnernes pro et kontra, beskrev kalve af forskelligte udseende og kendemærker (som er svært gennemskuelige). Et vidne Annemarie Nielsdatter, som boede hos sin moster Sidsele Poul Bødkers i Rønne, var hos Svend Jensen sankt hans dag. Da så hun selv samme kalv, som man stridedes om.e Denne kalv havde hun set året før Mikkelsdag og derfor måtte være Svend Jensn kalv.
18. december 1705 Pag. 203a
Byfoged i Hasle Eskild Nielsen læste et til ham af Giertrud Hermandsdatter i Klemensker udsted pantebrev på 20 slettedaler mod sikkerhed i den 10. gård i Klemensker.
Rasmus Hansen af Østerlars lod læse en lejekontrakt på den 23. gård i Rø sogn udstedt af Hans Kjæller i Rø sogn.
Svend Jensen i Klemensker angav, at han ville føre sagen mod Rasmus Eriksen videre på næste ting.
DOM (pag. 203b) afsagt mellem Esper Hansen af Klemensker og Morten Davidsen af Rutsker ang. adgangsretten til den 42. gårds sæde i Rutsker. Esper Hansen mente, at han var nærmere end Carl Aagesen til at have sæderetten til den 42. gaard. Uanset de mange vidner på arveforhold, så mente herredsfogeden, at Esper Hansen ikke havde søgt adgangsretten til gården tidligere, derfor dømte han Morten Davidsens skøde til Carl Aagesen ved magt og underkendte Esper Hansens påstand om sæderetten.
8. januar 1706 Pag. 204a
3 stokkemænd var ikke mødt og der var ingen ankomment, som havde noget at føre i retten.
23. januar 1706 Pag. 204b
Eskil Sandersen af Svaneke stævnede Anders Hansen på den 33. gård i Rutsker. Sagen drejede sig om at Anders Hansen havde lovet hans datter Bodil Andersdatter en kalv, for den tid hun havde været hos sin fader Anders Hansen. Hun havde tillige blevet lovet et får og 2 lam. Desuden blev Anders Hansen stævnet for et pantebrev, som han havde modtaget af afgangne Bent Hansen. Sagen udsprang af skiftebrev efter Anders Hansens afdøde hustru Sidsel Monsdatter. Anders Hansen var ikke mødt. Et vidne Hans Jensen havde for fem år siden været vidne til aftalen mellem faderen Anders Hansen og datteren Bodil ang. kalven og fårene. Sagen skulle føres ved næste ting, hvor Anders Hansen blev pålagt at møde.
Rasmus Eriksen og Svend Jensen blev pålagt at møde på næste ting, således deres sag om kalven kunne færdiggøres. Rasmus Eriksen havde tilbudt forlig, men dette var ikke bekræftet af Svend Jensen.
29. januar 1706 Pag. 205a
Hermand Andersen fra Klemensker kom i retten og nægtede, at han skulle være Jens Madsen i Rønne noget skyldig.
Hans Larsen af Knudsker kom på sin hustrus søstersmand Eske Sandersens vegne og ophævede sagen mod Anders Hansen på den 33. gård i Rutsker. De var blvet venligt forliget.
Rasmus Eriksen og Svend Jensen i Klemensker mødt og angav, at de var blevet forliget og bad om at sagen blev ophævet.
12. februar 1706 Pag. 205b
Anders Lauridsen på den 13 gård i Olsker vedstod pantebrevet til hr. Hans Anker udgivne obligation på 20 slettedaler.
Oluf Nielsen fra Rønne, på sin moder Johanne sal. Johan Basiliusens vegne, stævnede Søren Gifuersen af Olsker for gæld på 1 mark 7 skilling. Søren Gifuersen mødte ikke.
Laurids Nielsen Gomløs af Hasle stævnede Karen sal. Niels Fynboes i Klemensker for gæld på 3 mark 4 skilling. Karen var ikke mødt. Laurids Gomløs ville have dommen afsagt, hvilket skete, Karen blev dømt til at betale gælden tillige med sagens omkostninger.
Peder Jacobsen Vejer. sognedegn i Klemensker efterlyste sin datter Zille Maries mand Peder Jensen Galskiødt, som havde forladt sin hustru på tredje år, kun otte dage efter brylluppet. Oplysninger om Peder Jensen Galschøt efterlyses. Var der folk, derr “udførlig og sandfædig” kunne forklare hvorfor han forsvandt efterlyses? Alle tilstedeværende svarede nej, undtagen Esper Madsen af Klemensker, der fortalte at hans kvinde Ellen Kirstine, da hun for nogen tid siden havde været i København, havde hørt af Galschiøts søster, at hendes broder havde ladet sig hverve som soldat. Han var derefter rømt og taget til Sverrig, hvor han havde deltaget i krigen og var død. Peder Jacobsen Vejer fik et tingsvidne af denne forklaring.
26. februar 1706 Pag. 206b
Peder Larsen, boende på den 23. gård i Rø sogn fremlagde et af konstabel ved artilleriet Joen Jørgensen udgivet pantebrev på 266 slettedaler. Jon Jørgensen havde som sikkerhed stillet sin gård i Risby i Klemensker (nr. 55) som brugeligt pant i ti år fra midfaste 1707.
Jens Pedersen på Kyndegaard i Nyker mødte på løjtnant Hans Kofoed Jensen i Østermaries vegne og lod læse og tinglyse 2 afkaldskvitteringer. Den første udgivet af Morten Espersen den 12. febr. 1706 for at have modtaget 77 daler 3 mar 13 skilling og den anden for Morten Espersens myndling på samme beløb. Begge for modtagelse af arven efter sognepræst Oluf Jensen Aalborg i Klemensker.
Jens Madsen af Rønne mødte i sagen mod Hermand Andersen af Klemensker og angav hvad han mente Hermand skyldte ham. Det var posten fra 1698,1701, 1703 i alt 4 mark 10 skilling. Hermand Andersen var ikke mødt.
Oluf Nielsen af Rønne ønskede dom over Søren gifuersen i Olsker. Søren Gifversen var dog til stede i retten og betalte 6 mark, hvoraf de 3 mark og 3 skilling var gælden til Bachiels enke og resten var omkostninger.
Jens Hansen Muus af Olsker stævnede Karen Jensdatter i Tejn (?) for uberettigede beskyldninger. Anklagen fra Karen Jensdatter havde gået ud på, at han skulle være barnefader til hendes uægte barn, samt at det var derfor han var blevet suspenderet som degn i Olsker og Allinge sogne. Degnen i Klemensker Petter Jacobsen Degn og degnen i Hasle og Rutsker sogn Lauring Pedersen Find skulle være årsagen til hans afskedigelse. Han ville nu have Karen Jensdatter til at fragå eller vedstå sine udtalelser. Karen Jensdatters fader angav, at hun havde sagt at barnefaderen var en fremmed skibskarl, der havde fulgt hende hjem fra Allinge til Olsker.
Hans Lauridsen af Rutsker havde fået fuldmagt af sin hustrus moder Bodel (?) Jensdatter til at tinglyse, at hun på tre af hinanden følgende tingdage( 29/1, 5/2 og 12/2) Havde udsat Hans Wallentinsen af den 23. gård i Klemensker senest midfaste 1707. Hans Lauridsen ville have Hans Wallentin til at bevise sin adkomst til gården, samt at vise kvitteringer for indbetalt landgilde. Hans Wallentinsen var mødt og forklarede, at han havde gården i lovligt pant og at han svarede alle skatter og afgifter, således som de var pålagt gården. Peder Hansen af Klemensker, som var Hans Lauridsens svoger, mente, at han havde samme rettighed til at indløse den 23. gård. Hans Lauridsen fik rettens attest på, at han havde gjort krav på hans hustrumoders krav efter sin sal. mands død. Peder
Hansen ville på samme måde gøre krav på gården.
5. marts 1706 Pag. 208a
Jens Madsen af Rønne ønskede dom over Hermand Andersen af Klemensker. Hermand Andersen fremlagde et skriftligt indlæg, hvor han argumenterede imod gælden på 4 mark og 10 skilling. Herredsfogeden pålagde parterne at gøre regnskab med hinanden og hvis der stadig var uenighed, så ville han afgive dom på næste ting.
Laurids Madsen af Klemensker erklærede sig lovligt stævnet af Laurids Gomløs i Hasle for gæld på 15 daler 2 mark. Han ville svare på næste ting, hvis ikke han havde betalt sin gæld. Herredsfogeden pålagde Laurids Madsen, at svare nu, ellers ville han på næste ting lade sagen gå til doms.
Hans Lauridsen af Rutsker krævede at Hans Valentinsen på den 23. gård ville svare på hans stævnemål angående adkomsten til den 23. gård i Klemensker.
Herredsfogeden optog sagen mellem Johan Blasilius enke i Rønne og Søren Gifversen i Olsker.
12. marts 1706 Pag. 208b
Fenrik Hans Giødichsen i Nyker lod læse en til ham af Catrine Sander Dicks af Nexø og hendes søn Johan Dich i Svaneke udgivne skøde på en eng i Skindermyre i Klemensker kaldet SpølEnge, som Hans Giødicksen betaler med 72 daler. Skødedatoen var den 8. marts 1706.
Anders Lauridsen af Rutsker læste et pantebrev på 60 daler, som var udstedt af hans fader Laurids Monsen. Pengene skulle bruges til de kongelige skatter og andre kreditorer. Til gengæld skulle Anders Lauridsen nyde den 10. gård i Rutsker som underpant.
Peder Dircksen af Rutsker fremlagde en afkaldskvittering af 27. februar 1706 udstedt af Kirsten sal Hans Kjøller og hendes nuværende mand Oluf Rasmussen. Peder Dircksen fremlagde desuden en afkaldskvittering udstedt af Jens Monsen i Rutsker, som er jordepenge fra den 35 sg. i Klemensker i alt 69 daler 1 mark 8 sk. Kvitteringen blev vedstået af Hans Jensen i Rø på sin fader Jens Monsens vegne. Desuden fremlagde Peder Dircksen en afkaldskvittering udstedt af Hans Dircksen og Laurs Nielsen i Olsker, samt Bastian Mickelsen, på deres hustruers vegne, at have modtaget jordepenge fra den 35. gård i Klemensker. Endvidere lod Peder Dircksen læse et til ham af Jørgen Giertsen i Nyker sogn udstedt kvittering på i alt 17 daler 1 mark 8 sk., som havde stået i den 35. gård i Klemensker. Samme sum havde Anders Monsen i Rutsker stående i gården . Desuden læstes en afkaldskvittering udgivet af kaptajn Gregers Christensen af Aaker sogn på sin myndling Morten Olsens vegne. Desuden læstes en afkaldskvittering på Pileløkken i Vestermarie sogn modtaget af Signe Olsdatter, som svarede til hendes andel 5 daler 3 mark 2 2/3 sk. Endvidere en afkaldskvittering på samme beløb udgivet af Laurs Monsen i Vestermarie på Bodil Olsdatters vegne og igen af Jep Monsen i Nylars på sin myndling Karen Olsdatters vegne.
Peder Hansen af Klemensker stævnede Bendte sal. Anders Væbo i Rutsker med lauværge, Hans Larsen, Hans Andersen og Anders Pedersen i Rutsker, Anders Hansen i Olsker – alle til 8te mands opkrævelse på den 45. gård i Rutsker sogn. Jep Nielsen i Klemensker, som var værge for enken Bente, meddelte, at så længe enken levede var der intet at gøre ved den 45. gård i Rutsker og den 23. gård i Klemensker. Alle havde været fornøjede efter Anders Væbos skifte, da han døde. Otte mands forretningen kunne foregå, både på den 45. gåtd i Rutsker og den 23. gård i Klemensker, således at gårdenes huse og jorde kunne prisfastsættes tilligemed en undersøgelse af hvilke pantemidler, der stod i gården. Som formand valgtes Peder Monsen i Risby. Sæderetten til gårdenen skulle findes bland Anders Væbos og enekns børn. Hvem skal have ret til at indløse gårdene.
Laurids Gumløs af Hasle vil have dom over Laurids Madsen i Klemensker. Da Laurs Madsen ikke benægtede sin gæld og at han kun kunne bevise, at hanhavde betalt renterne, dømte herredsfogeden ham til at betale gælden 15 daler og sagens omkostninger.
Hans Jensen på den 60. gård i Klemensker var i et kgl. brev af 2. januar 1706 blevet bedt om at komme med beviser for sit slægtsskab med Karne Albertsdatter tidl. Klemensker sogn. Som vidner havde Hans Jensen indkaldt Hans Svendsen vester i Rutsker, Niels Ibsen i Vestermarie, Peder bendsen og Hans bendsen i Klemensker. Hans Svendsen Vester i Rutsker fortalte at Hans Rasmussen, som døde i Klemensker og Niels Rasmussen, som døde i Nylars sogn var kødelige brødre. Hans Rasmussen var Hans Jensens moder Ingeborg Hansdatters fader. Niels Rasmussens fra Nylars var Karen Albertsdatters fader Albert Nielsens fader. Dette slægtsskab blev bekræftet af de andre vidner.
19. marts 1706 Pag. 211a
Herredsfogeden læste kgl. patent ang. højesterets afholdelse i året 1706
Hans Svendsen Vester i Rutsker lod læse et pantebrev udgivet til ham af Peder Dircksen på 698 sld 2 mark 12 sk., hvorfor han havde sat den 35. gård i Klemensker som brugeligt underpant.
Esper Nielsen af Klemensker lod læse et af hans hustru fader Laurids Hansen på Bjørnegaard udgivne pantebrev af 17. marts 1706 på 120 daler. Som brugeligt pant i 14 år, fik han overdraget den 58. gård Mare Vad i Klemensker.
Der fremlagdes en memorial og klage som korporal Hans Pedersen i Aaker sogn havde sendt til kommandant og amtmand Voldemar Redts. Medens han var på ordinants den 3. marts havde Laurids Jensens hustru Marte på Myregaard i Olsker, Mons Andersens hustru Karen i Rø sogn og Niels Hansens hustru Seine i samme sogn havde hentet hans syge og sengeliggende hustru, samt en del sengeklæder og andet. Klagebrevet til amtmanden var dateret den 11. marts 1706. Amtmanden havde bevilget ham Mads Pedersen Viborg som fuldmægtig og tilladt ham at føre sagen mod de tre kvinder. Fuldmægtigen stævnede de tre kvinder og deres mænd til at svare på spørgsmål, men ingen var mødt. Endvidere ville han undersøge hvor konen og sengeklæderne var blevet af. Herredsfogeden pålagde de tre ægtefolk at møde på næste ting.
Hermand Andersen af Klemensker var blevet afkrævet stævningspenge af Jens Madsen i en sag. Jens Madsen gjorde en en på, at han havde brugt penge til sagen, hvilket Hermand Andersen ikke troede på. Hermand Andersen ville tage sagen i betænkning til næste ting.
Dom afsagt mellem Johanne sal. Johan Baseliusen af Rønne og Søren Gifuersen af Olsker.
Hans Andersen der var på den 45. gård i Rutsker tilbød at overtage gården. Han var sin moder Bente Jensdatters eneste søn, han ville holde sin moder med klæder og føde og forsørge hende så længe hun levede. Hans Larsen, som nu bor på den 45. gård lovede på egne og sin hustrus moders vegne, at svare skriftlig til de 8. mænd inden næste ting.
DOM (pag. 212a) i sagen mellem Johanne sal. Basilius og Søren Gifuersen for gæld på 5 mark 7 sk. Søren Gifuersen vedstod gælden og betalte, men han dømmes yderligere til at betale sagens omkostninger på 3 mark og 3 skilling.
26. marts 1706 Pag. 212b
Til 8mands forretningen ang. den 45. gård i Rutsker og den 23. gård i Klemensker fremlagde Hans Andersen Væboe sit skriftlige indlæg, desuden fremlagde han et skriftligt indlæg for sin svoger Anders Hansen i Olsker. Hans Lauridsen svarede mod de to indlæg, at Hans Andersen Væboe havde forbigået kongens lov pag. 551 4. og 5. artikel samt loven pag. 161 – 20. artikel. Hans Lauridsen ville svare skriftligt på næste ting. Anders Pedersen i Rutsker ville ligeledes svare skriftligt på næste ting.
Mads Pedersen Viborg på Hans Pedersens i Aaker sogn efterlyste mændene til de tre hustruer, der havde borttaget Hans Pedersens hustru og sengeklæder fra Hans Pedersens hustru den 3. marts. Ingen af de anklagede mødte. Mads Pedersen Viborg mente, at de burde dømmes for ikke at parere ordre om at møde i retten. Herredsfogeden pålagde de anklagede om at møde på næste ting.
9. april 1706 Pag. 213a
Mads Pedersen Viborg efterlyste atter de anklagede, som han på Hans Pedersens vegne, havde stævnet ang. tyveri af sengeklæder. For tredje gang måtte herredsfogeden opråbe de anklagede. Mogens Clausen af Sandvig fremlagde en memorial til oberst og kommandant Voldemar Reedts, om tilladelse til at han måstte gå i retten for Laurs Jensen i Olsker og Mons Andersen i Rø og Niels Hansen og deres respektive hustruer. Sagsøger ville kun acceptere at Mogens Clausen alene repræsenterede Mons Andersen og hans hustru. Mads Pedersen Viborg krævede desuden, at Mogens Clausen aflagde ed på sagen, dan han ikke var “en edsvoren prokurator”, hvis hans skulle repræsentere alle personer i denne sag. Mads Pedersen havde bemærket, at sagsøgte Mons Andersen havde været tilstede på tinget og at han ville have ham afhørt. Imidlertid var Mons Andersen gået fra tinget, selv om at herredsfogeden havde pålagt ham at blive. Mads Pedersen Viborg afhørte to vidner Peder Nielsen og Hans Hansen i Aaker, der fortalte at flere kvinder havde passet den syge Bodil Hansdatter medens manden Hans Pedersen havde være på ordonants for kongen. De havde berettet at den syge ikke havde kaldet på sine børn, men havde ladet sig passe af to kvinder dag og nat. Marta Laurs Jens på Myregaarden, Karen Mons Andersen og Signe Niels Hansen af Rø var af Laurids Jensens dreng Hans Olsen blevet kørt til Aaker til Hans Pedersens gård. Karen Mons Andersens havde spurgt sin moder Bodil om hun ville følge med hjem til Rø sogn. “Så kunne hun ligge hos hendes salige fader om hun blef død”. Det havde Bodil svaret nej til, da hun mente, at hun ville blevet fragtet tilbage om hun døde. Karen og Siene gik derefter ud i herberghuset og hentede Bodels ifareklæder, som de begyndte at give hende på i sengen. Derefter til de tre kvinder Karen, Marta og Seigne den syge kvinde og lagde hende på en slæde. Sammen med den syge og en del sengeklæder drog de bort fra Hans Pedersen gård. Mads Pedersen fremlagde en attest fra Hr. Claus, sognepræst til Aakirke af dato 8. april 1706. Mogens Clausen ville have de to vidners bopæl at vide, da de for ham var ukendte.. Peder Nielsen boede på St. Hallegaards grund og Hans Hansen på Steensgaard begge i Aaker sogn. Deres kontakter var Lisbet der tjente Hans Pedersen som spindepige, Anne Nielsdatter var tjenestepige og den tredje var Hans Pedersens datter. Alle tre piger boede hos Hans Pedersen. Nu ankom Laurs Jensen på Myregaard, som straks blev afhørt af Mads Pedersen Viborg. Laurs Jensen fortalte, at Bodil Hans Pedersen opholdte sig i Hasle, men at hun skulle senere til Mons Andersen i Rø sogn
[Bodil Hansdatter var datter af Martha Erlandsdatter, 5. vg i Olsker, der var i ægteskab med Laurs Jensen. Bodel var Hans Pedersens anden ægteskab og barnløst – hun døde efter sin mand, der døde i 1727 – 80 år gammel. Bodel Hansdatter var gift med kvartermester Lars Jensen på 7. vg i Rø. Lars Jensen døde i 1697 Bodel Hansdatter havde en datter Karen Larsdatter, der blev gift med Mons Andersen på 7 vg. i Rø]
Bente Jensdatter af Rutsker ved hendes lauværge Jep Nielsen af Klemensker lod fremlægge sit skriftlige indlæg for de 8-mands, der skal dømme i sagen om den 45. gård i Rutsker og 23. gård i Klemensker. Der blev præsenteret en kvittering på 6 sld. udgivet af Peder Hansen for at have modtaget jordepenge af den 45. gård. Endvidere enken Bente Jensdatter mensionerede 2 skiftebrev dateret 1. febr. 1694 og 24. september 1704. Desuden fremlagdes et skiftebrev efter Niels Andersen Væbo den 30, marts 1694, samt et skøde udgivet af Poul Ancher til Anders Væbi den 13. juli 1681, samt et ottemands forretning på den 23. gård i Klemensker af 7. dec. 1672. Bente Jensdatter havde overdraget gården til sin datter og dattermand Hans Larsen. Der var påstande om at gården var forringet sende Hans Larsen havde overtaget gården.
23. april 1706 Pag. 217b
Carl Aagesen af Rutsker vedkender sig et pantebrev 100 sld. udgivet til byfoged Eskild Nielsen mod pant i den 42. gård.
Hans Pedersen af Aaker sogn, Mons Andersen i Rø sogn samt Louis Jensen i Olsker sogn kom på egne, på deres hustruer og arvingers vegne og oplyste, at de var vel forliget i sagen mellem dem.
Peder Hansen boende på den 26. gård i Klemensker irettelagde et skriftligt indlæg for de otte mænds forretningen vedrørende den 45. gård i Rutsker og den 23. gård i Klemensker. Hans Larsen, som boede på den 45. gård i Rutsker, ønskede en kopi af Peder Hansens indlæg. Hans Andersen Væbo lovede at komme med et skriftligt indlæg på næste ting den 1. maj.
1. maj 1706 Pag. 218a
Sander Andersen læste amtmandens ordre til at han skulle betjene tinget.
Amtskriver Skaars fuldmægtig Casper Olsen stævnede ved hjælp af tingbudene Jens Vefstsen, vefst Pedersen af Olsker sogn, Mons Pedersen af Rø sogn og Anders Hansen og Peder Andersen fra Klemensker samtlige benoere såvel bønder og vorneder, og fiskelejer, som resterede fr kongelige skatter beregnet til 1. maj 1706.
I Klemensker sogn:
3. Laurids Hansen – nyt 6 rdl 2 mark 10 sk. og gammel restance 15 rdl 5 mark 3 sk.
4. Laurids Olsen – 15-3-4
5. Aage bendsen – 6-5-9
6. Anders Pedersen – 11-1-4
7. Hermand Andersen – 9-2-4
8. Niels Bendsen – 0-10-9
10. Laurs Larsen som Esper Madsen har pådraget gården – 3-2-0
11. Hans Knudsens enke – 0-1-15
12. Laurs Rasmussen – 10-1-9
14. Hans Torsen og Hans Larsen – 10-2-1
15. Hans Torsen – 25-5-9 – Peder Hansen – 19-0–14 foruden rester nyt 6-4-11
16. Oluf andersen – 7-5-15
18. Niels Monsen – 5-1-14
19. Bendt Simmensen – 35-1-10
21. Peder Andersen – 7-1-6
23. hans Wallentinsen – 23-4-1
26. peder Hansen – 9-4-10
28. Jens Hansen – 0-7-6
30. Hans Madsen – 13-4-8
31. Niels Madsen – 4-0-15
32. Jens Hansen – 10- 4 1
38. Oluf Madsen – 5-4-12
39. Christen Hansen – 5-0-9
40. Peder hansen – 7-1-9
41. Laurids Andersen – 11-4-4
42. Laurids Madsen – 53-5-6
45. Jacob Hansen – 11-2-0
47. Jens Madsen – 22-4-14
49. Hans Hansen – 8-2-5
51. Jens Svendsens enke – 30-2-9
52. Mons Ibsen – 4-2 0
56. Peder Monsen – 15-3-3
57. Jørgen Jørgensen – 27-2-8
58. Hans Jørgensen – 7-5-13
59. Jens Torsen – 5-5-0
64- Rasmus Erichsen – 15-1-8
66. Mons Ibsen – 10-1-8
69. Hans Christensen – 12-2-5
Vorneder
1. Morten Pedersen – 7-2-12 Peder Høy 8-3-7
2. Peder Jørgensen – 3-2-14
3. Mons Svendsen – 5-1-8
4. Anders Kure – 8-1-12
5. Adolf Funck – 2-5-5
6. Hans Frost – 3-2-12
7. Jørgen Pedersen – 7-3-10
8. Anders Hansen – 15-2-4
9. Arvid Larsen – 2-2-6
11. Niels Jensen – 4-2-9
Rutsker sogn
1. og 2. Hans Svendsen – 13-3-12
4. Hans Monsenn – 49 rd 2 – 4
5. Jens Clausen – 8-3-3
6. Joen Pedersen – 4-0-11
7. Niels Madsen – 25-0-8
9. Peder Ødbersen – 10-1-12
10. Laurs Monsen – 32-2-3
11. Anders Larsen – 2-1-1
13. Niels Christensen – 4-2-9
14. Laurids Andersen – 25-2-13
15. Chresten Pedersen – 14-3-2
16. Halvor Engelbretsen – 5-3-11
17. Hans Svendsen – 18-4-0
19. Niels Hartvig – 10-1-2
20. Peder Dircksen – 27-2-8
24. Laurs Monsen – 3-0-14
25. jens Davidsen – 25-1-13
26. Peder Hansen – 34-3-1
27. Anders Olsen – 0-1-11
29. Jens Monsen – 35-5-12
30. Peder Poulsen – 12-2-9
31. Laurids hansen – 17-1-15
32. Niels Hansen – 3-1-6
33. Anders Hansen – 6-2-9
34. Hans Jensen – 17-4-3
35. Hans Pedersen – 8-0-6
36. Laurs Torsen – 0-2-11
39. Laurs Gomløs – 0-2-11- skal ej søges (?)
40. Jacob Hansen – 21-1-0
41. peder andersen – 48-2-0
42. Laurids Svensen – 7-5-8
43. Jep Jørgensen – 13-1-6
46. Mons Pedersen – 12-0-9
48. Niels Aagensen – 37-5-11
vorneder
2. Esper Monsen – 10-3-2
3. Peder Erichsen – 9-5-2
4. Laurs Laurs enke – 20-3-12
5. Mons Niels Enke – 8-5-12
6. Hans Jensen – 7-4-12
7. Niels Larsen 4-3-7
8. Berild Hansen – 6-3-5
Vangboe
10. David Hansen – 2-0-0
8. Peder Hansen – 0-4-0
Olsker sogn
6. Laurs Pedersen – 6-2-7
10. Mons Clausen – 16-1-15
11. Anders Hansen, 3-3-0
12. Mons Olsen – 7-1-12
14. jens Monsen – 7-1-7
15. Anders Dircksen – 18-1-0
16. Laurs Nielsen – 5-1-11
19. Rasmus Jensen – 7-2-6
21. Hendrik Dirchsen – 8-4-8
22. Mons Jensen – 6-3-3
24. Laurs Jensen – 7-4-1
25. Jacob pedersen – 3-3-0
26. Henning Kjøller – 25-0-0
28. Hans Dircksen – 32-3-6
29. Hans Dircksen – 15-1-1
31. Laurs Hansen – 11-4-10
Vorneder
3. Niels Hansen – 11-1-9
4. Jørgen Pedersen – 7-2-12
Tejn fiskerleje
3. Hans Hansen – 8-4-8
4. Jørgen Kielsen – 4-2-4
5. Svend Truesen – 8-4-8
6. Laurs Ødbersen og Ole Ødbersen 8-3-8
Udbygger på Slottets grund Albert Hendrichsen 1-0-0
Mads Finne 1-0-0
Rø sogn
1. Hans Pedersen – 1-3-2
6. Niels Hansen – 9-5-12
14. Hans Hendricksen – 2-2-15
18. Niels Larsen, som Oluf Andersen har pådraget sig 3-0-13
20. Esper Andersen – 5-1-1
21. Oluf Andersen – 10-1-0
23. Peder Larsen, som Peder Hansen har paadraget sig 7-1-12
27. Poul Hansen – 57-3-2
vorneder
3. Jon Monsen – 4-0-0
4. Jens Larsen – 4-1-0
5. Jens Ibsen – 4-0-0
9. Morten Larsen 6-1-0
Amtskriverens fuldmægtig Casper Olsen stævnede Annike Espersdatter, som bor hos Jacob Andersen i Klemensker, for lejermål. Mødte ikke.
Hans Larsen af Rutsker på herredsfoged Eskild Nielsens vegne, frmlagde et skriftligt indlæg ang. den 45. gård i Rutsker. Hans Lauridsen på sin hustrus moder Bendte jensdatters vegne et skriftligt indlæg i samme sag. Flere andre indlæg blev overdraget formande for de otte mand Peder Monsen. Formande bebudede, at sagen skulle afslutte på næste ting.
Mons Høj fra Hasle kom på tinget og angav, at han var sat som værge for afgangne Søren Nielsen Malmøes børn: Søren Sørensen og Elsebeth Jensdatter. Arvemidlerne bestod af en del løsøregods fra Søren Nielsens hus og grund. Han ville nu have løsøregodset bortauktionere for højeste bud den 15. maj.
14. maj 1706 Pag. 220a
Læst kgl. brev udgivet til Alexander Anton Kirkholm “om spild her paa landet”, dat. 1. december 1705.
Dom afsagt på de kongelige restancer – indføres senere.
Hans Andersen lod læse en afkaldskvittering udgivet af Anders Hansen dat. 15. november 1704. Formanden for de otte mand modtog kvitteringen. Endvidere fremlagde en kvittering udgivet af Anders Pedersen af Rutsker dat. 8. marts 1706. Hans Larsen fremlagde sit skriftlige indlæg dat. 14. maj 1706. Hans Andersen mente, at Hans Larsen ikke skulle nyde vederlag for reparationer på gården, da den i høj grand behøvede det. Hans Larsens hustru moder Bente Anders Væbo havde indrømmet, at gården ikke var blevet lovligt vedligeholdt. Sagen gik til doms.
Laurids Svendsen fra den 42. gård i Rutsker tilkendegav, at han ville fraflytte gården midfaste 1707, hvilket Carl Aages ønskede tingsvidne på.
DOM (pag. 220b) eftersom ingen havde modsagt kravet på restancerne, blev samtlige skatte, fæstebønder og fiskerlejerne dømt til at betale deres restancer inden 15 dage. Hvis de ikke betalte ville pengene blive pantet i deres bo, gods og rede midler.
28. maj 1706 Pag. 221a
Den beordrede dommer Sander Andersen. afsiger dom over Annike Espersdatter af Klemensker.
Magister Søren Skade, sognepræst til Olsker og Allinge stævnede sognedegn Jens Hansen Muus. En kvinde ved navn Karen Jensdatter havde fortalt, at sognedegnen Muus var fader for hendes barn. Karen og hendes moder Kirstine Olsdatter var indkaldte. Andre vidner var sandemand Mons Monsen af Olsker, Peder Arvidsen, Laurids Jens Væver, Jens Isachsen af Tejn, Jens Larsen Kiempe, Peder Madsen af Olsker, Rasmus Jensen på Lerkegaarden (19. sg. i Olsker) og hans hustru, samt Lisbeth Jørgen Kields og Anne Svend Trøels af Tejn. Søren Skade spurgte Peder Madsen som “var til huse” hos sognedegnen Jens Muus i degneboligen, hvad han havde set. Han havde set degnen og Karen Jensdatter ligge under dynen i senge med hinanden. De andre vidner bekræftede følgende historie: Den 8. februar 1706 kom Karen moder Kirstine Ollesdatter til Peder Arvidsen i Olsker og berettede at degnen havde slået hendes datter meget slemt, at hun troede at hun ville dø. De hentede sandemanden og bad ham at komme til Tejn for at se på hende. Sandemanden tog to vidner med sig Laurids Jensen og Peder Arvidsen til huset hvor kvinden lå i Tejn. De fandt hende meget jammerlig i en seng. Hun kunne næsten ikke tale efter de slag som Jens Muus havde givet hende. Hun havde fået slået tænder løse i munden. Hun fortalte, at dersom Rasmus Jensen i Lerkegaarden ikke havde været i nærheden, så havde han slået hende ihjel. Jens Muus havde logement på Lerkegaarden. Rasmus Jensen havde fået det at vide og han havde ledt degnen hen til hende og bad Karen om at fortælle hvem der var barnefader til hendes barn. Karen havde svaret, at sandheden skulle nok komme frem en dag. Degnen havde slået hende flere gange. Hvorefter karen havde fortalt, at det var degnen, der havde gjort hende frugtsommelig. Rasmus Jensen havde tilbudt sig som barnefaderen, hvilket hun havde undslået, da hun derved ville have vist sig som en “lætfærdig Tæfve”. Karen havde sagt om hun bare kunne få “dend fallende siuge” (epilepsi) og den onde ond måtte komme i hende. Den 9. februar havde sandemanden anmeldt sagen til sognepræsten. Præsten sendte Jens Isachsen og Jens larsen Kiempe til Tejn for at høre Karens bekendelser. Endvidere valgte præsten 4 dannerkvinder, der skulle undersøge om Karen havde mælk i sine bryster. De fire var Signe Jens Isachsen, Giertrud Lars Trues – de to erfarede at Karen havde mælk i sine bryster. Karen Jensdatter sagde at hun “var halvgaaet med sit foster om nest forgangen Juell”. De andre dannerqvinder, Lisbet Jørgen Kields og Anne Svend Truels, bekræftede, at Karen havde fortalt hele historien om degnen, der siden Sankt Mikkels dag hver søndag havde slået hende. “Nu forleden Lieutenant Anders Larsen hafde fæstens øll, og da degnen kom hjem om natten og hun gick ind til hannem udi sit kammer for at klæde af ham, da tog Degnen hende i halse og havde nær kvalt hende”. Den 23. april 1706 var der slutte en “conditionel dom” ved den geistlige ret i Rønne kirke ved provsten over Bornholm Hendrich Hjort, at hvis der skulle føres yderligere sag, så skulle det være ved “lov oc ret”.
Hverken degnen, Karen eller hendes moder Kirsten Olsdatter var mødt, så sagen skulle fortsætte på næste ting. Magister Skade bar amtskriveren og amtmanden om at føre sagen i kongens navn.
DOM (pag. 222b) over Annike Espersdatter af Klemensker for lejermål. Hun var ikke mødt på tinget, så herredsfogeden kunne ikke andet end at dømme hende efter lovens 6 bog 13 kap. 1 art. til en bøde på 2 lod sølv og sagens omkostninger.
4. juni 1706 Pag. 223a
i herredsfoged Eskild Nielsens fravær blev tinget afhold med beordret dommer Sander Andersen.
Magister Søren Skade stævnede sognedegnen Jens Hansen Muus angående “regnskab imod regnskab” Degnen skyldte præsten 30 daler 1 mark og 9 skilling. Jens Muus nægtede at det var så meget. han havde afleveret regnskab den 25. maj. Han ville kun vedgå alle specificerede poster, hvilket Søren Skade måtte indrømme ikke var anført, men han havde leveret varerne med Peder Jereminsen og Peder Ofvesen fra Gudhjem den 23. maj 1705, hvilket var kvitteret for. Muus ville have en kopi deraf. Sagen fortsætter.
Sander Andersen efterlyste for 3. gang parterne i lejermålet, som Søren Skade havde rejst på sidste ting. Hvorefter et uvilligt tingsvidne blev ønsket.
For retten kom by- og herredsfoged Anders Pedersen Fyen af Svaneke og Østerherred, samt Jacob Lorentzen af Nexø og Sønder Herred. De beviste med tingbudene, Esper Hansen Dalby og Lorentz Hop, at have stævnet amtmand Woldemar Reedtz eller hans fuldmægtig til at overvære nogle bønders udtalelser og påstande. De indstævnede bønder var Hans Svendsen Vester i Rutsker, Niels Aagesen, Hans Jensen og Hans Hansen. De skulle fortælle om skifterne på landet og de attester der blev udfærdiget. For amtmanden mødte Mads Pedersen Viborg. De indstævnede bønder havde sendt en supplik sammen med Byfogederne til kongen med en klage over skifternes håndtering. Denne klage resulterede i nedsættelse af en kommissariat den 16. januar 1706 bestående af landsdommer Ancher Müler og kaptajn Phillip Rash i Rønne. 7 Bønder og herredsfoged Jacob Loretzen var mødt for kommissionen den 14. maj. Mødet med kommissionen resulterede i, at sagen skulle overføres til landets lov og ret. Ikke desto mindre var de bønder der ikke mødte for kommissionen tilsagt at møde igen den 11. juni. Hvis de ikke kom, skulle de lide bod. Amtmandens fuldmægtig argumenterede for, at sagen ikke skulle føres på tinget, men kun i kommissionen. Han argumenterede, at Sander Andersen skulle afvise sagen, da alt kunne komme frem i kommissionen, som havde magt at føre sagen, sådan som det måtte være kongens hensigt ved nedsættelse af kommissionen. Herredsfogederne henviste til loven pag. 104-art. 1 og pag 112 artikel 24, som pointerer, at alle bør høres på deres værneting. Herefter udspilledes en disputs (flere sider) om kommissionssager contra herredstingssager. Anders Pedersen Fyen havde ikke haft lejlighed at møde på kommissionen, da han havde været lovligt forhindret og derfor, sammen med Lorentzen, påpeger de, at alt ikke nåede at blive fremlagt for kommissionen før end den var afsluttet. Den beordrede domme henviste til lovens 1 bog 13 kapitel artikel 2 og 24, hvor det tillades at føre vidner til herredstinget. Mads Pedersen protesterede og ville have denne afgørelse anket til landstinget. Herredsfogden tillod at der kunne føres vidner i sagen. Første vidne var Wallen Deckner fra Ibsker sogn, der fortalte, at han for omtrent to år siden var i Landstinget, hvor han førte en sag. Der mødte han Hans Svendsen Vester i Rutsker, som stod og talte med Anders Pedersen Fyen. Ander Fyen viste ham supplikken, som Hans Svendsen senere underskrev. Hans Svendsen bekræftede, at han havde underskrevet og at han ikke var drukken og at han aldrig havde benægtet indholdet.
Claus Nielsen kom på vegne af herredsfogeden Eskild Nielsens vegne og opsagde Jørgen Jørgensens pant i den 57. gård i Klemensker og derefter følgelig fraflytte gården midfaste 1707.
Peder Dircksen af Rutsker stævnede Ole Rasmussen til 4-mands opkrævelse på den 35. gård i Klemensker. Specielt for at konstatere hvor mange stolperum han havde tægt med nyt i de sidste 9 år, samt at syne skovens beskaffenhed. Desuden skulle de syne engebunden og se hvad der var taget af tørv de sidste 2 og 3 år, siden hans formand Hans Kjøller døde.
Esper Nielsen af Klemensker boende på den 58. gård stævnede laurs Hansen på Bjørnegård i Klemensker til 4 mands opkrævelse på den 58. gård inklusive huse og dens udstyr, enge, skov og alt andet.
Laurs Madsen stævnede sin bror Hans Madsen til udflytning af den 42. gård i Klemensker senest midfaste 1707
18. juni 1706 Pag. 229a
Korporal Johan Fras kom på sin moder Margret Frases vegne af Rønne og stævnede Laurids Larsen i Rutsker for et kid (?) af værdi 3½ mark.
De fire mand der var opmeldt til at syne den 35. gård i Klemensker afsagde deres forretning.
Lars Hansen på den 58. gård vedstod opsigelsen af pantebrevet til sin dattermand Esper Nielsen, der bor på gården. De fire mand, der var valgt til at syne den 58. gård i Klemenskerblev valgt.
De otte mand, der var valgt til at syne den 45. gård i Rutsker og den 23. gård i Klemensker afsagde deres forretning.
Degnen Jens Hansen Muus afsagde sit skriftlige indlæg angående regnskabet med sognepræsten Søren Skade. Søren Skades krav er nu 29 daler 1 mark 7 skilling i stedet for de 30 daler 1 mark og 9 sk.Sagen blev optaget til doms.
Peder Larsen fra Rø mødte og beviste at han havde opsagt Esper Madsen i Risby i Klemensker, som bor på den 55. gård kaldes Mellemgården til lovlig udsigelse til først kommende midfaste 1707. Esper Madsen var ikke mødt.
Dom (pag. 230a) 8-mand og samfrænnedom over gårdene 45. i Rutsker og nr. 23. i Klemensker – begge gårde havde tilhørt Anders Nielsen Væbo. Først den 45. gård i Rutsker, som blev vurderet den 17. marts til 134 daler og dernæst den 23. i Klemensker, som blev vurderet til 63 daler. Hans Andersen Væbo havde opråbt sig sæderetten til den 45. gård og havde tilbudt at tage sin aldrende moder med hvad hun behøver så længe hun lever. Det samme havde Hans Andersen svoger og søstermand Per Hansen tilbudt. Peder Hansen mente, at have sæderetten til den 23. gård i Klemensker på sin hustrus vegne. Hans Lauridsen havde sal. Anders Væbos yngste datter til ægte og pålagde en erstatning på 13 sld 13 sk. for reparationer af den 45. gård i den korte tid han og hustruen havde boet på gården. Et skiftedokument fra 24. september 1704 efter sal. Jens Andersen viste, at Hans Jensen, som var Bente sal. Anders Væbos broder, havde vedligeholdt gårdens bygninger tilfredsstillende. Dattermanden Anders Pedersen mener, at an burde nyde sæderetten til den 23. gård i Klemensker, eftersom hans svoger Peder Hansen allerede havde en selvejergaard. De otte mand tilkender Hans Andersen sædet på den 45. gård i Rutsker, eftersom han er den eneste søn efter Anders Væbo og tilmed også den største kreditor i gården. Men enken Bente har retten til at beholde gården så længe hun lever, men da hun ikke var kapabel til at drive gården, så vil det reelt være sønnen, der allerede nu overtager gården. Den 23. gård i Klemensker tilkendes ægtemanden Peder Hansen, der er gift med Kirstine, den ældste nulevende datter af Anders Væbo. Peder Hansen skulle – før han kunne overtage gården – udløse pantet, som Hans Wallentinsen havde i gården.
3. juli 1706 Pag. 231a
Anders Erichsen kom på sin moder Angelke sal. Erich Andersens (?) vegne og lod læse et af hende udgivet pentebrev på den 44. gård i Klemensker og af Anders Ibsen, Vestermarie vedstået.
Peder Dircksen af Rutsker og Ole Rasmussen af Klemensker mødte og erklærede, at de var enige om, at Ole Rasmussen fraflytter den 35. gård i Klemensker til midfaste 1707. De bad derfor om at sagen ikke blev ført.
Tor Pedersen af Rutsker redegjorde for sagen mellem ham og Peder Dircksen. Det drejede sig om selv samme sag som der var afgivet en 8mands dom på i 1705, men som ikke havde kompenseret Tor Pedersen for den udgift, som han havde haft. Peder Dircksen havde pløjet hans eng op. Han aflevede sit skriftlige indlæg og ottemandsdommen fra den 9. januar 1705. Peder Dircksen svarede, at Tor Pedersen så hellere måtte anke sagen til Landstinget. Han ville ikke godkende stævnemålet, men snarer føre kontrasag for tilført ekstraomkostninger og unødige beskyldninger. Tor Pedersen burde dømmes mulkt til Nexø Hospital. Den beordrede dommer tog sagen til doms.
Claus Nielsen kom på sin broder sal. Eskild Nielsens hustru Lenes vegne stævnede Jørgen Jørgensen på den 57. gård i Klemensker til otte mands opkrævelse. Jørgen Jørgensen var ikke mødt og sagen udsattes til næste ting.
Anders Rasmussen boende på den 34. gård i Klemensker stævnede Peder Rasmussen til 4 mands opkrævelse. Dommeren Sander Andersen valgte fire domsmænd og pålagde dem at udføre deres forretning den 6. juli.
Anders Erichsen haavde stævnet Arid Ibsen paa Klint i Vestermarie sogn, som mødte i retten og erklærede sig indforstået med 4mands opkrævelsen på den 54 gård i Klemensker. Sander Andersen valgte fire mand til synsforretningen den 5. juli.
En offentlig auktion over afdøde tolder Daniel Brugmand annonceredes til at finde sted den 9. juli i Rønne i byskriver Mads Pedersens hus.
Dom over udsigelsen som Laurids Madsen havde stævnet sin broder Hans Madsen til, blev dømt ved magt
16. juli 1706 Pag. 233a
Amtskriverens fuldmægtig Casper Olsen stævnede Oluf Andersen, Rasmus Olsen og Hans Olsen ang. “overlast, slag og hug”, som de havde tilført Hans Hansen i Olsker, som kom til at koste ham livet.
Ole Monsen fra Olsker fortalte, at der den 2. pinsedag under et sommergilde i Gildeshuset, var startet et slagsmål mellem Ole Andersen og præstens dreng Matthias Nielsen. Oldermanden Hans Hansen ville stifte fred mellem dem. Ole Andersen slog Hans Hansen over “brencken” og Rasmus Olsen, som var Ole Andersens søn, tog et Hjulfjæl og slog Hans Hansen over lænden. Hans Hansen tog Ole Andersen og førte ham ud af døren og slog ham med en tyrepisk i hovedet. Vidnet Ole Monsen blev bedt om, af Hans Hansen, at ride til Rasmus Jensen og bede ham om at komme til Myregaard, hvor Hans Olsen tjente. Han skulle bede Hans Olsen at komme til Hans Hansen, således at de kunne forlige sig med hinanden. Da vidnet kom til Myregaard, var Hans Olsen ikke hjemme, men husbond Laurs Jensen skulle nok sige det til Hans Olsen, når han kom hjem.
Dommeren bad om at vidnerne blev separerede. Ole Jensen var næste vidne, der ligeledes berette om klammeri mellem Matthias Nielsen og Ole Andersen ved gildeshuset, hvor efter Hans Hansen udvalgte seks lavsbrødre, der skulle dømme i sagen efter sædvanlige regler. Da han kom ind i gildeshuset, så han, at Hans Hansen var kastet over en bænk. Det eneste han så var en hånd med en hjulfjæl. Det næste var udenfor huset, at Hans Hansen slog Ole Andersen i hovedet med en tyrepisk. Dernæst inde i huset, hvor Ole Andersens datter kom ind og beklagede sig, at hendes fader havde fået slag. Det næste han så var, at Hans Olsen sprang over gårdens gærde. Derefter så han, at Hans Hansen blødte fra hovedet. Nogen sagde, at det var Hans Olsen, der havde slået ham.
Dernæst Tomas Pedersen af Olsker, der fortalte, at han var kommet ind i huset sammen med kaptajn Niels Nielsen. Da lå Hans Hansen på en slagbænk. Hans Hansen fortalte, at han var blevet slået af Hans Olsen i hovedet med en sten og hvis han døde af det, så var det Hans Olsens skyld. Kaptajn Niels Nielsen bekræftede historien og tilføjede at Hans Hansen havde sendt bud efter Hans Olsen.
Hans Hansens hustru fremviste hans hat, som var gennemhullet i pulen og foret. Hullet skyldes den sten, som Hans Olsen havde brugt. Den 5. juni sendte Hans Hansen bud efter Niels Nielsen, der sammen med Mons Olsen, skulle komme til ham, da hun nu var meget svag. Da de kom, lå Hans Hansen i krubhuset og “gav sig ynkeligt” af smerter. Han var lam i højre side, kunne ikke bruge højre hånd og stå på højre fod. Han havde ondt i hovedet. Da de var hos ham, begyndte han at ryste og de troede at han skulle dø. Men efter et kvarter, kom han til sig selv. Derefter kom præsten magister Søren Skade, som der var sendt bud efter. Præsten sagde til Hans Hansen at nu medens han havde “sind og sands, maal og mæle” skulle fortælle, hvad der var sket. Hans Hansen svarede, at det var Hans Olsen, der tjener på Myregård, der havde slået ham og at, hvis han døde, var hans banemand. Præsten bad de tilstedeværende at huske, hvad der var blevet sagt.
Hans Hansens søster kom for at behandle hans sår i hovedet. Hun penslede såret, der var “ungefær” 2½ fingre bredt. Hun brugte en fjer til at smøre såret med olie og vin.
Næste vidne var Mons Olsen, der bekræftede ovenstående vidnesbyrd af Niels Nielsen.
Jørgen Jørgensen var tilstede i gildeshuset, men kunne ikke sige, hvem der slog hvem.
Alle vidner blev tilsagt at møde på næste ting.
[i følge skifteprotokollen bd. 12, pag. 214 blev der holdt skifte den 29. juni 1706 på Hans Hansens gård 7. sg. i Olsker – den ødelagte hat blev vurderet til 2 mark! Her oplyses, at Hans Hansen var Oldemand i gildeslauget, der var til sommergilde på Pilegården]
Lars Gomløs kom på Lene sal. byfoged Eskild Nielsens vegne og foregav, at Jørgen Jørgensen, som er blevet opsagt fra den 57. gård i Klemensker. Han skulle betale de kongelige skatter inden mortensdag først kommende. Hvis han ikke betalte, skulle opsigelsen stå ved magt. Jørgen Jørgensen var mødt og lovede dette.
Peder Jørgensen formand for de forretningen, der skulle vurdere den 34. gård i Klemensker, afsagde sin kendelse.
Sandemand Jens Hansen forelagde sin forretning på den 54. gård i Klemensker.
Dom afsagt mellem sognepræst Søren Skade og degn Jens Hansen Muus (pag. 235a). Dommeren mente, at degnen skal betale hele kravet fra præsten på 30 daler 1 mark 9 skilling, samt sagens omkostninger.
DOM (pag. 235a) mellem korporal Johan Fras moder Margrethe i Rønne og Lars Torsen i Rutsker for gæld på 3½ mark. lars Torsen blev dømt til at betale.
30. juli 1706 Pag. 235b
Amtskriverens fuldmægtig Casper Olsen fortsatte voldsagen fra forrige ting. Første vidne var Rasmus Jensen i Olsker, som var blevet hentet af Hans Hansens søn Mons Hansen, der fortalte ham, at Hans Olsen ville slå hans fader. Sammen gik de ud af gårdens port og så at Hans Hansen var blevet slået i hovedet med en sten og at Hans Olsen råbte, at “djævlen skulle fare i hans hjerte”.
Dernæst Matthias Nielsen, som tjente sognepræsten Søren Skade. Han fortalte, at der var opstået klammeri og at Hans Hansen som oldermand ville stifte fred og forening mellem de stridende parter. Ole Andersen ville ikke parere ordre og han hørte, at nogle ville slå Hans Hansen i stedet for. Ole Andersen blev ført ud af gildeshuset og straffet af oldermanden med en tyrepisk.
Naboen Niels Hansen af Olsker fortalte, at han kom til Hans Hansen den 5. juni og synes, at Hans Hansen var “temmelig til pas”, men dagen efter var han dårlig. Han mente nok at starten af hans svagelighed stammede fra det slag han havde fået af Hans Olsen. Han overværede også præstens besøg senere på dagen. Hans Hansen fortate præsten at han var blevet overfaldet af Ole Østers søn Hans Olsen. Hans Hansen havde sagt, at han ikke ville lægge hele skylden på Hans Olsen, da han havde sloges med ham med sten og at han ligesågodt kunne have ramt ham, som han selv ville blive ramt. Søren Skades attest fra den 30. juli blev fremlagt og påskrevet. Casper Olsen ville fortsætte afhøringerne på næste ting.
For retten fremkom Peder Dircksen af Rutsker og stævnede Ole Rasmussen og hans hustru for ulovlig skovhugst på den 35. gård. Sagen skulle føres på næste ting.
Laurids Madsen af Klemensker anklagede Hans Torsen af Nyker for at have høstet på den 42. gård i Klemensker. Hans Torsen forklarede at han altid havde høstet på den eng – undtagen et år. Laurs Madsen ville svare på næste ting.
13. august 1706 Pag. 236b
Casper Olsen lod Esper Espersen afhøre Laurids Jacobsen gartner af Rutsker. Han fortalte, at han 3. pinsedag kom til Hans Hansen i Blaahusgaarden. Han lå i sin seng. Derefter stod han op og tog sine klæder på, som var blodtilsølet. Han fortalte, at han havde været i klammeri med Ole Andersen, men at det ikke var ham, der havde slået ham. Han kunne ikke sige, om der var slagene i hovedet, der havde kostet ham livet. Esper Espersen ville føre flere vidner på næste ting.
Casper Olsen ville have et tingsvidne på alle lejrmålsbøder i 1704 og 1705. Klemensker var det: Karen Knudsdatter, drengen Jacob (?) og Brænde (Brenne?) Karen, Karen Niels Monsdatter, soldat Hans Madsen. I Rutsker: Margrete Hansdatter, Anders Haagesen, Ellen Nielsdatter, Anne Hansdatter, Tor Jensen, Margret Laursdatter med en fremmed person Bastian, Giertrud med en fremmed person. For 1705 Anike Espersdatter. Stokkemændene bekræftede, at ingen af de dømte have betalt deres lejermålsbøder, da de intet havde at betale med og at de går omkring og tiggede. Lenni Viol, der var draget af landet, havde ikke betalt. Tor Jensen i Rutsker havde betalt 2 rd 2 mk. Bastian var draget af landet før han blev dømt.
Peder Dircksen og Ole Rasmussen mødte og erklærede, at de var blevet vel forenet og bad om, at sagen om ulovlig skovhugst måtte slettes.
Dom mellem Peder Dircksen og Tor Pedersen blev afsagt (pag. 237b). Tor Pedersens påstand om at Peder Dircksen, trods en 8mands dom i 1705, havde forbudt ham at pløje og høste i en eng, som ham mente tilhørte ham. Herredsfogeden konstaterede, at sagen var af yderst ringe karakter. Dog at Peder Dircksen skal betale erstatning til Tor Pedersen, således som dommen i 1705 havde pålagt ham det, men han kunne ikke tillade sig at kalde Peder Dircksen som ransmand, da det ingenlunde var tilfældet. Derfor dømte fogeden Tor Pedersen en mulkt til Nexø Hospital på 2 rdl for unødig sagsanlæg. Herredsfogeden tolkede sagen som følge af, at Tor Pedersen var en gammel mand og næppe kunne læse, hvilket måtte betyde, at han var blevet overtalt til sagsanlægget af andre. [Det var Wefst pedersens svigersøn!]
27. august 1706 Pag. 238b
Esper Espersen fra Vestermarie kom som fuldmægtig for den anklagede Ole Andersen og hans søn Hans Olsen i voldssagen fra gildeshuset. Han havde stævnet en del vidner og ville afhøre de tidligere vidner i sagen. Herredsfogeden Sander Andersen belærte fuldmægtigede om, at han også skulle stævne de gamle vidner til sagen, før han kunne afhøre dem.
Lars Madsen forelagde et skriftligt indlæg i sagen mod sin broder Hans Madsen. Han fremlagde desuden landstingsdommen af 6. februar 1704. Herredsfogeden optog sagen til doms.
3. september 1706 Pag. 239a
Esper Espersen fra Vestermarie kom som fuldmægtig for Ole Andersen og hans to sønner Hans og Rasmus Olsen. Han havde stævnet Barbra Hans Hansen, samt alle tidligere vidner i Barbros sagsanlæg. Desuden yderligere vidner til belysning af sagen.
Første vidne var sandemand Mons Madsen, der fortalte, at der var kommet klage fra øvrigheden om at gærdet, som ligger fra engen kaldet Habedam, var brøstfældigt, således at udmarkskvæget brød ind og gjorde skade på de andre gårdes sæd. Mons Madsen skulle derfor syne gærdet sammen med to synsfolk. Som sædvane oplyste han dette ved kirkestævnet og alle omkring Habedam skulle møde 3. pinsedag om eftermiddagen hos Laurs Nielsen i Habedam. Da han kom til Habedam spurgte han en mand fra Allinge, Hans Jørgensen Hjulmager, om han havde hørt noget til Hans Hansen. Han fortalte om klammeriet og at Hans Hansen var svært medtaget,og at de næppe regnede med, at han overlevede. Da de så sad ved borden kom Hans Hansen ind i stuen og satte sig ved bordet hos dem. Han svarede dem, der havde bekymret sig, at noget var der noget om snakken og at han måtte bide i græsset. Derefter var de gået ud for at syne gærdet. Hans Hansen havde sagt, at de nok skulle hente pantet hos ham (øl og brændevin) for manglende gærde. Hans Hansen bød dem med hjem. De havde siddet ned en halv times tid, inden Søren Gifuersen skrædder kom ind i stuen og diskuterede med Hans Hansen. De kunne ikke komme overens, Søren Gifuersen bad ham gå udenfor. Hans Hansen trodsede sin hustru og gik med ud. Vidnet så ikke hvad der var sket.
Næste vidne var Jens Anker fra Hasle, Han var budt op til Blaaholtsgaard for at årelade Hans Hansen i sin sygdom. Hans Hansen havde ondt i højre side fra hoved til fod og kunne næppe føre sin højre hånd op til hovedet. Præsten Søren Skade havde rådgivet Hans Hansen til at lade sig årelade og drikke lidt af sit eget blod i eddike. Hvilket skete. Vidnet spurgte, hvorfor hans hovedet var indrullet i hvidt lærred. Hans Hansen sagde, at det ikke var noget og at det snart blev godt. Hans hustru havde plejet såret med olie og “blege vit”. Hans Hansen havde ikke bedt ham ikke om at bese såret. Han vidste derfor ikke om det var stenslaget eller andet, der havde voldt hans død.
Laurids Jensen på Myregaard og Peder Ibsen begge fra Olsker Sogn blev bedt af Hans Olsen om at syne slagene på Hans Hansen. Hans Hansen lå i sin seng da de kom ind og præsenterede sig som Hans Olsens beskikkelsemænd. De havde spurgt Hans Hansen om det var rigtig, at Hans Olsen havde slået ham hårdt. Hans kunne ikke beskylde Hans Olsen som den der var skyld i hans svaghed, der kunne koste ham livet. Hertil svarede Hans Hansen NEJ, Havde han ikke andre svagheder, så havde det været blevet ved det (smerten). Fuldmægtig Mads Clemmedsen stille vidnerne spørgsmålet om de da kunne udelukke, at det var Hans Olsen slag, som havde forvoldt Hans Hansen så stor skade, at han døde af det. Vidnerne ville ikke svare, men forholdte sig til deres tidligere vidnesbyrd.
Dernæst Laurids Nielsen Habedam, som fortalte, at han den anden søndag efter pinsedag, da han var i Ols kirke, hørte at der blev bedt for Hans Hansen. Han gik efter prædikenen hen til Hans Hansen for at se hvor galt det var med ham. Da han kom ind i stuen, lå Hans Hansen i sin seng. Da han ville give ham hånd, gav Hans Hansen ham venstre hånd. Hans Hansen jamrede sig højlydt og på spørgsmålet om at det skyldtes de slag han havde pådraget sig under slagsmålet. Nej, havde han sagt “Men Gud bedre mig, her er alt andet, som mig er kommet paa, og suckede oc gaf sig” da svarede hans hustru: “hand hafver faaet det af beengstelse ofr mig, da jeg skulle læges i Barselsseng” Da vidnet var på vej ud af stuedøren sagde Hans Hansen, at han var bange, da han var helt død i det ene ben og lår.
Søren Gifversen af Olsker fortalte, at han tredje pinsedag kom for at drikke “gierdsvide pantet” [afgift som Søren Gifversen blev idømt for ikke at have holdt gærdet ved lige] Søren spurgte Hans Hansen hvor meget han var blevet pantet for. 3 mark havde Hans Hansen sagt, hvilket vidnet ikke ville acceptere. Mændene omkring bordet (som havde været med til at syne gærdet) svarede at det var sådan, at han skulle passe set gærde. Der blev noget “snepperie”, så de bad ham om at forlade stuen og Hans Hansen gik efter, da han forlod stuen. Videre vidst han ikke.
Albert Hendrichsen fra et lille hus ved Aalekistedammen fortalte, at han kom tredje pinsedag sammen med sine naboer for at gå “Gierdes vide”. Han fortalte, at han ikke kunne mærke nogen skade på Hans Hansens hoved og lemmer, da han kunne stige på og af sin hest. Han havde ikke gjort at nogen havde “begransket” hans hoved eller “nogen badsker” havde forbundet hans sår. Han var 2. pinse søndag i Ols kirke og hørte at præsten bad for Hans Hansen fra prædikestolen og “han bad menigheden om forladelse på hans vegne om hand hafde giort nogen imod enten med ord eller gierninger”.
Einer Engelbretsen på slottets grund havde han været med sandemand Mons Madsen, Hans Hansen og hans naboer, hvor de gik gærdes vide. Da havde han ikke bemærket, det der var noget galt med Hans Hansen. Søndagen efter var Hans Hansen og hans søn forbi vidnes hus “agenes”, Vidnet kendte intet til klammeri eller slagsmål.
Esper Espersen spurgte de tilstedeværende Barbro Hans Hansens tidligere vidner, om nogen af dem havde set slagsmålet. Ingen af de andre vidner var til stede. Esper Espersen ville stævne de tidligere vidner til næste ting. Kaptajn Niels Nielsen vedstod sit forrige vidnesbyrd.
DOM (pag. 242b) mellem brødrene Laurids og Hans Madsen, som har hver halvdelen af 42. gård i Klemensker. Efter en landstingsdom af dato 6 februar 1704 skulle de hver betale halvdelen af lejen af en eng på fire læs størrelse. Dommerne dømte Hans Madsen at betale leje 2 sld. for alle de år, som han ikke har kvittering for samt sagens omkostninger.
10. september 1706 Pag. 242b
Fuldmægtig Esper Espersen af Vestermarie sogn stævnede Barbro Hans Hansens tidligere vidner til nyt vidnesbyrd i sagen mellem Barbro Hans Hansen og Ole Andersen og hans to sønner Hans Olsen og Rasmus Olsen. Niels Nielsen af Brogaard i Olsker fortalte om tredje pinsedag, hvor sandemanden Mons Madsen befalede en del sognemænd at gå gierdes vide og efterse de omkringliggende nabogårdes gærde. De mødtes ved Mons Jensens vandmølle. Mons Madsen og Hans Hansen kom sammen og pantede for de brøstfældige gærde. Pantet skulle de betale hos Hans Hansen og der ville de få øl og brændevin. Hans Hansen drog med dem og var løstig.
Mikkel Hansen af Vestermarie kom til sin stedfader Niels Abrahamsen på Habedams gård. Den tredje pinsedag da prædikenen var til ende mindes han, at der var forsamlet en del mænd for at gå gærdes vide. Der så han Hans Hansen på herbergshuset på “Blaahuls gaard”. Hans Hansen var tilfreds og kunne gå med de andre. Han viste ingen tegn på svaghed.
Peder Aredsen af Olsker sogn havde hørt at Hans Hansen var syg. Da han besøgte ham og spurgte hvad der var galt, havde han sagt, at han var ikke svagere end han plejede at være og at det ikke betød noget. Nogle dage efter kom Hans Hansen og hans broder Rasmus Hansen til Rø sogn til Peder Aredsens. Der havde Hans Hansen, at han var på vej til den vise quinde i Olsker og søge hjælp i sin svaghed.
En vidnesseddel af Anne Jens Larsens i Rønne blev fremlagt og ved ed bekræftet af Johan Dircksen og Peder Andersen i Olsker.
17. september 1706 Pag. 243b
Mons Ibsen af Klemensker boende på den 52. gård stævnede Inger sal. Hans Nielsen med sin lauværge, samt hendes søn Niels Hansen, der også bor på den 52. gårds grund i Klemensker. Anklagen gik på “vedesdøbelse og æres forkleinelse”. Om enken og hendes søn havde gjort skade på kvæg, bæster eller ager og boskab. Inger og sønnen bedyrede, at Mons Ibsen og hans familie var ærlige og gode mennesker, som de intet ondt ville bedrive. Om de havde sagt noget ondt, så var det sket i ubesindighed. Mons Ibsen lod sig forlige og frafaldt sigtelsen.
24. september 1706 Pag. 244a
Korporal Johan Fras af Rønne stævnede Laurids Torsen i Rutsker for 12 slettedaler ved et hestebytte. Lars Torsen meddelte ved Peder Jensen, at han ville svare på næste ting.
Hans Madsen på den 42. gård i Klemensker stævnede Karen Knudsdatter, som er til hjem på den 41. gård i Klemensker, Sagen drejede sig om, at hun havde beskyld ham for at være barnefader til sit uægte barn. Dette havde hun fortalt sognepræsten Jørgen Sandbye. Karen Knudsdatter var ikke mødt.
Kgl. amtskriver Hans Hendrick Shoor lod indføre i tingbogen, at alle der havde noget at berette i sagen om Hans Hansens død, så ville hans fuldmægtig give sit indlæg på næste ting.
1. oktober 1706 Pag. 244b
Mads Klemmedsen havde ikke nået at formulere sit skriftlige indlæg om sagen vedr. Hans Hansen “Blaahulsgaard”, men det ville ske på næste ting.
Laurids Torsen af Rutsker svarede på Johan Fras anklage og påstod, at han intet skyldte på hestebyttet. Det vil han dokumentere på næste ting. Johan Fras kunne ikke se, at Lars Torsen kunne bevise sin påstand. Han vil kræve erstatning for sine rejseudgifter.
Karen Knudsdatter var ikke mødt for at svare på Hans Madsen benægtelse. Hun blev pålagt at møde på næste ting.
15. oktober 1706 Pag. 245a
Kgl holstførster Hans Christensen kom i retten og erklærede i følge skovforordningens 13. artikel måtte vælges 8te uvillige dannemænd i herredet til at besigtige og isyntage både kongens vornedskove og skove tilhørende præstegårdene, kirkerne og kirkeboligerne, såvel som selvejergårdene. Skovenes tilstand og hvilke træer findes skal nedskrives. Formanden blev Hans Bendsen og de øvrige Rasmus Eriksen fra Klemensker, Peder Aagesen og Laurs Monsen norden kirken, begge fra Rutsker. Fra Olsker Peder Ibsen og Jacob Pedersen og fra Rø Mons Hansen Dalby og Niels Larsen. De skulle møde den 21. oktober hos Anders Carstens i Klemensker.
Amtskriverens fremlagde sit skriftlige indlæg om afg. Hans Hansen på Hans Hansens enkes vegne contra Ole Andersen og hans to sønner Hans og Rasmus Olsen. Jørgen Jørgensen ville have udskrift af indlægget og ville svare på næste ting.
Anders Hansen på Kiørsegaard læste amtmandens tilladelse om at gå i rette for Lars Torsen i sagen, som Johan Frass havde startet mod Lars Torsen. Anders Hansen opremsede forskellige ydelser: Leje af en hest a 8 sk i seks dage, at ride en hest fra hesthaven til slottet, en tønde havre, låne en hest ud til Johan Fras hustru, læs brænde, udlån af en hoppe til at age lyng og tørv i otte dage osv. Johan Fras ville have udskrift af regnskabet og ville svare på næste ting.
Karen Knudsdatter mødte og lovede at komme med en skriftlig forklaring på næste ting.
29. oktober 1706 Pag. 240a
Hans Hendrich Schoors fuldmægtig Jens Pedersen stævnede Mikkel Monsen fra Simlegaard i Klemensker for gæld på 53 daler til Anne Pouelsdatter i København for en obligation med fem procents rente. Gælden stammer fra Mikkel Monsens kæreste Dorte Margrethe Geddes udgivelse “ved egen hånd og segl” af obligationen. Mikkel Monsen var ikke mødt.
Lasse Jørgensen af Klemensker stævnede Peder Hansen i Bonne Gaard i Rutsker for gæld på 14 daler og et års rente. Peder Hansen var ikke mødt.
Johan Fras mødte og fremlagde sit skriftlige indlæg mod Anders Hansen.
Hans Madsen fremkom og aflagde sin saligheds ed om, at han ikke er barnefader til Karen Knudsdatters barn.
Hans Bendsen, som formand for de otte mand, der havde synes herredets skove, fremlagde deres synsforretning (pag. 240b). I Klemensker:
På den 10. gård, hvor Laurs Hansen bor, er der en lille skov, som kaldes Bolleris, bestående af en del gamle egetræer, hvor en del er dygtige til bygning. Der er også en del brændsel, så også en del risege, som nu ophegnes. Også en del hassel.
Nr. 11 Niels Bentsen findes nogle få aske ved gården og ved bækfald træer på sparrestørrelse.
Den 12. Anders Carstensen finde nogle gamle egestubbe samt, samt en del unge fyrretræer, samt en del hassel og torn.
Den 14. Anders Pedersen – her findes nogle få egetræer, samt en del elletræer ved bækken og en lille underskov af hassel.
Simlegaard findes en del gamle ege og en lille skov af ask akselstore og vel opheg.
Præstegaardsskoven haver nogle gamle egetræer, samt en underskov af småt hassel.
1. selvejergaard Jens Monsen har en smuk vel ophegnet skovdel som bestar af risege og aske i letter og raftestørrelse.
2. Mons Monsen har også en smuk skov af eg, ask og elle i lettestørrelse
6. Anders Pedersen findes en lille elle ophegnet
11. Hans Rasmussen findes en lille skovlund af eg af bjælke og sparrestørrelse og underskov af hassel
15. Hans Torsen har ikke en skov med nogle aske og elletræer i en lykke – sparrestore.
17. Anders Beck har en lille skovpart af unge ris aske i drettestørrelse, som er vel ophegnede. Underskov af hassel og torn.
24. Arist Pedersen har en lille skovdel af ege drettestore.
25. Hans Erichsen finde en skov af en del unge egetræer – letter og dretterstore. Underskoven af hassel.
26. Peder Hansen – til den gård findes en lille skov af unge ege, som er vel ved magt og ophegnet.
27. Morten Hansen findes en skovdel af eg – bjælke og sparrestore og underskov af hassel.
29. Jens Jensen en lille skovdel af eg – dretter og letterstore – underskov af hassel.
35. Ole Rasmussen har en del gamle ege og nørre skoven af elle.
36. Laurs Pedersen har en ask og elleskov
48. Hans Mortensen findes en skovdel af unge risfyrre – dretterstore og en del underskov af hassel
50 Hans Torsen som beboes ? – her er en del gl. egetræer, dygtige til bjælker og stolper. Og der findes en del ophegnet risege og asketræer – dretter og letterstore. Underskov af hassel.
53. Smedegaard har en lille askelund med få aske, som er akselstore.
54. Erick Andersen findes en del underskov ved ophegnet.
55. Esper Madsen har også ophegnet underskoven.
56. Peder Monsen har hassel og er ved at opelske elletræer.
58. Esper Nielsen har nogle få aske og hassel, som er vel ophegnet
59. Claus Hjort har en skovdel som kaldes “Ode” (?) bestående af ege og aske – drellerstore. Underskov af hassel.
60. Hans Jensen findes en velophegnet skov af ask – letter store. Underskov af hassel og elle.
61. Claus Ibsen findes nogle gamle aske ved gården og ved bækken . Også en del unge aske og elle sammesteds.
63. Laurs Andersen finde en lille skov af unge risaske som er ophegnet – dretter og lertterstore.
65. Peder Bendsen har en skov bestående af en del ege og asketræer og nogle elmetræer som er store til husbygning. Underskov af hassel.
66. Mons Ibsens gård hvor der findes to små askelunde og underskov af hassel.
67. Hans Bendsen har en skov bestående af en del ege i letter og drettestørrelse
68. Mons Pedersen findes en skov som kaldes Riisen. Der i vokser en del unge aske – letter og drettestore og underskoven er hassel.
69. Hans Christensen her findes en lille skov af Hassel og en del risege og aske som nu er ophegnet.
Rutsker sogn.
Først de kongelige vornedgaarde:
2. Frigårdens tilliggende skov bestående af gamle egetræer og ved en bæk nogle asketræer.
3. gård som Peder Eriichsen har findes en lille skov af unge risege og aske dretter og lettestore. Der ligger også en skov tilhørende Slottet og som kaldes “Hestehaven”, som næppe kan kaldes en skov, men har en de del småt i vækst, som består af hasselkrat.
Selvejere:
1. og 2. som tilhører Hans Svendsen har en god skov af asketræer, en del bjælke og sparre store og en del unge risaske, som står i vækst. Underskov af hassel elletræer.
3. gård har en lille skovlund med nogle få gamle ege og aske
5. gård som ejes af Jens Clausen har en skov bestående af en del af unge aske af sparre størrelse og står vel i vækst.
7. gård Niels Madsens har en lille skovlund ved en bæk af aske i bjælkestørrelse og nogle i sparrestørrelse.
21. Tor Pedersen har en skovdel af eg og asketræer som er tjenlige til bygning.
22. Claus Hansen har en skov med vel ophegnet ris aske, samt nogle gamle egestamper.
18. Hans Svendsen har nogle gamle asketræer straks ved gården.
26. Peder Hansen en ringe del askeskov.
Rosendal som Jens Monsen den ældre har en lille askelund, som er vel ophegnet af bjælke og sparrestørrelse.
Rosendal som Jens Monsen den yngre ejer findes en skov med nogle asketræer i en bæk – bjælke og sparre størrelse.
46. Mons Pedersen har en lille skovlund ved gården hvori der står nogle store aske i bjælkestørrelse. Desuden findes en lille skov kaldet Henne (?) skoven med nogle få gamle asketræer og nogle få egekrøgler
Olsker sogn
Kgl. majestæts skove på
5. Myregaard, hvis skov består af nogle gamle egetræer, nogle til bygning og nogle “forformede”, der findes også en del risege og aske på letter og dretterstørrelse, samt en del birketræer og ris avnbøge.
Selvejergårde:
1. Anders Bendixen har nogle få aske ved gården i letter størrelse og som er vel ophegnede.
3. Wefst Pedersen har en skov ved gården bestående af en del gode ege og asketræer. En anden skov består af birk og elle. En tredje skov med unge ris ege i dretter og letterstørrelse og som er vel ophegnede.
4. Jens Wefstsen har en skov med en del gamle egetræer, som mest er tørre i toppen
5. Laurs Nielsen har en skov af gamle ege og en underskov af hassel. Derudover er der en skov med risege ungefær i drettestørrelse,
7. Hans Hansen har kun en skov med velophegnede unge risege i raftestørrelse.
18. Peder Ibsen og 19. Rasmus Jensen har skove med unge ris aske, elle og birk
21. Hendrick Dircksen har en skov med få gode egetræer ved gården, som er tjenlige til husbygning, desuden findes nogle få ris aske og elle i en bæk.
24. Laurids Væver har en temmelig god skov af eg og ask i bjælke og sparrestørrelse.
26. Henning Kjøller har en lille skovdel af ask i drettestørrelse og noget elle alt sammen vel ved magt.
27. Gregers Ibsen har en skov vel ved magt af eg, ask, bøg og alm i bjælkestørrelse.
28. Jens Hansen en skov af eg i sparre og drette størrelse.
30. Mons Madsens skov består af unge ege, bjælke og sparrestore
32. Peder Madsen findes nogle ris ege dretter og lettestore.
34. Anders Larsen har nogle risege og aske – drettestore.
35. Jens Jørgensen har en del ege og birk, som er tjenlige til bygnings stolper, bjælker og sparre
Fæstningen Hammershus tilliggende skove består af 2 dele. Den ene næst ved slottet kun med småt hassel og torn og den anden skov kaldes Koløkken består af en del risaske og med underskov af hassel og torn.
Rø sogn
Præstegårdens skov har en del ege og asle til bjælker og sparre. Underskov af hassel og som er vel ved magt.
Jens Ibsens kirkebolig har en lille skov af gamle ege og bøg og en underskov af hassel – vel ved magt.
Hans Hendrichsens skov består af elle og hassel
Gotfried Nielsens har en skov af gamle ege og aske træer og lille underskov af elle.
1. Hans Pedersen har en lille del med unge bøgetræer og aske – af dretterstørrelse. Underskov af hassel.
2. Jep Nielsen har en skov med birk og elle – vel ved magt
4. Frederich Hansen har en del ask og birk samt hassel – vel ophegnet
5. Peder Andersen har en del vel ophegnet alm og ask – bjælkestore – underskov af hassel
6. Rasmus Hansen har en del underskov og en del gamle bøgestubbe og aske
7. Hans Jensen har en del elle ophegnet
8. Niels Hendrichsen har en del vel ophegnet skov af ege – i bjælkestørrelse. Underskov af Hassel
13, Mons Hansen har en lille skov af ask og elle – eltterstore og underskov af hassel.
14. Hendrich Albretsen har en hel del underskov af hassel, elle og torn
15. Niels Rasmussen har en del underskov af elle og hassel.
17. her findes en del gamle ege
18. Niels Larsen har nogle ege og aske – bjælke og sparrestore
21. Ole Andersen har en del ege i bjælkestørrelse
22. Hartvig Andersen har en del ege – dretter størrelse
23. Peder Larsen har også en del ege i dretter størrelse
24. Peder Olsen har en lille skov ef eg, ask og elle vel ophegnet
25. Hans Kjøller har en del underskov af hassel.
27. Poul Hansen har en del ophegnet bøg og elle.
[underskrevet mod bogstaver af de otte vurderingsmænd]
5. november 1706 pag. 244a
Læst kgl. patent på højesteret afholdelse i 1707
Læst kongl. lotteribestemmelse
Læst kgl. forordning at ingen måtte indtage varer uden at de var fortoldede ved toldstederne.
Hans Madsen af Klemensker irettelagde sit skriftlige indlæg mod Karen Knudsdatter. Karen var ikke mødt. Dommeren optog sagen til doms.
Esper Espersen som fuldmægtigt for Ole Andersen og hans to sønner, fremlagde sit skriftlige indlæg mod Hans Hansens hustru i Blaahulsgaarden. Dommeren og sammen med stokkemændene sagen til doms.
Peder Hansen i Rutsker blev påråbt, men ikke mødt i sagen imod Lasse Jørgensen i Klemensker. Sagen gik til doms.
Mikkel Monsen fra Simlegaard meddelte, at han ville aflægge skriftligt indlæg på næste ting.
19. november 1706 Pag 244b
Rasmus Hansen på den 8. gård i Rø sogn læste en skriftlig forening, som han havde indgået med sin kaptajn Niels Nielsen. Han trak alle sine ord tilbage – “utilbørlige og ærrerørige” – som var faldet i drukkenskab mod kaptajnen, dat. 29. oktober 1706.
Dom afsagt mellem Lasse Jørgensen i Klemensker og Peder Hansen i Bonnegaarden.
Dom afsagt mellem Hans Madsen på den 22. gård og Karen Knudsdatter på den 41, gårds grund.
For retten kom Mikkel Monsen og læste sit skriftlige indlæg mod amtskriveren. Desuden fremlagde han et skiftebrev efter major Westerwalt fra den 23. maj 1702 på 11 punkter. Herefter ville han have dommen afsagt om den pågældende obligation.
For retten kom korporal Johan Fras og korporal Lars Torsen i Rutsker. Sammen havde de indgået et forlig.
For retten kom Laurs Gomløs som lauværge for Lene sal. Eskild Nielsen i Hasle og mente, at Jørgen Jørgensen på den 57. gårfd i Klemensker bør kunne fremvise kvitteringer for betalte skatter, ellers ville tidligere krav være gældende.
DOM (pag. 249a) i sag mellem Lasse Jørgensen i Klemensker og Peder Hansen, Bonnegaarden i Rutsker. Dommeren pålagde Peder Hansen de krævede 14 daler til Lasse Jørgensen.
DOM (pag. 249a) i sagen hvor Karen Knudsdatter havde beskyldt Hans Madsen for at være barnefaderen til hende uægte barn, hvilket hun havde angivet for præsten, Hans Madsen havde afgivet skriftligt indlæg og afgivet sin ed på at hun talte usandt. Karen havde mødt på tinget, men havde lovet et skriiftligt indlæg i sine påstande, men hun var ikke mødt og afgivet hverken skriftligt eller mundtligt indlæg. Dommeren frikendet Hans Madsen.
3. december 1706 Pag 245b
Laurids Gomløs mødte på Lene sal. Eskild Nielsnes vegne. Han ophævede sagen mof Jørgen Jørgensen på den 57. gård i Klemensker – ydermere lovede han, at aflevere pantebrevet på gården.
Rasmus Jensen i Vedby i Olsker efterlyste et galt svin, som var umærket men grå i hovedet.
DOM Afsagt mellem Hans Hansens enke og Ole Andersen og hans to sønner. Herredsfogeden gennemgik afhøringerne og refererede hele sagsforløbet (fire sider) Den 15. oktober fremlagde aktor (amtskriverens fuldmægtig) sin beretning og henviste til loven 6. bog 6 kapitel 1. og 2. artikel, som de tre burde straffes – liv for liv – og hvis der var flere om det, skulle de dømmes fredløse. Forsvareren Jørgen Jørgensen afgav sin redegørelse den 5. november, hvor hans påstand var, at det ikke kunne bevises, at slagsmålet var årsagen til Hans Hansens død.
Herredsfogeden og de otte stokkemænds kendelse påpeger, at slagsmålet var gensidigt og at det var sket på et offentligt gilde, hvor en hob gode mennesker var forsamlede. Egentlig burde der være undersøgt om ikke at Hans Hansen havde begået uret ved at slå ham i gulvet. Hans Hansen havde selv fortalt, at han led af en sær sygdom. Flere af vidnerne havde berettet at dagen efter slagsmålet havde Hans Hansen følt sig tilpas og var mødt op til syn af gærde. Endelig beskrivet det anfald på et kvarter, som Hans Hansen havde ved sit sygeleje, som et “popelsi slag” (apopleksisk slag). Ergo kan Hans Olsen og de to andre kendes for skyldig i Hans Hansens død.
Dom (Pag. 251b) mellem Mikkel Monsen på Simlegaard og Anne Poulsdatter i København for en obligation på 53 daler. Amtmandens fuldmægtig førte sagen for Anne Poulsdatter. Mikkel Monsens argumenter for at gælden ikke var nævnt i Westerwalts skifte fra 1702. Arvingerne havde fragået arv og gæld, men dette argument kunne ikke bruges, da obligationen var indgået i 1704. Derfor dømtes Mikkel Monsen på sin hustrus vegne, at betale gælden med påløbne renter og sagens omkostninger.
17. december 1706 Pag. 251a
Læst kgl. bestallingsbrev til Johan Torsen at være byfoged i Hasle, herredsfoged i Nørre Herred og birkefoged til Hammershus birk, dat. 9. august 1706
14. januar 1707 Pag. 251a
ingen “havde noget at bestille”
21. januar 1707 Pag. 251b
Læst amtmand Reedtz efterlysning af to efterlyste personer, nemlig Jens Hare’s kone i Nyby (Aaker sogn) og hendes broder. Stokkemændene fra Rø sogn Niels Hansen og Hans Castensen fremstod og berettede at natten mellem tirsdag og onsdag i denne uge ved nattetide midt i Rø sogn ved Valle vig (= vigen ved Døndalen) var bortkommet en båd, der var trukket helt op til skoven. De (fiskerne?) der skulle efterse båden næste morgen, konstaterede at den borte. Båden tilhørte Joen Knegtes (?) børn, nemlig Bendt Joensen som er .. og Laurs Hansen Hore datteren.. (?). De berettede også, at der ved stranden var fundet spåner, som var hugget i den nærliggende skov, samt skoaftryk fra en mands og kvindes person. Der var meddelt tidligere ,at ingen måtte huse Jens Hores kvinde eller broder.
Jacob Hej Vallentin af Rønne havde stævnet Ole Andersen, som boede på Kraagen i Rø sogn for gæld på 7 mark 8 skilling for “trochetøy” og andet, som de havde fået af hans søn Jep Jacobsen. Ole Andersen var ikke mødt.
4. februar 1707 Pag. 252a
Hans Svendsen Øster i Rutsker stævnede Barbra Hans Hansen i Olsker for 23 daler i rede penge, som i fem år ikke var betalt rente for, samt koleje en en ko i fire år a 1 daler årligt. Desuden fordrede Svendsen for resterende betaling for 4 bjælketræer 1 daler 2 mark. Laurits Jensen, som nu har Barbro i ægte, ville svare skriftligt eller mundtligt på næste ting.
Den anden sag om Jacob Hej af Rønne og Oluf Andersen af Rø sogn. Ingen af parterne var mødte.
12. februar 1707 Pag. 252b
Amtskriverens fuldmægtig Chresten Olsen stævnede Bendt Joensen og Lars Hansen for en båd, der var bortkommet. Stævningen var en følge af kgl. forordning, der krævede at både skulle forsynes med lukke og lås, således at den ikke kunne stjæle båden til rømningsforsøg. Ejermændenen blev spurgt om de ikke vidste at morderne var rømmet i deres båd. Hvilket de nægtede at vide noget til. De kendte heller intet til forordningen.
Jens Jensen af Klemensker i rettelagde sit skriftlige indlæg på Hans Hansen enkes vegne af Olsker på de krav, der var stillet af Hans Svendsen i Rutsker. Hans Svendsen var repræsenteret af Mons Hoj af Hasle, der bad om udskrift af indlægget.
4. marts 1707 Pag. 253a
Kun tre stokkemænd var mødt og derfor kunne retten ikke holdes.
18. marts 1707 Pag. 253a
Jens Pedersen af Olsker lod læse en venlig forening ang. nogle ukvæmsord, som han havde sagt i drukkenskab af Peder Ibsen i Habedam. Peder Ibsen havde kun godt at sige om Jens Pedersen. I fremtiden forpligter han sig ikke at trætte og genere. Desuden skulle han give St. Ollufs kirke 20 rigsdaler for at slippe for proces. Der var udformet en skriftlig kontrakt med fire vitterlighedsvidner.
Jens Clausen kvitterer for arvelod tilhørende hans hustru Bodil Madsdatter, og som var udbetalt af hans svoger og hustrus broder Niels Madsen. Arvelodden stammede fra hustruens salige fader Mads Ibsen og moder Kirsten Jensdatter på den 30. gård i Olsker.
Peder Hansen, på den 26. gård i Klemensker, vedstod, at han havde bortpantet den 23. gård til Hans Vallentinsen for 96 sld.
Amtskriverens fuldmægtig havde stævnet Bendt Joensen og Lars Hansen vedr. deres båd, der var stjålet af 2 rømningsfolk, der var anklaget for mord på Bornholm. De to bådejere bedyrede, at der var ingen, der havde forkyndt for dem at båden skulle være låst, blot at de skulle sørge for at årer og tøfter blev fjernet fra båden. Sandemanden Jep Kjøller blev indkaldt for at fortælle om annonceringen af forordningen og om dette var blevet meddelt bådeejerne.. Jep Kjøller var ikke mødt, men havde sendt en skriftlig redegørelse dat. 16. marts 1707. Bendt Joen og Lars Hansen vedblev at påstå, at de kun havde fået pålæg om at årer og tøfte skulle fjernes. Amtskriverens fuldmægtig konstaterede, at de to bådejere havde omgået loven og at de burde dømmes for ulydighed, nu da to efterlyste personer havde kunnet flygte trods massiv efterlysning. Sagen blev overdraget dommeren til kendelse.
Jacob Pedersen af Rønne stævnede Peder Jacobsen Vejer, degn i Klemensker for gæld 5 daler 2 mark 4 skilling. Degnen var ikke mødt. Degnen blev pålagt at møde på næste ting og tale imod kravet. Hvis ikke, så måtte han lide dommen.
Hans Svendsen af Rutsker var ikke mødt, men hans søn kom og undskyldte, at han ikke kunne møde. Efter planen skulle Barbro Hans Hansen i egen person for at sværge sin påstand om, at hun ikke skyldte Hans Svendsen penge for leje af ko, tømmer og andet. Hun var ikke mødt, men var repræsenteret af hendes nuværende mand Lars Jensen. Herredsfogeden pålagde Barbra, at møde på næste ting.
1. april 1707 Pag. 254b
Sognedegn til Hasle og Rutsker Laurids Jensen Finde stævnede Jens Christensen fordum boende og endnu værende på den 10. gård i Rutsker. Degnen krævede sin rettighed fra gården, nemlig 1 skæppe korn (1 mark 4 sk,), brød og kød (1 mark) for året 1706. Jens Christensen var ikke mødt.
Jens Jensen i Klemensker fremstod og lovede på sin broders hustrus vegne, at svare skriftligt til næste ting mod Hans Svendsen i Dynegaard i Rutsker.
8. april 1707 Pag. 255a
Laurits Jensens af Klemensker kom i retten og fremlagde et skriftlig redegørelse ang. sal. Hans Hansen i Olsker. Hans Svendsen kunne ikke fordre mere end det som var angivet i skiftet 6 daler 2 mark 13 sk. Enken nægtede at betale mere. Barbra Hans Hansen gjorde sin saligheds ed om, at hun ikke skyldte Hans Svendsen mere.
Provsten Hendrich Hjort mødte på tinget efter stævning af Peder Ibsen, fuldmægtig for Claus Rickretsens i Københavns vegne. Imidlertid forlod Peder Ibsen retten uden at angive årsagen. Landsprovsten bad dommeren om at vælge to mand, der kunne stævne Peder Ibsen, for at få klarhed over hvad sagen drejede sig om. I retten kom Vallentin Dechner af Ibsker, fenrik over Østre Herred, Jørgen Davidsen Steenbech, degn i Ibsker og Svaneke, såvel som Peder Hendrichsen af Ibsker – Alle var stævnet af Peder Ibsen med elleve dages varsel, da de boede i et andet herred med fire mils rejse. De ville kræve erstatning for uberettiget stævnemål og det midt i vårens tid. De var vrede over, at de var stævnet af en for dem ubekendt person.
For retten kom Niels Jensen fra Klemensker og læste et til ham af sin broder Svend Jensen udgivet skrift af dato 1. april 1707.
Jens Christensen af Rutsker var ikke mødt, derfor dømtes han til at betale sognedegn Hans Jensen Finde de krævede 2 mark 4 skilling.
29. april 1707 pag. 257a
Laurids Monsen i Klemensker lod læse en fuldmagt på stemplet papir som hans salige fader Mons Monsen havde udgivet således at han kunne rejse til Sjælland til Hans Olsen og Niels Olsen angående den 1. gård i Klemenskers sæde- og adgangsret, dat. 23. marts 1707. Laurids Mponsen lod læse et skøde udgivet af Hans Olsen og Niels Olsen lydende på 1. gårds sæde i Klemensker sogn, dat. Sønder Jensløse på Sjælland 11. april 1707 og som var blevet læst på Megle (Merløse) Herredsting den 14. april 1707. Desuden læstes en attest udstedt af sognepræst Hans Rasmussen til Sønder Jernløse, dat. 11. april 1707.
For retten kom Anders Monsen fra Krashavegård i Klemensker og opbød Anne Pedersdatters børnegods til i alt 62 daler. Det var hendes arv efter sin fader.
Inden retten sluttede, blev oplæst at sagen mod Bent Joensen og Lars Hansens bortkomne båd gik til doms.
Sagen mellem Hans Svendsen Dynegaard og Laurids Jensen skulle ligeledes afsiges på næste ting.
21. maj 1707 Pag. 267b
Dom afsagt mellem amtskriveren og de to bådeejere Bent Joensen og Lars Jensen.
Dom afsagt mellem Hans Svendsen og Barbra sal. Hans Hansen i Olsker.
Amtskriverens fuldmægtig Mads Clemmensen stævnede samtlige jordebog restanter på 1. maj i Nørre herred.
Klemensker
3. Laurs Hansen gl. og ny gæld 23 rigsdaler 4 mark 11 skilling.
4. Laurs Olsen – 19-2-10
5. Aage Bendsen – 4-5-14
6. Anders Pedersen – 10-4-7
7. Hermand Andersen – 3-5-3
8. Niels Bendsen – 1-3-5
12. Laurs Rasmussen – 10-1-9
14. Hans Torsen og Hans Larsen – ny og gammelt 14-3-10
15. Hans Torsen – 20-3-11
16. Ole Andersen – 3-2-15
18. Niels Monsen – 5-1-15
19. Bendt Simonsen – 35-2-12
21. Peder Andersen – 2-1-0
23. Hans Vallentinsen – 17-2-5
26. Peder Hansen – 16-2-11
28. Jens Hansen – 1-0-14
30. Hans Madsen – 8-3-9
31. Niels Madsen – 4-3-10
32. Christen Kofoed – 10-5-14
33. Esper Jensen – 0-2-15
34. Anders Rasmussen 3-5-4
38. Ole Madsen – 3-4-0
39. Chresten Hansen – 5-0-9
40. Peder Hansen – 3-4-8
41. Laurs Andersen – 7-1-3
42. Laurs Mads Enke – 53-5-7
45. Jacob Hansen – 14-4-11
47. Jens Madsen – 23-4-1
49. Hans Hansen – 7-1-5
51. Jens Svends enke 9-0-10
52. Mons Ibsen – 4-2-4
55. Hans Rasmussen – 4-0-15½
56. Peder Monsen – 7-3-0
57. Jørgen Jørgensen – 13-3-1
58. Esper Nielsen – 4-2-5
59. Claus Hjort – 7-4-2
64. Rasmus Ericksen – 7-0-3
Vorneder
1. Morten Pedersen – 8-2-4
3. Mons Svendsen – 3-0-14
4. Anders Kure – 7-0-12
5. Adolph Espersen – 6-5-10½
6. Hans Frost – 4-4-71
7. Jørgen Pedersen – 9-3-3
8. Anders Hansen – 6-5-15
11. Niels Jensen -4-5-11
15. Mads Hansen – 9-2-3½
Rutsker sogn
3. Mons Nielsen – 8-5-11
4. Hans Monsen – 43-4-14½
5. Jens Clausen – 9-5-4
6. Joen Pedersen – 4-0-14½
7. Niels Madsen – 35-5-8
9. Peder Ødbersen – 11-2-6
10. Laurs Monsen – 36-3-13
11.Anders Larsen – 7-2-4
12. Morten Davidsen – 3-3-13½
13. Niels Christensen – 11-5-3
14. Laurs Andersen – 26-0-7
15. Christen Rasmussen – 21-5 3
16. Halvor Engelbretsen -5-3-6
17. og 18. Hans Svendsen – 32-0-13
19. Niels Hartvig – 14-5-6
20. Peder Dircksen – 32-3-0
21. Tor Pedersen – 3-3-14
25. Niels Aagesen – 29-4-10
26. Peder Hansen – 45-2-3
29. Jens Monsen – 42-5-11
30. Peder Poulsen – 11-2-0
31. Laurs Hansen – 7-1-2
32. Hans Bendicksen – 3-5-6½
33. Anders Hansen – 6-2-5½
35. Hans Pedersen – 6-2-4
38. Bendt Jørgensen – 5-0-13
40. Jacob Hansen – 33-4-13
41. Peder Andersen – 57-2-12
43. Jep Jørgensen – 7-4-11
44. Hans Larsen – 3-0-13
45. Hans Larsen – 0-2-11, som Niels Aagesen har pådraget sig.
Vorneder
2. Esper Monsen – 11-1-1
3. Peder Erichsen – 8-4-13
4. Lars Larsen enke – 21-4-8
5. Mons Niels enke – 11-3-2
6. Hans Jensen – 8-0-0
7. Niels Larsen – 2-1-13
8. Berild Hansen – 10-0-0
Vangebo
3. Peder Hansen – 0-4-0
10. Daniel Hansen – 2-4-0
Olsker sogn
3. Wefst pedersen – 1-4-6
6. Laurids Pedersen – 6-3-6
10. Mons Clausen – 22-4-11
11. Anders Hansen – 3-2-3
12. Mons Olsen – 3-1-15
13. Anders Larsen – 0-2-11
14. Jens Monsen – 7-1-9
15. Anders Dircksen – 18-1-1
16. Laurs Nielsen – 7-1-10
19. Rasmus Jensen – 7-1-9½
21. Hendrick Dircksen – 7-1-10
22. Mons Jensen – 6-3-2
24. Laurids Jensen – 8-1-15
26. Henning Kjøller – 12-2-13
28. Hans Dircksen – 42-3-0
29. Hans Dircksen – 6-3-3
31. Laurs Hansen – 15-3-2
33. Oluf Jensen – 3-0-14½
Vorneder
3. Hans Espersen (udstreget)
4. Jørgen Pedersen – 8-1-0
Tejnbo
3. Hans Hansen – 2-5-8
4. Jørgen Kielsen – 5-0-5
5. Svend Truessen – 0-5-
6 Laurs Ødbersen og Oluf Ødbersen 2-5-8
Rø sogn
6. Anders Hansen – 8-2-6
14. Hans Hendricksen – 5-5-6
20. Esper Andersen – 3-3-1½
21. Oluf Andersen – 16-4-13
27. Pouel Hansen – 51-2-10
vorneder
3. Jørgen Monsen 6-1-0
4. Jens Larsen – 6-2-0
5. Jens Ibsen – 6-2-0
9. Morten Larsen – 8-1-0
Amtskriverens fuldmægtig stævnede Karen Jensdatter og Hans Jensen i Olsker for lejermål. De mødte ikke på tinget. De blev pålagt at møde den 3. juni.
DOM (pag. 259b) mellem Hans Svendsen af Dynegaarden i Rutsker og Laurids Jensen på Blaaholts på den anden side. Barbra sal. Hans Hansen kunne ikke kræves det fordrede beløb for leje af ko osv. Normalt var mundtlige aftaler bindende, men efter loven kunne man ikke kræve en død mand uden at det kunne bevises skriftligt ved krav, der var indstillet på skiftebehandlingen. Endvidere havde enken afgivet sin korporlige ed om at hun ikke skyldte for de nævnte lejemål.
3. juni 1707 Pag. 259b
De to lejermålsanklagede Karen Jensdatter fra Olsker og Jens Jensen var ikke mødt og sagen gik derfor til doms.
Amtskriveren stævnede Karen Knudsdatter i Klemensker for lejermål. Hun mødte ikke.
Anders Hansen, som nu bor i Rø sogn, blev stævnet af resterende skatter af den 19. gård i Klemensker i alt 33 rigsdaler 2 mark 13 skilling. Den 19. gård i Klemensker er nu overtaget af Bendt Simonsen, som er blevet skånet for dette krav. Anders Hansen var ikke mødt.
Endvidere blev Hans Espersen i Olsker stævnet for skattegæld på 10 rigsdaler, samt Mads Finde i Rutsker for 1 rdl.
To brødre Anders Larsen på den 30. gård i Aaker sogn og Peder Larsen på den 26. gård i Klemensker lod læse et mageskiftedat. 26. marts 1707. Anders Larsen skulle beholde sæderetten til den 30. gård i Aaker og Peder Larsen den 26. gård i Klemensker – gældende for dem og deres respektive arvinger.
Niels Larsen i Rø sogn læste et til ham leveret revers og vedståelse, at Laurs Andersen på den 14 gård i Rutsker skylder ham 140 daler.
Laurids Monsen i Klemensker brugte kaldsmændene Lorens Pettersen og Svend Jensen i Sandvig til stævning af personer, således at han kunne kræve en ottemandsforretning på 1. gård “Paa Skrubbe”, nemlig Seine sal. Hans Mons, der boede på 1. gård, Margrete sal. Mons Monsen på Muregaard, Mons Monsen på Frigaarden i Rutsker, Anders Monsen i Klemensker, Jens Monsen i Rutsker, Mikkel Monsen på Simlegaard på egne og deres myndlinges vegne. Deres broders børn: S. Peder Monsens og Rasmus Monsen i Klemensker. Desuden Gregers Ibsen i Olsker egen og sin hustrus vegne og myndlings vegne. Endvidere var Claus Christensen i Aaker sogn på sin hustru Kirstine Pedersdatters vegne. Hans Svendsen var i tvivl om Claus Christensen i Aaker var lovig stævnet, hvilket stævningsmændene aflagde ed på. Endvidere ville Hans Svendsen ikke mene, at Mogens Clausen fra Sandvig kunne være fuldmægtig for Laurs Monsen uden amtmandens tilladelse.
Laurids Monsen fremviste sin fader Mons Monsens skiftebrev, som giver ham fuldmagt til Skrubbegaard. Endvidere blev der fremlagt et skøde på 1. gård, samt en attest af 11. april 1707 fra Sønder Jernløse. Laurids Monsen bød af enken Seine sal. Hans Monsen om at fremlægge sin afdøde mands skiftebrev, således de kunne se, hvad der stod om Skrubbegaard. Hans Svendsen bad på enkens vegne (Seine Hans Monsen) at sagen blev udskudt i 8 dage.
Peder Larsen fra den 55. gård i Klemensker stævnede Joen Jørgensen, konstabel på Hammershus til fire mands opkrævelse på den 55. gård (Risby). Altså der skulle udføres en skøn og synsforretning af den del af gården med skov og tørveskær, som konstablen havde brugt. Joen Jørgensen var ikke mødt, men herredsfogeden valgte aligevel fire mand til opgaven Forman blev Peder Monsen.
Niels Hansen i Rø sogn havde med kaldmænd udsat og indstævnet Anders Hansen som bor på den 6. gård. Han skulle fraflytte gården senest midfatse 1708. anders Hansen var ikke mødt.
DOM (pag. 262a) over de to bådeejere Bent Joensen og Lars Hansen i Rø sogn som ikke havde lås deres båd med en jernlænke, hvilket havde givet Jens Hares kvinde og hendes bror mulighed for at stjæle båden og flygte i den. De to flygtede inden de kunne få deres velfortjente straf for et mod. Det kan være at sandemanden i Rø Jep Kjøller ikke havde fået amtmandens skriftlige befaling den 14. januar før efter søndagsprædikenen var overstået og først mandagen efter havde underrettet fiskerne i Baastad, samme dag som de to mordsigtede var flygtet om natten.Sandemanden havde derfor ikke meddelt hans distrikt rettidigt. De to fattige fiskere blev frikendt, da det synes bevist, at de ikke var blevet underrettet om amtmandens ordre. Sandemanden blev derimod dømt for sendrægtighed i sit arbejde med at underrette sit distrikt og derfor måtte betale omkostningerne ved rejser mm, samt betale en bod på 2 daler til Rønne Hospital.
17. juni 1707 Pag. 262b
Amtskriver Shaaars fuldmægtig Jens Gudmandsen havde stævnet Hans Hansen og Karen Almings (?) for lejermål. Ingen var mødt og herredsfogeden afsagde dommen straks, som senere skulle blive indført.
Amtskriverens fuldmægtig Jens Gudmandsen stævnede Jens Pedersen Skrædder i Rø for at have ihjelskudt Ole Jensen Wrimp, som boede i samme sogn. Første vidne var Lars Michelsen fortalte at han søndag den 29. maj havde været i gæstebud hos Peder Espersen sammen med Peder Skrædder, men dog ikke hørt om Peder Skrædders had til Ole Wrimp, men han bekræftede. at han, sammen med morderen om natten, var hos Svend Bager og havde bedt ham om at stå op, fordi der var en ulykkelig hændelse i gang. Morgenen efter skulle Jens Wrimp være skudt uden for Svend Bagers hus. Jens Skrædder havde haft geværet med sig.
Svend Bager bekræftede, at han var blevet vækket om natten, men ville ikke bekræfte, at han var blevet advaret om en ulykkelig hændelse. Selv om at det døde menneske var blevet fundet udenfor hans hus, nægtede Svend Bager, at have hørt skuddene.
Mons Joensen fortalte, at før solen stod op ville han gå til stranden for at tage sine garn ind fra søen. På vejen så han Jens Skræder stå ved Svend Bagers Løkkes gærde. Mons Joensen havde hilst ham god morgen og spurgt ham, hvad han gjorde så tidligt om morgenen og så med “fuld mundering”. Jens Skrædder havde sagt, at han skulle på vagt på Hammershus. Da Mons Joensen var gået forbi, havde Jens Skrædder råbt, at Ole Wrimp havde sat sine garn, hvilket Mons Joensen godt vidste.
Hans Poulsen, som havde overnattet hos Svend Bager, sammen nat, som Jens Skrædder og Lars Michelsen havde vækket Svend Bager. Jens Skrædder kaldte Svend Bager for hans svoger og da han kom om natten var det for at få en skilling øl. Han havde hørt at Svend Bager havde stillet spørgsmålet om Peder var død? Jens Skrædder havde svaret, at han (Peder) var en seig (sej eller veig?) karl. Lars Michelsen havde også fået øl at drikke. Lars Michelsen havde spurgt Jens Skædder om ikke han skulle følge ham hjem. Hvilket morderen ikke havde indvilget i. Da han agtede at være oppe til solen stod op. Michelsen var derfor gået hjem alene. Hans Poulsen gik hjem og da det “dauis” (“dages”=solen gik op) gik han med sin kammeret Mons Joensen til søen, for at drage garn op. Da så han at Jens Skrædder stod med fuld mundering ved Svend Bagers østre løkke. Da de to kom ud på søen hørte de et skud. Efter de kom i land igen, erfarede de, at det var Ole Wrimp som var blevet skudt i hjel.
Sandemand Jep Kjøller fortalte at Jens Skrædder havde den 30. maj vækket ham tidligt om morgenen og bedt om at få noget at drikke. Fuldmægtigen spurgte ham, om hans hustru ikke havde berettet, at Jens Skrædder for hende havde bekendt sin onde gerning og at hustruen havde bedt sin mand at arrestere skrædderen. Jep Kjøller, benægtede, at hans hustru, der havde hørt bekendelsen, men at skrædderen selv først længe efter havde fortalt ham det. Fuldmægtigen anklagede sandemanden for embedssvigt. Han burde øjeblikkeligt havde taget til amtet og angivet mordet. Jep Kjøller havde ikke set et gevær, men kun en patrontaske. Jep Kjøller havde sendt en karl til Rønne for at berette om mordet, men at han ikke vidste, at det var Jens Skrædder, der var morderen. Fuldmægtigen mente, at sandemanden burde havde spurgt ind til Jens Skædders mundering, fordi det var så tidligt på dagen. Jep Kjøller havde den mening, at skrædderen havde sagt, at han skulle på vagt. Det måtte havde været ganske oplagt at koble Jens Skrædder til mordet, så snart at sandemanden fik kendskab til mordet. Skrædderen kunne have været arresteret samme dag, som mordet var sket. Det havde været en let sag, da han opholdte sig i sit hus. Fuldmægtigen antydede, at sandemanden havde holdt hånden over morderen, da de var besvogret. Sandemanden bad om udskrift af afhøringerne og ønskede udsættelse til næste ting.
Fortsat undersøgelse ang. den 1. gård i Klemensker, hvor Hans Monsens enke Seine boede. De havde boet på gården i 29 år. De havde boet og betalt deres skatter trods dyre og besværlige misvækstår. Enkens lavværge Hans Svendsen påstod, at hvis nogen havde ret til gården, så var det hendes sønner. Hans Svendsen fremlagde en samfrændedom fra 5. december 1673, samt en landstingsdom dat. 10. juni 1674, pantebrev udgivet af Ole Hansen til Christen Pedersen i Klemensker den 26. sept. 1666. Hans Svendsen fremlagde desuden et tingsvidne af 8. april 1678. Skiftebrevet den 7. marts 1707 blev også fremlagt. Der blev sået tvivl om at sal. Mons Monsen selv havde underskrevet fuldmagten til Lars Monsen. Mogens Clausen af Sandvig var fuldmægtig for Margrethe sal. Mons Monsen på Mure. Mogens Clausen var sikker på, at det var Mons Monsen, der havde givet penge til sin nu afdøde søn Hans Monsen – i alt 126 sdr. Herredsfogeden tog dokumenter til nærmere undersøgelse og ønsker alle forhold fremlagt på næste ting.
Formanden Peder Monsen på den 55. gård i Klemensker afsagde sin forretning.
Dom afsagt over alle skattebønder og fiskere i fiskerlejerne, som ikke havde betalt sine restancer til 1. maj.
Dom over Hans Jensen fra Olsker som har begået lejermål med Karen Jensdatter i Øster sogn, endvidere Karen Knudsdatter i Klemensker og ligeså Hans Hansen og Karen Almings for lejermål efter almindelige regler fra 6. bog 13 kap. 1 artikel
25. juni 1707 Pag. 265b
Jens Pedersen skrædder beskyldtes for at have ligge på lur på marken og skudt Ole Jensen Wrimp. Han havde derefter rejst fra landet. Han skulle eftersøges og straffes efter lovens 6. bog 4. kapitel 12 artikel og miste sin hovedlod til kongen. Sandemanden Jep Kjøller burde have fattet mistanke til Jens Skrædder, som havde sagt til sandemanden, at han var på vej på vagt. Jep Kjøller boede end ikke på vejen til Hammershus, samt at han efter, at sandemanden havde konstateret, at mordet var sket, efterlyste skrædderen for mordet. Morderen kunne let have blevet anholdt, hvis sandemanden havde brugt sin forstand, mente amtskriverens fuldmægtig. Sandemanden nægter at svare på fuldmægtigens antydninger. han skulle lovlig stævnes for retten, inden han mente, at kunne kræves svar på så urimelige påstande. Fuldmægtigen mente at Mons Joensen vel havde berettet, at Jens Skrædder havde stået med fuld mundering ved Svend Bager, selv samme sted hvor mordet senere blev begået. Moens Joensen kunne vel uden problem antage, at det var skrædderen, der havde skudt Ole Wremp? Hans Poulsen var den karl, som sandemanden sendt til Rønne for at angive, at der var sket et mord. Hans Poulsen burde have sagt, at det måtte være Jens Skrædder der var morderen. Fuldmægtigen antydede, at der var sket en fortielse, som bevirkede at Jens Pedersen Skrædder kunne nå at flygte. Hans Pilsen bad om udskrift på denne påstand.
Mogens Clausen producerede et indlæg i otte mands opkrævelse over den 1. gård i Klemensker. Samtidigt fremviste han amtmandens fuldmagt, dateret den 10. juni 1707, til at svare for Laurs Monsen. Den ældste broder Mons Monsen påstand om sæderetten, mente Mogens Clausen ikke at være en hindring at Laurs Monsen nu blev tilkendt denne rettighed. Mogens Clausen påstod at enken Seine Moms Monsen var fremmed og havde ikke rettighed til gården, selv om hun boede og havde boet på gården i lang tid. Wefst Pedersen blev formand for de fire mand, der skulle varetage enken Seine sal. Hans Monsens interesser på den 1. gård (?). De otte mand skulle mødes på 1. gård den 30. juni for at foretage synsforretningen og udarbejde en kendelse. Formanden Hans Bendsen modtog alle dokumenter til eksamination.
Hans Svendsen af Rø sogn stævnede Kirsine Jensdatter for “en sigelse og beskyldning” at han var barnefader til hendes uægte barn. Hans Sevndsen nægtede at have haft legemlig omgængelse med kvindemennesket. Sagen udsat til næste ting.
8. juli 1707 Pag. 267b
Jep Kjøller af Rø sogn mødte for at forklare sine udtalelser i tingbogen på de to sidste ting ang. morderen Jens Pedersen Skrædders flugt. Jep Kjøller anklagede eller påpegede, at vidnerne ikke var blevet stævnet til at udtale sig og at man derfor ikke kunne bruge vidnesbyrdene i en sag mod ham. Han mente ikke, at have mere at fortælle om sagen.
Sendebuddet/karlen Hans Pouelsen påpegede, at han ikke havde fortiet oplysningerne om Jens Skrædder, således som det var påstået af amtskriverens fuldmægtig Jens Gudmandsen. Han gentog sit vidnesbyrd om, at han havde mødt Jens Skrædder ved Svend Bagers gærde, samt at han også havde hørt fra postrytteren Gotfried Nielsen ved kirken og at han havde tilsagt Jens Skrædder til at møde på vagt. Han havde samme søndag set Ole Wrimp og Jens Skrædder tale sammen på kirkegården og at de havde givet hinanden hånden. Derfor havde han ingen grund til at tro, at der var uvenskab mellem de to. Derfor afviste han, at han havde fortiet mistanken til Jens Skrædder, da han selvfølgelig ikke kunne havde nogen. Dommeren efterlyste andre, der kunne have oplysninger om mordsagen. Hvilket ikke var tilfældet, hvorfor sagen gik til doms.
Hans Andersen Væboe af Rutsker læste en forening mellem ham og svogeren Hans Larsen vedr. en gældspost på 51 sdr. Hans Larsen bekræftede aftalen.
Niels Hansen af Rø sogn kom på vegne af enken Margrete sal. Rasmus Eriks vegne og på sin myndling Erick Rasmussens vegne, endvidere mødte Frederik Hansen, som var værge for Ingeborg Rasmusdatter og værgen for Lisbet Rasmusdatter Pouel Hansen. Sammen bad de herredsfogeden om at vælge 8 uvillige mænd til at syne den 6. gård i Rø sogn, således at der kunne beregnes, hvad der tilkom enken og børnene. Gårdens leje skulle beregnes og der skulle bestemmes, hvem der har adgangsret til gården.
Hans Svendsen af Rø sogn mødte for med ed at fralægge sig beskyldningen, som Kirsten Jensdatter ved skriftemål havde udsagt, at han skulle være hendes barns rette fader til et afdødt barn. Hans Svendsen var i ægteskab. Hun havde fremlagt et tingsvidne udstedt 27. juni 1703 østre herredsting, samt et tingsvidne fra Landstinget den 17. oktober 1703. Hun blev tilsagt at møde i egen person om 8te dage.
Formanden Niels Hansen af Rø sogn bad arvingerne at fremlægge sine dokumenter senest næste ting vedr. 1. gård i Klemensker.
15. juli 1707 Pag, 269a
Herredsfogeden læste et brev om at den undvegne fra landet og ankomst ud for Borreby i Skåne. Han ville høre om noget kunne komme med oplysninger herom inden dommen blev læst.
Dom mellem amtskriveren Hans Hendrick Shaar og den bortrømte morder Jens Pedersen Skrædder blev afsagt.
Endvidere blev afsagt dom over vidnerne i samme sag.
Kirsten Jensdatter i rettelagde et skriftligt indlæg, der angav at Hans Svendsen var fader til hendes uægte barn. Hans Svendsen aflagde sin salighed ed og sagen gik til doms.
Lauris Gumløs som lavværge for Lene Eskild Nielsen stævnede Giertrud Laurids Peders i Klemensker ang en obligation. Giertrud var ikke mødt.
De otte mad som var opmeldt til synsforretning over den 1. gård efterlyste atter, om noget havde noget at tilføje. Margrethe sal. Mons Monsens lavværge Mogens Clausen fremlagde et skriftligt indlæg i sagen for enken og hendes søn Laurs Monsen. Dr blev fremlagt en fuldmagt udgivet af Mons Monsen til sin søn Laurs Monsen.
Jens Andersen i Bedegade i Klemensker stævnede arvingerne og værger efter sin afdøde hustru Johanne Sal. Mons ..? nemlig Mikkel Monsen på Simlegaard på sin myndling Hans Pedersens vegne, Anders Monsen i Krashave på sin myndling Anne Pedersdatters vegne, Jens Monsen i Rutsker i Rosendale på sin myndling Margrete Pedersdatters egne, Gregers Ibsen i Olsker på sin myndling Johanne Pedersdatters vegne, Mons Monsen på Frigaarden i Rutsker og på sin myndling Karen Pedersdatter, Claus Christensen i Aaker sogn på sin hustru og myndling Joghanne Pedersdatters vegne. Alle til otte mands samfrende og opkrævelse på den 9. gård i Klemensker. Alt skal sættes i værdi og bestemmes hvem der har sæderetten til gården.
Anders Pedersen og han søn Peder Andersen kom i retten og læste et skøde at dato 15. juli 1707. Jørgen Andersen mangler endnu at betale 48 af de 110 sld.
For retten kom Niels Jensen i Klemensker boende på den 51. gård i Klemensker stævnede sine brødre og søstres lavværger: Christopher Jensen på egne vegne, Anders Løfvingsen i Olsker på sin hustrus og myndling Claus Jensens vegne, Mons Ibsen i Hullegaarden i Klemensker og på sin myndling Kirsten Jensdatters vegne til otte mands opkrævelse på den 51. gård i Klemensker . Hensigten er at vurdere hus og bygninger, dam og damsted, brønd gærde, gårdens træer, ager og eng, skov og skovbund, fiskevand, fægang, vårdt og tørt og al herlighed, samt udhuset. Desuden skal de otte mand afsige kendelse om hvem af afdøde Jens Svendsens børb, der har adgang til gården. Anders Monsen i Krashave blev valgt som formand.
Jens Madsen Trelborg af Rønne stævnede Tor Pedersen fra Rutsker til at betale en bod på 10 rigsdaler til Rønne Hospital, som han blev idømt på Bornholms landsting i 18. juni 1707. Tor Pedersen var ikke mødt.
Anders Hansen af Hasle på løjtnant Hans kofoeds, Østermarie sogn vegne, lod læse et afkald udgivet af Allentin Decker, som var værge for Anne Jensdatter, som var Ole Jensens datter. Dat. 9. marts 1707.
DOM (pag. 272a) i sagen mellem amtsrkiveren og den for mord sigtede Jens Pedersen skrædder, der var rømt af landet. Der var ingen tvivl om at mordet på Ole Jensen Wrimp blev begået af skrædderen. Mons Joensen mødte Jens Skrædder med gevær tidligt om morgen, medens han var på vej ned til stranden. Jens Skrædder stod ved Svend Bagers østre løkkes gærde. Skrædderen havde spurgt om Olle Wrimp havde sat net, hvilket han bekræftede. (Hvilket betæd, at Ole Wrimp snart ville komme forbi på vek til søen). Moens Joensens kammerat Hans Pouelsen havde også set Jens Skrædder stå ved gærdet. Da de to var kommet ud på søen, hørte de et skud. Da de kom i landet fandt de Ole Jensen Wrimp ligge ihjelskudt 14 – 15 skridt fra sted, som de havde mødt Skrædderen. Skrædderen havde sendt en skrivelse fra Borreby i Skåne den 25. maj erkendt handlingen. Straffen kan klart følge loven 6 bog, 9 kapitel 12 og 13 artikel. Han dømmes fredløs og om han påtræffes skal han miste sit liv og lægges på stegle hjul. Efter registrering skal hovedlodden deles mellem kongen og den dræbtes arvinger.
[Skifte efter Jens Pedersen Skrædder er sket den 6. september 1707 (se Skifter for Landdistrikterne, bd. 12, pag. 316a-318b – her gengives hele dommen og samtige værdier i det 10½ stolperum hus på 1. vornedgaards grund opremses]
DOM (pag. 272b) I sagen mellem amtskriveren og de førte vidner til mordsagen: Hans Mickelsen, Svend Bager, Mads Joensen, Hans Powelsen og Jep Kjøller.
Sagen handler om, at vidnerne kunne dømmes efter lovens 6. bog 6. kapitel 13. artikel, som pålægger enhver, at pågribe en mistænkt manddræber, hvis de havde en formodet mistanke til en person, der kunne have begået mordet.
Lars Mickelsen erkendte, at han sammen med morderen havde været sammen med morderen hos kromanden Svend Bager aftenen den 29. maj. De havde drukket. Da talen om at Peder var død og at skrædderen havde sagt, at “Peder er en veg karl”. Lars Michelsen havde ikke taget notits af denne tale, da han vidste at skrædderens søn Peder havde været alvorligt syg. Herredsfogeden mente ikke at man kunne dømme Lars Michelsen efter loven om begrundet mistanke.
Svend Bager i hvis hus morderen og Lars Michelsen havde drukket om natten og hvor mordet var blevet begået unden for huset. Fuldmægtigen synes, at det var utroligt, at Svend Bager ikke havde hørt skuddet, som jo hørtes en halv mil ude på søen. Morderen og Svend Bager havde søstre til ægte. Svend Bager kunne have angivet skædderen som mulig drabsmand. Først til sandemanden og siden for øvrigheden. Derfor burde han dømmes for forsømmelse efter 6. bog 8 kapitel 7 artikel.for at ikke have forhindret ulykken. Han undskyldte sig med at drabet ikke var sket i hans hus. Han dømmes til at betale 9 rigsdaler som er en tredjedel af den angivne straf efter loven 6-6-13 anvises.
Mons Joensen og Hans Pouelsen, der havde hørt skuddet og efterfølgende havde fundet den dræbte, må have kunnet slutte, at det måtte være Jens Skædder, der var drabsmanden. Om det var af tåbelighed eller glemsomhed, der førte til en “fordulgthed” kan ikke accepteres. Hans Pouelsen kunne bebrejdes, at han som sendebud for sandemanden til Rønne, ikke havde fortalt alt om sin mistanke, som han senere klart havde vedstået.
At morderen umiddelbart efter havde besøgt sandemanden, er bevist, men da det troeligt var sandt, at morderen ikke havde berettet om sin ugerning, så kunne man ikke dømme sandemanden for morderens flugt. Formedelst, at det var hårdt vejr, kunne sandemanden ikke dømmes.
29. juli 1707 Pag. 273b
For enken Seine sal. Hans Monsen kom den beordrede lauværge Hans Svendsen fra Rutsker og bad om udskrift for sidste ting, hvorefter han ville svare på næste ting.
Wefst Pedersen af Olsker sogn kom på sin svoger Tor Pedersens vegne og bad Jens Madsen Trelleborg fremvise forliget, hvor det fremgik, at Tor Pedersen skulle betale til De fattiges hospital i Rønne. Han bad om udsættelse i sagen, således at han kunne efterse dokumenterne. Jens Madsen Trelleborg var ikke mødt på tinget.
Niels Hansen af Rø sogn på sin formand Peder Andersens vegne udbad sig breve og dokumenter ang. den 6. gård i Rø sogn.
Hans Bedixsen i Rutsker sogn stævnede Dorte Lars Larsen af Rutsker til otte mands opkrævelse på jord, fævagt og eng imellem den 4 vornedgaard og den 32 selvejergårds ejendom. Peder Espersen den ældre blev valgt som formand og med ordre om at møde på 3. august på åstedet.
Mogens Clausen mødte på Margrete sal. Mons Monsens og Laurs Monsens vegne ønskede dom afsagt ang. den 1. gård i Klemensker kaldet Skrubbegaard.
Formand Anders Monsen som var opmeldt til at syne den 51. gård i Klemensker ønskede de sidste indlæg i sagen. Christopher Jensen fortalte at han arvede en broderlod i sin fædrende gård 65 sld. Den yngste broder, mente han, havde solgt til den afdøde bror Svend Jensen, derfor måtte det være ham, der nu havde retten til gården.
Laurs Torsen, som var formand for synsforretningen på den 9. gård i Klemensker, bad om at arvingerne fremlagde alle dokumenter om skriftlige indlæg på næste ting.
Sønnerne Hans og Peder Larsen tillige med deres moder Giertrud Hermandsdatter accepterede stævnemålet og gældsforpligtelsen efter sal. Eskild Nielsen på 43 sld. De vedstod at den 10. gård Klemensker var pantsat. Enkens lauværge spurgte Laurs Larsen, som nu bor på gården, om han ville indfri gården (?).
12. august 1707 Pag. 275a
Læst kgl. forordning om skifter og auktioner efter overofficerer i kongens tjeneste.
Hans Svendsen fra Rutsker for enken Seine Hans Monsen i Klemensker og irettelagde en landstingsdom af 10. juni 1674 omhandlende en 8mands- og samfrændedom ang. den 1. gård i Klemensker, samt en 12 samfrændedom af 5. dec. 1673 og et pantebrev af dato 26. september 1666. Skiftet efter Hans Monsen på den 1. gård fra 7, marts 1707 blev ligeledes fremvist, læst op påskrevet. Enkens skriftlige indlæg blve læst og påskrevet.
Lars Larsen som bor på den 10. gård i Klemensker erklærede, at han ville holde sig til det udstedte pantebrev, som blev fremvist i retten. Han erklærede at enken Lene efter Eskild Nielsen skulle fremlægge sine påstande og forklare dem. Laurids Gomløs på enken Lenes vegne vil have at enken blev betalt efter pantebrevets pålydende ….
Formanden Anders Monsen med sine følgere, at alle oplysninger vedr. den 51. gård nu skulle fremlægges, således at de kunne afgive dom.
Niels Jensen lod læse en kontrakt mellem ham og hans broder Christopher Jensen ang. den 51. gård i Klemensker lydende på 79 sld. – hvilket skulle indføres i panteprotokollen.
Laurids Torsen formand på den 9. gård i Klemensker efterlyste oplysninger. Jens Andersen afgav sit skriftlige indlæg og fremlagde en landstingsdom af 31. maj 1707 og 7. juli 1706, samt kvittering af dato 13. januar 1705.
Mikkel Monsen lovede at fremlægge sit indlæg om 14 dage.
26. august 1707 pag. 276a
Niels Hansen i Rø sogn fremlagde sit skriftlige indlæg ang. den 6. gård.
Mikkel Monsen fra Simlegaard fremlagde sit skriftlige indlæg ang. den 9. gård i Klemensker. Anders Monsen i Krashave fremlagde på vegne af sin myndling Anne Pedersdatter et skriftligt indlæg. Jens Andersen lovede at svare på Mikkel Monsens indlæg.på næste ting.
Mogens Clausen af Sandvig mødte i retten ang. den 1. gård i Klemensker. Han ville føre vidner på vegne af Margrete sal. Mons Monsen. Hans Svendsen ville have at vide hvem vidnerne var.
Formanden Anders Monsen vedr. den 51. gård i Klemensker – herredsfogeden bad om at sagen blev taget til doms på næste ting.
9. september 1707 Pag. 276b
Kgl. forordning om “Examinibus og Vocation til Predike Embedet i Danmark og Norge”
Hans Ibsen Kjøller af Rø sogn læste tre kvitteringer. De 2 udgivet af Hans Bendixsen på Krogholmgård i Rutsker til hans hustru Anne Hansdatter, som var arv efter afgangne Hans Ibsen på den 4. gård i Rø sogn i lat 25 sld 2 mark 13 3/4 skilling. Den 3. var udgivet af korporal Rasmus Hansen på 25 daler 2 mark 13 sk.. Alle tre kvitteringer blev vedstået af de to udgivere.
Amtskriver Hans Hendrich Skaar ved sin tjener Hans Gudmandsen stævnede Mons Jørgensen i Rø sogn for slagsmål som han havde begået på Mons Hansen. Mons Jørgensen slog Mons Hansen med en jerntyvstage, så han blev blå og blodig i ansigtet og på hans højre arm.. Mons Jørgensen var mødt og angav at de indkaldte vidner selv var indblandet i slagsmålet. Johanne og hendes mand Joen Olsen, som var i slægt med Mons Hansens kvinde (nemlig moster til hende) havde slået Mons Jørgensens hustru medens han var blevet slået af andre. Han og hans hustru ville give sin saligheds ed herpå. Mons Jørgensen angav, at han var en enfoldig mand og måtte have en fuldmægtig tildelt, inden vidnerne blev eksamineret i sagen. Anklageren ville have vidnerne afhørt, men da der blev påpeget at vidnerne var i slægt med den forurettede, så måtte sagen udskydes, ikke mindst da Mons Jørgensen selv ville føre vidner. Mons Jørgensen var fri til at tage sig en prokurator.
Landstingsskriveren Jens Pedersen Lesler på Kyndegaard i Nyker sogn stævnede Wefst Pedersen i Olsker vedr. en dom afsagt Nørre Herredsting den 14. august 1705, Wfst Pedersen oplyste at det krav skulle han have stillet Wefst Pedersen meget tidligere. Wefst Pedersen mente ikke, at han skyldte 4 marks krone, som han efter sigende skulle have lovet som skriverløn foruden 8 rigsdaler i omkostninger i sag hvor hans sønner var indvolveret. Dommen var to år gammel, men selve sagen 4 år. Herredsfogeden tog sagen til doms, da han ikke kunne se, at Wefst Pedersen kunne oplyse noget nyt i mod sagen.
Laurids Lauridsen i Klemensker tilrettelagde sit skriftlige indlæg mod Lene sal. Eskild Nielsen. Laurids Gomløs tvivlede på pantebrevets troværdihed og han bad om at det skulle nærmere eksamineres af retten. Laurids Gomløs fastholdte at Laurids Lauridsen skulle fraflytte den 10. gård “Bedegaarden kaldet”. Herredsfogeden bad om at sagen gik til doms.
Jens Andersen, som bor på den 9. gård i Klemensker fremlagde sit skriftlige indlæg og overdraget formanden. Mikkel Monsen på sin myndlings vegne ville svare på indlægget.
Synsforretningen ang. den 6. gård i Rø sogn gik til doms.
Anders Løfvingsen fremlagde sit skriftlige indlæg ang. den 51. gård i Klemensker – Formanden optog sagen til doms.
Ang. den 1. gård førte Mogens Clausen flere vidner, der grangivelig skulle bevise en mundtlig aftale om efterfølgeren af Hans Monsen – (sagen er svær at følge – fylder tre sider) Hans Svendsen kunne ikke se lovligheden i 2-3 år gamle udtalelser fra Lars Monsen,medens han levede og boede på den 1. gård – I følge loven kan “en død mands minde” ikke tages for givet. Sagen skulle fortætte på følgede ting.
Jørgen Hansen lod opbyde sin myndling Ingeborg Pedersdatters fædrende arv på 25 sld. 3 mark 15 sk.
23. september 1707 Pag. 281a
Mons Høj fra Hasle fremlagde et skrift for Wefst Pedersen, selv om at han ikke havde fuldmagt til at repræsentere ham. Landstingsskriveren angav Wefst Pedersens indlæg som udflugter, og ville yderligere ikke kommentere indholdet. Herredsfoged Johan Torsen afsagde umiddelbart sin dom, der pålagde Wefst Pedersen at betale 15 slettedaler inden 15 dage. Og hvis han ikke gjorde det, så ville han blive dømt efter loven 1-24-14, at betale 3 lod sølv, samt ikke at kunne føre sag på tinget så længe som han var i gæld.
Kaptajn Niels Nielsen Bredsensgaard stævnede Sønne Pedersen i Rø sogn angående “Ukvems og ærerørige ord” , som skulle være sagt på skiftet i Jens Skrædders hus i Rø sogn. Hverken Sønne Pedersen og vidnerne var mødte. Sønne Pedersens søn Niels Sønnesen havde været hos tingbudene og oplyst, at hans far var syg og sengeliggende og kunne derfor ikke møde. Kaptajnen fik lov til at føre Henning Terchelsen Kjøller som vidne. Han fortalte at han i et kammer skulle stoppe sin pibe med tobak, kom i tale med flere, bla. Sønne Pedersen, Talen gik på, at ingen vidste noget om at Jens Skrædder ville skyde Ole Wrimp. Jo, havde Sønne Pedersen sagt, det vidste kaptajn Niels Nielsen godt. Kaptajnen ville have dette vidnesbyrd udskrevet og opretholde sagen til næste ting.
Laurids Torsen optog sagen om den 9. gård i Klemensker til doms.
Hans Svendsen i Rutsker for enken Seine sal. Hans Monsen stævnede Hans Hansen i Klemensker for at have fjernet en “plov aars” umiddelbart før enken skulle til at pløje. Hans Hansen havde ellers været tilstede i retten, men da sagen kom op, var han gået.
Hans Svendsen for enken Seine sal. Hans Monsen fortsatte sine indlæg ang. 1. gård i Klemensker. Han mente, at efter 19 ugers sagsbehandling burde nu sagen gå til doms. Mogens Clausen havde flere indvendinger. Han fik lov til at føre nye vidner.
Hans Hansen af Skrubbehuset fremstod og fortalte, at Skubbehuset var hans faders gård og at han havde gården for at hjælpe Skrubbegaarden med at holde husene vedlige. Han havde Skubbehuset uden leje. Et vidne fortalte at gl. Mons Monsen købte gården for 30 år siden og siden havde han repareret husene, lagt nyt tag, skiftet vinduer og fornyet stengærderne.
Anders Monsen fortalte, at for 30 år siden købte Mons Monsen Skrubbegård af Ole Nielsen i Rønne. Beboeren var Anders Gregersen, som måtte flytte fra gården ved midfaste, hvorefter Mons Monsen reparede gårdens hus med nyt tømmer. Han opgravede udgærdet – ved juletid derefter kom han i ægteskab med Seine Jensdatter – samt reparerede tag og vægge, vinduer og døre og han lod dobbelt stengærde udføre “tvært over” . Derefter lod han Hans Monsen flytte ind på gården, men faderen betalte skatterne indtil valborg dag. I fire år var hans Monsen fri for leje, herefter betalte sønnen ungefær 126 daler, hvorefter Mons Monsen overdrog breve og dokumenter til Hans Monsen. Mikkel Monsen fra Simlegaard bekræftede historien om at hans fader Mons Monsen købte gården og reparerede den og sørgede for avlen i et års tid. Hans Monsen overtog gården, men Mons Monsen havde tilbudt ham gården nogenlunde på samme tid, da han fik Simlegaard i fæste. Jens Monsen fra Rosendale bekræftede, at has fader tilforhandlede sig Skrubbegård for 30 år siden og avlede gården i et års tid efter han havde lagt meget arbejde i at reparere husene og gærderne. Hans Svendsen kunne ikke mene, at de tre brødre til Lars Monsen kunne bruges til vidner, da de ikke kunne være uvillige vidner.
Laurids Gomløs bad om udskrift af sagen om den 10. gård i Klemensker.
Formanden Anders Monsen afgav dommen over den 51. gård i Klemensker.
Jørgen Hansen af Rutsker opbød for anden gang børnegods tilh. Ingeborg Pedersdatter – Samtlige arvede genstande opremsedes, alt sammen skulle overdrages for penge mod alm. forrentning.
Mikkel Monsen fremviste dokumenter ang. den 9. gård i Klemensker – Mikkel Monsen bad om udsættelse i afgørelsen, således at han kunne nå at stævne Jens Andersen for manglende oplysninger.
DOM (pag. 286a) Landstingsskriverens sag mod Wefst Pedersen vedr. manglende betaling af en landstingsdom fra 14. august 1705. Dommeren døbte Wefst Pedersen til at efterleve loven og betale 11 rigsdaler – det som han var blevet idømt – inden 15 dage.
30. september 1707 Pag. 286b
Læst kgl. forordning om strandede skibes gods, dat. 21. marts 1705.
Hans Svendsen på enken Seine sal. hans Monsens vegne krævede at Hans Hansen skulle betale for den plov, som han havde kørt i stykker på enkens gård, da han skulle pløje til rugsæden – Hans Hansen ville svare til næste ting (Hans Hansen var udbygger på Skrubbegaard)
Mogens Clausen på Margrete sal. Mons Monsens vegne i rettelagde et skriftlig redegørelse ang. den 1. gård i Klemensker. Sagen sluttede og sagen gik til doms.
Wefst Pedersen klagede over sagen. Han var blevet opdømt uden hans tilstedeværelse. Han var stævnet, men forhindret i at komme. Han bad om afskrift af dommen på stemplet papir, således at han kunne anke dommen til højere ret.
Giertrud Laurs Pedersens stævnede sine børn eller andre der måtte have rettigheder til den 10. gård i Klemensker kaldet Bedegadegaard. Hun lovbød gården til slægten, som er sønnerne tillige med dattermanden Laurids Pettersen af Sandvig, og Jacob Andersen af Klemensker, Lars Larsen, som boede på gården og som tillige var parthaver i. Hun tilbød gården til en pris, som andre ville give for den. Lars Larsen mødte og angav at ingen måtte købe gården uden at hans part blev betalt.
7. oktober 1707 pag. 287b
For retten kom Sønne Pedersen boende på den 22. gård i Rø sogn og lod læse en skriftlig erklæring, som angav hvad der var skrevet i tingbogen på sidste samling. Han mente, at han ikke havde forset sig med ærørige og ubeqvemme ord.
Giertrud Laurids Pedersen af Klemensker lovbød sin 10. gård for anden gang. Ingen havde endnu tilbudt sig.
For retten kom Hans Hansen fra den 1. gårds grund og fik læst en skriftlig redegørelse mod Seine sal. Hans Monsen i Klemensker. Hans Svendsen, som lauværge for enken, udbad sig en afskrift af indlægget.
Korporal Johan Fras af Rønne stævnede Laurids Torsen for 2 sld. som han skulle betale ved forliget ved michaelis sidste år. Laurids Torsen var ikke mødt.
21. oktober 1707 Pag. 288a
Holtsførsten Hans Christensen stævnede Christen Johansen nu boende på sal. Jens Svends gård i Klemensker (Kæmpegaard 51.sg). Christen Johansen skyldte for jordleje og andet. I flg. Hans Christensens regnskabsbog pr. 4. maj skyldte 5 mark 4 sk.og fra den 17. maj for et stykke udmarksjord til at vogte sit kvæg på 1 daler 2 mark. Han lejede endvidere en skæppe havrejord, som han såede og haraf havde høstet sæden, akkorderet til 3 mark 12 sk. Af holtsførsens søn Christen Hansen fik Christen Johansen Store Bededag 4 skilling. Desuden havde Johansen fået torn og krat for 1 mark. Christen Johansen havde betalt med at sy sko, samt ydet andet arbejde for 1 daler 2 mark 14 skilling. Til rest skyldte Christen Johansen 2 sld 2 mark 6 sk. Christen Johansen ville på næste ting afgive sit skriftlige svar.
Laurids Gumløs på enken Giertrud Laurs Pedersens vegne lod lovbyde den 10. gård for tredje gang. Laurids Pettersen fra Sandvig, som er i ægteskab med datteren, afgav sit skriftlige indlæg. Laurids Lauridsen spurgte enkens lauværge Esper Espersen om det var med hans vilje, at hun lovbød gården efter 19 år udgang.
Enken Giertrud Laurs Pedersen mener, at Mogens Clausen ikke bør svare for Lars Larsen, da han var myndig. Laurids Pettersen sagde, at han også mente, at gården ikke kunne sælges før der var gået 19 år, som pantebrevet lyder (Brugspant?) Ottemandsforretningen var nu klar til at afgive kendelse.
Dom afsagt imellem Seine sal. Hans Monsen og sal. Mons Monsens enke. Dokumenterne blev leveret tilbage.
Dom afsagt kendelse over den 1. gård i Klemensker – dokumenterne blev ligeledes afleveret (Opremses)
Hans Hansens indlæg mod enken Seine sal. Hans Monsen blev kommenteret af lauværgen Hans Svendsen. Hans Hansen ville føre vidner på næste ting, hvis det tillades.
Mogens Clausen bad om at få dommen over den 1. gård beskrevet og endvidere mente han ikke at fire af de otte mænd havde beseglet dommen korrekt.
Laurs Torsen af Rutsker aflagde som formande kendelse over den 9. gård i Klemensker – dokumenterne leveredes tilbage (opremses).
Johan Fraas mødte på tinget og fastholdt sagen.
DOM (pag. 290a) ottemandskendelse over den 1. gård i Klemensker. Gårdens huse, ager og eng, samt herlighed blve vurderet til 307 sld. (Ikke nærmere beskrevet). Kendelsen opregner de forskellige parters prætentioner: Den salige Mns Monsens søn Laurs Monsen, synes at være berettiget til gården efter et afståelsesbrev af dato 23. marts 1707, udgivet af faderen og påskrevet i Søndre Jernløse. Seine sal. Hans Monsen ville ikke acceptere disse dokumenter, men mente, at hun havde ret til at nye gården så længe hun levede. Hendes påstand var, at hendes afdøde mand havde købt gården af Mons Monsen. Seine havde fremlagt fire dokumenter: Den “ældre” enke Margrett sal. Mons Monsen fortalte om at fire dokumneter blev overført til sønnen Hans Monsen til opbevaring: en tolvmandsdom 5. dec. 1673, Landsdommer Exsteens dom 5. juni 1674, Tingsvidne fra 5. juni 1678 og et pantebrev fra 5. september 1666.
Enken Seine sal. Hans Monsen ville ikke vedgå, at hans fader Mons Monsen havde repareret gården indgående inden han overlod gården til sønnen. Flere vidner berettede om, at Hans Monsen selv havde sagt, at han ikke ejede gården.
Et tingsvidne fra 1707 forholdte sig til Ole Hansens arvinger, der nu boede i Søndre Jernløse. Det var Ole Hansen, der i 1678 havde solgt Skrubbegård til Moms Mons. Derfor kendtes Lars Monsens to tingsvidner fra 1707 ved magt. Seine sal. Hans Monsen kan takke sin mands sal fader Mons Monsen, at have boet i fred i 29 år på gården og dette ville dommen ikke ødelægge, men aligevel tildømme sæderette Lars Monsen, der både var i slægt med Mons Monsen, der havde betalt til gårdens reparation, samt til den, som havde lånt 126 daler til Mons Monsen, således at reparationerne kunne finansiers. Enken Seine Hans Monsen skulle fraflytte gården senest midsommer 1710 – altså tre år efter domsafsigelsen, og i de tre år skulle husenen vedligeholdesog betale de kongelige skatter. Lars Monsen skulle udløse Margrete Mons Monsen (117 sld.) og de øvrige arvinger. [dommen er indviklet, men giver et godt indblik i famileforholdene]
4. november 1707 Pag. 192a
Rønnes byfoged Daniel Bork mødte på sin svigersøn Johan Frases vegne og ønskede dom over Laurs Torsen. Laurs Torsen fremlagde sit skriftlige indlæg og mente at gældsforpligtelsen på 2 rdl. var en uretfærdig påstand.
Cristen Johansen i Klemensker mødte og angav forlig mellem ham og holtsførsten Hans Christensen, hvilket var blevet accepteret af holtsførste, hvorved sagen blev frafaldet.
Hans Svendsen ville have sagen om den ødelagte plov til doms. Samtidigt bad han om dommen over den 1.´gård beskrevet. Herredsfogeden mente at sagen om ploven ikke længere skulle behandles og nu måtte være afsluttet.
18. november 1707 Pag. 293a
I stedet for skriveren Hans Poulsen i “hans lovlige forfald” blev Mogens Høj sat til at skrive i stedet for.
Rasmus Eriksen af Klemensker lod læse et pantebrev dat. 16. nov. 1707 udstedt til Rasmus Eriksen af Troyels Hansen fra Knudsker sogn på en kapital på 380 sld mod at Rasmus Eriksen kunne nyde den 64. gård i atten år, samt at have forkøbsret til gården, hvis Trøyel Hansen skulle ønske at sælge gården.
Hans Hansen i Skrubbehuset ved sin fuldmægtig Mogens Clausen afgav sin skriftlige indlæg mod Seine sa. Hans Monsen ang. plovaag, kobberkedel og andet.. Samtidigt stævnede han enken i sagen og indkaldte flere vidner. Mons Hendrichsen fortalte, at Enken havde fået sin plov kørt i stykker og i stedet havde hun lån hans plov. Hans Hansen havde derfor fået den gamle plov, da den var i stykker. Det var selv sammen plov, som hun nu påstod, at han havde stjålet. Sagen drejede sig nu om, at Hans Hansen havde lovet hende 10 skilling for ploven eller ej. Den omtalte kobberkedel skulle udbyggeren Hans Hansen have lånt til gården, da de manglede den til alle de mennesker, som skulle bespises. Flere vidner bekræftede at kedelen ikke blev vejet ved skifteregistreringen, netop fordi den tilhørte udbyggeren. Sagen handlede om at de to ting ploven og kedlen skulle være unddraget skiftet eller ej. Herredsfogeden ville tage sagen i betænkning.
2. december 1707 Pag. 295a
Sagen om ploven og kedelen, som Seine Hans Monsen anklagede udbygger Hans Hansen for at have taget, blev afbrugt på sidste tingmøde, da natten var fremskreden. Mogens Clausen fik ikke afhørt alle sine vidner, men sidenhen er parterne indgået et forlig, som skal indskrives i tingbogen. Hans Hansen beholder ploven og Seine Hans Monsen kobberkedlen. Omkostningerne ophæves og der blev aftalt at ingen skyldte noget til hinanden frem til midfaste 1708. Hans Hansen ved intet andet end at enken Seine er et ærligt og godt mennesker og det sammen synes enken mod Hans Hansen. Sagen blev ophævet.
Jens Pedersen af Olsker og opbød børnegods for rede penge, Midler som Kirsten Hansdatter børn havde modtaget på skiftet efter hendes fader Hans Pedersen den 9. april 1690. Desuden en arv efter Niels Jensens sal. hustru på 1. sg. i Olsker 21. november 1701, samt arv efter sal. Mons Madsen i Lynggården i Olsker den 28. maj 1707.
Niels Torsen af Rø sogn på den 18. gård opbød sin myndling Bodil Monsdatter arv tilsammen 12 sld. 3 mark 10 sk. på skiftet efter Hans Ibsen på den 4. gård i Rø sogn
16. december 1707 Pag. 297a
På kaptajn Morten Bonnes vegne mødte Mons Høj og læste et pantebrev udgivet af Anders Olsen på den 27. gård i Rutsker lydende på 90 sld.
Lorents Pettersen af Sandvig fremlagde et skriftligt indlæg ang. den 10. gård i Klemensker – alle indlæg var nu førte på tinget og sagen gik til doms.
Anders Rasmussen fra den 34. gård i Klemensker lod læse et pantebrev til kaptajn Morten Kofoed i Svaneke på 100 sld.
Amtskriverens tjener Jens Gudmandsen stævnede Hans Madsen på Dynegaarden i Klemensker for slagsmål mod Anders Jensen i Rø sogn. Første vidne var Johanne Larsdatter af Østerlars sogn, som berettede at lørdag efter Mortens aften kl. 7 aften bankede det på Anders Jensens dør. Anders søn gik ud for at lukke op. Hans Madsen, som var fremmed for sønnen. Manden havde sagt, at han var faret vild. Hans Madsen spurgte om Anders havde noget brændevin og tobak. Anders, som kendte Hans Madsen, svarede at han intet brændevin havde, men dog noget tobak. Da han havde røget en pibe tobak, bad Hans Madsen Anders Jensen om at vise ham vej. De gik ud sammen og mod Nørre Born Dal (?). Anders Jensen blev længe væk, så hans hustru Ellene blev bekymret. Hun og Anders Jensens kvinde gik ud for at lede efter ham. De hørte råb og fandt Anders liggende i Nørre Borndal stærkt forslået. Han fortalte, at det var Hans Madsen, der havde slået ham. De lod ham syne af fire mand – tre fra Rø sogn og en fra Østerlars. Han havde fået 6 eller 7 stik. De fire synsmænd var taget til Dynegaarden i Klemensker for at konfrontere Hans Madsen med det, som Anders Jensen havde sagt.
Hans Madsen nægtede alt. Hans Madsen havde sagt, at han ikke i 10 år havde været i Bromme Mølle, ikke siden at Esper Olsen boede der. Hans Madsen, som var tilstede på tinget, nægtede fortsat gerningen, selv efter at den blodige trøje med huller blev fremvist. Sagen blev udsat til næste ting.
13. januar 1708 pag. 298b
Følgende stokkemænd, som har været betroet til at fære stokkemænd i de forløbne år, fik deres afsked:
Klemensker sogn: Jacob Hansen, Jens Larsen, Abraham Rasmussen og Mons Hansen
Rutsker: Peder Aagesen og Jørgen Andersen
Olsker sogn: Laurids Jensen og Tomas Pedersen
Rø Sogn: Hans Kastensen og Niels Hansen
Nye stokkemænd blev valgt:
Klemensker: Jacob Hansen og Jens Larsen
Rutsker: Mons Monsen 1. vg Frigården og 2, vg. Esper Monsen i Julegaard.
Olsker sogn: Niels Nielsen, Brogaard og Anders Hansen på Hallerne
Rø sogn: Niels Hendrichsen og Mons Hansen i hans sted: Jacob Clausen.
Disse nævnte stokkemænd overtog opgaverne på Nørre Herreds ting.
Amtskriverens tjener Jens Gudmandsen genoptog voldssagen mellem Hans Madsen og Anders Jensen. Gudmandsen bad om at måtte afhøre Anders Jensens hustru og lille dreng. Hans Madsen i Dynegaarden i Klemensker var ikke mødt. Anders Jensen kunne ikke møde på tinget, da han var meget svag. Herredsfogeden udsatte sagen til næste ting, trods modstand fra amtskriverens fuldmægtig.
27. januar 1708 Pag. 299a
Læst kgl. patent på højesterets afholdelse i 1708.
Peder Ibsen, Habedam i Olsker læste et “for lignings brev” som han havde udgivet til Laurs Nielsen og Jens Pedersen i Olsker.
I sagen mellem Anders Jensen i Rø sogn og Hans Madsen i Dynegaarden i Klemensker er der sket et forlig, som begge parter var indforstået i. Hans Madsen skulle betale omkostningerne. Hans Madsen var fortsat uskyldig, mente han, men på grund af de store omkostninger, der er for at føre en sag, så var de nu begge enige om at ophæve den.
Hans Svendsen af Rutsker, som er beordret lauværge for enken Seine Sal. Hans Mons af Klemensker, stævnede Laurs Monsen og hans moder Margrete sal. Mons Monsen fra Klemensker. Sagen drejede sig om hvad den afdøde Hans Monsen havde sagt af “ord om den 1. sg. gaard”. Hans Svendsen ville føre kontravidner i den sag, som var afsluttet. Mogens Clausen var fuldmægtig for Laurs Monsen og hans moder Margrethe. Hans påstand var at de indkaldte kontravidner var interesserede i arven og kunne derfor ikke være troværdige vidner i en ny retssag. Derfor krævedes dommerens censur på denne nye sag. Herredsfogeden ville ikke afvise sagen. Den kunne fortsætte på næste tingdag.
Dog blev de første vidner afhørt, nemlig sandemand Laurs Hansen i Klemensker. Han fortalte, at Ole Jensen havde boet på 1. selvejergård i Klemensker. Han kom i armod, gården var forfalden og skoven forhugget. Efter ham kom Jørgen Pedersen, som boede der i nogle år inden han også måtte forlade gården i armod. Dernæst Anders Gregersen, der også forlod gården i armod. Laurs Hansen kom på den tid ind i stuen hos Hans Monsen, der blev budt at sidde ved bordet. Hans Monsen forklarede, at han nu kunne kalde sig en ærlig mand, der lige havde købt den 1. gård Skrubbegården i Klemensker. Sandemanden mente, at det var sket for ungefær 22 år siden (o. 1676). Dernæst blev den ældre sandeman Peder Hansen i Klemensker afhørt. Han fortalte, at han for 20 og nogle år siden, besøgte Mons Monsen på den 2. gård. Han havde fået penge og et par stude, for den 1. gård. Gården var ret forfalden og skoven misrøgtet. Vidnet ville ikke bekræfte antagelsen om, at Mons Monsens brodersøn Ole Hansen Skrub, var den der ejede gården førhen.
Mons Olsen i Olsker, som havde været Hans Monsens nabo i 16 år. Da han og Mads Andersen Snedker var ved at oprejse tømmeret i den vestre længe, samt at kline en bageovn. Da han fik hjælp af sin nabo Hans Monsen, fortalte han om sit ejerskab til Skrubbegåård. Hans Monsen forærede ham nogle letter til samme bygning.
Mogens Clausen berettede at Ole Hansen ikke var Mons Monsens brodersøn. Mons Olsen ville stævnes til at svare på denne påstand.
Anders Hansen fra Klemensker vidnede at han for 4 a 6 eller 7 år siden ville købe noget træ af Hans Monsen. Hans Monsen svarede, at han ikke havde ungskov, der havde bygningsmaterialer. Anders Hansen måtte helt til Bøgeskoven i Rø sogn for at finde kæppe og andet til husene.
Hans Jensen af Rutsker fortalte at der for 22 år siden var reparationer på Skrubbegaard. Hans Monsen havde brugt Rasmus Jensen i Pilegaard som tømmermand og han hentede ler i lergraven og hjalp Hans Monsen med at opmure den vestre længe. Når der skulle klines, så kom Mons Monsen og hjalp til. Vidnet fik løn i form at et lille asketræ og et elletræ af Hans Monsen.
Dernæst kom Kirsten Pedersdatter i Olsker, som tjente Hans Monsen og hans kvinde for 26 år siden. Den vestre længe blev opbygt fra ende til anden. Noget træ fik han fra Rø og andre træer fra Olsker og noget fra Lynggaardsskoven. Vidnet var med ved kliningen og var med til at hente bregner til tækningen af taget. Mons Monsen var med sammen med sine sønner til dette arbejde.
Dernæst Hans Rasmussen fra Hasle kom godvilligt på tinget – for at spare omkostningerne -og fortalte, at han og Hans Monsen mødtes på Sankt Klemens kirkegaard. Hans Monsen spurgte ham til råd, hvor han kunne købe tømmer til sin gård. Han henviste til Jørgen Joensen, som også var på kirkegården, at hos ham kunne man købe både bjælker og sparre for penge. Hans Rasmussen vidste dog ikke om Hans Monsen virkelig købte træ af vedkommende.
10. februar 1708 Pag. 302a
Læst Kgl. forordning om “frihed for Mynderskaber som Borgerlige og byes bestillinger til en hvis tid for dem som sig for Borgere i Købstaderne i Kongens Riger ville nedsætte” (?) dat. 16. december 1707.
Læst en skriftlig kvittering og afkald udgivet i Ibsker af Peder Hansen Kjøller. Det relaterer sig til en arv på 38 sld. som løjtnant Hans Kofoed Jensen i Østerlars havde. Peder Kjøllers myndling var Sidsele Jensdatter og arven var fra sal. sognepræst Oluf Jensen Aalborg i Klemensker.
Dom afsagt mellem Giertrud Hansdatter og Lars Larsen i Klemensker.
Ligeledes blev dom afsagt mellem korporal Johan Fras af Rønne og Lars Torsen af Rutsker.
Lauværge Hans Svendsen for enken Seine sal. Hans Monsens første vidne var Jep Jørgensen af Rutsker, der fortalte, at han boede på Bonnegaard i de første år efter han var blevet gift. Sal. Hans Monsen kørte nogle gange forbi Vedby med træ fra Olsker, som han ville bruge på Skrubbegaard. Vidnet gik op på Skrubbegård og fik barken af træerne. Hans Monsen havde fortalt vidnet, at hans fader Mons Monsen havde indfriet gården og nu ventede han en del penge fra sin hustrus faders gård i Rø sogn.
Mogens Clausen mente, at Jep Jørgensen vidnesbyrd var “fersk” og sandsynligvis var fabrikeret til lejligheden. Jep Jørgensen påstod, at han selv havde skrevet sit vidnesbyrd og ingen andre.
Dernæst Maren Rasmus Jensen, der fortalte, at hendes mand huggede tømmeret til Skrubbegaards bygning det 1. og 2. år og at han fik betaling af Hans Monsen og hustruen Seine. Mogens Clausen spurgte den gamle kvinde om ikke hendes mand var blevet betalt af Mons Monsen både i penge, letter og andre skovvarer. Den gamle kone svarede at hendes mand kun var betalt med rede penge og af Hans Monsen..
Anne Rasmus Pedersen af Klemensker fortalte, at hendes fader Rasmus Jens havde fået penge af Hans Monsen for tømmerarbejde på Skrubbegaard. Mogens Clausen bemærkede at mange vidnesbyrd mærkværdigvis lignede hinanden, så han tvivlede på at det var sandfærdige. Og at loven kræver, at vidnesbyrd på 2. hånd ikke er gyldigt efter 1 år (loven pag. 11 og 112 art. 21. og 22. Han ville derfor have vidnesbyrdene afvist både for dette og sidste ting.
DOM (pag. 303b) afsagt. Giertrud Hermandsdatter havde indgået forening med sal. Mons Monsen, som da boede på den anden gård i Klemensker fra 7. sept. 1703 ang. den 10. gård kaldet Bedegade. Gården var bortpantet for 240 sld. i 19 år fra Midfaste 1705 til Lars Larsen, som nu bor på gården. Lene sal. Eskild Nielsens sag mod enken, kan derfor ikke ændre sagerne, så længe gården bliver passet og vedligeholdt. Gården tilhørte derfor stadig Giertrud Hermandsdatter og arvinger.
DOM (Pag. 304b) mellem korporal Johan Fras og Laurids Torsen. Da der var indgået et forlig, kunne korporal Fras’ påstand ikke være gyldig og synes at sagsanlægget havde været unødvendig. Tid og rejsepenge var unødvendig. Korporal Fras dømtes til at betale sagsomkostningerne til Torsen.
2. marts 1708 Paf. 305a.
Der var ingen sager at behandle.
16. marts 1708 Pag. 305a
Giertrud Lars Pedersen kom sammen med sine sønner Hans og Peder Larsen og hendes dattermand Jacob Andersen og lod læse et købebrev på den 10. gård i Bedegade i Klemensker, hvor Lars Larsen bor. Skødet var udgivet til dydelskede matrone Leene sal. Eskild Nielsen den 10. marts 1708.
Oluf Monsen af Rø sogn bad om at få synet og beset den 6. gård i Rø sogn af 4 dannemænd. Fire mand blev valgt med Rasmus Hansen som formand.
Hans Andersen af Rønne havde stævnet Peder Espersen i Stenby i Rø sogn angående den andel, som han havde i gårdens vandmølle. Parten af vandmøllen havde Hans Andersen arvet efter Albert Hartvig i Nyker sogn. Hans Andersen blev betalt med rede penge af Peder Espersen, hvilket de gav hinanden hænderne på.
30. marts 1708 Pag. 305b
Kun stokkemændene fra Rutsker indfandt sig. De øvrige måtte betale et lod sølv for deres udeblivelse.
4 Mands skønning af den 6. gård i Rø den 19. marts blev oplæst: Stuelængen var på 8 stolperum, Stuen var på 2 stolperum med et gammelt udygtigt tille, et gammelt halvt vindue, en gl. stuedør som hænger i jern, et gl. krubhusdør i jern, bjælken over stuedøren er brøstfældig, et stolperum krubhus, bjælken i den vestre ende er tvært af (?) og er intet tille over, Et stolperum forstue med to halvdøre, som hænger i jern og fyrsted med en gammel tværvæg og nogle gamle flage halvdeler over fyrstedet. Nok 2 stolperum steerhus med en gl. dør norden til uden jern, og en gammel bageovn uden tille. Østen for i steerhuset 2 stolperum uden tille og dør. Lyngtag på begge sider over stuelængen, som han gamle udygtige vægge.
Lolængen er på 12 stolperum, hvor de 6 nyligen er reparerede og er temmelig ved magt – 2 stolperum lo med en gl. dør som hænger i jern. Taget over loen på den søndre side er nyligt tægt med bregner og norden til med lyng og bregner. 2 stolperum fæhus og 2 stolperum høgulv som er temmelig ved magt. Taget på den søndre side er nyligt tægt med bregner og remme norden til over de 4 stolperum med gl. lyng tag.
Gårdens gærde er noget nedfalden og udgørdet er temmelig ruineret. Ej findes noget gårdsled – ej heller nogen gadeled. Gårdens skov har nogen underskov. Underskrevet Rasmus Hansen, Sønne Pedersen, Gotfred Nielsen og Peder Olsen.
13. april 1708 Pag. 306a
Intet for retten at føre.
27. april 1708 Pag. 306a
Niels Nielsen fra Brogaard, Niels Hendrichsen og Jacob Erichsen af Rø sogn var udeblevet. Amtskriverens fuldmægtig kunne derfor ikke få stævnet bønderne med restancer eller for begået lejermål, Herredsfogeden ville føre sag mod de tre som udeblev.
11. maj 1708 Pag. 307a
Amtskriverens fuldmægtig Jens Gudmandsen stævnede selvejere, vorneder og fiskelejerne for restancer i følge den gamle og ny jordebog til kongen indtil 1. januar 1708.
Klemensker:
3. Lars Hansen – 14-2-2
4. Laers Olsen – 14-5-0
5. Aage Bendsen – 6-2-13
6. Anders Pedersen – 11-4-12
7. Hermand Andersen – 4-1-12
8. Niels Bendsen – 3-1-12
12. Lars Rasmussen – 14-2-2
14. Hans Larsen – 11-0-4
15. Hans Torsen – 15-0-1
16. Ole Andersen – 4-2-12
18. Niels Monsen – 5-2-10
21. Peder Andersen – 7-0-15
23. Hans Valentinsen – 24-2-14
26 Peder Hansen – 19-0-9
28. Jens Hansen – 3-1-6
32. Christen Koefod – 10-3-0
34. Anders Rasmussen – 7-1-4
39. Christian Hansen – 10-1-2
40. Peder Hansen – 3-4-6
41. Laurids Andersen – 7-0-14
42. Lars Madsen – 62-4-11
45. Jacob Hansen – 20-4-10
47. Jens Madsen – 50-1-11
51. Niels Jensen – 6-1-12
52. Mons Ibsen – 4-5-1
55. Peder Larsen – 9-0-13
56. Peder Monsen -8-2-0
57. Jørgen Jørgensen – 21-0-4
58. Esper Nielsen – 6-3-3
59. Claus Hjort – 6-1-8
64. Rasmus Erichsen -12-4-13
69. Hans Christensen – 16-5-0 – er betalt
vorneder
3. Mons Svendsen – 1-4-6
4. Anders Kure – 17-1-1
7. Jørgen Pedersen Kirkeboe – 11-3-10
8. Anders Hansen – 4-1-12
9. Areds Aredsen 2-2-6
11. Niels Jensen – 4-4-15
15 Mads Hansen – 21-2-15
Rutsker
4. Hans Monsen – 38-0-5
5. Boe Ambrusen – 10-3-12
6. Joen Pedersen -4–0-12
7. Niels Madsen – 46-3-8
9. Peder Ødbersen – 21-4-15
10. Jens Christensen – 32-0-13
11. Anders Larsen – 7-3-5
13. Pouel Christensen – 13-5-3
14. Laurids Andersn – 35-5-7
15. Christen Rasmussen – 19-0-15
16. Halvor Engelbretsen – 5-2-8
19. Niels Hartvig – 10-1-8
20. Peder Dircksen – 42-3-3
25. Niels Aagesen – 34-5-4
26. Peder Hansen – 52-5-1
29. Jens Monsen – 48-0-6
30. Peder Poulsen – 12-5-12
31. Lars Hansen – 7-20
34. Hans Jensen – 8-5-6
35. Lars Hansen – 6-1-11
36. Lars Torsen – 1-5-6
38. Bendt Jørgensen – 4-2-7
40. Jacob Hansen – 35-3-2
41. Peder andersen – 66-3-4
42. Carl Andersen 7-0-2
43. Jep Jørgensen – 3-5-5
46. Mons Pedersen – 10-4-2
48 Jørgen Andersen 30-0-11
Vorneder
2. Esper Monsen – 10-2-15
3. Peder Eriksen – 9-1-5
4. Lars Larsens enke – 15-3-8
5. Mons Niels Enke – 10-0-0
6. Hans Jensen kirkebonde – 10-1-0
7. Niels Larsen – 2-5-1
Vangebo
3. Peder Hansen Serber 0-4-0
4. Hans Mangelsen – 1-2-0
5. Mickel Olsen – 0-4-0
7. Peder Monsens enke – 1-2-0
8, Jens Johansen – 0-4-0
10. Daniel Hanasen – 1-4-0
Kaas- Et hus som Mikkel Madsen påbor – 0-4-0
Nok rester Peder Høj for det 1. vorned i Klemensker egtepenge 8-3-8, som nu bor på den 7 Niels Madtses grund i Rutsker
Olsker
1. Anders Bendixen – 10-4-3
10. Mogens Clausen – 19-2-0
11. Anders Hansen – 4-1-4
12. Mons Olsen – 7-1-12
14. Hans Hansen – 7-0-0
15. Anders Dircksen – 19-4-4
16. Laurs Nielsen – 7-1-5
21. Hendrick Diercksen – 7-2-9
22. Mons Jensen – 7-3-5
23. Peder Aristsen – 6-3-2
23. Peder Aristsen – 6-3-2
24. Laurs Jensen – 7-1-10
26. Henning Kjøller – 19-5-8
28. Jens Hansen – 51-1-13
29. Hans Dircksen – 6-4-0
31. Lars Hansen – 13-2-4
vorneder
3, Hans Eriksen – 13-3-11
4 Jørgen Pedersen – 10-1-0
(Tejn)
3. Hans Jensen – 4-3-4
4. Jørgen Kielsen – 7-2-12
5. Svend Truesen – 4-3-4
6. Laurs Ødbersen – 4-3-4
Rø sogn
1. Hans Pedersen – 4-3-2
21. Ole Andersen – 18-1-5
27. Pouel Hansen – 52-2-6
vorneder
3. Joen Monsen – 9–4-9
4. Jens Larsen – 8-3-0
5. Jens Ibsen – 8-2-0
9. Morten Larsen – 10-2-0
Tingbudene i Rutsker stævnede følgende for lejermål: Elisabeth Hansdatter, Peder Monsen og Maren Pedersdatter. I Rø sogn stævnedes Kirstine Jensdatter.
Sander Andersen i Hasle nedsatte sig i dommersædet og læste landsdommer Anker Müllers brev til byfoged Johan Torsen, tilladelse til at overdrage dommersædet, således at han kan føre sag.
Herredsfogeden Johan Torsen stævnede Jens Monsen på Rosendale fordi hans ridehest var borte. Hesten havde Jens Monsen haft ansvaret for vinteren over. Hans Svendsen fra Rutsker havde fået amtmandens tilladelse til at føre sagen for Jens Rosendale. Sagen fylder 3 sider og gør primært ud på om sagen er en privat eller en kongens sag. – Sagen udsat til næste ting..
1. juni 1708 Pag. 310a
Herredsfogeden efterlyste forsvar for restanceanklagerne –
Amtskriverens fuldmægtig ønskede dom i lejermålsagerne.
Kaptajn Niels Nielsen af Olsker stævnede Laurids Jensen på den 7. gård ang. at han og hans hustru havde overfaldet Niels Nielsens søn Niels Nielsen med skældsord , da han var på sin kirkevej den 20. maj. Einer Engelbrets og Hans Kjøller fortalte at Laurits Jensen og hustru havde sagt til Niels Nielsens junior, at “ikke var ærlige folk, der slap deres bæster løs uden at lægge klep på dem” (slippe dem løs uden tøjr) Laurits Jensen og hustruen var fulgte efter dem og fortsatte med skældord og trætterier. Niels Nielsen bad om fred for dem – her på kirkevejen. Naboerne vidnede at de alle havde sluppet deres bæster løse på engen inden den 20. maj, da foderet var sluppet op. Laurits Nielsen ville føre vidner på næste ting.
Seine sal. Hans Monsen af Klemensker kom med sin lauværge Hans Svendsen af Rutsker stævnede Hans Hansen, som boede i hendes udhus. Han havde ikke villet flytte fra huset til midfaste og at han havde ladet et kvæg ødelægge hendes nysåede korn. Hans Hansen forsvarede sig med, at han ikke var blevet lovligt opsagt. To mænd Anders Bendixen og Laurs Larsen bevidnede, at de havde opsagt Hans Hansen 3 uger før St. Mikkels dag 1707, Hans Svendsen påpegede, at hun svarede skatter af gården og var derfor i sin ret til at nyde hendes ejendom og hus, som hun bedst ville. Hun var ikke nødet til at besværge retten. Hans Hansen ville svare skriftligt på anklagen på næste ting.
For retten kom Tor Jensen af Rutsker ville bevidne at han 3 tingdage før st. Hans havde udsagt Laurids Rasmussen af den 12. gård i Klemensker til næst kommende midfaste 1709.
Herredsfogeden Johan Torsen overlod dommersædet til Sander Andersen. Han kunne derefter fortsætte sin sag mod Jens Monsen i Rosendale ang. den forsvundne hest. Byfogeden mente at hesten var død og ikke bortløbet. Jens Monsen ville svare på næste ting.
DOM (pag. 312a) over samtlige restanter af bønder, fæstere og fiskere, De blev dømt til at betale inden 15 dage.
DOM (pag. 312a) over lejermål; Lisbet Hansdatter, Peder Monsen og Maria Pedersdatter i Rutsker og Kirstine fra Rø sogn.
15. juni 1708 Pag. 312b
Kaptajn Niels Nielsen fra Olsker stævnede Laurs Jensen på den 7. gård i Olsker. Han ville føre vidner om ikke alle naboer “holdt hegnet og hvor de havde deres bæster gående”. Thomas (Thommis) Pedersen forklarede at alle nord i sognet var begyndt at holde hegned med deres øg og bæster inden den 20. maj, som var 8. dage før pinse. Alle havde deres bæster på engene, ligesom Laurs Jensen havde det. Vidnet mente, at kaptajnen havde holdt sit hegn ved lige. Dette blev bekræftet af Niels Nielsen, Brogaard, Anders Hansen, Hans Espersen, Mons Olsen og Anders Larsen – alle naboer i sognet. Derfor kunne igen bebrejde kaptajnen, at hans bæster havde eller kunde ødelægge afgrøder for naboerne – og heller ikke Laurs Jensen.
Laurs Jensen havde stævnet kaptajn Niels Nielsens søn ved navn Niels Nielsen. Kaptajnen protesterede mod stævnemålet, da det ikke vedrørte sagen, hvad talen var mellem hans søn og Laurs Jensen. Dommeren så ikke problemet og han tillod Laurs Jensen at føre vidner på næste ting.
Tor Jensen af Rutsker bør for anden gang udsigelsen af Laurs Rasmussen i Klemensker. Rasmussen eller nogen på hans vegne var ikke mødt. Dom ville hermed følge sagen.
Hans Hansen af Klemensker i rettelagde sit skriftlige indlæg mod Seine sal. Hans Monsen i Skrubbe. Enkens lauværge Hans Svendsen fra Rutsker modsagde Hans Hansen og mente ikke at han kunne modsige enkens ret til at opsige ham i hendes eget hus, hviket var foregået lovligt. Svendsen mente ikke at Hans Hansen havde lejet huset på livstid, og hvis det skulle være tilfældet så måtte Hans Hansen bevise det. Han kunne ikke lægge denne påstand i “død mands mund”. Enken begærede dom i sagen. Hans Hansen ville have udskrift af sagen. Hans Svendsen mente at Hans Hansen forbrød sig i det forlig, som var indgået om ploven.
Sander Andersen overtog dommersædet, således at Johan Torsen kunne føre sig sag mod Jens Monsen om hans hestes “forkommelse”. Byfogeden krævede at få at vide, hvor hans hest var blevet af – død eller levende. Han krævede Monsens skriftlige forklaring. Hans Svendsen fra Rutsker, som svarede på Jens Monsens vegne, forklarede, at Jens Monsen ganske rigtigt havde modtaget byfogedens hest “på foder”, så længe byfogeden ønskede det og indtil byfogeden bud eller dreng afhentede hesten. Hesten blev afhentet “frisk og færdig” på et tidspunkt, hvor Jens Monsen ikke var hjemme (Han var til fæstensøl hos sin stedsøn i Aaker 2 eller 2½ mil fra hjemmet.) Byfogeden krævede nu de to læs hø og havre som beboeren på Rosendale var pligtig til at yde byfogeden for 1707. Desuden måtte Jens Monsen yde byfogeden age for ham. Byfogeden førte vidnet David Andersen af Hasle, som den 31. marts var blevet sendt til Rosendale for at hente byfogedens hest. Han var ankommet sent om aftenen, så han overnattede på gården. Om aftenen havde han talt med en hjulmager Mikkel Hansen, som boede i et hus på Gården (?), og af ham hørte han, at heste ikke blev passet ordentligt og at detvar derfor hesten hang med hovedet. Mikkel Hansen fortalte at hesten var så afkræftet, at den lå på gulvet om natten og at den dagen igennem gik og skrabede i gulvet for at finde noget at spise. Buddet tog heste med til Hasle og han kunne ikke ride den hele vejen, da den var svag. Da han kom til byfogedens dør, så styrtede den om – dagen efter måtte David Andersen bringe hesten tilbage til Rosendale for at få Jens Monsen til at fede den op. Jens Monsens hustru modtog ham i gården og hun sagde at både hesten og byfogeden næppe overlevede sin sygdom. Der var flere vidner til episoden den 31. marts bl.a. Claus Væver, David Bech, Jens Lessler, matronerne Leen sal. Eskild Nielsen og Anne Dorthe løjtnant Laurs Gomløs, Hans Hansen Smed, Jacob Mortensen. Med vidner forsøgte byfogden at bevis, at hesten var blevet brugt til andet arbejde, at den var blevet slået, at den havde en knude i den ene side, at den ikke fik noget ordentli at spise, den den kun havde 3 sko. (sagen fylder 6 sider). Jens Monsen ville ikke svare på beskyldningern, men henholdte sig til tidligere udsagn om, at Byfogeden selv havde afhentethesten medens han var bortrejst og at han derfor ikke kunne vide, hvor den var bevet af. Han vedgik aftalen om, at han havde hesten på foder om vinteren og at han havde modtaget havre og hø for arbejdet.. Hans fuldmægtig Hans Svendsen ville føre vidner på næste ting.
18. juni 1708 Pag. 317b
“En aparte ting” i sag mod Hans Olsen, der boede på Lynggardsgrunden i Olsker. Dommeren mente, at sagen, der var anmeldt af Sandemand Jep Kjøller, Ole Monsen og Hartvig Andersen i Rø sogn, ikke kunne vente til ordinær tingdag den 22. juni, men måtte eksamineres straks – jo før jo bedre. Stokkemændenen blev indkaldte og mødte på nær en. De tre mand fra Rø havde skrevet til landsdommeren den 11. juni 1708 og bedt om at få Peter Tiesen fra Nexø som fuldmægtig- hvilket amtmanden havde tilladt med sin underskrift den 13. juni. Petter Tiesen af Nexø var mødt, samt skriveren Hans Poulsen Busk. De tre mand i Rø stævnede Hans Olsen for tyveri. Ved en lovlig ransagning den 7. juni havde de fundet tyvekoster, der tilhørte de tre. Under ransagningen var Hans Olsens hustru Maria Hansdatter hjemme. Hun var tilstede på tinget, hvorimod manden Hans Olsen ikke var at finde. Hustruen gav følgdene bekendelse: “Efter at en deell af de tilstedeværende sagsøgeres gods, som ved ransagningen blev fundet her for retten blef frem vist, Nemlig en stock øxe, som Ole Monsen vedkientes, og der om kan føre lovlig bevis, om Herredsfogeden det nødig er agtes, en …” Tengssell, en harve, et bidsel, en næsten ny kaabber fierdings kedel, som tilhørte Jep Kjøller og som blev fundet i et kammer ved stuen. I kedlen var der mælk. Den var blevet stjålet natten mellem den 6. og 7. juni. Han havde købt kobberkedlen af David Wolf i Svaneke for 7 slettedaler. Hartvig Andersen var en gammel mand, som blev repræsenteret af sin stedsøn Anders Ibsen. Stedsønnen forklarede at den frastjålne Tengsel (=kortskaftet økse med krumt blad til udhulning af træ – bruges af bødkere og træskomagere) forsvandt samme nat sammen med en hånd-jernstang, som havde en værdi af 10 mark danske, samt en kohud, som lå i kalken (?). Stockøxen blev fundet over sterhuset i taget, som var godt skjult. Bidslet var fundet over forstuendøren i taget. Tengselen blev fundet i stuehuset. Hans Olsens hustru påstod, at tingslet havde hendes mand købt af sin fader Ole Andersen forleden år først på vinteren. Dette ville hun gøre sin ed på, samt mente at Rasmus Jensen og hans kvinde Marie Hansdatter i Olsker kunne bekræfte det, da han havde været tilstede, da Hans Olsen havde købt tengslen for 16 skilling. Hendes mand havde forklaret, at kobberkedlen stammede fra hans fader Olluf Andersen, der havde givet ham den til “hjemgift” fordi de var blevet gift i høsten forrige år. Hun undskyldte sig med, at hun intet vidste om sin mands tyveri.
Følgende vidner var indkaldte: Gotfred Nielsen, Peder Andersen, Anders Rasmussen og Peder Olsen – alle fra Rø sogn . Gotfred Nielsen fortalte at han og de tre andre var indkaldt af sandemand Jep Kjøller og Ole Monsen til at foretage ransagningen. Da de kom til huset på Lynggårdens grund i Olsker sogn – tæt ved Rø sogn den 7. juni. Manden var ikke hjemme, havde hustruen Maria Hansdatter svaret. Han var redet til Rønne for at hente noget “Skafr Toÿg”. Da de sagde, at de skulle ransage efter noget stjålne varer fra foregående nat. Kvinden havde sagt “Ransage blot i guds navn”. Det første de fandt var bidslet i taget over forstuen. Det var møjsommeligt skjult i taget. Det fandt det ved at stikke deres kårde gennem taget. Derefter fandt de øksen. Hustruen kendte intet til sagerne og bedyrede, at hun ikke havde været med til tyveriet. Hun forklarede at hun om aftenen var gået i seng og at manden havde sagt, at han ville gå ud for at se til, at hans viker (ærter) ikke blev ædt af harerne. Hun var faldet i søvn og da hun vågnede gen, så sad manden og slog ild, så han kunne få sig en tobakspibe. Han var ikke gået i seng straks efter, men at hun var faldet i søvn og først vågnet da det var blevet lyst. Manden stod op og sagde, at han tog den lille hest og red til Myregård, hvor han ville tale med sin broder Rasmus Olsen, som tjente på gården. Han var straks kommet tilbage og havde bedt sin hustru, at hente den anden hest. Han ville ride til Rønne for at se om deres “fare toÿ” var klart (i fare klæder). Tøjet bestod af 9 alen sort klæde og 5 alen rødt vadmel, som var afleveret til Hans Hjorts i Rønne. Herefter fortsatte ransagningen. De fandt kedlen og tengstel. Maria sagde, at den stammede fra Hans Olsens fader Oluf Andersen, som nu bor i Olsker og som er berøgtet for tyveri. Han havde fået kedlen i hjemgift. Tengslen havde de købt af faderen. Nogle dage efter ransagningen og at de havde holdt vagt ved huset, kom Rasmus Jensen, som boede på Lærkegård i Olsker. Han fandt en eventyrlig bog (?) og et bag Rist, som tilhørte ham. Han var desuden frastjålet et kabeltov, som han dog ikke fandt.
Sagfører Petter Thiesen synes det var sikkert, at Hans Olsen var tyv. Hans Olsens far var berygtet for tyveri, og han havde flygtet ud af Rønne arrest på en måde, som ingen vidste. Han var taget som soldat og derved udstået sin straf (?). Ole Andersen blev herefter pålagt, at møde på næste ting og give svar på Maria Hansdatters påstand om, at han havde givet dem en kobberkedel i hjemgift og solgt sønnen en ting for 16 skilling.
29. juni 1708 pag. 320b
For retten kom Laurids Rasmussen af Klemensker og lod læse et panteskøde udgivet i Kragevig på Lolland dat. 31. maj 1709 udgivet af Søren Olsen i Våbensted sogn i Kragevig på Lolland, som på sin datter Anne Sørensdatter og hendes umyndige datter Maren Espersdatter, som er to år gammels vegne tilstår salget af den 25. selvejergård i Rø sogn , som datterens salige mands fader og barnets farfar Esper Espersen havde ejet. Gården var tilfaldet broderen Ernest Espersen, der var gift med Anne Sørensdatter. Søren Olsen på Lolland havde givet udtryk for at det var bedst at Laurids Rasmussen købte gården. Han var i slægtsskab med afdøde Esper Espersen. Laurids Rasmussen skulle betale 28 slettedaler for gården og betalte for begravelsen af Errest Espersens begravelse 32 sld 4 sk. Med omkostninger skulle Laurids Rasmussen betale 68 sl. til enken og barnet inden år og dag 1709. Panteskødet blev læst på Nielstrup birketing den 8. maj 1708.
Laurids Rasmussen i Klemensker opsagde Peder Espersen på den 25. gård i Rø sogn til fraflytning inden midfaste 1708. Hvis han havde noget i mod denne opsigelse, skulle han møde med alle dokumenter og breve, der kunne tale for, at han blev boende på gården. Peder Espersen var mødt på tinget og mente at Laurids Rasmussen skulle bevise sin adkomst til gården, før han kunne tage stilling til “udsigelsen”. Peder Espersen ville have kopi af Laurids Rasmussen skøde på gården.
Carl Aagesen lod læse sit udgivne skøde på sin ejendoms hus på 7 stolperum med tilliggende plads, løkke træer i Rutsker “oven Vang” og til Wefst Pedersen i Olsker for 17 slettedaler.
Laurs Jensen af Olsker i rettelagde et skriftligt indlæg mod kaptajn Niels Nielsen.
Thor Jensen af Rutsker kundgjorde for tredje gang sin udsigelse og ønskede dom.
Laurs Jensen Væver af Olsker kom på sin broders datter Maria Hansdatter, som var i ægteskab med Hans Olsen, som boede på Lynggårds grund, hvor end del tyvekoster var blevet fundet og hvor hendes mand formodes rømmet fra landet. Han stævnede Ole Andersen, boende på Peder Ibsens grund i Olsker. Sagen drejede sig om en tængsel (kortskaftet økse) som var fundet under ransagningen i Hans Olsens hus. Desuden omhandlede sagen om den kobberkedel, som sandsynligvis havde været i Ole Andersens eje, inden den var givet eller solgt til sønnen Hans Olsen. Som vidne fremstilledes Rasmus Jensen boende i Olsker. Han fortalte, at Hans Olsen boede hos ham forleden vinter. Da havde Hans Olsen en sko tængsel, som han påstod at have købt for 1 mark dansk. Han ville ikke fortælle af hvem han havde købt af. Senere indrømmede han, at han havde købt den af sin fader.
Ole Andersen benægtede tidligere ejerskab til tængsel og kobberkedel og at han tidligere havde været dømt for tyveri. Historien om at han var blevet sat i Rønne arrest for tyveri og af uransaglig måde, var sluppet ud af fængslet, ved forbøn eller ved at blive soldat. Han blev bedt om at vise set pas på sin frihed. Ole Andersen ville svare skiftligt på næste ting.
Fuldmægtigen (Petter Thiesen) mente, at han burde skaffe sig borgen for sig eller blive sat i arrest. Endvidere ville Fuldmægtigen havde Hans Olsen efterlyst efter forordningen 4. marts 1690 og at sørge for at få dækket omkostningerne i hans bo, samt at hans boeslod var hjemfalden til kongen. Fuldmægtigen mente, at kosterne havde været hos Ole Andersen. Ole Andersens sadel blev efterset af to stokkemænd, som konstaterede at det var en Krabat-sadel (?). Et par dage efter randsagningen hos Hans Olsen var ransagningsmændene hos Ole Andersen. Da havde de lagt mærke til en stock-sadel, som Hans Olsen havde brugt da han rømmede fra sit hus og som nu hang i Ole Andersen krubhus. Ole Andersen blev nu spurgt hvordan han var kommet i besiddelse af den. Marie Hans Olsen bekræftede at det var hendes mands sadel, hvilken sadel han havde købt af Mons Madsen for 2 sld.
Herredsfogeden dømte at både faderen Ole Andersen og hustruen til at skaffe borgen for sig, indtil sagen blev endelig afsagt.
Hans Hansen af Klemensker og udbygger på Seine sal. Hans Monsen grund bad om udsættelse i sagen om hans opsigelse. Han ville indgå forlig i al mindelighed. Lauværgen Hans Svendsen accepterede udsættelsen, men hvis det ikke lykkeds at indgå forlig, ville han kræve dom afsagt på næste ting.
Den beordrede dommer Sander Andersen nedsatte sig i dommersædet i sagen mellem byfoged og Jens Monsen om den forsvundne hest. Byfogeden ville ikke opgive sagen, men ønskede at heste skulle findes død eller levede – over eller under jorden. Laurs Gomløs afgav sit syn på hestens beskaffenhed. Ligeså Hans Monsen smed i Hasle og byfogedens tjenestepige Kirstine Mortensdatter. Jens Rosendales fuldmægtig Hans Svendsen forsvarede sig med, at tjenestepigens udsag ikke kunne bruges, da hun ikke var etsandfærdigt vidne. Endvidere påpegede han, at på sidste ting, havde byfogedens kvinde råbt ukvæmsord mod Jens Rosendale, hvilket han overvejede at føre sag mod.
6. juli 1708 Pag. 325a
Fuldmægtig Petter Thiesen ønskede dom over den berøgtede tyv Hans Olsen, som efter skipper Jørgen Andersen af Nexøs folk kunne bevidne, nu opholdte sig i Lübeck. Hr. Carl Olsen af Rønne kunne også bevidne dette. Han skulle være sejlet til Lübeck af en svensk skipper.
Laurids Jensen Væver i Olsker kom på egne og sin broderdatter Marie Hansdatter, som var gift med den undvegne Hans Olsen i rettelagde et skriftligt indlæg dat. 6. juli 1708.
Dernæst i rettelagde Oluf Andersen sit skriftlige indlæg og protest mod anklagerne. Petter Thiesen ville ikke anderkende Oluf Andersens påstande. Han havde en anklage for tyveri, det kunne han ikke løbe fra. Thiesen citerer et gammelt ordsprog: “om tyv kunne sværge sig fra Galgen, kunne ingen få efter fortjeneste” og “Rygtet følger gerningsmanden til hans død” Oluf Andersen bad om udskrift af Petter Thiesens udsagn.
Dom afsagt mellem Hans Olsen og de tre mand (Jep Kjøller, Oluf Monsen og Hartvig Andersen fra Rø sogn).
Pedersen fra Rutsker lod læse et pantebrev udgivet af dato 6.juli 1708 til Anders Larsen i Olsker sogn lydende på 210 slettedaler. Anders Larsen skal nyde og bruge og beholde den 20. gård i Rutsker i 19 år. Peder Dirichsen vedkendte sig aftalen ord for ord.
Peder Hansen af Klemensker kom i retten, da han var stævnet for slagsmål sankt Hans Aften. Stævningsmændene havde stævnet på vegne af Jørgen Pedersen. Peder Hansen var stævnet sammen med sin tjener Christopher Hansen. Sagsøgeren var dog ikke mødt. De to stævnede ville få erstatning for sin rejse.
Claus Nielsen feldbereder af Hasle stævnede Jacob Andersen, der boede på præstens grund i Klemensker, for gæld på 3 mark. Jacob Andersen var ikke mødt.
Claus Rasmussen Møller af Rønne ville vide hvor mange stude købmand Pouel Kofoed og andre havde købt af Peder Bendsen på den 67. gård i Klemensker eller af andre.
DOM (pag. 326b) Der var klart bevist at Hans Olsen havde begået tyveri. Ole Monsen stokøkse blev fundet under ransagningen, hvorimod en fjerding kobberkedel ikke blev fundet. Hartvig Andersen tengsel blev fundet. Jeg Kjøller nye to kitte kedel blev fundet. Hans Olsen var bortrømt, men ved bevisets stilling kunne han dømmes efter lovens 6. bog 17 kap. 35 artikel at kagstryges, brændemærkes med tyvemærke i hans pande og dømmes på livstid til bremerholm eller andet steds at arbejde i jern. Han blev dømt til at betale i-gæld og tvigæld til de tre dannemænd, der havde mistet sine ting, samt at miste sin boslod til kongen. Hans kvinde Maria Hansdatter og hans fader Ole Andersen blev dømt at stille borgen for sig på grund af mistanke om meddelagtighed i tyverierne.
13. juli 1708 Pag. 328a
Herredsfogeden efterlyste folk, der ville anklage Maria Hansdatter for tyveri. Da ingen meldte sig, blev der ikke yderligere rejst sigtelse mod hende.
Sagen mellem Petter Thiessen og Maria Hansdatter blev afsagt og skal senere indføjes i tingbogen.
Dernæst fremstilledes Ole Andersen for meddelagtighed i tyveri, som hans søn Hans Olsen blev dømt for. Ole andersen bad om udsættelse til næste ting.
Peder Espersen af Risby irettelagde sit skriftlige indlæg mod Laurids Rasmussen i Klemensker af dato 13. juli 1708. Laurids Rasmussen ville svare på næste ting.
Claus Nielsen ønskede dom over Jacob Andersen i Klemensker for gæld på 3 mark 1 sk. Da han ikke var mødt, blev han dømt til at betale inden 15 dage.
Hans Hansen på den 1. sg. grund i Klemensker i rettelagde et skriftligt indlæg. Hans Svendsen svarede på enkens vegne. Han ønskede dom afsagt – han ville ikke forholde sig til Hans Hansens unødige påstande. Hans Hansen havde heller ikke mere at sige til sit forsvar og ville afvente dommen.
Gotfred Nielsen i Rø sogn stævnede Gammel Andersen i Klemensker samt vidnerne Laurs Rasmussen og Peder Larsen for “klammeri” mellem Peder Nielsen, som da boede i Rønne, og Gammel Andersen på den anden. De tre fra Klemensker mødte frivilligt og ville berette om sagen. Gammel Andersen fortalte, at han for leden forår ved midfastetiden en søndag mod aften, solgte noget øl til Peder Nielsen, som han lod afhente til Peder Larsens moder Giertrud Hermands datters hus. Da de sad og fortærede øllet så Peder Nielsen pludselig sit snit til at slå Gammel Andersens trækande i stykker. Gammels datter gik hjem til sin fader og fortalte det. Gammel Andersen gik derefter ned til huset og spurgte hvorfor han havde knust hans trækande. Peder Nielsen svarede ikke, men tog Peder Larsens trækande og ødelagde også den. Gammel Andersen sagde, at når man kommer til en mands hus for at drikke øl, så bør man ikke slå kande itu. Så fik Gammel Andersen hug og de tog hinanden i håret. Herefter slog de hinanden med knyttede næver. Gammel Andersen var blevet ret dårlig og måtte ligge i sengen i ret lang tid. Peder Nielsens fader Niels Pedersen af Østerlars sogn og Gammel Andersen var kommet overens. Peder Larsen fortalte samme historie om hændelserne i sin moders hus. Peder Nielsen havde forladt landet, da han mente, at han havde slået en mand ihjel ved Klemensker kro. Gotfred Nielsen fik et tingsvidne af afhøringerne.
Sander Andersen satte sig i dommersædet. Byfogeden krævede at jens Monsen på Rosendale skulle erstatte hans hest og levere foderet tilbage. Jens Monsen ville svare ved sin fuldmægtig.
DOM (pag. 329b) Herredsfogeden kunne ikke dømme Maria Hansdatter for meddelagtighed i sin mand Hans Olsens tyveri. Da ingen af de tre sagsøgere, ville anklage hende for meddelagtighed, så kunne herredsfogeden frikende hende. Det skulle ikke gå ud over hendes gode navn og rygte.
21. juli 1708 Pag. 329b
For retten kom Laurs Rasmussen af Klemensker og i rettelagde sit skriftlige indlæg mod Peder Espersen i Rø sogn. Endvidere fremlagde Laurs Rasmussen den indgåede kontrakt fra Kragevig på Lolland ang. den 25. gård i Rø sogn. Peder Espersen fremviste sit dokument på stemplet papir om at Petter Thiessen fra Nexø måtte gå i rette for ham mod Laurs Rasmussen. Han mente, at en for dem ubekendt person på Lolland kunne føre til en ulovlig udsættelse af gården, ikke kunne være retsgyldigt. Herredsfogeden mente, at Laurs Rasmussen burde skaffe sig yderligere bevis på adkomstretten til gården. Han henviste til, at gården skulle skønnes af 8 mand. Han indkaldte alle dokumenter og breve på gården.
Claus Rasmussen fra Rønne havde stævnet Poul Kofoed, på Jens Pedersens vegne, for at få oplyst hvor mange stude, der var købt af Peder Bendsen og andre i Klemensker. Sagen førtes på stude-købmandsskabet vegne. Holstførsten Hans Christensen havde været hos Peder Bendsen og beset to små stude i stalden. Hans Bendsen mente ikke, at han kunne få noget for så små og magre stude, men ikke desto mindre havde hans broder Peder solgt 2 stude til Poul Kofoed og en tredje til Bendt Jørgensen. (Jeg ved ikke hvad denne sag går ud på!)
27. juli 1708 Pag. 331b
Landstingsskriver Jens Pedersen på Kyndegaard stævnede Mikkel Mogensen på Simlegaard angående et skøde, som var beskrevet landstingsprotokollen fol 303. Det blev oplæst i retten. Magdalene Urne sal. cancelliråd Geede. På ejendommen findes et pantebrev fra 1688, som skulle indfries med renter. Det var arv, der tilfaldt Mikkel Monsens hustrus moder. Mikkel udbad sig tid til at svare.
Laurids Gomløs kom som lauværge for Leene sal. Eskild Nielsen og stævnede Lars Larsen, der boede på den 10. gård i Klemensker, til 8 mands opkrævelse. Endvidere stævnedes Jens Andersen på den 9. gård ti aastedsforretningen, fordi han skulle have taget jord fra den 10. gård og dyrket på den. Samme mistanke var mod Niels Monsen på den 18.V. gård, som ligelides skulle have taget jord fra den 10. sg.. Desuden stævnedes Mons Monsen på Frigaard i Rutsker til at fremvise alle dokumenter og breve, som han havde taget med sig, da han flyttede fra den 10. gård i Klemensker. Desuden indkaldtes kornet Hans Rømer, sandemand Laurs Hansen i Klemensker, Hermand Andersen og Hans Jensen i Pælegaarden i Rutsker, at møde på aastedet for at gøre deres udsagn om gårdens tilliggender. Ligeledes skulle Giertrud Laurs Pedersen give forklaring. Mogens Clausen havde fået amtmandens tilladelse at gå i retten for Lars Larsen. Laurs Gomløs ville havde denne forretning skrevet til Landstinget. Formand for de otte mænd blev Hans Bendsen. Aastedsforretningen skulle finde sted den 1. august.
Laurids Rasmussen af Klemensker ønskede at Peder Espersen på den 25. gård i Rø sogn skulle fremlægge sine dokumenter på næste ting, således at de otte mand kunne tage dem i øjesyn.
Johan Torsten overlod dommersædet til Sander Andersen. Jens Monsen fremstillede sine vidnesbyrd i hestesagen. Mikkel Monsen fra Rutsker fortalte, at den 31. marts kom byfogedens dreng og skulle hente sin hest. Jens Monsen så ind i stalden hvor hesten stod og åd. Drengen David Andersen ville vente til næste dag med at tage hesten med. Om morgenen så han drengen ride bort med hesten. Dagen efter kom David Andersen tilbage med hesten og her sagde drengen, at hesten var syg og har ondt. Ellen Jens Monsen ville ikke have den syge hest i stalden. Andet vidne var Anders Jacobsen fra Klemensker havde set hesten den 30. marts og mødt drengen David, der sagde at han skulle hente hesten, således at byfogeden kunne ride til Wefst Pedersen for at pante ham. Drengen blev budt på brød og kød. Dagen efter så han drengen ride på hesten gennem en mark, hvor der var blødt – han red ganske uforsvarligt. Aftenen efter kom drengen tilbage med hesten og sagde, at den var syg. Tjenestedrengen Hans Jens, der er hos Jens Monsen, fortalte samme historie og at hesten stod alene i stalden og han så, at hesten om morgenen havde opædt sit foder. David red hastigt med fuld hals om morgenen. Han red i fuld hals så længe han kunne se dem.
3. august 1708 Pag. 336a
Præsten Jørgen Axelsen Sandby til Klemens kirke havde stævnet fire udbyggere i hans sogn, der havde nægtet ham hans lovlige dagsarbejde. Det var Jens Larsen på Peder Jørgensens grund (2. vg.), Hans Jensen på Peder Hansens grund (26. sg.) , Peder Jensen på Hans Madsens grund (30. sg.) og Hans Olsen på Hans Vallentinsens grund (23. sg.). Præsten havde indkaldt udbyggerne 1, 2 og 3 gange, men de var ikke kommet. Ingen af de stævnede var kommet til retten. Dommeren afsagde dommen, som senere skal indføres i protokollen.
Laurids Gomløs ville, på Lene sal. Eskild Nielsen vegne, afhøre vidnerne på tinget ang. den 10. gård i Klemensker. Vidnerne havde været med til årstedforretningen den 1. august og de skulle bekræfte deres opfattelse af gårdens jordtilliggender for de 8 mand inden de skulle afgive deres kendelse. På åstedsforretningen blev der sat pæle til angivelse af jordene mellem den 9. og 10. gård. Den nyværende beboer Lars Larsen blev spur afgt, hvorfor han havde ladet til vel vidende, at de 30 favene jord tilhørte gården og ikke den 9. gård. Han havde ikke fået taget skønning og vurdering gården, da han flyttede ind. Lars Larsen holdte sig til sit skriftlige indlæg. Jens Andersen på den 9. gård blev spurgt, hvorfor han havde bemægtiget sig jord fra den 10. går. Han undskyldte sig med, at han var kommet til gården ved at gifte sig med enken og at han forøvrigt havde opfattet den omtvistede jord som et fællesskab. Endvidere havde vidnerne fortalt, at der havde været en brønd med fersk vand og en grøn kakkelovn i stuen, som de havde savnet i deres gennemgang. Mons Monsen, der nu boede på Frigaard i Rutsker, bevidnede at disse ting hørte til gården, da Hans Hermandsen døde og familien flyttede fra gården og han flyttede ind. Han ville give et skriftlig svar på hans indflytning på næste ting. Sagen var anket til Landstinget, så Laurids Gomløs fordrede svar hurtigt, således at det ikke sinkede sagen videre fremgang.
Dirck Mikkelsen af Aakirkeby havde fået amtmandens tilladelse til at være fuldmægtig for Laurs Rasmussen i sagen mod Peder Espersen i Rø sogn. Petter Thiessen havde fået tilladelse til at føre Peder Espersens sag. Dirck Mikkelsen stævnede Peder Espersen ved hjælp af stævningsmændene Jens Andersen og Jens Mortensen i Olsker sogn. Stævnemålet gik ud på at få retten til at bedømme de to (afdøde!) brødres Arrest og Esper Espersen – sønner efter den afdøde Esper Espersen. Som vidner indkaldtes en række vidner: Hendrick Albertsen, Frederich Hansen, Poul Hansen alle fra Rø sogn. Petter Thiessen ville havde afvist vidnesbyrdene, da han mente, at dette burde de 8mand undersøge. Netop fordi alle parter skulle høres i sagen.
Jens Monsen aflagde sit skriftlige indlæg i hestesagen mod byfogeden. Begge parter vil nu have sagen til doms.
10. august 1708 Pag. 339a
Petter Thiessen på Peder Espersens vegne stævnede på stedsøn Esper Hansens vegne følgende vidner: Laurs Rasmussen af Klemensker, Rasmus Pedersen i Klemensker, Halvor Engelbretsen og Weidick Haagensen af Rutsker, Rasmus Jensen i Lærkegaard af Olsker, Jørgen Rasmussen i Allinge, fanejunker Peder Nielsen fra Allinge og Karsten (?) Fick af Ibsker sogn. Petter Thiessen opmelte den 25. gård i Rø til 8mands opkrævelse. Hensigten var at kunne bedømme gårdens værdi og herligheder, samt bestemme hvem der havde sæderetten efter Arrest Espersen, der døde for nogle år siden. Desuden ville Peter Thiessen havde alle på kreditorer og arvinger hørt.
På Laurs Rasmussens vegne mødte Didrick Mikkelsen fra Aakirkeby, som mente, at ikke enhver kunne forlange synsforretninger, men accepterede dog, at synsmændenen skulle møde på aastedet næste dag. Han aflevede pantebrev
Oluf Andersen af Olsker blev efterlyst på efterfølgende to tingdage om han var kommet til afhøring ang. hans søn Hans Olsnen tyveri og han evt. meddelagtighed i gerningen. Han var nu mødt og angav, at han var uskyldig og at han ikke havde andel i tyveriet. Sagen overdraget til herredsfogedens dom.
Sagen om den 10. gård i Klemensker skulle have sin afslutning, således at de 8 mand kunne afgive deres synsforretning. Laurids Gomløs på enken Leenes vegne, fremstillede vidnet Laurs Hansen (sandemand i Klemensker), som bekræftede, at han sammen med kornet Hans Rømer havde anvist Laurs Larsen gårdens jordtilliggender da han flyttede ind på gården. Det var netop den jord, som de otte mand nu havde udpeget som tilhørende den 10. gård. Dette udsagn blev underbygget af andre vidner. Laurs Larsen undskyldte sig med, at han var blevet drevet bort fra jorden af naboen Jens Andersen. Hvorfor han ikke havde retsforfuldt Jens Andersen skyldtes, at han jo ikke var sikker på, at det var ham eller enken Leene, der var ejer af gården. Laurs Gomløs forlangte, at der skulle sættes stene og pæle, der angav grænsen for gården jord. Jens Andersen fremlagde sit skriftlige indlæg i sagen. Herredsfogeden mente, at der intet var at dømme, da synsmændene ensstemmigt havde udpeget de 35 favne engejord, som tilhørte den 10. gård. Det var allerede afgivet med pæle og mærker.
17. august 1708 Pag. 341b
Dom afsagt mellem Thor Jensen af Rutsker og Laurs Rasmussen af Klemensker – indføres senere.
Dom afsagt mellem Seine sal. Hans Monsen i Skrubbe og udbygger Hans Hansen, som boede på den 1. gårds grund.
Formanden Hans Bendsen afsagde sin kendelse ang. den 10. gård i Klemensker og sagen mellem Leene sal. Eskild Nielsen og Laurs Larsen, der boede på den 10. gård. Breve og dokumenter blev leveret tilbage.
Anders Hansen fra Kiørsegaard i Klemensker havde fået tilladelse til at gå i rette for Morten Hansen. Anders Hansen stævnede Jens Hansen, der bor på den 28. gård i Klemensker. Jens Hansen havde begået vold mod Anders Hansen, og anledningen skulle være uenighed om en eng og hegn. Sagen havde udviklet sig til korporlig håndgemen under mejning af græsset og rydning af krat. Amtskriverens tjener Mads Clemedsen havde fra amtmanden modtage ordre til at undersøge sagen, således at alle forhold blev belyst. Sagen skal afgøres af 8 mands kendelse. Som formand valgtes Anders Mogensen fra Krashave. De otte mand skulle straks begive sig til den 28. gård og syne jorde og gærde.
DOM (pag. 342b) mellem Thor Jensen af Rutsker og Laurs Rasmussen af Klemensker. Laurs Rasmussen var blevet opsagt af den 12. gård til midfaste 1709. Da Laurs Rasmussen var bortrejst og ikke var mødt på tinget selv efter tre tingdage, så burde sagen kende udsigelsen ved magt. Men før dommeren kunne afgive endelig kendelse, så skulle Thor Jensen møde på tinget og bevise sin ret til gården sæde og brug.
DOM (Pag. 343a) Mellem Seigne sal. Hans Monsen og hendes udbygger Hans Hansen. Herredsfogeden konstaterede, at der var begået forseelser på begge sider. Men da Hans Hansen ikke har en skriftlig aftale om brug i sin livstid, kan herredsfogeden ikke andet end at holde sig til almindelig brugsret på åremål og som kan opsiget til faredag, som er til Michaelis dag.
DOM (pag. 343a) på den 10. gård i Klemensker, hvor Laurs Larsen bor.Gården blev vurderet til 236 slettedaler og havde i alt 16 td. land sædesjord og to læs enges. De otte mand dømte den omstridte sædesjord tilhørte den 10. gård, sådan som de 8 mand havde anvist.
24. august 1708 Pag. 343b
Intet var anmeldt for retten – næste ting berammet til om 14 dage.
7. september 1708 Pag. 343b
Herredsfogeden Johan Torsen oplæste kongens befaling om barbererne og deres drenges udøvelse af kure mm unden at de er eksaminerede og har modtaget lovlig attest fra Det medicinske Facultet og af amtets barbere. Dat. Frederiksborg slot 27. juli 1708.
Thor Jensen fra Rutsker kom endelig på tinget. Han fremlagde et skifte fra 9. juli 1695 efter hans fader Jens Hansen. Han var som ældste broder tillagt den 12. gård i Klemensker, hvor Louis Rasmussen bor. Han var blevet tillagt sæderetten, når han kom til sin “laugalder”, hvilket han nu var kommet. Han opsagde derfor Laurs Rasmussen til fraflyttelse midfaste 1709.
Formanden Jens Hansen, som var valgt 8 mands kendelse vedr. den 25. gård i Rø sogn, efterlyste de sidste dokumenter og indlæg inden de kom med deres kendelse. Formedelst høsten blev de to parter forhindrede i at komme med de sidste indlæg. Sagen ønskedes udsat i 14 dage. Formande gav frist til næste ting, hvorefter de ville afgive dom.
Anders Hansen fra Kørsegård i Klemensker mødte på Morten Hansens vegne i sagen mellem Morten hansen og Jens Hansen. Sagen var startet den 17. august og omhandlede de to mænds slagsmål på engen og at Jena Hansen havde taget hø fra Morten Hansen imod hans vilje. Sagen var ført af amtsskriveren, da Jens Hansen var kongens bonde på den 28. gård i Klemensker. De 8 mands synsforretning var ønsket, da man ville forvisse sig om, at kongens gård ikke var blevet forringet på agre og eng. Alle indsigelser og eventuelle dokumenter skal forelægges inden 8 dage.
Herredsfogeden efterlyste oplysninger og vidnesbyrd hos de tilstedeværende på tinget, der enten kunne dømme eller frikende Ole Andersen for meddelagtighed i sønnens tyveri. Petter Thiessen, fuldmægtig for Ole Monsen, Jep Kjøller og Hartvig Andersen mente, at Ole Andersen burde fremvise sit pas fra sin kommanderende kaptajn fra det kompagni som han tjente i København. Hvis han ikke kunne det måtte det være fordi han havde rømmet fra tjenesten. Hvis han var rømmet, var han ikke en ærlig soldat og dermed vil han selv brive draget i tvivl om sin troværdighed. Gotfred Nielsen siger, at han vil have en forklaring på den sølvskål og kød som Oluf Andersen skal have været fængslet for og dermed indsat i Rønne kælder (=sagen fra 1691). Denne gamle sag må nødvendigvis afklares før man kunne tage stilling til en ny sigtelse.
14. september 1708 Pag. 345a
Dom afsagt melem landstingsskriveren og Mikkel Monsen på Simlegaard i Klemensker.
Afsagt dom mellem Thor Jensen og Laurs Rasmussen.
For retten kom Petter Thiessen af Nexø på Peder Espersens vegne på den 25. gård i Rø og læste en kontrakt, der var indgået mellem Peder Espersen og Laurs Rasmussen på den 12. gård i Klemensker.
Laurs Rasmussen med sin fuldmægtig Dirck Mikkelsen vedstod kontrakten mellem ham og Peder Espersen. Peder Espersen skulle betale 46 sdl. som resterer inden mortens dag. Dernæst opfordre Laurs Rasmussen og Peder Espersen de 8 mand af afsige deres kendelse om den 25. gård.
Anders Hansen på Morten Hansens vegne bad om at vidnerne til slagsmål og jordtrætten mellem Morten Hansen og Jens Hansen måtte blive afhørte. Han ville kunne føre vidner på jordspørgsmålet. Dog mente herredsfogeden, at de 8 mand allerede have efterset alt på aastedet, så sagen burde være afgjort. Han ville have Anders K.. Møller og Hans Hansen i Rønne, samt Jens Espersen i Klemensker afhørt om markskelsagen.
Sander Andersen overtog dommersædet og udbad sig udskrifter af hestesagen, således at han kunne afsige dom i sagen.
DOM (pag. 346a) mellem arvinger efter cancelliråd Christian Giede, som her på landet er Mikkel Monsen Grubbe på Simlegaard og på den anden side landstingsskriver Jens Olsen Lesler. Sagen omfattede den 4. gård i Pedersker, som Lars Larsen bebor og årligt betaler 8 td. 3 skp. korn og den anden gård er den 13 gård, hvor Ole Andersen bor. Mikkel Grubbe har efter fuldmagt overdraget gårdene til Oluf Sonne i Pedersker for 400 sld. På gårdenen var der en gældsforpligtelse, som landstingsskriveren på Kyndegård fordrede af Mikkel Grubbe, der stammede fra sal. Peder Sandersen efter skiftet 21. sept. 1688. (Svært at gennemskue sagens sammenhæng, andet end Mikkel Monsen blev skyldig på vegne af arvingern at betale landstingsskriveren 197 sdl. 2 mark)
28. september 1708 Pag. 247a
Læst kgl. forordning vedr. strandede skibe og gods.
Amtskriver Shaars fuldmægtig Jens Gudmandsen ønskede dom i sagen om eng og ager, som Jens Hansen mente tilhørte kongen gård. Anders Hansen, fuldmægtig for Morten Hansen, ønskede at få afhørt vidner i sagen omhandlende slagsmålet den 3. august, som Jens Hansen havde begået mod Morten Hansen, medens han gik og mejede sammen med andre godtfolk. Han respekterede ikke Jens Hansens vidner. Dommeren mente, at man måtte høre de 8 mænds kendelse før slagsmålet blev behandlet.
Niels Madsen i Rutsker lod læste et af sine brødre Jens Madsen givende afkald på 110 sld. Herefter gav de to hinanden hænder på afkaldet.
Hans Kjøller af Rø sogn bad om at få 4 uvillige skønningsmænd fra Rø sogn til at syne Hans Indtzig (? Ipsen) på den 4. gård i Rø sogn. Hans Kjøllers broders umyndige søn Markus Markussen mente, at have sæderetten til gården når han kom til laugalder. Årsagen var at gården var forsømt og behøvede reparation. Følgende fire mand blev valgt: Peder Andersen (7. gård) Poul Hansen (27. g) Peder Olsen (5. g.) oh Peder Hendricksen. Synsforretningen skulle finde sted den 4. oktober.
Lars Larsen i Bedegade var lovligt stævnet for at have forset sig mod Politiordningen om at hans barn inden 8te dage skulle have dåbens sakramente. Lars Larsn var ikke mødt.
DOM (pag. 248a) Sander Andersen afgav dom i sagen mellem Byfoged Johan Torsen og Jens Monsen i Rosendale. Jens Monsen havde modtaget byfogedens hest ved Michaelis dag og vinteren over til Walborgs dag 1708. Jens Rosendale havde modtaget korn og byghalm, således at hesten ikke skulle hungre. Jens Monsen havde modtaget. Dommeren kunne ikke se andet end Jens Monsen havde ansvaret for hesten. Derfor dømmes han til at skaffe hesten tilbage eller at give byfogeden en ny hest – alt efter lovens side 996 3. artikel. Jens Monsen skulle betale 3 sld. for pligtforsømmelse og 2 sld for sagens omkostninger.
5. oktober 1708 Pag 249b
Da skriver Hans Pouelsen var i vigtigt kongeligt ærinde, erstattedes han af Magnus Westergaard.
Læst kgl. forordning om fremmede og fattige betlere på Landet. Det pålægges enhver at forblive i byerne og i deres eget sogn, dat. Rosenborg Slot 3. september 1708. (Første fattiglov om forsørgelse)
Ole Andersen af Olsker mødte på tinget, da han var mistængt for meddelagtighed i sin søn Hans Olsens tyverier. Anklager Petter Thiessen og Gotfred Nielsen var ikke mødt denne gang fordi Ole Andersen havde undladt at møde på to tidligere tingdage. Sagen blev udsat til næste ting, hvor der ville blive afgivet dom. Han blev advaret og pålagt at møde.
Anders Hansen – prokurator for Morten Hansens vegne – læste et skriftligt indlæg om slagsmålet, som Jens Hansen skulle have startet mod Morten Hansen, begge i Klemensker sogn (Kaldes “Klemmesteds sogn” – skriveren er sandsynligvis fremmed på Bornholm – Kiørsegård kaldes for Kiersgaard osv)
Anders Erichsen af Klemensker stævnede Jacob Andersen, der boede på Klemensker præstegaards grund for 3 marks gæld. Jacob Andersen mødte ikke, og blev pålagt at møde på næste ting.
19. oktober 1708 Pag. 350b
Dom afsagt mellem Oluf Andersen og hans kontraparter, som skal indføres.
Jacob Hansen i Rutsker sogn på den 40. gård kom og meddelte, at hans stuelænge og ladehus var ramt af en ulykkelig ildebrand. 23 fag hus var nedbrændt, inklusive sædekorn, brødkorn som var på loftet, samt meget andet var “blevet ganske askelagt”. Det var sket da han var i Hasle Kirke til langfredag prædiken. Da han kom hjem fra kirken, havde ilde godt fadt i gården, men han ville forsøge at redde noget af sit gods. En væg faldt ind over ham og han blev hårdt kvæstet, næsten død. Han blev båret over til naboen Mons Monsen, hvor han måtte tilbringe lang tid i sengen. Mons Monsen og en anden nabo Esper Monsen bekræftede Jacob Hansens beretning. Jacob Hansen fik udstedt i tingsvidne. De tilstedeværende sognemænd blev spurgt om ikke Jacob Hansen er i stor nød på grund af den store ildebrand, der havde ramt hans person, både på sit legeme, sin gård og avl. Alle tilstedeværende kunne bekræfte dette – hvorefter et nyt tingsvidne blev udfærdiget.
Jens Hansen af Klemensker fremlagde sit skriftlige indlæg mod Morten Hansen i sagen om slagsmål og jordtvistigheder. Anders Hansen på Morten Hansens vegne mente ikke at være retfærdig behandlet, da han tidligere var blevet benægtet, at læse et skriftligt indlæg i samme sag. Dommeren henvist til sin tidligere beslutning om, at det ville de 8 mand tage sig af.
[pag. 351b-352a – er oversprunget – skal fotograferes]
Lars Larsen blev spurgt om han ville søge sæderetten til den 10. gård eller om han ville give værge eller “tache penge” (?). Lavværgen til Leen Eskild Nielsen spurgte Giertrud Hermandsdatter hvorfor der skulle gå 19 år før hun havde krævet restsummen af sit pantebrev på 240 sld. Hun havde kun modtaget 30 daler. Hun kunne ikke forklare hvorfor. Det var Giertrud Hermandsdatters søn Peder Larsen, der som lauværge for moderen havde underskrevet. Men han var kun 19 år gammel og derfor ikke myndlig. Mogens Clausen havde fået amtmandens tilladelse til at gå i retten for Lars Larsen. Mogens Clausen udbad sig vidnesbyrdet beskrevet.
Formanden for 8-mandsforretningen på den 25. gård i Rø sogn Jens Hansen af Olske sogn fremlagde samtlige dokumenter og indlæg, som var fremlagt for retten i sagen. Kendelsen blev afgivet og dokumenter tilbageleveret til ejerne.
Haagen Nielsen af Gudhjem stævnede Hans Svendsen, udbygger på Peder Hendrichsens grund i Rø sogn for gæld: En Mansse? for 1 daler 2 mark, et kabeltov 1 mark, lånte penge 1 mark 4 sk og en sæk til 1 mark 8 sk. – Da Hans Svendsen ikke var mødt fik han en frist til næste ting.
Oluf Monsen lod læse Niels Hansen, boende på den 11. gård i Rø sogns udgivne pantebrev på den 6. gård, som han havde haft under værgemål. For 50 daler må Oluf Hansen bruge den 6 gård i Rø i 12 år regnet fra nytårsdag 1708. Brugspantebrevet var dateret 22. februar 1708.
DOM (Pag. 353b) over Ole Andersen, der boede på Peder Ibsens grund (18. sg.g.) i Olsker, var blevet anklaget af Petter Thiessen, som var fuldmægtig for de tre bestjålne bønder i Rø sog. Anklaget gik på meddelagtighed i sin søn Hans Olsens tyveri. Men da ingen har kunnet bevise påstandene, blev Ole Andersens frikendt for al tiltale.
26. oktober 1708 Pag. 354a
Læst Læst amtmanden Woldemar Reedtzes ordre af 13. oktober 1708 til herredsfogeden Johan Torsen ang. kongens tilladelse til bornholms indbyggere om at udføre og sælge heste til udlandet.
Thomas Pedersen fra Olsker læste et pantebrev udstedt af Niels Jørgensen af Sandvig. Thomas Pedersen fik brugsret til den 6. gård i Olsker i 13 år.
Læst en 4-mands skønning af den 4. gård i Rø sogn.
Byfogeden Johan Torsen oplyste, at den frugtsommelige Emarentze Madsdatter havde angivet Peder Poulsen af Rutsker som barnefader. Peder Poulsen var tilstede og gav “alskens nægtelse” for, at han ikke havde avlet barn med hende. Det blev ham pålagt at møde på næste ting, om han ville aflægge ed på denne påstand.
Hans Svendsen fra Rø sogn mødte og fik oplæst sidste tings indførsel vedr. gæld til Haagen Nielsen.
2. november 1708 Pag 354b
Læst kongl majestæts patent på højesterets afholdelse i 1709.
Den indstævnte sag mellem Morten Hansen og Jens Hansen af Klemensker angående slagsmål og jordtrætte, bevilges ret til at føre vidner til slagsmålet, der, som følge fik, at der var taget hø fra anden mark. Vidnesbyrdenen skulla stævnes til næste ting.
Peder Poulsen ville afgive sin saligheds ed på, at han ikke er Emarentzes barns fader. Herredsfogeden oplæste forordningen og bad Peder Poulsen om at overveje sagen til næste ting.
Morten Espersen af Rønne stævende Laurids Torsen i Rutsker, som skyldte Morten Espersen 3 skålpund humle á 20 sk. pr skålpund er 3 mark 12 sk. Esper Monsen mødte på vegne af Laurids Torsen og bød 3 mark og 8 skilling. Det blev afslået af Morten Espersen, som nu tillige ville kræve stævningspenge, rejsepenge og andre omkostninger. Han krævede at sagen gik til doms.
9. november 1708 Pag. 356a
Haagen Nielsen fra Gudhjem og Hans Svendsen fra Rø sogn erklærede, at de var blevet “vel forligte” i sagen som tidligere var blevet indført i protokollen.
Peder Poulsen blev 3 gange opråbt for at afgive sin ed. Han var ikke mødt og fik udsættelse 8 dage til at afgive sin korporlige ed på, at han ikke havde haft legemlig omgængelse med Emerentze Madsdatter og dermed ikke kunne være barnefader til hendes barn.
3. nationalkompagnis Fenrik Hans Giødick af Nyker stævnede Peder Jørgensen, som boede på vornedgården i Klemensker, som kaldtes Sædegaard. Peder Jørgensen skulle havde tilegnet sig jord, som ikke tilhørte ham, men den 33. sg. i Klemensker. Tillige havde fenrikken stævnet Christen Kofod på den 32. gård, som også havde tilegnet sig jord, der tilhørte den 33. gård. Desuden stævnede Anders Hansen, Skindermyre, som havde bemægtiget sig en eng, der tilhørte den 33. gård. Samtlige parter blev stævnet til otte mands forretning, hvor også spørgsmålet om veje og led skulle undersøges og hvem der havde vedligeholdelsespligten. De otte mand blev valgt og men enedes om at møde på åstedet den 26. november.
Sognedegn Jens Hansen for Olsker og Allinge menigheder stævnede Jørgen Jørgensen – den 1. vornedgårds beboer – for overfald mod degnen. Det var foregået i Jørgen Jørgensens egen stue den 26. oktober om aftenen. Kaldsmændene var syge og kunne ikke møde og afgive deres ed på, at de havde stævnet Jørgen Jørgensen lovligt. Sagen udsattes 8 dage.
Hans Svendsen Rutsker læste et til ham udstedt pantebrev. Udstederen var Laurs Hansen på den 35. gård i Rutsker på 60 sld. Laurs Hansen var syg og kunne ikke møde på tinget og bekræfte rigtigheden af pantebrevet. – udsat til næste ting.
Herefter sagen mellem Morten Hansen og Jens Hansen begge fra Klemensker. Jens Hansen var ikke mødt, så han kunne ikke høre vidnesbyrdene om slagsmålet. Sagen udsattes, men herredsfogedens tålmodighed var ved at være opbrugt.
16. november 1708 Pag. 358a
Bent Bendsen af København stævnede Mikkel Monsen Grubbe på Simlegaard i Klemensker ang. hans hustru Dorethea Margrete Geddes obligationsgæld til Jørgen Knudsen i København. Jørgen Knudsen havde transporteret obligationen til sin bror Christian Knudsen, som havde videregivet den til Bent Bendsen, som nu ville have obligationen indfriet. Obligationen lød på 33 rigsdaler og dateret 15. december 1700 til Jørgen Knudsen Gottorp.
Mikkel Monsen mødte og læste en skifteerklæring at arv og gæld blev fragået efter major Casper Hendrik Vestervalt død den 17. juli 1702. Mikkel udbad sig ventetid med sin endelige skriftlige erklæring. Bent Bendsen ville have dom straks – dels havde han haft en lang rejse og ønskede ikke at opholde sig i længere tid på Bornholm og udsættelse ville forlænge rejsen og han ville kræve kompensation for sine forsømmelser.
Hans Svendsen på Dynnegaard i Rutsker lod læse en obligation og pantebrev udgivet af Anders Dircksen i Olsker, som lød på 40 sld. og var af dato 15. november 1708.
Dom afsagt mellem Bent Bendsen og Mikkel Monsen. Hvillken dom Bent Bendsen straks ville have beskrevet.
Emarst (?) Madsdatter påstod stadig at ingen andre end Peder Poulsen på den 30. gård kunne være barnefader til hendes ufødte barn. Peder Poulsen aflagde sin saligheds ed, at han ingen legelig omgang havde haft med hende. Derfor krævede han nu sin frifindelse.
Jens Muus sognedegn til Olsker og Allinge, der havde fået et blot venstre øje og flere skrammer ved et slagsmål med Jørgen Jørgensen i Brøds i Olsker (Brøddegaard). En af stævningsmændene kunne ikke enes om stævningens ordlyd, og sagen måtte igen udsættes.
Anders Hansen, fuldmægtig for Morten Hansen, ville kræve, at der nu blev ført vidner på slagsmålet samt om høets bortfjernelse. En ting var markskel, det skulle de otte mand tage sig af, et andet var den uretfærdighed, som Jens Hansen havde begået mod Morten Hansen. Vidnerne var indkalte, men kun to mødte, hvorfor vidnesbyrd ikke kunne aflægges. Der var frist til næste ting, hvorefter herredsfogeden ville afgive dom.
DOM (pag.360a) vedr. obligation udstedt af Dorthea Margrethe Gedde år 1700 til Jørgen Knudsen på 33 rigsdaler. Man kunne ikke undgå obligationsgæld i fl. 5 bog, 14 kap. stk 29, 30 og 31. Mikkel Monsen blev dømt til at betale de 33 rdl, samt 20 rigsdaler for rejse og kompensation. Renter på obligationen er ikke aktuel, da der ikke var angivet noget herom.
30. november 1708 Pag. 360b
Læst kgl. forordning om betleri på landet såvel som i købstæderne (København undtagen) dat. 24. september 1708
Kaptajn Niels Nielsen fra Bredsens gaard i Olsker stævnede Laurids Jensen og hustru på den 7. gård i Olsker, for slagsmål og skjældsord mod hans ældste søn Niels Nielsen på hjemvejen fra Kirken 20. maj. Tingsvidne fra 1. juni 1708 på Nørre Herreds ting oplæstes på tinget, samt tingsvidne fra den 15. juni oplæstes, hvorefter kaptajnen ønskede dom i sagen.
Sagen mellem Hendrich Hans Gjødich af Nyker og Peder Jørgensen og Anders Hansen i Klemensker. De otte dannermænd skulle vurdere sagens vidnesudsagn. Jens Jensen i Pedersker sogn oplyste at engen tilhørende både den 33. gård, 43. gård og 2 vornedgaard sådan som han huskede det for 20 år siden.
Dernæst vidnet Svend Svendsen af Rønne, der bekræftede Jens Jensens forklaring. Anders Hansen af Aakirkeby og Anders Hansen i Skinnermyregaard bekræftede samme historie. Ole Madsen og Alurs Hansen i Klemensker udeblev under påskud, at de var syge. Formanden for de otte mand blad om at alle oplysninger blev forelagt på næste ting.
For retten fremstod studiosus Jens Muus, sognedegn til Olsker og Allinge menigheder og anklage Jørgen Jørgensen for slag i hans ansigt – mest på hans venstre øje. Jørgen Jørgensen havde budt på “et skikkeligt måltid og vennelag” i anledning af sin yngste søns dåb og kristendom i kirken den 26. oktober. Det oplystes at festen ikke på var sønnens fødselsdag, som det ellers var kotume. Selv om degnen var indbudt, så skulle degnen være blevet smidt på porten og modtaget nogle hug og slag. Jørgen Jørgensen nægtede at have slået degnen.
Vidnet Madame Else Chartanci Mag. Søren Skades havde fortalt de to stævningsfolk Lorentz Pettersen og Svend Jensen fra Sandvig i hendes hjem den 23. november, at hun var blevet indbudt som gæst hos gæst hos Jørgen Jørgensen. Efter middagen begyndte gæsterne at danske. Jens Muus var opppe og danse med københavnsk pige ved navn Anne Sophie. Jørgen Jørgensen dukkede op i Krobhus døren og sagde: “Hvem er det, der tager dansen fra mig”. Der opstod tumult, men om det skyldtes klammeri, slagsmål eller dansens voldsomhed, vidste hun ikke.
Peder Aridsen på sin hustrus vegne, fortalte, at hun ikke havde set om degnen havde fået slag indenfor dørene eller udenfor. Hun havde slet ikke bemærket, hvem der havde øvet slag mod ham.
Dernæst Jacob Pedersen af Olsker, der var indbudt til samme gilde. Han havde ikke set om degnen var i et slagsmål. Laurs Væver kom ikke, da han var en gl. syg mand.
Jørgen Jørgensen bad om vidnesbyrdenens udtalelser.
Morten Hansen på den 27. gård i Klemensker (Kuregaard) stævnede Jens Hansen på den 28. gård i samme sogn til 8 mands sandemands opkrævelse. Sagen drejede sig om en eng, Morten Hansen mente, at Jens Hansen havde overtaget ulovligt. På deres sandemandsting, skulle det afgøres hvem jorden tilhørte. Den 15. december blev de otte sandemænd tilsagt til at møde på den omtvistende eng.
For retten kom Bonne Larsen fra Hasle stævnede Margrete Larsdatter og Sidsele Larsdatter, som begge er Bonne Larsens fastre, tillige Søren Poulsen, som er Bonne Larsens søstermand. Stævningen angår den 30. gård i Rutsker, der hermed blev udbudt i lovbydelse. Bonnes sal. fader havde pant i gården til halvtredje hundrede daler. Margrete Larsdatter ville svare på lovbydelse på næste ting.
7. december 1708 Pag. 365b
Ole Madsen af Klemensker absenterede tinget under påskud, at være syg. Han kunne derfor ikke vidne i sagen mellem fenrik Gjødick og Peder Jørgensen. Formanden Anders Monsen i Krashave var ikke tilstede – sagen udsat til næste ting.
Jens Jensen af Klemensker mødte på sin broder Laurids Jensens vegne (7. gård i Olsker) i sagen mellem Laurids Jensen og kaptajn Niels Nielsen Sagen drejede sig om skældsord mellem Laurids Jensen og hustru og Niels Nielsens søn ved samme navn.
Søren Gifversen boende på ?? sønden i Olsker sogn ved Habedam lod læse på Johanne Pedersdatters vegne, som boede på Hammershus slots grund. Hannes mand Jens Pedersen havde i år 1705 hugget hasselris ulovligt på Hammershus grund. Han var blevet dømt på birketinget efter 17. og 29. artikel 3 marks bøde. Jens Pedersen skulle efterfølgende være rømt fra øen og hans hustru Johanne Pedersdatter vidste ikke om han var levende eller død eller hvor han opholder sig. Nu fire år efter spørger hun samtlige herredets folk om de havde kendskab til ham og hvor han opholdte sig. Alt efter lovens 521 side 6 artikel.
Bonne Larsen af Hasle lovbød den 30. gård i Rutsker til slægt og byrd. Han ville sælge gården for 250 slettedaler.
Degnen Jens Muus af Olsker stævnede Laurs Jensen af Olsker til vidnesbyrd om degnens “uforliggelighed” (slagsmål) med Jørgen Jørgensen. Laurids Jensen fortalte, at han var budt til barsels som andre godtfolk. Han sad på en bænk og så, at Jens Mus og Jørgen Jørgensen dansede med flere kvindfolk. Han hørte alarm på stuegulvet, men så intet. 3 eller 4 dage efter så han degnen i sit logement med et blåt venstre øje. Jørgen Jørgensen spurgte vidnet om han så, at det var ham, der havde givet degnen et blåt øje? Hvilket Laurids Jensen benægtede at have set eller hørt.
Rasmus Jensen af Olsker stævnede Anders Bendixen på den 1. gård i Olsker til otte sandemænds opkrævelse angående en eng. Som vidner var indkaldt Seine sal, Hans Monsen i Klemensker med hendes lougværge Hans Svendsen Vester i Rutsker. Desuden stævnedes Dorthe sal. Laurs Laurids enke med lavværge. Bendixen nægtede at de to kvinder skulle vidne i sagen, da de begge boede på kongens gårde. Amtskriveren skulle give sin tilladelse til at afhøre dem, da de var kongens vorneder.
14. december 1708 Pag. 368a
Kaptajn Niels Nielsen på Bredsensgaard i Olsker mødte og fremlagde sit skriftlige svar til Laurids Jensen tidligere fremførte påstande. Laurids Jensen ville have udsættelse, hvilket dommeren ikke umiddelbart ville bevilje, da Laurids Jensen ikke synes at være aktiv i sagen. Dommeren ville tage endelig stilling til om sagen skal gå til doms.
Degnen af Olsker Jens Hansen Muus og Jørgen Jørgensen fra den 1. vornedgård i Olsker mødte i Retten af oplyste, at de var blevet enige om forlig. Sagen blev ophævet.
Anders Monsen som formand for de otte mand, der skulle undersøge den 33. gård i Klemenskers jordtilliggender, efterlyste oplysninger fra de implicerede parter. Ingen var mødt. Formanden gav frist til næste ting, hvorefter de ville afgive dom.
Gurris Ancher mødte på vegne af sin svoger Claus Nielsen stævnede udbygger på Stadens grund (i Rutsker?) Anders Pedersen for gæld på en rigsdaler for 3 tønder havre. Anders Pedersen var ikke mødt. Dommeren gav ham frist til næste ting, ellers ville dommen blive afsagt uden diskussion.
Rasmus Jensen ville havde de fire manglende sandemænd til at aflægge ed på sagen, således at sagen kan føres videre. Han havde på to kirkestævner anmeldt sagen, men da det drejede sig om kongens gårde, da måtte han søge amtskriveren om søgsmål kunne føre vedrørende den 30 gård i Rutsker. [Sagen drejer sig vist nok om salg af gården og en lovpligtig lovbydelse] Peder Bendsen var den eneste der mødte og oplyste, at da han havde det største pant i gården. Engen ligger i Skrubbekrak. Peder Poulsen mødte på tinget og protesterede over at gården skulle sælges. Han havde fået lovning på gården i en periode på 12 år af Bonne Larsen. Han mente derfor, at han var den nærmeste til at få lov til at købe gården. Peder Larsen havde bebygget gården samt holdt den ved magt. Bonne Larsen svarede, at han ville overdrage gården til byens løjtnant Laurs Gomløs med alle rettigheder og herligheder. Peder Aagesen var kritisk mod Bonne Larsen og ville forelægge sit skriftlige indlæg i sagen.
21. december 1708 pag. 370a
I skriver Hans Poulsens forfald,var det Magnus Westergaard, der var skriveren på dette ting.
Amtskriver Hans Henrich Schaars fuldmægtig Mads Klemmedsen havde fået amtmandens ordre til at stævne Hans Olsen Bonde i Rø sogn “for en del upasseligheder han havde bedrevet St. Michaelis dag efter prædiken i laugsstuen hos Pouel Hansen mod en del godtfolk på Lykkegaard”. Han skulle have trukket sin kniv mod en del folk og truet dem. Vidnet Morten Laursen af Rø sogn fortalte, at Hans Olsen havde truet ham med kniven “Du skal faa een Fandes Fjæs, ieg skal merche een af eder”. Da han ikke kunne fuldbringe sin onde hensigt, skreg han og slog kniven i vejret og skar sig i sin højre hånd. Derefter gik han ind i laugstuen hos oldermanden Poul Hansen og stak kniven i bænke og kister. Kniven blev ganske krogen. Oldermandens hustru tog kniven fra hans hånd og beholdte den til søndagen 8 dage efter, hvor Poul Hansens søn, Ole Poulsen, leverede kniven tilbage til Hans Olsens Bonde medens de var på Rø kirkegård. Vidnet Niels Mortensen berettede at Hans Olsen ville “mærke en af os” (enten Morten Larsen eller hans søn Niels Mortensen). Niels Mortensen gjorde modstand, så han ikke fik gjort skade på andre end sig selv. Han skar sig i højre hånd. Derefter gik han ind og stak kniven i kister og bænke indtil oldermandens hustru fik taget kniven fra ham. Tredje vidne var viceprovstens tjener Peder Jensen, der var sendt til Løkkegården for at høre om sagen. Han fortalte, at hustruen viste ham kniven, som hun havde taget fra Hans Olsen Baans efter han havde stukket den i kiste og bænk. Hans Olsen lovede at svare på vidnesbyrdene på næste ting. Mads Klemmedsen mente, at Hans Olsen Baane burde dømmes efter 6te bog 7. kapitel 14 artikel, pag. 902. Loven omhandler trussel. Dommeren mente, at han burde imødekomme Hans Olsen om at møde på næste ting og svare på beskyldningern og om muligt, at kunne befri sig for anklagen.
Jens Jensen fra Klemensker kom, på sin broder Laurids Jensens vegne, og fremlagde et forsvarsskrift i sagen mellem kaptajn Niels Nielsen og Laurids Jensen. Kaptajnen ville ikke svare på hans “snak” og krævede dom i sagen.
Rasmus Olsen i Olsker krævede de fire sandemænds opkrævelse ang. sagen mellem ham og hans naboer. Sagen skulle endelig behandles på næste ting.
Gurris Anker mødte på sin svoger Claus Nielsens vegne krævede gælden (tre tønder havre) betalt af Anders Pedersen. Anders Pedersen mødte forsætlig ikke på tinget, hvorfor han idømtes sagsomkostningerne på 1 slettedaler og at betale Claus Nielsen det skyldige beløb.
Hans Wefstsens søn mødte på sin hustrus fader Hans Gjødichsens vegne og læste et indlæg for de 8 mand. Dette udsagn blev indført i sagen.
11. januar 1709 Pag. 373a
Stokkemænd for det nye år blev valgt: Jens Madsen og Hans Mortensen af Klemensker, Peder Erichsen og Anders Monsen i Kirkeboet i Rutsker, Mons Olsen og Anders Larsen fra Olsker og Hans Hendrichsen og Peder Hendrichsen af Rø sogn.
Formanden for de otte mand efterlyste indlæg i sagen om den 33. gård i Klemensker og jorden til den 43. gård og den 2. vornedgaard. Peder Jørgensen anmeldte, at han på næste ting ville komme med et indlæg.
Hans Olsen Bone af Rø sogn havde lovet at komme på tinget og afgive sin forklaring på sine trusler mod andre personer. Han var ikke mødt. Han blev pålagt at møde på næste ting “under faldsmåls straf”.
Peder Poulsen af Rutsker aflagde sit skriftlige indlæg mod Bonne Larsen i Hasle.
25. januar 1709 Pag. 373b
Hans Olsen Bonne kom og aflagde sit skriftlige svar på trusselbeskyldningerne. Dom blev afsagt i sagen.
Laurids Jensen mødte og meddelte, at han kun vidste godt om kaptajn Niels Nielsen og vidste intet andet en han var et ærligt mennesker. Herredsfogeden afsagde dom i sagen.
Hans Andersen i Nyker sogn læste en kontrakt med sine brødre angående den 6. gård i Rutsker. Kontrakten blev oplæst og samtlige parten gav hinanden hænder derpå. Dernæst fremlagde Niels Andersen af Rutsker en kontrakt og forening af dato 4. januar 1709 mellem ham, hans kære moders brødre og søstermand angående den 8. gård i Rutsker med løsøregods.
Morten Hansen læste et skriftligt indlæg. Formanden Hans Svendsen ønskede at Jens Hansen på den 28. gård i Klemensker skulle fremlægge sit indlæg i sagen. Jens Hansen var ikke mødt.
Formanden Anders Monsen af Krashave i Klemensker forklarede, at der på aastedet på den 33. gård blev aflagt en forklaring af Oluf Madsen. Han havde for 24 år siden mejet på engen mellem den 33. og 43. gård. Han fortalte, at der var “en marksten på den nørre høj noget øst for alvejen og derefter sønden ad alvejen til en stenrende, som strækker sig i sønden op til højen.” Formanden efterlyste flere oplysninger om skelstene mm.
Sagen mellem Rasmus Jensen i Vedby i Olsker og hans naboer måtte udskydes på grund af vinterens hårdhed.
Peder Bendsen ville have Bonne Larsen i Hasle til at fremlægge hvilken adkomst han havde til den 30. gård i Rutsker, det være sig skiftebreve, samfrendedomme og andet. Laurids Gomløs mente, at han havde tilkøbt sig rettighederne til gården og at det ikke vedkom Peder Bendsen. Laurs Gomløs, som mente at havde lovlig adkomst til gården, bad om at se Peder Poulsen og Peder Bendsens pantebreve eller hvad adkomst de ellers mente at have på den 30. gård i Rutsker. Laurids Gomløs, der havde købt den 30. gård af Bonne Larsen, ville på næste ting bevise sin adkomst til gården.
DOM (pag. 375b) mellem kaptajn Niels Nielsen og Laurids Jensen i Blaaholt. Sagen drejede sig om skældsmål og ære mellem Laurids Jensen, hans hustru og kaptajnens søn ved navn Niels Nielsen. De “ubekvemme ord” faldt på vej hjem fra kirken. Sagen drejede sig også om gærdes vedligeholdelse og høstens sikring mod dyr/husdyr. Anklagen mod Niels Nielsen var, at han ikke havde gjort til pligt angående at holde sine gærde vedlige. Dommeren mente, at ord var faldet af Laurids Jensens hustru “i hæftighed og ubesindighed”. Herredsfogeden kunne ikke finde saglighed i sagen, men kunne blot idømme Laurids Jensen en bod for at sagen var trukket ud i al urimelighed.
DOM (pag. 376b) i sagen mod Hans Olsen Bonne af Rø sogn. Hans Olsen havde i uforstandighed og drukkenskab trukket sin kniv. Anklageren ville havde Hans Olsen dømt til unge mennesker eksempel, således at det ikke skete igen. Herredsfogeden fulgte anklageren og dømte Hans Olsen en bøde til kongen på tre lod sølv. Desuden dømtes han til at betale 1½ rigsdaler til amtskriverens fuldmægtig for rejser og andre omkostninger.
8. februar 1709 Pag. 376b
Løjtnant ved Hasle byes kompagni Laurids Nielsen Gomløs fremlagde sit skøde på den 30. gård. sæde og adgangsret. Skødet var udstedt af Bonne Larsen og hans hustru Ingeborg Nielsdatter. Skødet var underskrevet af Bonne Nielsen den 4. januar 1709 og underskrevet af vitterlighedsvidnerne Hans Pouelsen og Holger Pedersen. Gården er beboet af Peder Pouelsen, som havde pant i ejendommen.
Hans Jensen, der boede på den 9. gård i Rø sogn, kom og læste et skødebrev udstedt af hans fader Jens Monsen, som boede hos dattermand Hans Espersen, Nørre Kirkebo i Olsker sogn. Hans Jensen havde betalt sin fader 240 slettedaler for den 14. gård Lundegaard i Olsker. Jens Monsen og hans hustru Anne Larsdatter er begge aldrende og har ikke kunnet komme på tinget og bekræftet salget. I stedet mødte Jens Monsens brodersøn Peder Ibsen boende på (18. gd. i Olsker) St Bakkegaard. og bekræftede skødet, der var underskevet af Jens Monsen med egen hånd.
Formanden Anders Monsen i Krashave lyste sagen mellem fenrik Hans Gjødichsen og Peder Jørgensen som afsluttet og de 8 mand ville nu afgive deres kendelse.
Jens Hansen af Klemensker på den 28. gård mødte i sagen mellem ham og Morten Hansen i Hasle. Sagen skulle afgøres af 8 mand – ingen andre indlæg i sagen, hvorved at der kunne afgives en kendelse.
22. februar 1709 pag. 378b
Laurids Gomløs som lavværge for Leene sal. Eskild Nielsen stævnede hendes myndige og umyndige arvinger. Årsagen var at lovlyde den 10. gård i Klemensker (Bedegadegaard) til slægten. Hun ville sælge gården, efter at hun var blevet tilkendt gården på Landstinget [Landstingsprotokollen 5/12 1708 – pag. 323b – Leenes købebrev af 16/3 1708 blev dømt lovligt]. Hun skulle tilbyde slægten gården til den sum, som hun kunne få af andre. Arvingerne var: Goris Pouelsen Ancher, Hans Svendsen Vester i Rutsker for Pouel Eskildsen, Claus Nielsen af Hasle på hans kæreste Karen Poulsdatter så vel som hans myndling Else Marie Eskildsdatters vegne, ligeså Kay Ancher på sin myndling Karen Eskildsdatters vegne, så vel som Maren Margrete Poulsdatter med sin formynder. Hans Svendsen mente, at han ikke kunne være værge, da der fandtes fødte værger både på faderens og modernes side. Gomløs mente, at han frivilligt havde påtaget sig værgemålet
Jens Hansen af Klemensker fremlagde et skriftligt indlæg mod Morten Hansen.
Peder Jørgensen af Klemensker fremlagde et skriftligt indlæg, som formanden Anders Monsen fra Krashave modtog.
Laurids Gomløs stævnede Peder Pouelsen til at møde i retten og fremvise sit pantebrev på gården. Peder Pouelsen var ikke mødt.
1. marts 1709 Pag. 379b
Den 10. gård i Klemensker lovbydes for anden gang af Laurids Gomløs på enken Leene sal. Eskild Nielsens vegne. Gården beboes af Lars Larsen. Claus Rasmussen Møller, borger og feldbereder i Rønne, svarede på sin myndling Poul Eskildsens vegne, at han ikke kunne indfri den 10. gård og påpegede, at han som hovedarving burde have adgang til sædet . Flere af de andre værger meldte det samme. Både enken Leene og hendes Lavværge Laurids Gomløs var til stede på tinget og fremlagde Eskild Nielsens arvegods, der foruden den 10. gård i Klemensker bestod af den 42. gård i Rutsker, hvor Carl Aagesen boede.
Poul Poulsen i Rutsker fremlagde sit pantebrev, hvor efter Laurids Gomløs bad ham at svare på hans krav. Pouelsen svarede at han ikke ville svarer på hans spørgsmål(?).
Enken Seine sal. Hans Monsen på den 1. gård i Klemensker mødte med sin lauværge Hans Svendsen. En landstingsdom havde dømt hende til at udfri (betale) sine arviger. Nu stævnede hun samtlige arvinger til tinget, for at de der kunne modtage den sum penge, der havde stående i gården. Anders Monsen på sin moders vegne aflagde et skriftligt indlæg i sagen. Hans Svendsen meddelte, at Seine Hans Monsen ikke ville lade sig købe ud af gården, nu da hun havde skaffet sig penge til at udfri alle arvinger.
Jens Andersen, der bor på den 9. gård i Klemensker, læste kvitteringer udgivet af hutsruerne til degnen Jens Walsøe i Klemensker og Hans Clausen Sode i Hasle.
Formanden Anders Monsen bad om henstand i sagen om den 33. gårds jordtilliggender på grund af den hårde vinter.
Peder Holgersen af Knudsker stævnede Christen Hansen Rømer i Klemensker for gæld på 2 slettedaler, Christen Rømer var ikke mødt på tinget. Sagen udsat i 8 dage.
Hans Svendsen – formand for synsforreningen på den 7. og 28. gård i Klemensker optog sagen til doms.
8. marts 1709 Pag. 382a
Laurids Gomløs på enken Leene sal. Eskild Nielsen lovbød for tredje gang den 10. gård i Klemensker. Ingen ønskede at overtage gården, hvorefter enken kunne sælge gården til hvem som helst.
Peder Holgersen af Knudsker mødte og krævede dom over Christen Rømer. Christen Rømer havde afvist kravet og dommeren mente, at sagsøgeren intet kunne bevise om gælden.
Hans Svendsen vester i Rutsker og sine otte mand afgav dom i sagen om den 28. gård i Klemensker.
Peder Dircksen på den 20. gård i Rutsker stævnede Hans Svendsen vester i Rutsker sogn for at få ham til at modtage sine penge, som han havde stående i den 35. gård i Klemensker. Hans Svendsen ville ikke modtage pengene, da han ikke anderkendte den 8mands dom på gården. [Landstingsdom]. Det drejede sig om 440 slettedaler 2 mark, men Hans Svendsen mente, at Peder Dircksen havde pantsat gården for hele 698 sld.
15. marts 1709 Pag. 384a
Peder Bendsen stævnede Lars Rasmussen fra Klemensker for overlast og slag mod hans tjenestepige Margrete Mortensdatter. Det var sket i Peder Bendsens hus i hans fraværelse og med hans frugtsommelige hustrus (Anne Andersdatter) overværelse og “forskrækkelse”. Lars Rasmussen mødte og bød, at Peder Bendsen skulle bevise sine påstande. Dommeren pålagde Lars Rasmussen at møde på tinget otte dage, hvor vidner vil blive afhørte.
Jens Andersen på Bedegade fremlagde alle kvitteringer der beviste havde han betalt sine stedbørn af penge, som de havde ret til efter en samfrændedom af 15. juli 1707 i alt 23 daler 2 mark 6 sk.
22. marts 1709 pag. 384b
Peder Bendsen af Klemensker mødte i sagen om hans tjenestepige Gretha Mortensdatter var blev slået af Lars Rasmussen. Han ville føre vidner i sagen. Hans Bendixsen fra Hasle var tilstede på gården medens det skete. Det samme var Lasse Jørgensen og Peder Monsen fra Klemensker. Lars Rasmussen mødte i retten og “brugte mange ubesindige ord”, som strider mod lovens bud. Derefter “udvigede” han retten og kom ikke tilbage.
Peder Bendsen ville have at hans hustru Anne Andersdatter, sønnen Anders Pedersen og datteren Sidsele Pedersdatter skulle aflægge vidnesbyrd. Peder Monsen fra Risby ville frivilligt afgive sit vidnesbyrd om hvad han havde hørt Lars Rasmussen sige. Lars Rasmussen mødte atter på tinget og påstod, at Peder Bendsen havde pålagt skønningsmændene at vide falsk. Dommeren pålagde samtlige vidner og sagsøgte at møde på næste ting.
Peder Jørgensen boende på 2. vornedgård i Klemensker stævnede løjtnant Hans Gjødicksen i Nyker til vidnesbyrd i tidligere førte sager om en egns ejerskab. Andre vidner var indkaldte: Jens Mortensen af Aaker sogn og Lars Andersen af Klemensker sogn. Jens Mortensen fortalte, at han tjente den tidligere beboer på den 2. vornedgaard i Klemensker. Han mejede hen til den stenlagde landevej. Nord for denne vej gik engen ikke helt til højen, men til markstenen som stod syd for højen…
Lars Andersen i Skinderby fortalte, at han for 40 år siden havde han sin kirkevej gennem den omtvistede eng mellem Peder Jørgensens gård og den stenlagde vej. Flere andre afgav deres vidnesbyrd om engen. Hans Wefstsen ville svare skriftligt på næste ting, hvilket formanden Anders Monsen tillod, hvorefter han ville afgive dom.
12. april 1709 Pag. 386a
Pweder Bendsen og Lars Rasmussen fra Klemensker mødte på tinget. Efter sidste forklaring på vold mod tjenestepige i Peder Bendsens stue, medens han var borte. De havde indgået forlig, således at Laurs Rasmussen betalt 7 slettedaler for de hug han havde givet tjenestepige. Herefter ville Peder Bendsen sagen falde. De gav hinanden hænder på denne aftale.
Sandemand og kirkeværge Lars Hansen havde ved kaldsmændenen Claus Kofoed og Christen Hansen stævnet Gammel Andersen, der boede ved Klemens kirke til 1. 2. 3. og 4. ting. Gammel Andersen havde et 9 alen lang bord, en dør og en lille spade, som tilhørte kirken. Han havde taget disse genstande i brug. Kirkeværgen påstod, at det var tyveri eller anden måde ulovligt taget i brug. Han ville stævne forrige kirkeværge Mikkel Monsen på Simlegaard og Jacob Andersen på præstens grund og Peder Larsen Brand ved kirken til at vidne i sagen.
Bonne Larsen fra Hasle opbød den 30. gård i Rutsker for tredje gang. Bonne Larsen fremlagde et af Peder Poulsen udgivne pantebrev på gården dateret den 10. juni 1704 den 30. gård. Peder Pouelsen mente ikke, at Bonne Larsen overhovedet kunne opbyde den 30. gård. Som bevis fremlagde han et købebrev udgivet til Laurids Gomløs, løjtnant i Hasle, dateret den 10. april 1709. Købebrevet skulle indføres i pantebogen.
For retten fremkom Anders Monsen i Krashave og bød at de aller sidste indlæg om stridighederne mellem den 33. gård og 2 vornedgård i Klemensker skulle fremlægges senest på næste ting. Peder Jørgensen bad at de otte sandemænd skulle iagttage hans førte vidnesbyrd fra den 22. marts 1709. Hans Wefstsen på sin svigerfader Hans Gjødichsen undlod at komme med flere indlæg. Sagen optages til doms.
Næste møde falder kl. 7 dagen efter ordinær tingdag om 14 dage, som er Bededag.
27. april 1709 Pag. 381b
Oluf Andersen af Rø sogn lod læse et pantebrev på 80 sld. udgivet til Anders Hansen Skindermyregaard i Klemensker. Ved pante får Oluf Andersen en halvpart af den 21. gård i Rø sogn, hvor Oluf Andersen bor, Pantet gælder i 14 år regnet fra midfaste 1709.
Amtskriver Hans Hendrich Shaars tjener Jens Pedersen stævnede Peder Hansen i Klemensker for ikke at ville udføre en ægt, som var pålagt ham af sandemanden. Ægten bestod i at føre et par tønder rug til Gudhejm. Ruget skulle føres videre til Christianø. At undlade at gøre denne ægt kunne medføre at garnisionen på grund af en slem vinter kunde betyde død. Dette bad sagsøger dommeren om at tage med i sin dom. Peder Hansen mødte for retten og svarede, at han ingen bæster havde, der kunne transportere rugen. Han havde straks meddelt dette til amtskriveren i Rønne og bragte ham sin undskyldning. Sandemanden Laurs Hansen i Klemensker mødte personligt i retten og fortalte, at han havde pålagt Peder Hansen, at føre sine to bæster med vogn til Gudhjem med de to tønder rug til den betrægte garnison på Christiansø. Straffen for at nægte ægter var to rigsdaler, samt at betale tingbudene for deres besvær.
Sandemanden og kirkeværgen i Klemensker Laurids Hansen kom på tinget, for at anklage Gammel Andersen for at have taget kirkens to brædder på 9 alen, samt en dør, som for noget tid siden er bortkommet. Et tredje brædt var kommet tilbage til kirken. Gammel Andersen skulle svare på spørgsmål om disse ting, samt have spørgsmålet om han havde taget kirkens spade i brug. Gammel Andersen var mødt og svarede, at det måtte være kirkeværgen Laurs Hansen, der skulle bevise, at han var kommet til disse ting ved tyveri og at han skulle stævnes derfor. Kirkeværgen mente, at Gammel Andersen var stævnet til at besvare spørgsmål på en lovlig og retmæssig måde. Han havde to vidner, der skulle afhøres i sagen. Desuden havde han to attester: Den ene fra Jørgen Sandbye og den anden fra forrige kirkeværge Monsen, boende på Smidegaard, Jacob Andersen og Peder Larsen. Jacob Andersen fortalte, at da kirken blev repareret i 1707 var der to lange fyrrebrædder i Våbenhuset. Da snedkeren Chresten Larsen i Rønne var færdig med arbejdet forsvandt de to brædder. Hvem der havde taget dem, vidste han ikke. Et tredje brædt var også borte, men det kom tilbage på forundelig vis, da der blev spurgt efter det. Den gamle dør havde ligget på kirkeloftet og brugtes til at lægge kalk på. Peder Hansen ville ikke svare om han enten havde solgt eller foræret Gammel Andersen døren. Kirkeværgen mente, at hvis den var solgt burde det stå i kirkeregnskabet og derved kommet kirken til nytte. Angående kirkespanden fortalte Peder Hansen at kirken ejede to spader. Den ene var i den tidligere kirkeværge Hans Mortensen og den anden blev “laant hid og did til indbyggerne der omkring egnen”.
Dernæst fremstod Peder Larsen Brand vidnede det samme som Jacob Andersen. Han kunne ikke sige at Gammel Andersen havde brædder og spade, men han mente, at den gamle dør lå hos Gammel Andersen.
Den tidligere kirkeværge Mikkel Monsen (Simlegaard) var ikke mødt.
Gammel Andersen fremlagde en gammel attest udgivet af Jørgen Murmester fra Rønne, som blev læst og påstrevet. Gammel Andersen fik en attest udgivet af Jacob Andersen i Klemensker, som ligeledes blev læst og påstrevet. Gammel Andersen nægtede, at han havde sagt noget om at have kirkens spade. Laurs Hansen ville fremstille flere vidner på næste ting.
Hans Wefstsen kom på sin hustru fader Hans Gjødicksens vegne stævnede Peder Jørgensen og Anders Hansen på Skindermyre til vidnesbyrd om engen mellem 33. sg. og 2. vornedgaard i Klemensker. Bonne Olsen som tjente Hans Gjødicksen fortalte, at da han mejede sidste høst så stod skelstenene norden for højen, men de var nu borte. Han mente, at stenene stod i Hasle. Stenen blev fjernede inden de otte mand synede engen. Herredsfogeden påpegede at alle disse oplysninger skulle præsenteres for de otte mand ved en åstedsforretning, Åstedsforretningen skulle (igen?) foretages på åstedet den 4 maj.
10. maj 1709 Pag. 390a
Kirkeværge og sandemand Laurs Hansen læste Jørgen Axelsen Sandbye attest af 10. maj 1709 om et forhør, hvor Gammel Andersen, der boede på præstegaardens grund, ikke nægtede, at han havde et af kirkens tiloversblevne delle på 9 alens længde. Denne og en gammel kirkespade havde han købt af den tidligere kirkeværge, tillige med en gl. dør, som han havde brugt i sit fæhus. Gammel Andersen vedgik at han havde dellen, som havde han købt af murmester Johan Jørgensen. Dette havde han bekendt for både præsten og sandemanden. Angående spanden, så havde Gammel købt denne af Jacob Andersen, som han havde attest på. Døren som stammede fra kirketårnet og som siges at han havde skåret til og brugt i sit fæhus, havde han fået leveret af den gamle kirkeværge Peder Hansen (?), men at den ikke var ødelagt og afskåret. Den forrige kirkeværge Mikkel Monsen kendte ikke til de to brædder, der var brugt ved kirkens reparation. Mikkel Monsen kunne ikke beskylde Gammel Andersen for at havde taget noget uregelmæssigt. På dommerens forespørgsel, kunne Mikkel Monsen bekræfte, at de to deller i våbenhuset var efterset. Laurs Hansens hustru Karen bekræftede at brædderne var forsvundet og at de skulle findes hos Gammel Andersen. Gammel Andersen benægtede sandemandens hustrus udsagn. Laurs Hansen fremstillede sin søn Hans Larsen, som bor i Rutsker, fortalte, at da Morten Jacobsen var kirkeværge til St. Clemens kirke, var der to spader, hvoraf den ene nu er bortkommet. Da var Gammel Andersen kommet til dem med en spade med nyt skaft (?), men han sagde, at det ikke var kirkens. Dommeren ville se regningen på spaden og at den var indtægtsført i kirkens regnskab, dengang Peder Hansen var kirkeværge.
Holstførsten Hans Christensen stævnede Anders Hansen på Stangegaard i Klemensker for to tønder haure, som han skyldte Hermand Sode i Nylars. Gælden havde Hermand Sode overdraget til Hans Christensen. Anders Hansen var ikke mødt, men havde bedt om udsættelse til næste ting, hvor han ville fremvise en kvittering fra Hermand Sode for modtagelse af de 2 tønder korn. Holstførsten ville opretholde kravet på de to tønder havre eller at betale 6 mark.
24. maj 1709 Pag. 392a
Landstingskriver Mons Jensen Lesler på landsdommer Ancher Müllers vegne annoncerede afholdelse af Landstinget i Aakirkeby den 5. juni 1709. Alle der havde noget for retten bedes møde.
Husmand (eller høstmand?) Ole Pedersen i Rø sogn stævnede et løst kvindfolk ved navn Kirsten Jensdatter for vold og overlast med blodige hug og slag mod ham i hans værelse ?? Pedersdatter. Kirsten Jensdatter var ikke mødt. Hun blev pålagt at møde på næste ting.
Laurs Hansen, kirkeværge til Klemensker kirke meddelte at han og Gammel Andersen, i overenskomst med sognepræsten, var kommet til venlig enighed. Ingen havde andet en godt at sige mod hverandre, hvorpå de gav hinanden hånden. Sagen blev herefter frafaldet.
Wefst Pedersen af Olsker stævnede Poul Christensen på den 13. gård i Rutsker. Wefst Pedersen ville havde den 13. gård synet af 4 dannermænd, for at vurdere husenens vedligeholdelse og evt. brøstfældigheder på mur, tømmer, døre, flager og tag. Som formand valgtes Hans Kjøller og Rasmus Hansen, Steenby i Rø, Mons Hansen i Dalby samt Niels Hendricksen i Rø sogn..
Anders Monsen fra Krashave formand for de 8 sandemænd, afgav forretning og dom mellem den 33. gård, 2 vornedgaard og 43. gård i Klemensker.
31. maj 1709 Pag. 393a
Laurids Gomløs på Leene sal. Eskild Nielsens vegne stævnede Lars Larsen i Bedegade i Klemensker til at møde med sit pantebrev og udskrift af landstingsdommen vedr. den 10. gård, som han var blevet opsagt fra, til fraflytning senest midfaste 1710.Lars Larsen var ikke mødt. Han blev pålagt at møde på næste ting.
Lavværge Laurids Gomløs stævnede Karl Aagesen på den 42. gård i Rutsker at møde og fremlægge sit pantebrev, samt forklare hvorfor han havde ladet jord “frakomme” gården. Stævningsmændene havde opsagt ham til fraflytning seneste midfaste 1710. Karl Aagesen mødte ikke og blev også pålagt at møde på næste ting.
Leene sal. Eskild Nielsen med sin lavværge mødte og stævnede Jørgen Jørgensen i Risby i Klemensker (57. gård) for pantegæld på 90 sld. til enken i flg. pantebrevets dato 27. oktober 1703. Peder Bendsen ville holde enken skadesløs og betale de 90 sld. Enken og Peder Bendsen på Jørgen Jørgensens vegne indgik derefter forlig, mod at enken kunne beholde retten til tørveskær på gårdens grund.
Peder Bendsen af Klemensker stævnede den højlærde mand Magister Søren Skade, sognepræst til Olsker og Allinge og Sandvig menigheder for en obligation på 55 sld., som præsten havde udgivet til Peder Bendsen den 19. januar 1698. Peder Bendsen fortalte, at Skade havde betalt 15 daler, hvorefter han skyldte 40 sld. + et års rente på 2 sld. Søren Skade var ikke mødt.
Den “vel for tjente” sognepræst til Rø kirke Christen Lind den ældre mødte og erklærede at han tre gange havde opsagt bonden Jens Andersen i Rø sogn fra den 17. gård i sognet, kaldet Kuuregaard. Han agtede at lade gården stå øde et eller to år. Kaldsmændende aflagde ed på, at det havde forkyndt opsigelsen tre gange for Jens Andersen.
Sagen mellem Ole Pedersen og Kirstine Jensdatter er ophævet, da de var blevet vel forligte og gav hinanden hænder derpå.
14. juni 1709 Pag. 395a
Peder Bendsen mødte atter og krævede betaling af magister Søren Skade.
Søren Skade mødte på tinget og forklarede, at han havde leveret en del til formindskelse af gælden til Peder Bendsen. Leveringen var sket til løjtnant Jørgen Kofoed og fenrik Matthis Kofoed, da værende på Hammershus. Søren Skade fordrede modsat 10 sld. af Peder bendsen for hestebytte. På grund af den tilstundne højtid, måtte han have udsættelse til næste ting, således at han kunne svare skriftligt. Imidlertid havde Peder Bendsen og Søren Skade på præstegaarden den 19. juni (vel maj?) og der blevet enige om et forlig. Peder Bendsen skulle have et stykke på 31 alen (Sjællandsk mål) silke Tobiin, 3 små stude, 2 køer, et sort stiernet oxe, samt et kvienød. Peder Bendsen skulle afhente dyrene og silken hurtigst muligt og de de ville være kvit. Søren Skade skulle betale sagens omkostninger. Imidlertid havde præsten påberåbt sig en gejstlig ret, men Peder Bendsen mente at dette var en “puure obligation” og derfor var en verdslig sag. Peder Bendsen ville have dom i sagen.
Laurs Monsen, der boede på den 1. gård i Klemensker (Skrubbegaard) og Peder Torsen af Østermarie sogn, mødtes på tinget. De læste et forlig og et afståelsesbrev på den 1. gård. Peder Torsen og hans hustru Seine Jensdatter overdrager gården den 14. juni 1709 til Laurs Monsen, hvilket skal indføres i pantebogen.
Goris Pouelsen Ancher mødte på sin moder Leene sal. Eskild Nielsens vegne og beviste med kaldsmænd, at have opsagt Lars Larsen to på hinanden fredage til fraflytning af den 10. gård i Klemensker. Den tredje gang opsigelsen skete var det med kaldsmand Hans Rasmussen, der nu lå syg og kunne derfor ikke bekræfte opsigelsen med sin ed. Lars Larsen var ikke mødt, men blev pålagt at møde – under faldsmåls straf – på næste ting.
Gores Ancher på sin moders vegne beviste at han tredje gang havde opsagt Karl Aagesen på den 42. gård i Rutsker. Carl Aagesen var ikke mødt.
Anders Jørgensen af Olsker sogn stævnede Lars Hansen i Olsker til fraflyttelse af den 31. gård i Olsker inden midfaste 1710. Han var tre gange opsagt: d. 24. og 31. maj samt den 7. juni. Jens Jørgensen havde denne 31. gård i underpant i otte år. Anders Jørgensen havde tilbudt indfrielse af Jens pant, men han ville ikke modtage pengene, men i stedet overtage gården. Anders Jørgensen ville stævne Jens (hans bror) og således tvinge ham til at modtgae pantepengene og derved betale ham. Jens Jørgensen fremlagde nu et skøde på gården. Anders Jørgensen ville svare skriftligt på næste ting.
De fire mand der var valgt til at syne den 13. gård i Rutsker aflagde deres skriftlige forretning. Desuden fremlagdes en forening mellem Pouel Christensen og Wefst Pedersen. Pouel Christensen ville rette sig efter Wefst Pedersens krav.
For retten oplæstes tre forligsbreve mellem Laurs Monsen i Klemensker og Dorte Lars Larsen i Rutsker.
21. juni 1709 Pag. 397a
Anders Hansen i Rønne stævnede Claus Hansen på den 22. gård i Rutsker til fraflytning inden midfaste 1710. Anders Hansen angav, at gården var hans fædrendegård, hvilket han kunne bevise med breve. Han ville nu udfri Claus Hansen efter påstand, at Claus Hansen havde købt ejendommen uden lovbydelse. Anders Hansen mente at Claus Hansen havde købt gården, da Anders og hans brødre var umyndige. Han mente, at kunne overtage gården ved at betale så mange penge som Claus Hansen i sin tid havde givet. Claus Hansen mødte og påstod, at han havde lovligt købt gården den 19. februar 1691 og havde boet på gården i 19 år. Endvidere læste han en dom mellem ham, Claus Hansen, og Hans Svendsen Vester i Rutsker fra 21. juli 1699. Dommen frikendte ham for Hans Svendsens tiltale. Anders Hansen som var sal. Hans Pedersens søn og mente, at han ved at betale 124 sld., som købekontrakten lød på, kunne overtage gården.
Christen Rømer spurgte Peder Dircksen af Rutsker om han havde købt eller lejet gården og havde myndighed til at opsige ham. Peder Dircksen ville ikke svare denne gang. Efter at det var Peder Dircksen, der havde sat processen igang, så måtte han acceptere, at Christen Rømer ikke denne gang kunne opsiges, men måtte betale omkostninger ved stævningen. Herredsfogeden ville tage sagen i betænkning til næste ting.
Peder Bendsen af Klemensker genoptog sagen mod præsten Søren Skade, der ellers havde lovet at indfri obligation på 40 sld. Søren Skade lovede igen at indfri obligationen og holde Peder Bendsen skadesløs.
Hans Madsen af Klemensker stævnede sandemand Laurids Hansen fra Klemensker, samt Jens Rasmussen, Pouel Jensen, Peder Larsen, Peder Jensen og Hans Jensen, Niels Larsen, Jacob Mortensen og Esper Madsen (?) alle af Vestermarie sogn. Sagen drejede sig om, at sandemanden havde forøvet vold og ran (?) mod Hans Madsen og Anders Hansen. Sagen drejede sig om et læs brænde, som Jens Rasmussen mente var hans. Ved hjælp at sandemanden i Klemensker havde de bortført et helt læs fra Hans Madsen, trods protester, da brændet var hans. Hans Madsen var blev slået og truet dels af Esper Pedersen og dels af sandemanden i Klemensker, som de havde søgt bistand fra. Det var foregået i Hans Madsens gård. Brændevedet var ført til amtmandens gård i Rønne, hvor Hans Madsen senere fik lov til at hente det igen. Hans Madsen og Anders Hansen førte deres vidner, der mente, at brændet tilhørte dem. Jens Hansen af Olsker, der var broder til Anders Hansen, fortalte, at han ejede en del af en skov tilhørende den 30. gård i Knudsker. Anders Hansen kunne hente så meget brænde, som han ønskede. Peder St.. af Øster… forklarede at Hans Madsen lørdag den 6. april fik et læs brænde, netop dagen før at det voldelige overfald skete om søndagen. Dernæst forklarede Esper Hansen og Oluf Andersen, at de havde presset Sidsle Anders Hansen og hendes tjenestepige Birgit Johansdatter til at sige, at Hans Madsen om natten havde været i Jens Rasmussens skov for at hugge brænde. Det nægtede de, at have sagt. Dernæst var Esper Pedersen, Jacob Mortensen i Lille Brændegaard og Peder Larsen med Niels Larsen og et stykke tid efter sandemand Laurs Hansen i Klemensker. De bød at to heste skulle spændes for slæden og lægge brændet derpå. Hans Madsen havde nægtet at have stjålet brændet. Da Hans Madsen ville gå ind i sin stue, greb Esper Pedersen ham i halsen og slog ham i hovedet med sit P…skaft. Sandemand Laurs Hansen kom med sin kaarde og slog ham i hovedet, så han styrtede. Sandemanden beordrede at folk tog grimen af hans hest, for at bruge det til at binde Hans Madsens hænder og fødder og lægge ham på brændelæsset. Hans Madsen bad om at få lejlighed til at fortælle hvordan han havde fået brændet. Vidnet fortalte, at de spændte hestene for og kørte mod Rønne. Esper Hansen fra Klemensker bekræftede denne historie som Oluf Andersen havde fortalt. Anne Maren, Hans Madsens hustru, bekræftede også samme historie. Anders Steffensen, som var tækkekarl hos Hans Madsen i vinter, blev af Esper Pedersen bedt om at hente hjemmelsmanden til brændet. Det gjorde han efter, at Hans Madsen var blevet ført bort ovenpå brændet til Rønne. Hans Madsen bad om at få et lovligt tingsvidne af vidnernes beretninger. Kontraparterne gik fra tinget efter sagen afslutning. Laurs Hansen blev tilbage.
Gorris Ancher mødte på sin moder Leene Eskild Nielsens vegne for at høre Karl Aagesen havde noget at sige angående den 42. gård i Rutsker. Karl Aagesen var ikke mødt. Sagen blev optaget til doms.
Anders Jørgensen af Olsker stævnede sin broder Jens Jørgensen for sin opsigelse fra den 31. gård i Olsker. Anders Jørgensen fremlagde et skriftligt indlæg og opsigelsesbrevet af 16. november 1708. Jens Jørgensen bad om at få en kopi af broderens skriftlige redegørelse og ville svare på næste ting.
Bonne Larsen af Hasle stævnede Peder Aagesen i Rutsker og hans kammerat for den overlast som de havde forøvet mod Bonne Larsen hest og vogn, okse og deres trusler mod Bonne Larsens egen person. Alt var sket på Nørre Mark, som er Hasle bys fælled for ungefær 14 dage siden. På Peder Aagesens vegne mødte hans søn Jens Pedersen og bad om udtog af protokollen, som den dag blev indført.
5. juli 1709 pag. 400a
Jens Jørgensen på Dalegaard i Olsker mødte og aflagde skriftlig redegørelse i sag mellem ham og hans bror Anders Jørgensen. Jens Jørgensen fremlagde en kvittering udgivet af Morten Bonne på 92 sld 3 mark 8 sk. Desuden fremlagdes en anden kvittering, der vedkom sagen. Jens Jørgensen fremlagde en samfrænnedom afgivet den 10. september 1697 vedr. den 31. gård i Olsker. Jens Jørgensen ville derefter have dom i sagen. Sandemand Hans Svendsen af Rutsker ønskede, på Anders Jørgensens vegne, udsættelse af sagen til næste ting. Anders Jørgensen var syg og kunne ikke møde på tinget.
Kgl. amtskriver Hans Henrich Shaars fuldmægtig Jens Gudmandsen stævnede selvejere, vorneder og fiskelejer for gammel og ny jordebogsrestancer pr. 1. januar 1709.
Olsker sogn:
1. Anders Bendixen – 15 rigsdaler 2 mark 9 sk.
10. Mogens Clausen – 21-5-9
12. Mogens Olsen – 7-2-9
13. Anders Larsen – 0-2-11
15. Anders Dircksen – 7-3-14
16. Laurs Nielsen – 7-1-11½
19. Rasmus Jensen – 7-2-0
21. Hendrich Dricksen – 7-1-10
22. Mogens Jensen – 6-4-6½
24. Laurs Jensen – 7-0-0
26. Henning Kjøller – 27-2-3
28. Jens Hansen – 7-2-15
29. Hans Dircksen – 8-1-13
31. Laurs Hansen – 12-4-1
vorneder
3. Hans Espersen – 15-4-10
4. Jørgen Pedersen – 12-2-2
Tejn
4. Jørgen Kieldsen – 9-0-8
5. Svend Trøyesen – 6-1-0
6- Laurs Ødbersen – 6-0-0
Hans Madsen – 1-2-12
Amtskriverens tjener stævnede alle der havde forset sig med lejermål: Karen Jensdatter, Maria Madsdatter samt Dirick Mortensen
Karen Jensdatters morder Kirstine Olsdatter mødte og fortalte at datteren var syg og kunne derfor ikke møde. Kirstine vidste ikke hvem der var barnefader til datterens barn.
Maria Madsdatter fra den 2. gård mødte og angav at der var Dirick Mortensen der var barnefader til hendes barn. Dirick Mortensen tjente hos Rasmus Jensen i Vedby. Han mødte og vedstod. Kaptajn Hans Kofoed mente, at da Dirick Mortensen var soldat i Nationalkompagniet skulle han fritages for lejermålsbøder første gang i flg. forordningen af 29. december 1696. Amtskriverens fuldmægtig forklarede, at den forordning ikke gjaldt soldater på landet. Dom ville bllive afsagt på næste ting.
Amtskriverens fuldmægtig stævne restanter fra Rø sogn
14. Hans Hendricksen – 2-2-7
21. Ole Andersen – 19-0-10
25. Peder Espersen – 4-4-12
27. Pouel Hansen – 52-0-6
vorneder
3. Jørgen Monsen – 9-1-2
5. Jens Ibsen – 6-2-13
9. Morten Larsen – 12-2-15
Amtskriverens fuldmægtig stævnede Anders Hansen på den 19. gård i Klemensker fro restancer på 33 rd 2 mark 13 sk. Anders Hansen var ikke mødt.
Laurids Gomløs af Hasle stævnede Esper Nielsen i Klemensker for vold og overlast mod hans tjenstepige Ellen Svendsdatter, samt hans heste. Gomløs indkaldte vidnerne Mons Pedersen af Klemensker og Hans Bendixen af Hasle, samt hans to tjenestepiger Ellen og Meyden Borg til næste ting.
Anders Larsen af Olsker stævnede Peder Dircksen på den 20. gård til fraflytning inden midfaste 1710, samt at modtage sine penge. Anders Larsen fortalte at han i dag i Mogens Højs hus i Hasle med to vidner havde overdraget Peder Dircksen 100 slettedaler med det pålæg, at han i morgen skulle tage til Rønne og betale sine resterende landgilde på 19 rd. 4 sk. som han skyldte. Peder Dircksen erkendte dette og vedstod, at han i morgen ville betale amtsstuen. Han ville også fraflytte gården, som Anders Larsen krævede.
Christen Rømer af Klemensker var blevet opsagt af Peder Dircksen til fraflytning af den 35. gård i Klemensker. Christen Rømer ville have at Peder Dircksen fremlagde sit skriftlige indlæg og dokumentation, som han havde lovet. Hvis ikke ville han have dom i sagen, som han var overbevist om vil kende hans opsigelse ugyldig. Chresten Rømer ville derefter kræve erstatning for rejser og forsømmelse. Selv om Peder Dircksen lige havde været på tinget i en anden sag, havde han forladt stedet. Dommeren påpegede, at sagen normalt ville være blevet udsat til næste ting, men da Peder Dircksen så mange gange før havde foragtet retten, så ville han nu afgive dom.
Claus Hansen 22. gård i Rutsker skulle have afgivet skriftlig svar på Anders Hansen af Rønnes opsigelse af ham. Claus Hansen var ikke mødt fordi hanvar svag, hvilket Hans Svendsen af Rutsker meddelte tinget. Sagen udsat til næste ting.
12. juli 1709 Pag. 405a
Dom afsagt mellem amtskriveren og restancebønderne i Olsker og Rø sogne.
Amtskriverens fuldmægtig Jens Gudmandsen stævnede selvejere og vorneder i Klemensker sogn for restance frem til 1. januar 1709
3. Laurs Hansen – 6-2-1
4. Laurs Olsen – 10-1-14
5. Aage Bendsen – 6-4-5
6. Anders Pedersen – 12-2-15
7. Hermand Andersen – 8-1-7
8. Niels Bendsen – 4-1-1
12. Laurs Rasmussen – 10-1-1
14. Hans Larsen – 18-3-0
15. Hans Torsen – 6-3-5
16. Oluf Andersen – 6-3-7
18. Niels Monsen – 5-3-5
21. Peder Andersen – 7-1-6½
23. Hans Wallentinsen – 13-0-11
26. Peder Hansen – 14-5-4½
28. Jens Hansen – 3-1-6
34. Anders Rasmussen – 7-1-2
38. Oluf Madsen – 6-0-12
40. Peder Hansen – 4-1-15
41. Laurs Andersen – 7-2-9
42. Anders Hansen – 69-5-10
45. Jacob Hansen – 16-4-12
47. Jens Madsen – 29-5-14
51. Niels Jensen – 7-3-5
52. Mons Ibsen – 4-4-2
55. Peder Larsen – 7-3-5
56. Peder Monsen – 6-3-9
57. Jørgen Jørgensen – 17-5-12
59. Claus Hjort – 8-0-11
64. Rasmus Erichsen – 6-2-2
Vorneder
3. Mons Svendsen – 2-0-9
7. Jørgen Pedersen – 7-2-4
8. Anders Andersn – 9-5-2
15. Mads Hansen – 26-2-7
Rutsker sogn
3. Tor Jensen – 10-3-10
4. Hans Monsen – 43-4-11
5. Boe Ambrusen – 13-5-8
6. Joen Pedersen – 4-0-4
11. Anders Larsen – 7-0-10
13. Pouel Christensen – 20-2-12
14. Laurs Andersen – 42-5-3
15. Chresten Rasmussen – 7-0-15
16. Halvor engelbretsen- 5-2-6
20. Peder Dircksen – 4-0-4
26. Peder Hansen – 54-2-3
29. Jens Monsen – 47-5-7
30. Peder Pouelsen – 11-3-6
31. Laurs Hansen – 7-1-4
35. Laurs Hansen – 6-2-9
38. Bendt Jørgensen – 6-2-6
40. Jacob Hansen – 40-3-10
10. Anders Larsen – 32-1-13
41. Peder Andersen – 74-3-10
42. Carl Aagesen – 17-5-15
43. Jep Jørgensen – 6-3-10
44- Hans Larsen – 12-2-2
48. Jørgen Andersen – 18-3-3
46. Mons Pedersen – 10-4-0
vorneder
2. Esper Monsen – 16 4-0
3. Pedr Erichsen – 9-3-1
4. Lars Larsens enke – 12-5-8
5. Mons Nielsen enke skal betale 10-0-0
6. Hans Jensen – 6-4-0
7. Niels Larsen – 3-1-5
8. Berild Hansen – 15-4-3
Vangebo
1. Rasmus Smid (?) 0-4-0
3. Peder Hansen Serboe – 0-4-0
4. Hans Mangelsen – 2-2-0
5. Mickel Olsen – 1-3-0
7. Morten Hansen – 1-3-0
8. Jens Johansen – 1-3-0
10. Daniel Hansen – 2-1-0
Helligpeder
Nok blev Peder Høg på Niels Madsens grund stævnet for 8-3-8 gl. restance for 1. vornedgaard i Klemensker.
Amtskriverens fuldmægtig stævnede personer i Klemensker, som havde begået ljermål: Morten Rasmussen sammen med Marie Hansdatter i Meelsted, Inger Jensdatter – Ingen mødte og sagen gik til doms.
Amtskriverens fuldmægtig stævnede Esper Hansen for restance som han havde på landgildet efter den 33. gård i Klemensker. Esper Hansen var ikke mødt.
Endvidere stævnedes Niels Aagesen på den 25. gård i Rutsker for restance på 39-4-7 – fuldmægtigen mente at han burde have sit fæste forbrudt – Niels Aagesen var ikke mødt – sagen taget til doms.
Amtskriverens fuldmægt stævnede den 27. gård Anders Olsen i Rutsker for jordebogsrestancer 7-1-14.
Dom afsagt mellem Leene Eskild Nielsen og Carl Aagesen i Rutsker.
Dom afsagt mellem Hans Svendsen og Peder Dircksen i Rutsker.
Lars Gomløs stævnede Esper Nielsen i Klemensker for vold og overlast mod hans heste, da de var i Kramere Mose (?) og agede tørv, samt at have slået hans tjenestepige Ellen Svendsdatter. Første vidne var Mons Pedersen fra Klemensker, der fortalte, at han varmed Lars Gomløs for at skære tørv. Imidlertid slap hestene løs og var på vej ind i havren tilhørende Esper Nielsen. Pigen blev beordret at fange hestene. Han havde råbt til Esper Nielsen, at han ikke måtte slå hestene og tjenestepigen, da de ikke havde gjort skade på havren og at han ville restatte eventuelle skader. Esper Nielsen slog hestene med et jerntørveskær. Hestene havde ikke opdraget nogen visker og de havde kun været i havren med deres forben. Pigen påstod, at den ene hest, som kaldtes “Skrubben”, var blevet slået halt, hvilket dog vidnet ikke havde set. Hans Bendixen var i tørvekulen og kunne ikke se hvad var foregået. Dernæst Medelborg Andersdatter og Ellen Svendsdatter som vidnede, at den hest var blevet slået “svolden paa lænderne og på benet. Anders Hansen fra Kiørsegaarden, der var fuldmægtig for Esper Nielsen, ønskede udsættelse til næste ting.
Hans Madsen i Strangegaarden i Klemensker tillige med Anders Hansen havde stævnet sandemand Lars Hansen for vold og overlast begået søndag den 7. april. Hans Madsen spurgte Lars Hansen af hvad “grund han havde tilført ham slag og hug på en hellig dag” og hvorfor han havde ført hans slæde med hans heste til brigader amtmandens gård i Rønne. Amtmandens fuldmægtig Jens Gudmandsen mente at da sagen nu var ført til Vester herreds ting, så kunne man med rette føre sag mod sandemand Lars Hansen, der ingen hjemmel havde til at føre Hans Madsen til Rønne tillige med brændet, som han havde tilladelse til at gøre sig så nyttig som muligt. Dommeren afventede sagens behandling på Vester herredsting, hvor efter nye vidner kunne føres.
Anders Hansen i Rønne fremlagde sit skriftlige vidnesbyrd mod Calus Hansen i Rutsker. Claus Hansen ønskde dom i sagen.
Anders Jørgensen i Rutsker irettelagde sit skriftlige indlæg mod Jens Jørgensen. Jens Jørgensen ville svare på næste ting.
Peder Aagesen af Rutsker angav at Bonne Larsen anklage mod ham var usandfædig og som han ikke mente var lovlig. Bonne Larsen ville svare på næste ting.
Peder Larsen fra Risby i Klemensker stævnede sin nabo Anders Erichsen, der ved aftentide, medens han sad og fik mad, kom og beskyldte ham for at høste på hans mark. Anders Erchsen havde kaldt ham for en skjælm. Peder Larsen hustru havde kommet og overhørt samtalen. Peder Larsen ville have naboen til at bevise det, i mellemtiden kunne han selv være en skjælm. Anders Erichsen var mødt og ville have at Peder Larsen skulle bevise sine påstande som det sig hør og bør. Dommeren udsatte sagen til næste ting.
DOM (pag. 406a) mellem amtskriveren og gårdene i Rø sogn, der skylde landgilde til 1. januar 1709. Samtlige blev dømt til at betale inden 15 dage.
DOM (pag. 306b) mellem Gud elskelige matrone Leen Eskild Nielsen og Lars Larsen på den 10. gård i Klemensker. Eftersom Lars Larsen ikke havde ladet gården syne, da han flyttede ind på gården. En landstingsdom havde givet enken sæde og adgangsret uanset at der var panthæftelser på gården. Lars Larsen havde ikke holdt gården i hævd og ladet jorden forringe. Dommen fastslog, at han skulle fraflytte gården senest midfaste 1710.
DOM (pag. 307b) mellem Peder Dircksen af Rutsker og Hans Svendsen Vester i samme sogn. Peder Dircksen havde stævnet Hans Svendsen til at modtage pantepenge for den 35. gård i KLemensker. Hans Svendsen havde ladet Chresten Rømer bebo og bruge gården. Peder Dircksen havde pantsat den 35. gård til Hans Svendsen for 440 sld, men Svendsen menet at kunne bevise, at Dircksens skyldte 698 sld. (…) Dircksen kunne ikke opsige Chresten Rømer på den 35. gård, da Hans Svendsen alene havde denne myndighed. Udsigelsen blev kendt ugyldig.
DOM (pag. 408a) mellem Leen Eskild Nielsen og Carl Aagesen på den 42. gård i Rutsker. Sagen drejede sig om gæld på 100 slettedaler til Leenes søns fædrende arv. Carl aagesen dømmes til at betale og til at fraflytte gården inden midfaste…..
26. juli 1709 pag. 408b
Dom afsagt mellem amtskriveren og rentanterne i Klemensker og Rutsker.
Dom afsagt mellem amtskriveren og Maren Hansdatter og Dirick Mortensen for begået lejermål.
Jens Jørgensen af Olsker fremlagde sit skriftlige indlæg mod broderen Anders Jørgensen. Anders Jørgensen blev efterlyst, men da han var “svag”, så var han ikke mødt på tinget. Dommeren mente, at sagen ikke længere kunne trækkes ud, så han optog sagen til doms.
Laurids Gomløs, som værge for Leene sal. Eskild Nielsen i Hasle, mødte og erklærede, at hun var kommet til enighed med Lars Larsen på den 10. gård. Lars Larsen måtte bebo gården i de resterende panteår. Men han skulle lade fire mænd bedømme gården og pålægge ham et forbedre ejendommen efterfølgende. De fire mand var Anders Monsen i Krashave, Oluf Andersen på Bolbye, Niels Monsen på den 18. gård og Niels Bendsen – alle fra Klemensker. Enken havde solgt sædet og adgangsretten til Jens Andersen på den 9. gård for 310 sld.
Laurids Gomløs kom som lavværge for Leene sal. Eskild Nielsen i sagen mellem hende og Karl Aagesen på den 42. gård i Rutsker. Han havde nu betalt sine kgl. skatter og lovet at vedligeholde gården som aftalt. De var blevet enige om, at han kunne blive boende på gården. Men hvis han ikke efterfølgende betalte skatterne og vedligeholdt gården, så måtte han fraflytte gården.
Laurids Gomløs ligeledes mødte som lavværge for Leene Eskild Nielsen i sagen om den 10. gård i Klemensker, remviste alle dokumenter vedr. både den 9. og 10. gård. Jens Andersen på den 9. gård i Klemensker fik skøde på den 10. gård og kunne herefter overtage gården efter Lars Larsen.
Laurids Bielsen Gomløs og Esper Nielsen mødte på tinget og erklærede sig venlig forliget.
Sandemand Laurids Hansen i Klemensker kom på tinget efter han lovligt havde stævnet Hans Madsen og Anders Hansen og deres hustruer begge boende på Strangegaard i Klemensker. De skulle høre tingsvidner fra Vester Herred om deres uforsvarlige angivender, hvorefter sagen skak ageres og sagen til oplysning om den ulovlige skovhugst og træet, som fandtes på Strangegaard. Han havde stævnet Anders Hansens tjenesteprige Birgitte Johansdatter og Ole Andersen og Esper Hansen, begge fra Klemensker. Laurs Hansen fremlagde et tingsvidne fra Vester Herred den 16. juni 1709, som blev læst og påskrevet. Hans Madsen og Anders Hansen mødte og erklærede sig ulovligt stævnet. Laurids Hansen ville have beviser for at han skulle have brugt kården mod Hans Madsen eller om han havde slået med bare næver. Hvis han ikke kunne bevise dette, så måtte han føre sine vidner, som ikke havde set sandemanden bruge sin kaarde. Hans Madsen mente ikke, at man kunne bruge disse, som var interessenter i sagen. Dommeren ville tage sagen i betænkning, men opfordrede parterne til at gå i venlig forligelse, da sagen kunne vokse sig unødig stor. Han ville stille sagen i bero til næste ting.
De to naboer i Risby Peder Larsen og Anders Erichsen mødte og erklærede at vi var kommet til enighed og indgået forlig – ingen af parterne havde begået noget ukristeligt eller usømmeligt, hvorfor de bad om at få sagen ophævet. De gav hinanden hænder derpå.
DOM (pag. 410 b) afsagt over gårdenen på landet og i fiskerlejerne i Klemensker og Rutsker for manglende landgildeskatter.
DOM (pag. 411a) afsagt over Esper Hansen vedr. skatter fra den 33. gård i Klemensker i alt 4 mark og to tønder havre. Dom endvidere over Anders Olsen på den 27. gård i Rutsker for skatter til i alt 7 sld 4 mark 14 sk.. Do over Niels Aagesen på den 25. gård for jordebogsrestancer for 29 sld 4 mk 7 sk., samt have sit fæste forbrudt.
9. august 1709 Pag. 411a
Mons Jørgensen af Rø sogn lod læse et dokument (pantebrev), udstedt af korporal Hans Pedersen af Aaker sogn. Han fik den 6. frivornedgård kaldet Lindholm til brug i 16 år fra midfaste 1710 til midfaste 1726 for en sum af 80 slettedaler. Han måtte bruge den på grunden stående længe på 9 stolperum, samt det stående hus og ladehus, som de nu forefindes, ager og eng, skovbund og anden herlighed. Han forpligter sig til at betale kgl. skatter og redsler mv.. Når de 16 år var gået, skulle han opsiges med et halvt års varsel og flytte til faredagen. Hvis han havde forbedret husene og dyrket jorden forsvarligt skulle han godtgøres med 6 sld 3 mk 8 sk. Som vitterlighed på pantebrevets gyldighed havde byskriveren i Aakirkeby Dirck Mickelsen og Oluf Hansen fra Gudhjem underskrevet.
Anders Jørgensen af Olsker aflagde hans skriftlige indlæg mod sin broder Jens Jørgensen. Jens Jørgensen fik otte dage til at møde på tinget og forsvrare sig. Dommeren kunne ikke lade sagen trække længere ud, da det allerede var kørt for længe.
Anders Monsen aflagde de fire mænds synforretning vedr. den 10. gård i Klemensker. Brøstfældigheden blev vurderet til 21 sld. 3 mk 8 sk. Lars Larsen på den 10. gård var til stede og han kunne ikke modsige de fire mænds forretning. Jens Andersen fra den 9. gård, som havde tilhandlet sig den 10. gårds sæde, bad om at få forretningen beskrevet.
Sandemand Laurs Hansen af Klemensker var mødt, men hverken Hans Madsen eller Anders Hansen var mødt. Dommerens opfordring til forlig var ikke indgået, hvorfor dommeren udsatte sagen til næste ting.
DOM (pag. 412a) Morten Rasmussen og Maren Hansdatter i Melsted, Karen Jensdatter i Klemensker, Marie Madsdatter samt Dirick Mortensen i Olsker dømmes for at have begået lejermål efter lovens 6te bog 13de kap. At Dirick Mortensen var national soldat betød ikke, at han kunne frifindes, men at han skulle dømmes på lige fod med de andre.
16. august 1709 Pag 412b
Læst kgl. forordning om forbud mod at brænde brændevin af hvede og rug, men kun af byg, havre og malt. dat. 22. juni 1709.
Jens Jørgensen af Olsker kom og svarede på sin broders indlæg på sidste ting. Striden handlede om, at de beskyldte hinanden for, at havde solgt den 31. gårds fælles mark og fortov til naboer for en anseelig sum. Brødrene anklagede hinanden for at have tilranet sig penge uden den andens vidende. Anders Jørgensen havde boet i gårdens mølle uden at betale leje for det. Jens Jørgensen kræde 2 sld. årligt plus renter. Anders Jørgensen var ikke mødt.
Hans Madsen af Klemensker tilrettelagde sit skriftlige indlæg mod sandemanden Laurs Hansen. Laurs Hansen ville have Hans Madsen til at svare om han havde taget hans kårde ud af hænderne eller fra hans side. Hans Madsen ville ikke svare for end han var blevet stævnet til det. Dommeren bad Hans Madsen om at svare på spørgsmålet på næste ting.
30. august 1709 pag. 413a
Jens Mortensen af Olsker stævnede udbygger Jep Espersen på Hans Mortensens grund i Klemensker for slagsmål, vold og overlast. Jens Mortensen fremviste sin halsklud, der var blodig og fortalte at blodet var løbet fra hans ansigt ned over hans kjole. Jens Mortensens vidner blev fremstillet. Mads Pedersens så Jep Espersen slå Jens Mortensen med sin pisk, hvorefter Jep sprang af sin hest, ligesom Jens Mortensen. Jep Espersen havde sat sit ene knæ mod Jens Mortensens bryst og holdt hans arme. De havde talt sammen og var derefter stået op fra jorden. Jens Andersen bekræftede denne historie, men tilføjede at Jep havde tørret Jens ansigt med en klud. Niels Bendsen, som er Jens Mortensens hosbond, fortalte, at Jep Espersen kom og “knappede på hans dør” og fortalte at Jens Mortensen var drukken og at de havde haft en stridighed. Lidt efter kom Jens Mortensen og de to begyndte af skændes igen. Niels Bendsens søn Hans Nielsen fortalte at Jep havde beskyldt Jens for en skjælm. Hans Hansen vidne at Jens Mortensen havde en flænge i hovedet. Sagen udsat til næste ting.
For retten kom sandemand Laurs Hansen eskede svar af Hans Madsen om hans kårde. Hans Madsen svarede, at han skulle stævnes for at svare på det spørgsmål. Efter at Sandemanden ville føre vidner om sagen, sagde Hans Madsen, at han havde taget kården fra sandemanden efter at han havde slået ham med den. Jens Pouelsen og Hans Jensen var sandemandens vidner. De sagde, at Hans Madsen hvde taget kården fra sandemanden og at de ikke så, at sandemanden havde slået Hans Madsen. Sandemanden fremlagde et sognevidne fra Klemensker sognestævne af dato 25. august 1709 om at han havde været i kirken både før, under og efter prædikenen. Sandemanden havde efter prædikenen forrettet sit sognestævne og oplæst et skriftligt indlæg. Sandemanden mente, at Hans Madsen skulle stille kaution for sin egen person, da han var uvederhæftig. Herredsfogeden tog sagen til doms.
6. september 1709 Pag. 414b
Dom afsagt mellem Claus Hansen af Rutsker og Anders Hansen af Rønne.
Dom afsagt mellem Hans Jørgensen og Anders Jørgensen.
Herredsfogeden fremkaldte Jens Mortensen og hans kontrapart Jep Espersen. Begge erklærede, at de var kommet overens og at de kun vidste det bedste om hinanden, hvorpå de gav hinanden hænder.
DOM (pag. 415a) Anders Hansen, borger i Rønne, havde udsat Claus Hansen af den 22. gård i Rutsker. Anders Hansen mente, at det var hans fædrende gård og han ville nu lægge de penge, som Claus Hansen havde købt gården for. Claus Hansen fremlagde skødebrevet fra 19. oktober 1691 efter sin sal. fader Hans Pedersen og hans hustru på Skovgaarden i Rutsker, som han dengang boede på den 42. gård. Han havde betalt 124 sld. En dom fra 1699, hvor Hans Svendsen havde gjort krav på gården, men hvor Claus Hansen havde fået medhold og vundet hævd på gården. Dommeren gav Claus Hansen medhold i sit forsvar og gården skulle vedblive at tilhøre Claus Hansen og hans arvinger.
20. september 1709 Pag. 415b
Mons Hansen 13. gård Dalby i Rø sogn fremkom for retten efter at Ole Hansen i Gudhjem havde klaget over at blive frataget sin økse medens han gik i Mons Hansens skov. Ole Hansen mødte ikke på tinget.
Pouel Christensen af Rutsker sogn boende på den 13. gård stævnede Anders Larsen på den 11. gård for en kvartalskat forfalden i 1707, som han siger at have leveret. Anders Larsen mødte og nægtede, at han ikke skulle have betslt kvartalsskatten, hvilket han var villig til af aflægge sin korporlige ed på. Dommeren udsatte sagen 14 dage..
DOM (pag. 416a) i sagen mellem brødrene Anders og Jens Jørgensen vedr. den 31. gård i Olsker med den tilliggende vandmølle. Gården stod i pant hos Morten Bonne i Hasle for 204 sld. Når pantet var udfriet skulle Jens Jørgensen have skødet på gården (iflg. samfrændedom af 10. sept. 1697). Skødet fik Jens Jørgensen i 1701, men Anders Jørgensen påstod, at det var på åremål (otte år). Dommeren kendte skødet ved magt og at Jens og hans arvinger skulle have gården i eje. Desuden skulle Anders Jørgensen betale 3 sld. hvert år han havde benyttet vandmøllen.
11. oktober 1709 Pagn 417a
Herredsfogeden forklarede amtmandens skrivelse foranlediget den kgl. forordning vedrørende den smitsomme sygdom, som er brudt ud i det tyske østersøområde. ( pesten ). Endvidere forklaredes sidste skrivelse fra den 1. oktober fra Politi- og commercekollegiet, at ingen fiskere og bådsfolk i købstæderne må fragte varer i land fra de fremmede skibe. Sandemændene i landdistriktene og byfogederne i købstæderne skulle sørge for at alle på Bornholm fik denne befaling. Det blev utrykkeligt pålagt enhver, at man ikke måtte føre fremmede mennesker og varer i land. Ingen sandemænd var mødt på tinget, så de blev indkaldte for at kunne aflægge ed på, at de havde kundgjort denne forholdsregel for alle der ejede fiskerbåde eller andet fartøj. Hvis noget forser sig mod denne forordning, skal de arresteres og idømmes strenge bøder.
18. oktober 1709 Pag. 417b
Forholdsreglerne og forbud i følge “den grasserende sygdom” i Østersøområder bevirker at al handel med Dantzig og andre østersøområder forbydes.
Oplæst forordning om forbud mod udførsel af alle slags kornvarer- boghvede undtagen, samtidigt oplæstes udførselsforbud for heste.
Læst patent for højesterets afholdelse i 1710.
Læst kgl. forordning vedr. strandede skibe og gods.
Amtmanden ordre læst om Myrernes broer skulle vedligeholdelse og vejene repareres. Alle – også udbyggerne – skulle indfinde sig først kommende mandag (Rø sogn), tirsdag for Olsker sogn, onsdag for Rutsker og torsdag for Klemensker sogn – alle medbringende skovl og spade. Hulveje skulle gøre 6 alen brede. Sandemanden for Rø sogn Jep Kjøller havde ikke fået ordre før nu og meddelte, at han ikke kunne nå at får folkene i Rø sogn til at komme allerede mandag.
2. november 1709 Pag. 418b
Dog afsagt mellem sandemand Lars Hansen og Hans Madsen og Anders Hansen. Indføres senere i tingbogen.
Anders Hansen fra Kiørsegaard i Klemensker mødte og præsenterede amtmandens tilladelse til at gå i retten for Niels Hansen mod Niels Jensen, begge fra Klemensker.
Anders Hansen stævnede på Niels Hansens vegne stævnede Niels Jensen. Sagen drejede sig om en hest, som Niels Hansen havde lånt af Niels Jensen en dags tid, Niels Jensen havde beskyldt ham for, at hesten var blevet halt. Desuden stævnedes Niels Jensen for manglende betaling af tjenesteløn i et år. Desuden skyldte Niels Jensen Niels Hansen to daler, som han var tillagt efter sal. Svend Jensen. Som vidne indkaldtes Jens Olsen, der boede på Niels Jensens grund. Hans skulle vidne i sagen, hvor Niels Jensen ved ransagning hos Niels Hansen havde fundet en ringe del korn (en skæppe) en søndag efter prædikenen den 15. september. Niels Jensen var mødt og erklærede, at han ville svare på næste ting.
Peder Nielsen af Olsker stævnede Anders Løvindsen for et øg, som han havde haft i brug nogle dage. Anders Lofvindsen var ikke mødt.
DOM (pag. 419a) Dom mellem Hans Madsen på Stangegaard og sandemand Lars Hansen i Klemensker. Sagen gennemgår og refereres fra Vester herreds tingbog. Herom er afgivet dom. Sagen drejede sig om at Hans Madsen havde stævnet sandemanden for vold og uberettiget anklage. Da Sandemanden kom rindende til Stangegaard, havde han taget sin kården fra sin side, men han havde ikke tilføjet Hans Madsen nogen skade, hvilket herredsfogeden havde fra to vidner fra Vestermarie. Vidnesbyrd som blev aflagt under ed. Sandemanden havde derimod beskyldt Hans Madsen at ville tage hans kårde fra ham, hvilket er en stor forseelse mod en betjent i sit embede. Herredsfogeden skulle ikke dømme i sagen om fratagelse af sandemandens kårde, men overlod det til Amtskriveren og ridefogedens videre tiltale. Han dømte Hans Madsen til at betale sagens omkostninger og erstatte sandemanden for rejser og udgifter i alt 3 sld. Anders Hansen blev dømt 1 sld. i omkostninger, da han jo var medsammensvoren med Hans Madsen, men havde forholdt sig passiv.
15. november 1709 Pag. 419b
Kongelig pardon til undersåtter i Ballum, Emmerløv og Møgeltønder sogne i Ribe stift havde deserteret til andre steder for at undgå indrullering i landets militær. De kunne frit melde sig, men måtte acceptere at tage tjeneste til lands eller til søes.
Anders Hansen af Kiørsegaard i Klemensker efterlyste Niels Jensens indlæg i sagen mellem ham og Niels Hansen.
Anders Løvingsen skulle svare på Peder Nielsens tiltale. Hans kvinde var mødt og fortalte, at han var kommanderet til vagttjeneste. Vagttjeneste var ikke gyldig grund for udeblivelse, oplyste herredsfogeden, han kunne have lejet sig en dygtig karl til vagttjeneste for sig. Sagen udsat til næste ting.
29. november 1709 Pag. 420a
Niels Jensen af Klemensker stævnede Niels Hansen, som bor hos Niels Mortensen, for at tage en af hans heste på marken uden hans tilladelse og solgt den til Esper Espersen i Vestermarie. Første vidne var Jens Hansen som boede på Niels Jensens grund, som fortalte at 2½ skæppe korn, der ved ransagningen var blevet fundet hos Hans Olsen, der var Niels Jensen udbygger og stedfader, Hans Olsen havde sagt, at det korn havde hans søn Niels Hansen “for tjent”. Niels Hansen havde selv taget kornet, som han mente udgjorde hans tjenesteløn. Niels Jensen havde så forlangt hans gamle brune hest som forlig, hvilket Hans Olsen ikke kunne acceptere, men Niels Hansen havde, på sin moders opfordring, indvilget heri. Hans Olsen var Niels Hansens stedfader. På Hans Olsens opfordring havde Niels Hansen hentet heste igen. Næste vidne var Jens Espersen, som havde været Niels Jensens vidne i undersøgelse om kornet, der blev fundet hos Niels Olsen (Niels Hansens stedfar). Da kornet blev fundet anklagede Niels Jensen sin tjenestekarl Niels Hansen for tyveri.[Det er en svær sag at forstå, da der er familiemæssige bånd, som ikke er gennemskuelige, men som tydeligvis gør sagen indviklet] Sandemanden blev spurgt til råds af Niels Jensen, om hvordan han kunne få sin hest tilbage. Sandemanden måtte henvise til sandemanden i Vestermarie, som skulle bistå en udleveringsforretningen.
Anders Hansen, som var Niels Hansens fuldmægtig, førte to vidner. Sagen som ellers var aftalt forliget, var gået hårdknude, så på sandemandens råd, havde Niels Jensen ført sagen til herredstinget.
Sagen mellem Peder Nielsen og Anders Løvingsen blev udsat til næste ting.
4. december 1709 Pag. 421b
Samtlige gårdmænd, vorneder og fiskelejer var forsamlede på det ordinære byting og fik oplæst kommandant og amtmand Woldemar Redz skriftlige befaling af 25. november 1709. Den kongelige ordre fra 23. november 1709 var at forfatte rigtig mandtal over alle indvåninger, såvel som som militære personer i alle distrikter og købstæder. Endvidere skulle angives hvilket forråd der måtte forefindes.
13. december 1709 pag. 422a
Niels Jensen som ved sidste ting ville fortsætte sin sag, fremstillede et nyt vidne i sagen, nemlig Gammel Andersen. Han fortalte, at Niels Hansens moder kom og bankede på hans dør. Da han gik ud stod hun og “gav sig ilde” og fortalte “Gud bedre mig fattig kvinde, min søn har taget noget lidet korn fra Niels Jensen”, Gammel Andersen svarede at det var ikke “bra”. Hun vidste ikke om sagen om kornet var vel forligt, men hun turde ikke gå op til Niels Jensen og hente sin væv. Den stod nemlig hos ham. Gammel lovede at gå op til Niels Jensen. Hvilket han gjorde Niels Jensen og hustru lovede at hun kunne hente sin væv, når hun ville. Den anden post var om en hest, som Niels Hansen havde havde for at have drukket lidkøb (?). Niels Jensen ville føre flere vidner til næste ting. Anders Hansen på Niels Hansens vegne ville føre Jens Olsen som vidne om kornet, men han ville først have delation, således, at han kunne stævne Niels Jensen til at høre vidneudsagnene. [Det er tydeligt, at Anders Hansen spekulerede i forlig. Han trak sagen ud, således at Niels Jensen fik tid til at tænke sig om]
Peder Nielsen, der havde sagsøgt Anders Løvingsen for 18 skilling for lån af hans hest til at harve med. Anders Løvingsen ville kun give ham 14 skilling, hvilket han mente ikke var talt. Anders Løvingsen var ikke mødt. Sagen optoges til doms.
20. december 1709 Pag. 422b
Kaptajn Niels Nielsen på Bredsensgaard i Olsker (9. sg.) fremstod og erklærede, at han og Mogens Clausen havde aftalt mageskifte af noget havrejord tilhørende Sjælegaard (10. sg. i Olsker). Jordens størrelse var på 6 tønder, som lå omkring Niels Nielsens vejrmølle. Mogens Clausen har fået 5 td. havrejord, som kaldes Ringe Roes ageren og et læs enge kaldet Ringe Roes Eng som ligger op til Mogens Clausen jord.
Jens Larsen af Blitop gaard (?) stævnede Lars Larsen af Rutsker. Da den ene af stævningsmændene ikke var mødt, måtte sagen udsættes til næste ting.
10. januar 1710 Pag. 423a
Læst kongelig forordning af 7. november 1709 ?
Det nye års stokkemænd blev: Fra Klemenskersker: 51. Niels Jensen og 52. Mons Ibsen. For Rutsker 6. vorned Hans Jensen og 7. vorned Niels Larsen. For Olsker 14. Hans Hansen og 15. Anders Dircksen og for Rø sogn 16. Niels Rasmussen og 17. Jens Andersen, som var Christen Linds bonde.
Mons Jensen i Olsker læste et pantebrev udgivet til Jørgen Dircksen i Olsker lydende på 50 sld..
Et skønningsbrev vedr. den 6. gård i Rø sogn blev læst af Oluf Monsen, omhandlende den 6. gårds huse og bygninger, ager og eng, stengærde og andet. Desuden skal “brøstfældigheder” beskrives.
Sagen mellem Peder Nielsen og Anders Løvingsen er forliget og dommen frafaldet.
Anders Hansen som var beordret fuldmægtig for Niels Hansen stævnede Niels Jensen til at høre vidnesbyrd for at få sagen bedre oplyst. Som vidner ville Anders Hansen indkalde Niels Jensens svoger Daniel Espersen med sin hustru, Jens Espersen, Niels Jensens hustrus søster Martha Espersdatter, Niels Jensens stævningsmand Gammel Andersen, samt sandemand Lars Hansen, Petter Spare og Mons Ibsen, Jens Olsen og hans hustru, Jens Hansen på Niels Jensens gårds grund. Niels Jensen oplyste, at han også ville føre vidner og som han ville stævne i sagen på næste ting.
Jens Larsen på Blykobbegaard læste en skriftlig redegørelse mod korporal Lars Torsens fordring, men da stævningsmændene ikke var mødt, måtte sagen udsættes til næste ting.
Henning Kjøller af Olsker stævnede Gregers Ibsen ang. nogle ubekvæmme ord. Gregers Ibsen mødte og sagde, at han intet andet vidste end at Henning Kjøller var et ærligt og godt mennesker, hvorved sagen blev henlagt.
24. januar 1710 Pag. 424b
Tingbud Jens Andersen mødte ikke og da han ikke var syg og ikke havde meddelt lovlig forfald, blev han dømt 1 mark sølv i bøde.
Niels Jensen og Niels Hansens fuldmægtig Anders Hansen i Kiørsegaard i Klemensker mødte og meddelte at de var venligt forligt. Niels Jensen havde indvilget i, at betale skyldig beløb. Niels Jensen erklærede, at han kun vidste om ham som “ære og godt er”. De gav hinanden hænder derpå og sagen blev ophævet.
Laurids Torsen lod ved Hans Larsen fremlægge et skriftligt indlæg mod Jens Larsen Blykobbe. Jens Rash på Jens Larsens vegne bad om dilation til næste ting.
Herredsfogeden indkaldte til ting igen om 3 uger.
14. februar 1710 Pag. 425a
Thor Pedersen af Rutsker kom i retten og angav, at han var værge for sal. Laurs Ibsen i Olskers barn ved navn Kirsten Laursdatter. Arven bestod af adskillige boskabsvarer til en værdi i alt 40 sld 2 mk 5 sk. Han havde med stor flid forsøgt at omsætte godset til rede penge, men uden resultat. Der havde ingen brugelig offentlig auktion været. Nu opbyder han godset til hvem, der ville have det mod almindelig rente eller ville at stille nøjagtig kaution for godset, således at hverken han eller hans myndlig lider skade. Hermed opremses godset: Et sengested, som findes på den 27. gård i Olsker, hvor Laurs Ibsen boede og hvor han døde. På den 4. gård i Rø sogn fandtes under og overdyner, en blaa randet lind overdyne, en underdyne, et blaagarnslagen, en hovedpude en gra fifskaftet buxer, rød fifskaftet forskjorte, et tinfad, en sort hoppe, en rødbrun ko, en brun rumpet gilled hest og hos Hans Kjøller i Rø sogn en studnød, et sort tyrenød. I alt af 40 sld 2 mk 5 sk. værdi. Dette gods må ikke bortkomme og blev nu for første af tre gange opbudt til andre modbehørig rente.
Niels Hartvig af Rutsker sogn lod læse et købe og skødebrev, som hans fader Hartvig Andersen af Rø sogn havde udstedt til ham på den 24. gård i Stenby Rø sogn. Hartvig Andersen og hans hustru Margrete Fredriksdatter havde udsted skødet og solgt gården for 120 daler af egen vilje og god samtykke. Hartvig Anderesen havde fået gården efter skiftebrevet den 8. oktober 1698 for 60 sld. efter sin salige moder. Hartvig Andersen boede stadig på gården, men lovede at fraflytte til næste midfaste i 1711. Da Hartvig Andersen var i høj alder og svag, er denne aftale indgået med to vitterlighedsvidner (Niels Nielsen, Bredsensgaard i Olsker og Hans Svendsen, Dynnegaard i Rutsker.
Kaptajn Niels Nielsen af Olsker stævnede Laurids Jensen på Blåhuls gaard i Olsker for 4 rigsdaler, som en landstingsdom dømte ham at betale til Niels Nielsen den 25. september 1709. Laurs Jensen var ikke mødt.
Hans Svendsen på den 2. gård i Rutsker stævnede Peder Dircksen for at han ikke ville indfri pantebrevet af 27. februar 1706 på den 35. gård i Klemensker. Hvis ikke han indfrier pantet i dag, så ville Hans Svendsen overtage ejendomme. Peder Dircksen mødte og erklærede, at han ikke ville eller kunne betale de 698 sld 2 mk 12 sk. Hans Svendsen ønskede derefter dom i sagen, eftersom der er “en pur og klar sag”. Peder Dircksen påpegede at gården måtte lovbydes slægten, hvilket Hans Svendsen mente ikke var nødvendigt.
Poul Olsen Hald af Rønne stævnte Anderes Hansen på Splidsgaards mølle i Klemensker for gæld 2 mark. Anders Hansen var ikke mødt.
21. februar 1710 Pag. 426a
Dom afsagt mellem Hans Svendsen og Peder Dircksen i Rutsker. (Ikke indskrevet i tingbogen)
Thor Pedersen af Rutsker stævnede Peder Dircksen for omkostninger ved hjemting og landsting. Thor Pedersen fremlagde et skriftligt indlæg mod Dircksen, samt landstingsdom af 31. april 1705, hvor Peder Dircksen blev dømt til at betale 6 rigsdaler til Thor Pedersen. Peder Dirksen henstillede til dommeren, at gennemse hele domsagten, da han mente, at det ikke var rigtigt, at han manglede at betale.
Kaptajn Niels Nielsen havde bedt sin nabo Mogens Clausen at føre hans sag mod Laurids Jensen på Blaahulsgaard. Kaptajnen havde sendt to mand den 16. oktober 1709 til Laurids Jensen for at bede om betaling til Niels Nielsen enten i rede penge eller i nøjagtige varer. Han kunne også love, at komme til Niels Nielsen og aftale en afbetaling. Laurids Jensen havde lovet at komme til Niels Nielsen inden en måned og betale. Det var ikke sket. Laurids Jensen udeblev atter på tinget, hvorefter tingbudene blev pålagt at meddele stævningen på først kommende kirkestævne, og på grund af udeblivelse ville dommen blive afsagt på kommende ting.
Brødrene og naboerne Gregers Ibsen og Peder Ibsen fra Olsker havde indgivet hver sit regnskab, da de var blevet alvorlig uenige. De meddelte nu, at de var blevet enige og ønskede ikke at sagsøge hinanden, hvorefter de gav hinanden hånden.
7. marts 1710 Pag. 427a
Laurids Jensen fra Blaaholtsgaard mødte endelig på tinget (efter tredje gang). Niels Nielsen tilbød at Laurids Jensen kunne betale nu og undgå sagsanlæg. Laurids Jensen ville have udskrift af de tidligere retsmøde og derefter føre sit skriftlige forsvar på tinget. Dommeren ville ikke tillade Laurids Jensen udskrifterne, da han var udeblevet tre gang og derved udsætte den endelige dom.
Hr. Jørgen Sandby af Klemensker stævnede Niels Nielsen på Brogaard i Olsker ang. en gæld til sal. Hans Sonnes stervbo i Bols kirkes præstegaard. Jørgen Sonne var værge for den afdødes søn Oluf Hansen. Niels Nielsen var ikke tilstede. Han blev pålagt at møde på næste ting med alle relevante dokumenter og kvitteringer.
Niels Hansen af Sandvig stævnede Niels Nielsen på Brogaard i Olsker for et stk pantebrev.Pantebrevet blev ikke indløst trods adskillige fordringer. Dernæst krævedes påløbne renter. Pantebrevet af dato 14. april 1700 på 600 sld. Heraf er afbetalt 280 sld af Jørgen Pederesen i flg. kvittering den 16. april 1704. Desuden krævede Niels Hansen for en regning på 196 sld 5 sk. Niels Nielsen var ikke mødt.
Wefst Pedersen mødte på sin svigersøn Thor Pedersens vegne. Peder Dircksen krævedes i alt 18 sld 1 mk 4 sk. efter en landstingsdom fra 16. juli 1707. Peder Dircksen var ikke mødt.
Kaptajn Gregers Christensen, Aakirkeby lod ved sin dattermand Oluf Nielsen, stævne Mikkel Monsen på Simblegaard i Klemensker for 8 td. rug. Mikkel Monsen blev tilloge stævnet af Gurris Ancher for 11 td. byg. Sagerne skulle føres på næste ting.
21. marts 1710 Pag. 430a
Kaptajn Niels Nielsen bad om at få Landstingsdommen fra den 25. sept. 1709 oplæst, hvori det fremgår hvad Laurids Jensen på den 7. gård skyldte ham. Her fremgik det klart at Laurids Jensen skyldte ham 4 rigsdaler.
Gregers Christensen mødte på sin dattermand Oluf Nielsens vegne og agerede sagen. Mikkel Monsen skulle have solgt 60 td. korn (byg), 20 td rug og 20 td. havre til Leene sal. Eskild Nielsen for 100 sld. den 8. oktober 1708. Men han leverede ikke de sidste 8 td. rug til jul 1708 som lovet. Da da rugen nu kostede 6 sld. pr. tønde, krævede Gregers Christensen disse penge samt for rejser og tæring på hans rejser. Mikkel Monsen ville have udskrift af denne påstand og svare på næste ting.
Poul Olsen Hald af Rønne besværede sig over, at Anders Hansen på Splidsgaards mølle ikke ville betale ham den 1 daler, som han skyldte. Dommeren tog sagen til doms.
For retten kom Anders Larsen, som for kort tid siden var flyttet til den 20. gård i Rutsker. Han sagde, at gården var meget forfalden, så han ønskede, at 4 mand skulle syne husenes brøstfældighed og sætte det i penge. Endvidere skulle de syne ager og eng, tørvegrøft og andet, der hørte til gården. Fire mand valgtes og pålagde dem at møde på gården den 26. marts.
Tingbudene bekræftede, efter opfordring, på kirkestævne, at have meddelt Thor Pedersen af Rutskers anmodning om, at hans myndling Kirsten Lauridsdatters arv skulle udbydes til den, der ville overtage arven og forrente værdien efter lovens forskrifter.
Gregers Ibsen fra Olsker stævnede Anders Løvingsen i Olsker og hans kvinde, Ide Jensdatter, angående vædder. Kød og skindet var fundet under en randsagning i deres hus. Som vidne var indkaldt sandemand Laurs Nielsen Habedam, Laurs Nielsen på Myregaard, Jens Pouelsen alle fra Olsker. Anders Løvingsen og hans hustru var mødt og ønskede at få Mogens Clausen som sin fuldmægtig, da han var ukyndig i lov og ret. Anders Løvingsen henstillede til herredsfogeden, at da Mogens Clausen var herreds- og sognemand, kunne han være hans fuldmægtig efter loven pag. 93 – 15 artikel. Han var i Mogens Clausen arbejde med tømmerværk på den 10. gård i sognet. Gregers Ibsen mente ikke at Mogens Clausen kunne gå i rette for Anders Løvingsen, men at han måtte først have brigaderens (amtmandens) tilladelse. Herredsfogeden mente dog, at han efter loven godt kunne godkende Mogens Clausen. Sandemanden Laurs Jensen Habedam var blev anmodet af Gregers Ibsen at der måtte ske randsagning efter vædderen. Efter randsaagning i tre huse, fandt de så skindet og kødet fra vædderen hos Anders Løvingsen gemt i langhalmen på tillet. Skindet og kødet blev fremdraget og ført ned på forstuegulvet, hvor det blev beset. Det havde mærket i ørene og de konstaterede, at vædderen var blevet stukket gennem halsen. Skindet var stadig meget blodigt. Anders Løvingsen skulle have tilstået, at han godt vidste, at det var Gregers Ibsens vædder. Laurs Jensen blev spurgt hvilket mærke skindet bar. Sandemanden kunne ikke, eller ville ikke, svare videre på spørgsmålet. Dernæst blev Laurs Jensen fra Myregaard afhørt. Han fortalte, at han, sammen med sandemanden, randsagede to eller tre huse. Han fortalte, at de hos Anders Løvingsen fandt skind og kød i langhalmen. Skindet havde Gregers Ibsens kvægmærke. Senere var han og Sandemanden gået op til Gregers Ibsen sammen med Anders Løvingsen. Der havde de blevet enige om, at Gregers Ibsens ko havde stanget vædderen. Derefter vidnede Jens Poulsen fra Olsker sogn. Sandemanden havde bedt ham sammen med andre mænd at randsage efter Gregers Ibsens vædder. Han var med på tilet, hvor de fandt kød i et saltekar og skindet af en vædder, der var blevet stanget af en ko. Dernæst Ole Hobye fortalte, at han var med til at finde kød og skind. Anders Løvingsen og hans hustru vedgik, at det var Gregers Ibsens vædder. Han fortalte, at Anders hustru Ide Jensdatter havde fortalt, at vædderen var blevet stanget af en ko. Anders Gregersen henholdte sig til, at han var en enfoldig mand og hvad han havde sagt ved randsagningen, kunne han ikke vedstå. Han havde ikke taget Gregers Ibsens vædder. Han ville svare skriftligt på næste ting. Mogens Clausen bad om udskrift af dagens afhøringer og ville have sagen behandlet på næste ting.
Claus Nielsen fra Hasle stævnede Laurids Torsen af Rutsker for en tønde rug og en tønde byg. CLaus Nielsen ville føre beviser til næste ting.
Herredsdommeren Johan Torsen overlod dommersædet til Sander Andersen. Jacob Torsen stævnede Jep Ibsen, der boede på Hans Mortensens grund i Klemensker, for at overtræde politiforordningen. Han havde taget otte Fader (?), hvor han kun skulle have haft fem (?). Derfor mente Torsen, at han skulle idømmes 20 rigsdaler i bød foruden de 3 td. havre, som han skyldte herredsfogeden. Jep Ibsen var ikke mødt.
11. april 1710 Pag.435a
Niels Nielsen af Brogaard i Olsker irettelagde et skriftligt indlæg i sagen mellem ham om Jørgen Sandbye i Klemensker. [Sagen drejede sig om et pantebrevs udeståender og arv efter Hans Sonne] Niels Hansen fra Sandvigs fordringer på Niels Nielsen, Brogaard var betydelig større, men Jørgen Sandby mente, at hans fordring havde større prioritet i flg loven pag. 846 og 848. Dom afsagt mellem Sandbye og Niels Nielsen, som skal indføres senere i protokollen.
Kaptajn Gregers Christensen fra Aakirkeby og Mikkel Monsen fra Klemensker. Gregers Christensen fortæller, at han næsten er blevet overtalt af Mikkel Monsen til at indgå forlig i sagen. Det er Gregers ikke uvillig til, hvis han kan få Mikkel Monson til at betale omkostningerne. Lover afgørelse på næste ting.
Niels Nielsen på Brogaard aflagde sit skriftlige indlæg i sagen mellem ham og Niels Hansen i Sandvig. Niels Hansen mente, at hvis han ellers havde passet Brogaard, holdt den ved lige og dyrket jorden som det hør og bør, så havde der ikke været en sag nu. Han var villig til at give ham “dag og år” til at opfylde disse krav. Hvis ikke ville han igen stævne ham i sagen. Sagen stilles i bero.
Hans Mortensen og hans mænd aflagde deres skønsforretning for den 20. gård i Rutsker. Forretningen skulle indskrives i tingbogen [det blev det ikke]
Anders Larsen var tilstede og ville have disse fire mands skøn over den 20. gård beskrevet – dertil leverede han stemplet papir.
Claus Nielsen, feldbereder i Hasle, kommenterede det svar som Laurs Torsen havde afgivet på sidste ting. Claus Nielsen henstillede til dommeren at tage Laurs Thorsen i samtale, da han ikke i sit skriftlige indlæg havde kommet med et forsvar eller noget der kunne modbevise hans gæld på 6 skæpper korn og 1 td. rug, som han havde fået ved sidste fisket (september). Desuden havde Laurs Thorsen fået 3 feldberedte skind, uden at have betalt den 1 tønde korn, som han skyldte. Laurs Thorsen mente, at hver at deres regnskaber skulle fremlægges og at han ville tilbyde Claus Nielsen, at han kunne aflægge ed på sine påstande. Sagen udsat til næste ting.
August Fiol af Rønne havde fået amtmandens ordre til at være Barbara Jens Jørgensens fuldmægtig. Augustus Viol stævnede tre tyvagtige personer i Rø sogn. Det var Hans Hendricksen, Hans Andersen og Niels Mortensen. De beskyldtes for tyveri natten mellem den 26. og 27. marts hos Barbara Jens Jørgensens bolig i Rønne. Der havde de stjålet adskilligt gods, sølv og varer som blev fremlagt i retten.
Hans Hendricksen sad i Rønne arrest, da han blev stævnet for tyveriet. I retten fremlagdes og oplæstes tydeligt tingsvidner fra den 2. og 8. april, 28., 29. og 31. marts. Natten mellem den 9. og 10. april udbrød Hans Hendricksen og Hans Andersen af Rådhuskælderen, og efterfølgende sandsynligvis var rømmet fra øen. Den eneste af de tre tyve, der kunne fremstilles i retten var Niels Mortensen, der atter bekendte tyveriet. Niels Mortensens tyverier blev fremviste. Endvidere fremviste tyvegods, som blev fundet af vagten den 10. april ved gården (Hans Hendricksens gård). Disse genstande blev fremlagt i retten og dommeren forlagte dem vurderet, som følger:
Et lagen.. ?? vurderet til 3 mark og 6 alen ostindisk tøj som blev sat til 2 daler. En alen blaanet silketøj 1 daler, 2½ alen rød (?) fint sars a 3 mk er 7 mark 8 sk., 2 fine skodsternet forklæde a 3 mark alen er 6 daler (?), of.. nyt tørklæde med bred søm af ? med lærred er sat til 1 daler 2 mark, en dito ostindisk lærred for 1 daler 2 mark, 2 stykker fint Bilfalds læret vurderet til 1 daler 3 mark, en brugarns strick (?) 4 alen er 4 mark. Hans Hendricksen og Hans Andersen har brudt gennem mur og væg og med sig haft Niels Mortensen og stjålet bemeldte gods, sølv og varer som efter vurderingen er for ret stor sum. Meget af godset er ikke fundet endnu. Augustus Viol satte i rette, at de to hovedmænd Hans Hendricksen og Hans Andersen skal dømmes for groft tyveri til galgen og så snart de bliver fundet, skal skarpretten hænge dem op. Barbara skal nyde igæld og tvigæld af tyverens gods og midler, hvor det findes. Sagen tages til doms på næste ting.
Mogens Jørgensen kom i retten og angav, at han havde tilpantet sig den 6. gård i Rø sogn af korporal og J..Hens …sen boende i Aakirkeby. Den 6. gård kaldet Lindholm var i meget ringe stand og derfor ønskede han at der skulle vælges fire mand, der kunne syne og vurdere huse, bygninger, brønd, dam, stengærde, skov og skovbund. De fire mand blev valgt og skulle møde på gården den 14. april.
Peder Diedricksen i rettelagde et skriftligt indlæg i sagen mellem ham og Thor Pedersen. Thor Pedersen ville have en udskrift og svare på næste ting.
Gregers Ibsen ville have udtog af Anders Løvingsens indlæg. Han ville svare til næste ting. Mogens Clausen mente ikke at Gregers Ibsen kunne fremstille lovlige vidner i sagen. Dommeren ville tage sagen til vurdering til næste ting.
DOM (pag. 437b) over Niels Nielsen og hans hustru, som nu boede på Brogaard i Olsker. Sagen er ført af Niels Hansen i Sandvig, der havde pantebrev i Brogaard. Der var flere kreditorer bla. Jørgen Sonne der efter Hans Sonnes skifte. Niels Nielsen blev dømt til at betale Niels Hansen og andet, der kunne bevises, samt sagens omkostninger.
25. april 1710 Pag 437b
Læst kgl patent pardon for de søfolk for utidig frygt for indrollering i landmilitære havde deserteret.
Læst kgl. forordning og reglement for commis farer og fribyttere, dat 5. april 1710.
Augustus Fiol meddelte, at den sidst afhørte tyv Niels Mortensen, som var indsat i Rønne vagt i Rådstuekælderen var udbrudt gennem en brøstfældig mur natten mellem den 23. og 24 april. August Fiol henstillede herefter, at dommeren afgav sit retfærdige dom over de tre tyve.
Gregers Ibsen af Olsker sogn stævnede i sagen mod Anders Løvingsen vidnerne Jens Mortensen, Ole Hobye og Jens Pouelsen. Jens Mortensen fortalte, at de på randsagningnen var kommet til Anders Giversen og hans hustrus bolig, hvor de havde fortalt, at de havde slagtet Gregers Ibsens vædder og saltet kødstykkerne. Steener Engelbrechtsen fortalte, at vædderen havde stanget en ko og derfor havde Anders Løvingsen stukket vædderen, således at blodet flød ud af den. Både Mogens Clausen og Gregers Ibsen ville føre vidner på næste ting. Dommeren henstillede til, at sagen allerede havde været ført i lang tid og at det var sidste chanche for at afhøre vidner.
Rasmus Hansen og hans medfølgere, som var valgt til at syne den 6. vornedgård i Rø sogn, afgav deres forretning, hvilken forretning skal indføres i protokollen. [ikke indført]
Holstførsten Hans Christensen lod læse en landstingsdom fra 20. november 1709 vedr. Slotslyngen. Der var forbud mod at hugge brændsel.
Thor Pedersen i Rutsker i rettelagde en skriftlig redegørelse kontra Peder Dircksen. Peder Dircksen var tilstede, men kunne ikke modsige redegørelsen, som henviste til de klare pålæg, som der i landstingsdommene klart var beskrevet. Sagen gik til doms.
Claus Nielsen og Laurids Thorsen i Rutsker mødte og ønskede, at deres sag blev ophævet og at der ikke blev afsagt dom, da de var blevet enige.
Sagen mellem kaptajn Gregers Christensen af Aakirkeby og Mikkel Monsen på Simlegaard blev udskudt til næste ting otte dage.
3. maj 1710 pag. 439b
Dom afsagt mellem Barbara Jens Jørgensen og de tre tyve fra Rø sogn
Dom afsagt mellem kaptajn Niels Nielsen på Bredsensgaard og Laurids Jensen på den 7. gård i Olsker.
Gurres Ancher af Hasle mødte og angav, at den sag mellem ham og Mikkel Monsen på Simlegaard og frafaldet, da Mikkel Monsen var mødt og betalt det skyldige beløb.
DOM (pag. 440a). Sagen førtes af Augustus Viol af Rønne for Barbara Jens Jørgensen. I Nørre Herred var fremlagt det “nedlagte instrumenet” forfattet i Rønne af ansatte rettens betjente. Barbara havde ladet tre tyve pågribe. Det var Hans Hendricksen, Hans Andersen og Niels Mortensen boende hver for sig på gårde i Rø sogn. De to mænd var kommet ridende på heste tilhørende på Niels Hansens heste til Hans Hendricksen gård i Rø. Ved nattetid mellem den 26. og 27. marts 1710 red de til Rønne By for at forøve overlagt tyveri mod Barbara Jens Jørgensen. Hans Hendricksen havde medbragt en økse og en hugjern. De tre tyve havde berettet, at Hans Hendricksen havde hugget hul på gavlvæggen, således at han kunne kravle ind og oplåse en dør indefra. Hans Andersen og Niels Mortensen kunne herefter og udtage forskellige boesvarer, såsom lindet, braagede boer klæder, og spanlagen med mere. Da dette blev bragt ud, var det næste mål et skab, som Hans Hendricksen fik lirket op, Her fik de udtaget så meget de kunne. Da det var mørkt, berettede Hans Andersen og Niels Mortensen, kunne de ikke se, hvad der var i skabet, men de havde registreret at de havde taget 12 a 14 stykker nøglegarn, som hang i net. De brugte en “tænder Bøsse” til at slå ild med og fik tændt et lys. Det var gået ud og tændt igen nogle gange. De fik fat i forskelligt de ville have, både sølv og andre gode varer. Derefter var de kommet ind i Stuen, hvor Barbara Jens Jørgensen lå. De ville se om de kunne få fat i det skrin som hun gemte sine penge i. De fandt forskelligt, som de ved rådslagning, mente at de skulle tage. Da det var ude, kom Hans Andersen atter ind i stuen, sammen med Niels Mortensen, De opdagede skrinen, men også at Barbara lå i sengen. Barbara vågnede og råbte hvad de dog var igang med. De truede hende til at ligge stille, så “skulle de ikke knye hende”. De bar ting ud, men opdagede, at de havde glemt skrinet. Da sagde (Hans Andersen) “af hans bitter haardhed paa Guds Piine oc død, hand skulle der om gaa ind igien og der han kom til Stuedøren fandt han sig bedragen fordi Barbara Jens Jørgens eller hendes hafde imidlertid en Krog paa lagt”. Han slog på døren med sin økse, men intet hjalp. “Han blef gallen for hand det icke med det andet udbringe kunde, Reed saa af frygt med sine 2de tyve Cammerater derfra tilbage til Røe Sogn”
Da de kom til klipperne læssede de kosterne af, gemte, hvad de ikke kunne tage med hjem hver i sær. Der var fundet koster hos dem alle tre og Barbara havde angivet forskelligt, som var stjålet. Niels Mortensen havde på Herredstinget den 11. april angivet en række genstande. Der var ikke udfærdiget en specifikation, men værdien beløber sig til henved 100 slettedaler. Tyvenes bekendelser og at det ikke kan ses som småt tyveri, dømmes disse tre kammerater for deres onde gerning efter lovens 6. bog, 17. kapitel 37. artikel til først at stryges til kagen, dernæst brændemærkes i deres pander og siden forsendes til Bremmerholm og arbejde i jern på livstid.
Delinkventerne var indsatte i Rønne Rådstuens arrest, men uden jern og vagt og de to første Hans Hendricksen og Hans Andersen var brudt ud. Den tredje, som var tilbage, blev pålagt at bliver forsvarlig indsat, men var ligeledes gået løs og ledig og uden vagt. Barbara Jens Jørgensen og hendes fuldmægtig blev irettesat. Derfor kunne lovens pag. 986 39. artikel om igæld og tvigæld ikke gælde før end Barbara havde formået at finde tyvene, således at de kunne får deres velfortjente straffe.
Hans Andersen og Niels Mortensen var blevet opbragte af Gudhjemmeboerne på søen og bragt til Barbara Jens Jørgensen, men altså alligevel flygtet.
10. maj 1710 Pag. 441a
Amtskriver Hans Henrik Shoor lod opbyde de to bortrømte tyves vornedgårde i Rø sogn, Hans Hendricksens gård og Hans Andersen, som var kirkeboe. Interesserede skulle indfinde sig i amtstuen.
Laurs Jensen af Olsker læste et pantebrev, som han havde udgivet til Rasmus Monsen i Klemensker, dat. 5. maj 1710.
Niels Nielsen på den 8. gård i Olsker – Brogaard – stævnede kaptajn Jørgen Pedersens arvinger og kreditorer nemlig Niels Hansen i Sandvig og højlærde Jørgen Axels Sandby i Klemensker på salig hr. Hans Olsens arvinger. Den ottende gård lod Niels Nielsen opbyde første af tre gange til slægt og byrd. Kaptajn Jørgen Pedersens arvinger og enke Karen Christensdatter skulle give 1200 sld. for at kunne indfri gæld og forpligtelser. Niels Jørgensen af Sandvig mødte og ville have at Niels Nielsen og hans hustru Karen Chrestensdatter skulle bevise sin lovlige adkomst til gården. Niels Jørgensen mente, at han og hans søskende var de rette ejere af gården, som hans fader havde ejet. Niels Nielsen ville gære sig til selvejer, hvilket han ikke lovligt kunne. En Højesteretsdom og 2 landstingsdomme ville bevise, at Niels Jørgensen og hans søskende var de rette ejere. Dommeren udsatte sagen i tre uge.
Gregers Ibsen af Olsker ville have sine to manglende vidner om Anders Løvingsen slagtning af Gregers vædder. Ole Hoby fortalte at skindet havde uld på. og det højre øre var afskåret. De venste øre havde Gergers Ibsens kvægmærke. Jens Poulsen bekræftede Oluf Hobys vidnesbyrd. Jens Olsen fra Olsker var godvilligt mødt i retten. Gregers Ibsen havde ladet Anders Løvingsens bo registrere, som at sikre sig at værdierne kunne være til stede ved sagens afslutning og domsfældelse.Dommeren ville udskyde sagen til næste ting.
30. maj 1710 Pag. 443a
Dom afsagt mellem Tor Pedersen og Peder Dircksen i Olsker – skal indføres i protokollen.
Amtskriver og ridefogedens fuldmægtig Mads Clemmensen stævnede ved hjælp af tingbudene samtlige landgilde restanter i Nørre herred pr. 1. januar 1710
Klemensker sogn:
3. Laurs Hansen – 5 rd 4 mk 9 sk.
4. Laurs Olsen – 9-2-2
5. Aage Bendsen – 7-1-9
6. Anders Pedersen – 14-2-6
7. Hermand Andersen – 9-0-15
8. Niels Bendsen – 5-3-6
12. Laurs Rasmussen – 13-4-2
14. Hans Larsen – 26-1-10
15. Hans Thorsen – 6-2-5
16. Ole Andersen – 9-0-7
18. Niels Monsen – 8-5-15
21. Peder Andersen – 7-1-3 og 1 tønde byg
23.. Hans Vallentinsen – 31-4-13
26. Peder Hansen – 11-2-0 + byg 2 td 1 skp 2 fjerdingkar 1 otting ½ pot
28. Jens Hansen – – 3-1-5 + ½ td rug og byg ½ td ½ skp 1½ fjerdingkar og 1½ td. havre
30. Hans Madsen – 10-1-8
31. Niels Madsen – 4-2-5½
32. Christen Kofoed – 7-3-1
34. Anders Rasmussen – 7-0-14
37. Hans Monsen – 3-3-8½
38. Ole Madsen – 5-3-1
39. Christen Hansen – 6-3-6½
40. Peder Hansen – 8-1-1
41. Laurs Andersen- 6-0-11
42. Anders Hansen – 76-5-8 + 1 td. rug
45. Jacob Hansen – 21-1-1 + 4 skp. rug
47. Jens Madsen – 30-0-11
51. Niels Jensen – 15-1-3
52. Mons Ibsen – 10-3-3 + 1 skp havre gl. mål
53. Mikkel Monsen – 4-3-12
55. Peder Larsen – 8-0-9
56. Peder Monsen – 6-4-3
57. Jørgen Jørgensen – 24-1-3 + 1 td rug, 1 td 1 skp 2 f.kar 1 otting ½ pot byg, 1 td 3 skp 2 potter havre
59. Claus Hjort – 8-3-15
63. Laurs Andersen – 10-1-0
64. Rasmus Erichsen – 7-2-13½
Vorneder
1. Morten Pedersen, rester hvad Peder Høg skyldte 8-3-8
2. Peder Jørgensen – 2-5-15
3. Mons Svendsen – 3-5-15
4. Anders Kure – 3-0-5
7. Jørgen Pedersen, kirkebonde – 11-0-14
8. Anders Hansen – 10-5-14
11. Niels Jensen – 2-0-0
15. Mads Hansen – 20-2-12
Rutsker sogn
4. Hans Monsen – 43-1-14
5. Boe Ambrusen – 15-0-0 + 1 td rug, 1 skp. havrer gl. mål.
6. Joen Pedersen – 4-0-8 + 1 skp byg gl. mål
7. Niels Madsen – 6-3-0
9. Peder Ødbersen – 17-2-4
10. Jens Christensen – 38-5-9
11. Anders Larsen – 8-1-11 + 1 td. rug, 1 td.1 skp 2 fk 1 otting ½ pot byg, 1 td 3 skp havre
15. Peder Christensen – 7-1-½
16. Halvor Engelbretsen – 5-3-5½
20. Peder Dircksen – 13-5-11 + 1 skp. byg
25. Poul Christensen – 7-2-6 + 4 skp rug
26. Peder Hansen – 604-5
29. Jens Monsen – 58-5-15
30. Peder Pouelsen -18-3-2
31. Laurs Hansen – 14-3-5
32. Hans Bendixen – 3-2-3
34. Hans Jensen – 6-2-15
35. Laurs Hansen – 6-2-7
38. Bendt Jørgensen – 7-2-15½
40. Jacob Hansen – 14-2-4
41. Peder Andersen – 48-1-11
42. Carl Aagesen – 7-1-2
43. Jep Jørgensen – 0-5-10 + 2 skp havre, 2 skp byg
44. Hans Larsen – 15-1-11
46. Mons Pedersen – 10-5-2
47. Peder Aagesen – 3-2-1
48. Jørgen Andersen – 7-1-6½
vorneder
2. Esper Monsen – 19-1-13
3. Peder Erichsen – 11-3-2
4. Laurs Laurs Enke – -10-4-6
6. Hans Jensen – 9-1-4
7. Niels Larsen – 3-0-9
8. Berild Hansen – 17-5-9
Vangebo
1. Rasmus Finne – 1-2-0
3. Peder Hansen Serber – 1-2-0
4. Hans Mangelsen – 2-5-0
5. Mikkel Olsen – 2-0-0
7. Morten Hintze? Hansen – 2-0-0
8. Jens Johansen – 2-0-0
10. Daniel Hansen – 2-4-0
Olsker sogn
1. Anders Bendixen – 27-5-2
10. Mogens Clausen – 16-0-11
11. Anders Hansen – 77-1-13
12. Mons Olsen – 63-1
14. Hans Hansen – 5-1-11
15. Anders Dircksen – 7-5-8
16. Laurs Nielsen – 7-1-10
19. Rasmus Jensen – 11-0-11
21. Henrich Dircksen – 7-1-10
22. Mons Jensen – 6-3-6
26. Henning Kjøller – 21-3-9
28. Jens Hansen – 40-5-13
29. Hans Dircksensen – 12-1-0
31. Laurs Hansen – 9-4-1
vorneder
3. Hans Espersen – 8-1-6
Tejn et fiskerleje
4. Jørgen Kieldsen – 10-34
5. Svend Troelsen – 7-2-8
6. Laurs Øbersen og Ole Øbersen – 7-2-12
Hans Madsen 2-5-8
Rø sogn
21. Oluf Andersen – 21-0-3
27. Poul Hansen – 51-4-3
vorneder
3. Jørgen Monsen – 12-5-11
5. Jens Ibsen – 8-3-15
Alle restancer skal betales inden 15 dage, ellers ville de blev dømt til det med de følgende omkostninger.
Amtskriverens fuldmægtig stævnede den 9. vornedgaards eller kirkebos beboer Morten Larsen til fæstets fortabelse, hvis ikke han havde indbetalt restancen på 14 rd 3 mark of 15 skilling inden 15 dage. Morten Larsen kirkebonde ønskde udsættelse i 14 dage, hvorefter han ville svare.
Yderligere tre bønder blev særskilt stævnet: nr. 33 Hans Hellesen og Esper Hansen for gl. gæld på samme gård, Den 27. gård i Rutsker Anders Davidsen blev stævnet for 13 rd 6 sk.
Tor Jensen af Rutsker sogn stævnede Laurs Rasmussen på den 12. gård i Klemensker til at fraflytte gården inden midfaste 1711. Laurs Rasmussen var mødt og vedkendte sig stævningen og opsigelsen.Thor Jensen krævede at Laurs Rasmussen skulle betale alle skatter til dette års slutning, men nyde årets avl og høst. Sagen optages til doms.
Niels Nielsen på Brogaard lovbød for anden gang den 8. gård til afgangne kaptajn Jørgen Pedersens efterlevende arvinger, hvis de ville give 1200 slettedaler, hvilket beløb han var blevet tilbudt fra anden side..
Anders Løvingsen i Olsker lovede at fremstille vidner. Hans Moder Kirstine Haagens kunne dog ikke vidne i hans sag. Henning Kjøller fra Olsker fortalte om det bortkomne vædder. Gregers Ibsen fortalte, at han aftalt med Løvingsen, at han skulle betale 14+6 mark for vædderen, som han havde fundet hos Løvingsen. Henning Kjøller undrede sig meget over, at han kun fik så lidt for vædderen. Anders Dircksen bekræftede denne samtales indhold. To af randsagningsmændene var mødt med gevær. Samtidigt med ransagningen havde de registreret bohavet. Nogle vidnede at en kvie havde stanget vædderen. De to bekræftede, at randsagningen hos Anders Løvingsen skete med Greger Ibsens to udbyggere Ole Hoby og Jens Poulsen, samt vurderingsmænd og sandemad Laurs Nielsen, Habedam. De havde endvidere registreret 7 alen vadmel og andet indbo, som sikkerhed for vædderen. Gregers Ibsen fortalte, at det var Anders Løvingsen selv, der havde trukket kvien op til ham, som betaling for vædderen.
13. juni 1710 Pag. 447a
Ingen af de skyldige selvejerbønder, kirkebønder og vorneder mødte og modsagde beskyldningerne om manglende landgildebetaling, hvorfor sagen gik til doms.
Niels Nielsen på Brogaard i Olsker lovbød den 8. gård for tredje gang. Samtidig fremlagde han skiftebrevet efter Jørgen Pedersen af dato 3. februar 1702. Skiftet viste, at der var 215 daler 1 mark 9 sk. mere gæld end værdier. Det viste også at Jørgen Pedersen havde fået 600 slettedaler af Niels Hansen, der nu bor i Sandvig. For denne sum var gården sat i pant til Niels Hansen. Skiftebrevet viste også at Niels Jørgensen og de øvrige arvinger værgrede sig for at betale deres faders gæld, men at Jørgen Pedersens hustru havde lovet at betale gælden. Ingen af Jørgen Pedersens arvinger havde meldt sig og Niels nielsen kunne få et tingsvidne, der gav ham ret til at sælge til hvem som helst.
Anders Løvingsen af Olsker ville have sine vidner afhørte. Den første var Jens Nielsen fra Allinge, der havde talt med Gregers Ibsen i hans stue og var blevet bedt om, at gå med til Anders Løvingsens hus. Han ville ikke være med, men han så dog, hvade er skete. Randsagningsmændene var Ole Hoby og Jens Poulsen, der var mødt i fuld montering, derudover var Laurs Nielsen, Habedam, Peder Ibsen, Morten Dircksen. De begyndte på stedet, at registrere alle Anders Løvingsens værdier. De fortalte også om en kvie, der var kommet til Gregers Ibsen og at dette skulle være fordi Gregers og Anders Løvingsen var kommet til enighed. Gregers skulle desuden havde 1 rd. og vadmel af Løvingsen. Næste dag skulle de sammen rejse til Rønne og anmode om, at der ikke skulle rejses tiltale. De øvrige vidner bekræftede dette. Dommeren optog sagen til doms.
Claus Nielsen feldbereder af Hasle stævnede corporal Laurs Torsen af Rutsker for den betaling, som han havde lovet at betale efter forliget den 25. april 1710. Beløbet var 1 sld 3 mark og Torsen skulle tillige have fire kalve “i græs gang”. Laurs Torsen var ikke mødt.
Anders Larsen af Aaker sogn stævnede sin broder Jens Lauridsen til udsættelse af den 46. gård i Klemensker til midfaste 1711.
27. juni 1710 Pag. 448a
Niels Hartvigsen fra Rutsker sogn læste en kontrakt på den 24. gård i Rø sogn udgivet af hans fader Hartvig Andersen. Niels Hartvig havde arvet halvparten efter sin moder Ellen Nielsdatter. Kontrakten lyder, at Niels skulle betale 120 sld og skulle tilflytte gården midfaste 1711. Han skulle beholde gården på livstid og kunne ikke opsiges af hans hustre Margret Hendrichsdatter eller børn. Margret Hendrichsdatter og hendes broder Niels Hendrichsen og to mænd vedstod rigtigheden af kontrakten. Margret Hendrichsen accepterede at fraflytte gården midfaste 1711.
Amtskriver Schoors fuldmægtig Mads Clemmedsen stævnede Hans Rasmussen på den 11. gård i Klemensker for 125 rdl. efter fordring på skiftet efter Hans Knudsen den 14. juni 1701, da han døde uden arvinger. Den halve arvepart var tilfaldet kongen, som han skule indfri for at blive boende. [siden er meget utydelig]
Hans Hansen (?) af Rønne stævnede Mikkel Monsen i Klemensker på Simlegård ang. gæld på ? og en otting smør til Hans Jacob Giortler (Gørtler) i København. Hans afdøde hustru i flg. skifte i København den 23. juni 1708. Gælden var stiftet af Mikkel Monsens hustru Dorthe Margret Gedde. Mons Høj af Hasle mødte på Mikkel Monsens vegne og erklærede, at Hans Hansen måtte bevise sit krav.
Anders Fyn, byfoged i Svanike, herredsfoged i Øster Herred og kirkeskriver over Bornholm indleverede en skrivelse fra den 13. marts 1705 om en kirkesag mellem amtskriver Schoor og kirkebonde Morten Larsen i Rø sogn. Sagen blev taget til observation.
Mons Madsen fra Hasle kom på tinget og læste en kontrakt efter sin broder Niels Madsen, som var afgået ved døden. Mons og Niels Madsen var tilkendt sæde og afgang til den 43. gård i Klemensker ved en otte mands samfrændedom dateret 16. juni 1710.
Laurs (?) Monsen stævnede sin søn Anders Larsen på den 11 . gård i Rutsker sogn. Sagen skulle ageres på næste ting.
Kgl. Holstførste Hans Christensen i Klemensker bad om at to dannermænd måtte syne og skønne den 69. gård i Klemensker, som han selv beboer.ans Bendsen og Hans Jensen blev udpeget til at vurdere husenes brøstfældighed og nødvendig reparation.
11. juli 1710 pag. 449b
Dom afsagt i sag mod restanterne i Nørre Herred for manglende landgildebetalinger.
Dom afsagt mellem Greger Ibsen og Anders Løvingsen.
Hans Rasmussen som var indstævnet af amtskriver Schoor mødte og ønskede at svare skriftligt på næste ting.
Mons Høj af Hasle mødte på vegne af Mikkel Monsen på Simlegaard, der var stævnet af Hans Jensen i Rønne, der var befuldmægtiget af Hans Jørgen Giortler (gørtler) i København, for gæld på 1 tønde rugmel og en otting smør- en gæld som Mikkel Monsens hustru havde sat sig i. Mons Høj mente ikke, at der var gyldigt krav og ubeviselig. Mikkel Monsen mente, at han var frikøbt for denne fordring og afvente dom i sagen.
DOM (pag. 450a) Amtskriverens liste over restanter i Nørre herred blev fulgt at dommeren, der dømte samtlige til at betale inden 15 dage tillige med sagens omkostninger.
DOM (pag. 450b) Mellem Gregers Ibsen og Anders Løvingsen i Olsker (siden er dårligt affotograferet) Dommeren dømte, at den indgåede forlig skulle holdes og han kunne ikke dømme Anders Løvingsen til at betale Gregers Ibsens omkostninger til rejser mm.
DOM (pag. 451a) Amtskriverens sag mod kirkebonden Morten Larsen på det 9. vorned i Rø sogn for restance på 14 rdl. 3 mark 15 sk. Anders Pedersen Fyn i Svaneke havde fremlagt en skrivelse fra 1704 kirkebondens fritagelse. Dommeren kunne ikke se at denne skrivelse kunne fritage Morten Larsen at betale sine skatter, som andre kirkebønder måtte han også betale. Han skulle tillige betale 3 sld. i omkostninger inden 15 dage. Hvis ikke, skulle han havde sit fæste forbrudt.
25. juli 1710 Pag 451b
Dom afsagt mellem Laurs Rasmussen og Thor Larsen i Rutsker.
Dom afsagt mellem Mikkel Monsen, Simlegaard og Hans Jensen i Rønne.
Niels Jørgensen i Sandvig fremlagde sit skriftlige indlæg om Brogaard, som blev læst og påskrevet.
Hans Rasmussen på den 11. gård i Klemensker aflagde sit skriftlige indlæg mod kgl. majestæts amtskriver angående kongens arvepåkrav. Amtskriverens fuldmægtig kunne ikke se at Hans Rasmussen kunne fritages for at betale 125 sld. – sagen gik til doms.
Gregers Ibsen og Anders Løvingsen mødte på tinget. Anders Løvingsen næstede at acceptere dommen, der kendte ham skyldig i sagen om vædderen, som blev fundet i hans hus. Han ville have dommen beskrevet. Sagen blev videregivet til kgl amtskriveres afgørelse.
For retten kom Margrete sal. Mons Monsen, boende på den 2. gård i Klemensker, og hendes lauværge Mogens Clausen i Sandvig. De stævnede den saligen mands arvinger til otte mands opkrævelse, således at der kunne deles rigtig mellem enken og arvingerne, samt at undersøge, hvem der havde adgang til gården. Alt skule efterses, huse og ager, samt bese markskel. Endvidere vurdere antal tønder land, kvæggang, fiskevand og gårdstræer mm. Som formand valgtes Peder Jørgensen. Samtidigt indkaldtes samtlige dokumenter og breve på gården.
For retten kom Hans Bendsen og Hans Jensen, som havde syne den 69. gård i Klemensker. De aflagde deres forretning, som senere skulle indføres i Tingbogen.
Herredsfoged Johan Thorsen opmeldte en ottemands syns- og skønsforretning på den 43. gård i Klemensker, hvor Anders Hansen boede. Mons Madsen havde gjort krav på gården efter sin broder Niels Madsens død. Herredsfogeden måtte have gården taxeret og vide hvilke arvinger, der ellers er til gården. Som formand valgtes sandemand Laurids Hansen. De otte mænd skulle mødes den 4. august på gården.
8. august 1710 Pag. 452b
Sandemand Laurs Hansen fremlagde de otte mænds forretning over den 43. gård i Klemensker. Han satte kort i rette, at de ikke havde nydt noget traktement på åstedet, som det sig hør og bør. Anders Hansen, som boede på gården, ville ikke vide noget af deres forehavende og derfor krævede de deres betaling nu: 1 rdl. for formanden og ½ rigsdaler til hver af de 7 andre mænd. De havde måttet rejse 1 mil for at foretage deres forretning og derfor krævede de, at, før skifte og deling, skulle dette krav honoreres forud.
Rasmus Jensen i Olsker stævnede Thor Jensen og Jens Monsen den ældre på Rosendale. Jens Monsen skulle fremlægge sine dokumenter for den 12. gård i Klemensker sogn, som Thor Jensen havde i pant og som han ikke ville modtage penge for. 220 daler var lagt på borden, som han nægtede at ville tælle og lade gården indløse. Peder Hansen af Klemensker og Mons Olsen i Olsker fremstod for at berette om denne gårds historie. Peder Hansen at for henved 40 år siden blev gården beboet af Jens Kielbersen som blev forarmet. Han måtte opgive gården, som var blevet bortpantet til tidligere herredsfoged Hans Jensen på Rosendale. Jens Kielbersen havde arvet gården efter sin sal. moder og havde den på hævd. Mons Olsen bekræftede denne redegørelse. Ingen af de to vidner huskede, at Jens Monsen erhvervede gården efter Jens Kielbersen fraflyttede gården. Dommeren mente ikke at sagen kunne føres videre uden at den indstævnte vidne Jens Ødbersen (?) mødte på tinget, samt at ejendomsdomme og dokumeter blev fremlagte.
Mikkel Monsen på Simlegaard stævnede Engelke sal. Erik Anders med hendes lauværge og hendes søn Anders Ericksen for et stykke eng, liggende ned til Simblegaards mølledam på ungefær et læs enges, som de skulle have mejet og græsset på. Engen skulle høre til Simblegaard og tidligere været have været dyrket af Simlegaard. Som vidne var indkaldt Claus Hjort på Duebjerg og Claus Niels kvinde i Simlegaards Mølle, Peder Monsen i Risby og Lars Nielsen i fornævnte mølle. Claus Hjort vidnede, at Anders Ericksen havde mejet engen den 30. juli. Peder Monsen beræftede dette. Lars Nielsen fortalte, at engen var i Simlegaards besiddelse i 10 år, som havde brugt engen upåanket. Anders Ericksen ville være sine vidner på næste ting.
Frederik Jørgensen Giødick af Ugle..? og lod læse et pantebrev udgivet af Niels Nielsen på Brogaard af dato 7. august 1710. Han skulle have Brogaard som brugelig pant i 18 år. Hvilket pantebrev blev bekræftet af Niels Nielsen. Skal indføres i pantebogen.
Mogens Clausen mødte som lauværge for Margret Mons Monsen på den 2. gård i Klemensker. Han fremlagde enkens skriftlige redegørelse. Sal. Mons Monsens skiftebrev blev fremlagt. De otte mænd modtog skiftebrevet. Rasmus Monsen ville svare på næste ting.
DOM (pag. 454a) mellem Thor Jensen og Laurs Rasmussen på den 12. gård i Klemensker. I følge ejendomsdom den 14. september 1708 er Thor Jensen berettiget til sædet på den 12. gård og er således berettiget til at opsige Laurs Rasmussen til frafytning midfaste 1711.
DOM (pag. 454b) mellem Mikkel Monsen på Simlegaard angående gæld til Hans Jacobsen i København. Mikkel Monsen blev frikendt i flg. lov side 672, 13 artikel (Svært læseligt)
21. august 1710 Pag. 454b
Anders Ericksen fra Klemensker (54. gård Riisby) mødte og forsvarede sig mod Mikkel Monsens anklage om, at han skulle have høstet på hans eng – 1 læs enges, som ligger nordøst for Grubbe mølledam. Anders Ericksen søgte tilladelse til at føre egne vidner, nemlig Peder Gregersen, Willem Nielsen og Anne Laurs Jensen. Peder Gregersen fortalte, at i de 30 år han kunne huske tilbage, havde engen aldrig tilhørt Simlegaard. Mikkel Monsen modsagde Peder Gregersen, at han ikke havde boet i Simlegaardshuset i 20 år. Willem Nielsen havde tjent den 12. (?) gård for 20 år siden og da havde han været høstkarl og høstet på engen, som ikke tilhørte Simlegaard. Anne Laurs Jensen var 74 år (?) og huskede 36 år tilbage ang. engen, som hun ikke kendte til som tilhørende Simlegaard. Da Simlegaard var en kgl. fæstegaard, så skulle sagen nu for amtskriveren, hvorfor sagen nu blev udsat til næste ting.
Jens Monsen på Rosendale fremlagde dannemændssyn og breve på den 12. gård i Klemensker og skiftekontrakt. Thor Jensen ville svare til næste ting
Mogens Clausen mødte på Margrete sal. Mons Monsens vegne -Han ville have indført ? (utydeligt).
5. september 1710 Pag. 455a
Hans Svendsen kom på sin steddatters mand i Rosendale Jens Monsens vegne. De havde lovligt stævnet Esper Nielsen og sandemand Laurs Hansen i Klemensker til otte mænds opkrævelse angående noget jord de havde været uenig om. Jorden lå i Krummeled. Hans Bendtsen blev formand for de otte mænd, som blev bedt om at møde på åstedet den 15. september.
Mikkel Monsen spurgte Anders Ericksen om han kunne bevise, at han tidligere, eller hans fader og faders formand, havde høstet på denne eng. Anders Ericksen ville ikke svare yderligere, end hvad han tidligere havde sagt.
Mikkel Monsen stævnede Anders Ericksen i sagen om den eng ved mølledammen, som han havde høstet. Mikkel Monsen stævnede også Ericksens vidner for grove misvisninger. Endvidere indkaldte Mikkel Monsen vidner til at fortælle om Willum Nielsen for nogle år siden havde stjålet eller røvet fra lig på Klemens kirkegaard. Han havde derfor udsået kirkens disciplin og blevet idømt bøde til de fattige. Mikkel Monsen indkaldte også Niels Larsen, som havde boet på den gård, hvor nu Anders Erichsen boede. Peder Gregersens vidnesvyrd blev også draget i tvivl. Hverken Peder Grgersen og Willum Nielsen var mødt.
Sagen om den 12. gård i Klemenskers tilhørsforhold – Jens Monsen på Rosendale (svært læseligt) havde pant i gården på 220 sld – fremlagt kontrakt 17 maj 1667, samt kontrakt 24. juni 1662 og kontrakt af 9. juni 1695…
Dom (pag. 457a) mellem amtskriveren og Hans Rasmussen på den 11. gård i Klemensker på arvedel på 125 daler. (svært læseligt) – men det synes at dommen stadfæstede kravet om, at de 125 daler stod som kgl. pant i gården.
13. september 1710 Pag. 457b
Laurids Rasmussen af Klemensker opbød for første gang hans myndlings arvegods til højstbydende. Det bestod af adsk. gods, klæder, fæ og andet.
Andersen Erichsen fra Klemensker mødte i sagen mellem ham og Mikkel Monsen på Simlegaard. Mikkel Monsen var ikke mødt og sagen blev udsat.
Rasmus Jensen af Olsker sogn mødte i sagen om den 12. gård i Klemensker. Hans Svendsen i Rutsker fremlagde en 12 mands dom af 28. juli 1655, som han (Thor Jensen) mente var et bevis for at Jens Monsens og hans moderfader Hans Jensen var den rette bevis på, at Thor Jensen havde adkomst til gården. Sammen med kaldskvitteringer fra 1705, mente Thor Jensen, at han havde indfriet gården for ham og hans søskende….
(svært læseligt)
26. september 1710 Pag. 458b
Anders Monsen på Krashave afsagde sit skriftlige indlæg vedrørende deres sal faders gård i Klemensker. Indlægget blev afleveret til formanden for de otte mænd Peder Jørgensen. Formanden ville afgive dom, hvis ikke flere havde indlæg i sagen.
Rasmus Jensen i Olsker mødte efter dommerens henstilling, og fremlagde sin salige fader Jens Kielbersens pantebrev til Hans Jensen, der dengang boede på Rosendale. (ganske indviklet og skriften er utydelig) Dommeren ville nu tage sagen til doms.
Esper Nielsen på den 58. gård i Klemensker, kaldet Marevad mødte i sagen mellem ham og Jens Monsen i Rosendale ang. jordtvistigheden. Han bad formanden for ottemandsforretningen Hans Bendsen at møde nok engang på åstedet eftersom synsforretningen den 15. september ikke var fyldestgørende. Der var markskel, der ikke var fundet. De blev pålagt at møde igen den 9. oktober på åstedet.
Laurids Rasmussen opbød sin myndlings arvegods for anden gang.
10. oktober 1710 Pag. 459b
Læst kongelig forordning angående den græsserende sygdom, dateret Frederiksborg den 1. september 1710.,samt foordning om pesten, dateret 8. september 1710 Københavns Rådstue.
Rasmus jensen i Olsker mødte og fremlagde et skriftligt indlæg efter at sagen var optaget til doms.
Esper Nielsen fremkom og angav at han havde et stævnemål at føre. Men da den ene stævningsmand ikke var mødt kunne han ikke føre sag mod Jens Monsen i Rosendale og afhøre en lang række vidner, som var mødt på tinget.
Laurids Rasmussen i Klemensker opbød for tredje gang hans myndling Esper Hansens arvelod, som var en part som står i den 25. gård i Rø sogn. Ingen ville antage den, hvorfor han fik et tingsvidne derpå.
24. oktober 1710 Pag. 460 a
Holtsførsten Hans Christensen, på på vegne af kgl. majestæt og bød, at der valgtes 8 forstandige dannermænd til at syne kongens skove i Nørre Herred. De skulle møde først kommende mandag hos Anders Persen i Klemensker og begynde deres skovskønning efter skovforordningen.[Deres syn er ikke indført senere i tingbogen]
For retten kom formand Peder Jørgensen tillige med sine otte mænd og afsagde deres dom for den 2. gård i Klemensker, hvor den afdøde Mons Monses levede og døde. Dommen blev oplæst og 9 dokumenter blev leveret tilbage. [ikke indført i tingbogen]
Esper Jensen på Marevads gård i Klemensker i sagen om den omtvistede jord mellem ham og Jens Monsen på Rosendale. Endvidere var følgende vidner indkaldt: Laurs Hansen sandemand, Hans Jørgensn, Jep Skomager og Anders Nielsen alle fra Klemensker, og Peder Bendsen, Peder Haagensen og fra Rutsker unge Jens Monsen og Hans Larsen og Sidsele Søren Pouels af Hasle, Anders Jans..(?), Karen Niels Fynboes, Margret Larsdatter og Jørgen Pedersen at møde på aastedet for de otte mand. Desuden indkaldtes Jens Hansen og Jens Frost, som boede i Jens Mons hus, om at de årlig havde givet leje af den jord de havde brugt, som nu var årsag til stridighederne. Sandemand Laurs Hansen, Hans Jørgensen, Hans Bendsen og Hans Larsen vedstod, hvad de havde sagt på åstedsforretningen. Sidsele Sørens var ikke mødt. Gerluf Larsen, som er sandemandens søn, vedstod sit vidnesbyrd på åstedet.
Jens Hansen havde tilbød sin husbonde Jens Monsen på Rosendale 5 skilling og en halv dags arbejde for at få lov til at bruge jorden som vel ikke var “mere end en rumpe jord” [sidste del at denne sag er meget utydelig, men det drejer sig om, hvem der har disponeret og brugt det lille stykke jord mellem de to gårde, som de ikke kunne blive enige om hvem det tilhørte].
7. november 1710 Pag. 462a
Esper Nielsen på Marevad i Klemensker fremstillede i dag 2 vidner, som tidligere havde udtalt sig på aastedsforretningenfor de otte mand.
Laurs Monsen fra den 10. gård i Rutsker vedstod, at han af sin søn Anders Larsen havde modtaget 140 sld med brugspant i faderens gård i 18 år. Pantebrevet er dateret den 6. november 1710.
De otte mand som blev valgt til skovskønninger i Nørre Herred aflade deres forretning, som blev læst og påskrevet.
21. november 1710 Pag. 462a
Intet på tinget var at behandle.
28. november 1710
Pag. 462b
Anders Dircksen – stokkemand – blev idømt bod på 1 lod sølv for ikke at møde på tinget.
Dom afsagt mellem Rasmus Jensen af Olsker og Thor Jensen nu boende i Olsker. Sagen drejede sig om den 12. gård i Olsker.
Mons Olsen på den 12. gård i Olsker – Hullegaard havde lånt 80 slettedaler af sin erlige og velagtede stedsøn Hans Hansen, som nu boede på Præstegaarden i Rutsker sogn. Som sikkerhed havde Mons Olsen udstedt et pantebrev i den 12. gård.
Jens Monsen i Rosendale i rettelagde sit skriftlige indlæg om den omtvistede jord ved Marevadgård.
Holtsførsten Hans Christensen indkaldte sandemand Laurs Hansen og Anders Hansen Kiersegaard i Klemensker. De havde forsømt deres opgave at taxere herredets træer, hvilke de to erkendte.
Anders Erichsen (54. sg) i Klemensker stævnede Mikkel Monsen på Simlegaard angående jordengen i Mølledammen. (utydelige sider!) Anders Erichsen anklager Mikkel Monsen for at blive begunstiet som kongelig fæstegård i denne retssag. Erichsen mener, at både amtskriveren og dommeren er partiske i sagen. Der skal være afhøringer på landstinget om sagen.
12. december 1710 Pag. 463b
Læst kgl. patent om højesterets afholdelse for året 1711.
Læst kgl. patent vedr. den grasserede smitsomme sygdom.
De otte mand, som var pålagt atter at møde på åstedet – jordengen mellem Simlegaard og den 54. gård i Klemensker – afgav deres forretninger, som skal indføres i tingbogen [side 464a er næsten ulæselig, men omhandler mest om de afhøringer, som var sket på Landstinget den 29. (?) november [ikke i landstingsprotokollen]. Anders Erichsen havde 15 vidner, der alle aflagde ed på deres vidnesbyrd, var blevet afhørte i sagen. Alle kunne huske 12-16- til 30 år tilbage i tide. De vidner om skelstene og ændrede strømme i åen mv. Nabogårdene blev inddraget bla. Hans Hjort, hvis fortov gik op til den jord, som sagen drejede sig om. Der var ikke tvivl om at Grubbe Mølle tilhørte Simlegaard og mange ville mene, at jorden omkring mølledammen også hørte til gården. I tiden tilbage i Westerwalts tid, var der ingen, der ankede over at mølleren i Grubbe mølle, fiskede i damme og slo hø på mølleengen. En mand der hed ? Andersen i Hasle blev afhørt. Han kunne huske 60 år tilbage, hvor møllen tilhørte Simlegaard tillige med mølledamen. Grænsen til naboen mod nord var en grøft. Nogle vidner fortalte, at der mod nordøst var en stenrende, som angav skellet.
Efter at ottemandsforretningen blev afsagt, fortsatte vidnesafhøringerne
Endelig dom blev afsagt på åstedet den 11. december. Den lyder nogenlunde sådan: Den jord (2 marker ved Grubbe mølledam) der hører til den 54. gård strækker sig “fra en tue, som ligger steen udi, østen Mølledammen og lige tvært om i nord til en tue også med steen i.” Mikkel Monsen havde ingen beviser, der kunne bevise anderledes. Mikkel Monsen skal bøde til de fattige. Mølledammen tilhørte Simlegaard, hvilket var bevist, mindst 32 år. Den lille eng, som Anders Erichsen havde mejet nord for Mølledammen, viste sig at en del tilhørte den 59. gård (Duebjerg). Mark, eng og dam blev anvist ved egeskelpæle og de omtalte tue med stene. (svært læseligt)
16. januar 1711 pag. 466a
Nye stokkemænd blev valgt for året:
For Klemensker Anders Erichsen, Peder Larsen
For Rutsker: Tor Jensen, Hans Monsen
Olsker: Rasmus Nielsen og Jens Pedersen
Rø: Niels Larsen og Laurids Espersen.
Formand Hans Bendsen med sine medfølgere mødte og afgav deres forretning i striden mellem Jens Monsen og Esper Nielsen af Klemensker.
Niels Jørgensen af Sandvig stævnede Laurids Nielsen på den 16. gård i Olsker om at møde og fremlægge sin adkomst og breve på gården. Gården havde tilhørt hans fader Peder Nielsen, der havde boet på Brogaard (Stedsøn?). Laurids Nielsens datter mødte for retten og forklarede, at hendes fader var en gammel mand, der ikke selv kunne møde, hvorfor hun bad dommeren at en anden kunne føre hans sag.
30. januar 1711 Pag. 467a
Den nye stokkemand Peder Larsen var ikke mødt, hvorfor han blev idømt et lod sølv i mulkt.
Kaptajn Niels Nielsen fra Bridsensgaard i Olsker (9. sg.) mødte på egen og sin halvbroder Samsing Nielsens vegne og beviste, at han havde stævnet Laurs Nielsen på den 16. gård i Olsker for at få ham til at læse breve og adkomst til den 16. gård, som havde været deres salige faders fædrendegård. De indkaldte flere vidner bla.deres faster Inger sal. Peder Mortensen. Laurs Nielsen nægtede, at han var blevet stævnet den 21. januar til at fremlægge sine adkomstdokumenter, som stævningsmændene ellers havde afgivet ed på. Han var dog mødt på tinget og ville, efter dommerens plæg, fremlægge alt han har. Han havde et skriftligt indlæg om, at han ville søge Mogens Clausen, som hans fuldmægtig i sagen. Argumentet for at søge ham som fuldmægtig var, at han boede på den 10. gård i samme sogn som sagsøgte. Niels Nielsen mente, at Mogens Clausen på det grundlag kunne være fuldmægtig, da Mogens Clausen var borger og bosat i Sandvig. Derfor ville han havde amtmandens godkendelse før han accepterede ham som fuldmægtig.
13. februar 1711 Pag. 468a
Jens Jørgensen af Olsker læste et brev fra hans broder (intet navn) om at gården og vandmølle var overgivet til ham i arv og eje, dat. 9. februar 1711.
Dommeren bad om at Laurs Nielsen fra den 16. gård i Olsker fremlagde sine dokumenter til observation.
27. februar 1711 Pag. 468b
Mogens Clausen af Sandvig mødte på vegne af Laurs Nielsen stævnede kaptajn Niels Nielsen på Bridsensgaard, samt Niels Jørgensen, konstabel. Mogens Clausen havde fået tilladelse til at være fuldmægtig. Mogens Clausen kunne ikke frastå at begge sagsøgere var udeblevet på tinget, specielt da Niels Nielsen er sagføreren. Mogens Clausen mente, at Laurs Nielsens skriftlige indlæg kan være fyldestgørende, så han ønskede, at dommeren skulle afgive dom.
Svend Hansen af Rutsker stævnede Jørgen Christensen boende på Biergegaard (?) i Olsker for betaling for nogle får og lam. De var blevet forliget om pris, men ikke om betaling af omkostningerne.
13. marts 1711 pag. 469a
Hans H? af Rø sogn læste et pantebrev (?) udstedt til Peder Espersen boende på den 25. gård for 120 sld. (svært læseligt).
Kaptajn Niels Nielsen på Bridsensgaard i Olsker mødte og ? Mogens Clausen mente, at Niels Nielsen var gået i rette for sin halvbroder Samsing Nielsen, så stævningen var misvisende, og at der var sket en procedurefejl. Niels Nielsens faster Inger Nielsdatter var søster til Kaptajn Niels Nielsens salige fader Niels Nielsen. Inger Nielsdatter var gift med Peder Mortensen, der ejede den 16. gård. Peder Mortensens skifte er fra 22. juni 1669. Kaptajn Niels Nielsen krævede nok en gang, at Laurs Nielsen skulle fremlægge samtlige dokumenter.
Fænrik Jørgen Hansen Giødich på Brogaard i Olsker stævnede Niels Nielsn i Sandvig til påhør. Jørgen Giødich ville have Brogaard synet og vurderet. Som formand valgtes Peder Bendsen. Mændene skulle møde på Brogaard den 23. marts. [Niels Nielsen i Sandvig er panthaver i Brogaard]
27. marts 1711 Pag. 470a
Formand Peder Bendsen aflagde de otte mænd forretning på Brogaard.
For retten kom Jacob Høy af Rønne der beviste at han lovligt havde stævnet Laurs Torsen (Jensen?) i Rutsker. Han ikke var mødt.
Charl Olsen stævnede ? i Klemensker …
Ligeledes stævnede Carl Olsen Mikkel Monsen på Simlegaard for 11 sld 1 mk 3 sk.
Mogens Clausen og kaptajn Niels Nielsen i sagen ang. den 16. gårds adgang ??
Ting indkaldt til fredag efter påske.
[Sidste sider i protokollen er stærkt maltrakteret – hjørner mangler og halvdel af siden er forstærket på en måde, at teksten er meget svag.