Dommene ved Herredstinget, landstinget og Højesteret
Margrete Larsdatter og hendes mor Kirstine Lars Michelsen fra Rø sogn blev dømt ved Nørre Herredsting den 11. oktober 1726. Dommen blev anket til skærpelse ved Landstinget og prøvet ved Højesteret.
Sagen er beskrevet i artiklen her.
DOM ved Nørre Herredsting – 11. oktober 1726
Kilde: Bornholms Nørre Herredstings protokol 1722-1736 – Pag. 221a-226a
(Herunder fuldstændigt referat, citater med ” ”)
Margrete Larsdatter og hendes moder Kierstine Lars Michels. Sagen blev beskrevet indgående.
Den 9. august blev de to kvinder stævnet til Nørre herredsting. Margrete blev beskyldt for at have født et uægte barn i dølgsmål og moderen som medvider til fødslen. Sagen blev beordret af amtmanden og at amtskriveren skulle føre sagen. Ligeledes efter ordre blev Anders Larsen Krack fra Rutsker valgt til at gå i rette for de to kvinder.
Ved første ting benægtede Margrete at have avlet barn med Jørgen Hansen Skrob uanset at hun faktisk havde bekendt for amtmanden og andre folk på landet at hun havde avlet et barn med Jørgen Skrob.
Jes Rask, der var amtskriverens fuldmægtig afgav en vidneseddel af 24. juli 1726 udstedt af sognedegn Peter Clausen i Rø og kirkeværgen Poul Hansen i Rø. Margrethe Larsdatter skulle godvilligt have betroet sognepræsten Jens Marcher og Sandemand Hans Kjøller – i overværelse af degn og kirkeværge, at hun skulle være blevet frugtsommelig noget før mikkelsdag (29. sept.) i 1725, da hun tjente på Bjørnegård i Klemensker hos Esber Pedersen. Margrete ville dog ikke vedstå dette på den første tingdag.
Vidnet Henning Køller fortalte, at Margrete, som tjente ham, anden påskedag bad om lov til at gå hjem, hvilket hun fik lov til kl. 12. Han sagde at hun var ret tyk og hun havde lange hanke i sit skørt og hun havde sagt, at hun kunne ikke nægte at hun ”laude sig til barsel”. Han sagde at det var Jørgen Skrob der var faderen. Der gik mælk fra hendes bryst. Da hun kom tilbage næste dag var hun blevet smal. Dorte Henning Køller bekræftede sin mands forklaring og at Margrete havde sagt at hun havde født en pige. Dorte forklarede at da hun gik var hun så tyk, at hun ikke kunne se sine fødder, men næste dag var hun smal. Hun havde bedt om at barnet ikke måtte gøres fortræd, men lige meget hjalp det.
Didrich Henningsen fortalte, at Margrete havde fortalt ham anden påskedag at hun lagde sig til barsel, og at det var Jørgen Skrob, der havde gjort hende gravid en måned før mikkelsdag. Giertrud Didrich Henningsen vedstod sin mands ord.
Per Løfuingsen havde plovdag med Lars Michelsen og på vej fra Henning Køller 2. påskedag var Margrete forbi ham og havde spurgt ham hvad de havde sagt om hende hjemme. Løfuingsen havde rådet hende til at gå hjem til forældrene, når hun skulle barsle. Løfuingsens hustru Karen vedstod sin mands forklaring og tilføjede at dagen efter om morgenen kom Kierstine Lars Michelsens til hende og truede hende og andre, der havde løjet om hendes datter skulle hun sætte mærke ved.
Giertrud sal. Peder Andersen fortalte at i sommer efter Sankt Hans dag kom Margrete og fortale, at hun havde været hos sin faster Mette Mads Svendsen og bedt om gode råd om den sladder, som de havde ført på hende. Fasteren havde bande på hende og det var med nød at hun kom fra hende. Giertrud havde også hørt sladderen og da havde Margrete bekendt det for hende og sagt ”min moder har gjort det mod mig, at hun aldrig kan forsvare det. Hvis Henning Køller havde givet mig 2 mand og 2 kvinder til at følge mig hjem, havde det aldrig været sket. Margrete nægtede alt hvad Giertrud sagde i retten.
Ellen Hans Hansen fortalte at Margrete kom til hende Sankt Hans beklagede sig over at have ond i sine bryst. Da Margrete kom hjem (2.påskedag) smurte hende moder hendes bryst med brændevin og noget skarpt udi.
Giertrud Peder Andersen havde undret sig at Margrete allerede dagen efter kunne være så frisk at hun kunne hente sine klæder. Margrete svarede at det måtte hun gøre for at det skulle synes at være løgn (med barslen).
Kierstine Rasmus Hansen fortalte at i påske havde Henning Køller og hans hustru hentet hende så hun kunne kikke på deres tjenestepige, der havde ondt. Da hun ville føle på hende, skubbe Margrete hende fra sig. Kierstine så at hun havde en lang hank i skørtet. Kierstine sneg sig til at føle på hendes mave, men fik ikke rigtig lov, så hun kunne ikke sige, at hun var ved at barsle. Margrete havde fortalt hende, at hun havde ondt i siden og i hendes mave.
Per Hansen i Olsker fortalte at Dorte Hennings den 28/7 havde spurgt til barnets køn, Margrete svarede at det var et pigebarn, og lige meget hjalp det at hun bad for barnet.
Jes Rask afhørte Kierstine Lars Michelsen, men hun nægtede at kende til et barn og at hendes datters skulle have været frugtsommelig. Datteren havde været hjemme natten mellem 2. og 3. påskedag. 3. påskedag havde hun ladet Hans Køllers hustru og Kierstine Løfuingsens skønne datteren for at mane sladderen i jorden.
Den 16. august
holdtes atter ting og sagen blev fortsat med afhøring af vidner. Tinget begyndte med at prokuratorerne var uenige. Margrete fortalte, at hun havde forløftet sig på et kar og efter tre uger havde hun ønsket at stoppe med at tjene Henning Køller. Endvidere fortalte hun, at Giertrud Peder Andersen var vred på hende, da hun ikke ville tjene hende. Begge oplysninger mente Jes Rask ikke var til nogen nytte og afhørte derefter flere af sine egne vidner:
Jep Larsen i Olsker fortalte at han havde hørt Margrete fortælle i Tejn Vagtbo, at årsagen til, at hun så hurtigt kunne komme af med sit barn var, at hun havde haft ondt inden hun gik fra Henning Køllers. Resten måtte man spørge hendes moder om. Desuden havde hun fortalt, at om hun havde vidst at Jørgen Hansen Skrob allerede havde 4 a 5 horeunger, skulle hun ikke have haft noget med ham at gøre. Desuden fortalte hun, at barnet blev født i faderens lo og at der var lys tændt. Da hun var kommet ind i stuen, havde faderen ikke talt godt om det.
Ole Larsen, der også havde haft vagt i Tejn Vagtbo, bekræftede Jep Larsens vidnesbyrd og supplerede at Margrete havde sagt, at hun havde haft ondt i sine bryst over en måned og endnu havde ondt. Margrete benægtede i retten at hun havde sagt det.
Anders Ibsen fra Rø bekræftede Jep Larsens og Ole Larsens vidnesbyrd.
Bente Hans Køller og Kierstine Løfuingsen af Olsker fortalte at de tredje påskedag blev af Kierstine Lars Michelsen bedt om at visitere og malke Margrete. De kunne ikke finde noget vådt i hendes bryster. Kierstine havde berettet, at hun aldrig havde haft sådan en nat som hun havde haft den forløbne nat.
Mette Mads Svendsen havde intet at fortælle, da Margrete i 2 år ikke havde været i hendes hus og hun ikke hos sin broder Lars Michelsens hus i et år.
Lars Michelsen bedyrede hele familiens uskyld. Kierstine Lars Michelsen sagde, at hun ”er ganske u-skyldig oc aldrig i denne syndige Verden ved af saadant at sige i Ringeste maader.”
Den 30. august
Margrete Larsdatter bekendte i retten at hun havde født et barn imellem 2. og 3. påskedag om natten og ingen andre end moderen var i loen da det skete og ”faldt hende tungt oc hendes Moder tog det barn fra hende. Hun vidste ikke hvor hun gjorde af det. Moderen truede hende at hun skulle tie stille. Hun vedstod at Jørgen Hansen Skrob var barnefaderen. Hun ville gerne have barnet og havde aldrig ønsket at ombringe det. Moderen havde samme nat smurt hendes bryst med brændevin og noget andet så diet skulle gå væk. Moderen havde tvunget hende til at tie stille med fødslen og Krack havde sagt at han ville svare for hende. Der havde været tvivl om Krack havde forbudt hende at bekende sin brøde, men efter tredje gentagne spørgsmål, svarede hun at hun ikke mente at Krack havde forbudt hende at bekende.
Rask havde fremstillet seks mand, der havde haft vagt på Hammershus den 21. august, hvor Margrete bekendte sin forbrydelse for præsten Hans Mahler og oberstløjtnanten (Barthram). Jørgen Larsen havde hørt Margrete bekende, at hun havde født et barn i forældrenes lo og hendes moder havde taget barnet fra hende. Hendes fader havde intet vidst. Hendes barnefader var Jørgen Hansen Skrub og det var avlet i en høstak. Hun fortalte også at Anders Larsen Krack i Tejns vagtbo havde sagt at hun skulle tie, men ikke med hvad. Vidnesbyrdet blev bekræftet af Jep Christensen, Michel Michelsen, Henrik Tommesen, Ared Hansen og Eske Pedersen – alle fra Østermarie og Østerlars.
Efter at have hørt datterens bekendelse af fødslen i dølgsmål blive oplæst, svarede moderen Kierstine at hun intet kendte til et barn og at hun vidste at hende datter var frugtsommelig.
Anders Larsen Krack stævnede amtskriveren til at påhøre hans vidner. Den første var Anders Simmensen af Klemensker, der havde tjen sammen med Margrete, fortalte, at Margrete synes ikke at være ret klog, men hun gjorde det hun blev bedt om. På spørgsmål om hun var ”forstørret eller fra sit sind”, svarede han, at han ikke vidste det, men han vidste at hun søgte ”alterets Sachramente”.
Peder Jensen af Rutsker fortalte, at hun havde var med til høstearbejde. Han synes, at hun var ikke ret klog fordi hun en nat sad på hovedgærdet og ”huggede” og en anden nat for hun ud på gården nøgen som et galt menneske. Men hun gjorde sit arbejde som andre om dagen og talte med fornuft.
Mads Pedersen af Rutsker fortalte at han havde været med på høstearbejdet hos Peder Jensen sammen med Margrete. Han kunne bekræfte hvad Peder Jensen havde sagt.
Ellen Anders Sadelmager fortalte at hun sammen med en jordemoder i Rønne Elsebye Peder Rasmussen og på amtmanden og byfogedens ordre og et sted i Rønne den 8. maj sat til at malke Margrete Larsdatter. De kunne ikke konstatere, at der var noget vådt i hendes bryst. Da hun blev malket sad hun og lo og grinede. Da hun for 9 år siden gik forbi Lars Michelsen så hun at der løb et nøgent kvindemenneske neden for huset. Om det var et galt menneske eller om det havde været nede for at bade, vidste hun ikke. Men hun syntes at det var Margrete. Den anden jordemoder bekræftede Ellens beretning om malkningens resultat.
Margrete Larsdatter fremviste sine brøst i retten og man kunne se to røde pletter på det ene. Det havde hun fået ved die.
6. september bekendte Margrete stadig sin fødsel i dølgsmål. Hendes forældre nægtede det og ville gøre ed på deres påstand, men det blev ikke tilladt.
Jes Rask fremstillede flere vidner:
Jens Mortensen hørte for 8te dage siden (31. august) at sognepræsten Hans Mahler havde fået Margrete til at bekende, at hendes mor og prokuratoren havde forbudt hende at bekende.
Jørgen Svensen, Poul Olsen, Peder Olsen og Esber Pedersen bekræftede hvad Jens Mortensen havde sagt.
Anders Larsen Krack nægtede at have forbudt Margrete at bekende og det ville han gerne gøre ed på, hvilket Jes Rask ikke tillod.
Jes Rask oplæste Hans Mahlers mening om sagen. Eftersom Margrete havde vedkendt, at hendes prokurator Anders Larsen Krack havde i Tejn Vagtbo havde forbudt hende at sige sandheden, så ville han mene at Anders Larsen Krack ord i fremtiden for ærlige mennesker og ej selv betragtes som en ærlig mand og skulle nægtes at blive brugt i retssager.
20. september aflagde Jes Rask sin skriftlige indlæg om at Kierstine Lars Michelsen bør dømmes efter Pag. 889 artikel 1 at miste sin hals og hendes hoved sættes på en stage og Margrete Larsdatter udstå samme straf, eller fordi hun var ung, at blive dømt til spindehuset resten af sit liv, samt at betale sagens omkostninger samt deres boeslod hjemfaldt til kongen om der er noget. .
27. september
I rettelagde Krack sit skriftlige indlæg om at ikke et af hans vidner kunne sige at Kierstine Lars Michelsen havde gjort noget ulovligt, uden hendes datter. Hans vidner havde den 30. august (Anders Simmersen, Peder Jensen og Mads Pedersen) vidnet at Margrete ikke var ret klog og havde løbet nøgen rundt som en gal. De to jordemødre havde ikke set tegn på at Margret havde været med barn. Krack mente at Margrete ikke var ved sin fulde forstand.
Krack ville have Kierstine Lars Michelsen frikendt for tiltale og Margrete skulle bedømmes efter hendes uforstand.
At Krack skulle have pålagt Margrete ikke at bekende sin brøde, viste han ved flere vidner fra Tejn Vagtboe, som ikke havde hørt at han havde pålagt Margrete tavshed. Kracks vidne Jens Jensen fra Hasle havde fortalt, hvordan Hans Mahler havde truet hende med et dybt bundløst hul, så dybt at ingen husstige kunne nå ned, om ikke hun bekendte. Det var en bundløs kilder hun ville komme i, hvis hun ikke angav sin moder og Kracken. Hun havde sagt til Jens Jensen med flere, at hun ikke turde andet end at bekende det som sognepræsten ville have hende til.
Margrete Larsdatter viste atter sine bryst i retten og man kunne stadig se de to røde pletter Kierstine Lars Michelsen fortalte i retten at de røde pletter havde hun fået ved at bære brænde ind og at hun havde ved stød fået sår. Margrete havde nu vedstået denne forklaring.
Krack havde glemt at der af fire kvinder, der havde maalket hende, ikke fundet vådt fra hendes bryst.
Dommeren og de otte stokkemænds endelige vurdering lød: Da ingen vidne fuldkommen har anført at Margrete Larsdatter har avlet eller født et barn, findes kun at hun selv og til andre godtfolk havde sagt at hun havde avlet et barn og født det i sine forældres hus, så findes det at hendes ord og udsigelser ikke kan stå til troende. De fire jordemødre havde ikke fundet tegn på at hun havde født et barn Krack kan ikke dømmes, da han ikke kan dømmes for hendes sladder. Hendes uforstandige fabel og fantasi er årsagen til denne vidtløftige sag, så dømmes Margrete Larsdatter til Spindehuset at arbejde i tre år.
Margrete Larsdatters moder frikendes for al beskyldning som datteren havde pålagt hende.
DOM – Sagen mod Jørgen Hansen Skrob for lejermål efter angivelse af Margrete Larsdatter. Dommeren frikendte Jørgen Hansen Skrob for al tiltale.
LANDSTINGSDOMMEN
Landstingsprotokollen 1718-1742 30. oktober 1726 Pag. 283a (Transskribering)
Jes Rask af Rønne Producerede en af Velædle Hr. Amtskrifver Horn tagne Landstings-stefning ofver Bye og herretsfogden Mogens Clausen Torn, for en Dom hand haver afsagt inden Nørre herrets ting d. 11. hujus imellem Velbemelte Hr. Ambtskrifver paa hans Kong. Maj.s Veigne paa dend Enne Side; og Margrethe Laursdatter, og hendis Moder Kierstine Laurs Michelsen; angaaende at bemte Margrethe Laurs Datter hafuer fødet et u-Egte Barn udi dølsmaal, og hendis Moder Kierstine Laurrs Michelsen skal have ombragt og fore kommet samme Barn;
Saa var og med samme stefning IndCitered bemelte Quindfolch nemlig Margrethe Laursdatter, og Kierstine Laurs Michelsen; saa velsom deris fuldmegtig Anders Laursen Krach, og de 8te stockemænd som hafde besiddet med Byefogden Ræten da Dom blef afsagt; med videre stefningen Indeholt, var af dato 19. October Ao 1726, som blef læst og Paaskrefvet;
Dernest blef af Jes Rask irettelagt hiemtings-dommen som var afsagt d. 11. October indeværende Aar, som Iligemaade blef læst og Paaskrefvet;
Byefogden Hr. Mogens Clausen Torn for Rætten mødte og vedstod sin Dom, og formodede at dend blifver ved magt kiendt og Confirmeret i alle Maader;
de 8te stochemænd for Rætten Møtte, og forklarede at Herretsfogden ved Skrifveren lod læse Concepten til Domslutningen noget før tinget blef sat, mens som de foregiver at de ere Enfoldige Bønder, og hverken kunde læse eller skrifve, huorfor de icke strax kunde underskrifve Dommen, Mens hafde betinget 8te dages Delation, Siden 8tw dage derefter hafde de bødet sig til at vilde Skrifve Dommen under, Mens Holst som i Jes Raskis forfald hafde afhent dommen som i 8te dage før var afsagt; Vilde iche tilstæde at de maatte derved underskrifve Saa som de ey paa Conceptet tilforn hafde Skrefvet; Hvorsaa Landsdommeren her for Retten tilspurde dem, om de nu her for Retten vil hiemtingsdommen underskrifve; huortil de alle Suarede Ja;
Dernest tilspurde Landsdommeren Anders Laursen Krach, om hand efter Lovens Pag. 90 og 91 art. 10 vil giøre sin Ed, at det er en Retfærdig Sag, som hand har sig paataget, med mere som af Landsdommeren ved Edens opløsning kand blive for Claret. Anders Laursen Krach suarede, at hand icke torde understaa sig at giøre sin Ed, da som det er en Vanskelig Sag, mens heller vil sige sig fra Sagen; Hvorfor Landsdommeren forbød Krach ey videre at befatte sig med denne Sag, helst efterson hans forhold og drift udi Sagen til hiemtinget iche aldeleis at være loulig,
Dernest tilspurte Landsdommeren Margrete Laursdatter om hun iche imellem anden og tredje Paaske dag sidst afvigte, hafde født it Pigebarn udi hendis hendis Moders Huus paa loen, og om hindes Moder iche var hos og tog barnet fra hinde og gick bort med; huor hun saa fragick, og benegtede iche at hafve faaed noget barn. Dernest blef tilspurt om de noget videre hafde i Sagen at føre. Huortil de suare Ney:
Huor saa af Landsdommeren blef afsagt Dom, eftersom Parterne ey videre hafde at føre.
DOM,
Saa som denne Sag Reiser sig af at Margrete Laursdatter, hafuer født et Pigebarn udi dølsmaal efter hendis egen, og de førte Vidners udsagn inden hiemtinget, huilket Barn hendis Moder Kierstine Laurs datter skal hafve ombragt og forkommet, og hafuer nu her for Rætten igien fragaaed;
Saa hafver ieg nøye efterseet denne sags Act, og finder at de af Velædle Hr, Horns førte Vidners udsagn, kommer overens med dend bekiendelse Margrete Laursdatter har givet for Velb. Hr. Obrist Leiutenent Tamsen, og Hr. Hans Maler, thi de første førte Vidner udtrøchelig forklaret, at hun var ganske tyk nest afvigte anden Paaske Dag, da hun hiem til hendis forældre, og da hendis brøste kunde Di, og af hendis egen bekiendelse sees at det var imellem anden og 3die Paaskedag, hun blef skilt ved sit foster, og da hun 3die Paaskedag Igien kom til Henning Kiøller var hun gandske Smal.
Derforuden findes og i hiemtings Acten adskillige forte Vidnesbyrder, som forklarer, at hun for demmen hafver tilstaaed at hun har været med et u-Egtebarn, som Jørgen Skrob var Fader til, huilket og kommer overens med hendes bekiendelse inden hiemtings Retten, huilken bekiendelse Anders Laursen Krach icke med alle sine finter iche hafuer kundet forhindret;
Saa efter de førte Vidners udsagn, og hendis egen forhengiorde bekiendelse kand ieg med god Samvittighed iche anderledes kiende end at Margrete Laursdatter for sit under Pag: 890 art. 8 og lovens Pag. 889 art 7de bør at miste sin hals med et sværd, og hovedet at settes paa en stage og Kroppen at begrafves neden under hovedet; og Kierstine Laurs Michels som saa grofveligen hafver handlet med sin datters Barn, bør at Arbeide udi Spindehuuset sin lifs tid, paa det hun kand komme til sine Synders bekiendelse,
dog bøer ingen Execution at skee, med disse 2de Dilinquenter førend Høyædle og Velb. Hr. Obrister Ambtmand West faar allerunderdanigst Sagen hans Kongl. Majts Refered, og igien Indhentet hans Kongl. Majts allernaadigste Resolution, og bør begge deris Boeslodder at være hans kongl. Majts hiemfalden, naar først ald denne Sags bekostning er fradraget. Skulde deris boeslodder iche tilstreke til denne Sags Bekostning, da drager vel Høyædle og Velb. Hr. Obrisy omsorg for at dermed blifver omgaaed efter allmen forordning ag 9. decembr, 1712, Dest til Vidnesbyrd under mit Zignet. (Mickel Nansen)
Herredsting- og Landstingsdommen skulle prøves ved højesteret
Kongens Resolution blev allerede udfærdiget og sendt til amtmanden den 20.december 1726. Kongen fandt det berettiget, at sagen skulle prøves ved Højesteret.
Sagen kom først til behandling et år efter. Højesterets domsprotokol findes ikke, men det gør Højesterets voteringsprotokol, hvor højesterets dommernes udtalelser og meninger kan læses (pag. 288a-292a) Her referat (og enkelt transskiberinger)
“Torsdagen dend 11. december 1727
Commerce Assessor Svend Krag efter aller naadigste Befaling
Contra
Delinquenterne Margrete Larsdatter og hendes Moder Kirstine Laurs Michels.
Indstævner til confirmation en af Landsdommeren paa Borringholm Michel Nansen d. 30. Octr. 1726 afsagde Dom, hvorved Margrete Laursdatter for at have fød i Dølsmaal og ombragt sit foster er efter lovens p. 890 art. 8 dømmes at miste sit hoved med et sværd og hovedet settes paa en stage og begraves under jorden og Moderen Kirstine Lars Michels at arbeyde i Spindehuset på livstid som medvidere og den der skal have ombragt fosteret som hendes datter havde født, men som datteren imidlertid er død i arrest, saa udstædes dommen til confirmation saa vit Moderen angaar, eller ej om herredsfogedens dom skulde følges.
Herimod paastoed Procurator Anders Lauhoe som deligqventernes anordnede forsvar ifølge de udtagne Contrastevning at Landstingsdommen bør tilstædes eller ey og dømmes Margrete Laursdatter til præjudence eller vanære i hendes grav ligeledes paastoed hand at Moderen skulle være frifunden.”
“Vota”
Seidelin. “Det er alene Gud bekiendt om hun har født et barn eller ej” Vidnerne har ikke kunnet bevise hendes skyld. De første tingmøder nægtede hun at have fået barn. Vidnerne havde ikke fortalt fakta, men refererede andre.Den ene jordemoder konstaterede dage før hun skulle have født, at hun havde stropper under skjorten. Han ville følge herredsfogedens dom, at hun ikke havde født et barn, kun at hun havde skyld i at starte en unødvendig sag. Moderen kunne følgende ikke kendes skyldig. Altså bifaldtes herredsfogedens dom.
Frankenau. Han fandt ikke beviser der troværdige for domfældelse. Landtingsdommen var mangelfuld og kan ikke bifaldes, men følge herredsfogedens dom.
Schouboe angiver en fejl fra amtmanden side om, at Margrete Larsdatter blev omtalt i stævningen som om hun havde født i dølgsmål uanset at det ikke var bevist. Der var flere modsigende oplysninger. Bl.a. siger Margrete at hun har været hos fasteren, der modsat siger, at hun ikke har været på besøg i 2 år. Han mente at der skulle ske en frifindelse for alt og at alle omkostninger skulle frafaldes.
Herman. Siger at han hverken kan frifinde eller stadfæste landstingsdommen, da den er mangelfuld og beviser fejler. Sagen bør ophæves med hvad dermed følger.
Rasmussen. Der er ingen beviser, så kriminaliteten synes at være Corpus Delicti, thi ophæves sagen.
Bartholin. Det går ej at anbefale dommen. Margrete er død, Der er mange fejl. Hun skulle aldrig været arresteret og præsten burde ikke have truet hende og der var ingen vidner. Sagen burde aldrig have været ført.
Braem. Mente at den første tilståelse fra Margrete skyldes præstens påførelse af frygt. Ingen mening med fødslen og de tider der opregnedes. Herredstingsdommen bør stå ved magt og landstingsdommen frafaldes som ej bør have have moderen eller datteren til præscidens.
Berregaard frafalder landsdommerens dom, der er uden beviser. Da hun har bekendt og fragået så tit, som om hun har være meget melankolsk. Datteren bør frikendes og moderen ligeledes intet bør hende til præcedens eller til udgift.
Bentzon. Efter den gjorte deduction fra at dommen ej bør have hende til præjudence og moderne ligeledes befries.
Stange. Da ej saa at beskyldningerne ere Margrete Laursdatter var beviste, ej heller Corpus delicti. Bekiendelse som er dreven af præstens trussel, hun har siden nægtet. “Thi bøe Landstingsdommen ej komme hende til præjudence” men hun bør være fri …
Hvorefter dom gik.