1741-1783 Politiprotokol NørreHerred
…. men hun fik det meget bedre efter hun havde fortalt herredsfogden om et mord, der var sket for 40 år siden. Afhøringerne i 1742 fortalte om begivenheder i 1702, der omfattede en jordemoder, et mislykket giftmord og efterfølgende kvælning af ægtemand, der havde været voldelig. Denne og mange flere historie findes i Nørre herreds politiprotokol.
Et kig i arkivregistranten for Bornholms retsbetjente afslører, at der blev indført en politiprotokol i alle retskredse fra 1741. Det skete efter stiftsamtmand Niels Gersdorffs ordre.
Lovgrundlaget for Politiretten byggede på Politiforordningen af 22. oktober 1701, der var tænkt kun at gælde for København, som var det eneste sted, der havde en politidirektør. I landets købstæder, birker og herreder var det tingfogeder, der fik politimyndighed til at idømme bøder og fængselsstraffe. Undersøgelsessager, hvor skyldspørgsmålet ikke klart blev afklaret, gik videre til amtmanden, som vurderede om der skulle rejses tiltale på tinget.
Jeg tror egentlig ikke, at behandling af retssagerne ændrede karakter i 1741. Hovedformålet må have været at sætte system i procedurerne. Forundersøgelserne har altid fundet sted, men man havde ikke følt det relevant at nedskrive afhøringerne, der måske ikke afslørede kriminelle gerninger. De eneste sager som flyttes fra tingbogen til Politiprotokollen var sager omhandlende tjenestefolkene. Her kunne herredsfogden egenhændigt dømme.
Jeg har nu læst politisagerne for Hammershus Birk og for Nørre Herred på Bornholm i en 40årig periode fra 1741 til 1780’erne. Det er fantastisk læsning, hvor man får afsløret detaljer i folks adfærd.
Livet i Allinge og Sandvig var forskellig fra livet på landet. Begge steder findes vold og druk, men i Allinge og Sandvig foregik det på kroer og værtshuse, hvorimod på landet fandt sted på gildespladser og gildeshuse. Præsterne så det som deres fornemste opgave at tugte deres menighed. For eksempel fik sognepræst Hr. Randers i Rutsker bonden Peder Jørgensen på 48 sg. idømt en mulkt til de fattige, ”sig self til forbedring oc andre til Eksempel”. Han havde kørt spirituskørsel med sin hest og vogn. Det var vist heller ikke en formildende omstændighed, at han omtalte sin præst, som den der “forbandede Gildes Pladsen” og fortsatte: ” han self være forbandet, Oc hand maae Licha min Moes eller Rompe”. Han måtte love aldrig mere at drikke brændevinen.
Præsten Hans Mahler lå på det nærmeste i krig med sin menighed i Allinge og Sandvig, så det er ikke mærkeligt, at Hammershus birk har mange sager om helligbrøde – altså, hvor menigheden ikke følger loven om at komme helligdagen i hu. På landet var der derimod mange sager om tyveri af korn på loen, ofte begået af tyvagtige tærskefolk. Et landfænomen er måske sagen om ”legemlig omgængelse” med dyr. En sag fra 1754, hvor en tjenestekarls forsøg på at mane et ondsindet rygte, om at han havde misbrugt en ko på Splitsgård, tol jorden, førte i stedet til afsløringer om et tidligere misbrug af en hoppe på den nærliggende Store Dammegaard i Klemensker. Det var øjensynligt ikke bare ”børnesnak”.
I 1761, 1762 og igen 1766 forsøgte amtmanden at stoppe de mange kroer i Tejn. På Hammers kort fra 1750 tælles kun 14 huse/gårde i Tejn og i 1762 var der hele 5 udskænkningssteder! De tilbagevendende politiundersøgelser var øvrighedens forsøg at stoppe det ulovlige brændevinsudsalg, dels for at håndhæve købstædernes privilegier og dels for at komme det stigende drukkenskab til livs. Men som en af de afhørte sagde, Tejnboerne ville fortsat sælge ”brændevin op under næsen på byfogden”.
Politiprotokollen er fyldt med interessante sager om løsgængeri, skånske indvandrere, kirkelig pligtarbejde, chikane i tørvemosen, uro på udbyggerkonebænkene i Rø kirke, svigtende fællesskab på agrene og krybskytteri. Der er også ulykkelige hændelser som drab på et 13 uger gammelt barn, hustruvold, barns drukning i tørvemose og voldtægt af en 7årig pige.
Læsning af politiprotokollen er ikke for sarte sjæle. Hvis du ikke er sart, så læs mit referat af Nørre Herreds Politiprotokol her