Politie og Commerce-Collegie Breve
Om præcautio [=forholdsregler] for Pesten for Ani 1709, 1710 og 1711.
7 stk i Tallet
No. 1 (20. august 1709)
[side 2]
Velædle og velbyrdige Hr. Oberst Commandant og Ambtmand
Til i anledning af Hans K.M. medgangne allernaadigst Befaling af 19. august anlangende forhold med præcaution for all smitsom Syge fra Dantzig og omliggende inficerede Stæder, sendes hannem hermed tjenstberedvillig Extract af det forslag vii har indgivet til hans Kongl Mayst., udi formodning det ville tiene til Raadføring udi de Forretninger som derved ville føres.
Vii forblive
Velædle og Velbyrdige Hr Oberst, Commandant og Ambtmand
Tieneste og beredvillige
Damas de Cormaillo, Moisken, Ole Rømer, Hiort, P. Lemwig, Friis, N. Stange, C. T. Sehested, ?, Munch
Politie og Commerce Collegio d. 20. Aug. 1709
Bornholm
[side 3-13]
Extract
Af Politi og Commerce Collegio til Hans Mayst. Allerunderdanigst indgifne Memorial, angaaende de nærmeste Midler hvorved, nest Guds bistand, den udi Pohlen og Øster-Søen grasserende farlig smitsom Siugdoms udbrededelse, til de kongl. Riger og Lande, skulde kunde forekommes.
Saa lenge de rette Passager Landeværts ind, fra Tydskland udi Holstein, efter den der formodende anstalt baade hos Naboerne og os self, rættelig bevares, behøves ei her afmelde om hvad der skulde behøves og foranstaltes landeværts i de kong. Riger imod befrygtende infection, alene at dette iagttages af dem som skal have noget at giøre med mistenkte Passagerer, Søe-Folck, Kiøbmandsshibe og Vahre og deres medhavende Sundheds breve og Passer at de bør altid være forsuinede med Vand eller Edicke saa og med Ild og Røgelse af Enebær, Beeg, Svovel, Salpeter eller andet, som af Medicis kand ordineres og best kand bekommes, og derfor være forsuinede med Malurt og andet starck lugtende urter at betiene sig af udi deres efterfølgende forretning.
Som fra Søe-farten fra Øster-Søen, nu omstunden mest fare nu befrygtes, saa var det godt at hver Søndag udi de Kirker, som ligger nærre de Strandsider, hvor frygt og fahre ved Indførsel og landing kunde shee, blef af Prædickestoelene og Herredsting-dag, saa lenge denne fare er paa færde, forkyndet og aflæst at Almuen ey maatte tilstede nogen med baade, eller andet smaat fortøy, at lande, folck og wahre at afsætte, og saa fremt saadant skulde ske, dem uafvidends, eller om nattetider, da ey at huuse dem eller deres gods, langt mindre omgaaes eller have nogen samqvem med dennem, men viise gierne dennem dend samme Wey tilbage, som de kom, eller om de endeligen vill lande nogen steds da henviise dennem til rette hafne Platser.. i samme forbud advaris og alvorligen formanis, at de icke eleene holdte sig langt fra dem, naar de talte med dem, men end og at de holde sig fra ald handel og kiøbmandshab med deris vahre og penge, uanset der ej nogen skade eller infection kunde komme.
Derforuden skulde og saadande landsby eller stad, som fandtes for sømmelig her udi eller og hvor udi én skyldig kunde findes, strax tilsperres udi 40 dage, indtil mand kunde fornemmes at derved ingen infectiom var at befrygte. Skulde og én baad eller fartøy stort eller liidet ved storm og hafsnød kastes med Folck og Gods paa Stranden, da skulle øfrigheden og ambtsbetientene være for obligeret at giøre den anstalt, indtil de med magelig veyr og vind kand komme deris vey bort igien. Saa at de icke imidlertid have nogen omgiengelse med nogen udi landet; hvor ved ville forholdes som siden om Lazaretter meldes.
Dernest ville være fornøden at Kiøbstædernes Magistrater hvor der er Seillatz lader giøre lige forbud at ingen udroere eller fiskere maa komme nogen fra befrygtede stæder ankommende Skiberom omborde, men beskikker et fartøy og folk, som kand ligge paa vagt og have opsigt med de omkommende Skibe og fortøyer, hvad enten de føre danske eller fremmede flage og dem forbyde at indlegge, før end de deres Passer og Attestata hafde fremvist og ladet Examinere, befale dem, at de paa først bequemme Ancher Grund, indtil saadant ske var, lade deris ancker falde. Paa bemelte Udlegge med Proviant og præservativer af forhen Specificerede Røgelse og anden fornødenhed maa vel være forsiunede.
Skulle de Committerede sig strax forføye, naar noget Skib ankommer fra Øster-søen, og naar de fra det stæder enten i Slupper eller baade, som de ankommende hafver lagt deres Passer, herved én tang eller anden Instrument taget den til sig, og siden paa forsigtig maade røget dennem, Saa skal de derpaa til Misbrugs forkommelse, skrive dag og Datum, dennes vel blev skarp examinere, og saa fremt de da dend ringeste mistanke skulle kunde fatte, enten Personerne, hvor ved observeris, særlig Jøder, eller Ladninger, at de eller det fra nogen af de befengte stæder kunde være komne, da skal de, saa fremt det er Indlandske Skib og Gods, befale dem under straf med aller første Vind sig at begive til de allernaadigste anordnede stæder og Indhales, og hvor Lazarether og Packhuuse bliver bygte og ordinerede paa og de vedkommende Reedere udi Skibet, tilholde det strax til saadan Reyse at Proviantere, saa fremt det ey nocksom dermed er forsiunet. Men er der udlandske eller udenbyes Skibe, da skal dennem strax afvise, at de under straf med det første Vind sig af Hafnen forføye, og der hos forbyde, saavel de Indlandske som udlandske, enten enkelte nogen Stachs folck udi land eller det Ringeste af Skibene at losse, saa lenge de i hafnen blifue liggendes, desligeste skal de og saadan forbud i Byen giøre, at ingen, hvem de end er – for ud til dem for at handle. Saafremt de ey i ligemaade til straffes, men behøves der af noget proviant eller anden Skibsfornødenhed til dem skal udføres, da skal der skee ved dennem alene, som øfrigheden der til befaler, og beskikker, og ingen andre, hvilke derfor skal forbydes at træde af deres fahrtøy, Slupper eller baade, naar de kommer til et anfængte eller Mistænkte skib, langt mindre at tage noget med sig af Skibene, være sig Personer, Gods, Vahre eller Breve, hemmeligen eller Aabenbare, saa ei at røre ved deris tackel og tov eller andet Redskab, med mindre at det er først kastet udi vandet og vel gennemblødt, desligeste at de tilholder det anhengte eller Mistænkte Skibsfolck, at naar de ud skikkede ankommer med Proviant eller anden skibefornødenhed, de da sætte deris baade fra borde, og dend vel og til gavns afstaar og udskylde saa og af de sætte en Pøs, Ballie eller Kar med Vand udi Baaden, hvor de skal kaste de Penge, som de ere forenede om at give dem, for hvis de til dennem udføre, og naar de dennem der efter har fastgiort, Skal hver ned igien begive sig paa Skibssiden naar Baaden saaledis er reenset og fastgiort maa først de udskikkede tillade det miistenkte skibs udsatte baad, med hvis proviant og andet fornødenhed de dennem har udført, og naar de have taget deris Penge og Betaling derfor af Vandkaret, og de ere roet der fra, saa maa først Skibsfolckene paa det mistænkte Skib træde udi deres Baad, og indtage hvis de have bekommet. End hænder det sig at nogen Skib formedelst storm eller u-veier blef nødt til at søge haufn, da kand vel hafnen dennem af største medlidenhed med deelis, men saa skal dennem samme forbud som tilforn er ommeldt ansvarligen og strengeligen af den vagtholdende Post dets udliggere foreholde:
Piloter og Lodsmænd, som nogle stæds i nødfald maatte antages, vil strengeligen forbydes at begive sig af deres fartøy paa Skibene som kommer af Øster-Søen, men de skal ligge sig paa siden af dennem, hvor de icke alene skal advare de mistænkte om hvis de skal efterleve, men end og der, om deris leye og løn med dennem accordere, og maa de ey heller røre ved deris takkel eller tov, uden det først er vaadt og af Vand gangske igiennemblødt, langt mindre maa de tage deris løn eller leye af dennem udi andet end reede penge, hvilke de ei maa tage udi hænderne eller hatten, men de skal som bemelt lade det kaste udi et Kar fuld af vand, førend de maa røre ved dennem. Siden naar de Segle og lodse, skal de segle for ved deris Skib.
For at forre komme disto bedre fare og frygt er allernaadigst kundgiort at alle som ville Negotiere [=handle] paa noget sted udi Øster-Søen skulde først fly og skye Dantzig, der, nest af de, som de agter at negocere, skulle med deris Skibe bringe attestata fra Magistraten, og Øfrigheden, at deris stad og By ej med noen farlig Smitsom Siugdom er inficeret; Saa og deris attestata om deris indehavende ladning, hvorudi det bestaar stycke for stycke og packe for packe, hvad heller det er styckgods eller stycke gods, da hvad det er og hvor meget det er, hvorfra saa vel som hvorfra det stammer, hvor længe det haver været der paa stedet, om det haver været aabent og ompacket, siden det kom fra første hand, eller icke …. skal derudi Specificere styckevis hvad fald wahre de kand have, af alle slags, som af Smør, Flesk, saltet og Røget Wahre, Talg og Tran, Skin og Ru Olie saa og hvad de have med af mel, Gryn, lerret og Linnet Vahre. Hør og Hamp, Ulden Wahre, arbeidet og u-arbejdet, fieder, sengklæder, Papir, Hamb, lechder, huder og foderværck [=pelsværk] og deslige. Saa er ligeledis at agte, om nogen Skipper ankommer, som har indtagen Uld, hør, Hamp, Humble og deslige Øster Søeske befængelige Wahre udi de Kongl. Riiger Danmark og Norge, uden for Kiøbenhaufn saa vel som i stederne udi første Dommerne at de da og schal medbringe Attest hvor lenge deslige øster-Søesche warhe paa det indtagne stæd haver lagt og om de det mindste har været fra de befængte stæder i 2 (3?) Maaneder.
Det var vel got, der som ved alle Søestræderne iliigemaade noget afsides paa én fierding Veys nær, kunde bygges Lazarether, hvor folk kunde indlegges at holde deris 40 dages lager, som icke alleene med Præst, Chirurgis og fornøden opvartning, saa vel som ved all nødvendig proviantering kunde forsiunes. Saa og at der nogle skridt, end da lengere der fra, kunde bygges oplags eller Pakhuuse for Gods og Vahre at oplegges og handles 3 Maaneder, af de der til bestallende Folck. Men om end skiønt det vil vel blive vanskeligt ved de fleste Kiøbstæder at faa saadant indrættet, heldst saasom én deel der til ei have Midler eller leilighed, saa faar dog hver stæds høy og værdig Øvrighed at gribe til de Nermeste Midler som efter én hver Stæds Vilkaar og leylighed til præservation vil tillade, saa fremt de icke kand betiene sig af de udi den Kongl. Allernaadigste forordning ommeldte Øer, … ankommende mistænkte Skippere, tillades at hidgive sig og sine Passagerer og Søefolck som i huusene blifue indlagt, med de victualier og andet lifs ophold, som de indehafver, hvor over burde holdes rigtig bog, og Skipperne derpaa burde gives beviis, naar de igien bortsegler for trætte og Dispute imellem dennem og reederne i fremtiiden at forrekomme, og som der icke .. forn. Øer alle stæds findes stæder, hvor saadanne losse skibe for Storm, uveir og Iis, sikkert kunde ligge da siunes at være fornøden, at særdelis Pladser nær de nest liggende Byers hafne kunde udviises, hvor de kunde oplægges, naar Skiberommene var ganske udlossede, reen giorte, tilbørlig udskiølte midler uden deris tackel, toug og særdelis Seiglene giort vaade og siden igiennem windet.
De huuse og Lazarether hvor Reisende Passagerer og Søefolk fra befængte stæder endelig kunde legges udi, at holde deris 40 dages lager, burde at være afdeelt saaledes udi kammerser, med stolle, bord og Seng, at dend eene ey kunde komme til den anden, hvor udi den Moderation kunde bruges, at de som kom fra et stæd paa én Gang kunde være sammen og omgaaes med hinanden, saa burde og samme huuse og Lazarether være forsiunet med alt hvis som var fornøden til lifs ophold og opvartning at de indlagde ej skulde lide mangel og Sult. Værten som allene bør have Nøglerne til samme Kamre, vil alvorligen tilholdes, ey at lade nogen komme til dem paa Kammersteder, uden deris Svaghed og tilstand det udfordrer, hvor for hand skal lade, hvis de har fornøden, være sig Spise eller andet, ophitze [=ophejse] til dem igiennem Vinduer, saa skal hand og, hver Morgen, Middag og Aften lade fornemme deris tilstand, ud af Vinduverne og fornemmer hvad de fattes, Udi saadanne Huuse bør og være Medicus, hvor den haves, én eller flere Chirurgi, fornødne tvettersker og opvartere med andre tieneste svende og særdelis vil der ordineres én Præst eller Cappellan som kunde betiene dennem som blifue Siuge udi deres Saligheds Sager, hvor for ei de Committerede, saa vel Magistraterne og Ambtsbetientene i omliggende stæder, maatte anbefales at drage ald tilbørlig omsorg og for til førselen giøre al fornøden anstalt, thi det er underligt at Specificere alle particularia, som efter hver steds leylighed og Situation vil reglugere. Bemeldte Huuse bør og at forsuines med alle fornødne Medicamenter, Røgelse og Præservativer med meere.
Og som ved Vahre og Godsis Indførsel kand være alle største fahre, i det der kaand være meget iblandt, som udi de befengte stæder kand være indpacket, og i lang tiid, stad fra stad kand være ført, uden at være aabnet, eller ompacket, saa vill det være høyt fornøden at paa de til forn ommelte Øer, de forreslagne Packhuuse, hvor noget særdelis kand indlegges, iliigemaade bliver indrettet, og opsat af fiell eller andet, hvilket burde indgrøftes, og indhegnes, saa at der ickun er én indgang. Ved én faldbroe eller anden lukkelse, hvor saadanne vahre kunde indlegges aabnes og ompakkes, som alt skulde giøres af de samme som godset føre, men saa frembt de det kand overkomme, eller og de blifuer Siuge, da vil dertil beskikkes ærlige og troe Folck, og som til den ende burde tages udi Ed, hvilke icke alene bør vel forsiunes med lifs ophold, men nyde al slags stærcke præservativer, saa som de ey maa forføye sig fra saadanne Huuse under lifs straf, men være afsondrede fra alle folckes omgiengelse, og der for blifue indtil ald frygt og fare er overstaaet, og skulde saadanne vahre med rette blive udi saadanne Packhuuse paa det mindste 3 Maaneder, og ligesom de ere til og Vejr det tillade, udi aaben luft og Solen udbredes, og af vinden igiennemblæses, saa som alle uldne vahre, arbeidet og uarbejdet, hør, hamp, homble, alle slags Lerreder og Linnet, foder…, fier og sengeklæder, som vill opspreckes .., des lige. Andre slags Vahre som kand taale Vaad.. naar der dermed ickun .. og udskyldes, og.. som kand taale Ilden, naar de der med udglattes, kand strax tilbage Leveres, og for Vahres oplag passere. Kornvahre kunde kastes af et mistenkt Skiberom i andre fartøyer, og naar de af troværdige vejere eller Maalere, efter første størtning befindes at være friske og ei forkomne og siden vorder 4re gange kastet eller styrtet af et fartøy i et andet udi 2 a 3 dage, kunde de paa forsigtig maade imodtages og af suinde folck udi Kiøbstaden sa de var destineret til, indføres, og paa et vis Magistraten og de Committerede Vitterlig stæd oplegges;
De folck som efter forhen anførte beskaffendhed skal beskikkes til at omgaaes de indbragte folk og gods, skal alle tider, saa lenge forbudet varer, blive paa Øen, eller det anordnede sted, hvor de maa forsuines med ald nødtørft, og beskikkes af Magistraten. Samme folck saa mange fornøden giøres, og med dennem accorderes hvad én hver efter sin tieneste og opvartning skal have om ugen, og dem maa betales at de kand kiøbe paa Øen hos verten hvad denne lyster og de forlanger, og communiceres, ligesaavel paa forsigtig maade, med de folck som bliver satte og forordnede til at tractere og omgaaes de mistenkte Personer og Vahrer, som med de mistenckte self, thi hvad dem begierer eller forlanger, tilføres dem paa forsigtig maade, og deris breve og papiirer maa saa vel ryges som de mistenktes, liigesom det og skulle være fornøden at det bliver ordineret dem. De mistenckte Personer som hafde holdt deris 40 dages lager, og de vahre som den nødige tiid havde været oplagt, udspreedes giennem vindet, blef fra de paa Øen Committerede, ved afførslen, med deels attest og Sundhedsbref.
Af alt dette kand tages Raad og alle foranstaltninger formeenes og forandres, liigesom et hvert sted Situation og leilighed og forligheden self medførre og om det som Gud i Naade afvende, maatte til drage sig at et eller andet stæd udi de kongl. Riiger og lande med Siugdom kunde blive inficeret, da giver disse Extraherede Punckter en mindre anledning til en og anden tienlig foranstaltninger end det da var nødig at tenckis paa hvordan de tienlige Medicinske Specier og universelle Raad for den fattiges anledning af Facultatis Medici den om allereede udgangne skrift, bedst kunde haves, samt være betenckt paa visse Pest-huuses indrettelse til at føre de Suige udi, og hvordan folck bedre kunde føres til den nødige diet, og hvad Politie og Vagt det skulle stilles, at Siugdommen ei skulle gribe om sig og icke en Kiøbstad eller Landsbye af den ……blive inficeret, item hvordan der maatte forholdes naar huuse befængtes og familier uddøde, item.. Reenlighed i Huuse og uden Huuse, og hvorleedes de urenlige og smitlige hantværcker, som Garvere, feldberedere, slagtere og fiskeblødere, farvere og deslige kunne e….. og paa hvad maade andre som bagere og … deslige sig skulle forholde, item hvad skulle der bruges med Betlere, saa vel som gebrækkelige og løsgiengere og liderlige Qvindfolck og endelig med visse u-reene Creaturers bo-.. forfløttelse saa og underholdelse.
Aller Ydmygst Læst paa Rønne Byting for tilstdeværende Borgerskabet den 17. marts 1711.