Vandmærke i amtstuens papir 1687 i Generalkommissariatets arkiv
REFERATER
Referat/indholdsregistrering af udvalgte af breve, indberetninger, rapporter mv der har relevans for Christiansø og Bornholm.
Rigsarkivet: Generalkommissariatet (Søetaten): Indkomne sager (1683-1765) kasserne 663 til 709
Bemærk at pdf-filerne (ex. 1684 indkomne sager) er store og kan tage tid at downloade fra internettet.
1684
Side 2-12 – 10. maj 1684 – sagen om kaptajn Jens Koefoeds gage på 200 rdl og hvordan de blev håndteret som afslag i landgilde. Ekstrakter af sag. Kopi af breve fra Koefoed til kongen.
Side 13-18 7. januar 1684 – ordre til amtmand Bendix von Hatten og at levere aske og elmetræer til kongens flåde – liste over skovene
Side 19. 24. juli 1684 – August Dechner fra Ertholmene: PS Fiskerne begynder at flytte fra øerne, da de frygter større besværing uden betaling. Afskrifter af Kofoeds privilegier fra 1660 og bekræftelse 1670
Side 21 1. august 1684 – August Dechner skriver om en Bornholms soldats drukneulykke på CØ. Samt at der ikke er faldet regn på Bornholm i løbet af sommeren og derfor intet korn er at høste. Bornholmerne kan ikke levere øl eller blødt brød. Han skriver om Rønnes borgmester Svendsen Borck, der ikke ville assistere vandhunden med 44 fade vand til CØ. Skibet måtte derfor gå til Sandvig for at få vand ind. Som ps skriver han, at der kommer fire svenske overløbere med næste skib. De vil være ryttere, men da de er indfødte svenskere ville han ikke forsyne dem med håndpenge.
Side 23 – 18. august 1684 fra August Dechner. – oversendelse af 186 t. øl – men kan ikke levere brød, etc på grund af misvækst – leverede 3 stude til øen – taler om tre bjergfolk, som er kommet til øen og tager prøver – Dechner forstår dem ikke og han mener, at de ikke har lyst til at arbejde.
August Dechner har været udsat for en hård storm på hans rejse fra CØ. Beder om at han må sende en anden, da han ikke kan udrette så meget på øen og at han forsømmer meget på Bornholm “han er kun et Menneske”
Støkjunker Holger Michelsen havde klaget sin nød om elendighed. I margin foreslås at han sendes til CØ og der nyde en bedre hyre.
Side 26 – 23 august 1684 – skibet de tre Løver sendes til CØ med søfolk og ekstra køjer
Side 32 5. november 1684 – August Dechner om problemer med at oversende vitualier til øen – med admiralitetets marginnoter, der siger “han burde….” – her også om de 300 sække halm i Gudhjem. Beklager at han kun har været på øen et par gange, men at han nu har en dygtig karl og fuldmægtig på øen,
Side 39 – 2. november 1684 – proviantskriveren – artilleriet spiser ikke sammen med marinerne og det var pålagt dem at selv koge deres mad uagtet, at de intet brænde havde, uden det de kunne snige sig til at tage. Brænde blev rationeret, da der ikke var nok vinteren over.
Bager og bryggeriet var for lille, så bryggeriet ikke kunne fungere før om et par måneder
Side 41-42 –8. november 1684 – i alt 234 norske marinere er rejst den 25, oktober
Side 47 – 5 marinere fra kaptajn Winds kompagni rømte den 17. november
Side 49 – 7. november 1684 – liste over håndværksfolk
Side 54-56 – 11 december 1684– August Dechner skriver fra Christiansø: skibet Gackmed havde fire gange forsøgt at komme til Gudhjem for at hente brænde men forgæves. Forlydender om at et skib med rug er strandet ved Bornholm og at det skulle så vidt muligt bjerges til CØs brug. Et ps oplyser at det var en lybsk skib kun lastet med stangjern- skipper hed Henrik Kruse
Side 57 kvittering for det norske “Vesterled” regiments løn officerers navne og i alt 227 soldater
Side 63 – 11 december 1684 – Kommandant Coucherons attest og anbefaling for at han har gjort sit arbejde godt som proviantforvalter enten ved selv at være på øen, eller ved hans fuldmægtig med 2-3 tjenere. Han er nu blevet entlediget efter egen ansøgning. Intet var forsømt.
Side 65 – 25. december 1684 – beretter at natten mellem den 17. og 18. december kom et 150 læster svensk skib tæt ved øen og signalerede at den havde mistet sin fokkemast. De bad om hjælp for at redde folk, skib og gods. Den 19, blev skibet trukket ind i havnen i sidste øjeblik, Skibet kom ind som vrag og kunne ikke komme til Sverige uden at det blev repareret – en svensk krøjer fra Stokholm, der efter var på vej til Frankrig kom ind i havnen og kunne hjælpe. Coucheron afkøbte den tjæren.
Side 68 – oversigt over proviant fra Bornholm til Christiansø
1685
Side 2-4 12 marts- 12 april 1685 -Kvittering fra de ved Svaneke forulykkede Sankt Jørgens bådsmænd, samt kvittering fra skipperen om at have modtaget hjælp fra August Dechner
Side 5-6 31. marts 1685 – indberetning om kaptajns Winds kompagniet er døde i løbet af den forløbne vinters tid: 1 sergent, 2 korporaler og 42 gemene. 44 er endnu syge. Af disse er 15 erstattet af nye folk,
Side 7-11 31. marts 1685 – Det andet kompagni er der 15 døde – om garnisonens slette tilstand og megen sygdom
Side 13 4. april 1685 – om garnisonens sygdomme – skørbug – beskrivelse – kun 24 mand var arbejdsdygtige
Side 14-16 4. april 1685 – Coucherons beretning om den forløbne vinter –om mangler – fiskerne kommer kun hvis de bliver bedt om det – der var 3 fiskere blandt artilleriet fra Bornholm og du kunne fiske, hvis de fik redskaber dertil – fersk fisk er bedre for folket end tørret fisk. Liste over dødstallene og bemærkning om kaptajn Winds mange døde, at der var mange af dem der allerede var syge da de ankom til øen. Ønsker sig en lille jagt, der kunne være permanent ved øen, som kunne gå til Bornholm, når det ønskedes.
Side 17-20 – 1. april – proviantforvalter Søren Jensen – om bryggeriets indretning og vigtighed – om bageriet og ønsket om en bødker. Mangel på brænde – ønsker en ny kok
Side 21 24– 8. april – Coucherons manglerne løn til garnisonen og ønsker til de forskellige håndværksfolk – på dansk men med ps på Hollandsk
Side 25-26 – 16. april – August Dechner vedr. betalinger til mestersmeden Mathias Otte og hans svende. 4 Stenhuggere hvor den ene var nordmand (Anders Olesen) samt om August Dechners håndtering af de skibbrudne ved Svaneke
Side 27-28 – 16. april – August Dechner – samme indhold som ovenstående
Side 29 – 30 – Attest fra skipper Jan Amdall – kvittering for at have modtaget gage af amtsskriveren. Tillige de fire matroser: Erich Guldbrandsen Grønstad, Joen Ifversen Trondheim, Hendrich Ottesen Kragerøe og Oluf Gunnersen København
Side 31 – Kvittering til August Dechner af styrmand på jagten Papegøjen for løn og traktement
Side 32 – ordre fra Christoffer Sehested fra Christiansø – til August Dechner, at han skal betale 4 årstjenere af kaptajn Vibes kompagni Henrik Ottesen Krageøe, Ole Ixxmonsen fra Egegaard, Lars Jensen fra Frederikshald, Elias Gabrielsen Arendal, samt tømmermand Axelsen
Side 33-34 – kvittering fra Bendt Pedersen stenhugger til Jørgen Gregersen i August Dechners sted
Side 35-38 – 27. april 1685 – proviantforvalteren Søren Jensen (Fiskal) – omtaler at indretning af fiskeri skulle kunne afhjælpe sygdomme. Galioten Gachmed afgik fra øen til Rønne den 2. december, hvor den så Siden har ligget i havnen, August Dechner har ikke endnu afsendt de 127 tønder rug – først den 23. mart kom den med fødevarer og brænde. Proviantforvalteren havde anklaget kokken Herman Klohmann (der blev antaget den 5. nov.) for utroskab – hvorefter han blev afhørt i krigsforhør – den 10. januar blev kokken arresteret og kogningen blev derefter udført af en af marinerne. En ny kok behøves. Nye artilerister er ankommen, 16 håndlangere ankom fra Bornholm den 7. februar og to den 16. februar, Proviantforvalteren kvittere i København for proviant den 12. december inden han kom til øen.
Side 39-47 – 19. maj 1685– indberetning fra Coucheron. Doctor Hagquart er ankommet den 17. med Søehunden. Han har undersøgt de syge og Coucheron melder at det er som han tidligere har indberettet. Doctoren mente at feldskæreren skulle udstyres som regimentets feldskærere. Et komplet kompagni marinere skulle komme “som dog er commanderede folck, og en Part gamle udøgtige, en part svage, og som mig siges meste parten en u xxx slemme folck og udskoed at vehre, gead de Hammers Huusiske Compagnie sig belanger, fornemmes ikkun 50 Mand at vehre Steerk” Kompagniet skulle afhentes snarest, når det kunne lade sig gøre.
Der var kommet nye folk på Gachmed.
Murermesteren med fire svende var ankommet den 17. Skibstømmermande var i arbejde, men mestersmeden Jacob døde den 1. maj – han døde pludseligt uden at have været syg tidligere.
Kokken af major Juels kompagni ville ikke blive på øen, men lovet at blive til en anden kom derover.
Coucheron kommenterer proviantsforvalterens problemer med brænde, og kokken. Brændet var blevet stjålet og man måtte sætte vagt ved, men det blev stjålet alligevel. Selv om at brændet blev stablet ved hans dør, forsvandt det. Så snart der blev fanget en tyv, blev han straffet med træhesten, så ved pælen, så ved krigsforhør og løben spidsrod nøgen gennem hele bataljonen. Lige meget hjalp det – der blev stadig stjålet brænde.
Der var kommet kalk fra Norge – 70 læster.
Doctoren mente at en badstue var nødvendigt. Barakkerne skulle have trægulve.
I kaptajn Winds kompagni er der en soldat, som er en god fisker og som gerne ville blive. Og der findes to bornholmske håndlangere, som er gode fiskere.
Skibet tre løver kan nok holdes flydende med en god pumpe, hvis den blev lettet for ballast.
Om den mistede pram.
Om hans gages som han endnu ikke havde fået (106 rigsdaler)
Kaptajn Daniel Wildoman holder journal over vind og vejr, som han skal indsende.
Coucheron var blevet bebrejdet over ikke at have skrevet mere om livet på øen, men har undskyldte sig med at han selv har været “helt svag i løbet af vinteren”.
De fem murermester forsynede huse med skorstene (over køkkener?)
At kaptajn Lodvig skulle lide meget for den sag (?) må han takke sin egen obsternasighed og trodsige mund for. (?)
Coucheron har selv forhold forhør i sagen mellem kokken og proviantforvalteren for at inden skulle anklage nogen for partiskhed.
Rullerne efter sidste mønstring skulle oversendes –– Sidenhen er 4 afgået ved døden. Der var modtaget over 800 brædder til ligkister – men efterlyser hvordan han skal forholde sig til begravelserne.
Meldte at en svensk fregat for ca tre uger Siden, løb tæt ved øen – gav “losning” igen og fregatten løb da over mod Bornholm og ned langs landet.
Ønsker at der igen i år kunne komme 50 kalkslangere af bornholmske bønder – lige som sidste sommer d vil gerne arbejde for føden
Side 51 – 28. maj 1685 proviantmesteren Søren Fiskal underretter om hvordan skibet Sankt Joris forulykkedes ved Bornholm den 20. december ved Svaneke. Et skotsk skib led samme skæbne da vejret skiftede til sne og storm natten mellem den 20 og 21.
Kokken der var mariner, ville ikke fortsætte,
Blæsebælgen til bøssemageren var ikke ankommet.
Materialer, som han selv havde kvitteret for i København, er ikke alle kommet til øen. Han beder om belæg for leveringerne enten af skipperne eller af amtsskriveren eller hans fuldmægtig.
Indretning af fiskeriet vil koste 200 rigsdaler foruden løn til fiskerne årligt 30 rigsdaler. Der har været ringe fiskeri af torsk og laks, men Røster – både de hvide og de spraglede – var der mange af (Rødspætter) – Der skal sendes nogle over til København.
Side 54-59 – kvarter auditøren i København (?) skriver på tysk om Sankt Joris forlis ved Svaneke – ligner et referat af søforhøret. Skibet var kommet fra Kiel og der havde været flere misforståelse og fejl. Kontroverser med Kaptajn Bruno og amtsskriver Dechner.
Side 60-61 28. maj 1685– proviantforvalterens specifikation over skibe, der i 1684 havde ført ammunition, byggematerialer og andet til Christiansø
Side 62 – 3. juni 1685 – August Dechner beskriver leveringen af lånekorn den 13 maj havde modtaget. Han havde udlosset det nye korn, som forhåbentlig var vel overleveret og som skipperne kunne bevidne. Det gamle korn havde han dagligt udleveret korn til fattige bønder. Der var i alt 18 tønder med undermål og som han havde kvitteret for. Vraggodset havde han opsamlet
Han havde udleveret byggematerialer til Lensgårds reparation, hvilket måtte kunne bevises ved Bendix von Hattens kvitteringer.
Jomfru Maria Thot var ankommet den 17. maj, som han så havde haft i byen på kost alt efter ordre den 22. april. Hun er nu sat i forvaring på Slottet, sammen med fangen Mauridshius – ugentlig kostpenge 2 rigsdaler.
Side 65 – kvittering fra skipper Anders Clausen på Hvide Fortuna – strandet tjære 188 tønder mm Alt leveret til August Dechner. Derefter flyttet fra Rønne til Gudhjem.
Side 66-69 – 2. juni 1685 – August Dechners beretning og regnskab over den strandede Sankt Jørgis ved Svaneke – som skipper Mads Jørgensen ved to sejladser var overført til Christiansø. Kornet og andet skulle være leveret til proviantforvalter Søren Jensen. En skibsbåd lå stadig i Nexø og skulle først repareres før den kunne sejle.
Side 70-71 – 14. juni 1685 – Efter ordre til vicekommandant Voldemar Blinck om at et kompagni fra Hammershus garnison skulle transporteres til Christiansø. Denne afgik til CØ den 4. juni. August Dechner havde betalt gage til 1. juli. Soldaterne skulle have efterladt sig koner og i alt 160 børn i armod.
Han beretter at korn skulle ankomme fra Colberg og Rostock. Alt skulle bruges til brød. Kornet var købt for 15 mark, 16 eller 16,5 mark, ligeså malt
En mil fra Rønne var strandet et engelsk skib den 4. maj på vej til Stockholm. Det havde stenkul og klædesvarer om bord. Skipper Thomas Thomasen blev oversendt til København – intet synes at kunne reddes.
Side 72 – regnskab for fremstilling af en “Femb Baads fiskerbaad” samt fiskeredskaber
Side 73 – specifikation over redede materialer af den forulykkede Slupbaad som tilhørte kongen skib Tre Løver. Resterne blev opbevaret hos byfogeden i Gudhjem
Side 74-75 specifikation over materialer, der var ført fra Rønne til Gudhjem, som senere er kommet til Christiansø
Side 77-86 – regnskab over lønninger på Christiansø ansatte i perioden 7/1 til 12. maj – med navne – i alt 1411 rigsdaler 4 mark 8 sk. Underskrevet Coucheron den 6. juli 1685
Side 87-100 – 7. juli 1685 – rapport over meget forskelligt på øen – Coucherons rapport på dansk. Omtaler de fem mand fra galioten Gachmed, der var forulykket. Om den nye tømmermand, og mangel på brændeved og om tyveri af dette.
Omtaler at Christopher Stegman kommer tilbage til admiralitetet og vil give sin mundtlige beretning fra øerne.
Den soldat fra kaptajn Winds kompagni, som kendte noget til fiskeri, er taget over med kompagniet og var ikke på øen længere. Men de to bornholmske håndlangere var gode fiskere, Der ønskes 60 sildegarn, torske kroge og laksekroge.
Ønsker sig endnu et halvt hundrede bornholmske håndlangere over i sommerperioden for at arbejdet kunne gøres hurtigere (i margin står, at de er nu kommet og er i arbejde).
Ingen svenske fregatter er kommet forbi øen, men der er en del store koffardiskibe, der går forbi øen
Lodsen Niels Olsen Ternøe er kommet og alt som han skal bruge er overleveret ham af proviantforvalteren.
De bornholmske soldater har fået løn af amtsforvalteren til 1. juli. De var vel tilfreds med føde, da de på Bornholm havde haft hungersnød – Han skulle sørge for at de blev taget vel imod – der blev sendt en rulle med dette brev over disse soldater.
Bøssesmeden skulle ikke have løn, men det var i orden at han fik en billigbetaling, hvis han arbejdede godt.’
Enkelte soldater går bøssesmeden og snedkeren til hånde. Endvidere har murmesteren hjælp og det ville være godt om disse soldater kunne få en lille betaling. Der er en bornholmske trommeslager og to konstabler, som arbejder med snedkeren med egne redskaber. De bør nyde noget ekstra til dagen.
De bornholmske underkonstabler og håndlangere bør “munderes”, da de ikke har tøj nok. De oversendte kjoler fra København er ikke nok. Sko, strømper og skjorter kan købes på Bornholm. Hvis de ikke får tøj, vil de gå vinteren i møde nøgne.
De hidkomne marinere skal have penge til tobak, Hele garnisonen skal nyde brændevin som på skibene
Et Ps – om oversendte håndlanger og andre seks straffede håndlangere. Desuden var 3 soldater straffede for indbrud i provianthuset
Side 101-103 – 7 juli 1685 – proviantforvalter Søren Jensen – kvitterer for Christopher Stegmanns afleverede penge. Nævner hvem der betales og at han overlevere en liste med syge soldater og marinere – beder om oplysninger om hvordan den oversendte lods skal betales. Og hvad med den nye kok.
Side 104 – 7. juli 1685 – liste over nødvendige materialer til fæstningen – til kirken en fuldkommen salmebog og oblater og fransk vin og voxlys.
Side 106-107 – 14. juli 1685 – proviantforvalterens ekstrakt over mad og hvor længe det rækker til 304 mand – hver del udregnes i måneder, hvor længe det holder – mellem 1 174 måned til 4½ måned.
Side 108-109 – 8 juli 1685 – Coucheron – på hollandsk – fortæller at 51 marinere er ankommen og 44 mand – soldater – fra Hammershus
Side 111-113 – 15 juli 1685 – August Dechner fra Rønne fortæller om bjergning af Sankt Jørgens anker – et arbejde som ritmester Westerwalt skulle stå for, men som havde forlangt betaling – i margin nævnes at han har fået betaling 28,. august.
Tre løvers båd, der var forulykket, var på vej til Christiansø.
63 gamle musqueter var sendt til tøjhuset
Af de oversendte soldater den 7. juli er 16 mand fra 1. kompagni en underofficer fra 2. kompagni, 1 fenrik, 1 underofficer og 17 gemene af 3. kompagni 1 underofficer og 17 gemene fra Gudhjem sendes den 8. eller 9 juli på grund af vejrliget.
I aften klokken henved 6 døde den oversendte kommissær assessor Claus Lyen
Side 114-116 – 15. juli 1685 – Hirschnack fortæller at af regimentets mandskab er i år til dato 11 døde og 12 syge.’
Den 12. juli rømte en polak fra kaptajn Riges kompagnimed en fiskerbåd, med sig havde han fuld mundering. Tre både satte efter ham og da de kom nær, tog strømmen ham og han druknede.
Side 117-119 – 29. august 1685 – Coucherons brev til overrentemesteren – fortæller om oversendte ruller – der laves badstue til de syge – 6 batterier er færdige – antal sten, en kiste med glas mm
Side 120-125 – 29. august 1685 – Coucheron med samme oplysninger som tidligere brev, men suppleret med beretning om den synkefærdige tre Løver, der krævede tre mand ved pumperne hele tiden for at holde den flydende. Daniel Vildmann tvivler ikke på sin kunden “førend hand skulle gøre galt af sig, saa var det bedst at binde en sten om hans hals, og føre ham ud på dybt vand og drukne ham. Lodsen havde ingen myndighed eller kommando, og to har slået ham fordærvet og de sidder nu i jern og bolt og skal ved lejlighed oversendes. Det er galt med de resterende folk fra skibet og fra Gachmed – man burde lade dem kølhale for at jage en skræk i livet, så de opførte sig ordentligt.
Side 126-127 – 5. september 1685 – Coucheron fortæller at siden sidst havde de haft en meget stærk storm, der ødelagde en del. Det var med nød, at Tre Løver ikke sank – det svenske vrag er næste skyldt bort.
Galioten Gacksmed var sendt til Bornholm inden stormen og han frygter for dens skæbne. To andre galioter har ligget i havnen under stormen
Klager over proviantforvalteren – han gør som altid når det er storm, drikker hele natten at man ikke kan få ham i tale hele den næste dag. Folkene klager over ham – han er “forstørret og Gall” – han har skeldt Hirschnak ud – Stormen begyndt om aftenen kl. 10 den 2. september
Side 128-130 – 12. september 1685 – august Dechner skriver om leveringer af proviant og om de forskellige skive i den hårde vind. Han skriver om proviantforvalteren på CØ og om uenigheden mellem kommandant og forvalteren. Han ville overlevere sine regnskaber, således at de kan konfereres.
Kaptajn løjtnant Adram Kampe på Hammershus er død
Den 1. aug. strandede et svensk kgl. krøjert kaldet Bartolomæus – det blev reddet og overført til Carlskrone
Natten mellem den 1. og 2. strandede et skib i Allingebugten – det var fra dyn Kirschen (?) var lastet med haure, fieder, uld fyrreplanker. Vraget blev slået i 1000 stykker. Til hjælp ved bjergningen stod kaptajn Westerwalt, korporal Anders Mogensen. Korporalen havde 4-5 brødre som om natten stjal en del brædder. En del er fundet hos Mons Mogensen, som er arresteret sammen med korporalen.
Skytterne havde skudt 40 dyr (?)
Side 131-133 – 30 september 1685– liste over afdøde artilleri betjente på Christiansø og hvem der er trådt i deres sted i perioden 1685-88
Side 134-139 – 22 oktober 1685 – på tysk – Kaptajn Fraas omhandler de forskellige kompagnier med liste over soldater – ?
Side 140-150 – 3 november 1685 – amtmand Wettberg fra Rønne anbefaler feltskærer ved garnisonen Simon Holsts ønsker – uden at have kendskab til sagerne. Omtaler Thomas Fincke oprettede “Feltkiste” fra den 6. august 1681 kostede 71 rd. Og derfor mente han at Simon Holst krav å 50 rdr. var rimeligt – gengivet var feltskæreren Simon Holsts beskrivelse om hans forbrug af medikamenter på kongen skib, som lå i Arnager, sat til søfolkene på “Gachmed”, der lå i Rønne, dat. Okt. 1685. Liste over hvad han har brugt på syge navngivne folk og hvilken sygdom de havde da de lå ved Arnager i 1681 – flere med forfrysninger.
Side 151-157 – 4. november 1685 – proviantforvalter Lorents Abroe indberetning om modtagelse af proviant fra Bornholm (August Dechner) – han arbejder på et inventarium, som snart skulle være færdigt.
Skriver at kokken er en drukkenbolt, der spilder maden – nogle gange koger han for meget og nogle dage for lidt.
De mangler lys
Beregner hvor meget han behøver af penge og proviant
Mangler papir
Mangler brænde – ikke forberedt vinteren – det kan gå galt hvos der opstår ildebrand.
Ønsker at have to tjenere til at arbejde for sig.
Side 158-163 – 4 november 1685– 2 breve af oberstløjtnant ? skriver på tysk
Side 164-165 – 5, november 1685 – Wildmann (?) brev på hollandsk (sjusket)
Side 166-167 – 5. november 1685 – Henrik Hoffmann på tysk om overtagelse af kommandoen over Christiansø
Side 168-174 – 5. november1685 – brev fra Niels Olsen Ternøe til admiralitetet. Fortæller at Tre Løver er så utæt, at hans 10 mand dag og nat må betjene to pumper for at holde den flydende. Fortæller at han er blevet sat ud af sit hus af kaptajn Daniel, så han må leve sammen med sin hustru og børn i hus uden kakkelovn. Han selv må være på skibet med et vågent øje dag og nat. Han mangler redskabet til sit arbejde. Han vil gerne have at vide hvilken myndighed han havde. Ønsker at der kommer et “Fyrblik” til øen. Han behøver hjælp hvis han skal blive på øen. Han beder om at hans brev forbliver hemmeligt for kommandanten.
Herefter følger et inventarium udfærdiget af Niels Olsen Ternø, Johan in Dall og ASS
Side 175-177 – 18. november 1685 – Henrik Hoffmann om problemerne med at over og underofficerer, samt gemen stjæler byggematerialer og bruger det på eget hus. Samt at stjæle brænde. Som straf dømmes 1. gang en månedsløn, 2. gang et kvartalsløn 3. gang krigsret – straf seks gange spidsrod, 2. gang 12 gange spidsrod og tredje gang “uden nåde og forbøn, at klæde galgen”
Side 178-181 – 4. december 1685 – bestalningsrulle –med lønangivelse
Side 182-183 – 7. december 1685 – Hofmann på tysk. Noget om at flere bornholmske soldater var sendt til øen til deres kvinder og børn – bl. Leopoldus, der havde forhør i krigsretten – noget med grovsmeden og kleinsmeden. ??
Side 184-186 – 9. december 1685 – Hofmann på tysk om forskelligt bl. Kakkelovn til lodsen
Side 187-189 – 8. december 1685 – August Dechner om forskelligt vedr. proviant til CØ.
Side 190-192- 9. december1685 – brev på hollandsk kaptajn Wildemann ?
Side 193-196 – 9. december 1685- på tysk fortæller Baldtzer Friderich Fraas, at hans premierløjtnant Christian Dabert og sergent Nicolaj Leopolten med nogle soldater (navngivne) er taget til Bornholm den 20. november – Uforståeligt – måske på grund af sygdom?
Side 197-199 – 10. december 1685på tysk af løjtnant Christian Dalbert, som referer Leopoldus i sagen (som jeg ikke kan finde ud af hvad det drejer sig om
Side 200-201 – 10. december -1685 Niels Olsen Ternø – beder om at måtte få betaling i stedet for traktement. Han og hans familie vil gerne selv bage sit brød og brygge sit øl og lave sin mad ligesom de gjorde, da de boede i København.
Side 202203 – 10. december 1685 – Henrik Hoffman skriver om Christopher Köhningsberg, sværdfeger – han har udrettet/henrettet? spion?
Side 204-240 – 11. december 1685 – Fæstningens inventarium udfærdiget af proviantforvalteren Lorentz Arboe
Side 241-251– 11. december 1685– Lorentz Arboe kvitterer for modtagelse af forskellig materialer. Han nævner en strid om at Kaptajn Fraas vil have penge til de af hans folk, som er taget til Bornholm til Hammershus og som er taget til København. Arboe havde ingen penge fået til disse folk.
Han har tilbagesendt halvdelen af de ståsække som var blevet fordærvede i Gudhjem – han har modtage et par stude, men mangler en del, som han har sendt adskillige breve om.
Han nævner de fire soldater som er rømt ved nattetide og at en båd mellem CØ og Bornholm gik under med grovsmeden og en soldat, de var 7 personer som druknede, Grovsmeden har efterladt sin en kvinde og børn, hvoraf den ene er en halvvoksen dreng, som nogenlunde kan arbejde – han spørger om han kan udlevere en mands kost til denne dreng. Enken (“hun”) vil skaffe sig en svend fra Bornholm, som kan arbejde i stedet for hendes afdøde mand.
Det går bedre med brændet og træmaterialer.
Han siger, at da arbejdet ikke længere er så strengt, så har han afkortet rationerne pr. 1. december, til stor alarm hos de gemene. Alle artilleribetjentene havde klaget til kommandanten. Det samme gjorde håndværkerne. Officererne støttede dem. Det synes at det var bedre at give dem mindre i løn end at skære i kosten. Kommandanten havde besluttet at alle skulle have fuld ration undtagen til Fraas kompagni.
Der er stor mangel på korn og melsække.
Nævner at det ville være lettere at købe fisk til saltning end at selv fiske dem.
Kokken er sejlet bort med Søhesten den 20 november
Side 152-156 – 12-21 december 1685 – opdaterer Arboe de høje herrer, hvad der sker på øen af transporter til og fra Bornholm og andet. Tydeligvis fordi skibet endnu ikke har forladt øen for at sejle til København.
1686
Side 1- 3 – 9. januar 1686 – Hoffmann på tysk ønsker godt nytår. Opregner transporterne til Bornholm i december
Et lybsk skib fra Riga var ankommet, skipper Hans Müller
Side 4-5– 9. januar 1686 – Wildemann skriver på hollandsk
Side 6-9 – 10 januar 1686 – kaptajn Fraas skriver på tysk
Side 9 – kopi af brev til oberst van Hatten og den nærværende Stephen Svenke, sergent af det sjællandske regiment under kaptajn Leegs kompagni til Bornholm overføres, som består af mandskab fra Skaane og Blekinge
Side 10 – 10 december 1685 – Johan Diterich von Witberg – om fremmede soldater
Side 11 – 23. december 1685 – von Witbergs brev til kaptajn Fraas om fremmede hvervede soldater
Side 14-19 – 13. januar 1686 – proviantforvalteren om det Lybske skib kaldet Concordia der kom fra Riga med hør og hørfrø – den afgår på denne dag
Alle er friske endnu – en soldat fra Fraas kompagni er død ved navn Niels Joensen. Døde 7. januar. 3-4 er svage.
Han har den tanke, at det burde opsættes en vindmølle, for at kunne spare mandskabet, der dagligt trak håndkværnene.
Arboe og en bødker tog til Bornholm lidt før jul og lad hugge nogle bådsstager.
Der var endnu ingen vinter kommet, undtage den 23, 24 og 25 december hvor der var sne og frost.
Han afbryder, da skibet skulle til at sejle (9. januar) men fortsætter da det blæser op “hånd kuul”. Den 10 og 11 var der hård vind. Nu den 13. kl. 11 agter skibet igen at sejle. Den 12 kom chaluppen fra Bornholm med malt. Galioten Gachmed havde fået ødelagt sit ror og lå nu ved Rønne.
Side 20-24 . – 9 og 13. januar 1686 – 2 Breve på hollandsk
Side 25-28 – 8. februar 1686 – Kommandant Hoffmann på tysk fortæller at Gachmed ankom til øen den 14. januar
Side 29-32 – 9 februar 1686 – Kaptajn Fraas skriver på tysk til admiralitetet
Side 33-34 –9. februar 1686 – Wettbergs Kongelig bevilling at korporal Carl Pedersen må indrulleres i Fraas kompagne
Side 35-38 –17. januar 1686 lønregnskab for kaptajn Fraas kompagne – med navne på officerer og gemene
Side 38-39 – 9 februar 1686 – amtmand Wettberg tillader at kaptajn Fraas underofficer ved navn Carl Pedersen, må eksaminerer i købstæder og på landet løsgængere, der ikke er indrulleret andre steder, til supplement for de mange syge og døde på Christiansø. Amtmanden tillader kun at det må udgøre tre eller fire personer.
Side 40 – løs lap papir på stråsækkes levering – i alt 99 sække
Side 41-52 – 10 februar 1686 – proviantforvalteren Abroe fortælle at der gud ske lov var kommet friske forsyninger over fra Bornholm med chaluppen. Galioten Gachmed havde haft en besværlig rejse til Øen. Den var på grund af hårdt vej sejlet ind i revet ved Rønne havn, men var kommet fri igen. Amtsforvalteren havde ført proviant til Gudhjem og der var kommet materialer fra Svaneke.
Kaptajnen (Fraas) var et uroligt hovedet, der, efter at Coucheron var afløst af Hoffmann, var egenrådig. Garnisonens soldater tilhørte ham og ingen anden. Soldaterne blev behandlet hårdere end en fange i (?). Ikke desto mindre påstod kaptajnen, at hans soldater havde det bedre end noget andet sted i Danmark. Kommandanten hjalp Abroe godt i sit arbejde, men det var vanskeligt at håndtere Fraas.
Opbevaring af fødevarer var et problem, der ikke var mange lofter at anbringe provianten. De var låst inde forskellige steder – I tårnet var der aflåste opbevaringsrum. Meget bliver stjålet og han bliver truet med at tie stille med det. Nu vil Abroe ikke længere tie stille, selv om det vil udfordre Fraas og som han siger “ikke vise ham respekt”,
Abroe havde tillagt en soldat ved navn Niels Svendsen, som er en flittig smedesvend, 4 skilling om dagen. Han vil gerne have at Herrerne acceptere dette.
Kaptajn Fraas og Wildemann mener at soldaterne skal have fri brændeved eller om det skal fratrækkes deres gage. Bageren og bryggeren burde tilgodeses først. Bagerens ovne lille og ringe og den slukkes ofte under regnvejr.
Abroe har store problemer med lån til forstrækninger – fex. Til leutnant Dabbert, fenrik Lucas – han vil gerne have en prisliste på varerne, som han forstrækker officererne med.
Side 53-56 – 18. februar 1686 – August Dechner – vil have kvittering på de 900 tønder byg som han havde sent over med skipper Lorent Hemptin– det skulle være af det bedste korn som bønderne på Bornholm kunne levere. Men på grund af vejrliget var det blevet “afslagen”. Han har måtte afpresse bønderne mere korn end godt er.
Han kan ikke levere de brænde som forlangtes. Han kan ikke skaffe de 200 baandstager som forlangtes, de der ikke er mere ris ege. Det er ikke hans skyld. Der er hverken skiberum.
Det fordærvede halm skyldes ikke ham, men på pålægges en mand med navnet Søren Jensen Schoe – hvilket vel var bevist af Coucheron.
Den forrige bartskærer Frederik Jochum Kochs kiste med medikamenter, skal han efterse.
Han sender en liste over forulykkede skibe.
Han vil efterkomme alt hvad kongen beder om – hvilket han altid har og vil gøre som en god tjener
Side 57 – 4 marts 1686 – August Dechner beder om kvittering på 100 tønder havre, som han sender med skipper Oluf Jensens skude
Side 58-63 – 4. marts 1686 – proviantforvalter Abroe skriver at han siden 10 februar havde været på en frygtelig sejltur til Bornholm. Han endte i Svaneke og måtte opholde sig der i 12 dage. Han havde talt med amtmanden. Han havde fundet en god smedesvend i Svaneke, men han ville ikke indgå aftale med enken. Abroe kunne ikke indgå andre aftaler, da det var vigtigt at få en svend, der kunne indgå i arbejdet fuldt ud til sommer, hvor det var vigtigt, at der blev arbejdet godt.
Vigtigheden om at der går færger og skibe mellem Bornholm og Christiansø.
Nævner at det var Fraases folk der fiskede og at han tjente penge på det. Ikke rimeligt, da det burde ske til kongens bedste. Fiskenen og ærterne (?) blev udvekslet for lam, kål, rødder, mel og andet på Bornholm, hvilket ikke burde ske, da det kunne gå til København. Det samme havde lodsen Niels Ternøe gjort. Det er meget svært at håndtere, da mange af soldaterne var hjemme på Bornholm om vinteren. Arboe efterlyser regler for, hvordan han skal håndtere det problem.
Den båd som Gachmed havde mistet med partlinen er drevet i land på Bornholm
Forleden uge var 20 i sygehuset men de er i bedring og forhåbentlig er der ingen der dør.
Kaptajn Fraas havde haft en korporal på Bornholm for at værge folk til kompagniet– han kom tilbage med fire mand – han ved ikke om disse nu skal på lønningslisten.
Side 64-67 – 4. marts – men fejlagtig attest fra 21. juli – Lorents Arboe kvitterer for reparation af båd, samt proviant til sine underliggende matroser. Notits om at 20 ligger på sygehuset og at der heldigvis ikke var nogen døde – 3-4 udskrives snart.
Heraf Side 65 – attest fra 15. januar 1686 – Baltzer Friedrich Fraas på tysk bevidner mandskabstilgang i perioden 3. oktober 85 til 6. januar 86
Side 68 – 5 marts 1686 – August Dechner skriver, at han med skipper Mats Jørgensen af Nexø oversender kongens 100 tønder havre
Side 69-71 – 5. marts – amtmand Wettberg skriver om den afdøde bartskærer Friderich Jochim Kochs feltkiste, som han havde begge oberstløjtnanter efterse. Og som han vil oversende snarest. Han medsende Simon Holst regnskab.
Dechner beklager den forsinkede oversendelse, da han manglede skiberum. Skibene i Gudhjem vil ikke sejle uden en vis betaling. Han ville undersøge om han kunne få fiskerne til at sejle for en billig penge.
Jan beklagede sig over, at lånekornet var kommet meget sent til øen, således at bønderne ikke kunne høste ret meget. Der manglede meget korn.
Side 72-74 – 6- marts 1686 – Hoffmann på tysk skriver at kompagniet havde 14 syge, men heldigvis ingen døde. Kaptajn Fraas havde fået overfør tre nye folk fra Bornholm. De arbejder flittigt med haven (?)
Galioten Gachmed er sejlet fra Øen den 4. marts for at tage korn ind, for derefter at sejle til København
Side 75-76 – 7. marts 1686 – brev på hollandsk (Wildoman?)
Side 77-80 – 7. marts 1686 – Kaptajn Fraas på tysk om de nye folk fra Bornholm, samt om feldtskærerens død
Side 81-82 – 8 marts 1686 – Rapport fra proviantforvalter Abroe. Fortæller at skipper Tor Torbjørnsen og galioten Gachmed havde overført 600 tønder harpet byg. Det var ikke god korn, men bedre fandtes ikke. Han havde oversent så mange baandhager, som kunne fremstilles på Bornholm.
Side 83-85 – 9. marts 1686– Tor Torbjørnsen Drammen regnskab for ekstra udgifter ved transport mellem CØ og Rønne i perioden 27/12 85 og 4/3 86 – ødelagt båd, ekstra mandskab ved losning – problemer ved storm. Rønnes tømmermand Poul Madsen lavede adskillelse til korntransporter. Til erstatning for den båd han mistede, købte han en båd af Lisbet sal. Bohn for 10 rigsdaler, da han ikke turde komme til København uden båd. Imidlertid blev den mistede båd bjerget syd for Hasle. Amtskriveren havde udlagt de ti rigsdaler, som Torbjørnsen nu søger refunderet.
Side 86 – regnskab for låne og landgilde havre og byg
Side 87-89 – 14. marts 1686 – amtmand Wettberg oversender Simon Holsts regnskab og beklager at de ikke kan levere flere båndstager
Side 91-93 – 3 april 1686 – August Dechner oversender med Hans Tidemann 300 tønder havre og 110 td. Byg alt i topmål. Han undskyldte meget at det ikke var det som det burde være, men han var uden skyld. Han beder om kvittering for de leverede. Han beder om ikke at blive krævet for restancen en anden gang, da han var umådelig fattig.
Side 94-97 – 22. april 1686 – kommandant Fr. Hoffman indberetter på tysk. Hele garnisoner er nu i god sundhedstilstand, dig døde den 7. marts Olle Engelbretsen og den 6 april Erich Ollufsen.
Den 14. april kom skibet “Den graa kat”med 130 favne træ. Den 19. april kom Søhester.
Omtaler Henrik Miner fra Markentenderiet. (her anbragt et NB i margin)
Side 98-99 – 22 april 1686– hollandsk brev (Waldomann?)
Side 100-107 – 22 april 1686 proviantforvalteren Abroe rapporterer. De oversendte stude var ikke meget store – de to sidste var da de blev slagtede kun på henh. 17 og 14 lispund – med sit brev sendte han en liste over modtaget slagtekvæg siden oktober 1685. (Side 107). Den indkøbte stud i Svaneke var blevet stjålet. Hanmente ikke at August Dechner var til at stole på mht. den manglende levering, selv om der havde været stor nød på Bornholm. De kunne ikke have studene gående på øen, da de kun kunne fodre dem maske.
Han havde til stadighed stridigheder med kaptajn Fraas, som sidst havde forlang penge til de på Bornholm værende folk.
Fiskeriet var ikke kontinueret, da fisken var under mistanke at gøre mandskabet syge. 22-24 mand havde været syge – Skørbug – barberen havde medikamenter, men de var også blevet bespist med fersk kød. Priviantforvalteren havde eksperimenteret med opblødning af fiske og kogning i fersk vand – nu blev fiskene igen brugt.
Der var problemer med at ærter og fisk med ført ulovligt til Bornholm, hvilken der var blevet sat en stopper for, ved nøje visitering af alle både, der forlod øen.
Folkene er ved at blive raske – to mand var døde. Den 9. marts oberkonstabel Ulrich Jørgensen og den 6. april soldat nr. 97 på rullen ved navn Erich Olsen
Opremser alle de skibe der var kommet og hvad de havde leveret. Også almindelige handelsskibe kunne få afsætning af varer.
Brændevinen måtte rationeres – men det var rimeligt at de fik mindre om vinteren end om sommeren.
Slutter brevet i hast da skibet nu vil drage af sted. Når lige at nævne lodsen Niels Ternøe, der ønsker sig en lille båd med to mand, da den kunne udrette mere end båd med 10-12 mand.
Side 109-111 – 22. april 1686 – Kaptajn Fraas på tysk om den vinter der er gået – om mangel på tobak ….
Side 112-116 – 30 april 1686 – Lorents Abroe om skibet “den graa Kat” der gik til sejl den 22. april. Dagen efter blev det frost, sne og “Kull”, så man skulle tro at det var juledag. Man kunne se at Bornholm lå hen i sne i henved 4 dage.
Beskrev søtrafikken omkring øen, bl.a. en svensk med 12 eller 16 stykker (kanoner) der førte vimpel for boven og flag for agter. Om aftenen var han kun ¾ mil nord for øen. Derefter kom 2 Coverdi (Kofardiskibe – handelsskibe) og en Boyert eller galiot (Bojert er også et handelsskib) om natten blev vejret “Tyk”, så man ikke kunne se noget. De forsvandt om natten og næste dag kunne man se dem ligge mellem øen og Bornholm. Et skib fra Lauerviggen med skipper Lars Olsen af Trømme lå i havnen og skulle videre til Helsingør. Han lovede at indberette dette i Helsingør (Og også levere dette brev)
Side 114 – Specifikation fra 23. september 1685 af bestillingen og som blev leveret i april 86 af skipper Lars Olsen, Det bestod af tømmer fra Laurvigen – og 4 jernkakkeloven. En med Skabelsen, to med den høje excellens våben og en med roser
Side 116-117 – 30 april 1686 – Hoffmanns beretning om samme skibes sejllads ved Christiansø
Side 118-121 – 4. maj 1686 – August Dechners undskylder alle forhold, som ikke er lykkedes for ham. Specielt forklarer han omstændighederne omkring halmsækkene, som han mener han slet ikke har andel i. Det var to korporaler fra kaptajn Fraas kompagni, der havde delt Bornholm mellem sig og delt sækkene rundt. Hvert sogn fik opgaven at stoppe sækkene og føre det til Gudhjem. De to korporaler tog så mange sække med over til øen, som de kunne. Resten skulle leveres senere. Westerwalt havde den opgave, men han formåede ikke at få fiskerne i Gudhjem til at sejle over med dem, de de høst kunne have 3 eller fire sække ad gangen. Desuden blev de overraskede over det dårlige vejr, så i fire uger kunne de ikke komme på havet. De forlangte penge som ingen ville give. Desuden forklarer Dechner hvorfor at leveringen af stude ikke havde været optimale. Han forklarer også om fejllevering af malt – også vejrets skyld og misforståelser mellem skipper Thor Thorbjørnsen, som i stedet for at gå til Nexø gik til Christiansø. Maltet blev så bragt til Rønne med det resultat på grund af stormen mistede 14 tønder malt.
Dechner var rede til at bevise alle sine forklaringer.
Side 122-125 – 19. maj 1686 – Proviantforvalteren Arboe rapporterer at den kgl. Jagt Søhesten var ankommet den 14. maj med skipper Erich Lillekjær. Han nåede ikke fuldt ud at kvittere for proviant og i alt 1565 rigsdaler til lønninger, da Søhesten straks gik mod Bornholm.
Fører af jagtgalioten Peder Mogensen Carlshavn leverede fersk kød, salt kød, bergenfisk.
Amtskriveren tilbød igen at levere stude fra Bornholm – de kunne nu føde sig selv på Græsholmen.
Hvis ikke en mølle snart skal opføres på CØ, så måtte der leveres nye kværne, da de slides meget hurtigt.
Endvidere er der behov for nogle mindre kedler i køkkenet
Den lille jagt fra Rostock med Augustinussen er igen den 9. maj kommet til øen. Han kom fra Ystad og Karlskrona. Han kunne ikke sige noget om den svenske flådes bevægelser andet end at den lå stille og at kun to små smakker var sejlklare. Om han ikke havde set andet eller om han ikke ville sige noget, var Arboe usikker på.
Der var i alt 10 syge af kompagniet.
Abroe mangle stadig svar om sin forespørgsel ang. brændet
Side 126-133 – 21. maj 1686 – Jens Kofoed Pedersen søger om at blive fritaget for modregning ag kvartalskatter, landgilde og anden tynge i de 200 rigsdalers gage, som blev tildelt i 1669 af Frd. 3 og konfirmeret af Chr. 5. Han medsender afskrift af kaptajn udnævnelsen og den i sin tid erhvervede gage. Hvorfor denne kongelig supplik ligger i Kommissariatets arkiv er mærkværdigt, men da den er anbefalet af Amtmand Wettberg, er det muligt, at den er leveret sammen med amtmandens øvrige skrivelser og ikke blevet frasorteret i arkiveringen?
Side 134-135 – 27. maj 1686 – Hoffmann på tysk rapporterer om et svensk skib der et kanonskud passerer CØ “gestern”.
I flg. Hans udnævnelse den 17. november har han til 9. januar modtaget forkert ? af forvalteren.
Side 136-139 – 19. maj 1686 – Hoffmann takker sin patron for venlig imødekommenhed. . Garnisoner er nu i god sundhedsstand – kun ti personer er syge. Dog døde den 30. april Valentin Dinstlach, en meget nyttig mand, der havde været en uundværlig arbejdskraft, da det store tårn blev bygget. Begge breve 19. og 27.maj blev oversendt samtidigt!)
Side 139-151 – 29. maj 1686 – Amtmand Wettberg takker for lånekornet, som ankom til Rønne den 15. maj. Sent men bedre end aldrig. Kornet skulle have været i jorden for længst. Kornet blev besigtiget af herredsfogederne og de bedste bønder.
Wettberg forklarer sig om de våde byltsække som blev fordærvede – kan giver samme forklaring som Dechner tidligere har givet og lægger en del af ansvaret på de to underofficerer fra Fraas kompagni. Nævner at en af de fire småbåde, som vitterlig havde leveret sække til Christiansø blev borte på tilbagevejen.
Endvidere fortæller han sin historie om galioten Gachmed, der ikke fik malt med fra Svaneke, men som gik til Nexø og derfra til Christiansø – uden om Svaneke, hvor malten skulle være ind losset.
Forklarer at han havde været imødekommen, da kaptajn Fraas havde ønsket st supplere sine mænd med lediggængere fra Bornholm, men at Fraas ikke kunne tillade sig at gå på indhug i det nationale indrullerede kompagnis mænd.
Ellers forklarer han at der medsendes i rulle over de 60 bådsmænd, der var blevet antaget og var på vej med Søhesten og kaptajnløjtnant Wildeman til København. Her er flere kendte folk, f. ex Halvor Engelbrechtsen)
Endvidere havde han antaget 20 månedstjenere (=en slags underofficerer, der på månedsløn tjente i flåden) Rullen opremser navne fødested, evt. og antagelsestidspunktet og hvad de var blevet lovet i løn, som er meget forskellig fra mand til mand.
Side 152-155 – 29. maj 1686 – Proviantforvalter Abroe fra Christiansø sendte et sidste brev med Søhesten til København. Han sender et regnskab over lønninger og som han siger, der er fejl, da han ikke ved hvornår de forskellige er antaget.
Han nævner, at den nye antagne soldat nr. 129 Ole Finde (som må være en af de fire hvervede soldater på Bornholm) er blevet kasseret, da han har “en Brug” = brok. Det var ikke at se, da han blev antaget. I stedet var antaget en dygtig mand ved navn Jens Svendsen Trenson (?). Du mangler der blot to, så er garnisonen fuldstændig.
Et skib fra Køge kom i havnen kun i ballast. Dagen efter begav den sig videre til Danzig, hvor den skulle hente ryg og hvede
Den 22. gik 2 koffardiskibe med en lille fregat forbi øen i en afstand af 1½ mil. Flere andre svenske skibe blev observerede.
Den 27. indkom en galiot fra Kalmar. Den havde været i Dantzig med østers og siden i Vestervig efter jern og tjære. Han havde ikke observeret skibe i søen.
I sygehuset var der 9 syge fra kompagniet
Side 156-158 – 31. maj 1686 – Kaptajn Fraas på tysk noget om udskibningen fra Rønne
Side 159-160 – 10. juni 1686 – kaptajnløjtnant Wildomann fra Bornholm på hollandsk
Side 161 – 10. juni 1686 – unavngiven oversigt om indskibning af 330 tønder harpet korn i skipper Hans Tidemanns skude til transport til København.
Side 162 – 10. juni 1686 – August Dechner sende regnskab på oversendt korn og lånekorn – og han beder om kvitteringer på alt det som han tidligere har sendt.
Side 163-171 Liste over bønder der har modtaget lånekorn (navne, gårdnummer og antal tønder) ved leveringen den 3. maj
Side 172-188 Liste over det fra Møen ankomne lånekorn den 15. maj (navne, gårdnummer og antal tønder)
Begge ovenstående lister omfatter næsten samtlige bønder og udbygger på Bornholm
Side 189 – ny kasse
Side 190192- 19. juli 1686 – Kommandanten Hoffmann rapporterer at Gachmed er ankommet den 6. med proviant. Kaptajn Fraas havde fortalt ham, at han ville skrive til København med ønske om at blive afløst.
Der var 14 syge på sygehuset, men ellers var alle sunde.
Fortæller at en karl ved navn Peter Svendsen havde en ødelagt fod, en skade han havde fra krigens tid. Det var bedst at han blev afskediget, da han ikke var meget værd. Kommandanten ville gerne kunne examinere folkene for om muligt at udskifte de uduelige.
De Tre Løver var stadig et problem.
Side 193-195 – 21. juli 1686 – Niels Olsen Ternøe skriver om det umulige at holde Tre Løver flydende. De to pumper måtte uafbrudt i gang for at holde skibet flydende og det frygtedes hvad der ville ske, hvis der kom en storm som sidste år den 1. september. Pumperne var slidte. Skibet lå i den enen ende mod land på 18 fod vand og agterstavnen på 7½ favne vand. Det var bedst at den blev sænket der hvor den nu er, da den værste vind var fra NNØ. Mest var vinden fra øst og da er den sydlige indsejling bedst. Der kunne have været flere både i havnen, hvis ikke Tre Løver havde spærret derfor. I år havde der en gang været en lybsk, 2 rostocker og to bornholmske både. Der ville have været flere hvis ikke tre Løver havde spærret derfor. (I margin læses, at der stilles en relation til kongen om problemet)
Ternøe bad om at få udbetalt sine tilgodehavender.
Side 196-202 – 23 juli 1686 – Proviantforvalteren Abroe rapporterer at kaptajn løjtnant Hans Blom kom med fregatten Mynderen den 16. juli, som efter en time atter gik til sejls. Med skibet kom brevet far admiralitetet dateret den 12. Beklager sig over at han ikke nåede at svare på brevene, da sejlskibene enten ikke havde meddelt deres afgang eller også at han ikke vidste at de var på reden.
C5s båd havde flere gange være på Bornholm og hente gryn og smør, lys og ryg, samt ler og murersand. Skibet er nu beordret til København.
Abroe ønsker at få leveret nogle læs hø til de stude som de har gående.
Amtskriveren var beordret til at levere 1600 rigsdaler til Abroe, men amtskriveren havde meddelt ham at så mange penge havde han ikke. Amtskriveren mente at hvis han sendte en fuldmægtig til ham på Bornholm den 9 eller 10. august, så mente han at han kunne skrabe 6 eller 700 rigsdaler sammen.
Det nye køkken, smedjen og de nye barakker er blevet understrøgne af en soldat, som er murermesterssvend. Kommandanten havde lovet “ham discretion, for sin flid og u-mage”. Samme soldat forsøger at afhjælpe problemerne med jernkværnene, men de vil næppe holde vinteren over.
Beklager sig over, at det ikke er muligt af få flere af den bestilte baandstager (til tøndefremstilling?)
Ordren om at ærter og fisk ikke måtte føres fra øen, er lykkedes. Dog blev en enkelt båd visiteret og fundet med 11 pund fisk og to potter ærter, som blev konfiskeret og lagt i provianthuset.
Den i rulle nævnte nr. 12 Hans Jensen Hammer, som var kommet i stedet for den afdøde konstabel Hans Jensen, var blevet arresteret på Bornholm, fordi han havde forladt Christiansø. Han er nu slettet af rullen og det erfaredes, at han er sendt til København som bådsmand.
Det forlyder at sildefangsten aldrig har været så dårlig som i år. De fiskede sild var meget magre.
Der har været storm fra vestsiden 12. til lørdag næstefter.
Den 1. juli ankom oberst Wettberg, amtskriveren, kaptajn Jens Koefoed, kaptajn Westerwalt. De fordrede at hele garnisonen skulle mønstres og de ville have en rulle med sig. Abroe tvivler ikke på, at rullen er videresendt til de høje herrer.
Kongens fregat Sværmeren løb forbi øen den 11. juni. Lodsmanden var om bord, men da den vedblev at være under sejl, kunne han ikke få breve med skibet.
Angav flere skibes sejlads forbi øen.
Kaptajnløjtnant Daniel Wildemann forlod øen med kongens skib Blaa Reyen (?) den 26. og han var tilbage igen den 30.
Skibet Gachmed ankom denne dag med en ny jernkværn med al tilbehør – den gamle skal tages med tilbage.
Der er komme nye halvtøndestore kar til brug for kogning af fersk kød og kål til de syge.
Garnisonen var igen hos kommandanten for at anmode om afløsning, det forlyder at de allerede har skrevet til de høje herrer.
Side 203 – 23. juli 1686 – Kaptajn Fraas på tysk omtaler amtmand Wettberg mønstring af garnisonen. Nævner nogle udskiftninger. Nævner at nogen ville supplikkere kongen for ?? – han ville examinere folkene om hvad ?
Side 207-209 – 20 juli 1686 – Kaptajn Fraas
Side 212-214 – 31. juli 1686 – Coucheron er nu i Fradstrand (nuværende Frederikshavn, hvor han bygger et krudttårn, der ligner krudttårnet i Rønne fra samme tid).
Side 213-215 – 11. august 1686 – Hindrich Hoffmann på tysk rapporterer at jagten Quintus er ankommet til CØ den 9. august. Den 5. august kom oberst Wittberg. Sammen afholdte de et forhør (?).
Den 31 juli døde en karl Bartel Nielsen. Der er nu 5 syge i kompagniet.
Kaptajn Petersen (måske Jens Kofoed Pedersen ?) havde sendt sin søn over for at han skulle indrulleres i kompagniet, men han kunne ikke bruges (?).
Side 216-218 – 11. august 1686 – Kaptajn Fraas rapporterer at Wettberg havde været på øen for at examinere garnisonen
Side 219-222 – 11. august 1686 – Abroe rapporterer at han havde fået brevene af højbådsmanden straks efter at fregatten Adricken var ankommet til øen den 9. august.
Snedkere Willum (?) Nielsen bad om at blive nogle dage endnu, så han kunne nedbryde hvad der fandtes af værdi i tre løvers kahytter inden den blev sænket. Han ville senere tage over til Bornholm, hvor han havde kvinde og børn og bliver der vinteren over. Murer Hendrich Wøllner havde været her siden marts ligesom snedkeren og skulle fa lønnes til nu. Mureren havde nu påtage sig at sælge øl, brændevin og tobak og var kommet i “vidtløftighed”. Han ville på denne måde overvintre på øen.
Der er nu 15 syge og en død: nemlig nr. 33 Bertil Nielsen
Side 223-224 – 11. august 1686 – Niels Olsen Ternøe vil efterleve de høje herres ordre, som han modtog den 9. august i samarbejde med kaptajn Wildemann, når vejr og vind er gunstig. Han bad også om forlov til at få gjort nogle hyttefade, der kunne bruges til at oversende til de høje herrer. (Altså han ville sende fisk til København i hyttefade?)
Side 225-226 – 11. august – Wildemann på hollandsk rapporterer
Side 228-230 – 15. august 1686 – Amtmand Wettbergs brev til kongen fra Rønnes rapport om deres rejse til Christiansø i anledning af nogle uenigheder. Han og de medbragte officerer havde fundet alt i “erlighed og forligelighed”. Amtmanden havde spurgt hvorfor de ville afløses og tjene ved et andet kompagni. De kunne ikke svare andet end at de synes, at de lavede for meget ved det, at de slæbte vand til bryggeriet og at de trak kværnen til bageriet. Det synes amtmanden ikke var noget at klage over. Endvidere fandt han, at de bornholmske folk, ikke ville afløses og tjene et andet sted.
Hvad der var imellem officerernes kvinder kunne han ikke finde ud af, men at det drejede sig om jalousi var vist, men det grundede sig i “snak”. Han forligede parterne.
Ellers var alt vel på Bornholm og intet nyt om den svenske flåde, som synes aftakket ved Skåne.
Side 231-235- 15. august 1686 – Amtmand Wettberg rapport til “de høje herrer” om sin tur til Christiansø den 5. august, hvor han blev i 6 dage på grund af kontrær vind. Sagens ene punkt var en af Abroe antagne mandskab støkløjtnant Hans Jensen Hammer. Sagen var at han allerede var indrulleret i kaptajn Hans Jørgensens kompagni i Sandvig. Han havde forsømt sine vagter og var blevet opsætsig med kaptajnen. Uden amtmanden og kaptajnens vidende var han sejlet til Christiansø. Uanset at han havde ladet sig indrullere på Christiansø, havde han deltaget i mønstringen to gange i Sandvig uden at fortælle sin dobbeltrolle. Nu ville skæbnen, at han blev udtaget som en dygtig karl til bådsmand og derved afsløret sin rolle. Det var dette forhold, som amtmanden ville undersøge, hvordan det kunne lade sig gøre.
For øvrigt synes Wettberg ikke at galioten Gachmed er bekvem til transport mellem øen og Bornholm. Båden Christian Quintus er langt mere bekvem. Og så skal båden have en ædruelig skipper. (Bemærkning i margin: skal hermed undersøges)
Han mener at nogle af kaptajn Fraas folk bør udskiftes, da nogle var reglementeret blevet afstraffet, de gamle udyder og falskhed sidder stadig i folkene.
Han havde fundet at hverken snedkeren og minøren ikke var godtgjort fro deres arbejde. Minøren er en dygtig karl, som man skulle holde fast i. (i margin: Fastholdes)
Som et notabena: I dette brev til etatsråd Harboe findes brev til kongen, som bedes befordres. (sket 28. august) [læg mærke til hvor forskelligt de to breve – der omhandler det samme, er]
Side 236239- 23. august 1686 – Hindrich Hoffman rapporterer om oberst Wettbergs besøg på CØ den 5. august. Fortæller om dødsfald den 31. juli Bartel Nielsen og at der nu kun er fem syge.
Fortæller at Wildemann den 16. august havde bugseret Tre løver til sin rette plads til sænkning, men det var blevet forhindret af en vestlig vind. Afventer nu endelig ordre.
Som PS nævnes at i dag kl. 7 løb en svensk fregat forbi CØ
Side 240 – 24. august 1686 – rapporterer Niels Olsen Ternø om forsøget med at sænke Tre Løver det rette sted. Den 16. var det nordlig stille vejr og de fik bukseret Tre Løver ud og hen på det sted, hvor de høje herrer havde anvist som stedet, hvor den skulle sænkes. Da de havde fået skibet på plads og fastgjort det med en ny partlinie og fire kabeltove, begyndte de at fylde skibet med stene, som det førte derud med prammen. Kl. 4 om eftermiddagen skiftede vinden til vestsydvest og øgedes til stærk storm. Næste dag kl. 5 eftermiddag kom Andrikken til Øen og hvor Ternø i hast kom ud for at meddele om at sænkning ikke var blevet gennemført. Medens han var der på skibet, lagde de Tre Løver sig om på Siden og brast i stykker. Ternø mente, at da underdelen med sten blev stående, der hvor det var planlagt, så kunne de smide stenene ovenpå. Overdelen, som var meget fordærvet, forsøgte de at bjerge så godt de kunne. Han afventer de høje herres endelige ordre.
Side 242-243 – 29. august 1686 – Niels Olsen Ternø rapporterer, at han havde modtaget de høje herres ordre om ikke at gå ombord på svenske skibe. Den 23. august kom en fregat sejlende vest for øen i vestlig vind. De havde flag og vimpel hejst. Ternø og kaptajn Daniel roede ud mod skibe. Da de opdagede at det var svensk, forlangte Ternø, at blive roet tilbage. Kaptajn Daniel tog derefter “sluppen” og sammen med proviantforvalteren sejlede de igen ud til fregatten og var der en rum tid.
Imidlertid kom “Andrikken” med Claus Mortensen som skipper. Ternø blev beordret at ro ud til skibet for at aflevere og hente post. Han havde også fortalt om den svenske fregat, hvilket han mente nok var mundtligt videre sagt af skipperen til de høje herrer.
Side 244-251 – 24. august 1686 – Proviantforvalter Abroe svarede på de gunstige høje herrers skrivelse fra den 13. august. Han havde endnu ikke modtaget penge fra amtsskriver Dechner. Og han lovede at yder hjælp til Peder Olsen Ternø til fremstilling af hyttefadet.
Abroe beretter om Tre Løvers sænkning. Om bugsering af skibet rundt om Frederiksø. Hvordan de med 5 kanonskud sænkning af skibet uden for Spanns batteri. Stenlastningen og hvordan det blæste op fra vest, og hvordan det lagde sig om på bagbords side, lidt uden for det beregnede. Stormen slog noget at det rådne træ i stykker, som ikke kunne bruges til andet end brænde. Det eneste ærgerlige var, at de ikke havde fjernet jernet fra kahytterne. Nu var det for sent. Det kunne umuligt fiskes op fra dybet.
Kaptajn Fraas havde forlangt sko til sine folk, som han nu havde bestilt på Bornholm til 4 mark parret.
De fire mand som kom fra Bornholm var opført i rullerne nr. 29, 31, 39 og 133.
Han behøver nogle ris skrivepapir inden vinter, til hans regnskaber.
Han mangler olie til kværnene, til geværerne at smører og rengøre.
Den 23. kom et skib fra Rostock med hvidkål, røde løg og potter. Derfra sejlede Skibet til Ystad. De havde været ude i hårdt vejr, så de skulle have repareret skibet inden afgang.
Fortæller om den svenske fregat, som var skibet “Carlshafn” med Jonas Falck som kaptajn. Han havde sagt, at han aldrig havde set Christiansø og derfor løb så tæt på. Beklagede sig over, at det næsten var aften, ellers ville han have været en tur ind på øen. Han kom fra Malmø på vej til Karlskrona. EN af hans matroser var stukket af til Dragør, da de sejlede forbi. De var om bord i en ½ time. Da de gik fra borde gav han svensk losning og der blev svaret fra batteriet med 3 og han takkede med 2 (?)
Der var nu tre syge fra garnisonen og 2 fra Tre Løvers folk – en af dem var faldet igennem lugen.
Side 252-254 – kommandantens ordre om at ingen må tage vraggods eller andet fra Tre Løver. De havde fire timer til at aflevere godset, herefter blev det antaget som tyveri og straffet derefter. Teksten blev offentliggjort af Øens trommeslager den 19. december.
Side 255-259 – 29. juli 1686 – proviantforvalter Lorentz Abroe siger at han glemte at oversende kvitteringskopi af styrmand Peder Mogensens Carlshafn på to måneders proviant. Han sender rullerne for den 5. juli med over, således at man kan se, at det er rigtigt beregnet. Endvidere har han betalt Kaptajn Fraas, som havde udlagt 46 rigsdaler til de afgående folk fra det Hammershusske kompagni.
De gemene havde klaget til kommandanten over manglende tobak. Han kunne ikke skaffe mere og han var blevet pålagt at give kredit – 2 skilling om ugen for manglende tobak.
Tor Torbjørnsen havde været med en ladning og Dechner havde leveret gryn.
Der var 7 syge på sygehuset – de øvrige friske.
Side 258 – rulle på skibsbetjentene pr. 12. august 1686
Side 260261– 30. august 1686 – Hoffman rapporterer at der er fem syge, og opremser hvad Gachmed var lastet med af ting fra de Tre Løver.
Side 261 – 30. august – Abroe rapporterer hvad Gachmed havde fået indlosset af tre Løvers gods: 3 ankre, 2 robberter som består udi 4 støkker i alt 167 ¾ favne – 1 kabeltov, 2 ditto som er i to stykker, 2 gl. partlinier, et spil, 15 lispund gammelt kobber 234 stk gammelt jern og andet jern på 4 skibpund og 8 lispund.
Side 263-266 – 6. september 1686 – Hoffman kvitterer for at have modtaget 408 rigsdaler af Dechner, samt et regnskab for udgivet løn.
Side 266-267 – specifikation over varer som blev leveret af Gachmed den 27. august 1685
Side 268-270 – 15. september 1686 –Hoffman kommenterer Abroe og Wildemans besøg på den svenske fregat, der kom meget nær øen.
Der var 5 syge på sygehuset og havde modtaget 408 rigsdaler af August Dechner.
Side 271-273 – 10. september 1686 – Wildemanns indberetning på hollandsk
Side 274-275 – 10. september 1686 – Niels Olsen Ternøe rapporterer om arbejdet med bolværket og de tre løvers sænkning. De fortsætter at smide sted der, hvor Tre Løver skulle have ligget og Ternøe mente at det ikke er så slemt, at sænkning ikke sket helt som ventet.
Han spørger om lov til at bygge sit eget hus sig selv, hustru og børn.
Han sender en halv tønde torsk med til de høje herrer.
Side 276-277 – 10. september 1686 – Frass rapporterer om de fire ledige folk, som var kommet fra Bornholm – med to ekstra ville mandskabet være fuldtallig.
Side 278-280 – 10. september 1686 – Abroe melder om at Gachmed gik fra Christiansø den 30. august med genstande som havde tilhørt Tre Løver.
Den 3. september ankom kongens skib “Mynden” med skrivelser dateret 28. august.
Anders Fyhn, som var August Dechners fuldmægtige havde været på øen den 4. september og leveret 400 rigsdaler.
Det borteblevne jern fra Tre Løver vil dukke op sådan løbende, sagde Wildemann.
Side 281-283 – fortegnelse over materialer og proviant, der kom med Gachmed den 28. juli 1686: Malt, salt i stråbåndstønner, 1114 potter fransk brændevin i to store fade. Vineddike, traan, bergefisk, tællelys og flæsk.
Side 284-285 – 17. september 1686 – Hoffman rapporterer på tysk, at Quinti ankom den 15. september kl. 11 –der arbejdedes med stenmolen og alle er i god sundhedstilstand . Kun 6 var syge.
Side 286-287 – 17. september 1686 – Kaptajn Fraas rapporterer at der kun er 5 syge. Han har modtaget rejsepas fra oberst Wettberg. (?)
Side 288 – ny kasse
Side 289-291 1. oktober 1686 – Amtsskriver August Dechner skriver om forskelligt: 1. Om et bjerget anker, som Coucheron den 24. september 1685 havde givet tilladelse til at bjerge. 2. han udbeder sig kvitteringer på kornet, som han hele 1685 havde leveret til bryghuset. Det havde ikke været muligt at levere landgildekorn som han skulle på grund af den store misvækst. 3. den afdøde barber Friderik Jocum Kock havde under sig en feltskærer Thomas Fincke. Han havde udbedt sig medicin for 71 rigsdaler. Han udbeder sig de høje herrers løsning på pengene (?) 4. I det nye reglement tildeles arkelimester Niels Jørgensen i Sandvig en gage på 5 rigsdaler månedligt. Der oplyses bare ikke hvem, der skulle betale det. 5. Det nærmer sig tiden hvor landgildekornet skulle indkræves og leves. Men hvad skal han stille op med lånekornet, som også skal indkræves? Kan man forestille sig, at de dårligst stillede kunne få eftergivet det? (I margin er en længere beslutning nedfældet, hvor dette nægtes, da kornet er så slet, at kongen ikke skulle bøde for det).
I hele amtet findes ikke en fuldkommen Skibpund-vægte, som ønskes.
Endvidere ønskes papir og blæk til at udføre regnskab for ammunition og materialer. (I margin: Dette skal søges i Rentekammeret)
Side 292 – Attest på medikamenter, som er blevet brugte i sal Fredrichsens tid. I overværelse af Simon Holst gennemgås kisten, som stammede fra Peter Schwartkopfs tid. Han havde fået kisten i 1677 og da de ældste medikamenter således var 9 år mangle, måtte de anses for ubrugelige. Af alle brugte medikamenter vurderedes til 71 rdl.
Side 294 – 1. oktober 1686 – August Dechners resolution på manglende originale kvittering på hvad han havde leveret med galioten Gachmed. At han måtte hjælpes med at få afsluttet regnskaber for forrige år, hvor det var stor nød og hvor han ikke kunne levere alt som forlangtes. Han ønsker løsning på feltkisten efter Fredrich Jochum Kocks død. Løsning på problemet med de 5 rdl. Til arkelimester Niels Jørgensen i Sandvig. Han er blevet udeladt på listerne med lønningerne og derved er udgiften ikke ført. Han vil have anvisninger på hvordan han skulle håndtere landgildekornet og lånekornet. Og han ønsker sig en skæppevægt og blæk og papir. Margin: søges i rentekammeret.
Side 298 – 4. oktober 1686 – Voldemar Blink (viceamtmanden) på Hammershus søger om at få indtægterne fra de to bøndergårde, som han tidligere fik afgifter fra.
Side 300–301 – 4. oktober 1686 – Amtmand Wettberg skriver om arkelimester Niels Jørgensens gage
Side 302 – 5. oktober 1686 – Amtmand Wettberg havde “observeret et og andet” på Christiansø og bekræftet af andre, nemlig at der er nogle der “er desperate i deres drukkenskab”. Major Hoffman havde arresteret disse folk og sendt dem over til amtmanden. Amtmanden har så ladet dem sende videre til København. Amtmanden er den mening, at kompagniet burde udskiftes. Som et PS skriver han, at han også havde skrevet om det til kongen.
Side 304-307 – 7. oktober 1686 – Hoffmann på tysk om visse uoverensstemmelse – noget om pistoler – fyrværker Dyring og oversendelse til Wittberg.
Side 308- 8. oktober 1686 – Lorentz Abroe skriver at C5 båden ankom den 15. september med 1400 hele og 400 halve tøndebånd. Nu mangler der blot 1000 dobbelte fadebånd eftersom det er mest 2 tønder fade der behøvedes. De mangler lys – ungefær 12 lispund.
I samarbejde med lodsmanden er tømmeren ved at fremstille et stor og et lille hyttefad. Det lille kunne tages med, når de var ude og fiske. Det store hyttefad skulle det gøre muligt at overføre levende torsk (til København)
Fyrværkeren Christen Dyring havde lørdag den 25. fortalt Abroe om nogle folk i garnisonen havde fortalt “fordægtige ord og tale”. Han fortalte det videre til kommandanten, der straks samlede alle overofficererne og Abroe fik ordre til at udlevere pistoler til artilleri, skib og civilbetjentene, samt krudt og kugler. Overofficererne afhørte folkene, og fandt flere mistænkte. En henvendelse til Amtmand Wittberg bevirkede, at obersløjtnant Blinck kom med et par kaptajner og overtog afhøringerne. Ingen havde noget at sige, men da de blev spurgt om de ville afløses, svarede alle ja.
Side 311 – følger Abroes specifikation på hvad der er blevet konfiskeret fra forskellige, der uretmæssigt skulle have fået proviant fra Christiansø. 2 potter ærter fra en kvinde i Rønne, 2 potter ærter fra Peder Krog, 8 potter fra fisker Søren Myhre, 22 pund bergefisk (klipfisk) af Leopoldus kvinde – m.fl.
Side 312-315 – 15. oktober 1686 – Hoffman skriver at der mangler 700 rdl. At blive leveret fra Bornholm. Lodsmanden havde udført 18 alen lang x 24 fod bred rende mellem Kirkeø og Boø. Lodsmandens bolig (?) i lilletårn?
Helbredstilstanden er god – kun fire er syge. Daniel Wildemann vil begive sig til København. Minøren er der ikke arbejde til om vinteren, da de ingen grovsmed har. Men han måtte nok blive på øen. Kleinsmeden er optaget af at bygge en mølle (håndkværn)
Side 316-319 – 15. oktober 1686 – Lorent Abroe fortæller at Daniel Wildemann og 8 matroser overgår til København
Fra Tre Løver er der bjærget 647 hele og halve bolte og diverse andet der vil blive oversendt.
C5 båden havde gjort to rejser. En til Svaneke efter gryn og strå og en til Rønne efter rug og hør. De regner med at Chaluppen kan hente gryn og rugen der mangler.
Han ønsker sig at C5 atter kommer til øen for at hente de sidste ting fra Rønne.
Der er stor pengemangel. August Dechners fuldmægtige havde leveret 92 rdl og de tyve rdl. som var udlagt til Kaptajn Fraases kvinde. Tidligere havde de fået 500 rdl. Der er mange der skylder penge, da de ikke har kunne få den løn de skulle have.
Der er kun fire syge i Garnisonen.
Side 320-322 – 16. oktober 1686 – Kaptajn Fraas fortæller navnene på de fem, der blev arresteret og afhøringerne. Uvist om alle fem eller kun fire blev overført.
Side 323- – 19. oktober 1686 – August Dechner beretter at han nu har leveret i alt 800rdl. Fra Bornholm (I margin står at der skal leveres 1000)
Side 324-326 – 5. november 1686 – Hoffmann fortæller forskelligt. Minøren kunne afgå til København, da der ikke var arbejde til ham, men han vægrede sig.
En galiot fra Stokholm med fem passagerer og en last. Den skulle til Malmø. Skipperen skulle kende admiral Juel.
Side 327-328 – 6. november 1686 – Kaptajn Fraas fortæller at oberst Wettberg og nogle officerer kom til CØ den 5. november – efter at have eksamineret de gemene havde de taget 2 officerer og 34 gemene med tilbage til Bornholm.
Side 329-331 – 6. november 1686 – proviantforvalter Lorentz Abroe rapporterer om hvad der er tilbage af Tre Løver, som er brugbart. Han vil undersøge sagen.
En danzigskipper ved navn Augustinus kom den 25. september med en ladning med kål, ærter, mel samt huer og hatte (?).
En skipper Jørgen Nielsen kom fra Stokholm med jern og tjære, på vej til Malmø.
I går eftermiddag kom amtmanden Wettberg, sammen med oberstløjtnant Buchhagen, støkhauptmand og amtskriveren med fregatskibet Andriken og de tager bort i dag og medtager 38 38 mand af garnisonen.
Side 332-335 – 8. november 1686 – Lorentz Abroe rapporterer at 2 underofficerer og 38 gemene blev sendt fra øen til Bornholm med fregatten Andriken. 2 syge måtte blive tilbage. De var alle blevet trakteret til og med den 10. november.
Samme dag den 6. november gik skibet som før omtalt til Blekinge,
Den 7. november kom et Flensborgerskib ved navn Sankt Peder med skipper Carsten Becher fra Gulland. Skibet var på vej hjem. Skipperen fortalte at han på Gulland havde hørt at der var 12000 mand i Kalmar, “som shulde till tyskland for at giøe fred paa dend Nieder Sachsiske-kreist, des uden at en Præst paa Gulland Nafnlig Hr. Hans udi Rute-Hierke-Sogn, som kort tilforn shal hafue vehrit kommen fra Rigsdagen udi Stochholmb, måtte aflægge sin præstekrave”. Der var en frygt i befolkningen på Gotland (Gulland) da alle skibe i Carlshamn var kommanderet til at transportere soldaterne til Wismar. Kommandanten beordrede lodsen Niels Olsen Ternøe til København for at give udførlig relation herom.
Abroe fortæller at der næppe fandtes mere en 10 daler tilbage på øen og at det var en umulig situation.
Tre Løvers træ blev sorteret og det “mindst aparte” blev lagt til side. Det andet forsøgtes solgt.
Som PS skriver han: Jernmøllerne er nu så dårlige at rugen ikke engang blev halvt malet.
Side 336-338 – 8. november 1686 – Kaptajn Fraas beretter på tysk, at to underofficerer og 34 gemene blev overført til Bornholm. Der var fire mand som tidligere var arresteret og to som var syge.
Side 339- – 8. november 1686 – brev med to indlagte breve fra August Dechner beretter, at han i morgen vil oversende de resterende penge, således at der i alt er kommet 100 rdl. Derover fortæller han den 5. november, sammen med amtmand Wettberg på Christiansø. Han beskriver den slette moral og rygterne om det hårde liv på øen. Han synes at det ikke er rigtigt, men at garnisonen lever et godt liv på øen.
Han slå et slag for skibet Christian Qvintus ( C5 ) i stedet for Søehesten.
Han mener, at Tolderen burde betale sine indtægter til ham og ikke, som han påstod, til assessor Breum. Han mener, at en del af det træ, som er hugget i selvejerbøndernes skove, burde tilfalde ham.
I et indlagt brev skriver August Dechner, at han endnu ikke (Den 19. nov.) havde kunne forlade øen.
I det andet indlagte brev, dateret Rønne den 2. december, skriver Dechner, at han medsende to tønder havre til de høje herrer
Side 343-344 – 10. november 1686 – rulle over de 38 gemene som blev oversendt til Bornholm for at bliveforplejede der efter en kongelig forordning af 23. oktober.
Side 345-347 (348) – afskrift af Thotts ordre fra 25. maj 1684 om tolderens månedlige afregning af accise og told indtægterne, samt indtægterne fra stempelpapir. Tolderen på Bornholm var Frederik Johansen og hans forgænger var Mads Olufsen – på bagsiden attesterer Wettberg og Hoffman for rigtig kopi.
Side 349-350 – 8. november 1686 – Hindrich Hoffmann rapporterer om de svenske rygter fra Gotland om troppetransporter, samt at 34 soldater skal overføres til Bornholm.
Side 351-353 – 12. november 1686 – Kaptajn Fraas rapporterer på tysk at 34 af hans mænd var på vej til Bornholm med en underofficererne. Han navngiver hvem der ikke kunne tage med. De fire som ikke kan komme med er dem der sidder arresteret i København.
Side 354-357 – 18. november 1686 – proviantforvalter Abroe rapporterer at fregatten Sværmeren kom til øen den 15. Med sig havde de to breve til ham fra henh. Den 12. og den 14. Han fik leveret i lat 3058 rigsdaler i rede penge fra OberZahlmeisteren. Fra Materielskriveren har han modtaget skrivelse om den tilsendte mundering, samt jern samt stietræ samt møller.
Der kom desværre ingen skrædder fra København, derfor måtte han nøjes med mesterskrædderen fra Bornholm. De vil nu akkordere med ham. Skrædderen skal arbejde med tilskæringen i provianthuset og de skal sy færdig på Cucherons batteri. Der skal tilføres nødvendig lys og ildebrand til stederne.
Han nævner soldaten, der skal opstille møllerne – han skal have 12 skilling ugentlig.
Han bilder sig ind, at dette brev vil være det sidste der når frem – derfor ønsker han de høje herrer en frydefuld julefest
Side 358-361 – 18. november 1686 – Hoffmann rapporterer
Side 362-364 – 18. november 1686 – Hoffmann rapportere om de tilsendte penge og klædestofferne, som nu skal syes inden vinter. Alle er i god sundhedsstand – kun fire er syge.
Side 365-369 – 19. november 1686 – amtmand Wettberg beretter om landets dårlige korn og restancen på lånekornet fra forrige år, men det ville amtsskriveren nærmere underrette om.
Han fortæller at han og amtskriveren havde været på Christiansø og udtaget 1 sergent, en korporal og 36 gemene, som synes trængte mest til at blive afløst. De var taget med til Bornholm og sendt til indkvartering hos de anviste bønder. Her bliver de efter det anviste reglement forplejet og bliver indtil videre. Han er overbevist om, at disse soldater vil have lyst til at blive ved tjeneste på Christiansø, når de igen kommer derover efter vinteren.
Side 370 – 20. november 1686 – August Dechner skriver om en batalje mellem Regitse Grubbe og sal. Anna Peder Jensen anden mand Hans Predbjørnsen i Nyker. Amtskriveren havde ikke kunnet få et svar fra Regitse Grubbe, andet end at hun svarede at “hun havde haft en kongesøn i sengen” [gift med en Gyldenløve]. Han ville nu have de høje herrers rekommandation.
Side 371 – kopi af brev af Ulrik Gyldenløves efterlever Regitze Grubbe. Vedrørende prinsessestyrs betaling. Efterfølgende kopi af August Dechner afregningsbrev til Christiansø.
1687
Side 2-4 – 17. januar 1687 – von Wettbergs regnskab og rulle for de 38 fra den Christiansøske rulle, der er overført til Bornholm. Mandskabet kunne først overføres til Christiansø igen den 20. januar på grund af kontrær vind.
Side 5 – 24. januar 1687 – Hoffman om brygning af øl
Side 6-8 – 27. februar 1687 – Hindrich Hoffmann ønsker godt nytår og fortæller at garnisonen er ved godt helbred. Der var kun tre syge. Garnisonen er i fremskridt. Fyrværkeren er dygtig.
Han kunne ellers godt tænke sig en laks, men de havde ingen fanget i løbet af vinteren.
Side 9-12 – 27. februar 1687 – Hoffman rapporterer at soldaten, der arbejder som kleinsmeden Niels Svendsen døde den 21. februar og mange andre forhold.
Side 13-16 – 28. februar 1687 – Kaptajn Fraas rapportere på tysk om sine soldater. Om de på Bornholm overførte soldaters tilbagekomst den 23. januar – om kleinsmedens død. Om skrædder Anders Pedersens arbejde med at sy munderingen.
Side 17-19 – 7. marts 1687 – bartskærer Kirchring rapporterer på tysk om sundhedstilstanden vinteren over. Beskriver de syge og de to (?) dødsfald. Han har brug et anker brændevin til de syge.
Side 20-21 – 7. marts 1687 – Hoffmans rapport omhandler også de syge – 9 fra kompagniet og 4 fra artilleriet. Jagten kom til øen den 6. om morgenen kl. 6.
Side 22-26 7. marts 1687 – Kaptajn Fraas rapporterer bl.a. at 5 mand sad i arrest i København – løs seddel med ønsker – blandt andet Flintepistoler.
Side 27-30 24. februar 1687 – August Dechner fortæller om Anders Sørensen Christiansand – skipper på Christian Quintus fra Rønne. C5 lagde ind til Christiansø og afleverede breve og 137 tønder rug. Han fortalte, at han den 11. november havde overført 38 svage og sygelige soldater til Bornholm, som skulle komme til kræfter. Den 20. januar havde han igen overført dem til øen. 33 andre soldater er så igen overført til Bornholm.
Han fortæller om bøndernes fattigdom og kornets dårlighed.
Side 31-32 – oversigt over 188 mands behov for proviant til 188 mand. Her opregnes hvad der kommer fra Bornholm og hvad der skal transporteres fra København
Side 33 Specifikation over garnisons kompagniets fordeling af proviant til de forskellige folk.
Side 34 – fortegnelse på 13 måneders kost – hvor meget der allerede var på øen og hvor meget, der skal føres til øen.
Side 35-38 – 24. februar 1687 – om Anders Sørensen Christiansand til amtmand Wettberg om at han fra jagten Christian Quintus i stormen natten mellem den 19 og 20. februar havde mistet sin båd. Han fortalte at han havde købt en ny båd for 8 slettedaler gennem amtsskriveren. Båden tilhørte Laurids Bendsen og Anders Pedersen, som attesterede. Bevidnet af byfoged Christen Christensen Lamberg.
Side 39-40 – om Anders Sørensen Christiansand fortæller at han havde overvintret ved Christiansø. Amtskriveren havde betalt løn til hans folk om bord, hvem bliver nævnt ved navn. Lodsen havde han også betalt. I alt 32 rdl. 3 mark. Besætningen har underskrevet dokumentet.
Side 41-43 – 8. marts 1687 – præsten Anders Jensen Aalborg havde erfaret at præsten til Åkirke var død og da han nu havde tjent kongen over to år, mente han, at han kunne få dette kald om admiralitetet kunne anbefale ham for kongen. Han havde supplikeret herom tidligere. Der havde været god sundhed på øen indtil februar måned, men nu i marts er flere blevet syge. Feltskæreren og hans svend opvartede de syge godt og der er bedring i sigte. Hans bror Hans Degn var død og han ville gerne have en ny medhjælper “skikkelig student”.
Side 44-49 – 9. marts 1687 – proviantforvalteren Abroe fortæller, at noget svaghed blandt folkene er begyndt at vise sig, men heldigvis er der kun to døde. Den ene var degnen, der døde den 11. februar og den anden kleinsmede Niels Svendsen, som Cucheron havde fået overdraget fra Hirsnachs kompagni mod en anden “udbytte”. Kleinsmeden var vigtig for at kunne holde møllerne i gang (Håndkværne) – lige nu var de nye møllestene ved at blive indrettede.
Han medsender en rigtig rulle over artilleri, skibs og civilbetjentene til ultimo december undtagen er den korporal og fire gemene som blev sat i arresten den 28. oktober 86. Samt de 38 mand der var på Bornholm i perioden 11. november 86 til 20. januar 87. 5 gemene blev på øen. Derefter samme dag blev 2 officerer og 33 gemene sejlet til Bornholm. Der var på nuværende 40 mand på Bornholm.
C5 båden havde været i Rønne og Gudhjem for at hente rug og malt. Nu ligger den klar til at løbe til Svaneke for at hente mere.
Resterne fra Tre Løver bedømtes til ubrugelige ting, på nær pumperne.
De fem personer som Kaptajn Fraas hvervede i på Bornholm, fik 5 rigsdaler i hvervepenge.
Herefter gennemgås regnskabet for de på Bornholm anbragte folk.
Brændeved fra Bornholm eller Holsten. Eller også kunne man bruge noget at det træ, der var blevet tilovers fra Tre løver. Jernbolte og andet kun sendes over eller bruges af smedene på CØ.
Side 50 – 9. marts 1687 – Ekstrakt over beholdning af Penge og proviant
Side 51 – 9. marts 1687 – samme ekstrakt men suppleret med byfoged i Svanekes lager
Side 53-55 – 12. marts 1687 – Hoffmann skriver om en snedker Anders Fin. Der findes kun 7 syge i garnisonen mm
Side 56-57 – 16. marts 1687 – Oberst og amtmand von Wettberg beretter at alt gudskelov er vel både på Bornholm og Christiansø. Nævner at degnen er død for fire uger siden.
Side 58-60 – 20. marts 1687 – Niels Olsen Ternøe rapporterer om søvæsenet på Christiansø. Han, kvartermesteren og matroserne er ved god helse. Stenprammen, de andre pramme, sluppen (charluppen) og jolle er i god behold. Jeg har arbejdet meget med at bjærge den store pram. Han har ikke kunnet udrette så med på grund af storm og blæst. Kun to gange har de medet ude med prammen. De har arbejdet i havnens nordre ende og nu kan slupper og både ligge i havnen. Han håber på bedre vejr, så han kan arbejde med stenprammen i det søndre gat. Han have bjerget 16 bjælker og 60 stk. knæer fra De tre Løver. Han beder om at sluppen, som han tidligere have sejlet over og som nu ligger i Dragør, igen på sendes over til Christiansø.
Side 61-63 – 22. marts 1687 – præsten Anders Jensen Aalborg havde tre gange tidligere skrevet til admiralitetet, med da han ikke vidste om de var kommet frem, skriver han igen. Hans broder, som havde været på øen i tre år, er afgået ved døden. Degneenken beder han bliver hjælpen med penge efter mandens død, da det vil være svært for at klare sig.
Han beder om at få en skikkelig student, som kunne undervise ungdommen. Han skal også kunne undervise fra prædikestolen, da han var så langt fra andre præster, der kunne aflaste ham.
Som ps, skriver han at Oberst Wettberg uden tvivl havde en student, der ville kunne klare opgaven.
Side 64- 26. marts 1687 – August Dechner skriver at han har 940 tønder havre, som han kan sende over med skipper Lorentz Hemptvig. Han beder om kvittering på 85-leveringen.
Side 66-67 – 29. marts 1687 – August Dechner fortæller at han har 410 tønder rug, som han havde sender med Jacob Michelsen. Rugen er en del af landgilde.
Side 68-70 – 29. marts 1687 – oberst von Wettberg skriver om aske og elmetræerne, der blev fældet i 1684 under oberst von Hattens tid. Bønderne, der mistede noget af deres herlighedsværdier ønskede at få betaling derfor. Matroserne, der blev udskrevet, ville have betaling for deres tjeneste. Soldater har været oversendt til Bornholm i 2 omgange fra Christiansø og har været indlogeret hos bønderne “i forplejning”. Der er nu planer om at et tredje hold skal oversendes på samme måde.
Hammershus garnison har leveret to soldater til garnisonen. Den ene er Anders Pedersen Finde og den anden Niels Bentsen. De søger begge om at finde en anden karl i deres sted, da de nødigt ville forlade deres hustruer og det lille sted, som de betaler skatter af. (Note i margin fortæller at de kan ikke lade sig gøre, da de var specielt udvalgt til opgaver. Specielt Anders Pedersen kunne ikke undværes.)
Endvidere søgte en fattig enke fra Allinge afløsning for hendes søn Hans Jespersen, som var udkommanderet som håndlanger til Christiansø [Må være far til Jesper Hansen, prokurator i Allinge]
Han kunne ikke pege på en degn, der kunne tage sig af ungdommen. I Margin står, at de vil lade biskoppen finde den rette person.
Side 71- -30. marts 1687 – Hofmann tildeler brygmesteren mere malt og humle.
Side 72-101 Rulle med fødested, antal år tjent kongen, om de er gift. – dateret 6. april 1687
Side 102-104 – 8. april 1687 – August Dechner rapporterer at skipper Broder Hansen den 3. april havde fragtet 700 tønder harpet korn.
Om Skåne og Blekinges forhold, som ønsket i et brev til amtskriveren den 15. marts, havde han sendt bud efter anføreren af friskytterne Jens Kieldsen, der nyder pension på 40 rdl. Årligt. Så snart han kommer, vil han indsende hans Relation.
Den 3. april strandede mellem Rønne og Hasle en lille rostockerskude med skipper Augustinus Belck. Han var på vej til Christiansø med rug, malt og sild.
Der var 18 på Christiansø, som ligger med skørbug og brøstsyge. Bødkeren er er meget svag og man tror ikke han overlevet. Den 14. marts døde artilleribetjent Oluf Hammer. Den 2. april døde en fra Fraas garnison Oluf Herk og den 6 april Erich Laursen.
På Landet er en stor del af bøndernes heste og bæster døde, så de får svært ved at have dyr til at stække deres plov.
Leverancer af salt -en del fra Lybæk
Side 105-107 – På Wettbergs ordre er udført rulle over de 35 personer fra Fraas’es kompagni, der blev transporteret til Bornholm den 23. januar 1687 på både fra Gudhjem. De havde fået proviant med sig. Skrevet af Arboe “paa oberst Wettbergs goede Desposition”
Side 108-111 – Rulle over det mandskab som var på Bornholm fra den 24. januar til den 21. april 1687, samt suppleret med alle undtagelserne (folk der har været længere og kortere tid på Bornholm – og en enkelt på sydlandet)
Side 112-114 – 25. april 1687 – Kgl. Deputeret ved land- og søetaten Christopher Sehestedt ordre til Erich Toersten Lillekier, at han på jagten Søhesten skal sejle direkte til Christiansø med proviant og andet gods (bl.a. 6 trommeskind). Straks han kommer til øen skal hav indfinde sig hos kommandanten og proviantforvalteren og aflevere brev. Dernæst skulle han indtage det som han får ordre til og afhente post og attester inden afrejse. På turen skulle han udfærdige journal og angive afrejsedag og klokkeslæt, angive vejrliget og vindretningen. Og ellers bruge godt sømandsskab og god forsigtighed, således ingen og intet kommer til skade. Efter rejsen skulle han møde på admiralitetet og aflevere journalen og svare på stillede spørgsmål.
Sehested har tilføjet et PS. Efter turen til Christiansø, skal han sejle til Svaneke og henvende sig til bormester Poul Kofoed for nærmere anvisning.
På bagsiden: Hofmanns attest på, at Søhesten kom til Christiansø den 2. maj kl. 7 slet om morgenen og afgik fra Christiansø den 12. maj kl. 6 om morgenen mod Svaneke.
Side 115-118 – 7. maj 1687 – Proviantforvalteren Abroes rapport over galioten Søhestens ankomst den 2. maj. Han havde modtaget flere breve. Det første var fra 23. april angående “skærvetcheren” (skærveknuser?). Ham opremser kvartermester Lillekiers proviant og godsliste og medsender en kvittering.
Fregatten Makrellen ankom til øen den 3.maj og samme aften sejlede den mod Bornholm medbringende tolderen Mogens Pedersen. Tolderen havde medbragt forskellige resolutioner af dato 30 marts, samt forskellige regnskaber over garnisonens gager mm.
Den 2 lispund 12 pund store klokke var faldet ned og gået i stykker- Han sendte den med. I inventarium stod, at den vejede 3 lispund, hvilket var forkert. Der er en minutiøs beskrivelse af hvordan klokken bruges. Til præstens prædiken kl. 10, slog vagten ti slag. Den tabte lyd og lød mærkelig. Den fjerde fredag efter påske, lød den helt fint igen, men pludselig brast den af ophænget og faldt ned på klipperne.
Den 27. marts var det storm og en skude fra Aabenraa på vej til Gulland (Gotland) kom ind for at få repareret sin mast.
Den 3. maj kom en lille krøjert fra Kolberg med kramvarer, malt, rug og uld
C5 var sejlklar til at sejle over til Bornholm og hente soldater, som var i forplejning.
Der var en skude med brændeved, som agtede sig til København.
Der var 8 syge på sygehuset. Nr. 39 Oluf Pedersen var død, samt en soldat på Bornholm døde den 15. marts. Garnisonen var suppleret med nye, som rullen var komplet.
De fem soldater der sidste år blev arresteret og oversendt til København er blevet benådet (?)
Side 119 –120 Attest/kvittering på alt hvad Søhesten havde leveret på øen
Side 121-124 – 11. maj 1687 – Hofmanns rapport efter Søhestens ankomst til øen. Nævner dødsfaldene.
Side 125-127 – 11. maj 1687 – Rulle på mandskab der er overført til Bornholm i forplejning – i alt 40 personer fra den 29. april
Side 128-131 – 11. maj 1687 – Kaptajn Fraas beretter om de fire, der supplerede garnisonen alle kom fra Bornholm (navne nævnt) i Margin oplyses at der ikke skulle betales hvervepenge, da amtskriveren havde berettet at de havde “forsiddet” deres gårde eller på anden måde kommet i gæld.
Side 132-134 – 12. maj 1687 – Kaptajn Fraas på tysk.
Side 135 – opgørelse over kostforbruget på C5 højbådsmanden Anders Sørensen og hans 6 matroser fra 14/1 – 30/5
Side 136- 6. maj 1687 – August Dechner forsøger at aftale med den tidligere feltskærer Friderich Jochum Kock om betaling til medikamenter i hans medicinkiste
Side 137 148– 9. juni 1687 – proviantforvalter Abroe opremser tilført brændeved inkl. Brænde af rester fra re Løver. August Dechner havde leveret 500 båndstave og 200 koste, samt halvdelen af de 1079 rdl. 48 sk., som han skulle betale. Fra tolderen Mogens Pedersen er kommet 100 rdl.
Regnskab over C5s mandskab, samt de 4 der betjente prammene.
Jernbolte og andet fra vrag opremses og en hvis kaptajn Robbert Holland nævnes som indehaver af dette. (?)
Derefter en del om aflønninger af garnisonen og de på Bornholm værende mandskab. Særligt Niels Bendtsen, Andersen Pedersen og Michel Molsach, der havde været på Bornholm siden 11. november udgjorde en særaftale mht. kost og betaling.
Derefter noget om brygning af øl og tørring af humle på bryggerens loft, samt hvor meget der krævedes af malt til øl brygningen. To soldater hjælper med brygningen. Uregelmæssighederne ved øl brygningen kunne medføre straf.
Der var leveret 10000 og senere 900 spån til det store tårns tækning. Der var også kommet en blytækker til øen. Han regner med at i løbet af 5 uger, vil det store tårn stå færdigt.
Side 149-153 – 11. juni 1687 – Forhør om brygningen – udskrift af forhør. Eskild Jacobsen erkendte at der var blevet taget lidt humle fra bryggerhuset. Mineren Hindrich Wølner erkendte at han sidste år, havde øl fra Bornholm til sig selv og andre. Bager Christopher Jacobsen havde også fået øl andet steds fra.
Brøgger Eskil Suendsen sagde, at det kunne være 4 tønder. At han havde forbedret og at noget af øllet var gået til hans gode ven.
Side 154-157 – 12. juni 1687 Hoffman fortæller noget om kaptajn Robberts arbejde i havnen Sammen med Ternøe mm
Side 158-160 12. juni 1687 – bartskærer Kirchring rapporterer om sundheden på Christiansø. Der havde i de sidste tre måneder været en “hidsig svaghed grasseret”. Det er nu noget bedre men der var stadig 14 syge, nemlig 12 fra Fraases kompagni og 2 fra artilleriet. Han gør sit bedste at behandle de syge.
Side 161 – 12. juni 1687 – Niels Olsen Ternøe beder om at få udskiftet sit mandskab, som var kvartermesteren Peter Clausi og tre bådsmænd, som intet godt vil gøre. Den ene var død og de andre uduelige. Han ønskede sig en god kvartermester og 3 gode bådsmænd. Skibstømmermanden var heller ikke til nogen gavn.
Side 163– 10. juni 1687 – Robbert Holland og Niels Olsen Ternøe skriver at de ønsker mandskab til den store pram.
Side 164-167 – 10. juni 1687 – Ternø skriver til sin kompagnimester Christian Vibe på Bremerholm, at der var blevet oprenset både i det søndre og nordre gat, men de mangler gode folk og godt. Hilser sin velynder Christian Vive, hans fure og velyndige børn herren i vold. [noget tyder på at Ternøe tidligere har arbejdet tættere under Vibes kommando.
Side 168-169 – 12. juni 1687 – Rulle over mandskabet under Ternø, med beskrivelse af deres svageligheder.
Side 170-172 – 12. juni 1687 – Kaptajn Fraas om de tre mand, som var på Bornholm, men som var eftertragtede at få til CØ. Oberst Wettberg havde meddelt at de ønskede at blive på Bornholm, da de havde kone og børn.
Side 173-176 – 12.juni 1687 – Proviantforvalter Abroe rapporterer at en tredjedel af den yderste Side (?) af det store tårn er nu færdig tækket. Da der er kommet 14000 spåner til taget, samt 3 skippund “klumpe” bly til rygningen, karnappen og de to skorsten. Det tager en måned før der er klart til blytækkeren, som derefter vil tage tilbage til København.
Renden under broen var nu hen ved 8 fod dyb og efter kaptajn Robbert Holland er ankommet, kan den blive endnu dybere.
Der oversende 4 brøstfældige donkraft.
Matros Johan Tommesen døde den 12. maj og soldat nr. 50 Peter Hansen døde den 20. Garnisonen er ganske frisk – kun 12 mand er “Noget u-passelige”.
Abroes tjener har ligget syg – “mere død end levende”, men er nu i bedring
Side 177-211 – 15. juni 1687 – Rulle over alle betjene på Christiansø inkl. Christian Quintus
Side 212-213 16. juni 1687 – Hoffmann rapporterer –
Side 214-216 – 16. juni 1687 – Hoffmann rapporterer om de 5 matroser, der skulle udskiftes
Side 217 – Galiot Søhesten med Erich Tordsen Lillekier som kom til CØ den 14. juni
Side 217-224 – 17. juni 1687 – Proviantforvalter Abroe rapporterer at galioten Søhesten ankom til fæstningen den 14. om eftermiddagen. Kvartermester Erich Tordsen leverede brevene til ham.
Den 15. var der mønstring i overværelse af kommandant Hofmann – vil gerne underrettes om de seks matroser, der skal udskiftes.
Skriver at stenene ved de tre løver ligger, hvor de blev lagt, trods store vinterstorme. Fortæller at vanddybden under broen er 4 ¼ alen og renden er 24 favne lang. Kaptajn Robbert arbejder på at gøre den endnu dybere ved at gennempløje det med et anker. Da bunden er sand, grus og løse stene. Både lodsen og Robert mener at det kan blive så dybt, at de største skibe kan gå igennem.
Blytækkeren Claus Christensen bliver færdig med spåntaget om tre ugers tid.
Der er ikke “en-eneste” sengeliggende. Efter sidst at være 12 syge. Efter sygdommen klager folk over smerter i ben og lår, men det går over efter et stykke tid.
Et PS: Hyttefadet er sendt med C5 og hvis Søhesten kommer forbi Christiansø, efter turen til Svaneke, så skal chaluppen sejle ud med et hyttefad med torsk, så det kan tages med til København.
Side 225-226 17. juni 1687 – brevet startes på tysk (Fraas ?) og fortsættes af Abroe: Angående om de fire bornholmere skulle have hvervepenge eller ej.
Side 227-230 – 17. juni 1687 – Kaptajn Fraas forholder sig til de 6 mand, der blev oversendt fra Bornholm mm
Side 231-233 – 28. juni 1687 – Elers og Sehstedts ordre til kvartermester Erich Tordsen at afgå med jagten Søhesten at sejle direkte til Christiansø. I mellem Nexø og Svaneke indtager han så meget sand, som det er muligt. I Svaneke skal han kontakte vicelandsdommerne og modtage de forskellige attester. Han skal under hele sejladsen føre rigtig journal og rapporterer kommissariatet når han kommer tilbage.
På ordren er påtegne ankomster og afgange, attesteret af Hofman og Ancker Müller.
Side 234-236 – 28. juni 1687 – Hofmann beretter om en svensk fregat, løb tæt ved græsholmen den 23. juni. Beretter om kaptajn Robberts arbejde.
Side 237-240 – 30. juni 1687 – Lorentz Abroe beretter at jagten Søhesten gik til sejls den 18. juni til Svaneke. Derefter begyndte flere af garnisonen at “klage sig”. I alt 22 angav at de var syge. Han tror, at det var fejlagtig sygemelding, fordi de troede at de kunne blive sendt over til Bornholm og derved slippe for arbejde. Nu er der kun 6 mand meldt “noget svage”.
Kaptajn Robberts arbejdede med at føre sten ud ved Spans Batteri. De foregik med at stenene blev transporteret ud på fire bjælker, der førte ud langs revet.
Blytækkeren var ved at være færdig. En lille svensk fregatløb forbi CØ
Ide 241-243 – 3. juli 1687 – Sehestedt og Elers beordrer Toer Toerbjørnsen med galiasen Gachmed, at sejle til Christiansø med fornødenheder, samt tømmermester Hans Casper Dembler og hans to svende, samt redskaber direkte til Christiansø. Gachmed skal nu afløse Christian Quintus, som skibet, der betjener Christiansø.
Tilføjet Gachmed kom til Øen den 3. juli kl 9 slet om formiddagen. Den sejlede mod København den 10. juli kl. 8 slet.
Side 244-246 – 6. juli 1687 – Hofmann på dansk specifikation over materialer som tømmermester Hans Casparsen mangler for at færdiggøre Prins Friderichs tårn. Bla. Bjælker 25 sjællandske alen lange, der skal hvile på det nederste murværk. “Et tøldt gullandske” 20 alen tilskårne, som er 15 sjællandske alen lange. Et tusind norske bredder til loft og taget at beklæde. 15000 lægtesøm, 1000 lofts søm. Desuden søgte de at få en navngiven svend fra København og hvis han ikke kunne overtales, så en anden dygtig svend!
Hvis der skulle bygges flere barakker, så mangler der først og fremmest spær værk
Side 247-250 9. juli 1687 – Hindrich Hoffman rapporterer på tysk om det lille tårns opbygning, samt kaptajn Robberts arbejde med at gøre havnen bedre. Om Gachmeds ankomst og tømmermester Hans Caspersen mm
Side 251-253 9. juli 1687 – Kaptajn Fraas på tysk om forskellige personer, bl.a. Anders Pedersen, som arbejdede som snedker
Side 254-256 – 9. juli 1687 – bartskærer Johans Kirchrings rapport om syge på øen.
Side 257-259 – 9. juli 1687 – Robbert Holland rapport om havnearbejdet.
Side 260- 264 – 9. juli 1687 – Hofmann rapporterer om havnearbejde og om samarbejdet mellem Robberts og lodsmanden.
Som PS skriver Hofmann, at Tømmermanden mangler hjælp.
Side 263 – attesterer konstabel Petter Morits og sergent Nicolay Leopoldsky for? 10 tommer Roggen (?) vægt 2 lispund 10 pund.
Side 265-267 – 9. juli 1687 – Hans Hessen rapporterer, at de stykker (kanoner) som skal være på Prins Frederiks Tårn, blev leveret og sat op inden murene er færdige. Endvidere ønsker han at over og underkonstabler måtte få 8 eller 14 dage til at rejse over til deres kvinder og børn i København, Helsingør eller Nyborg.
Side 268-275 – 10. juli 1687 – proviantforvalter Abroe rapporterer at skibet Gachmed ankom søndag morgen. De ankom fire maskiner som man i København bruger til at optage sand som ballast. Maskinerne skulle bruges af lodsmanden og Robbert til at uddybe havnen med. Robbert havde en anden ide, som skulle afprøves, nemlig nogle jernbeslåede kister eller tønder skulle trækkes gennem havnegattet. Forleden dag blev renden under broen gennemtrukket med et anker, som rev bunden af sand, løs sten og grus op. Derefter kunne det tages op.
En sergent og to musketerer var den 19. juni sendt til Bornholm for at afhente nr. 105 Niels Bendtsen og den 27. juni for at hente nr. 75 Mikkel Molsach og nr. 190 Anders Pedersen. Anders Pedersen blev ikke fundet og der var rygter om, at han havde rømt fra landet. I vintertiden havde han – ifølge rygter – været på Bornholm for at reparerer et hus.
Bryggeren Svendsen havde forsømt sin pligt og blev derfor trukket i sin gage. En bryggerkedel er i så dårlig en stand, at den ikke klarer at blive brugt gennem hele vinteren.
Blytækkeren Claus Christensen mangler endnu noget materiale inden han kunne færdiggøre sit arbejde. De 20900 stk spån slår ikke helt til – lige såvel som søm og andet.
Matros Johan Tommesen døde den 12. maj og nr 51 Peder Hansen døde den 20. maj.
Nævner barberen Kirchring, der havde en del syge, men som vist ikke havde været det alligevel. I løbet af året havde der været mange syge. Nogle af “en hidsig Sygdom” og nogle har været saa afsindige og rasende, at man har måttet binde dem til sengen.
Nu er der kun 2 der er syge.
Den 4. juli kom en lille galiot fra Reiswold med nogle læster sild og en del store mursten, som kommandanten købte til bagerovn og bryggerkedel.
Han slutter brevet, da Gachmed nu ville gå til sejls.
Side 276-277 – Blytækkerens specifikation over manglende materialer for at gøre taget på store tårn færdigt.
Side 278-279 ––19. juli – sejlordre til Tor Torbjørnsen på Gachmed om at sejle med forskellige materialer – bl.a. en stor savskærersav, søm, og reb direkte til Christiansø. Han skal også sejle til Svaneke og Nexø efter det grove sand. Han skal udfærdige rigtig journal og så videre. Han skal afhente breve de forskellige steder.
Hofman attestere han ankomst tid 2. august 1687 og afrejse.
Side 280-283 – 5. august 1687 – Hofman rapporterer indgående om havnen. Den 17. kom en svensk fregat tæt ved øen og afgav svensk løsen.
Side 284-286 – 5. august 1687 – Hofmann rapporterer om barakkerne og om konstablernes forhold.
Side 287 Specifikation over to måneders kost til Tor Torbjørnsens og hans mandskab på Gachmed.
Side 288-289 – 6. august 1687 – 8 navngivne artillerister skrive om at blive afløst efter tre år på øen langt væk fra deres hus og hjem, kvinder og børn. De ønsker få en ny mundering til vinter.
Side 290-291 7. august 1687 – kaptajn Fraas bla. om Anders Pedersen og om den ønskede mundering.
Side 292-294 – 7. august 1687- kaptajn Robbert Holland fortæller om hvordan han har pløje og løsnet sten fra bunden. De optagne sten havde han bragt ud til “det nye værk” ved Spans batteri. Han fortæller om det ny værk mellem Spands og Juels Batteri, som nu er 5 fod over vandet. Ved en stærk storm var det nu muligt for 15 skibe at søge ly i den søndre havnedel.
Side 295-296- 7. august 1687 – Hofmann rapporterer om Store tårn og tømmermandens arbejde…
Side 297-299 7. august 1687 – bartskærer Johan Kirchring rapporterer om helbredstilstanden på øen. Der var få syge, men på det seneste er 10-12 blevet kvæstede på ben og hænder på grund af det hårde stenarbejde. En enkelt kom svært til skade med sin hånd, der kom mellem stenene. Den ene finger måtte afskæres.
Side 300-307 – 7. august 1687 – Proviantforvalter Abroe rapporterer at Tor Torbjørnsen ankom med Gachmed den 2. august.
Rugen fra Bornholm var god, men noget fugtigt, at den først måtte tørres inden jern og træmøllerne kunne kværne kornet. Proviantforvalteren gør opmærksom på, at han altid har leveret godt brød, godt øl anden god spis. (I margin står at han skal gør arbejdet alt vel, hvilket skal ham meddeles)
Abroe foreslår at der i stedet for korn overføres malet fra Bornholm.
Abroe havde vurderet, sammen med tømmermanden, hvor meget træ, der manglede til Frederiks tårn.
Der var ingen flintesten til garnisonen og der manglede 1000 båndstager (Stave), stangjern til tømmermanden til at binde tømmeret sammen med og meget mere.
Det er i 85 opført 2 skorstene i det store tårn og der mangler endnu at blive opbygget to, hvilket allerede var planlagt af Cucheron. Til dette manglede 1000 murstene.
Kaptajn Robbert Holland er hel flittig med den store og den mindre pram. Han har bygget en mole 68 alen lang og 2 alen over vandet fra Spans Batteri. Modsat denne er molen 30 alen. Han arbejder derimod ikke med at gøre gattet dybere. Et arbejde han også forhindre lodsmanden at gøre. Abroe afstår med at vurdere, hvad der er ret og forkert, da han intet kendte til arbejdet.
Den 10. juli kom en københavnsk krøjert med købmand Mathias Hesselberg med en ladning brændeved. Han solgte det for 1½ (?) mark favnen. Kommandanten købte 14 favne til opbevaring i kælderen under det mindste tårn
17. juli kom en svensk fregat fra nord. Den hilste med to og de svarede dem tre skud. Den sejlede nær og rundt om øen. Om aftenen kom kgl. Jagt Søhesten med post, samt en tavle til kirken. Den kunne bruges hver søndag, således at der kunne samles ind til brød og vin, samt lys, som i andre kirker.
Abroe manglede nogle ris skrivepapir.
Side 308-311 – 7. juli 167 – Niels Olsen Ternøe rapporterer at han kun har 2 matroser og 10 underkonstabler at arbejde med. Kommandanten bad ham den 27. juli at pløje med et anker i gattet mellem de to øer, således at han kunne skrive en rapport til admiralitetet. Hvor dybt kunne gattet blive. Han havde trukket et stort anker gennem gattet ved hjælp af 2 “krøppel-spil”, der var anbragt på land. I alt 3000 stene var løsnet. Stenene er optaget på pramme og brugt i revet ved admiral Spans Batteri. Ternøe mente ikke, at det kunne gøres bedre og at der ikke behøvedes andre instrumenter til arbejdet. Den 5. og 6. august havde de trukket ankeret igennem 4 gange. Han mente, at det havde givet 4 fods ekstra dybde, så der nu var 13 fod vand.
Kaptajn Robbert var imod, at han skulle arbejde med gattets dybde, da det var vigtigere at lave mole. Ternøe mente, at gattets dybde var vigtigst inden vinteren kommer.
Side 312-324 – 9. august 1687 – Forhørsrapport på tysk af folk fra det Hammershus’ kompagni, der er i Fraas kompagni. De blev spurgt
1. hvor de er født og hvor gamle de er.
2. Hvor længe de havde stået i det hammershus’ kompagni
3. Hvem der har antaget (Angenehmen) dem
4. Om han har været gevorben eller udskrevet
5. Om hvilket årligt traktement som han har haft
6. Om det bliver udbetalt i penge eller i naturalier. Eller delvist i naturalier.
7. Hvilke naturalier?
8. Om han godvilligt lader opførsler sig aflønne i naturalier
9. Om hvilke opgaver han havde i det hammershus’ regiment og ved hvilke lejligheder.
Følgende blev eksamineret:
8. Sergent Nikolai Leoplodus, som er 56 år og født i Saxen.
11. korporal Carel Petersen, 33 år og fra Blekinge
12. Niels Tollefsen, 52 år og født i Skåne
29. Bertil Mogensen, født på Bornholm og 33 år
114. Bendt Hansen, født på Bornholm 32 år gl.
115. Jørgen Larsen Kiempe, 26 år og født på Bornholm
116. Petter Andersen, født i Skåne 30 år gl.
117. Sønne Pouelsen, født i Blekinge 32 år gl.
118. Peter Jensen, født på Bornholm og 40 år gammel.
119. Bertil Jacobsen, født på Bornholm og 26 år gammel.
120. Niels Jensen, født på Bornholm 30 år gammel.
121. Jørgen Jensen, født i Blekinge 48 år gammel
122. Niels Thuesen Bøge, født i Skåne 34 år gammel.
123. Bendt Hansen, født på Bornholm 32 år gammel.
125. Niels Bendtsen, født på Bornholm, 35 år gammel.
126. Niels Truelsen [efterfulgt med ?], født i Skåne 26 år.
127. Hans Simonsen, født på Bornholm 23 år
128. Holger Olsen Født i Blekinge, 21 år gammel
131. Petter Fanjuncher, født på Sjælland – 54 år gammel
132. Jens Svendsen, født på Bornholm 22 år gammel
134. Iuffuer (Iver) Olsen, født i Blekinge og er 53 år
Side 325-326 – 13. august 1687 – August Dechner beretter at det er heldigvis god velstand på Bornholm og Christiansø. Alle er tilfreds undtagen bunden, der ikke fik afslag på skat og landgilde. Beder om Gacksmed efter rejsen til København, ville komme til Rønne for at hente produkter til Christiansø. Der var også noget ankertov, som skulle transporteres til København.
Der var leveret 100 par hylstre til pistoler, men da de ikke passede, så blev de returnet til København med Søehesten. Endvidere blev med skibet den hvide Fortun oversendt 63 gamle musketter til Tøjhuset. De må gerne returneres, når de er blevet repareret.
Side 327-328 14. august 1687 – Amtmand Wettberg beretter at “der er en dejlig grøde” på landet men bønderne er ikke fornøjede, da de ikke fik “afslag på accise, told, skat og landgilde med mere”. “Thi ordet gaar at ingen sig det gemene beste ville antage hvor med alene ieg meenes, Och kiendes Gud at mig intet kierere er, end at søge mig allernaadigste arve Konges tienste, och det gemeene Landsens beste, hvor ieg dog er mechtig at efterlade al kongens indkomster, mens det meere bør at søge, och derudi henger alt dend urolighed som uvis. Her er ellers intet forefalder, som kunde berettes, alleneste at ieg med Jachten Søe Hester oversender til Børnehuset, en Pige som om Trolldomb hafuer giort bekiendelse, tillige med en dreng Lars som sig intet got vill bequemme mens legger flied paa alt.”
Side 329-330 – 29. august 1687 – Hofman rapporterer om forskelligt – kun 2 syge – Kaptajn Robbert arbejder flittigt i sydhavnen og dybden i havnens åbning er 10 fod. Der er eksekution mod Niels Mortensen i kaptajn Fraas kompagni – manden skal overføres til amtmand Wettberg på Bornholm.
Side 331-335 – 14. september 1687 – Hofman rapporterer, at der er 6 syge ….
Som et PS nævnes, at søhesten var kommet tilbage på grund af kontrær vind. Lodsmanden havde lavet et rids af havnen, som han sender over til de høje herrer.
Side 336-338 – 31. august 1687 – kaptajn Fraas rapporterer om de manglende folk – Anders Peersen og Niels Mortensen, der er født på Bornholm – i alt 7 mand mangler…
Side 339-340 – 14. september 1687 – Kaptajn Fraas på tysk –
Side 341-343 – 27. september 1687 – Kaptajn Fraas rapporterer.
Side 342 – 27. september 1687 – henvisning til p: 5 om tømmermandens arbejde (?)
Side 344-350 – 27/9 1687 – Proviantmester Lorents Abroe – skipper Steffen Olsen Berger er gået til sejls med skibet s. Johannes 14. sept. Hustømmermanden Hans Casper Dembler begyndte på at lægge “underbjælker” på det mindste tårns murfundamentet. Han vil ikke være færdig før under jul. Tømmeren brugte jern fra “de tre Løver”. Men mangler tre skippund stangjern, som smeden skal forarbejde. Noget om tykke planker til broen, trillebøre og andet ønskes. 2500 stk 4 tommer søm til tårnets tækning, samt andre 4000 søm til andet formål.
God fremgang for revets forhøjelse og havnens fordybelse” Rende mellem Boholmen og Kirkeholmen er nu 10 a 12 fods dybde.
Der mangler tøndebånd inden vinter – 2000 stk.
Garnisonen meddelt at de var trætte af at få serveret grød tre gange om dagen – de vil have ærter – margin: 40 tønder ærter bestilles.
Stopning af byltsækkene, men transport fra Bornholm mangler
6. september ankom skipper Søren Ravn fra Haderslev – skibet havde blevet læk i søen – lastet med tømmer og brædder fra Gulland.
Oberst Wettberg oversendte 5 bornholmere til garnisonen til kaptajn Fraas kompagni. ” flere forventes oversendt. [mon det er løsgængere?]
Skipper Mads Jørgensen fra Nexø anløb med sin lille jagt agter sig at sejle til København. Dette brev sendes med ham.
En 22 kom en skipper med sin Krøyers fra Kalmar med tjære og brædder og sejler igen, når vinden passer.
I går holdes mønstring på Bornholm nord for Arnager.
Side 352-355 Rulle dato 15.oktober 1687 kun civilbetjentene og de folk der stod under lodsens kommando.
356-358 – 24. oktober 1687 – August Dechner. Har udstedt kvittering til Peder Madvig. Vil assisteret Otte Lorch, hvis han behøver skiberum til transporter.
Rapporterer at der ingen vrag findes på Bornholm for tiden.
Gachmed lå på reden med en del hør og rug. Søhesten kom under landet den 21. oktober og den 22. til Christiansø. Oversendelse af penge fra Bornholm, beder han underretning om. Sidste års landgilderegnskab havde han afregnet for og da havde han oversendt først 1000 rdl. Og siden 739 rdl til Christiansø. Hartkorn contributionen var blevet forhøjet en daler pr. tønde hartkorn som følge af de mange penge, der skulle bruges på Christiansø. Indstiller at det blev forhøjet igen dette år.
Side 359-361 – 26. oktober 1687 – bøssemager Eyler Jacobsen, søger om at få en svend til hjælp, da der er så meget arbejde med bøssemageriget, skærperiet, møllerne, dørlåse og andet.
Side 362-363 2. november 1687 – proviantforvalter Abroe – klager over at hans brev var lagt i amtsskriverens kuvert, som han så måtte bryde i overværelse af andre. Det var uheldigt.
Side 364-371 – 2. november 1687 – Proviantforvalter Abroe fortæller at galioten Gachmed, som førtes af skipper Peder Olsen Madvig, ankom den 16. og Søhesten den 22. Alt var som listerne over det medbragte gods havde meddelt. Dog var Madvig i den situation at de lod, som han havde og veje med, var for tunge. (Skippundsloddet). Gachmed var afgået til Rønne. Søhesten skulle med Major Hofmans ordre gå til Svaneke efter strå. Svend Erichsen – skipperen – undskyldte sig med at vinden stod i vest og at han ikke kunne komme til Svaneke – men måtte gå til København.
Den 22. ankom skipper Gregers Ifuersen af Sønderborg med sit skib kaldet Spes med 127 faune holstensk bøgebrænde.
Den 29. ankom Christian Quintus og højbådsfører Anders Sørensen leverede ham de høje herres skrivelser af den 24.
Mønsterrulle af 15. oktober og afregningerne af 2 kvartalers gage oversendes.
Han har skrevet til August Dechner og tolderen Mogens Pedersen om hvor mange penge han kunne forvente der kom fra Bornholm. Han havde fået det svar at han ikke kunne forvente en eneste daler derfra.
Soldat Niels Mortensen er den 16. oktober oversendt til Bornholm fulgt af en korporal og fire Musketerer. Korporalen og de fire musketerer kom tilbage i går og “berettede ellers at han tillige med en ko skal være for brændt, som hel Jammerligt skal være at se på, formedelst han blev levende slængt på ilden, og have revet sig løs og løb igen ud af branden og råbte om pardon, er siden af Bødlen med en Økse slaget for panden”
Beretter at Hofman kun havde bedømt revet til at være 2 fod over vandet, hvorimod skipperen på s. Johannes havde bedømt den til 5 fod over vandet. Abroe mente at begge kunne have ret, da den have en ujævn højde. Majoren havde arbejdet kraftigt på revet ud fra Spans batteri. Adskilligt om havnens dybde.
Det lille tårn har fået tømmeret fuldkommen rejst og begyndes nu at blive beklædt med brædder. Der er folk fra garnisonen, der hjælper tømmermanden, så arbejdet går hurtigere end ventet. Tårnet bliver fem alen højere end på tegningen og der bliver flere luger, hvor korn kan trækkes op igennem. Der er tre luger på den andet loft og en eller to luger på det øverste. Beslutningen sker ført inden de går i gang med blytækningen.
På det store tårn er der sket et overslag på hvor meget der behøves til de to skorstene – her skal bruges 9 a 10000 flensborger murstene, 6 a 7 Sp. Stangjern, samt til lægter, brædder og andet til stillads. Desuden var et stillads til det lille tårn anbragt hvor muren går forbi tårnet. For at reparerer det behøvedes 5 a 600 mursten. Desuden kunne der bruges 200 mursten til en aparte bageovn, når bageren skulle bage “commis Brød” til garnisonen.
PS. Der sendes laks til kongen med næste afgang.
Side 372-373 – 2. november 1687 – Søren Fraas fortæller at den 16. oktober blev en soldat med navn Mortensen overført til Bornholm og den 22. blev “Justistficeret”.
8 mand var syge ….
Side 374-378 2. november 1687 – Christian Wabbradt (?)på tysk beder at hans hustru få overdraget en måneds løn. Tilføjet: Mandens gage på 16 daler fik hans hustru af de penge som C5 og Søhesten kom med, den 11. november
Side 375 2. november 1687 – Heinrich Hoffmann på tysk fortæller om Gachmeds ankomst til øen den 6. oktober med materialer, som er han havde kvitteret for. Den 22. oktober kom et holstensk skib.
Der var 8 syge i kompagniet – kommenteret revets (molens) højde til 7 fod – andre steder til 5 fod – Den 29. oktober ankom C5 ….
Side 379-381 3. november 1687 – Antony Luhter, Nicolay Leopoldy, Jacob Liebolsk, Petter Freyling, Karl KP Pettersen og Niels NS Tollesen skriver som fattige underofficerer til hans excellence Christopher Seehested, om at de nu havde været på fæstningen på to år og de har ingen “lys i barakkerne at se ved om aftenen”. De havde ansøgt kommandanten, som kun havde givet en halv potte tran om måneden til hver barak. Proviantforvalteren, der står for brænde til kakkelovnen i barakkerne til vinter, bør give dem mere brænde end de havde modtaget de sidste to vintre. Hver barak havde fået 2½ favn brænde, hvilket er for lidt. Endvidere ville de gerne have flere naturalier til deres køkkenet, efter de høje herres vurdering.
Side 382-384 – 3. november 1687 – bartskærer Johan Kirchring på dansk fortæller at alle er ved magt undtagen 8 personer er syge. I andre indberetninger var der meddelt, at en karl ved navn Oluf Isachsen, skulle være angrebet af den farlige syge. Det viser sig, efter han havde undersøgt ham, at han skulle have haft sygdommen i 5 år af og til, men han havde ikke haft sygdommen i det sidste 1½ år. Han er nu behandlet, men han er bekymret for om sygdommen er nået ind i hans blodbaner.
Side 385-388 9. november 1687 – proviantforvalter Lorents Abroe fortæller at han medsender en kopi at Otte Laaecks kvittering for gods stammende fra de tre Løver. Hverken C5 eller Gachmed var kommet retur fra deres tur til Rønne. Søehesten afgår til København med et brev i løbet af dagen. I dette brev fabulerer han over en kvindeperson, som i lang tid havde holdt hus for overkonstablerne, er blevet frugtsommelig. Hun stod skrifte i kirken forrige søndag den 16. og havde udlagt oberkonstabel Johan Jørgensen som barnefader.
Han glemte at fortælle i brevet, at en skude fra Sønderborg, der havde været i Gulland, kom den 20. efter at den var gået læk i søen. Den 29. stak den til søs igen. Den 20. ankom en lille Rostocher med æbler, løg og kål for at sælge. Gik igen den 27.
“Jeg behøver entlig, at rejse til København for at aflægge regnskaber. Han søger derfor om at rejse til København 3 eller 4 ugers tid medens en fuldmægtig kunne overtage hans arbejde i medens.
Side 389- 9. november 1687 – Tolder Mogens Pedersen i Rønne fortæller om at den båd, der skulle bringe tolden til København og som afsejlede den 11. oktober, strandede ved Falsterbo, men kom fri og ankom tilbage til Rønne med uforrettet sag. Men der er kommet færre penge ind, da tiderne er strenge og at få mennesker synes villige til at handle og til at sejle. Dette blot for at de høje herrer ikke skulle mishages. Hvis deres (tolder, strandvisitøren) skulle havde deres løn, så var der intet tilbage.
Side 391-394 – ekstrakt over toldregnskabet for indkomne og udgående skibe fra maj til oktober 1687
Side 394-397 – 16. november 1687 – Proviantforvalter Lorents Abroe fortæller at Hr. Laarch var taget med C5 den 3. Den 8. lå kong. Majst. Barcolon “den flydende Fisk” udenfor Christiansø – skriveren var i land og han berettede, at bemeldte Laarch med Fyr blaasen (?) lå til ankers mellem slottet og Hasle med ødelagte sejl, som den havde pådraget sig under en storm. Barcelon’en fik nyt sejl med til Hr. Laarch. Skibet afgik med det samme og forventede at nå Bornholm inden aften. Men da der havde været meget storm i de følgende dage, så forventes det, at han endnu ikke havde nået København.
Både Gachmed og C5 sejlede med proviant til øen. Dachmed havde kommet med to måneders proviant fra Rønne og med brændeved.
Fenrik Nicolaj Hendrich Lucas var taget til Bornholm for at rejse videre med barcelon’en til København. Efter ordre far kommandanten havde Abroe udbetalt et kvartals gage til ham.
Den 4. oktober ankom Gachmed med 130 tønder rug, 23 traver langhalm og 8te læs hør. I dag gik han igen til sejls med sekundløjtnanten og det halve kompagni, som den medsendte rulle viste.
Kompagniet var nu intakt på nær én mand, nemlig nr. 33 Anders Nielsen Stub. Oberst Wettberg havde i løbet af året sendt i alt 11 mand herover, alle uden hvervepenge.
Fortæller om en farlig storm fra syd sydvest, der ødelagt revet ved Spans batteri.
Spørger atter om han måtte rejse til København og aflægge regnskabet.
Side 398- – 16. november 1687 – F. Friis skriver fra København om at to herrer fra Aarhus Hans Jørgensen og Hans Knudsen kunne levere 500 tønder saltet kød. Han vil have et bud fra de høje herrer på dette parti. Han ville formidle tilbuddet videre.
Side 399-401 – 17. november 1687 – Hindrich Hoffmann beretter at der er en herlig sundhed – kun 5 var syge. Nævner ødelæggelserne efter den stærke storm fra sydvest. Nævner at den halve kompagni er oversendt til Bornholm (en løjtnant, 2 sergenter, fire korporaler og 59 gemene). Tømmermanden er nu næsten færdig med sit arbejde med det lille tårns tag.
Side 402-403 -15. november 1687 Lorents Abroe liste over alle stude, som er oversendt af August Dechner fra Bornholm med angivelse dato, alder, udskibningssted og vurderingspris – og til sidst samlet vægt.
Side 404-407 – Lorentz Abroes rulle fra den 16. november 1687 over de soldater der, efter ordre fra amtmanden Wettberg den 29. oktober, blev overført til Bornholm den 20. november med Gachmed “i forplejning”. Med sig fik de proviant.
Side 408-410 – Wettberg og Hofmanns rulle over de soldater der, efter ordre fra kong. Majst.s ordre den 16. oktober er overført med barquelon Andrichen til Bornholm, hvor de skulle forlægges og forplejes efter generalkommissariatets reglement. Alle – 38 i alt – fra kaptajn Fraas kompagni.
Side 411-412 – 20. januar 1687 (fejl 1688?) Rulle over de 38 personer som skal forlægges til Bornholm fra 11. november til 13. januar
Side 413-415 – Fraas i kopi af August Dechner – Rulle fra 16. november 1687 over 1 løjtnant, 2 sergenter, 2 korporaler, en tambou og 59 gemene, der den 21. blev overført til Bornholm
Side 416-418 – 17. november 1687 – August Dechner – Har åbenbart fået ordre på at udføre smedearbejde, men klager over at der ingen stenkul findes hverken på Hammershus eller i Rønne. Han fortæller, at der nu er gjort begyndelse i arbejdet ved Rønne ved at de tre nationalkompagnier hver har afgivet 20 mand – i alt 60 mand med en overofficer og tre underofficerer. De klagede over deres kost og underholdning. De er indkvarteret i byen, hvor de nyder logement. Dechner søger råd til at løse problemet. Endvidere var der bestilt 60 mand fra Christiansøs kompagni, som også skulle arbejde i denne vinter ved Rønne. Disse folk var i dag ankommet til byen med Gachmed. Dechner henviser til ordre om forplejning fra den 23.oktober 1686 – fra sidst der kom folk fra Christiansø til Bornholm.
Han har nu landgildekornet i forvaring – byg 286 tønder og havre 730 tønder. Skiberum søges for at transportere dette bort. Det er ikke muligt af få fat i mere end til Christiansøs brug.
Et hollandsk skib forulykkede ved Broers rev (?) – Han vil indberette mere udførligt, når han får nærmere underretning.
Som PS. Nævnes, at han vedlægger en rulle over de ankomne soldater fra Christiansø. Det nævnte strandede skib er selv kommet løs og er sejlet bort.
Side 419-421– 22. november 1687 – præsten Anders Jensen Aalborg skriver fra Christiansø. Nu mangler kirken intet uden en ny klokke. Der bliver brugt tromme, hver gang der kaldes til prædiken, morgen og aftenbøn. Men når det blæser, kan ingen høre det. Derfor ønsker han sig nu en ny klokke.
Enken efter den afdøde degn skal rejse fra øen og at hun forhåbentligt vil blive forsørget hos en “velædel frue i Skåne”.
Der er ilde tale om hans person, hvilket han klart kan afvise, men at han ønsker en retfærdig behandling (nævner ikke hvad det drejer sig om)
Side 422-425 – 24. november 1687 – Laurits Abroe skriver at der var kommet penge med “Søhesten” den 19. november. De blev overbragt af generalkommissariatets kopist Niels Hansen og buddet Maurits Andersen mod kvittering in duplo. Fenrikken Nikolay HENDRICH Lucas, som rejste bort til Bornholm den 16. for at komme videre med barcolonen “Den flydende Fisk”, havde fået 42 rdl, som han bad om blev refunderet. [I margin tilføjet, at de var blevet leveret til hans bror Johan Abroe, “her i staden”].
Ang. underkonstabel Peder Krogh så duer han ikke til at være skibstømmermand. Han er gammel, svag og har tilbøjelighed til druk. Han havde dog i denne sommer repareret prammene. Han var af kommandanten fritaget for arbejde, men fik dog 4 mark og det ordinære traktement.
Den anden soldat nr. 82 Oluf Isachsen er syg og overføres med “Søhesten”, Underkonstabel nr. 36 Hans Jespersen, som har sin mor på Bornholm, er efter kongelig bevilling blev “forløvet” den 17. dito.
Takker for imødekommelsen jfr. Sidste skrivelse. Han skal nok sørge for at en fuldmægtig og en tjener sørger for alt medens han er bortrejst.
Han sørger for at der er lidt tran til barakkerne, samt lys og tran til kirken…
Tømmermanden Johan Casper er færdig med sit arbejde på det lille tårn. Men han mangler lange brædder for at styrke. Han er forstrakt 50 rdl, hans svende 30 rdl og hans kvinde i København 40 rdl. Således der stod i hans kontrakt.
Side 426-429 – 24. november 1687 – Henrich Hoffmann på tysk fortæller at øene havde fået i alt 2620½ rdl overført – alle på garnisonen er sunde og friske – kun 5 syge. Fortæller at han havde fritstillet en underkonstabel Hans Jespersen efter ordre fra amtmand Wettberg.
PS sender friske laks med til København til Christopher Sehestedt
Side 430-432 – 4. december 1687 – Peder Olsen Madvigs brev til admiral Henrich Span om at han havde gjort tre rejser mellem Christiansø og Bornholm og han havde håbet på afløsning nu til vinter, men må sande, at det næppe vil ske, da det snart er vinter. Han bad admiralen at sørge for at hans hustru fik penge at leve for i vinteren, medens han var borte. Hans folk havde endnu ikke fået hyre. Han fortæller om storm fra og at revet havde lidt skade. Hans skib havde lidt skad på sejlene og måtte købe et nyt mersejl af August Dechner til 10 rdl.
Side 433-435 – 5. december 1687 – Henrich Hoffmann på dansk (skrevet af Abroe) om at skipper Morten Shult med galioten S. Andreas var ankommet i ballast til øen under prædikenen fra Stokholm på vej til Stralsund. Den havde passagerer med. En adelsmand ved navn Johan Sølverbrandt, en sergent Mogens (?) Kalmer og 8te undergemene og nogle drenge. De fik lov til at komme i land. Skibet ligger nu og venter på god vind.
Revet ved Spans batteri har taget nogen skade ved stærk storm, men ikke alvorligt, så det ikke kan repareres. Der er få syge, blot at en underkonstabel, som er blevet skadet af en jernstang.
Side 436 – 10. december 1687 – proviantforvalter Lorents Abroe skriver fra Rønne om at jagten C5 der afgik fra Christiansø den 24 november havde to hyttefade med levende torsk. Den 27. ankom Galioten Gachmed fra Rønne med rug, gryn, saltet kød, hø og halm. Amtskriver Dechner havde bedt at Gachmed straks efter skulle komme til Rønne [i margin: Der skal kommunikeres, at alt resterende proviant straks skal overføres]
En ladning landgildesmør skulle indtages og overføres til København, men at skipper Peder Madvig med leverancen var kommet noget til kort (?). Samme Madvig havde medtaget et af kongens kobber vejelod (?) på 20 lispund – det må han selv sin uskyldighed bevise. (?) De lod der findes på Christansø synes ellers at komme overens med hinanden
Han var i Rønne for at betale sold til den del af garnisonen, som var udkommanderet dertil.
Den til øen ankomne båd på vej til Stralsund var kommet med passagerer den 5. december.
1688
Side 2-4 – 28. januar 1688 – August Dechner skriver fra Rønne om at de senestemodtagne breve af 22. og 23. november ankom til øen gennem skåne, de skipperne var strandet der. Den 17. december var indlastet Landgildesmør, byg og havre med galioten Gachmed. Han håber at det er kommet vel til København. Tilbage var nu 700 tønder byg og 1000 tønder havre og han udbad sig ordre om hvordan han skulle forholde sig til dette lager.
Ellers arbejder det fra Christiansøværende mandskab sammen med udskrevne folk fra Nationalkompagniet med at slæbe sten sammen til fortifikationen, så vidt den strenge vinterfrost tillader det. Mange materialer går i stykker, som han måtte erstatte og reparere.
Fra Christiansø er der efterretning om at alt er i god velstand.
Side 5-7 31. marts 1688 – August Dechner skriver fra Rønne om at de fra Christiansø værende soldater nu er tilbage på øen. De var betalt til den 24. februar og først overført 2 uger efter. Han har derfor betalt gage for en halv måned til løjtnanten, 2 sergenter og to korporaler, hvor en Niels Tollesen døde den 15 marts, en tambur og 59 gemene.
Den 15. marts er en ny gruppe soldater kommet fra Christiansø (1 løjtnant, 2 sergenter, 2 korporaler, 1 tambur og 57 gemene). Alle er nu i arbejde og på kost.
Lageret bestod nu af 928 tønder byg og 1300 tønder havre.
Mangler stenkul og jern til opbygning af husene.(?)
Side 8-9 8. april 1688 – Kaptajn Fraas skriver fra Christiansø. Han mangler tre soldater (?) Garnisionsbarberen har behandlet flere kvæstede i vinter…..
Side 10-12 – 13. april 1688 – Niels Olsen Ternø skriver fra Christiansø at hans bror Peder Olsen Madvig ankom med de høje herres skrivelse den 11. april kl. 8 slet. Han fortæller, at han nytårsdag havde set, at stormen havde løsrevet mange store sten fra revet ved Spans batteri og at det straks skulle repareres. Det skete i januar og februar. Han giver sin broder Peder Olsen Madvig fuldmagt til at handle på hans vegne i København.
I et ps skriver han at han sender levende torsk med til København, samt at en matros ved navn Hans Olsen København ikke længere kunne være i blandt dem på grund af hans utugt!
Side 13-21 13. april 1688 – Lorents Abroe skriver fra Christiansø skriver om at Peder Olsen Madvig ankom den 11. april kl. 8 aften med skrivelser fra de høje herrer dat. 28. januar og 3. april. De to næste dage indtog skivet så mange sten som den kunne føre med sig og den agter at gå til sejl samme aften. Med sendes ruller over mandskabet på øen samt det mandskab som var i Rønne fra den 21. november til den 11. marts, samt en rulle af det mandskab som skulle forplejes på Bornholm fra den 15. marts. Han nævner at folkene er i bedre stand på Christiansø end dem der kommer retur fra Bornholm. De havde så godt som ingen syge i løbet af vinteren. Nu er to syge og en har kvæstet hånden. Forleden år døde i alt 8 personer inkl. Kvinder og børn. Den sidste døde den 20. maj 87 – derefter ingen og heller ikke i indeværende år er ingen døde, men tvært imod 4 fødte. Undtagen dog den på Bornholm døde korporal den 15. marts.
Den 18. marts oversendte Wettberg 2 karle, som straks blev indrulleret som soldater (nr. 82 Rasmus Rasmussen og 130 Jep Rasmussen). Nu mangler kun én.
Underkonstabel Hans Jespersen blev ved kgl. Resolution fritstillet den 17 november 1687. En skibstømmermand, en grovsmed, en snedker og en svend ved civilbetjentene [ingen oplysninger nævnt – glemt?]
Nævner forbedringerne ved Spans batteri med træ fra De tre Løver og jernbolte sammensat. Nævner oprensning af stene ved ekstremt lavvande. Udført af lodsmanden.
Savnede en kleinsmedesvend ikke mindst for at holde håndmøllerne vedlige. Den soldat som sidste år var i smedjen er nu på Bornholm. Bøssesmeden gør nu alt hvad han kan nå.
Bare de kunne få opstillet en lille vindmølle. Her er nu en konstabel som er møller og han kunne frigøre 12 a 15 mand til andet arbejde, i steder for at de i dag skal male rug og malt. Endvidere ville de kunne få bedre brød. Han undskylder denne store dristige anbefaling.
Han havde målt hullet i det store tårn og den nye klokke måtte derfor ikke være bredere end en sjællandsk alen bred.
Efter lodsens og kommandantens ordre oversendt en matros Hans Olsen København. Han har fået gage til 19. januar og fået kost til den 5. maj med sig.
Den 2. februar 1688 kom en svensk skude med en skipper ved navn Jochum Stoltz, hjemme i Vestervig, Han kom fra Malmø med malt og rug. Den 4. april kom en galiot fra København med ballast som tilhørte en brygger i Nørre gade, skippers navn var Peer Arfuesen. Den var på vej til Gulland efter tømmer. En lille galiot fra Kolberg med brød, malt og humle på vej til Blekinge kom den 6 april og afgik igen den 9. april.
Der følge en hyttefad med levende torsk.
Side 22-25 14. april 1688 – Henrich Hofmann på tysk skriver om Gachmed ankomst med skipper Peder Ollufsen Madvig. Om korporal Niels Tollesens død den 15. marts på Bornholm. Om garnisonens arbejde på Bornholm og at der er et nyt hold oversendt. Og at der skal være tre 8punds kanoner i det lille tårn – noget med plan om 18 punds kanoner [er ikke klar over sammenhæng]
Side 34-36 – 3. april 1688 – admiral Sehested ordre til skipper Peder Olufsen Madvig med galliot Gachmed at begive sig til Christiansø med breve og pakker. Endvidere skulle han til Rønne med breve til Amtsskriveren. På Christiansø skal han på Græsholmen indtage “haandige Ballast-Steene, saa mange som han beqvem kan føre”.
Denne attest og skibsjournal, skulle han aflevere så snart båden ankom tilbage til København
(Tilføjet: den 21. April 88 igen produciert)
Bagsiden attesteret af Lorentz Abroe
Side 37-39 – 15. april 1688 – August Dechner skriver fra Rønne at han af Madvig havde modtaget de høje herres ordre fra 9. december, 28. januar og 3. april. Han sender 280 tønder byg med skipper Hans Tydemand. Resten ligger tilbage og venter på nye ordre.
Hvad angår arbejdet i Rønne, så er det svære arbejde med at slæbe sten til havnen overstået. Nu venter de på at trække stene op af havneløbet. Oberst Wettberg er begyndt at opfylde havnen ved det søndre rev. Det syner af lidt og er kun 11 favne i bredden og i længden fra land til søen 26 favne og i højde 4 a 5 alen. Det er så vidt en begyndelse. Efter helligdagene fortsætter arbejdet efter ordren fra København. Han erindrer at de mangler stenkul og jern til videre arbejde.
Hvad angår den fra Lybæk ankomne Christen Kiøller beretter han, at han er født af godtfolk på Bornholm. Hans far hedder Jep Kiøller og bor på den 2. gård i Rø sogn. Han betjener sergentpladsen under kaptajn Jens Kofoeds kompagni her på landet. Christen Kiøller havde tjent Rasmus Kiøller i Bodelsker sogn, som er hans farbror, derefter var han rejst til Lybæk for at lære kleinsmedehåndværket. Siden havde forældrene intet hørt fra ham. Men efter han havde forladt øen, havde han skikket sig vel.
Side 40 – 17. april 1688 – skipper Peder Olsen Madvigs journal fra den første rejse med Gachmed til Christiansø og Rønne fra den 6. til 17. april
Side 41-42 – 18. april 1688 – tolder Mogens Pedersen fortæller at de høje herrers skrivelse af 28. januar og ordre af 24. januar kom til ham den 11. april. 500 rigsdaler fra dette toldsteds indkomster skal overføres til søetaten. Han kunne kun indbetale halvdelen, men vil forsøge at betale resten inden micaelis.
Side 43- 20. april 1688 – Oberst Wettberg skriver fra Rønne om at han ikke – formedelst vinterens hårdhed – ikke tidligere kunne afgive rapport om arbejdet, som udførtes af de 60 mand fra Christiansø og de 50-60 mand fra de “to bornholmske lands national folk”. Hovedarbejdet har været at slæbe sten ned til havnen og trukket stene op ved strandbredden. Det er afgjort en begyndelse på arbejdet med det søndre rev – den går 30 favne ud i søen og er i bredden 10 favne. Og formedelst pløjetid arbejder soldaterne fra Christiansø og 20 mand kommer hver tredje dag og bærer sten.
Han har mønstret landet og hver kaptajn har sin rulle.
Alt på Bornholm og på Christiansø er vel.
Side 44-46 – 23. april 1688 – I amtskriverens sted i hans fraværelse Jørgen Gregersen (?) fortæller at 60 tønder landgildehavre den 22. april er losset på skibet, der ejes af Mogens Nielsen i Hasle. Det meddeles at den 22. april – efter ordre fra landkommissær Marchers skrivelse – 144 læster kalk, som skal bruges på Rønne fortifikation. Kalken har ikke kunnet lægges i materialgården, da der ikke findes et sådant, men det er lagt i et nybygget et kalkhus, som er opbygget nyligt. Han beder om at materialerne til dette hus blev godtgjort.
Side 47-49 – 23. april 1688 – Sehestedt og Elers ordre til skipper Anders Clausen på “Hvide fortuna” om at bringe Den bergenhusske Batalions marinere, der står under oberst Frands Juels kommando og 10000 mursten, fem skippund jern, tre lispund stål, tre læster steenkul, 3460 stk 3 tommer søm, 3460 stk 4 tomme søm og 3460 5 tommer stiger direkte til Rønne på Bornholm. Efter ankomst skal han melde sig til oberst Wettberg og amtskriver August Dechner og efter deres ordre ilandsætte marinerne og derefter materialerne.
Efter Rønne skal han sejle til Bandholm på Lolland. Ridefogeden over Nykøbing skal have 600 sekstommer spiger og til amtmanden på Falster tre donkrafte. Efter Claus Mohrs anvisning skal han modtage køltræer (?) og andet egetømmer. Ladningen skal til København.
Under hele sejladsen skal der føres nøjagtig journal.
Påskrevet af August Dechner: ankom den 2. maj og den 3. maj landsattes mandskabet og derefter materialet. Afgår fra Rønne med VNV vind med tåge den 7. maj.
Skipperen ankom den 17. maj og var sejlklar den 1. juni – stille vejr, NV, Nåede Toldboden ved Bandholm den 1. juni. Att. Hansen, Matros.
Side 50 – 3. maj 1688 – tolder Mogens Pedersen, Rønne kvitterer for modtagelse af skrivelser af 17. og 20 april, som skipper Anders Clausen kom med den 2. maj. Han lover straks at sørge for 500 rdl. Overførelse.
De norske marineres konditioner er vel og er nu kommet i land.
Side 52-53 – 8. maj 1688 – skipper på Caritas Poull Jørgensen Trunhiem fortæller at han havde leveret sin last den 24. maj og havde fået nogen last igen, men måtte opgive, at få alt ombord på grund af storm. Med guds hjælp vil han få alt med.
Side 54-58 – 10. maj 1688 – August Dechner skriver fra Rønne og kvitterer for brevene den 30/4, 1. og 5. maj som kom med kvartermester Erich Tordsen med skibet “Søhesten” som ankom i dag ved middagstid. Ønskerne fra København var, at borgerskabet i Rønne påtog sig opgaven at bage brød til de mange mennesker. Uagtet et rådstuemøde fandtes ingen, der ville løse opgaven, og man måtte da låne mesterbageren på Christiansø og bede ham om at løse opgaven. De havde anvist ham de fattiges hus, som lå midt foran værket (?) og de mente at det var gunstigt hus til brug for et bageri. De fattige blev flyttet et andet sted i byen at logere. En murmester arbejder på at bygge en bagerovn der er fem alen lang og fem alen bred. Den er færdig på lørdag eller mandag, hvorefter han kan begynde at bage.
Et andet problem er at få mølleren til at male rugen. Han er ikke så “conditioneret”, eftersom at rugen blev tørret i bageovnen inden den blev malet. Møllen virker kun i en storm og i den seneste tid har det været meget stille. Dechner ville arbejde til sit yderste for at få løst problemet.
De norske marinere havde haft proviant med sig og den strækker til 17. maj lovede oberstløjtnant Macodi og kaptajn Hans Schmikel. De er blevet lovet 1½ pund blødt brød og 4 skilling daglig for yderlig underhold. Dechner beder om ordre på denne aflønning, da han ikke ved om det er den rigtige. I hvert fald skal landet tilføres penge, da der fattes penge på Bornholm. Han tør ikke tale med bønderne før de har fået sæden i jorden. Bønderne er i forvejen i stor restance og Dechner mener, at det ikke engang er muligt at drive 10 daler ud af bønderne. Han håber at dette problem bliver løst af de høje herrer.
Han skal desuden betale den Christiansøske garnison på 1 løjtnant, fire underofficerer, en tambur og 57 gemene fra 15. marts og tre måneder frem.
Han mangler skrivepapir og ønsker 4 ris godt beskåret og 3 ris gemen skrivepapir, 2 pund blæk og 1000 penne ½ pund Silke (?)
Han har aflagt regnskab til 1/1 og han beklager, at han ikke har kunnet føre regnskab videre, da han havde været optaget af andre opgaver. Han fraværelse er ikke tålt af øvrigheden. Han vil sende sin fuldmægtig til København med regnskaberne med Caritas, som er blevet forsinket i afgangen.
Der er kommet tømmer fra Norge. Skipper Hans Tidemand af Rønne havde leveret 110 hjulbøre og Erich Lillienkøer havde 100 børe med sig. Men der var ingen jernbolte, men det blev fortalt, at de var på Caritas, som var på vej til Christiansø.
Side 59-62 – 10. maj 1688 – August Dechner skriver fra Rønne – samme brev som ovenstående, men med tilføjede ordrer i margin. I København kan de ikke se, at det skulle være nogen problem at antage en ny bager. Der måtte være nogen på landet, der kunne udføre opgaven. Bageren skulle returneres til Christiansø. Mht. maling af Rug, så skal det ske øjeblikkeligt og lægges i forråd. Den kan man alle andre steder i riget. Med makrellen bliver der oversendt 400 rdl. At der ikke kunne inddrives 10 daler er understreget kraftigt og bemærket i margin, at det skulle der gøres noget ved. Rispapiret vil blive oversendt. Tilføjet “expederet d. 9. juni 88”
Side 63-65 12. maj 1688 – oberst Wettberg meddeler at han ikke har kunnet finde en bager, men havde rekvireret mesterbageren fra Christiansø og en murermester til at indrette en bageovn i et almissehus. Bagersvenden er blevet tilbage på Christiansø, hvilket vel er nok, da den halve garnison var der og resten i Rønne. Det største problem er at kunne aflønne folk, da der ikke fandtes penge på Bornholm – kun de penge, der står som restancer hos bonde.
Side 66-68 13. maj 1688 – Henrich Hofmann beretter at de kun har to syge. Den 27. kom en holstensk krøjert fra Sønderborg med blytækkeren med bly og “spon” (?). Den 29. sejlede den videre til Gotland.
Den 9. maj kom Gachmed om korgenen kl. 9.
Havnens dybde og udvikling omtales. En svensk fregat sejlede forbi øen
Side 69-72 – 14. maj 1688 – Niels Olsen Ternø beretter, at hans bror Peder Olsen Madvig, havde mundtligt blevet spurgt hvor dybt, der var mellem Kirkeholmen og bo-øen. I nærværelse af kommandant Hofmann og proviantforvalteren havde de undersøge havnen. I almindelig lavvande, var der i løbet 11 fod dybt ved broen (som åbenbart var det sted hvor renden var). Der var så dybt, at to fartøjer kan ligge ved siden af hinanden med stævnen eller gattet mod broen. Han ville arbejde for at der var 10 fod dybt i hele havnen. Men det var hårdt arbejde og han kunne ikke fortsætte med en rimelig hastighed med de forhåndenværende folk. Prammen må ligge stille når der arbejdes med at “pløje i gattet” Han havde sent et tegning af arbejdet ved tidligere lejlighed. Revet ved Spans batteri er nu planlagt udvidet i sydvestlig retning.
Side 73-75 – 14. maj 1688 – August Dechner fra Rønne fortæller, at han havde fået de høje herres breve den 10. med “Søhesten”. I går ankom skibet “Caritas”, som i dag begyndes at lodses. Med samme skib ankom bageren Simon Pedersen med hustru og børn. I det forrige brev havde han meddelt, at bageren fra Christiansø var kommet til Rønne, da borgerskabet ikke kunne stille med en bager. Han ved ikke hvem der skal tilbage til Christiansø. (I margin: Den nye bager skal blive)
Han fortæller, at der er ved at blive fældet egetræer til brug for tårnets grundvold. Han havde ladet udfærdiget en tre stenskuffer med ruller, som kunne slæbe de største stene til fundamentet.
Materialeskriveren Hans Pedersen er ankommet og skal du “alt rigtigt beobagte”.
For øvrig sender han 514 tønder byg med skipper Claus Kordes af Femern. Resten af landgildet bliver transporteret af Caritas. Fragtprisen var 10 skilling pr. tønde, i alt havde han betalt 26 rigsdaler.
God ske lov er er vel med de norske marinere, men 18 a 20 mand er syge og soldat nr 123 Manus Michelsen Møevig er død. Han var i løjtnant Macodys kompagni. Han havde udleveret brædder og som til kisten, samt 4 skålpund krudt og tre små bushlunter til at gøre en salve over graven.
Side 76-80 – 14. maj 1688 – proviantforvalter Lorent Abroe fortæller, at skipper Peder Olsen Madvig ankom 9. Maj kl. 9 med sit skib Gachmed. Efter ordre fra den 26. april fra de høje herrer, skulle Gachmed lastes med så mange stene, som det var muligt fra Græsholmen. Der medsendes en rigtig mønsterrulle for perioden 20 januar til 24. april med angivelse af vacante og absente poster. Forplejningen i perioden kostede 1184 rdl. 34 skilling.
Skipper madvig har indtaget 7 ganske brøstfældige jernmøller der vejede 3 lispund og 14 pund. Kommandanten og proviantforvalteren bad om at få nye i stedet for eller – om det kan lade sig gøre – reparerede tilbage.
Den 27. april ankom blytækker Claus Christensen med en krøyert fra Sønderborg. Desuden er der leveret 36950 stykker egespaan, 57300 spaansøm, 2000 blysøm (?) og 9000 lægter, samt “klumpebly” i alt 2 skippund 12½ lispund. Blytækkeren mente at han endu behøvede 2 eller 3 skippund klumpebly til tårnene. Blytækkeren er nu begyndt at tække på det mindste tårn. Det er op til de høje herrer om det største tårn skulle have to skorstene før at dette også bliver spåntækt.
Lodsmanden fortsætter med fordybninger af havnen, Han og hans broder skipper Madvig målte i går dybden af havnen. Norden broen var den 10 fod og sønden for broen 11 fod vand.
En svensk fregat sejlede så tæt omkring Christiansø, at man kunne tælle folkene ombord.
Som ps tilføjes at der sendes et hyttefad til København med så mange torsk der kunne være.
Side 81-82 – 26. april 1688 – Sehested og Elers ordre til skipper Peder Olsen Madvig om at sejle direkte til Rønne med 342 tønder rug, samt minørkaptajn Bartholomæus Olrager (?) og hans minørbetjente, samt deres bagage. Når disse er kommet i land, skulle han sejle videre til Christiansø og aflevere breve til kommandanten og proviantforvalteren. Derefter skal han indtage sin ladning af “haandige ballast steene” på Græsholmen. Når han så har fået breve med tilbage, skulle han sejle til Bornholm og få amtsskriveren og Tolder Mogens Pedersens attester om hans ind- og udgående. Derudover skal han holde rigtig journal og bog over alt, der passerede.
Side 83-86 – 16. maj 1688 – skipper Peder Olsen Madvigs skib Gachmeds journal for rejsen 26. april til 15. maj 1688 med August Dechners og Mogens Pedersens attest. På bagsiden af omslag Hofmanns attest og Abroe dito
Side 87-88 – 17. maj 1688 – Hofmanns rapport om at “Søhesten” ankom den 15. med ? – Blytækkeren mangler bly og en svensk fregat sejlede rundt om øen.
Side 89-90 – 18. maj 1688 – August Dechner skriver fra Rønne at folkene den 15. maj om morgenen var begyndt at arbejde på voldene. Murarbejdet på tårnet er endnu ikke begyndt, da den træ-grund-vold endnu ikke er færdig. Træet er endnu ikke huggede og dem der ejer træerne vil formentlig klage. Der findes ingen egetræer i kongens skove.
Deler (brædder) til provianthuset, smedehuset osv mangler og de kan ikke få det leveret på Bornholm, hvilket var ønskeligt.
Skibet Caritas var ankommet, men da der er en vestlig storm, kan de ikke få lasten ind.
Murmesteren som skal bygge en bageovn bruger ikke sin flid eller vindskibelighed. Han burde være ivrigere. Både murmesteren og tømmermanden plager mig for penge, hver gang de ser deres mulighed derfor. Han har måttet betale tømmermanden 20 rdl. Og murmesteren 14 rdl. I dag.
Kaptajningeniøren Hofman havde han forsstrakt 42 rdl. Til gage for konduktør Poulsen og sergent Graber. Han havde også betalt de norske marinere og de bornholmske soldater med 4 skilling om dagen foruden brød i penge i alt 134 rdl. Han manglede rede penge.
Han kan ikke få Rnnes borgere til at stille bager til rådighed i stedet var det Christiansøs bager, der bagte to gange om dagen. Tidligere han Dechner fået nogle borgere til at tørre rugen i deres bageovne, men nu forlanger de 6 skilling for hver tønde til tørring. Det vil blive vanskeligt at få malet kornet på landet, da der de næste tre måneder sjældent er meget vind til møllerne. Den rug, der kom med Gachmed, er ganske slet og uren.
Som ps tilføjer Dechner, at tolderens penge måske kunne bruges eller også stempelpapirsælger Morten Jensen kunne levere penge til ham?
Side 91-93 – 18. maj 1688 – Lorents Abroe fortæller at Erich Tordsen Lillekier var ankommet med Søhesten den 15. og havde overbragt breve og ordre. Efter forespørgsel, kunne han meddele, at han ingen penge havde fået fra August Dechner på Bornholm, selvom han havde fået ordre på at levere 120 rdl. Til garnisonens gagering for et kvartal. Der var heller ingen proviant ankommet fra Bornholm på nær 108 tønder malt.
Der føler en specifikation over de tre stude, som er blevet slagtet i indeværende år. På kommandantens ordre var der udleveret 2½ favne bøgebrænde og 4 potter tran og til hovedvagten 5 favne dobbelt bøgebrænde og et års forbrug af 1 lispund tællelys og 42 potter tran.
Lodsmanden oversendte 2 par sten cloues (?)re fra den store pram. Den ene mangler strikke og tov ….
Spørger igen om mulighed for at rejse til København. I margin: Han må rejse så snart han har fundet sig en dygtig person, der kan passe hans arbejde imedens.
Der har været kuling og hård vind. Den 15. kom et skib og en Kirtz NV af søen og løb begge tæt nord om græsholmen. De var engelske og flagede med det engelske flag. Der blev skud salut og lodsmanden satte ud med chaluppen. Men det gik ikke hurtigt nok, eftersom skibene hurtigt gik forbi øerne øst på.
Den 17. kom en svensk fregat. Den passerede øst for fæstningen og mod Bornholm.
Med dette brev leveres et hyttefad med levende torsk.
Side 94 – Lorents Abroes specifikation over de 3 slagtede stude: Tid, alder, værdi vægt
Side 95-97 – Lorents Abroes liste over proviant på Christiansø den 20. maj – udlevering af potter tran og lys
Side 98-101 – 20. maj 1688 Peter ?? skriver fra Rønne (?) at strækningen (?) nu er færdig, men ingen materialer er ankommet uden 140 læster kulekalk og 150 skubbekærrer. Han stiller følgende spørgsmål (ønsker:
1. Alt er sandjord i området og jernskole duer ikke, i stedet ønskes 200 theholshofler (?)
2. Der findes en dygtig smed ved navn Dederich Nielsen, som havde arbejdet på Christiansø og havde eget værktøj, han burde arbejde som sådan og tvende mand fra Christiansøs kompagni kunne hjælpe ham. Han ville måske forlange 4 rdl, hvorimod mesteren i dag forlanger 8 rdl og hver soldat 8 skilling. Denne smed burde engageres et års tid. (i margin: Dette ma asaaledes ske og derom ordre til amtskriveren,
3. Tømmermanden med sine tvende svende er ikke endnu ankomme og af os mærkelige forhindret – han skulle mangle ?? og T-bænk (?)..
4. Han forstår ikke at Murmesteren og hans svende får betalt uanset om de arbejder eller ej. Arbejdet ville gå hurtigere, hvis de kun bliver betalt når de arbejdede. Han foreslår at de kun få halv traktement, når de ikke arbejder f, eks under regnvejr. Han mener at man godt kunne antage to murmestersvende mere.
5. Han mener at en dygtig kalkslager er glemt at antage. Han ville være til god nytte. 3 soldater kunne hjælpe ham med at slå Kalken (i margin: Han kan antage en kalkslager og ordinere tre soldater) til en løn af 8 skilling om dagen
6. Ligeledes mangler en Spondecher (?) om en måned.
Hvad der ellers er at referere, vil han først fortælle mundtligt når han kommer til København, som “den flyvende Fisk” snart ville bringe ham til, ligesom dette skib havde bragt ham til Rønne.
Side 102-104 – 21. maj 1688 – August Dechner skriver fra Rønne at alt gik godt. Folkene arbejder på volden og nær på at gøre en begyndelse på tårnet. Han håber nu på en længere periode med tørke (?).
Refererer sig til hans tidligere skrivelser 10, 14 og 18 maj og håber på gunstige svar og at der snart sendes penge til folkene. Hvis ikke, så beder han om ordre til hvordan mønstringen og manglende betaling skal foregå.
Den hidsendte hjulmand lå dødssyg.
Arbejdet gå ikke fremad på grund af mangel på deller (brædder) og andre nødvendigheder. Endnu er der intet kommet fra landkommisarius Merker er ankommet.
Han har endnu ikke kunne afsende skibet Caritas, på grund af vejret og på mangel af folk.
Han mangler attest fra rentekammeret på alle de udgifter som bliver pålagt ham. “Ded er ondt at være mange Undergifen”
Der er begæret 150 mand til arbejdet, men de har intet “legge” eller nyder noget ud over de 4 skilling. Wettberg har ordnet de således at de 60 af de bornholmske [indbyggere] skulle betales, men de kan umulig leve af dette og han beder om at de hver dag får 1½ pund blødt brød tillige med de ordinerede 4 skilling, hvilket både Wettberg og kvartermester Pouelsøn vil skrive.
Side 105-107 – 21. maj 1688 – oberst Wettberg fortæller at det ene “dessein och afritz” er begyndt og den norske batalion marinere arbejder med voldene sammen med 50 af Christiansøs folk, 150 bornholmske udskrevne soldater bærer sten til murarbejdet og skal snart begynde på tårnet. De har det problem, at grunden er meget sandet og man må lægge tømmer for at binde murskallen.
Generalkvartermesteren havde forlangt, at 150 mand skulle arbejde kontinuerligt uden aflæsning sommeren igennem, så er de udtaget af 3. nationalkompagni og består kun af fattige bønderdrenge. Han har besluttet at de skal nyde det samme som andre soldater af brød og 4 skilling daglig. [Jeg forstår ikke meningen hermed] De kan kun skaffe sig indkomst ved at arbejde for bønderne, hvilket de nu er forhindret i, da de er tvunget til at arbejde ved fæstningsbyggeriet.
PS. “Det synes vel at de norske folk skulle udstå nogen jacommoditet forend de denne lands lov eller sted bliver vaant”. I den første uge var 24 syge og i næste 30 syge. Men de ligger ikke, men de fleste går op. Han vil senere gøre en rapport på dette fænomen.
Side 108-110 – 28. maj 1688 – H. Petersen fra Rønne skriver på tysk at de 200 norske marinere står under Juuls kommando i to kompagnier og de ankom med skibet Caritas. Forholdene under transporten har gjort mange syge.
Onsdagen den 23. maj blev den første sten i fundamentet lagt af kommandant Wettberg og arbejdet er nu fortsat med succes. Generalkvartermester leutnant Paulsen vil sende en nærmere rapport.
Side 111-113 – 31. maj 1688 – Oberst Wettberg meddeler at det tredje kompagni marinere er ankommet og er indkvarteret hos borgerskabet og jordarbejdet er uden tvivl i fremgang. Og at den 23. maj blev lagt den første sten. Han refererer til tidligere beslutning at de bornholmske folk skulle nyde det samme som de andfre soldater, da de intet kunne tjene ved siden af. Det Christiansø kompagni skulle afløses til pinse.
Bageren skulle nu starte i almissehuset, hvor 5 a 6 fattige lemmer havde været tidligere. De foreslå han skulle have penge for at have mistet sit hus, således at de kunne klare sig nu da de var indlogeret hos borgerne.
PS i dag morgen ankom 3 skibe med kalk, som kommissarius Mercker fra Norge havde sendt.
Side 114-115 – maj 1688 – Oluf Nielsens memorial om hospitalet eller almissehuset i Rønne nu er overtaget af bageriet er de 6 fattige lemmer flyttet og er husløse. Man skal sørge for vinterbrænde af tørv – de har ikke jord til at sætte kål. Derfor søger han på de fattige lemmers vegne om hjælp. Deres hus var et godt velbygget længe til stue, kammer og køkken, såvel en smule lille kirke med alter og prædikestol, med loft og tegltag i alt 12 fag, hvilket havde kostet temmelig meget. Dertil var en længe på 5 fag til stald og et kammer også med tegltag, Dertil en skøn have.
Side 116-118 – 31. maj 1688 – August Dechner skriver at på grund af storm og mangel af arbejdsfolk er losningen af Caritas færdig. Skipperen har fået 900 tønder havre i topmål, 21 tønder landgildesmør.
Den 29. maj ankom skipper Christian Johansen og Bertel Persen Af Sønderborg med brædder, tømmer, rug, mel og hårdt brød. Skibet igen afsejlet den 30. maj
I dag ankom tre skuder fra kommissær Mercher med 217 læster kalk, som nu skal losses.
Han har i går betalt de norske marinere 400 rigsdaler i arbejdspenge. Herefter er det umuligt at betale de andre soldater arbejdspenge, da han kan ikke inddrive penge fra bønderne andet end højst 100 daler i alt. Nogle gange har han over otte hundrede mand han skal betale og derfor beder han ærbødigst om penge til arbejdsfolkenes subsistens.
August Dechner siger at han har måtte “give efter” og betalt fuld ration til den 150 soldater indtil 3. juni. Miner kaptajn Bartholomeus Olrogen måtte han betale 20 rigsdaler for firkantede jern kofødder og minebor. Miner borene blev dagligt ødelagte. Det ønskes mere holdbare jernbor, samt bedre kofødder. [I margin står: Anbefaler at flytte endnu en smedje til Rønne til materialernes forbedring)
PS De mangler gran- og vragbrædder, som soldaterne kunne bruge af rulle på ved voldarbejdet.
Ide 119-122 – 19. juni 1688 – Henrich Hofmann skriver fra Christiansø om at Gachmed var ankommet til Christiansø den 18. juni om morgenen. Der var kun to syge i garnisonen. Der blev arbejdet flittigt i havnen. Den 23. var der atter en svensk fregat der sejlede tæt ved øen – de gav svensk løsning og fæstningen svarede fra tre 18pundige kanoner. En overkonstabel Holger Andersen søger om at rejse til Jylland i en måned.
Side 123-125 – 21. juni 1688 – konstabel Holger Andersen Riber søger om at rejse til Viborg. Hans sted moder havde bedt ham om at komme, da han havde en mødrene såvel som arv efter sin far Anders Larsen arv, forrige drabant, at indfri. Han havde fået lov til at rejse sidste år, men var blevet fanget på øen som følge af vinteren.
Side 126-128 – 22. juni 1688 – Henrich Hofman fra Christiansø anbefaler at Holger Andersen får lov til at rejse. En underkonstabel Daniel Sønderland, som er reformert og vil gerne have den hellige åbenbarelse i København. Ønske om at der på øen kommer et skib, der kan klare transporten til Bornholm i længere periode af året. (I margin: Den to-kølede båd har et røgte om den bruges til at hente vand.)
Side 129-130 – 22. juni 1688 – Niels Olsen Ternø meddeler at havnen nu er på halvtrettende fod dybde. Med prammen bringes sten ud til revet. Men han kan ikke overkomme andre opgaven end dem havnen kræver af ham. Han vil sende en supplik med sin broder til København, med forslag om, hvordan hans situation kan forbedres.
Side 131-133 – 29. juni 1688 – August Dechner fra Rønne bekager at han, på grund af belastende arbejde, ikke har kunne færdigøre tidligere opgaver. Det vil han forklare senere.
Arbejdet ved Rønne går godt, alle er gud ske lov friske – på nær 40 a 50 mand som er noget syge.
Han skrev tidligere om at få jernskuffer eller spader oversendt, hvilket stadig savnes. Minør kaptajnen beder om flere bor, som hurtigt bliver slået i stykker.
Han mangler stadig penge til at aflønne folkene – situationen er den, at han snart ikke længere tør komme på arbejdet.
Fra Norge er der kommet to ladninger med tømmer og brædder, tre skuder med kalk.
Side 134 – 30. juni 1688 – Elers skriver fra København og beordrer kvartermester Claus Meier fra Hamburg – der ligger på reden – at sejle direkte- med det to-kølede båd – til Christiansø. Her skal han anmelde sig til Major Hofmann og proviantforvalteren. Aflevere sine breve og derefter begive sig til Bornholm. Han skal tage det ombord der er passende for båden. Han skal føre udførlig journal på sine ture, med klokkeslæt og angivelse af alt som har betydning for sejladsen.
På bagsiden skriver Hofmann på tysk den 10. juli, at den kongelige to kølede båd ankom til Christiansø natten mellem den 5. og 6. juli. Den blev beordret til Svaneke for at hente ris. Den er kommet retur i dag og indtaget ballast og herfra afsejlet om aftenen.
Abroe attesterer herefter at skibet først sejlede dagen efter den 11. juli kl. 11 til Svaneke.
Christian Hansen attesterer, at båden er ankommet til Svaneke den 11. juli og afsejlet næste dag den 12. juli kl. fire slet.
Side 136 -138 -30. juni 1688 – L. Petersen (?) skriver på tysk fra Rønne om forskellige arbejder, manglende materialer (skubvogne) og at meget skal repareres.
Side 140-141 – 3. juli 1688 – August Dechner skriver fra Rønne at den skipper Niels Torbjørnsen 27 tønder landgildesmør. Med i sendinger er et femfjerdings kar. Han er betalt fire rigsdaler for transporten. Skipperen vil have at en pram henter smørret på Københavns red og bringer det til oplægning i proviantgården.
Alt er heldigvis godt i Rønne, men der mangler jernskuffer, hjulbøre, minørbor og propper. Og PENGE, Hvis han ikke snart får tilført penge, så kan det gå ilde og kongens arbejde vil gå i stå. “Alle råber på penge – om der ikke er penge til føde, så er det ondt at arbejde”.
Side 142-144 10. juni 1688 – Sehested og Elers ordre til skipper Peder Olsen Madvig om at han indtager materialer i skibet Gachmed og sejler så snart vejr og vind tillader det, til Rønne. Her skal han melde sig til amtsskriver August Dechner og udlosse materialerne. Derefter skal han begive sig til Christiansø og anmelde sig til kommandanter og til proviantforvalteren. Derfra skal han gå til Bornholm og på det sædvanlige sted at indtage “den grove grussand”.
På Bornholm skal han have amtskriverens og tolderen Mogens Pedersens attest, samt “al ind- og udgående både fra Bornholm og Christiansø” Han skal holde nøjagtig journal og iagttage godt sømandsskab.
Attest fra August Dechner og Mogens Pedersen den 16. juni
side 148 Abroes og Hofmanns attest på at skipperen kom til Christiansø den 18. juni om morgenen og afgik den 22. ved middagstid
Side 145-148 – Skipper Madvigs journal for rejsen til Bornholm og Christiansø
Side 149-151 – 10. juli 1688 – Major Hofmann fortæller at den tokølede skib ankom til Christiansø den 7. juli. Garnisonen er raske, kun 3 matroser er syge. Arbejdet i havnen går godt. Havnens dybde er 13 fod. Der var kommet 500 rdl fra Bornholm…
Side 151- 159 – 10. juli 1688 Proviantforvaler Abroe skriver at kvartermester Claus Meier fra Hamborg ankom med sin to kølede båd natten mellem den 5. og 6. juli. Da der var stor mangel på ler, har det Hofmanns første ordre til den to kølede bad, at sejle til Svaneke og hente ler. Han var allerede tilbage i dag (10. juli) og var nu i gang med at losse og at tage ballast ind, og vil afsejle allerede i morgen.
Garnisonen er frisk. Den halve af løjtnant Christian Dabbert garnison er på Bornholm.
Kun en er død i indeværende år. Det er soldat nr. 59 Michel Jensen Trostebye. Men han er allerede blevet erstattet. Hos Artileribetjentenen mangler en. Hos civilbetjentene mangler en snedker og en svend. Ingen er syge på nær tre af de oversendte bådsmænd (marinere).
Han refererer sig med det af skipper Peder Olsen Madvig havde sendt den 22. juni.
Den 29. maj ved middagstid kom e n lille svensk fregat fra nordvest. Han “gav sit storsejl” da han sejlede forbi og fæstningen kvitterede med 3 “falehendter” fra det mindste tårn.
Den 25. ankom skipper Anders Heissel fra Aabenraa med sin skude, der havde været i Gulland og på vej hjem. Den havde “modbør” og først tre dage efter satte den sejl.
Endnu den 25 eftermiddag kom en svensk fregat nordvest af søen med vimpelflag pg gav sit storsejl for fæstningen. Fæstningen svarede med 2 skud fra Spans batteri – de takkede ikke!.
Den 30. maj kom et engelsk skib og lå stille norden for fæstningen. Inden lodsen kunne komme ud med chaluppen, gik han atter til sejl og gik mod nordvest. Den 30. kom også et svensk fregat nord fra. Tæt ved øen lad den om og gik igen mod nord.
Den 31. maj kom skipper Mads Jørgensen af Nexø ind i havnen med sin lille jagt på grund af modbør.
Den 5. juni er Allinge præstegaard brændt på grund af en ulykkelig ildsvåde. Ilden kunne ses fra Christiansø.
Den 18. juni om morgenen kl. 3 ankom Gachmed og jagtgalioten Søhesten. Begge sejlede igen den 22.
Den 18. juni ankom kongens fregat Blau Rejery kl fem efter middag og kaptajn Mogens Munch var i land med Chaluppen. Han gik dog straks ombord igen og sejlede mod nord.
Den 30. juni imod aften ankom fra Nexø rev kongens fregat Fønix (?) og den Flyvende fisk. Lodsmanden var ombord på Fønix. Begge sejlede derefter mod nord.
7.juli kl. “halvgående et” ankom den to kølede båd. Den 8. gik samme båd til Svaneke efter en ladning ler. Den kom igen den 10.
Den 8. juli med vind fra Vestnordvest kom et skib fra kurland vest fra søen og passerede tæt på sydspidsen. Den strøg begge sine og skud 3 skud. Der blev svaret med 3 falachenter fra det store tårn. Og de svarede med et.
Den 9. jui med vestenvind ankom den lille kgl. Fregat nordfra og passerede øst for fæstningen. Der hilstes med flag.
Lodsmandens forehavende i havnen er i fuld gang.
Blytækkeren bliver færdig om en dag eller 8te (?) med tårnet. Derefter agter han at forlade øen
Side 160-161 – 18. juli 1688 – August Dechner skriver at ordren fra den 11. juli “kommer så heftigt” at han ikke når at svare på den. Han har modtaget 800 rdl er allerede brugt til den 600 mand norske folk, og så skal tømmermanden, murmesteren og så er der de 150 bornholmske soldater! Han beder om flere penge, så han kan betale forplejning og arbejdspenge. Han skriver af højeste nød.
Side 162-163 – 18. juli 1688 – oberst Wettberg skriver at Obest Juel havde leveret penge til amtsskriveren, som ikke rækker på grund af den restance, der forefindes. Han anbefaler at der tilføres flere penge. Han havde bedt amtsskriveren om at rapportere om de fældede træer til tårnets fundament.
Side 164-166 19. juli 1688 – Petersen skriver på tysk fra Rønne at han havde den 14. modtaget skrivelsen fra den 3. juli – og ordren vil han udføre med respekt. De mangler skubbe kærrer – kalk var modtaget – Dechner mangler stadig at betale arbejdspenge – men der arbejdes fortsat….
Side 167-169 – 19. juli 1688 – August Dechner fra Rønne kommer med en fortegnelse på træerne, som bruges under tårnets opbyggelse. Ingeniørkaptajn Wilsters attest. Han forsikrer at ingen skov har taget skade ved fældningen. Han havde intet ondt gjort mod lodsejerne, men al ting gjort i kongens tjeneste. Træerne tilhørte steder hvor kongen er berettiget landgilde og herligheder. Ingen kan bevise andet. Han håber på de høje herres støtte og ikke mishag i hans handlinger. Han forsøger at imødekomme ingeniørernes ønsker og han ønsker ordre om han skal fortsat sørge for deres fornødenheder eller ej.
Ingeniør Wilster havde for nogen tid Side n ønsket 2 læster gullandsk tjære, hvilket blev skaffet. Hver norsk soldat skulle have 1 rigsdaler og nu ansøger kaptajn Bude at også hans soldater skulle hver 1 rdl.. I kaptajn Budes kompagni er en soldat nr. 4 Peder Olsen Hestnes. Kaptajn Budes folk havde fået betalt 128 rdl. Og de ti til den beskadigede Matthias Skrøder.
Dechner skriver om at natten mellem den 14. og 15. juli rømte tre af de Christianøs soldater fra Rønne. Det drejede sig om nr. 95 Peder Christophersen, nr. 96 Peder Nielsen Skaaning og Nr. 100 Peder Pedersen Snandbye. Dechner mente ikke, at de behøvede at rømme, da de var forplejede på bedste måde.
Han sender landgildesmør (34 tønder) med skipper Mats Børgesen.
Ide 170-173 – 3. juni 1688 – Specifikation over egetræer og tømmer som er blevet fælled efter kongelig ordre af 5. maj 1688. Træet skulle bruges til tårnets fundering. 21 egetræer på den 16. gård i Knudsker. 15 egetræer på den 23. gård i Knudsker. 18 egetræer på Almegaard. 3 egetræer på 27. gård i Nyker. 4 egetræer på 12. vornedgaard. 6 egetræer på 16 vornedgaard Simblegaard i Klemensker. 6 egetræer fra 3 vornedgaard i Østerlars. Til brødbagningen er der fældet brændeved i samme skove.
3 egetræer fra 5. vornedgaard i Østerlars. 7 egetræer fra Lensgaard og 26 egetræer fra 17. vornedgaard i (Østerlars)
I alt 116 egetræer til en værdi af 62 rdl. 5 mark 8 sk.
Den kongelige ordre er gengivet (Side 172)
Vurderingsmænd Lauridts Rasmussen og Jens Larsen. Attesteret 19. juli af Kaptajn Wilster.
Side 174-176 – 20. juli 1688 – Oberst Wettberg da jeg skrev i går for at brevet kunne komme med oberst Juel, så er der sket en hændelse, han må orientere om:
Lørdag nat er 3 soldater fra Christiansøs garnison rømmet med en båd over til Skåne, hvor to stammer fra. Den tredje er dansk.
Garnisonsfeltskær M. Simon Holst har afleveret et regnskab over de syge og hvilke medikamenter han havde brugt til dem. De norske marinere var i begyndelsen meget syge og i den forløbne uge er indgivet en liste med 40 syge.
Side 177-178 – 26. juli 1688 – kaptajn Fraas skriver fra Christiansø om de tre soldater, som var i hans kompagni og som var i Rønne med løjtnant Christian Dabert. Det var nr. 95 Peter Christophersen, nr. 96 Peter Nelisen og nr. 100 Peter Petersen Sandbye.
Side 179-181 – 27. juli 1688 – Henrich Hofman skriver fra Christiansø fortæller om en soldat ved navn Mathis Keller i Juels – om at blytækkeren var færdig ….
Side 182-188 – 29.juli 1688 – Lorents Abroe fra Christiansø fortæller at blytækker Claus Christensen er færdig både med fæstningen og tårnets tag. Der var overskredet det budgetterede antal spånplader til i alt 3444 stk. Dette skyldes at tårnet var blevet bredere (?) efter tømmermanden havde disponeret tømmeret. Tømmermanden måtte supplere med spåner. Lodsmanden havde noget fremgang med uddybning af havnen. Hver dag fjernes 4 pramme sten of gus. Garnisonen har ingen syge.
3 mand er rømt fra Rønne (navngivne). Den 11. gik fra øen den to kølede båd.
Den 19. ankom “dobbelt holstensk bøgebrænde” med skipper Anders Heisel fra Aabenraa. Brændet fordeltes med 11 favne til kommandanten, 4 til kaptejnen, 5 til støkkaptajnen, håndværkerne 2, præsten 2, bartskæreren 2, bageren 1, bryggeren 1, bøssesmeden 1 og “jeg tog” [-proviantforvalteren) 8 favne. Men skipperen havde nær rejst forgæves, da ingen havde penge til at betale, men Kommandanten og Abroe gav kredit for dem alle. Skipperen rejste videre til Gulland efter kalk den 17. juli.
Den 17. kom kgl. Fregat Fønix – som sejlede igennem havnen og imellem græsholmen og boholmen for derefter at sejle mod Bornholm. Den 27. kom fregatten igen med brev fra kommandanten og gik igen mod Bornholm.
I dag kl. 9 kom kongens galiot Gachmed og tog blytækkeren med til København.
Side 182-188 – 26.juli 1688 – Lorents Abroe fra Christiansø specifikation på materialer som var blevet brugt fra den 27. april til den 26. juli til at tække de to tårnet:
3635o stk egetagspåner, samt ekstra 3444 egespåner, som er tilhugget af forhåndenværende fustager (3 heltønder, 11 halvtønder, 16 vandpade. 19 vand ? 14 oxehoveder.
9 skibpund og 14½ lispund bly er blevet brugt til to karnapper, dækning af skorstenene
4skålpund tin er brugt til spidser og knappen på den mindre tårn.
Til blyets støbning er brugt 1½ favn brænde
8 stk gl. smørtønders stave er brugt på diverse steder
62440 spånsøm er brugt til tårnets tækning. Smeden har lavet 220 spånsøn som supplement
7920 lægtesøm, 290 4 tommer søm, 48 5 a 6 tommer søm, 1050 trellingssøm, 556 søslingsøm, 1840 blysøm
Herefter opremsning af materialer til stillage og til slut 9 gl. kornsække til at hejse spånpladerne op i.
Side 189-190 – 29. juli 1688 – Niels Olsen Ternø rapporter om arbejdet i havnen. Denne gang om at lave revet længere.
Side 191-195 1. august 1688 – Sehested og Elers ordre den 12. juli 1688 til Peder Olsen Madvig at med Gachmed at sejle til Bornholm. Han skulle indtage 100 tønder skibsøl, 10 favne birkebrænde, dobbelte bøgebrænde, tre tylter og 7 stk blekingske fyrreplanke. Han skal derefter melde sig hos søkaptajn på skibet Victorie Jan Jansen Breum. Skibet skal have birkebrændet og skibsøllet ombord. Derefter skal han hos kaptajn Wichman Petersen Hoffman på Stevns udlevere resten af lasten. Derefter skalhan indtage en fuld last af flintesten, som han skal sejle til Kronborg. Der efter til Nivå, hvor han skal melde sig til amtsforvalter Chresten Nielsen. Her skal båden indtage 9000 mursten, som mangler at levere til Bornholm (af i alt 30.000 mursten). Herefter til Københavns red hvor han af materialeforvalter Gunde Vosbein får udleveret 200 jernskuffer og 4 jernbøre som skal sendes til Bornholm. Inden han rejser til Bornholm skal han anmelde sig til generalkommissionen for at få breve med til Bornholm og Christiansø. Når vinden er til det, skal han begive sig direkte til Rønne. Han skal anmelde sig til amtsskriver August Dechner og på hans anvisning udlosse sin ladning af mursten, skuffer og trillebøre. Han skal derefter begive sig til det sædvanlige sted og indtage det grove sand [Aarsdale Svaneke].
På hvert sted skal han have behørig attest på sin ankomst og føre journal og udføre godt sømandsskab.
Attest Wichmann Hofmann 15/7, attest Kronborg Jacob ? 16. juli, Chresten Nielsen den 17. August Dechner den 26.
August Dechner nævner at de mangler mursand, som han beder skibet at hente i Aarsdale og bringe det til Rønne. August Dechner befinder sig på Skovsholm.
Side 196-197 – Gachmed og Peder Olsen Madvigs journal for rejsen
Side 198-202– 3. august 1688 – Oberst Wettberg om sagen mellem murmester Jochum Evertsen, som er bestilt til at mure tårnet, og en fattig tjenestepige, som han havde “beteed” sig imod. Wettberg mente, at da pigen intet begreb havde om at føre sag mod murmesteren, så foreslog han at murmesteren skulle betale en erstatning til pige på 10 rdl. Og 10 rdl. Til fattighuset. Historien havde gået hele øen rundt og de hug og slag hun havde fået, burde hun få erstatning for. Pengene skulle fradrages murmesterens løn.
Amtsskriveren klagede over manglende penge
Herefter Karen Jensdatters beskrivelse fra 2. august af episoden. Hun havde mødt tømmermesteren på vej ud på marken for at malke. Han havde tvunget hende hjem til sit kammer, forsøgt at drikke hende fuld i fransk brændevin og forsøgt voldtægt, banket hende og truet hende med mere tæsk, hvis hun fortalte det til nogen. Hun ville ikke have nogen “omgængelse” med ham.
Derefter P. Wilster og Caspar Henrich Westerwalts rapport over voldtægtforsøget. De forklare at murmesteren påstod, at pigen havde fulgt frivilligt med til han kammer. De havde forhørt pigen og set hendes forslåede ansigt og krop. Murmesteren havde foreslået forlig med en erstatning til pigen. Kopi af original udført af auditøren Schultz.
Side 203 206– 6. august 1688 – August Dechner skriver fra Rønne. Han havde ikke hørt fra København og han vil give rapport om arbejdets fortsatte fremgang. Der arbejder på volden i alt 514 norske marinere og ved tårnet 150 bornholmske nationalfolk tillige med den Christiansøske garnison.
Han mangler intet til arbejde undtagen penge. De norske folk er betalt til den 12. august, men ingen andre kunne få betaling. Murmesteren havde på fire dag nægtet at arbejde uden penge. “Og en hver raaber og plager for penge” Beder meget snart at få en temmelig sum penge. Han beder så mindeligt om, at der kommer penge i den kommende uge, fordi de norske vil ikke arbejde uden at de får penge. Han bedr om at nogen tænker på deres transport til Norge inden vinteren kommer. Han kan ikke skaffe andet til deres transport end saltet kød, smør og brød. Kan ikke skaffe øl og han ved “intet levende råd” hvordan han skal skaffe det. Han ved heller ikke hvordan han skal skaffe provision til Christiansø .. “eftersom folck her paa Landet icke ere saa som paa andre steder indrettede, mens hielper sig med fattigdom, uorden”.
Murmesteren og tømmermanden truer med at rejse deres vej og beder nu om de højædle herrers indgriben.
Han beder om oplysninger om, hvor mange lispund en tønde bygmel skal anslås til, da han havde uenighed med bageren herom. Endvidere mener han at mølleren måtte være tilfreds med 8 skilling pr. tønde han malede. Hvilket han ikke var.
I det stille vejr havde det været svært at skaffe malt nok.
Et PS oplyser at Wilster bruger 10 a 15000 mursten dagligt og at det er svært at holde for med leveringen [Der er ingen kommentar i margin, men mange understregninger at tal og ord, der tyder på en hvis opmærksomhed fra søetatens side]
Side 207-208 – 9. august 1688 – Oberst Wettberg skriver at arbejdet er forsinket på grund af de mange stene i gravene, så de når ikke det planlagte arbejde til Sankt Michels dag. Han beder om at de Norske marinere bliver oplyst om, at man næppe kan medgive dem den proviant, som man er forpligtiget til.
Som PS henviser han til problemet med pengene, som amtsskriveren nævner i sin skrivelse.
Side 209 – 9. august 1688 – August Dechners Ekstrakt over regnskab for 1688 til Rønne fortification- angivelser af lønninger til de norske folk og til Bornholms national folk, 110 hjulbører, erstatning til minøren mm
Side 210-212 – 10. august 1688 – Ingeniørkaptajn Wilster fra Rønne på tysk om volden og om tårnets bygning. Han havde problemer med amtsskriver August Dechner mht. lønudbetalingerne, men han havde nu lavet en aftale. Der finde nu fem “poligonen” færdige og den sjette er påbegyndt.
Side 213- 24. august 1688 – ? Petersen på tysk fra Rønne til oberrentemesteren. Der graves i al hast, men ingeniørkaptajn Hoffman bliver først færdig med udgangen af september med volden. Med tårnet er den underste del færdig (Unterste S chiesbarten ist schon fertig). Den 22. blev den første Boden eller etage lagt, dermed er det sværeste arbejde med tårnet overstået. Ingeniørkaptajn Wilster regner med at være færdig med murarbejdet inden Michaelis. Hans arbejdskraft er med bornholmersoldaterne og de der kommer fra Christiansø….
Side 216-219 – 27. august 1688 –Oberst Wettberg fra Rønne. Beretter at de over og underkonstabler fra Christiansø som er kommet fra København, Kronborg og Nyborg til Christiansø, men som nu er i Rønne er blevet afløst, da de havde deres koner og børn de steder hvor de kom fra. Han vedlægger en liste med navne og oplysninger.
Arbejdet ved fortifikationen fortsætte med god hastighed og han håber at vejret holder. Han har ikke hørt fra København længe og han håber, at der snart kommer penge i kassen. Bønderne står i restance og han håber på at pengene ville komme et andet sted fra
Side 220 – Liste over de seks over og 6 underkonstabler som bliver afløst, da de havde deres koner og børn et andet sted – navne og ægteskabsforhold oplyst.
Side 221-224– 30. august 1688 – Oberst Wettberg fortæller noget om at Wilster havde accorderet medmursvendende om deres løn, hvilket Wettberg ikke kunne antage eller acceptere. Og dermed ikke attestere. Hvad amtsskriveren og Wilster måtte have aftalt, kunne Wettberg ikke vide.
Side 225-226 – 6. september 1688 –Bageren Siwert Petersen fra Rønne skriver, at hans bestalningsbrev lød på brødbagning til 450 arbejdsfolk ved Rønne. Der har været op til 750 mand at bage for og nu søger han om bevilling til endnu en bagersvend at antage.
Side 227-232 – 6. september 1688 – Kaptajn P. Wilster fra Rønne nævner betaling af murfolkene. … Noget om amtsskriverens manglende betalinger og den akkorderede betaling til murene og at han ikke mente at nogen kunne bevise at der var egennyttige interesser i byggeriet. Tårnet er nu på anden etage og der skal snart tages indlægges et batteridæk. Der mangler fæhår til at binde kalken. Murmesteren Jochim Evertsens straf på 20 rdl ….
Specifikation på løn til “maurleuten” – med navne og daglig løn mellem 4 og 20 skilling daglig. Mesterkalkslageren fik 12 sk. Og til hver af de tre soldater som hjalp ham: 3 skilling daglig. Sehested og Elers godkender dagslønningerne den 17. september.
Side 233-234 – 8. september 1688 – bartskærer Johan Kirchring melder at garnisonen har været friske sommeren igennem, dog har der somme dage være tre eller fire sige, men de er alle hurtigt blevet raske og til pas. Lige nu er der fire syge, som han håber snart er friske igen. Han har måtte forbinde ni eller ti kvæstede, som han har måttet forbinde. De bliver kvæstede af det hårde arbejde.
Han og hans søn – beder om at få 16 stk. lagener for to kvartaler og 12 pund spansk sæbe også for to kvartaler sådan som hans kontrakt lyder.
Side 235 – 8. september 1688 – Henrich Hofman fra Christiansø skriver på tysk, at den tokølede båd ankom den 28. august kl. 10 morgen. Med båden fik han de høje herres brev fra den 16. august. Skibet skal til Rønne.
Hofman bad om at få 7000 brædder til tårnets lofter, efter snedkerens anmodning.
Den 6. september kom en galiot med skipper Jørgen Møller lastet med 27 faune dobbelt bøgebrænde.
Den 7. kl. 7 morgen kom Gachmed.
Garnisonen er ved godt helbred, kun fire er syge, to fra kompagniet, en fra artilleriet og en matros.
Der var kommet en ny soldat. Hans navn var Mathies Keller.
PS – den 4 august kom et svensk skib fra Lübeck, det var hjemmehørende i Stokholm, havde “rogen” og malt ombord. Skriveren hed Erich Olsen, Skibet sejlede igen den 10. august.
Side 237 – 4, august 1688 – snedker Willum Nielsen fra Svaneke afgav overskag på materialer som han skulle bruge på de to lofter i det lille tårn. Han behøvede 700 stk. brædder i en længde af 4 ¾ eller 5 sjællandske alen, samt 5000 firetommer søm
Side 238-239 – Proviantforvalterens hjælper Niels Nielsen – attest på soldat nr. 69 Mathias Keller, hvorom han havde fået gage til 24. april og at han nu opholdte sig i køkkenet for at spise til 8 september – efter kommandantens ordre kunne han blive til den 12. september.
Side 240-242 – 8. september 1688 – Niels Olsen Ternø svarer på skrivelser fra Holmen fra den 11. og 22. august om dybden mellem Kirschholmen og Boeøen. Den var nu halvfjorten fod og den kan gøres så dyb som man ønsker det, da der ikke findes nogen fast klippe i havnen. Begge brohoveder, som han havde opbygget og som holder vindebroen har en afstand af 33 fod. Brohovederne er opmurede af den bedste kalk og cement, samt bedste firkantede stene. Brohovederne er 4½ fod over vandoverfladen.
Dæmningen ved det søndre rev er halvfemte fod over vandet og de er fyldt ud, så der nu vokser græs på dem.
De nye søfolk som er kommet til øen er ved god helse, på nær nogen få, der har taget skade på stenene ved arbejdet. De er ansat til St. Michels dag, men han ønsker deres ansættelse forlænget til Mortens dag. Han håber at alle matroser må blive vinteren over, da garnisonen nu er ret lille. Om vinteren kunne man arbejde havnen rundt, da der formentlig “har lagt vande” (=is på vandet)
Side 243 – 8. september 1688 – bartskærer Simon Holst i Rønne skriver til amtmanden og Oberst Wettberg om at han har måtte indkøbe ekstra medikamenter for at behandle de mange syge norske og danske soldater i Rønne. Han udbeder sig hjælp til at indkøbe medikamenter.
Side 245-246 – 10. september 1688 – Fraas fra Christianshavn på tysk omtaler Mathias Keller, men mangler stadig 3 mand til at være fuldtalling….. Underofficererne…
Side 247-248 – 12. september 1688 – Amtmand Wettberg skriver fra Rønne og anbefaler Simon Holst ønske om at blive hjulpet til flere medikamenter. Der er styr på de syge, da hver officer skulle attestere for bartskærerens patienter med dag og dato. (I margin: Skal konfereres med barberens kontrakt og kvartalsvise regnskaber vil kunne regulerer erstatningen af medikamenter)
Side 249 – 13. september 1688 – Attest af Borgmester Oluf Nielsen, fattigforstander i Rønne, murmesterens bøde 10 rdl. til almissehuset, som var pålagt murmesteren at betale. Pengene skulle stå på rente. Lignende attest skrevet af Mads Pedersen Viborg fra Rønne, som kvittering af modtagelse af de andre 10 rdl., som skulle gå til den fattige piges nødtørst.
Det hele er attesteret af August Dechner.
Side 250-251 – 27. august – Sehested og Elers sejlordre til Peder Olsen Madvig/ Gachmed. Med sig skulle de have to læster tjære, 475 svenske hestesko, 12309 hestesko, 4000 tre tommesøm, 2 slibehager af jern, 15 skibslavetter – alt direkte til Rønne på Bornholm. Først skal han anmelde sig hos amtsskriveren August Dechner og derefter losse, efter hans anvisning. Derefter skal han overføre det som amtsskriverens anviser til Christiansø. Her skal han anmelde sig til kommandant Hofman og proviantforvalter Larentz Abroe. Begge steder skal han aflevere og afhente breve. Fra Christiansø skal han medtage, hvad kommandanten og proviantforvalteren måtte have overført.
Attest 29/8 fra Mogens Pedersen, Rønne. 7/9 kl. 7 ankom skibet til Christiansø efter Hofmanns attest. Afgang i gen den 10. september om eftermiddagen kl. 4½ slet.
Side 252-253 – Rejsejournal for Gachmed
Side 254-258 – 17. september 1688 – August Dechner fra Hammershus skriver at han havde ventet, at 500 tønder rug ville blive leveret. Han måtte lide “nederdrægtighed” for at få rugen malet til mel. Mølleren ville ikke nøjes med at tage, hvad han behøver i møllerløn, med tager endog penge til told. Han forlanger desuden at rugen skal tørres inden han kan male det. Dechner ønsker direktiver om, hvordan han kan løse problemet. Han foreslår at der altid skulle være mel i forråd og at bageren skulle garantere, at der skete levering af brød, der er højt er tre dage gammelt og at det holdt den lovlige vægt. [i margin fastslås, at han må gøre sit bedste og at han ikke skal forvente mel overført fra København].
Han påpeget, at der i stille vejr intet mel blev leveret, da vejrmøllen stod stille.
Dechner synes, at nu når bageren havde fået en ny bageovn opstillet i det tidligere bageovn i det gamle fattighus og at han boede med hustru og børn i huset, kunne afkortes i sin løn for huslejen. [i margin: NEJ].
Dechner spørger om han skulle lade bagerbrød levere hver 8. eller 14 adg til de andre købstæder, hvor soldaterne var i forlægning. [i margin: hver ottende dag!]
Både jord og tårnarbejdet avancerede i bedste måde. Han erindrer at der mangler jern og stenkul. Ænsker 10 skippundt godt stangjern og fire læster steenkul, samt 7 skippund godt firkantet stykjern. [margin: følger]
På ingeniørkaptajn Wilsters begæring har han anskaffet 7000 store murstene og betalt 10 rdl. Pr. tusinde. Endvidere mener Wilster, at han skulle bruge 15000 eller 20000 gode mursten om dagen. Han mangler søm og Dechner ønsker at der skal skaffes 5000 svenske løse søm.
Endvidere mangler han en del penge til at betale de norske marinere – “alle råber på penge”.
“Her paa landet er en slet og misvext tid. Gud og Eders excellencer maa hielpe og staa os bi, i disse udørks lande. Vi ere daglig allart, at tage imod dend Svenske Faoede, eftersom vi haue Kendskab at hand skal Seigle i mellem Calmar og Carlscrone, her berettes at hand ved Calmar skal have paa flaaden embarqueret 10.000 man, des wished levrer tides,”
Og det synes at feltskæreren ingen medikamenter har.
Side 258-259 – 21. september 1688 – oberst Wettberg fra Rønne beretter at de her på landet havde haft alarm to gange, hvor folkene i herrederne har været på deres alarmpladser, da den svenske flåde med i alt 26 skibe var observeret i en afstand af 4 til 5 mile fra øen. De kom fra Kalmar og skulle have indtaget 10 a 12.000 mand som skulle overføres til Pommern. Løjtnanten på “den flydende Fisk” havde lige berettet, at flåden var gået tilbage til Carlshavn. Der patrulleres fortsat ved vagterne og ved baunene. Kaptajnerne ved national og herredskompagnierne have fået befaling om at være klar” med de små løbende Stycker” ved alarmpladser.
Wettberg kan naturligvis ikke vide, hvilken hensigt svenskerne har, men at der i foråret og sommer havde været rygter om, at Bornholm kunne have været målet for deres aktiviteter. Han kunne ønske sig flere overofficerer til Kavaleri kompagniet og de mange landfolk, der befinder sig på øen.
Han mener, at jord- og tårnarbejdet kunne være afsluttet inden vinter.
Side 260-261 – 23. september 1688 – August Dechner fra Sandvig svarer på ordre om at anskaffe birkebark til “indlæggelse omkring bjælkerne! (Det må være bjælkerne i tårnet i Rønne) samt svine og fæhår. Det findes ikke på Bornholm, så han mener at det skulle sejles til fra København. Han erindrer om pengemanglen, jern og stenkulsmanglen.
[i margin: Det er urimeligt at I nægter at skaffe svine og fæhaar til fæstningens byggeriet her midt i slagtetiden, det må findes overalt]
Han mangler 50-100 stærke sække til melet, som behøves til at fragten mellem Bornholm og Christiansø.
Side 262-263 – 23. september 1688 – oberst Wettberg skriver fra Rønne om kaptajn over artilleriet Haagen Michelsens memorial at artilleriets tilstand og forbedring. Der mangler “carduser och Cartehcher) og dertil behøves 200 alen blågarnslærred, 30 pergamentskind og til granaterne mangler 1 lispund salpeter … Obersten beder om hurtig levering [i margin skal expederes … detter er exp. 21. nov,]
Side 264-266 – 24. september 1688 – Lorents Abroe fra Christiansø fortæller at der er 19 skippund fersk kød og beder om at det ikke behøves at blive oversendt til Bornholm (bevilget).
Abroe havde være hos fuldmægtig Georg Jacob Eggersen og få et tusind rigsdaler, som straks blev udbetalt garnisonen. Han oversender rigtig afregning på garnisonen fra 25. april til 29. juni 1688 sammen med mønsterrullen.
Regnskabet på den efterfølgende periode mangerer 2125 rdl. [i margin: skal iagttages og oversendes]
Mangler tran til vagterne og barakkerne
Den 6 september kom en galiot fra Eckernførde med 27 favne bøgebrænde og 19 favne kom fra en Sønderborgs krøjert. Krigs og landskommissæren i Rensborg ville levere 45 favne.
Den 22. september ankom Galioten Gachmed med breve og 700 stk. tøre (?) og 5000 stk. 4 tommer søm.
Side 267-268 – 24. september 1688 – Henrich Hofman kvitterer for modtagelse af brevene, som ankom med Gachmed – kun en syg i kompagniet – nævner de sønderjyske både med brændelast.
Side 269-270 – 24. september 1688 – Kaptajn Fraas fra Christiansø
Side 271-273 – 25. september 1688 – Murmester Jochum Evertsen klager over at oberst Wettberg havde angivet, at han med et kvindemennesker have levet Debuceret [= levet i ukirkeligt levned]. Han var derefter dømt til at betale 20 rdl. Sandheden er noget andet end hvad kvindemennesket havde berettet. Han beder om at sagen kunne gå gennem Lov og ret. [påskrevet: mener ikke at der kunne føres sag. Murmesteren havde dengang tilbudt forlig – skal afkortes 20 rdl.]
Side 274-275 – 25. september 1688 – ingeniørkaptajnen Wilster rapporterer om tårnarbejdet og at tømmermanden nu er i arbejde på bjælkerne…
Side 276-277 – 17. september 1688 – Sehested og Elers ordre til Peder Olufsen Madvigs sejllads med galioten Gackmed. Han skulle laste 700 deller og 5000 firetommer søm og dem sejle direkte til Rønne. Her skulle han anmelde sig til Wilster og August Dechner – aflevere breve og modtage brev og sejle videre til Christiansø. Her skulle dellerne og sømmene afleveres. Efter modtagelse af breve, skulle han sejle direkte til København.
Side 278-279 Journal fra Gachmeds rejse 18. – 26. september 1688
Side 280-281 – 30. september 1688 – Hans Hessen (til de deputeret ved land- og søetaten) skriver på dansk fra Christiansø. Han mener, at der skal bruges hvervepenge for at få de rigtige folk til underkonstabler og til artilleriet. Der er antaget 11 mand og de er næsten fuldtallige.
Side 282-283 – 8. oktober 1688 – smed Christen Christensen skriver fra Christiansø klager over at han med hustru og børn kan leve af den gage, han får for arbejdet. Søger om tillagt “pension” på 1 mands kostration. (i margin: han må nøjes med det som er ham tillagt)
Side 284-286 – 10. oktober 1688 – oberst Wettberg skriver fra Rønne om Hr. Eggers og hver by byfogeds arbejde med at få indkvarteret folkene.
Det har regnet og været dårligt vejr i de seneste tre uger, så det har gået ud over arbejdet med at kunne bringe tårnet under tag. Han tror ikke, at man kan nå det inden vinteren. Arbejdet ved tårnet har haft flere problemer. Mursvendene havde lagt arbejdsredskaberne fra sig og gået fra arbejdet, fordi de ikke har kunne få deres afregning. Amtmanden har prøvet med det gode og truet med det onde. Lige meget hjalp det. Kassen er top og Nationalkompagniet havde i to uger ikke fået en skilling. Amtsskriveren havde givet håndværksfolkene kredit på deres logi, hvorefter de atter havde gået på arbejde. Wilster manglede jern, stenkul og mursten. Gachmed havde ligget på reden uden at kunne losse sin last – på grund at stormvejr.
Inden månedens udgang skulle folkene gå i vinterkvarter på landet og de skulle betales – der er mange klager og hjælp søgtes hos kommissariatet.
Obersten beklagede at der kunne gå 4, 5 eller 6 uger mellem breve fra København. Han kunne ønske sig et lille fartøj, der kontinuerligt kunne går frem og tilbage.
Side 287-291 – 21. august 1688 – Elers og Sehesteds ordre til kvartermester Claus Meyn fra Hamborg på den to kølede båd om at sejle proviant til skibet Victorie der lå for anker ved Stevns. Derefter skal han sejle til Christiansø med trosse og andet tovværk. Hans skal aflevere breve til Kommandanten og proviantforvalteren. Derefter skal han afvente ordre til at sejle mellem øen og Bornholm.
Attest 25. august kom skibet til Victorie kl. 11 og klokken 2 sejlede den under landet for at tage ballast ind.
Den 1. september blev båden beordret til Svaneke for at hente, hvad der var blevet leveret til Christiansø.
Christian Hansen attesterer ankomsten til Svaneke 1/9 ved middagstid og skal indtage ler og noget gammelt hø. Den 3/9 kl. 5 afgik det igen mod Christiansø. Ankom den 4/9 kl. 6 morgen til Christiansø.
Den 8. september attesterer Hofman, at han havde sendt båden til Rønne efter ler og hø. Og aflevere breve til August Dechner.
August Dechner attesterer at båden afgik fra Rønne med 4-5 læs ler og fire læs hø den 14. september.
Den 16. september ankom båden til Christiansø
Hofman attesterer at den 24/9 den to kølede båd er beordret til Svaneke for at afhente de varer, der er leveret til Christiansø. Når det er modtaget, da skal han straks begive sig tilbage til Christiansø.
Sejlede kl. 8 slet den 24/9 fra Christiansø
Den 24. kl. 1 slet kom skibet ind i Svaneke havn, men på grund af en streng vind, har den ikke kunnet indtage hø og straa før den 29. og kunne gå til sejls igen. Attesteret Christian Hansen.
Den 29/9 kl. 5 slet ankommet til Christiansø
Den 14. oktober sejlede båden mod København igen – attesterer Hofman.
Side 292 – 3. oktober 1688 – Elers og Sehesteds ordre til Skipper Peder Olufsen Madvig at sejle med Gachmed . 10 skippund stangjern og 2 skippund firkantet jern, 10.000 mursten 20 tønder fæhår skulle sejles direkte til Rønne. Derefter til Christiansø, hvor han skal indtage håndige kampesten –
Ankomst til Rønne 13. oktober – afsejlede igen den 22 eftermiddag, Attest Mogens Pedersen
Side 293-294 – Journal for Gachmeds rejse 4. til 23. oktober
Side 295 – 24. oktober 1688 – August Dechner skriver fra Rønne at skibet Caritas er ankommet og trods vanskeligheder, havde Dechner fået leveret proviant til fire dage. De synes at den er vel knap. Men de havde ikke arbejdet Siden den 19. oktober (meninger er at de skal sejles bort).
I morgen vil støkkerne blive op hejst i tårnet om alt går vel, I de kommende uger er det så taget, der skal opføres.
Dechner venter stadig på ordre om, hvordan han skal forholde sig til bagerproblemet og om melet.
PS. Beder han om at få leveret 4 a 6 gode store “taske Laase”
Side 296 – 31. oktober 1688 – Lorents Abroe fra København Attesterer at de gamle sække er opslidt af arbejdet i havnen med at fjerne sten og grus. Der er desuden brug for nyt tovværk.
Side 297-298 – (uden dato) oktober 1688 – Degnen Samuel Wallenberg Hansen fra Christiansø har endnu ikke modtaget nogen løn og beder derfor at måtte får et par måneders traktementer. Han levede nu af gode folks nåde og kommandantens lader ham “nyde sit bord til lifs ophold og forsørring”.
Side 299-300 – 1. november 1688 – August Dechner skriver fra Rønne skriver at han sender en afskrift af kaptajn Hans Schmichels kvittering for det udleverede proviant. Han sende med skipper Poul Poulsen 250 tønder havre til kongens fornødenheder. Han beder om at byg skulle sendes til Bornholm med Gachmed inden vinter.
PS beder snarest om direktiver om bageren og mølleren.
Side 301-302 – 30. september/1. november 1688 – sejlordre for kvartermester Erich Thorsen Lillekier i skibet Søhesten at indtage 114 potter tran 100 tønder mel i sække, 5000 murstene og medgivne breve direkte til Rønne. Han skulle anmelde sig hos amtsskriveren, som ville anvise losningen af varerne. Derefter skulle han gå til Christiansø.
30 oktober kom jagten kl. 10 slet til Christiansø og havde 1 tønde tran og noget hø. Kl. 1 den 1. november sejlede den tilbage til København.
Side 303-304 1. november 1688 – kaptajn Fraas fra Christiansø skriver om Gachmeds ankomst med en ny soldat fra amtmanden Wettberg (no. 96) – nu manglede blot 2 mand
Side 305-307 – 2. november 1688 – August Dechner fra Rønne oversender vicelandsdommer Ancher Müllers regnskab over søm, samt regnskab for 14 dages proviant, som skipper Lilliekier havde modtaget.
Ingeniøren fik leveret 11 læster kalk fra Hammershus, som stod på deres inventarium. For 4 rdl. Havde han købt 4 læster kalk for 6 rdl.
Side 308 – 8. november 1688 – Lorents Abroe fra København attesterer, at han havde betalt 14 slettedaler for en god ny fiskerbåd af Mads Kofoed i Svaneke. Båden blev transporteret af den to kølede båd. Han ønskede at denne nye fiskerbåd kom med det første skib, der blev afsendt til Christiansø
Side 309 – 8. november 1688 – Lorents Abroe fra København beder om slagtestude til Christiansø. De kommer til at gå 1, 2, 3 uger eller flere inden de blev slagtede. Derfor skulle de bruge 30 læs hø til deres næring.
Side 310-312 – 9. november 1688 – Niels Olsen Ternø havde den 11. august fået besked om, at en fregat skulle sendes til Christiansø for at måle havnens dybde. Den 8. november kom så fregatten Windhunden med kaptajnløjtnant Claus Blom. Han havde lodsen den ind i havnen gennem det søndre gat. Skibet stikker 11 fod. Indsejlingen blev målt til 15 fod ved lavt vand.
Revet ved Spans batteri, hvor Tre Løver blev sænket, blev påbegyndt af kaptajn Robberts og fortsat af ham. Han havde lavet bulværk omkring revet – det var nu 7 fod over vandet. Han skal lave en bro ud fra General Juels batteri. Når det er færdigt mente han at der kunne ligge 7 a 8 fregatter i den nørre havn.
Grænser for bådes dybe er 14 fod og der vil stadig være vand under kølen. Skibe kan nu løbe ind fra begge sider.
Han var færdig med havnen og vidste ikke hvad han skulle tage sig til.
PS. Hermed følger et hyttefadmed levende torsk.
Side 313-315 – 12. november 1688 – August Dechner rapporterer fra Rønne at støkkerne nu står i tårnet. Ingeniørkaptajn Wilster er rejseklar til at tage til København. Her vil han rapportere om byggeriet. Med sig havde han konduktøren Johan Rudolph Callenschy og 70 rdl. Til underholdning. Murmester Jochum Evertsen og hans folk havde fået 475 rdl. I alt indtil 8. november – kvittering er vedlagt. Smeden Didrich Nielsen og hans folk i alt 91 rdl 10 sk.
Han håber på at få direktiver om bagningen, når arbejdet til foråret genoptages.
Tømmerarbejdet med taget går for langsom og de er holdt op med at arbejde, da de mangler søm. Beder om 1500 til 2000 oversendt.
Side 316 – 16. november 1688 – Lorents Abroe i København beskriver kaptajn Baltzer Friedrich Frass ordre af 12 april 1686, hvor han i perioden 20 oktober 85 til 6. januar 86 havde modtaget 46 rdl., samt de penge som han fik overført fra det Hammershus kompagnis forstærkning. Det ansøgtes om han kunne beholde denne gage på 46 rdl. For hver tre måneders perioden.
Side 317-321 – 16. december 1688 – Henrich Hofman skriver at Gachmed lykkeligt var kommet til øen den 6. december og den 8. december var den to kølede båd kommet. Han er godt orienteret om proviantforvalterens aftale om fersk kød til øen, hvilket har er meget glad for. Kaptajn Fraas har en sergent, som der er problemer med ..? Der var to syge i artilleriet …
Side 321-326 – 17. december 1688 – Kaptajn Fraas berører sin gage i tre måneder, som han fik fra 3. oktober 85 til 6. januar 86 – Hans sergent Hans Rasmussen havde han oversendt til oberst Wettberg og ville have en afløser ? – korporal Oluf Nielsen er afskediget (afsendt?)…
Side 324 – 9. december 1688 – Lorents Abroes attest på tysk fra Christiansø vedr. sergent Hans Rasmussens løn, nu hvor han er overflyttet til Rønne. Han er en god mand!.
Side 325 – 8. december 1688 – sergent Hans Rasmussen attest på tysk – det ser ud til at hans overflyttelse til Rønne, har det formål, at han skal værge soldater til øen.
Side 327-330 – 17. december 1688 – Proviantforvalter Lauritz Abroe fra Christiansø. Både Gachmed og den tokølede båd var ankommet til Christiansø. Han vedlægger en specifikation på det gamle metals vægt, som blev leveret af Peder Olsen Madvig. Han vedlægger desuden rulle og regnskab over kvartalet. Han havde modtaget den nye degn Samuel Hansens kaldsbrev fra den 5. oktober. Han kan ikke udbetale ham penge uden tilladelse og slet ikke nu, hvor der er stor pengemangel.
Pengemangler er et problem for udbetaling af gager og proviantforvalteren klager over, at han har måtte yder stor kredit.
Den afrejste sergent Hans Rasmussen havde fået kost til den 16. og gage indtil samme dato.
Garnisonens bødker Hans Maas var efter eget ønske blevet forløst og han er blevet betalt, hvad der tilkom ham. Bryggeren Eskild Svendsen agter at bo på Bornholm. Bøssesmeden vil lade sig nøje med en svends traktement.
Efter sin hjemkomst fra København har der været “ondt vejr”, så han har ikke kunnet undersøge havnens tilstand.
Side 331 – 22. december 1688 – August Dechner rapporterer fra Rønne at han kaptajn ingeniøren Hofman blev på Bornholm i vinteren, sammen med sin konduktør Otte Poulsen og værkpasser (?) – de havde fået 175 rdl. Og Dechner spørger om han skulle udbetale flere penge end det?
Han havde landgildehavre til overførsel og ventede på skiberum.
Han ønsker sine højædle herre “glædelig ny år med det Lille barn Jesus, under hvis troe beskærmelse”
Side 332-334 – 22. december 1688 – bager Sivert Petersen fra Rønne klager sin nød over at August Dechner havde opsagt ham i sin stilling som bager for landet. Han havde med flid passet sit arbejde og han havde adskillige sække korn liggende. Han ønsker at kunne fortsætte som bager.
Side 335-337 – 22. december 1688 – oberst Wettberg fra Rønne gør status på sommerens arbejde med volden og tårnet. Han skriver:
“ellers er her paa Landet endnu Gud skee louf alting well, Ochsom denne forgangene sommers arbeid noget har taget paa disse national Folck, da erkiendes at arbeidet har ophørt. Ved dennem ej noget forrettet, Och siunes det Vell at disse ei saa meget som de Nordske dertil er vante. Och derfor udi tilkommendes Sommers jordarbeide ei stor reflection paa dennem at giøre, som fornemmeligen der udi bestaar, at saa snart en Karl er over hans sneese aar, da gifter de sig och en deel før, och da antages de enten gaarde eller bygger sig self udhuuse och blifuer Udbyggere. Och de unge som endnu icke ere gifteferdige blifuer til bage och ere anteignede paa National Compagnierne som Soldat, saa at paa deris arbeide icke stor Facit er at giøre, Och der ieg ved Capitainernis instruction har forbødet disse icke at tilstede sig saa tidligen at gifte, da Geistligheden sig derover formeldede, for at dette vere en anledning till større synd”.
Tårnet er endnu ikke fået tag, men der er stadig håb om, at dette kunen ske inden vinteren er over.
Side 338 – 19. november 1688 (24. december 1688)- Sehestedt og Elers ordre til Peder Olsen Madvig at sejle med Gachmed at sejle proviantforvalteren og materialer tilbage til Christiansø. Dernæst til Rønne med de materialer som er til artilleriets forbedring nødvendige. Dernæst skal han indtage landgildesmør, byg eller havre efter August Dechners ordre og sejle tilbage til København. Som PS er angivet, at hvis vejret er så dårligt, når han kommer til Rønne, er det iorden at undlade indtagelse af landgildet og sejle tilbage til København.
Abroes attest: Skipperen ankom til fæstningen den 6. kl. 9 og gik til sejls igen den 17. kl. 9 med nordvestenvind.
Side 341-342 – Gachmed journal for rejsen fra den 24/11 til 24. december udfærdiget af Peder Olsen Madvig
1689
Side 2- 19. marts 1689 – Niels Olsen Ternøs memoreal om havnen på Christiansø. Han havde pløjet havnen op, så der nu er 15 for vand, der hvor der oprindeligt var 4. Det har været et sælsomt og hårdt arbejde. Optagelse af sten og grus har måttet foregå ved håndkraft.
Om der skal fortsættes med at gære haven dybere, så behøvede han 20 matroser foruden det mandskab, som han nu har til rådighed.
I Sommeren 87 var arbejdet koncentreret om den søndre havnedel, hvor løse sted blev lagt på revet ved Spans batteri. Dette blev stærkt ødeligt forleden vinter, så kommandanten og Ternø havde besluttet at bygge et bolværk af træ for at beskytte den for nedbrud. Revet strækker sig i retningen NNV og SSØ i 70 alen længde. Bredden var 10 alen og højde over vandet 3 alen. Man kan forbedre det ved at sætte en kiste på den yderste pynt. Der til behøvedes bøgetømmer, som findes ved Grønsund. Der kunne tømmeret hugges uden at skoven tager skade. Det vil kræve 72 mands arbejde.
Han havde i den forløbne vinter hugge tømmer til en stenkiste, som skulle stå ved admiral Juels Batteri. Yderste pynt kommer 26 alen fra landet. Det er endnu ikke lagt til rette, fordi der mangler tømmer til det sidste.
Endvidere kunne man tænke sig en lignende kiste ved Sehesteds batteri – 36 alen fra landet. Endvidere kunne man tænke sig en stenkiste ud fra Gyldenløves bastion. Men allerførst skulle man koncentrere sig om den søndre havnedel.
Med dette memoreal følger et afrids af de tænkte indretninger.
Side 5-8 – 19. marts 1689 – Hoffman på dansk fra Christiansø. “Garnisonen er endnu temmelig frisk og slet ingen død”. Gachmed kom til Christiansø i dag med breve fra København og fra tolderen Mogens Pedersen i Rønne. Vinteren havde været koldere end sidste og hver barak havde brugt en halv favn brænde mere end hele sidste vinter. Det er stadig kulde og sne.
Den 30. december 88 kom en svensk koffardiskib. Lodsen var om bord og fået at vide, at alle havne i Østersøen var tilfrosne. Det var overiset og kommandanten havde visiteret det inden, det fik lov til at gå i havn. Skipperen hed Hindrich Baadendich og var tysk født i Stralsund. Skibet hørte hjemme i Stockholm. Skibet kom fra Amsterdam og var fyldt med allehånde købmandsvarer og stykgods. De havde deres luger lukkede og havde ikke solgt for en eneste daler til nogen menneske. De var kun på besøg hos ham og hos proviantforvalteren. Den 9. februar gik det igen til søs. Den 2. marts kom en lille galiot hjemmehørende i Flensborg og var på vej til Danzig. Den gik videre den 4. marts. Ellers havde der ikke været skibe i havnen siden Gachmed den17.12 og da det igen kom den 19. marts.
Han havde ladet et ravelin opsætte ved det store tårn. Nu manglede der blot at opføre et fem fags hus til Corps de Gaarde. Grundmuren op mures med kampesten, hvilket en soldat ved kompagniet kan stå for. Skildvagten uden for murene kan ikke råbe, så det høres af vagten i tårnet.
Det mindre tårn har støkhul til de 12 støkker, der er beregnet skulle placeres i tårnet. Stilladset står stadig omkring tårnet, da det er herop støkkerne skal hejses og bringes på plads. Han ville anbefale at man tog nogle af støkkerne fra batterierne og bragte dem til tårnet. Det er i høj grad ønskelig, at det snart kunne ske, således at man kunne mure hullet til og få stoppet sne og slud, der kommer ind.
Han anbefalede, at der blev brugt endnu 2 barakker syd for de eksisterende. Her kunne skibsbetjentene bl.a. flytte ind og flytte fra sygehuset, der derefter kunne bruges til sit egentlige formål.
Lodsmanden havde målt havnens dybde og udfærdiget en memoreal om yderligere arbejder.
Der mangler 2371 rdl. til gager frem til 6. februar, hvilken sum han beder om at få oversendt.
Side 9-10 – 24. marts 1689 – Hoffman på dansk fra Christiansø. Lodsmanden havde en pram, der var utæt og som skulle tætnes med “Myre Shoed” (?). To bådsmænd Hindrich Pedersen København og Anders Hansen København sejlede til Bornholm med to sække. De to var gået til sejls fra Bornholm den 19. og er ikke set derefter. Nogle havde set en båd en mil fra øen, men da det blæste en halv storm, må de have forulykket.
Side 11-17 – 24. marts 1689 – Proviantforvalter Lorentz Abroe fortalte, at Gachmed var kommet til øen under hård storm den 19. Madvig havde fortalt at han ikke turde gå til Rønne, som han skulle, men havde løbet forbi Bornholm for at tage til Christiansø. En time efter at han var ankommet, rejste stormen sig. Med båden var tolderen Mogens Pedersen.
Der var ingen døde siden 20. maj 1687, hvilket var meget glædeligt og der var meget få syge.
Det havde været ret dårligt vejr i hele marts måned, dog havde der ikke været is i havnen eller at de havde observeret drivis på søen.
Havnen var i samme stand som sidste år.
Stenkisten eller stenhovedet, som var blevet sat ud for Spans batteri, står stadig fint og uskadt. Lodsmanden havde planer for molebyggeriet.
Han nævner ønsket om et Corp de Gaarde, så der altid kunne være en reserve vagt om natten. Thi om sommeren er der altid krydsende skibe på søen. Derfor er man ikke altid i sikkerhed. Man kan forestille sig, at noget sniger sig i land og angriber det store tårn. Han beder om forladelse, da det ikke er hans opgave, at dristigt at påstå denne mulighed.
Nævner hulle i muren til 12 stk. “støkker” på den lille tårn.
Nævner problemer med barakkerne. Bla. at taget er tækket af gamle vragbrædder og er meget utætte. Han foreslår at der skulle lægges tegl. Og når man så alligevel var i gang, så skulle der bygges flere barakker. Der er blevet sprængt klipper, således at barakkerne kunne ligge på rækker, hvor hele kompagniet kunne bo.
Murer Hendrich Wøllner som var i kgl. Majestæts tjeneste fra først af til 9. august 87. Siden har han haft tapperi og marketenderi. Nu vil han gerne igen i kongens tjeneste. Måske ville han kunne bruges ved Rønne Fortifikation, hvis man havde brug for det.
Han indsender mønsterruller efter afregning fra 3 september 1688 til 6. februar 1689. I alt 1154 rdl. 44 sk. Der mangler penge til næste udbetaling.
Gachmed er sejlet fra Christiansø den 21. marts og er ankommet til Rønne samme dag.
I denne time er ankommet en båd fra Bornholm, der beretter, at to bådsmænd var gået til sejls den 19. fra Gudhjem. Samme dag havde de set båden en mil fra øen. Det blæste op og det synes nu sikkert, at de er druknede. De havde sejlet med lodsmandens egen båd på to læster, som han vurderede til 30 rdl.
Der følger en specifikation over skibe, der havde besøgt havnen siden mikkelsdag.
Side 18-22 – 24. marts 1689 – Relation om alle de skiberum som for storm og medbør havde søgt havn, siden michaeli 1688 og til dato. 14 skibe er nævnt med angivelse af hvor det kom fra og hvortil det skulle.
Side 23-24 – 27. marts 1689 – Niels Olsen Ternø fortæller at der har været mange storme i løbet af vinteren. Den 30. december reddede en skib sig ind i havnen, hvor det blev liggende til 9. februar. De havde repareret skibet inden afsejling videre til Stokholm. Han havde sendt to bådsmænd til Bornholm i sit eget skib for at hente Myrestach (?) til brug for at tætne prammen, der var blevet utæt. De havde afsejlet fra Gudhjem, men ikke ankommet til Christiansø. Han anmoder om at måtte antage to i deres sted.
Side 25-26 – 27. marts 1689 – Kaptajn Fraas skriver på tysk fra Christiansø. 3 mand mangler i kompagniet og 2 er syge…
Side 27-28 – 28. marts 1689 – oberst Wettberg fortæller, at den 30. januar bjergede de en mil ud for byen en galiot, der kom drivende. Den havde sand i ballast og hed Die Fortun og var fra Danzig. Der var ingen levende kreaturer i skibet. Borgere og søfolk i byen har bjerget skibet og der er stillet vagt ved skibet. Amtmanden ønsker nu direktiver om, hvordan man skal forholde sig til denne form af strandinger. Desuden er en svensk fyrblase eller skude for omkring 1½ år siden strandet. Skal skipperen betale penge til bjergene for at få udleveret vraget? Omkostningerne ved bjergningen har ved begge skive oversteget værdien at skibet.
Side 29- 28. marts 1689 – oberst Wettberg fra Rønne om feltskærer Simon Holsts regnskab. Han er bebyrdet af arbejde med garnisonen og arbejdsfolkene. Feltskæreren har ønsket hjælp, hvis han skal fortsætte.
Side 30-31 – 28. marts 1689 – oberst Wettberg skriver om artillerifolkene og betjentene på Christiansø ønsker at blive afløste. De er blevet forflyttet fra deres garnisoner, hvorfor de har efterladt deres hustruer og børn. Hver gang obersten havde været på Christiansø, havde han mødt disse ønsker. Amtmanden ønskede at man kunne løse problemet på en eller anden måde.
Side 32-33 – 18. marts 1689 – brev til obersten fra samtlige artilleribetjente på Christiansø. De var blevet lovet at de kun skulle blive på Christiansø i et år. Nogle af dem havde været der i fire år. Nogle af dem havde hustru med på denne “vanskelige ordt”, men langt de fleste havde hustru og børn boende ved deres oprindelig garnison. Kosten var ikke attraktiv og bestod ofte af bergfisk og ærter og med deres ringe gage kunne de ikke supplere kosten. .
De havde klaget til deres øvrighed på øen, men det har ikke nyttet. Nu tillader de sig at skrive til amtmanden.
Side 34-37 – 28. marts 1689 – Oberst Wettberg skriver at efter en lang vinter er det lykkeligt at galioten Gachmed ankom den 21. marts. Vinteren har været slem ved almuen – de fattigste har måtte tage strået på taget og fodret kvæget med. Meget kvæg er døde. Det kan forudsiges, at landgildesmørret til sommer vil mangle.
Formedelst det dårlige vejr, har der ikke kunnet arbejdes på tårnet. Men inden da var tømmeret til tårnet er “opbragt” på tårnet. Der er arbejdet på træværket hele vinteren og der mangler træ for at kunne gøre det færdigt. Amtmanden mener, at amtsskriveren nok vil berette nærmere om dette. Der er problemer for tømmermanden at gøre det færdigt, da kaptajn Wilster ikke havde efterladt nogle tegninger om hvordan taget skulle være, da han forlod øen. Tømmermanden havde arbejdet efter eget forgodtbefindende.
Arbejdet skulle nu til sommer igen fortsætte, men han havde ringe forventninger om arbejdets udførelse. I den forgangne sommer havde det været “commode” at de gik på arbejde 2 a 3 dage og da var de den 4. og 5. dag syge eller “steler bort derfra”. De gemte sig hvor ingen kunne finde dem. De er alle unge drenge, som når de er 20 år gamle gifter sig og bliver gårdmænd, husmænd, udbyggere og bliver derfor fri for at være nationale soldater og indskrives i herredskompagniet. Selv om de bliver syge, så nyder de alligevel løn og brød, da de jo skal have noget at leve af. Det har været et problem med den store pengemangel og den knappe forråd.
Folk fra det Christiansø’ folk arbejde i en eller to dage så meget som de nationale folk bruger 3 a 4 dage om. Dette havde amtmanden ved selvsyn konstateret. To mand var blevet fængslet, den ene for at have slået sin kone ihjel og den anden for at have deltaget i mordet. Sagen har ikke kunne afsluttes i hjem- og landstinget. Han har måttet bruge folk fra Christiansø for at bevogte fangerne, til vagt ved bageriet for ingen skulle stjæle brændet og til vagt ved tømmerpladsen, for intet skulle blive stjålet. 10 a 12 mand har været optaget af vagttjeneste i tre dage, hvor efter de skulle afløses af andre vagthold. Vagterne kunne derfor ikke arbejde, medens de holdt vagt.
Fangen Mauritius var pludselig død efter at have indtaget sin middag. Obersten havde undersøgt dødsfaldet, men intet fundet der kunne have forvoldt hans død.
Side 38-39 – 7. april 1689 – Hoffman fra Christiansø på tysk at der ikke har været alvorlige sygdomme i løbet af vinteren. Kun 2 var syge nu. Han har måttet undvære 24 gemene til defensions arbejdet.
Side 40-41 – 8. april 1689 – Niels Olsen Ternø beretter at kongens fregat Aben havde været ved øen og den løjtnant havde ordre til at måle havnens længde, bredde og dybde. Og det er sket nu, som deres excellencer vil få at vide. Han beder om at få 20 matroser og to ?huggere, sådan som han tidligere havde bedt om. Hvis ikke han kunne få mastroser, så ønsker han 20 bøndersoldater fra Bornholm. De soldater der er på øen nu er noget “afspendige for arbeide” og de vil hverken gøre sig våde på hønder eller fødder.
Der arbejdedes på Juels batteri, som formentlig vil være færdigt til pinse.
Side 42-46 15. april 1689 – Lorents Abroe efterfulgt af Hoffmans resolution og en rapport af Niels Olsen Ternø, Hans Hessen og Poul Merheim.
Abroe skriver at en overkonstabel Peter Rasmussen Kruger havde i dag ved betalingen og Hofmans nærværelse havde berettet, at kongens forråd ikke var spiseligt. Flæsket var fuld af urenligheder, kødet råddent, smørret for salt og smage af fyrrekiste. Abroe mener at han måske kunne have madet opbevaret for længe hos sig selv. Proviantforvalteren mente ikke at det var bevist, at det var dårligt. Abro mener, at overkonstablen har været her for længe og at han havde kommet i bundløs gæld. Han burde afløses så han ikke får andre til at gå med på klagerne. Abro beder om at nogle forstandige mænd kunne besigtige forrådene og give deres rapport om forrådets tilstand – om det er spiseligt eller fordærvet.
Herefter følger kommandant Hoffmans resolution på dansk: Efter klagen af flæsk, kød og smørret, indstiller han Kaptajn Baltzer Fraas (der trækker sig, da han ikke har forstand derpå) og i hans sted sekundløjtnant Poul Merhejm på kompagniets vegne, støkløjtnant Hans Hæssen på artilleriets vegne og lodsmanden Niels Olsen Ternø på skibsfolkenes vegne, at straks at begive sig til det store tårn og besigtiger alt proviant, der befinder sig der. Proviantforvalteren skal være til stede og skal berette, hvad der er og hvordan det specificeres. Derefter skal de afgive skriftligt rapport om forrådet er spiseligt eller fordærvet.
Dernæst de tre synsmænds rapport:
I det store tårns kælder opbevaredes smørret, flæsket og kødet. Smørret var opbevaret i egefade, som var blevet leveret at amtsskriveren forleden år. De prøvespiste og fandt at det var “noget vel salt dog ej over maade”. Proviantforvalteren mente at soldaterne selv havde saltet det mere for at bevare det spiseligt i længere tid. “Omkring siderne smagte smørret noget fuhragtigt” eller var det “meget frisk og ganske spiseligt og kunne spises ved deres egne borde”.
Derefter begav de sig til kødet som lå i samme kælder i tønder nedpakket. Tønderne blev opslaget og fandtes “ulasteligt og spiselig i alle maader” undtagen 8 stykker kød som lå over noget andet gammelt kød, som garnisonen ikke ville modtage. Dette køb med besigtiget og det fandtes ikke så uanvendeligt, men “noget anstocket”. Grovsmeden Christen Christensen var tilstede og udtalte, at man ikke måtte smide guds gaver bort, og derfor bad om at få dette kød til sine børn underhold, hvilket proviantforvalteren bevilgede.
Derefter begav de sig til det saltede flæsk. Det var i 1 til 2 pund-stykker. Det øverste var “noget traad?” men det øvrige var “døgtig og Spiseligt upåklageligt i alle maader”.
Bergefisken blev også besigtiget. Den lå i en anden kælder på stillads af brædder. De var vel tørre opsat.
Fransk Brændevin, vineddike, øl, brød og ærter beså de også og alt var vel konditioneret. Grynene var noget melagtige men uden mider, spiselige og ulastelige i alle måder.
Alt i alt var det fundet så godt som det kunne være og proviantforvalteren blev rost for sin flittighed og nidkærhed i sit arbejde.
Side 47-54 – 9. november 1688 – Sehesteds og Elers sejlordre til kvartermester Claus Meyer fra Hamborg at han med den to Kølede Baad skal sejle til Christiansø. Den skal overvintre på Øen og sørge for transporten mellem Christiansø og Bornholm. Hans skal modtage ordre fra vicekommandanten Hoffman.
Hoffman attesterer at den to kølede båd ankommer til Christiansø den 8. september 88 (?) og sejler til København igen den 17. april 89.
Side 49 – Hoffmans attest til kvartermester Lars Tørkelsen førende den to kølede båd til Rønne den 15. marts 1689 og henvende sig til August Dechner. Båden skal modtage hvad der måtte blive anvist og igen sejle til Christiansø.
Ved middagstid den 15. marts ankom skibet til Rønne og sejlede igen den 19. kl. 9 Attest ? (ikke Dechner)
Side 50 Hoffmanns attest til kvartermester Lars Laan på den to kølede båd til at sejle til Rønne den 4. februar og anmelde sig til August Dechner, som vil anvise hvad de skal sejle tilbage til Christiansø.
Side 51 – Hoffmans attest til kvartermester Lars Tørkelsen på den to kølede båd om at sejle til Rønne den 27. marts 1689. Han skal anmelde sig til August Dechner og bringe varer tilbage til Christiansø. Lorents Abroe skriver at båden ikke kom afsted på grund af kontrær vind. Den 4. april kom båden tilbage til Christiansø
Side 53 – Hoffmans ordre til den to kølede båd om at sejle til Svaneke den 23. februar. Han ankom kl. 4 samme eftermiddag og sejler tilbage næste dag kl. 9
Side 54 – Hoffmans ordre til Den tokølede båd om at sejle til Rønne den 19. februar. August Dechner skal anvise hvad de skal have med retur. Attesteret af Dechner- sender 30 tønder rug retur. Båden kom retur til CØ den 21. februar.
Side 55-56 – 17. april 1689 – bartskærer Johan Kirchring søger sin afsked. Han havde ligget syg et par måneder og frygter, at han ikke i længden kan klare jobbet. Han havde dog passet sine patienter, men frygter, at han ikke vil blive rask nok. (Underskrevet med rystende hånd)
Side 57 – 17. april 1689 – Major Hoffman sender den tokølede båd til København med en hilsen.
Side 58-60 – 17. april 1689 – Niels Olsen Ternø fortæller, at han sende et hyttefad med ferske torsk og en fersk lax til eders excellence. Han håbede at den tokølede båd måtte komme tilbage med hyttefadet og at den måtte på øen.
Side 61-63 – 24. april 1689 – Major Hoffman skriver på dansk fra Christiansø at garnisonsbarberen Johan Kirchring døde dagen efter at den tokølede båd forlod øen (=18/4). Kommandanten bad om at der blev valgt en ny barber.
Den 20. kom en svensk fregat eller bark sejlende fra nordvest. Den ankrede op og gav løsen, som blev besvaret. Deres ærinde var at i landsætte de to bådsmænd Henrik Pedersen og Anders Hansen København, der var blevet borte i en storm den 19. marts. De var ikke druknede men drevet til Karlskrona. En attest fra Karlskrona fra den 15. april. De var blevet vandføre af frost og kulde. Da der ingen barber var på øen oversendes de til København. Der var allerede antaget to nye i deres sted, nemlig Aage Kjeldsen og Anders Laursen.
Stenkisten blev den 18. sænket ud for Juels Batteri,
Den 21. ankom barken Snaren Svend til Christiansø med kaptajnløjtnanten Jørgen Liffendall.
Samme dag ankom amtmand Wettberg. Den halve garnison stod foran ham og bad ham hjælpe dem med at blive afløst. Soldaterne mente at den del af garnisonen, der havde været i Rønne siden den 14. marts havde haft gode dage. Wettberg sagde at de havde haft vagter og tungt arbejde. Artilleribetjentene havde sagt til Wettberg, at de var blevet lovet afløsning hvert tredje år.
Side 64-66 – 30. april 1689 – August Dechners regnskab og liste med navn og nr. over de på Bornholm værende Christiansøs kompagnis folk – for perioden 15. marts 88 til 30. april 1689 – løn i alt 1507 rdl. – i alt 83 mand
Side 67-69 – 30. april 1689 – amtmand og oberst Wettberg fortæller om sin Christiansø-tur. Samme dag han var der kom en svansk fregat kaldet “Den grønne jæger”, der satte de to bådsmænd i land. De havde drevet til Blekinge. Admiral Klercke havde givet dem deres underholdning. (margin: Admiralen var blevet betalt for bådsmændenens underholdning og pleje). Wettberg håber at der snart kunne sendes en ny barber til øen.
Havde hørt konstablerne ved artilleriets klage over ikke at blive afløste.
Side 70-71- 25. maj 1689 – inventarium over bartskærer Kirchrings kiste – vurderingen er sket i enke Anne Margrete Kirchrings enke Anna Margreta – På tysk
Side 72-76 – 25. maj 1689 – støkløjtnant Hans Hessen ønsker at han fortsat må bruge 6 rigsdaler som hvervepenge. Han havde hvervet 11 ud af 14 artilleri betjente, men har svært med at hverve uden penge. Han havde hvervet lokale bornholmske folkDe ledige numre har været vakant siden 17. november 1687. Det kunne lade sig gøre at hverve københavnske underkonstabler. Før man kan få underkonstabler er det ikke muligt at nogen kunne avancere til overkonstabler.
Specifikation over de døde og tilhvervede artileribetjente på Christiansø fra 1685 til dato.
Side 77-79 – 31. maj 1689 – auditør Johann Benedix Pflesser skriver på tysk til Sehested fra Christians. Han opremser alle de opgaver han havde haft i forskellige regimenter. Han mener at 6 rigsdaler i månedlig gage er for lidt. Hans karriere startede under Frederik den 3 i 1667, har haft tjeneste i Norge og med i Skåne under krigen, I Oldenburg … [Læs om auditørkorpset i Søetaten: http://fauk.dk/publikationer/artikler/Documents/Festskrift%20Audit%C3%B8rkorpset%20350%20%C3%A5r.pdf
Side 80-83 – 31. maj 1689 – Hindrich Hoffman fra Christiansø skriver at han havde modtaget brev fra den 29. marts med den tokølede båd, der var ankommet til Christiansø den 12. maj. Han skriver at det er næsten umuligt at skaffe bornholmere under at etale hvervepenge på 6 rdl.
Den 30 maj ankom Peder Madvig med skibet Gachmed med 170 tønder mel fra Bornholm.
Der var fire syge i garnisonen.
De var næsten færdig med at bygge Corps des gardes ved det store tårn
Side 84 – 31. maj 1689 – Hindrich Hoffman fra Christiansø på tysk med specifikation af bestykningen på de forskellige batterier og syn på selve garnisonen.
Side 86 -89 – 31. maj 1689 – Lorents Abroe opregner hvilke udgifter, der var ved bartskære Kirchrings død, såsom gage og materialer til ligkiste. Den nye bartskærer Peter Magnus Hafr (?) overtog medikamenterne ved at betale Kirchrings enke.
Med Gachmed ankom den 30. maj den nye bartskærer og “seks af de løste” konstablerne fra Rønne. Desuden var der modtaget 101 td. Rug og 70 tønder bygmel fra Bornholm, hvilket de alle var meget glade for. Men eftersyn af varerne fulgte bedømmelsen af melet. Det var dårligt og ubrugeligt til bagning og derfor blev det returneret til Bornholm af skipper Madvig
Garnisonen var blevet mønstret den 17. maj og regnskabet for gager i perioden 7. febr. til 13. maj vedlægges.
Abroe skriver at alle er guds ske lov friske, men der er en “malecontent” – en mistrøstighed over ikke at blive afløst, hvilket amtmand Wettberg og Hofmann vil udførlig beskrive. En skude fra Rønne tilh. Jørgen Bahn, var kommet med brænde fra Holsten den 10. maj. Den afleverede 61 favne bøgebrænde.
Ellers havde der ikke i lang tid været skibe i havnen. Man siger at der ikke er så mange skibe i søen som der plejer.
Side 90-99 – 17. maj 1689 – Mønstringsruller med Abroes underskrift.
Side 100 – ny kasse
Side 101 – 4. juni 1689 – brev fra Niels Ibsen Møller og Jørgen Jørgensen fra Rønne rapporterer om det dårlige rug og bygmel, som var returneret fra Christiansø fordi det var dårligt. De bevidner, at da melet gik fra Rønne var det iorden og kunne bruges til bagning af blødt brød.
Side 102-103 – 4. juni 1689 – tolder Mogens Pedersen skriver efter ordre om hvor mange penge der er i toldkassen. Pengene overfører han til amtskriver August Dechner til viderelevering til Christiansø
Side 104-107 – 5. juni 1689 – August Dechner skriver at han lige er kommet tilbage fra København og erfarer at melet var kommet tilbage fra Christiansø. Dette mel stammede fra København og var (er?) opbevaret hos bageren Sivert Pettersen. Efter bagerens mening kunne han bage både hårdt og blødt brød, der levede op til standarten i kongens flåde. Vel havde melet ikke været frisk, da de modtog i alt 500 tønder malet korn fra København, men det var ikke dårligt. Dechner mener nu, at han blive påført en gæld på grund af kornet.
Problemet er ikke kornet, men at brændet er ubrugeligt og bliver stjålet brænde. [i margin: Har aldrig hørt om, at brænde kunne være ubrugeligt]
Han havde beordret Peder Madvig at losse 400 tønder rug til København.
Side 108-109 – 5. juni 1689 – bager Sivert Petersen fra Rønne skriver at melet blev losset i overværelse af amtmanden og byfoged Christen Christensen Lamberg og to mænds overværelse. Det er det korn som nu er kommet tilbage fra Christiansø med prædikatet “udygtigt”. Havde bagt en prøve på melet og sender det til København. Han gør opmærksom på, at kornet havde været 4 uger undervejs fra København og var blev fugtigt undervejs. Men han havde kunnet bage “upåklageligt” brød, som folk var tilfreds og fornøjet med.
Side 110-115 – 22. juni 1689 – Lorents Abroe fra Christiansø – Peder Olsen og Erich Tordsen var ankommet om morgenen den 18. juni med forskelligt.
1. 500 rdl. fra Tolderen i Rønne. Penge som straks blev brugt til gager, som var det største problem på øen.
2. De ønsker en specifikation over forråd, der er tilbage efter sidste opgørelse fra den 27. oktober 1688. Det er kendskab til vakante pladser og at de fra garnisonen, som har opholdt sig på Bornholm i vinter, ikke har fået forråd med på turen på grund af vejrliget. Abroe lover at regulerer dette forhold, men gør opmærksom på, at garnisonen er suppleret med 2 Ruehuggere (?) og 20 matroser fra primo maj. Han ville lave et budget over forbrug resten af året.
3. Der er modtage to stude af August Dechner – der skal angives vægten af disse i specifikationen.
4. Taget er blevet færdigt på det lille tårn – i dag startes på det store tårn.
5. Han udskyder sin rejse til København en til tre uger, da han ville have det store tårns blytækning færdigt før han forlader øen. Han har skaffet sig en god fuldmægtig.
6. Med kgl. galiot ankom en grovsmed den 9. juni sammen med 2 ruehugger og 20 bådsmænd. De er nu i arbejde.
7. Havnen er 12 fod dyb i renden, og der skal arbejdes for at gøre den bredere og dybere
8. Tømmermanden Hans Casper Dembler, som satte spærene på det lille tårn sidste år, havde forsynet tårnet med to luger, men havde ikke efterladt sig tegninger med forslag til indretning ag to vindekraner. Hanbeder om at tømmermanden kontaktes og bede ham om fortælle, hvordan det bedst ville kunne udføres. Ellers mente Abroe, at snedkere Willum Nielsen fra Svaneke kunne udføre arbejdet.
Både Gachmed og Søhesten sejler herfra snart og han slutter brevet, således at det kan komme med på rejsen. Søhesten går til Svaneke.
Side 116-119 – Abroes specifikation over mandskab der har opholdt sig på Bornholm fra den 27. oktober 1688 og deres forplejning. Samt budget over proviant, der behøves i 13 måneder, og hvad der er brugt af de på Bornholm værende styre siden den 27. oktober 1688. Om forbrug af brænde i 13 måneder og hvem der bruger det. Beregning af de nye matrosers forbrug. Samt vægt af de to stude, som August Dechner havde sendt.
Side 120-121 – 27. juni 1689 – Wettberg fra Rønne skriver om bartskærer Simon Holsts anmodning om tildeling af medikamenter, da han for nuværende forsømmer sine patienter. Ikke mindst da der nu er norske marinere i stort antal, som skal passes.
Side 122-125 – 5. juli 1689 – Lorents Abroe fra Christiansø skriver at hele to fregatter (Blaa Hejren og Pachen) har været i havnen for at lade sig reparere. Kaptajn Tiess Carsten Nybur havde leveret tre tommeplanker til reparationen af fregatten.
Abroe havde fået ordre til at betale for den på Bornholm værende garnison i alt 1500 rdl…
To nye konstabler fra Kronborg ved navn Jens Jensen og Johan Hetlam er ankommet den 10. juni. To underkonstabler er blevet entlediget og fået rejsepenge til deres tur.
Ellers mener Abroe at garnisonen er temmelig friske, kun to mand fra garnisonen og to fra den tokølede båd og feltskærer er syge.
Christian Dobberts meddelte fra Rønne at Jørgen Kønning (nr. 28), Abraham Jacobsen (54) og Bertil Pedersen (56) var bortrømte den 2. juli.
Side 126-129 – 5. juli 1689 – Hindrich Hoffman fra Christiansø skriver at fregatterne Den Blaa Hejre og Packas ankom for at blive repareret. I følge Kaptajnløjtnant Thies Carstensen var de på rekognoscering efter den svenske flåde.
Den 3. juni kom en købmand fra Kolberg Nicolas Raag. Den 17. juni en engelsk skude på vej til Danzig med skipper Jørgen Kock.
Den 10. blev 2 over og 2 underkonstabler afløste (navne angivet).
Den 21. juni blev 60 mand på Bornholm afløst og allerede den 21, blev andre 60 mand sejlet til Bornholm. Han nævner som Abroe antallet af syge og at tre mand var deserterede fra Rønne.
Side 130-131 – inventarium over feltskærer-kiste med kirurgiske instrumenter tilhørende enken Anna Margrete Kirchring. Det transporteredes til Kirugen Peter Magnus.
Side 132-135 – 14. juli 1689 – Jens Juel og Sehestedt sender rapport tilbage til admiralitetet. De er ombord på skibet C5 ud for Køge og må tage stilling til forskellige sager (ikke relevant for Bornholm)
Side 136-139 – 20. juli 1689 – Ancher Müller fra Svaneke skriver at han ikke kan levere de bestilte 50 tønder (?) smør uanset om han havde befaling eller penge. Sagen var at der ingen græs er på markerne. Der var hede og tørke. Det de har kunne levere er gået til landgilde til amtskriveren.
Endvidere havde rentemesteren ønsket at låne 500 rigsdaler af ham, hvilket han ikke kunne, da han ikke ejede så mange kontanter. I stedet havde de bedt om at låne naturalier, hvilket altså han så heller ikke kunne hjælpe med, om end han gerne ville. Han ville gerne stå til rådighed og han bad om en assignation enten til amtsskriveren eller til tolderen. Han ville senere kunne levere smør til 16 rdl. pr. tønde og ikke billigere uden at han så ville tabe penge på det.
Side 140 – -ny kasse
Side 141-143 – 10. august 1689 – Niels Olsen Ternø meddeler at han har ført stene til revet ud for Spans batteri. Det er nu 60 alen langt. Han havde ikke fået lov til at omskærme revet med bolværk. Kommandanten havde meddelt, at han skulle have ordre derpå, før han kunne lade ham arbejde derpå. Ternø påpegede, at det var vigtigt at sikre stenene på revet inden vinterens storme, der ellers let kunne ødelægge alt som de gjorde nu. Han ville lade de høje herrer overveje dette og efterfølgende afgive ordre.
Han manglede kvalificeret arbejdskraft. Her var ingen rughugger andet end en gammel konstabel, som altid blev brugt på landet (Bornholm?). Derfor havde de ingen nytte af ham på Christiansø. Ternø ønsker sig derfor at en dygtig rughugger blev sendt til øen.
Side 144-175 18. august 1689 – Rulle over garnisionen med fødested, alder og antal tjenesteår(forsynet med noter for opholdssted og udskiftninger)
Side 176-177– 23. august 1689 – Hans Hessen skriver om at den 20. maj ankom 2 over og 4 underkonstabler og den 10. juni endnu 2 underkonstabler og 2 underkonstabler. En underkonstabel Lars Larsen Kiempe døde den 18. juni. Siden starten af 1685 er alle afgåede konstabler opremset. (ikke i sagen)
Side 178-179 – 3. september 1689 – Niels Olsen Ternø svarer på skrivelse fra den 22. august. Der er ikke sket alvorlige skader på revet ved Spans batteri, hvilket han, sammen med kommandanten og materialeforvalteren havde ved selvsyn konstateret. Han havde med kommandanten besluttet, at vente med at sætte bolværket op til midt i vinteren, hvor der var mere kontinuerlig nordenvind.
Ellers tages der sten op af havnen og for et par dage siden, havde han gennempløjet havnen 14 gange med tre Løvers Anker.
Han ønskede at kompagnimester Wibe kunne komme til Øen til foråret, således at de kunne konferere om havnens videre udvikling. Christian Wibe havde været den første, der arbejdede med havnens planering. Wibe er nu scoutbynacht [i margin: kan næppe ske]
Side 180-213 mønsterrulle fra 3. november 1688 til 6. februar 1689
Side 214-216 – 11 september 1689 – Hoffman skriver at Gachmed ankom den 31. august og i dag kl. 7 ankom “den flyvende Fisk”. Arbejdet med havnen optaltes …
Side 217-226 – 21. september 1689 – specifikation over materialer, som blev overført med Gachmed til København den 4. september – gamle våben, Tre Løvers køkkenredskaber osv.
Listen er efterfulgt at Holmens proviantforvalter, der bedømmer tingene om de kan repareres eller bør smides.
Side 227-228- 23. september 1689 – Lorents Abroe mangleliste over materialer til bryggerhuset, reparation af vinduer, til garnisonen, timeglas, til lodsmanden kabeltov, kompas, olier til smørelse osv
Side 229-230 6. oktober 1689 – tolder Mogens Pedersen fra Rønne fortæller at han nu har 200 rigdsdaler. [i margin: skal leveres til Abroe]
Tidligere har amtsskriveren bedt ham om at skaffe stangjern og staal til fæstningsbyggeriet, men da byggeriet ikke længere “har den fremgang” som der var planen, ville han høre om han stadig skulle skaffe dette.
Kammeradvokat og Krigsfiscal Succow “overrejser, udførlig giver relation”.
Side 231-234 – 21. oktober 1689 – Lorents Arboe fortæller at fregatten Vindhunden er ankommet den 13. til Bornholm. Abroe var med og havde assignationer til renteskriveren Anders Vognsen og tolderen Mogens Pedersen. Han kunne kun få 200 rdl. til sit brug, hvilket var meget sparsomt og ikke tilstrækkelig, end ikke til at betale officererne. Wognsen havde forklaret, at han ikke engang kunne drive 10 daler. [ i margin: Sv.. oversendes 2054 rigsdaler. 1000 til leutnant Liebe og resten til amtsskriver Wognsen. Han må klare sig på bedste måde indtil han kunne inddrive penge.]
Abroe konstaterer, at tiden var vanskeligere end tidligere år, da priserne på fersk kød er meget højere.
Gachmed var ankommet til Christiansø den 19. maj med sig havde den en del vineddike, men lagt fra i de ønskede mængder. Der mangler 200 t? eddike før de kunne klare sig vinteren igennem.
Der er ikke sket nogen forandringer på fæstningen i den tid han havde været væk. Undtagen at tre karle havde “undveget” og en af øvrigheden dømt for uskikkeligt levned [nr. 130 Jep Rasmussen, der bliver brændt for sodomi, jfr. Mønsterskriverens brev til Anders Pedersen Fyn, den 26. september 1689].
Der har været to svenske skibe – en der gik i ballast til Holland og en der kom fra Lübeck til Stokholm. Derudover to københavnske skibe, hvoraf den ene var skipper Jacob Hansen på vej til Gulland efter sten til Christianshavns kirke.
Den tokølede båd skulle afsejle til Rønne, hvor den skulle indtage malt hos renteskriveren Anders Wognsen.
Der var ikke fanget ferske fisk i lang tid på grund af vejrliget, derfor kan der ikke sendes fisk med over til København.
Side 235-237 – liste over proviant. Budget over hvad der skal bruges de næste 13 måneder. Samt mandtal over de folk der skal bespises indtil 25. oktober 1690
Side 238-241 – 22 oktober 1689 – Hoffmann fra Christiansø om havnearbejdet, om pengeknapheden, om udbygning af barakkerne, Gachmed afrejse over Rønne. Nævner også det københavnske skib på vej til Gotland efter sten til Christianshavns kirke.
Side 242 – ny kasse
Side 243-245 – 15. november 1689 – Lorentz Abro fra Christiansø skriver om en kvie, som han havde beordret slagtet til brug for garnisonen. Desværre havde de taget leutnant Merheims kvie i stedet for. Den stod i samme hytte som nogle svin tilhørende Abroe. Abroe havde givet forkert besked og følte sig tynget af fejltagelsen. Han havde straks under rettet kommandanten og Merheim og fejltagelsen.
Herefter Hoffmans resolution på at udvalgte personer skulle besigtige og vurdere den slagtede kvie. Proviantforvalteren skulle dernæst betale Løjtnanten en erstatning for kvien. Slagteren og de to soldater, der havde hentet kvien havde ingen skyld i sagen.
Side 245 – synsmændenes rapport over den slagtede røde kvie, som de vurderede til tre slettedaler. Abroes tilbud om erstatning på 6 slettedaler vurderedes rigeligt til at dække tabet af kvien.
Side 246-251 21. november 1689 Samlet udgifter til Christiansøs garnison fra oktober 1687 til november 1689
Side 251-258 – 12 juli 1689 – forhør der afslørede soldat Jep Rasmussen i sin forbrydelse i mod naturen, i overværelse af kommandant Henrich Hofman, kaptajn Baltzer Friedrich Fraas og sekundløjtnant Povel Merheim. Auditør Johan Bendix Pflesser havde den 21. juni kl. 9 slet da han gik på Cucherons batteri set en soldat tage fat om en sort ko, der tilhørte kommandanten.
Efter adskillige forhør dømmes Jep Rasmussen, 21 år, født og opvokset i Nexø, til at kastes levende på bålet og brændes sammen med koen. Dom af 28. juli – dommen blev indstillet til kongens allernådigste videre resolution.
Side 259-261 – 1. august 1689 – kaptajn Fraas om kompagniet i Rønne, mandskabsmangel og officersmangel.
Side 262-267 – 28. juli 1689 – Lorentz Abroe fra Christiansø skriver at han har beslutet at udbetale gage til den forrige feltskærer Kirchrings enke indtil den dag, da den nye mester Peter Magnus kom til øen den 23. maj. Årsagen var, at hun og hendes søn havde fortsat deres pleje af de søge efter Kirchrings død. Peter Magnus ville have gage fra hans bestallingsdato den 8. maj.
Rulle på folk, der opholdt sig på Bornholm og som skulle afløses, er oversendt.
Garnisonen er temmelig frisk.
Soldaten Jep Rasmussen er efter krigsret den 12. og 25. juli død til bål og brand for sodomistisk omgængelse med en ko. Kommandanten oversender dommen fra den 26. juli.
En ny bornholmsk soldat Jørgen Jensen er antaget under nr. 100
Side 266,267,264 (siderne er byttet om)– 31. juli 1689 – Abroe har modtaget skrivelser fra den 5. og 28. juli. Han havde indsendt en liste over proviant, som han behøvede til vinter og undrede sig over at amtskriveren var så langsom til at levere sagerne fra Bornholm.
Lodsmanden havde at tømmer lavet et kar, som er fyldt med sten og sænket ved Spans batteri.Efter Abroe mening var tømmeret for svagt og vil blive ødelagt ved en storm.
Corp de garde er ved at blive opbygget: grundmure, tømmerværket og skorsten er færdig.
Den eneste fremmed skude i havnen har været en holstens skib fra Aabenraa, der er kommet fra København og på vej til Gotland efter tømmer. Skipperen Andreas Heise havde passeret en svensk flåde på 36 sejlskibe- små som store – under Skåne. Han havde talt med kommandanten om de havdemulighed for at finde ud af hvilket formål den svenske flåde befandt sig ved Skåne. “Alle herværende skånske og blekingske fiskere var rejst hjem, til Bornholm”. Der er ingen salt at få, og det er umuligt at nedsalte sildene som fanges.
Løjtnant Nybande (?) var ankommet efter ordre for at reparere fregatten Pachen.
Side 268-270 – 16. juni 1689 – Hoffmans og Abroes rulle over det mandskab (59 mand), som har været på Bornholm fra den 15. marts 88 og som nu er kommet til Christiansø med den to kølede båd.
Side 271-274 – rulle over det mandskab, som blev sejlet til Bornholm den 21. juni som skulle forlægges og forplejes efter kongens reglement af 10. november 1688. De havde fået proviant efter taksten. Der var tre vacante pladser, som man skulle forsøge at få besat på Bornholm.
Side 275 -277 – 5. juli 1689 – Lorentz Abroe beretter om to fregatter Blaa Heyren og Pachen, der var kommet til Christiansø for at blive repareret. Abroe bestiller materialer til deres reparation.
Han bestiller penge til gage. 2 nye konstabler er ankommet fra Konborg og Nyborg til afløsning af en der var død (Lars Larsen Kiempe) – mere om afløsning…
Side 278-280 – (kopi)Abroe og gager til Kirchrings enke og den nye barber Peter Magnus – Han havde for øvrigt været syg siden han ankom til øen.
Han oversende rullerne på det mandskab som havde været på bornholm siden 15. marts 1688 og på det mandskab, som blev sendt over igen den 21. juni.
Side 281 – 28. juli 1689 – kommandant Hoffman fra Christiansø om oversendelse af mandskab til Bornholm, samt nye konstabler. Kommandanten skriver, at han er “bestyrtet” over “unatürliches Betrieb” – 2 soldater var blevet taget for sodomi indenfor 2 år – han beder om at dommen Bål og Brand” bliver stadfæstet.
Fortæller at det er nødvendigt snart at modtage materialer til fregatternes reparation.
Side 283-288 – 29. juli 1689 – Hoffman beretter at fregatten Slesvig var ankommet med breve fra København den 25. juli. Beskriver lodsens arbejde med havnen, molen og med stenkisten, der blev sænket ved Spaans batteri.
Omtaler opbygningen af det nye vagthus.
…….
Side 289-292 – 1. august 1689 – Niels Olsen Ternø fortæller om sit arbejde i havnen. De to fregatter kan nemt gå igennem havnen. Men han arbejder med det “ringe folk” der findes på øen med at tage sten op på begge sider af havnen. Stenene tages ud til Spans batteri. Revet er nu 60 alen længere end tidligere. Han ville gerne binde det med tømmer, men det han har er røddent.
Han behøver en rughugger, da han ikke selv kan hugge træet til bolværkerne
Der er flere der er blevet afløst, og de er blevet erstattet af unge karle, der gerne vil lære noget, men efter hans mening burde de sjele med hans majestæts skibe.
Ps Her følger en halv tønde sommersild
Side 293-294 – Overslag over gager til kaptajn Fraas’es kompagni på Bornholm fra 16. okt. 1687 til 6. februar 1689, samt udgifter til de øvrige i kompagniet. Der er en oversigt over hvor pengene er kommet fra. Endnu er der 3720 rd i underskud.
Side 295 – liste over mandskab på bornholm som har modtaget deres gager indtil 29. juli 1688
Side 296-299 –29. marts 1689 – Rulle over Christiansøs garnisons mandskab på Bornholm (i alt 70 gemene)
Side 300-302 -17. april 1689 – Lorentz Abroe forklaringer til ovennævnte
rulle.
For de to bådsmænd som man frygtede omkommet mellem Bornholm og Christiansø blev to andre antaget: Aage Kieldsen, som er født på Bornholm og Anders Laursen, som er født i Blekinge og som har opholdt sig på Bornholm i 10 års tid.
Abroe fortæller at Kirchring var syg og ville afløses.
Side 303-308 – 11. marts 1688 – rulle over det mandskab som skulle sendes til Bornholm
Side 309 – billedet af det læg, som er om siderne 251-308 – tydeligt en samling af breve og kopi, der er samlet senere fra et andet arkiv.
Side 310-316 – 14. december 1689 – lorentz Abroe fra Christiansø kvitterer for modtagelse af brev af 26. november. En mængde proviant er modtaget, tillige med 1000 rdl, 12 sabler med lædergehæng.
Der er usikkerhed omkring kvitteringer far Amtsforvalteren og auditøren Plesser, som skulle være på Bornholm, kunne ikke bekræfte sammenhængen (?)
Skipper Peder Olsen Madvig havde bedt om kostrationer for ham og hans 8 mand, samt dobbelt brændeved og 12 skålpund lys, da vinteren både var lang og kold.
Abroe påpeger sin uskyldighed for at havde foranlediget at løjtnant Merheims ko blev slagtet af de to soldater i efteråret. For øvrigt gik koen rundt på øen og ødelagt kommandantens planter. Sagen om koens endeligt var genstand for store diskussioner og grænsende til “ærekrænkende” udtalelser.
Siden den tokølede båd var ankommet fra København, havde den været i Gudhjem den 20. november. Her havde den hente noget af amtsforvalterens leveringer (langhalm, svære båndstager 80 koste). Båden har været en tur til Bornholm atter engang og returneret den 4. decmber med rug, malt, gryn, langhalm. Båden havde tillige flre soldater med om bord, som skulle tilbage til øen og arbejde som tømmermand og minøre.
Der havde været en stærk storm de sidste dage.
Side 317-320 – 24. december 1689 – Lorentz Abroe fortæller, at han via fregatten Snaren Svend via amtsforvalter Wognsens mellemkomst modtaget penge, som han har brugt til at betale garnisonens gager i 2 kvartaler. Han havde fra amtsforvalteren modtaget malt, rug og gryn samt langhalm til “byltsækkenes stopning”.
En båd tilhørende Friderik og Niels Müller fra Christianshavn ankom “formidelst modbør” til Christiansø den 16. december fra Pittow og var på vej til København.
Den 22. døde fyrværker Christian Dyring.
Med denne forsendelse kommer et hyttefad med levende torsk fra lodsen. Der er mange torsk at fange.
Side 321 – 24. december 1689 – kommandant Hoffmann om tilførsel af penge, proviant og 12 sabler – afsked, dødsfald og nye folk i garnisonen. Omtaler striden mellem Abro og Merheim og sidstnævnte ko.
Om leveringen fra fregatten, inkl. En kakkelovn til kommandanten?
Om galioten fra Christianshavn som kom fra Kurland på vej til København…
Fyrværkeren Christian Dyring havde ligget syg i frem dage før han døde.
Side 324-326 – 15. december 1689- kopi af leveringsbrev af penge og varer fra fregatten Snaren Sven
Side 327-329 – 25. deecmber 1689 – L.(?) Petersen fra Rønne på tysk. Tårnet var endnu ikke færdigt, der mangle tagdækningen. Amtsforvalter Wognsen var i gang med at skrive et inventarium på materialerne efter amtsskriver August Dechner. Alt ting er ikke i “macabel” stand..
Side 330, 331,334,335 – 25. december 1689 – amtsforvalter Mogens Wognsen skriver om sin ankomst til Rønne med penge og varer til Christiansø. Han traf provianforvalter Abroe i Rønne. Inden båden kunne komme videre til Christiansø, skulle den lodses. Under solhvervsstormen havde den to kølede båd næsten forlist. Kun ved hans mellemkomst og 6 modige rønneborgere, lykkedes det at får varpet skibet fra grunden.
Bageren Sivert Petersen vil have sine penge, som han ikke fik af August Dechner. Wognsen nævnte at det ikke ville kunne arrangeres at borgerskabet udførte bagningen, de har ikke midlerne eller brænde nok dertil.
Slutter med at nævne hans betailling på opgaven som amtsforvalter, med gage på 500 rd årligt og at hans svigersøn må efterfølge ham i embedet, endnu ikek var ankommet til øen.
Side 332-333 Synsforretning fa bagermester Siverts petersens lager af mel, som lå hos “styrkHopmanden! Haagen Michelsens hus i Rønne – 110 td rugmel og 200 td bygmel. Hvilket korn er testet som værende brugbart til hårdt og blødt brød
Endvidere var der fundet mel på loftet, som skulle være August Dechners opbevaring, Det skønnes til 100 tønder. Dette skønnes som være totalt fordærvet uden værdi som menneskeføde. 7 underskrifter.
Side 336-337 – 25. december 1689 . Kaptajn Fraas fra Christiansø …
1690
Side 2-4 – 15. januar 1690 – Oberst Wettberg skriver om “at nogen svaghed iblandt folkene her og der paa Landet fornemmes”. Mester Simon Holst havde indgivet sit regnskab og gør opmærksom på, at han ingen medikamenter havde til at betjene de fattige folk i “denne svage tid”.
Amtmanden gør opmærksom på ønsket om et lille fartøj, der kunne bringe kommunikation frem og tilbage så snart der var åbent vand.
Side 5 -8 ?. januar 1690 – Gregorus Clausen var beordret til Bornholm for at foretage en revison over den forrige amtsskriver August Dechners regnskaber og jordebøger, samt regnskaber han havde over Rønnes Fortifikation. Han var kommet i vanskeligheder med hensyn til fæstningsarbejderne, da flere påberåber sig myndigheder. Og han kunne se, at de befalinger, der ligger ikke er i overensstemmelse med den trufne praksis
Side 9 – 1. februar 1690 – løjtnant Christian Dabbert skriver til amtmand Wettberg om at han endnu ikke havde fået ene eneste skilling i gage af amtsforvalter Anders Wognsen, hvilket han havde lovet. Han var syg, så han behøvede penge.
Side 10-11 – 9. januar 1690 artillerkaptajn Haagen Michelsen var fra 1. januar beordret at rejse omkring at visitere alle poster og Advenyrer (?) og rapporterer i hvilken tilstand de er i. Han rejser for egne penge og søger amtmanden om penge til rejsen.
Som PS skriver han om at få naturalier til at betale for sin rejse.
Side 12 – 20. januar 1690 – støckløjtnant Jochum ?? søger amtmanden om betaling for sidste kvartal, som han ikke havde fået udbetalt af den nye amtsforvalter Andreas Wognsen. Han var blevet tilbudt naturalier, men det kunne han ikke bruge til at betale husleje med.
Side 13-15 – 5. februar 2013 – Amtmand Wettberg klager over den nye amtsforvalter Wogensen, der handler mon hans ordre. Han efterlyser en instruktion for amtsforvalteren og hvordan han skal handle. Der er ikke sket en forbedring og hans officerer har ikke fået gager, som lovet. Amtsforvalteren siger, at alle penge skulle han sende til Christiansø, hvilket han bruger som forklaring på pengeknapheden.
Amtmanden havde søgt kongen om at få penge til at reparation af skansernes bestykning, hvilket var meget påtrængt. Endnu var der ikke kommet penge hertil.
Han bekymrede sig om foråret, da bønderne manglede sædekorn.
Side 16-17 – 18. februar 1690 – barberen Simon Holst søger om 108 rigsdaler, som han mangler betaling for de medikamenter, som han i de sidste 8 år selv havde betalt for.
Side 18-19 – 19. februar 1690 – ? Petersen fra Rønne på tysk siger at tårnet snart er færdig, men ingeniørkaptajn Hoffman mangler 3000 tre tommer nagler, som bedes oversendt ved næste forbindelse. Noget med de sidste to kvartalers betaling til..?
Side 20-23 25. februar 1690 – Loretz Abroe skriver om at brevet sendes med en lille en krøjert som kom fra Danzig på vej til København. Med fik de et hyttefad med 100 levende torsk. Sidste gang var posten med en lille nexøjagt.67 rdl
Ternø havde pløjet ankeret i stykker og behøvede et nyt anker på 200 pund. Det er lodsen Ternøs ide at sæænke en lignende stenkiste ud for Juels batteri, som han sidste år sænkede ved spans batteri. Samme metode kunne forbedre den nordre havn, ved at sænke en stenkiste ved Sehesteds Batteri. Det vil hjælpe de skibe, der ved storm ikke kan få en varp til ringen ved Jomfruspiret.
Pengeknapheden bevirker at han straks ville rejse over til amtsforvalteren for at få de penge han var blevet lovet den 21. november.
Side 24-27 – 20. marts 1690 – Anders Wogensen fra Rønne sender smedens regning på 67 rdl. Endvidere sender han ingeniørkaptajn Hoffmans kontrakt med snedker og tømrer. Der er endnu intet regnskab fra de to håndværkere. Han beder om godkendelse af kontrakterne, således arbejdet ikke kommer til at ligge stille.
Den tokølede båd har ekspederet sin last til Christiansø. Den skulle have været til Svaneke efter ler om grus til Christiansøs fæstning, men er på grund af kontrær vind kommet til Rønne. Kvartermester Laurs Laage havde fået 14 dages proviant. Efter købmandens regning synes Wogensen, at det er noget dyrt, men håber på approbation. Omkostningerne på varerne er højere på Bornholm end i København.
Han henviser til sine seneste skrivelser om hans gage og instrux, som synes gået i orden, da han skriver, at den: “befunden giorde Recommendation, og kiendes mig højlig igien til ald behagelig tieniste obligered”.
Han kommenterer Christiansøs regnskab fra nytårsdag 1689 til 12. oktober. Han konstateret et underskud på 406 rd., som der søges om, samt nævner at manglen på sko og skjorter, nok bør afhjælpes. Han mener at kunne afsende de første 300 rdl. af de 1000, til Christiansø.
Bønderne har det svært og mange har måttet sælge deres sædekorn for at kunne betale første kvartals skatter. Han beder om at blive forsynet med 1000 tønder sædekorn.
Han er blevet overladt 9 material-heste af August Dechner. Den ene har intet værdi og de andre har han ikke kunnet får anbragt hos bønderne i læbet af vinteren, så han ar måtte betale for foder og opstalding. De er i meget dårligt stand og han frygter at de kraperer, når inden de kommer på marken. Han foreslår, at få dem solgt hurtigst muligt, medens de endnu har en værdi.
Bageren klagede over, at vagten i vinter ikke stod ved hans hus mellem kl. 9-10 om natten til klokken 5-6 om morgenen. Der var blevet stålet korn to gange i løbet af vinteren.
I disse dage var Rønneboerne fundet et 17 skippund stort anker ud for arnager fiskerleje. Det stammer fra et af de strandede svenske fartøjer. De tredive mand til bjergningen havde beregnet udgiften til 100 rdl. og det skulle 1/3-del af værdien dække, hvilket det ikke gør. Der er andre ankre omkring ved øens kystlinier, men ingen ønsker at bjerge dem, da indtægterne ikke vil dække de faktiske udgifter. Han beder etaten om en løsning af problemet.
Side 28-29 23. marts 1690 – tolder Mogens Pedersen fra København kvitterer for ordren om at indkræve 934 rigdaler til Søetaten. Han vil gøre sit yderste for at finde pengene, men siger også mellem linierne, at det bliver meget svært at skaffe.
Side 30-32 16. april 1690 – Wettberg havde fået spørgsmålet fra etaten om, hvordan den civile og militære etat på Christiansø havde det og om hvordan den i fremtiden burde indrettes. Hoffman havde taget til Christiansø og sammen med komandanten og kaptajn Fraas havde han mønstret styrkerne. Han havde erfaret at alle havde gage tilgode og alle begærede pengene udbetalt. Den tokølede båd havde ikke penge med sig og han så mange problemer med garnisonen, hvis ikke pengeproblemet blev løst. Han påpegede, at flere af folkene tidligere havde tjent ved Hammershus garnison og havde haft små huse på landet, hvor de kunne havde deres udkomme. Dette har de ikke mere, så det er dem mere magtpåliggende, at de skulle have deres løn udbetalt.
Han havde lovet soldaterne, at han ville skrive til søetaten om problemet, hvilket var en trøst for dem.
Det har hjulpet på artilleriets konstabler, at de der var kommet fra andre garnisoner er kommet tilbage og erstattet af landets egne folk.
PS. Nævner han igen ønsket om at have et lille fartøj til kommunikationen.
Side 33 – 19. april 1690 – regnskab over 16 mand fra kaptajn Fraas kompagni, hvad der ikke havde fået afregnet fra August Dechners tid, hvor meget Wogensen havde kunne skaffe og udbetale og hvor meget de stadig skyldes.
Side 34 – 21. april 1690 – Tolder Mogens Pedersen fra Rønne betaler 22 rdl. til folkenen på den tokølede båd, penge han tager fra de fire hundrede rigsdaler som ligger til udbetaling, når ordren gives.
Side 35-40 – 21. april 1690 – amtsforvalter Anderas Wogensen fra Rønne beretter at der intet er tilbage af landgildebyggen, som er “forstrakt” bønderne som sædekorn, “hvilket de takker for”. Resten behøvedes til Christiansøs forplejning og til udbetaling til officererne i gage.
1. Af havren er der ungefær 500 tønder i forråd “som til overførsel ligger i beredskab”, da bønderne i år har pløjet meget mere end de tidligere har formået. Det milde forår – som de ikke har haft i 50 år – har bevirket at der er behov for mere sædekorn, men som de – af pengemangel – ikke kunne anskaffe sig. [i margin: Landet burde nu kunne levere som det skulle – en ekstrakt til rentekammeret skulle leveres]
2. de 100 tønder mel, som blev besigtiget i december, er formodet oversendt med fregatten Snaren Svend. Dette sket med byfodens mellemkomst. Nu er byfogeden imidlertid død og han kan ikke skaffe sig underretning om denne del. [margin: Han burde komme med forslag om hvordan dette mel kunne komme til nytte på en eller anden måde.]
3. Han mener ikke at garnisoner er forsømt, hvilket man kunne få tanke om, ved amtmandens skrivelser.
4. Han havde betalt proviantforvalteren 100 rdl. og skal nok oversende proviant, som han er blevet beordret til.
5. Takker for skovrullen. Efterlyser tilladelse til at hente træ til opbyggelse af de mange øde gårde på Bornholm. En aktivitet som er højeste ønskelig. [margin: Øsnkes amtmandens og amtsforvalterens assistence hertil]
6. Ang. rentemesterens opgørelse af Matrikelskat på 10.447 rigsdaler fra jordebogen indkomst, købstædernes matrikelskat og Accissen gør han opmærksom på, at Bornholms jordebogstakst er ansat efter “reneti-Taxten” og som består af mange små redsler. Nyttigt til levering til Christiansø, men umligt til pengeskatter. Ekstranten over adskillinge “belønninger” svarer til 1766 rdl. …. Herefter en del indvendinger mod den nye skatteberegning
Herefter kommenterer han restancerne til skyldige gager fra August Dechners tid.
Oplysninger om ingeniøørkaptajn Hoffmans gage, tillige med de to konduktørers afregning.
Problemer med bagerens opgave, manglende brænde og uviljen fra Rønne borgerskab om hjælp til brødbagningen. Bageren ville søge tilladelse til at bruge noget af det korn, der ellers skulle sendes til Christiansø.
16 mand af Christiansøs garnison har løn tilgode fra August dechners tid og han har sørget for at få dem betalt på anden måde. Renskab vedlagt.
1800 båndstager af de lovede 2000 er leveret til Christiansø,
Side 41 (samme som side 33) 19. april 1690 – regnskab over 16 mand fra kaptajn Fraas kompagni, hvad der ikke havde fået afregnet fra August Dechners tid, hvor meget Wogensen havde kunne skaffe og udbetale og hvor meget de stadig skyldes.
Side 42-43 – officers og embedsgårdene i jordebogens optegnelser fra August Dechners tid – værdi i alt 2736 rdl. 4 mark 5 skilling. Her til skal lægges alle naturalieudgifter til håndværkere, møllere, kornmåler, pram og vognmands årlige betalinger i forbindelse med opførslen af tårnet – dette anslås til 200 rdl. hvoraf 159 rdl. endnu mangler at blive betalt.
Side 44-47 – 28. april 1690 – Anders Wogensen fra Rønne gør regnskab for landgoldehavren og smørret. Fra den samlede sum fradrager han officersgårdene (112 td. Havre) og de øvrige udgifter, alt 584 tønder havre. Rest blev 458 tønder som han lod transportere bort med skipper Torbjørnsen.
Han påpeger at som situationen var forbliver mange pløjede marker u såede. Han var i stor konkurrence med købmændene, der opkøbt sædekornet til en højere pris – “den fornemste købmand Jørgen Bone har købt sit eget sædehavre”. ……..
Landgildesmør er de endnu ikke kommet noget af. De som blev modtaget af August Dechner blev sendt til Christiansø.
Der er stadig en stor mangel på søn til at færdiggøre taget på tårnet i Rønne og Wogensen beder om endnu 10.000 søm for at taget kan færdiggøres inden at det bliver fordærvet, hvis de længere skal stå åbent når regnen strømmer ind.
Side 48-49 – 20. maj 1690 – August Dechner fra København skriver at han intet havde forsømt med de 100 tønder mel, som kom fra proviantforvalter Hellegaard for over to år siden. Det kan ikke være det samme, som nu kaldets fordærvet. Han havde forholdt sig korrekt med opbevaringen.
Side 50 -52– 24. maj 1690 – amtmand Wettberg fra Rønne kan ikke betale de 30 mand fra Christiansøs garnison som skal afløses. Da amtets kasse ikke havde pengene, havde han ikke kunnet aflægge regnskab. Der er stor utilfredshed og han kunne ikke tage penge fra andre for at tilfredstille dem.
Der er bortrømt to soldater med en båd en mil fra Rønne for nogle måneder siden. Atter er der to andre, der har taget en båd fra et af fiskerlejerne. Han vidste ikke hvad han kunne gøre for at forhindre dette, da fiskerne lod deres både ligge på stranden, således at de tidligt om morgenen kunne tage på havet for at fiske.
Han beklagede at de tre tusinde søm, der var ankommet med Gachmed, forslog intet. Det tog kun 2-3 dage før de var brugte. Han bad amtsforvalteren at indkøbe søm her på øen, da de kunne bruges til nød. Men uden hjælp er der ingen fremgang for tårnets færdiggørelse.
Side 53-54 – 15. maj 1690 – Anders Wogensens afregning for de 30 fra Christiansø garnison som blev afløst.
Side 55-56 – 27. maj 1690 – Tolder Mogens Pedersen i Rønne har 500 rdl. af tolden, som han vil afregne.[i margin: skal sendes til proviantforvalter Abroe på Christiansø]
Side 57-58 – 25. juni 1690 – Anders Wogensen fra Rønne svarer på ordre fra 29. april om at indsende en oversigt over restancer for lånekornet, samt hvad der skal oversendes dels til fæstningen Christiansø og dels til København til rentekammeret. Brevet giver forklaring på de forskellige poster i ekstrakten. 1766 rdl. mangler fra ødegårdene, hvilket sum han havde angivet til Kammerkollegiet. Heri havde han også beskrevet bøndernes og landets slette tilstand.
Endvidere havde bageren Mester Sivert stilet kaution for det forsvundne mel.
Ritmester Westerwalt havde frasagt sin gæld, som han ellers havde lovet at betale. Han vil nu blive sagsøgt.
Der er ankommet 63 favne holstensk brændeved, men bageren ville ikke flytte fra huset og nedsætte sig et andet sted i byen, uden at han fik ordre fra højere sted. En borger i byen havde leveret brød for 28 skilling. Brød som soldaterne var godt tilfredse med.
Konduktør Otte Pouelsen har 71 rd. til gode i gage. To af de otte gamle materialheste er døde.
Side 59 – 15. maj 1690 – Sivert Pedersens kautionsdokument på de 100 tønder bygmel, som han havde udlånt. Hver tønde skal han erstatte for 9 mark tønden. Maurits Marcmand og Hermand Bohn er vitterlighedsvidner.
Side 60-61 – 28. maj 1690 – Tingsvidne fra Rønne Byting hvor Sivert Petersen og Caspar Henrich Westerwalt bekræfter at havde udlånt 59 tønder og 161 pund rugmel og 107 tønder 97 skålpund bygmel. Hvis de ikke efter begæring kan tilbagelevere melet er de forpligtet til at betale 9 mark pr tønde giver en samlet værdi på 270 rigsdaler.
Side 62-63 -26. juni 1690 – feltskær Simon Holst fra Rønne undskylder, at han atter rykker for penge til alle de medikamenter, som han af egen lomme har måttet købe for at betjene de mange norske marinere og andre af kongens søfolk i Rønne.
Side 64 – 28. juni 1690 – Sehested, Elers og Ole Hansen fra Bremerholm anbefaler at degnen og skolelærer på Christiansø Samuel Hansen fik et præstekald på Bornholm eller et andet sted, som kongen måtte ønske. Han har et godt rygte og kunne bruge et kald med bedre indtægter, således at han, hustru og mange børn kunne leve af.
[i margin: Hans skal rekommenderes til “første skibspræst”]
Side 65 – ny kasse
Side 66 – 2. juli 1690 – Anders Wogensen fra Rønne fortæller at Skipper Peder Madvig kom til Rønne med 344 tønder rug, som blev losset den 28. juni. Amtsforvalteren takker på landets vegne. Han afventer nu rentemesterens anvisning på, hvordan rugen skal anvendes. [Margin: Amtsforvaleren skulle levere 2 tønder havre for hver tønde rug. Rugen skal udleveres til fattige bønder].
Ang. restancer af skatter til brug for Christiansø, henviser Wogensen til sin forrige skrivelses 9.punkt fra den 28. maj.
Om ud giver lidt regn på jord, vil det blive et korn-år, som det ikke har været i mands minde.
Den tokølede båd ankom på reden i dag.
Side 68-78 – 25. juni 1690 – Anders Wogensens ekstrakt over indtægter og udgifter over1. Jordebogslandgilde med ægter og knægtepenge. 2. Restance fra amtskriver Dechners tid. 3. de trende kvartalsskatter i 1690
Side 79-80 – 3. juli 1690 – Wettberg fra Rønne skriver om en tømmersvend fra København, som har været her over i to år. Han har sammen med en soldat, arbejdet på tårnet. Endvidere har en tømmersvend fra Byen været behjælpelig. Konduktøren har bemærket at det ikke var hver dag de arbejdede og derfor kunne mand fordre, at de skal arbejde uden betaling i flere dage. Tømmermanden (svenden) fortalte at det var tømmermesteren, der havde forladt byggeriet. Det var således ikke hans forsømmelse, der er skylden i at de ikke er færdige med tårnet.
Side 81-82 – 4. juli 1690 – tolder Mogens Pedersen meddeleler at ordren fra den 18. juni om at han skulle levere 500 rdl. til proviantforvalteren på Christiansø, er overdraget den 3. juli.
Side 83-85 – 13. juli 1690 – Jørgen Nielsen, Albert Andersen og Ryhert Axelsen skriver til Oberst Wettberg og tilbyder at de skal bjerge kugler og ballastjern fra kongens skib, der starndede ud for Svaneke. Skibet hed Norske Løve. De tilbyder at bjerge for en pris pr. skippund. Det hastede at få det bjerget, da sand og skipper hurtigt kan skjule jernet.
Attest fra Tønne Svendsen og Hans Dassin, borgere i Svaneke, over den ammunition, som de havde set blive bragt ind på stranden. Ammunitionen stammede fra det strandede kongelige skib Norske Løfve. 120 stk rove kugler til franske Cartou, 20 stk 12 og 18 pundige kugler, 11 stk stangkugler og 7 stk ballastjern.
Side 86-88 – rulle over gamle og kvaste søfolk som får betaling hvert kvartal, forfalden 1. august 1690 – med navne, alder og særlige forhold – vist ikke noget med Bornholm at gøre
Side 89-90 – 7. august 1690 – Wetberg fra København skriver om tårnets forsinkelser og at han efter han havde rejst til København ikke kunne vide om hvordan det gået.
Side 91-92 – 30 jul 1690 – Wettberg skriver fra København om Jomfru Toht [=Sophie Thott – sindslidende], som i den seneste tid har opholdt sig på Hammershus. Hun behøver klæder – helst linklæder. Hun har 2 rdl ugentlig til ophold, hvilket ikke bevirker at vicekommandant Woldemar Blinck er rigeligt besværet af hendes ophold. Men 2 rdl. ugentligt er ikke nok, hvis hun skulle ud og bo et andet sted. Blick vil gerne af med hende.
Side 93-97 – 12. august 1690 – Wettberg fra Rønne skriver om at ekstraordinære opgaver, som han ønskede at iværksættes ikke blev godkendt af amtsforvalteren til udbetaling. Han vil hellere have ordre fra de øje herrer i København, da de skal være tilmeldt de ekstraordinære udgifter. Amtmanden er ikke tilfreds med denne ordning, da der kan gå 2,3 ja 4 måneder før en ordre kunne effektueres. Amtmanden ville have den gamle praksis indført. [i margin: Alle udgifter skal approberes af Generalkommissiariatet og alle arbejder skal forelægges de deputerede. Men udgifterne skulle attesteres af obersten]
Obersten giver som eksempel på det uhensigtsmæssige: Han behøvede Corps de Guarde – en vagt i Rønne, der kunne holde øve med de mange aktiviteter. Det havde han fået tilladelse til at oprette, men i løbet af vinteren behøvede de brænde og lys, for at kunne fungere. Amtsforvalteren havde nægtet at bekoste disse ekstraordinære udgifter. [margin: Amtsforvalteren beordres til at betale]
Obersten havde ladet et bræddehus opføre til vagten. Heri behøvedes en skorsten, hvilket han søgte om.
Oberstløjtnant Blinck klagede sin nød over VCorps de Garden på Slottet Hamershus. En ikke en vagt kunne sidder der og forblive tør. [margin: Amtskriveren får ordre til at bekoste reparationen]
Wettbergs ordre 1. oktober1689 til Anders Wognsen om at levere lys og brænde til vagten.
Side 98-101 – 12. august 1690 – Oberst Wettberg fra Rønne skriver om fiskerne ved Svaneke, der vil bjerge jern fra skib. Han søger om at måtte betale dem et forskud. [Margin: admiral Span havde stillet spørgsmål om det var udgiften værd, da det havde ligge i havet så længe?] Amtsforvalter Wogensen havde nægtet at udbetale penge før han fik ordre fra København om det. Wettberg havde bedt bjergerne i gang medens vejret var optimal.
Side 101 – 28. august 1690 –Wettberg og Wogensen skriver i fællesskab om det rygte der gik blandt bønderne om at de ikke skulle betale Ægtepenge, hvilket er resulteret i, at de har sendt en fuldmægtig til København. Høsten havde ikke været god overalt og enkelte steder har der været misvækst og andre steder ikke. For at modvirke tab af sædekorn, havde de ladet en proklamation oplæse på alle tingsteder.
Side 102-103 – 12. august 1690 – oberst Wettberg fortæller, at det har været en god ting, at supplere landet med sædekorn og brødkorn. Trods rimelige forhold her det vist sig, at der her og der havde været misvækst, så det kan komme på tale at tilføre korn igen i det nye år.
Side 104 – 21. august 1690 – Wogensen og Wetbergs proklamation på tingstederne, som forbyder udførsel og spild af korn, men at overskud skulle føres til Det kongelige Magasinhus i Rønne.
Side 105-112 – 16. september 1690 – Anders Wogensen svarer på breve fra den 5. og 16. august. 1. Ang bagerens instruks som er fra Dechners tid. 2. Kommentar til ekstraregnskabets 1766 rdl. mm.
Bageren skal flytte, således at fattighuset igen kan benyttes af de fattige.
Fortificationsarbejdernes restancer er der redegjort for ved tidligere og forvalteren har stadig kun penge til de allernødvendigste arbejder.
Han skriver at den rug, de modtog, hurtigt blev fordelt blandt bønderne. Hustudbytter er ringe på grund af manglende regn. Nogle steder har de ikke kunnet høste det samme som de såede. Enkelte steder er høsten ikke værd at indhøste.
Landgildesmør er ringe, da køerne ikke har givet mælk siden denne store storm og regn. Proviantforvalteren spår at bønderne bliver betydelig større end sidste år.
Der er to bønder – den ene vorneder og den anden husmand – har fået henh. 4 og 2 børn med deres stedsdøtre. Den førstes hustru var 70 år gammel. To af børnene døde og manden begravede dem under gulvet i loen. Det fjerde barn blev født i naboernes overværelse og manden og steddatteren tog barnet med sig om rømte fra landet.
Den anden (husmanden) havde gjort steddatteren gravid og straks da forvalteren hørte om det, så lod han dem begge arrestere. Manden brød ud af sit fangeskab og var borte i 7 dage inden hans ryttere fandt ham. Han havde værget sig med kniv og såret den ene soldat. Han blev sikret med lænker i hånd og ben, men efter to dage brød han ud af fængslet og endnu ikke fundet. Han beklager sig over amtmanden, som ikke ville have at han skulle blande sig i disse sager, da det ikke vedrørte ham. Amtmanden ville ikke sætte den nødvendige vagt ved fangerne. Den andens steddatter er i fangehullet. Efter hun har barslet skal eksekutionen ske.
Garnisonen fra Christiansø skal afløses og han havde betale frem til 12. september. Restancerne fra 1689 kan han næppe kræve mere af de fattige bønder, der har gamle heste, køer og græs stude, der næppe kan gøres til penge. En måde at inddrive restancerne kunne være at tage de unge stude og bringe dem til provianthuset i København eller til Christiansø.
Han har erfaret at “Makrellen” lå ud for Sandvig og han håbede, at vejret vil blive bedre, så lastningen af smør og havre kan ske inden 3 dages tid. Om tre ugers tid kunne Gachmed bruges til resten af leveringen. Siddste gang var Gachmed nær strandet, da den drev mod land efter den flere gange havde måttet flytte ankeret, medens den lå på reden. Udgifterne på 5 rdl. håber han vil blive godtgjort.
PS. Nu kommer min fuldmægtig og fortæller, at de havde fundet det tredje barn i bondens lade. Knoglerne lå i en kiste lavet af tøndestave. “Nu kan straks executionen af den gamle kælling ske, som ellers for troldom og er berøgtet. Adieu”
Side 112-116 – 16. september 1690 – Wettberg fortæller at konduktøren Poulsen søgte om lov at rejse til København. Han ville have betaling til dato. Det samme ville håndværkerne. Anmodning fra tømmermanden og materialeforvalteren om løn vedlagt
Side 117 -118 – 20. august 1689 – Kopi af kontrakt underskrevet af C. Hoffman, Hans Jensen og A. Dechner. Accord med snedker Hans Jensen om at lægge loft og begynde at “Troke” (-tække?). Han skal antage en dreng og betale ham løn og selv lægge værktøj til. Hver måned er beregnet til 32 arbejdsdage og betalingen er 20 slettedaler. Under brevet er optegnet at A. Dechner har udbetalt 10 sletterdaler.
Side 119 – 20. august 1689 – kopi af kontrakt med tømmermand Peder Simonsen om at forfærdige tånets galleri med egne redskaber og kost, samt at hjælpe med at “troke”. Hver måned er arbejdsdagene beregnet til 32 dage a 2 mark danske. Under brevet er optegnet, at A. Dechner havde betalt 4 slettedaler.
Side 120 – 2. juni 1690 – konduktør Poulsen attesterer at snedker Hans Jensen havde arbejdet i perioden 26. august til den 16. november 71 dage med sin svend og fra den 16. november til den 6. december 1689 16 dage.
Side 121-122 – 4. september 1690 – Afregning med grovsmeden Diderich Nielsen ved Rønne fortification. Optegnelse hvilke dage og hvor mange timer han selv havde arbejdet, hvor mange smedesvendende fra Christians havde forbrugt og hvor meget smededrenge Hans Andersen havde arbejdet.
Side 123-125 – 4. januar 1690/ 4. september 1690 specifikation på smedarbejdet fra den 11 oktober 1689 til 1. januar 1690. De fleste opgaver var at forfærdige redskaber til de øvrige håndværkere. Alt opgøres i pund jern og i arbejdsdager (65 dage). Smeden slutter sit regnskab med at berette, at han ingen betaling endnu havde modtaget.
Side 126-129 – 16. september 1690 – Anders Wogensen fortæller om den ringe kornhøst, samt at der næsten ingen, der har ydet landgildesmør,
Samme historie med de to mænd, der havde avlet børn med deres steddøtre (side 105-112). Eftersøgningen af den rømte husmand ønskede Wogensen af løjtnant Buggenhagen og at han ikke behøvede at få oberstens samtygge. Han eller hans fuldmægtig kunne være 4 mile fra Rønne og det kunne ikke være rigtigt, at de skulle spilde deres tid. Buggenhagen boede midt i landet.
Side 130-131 – 16. september 1690 – oberst Wettberg skriver fra Rønne om konduktør Poulsen, der ønsker at rejse til København. Han søgte afregning for sit arbejde til dato, samt vill han aflægge regnskab for snedkeren, tømmermanden og materialflikere (?).
Side 132 – 16. september 1690 – Material flicher Lars Andersen havde arbejdet med tårnets bygning fra 17. marts 1690 til 4. juli 1690 er i alt 54 dager. Om dagen skal han have 12 sk. Er 10 slettedaler 8 skilling.
Side 133 – 16. september 1690 – Tømmermanden Peder Simmonsen har arbejdet med tårnets bygning fra 17. marts til 4. juli 1690 er 65 dage, som betales med 2 mark 4 skilling er 36 daler 2 mark 4 skilling.
Side 134 – 20. august 1689 – Kontrakt med snedker Hans Jensen om byggeri ag batterierne med loft i tårnet og ellers med at “troke” det. Han skal selv lægge værktøj og arbejdsdreng til. Han skal aflønnes med 20 slettedaler om måneden, som beregnes til 32 arbejdsdage. A. Dechner underskriver, at han har betalt ham ti slettedaler. Samme som side 117-118
Side 135-136 – samme kopi som side 119.
Side 137-141 – (samme som på side 120) Konduktør Poulsen attesterer at Hans Jensen har arbejder fra 26. august til 16. november 1690 i 71 dage og den 16. nov. Til 6. december 1689 i alt 16 dage.
Side 38 – 16. september 1690 – Anders Wogensen fra Rønne fortæller 1. at der stadig skulle være seks material heste i live,
2. Selv om han var blevet afvist ved søetaten, som mente at bygning af tårnet ikke er dem vedkommende, ville han atter anmode om at på refunderes 15 rdl. til konduktøren og 30 rdl til håndværkerne.
3.Bagermesteren skal blive holdt op på søetatens ordre.
4.Materialeskriveren Hans Pedersen havde skrevet om kornleveringer. 570 tønder hvede var lastet i Gachmed, som modsvarede det modtagne brødrug. Han mente at om tre uger ville næste landgildehavre være klar til levering.
Herefter levering til Christiansø og restancerne fra August Dechners tid…..
Side 142-143 – 17. september 1690 – Anders Wogensen forklarer, at han ikke kan levere flæsk, ærter, lys, bergefisk og salt til Christiansø, da der ikke var noget til salg. 2054 rdl. er endnu i restance til Christiansø og kan nu afdrages med kvartalskatten på 1320 rdl.
Side 144-147 – 18. september 1690 – oberst Wettberg fra Rønne fortæller at der ved lodtrækning er fundet det mandskab fra Christiansø, som kunne tilbage til Øen og udskiftes med nye. Imidlertid ville ingen tilbage til CØ, hvis ikke de fik deres løn. Major Hoffmans skrivelse til Wetberg medsendes, således at søetaten kan se problemerne.
Side 148-149 4. september 1690 – Oberst Hoffman fra Christiansø skriver til oberst Wettberg.
Side 150-151 – 26. april til 27 november – Specifikations over de soldater, der skal tilbage til Christiansø, samt hvor meget de havde til gode i munderingsgæld.
Side 152 – 24. novemner 1690 – Kaptajn Baltzer Fraas fra Rønne kvitterer fro 11 rdl. 2 mark 7 skilling fro gage til de 5 rømte soldater og en afdød til og med den 12. September.
Side 153-154 – 30. september 1690 – tolder Mogens Pedersen om det ringe landgilde, samt at en del af landgildesmørret blev leveret til officererne, men som Wettberg konverterer til 15 rdl. pr. tønde. Smørret (10 tønder) blev leveret til København ….(?)
Side 155-156 – 18. oktober 1690 – oberst Wettberg spørger om “over og undermundering” til den kommende vinter.
Side 157-158 – 15. + 17. september 1690 – Anders Wogensen /regnskabsattest på udgifter til munderingen beordret af amtmand Wettberg.
Side 159-162 – 20. oktober 1690 – kaptajn Fraas på tysk fra Rønne om munderingssituationen i Rønne.
Side 163-166 – 8. november 1690 – oberst Wettberg skriver om landets situation og at det igen er nødvendigt at støtte landet.
Gør opmærksom på, at feltskærer Simon Holst ikke kan udføre sit arbejde, da han mangler medikamenter og at det vil blive alvorligt til vinter.
Om berører problemet med, at garnisonen har gamle klæder.
Han har ikke fået lønudbetaling af amtsforvalteren og amtamnden irriteredes over forvalterens manglende diskretion.
Side 167-170 8. november 1690 – oberst Wettberg – samme brev som forrige
Side 171-175 – 10. december 1690 – Rulle over artilleribetjentene, skibsbetjentene og civilbetjentenepå Christiansø 6/9-10/22 1690.
Side 176-178 15. december 1690 – oberst Wettberg fortæller at købmand Maurits Markmans skib på vej til København er starndet på Falsterbo rev. Folkene er reddet, men alt gods er tabt. Han gør opmærksom på, at breve fra Bornholm er mistet. Endvidere har storm og højvande bevirket at broer ved byer er ødelagte.
Side 179-181 – 17.december 1690 – Kaptajn Fraas fra Rønne om hans soldaters situation med munderingsproblemer mm (– det ser ud til at hele kaptajnens garnision er i Rønne og ikke på Christiansø…)
1691
Side 1 Ny kasse
Side2-16 – 19. januar 1691 – Rulle over kaptajn Fraas garnision med angivelse hvem der er på Christiansø og hver der er på Bornholm (i Rønne). Rulle en udfærdiget i Rønne.
Side 17 – 19. januar 1691 – Fraas kommentarer til rulle og angivelse af de fem mand, der i utide, havde forladt kompagniet.
Side 18 – 19. januar 1691 – Lorentz Abroe, som attesterer rulle.
Side 19-20 – 24. januar 1691 – Anders Wogensen attest på rulle over de soldater, der skal afløse i Rønne den 3. februar 1691.
Side 21-23 – 27. janaur 1691 – Hoffmans Rulle over mandskabet fra skal forflyttes til Bornholm den 4. februar 1691 – tilsammen en løjtnant, en underofficer og 30 mand.
Side 24-39 – 26. janaur 1691 – gageregnskab/rulle for perioden 6. september til 10. december. Abroe attesterer at gagerne i alt er opgjort til 814 rdl. 48 sk. – udbetalt efter forordningen af 25. januar 1690.
Side 40-43 – 29. januar 1691 – Hoffman skriver fra Christiansø om skibene Gachmed og Makrellen, der havde (skulle?) sejle med garnisonen til Bornholm. Peder Madvig førte skibet (Gachmed?) skulle gå til sejl mod Bornholm og videre til København.
Lodsen Niels ternø var i gang med at repareret revet efter en stor storm.Den 26. januar var der afløsning for 30 mand på Bornholm.
Side 44-46 – 29. januar 1691 – Lorents Abroe fortæller at Peder Olsen Madvig ankom til Christiansø med skibet Gachmed den 26. november 1690. Han og sine 8 matroser blev på øen. Han med 4 rdl. i kostpenge og matroserne på månedskost. Den 2. januar fik besætningen atter månedsbetaling og indtil afrejse fået 24 skålpund lys og hele favne dobbelt bøgebrænde. Skibet skal nu gå til Rønne og sejle videre til København.
Ellers har kaptajnløjtnant Claus Mortensen med skibet Makrellen den 22. december og er nu afsejlet igen.
Det har frosset hårdt, men aldrig været is i havnen.
Alle er raske og ingen syge. Hele sidste år er kun et eneste barn dødt, hvorimod der er født 9.
Afløsning af garnisonen sker den 3. februar
Lodsen behøver materialer til haven, hvilket er nøje beskrevet af kommandanten.
Abroe slutter brevet således at Gachmed kan gå til sejls for at nå Rønne inden aften.
Side 47-48 – 29. januar 1691 – Niels Olsen Ternøe rapporterer om hvilke arbejser i Havnen, der er udført i løbet af vinteren. Store sten og grus er blevet fjernet, således at havnen er udbedret i bredden. Det har haft god hjælp af mandskabet på Gachmed og af skipperen selv.
Der har her i vinter ikke været andre skibe i havnen på nær et skib tilhørende vicelandsdommeren på Bornholm. Den ligger stadig i havnen.
Den lille skude som hører hjemme ved fæstningen er lodsens søns.Skuden kunne gå til København, hvis Gachmed ikke kunne have alt med på turen. Dette havde han meddelt både amtsforvalteren og tolderen på Bornholm.
Lodsens folk havde juleaften bjærget halvdelen af et forlist skib fra Øland. Han anmodede om at kunne anvende dette materiale, som kun kunne have en værdi på 2 rdl.
Han havde forfattet et memorial ang. havnen. Hvis indhold gerne skulle være refereret af kommandanten.
PS. Hermed følger et hyttefad med levende torsk.
Side 49-51 29. januar 1691 – Niels Olsen Ternø beder om materialer til reparation af den store pram, schalluppen og de små pramme: 12 tylter “gode drams fyrre brædder”, 4000 firetommer søm, 2000 tretommersøm, 12 tønder tjære og 6 tønder beg.
Til havnens fordybning og forbedring skal han bruge 4 tyler 22 fod lange bøge “bøyler” og et 5 tomme tykt kabeltov.
Til at flytte ringene op på klipperne behøvedes 1 skippund klumpe bly.
Side 52-59 – 30. januar 1691 – Tøjhuset inventarium af løsøregods, som skulle overføres til kongens to orlovsskibe: Tre Løver og Oldenborg. Samt en mangleliste.
Side 60-63 – 2. februar 1691 – amtsforvalter Anders Wogensen meddelelr at han havde en 23. oktober modtaget 18 tønder fransk salt i “festagier” (=Fustager). Fustagerne var så slette at bødkeren ikke kunne reparere dem, så de kunne holde tætte. En del af saltet er ført videre til Christiansø til saltning af kød.
Gachmed har fået lastet 40 tønder smør. Gachmed havde desuden leveret rug og smør til Christiansø.
Den 1. december var der en stærk storm, som slog 2 skuder i stykker i havnen. Alt blev slået i stykker, således ikke en pind blev fundet fra dem. Rønnes ulykke var ikke blot slut med at miste disse to skuder. Ved Mikaelis tiden afgik et skib md København med 12 mennesker. Ingen har hørt noget fra skibet og det må formodes at den er forulykket og alle 12 er døde. Et andet skib er strandet på Falsterbro red den 17. november om natten. Alle officielle og dokumenter til Københavns forsvandt hermed.
Sidst i december afgik “Makrellen” til København med breve mm, men ingen har hørt til den, men man må formode, at den var kommet til København.
På lageret fandtes 300 tønder byg og 300 tønder havre
Side 64-66 – 2. februar 1691 – kaptajn Søren Fraas fra Rønne på tysk. Noget om garnisonen og den dårlige mundering.
Side 67-69 – 2. februar 1691 – Wogensen fra Rønne sender genpart at kontrakten med garnisonsbageren Jacob Lem og beder om approbation. Endvidere sende borgernes supplik om at slippe for borgerlig skat og tynge.
Det meste af provianten til Christiansø er afsendt med Gachmed og den to kølede skib. Den to kølede skib er allerede på sin tredje rejse mellem Bornholm og Christiansø. 350 rdl. er oversendt til Christiansø.
Kaptajn Fraas er blevet betalt 80 rdl. for 4 måneder. Endvidere er der udbetalt gage til ham for de bortrømte og døde soldater.
Endvidere bad skipper Madvig om 6 rdl. til proviant.
Efter ordre er prisen på at gøre byggen til malt 4 skilling på tønden og 12 skilling for en tønde gryn. Prisen her på øen er henholdsvis 12 sk. Og 2 ¼ mark. Prisen for malt er så høj, da mangels på brændes er stor. For hver tønde gryn er lønnen til mølleren 12 sk og for at sælge, “drøfte” og rengøre 24 skilling.
Side 70-71 – 10. marts 1691 – 10. marts 1691 – kaptajn Søren Fraas skriver på tysk fra Rønne om munderingsproblemerne og Fraas’ manglende udbetaling af gage.
Side 72-74 – 16. marts 1691 – Hans Hessens Rulle i perioden 11. december 1690- 16. marts 1691 over artilleribetjentene.
Side 75 – Rulle over civilbetjentene
Side 76 – Niels Olsen Ternøs Rulle over skibsbetjente
Side 77-91 — Regnskab over garnison og betjentenes gager i perioden 11. december 90 til 16. marts 1691
Side 92-106 – 16. marts 1691 – Rulle over garnisonen på Christiansø
Side 107-110 – 21. Marts 1691 Niels Olsen Ternø henviser til at kommandanten beskriver arbejdet i havnen og at han havde haft god hjælp med arbejdet. Han havde antaget en ung mand fra Bornholm og sender en gammel sømand retur til København.
Desuden sejlede en anden af hans folk med den to kølede båd da besætningen havde mange syge om bord. Hans navn var Henrich Wichmann.
Han påpeger, at det koster mange mandskabstimer med at holde folk at trække møllestenene. Han beder de høje herrer tilladelse til at han opførte en vejrmølle, som ikke skulle koste meget. Han skulle selv skaffe to stene til møllen, samt om han måtte få tilladelse til at fælde to egetræer, som stod på Kobbegaarden, der hvor hans broder skovridderen boede. Skovridderen var han bror. Træerne kunne bruges til fod og “stobbe”.
Der var ankommet en galiot fra Malmø og var på vej til Karlskrona.
Side 111-114 – 26. marts 1691 – Abroe skriver at den to kølede båd afgår med et hyttefad levende torsk til København. Provianten fra Rønne måtte de vente på i henved 14 dage.
Folkenen på den to kølede båd er syge og skipperen ønskede at de fik penge til skov og strømper, hvilket Abroe havde imødekommet med 24 rdl.. Han beder om at dette beløb blev bevilget som en ekstra bevilling. En af Chaluppens folk Henrich Hermandsen Wichmann fulgte med den tokølede båd. Han var en frisk ung mand, der gerne ville lære noget af søfarten. Rasmus Nielsen fra Bornholm overtager jobbet ved Chaluppen.
Abroe sender rullen for to kvartaler, som i gageudgift beløber sig til 1629 rdl.
Revet ved Spans Batteri har lidt skade under stormen og er nu ved at blive repareret.
Alle folk fra garnisonen er friske.
Skipper Niels Crona ankom med galioten fra Malmø og var på vej til Carlskrona eller Carlshavn. Som passager havde han en herremand ved navn Lars Caperlan, som fortalte at han kom fra Akademiet i Rostock.
Fra Nexø ankom den 24. marts skipper Jep Jørgensen med sin galiot, der var på vej til Lybeck. Afgik herfra den 25.
Side 115-118 – 26. marts 1691 – Hoffman skriver fra Christiansø om provianten, der ligger i magasinet i Rønne og som ikke endnu var blevet leveret.
Han fortæller om havnens uddybning og lodsens reparation af revet ved Spans Batteri.
Om badskærer Peter Magnus arbejde.
Niels Olsen Ternø havde afgivet en mand til Den tokølede Båd og fået en ny mand fra Bornholm, Om skibet fra Malmå og den svenske adelsmand Lars Caparlan, der kom fra Akademiet i Rostock.
SP. Der har ikke været en minør siden 86 (Henrich Wølner)
Side 119 – 26. marts 1691 – Hoffman skriver ligeledes fra Christiansø om kongens krigsartikel og instruktion
Side 121-122 – 13. og 14. marts 1691 – forhør i sag mellem feltskærer og degn. Felt skær Peter Magnus havde give degnen Samuel Hansen et blåt øje. Den 13. klagede degnen til kommandanten og anklagede feltskæreren for vold. Dagen efter afholdtes forhør, hvor det viser sig, at det var deres respektive hustru er var kommet op at toppes om hvem der var den fornemste og hvilken rækkefølge de skulle indtage i kriken. Sagen startede med at degnen havde spurgt feltskæreren om hvorfor han ikke var kommet i kirken. Peter Magnus havde sagt, at degnens hustru havde fornærmet hans hustru. Degnen fortalte at feltskærerens hustru havde påstået at da feltskæreren var kongelig udnævnt og dermed finere end degnen. Degnen havde den rang hans forgænger havde .. Herefter havde feltskæreren slået.
Kommandanten dømte feltskæreren til at betale 18 lod sølv efter lovens 6 bog 7. kap. 8. artikel. Degnen synes nok det var for hård en dom og bad om nedsættelse af bøden til feltskæreren til 4 slettedaler til kirken. Hvilket feltskæreren modtog og derefter gav de deres hænd er derpå.
Det tyske referat er underskrevet af Hindrich Hoffman og attesteret af Abroe, Hessen, Niels Olsen Ternø, Niels Larsen og Henrik Lucas.
Side 123-125. 27. marts 1691 – Kaptajn Fraas fra Rønne skriver om en soldat ved navn Jørgen Nielsen … – (se side 136)
Side 126-128 – 27, marts 1691 – Kaptajn Fraas skriver om en soldat ved navn Ole Grøndsund (?) som feltskærer Simon Holst havde…?
Side 129 – 9. april 1691 – Hans Hendrich Schor fra København på vegne af amtsforvalteren skriver om at almuen på Bornholm mangler sædekorn til avlingen. Beder om tilladelse til at bruge 200 tønder byg og hvede af landgildekornet hertil.
Side 130-131 – 20. april 1691 – Wettberg fra Rønne skriver om det nyopførte tårn, som er temmelig brøstfældig i jern-, mur- og tømmerarbejder. Med dette brev følger en opsats af konduktøren og støkhauptmanden om de nødvendige forstærkningsarbejder. Han kan ikke få amtsforvalteren til at betale uden at admiralitetets godkendelse.
Side 132-135 – 26. april 1691 – kaptajn Fraas skriver om soldaten Jørgen Nielsen (nr. 47) som er arresteret af amtsforvalteren – endvidere Ole Grøedelsen (?)
Side 136-138 – 27. april 1691 – Anders Wogensen fra Rønne skriver om at den 9. marts blev der stjålet stenkul fra materialgården. Tyven var soldaten Jørgen Nielsen under kaptajn Fraas kompagni. Han medsender en udskrift af krigsforhøret underskrevet af konduktør Poulsen og tre mænd.
Amtsforvalteren mener at der er beviser mod soldaten og at han bør afsættes fra kompagniet. At han spillede “bas og Viol” nogle nætter på krohusene og var en ugudelig sjæl bør ikke ligge ham til last, krohusene havde ikke mistet nogen profit ej hellere havde hans kammerater mistet noget og men de var bange for ham. Han havde appelleret til kaptajn Fraas om at lade soldaten udskrive fra kompagniet. Nu appellerede han til admiralitetet om at gribe ind.
Amtsforvalteren havde for egne penge fundet en anden soldat til erstatning af Jørgen Nielsen, men Fraas havde ikke villet modtage samme. Amtsforvalteren ville føre sag mod kaptajn Fraas fordi sagen havde kostet mange penge til retssager.
“Her er ej noget Notables, mine høybiudende Herrer at gifue til kiende, en hver lefuer nu Rolig, Saa at iche Ringeste Sag udi 4re eller 6. uger tillige, kommer til Landsting, naar Jeg fornemmer Bønderne begynder at trættes, kalder Jeg dem for mig, og endten med gode, eller Trussel, efter Sagens beskaffenhed, skiller dem ad;
Gud gifue at Mand fremdelis maatte lefue udi fræd og Rolighed, Og dend høye Øfrighed vilde Afverge, at ingen Urollige trætte kiere hofder maatte indkomme”
Bonde vil arbejde med sin plov, men han har intet korn at så, derfor håber amtforvalteren om at måtte uddele lånekorn.
PS. Håber han, at hans svigersøn (Hans Hendrich Schor) havde afleveret brevet med ansøgningen.
Side 139-142– bilag litr, A – Krigsforhør 12. marts 1691 over soldat Jørgen Nielsen, der den 9. marts blev anklaget for at have stjålet 2 skæppe stenkul den 23. februar og forsøgt at sælge det til Jørgen Rosmand i Rønne. Jørgen Rosmand vidnede at soldat Jørgen Nielsen havde tilbudt han kul sidste fastelavns mandag, men soldaten var meget drukken og han havde ikke haft kullene med sig.
Jørgen Nielsen havde mange gange talt med Rosmand, men nægtede, at han skulle have tilbudt ham kullene.
Smedene fortalte, at der var løsnet en planke til kulhuset, men det var først den 9. mats.
Konstabel Jens Hansen havde visiteret kulhuset den 9. marts efter at Rosmand havde fortalt historie om Jørgen Nielsen.
Jørgen Nielsen mente, at det var en “Skjelm”der havde angivet ham og at en skjelm havde stjålet kullene.
Side 143-145 – Attest (mrk. B) 13. marts 1691 af smeden Didrich Nielsen og konduktør Poulsen.
Smeden Dirich Nielsen og hans svend Hans Andersen fortalte, at de havde været hos Jørgen Rosmand i Rønne, som fortalte om Jørgen Nielsens tilbud om at købe tre skæpper stenkul. Hvilket han havde udslået. Da Jørgen Nielsen havde stået vagt ved kulhuset, kunne det vel passe, at han havde talt ret.
De kunne konstatere at planker var løsnet, således at en mand nemt kunne komme ind og fjerne kul. De skønnede at tre tønder stenkul var forsvundet
Side 146-147 Bilag C. Amtsforvalteren tilbød kaptajn Fraas en god karl ved navn Anders Bendsen som afløser for Jørgen Nielsen. Sanktioneret af Wetberg
Side 148-150 – 20. marts 1691 – Bilag D. – Anders Wogensens brev til amtmand Johan Diderich von Wetberg. Fortæller, at den arresterede person Jørgen Nielsen oprindelig havde boet på den 25. gård i Vestermarie sogn, men han havde opgivet gården og ladet sig hyre af kaptajn Baltzer Fraas kompagni, Dette strider mod kongelig forordning af 18. december 1688, der forbyder høj eller underofficer at antage søfarne folk, vorneder og byboer. Jørgen Nielsen havde begået lejermål i ægtestand. Han havde desuden begået vold mod et ærligt menneske i Vestermarie. Han mente, at det var helt bevist, at han havde stjålet kongens kul og tilbudt det til en rønnebo.
Han beder nu amtmanden om at få Jørgen Nielsen fjernet fra kompagniet, således at han kunne retsforfølges for sine handlinger.
Amtsforvalteren tilbød en dygtigt karl ved navn Anders Bundesen i Jørgen Nielsens sted.
Side 151-154 – 7. april 1691 – Bilag E -Amtsforvalter Wogensen brev til Kaptajn Fraas om at få Jørgen Nielsen “løsgivet” fra kompagniet. 1, Fordi han havde forladt den 25. gård i Vestermarie. 2. dfordi han havde begået vold mod Mads Hansen i Vestermarie og bøderne herfor ikke var betalt. 3. Fordi han havde begået lejermål i ægtestand. 4. fordi han havde stjålet stenkul.
Medens Wogensen havde været syg, havde byfoged Hans Olsen Schou skaffet en god karl i stedet for Jørgen Nielsen.
Årsag: Amtsforvalteren ville føre sag mod Jørgen Nielsen ved landets lov og ret.
Brevets rigtighed attesteredes af løjtnant Hans Kofod og løjtnant ved vester herredskompagni Hans Jensen Bidstrup
Side 155-157 – 27. april 1691 – Abroe fra Christiansø beretter at skipper Peder Olsen Madvig ankom med skibet Gachmed den 22. april. Venter nu på afgang.
Angående den store stenpram er op halet på grund af brøstfældighed (ved den østre side syd for broen). Stenarbejdet i havne ligger stille til prammen er repareret. Dertil havde de hente to skibstømmermænd fra Bornholm.
Alle er friske og slet ingen var døde, undtagen to børn.
Abroe sende en specifikation over skibe, der har anløbet Christiansø i vinter.
Side 158-163 – Liste over skibe, der formedelst modbør har søgt havn fra den 22, marts 91 til 27. april 91. Inddelt i to (Ind)kommende og (ud)gaaende. Flere med navngivne passagerer. I alt 14 skibe nævnt for perioden.
Side 164-167 – 28. april 1691 – Hoffman fra Christiansø nævner ankomsten af Gachmed, som havde materialer med til prammens reparation, kabeltov bly mm. Prammens reparation og at arbejdet ligger stille de næste 10-14 dage (“plus-minus”). Han opremser skibe, der ankommer og afgår fra havnen. Nævner en yngre doktor juris Henrich Wechhorst fra Kiel og studiosis juris Joh. Alexander Sckeck fra Rotenburg.
Side 168-170 – 28. april 1691 – Niels Olsen Ternø takker for de modtagen materilaer. Dog er han skuffet over ikke at have fået 20 matroser til arbejdet. Matroser er bedre til det hårde arbejde end soldater. Mener at det tager 14 dage inden de to skibstømmermænd fra Bornholm er færdige med deres reparation.
Ternø beklager sig over at han har så meget arbejde med de mange fremmede skib og at han nogle gange endnu sætter sit liv på spil, ved at få skibene indløbet. Han vil have betaling for arbejdet. [I margin: de kongelige skibe skal han ikke have penge for, men de andre skal reguleres ved et reglement]
Han sender to lygter til reparation. Disse er meget vigtige for ham i efteråret og om vinteren for at kunne arbejde.
Side 171-175 – 29. april 1691 – Peter Magnussen fra Christiansø og tysk om sin konflikt med degnen Samuel Hansen. Den forrige feltskærers hustru havde en højere status end hans hustru og der er stridigheden mellem degnens og lodsens hustruer om rækkefølgen på kirkebænken.
Han beklager sig over, at hans gage er blevet ringere end sin forgænger. Lodsens hustru sad efter hans mening for højt i hierakiet,
Glæder sig over garnisonens sundhed og nævner at han ikke havde sparet på medikamenter.
Side 174 28. april 1691 – Abroe attesterer at Peter Magnus ikke havde modtaget nogen fransk brændevin til de syge siden 10. juni 89
Side 176 – ny kasse
Side 177-180 – 1. maj 1691 – Lorentz Abroe fra Christiansø fortæller, at det er skidt for bageren. Han kan kun bage 14 lispund bødt brød af 1 tønde rug. Rugen er dårlig og han har måttet indkøbe ekstra rug fra Rostock.
De små møller (håndmøller) er uduelige, da der går for meget til spilde. Rugen skal ført tørres og rengøres før den kan males. Det ville være meget bedre med en stor mølle.
20 mand af garnisonen er ankommet fra Bornholm og 21 andre mænd skal sendes tilbage.
Så vil han gerne have godtgjort proviant til mandskabet på Makrellen, som lå i haven fra 2/12 90 og 6 uger frem. Galioten Gachmed og Peder Olsen Madvig overvinterede på Christiansø og for dem ville han også have kompensation. I alt 2 måneders kost.
De havde ikke fra Bornholm fået ærter i vinters, men kun gryn. Det vil være fint, hvis de kunne nyde ærter i stedet for grød hver torsdag og søndag når de spiser flæsk og kød.
Side 181 – 5. maj 1691 – Mogens Pedersen fra Rønne skriver at borgere og fiskere fra Rønne
havde fundet et anker, som de havde overdraget Peder Olsen Madvig. De forlangte nu en tredjedel af værdien som bjærgeløn. Amtsforvalteren havde ikke villet give dem nok for bjærgningen, da det havde ligge for længe i søen. Nu sendte de ankeret til København for at få det vurderet.
Side 184-185 – Kopier af byfoged Hans Olufsen Schous tilladelser a 4. april 1690 til at optage et anker til Jacob Michelsen, Oluf Jensen, Christopher Hansen og Morten Nielsen – alle borgere i Rønne. Samt amtmand Wettbergs tilladelse fra 21. marts 1690.
Synsforretning i april 1690
Kopierne er attesteret af Clemments Succow den 7. juli 1690 i København.
Side 186-189 – 10. maj 1691 – Anders Wogensen kvitterer for beviset, som hans svigersøn havde fået i København for levering af 82 tønder 9 lispund oksekød. Han klagede over prisfastsættelsen på 2 rd 2 mark 4 sk. Pr. tønde. Det var ikke muligt at levere kød til den pris uden at han selv satte penge til.
Regnskab for leveringen af kødet. Udgift 416 rdl. minus indtægterne af 130 huder, 130 tunger mm. Slutter på en omkostning på 3 rdl. 2 mark ¾ sk. Pr tønden.
Side 190-192 10. maj 1691 – Anders Wogensen meddeler at der kun er 60 tønder havre som kan lastes i Gachmed til København.
amtsforvalteren har fået lastet 40 tønder blåt jord og 4 fade af hver af de øvrige jordprøver (rød, gul, sort og hvid). I margin nævnes, at jorden skulle transporteres til Gjethuset, hvor de skulle opbevares hver for sig.
Amtsforvalteren havde afregnet med penge i alt 100 rdl.
Han bad om ordre til betaling til rønneboerne, som sammen med arnagerfiskerne havde bjærget et anker og leveret til skipper Madvig.
Mht brødbagningen, så havde amtsforvalteren forholdt bageren Jacob Hein såvel som de bedste af borgerskabet. Men ingen vil påtage sig opgaven. Mølleren ville have skattefrihed for at male kornet, hvilket han ikke mente var nødvendigt, da han kun betalt 5 rdl.
PS. Skipper Madvig er endelig fået leveret landgildesmørret for 1690.
Side 193-195 – 12. maj 1691 – Anders Wogensen mener, at håndværkerne og konduktør Otto Poulsen havde fået leveret de fleste materialer til tårnets færdiggørelse.
Han spørger, hvem der skal betinge arbejdsfolkene i fremtiden. Han vidste, at det var konduktøren der skulle have tilsyn, men der var tilsyneladende ingen arbejdsfolk i arbejde dette år.
PS. Beder han om refusion af ½ måneds kost til skipper Peder Madvig og hans folk i alt 15 rdl. 3 mark og 4 sk.
Side 196-198 – 28. marts 12. maj 1691 – Sehested og O. Hansen ordre til Peder Olsen Madvig om straks at sejle til Christiansø med proviantforvalterens materialer. Han skal vende tilbage til København umiddelbart derefter. Som et PS tilføjes, at Peder Madvig på hjemvejen skulle til Rønne for at afhente et anker, som folkene havde bjærget.
Attest H.Hoffmann den 28. april
Ankomst til Rønne den 30. april og afrejse igen den 12. maj. Attest Mogens Pedersen
Side 199-2201 – 25. maj 1691 – Budget på måneds, kvartals og årsudgift til det faste personel på 71 hoveder. 271 rdl pr, måned – 3250 rdl. for et helt år. Tillige udgift til de øvrige på rullen 2273 rdl 78 sk.
Side 202-203 – 10. juni 1691 – Kirstine Peder Andersens skriver til generalkommissariatet og beder om at hendes mand kunne blive “løsladt”, således at han kunne søge sit udkomme på anden måde. Peder Andersen havde været friskytte og ført tro tjeneste i Skåne under krigen. Han var kommet til Bornholm med intet, knapt nok sine egne klæder. Han måtte tjene sit brød ved at være musketer ved Hammershus garnison og er en af de tyve mand , som stadig måtte tjene under kaptajn Fraas på Christiansø- Hun levede fattig med sine fire fattige børn.
I margin: Tilskrives kaptajnen og at berette beskaffenheden med denne soldat og om hans har lavet noget håndværk.
[i flg. Mønsterrullen juni 1687 er nr. 116 Petter Andersen, f. i Skåne, 29 år 4 år tjeneste, gift]
Side 204-206 – 11. juni 1691 – Kaptajn Fraas skriver fra Rønne om at han havde fået gager fra Wogensen … om munderingen – om soldat Ole Geundelsen (?) ..
Side 207-209 – 19. juni 1691 – oberst Wettberg fra København skriver om amtsforvalterens ønske om at stille med en ny soldat, således at Jørgen Nielsen kunne blive stillet for en civil domstol. Wettberg mener, at forvalteren var hævngerrig og at Jørgen Nielsen ligeså godt kunne forblive i hans eget forum (Krigsretten!). I stedet burde en anden mand i garnisonen udskiftes, da han efter feltskæreren havde “svaghed i hovedet”
Side 210-212 – 26. juni 1691 – H. Hoffman omtaler Niels Ternøe søn Erich Nielsen, der førte et lille skib der søger fragt fra (til?) København
Der er ingen sygdom på Christiansø og der arbejdedes på at udbedre skaderne på revet under Sehesteds batteri – formentlig går der 2 til 3 uger før det er færdigt.
Kaptajn Fraas er den 20. juni tilbage i Rønne med soldaterne.
Side 213-215 – 26. juni 1691 – Niels Olsen Ternøe fortæller at revet ved Spans Batteri er færdigrepareret efter de store storme i vinters. Han beder så mindeligt om et nyt anker til at pløje havnens bund med.
Han gør opmærksom på, at han sidste gang, han fik post med den to kølede båd, spurgt om han måtte bygge en vejrmølle, mest af egen betaling. Han beder de høje herrer om en resolution herom.
Side 216-219 – 30. juni 1691 – Abroe fra Christiansø kommentere de mønsterruller som bliver oversendte sommerens 21 mand som er oversendt til at arbejde kostede 833 rdl 7½ skilling – men stadig er der pengenød, som han beder bliver afhjulpet med.
Den store pram er meldt nu repareret af de to tømmermænd fra Bornholm.
Bolværket ved Spans batteri er nu repareret og den denne uge vil også bolværket ved Sehesteds batteri blive færdigrepareret
Den 1. maj kom to skuder fra Aabenraa formedelst modbør, lastet med tømmer fra Kresetrvig (?). Den 8. maj kom skipper Peder Andersen fra Kongsbak med en skude fra Gotland med kalk og på vej til Gottenborg. Samme skude kom igen den 16, efter at den havde ligge for anker ved Sandhammeren i modbør. Den 12. maj skipper Rasmus Thomsen med en kreiler fra Ebeltoft kommende fra Carlshavn lastet med brændeved på vej til København. Den 27. skipper Jochum Janiche med sin lübske skude fra Danzig på vej til Lübeck. Den 4. juni skipper Jep Jørgensen med en galiot hjemmehørende i Nexø, som var på vej til Gotland efter kalk, som skulle til Pillou. Den 6. juni skipper Stefan Behn hjemmehørende i Rostock kommende fra Carlshamn på vej til Coberg. Den 17. juni skipper Hans Thomsen kommende fra Aabenraa på vej til Vestervig. Den 23. juni Skipper Niels Nielsen og købmand Mathias Haselberg med en skude birkebrænde hjemmehørende i København, men ankom fra Carlshanm for at sølge brændet på Christiansø. De manglede penge, så ingen kunne købe noget. Rejste derefter hjem til København med forurettet sag. Den 26. juni skipper Hendrich Bøysen fra Ballested kommende fra Flensborg. Samme dag en styrmand Mathias Christensen med skipper Johan Gorsens fra Aabenraa på vej til Vesterwig. Den 26. juni skipper Claus Faashe med en lille skude fra Lübech med rug og malt på vej til Kalmar. Den 21. juni Christian Witmark fra Kiehl på vej til Westerwig.
Side 220-223 – 30. juni 1691 – Heinrich Hoffman fra Christiansø overbringer rullen til københavn. Der bliver stadig arbejdet med stenkisten i havnen.
Lodsen klager over, at han mangler et anker for at kunne fortsætte med havnens uddybning. De mangler brændeved og har ingen penge at købe for. Mange i barakkerne ville gerne købe. Opremser skibene, der ankommer til Øen og hvornår de tager afsted igen.
Side 224-226 – 13. april 1691 – Sehested beordrer skipper Hans Nielsen Boringholm til at sejle med den to kølede båd til Christiansø. Ankommer til CØ den 29. april og afgår den 9. maj og ankommer tilbage til øen den 23. maj.
Anders Wogensen attesterer af den ankommer til Rønne Rev den 28. maj og afgik med proviant tilbage til Christiansø den 29. maj.
Den 31, maj til 5. juni på Christians-ø til Svaneke, hvor den ankommer samme dag kl. 4. Den 8. juni sejler den fra Svaneke. Den 30. juni afgår den med sten, sand og grus til København.
Side 227-232 – 17. juli 1691 – tre underofficerer (Lauritz Pedersøn Christianssand, Mickel Larsen ?, AMS, SIS, BJS, INFL, LHS, HSS, corporal Anderes Schønning, sergent ATL og sergent CPS) skriver fra Rønne på hele garnisonens vegne, at de længe havde bedt om ikke at blive trukket for den gamle mundering, som de var blevet foræret af tidligere amtsskriver Dechner. Amtsforvalter Wogensen havde sagt, at de høje herrer i København havde henvist dem til deres foresatte på Christiansø, oberst Hoffman, om at ordne det spørgsmål. Men nu ville garnisonen høre om det kunne være rigtig, at de skulle betale for munderingen, som de mente, at havde fået foræret.
Side 229 – 27. juli 1691 – Hofmann fra Christiansø om Gachmeds ankomst og afrejse. Om provianteringen og om pengeproblemer. [i margin: oversendes 2587 rdl.]
Om havnens udbedring og stenkisten ved Sehesteds batteri.
Om lodsens reglement og takster for anløb af havnen.
Barberen Peter Magnussen havde klaget til admiralitetetn om ??- obersten synes at han ikke ??
Angiver skibe ind og ud af havnen i juli. Den 22. juli ankom lodsens Niels Ternøe båd med 9 favne birkebrænde fra Præstø.
PS. Lodsen Ternø havde leveret et rids over havnen. Der er visse steder som han og løjtnant Debberts ikke var kommet overens?
Side 233-235 – 27. juli 1691 – oberst Hoffman skriver at Gachmed ankom med den savnede challup – om barberens natur ??
Side 236-238 – 31. juli 1691 Lorents Abroes kvitteringog attesteret af Anders Wogensen fra Rønne. Om levering af proviant svarende til 13 måneders forbrug (oksekød, smør, byggryn, rug. Malt, humle, vieddike og fransk brændevin, lys og tran, langhalm og birkekoste.
Side 239-242 – 31. juli 1691 – Lorentz Abroe beskrivelse af Peder Olsen Madvigs ankomst til øen den 20. juli med proviant ref. til kvitteringen. I lastrumme lå rugen og ærterne og var blevet meget varmt og sammenbrændt. Han formoder at det kan reddes ved at vende og tørre rugen.
Peder Olsen Madvig er blevet tildelt en måneds kost til hans otte mand, tillige med lys og brændeved.
Fra tolder Mogens Pedersen havde han modtaget 636 rdl., som han har kvitteret for. Pengene er straks blevet uddelt.
Opremser ankomne både fra den 30 juni til 29 juli. Den 22. juli ankom lodsens Niels Olsen Ternøe søn Erick Nielsen med sin lille skude fra Præstø med brænde til kommandanten.
Skibet der ankom den 28. juli var den første der blev krævet lodspenge, hvilket skipperen protesterede meget over. Abroe mener, at det kunne nytte, hvis det nye reglement om lodspenge blev annonceret i den månedlige “Kiøbenhafnske- Relationer”. Det var alle skibe, der stak dybere end seks fod, hvilken regel Abroe mener vil være vanskelig at håndhæve.
Side 243-245 – 31. juli 1691 – Anders Wogensen fra Rønne lover at betale kaptajn Fraas de 204 rdl unden 3 uger, da der nu er ved at være penge i kassen.
Beder om svar på hans forespørges om de manglende materialer til tårnet.
Haner parat til at levere smørret til Christiansø, men mangler skibsrum.
Det tørre vejr på landet skabe en dårlig høst. Den 15. juli brændte byfogedens og tre borgeres gårde i Hasle “af vaade Ild lagt i Aske, Saa folchene ere heel Miserabel”
Side 246-248 – 31. juli 1691 –Kaptajn Fraas fra Rønne beretter om soldaten Peter Andersen, som er en stærk karl og som kunne lære et håndværk. [I margin: han kan læslades og en anden dygtig mand overtage]
Side 249-250 – 1. august 1691 – Niels Olsen Ternø takker for forbedringen af hans løn med lodspenge, som er meddelt i en forordning den 9. juni – han vil være de høje herrer tro til evig tid.
De to tøømmermænd fra Bornholm var på øen i 16 dage og gjorde i den tid den store pram meget stærk.
Bolværket ved Sehesteds batteri er nu 44 alen lang 10 fod under og tre fod over vandet. Han har lavet et afrids heraf [i margin: er ankommet].
Han er nu igen begyndt at pløje haven. [i margin: tvivler ej paa hans flid fremdelis]
Side 251-253 – 2. august 1691 – tolder Mogens Pedersen fra Rønne lover at oversende penge til Christiansø mm
Meddeler at borgerne er tilfredse med betalingen for ankeret, som de har bjærget og fået sendt over.
Side 254 – Generalekstrakt på Toldregnskabet fra januar til juni 1691.
Side 255-259 – 17. august 1691 – Clemens Succow og Anders Wogensen fra Rønne. Amtsforvalteren havde fået flere spørgsmål: 1. pengeoverførsel til Christiansø. 2. Hvordan smørgilden kunne opgøres i penge og hvaor meget der erlægges in natura.
Han fortæller, at ikke en eneste købmand på landet ejer 20 rdl, så at sælge smørret synes meget svært. Der kan ikke inddrives penge jordebogsindkomsten før bonden har høstet og solgt sit korn. Det vil også være meget vanskeligt for bønderne at skaffe rede penge til kvartalskattens betaling.
Landgildesmør, korn og havre kunne sælges til lybske købmænd, men det var ikke uden risiko da det skete til markedspriser. Det kunne ske ved bornholmske skibe eller på kongens egne skibe. Hvis Gachmed oversendte 50 tønder landgildesmør kunne prisen være 400 eller 500 rdl. Derfor kan jordebogens indkomster variere. Men det må være løsningen på pengeknapheden (mener Succow)
Slagtekvæg kunne også sendes til Lübech eller andre steder. Det vil gavne om der kunne tilføres spansk salt og 100 gode salttønder.
Meget at jordebogens specier, kan in natura sendes til Christiansø (kød, smør, gryn, rug, mel og malt).
Succow vil når han komme tilbage (til København?) anbefale en løsning på problemet.
Side 260-263 – 22. august 1691 – Clemens Succow på tysk fra Rønne om risikoen ved at sælge landgildeydelserne – omtaler kammertakst – overførsel til København. Han indsamlede tillige oplysninger om Dechner – om hans landgilde og kontrubutionforvaltning.
Side 264-287 – 28. juni 1691 – Mønsterrulle. Fraas underskriver fra Rønne 20/6 og Abroe den 28/6 fra Christiansø Samt fortegnelse over soldater i Rønne den 9. maj 1691, Samt liste over de på Christiansø den 10, maj 91. Liste over civilbetjente fra 17/3- 20/6 1691, Over skibsbetjentene pr. 20/6 og artilleri betjente fra 17/3 – 20/6 91
Side 288-291 – 25. august 1691 – H. Hoffman fra Christiansø Commissaire og krigsfiscal Succow havde foranlediget, at der er ankommet 2284 rdl. til proviantforvalter Abroe.
Havnens sikring ved Sehesteds Bateri var færdig, men lodsen ønsker flere materialer, som er på vedlagte specification.
Noget om barakkerne:.
Han havde modtaget fire reglementer for lodspenge (til opslag?)
Ferefter liste over skibe fra slut juli til 25. august – i alt 9 skibe – mellem den 15. og 24. august var lodsens skib i Præstø for at hente brænde.
PS. Medens han skriver afslutningen af brevet kommer endnu et skib ind i havnen.
Side 292 – ny kasse
Side 293-307 – 25. september 1691 – Abroe Regnskab over garnisonens og betjentenes gager i perioden 21. juni til 24. september 1691.
Side 308-310 – 25. september 1691 – Anders Wogensen fra Rønne efterlyser plan for hvilken proviant, der skal leveres inden vinter – specielt malt og gryn skal forberedes i god tid.
Han havde leveret 300 rdl. til Christiansø for juli kvartal.
Han havde i noglemåneder ingen penge fået af jordebogen, men det sker ikke før bonden for “aftorsket” sit korn. Der er indkommet 70 td. Smør og 500 tønder havre. Han ønsker muligheder for at det skulle “emplyeres” for at få penge til Christiansø.
Side 311-313 – 30. september 1691 – Anders Wogensen havde modtaget ordre om hvilke sorter, der skal leveres til Christiansø. Kaptajn Fraas havde fået de fleste af sine penge.
Han erindrer om, at han tidligere havde skrevet til “land-Etatens Kommissariet” om materialer til tårnet her i Rønne og at den er blevet henvist til Søetatens Kommissariatet. Nu ved han ikke hvordan han skal forholde sig til problemerne med tårnet, som er “falshelig er bygget” [i margin: Det må være landetatens problem].
Nævner at Wetberg er ankommet til landet den 26. september.
Side 314-317 – 1. oktober 1691 – Johann Bendix Pflesher skriver en supplik. Nævner sine tidligere militære opgaver (som tidligere den 31. maj 1689) fra 1667 og frem til han blev auditør på Christiansø. Formålet er at han ville have en højere gage og større kostration.
Hofmann anbefaler at beholde auditøren i ansættelsen, som er delt med Bornholm.
Side 318-321 – 1. oktober 1691 – Lorentz Abroe fortæller at commissariatets bud Christian Hansen ankom med “Makrellen” den 23. september med 2587 rdl.
Provianten fra Bornholm ventes med den to kølede båd. I specifikationen erfarer Abroe, at der kommer dobbelt så mange erter fra København som gryn fra Bornholm “saa vil det vel falde Garnisonen noget besuerligt, at spise saa mange Erter, som og maa skee kunde foraarsage Skiørbug og anden usundhed blandt folkene, Siunes derfor u-begribelig at vere got og til Garnisonens fornøyelse og Conversation om de højbiudende Herrer besagde at lade halfparten af erterne blive tilbage og der imod lige saa mange gryn hidsende, eller fra Bornholm Ordinaere”. “Garnisonen skal ikke nødes til at spise flere erter end dem de lyster og er tjenligt at spise”.
Endviere ønsker han 24 trauer langhalm til barakkernes sengesteder, 100 potter tran til lamperne i barakkerne og hovedvagten, lisboens olie til gevær, døre, låse, domtrakfter og deslige at smøre 8 potter.
Og så mangler de kornsække 40 stk. 4 skippund stangjern til Sehesteds batteri, 2 lester stenkul.
Med dette brev følger rullerne som har afregningen til og med den 24. september.
3 eller 4 soldater er syge.
Med brevet vedlægge liste over alle skibe der har besøgt havnen efter at de skulle betale lodspenge.
Side 322-323 – 2. oktober 1691 – Kaptajn Søren Fraas fra Rønne …?
Side 324-325 – 10. oktober 1691 – H- Hoffman skriver om modtagelsen af 2597 rdl. 24 sk., hvoraf hans gage blev betalt. Arbejdet i havnen er mange beskæftige med.
Hoffman opremser sibe til havnen fra den 22. sept. Til den 5. oktobrt
Side 326-352 – 25. september 1691 – Rulle over “efterskrevne af Christiansøe Garnisom fri Compagnie som her fra festningen til Bornholm imod lige saa mange over sendt er” i alt 33.
Rulle over artilleriet på Christiansø (19 personer)
Rulle over skibsbetjentere (9 personer)
Rulle over civilbetjentene (7 personer)
Rulle over folk, som er afløsningen af Christiansøgruppen ang. 14. august.
Liste over 8 folk der fragik CØ den 15. august 91
Rulle med angivelse af fødested, aller, hvor mange år og måneder i tjeneste, om han er gift.
Side 353 – før 15. oktober 1691 – Niels Olsen Ternø har bjælker tilover fra Sehesteds batteri, men dem kan han udnytte andet sted. Men han mangler firkantet stangjern og stenkul. Og så mangle han “troswiis Slagen” tov til den store pram, samt tovværk til grussækkene. [i margin: er opremset hvad der skal sendes til ham]
Side 354-356 – 26. oktober 1691 – Anders Wogensen har modtaget ordren fra 19. august og 23. september. Alt er ekspederet til Christiansø med den to kølede båd den 19. oktober.
Kaptajn Fraas havde forlangt gage og passevolant penge til 10. maj. Han havde betalt ham af sin egen gage. Endvidere havde Peder Madvig fået månedskost.
Han havde den 19. august indberettet om opfiskning af jernkugler og andet ballastjern fra den forulykkede orlovsskib “Norske Løve”. Det var ikke af Rønneborgere med borgere fra Svaneke, som havde stået for det, Han beder svar på hans brev herom.
Side 357-359 – 26. oktober 1691 – Anders Wogensen bekymrer sig om, at landgildesmørret ikke kunne nå at blive oversendt inden vinter. 70-80 tænder smør ligger klar til afhentning sammen med 900-1000 tønder havre og 400 tønder byg. Han vil ikke have skylden for manglende levering. [margin: Gachmed oversendes med det samme]
Wogensen oplyser, at der ikke er plads til det hele i magasinhuset. Det er en mulighed at leje opbevaring hos borgerskabet, men det vil ikke været godt for “considerationen”.
Side 360 -361 – 29. oktober 1691 – kaptajn Fraas fra Rønne skriver at Wogensen forhold til munderingen (?)
Ole Brøndahlsen har fået afsked som Nr 96 og anmoder om tilladelse til at antage den unge karl ved navn Niels Wilhelmsen bornholm.
Side 362-365 – 27. november 1691 – kommandanten H. Hoffman skriver at Gachmed med skipper Peder Olsen Madvig var ankommet 25/11) med stenkul og tovværk, samt specificerede proviant. Om havnen og vinterens kommen – proviantsituationen.
Liste over anløbne skibe fra den 13. oktober 1. december (inkl. PS) – i alt 15 skibe. Den sidste var skipper Peder Olsen med et skib fra Svaneke tilhørende vicelandsdommer Anker Müller, der var på vej til København.
Side 366-369 – 27/7 til 26/11 1691 – Lorentz Abroes fortegnelse over alle fartøjer som for modbør og andet havde været i havnen på Christiansø efter at der blev opkrævet lodspenge. Der er angivet ankomst og afgangstider og hvor dybt de stak, samt hvor meget de betalte i lodspenge, samt hvor de var på vej hen.
Side 370-373 – 28. november 1691 – Lorentz Abroe fra Christiansø forklarer at han kvitterer for Peder Olsen Madvigs ankomst den 25. med materialer.
Garnisonen var blevet afløst den 18. og 26. november og han medsender ruller over mandskabet og oplysninger om gager og kostrationer for de 21 mand, der har arbejdet (her ?) og som forbliver vinteren over på Bornholm.
Fangen Morten Neuman er løsgivet og skal med Peder Olsen Madvig føres til København med skibet Gachmen.
Tran og andre nødvendigheder er ikke leveret som ønsket og snart er det vinter og kan måske ikke blive leveret inden.
Han ville have sendt et hyttefad med levende torsk med Gachmed til København, Men Peder Madvig ville ikke medtage det, da han først skulle til Rønne. Lodsmanden overvejer at hans lille skude skal gå til København med havre og hyttefadet med fisk. Han ved ikke om vinteren vil tillade det.
Der arbejdes med sten ud for Spans batteri når vejrliget tillader det.
Han medsender en fortegnelse på skibe der har anløbet havnen.
Side 374-375 – 5. december 1691 – Peder Olsen Madvig skriver fra Christiansø om hans rejse til øen. Den 24. havde han været ud for Sandvig og leveret breve inden han fortsatte til Christiansø, hvor han ankom dagen efter. Han er stadig på Christiansø og været klar til at sejle til Rønne, men formedelst modbør er han endnu ikek kommet afsted.
Side 376-383 – 27/7 – 7/12 1691 – Lorentz Abroe fra 14. december 1691. Fortegnelse over skibe siden reglementet med lodspenge. Ankomst, hvorfra det er kommet, hvad de er lastet med, dybgang, hvornår de er afgået og hvad de har betalt i lodspenge.
Side 383-385 – 10. december 1691 – feltskærer Peter Magnus på tysk fra Christiansø skriver om forskellige ting han mangler (?) og så har han taget en hjælper som barber: En konstabel Peer Kelbergsen er villig til det uden betaling så længe han lever (?)
Side 386 – rulle på de af garnisonen som er sendt til Bornholm over vinteren – 35 mand i to omgange
Side 387-389 –19. november 1691 – Hans Henrich Schors Rulle på de folk, som har været i Rønne og som nu er kommet tilbage til Christiansø – i alt 29 mand.
Side 390-392 – 14. december 1691 – Lorentz Abroe skriver at Gachmed gik af havnen natten mellem den 7 og 8. december og fik et hyttefad levende torsk med. Ellers var der blot sket det, at et skib fra Flensborg er ankommet fra Riga og en skude der kom fra Danzig og en skude fra Bornholm på vej til København, som fik dette brev med inklusive specifikationen om ind og udgående skibe.
Garnisonen er friske og der arbejdes med stenkisterne ved Spnas batteri.
Side 393 – 18. december 1691 – støkkaptajn Haagen Michelsen på dansk fra Rønne beder om fritagelse af fortifikationsskat, da hans ringe gage på 38 rdl.. For et år siden var mistede hans hustru deres formue på hjemrejsen fra København under strandingen ved Falsterbo rev.
Side 394-395– 21. december 1691 – oberst Wettberg meddeler at amtforvalteren Anders Wogensen døde den 12. december 1691
Side 396-410 29. december 1691 – Fraas Rulle (udfærdiget i Rønne) over garnisonkompagniet på Christiansø – med opdaterede aldre og tjenestetid og hvor de opholder sig.
Side 411-414 – 5. november 91 (i Rønne på vej hjem den 29. december 1691) – Cristopher Sehested, Ole Hansen og Christian Sehesteds ordre til Pedr Olsen Madvig på skibet Gachmed at sejle til Christiansø med materialer. I København den 30. december 1691.
1692
Side 1 – ny kasse (fra januar 92)
Side 2-5– 2. april 1692 – Hans Hendrich Schor [har overtaget sin afdøde svigerfader Anders Wogensens job som amtsforvalter (amtsskriver og han skriver nu i et meget kancelliagtigt sprog] Han sender kopi af leveringssedlerne til Christianøs garnison. Spørger om hans svigerfaders tidligere skrivelse om samme levering skal oversendes igen.
Der har fundet en “coreld” sted mellem kaptajn Fraas og hans løjtnant Dabbert. Flere skulle have overvære det og hørt adskillige ukvemsord. Der skal foretaget krigsforhør, så Dabbelt var arresteret og sad i arrest på Hammershus på ordre fra overkommandanten.
En tømmermand Per Simonsen havde den 15. januar kl. 5 gået over plankeværket til materialegården ved Rønne fortifikation med hjælp af ti vagtfolk fra Christiansø Garnision, De to soldater var Per Rasmussen og Hans Andersen. Der var taget 1 tylt brædder. Som straf havde Simonsen stået ved pælen i to timer hver dag i tre dage. De to soldater var straffet med spidsrod.
Endvidere er en soldat ved navn Jens Nielsen Aakirkebye taget den 24. marts mellem kl. et og to nat, med en sæk stenkul. Som hjælper havde han skildvagten ved navn Bent Hansen, som som stod vagt ved Materialgården.
Der var også brudt hul på taget på Kgl. Majestæts kornhus. Han vidste endnu ikke, hvor meget der var forsvundet. Schor ville ikke betale for de varer som disse tyvagtige mennesker stjal.
Side 6-7 – 3. april 1692 – Kaptajn Fraas skriver til admiral og ritmester om sin løjtnant, der havde injurineret ham. Han var blevet dømt 2 måneder i Hammershus arrest. Nu vil han gerne have ham forflyttet.
Side 8-10 – 3. april 1692 – Kaptajn Fraas skriver til kammerjunker om sin løjtnant, der havde injurineret ham. Han var blevet dømt 2 måneder i Hammershus arrest. Nu vil han gerne have ham forflyttet.
Side 11-12 – 13. april 1692 – Ole Rømers autorisation til Henrik Jacobsen Høy, Christianshavn som kompasmager.
Side 13-14 – 15. april 1692 – Niels Olsen Ternø fra Christiansø indberetter, at enhver er ved god helse efter en meget “farlig og streng” vinter. Under den allerhårdeste vintertid kom en hollænder fra Amsterdam ved navn Gobertson Wien d. 20. januar. Skibets navn var Wiinbierget og kom ind under største livsfare. Medens den lå i havnen havde de flere stormvinde, men forblev ganske uskadt indtil den afgik fra havnen den 4. marts. Hans ladning bestod af spansk salt.
I februar var de meget farlig drivis og der var is i havnen til 8. marts. Der skete heldigvis ingen skade på skibe, bolværk eller bro “de staar faste og uskadelige”. Han vil fortsætte uddybningen af havnen både i dybden og bredden. Han henviser til kommandanten, der ønsker nogle leveringer til dette brug.
Side 15-16 – 15. april 1692 – Niels Olsen Ternøs memoreal om 7 forskellige materialer (vindebomme, blogger til talier, lige egetræ til køl på prammen, åretræ, gammelt tovværk, 2 lispund hamp til fisketøj og 8 skålpund pumpelæder.
Side 17-21 – 16. april 1692 –H. Hoffman skriver om den hårde vinter og at han havde fået brevene fra admiralitetet af lodsens “jungstens” med det lille skib var kommet tilbag fra København den 7. april. Den havde planer om at hente brænde ved Prøstø.
Alle er friske på øen, heldigvis.
Omtaler drivisen var ved skiftende vinde kom til og fra i en længere periode.
Omtaler arbejdet i havnen.
Opremser skibene i havnens ankomst of afgang fra den 7. december 1691- til 16. april.
Side 20– 15. april 1692 – kopi af Ternøs ønskeseddel (side 15)
Side 21-25 – 17. april 1692 – Lorentz Abroe fra Christiansø fortøller at lodsens lille skude snart ville afgå til Præste for at hente brænde og derfra gå mod København med det medbragte hyttefad med levende torsk.
Der havde i vinteren ikke være sygdom trods den hårde vinter med sne og frost. Der havde ingen is været i havnen før sidst i februar. Isen drev frem og tilbage. Når den var sydlig fyldte den op i den syndre havn indtil broen. Den 6. marts skiftede den til nordlig vind og isen fyldte op fra nord til broen og den sydlige blev isfri. Prammen og den tokølede bård kunne hales frem og tilbage gennem broen.
Den 20. januar kom et hollandsk skib med salt. Skibets navn var Moslandslys de Wiinberg. Skipperens navn var Govert van Wiin. Afgik igen den 4. marts til Köningsberg. Ingen andre skibe er anløbet havnen.
De herværende 30 mand af Garnisonen bliver den 26. april afløst med 50 mand fra Bornholm. De 21 mand havde været forlagt på Bornholm. Så snart flytningen er sket Lade kommandanten den tokølede båd sejle til København.
PS. Degnen Samuel Hansen følger med til København-
Med sendes afregningsregnskab og mønsterrullen.
Side 26-40 – 3.april 1692 – Mønsterrulle for garnisonen på Christiansø
Side 41-45 – 3. april 1692 – mønsterrulle for artileriet – civilbetjente – skibsbetjente på Christiansø
Side 46-50 – 29. december 1691 – Abroes rulle over civilbetjente, Niels Ternø over skibsbetjente, Hessens artilleribetjente
Side 51 – 22. april 1692 – degnen søger om at måtte få tildelt et nyt degnekald på Bornholm. Han kan ikke leve af kaldet på Christiansø – har en ringe månedsbetaling. Han var blevet lovet et kald på Bornholm, når det blev et ledigt.
Side 52-54 – 26. april 1692 – H. Hoffman fra Christiansø skriver at skipper Peder Olsen Madvig ankom den 19. med proviant, som proviantforvalteren vil kvittere for. Om problemet om brænde. Mønsterrullerne er udfædiget og sendes til København.
Omtaler lodsmandens båds ankomst den 16.
Afløsning af garnisonen er forestående. 21 mand er dimitteret og sendes over.
Tre mand i kompagniet nr. 75 Jacob Lübeck, nr. 58 Johan Kruse og nr. 54 Joen Christensen er rømte.
PS. skrives om nye folk i kompagnietnr. 54 er antaget den 20/4 Peder Hansen Bornholm, nr. 58 er den 21. antaget Jepp Michelsen Bornholm. De søger stadig en god mand til afløsning af Jacob Lübecker.
PPS. Nr. 57 Erich Jacobsen er død og de mangler derfor en afløser.
Side 55 – 26. april 1692 – Niels Olsen Ternø sender en memorial med sin broder Peder Olsen Madvig. Alle er raske og sunde. Bolværkerne står fast, “som en mur”. Han arbejder videre med at gøre havnen dybere og bredere. Han havde sat ringe i klippen på bedre steder, således at han kunne pløje havnen med “tre Løvers anker” i alt 24 gange på tre dage i april måned. Nu findes der ikke flere store stene som kan tages op.
Side 56-59 – 5. april 1692 – Sehested og O. Hansens ordre til skipper Peder Olsen Madvig at afrejse med galioten Gachmed med proviant til Christiansø. Hans skal uden forsømmelse sejle tilbage til København.
Ankomst CØ 19. april kl. 10 formiddag. Den 20. og 21. klar med ballast, afrejste den 27, april eftermiddag kl. 3.
Side 60-62 – 27. april 1692 – Lorentz Abro beretter, at han med Gachmed fik kommissariatets brev fra 2. april, samt kopi af anvisningssedlen til amtskriver Hans Hendrick Schor. Til dato havde han ikke fået svar fra Schor.
Den danske brændevin, som skipperen skulle have leveret, var ganske slet, så han har ikke modtaget, hvilket han havde kommandantens ord for at gøre. De gemenes klager var at forudse. Al andet proviant var godt, på nær halvfjerde tønde malt.
Brændevin var på lager de næste 4 og 5 uger, så det hastede ikke så meget at få det leveret.
Brændeved havde de til 1. november fået leveret til kogningen, brygningen og bagningen, samt barakkerne og hovedvagten. I alt 70-75 dobbelt brændeved i dansk mål.
Han mangler gage til anden kvartals gager.
Den 17. april rømte tre soldater fra Rønne nr. 54 Joen Christensen, 5 Johan Kruse og 75 Jacob Lÿbecker. Allerede den 20. var der ansat en ny fra nr. 24 Peter Hansen og 59 Jep Michelsen.
PS. I dag skulle en soldat Erich Jacobsen nr. 57 hente vand i den store brønd. Han faldt ned og druknede og nogen tid efter blev han fundet død i brønden.
Side 63 – 26. maj 1692 – Niels Olsen Ternøs seddel på fornødenheder som behøvede på fæstningen og “søvehrnet”. Gammelt touværk til havnen, to par blokke, tyl tåretræ, små hole ? til at øse vandet ud af små fartøjer, flag til det store tårn. To lispund at lade gøre fisketøj.
Side 64 – 14. juli 1692 – Lorebtz Abroe seddel over manglende materialer – træ, brædder, jern, garn, tråde olie osv.
Side 65-66 – Rulle: Kaptajn Fraas betroede “fri-compagni”, som har overvintret på Christiansø som nu overføres til Bornholm. I alt 1 sergent, 1 korporal, en tambour og 24 gemene. Deres forplejning overgår til Bornholm den 27. april 92.
Side 67-70 – 27. april 1692 – Rulle over kaptajn Fraas betroede kompagni, som den 26. april 92 ankom til Christiansø fra Bornholm. 1 løjtnant, 2 sergenter, 1 korporal, 1 tambour og 44 gemene
Side 71-74 – 28. april 1692 – skippere fra Svaneke og Nex (Tømme Emedsøn, Laurs Jørgensen, Jørgen Jensen, Peder Andersen, Dirick Funck, Mads Jørgensen, Jep Jørgensen og Mads Lauridsen) beklager sig ober at de nu skal betale lodspenge for de fod de stikker dybere end 3 fod. De sætter deres liv på spil og sejler uden betaling proviant til Christiansø, sådan som andre transporterer proviant for øvrigheden i vogne på land. De sejler i uvejr og alle tider af året. De mener at Christiansø bør betragtes som bornholms land og derfor bør dritages for lodspenge, når de går i havn på Christiansø.
Side 75-77 – 28. april 1692 – Kaptajn Fraas indberetter fra Rønne skiftet af kompagniets soldater, samt at tre af hans soldater deserterede og at to unge karle blev antaget allerede den 20. og 21. april.
Side 78-80 – 28. april – Kaptajn Fraas om sin løjtnants injrerende angreb på ham og han beder nu om at få en anden løjtnant
Side 81-84 – 6. august 1691 1692 – Sehested og Ole Hansen ordre til Skipper Hans Nielsen Bornholm, at sejle med den to kølede båd fra reden til Bornholm, hvor han skal anmelde sig til krigsfiscal Clemens Succow og aflevere brev. Derefter skal han rejse til Christiansø og aflevere brev. Han skal afvente ordre fra kommandanten, hvad han så skal befragte.
Attest på ankomster: 13/8 91 til Christansø, til Hasle (?), Christiansø, Svaneke den 24/8, Christiansø 7/9, Rønne 12/9, Christiansø., Svaneke 30/9, Rønne, Christiansø, Svaneke 5/10, Christiansø 8/10, Rønne 13/10, Christiansø, Rønne 21/10, Svanele 23/10, Christiansø, Rønne 12/11, Christiansø 22/11 – herefter i vinterhavn for at gå til Rønne den 21. marts 92, Christiansø 28/3 , Rønne 29/4. Den 4. maj til Christiansø og den 26/5 afgået mod København
Side 85-87 – 23. maj 1692 – oberst Wettberg beretter om vinteren, som har været en svagelig tid, hvilket har været et problem for feltskæreren Simon Holst, som ingen medikamenter havde i sin kiste. Bad om at det måtte forbedres, da det ikke er godt for fæstningen i Rønne.
Side 88-89 – 26. maj 1692 – H. Hoffman fra Christiansø beretter om kompagniets soldaet skiftede den 26. april
Arbejdet med havnen fortsatte.
Indberetter 3 skibe, der har søgt havn på Christiansø i løbet af vinteren Et fra Carlskrona, vicelandsdommer Anker Müllers skib fra Svaneke, Skib fra Carlshavn.
Side 90-92 – 28. maj 1692 – kaptajn Fraas fra Rønne om gage og manglende betaling ..?
Side 93 – 23. marts 1692 – Mikkel Petersen og Anders Jacobsen, borgere i Rønne) kvittering for at have modtage 1 rdl. af Amtskriver Schor for at have “lettet” den 2 kølede båds ene anker i storm og blæst. Envidere skibsbygger Mikkel Jacobsens kvittering for reparation af Den to køledes båd jolle, der var ødelagt under stormen.
Side 94-95 -28. maj 1692 – kaptajn Fraas fra Rønne svarer på klage fra hans løjtnant.
Side 96-97 – 4. juni 1692 – oberst Wettberg kommenterer årets reglement, som efterlyses af amtskriver Schor. Wettberg gør opmærksom på at landets betjente ikke har meget at leve af ud over deres løn og at de lider med deres koner og børn.
Side 98 2. juni 1692 – Hans Hendrich Schor akriver til amtmanden, at der endnu ingen reglement for året er kommet. Han kender ikke reglerne for hvordan det skal skaffes penge via rettens betjente til den bornholmske militær.
Side 99-101 – 6. juni 1692 – Kaptajn Fraas indberetning fra Rønne om munderingsproblemet og betaling af egen gage.
Side 102-103 – 6. juni 1692 – oberst Wettberg følger op på amtskriver Hans Hendrich Schors indberetning om møllernes urigtighed i angivelse af sit arbejde med at male for garnisonen. Han havde bedt byfoged Hans Olufsen om gå i rette med dem. Men det er møllerne der beklager sig over bagerens besværgelser. Amtmanden mener, at det er møllernes gamle sædvaner de følger og ikke sund fornuft. Hans råd var at opsætte en ny mølle, der skulle betjene garnisonen, med egnen møller.
Side 104-107 – 27. maj 1692 – amtskriver Hans Hendrich Schors brev til amtmand Wettberg om møllerne der har klaget over bageren. Klagen fra de to møllere Oluf Ødbergsen og Michel Møller er afskrevet i brevet.
Møllerne ville ikke male for garnisonens bager, da han burde betale told, ligesom andre privatpersoner gør, når de får malet korn. Bageren siger, at han kun kan bage 10, 11 eller 12 lispund blødt brød af en tønderug. Han burde kunne bage 15 lispund. Wettberg mener, at kornet skal vejes med to underofficeres påsyn.
De 4 Mølleres (Oluf Ødbersen, Michel Hansen, Hans Andersen og Peder Davidsen) klagebrev til amtskriveren nævner, at bageren Jacob Hay ikke vil betale for malingen og den told, der er pålagt dem at betale. Desuden havde de begge lejet møllen, og toldpålæggelsen var en aftale, de ikke kunne komme udenom. Møllestenene er af sådan en beskaffenhed, at kornet, som skal males, skal være tørt. Alle andre kunne levere tørt korn, men ikke bageren. Desuden var der sand, kalk og anden urenligheder i kornet, som lægger sig imellem stenene, således at det er umulig at kværne kornet godt nok.
Side 108-110 – 27. juli 1692 – H. Hoffman fra Christiansø indberetter om lodsmanden Niels Olsen Ternøs skudefart. Den har anløbet steder nær Carlshavn, engang nær Ternø og Værgeby nær Præstø. Han omtaler blodfællesskabet med Peder Olsen Madvig og at han kommer fra Bleking, hvoraf mange er indrulleret på Christiansø (14 personer?). Han er mistænkt for smugleri.
Side 111-124- 28. juni 1691 – Lorentz Abroe afregnings af tre måneders gage fra 21. marts til 20. juni 1691. (Påtegnet: afskrift af Christiansø Bogen paa pag. 152 af Ole Hansen)
Side 125-127 29. juli 1692 – Hans Hendrich Schor fra Rønne anmelder at der er 60 tønder landgildesmør til afhentning. Han vil ikke udbetale over og undermunderingspenge, uden tilladelse. Han manglede stadig regler for bornholmske og Christiansøs betjentes løntildeling.
Side 128-147 – 24. august 1692 – Rulle fra 4. april til 8. juli 1692 over artilleribetjentene og over “Prime Plan” kompagniet, civilbetjentene.
Side 148 – 26. august 1692 – Hans Andersen fra Christiansø skriver til kommandanten Hoffman. Han havde nu tjent henved 8 år på fæstningen under artilleriet. Hans helbred er ikke så godt og han ønskede at slå sig ned som borger på Bornholm og ville skaffe en anden mand, hvis han fik tilladelsen.
Side 149-151 – 28. august 1692 – Hans Hendrich Schor havde fået herrernes ordre fra den 19. juli, I sin sal. Svigerfaders gård i Rønne opbevarede han 2 jernstykke og to ankre, som var opfisket af Rønne og Arnaager fiskere, samt et anker opfisket af Hans Lov. Dette oversendes med den to kølede båd tillige med 28 stk. ballastjern fra Svaneke.Han mener at bjærgelønnen herefter kunne udbetales. Der er nu over 100 td landgildesmør til afhentning.
Bøndernes har høstet deres korn, men høsten har været ringe i år.
Side 152-167 – 30. august 1692 – Regnskab over gager til hele garnisonen fra 4. april til 8. juli 1692
Side 168 – 30. august 1692 – H. Hoffman fra Christiansø om arbejdet i havnen. Om at tolder Mogen Pedersen og amtskriver Schor har ovesendt 400 rdl. og om hvor meget der endnu mangler.
Han opremser hvilke skiber, der har anløbet havnen i løbet af sommeren (skibe fra Finland, Stockholm, Kiel, Landskrona, Rostock.
Side 170-171 – 23. juli 1692 indberetning om en mand ved navn Peder Jensen, som kom med et skib fra Carlskrone i Blekinge, der havde tjent under admiral Wachmeister. Han rapporterede til Hoffmann, Hessen og Dabbert og Pflecher om Ternøes skibs sejllads i Østersøen.
Side 172-174 – 30. august 1692 – Niels Ternø havde fået ordre den 5. august, at han skulle arbejde flittigt med det søndre bolværk i havnen, hvilket han allerede havde gjort.
Han har modtaget advarsel fra de gunstige herrer i en skrivelse ang. hans søn Erich Nielsen, som skulle have sejlet med korn fra Bornholm til fremmede steder for at sælge. Det har aldrig været tænkt af ham eller hans søn at gøre sådant. Og han beder om, at de tror ham og at han aldrig ville gøre noget, der kunne skade kongen, som en ærlig og tro undersåt.
Han har villet reparere den store stenpram. Men mangler materialer til det
Side 175-178 – 31. august 1692 – Lorentz Abroe beretter at den to kølede båd var afgået fra Reden i København den 6 august, men på grund af modbør ankom den først til Christiansø den 14. Her lå den til den 27. august, hvor den afgik til Rønne for at hente breve fra Wettberg, tolderen og amtskriveren.
Abroe har modtaget 400 rdl. fra tolderen Mogens Pedersen..
Brændeved er en mangelvare til bageren, bryggeren, kogningen og varme.
Der sendes mønsterrullen fra 4. april til 8. juli til københavn.
Der sende et hyttefad med levende torsk med til København.
Side 179-181 13. september 1692 – Peder Olsen Madvig skriver til søetaten i København om sejlads til Anholt den 7. september. Den 10. afgik mod Atest (?) og mod Asehafn – men på grund af storm og uvejr – Under ankring mistede han ankeret og måtte gå til Fladhavn (Frederikshavn) og anmelde tabet til toldforvalteren. Gik derefter til Læsø og senere til København.
Side 182 – 12. september 1692 – H. Hoffman indberetter afhøringen af Peder Jensen med sine to sønner Ole og Niels.
Peder Joensen og hans to sønner Ole og Niels fra Stenshamn, som ligger 2 mil syd for Karlskrona, ankom til Christiansø den 9. juli 1692. Han havde meldt sig som flygtning fra Blekinge (“undt meldete, das er gewisser Urshacher halber von dar fluchtig werden mussen”). Da han havde været på øen et par dage, havde han talt med sin landsmand Niels Ternø, der også stammer fra Blekinge. Kommandanten havde hørt om en anden fra Blekinge ved navn Christen Johansen Russdorp, der havde ankommet til Svaneke den 25. maj 1690. Anden gang var Russdorp sejlet fra Ronneby i Blekinge til Svaneke den 16. maj 1692. Kommandanten ønsker at få instrukser om, hvordan han skal håndtere denne situation. Admiraliteten mente at næste gang denne Russdorp ankom som handelsmand, skulle han betragte ham som spion og handle derefter.
Lodsen Ternø havde i forrige sommer været på Ternø, hvor han havde hilst på Peder Joensens broder Gammel (?) og hans dattermand Hagen Gundersen fra Juggisø, Peder Hansen, Sven Hansen brødre fra Hallø og Egø. Peder Joensen havde hilst fra disse mennesker og inviteret Niels Ternø til at komme derop også denne sommer. (?)
Den 14. august kom dattermanden Hagen Gundersen fra Juggisø, Ole Hansen Bøge fra Egø og Hans Tordsen fra Hallø til Christiansø for at fiske herfra. Med sig havde de 4 tønder salt.
Kommandanten var i tvivl om disse oplysninger betød noget, andet end at han var sikker på, at Niels Ternøs skib havde været ved Ternø i Blekinge og han mente at det er ulovligt for folk fra Christiansø og fra Bornholm at handle med Blekinge. I margin læses admiralitetets svar, at det vel ikke er ulovligt i fredstid. Han var også usikker på sine forholdsregler angående fiskeriet omkring Christiansø.
Side 185-189 – 12. oktober 1692 – Hans Hendrich Schor fra Rønne refererer til sin sidste skrivelse af 28. august ang. Rønne og Arnagerfiskeres bjærgede jernstænger og to ankre. Folkene gør næste daglig krav på bjærgeløn, så han anmoder om hvordan han skulle forholde sig. [margin: ordre afsendt med Gachmed].
Schor havde aftalt med proviantforvalter om afregningen af garnisonen på henh. Christiansø og Rønne. Soldaterne sættes i pleje hos bønderne og detter ere letter end at de skal betale kvartalsskat…
Den 12. oktober sker afløsningen af soldaterne Der oversendes til Christiansø 1 sergent, 1 korporal, en tambour og 29 gemene. Og til Bornholm sendes fra CØ 2 sergenter, en korporal, 1 tambour og 48 gemene.
Side 190-192 – 14 oktober 1692 – Lorentz Abroe beretter at kommissariatets bud Christian Hansen havde afleveret 1544 rdl. 13 sk. Til hele garnisonen og betjentene på Christiansø. Aflønningen blev udført den 12. oktober. Afløsningsrullerne er oversendte.
Alle er friske og sunde.
Liste over skibe i havnen, som på grund af modbør er i løbet i løbet af det sidste år.
PS. Med fregatten følger et hyttefad med levende torsk.
Side 193- 199 – liste over indkomne og afgåede skibe på Christiansø i perioden 27. juli 91 – 20. janaur 1692 med angivelse af skipper, skibsnavn, hjemby, rejsens sejlplan, hvad den er ladet med, dybgang, afrejsedator lodspenge
Side 200-203 – liste over indkomne og afgåede skibe på Christiansø i perioden 20. januar 1692– 20. oktober 1692 med angivelse af skipper, skibsnavn, hjemby, rejsens sejlplan, hvad den er ladet med, dybgang, afrejsedator lodspenge. [Den 17. april ankom lodsmandens søn Erich Nielsen]
Side 204-205 – Rulle over Christiansø garnison som er på Bornholm med gager beregnet i perioden 27/4 . 10/10 1692.
Side 206-208 – 10. oktober 1692 – Rulle over madskabet der overføres fra Christiansø til Bornholm. (1 sergent, 1 korporal, 1 tambour og 48 gemene.
Side 209-212 – 16. oktober 1692 – H. Hoffman skriver om den to kølede båd og Makrellens ankomst og afrejse.
Om afløsningen af garnisonens afdeling på Bornholm.
Arbejdet i Havne fortsætter, både med bolværker og “brücke”-arbejdet. Hvordan lodspengene bruges til gage (kvartermesteren)
Liste over de seks anløbne skibe fra 2. september til 12. oktober.
Side 213 – 16. oktober 1692 – H. Hoffman fra Christiansø om gagernes udbetaling. Ankomsten af den to kølede båds last med 400 firepunds kugler.
Side 214 – før 19. oktober 1692 – Niels Olsen Ternø meddeler, at han havde modtaget materialer til den store prams nødvendige reparation. Han anmoder om at få to tømmermænd fra Bornholm overført til CØ.
Ellers vidste han intet at rapportere fra øen.
Side 215-217 – 28. oktober 1692 – Kaptajn Fraas fra Rønne om munderingspengene. Om soldat nr. 32 Jørgen Hansen Warnburg som er syg (?)…
Side 218 – 28. oktober 1692 – Specifikation over mandskabet på Christiansø 28. oktober 1692 til 28. april 1693: 2 sergenter, 1 korporal, 1 tambour og 50 gemene. Artileriet 3 konstabler, der nyer 1½ ration af flæsk, kød og smør, 15 håndlangere, som får en enkelt ration. Skibsbetjente som består af 1 kvartermester, 1 skibstømmermand og 6 chaluproere. På den to kølede båd får skipperen kostpenge og de 5 bådsmænd, som nyder enkelt retion.
I alt 85 hoveder.
Side 219-220 – 11. november 1692 – oberst og amtmand Wettberg har tidligere meddelt om tårnet ved fortifikationen skulle tækkes med sten eller spåner for at beskytte det kostbare tømmer. (margin: Han kan henvende sig til landkommissatiatet. Søetaten har intet med sagen at gøre længere), Nu havde taget stået ufærdigt i tre år.
Side 221-222 – 17. november 1692 – H. Hoffman fra Christiansø fortæller at Gachmed ankom den 10. november med søetatens breve af 15., 19. og 25. oktober. Det ankom med proviant til 61 måneder. Der skete reparationer på Juels og Spans bastioner. Broerne er næsten færdige og mellem de to broer på hver ø er der 18½ alen. Reparationen af prammen er færdig.
Der var ført 100 stykker brune og 3 Köpfer (?) hvide (?) kulstykker som prøve. Der var kommet 75 favne brændeved med skipper Peder Andersen Legedal (?). Den 13, kom skibet Helene med 83 faune brænde.
Fortsætter med at angive hvilke skibe der ankom indtil 5. november.
Side 223-224 – 17. november 1692 – Niels Olsen Ternø havde modtaget de store herrers resolution ang. den store pram. Han melder at tre af kongens skibe er ankommet: Haabet, Gachmed og Helena. De to første er allerede afsejlet, men Helena er her stadig, da hun kom sidst. Her er ved at live losset.
Ellers havde han intet at berette.
PS – Hermed følger et hyttefad med levende torsk.
Side 225-226 – 16. november 1692 – skipper Hans HCS Christophersen Kaaswald skriver fra kongens fløjt skib Hellina liggende i Christiansø indberetter at han løkkelig ankom til Christiansø den 13, november, Forsinkelsen skyldtes at det var en langvarig affære, at få lasten leveret, Den fik de først den 29. oktober og rejste først fra Øchelförd den 10. november. Han havde måttet modtage en hel måneds kost her på Christiansø, da de kun havde fået 14 dages kost ved afrejse.
Side 227-229 – 21. november 1692 – Lorentz Abroe fra Christiansø meddeler, at der ikke er set nogle fugle siden kommissariatsbuddet Christian Hansen var på øen. Da fangede man to fugle, som Christian Hansen indbildte sig var kramsfugle, hvilket det altså ikke var. Det var grå drosler. Jeg kan bekræfte, at der ingen kramsfugle eller Domherrer har været her i eftersommeren. Forrige år var de her. I eftersommeren plejer de ikke at være her. Men de skal med flid forsøge at fange nogen, når de igen kommer.
Hvidkaalen er ikke i sønderlig fremvækst, men det er grønkaalen. Hvilke sorter kommananten vil oversende til København.
Så snart vinteren er forbi, vil Abroe begive sig til København og fremlægge regnskaberne.
Side 230-233 – 22. november 1692 – Lorentz Abroe fra Christiansø beretter om Madvigs ankomst til Christiansø med Gachmed med proviant, som han kvitterer for. Undtagen halvanden tønde malt, som “kom til kort og undermaal”.
Madvig fik udleveret seks skålpund “talliglius” og en halv favn enkelt bøgebrænde inden han afrejste den 19. november.
Skipper Peder Andersen Hegedal med det kongelige skib “Haabet”. Han leverede 75 favne bøgebrænde i sjællandsk mål. Han fik udleveret materialer til skibsbådens reparation 100 tre tommersøm, samt en måneds kostration for 16 mand og styrmandens halve ration af flesk, brød og smør, 8 skålpund tallinglys og en favn bøgebrænde og for sig selv fire rigsdaler i kostpenge. Han rejste med favorabel vind den 17. maj.
Den 14, ankom skipper Hans Christophersen med skibet “Helene” med 83 favne bøgebrænde. Han fik udleveret kostration for 15 mand, styrmanden sin halve kostration, samt 10 skålpund talliglys og en enkelt bøgebrænde favn og skipperen en halv måneds kostpenge 4 rdl.
Abroe havde med flid “persvaderet” (overtalt) barberen Peder Magnus til at overtage bageriet og bryggeriet med en gage på 8 rdl. om måneden. Han ville ikke overtage det uden en betaling på 10 rdl. Men han mente dog, at det ville være for besværligt for ham, da han hverken havde barber, bager eller bryggersvend til arbejdet. Imidlertid bød bageren Christoph Jacobsen sig at påtage sig opgaven for 8 eller 10 rdl. “Heller end hand saa heftig og særdeles nu imod vinteren ville tienesten quitere”
Garnisonen er godskelov “karsk og sund”,
Den store pram er atter læns for vand. Abroe tror ikke at lodsen vil reparere prammen inden vinter, med mindre han får direkte ordre dertil og at han kan få to tømmersvende fra Bornholm til at gøre det.
Side 234 –8. november 1692 – kvittering for at modtaget søm til reparation af “Haabets baad”
Side 235-238 – 19. november 1692 – barberen Peter Magnus kvitterer for at have modtaget arbejdsopgaven som bager og brygger foruden sin barbertjeneste for 10 rigsdaler, der sammen med barbertjeneste giver en månedlig gage på 26 rigsdaler.
Han modtager brygger og bagerhuset med alt, som inventarium viser. Han modtager korn i mål, som tønden viser. Alt hvad han modtager af rug eller mel, som til bagningen behøves, kvitterer han for. Han skal ikke betale for malningen. Der er angivet hvor meget han skal bage af hver tønde mel.
Side 238-239 – 29. december 1692 – barberen Peter Magnusen skriver på tysk og takker for aftalen fra den 19. november, som han har modtaget.
1693
Side 02-04 – 3. februar 1693 – Niels Olsen Ternø meddeleler at søværket er alt vel. I denne efterår og vinter har de haft fire farlige storme fra nordvest. Bolværket ved Sehesteds batteri er meget nyttig ved storme fra nordøst, da de forhindrer de store bølger at skylde ind i havnen. Han er nu – efter ordre – begyndt at reparere den store pram selv – han regner med at være færdig i denne måned. Han ønsker skibet Gachmed til hjælp, når han skal vende den store pram. Derefter ønsker han to tømmersvendes hjælp til at “at digte prammen” (?)
Side 5-11 – 13. januar 1693 – H. Hoffman fra Christiansø ønsker de høje herre godt nytår. Fortæller, at der den 8., 9. og 10. december var store stjernevinde.
Den 5. november var flygtningen fra Stenhamn Peder Joensen igen på Christiansø på den to kølede båd. Fra København. Ved julehøjtiden tog han til Bornholm på midlertidig ophold (?)
Opremser skibe i havnen fra den 16. dec. 92 til 11. januar 1693.
Side 12-14 – 25. februar 1693 – Skipper Hans HNS Nielsen på den tokølede båd indberettede, at han den 25. februar med to skibbrudne folk Niels Pedersen Reysvog og Niels Erichsen Spare og lodsen Niels Olsen Ternø sejlede ud til skibsvraget for at se om det var muligt at bjerge deres kister og gods. Da de kom nær til vraget, “och ieg hannem icke et ord tiltalte, begynte bemelte Niels Ollsen Ternne, mig strax med Ehren Rørrige ord u-forskamet at overfalde, och opløfte en øxe imod mig och sagde kommer du her omborde da skal ieg hugge den i dit Lif, det shader iche om bødellen skall kappe mig hoffuedet af igien, for saadan undsigelse paa mit Lif Roede ieg Strax med folcket til Land igien, och Iche kom der merre, Saa maa ieg ochsaa for gunstige her Commedant høyellig beklage at ieg tilforne saa mange gange er af bemelte Lodsmand u-forskamet ofherskielt, huilket ieg hafuer ladet forbigaa af den aarsage at ieg hafuer Syntes hand det i druckenshab beganget hafuer, huor for ieg min gunstige hr Commedant Iche vilde saa ofte med Klagemaall ofhuerløbe.
Han føler sig ikke længere i sikkerhed for Niels Olsen Ternø, beder han om kommandantens béskyttelse
Side 15-17 – 28. februar 1693 – oberst Wettberg fra Rønne beretter om den vedholdende storm havde ødelagt portene og stolperumme på slottet Hammershus, på grund af forrådnelse. Tagstenene på tårnene og tagene er blæst af og ødelagte. Corp de Guarden skal repareres hvis vagten skal kunne “supsistere, ellers bliver den øde. Han havde sendt materiale til reparation af porte og corps de garde, men mangler materialer til hus og slottes tag. [ i margin: denne sag videresendes til rentekammeret eller til landetaten]
Taget på tårnet ved den her opførte fortification er siden 1688 hverken med schiversteene eller spån er beklædt. Han har ladet træværket tjære for at det kostbare tømmerværk ikke blev fuldstændigt ødelagt. Jo længere tid der går jo større bliver skaderne. Siden 1681 har kammerkollegiets resolutiom til amtet pålagt betjentene proafficip udlagde bønderne at betale ægtepenge 4 rigsdaler årligt. Da bønderne er blevet fritaget for at betale ægter et par år, er de nu meget uvillige til at betale igen. Bønderne, der var blevet frikendte for at betale ægter, har fået de øvrige bønder til at føre sag herom. Han beder om, at denne sag bliver ændret, således at de igen fik indtægter fra ægterne.
Side 18-20 – 3. marts 1693 – Lorentz Abroe fra Christiansø beretter om stormen natten mellem den 23. og 24. februar kl. halv fem om morgenen i tyk vejrlig med sne og frost. Et svensk koffardiskib “Jomfru Catarina” fra Stokholm med jern, beg og brædder på vej til England, løb på et skjult rev nord for Gyldenløves batteri. 40 favne østen for græsholmen og 20 favne nord for Jomfurskæret, hvor der er et ring, stod skibet fast og huggede i søen. En jolle og båd med tre personer blev skyldet overbord, Om morgenen kappede de deres “besan og stormast, men de kunne ikke kappe fochmasten. Skibet lå lige mod søen. Det var frygtelig at høre menneskerne at råbe om hjælp uden at gøre noget. Kommandanten lod en båd ro synden om Spans batteri i læ for vinden mof græsholmen for om muligt at redde folkene den vej fra. Imidlertid kastede folket på skibet deres nathus med en bådlinie og andre små linjer indtil den nåede så langt mellem Græsholmen og Sehesteds batteri, således at båden kunne få fat i linjen og føre den i land på græsholmen. De gjorde linjen fast og skipperen – da ingen anden turde. Men de gav ikke nok linje fra vraget, så skipperen nær var blevet kvalt. En mand fra græsholmen gik ud i brødsøen og skar linjen over og fik halet skipperen i land. Linjen var nu ikke til at nå. Folkene på vraget trak linjen tilbage og fastgjorde en balje, som de atter lod drive. Men da vinden gik lidt østligere kom linjen ikke så langt som med nathuset. I stor livsfare roede kvartermester Peder Larsen København med to matroser ud i en lille båd ud i brandingen i mellem Jomfruskæret og Græssholmen og fik fat i baljen. Linjen blev atter gjort fast på græsholmen. En efter en blev 14 personer reddede, mange var helt forfrosne på hænder og fædder og en del halvkvalt af søen, da de hurtigt blev trukket over fra vraget til holmen i alt 40 favne. Mange kom under vand og stødte på skærene og var halvdøde, da de blev trukket op. Men alle har klaret sig.
Dagen efter, da vejret igen var blevet roligt, roede skipperen med nogle både ud til vraget og fik bjerget kister, skrin og klæder bag ud af vraget, Den 25. og 26. blev deres proviant bjærget, samt deres besam og stormast. Den 27. kom atter en hård storm fra ONO som kastede skibet over ende og forsvandt. Kun det der drev i land på Græsholmen var at bjærge, i alt 30 a 40 tylter brædder. Beget forsvandt, kun resterne af tønders bunde drev i land, samt 100 stager. Resten ligger på dybt vand og kan næppe bjærges, heribandt jernet.
Abro spørger hvordan man skal forholde sig til dette strandede skib. Efter skipperens oplysning er der 1148 skippund jern “saa fremt der ingen bedrageri med Assecurancen er”. “Må skipperen selv bjærge dette, da det er så tæt på fæstningen og da han er fra en fremmed nation?”
Side 21 – u.d. – uden underskrift- Gageregnskab fra 13. oktober 92 til 16. januar 1693 garnisonen 814½ rdl, Bageren ekstraordinær 6 rdl. Fra 17. januar til 22. april 93 814½ rdl.
21 mand fra Bornholm fra 16. januar 43½ rdl. I alt 1684 ½ rdl.
Side 22 – 29. marts 1693 – Lorentz Abro memoreal for hvor meget proviant Christiansø behøvede til et halvt år. Samt hvad de havde brug for af materialer – bla. 2000 flensborgermursten og fire jern håndmøller.
Side 23-24 – 15. marts 1693 – H. Hoffmans beretning om skibsulykke den 22. og 23. februar med navne på ejerne af skibet.
Side 25-28 – 17. marts 1693 – H. Hoffmanns nærmere redegørelse af skibsulykke og om hvad der forsvandt i havet og om hvad der blev reddet. Proviantforvalteren havde modtaget 140 rdl. i depositum fra skipperen…
En soldat nr. 35 Martin Tribula er død. Kaptajn Fraas vil få ham erstattet af en ny mand.
Arbejdet ved batterie har nu stået på i tre uger. Lodsen har nu den store pram klar til de to tømmermænd.
Kommandanten beretter om lods Niels Olsen Ternøs uregerlighed og skipper Hans Nielsen Bornholms klage over lodsen. Kommandanten spørge om hvordan han skal forholde sig til dette. [I margin står: “Og som Lootsmanden Niels Thernøes uroelighed og anden Comportementes jo meere og meere, særdeles af Hr. Majorens sidste skrivelse ugierne maa forspørger, Saa vil Hr. Majoren hannem nu med bmt Galioth Gachmed hid over sende, og skipper Anders Svendsen medgive alle de klagemaal som i den tid han ved steden har været over hannem kand haves. Saa og iligemaade hvad der om Barberen findes, og hvad aarsag til hans og hans hustrus uforligelig forhold egentlig maa være, og derfor om det (ham) skulle være skyldig eller ikke. Da vi og vide derover. Vi vil resolvere og stedse meddele, om hvilke bedre forhaabenlig kan haves, forstumme (?)].
Herefter opremses skibe i havnen fra den 12. februar til 8. marts
Side 29-32 – 22. juni 1693 – Lorentz Abroe fra Christiansø beretter at den 1. juni ankom stokholm-købmandens fuldmægtig Peter Schay fra Carlshavn i en lille båd. Han betalte bjærgerne fra Sandvig og Gudhjem og fra fæstningen for bjærgningen af 6643 stænger jern a 2 slettedaler, 120 tønder beg a 24 sk. Og 58 tølter brædder 20 slettedaler, skibsredskaber 48 sdl.- Abroe havde købt en del gods af den strandede skipper, hvilket blev afregnet for.. Kommandanten bevilgede den to kølede båd til at sejle fuldmægtigen tilbage til Carlshavn. Den to kølede båd er kommet tilbage igen.
Godset er blevet tilbage på Christiansø og det forvantes at der ankommer et skib til denne transport.
Den 13.juli ankom kongelig galiot Jægeren som lastede små kampestem, samt “lodsmandens Niels Olufsen Ternøe, Madvigs hustru, som og næsten alt hendes herhavende gods udi galioten lader indskibe”. Heraf kan de så slutte, at lodsen ikke kommer tilbage. Abroe burde udbetale ham den sidste afregning, men lodsen havde ikke afleveret de indkomne lodspenge, i alt 53 rdl 32 skilling, hvilke penge han havde taget med sig, da han rejste til København med Gachmed. Abroe beder om anvisning om, hvordan han skal slutte regnskabet med lodsen, og om hvordan lodspengene skal indregnes heri.
De to tømmermænd fra Bornholm havde arbejdet i 24 dage på den store pram sammen med den herværende tømmermand. Scalluppen og Sehesteds båd var også hel brøstfældig og er også blevet repareret ved samme lejlighed.
Underkonstabel nr. 19 Anders Pedersen døde 16. maj og en ung mand fra Bornholm, Svend Andersen er antaget i hans sted.
Skipper Stefen Olufsen Bergen har i dag den 22. juni modtaget en tønde skibsøl.
Side 33 – 23. juni 1693 – H. Hoffman fra Christiansø rapporterer, at skibet “Jægeren” havde lastet “glatte og runde kampesten”. Han forberedte samme stene som ballast til Gachmed. Jægeren ventede også et par dage indtil afgang, på lodsen Niels Ternøs hustru, som skulle med til København.
Den 18. maj om eftermiddagen døde en håndlanger ved artilleriet Hans Andersen. Den ?. juni blev en ny mand antaget Sven Andersen fra Bornholm.
Arbejdet fortsatte ved batterierne og ved Møllehuset (Mülen House) og der blev ført stene fra havnen til molen ved syd mm.
Den 2. juni dagen efter pinsehelligdagene kom en købmand fra Carlshavn Peter Schaeÿ som fuldmægtig for det strandede skib fra Stokholm. Han skulle afvikle/betale bjærgerne, aftale hjemtransporten og betalingen for det strandede gods. De hjalp ham så godt de kunne og den 4. juni sejlede den tokølede båd ham og hans folk ham og hans båd tæt ved Carlshavn. Den 11. kom den tokølede båd tilbage med brændeved til kommandanten og 500 båndstager, som han havde købt af den svenske købmand.
Herefter indkomne skibe i havnen for perioden 4. juni til 23. juni
Side 42-44 – 15. juli 1693 – H. Hoffman fra Christiansø rapporterer at Jægeren ankom den 23. juni og Gachmed den 28. juni. Videre rapporterer han om andre skibe bla. med fornemme folk som Melshior de Polignac, Abbe de Bonport der ankom med et københavnsk skib Cornelis Decher. De forlangte særskilt logement og da der ikke var andet end kommandantens kontor/bosted (“stube”), så fik det det. De forlangte også at der blev serveret et taffel for dem. De tog afsted dagen efter den 9. juli kl. 12. I respekt blev de hilst med kanonsalut til afsked.
Side 45-47 – 30. juli 1693 – J. Scheel på fregatten Tomleren der lå for anker ud for Allinge. Han beretter om deres sejllads med flåden fra den 21. juli. De drev mod Møen inden der kom vind så de sammen med 8 skibe mod Sandhammeren. I hårdt vejr drev de mod Bornholm, hvor de kunne gå til ankers den 25. (forstår ikke problemerne, men de har vanskeligt at styre skibet, måske bare på grund af det hårde vejr) De mistede deres båd (redningsbåd) som sank. Han spørger, om han kan få en båd fra en af de andre skibe. Uden båd, kan han ikke levere breve, hente proviant mm. Han havde også rettet henvendelse til amtmand Wettberg, men ikke hørt fra ham.
Side 48 – 6. august 1693 – Hans Hendrich Schor videresende Kaptajn Fraas opgørelse fra 16. maj om hvad han, hans over- og underofficerer, samt gemene havde tilgode fra uafregnede regnskaber fra den 7. april og 14. oktober 1692. Han beder om kommissariatets stillingtagen til regnskabet.
Han sender desuden liste over hvilke soldater fra Christiansøs garnison, der opholder sig i Rønne. Samt kvittering på undermonderingspenge.
Side 50-51 – kopi af kvittering til Peder Olsen Madvigs levering fra Gachmed 58 tønder havre. Dato 6. juni 1691 underskrevet Hellegaard, Provianthuset for Københavns Slot. Endviderekvitering fra Madvig, at han havde 60 tønder med fra Rønne, men det var i undermål.
Kopi af Hans Nielsen Bornholm på den to kølede båds kvittering for 95 td malt i undermål. 60 td. Sejler til Cristiansø, hvor undermålet blev takseret til 2 td. 4 skæpper. De 35 td. Blev leveret året efter, hvoraf undermålet blev beregnet til 1 td. 4 sk 1½ l. Hvilket siger at der på 95 tønder er 4 tønder “undermål”.
Kopi af Lorentz Abroes kvittering om at have modtaget 90 td. 7 skp. 2½ f.
Side 52 1689-1690 regnskab over maltleveringer fra amtsforvater Wogensen til kvartermester Lars Terchelsen Laage og transporteret til Christiansø. I regnskabet er angivet undermålets størrelse.
Side 53-55 – kopier af kvitteringer fra Hellegaard i kongens provianthus i København på 560 tønder havre i strøgmål, som Peder Olsen Madvig havde leveret. En anden kopi viser at Madvig derimod havde hentet 570 tønder, udleveret af amtsforvalter Wogensen. Attesteret af Land Militiens commission P. Brandt og R. Meyer.
Kopi af attester, hvoraf ses, at Madvig havde modtaget 60 tøner malt og leveret 51½ td. til Christiansø.
Side 56-57 – 26. juli 1693 – Hans Hendrich Schors forklaring på differancen mellem det der er leveret fra Bornholm og det er kommet frem til bestemmelses stedet. På Bornholm er der brugt det nye brændte tøndemål, så han mener, at leveringen har været i orden. Han mener, at der må have sket svind på transporten og at det var skipperne, der havde været årsagen til svindet. Han havde levet fuld mål til skipperne, som de havde kvitteret herfor.
Side 58-59 9. august 1693 – Lorentz Abroe indberettede den 22. og 30. juni om lods Niels Olsen Ternøs gage og spørgsmål om, hvornår lodspengenen skal ophøre. Lodspengene er afsendt til København den 11. maj.
Abroe bad om 98 hatte til soldaterne. Det sendte klæde er ved at blive til soldaternes nye mundering, som udleveres til Kaptajn Fraas mod behørig kvittering.
Vedlagt “Vekslingsrullerne” på de soldater der afløser soldaterne i Rønne
Side 60-61 – rulle over de soldater, der har været i Rønne og som nu skal tilbage på Christiansø – en sergent, en korporal og 27 gemene. Underskrevet af Hans Hendrich Schor, Rønne amtsstue.
Side 62-63 Rulle over de soldater, der skal til Rønne for at afløse foregående folk – samme antal som den forrige gruppe soldater. Underskrevet Lorentz Abroe
Side 64-65 – 10. august 1693 – H. Hoffman fra Christiansø rapporterer at Gachmed var kommet til øen den 3. august. Den blev den 5. august lastet med ballast af stene.
Han omtaler skiftet af mandskab til Rønne. Nu er det nærmere 20 mand på posten, hvor det sidste år var 30.
Revet ved Gyldenløves batterie og de andre batterier fortsætter.
Møllehuset er færdig, bygget af klippesten, kalk og ler. Til træværket er der brugt træ fra batterierne (stilladsværket?) Det fjerde vagthus ved havne er færdig (?)
Slutter rapporten med at nævne et enkelt skib fra Köningsberg, der var kommet i havn.
Side 66 – 1. juli 1693 – Kongelig svar på kommandantens brev af 14. juni. Kongen tvivler ikke på hans evner og vilje til at bevare fæstningen godt. Nu i disse fredstider, skal han have et godt øje til fæstningens vedligeholdelse.
Side 67-68 – 10. august 1693 – Hoffman lover kongen, at han vil nøje passe fæstningens “conservation”. Han nævner øens 7 batterier, hvor de fire har poster, hvor vagterne kan være. De tre andre bør forsynes med vagthuse.
Han sender tabeller over vejr og vind for juni og juli måned.
Og liste over indkomne skibe, bla. Det med ambassadøren fra Frankrig Melchior de Polignac, Abbé de Bonport. Han beordre 9 skud som afskedshilsen.
Side 70 – ny kasse
Side 71-73 – 7. september 1693 – Kaptajn Fraas fra Rønne nævner flere af sine soldater: (nr. 32) Jørgen Hansen Warnburg, tambur Ole Mussman, Niels Hansen…
Feltskærer Simon Holsts opgaver…
Problmer med amtskriver Schors gageudbetaling og munderingspenge, samt Wettbergs ??
Side 74-75 – før 18. september 1693 – Hans Hendrich Schor beder om tilladelse til at sende et jernanker til København og betale borgerne i Svaneke bjærgeløn. Borgerne have opfisket ankeret ved Svaneke. [margin: ankeren sendes med Gachmed ved første lejlighed]. Ankeret kan først blive vejet, når det kommer til Bremerholm.
Side 76-77 – 14. august 1693 – Mikkel Andersen fra Nexø fuldmægtig for nogle borgere skriver til amtmand Wettberg vedr. et anker som de havde bjærget i december 1690 ved Nexø rev. Nu ønsker de bjærgeløn, som svarer til en tredjedel af værdien, som fire navngivne mænd havde værdisat til 14 rd.
Side 78-79 – 6. september 1693 – Oberst Wettberg eftersende byfoged Mikkel Andersen fra Nexø til amtskriveren
Side 80-82 – 26. oktober 1693 – Lorentz Abroe fra Christiansø sender brevet in dublo – et med den Aalborgensiske skude og et med den engelske skud. Begge skulle til København.
Han fortæller at tolderen Mogens Pedersen var ankommet med skipper Anders Sørensen i skibet Gachmed den 6. oktober medbringende 1684 rigsdaler og proviant. Alt som forventet undtagen 3 tønder malt i undermål.
Alt proviant synes at være i hus inden vinteren. Det eneste øen mangler til vinteren er brænde. Der er kun brænde nok til 1. januar. Alt i alt bruges 140 favne pr år, så der mangler 60 a 70 favne brændeved.
Side 83 – 26. oktober 1693 – Lorentz Abroe – samme brev leveret af det engelske sib – som ovenstående, men med tilføjelse i margin, at skibet “Haabet” vil bliver oversendt med 60 favne brænde. Resten med Otte Hansen (?).
Side 86-88 – 28. oktober 1693 – Amtmand Wettberg indberetter et ønske fra fire Nexøborgere (Lars Jørgensen, Mads Jørgensen, Dederich Funch og Jeppe Jørgensen) at ankeret som ligger ud for Nexø, får lov til at ligge. De bruger ankeret til at tøjre skibene, da de mangler bolværker, der er kraftige nok. Planen om at ankeret skal afhentes og bringes til København, vil de gerne have ændret. De var villige til at betale leje for at bruge det. [Ankeret er tydeligt markeret på kort og perspektiv over Nexø fra slutningen af 1600-tallet)
Side 89-90 2. november 1693 – Hans Hendrich Schor fra Rønne kvitterer for modtagelse af gager til kaptajn Fraas kompagni på Bornholm.
Angående ankeret, som han skrev om den 12. september, og som var blevet opfisket, så vil det blive leveret af Gachmed, når skibet kommer til Rønne.
Side 91-94 – 2. november 1693 – Hans Hendrich Schor fra Rønne rapporterer at der er forulykket fem skibe under stormen den 27. og 28. oktober:
1. En krøjert kaldet “Svanen” hjemmehørende i Stockholm på vej til Stralsund med 60 skippund jern, 6 store ankre, 28 store jernstykker (Kanoner) af størrelsen 18, 12, 10 og 4 pund, en del beg og tjære. Den stødte på klippen ved Røstad i Rø sogn. Alt kan opbjærges.
2. Skib mellem Allinge og Tejn hjemmehørende i Flensborg og som førtes af skipper Jens Mathiesen med tømmer fra Gotland og på vej til Flensbord
3. Andet skib fra Sønderborg strandede mellem Allinge og Tejn. Førtes af skipper Christian Tranne, lastet med kalk. Alt splintrede og intet kan bjærges, men folkene blev reddede på nr. 2 og 3
4. Et halv bund af et ukendt skib drev i land – ingen reddede
5. Ved Sandvig strandede et skib med ege og fyrredeller fra Carlshafn. Det var på vej til København, hvor det hørte hjemme. Skipper var Svend Hansen. Dellerne kan bjærges
Da dette brev skrives fik Schor meddelelse fra Christiansø, at et sjette skib var forulykket under samme storm: Det var lastet med fyrredeller, beg og tjære. Det havde 26 mand ombord og kun 6 mand skal have reddet livet.
Side 95 – oversigt over søetatens økonomi indtil 30. september 93. Heraf hvor meget Christiansø koster: 7061 rdl i løn og kost….
Side 96 – ?/11 1693 Liste over alle 56 kongelige skibe inddelt i tre klasse, samt 6 skibe i koffardiklasse (Gachmed, Jægeren, To kølede båd, Helene, Haabet og st. Johannes), samt fortegnelse over 56 skippere (nr. 30: Peder Madvig)
Skriveren undrer sig over at der ikke er 60 skibe, som der burde være!
Side 99-103 – udateret og uden underskrift, men det er Hoffmans hånd. Liste over indkomne skibe på Christiansø fra den 10. august til 6. december 1693 – i alt 35 skibe med udførlig angivelse af last, oprindelsessted og hvortil. Den 28. angives at lodsen ikke kunne hjælpe et skib i havn på grund af den NO storm. Men skibet kom ind ved egen hjælp.
Side 104 – 6. december 1693 – H. Hoffman skriver om proviantforholdene, som nu er sikret.
Der er få syge og af dem, der bliver syge, bliver de raske efter 2 – 3 dage.
Der arbejdes stadig på havnen.
Oplister ankomne skibe fra den 6. oktober til den 19. oktober.
Beretter om den ulykkelige storm mellem den 26. og 27. oktober. Et hollandsk skib fra Hendlooppen (?) på vej fra Kalmar forulykkede i den kraftige Nordøstlige storm ved Bjelkes batteri, Skibet brækkede over i to stykker. 6 menneskeliv blev reddede. Styrmanden og 8 matroser døde, samt 7 ud af 10 skibstømmermænd fra København, som havde arbejdet i Kalmar og som var passagerer på skibet, omkom. Nogle tømmermændenes havde deres hustruer med, samt desuden i alt 2 børn. Et passagerantal på i alt 20 personer I alt 19 personer er fundet og begravet. Der er bjærget 1258 stk brædder, 18 favne birke brændeved ……
Den 28. oktober ankom et skib med skipper Hans Clausen fra København med krøjerten Agnete – den kom med flere skader ind i havnen uden lods.
Der var stormskder på Sehesteds batterie, som er i gang med at blive repareret.
1694
Side 2 – 4. marts 1694 – feltsskærer Simon Holst indberetter, at han ingen penge havde fået for at attestere kaptajn Fraas folk i Rønne. Det forventes af ham at han betjener soldater og officerer med barbersygdomme og andre sygdomme. Han får ikke becke-penge (=Bækkenpenge?) Selv om de er forpligtet til at betale. Han har ingen penge til sæbe, lagen og brændeved. Når officererne blev syge, så forventer de, at de skal betjenes med medikamenter.
1695
Side 2-4 – 27. april 1695 – H. Hoffman på tysk fra Christiansø rapporterer at han havde fået admiralitetets ordre af 11. april med “Jægeren”, der ankom til øen den 20.
Vinterens strenghed og længde har været hård for øen, men de har klaret det, trods knaphed for proviant.
Der har kun været et lille skib fra Rostock, der hed Hanes Detloff, den sejled først fra øen den 21. april.
Vedlagt en tabel over vinterens vejr og vind – i alt for 6 måneder.
Side 5-6 – 3. juli 1695 – H. Hoffman rapporterer am proviantforvalter Abroes rejse (?) til København. Om brændeproblemer ….
Side 7-9 – 27. juni 1695 – H. Hoffman fra Christiansø omtaler en soldat Niels Troelsen Bornholm, som har beskadiet sin kammeret Niels Troelsen Skaaning med en kniv (Messer). Han er ikke tilfreds med krigsretsdommen, som kommandanten nu sender til København til konfirmation eller moderation.
Rygter om at bageren var afgået ved døden er ikke sandt.
Side 10-12 – 14. juni 1695 – H. Hoffman fortæller at garnisonens bager og brygger Christopher Jacobsen er død efter en uges sygdom og efterlod sig 4 små børn. Bagerkonen vil overtage bageriopgaven (?)
Side 13 – 2. juni 1695 – Anna, sal. Christopher Jacobsen på tysk beder om at hun fortfarende må bage garnisonens brød,- hvilket hun havde gjort for sin mand i længere tid. Hun vil ikke kunne klare sig med sine fire små børn. Ingen vil klage over hendes brød, det lover hun.
Side 14-15 – 8. maj 1695 – Kaptajn Fraas fra Rønne ??
Side 16-17 – 13. juni 1695 – feltskær Simon Holst nævner at han i 1688 oversendte 2 attesterede regnskaber over hans udgifter til de norske soldater, Christiansøs garnison og enkelte bådsfolk, som kom en gang i mellem til Rønne. Udgifterne til medikamenter havde han aldrig fået refunderet (henh. 72 og 36 rdl.) Han beder om at de deputerede vil give amtskriveren besked om at han skal have dsse udgifter betalt. Senere havde han ingen Beckenpenge (Bækkenpenge?) fået.
Side 18-19- 22. juni 1695. Hans Hendrich Schor fra Rønne beretter at skipper Jens Olsen på “Jægeren” skulle indtage landgildesmørret. Schor meddeleler, at græsset først nu begynder at vokse, derfor er de endnu intet smør blevet blevet bestalt. Han mener at der går mindst fjorten dage inden der er noget at indlosse. Gallioten Grønne Jægeren er ankommet med amtmand Boefches bagage. Kornet lader også vente på sig, da der igen regn har været før nu.
Side 20 – ny kasse
Side 21- 19. september 1695 – Lorentz Abroe fra Christiansø beretter at han havde fået assignation amtskriver Schor med skipperen Siwart Halvorsen med gallioten Gachmed den 16. september. Udlosningen af provianten er i gang. Af malt var der en tønde til undermål. De øvrige varer var i rigtige mål.
Abroe tager nu med Gachmed over til Bornholm for at afhente kvartalspengene til gager, som var forfaldet den 25. marts.
Han sender med brevet 2. kavrtals mønsterrulle.
Abroe har haft en lille kredit på Bornholm, men frygter, hvis han ikke få betalt gamle regninger, så er der ingen yderligere kredit at vente.
For vinteren skal han bruge 75 favne brændevedmen har kun 10. Derfor beder han om 60-70 favne brænde. De mangler 70 potter tran til hovedvagten og barakkerne, samt et læs stenkul til smedien. De mangler 500 tagsten til reparation af barekkserne, 12 læster kalk og ti tylter fyrrebrædder, 6 potter lisbondtolie til dunkrafter og jernmøllerne, låse og geværer. Og til Byldtsækkenes stopning behøves birkebørste og straa (?)
Den 7. septemner blev der fundet stumper og stykker ved Bjelkes batteri, hvilket stammede fra en forulykket galliot, samt 2 ankre med stumper af tovværk. Alt er taget i forvaring.
Den 1. september kom skipper Hans Garver fra Stralsund, som var på vej fra Nykiøbing i Sverige på vej til Lübeck med stangjern og brædder
Den 11 kom Ifver Pedersen fra Aabenraa på vej til Gotland
Den 12. Hans Asmussen fra Aabenraa også på vej til Gotland
Den 12. skipper Hans Asmussen fra Aabenraa på vej til Gotland
Den 13. Hans Markussen fra København på vej til Gotland
Den 14. Hans Matthiesen fra Flensborg på vej til Gotland
Side 25-28 – 20. september 1695 – H. Hoffman skriver om manglende brænde. Om Abroes kreditværdighed og manglende mulighed for indkøb på Bornholm.
Om fundet af forskelligt (klæder, træ, jern og tovværk) den 5. september ved Bjeælkes og Cucerons batterier. De fandt gafler, tin (tallerkener ?). Desuden bjergedes 2 ankre.
Til opsyn ved nattetider behøvedes 7 vagtsteder og da der på Bornholm er mange af garnisonens folk, kan det være vanskeligt at opretholde vagtholdene intakte.
En constabel Ivar Sørensen har fået sin afsked – Peder Andersen Bornholm har overtaget hans plads.
Så er der noget om auditøren der den 5. november 1691.
Side 29-31 – 18. oktober 1695 – Hans Hendrich Schor fra Rønne havde givet mandskabet på “Grønne jæger” en måneds proviant.
Gachmed ankom til Rønne den 11. oktober, hvorefter han beordrede indskibning af landgildesmørret i alt 204½ tønde smør i fustagier. Han sendte sin tjener med til Københvan og bad om at smørret hurtigt blev omladet, således at tjeneren kunne komme tilbageinden vinterens komme.
Han havde måtte give Iver Halvorsen ½ måneds kost til matroserne og skipperen 14 rdl. 1 mark og 4 sk. – en udgift som han håbede ville kunne blive refunderet.
Side 32-34 – 8. november 1695 – Peter Andersen Dam (?) skriver til de deputerede om at han var blevet tilbud overkonstabel-stillingen af kommandanten. Han egentlige ønske var at nedsætte sig på øen et “verdskab at anfange” (værtshus?) med et lille købmandsskab som beboerne, fiskerne og skibsfolkenen kunne bruge uden nogen form for gage. Da han fornemmede af kommandantens skriver Johan Bendix Pflehser at man manglede en bager og brygger, så ville ha tilbyde sig at overtage jobbet efter den afdøde bager og brygger Christopher Jacobsen. Han tilbyder at overtage jobbet for 12 rdl. og ikke for 18 rdl. om måneden, som tidligere er blevet betalt til den afdøde bager/brygger.
Side 35-36 – 19. juli 1695 – Peder Andersen Borringholm (samme som ovenstående Peter Andersen), som havde været underkonstabel ved artileriet på Christiansø i 8 år og nu aftakket. Han har nu lyst til at bygge og bo på Christiansø og ernære mig selv. Hvis noget fjentligt skulle opstå, vil han bistår artilleriet. Han var blevet aftakket sidste år ved reduktionen, men han var endnu ikke flyttet fra øen.
Side 37-39 – 20. november 1695 – Lorentz Abroe fra København erfarer at alt ønsket materiale først lige er ankommet til øen. Han erindrer om at dobbelt bøgebrænde fra Eckenførte er modtaget på øen, men at der stadig savnes 16 favne i dansk mål, hvilket vil koste 6 rigsdaler pr. favn er i alt 96 rdl. Han tilbyder, at de kan undvære dem, hvis de vil sørge for at de ankommer til øen inden april næste år. Tran kan indkøbes på Bornholm. Men stenkullene kan ikke får på Bornholm og skal overføres. Særdeles jernmøller reparation og vedligeholdelse.
Et skib fra Svaneke var ankommet til København, og skipperen berettede at han formedelst modbør havde ligge en måned på Christiansø tillige med Ancher Müllers (vicelandsdommerens) krøjert kommende fra Lÿbeck. Desuden lå et københavns skib, der havde været på Gotland, en hollandsk bøjert eller smakke kommende fra Datzig.
Skipperen fra Svaneke tilbød at levere stenkullene til Christiansø,mod at han blev fri for lodspengene. [Margin: kan ske] Han ville selv sejle med Svanekebåden med tilbage til Christiansø.
Han ville gerne medtage 2 kvartalers løn til gageudbetaling i alt 1402 rdl. Han beder endvidere om 200 rdl. i håndpenge, til at afhjælpe Christiansøs mangel på en bødker, en snedker, en murmester, en tømmermand, glarmester eller anden håndværker, som han skulle hente og betale fra Bornholm.
Side 40-42 – udateret liste over indkomne skibe, med navne, størrelse, hjemsted, last og bestemmelsessted i perioden 21. april til 14. september – i alt 14 skibe
Side 43 – 18. september 1695 – Anders Jensen Aalborg (præsten), Hans Hessen, Christians Dabbert, Peter Magnussen, Samuel Hansen, Johan Bendix Pflesser og Christen Christensen klager deres nød til kommandanten over at ingen gage havde fået. De var meget nødtrængede, samt at de deres hustruer og børn kommer til at lide nød i venteren.
Side 44-45 – 19. september 1695 – Anders Jensen Aalborg (præsten), Hans Hessen, Christians Dabbert, Peter Magnussen, Samuel Hansen, Johan Bendix Pflesser og Christen Christensen skriver til de deputerede i sø- og landetaten om den manglende gagebetaling og at de skylder mange penge til godtfolk på Bornholm, som har givet dem kredit. De vil sikkert ikke få penge inden jul og de frygter en dyrtid.
Side 46-47 – Ifuer Sørensen skriver til sin kommandant på Christiansø skriver at vel er hanblevet forfremmet fra almindelig soldat til konstabel, men han kan ikke leve af sin løn. Han har kvinde og fire børn. Han har tjent på Christiansø i 11 år. Han kan ikke længere leve i armod, så han beder om afsked.
Supplikken er sendt videre til søetaten med kommandantens anbefaling fra den 1. september 1695. Han mener, at Ifver Sørensen vil kunne ernære sig som snedker. Ifver Sørensen lovede at finde en anden dygtig karl som kan overtage hans stilling.
Side 48-49 – 10. juli 1695 – Hans Hendrich Schor fra Rønne fortæller at skibet “Grønne Jæger” er blevet ophldt på grund af kontrær vind. Han har derfor matte udbetale ½ måneds proviantering til skipper og mandskabet. Skibet skulle bringe landgildesmøret til København. Der er modtaget 40 tønder smør i de sidste dage.
1696-1697
1696 – ingen bornholmske sager
1697
Side 4-6 – 6. april 1697 – Plessen, Klothauken, Worm, Piper??, Leth skriver fra rentekammeret som svar på amtmand Boefkes relation og Bornholms “undersaatters supplik” om deres slette tilstand og mangel på korn. Kongen har bevilget hjælp i form af 2000 tønder byg. Og for at spare tid, så må det tages af skattekornet fra Korsør, Kalundborg eller Holbæk. Amtskriver Jacob From har fået ordre på at afsende kornet fra Korsør Magasin.
Side 7-10 – 20. maj 1697 – H. Hoffman fra Christiansø til de deputerede i land- og søetaten om vinterens strenghed og at de manglede proviant. Desuden var det et sstort savn, at de ikke havde fået udbetalt gage.
Meddeler hvilke skibe, der på grund af modbør, er kommet i havnen i perioden 5. december indtil 16. maj. Et svensk skib ankom til havnen den 9. december og kunne først sejle videre den 11. marts på grund af den strenge vinter. At skibet lå så længe i havnen krævede at lodspengenen blev akkorderet med skipperen til 16 rdl.
Side 11-12 – 17. september 1697 – H. Hoffman fra Christiansø rapporterer, at kaptajn Stibolt var ankommet den 8. juli til Christiansø. Den 13. september var oberstløjtnant Buggenhagen ankommet fra Bornholm. Han skulle have forladt øen igen, men på grund af kontrær vind, er han endnu ikke afsejlet.
Det er galt med udbetalingerne af gager. Pengeknapheden gennem hele sidste vinter har været et problem. 1. kvartal er udbetalt den 10. juni og 2. kvartal savnes.
PS. Det har været stærk blæsevejr i en hel uge og først i dag den 20. kan Buggenhagen forlade øen, sammen med dette brev.
Side 13-15 – 8. juli 1697 – H. Hofmann fra Christiansø Skriver om en fregat Snaren Svend, der havde været i Blekinge og som havde rapport om fæstningsanlæg. Rapporten videresendes.
Oberstløjtnant Buggenhagen kom til Christiansø den 26., 27. og 28. juni med opgaven at besigtige fæstningen og udarbejde en tjenstilg rapport. Kaptajn Stibolt havde overtaget kommandoen over garnisonens afdeling på Bornholm. Der var skifte den 12. juli ……..
Side 16-19 – 29. juni 1697 – H. Hoffman på dansk fra Christiansø. Rapporterer at proviantforvalteren havde modtaget anvisning på proviant og penge, som amtsskriveren på Bornholm skulle levere. Det skulle kunne dække 4 måneders gage.
Barberen Peter Magnus og hans hustru ligger i konflikt med andre på Christiansø. Barberen havde fortalt kommandanten, at hans hustru var rejst til København af samme grund. Kommandanten havde pålagt barberen om at forlige sig med folkene og ikke i fremtiden give anledning til klager i fremtiden. Barberen lovede det. De fleste stridighder har været med auditøren Johan Bendix Pflesser og hans hustru. Stridigheden skulle undersøges af oberstløjtnant Andreas Buggenhagen og det viste sig, at auditøren ikke havde “compareret” sagen med kommandanten, som han burde. Derfor beder kommandanten, at han får en anden auditør.
Kommandanten beder om at øens forsvarsposter skulle forstærkes.
Side 20-23 – 21. maj 1697 – Lorentz Abroe fra Christiansø rapporterer, at så snart han den 5. april havde fået besked fra amtskriver Schor, rejste han over til Rønne for at afhente peng, hvilket han kvitterede for den 12. april. Han nåede ikke at møde skipper Jørgen Müllenstein, der var ankommet med klæde til kjoler (mundering), men han var sejlet videre til Lübeck. Klædet var nu hos amtskriveren. Abroe havde modtaget det og det er nu på Christiansø. En bornholmsk skrædder skal sammen med to soldater skære det til.
Galioten Jægeren var ankommet med flæsk, fisk, gryn, byg, malt, ærter, øleddike, kornbrændevin, salt. Skipperen havde bedyret, at han havde været tilstede ved udvejningen af alle varer.
Abroe opremser, hvad der mangler at blive leveret inden vinterens komme.
Den 19. december 96 kom et svensk skib “Jäger vagten” hjemmehørende i Stokholm. Den havde været i Allamatta. Den havde salt ombord. Den havde været i Landskrona. Skipper Tomas Rissom var død i Landskrone og hans lig var blevet sendt med dette skib, som førtes af skipper Matthias Swart fra Stockholm. Da skibet, med en besætning på 22 mand, kom til øen, blev det fanget af vinteren og måtte blive liggende indtil den 11. marts. Det havde været en stor belastning for øen, men de gjorde sit bedste for at hjælpe dem tilrette. Skibet stak 16 fod – skipperen tilbød at betale 16 slttedaler.
Oplyste i øvrige om andre skibe, deriblandt Gyldenløves fregat, hvor officerer var i land flere gange og beså fæstningen og dets tårne.
De har ikke set svenske orlogs- eller fregatskibe siden 1689, men for 2 dage siden så de en svansk fregat, der krydsede omkring øen og Bornholm.
Side 24-27 – 22. juni 1697. Lorentz Abroe fra Christiansø rapporterer, at han har “Assignered” et kvartals gage + en måned af Hans Hendrich Schor. Han vil straks hente pengene eller, hvis han ikke selv kunne, lade dem hente.
I flg. en kontrakt han oprettede i 1695 vil han modtage brændeved fra Flensborg, samt fået kontrakt med et skib fra Svaneke, om at levere 39 favne inden mikkelsdag i 1697. I alt havde han aftalt brændeleverancer for i alt 365 rigsdaler, som han beder refunderet til hansfuldmægtig Jørgen Eskildsen, som tager med til København.
Den 17. juni havde Christiansø besøg af fregatten Lossen med kaptajn Petter Rabben – lodsmanden var ombord inden den gik over til Bornholm. Den 19. kom fregatten Snaren Svend, som tog en af challup-roere en bådsmand ved navn Anders Dans ? fra Blekinge med sig. Han kom tilbage igen den 26. juni med en båd fra Bornholm. Han berettede, at han havde været med under Hanøe og Carlscrona. Kaptajnen var blevet syg og ilandsat. Bådsmanden var blevet i landsat i Hasle.
Den 20. juni ankom kaptajn Christen Thommesen Sehestedt med fregatten Pachen, som ville gå direkte til København.
De havde set en svensk fregat den 20. komme nord fra og da fregatten Snaren Svend kom nær den svenske, så drejede den af og gik mod Bornholm. Abroe mener at mandskabet er for få til at klare et eventuelt angreb fra søen.
Side 28-31 – 8. juli 1697 – Lorentz Abroe rapporterer at oberstløjtmnant Buggenhagen ankom til Christiansø den 26. juni fra Bornholm. Han besigtigede fæstningen og batterierne.
Det berettes, at Buggenhagen skulle have sagt, at man måtte forsyne øerne med mere mandskab. Og han beordrede straks kaptajn Stibolt, at komme med mandskabet på Bornholm. Han rejste igen den 29. juni.
Den 7. juli om aftenen kl. 10 så man “stor ild” på Hammeren, samt tilsvarende i Olsker sogn. Derefter kanonild, der varslede alarm på landet. Dagen efter kom kaptajn Stibolt og fenrik Jørgen Kofoed med 33 mand over til CØ. De fortalte, at alarmen var for gøre befolkningen årvågne, da der var observeret en del svenske skibe i Hammervandet.
Forrige bagers enke skal i disse dage have trolovelse med en cornet på Bornholm, hvorfor hun tænker, at hun vil flytte fra Christiansø. Da hun havde lovet at bage brød til garnisonen, forespørger Abroe, hvordan der nu skal forholdes mht. bagningen. Måske havde de en bekvem person fra København, der kunne overtage bageriet og bryggeriet for de anviste 12 rdl. om måneden? Abroe så helst, at det var en af de gemene, der fik opgaven.
Den 28. juni kom en skude fra Korsør med bergentorsk og sild – den afgik igen den 2. juli til Kalmar eller Nørkiøbing.
Side 32-33 – 14. oktober 1607 – Lorentz Abroe rapporterer at nogle fiskere og andre havde opfisket 3 ankre. De to største er afsendt med Gachmed. Han beder om, at de bliver vurderet og ansat bjærgelæn eller solgt på auktion og delt mellem de forskellige parter.
Side 34 – U.dato – attest på at ankrene skulle vejes og vurderes. Og om de kan bruges i søetaen eller ej.
Side 35 – 31. juli 1697 – Lorentz Abroe rapportere at garnisonen nu er forøget med 33 personer, der skal ansættes på alm. skibskost. Dette skal der kompenderes for, hvilket gerne skulle kommunikeres til både Buggenhagen og Hoffman.
Side 37 – 8. juli 1697 – Lorentz Abroes specifikation over hvad garnisonen behøver af proviant indtil 1. november 1607.
Side 38 – 21. august 1697 – Lorentz Abroes specifikation i 6½ måned for 41 personer inkl. ½ ration til 2 overkonstabler.
Side 39-42 – 20. maj – Johan Bendix Pflesser skriver til Generalkommissariatet om sin uenighed med feltskærer Peter Magnussen og hans hustru. Han opremser tidligere stridigheden med degnens kone og nævner forskellige klager siden 1691. Han nævner rangorden, som blev fastsat ved en forordning fra 7. februar 1693. Barberen og hans kone havde gjort sig skyldig i forseelser i kirken, men ikke straffet derfor. Under fastedagenen (onsdagen?) kommer det til håndgemen i kirken – han anklager feltskæreren for brud på kirkefreden 6. bog 9. kapitel 16-18 artikel.
Pflesser mener, at det er der er en fejl at barberen kalder sig for Chirurgus. Han er nærmere marketender. Godt nok er han ikke gift med en adelig, men kun en byfogeddatter, men det måtte være hans status, der var afgørende. Barberens hustru er en løjtnantsdatter. [en oversættelse af denne indberetning vil være morsom]
Da kommandantens knægt Peder Andersen nævne proviantforvalterens konkubines navn, blev han ikke straffet men belønnet for sin frihed med virtschafft (økonomi?)
Harcelerer over krohus og vagttjenester. Nævner eksaminering af skipper Peder Olsen Madvig og Hans Nielsen Bornholm.
Pflessers havde gennem 31 år i kongens tjeneste altid gjort sin pligt og han mener, at det er hans pligt at indberette alle disse forsømmelser.
Side 43-45 – 15. maj 1697 – Buggenhagen skriver fra Nexø om problemet, at der skulle kunne bages 15 lispund brød af hver tønde rug. Bager Jacob Valentin Heins siger, at det ikke kan lade sig gøre, at give soldaten rugen efter proportion in natura tillagt maler- og bagerløn. Der vil ske det, at så snart soldaten fik rugen i hænderne, ville han sælge det til andre. Man kunne også give rugen til borgerskabet, som havde soldaten indkvarteret, men de ville så sige, at høsten på Bornholm var så dårligt, at rugen havde hule kerner.
Side 46-47 – 24. maj 1697 – Simon Holst i Rønne skriver til sø og landetaten om de manglende beckenpenge, som var blevet tillagt ham efter en forordning fra 1682. Han havde ellers mange gange gjort opmærksom på det, men intet skete.
Side 48-50– Simon Holsts kongelige kontrakt fra den 2. oktober 1682
Side 51 – ny kasse
Side 52 – 10. april 1697 – Kaptajn Stibolt rapporterer, efter han var kommet i tjeneste i garnison i Rønne og endnu ikke var ankommet til Christiansø, så ville han ikke undlade at gøre opmærksom på, at 6 af de gemene soldater ikke er egnet til tjenesten. Patrontaskerne er gamle og ubrugelige. Nogle soldater har ikke gehæng, patrotasker, eller lige kårder. I stedet havde enkelte hugkårder, sabler eller “sticcater” (?). Alle burde have skibssabler. Dette ville han ansøge om blev ændret.
Side 54-57 – 24. maj 1697 – kaptajn Stibolt, som leder for Christiansøs fri kompagni, refererer til seneste levering af 4 alen klæde til obermundering, men dette var ikke nok til hverken “Cappe eller pirack”, heller ikke til hat eller kasket. Han foreslog, at den mark danske, som var tillagt månedligt til undermundering, blev inddraget, således at de kunne få ordentlig overmundering.
Side 58 -6. juli 1697 – Stibolt fra Rønne påpeger, at bukser er en del af undermunderingen og det havde det altid været. Under hans formand (Fraas) havde de skulle købe, hvad de synes var bedst for dem. Stibolt ville gerne have en ensartet beklædning.
Han havde optalt 6 skibssabler og 33 gamle hugsabler, som han ønskede udskiftet. 11 Mand mangler tasker og gehæng.
Kommandanten over landet oberstløjtnant Buggenhagen havde beordret ham og 30 mand til Christiansø. Han ville vide om han personligt skulle blive i Rønne eller ej.
Side 61 – omslag for uregistrerede breve
Side 62-64 – 7/4 1697 – Hans Hendrich Schor rapporterer at brødet har hidtil blevet bagt af Jacob Hein i Rønne – indsender regninger på brødbagning 4. september 1696 – 6. marts 1697. Jacob Hein supplikerer, at han ikke kan bage 15 lispund brød af en tønde rug. Hvis han skal erstatte brødet, vil det gå ud over hans hustru og mange små børn.
Side 65-66 – 9. april 1697 – Hans Hendrich Schor fra Rønne beklager sig over, at han har måttet lægge egne tønder til leveringerne af landgildesmør til Proviantgården i København. Han har måttet sende en tjener med til København, og bekostet logement. Det har været dyrt i vinter, da der ikke var sejlmuligheder vinteren igennem før om foråret. Tjeneren har måttet rejse til lands gennem Skaane og her til Bornholm. Alt i alt i tre års tid har transportomkostingern beløbet sig til 165 rdl. 5 mark 15 skilling, hvilket udspecifiseres i medfølgende regninger. Nu søger han erstatning for denne udgift. I fremtiden vil han gerne have et tillæg eller at denne nødvendighed måtte stoppe.
Side 67-70 – 15. maj 1697 – Hans Hendrich Schor besvarer skrivelse fra kommissariatet den 29. april vedr. Bager Jacob Vallentinsens supplik ang. at han kun kan bage 13 lispund brød af hver tønde rug.
Schor havde talt med kommandanten og kaptajnen for kompagniet. En mulighed var at give soldaterne den portion rug, som der er tildelt hver enkelt. Denne løsning mente de ikke kunne bruges, da mange soldater ville sælge kornet umiddelbart efter at de havde modtaget den og derved “komme i liderlighed”.
Hvis man spurgte borgerskabet, om de kunne love at bage 15 lispund brød, svarere de alle, at det var umuligt. Nogle mente 14 lispund. Men der er en almindelig antagelse, at kornet på Bornholm er af ringere kvalitet end andre steder i riget.
Side 71-73 – 18. maj 1697 – Hans Hendrich Schor fra Rønne tager emnet om leveringen af landgildesmør op igen (som den 9. april) Han tilføjer, at der er lang ventetid ved proviathuset i København. Det koster meget både til vognleje, kost og legement og bådleje. Henviser til forrige brev.
Han medsender også kvitteringen for 1 kvartals gage og udgifter til brød til Christiansøs garnison. Han vil også gerne have refunderet fragt af fire tønder landgildesmør, som han sendte med en privat skipper.
Han havde også betalt 1 rdl, for at hjælpe Gachmed at sætte ankeret ud i Rønne under en stor storm.
En af hans tjenere er oversendt til København for at hente materiale til tårnets reparation. Ordre hertil er givet af Land Militiens General Kommissariatet
Side 74-76 – 7. juni 1697 – Hans Hendrich Schor spørger om hvordan løjtnanten skal gageres når han er på Bornholm. Tidligere har det været fenrikken, der havde været stationeret på Bornholm og løjtnanten på Christiansø.
Side 77-79 – 8. juli 1697 – Hans Hendrich Schor i Rønne omtaler de modtage materialer til tagets færdiggørelse på Tårnet i Rønne. Materialeforvalteren har givet kvittering på egebrædderne, som dog var en del sprokne og de fleste var kun 7 til 8 alen lange. Der skulle være leveret 264 alen egebrædder, men mange brædder må kasseres. Han har ikke helt overblik over, hvad de kommer til at mangle.
Side 80-83 9. juli 1697 – Hans Hendrich Schor fra Rønne henviser til de fem regnskaber for hans tjeneres levering af landgilde til provianthuset i København. Søetaten bør dække 40 rdl og 125 rdl. er leveret til proviantgården altså rentekammeret. Spørgsmålet om løjtnant eller fenrikgage er nu ikke relevant, da Christiansø kompagniet er rejst til Christiansø.
Han havde godtgjort bageren Jacob Hein efter ordre fra kommissariatet. Ang. kaptajn Stibolt og undermunderingen så er der opgjort, hvor meget soldaterne manglede. Pengene er nu udbetalt kaptajnen.
Da Christiansøs kompagni er taget tilbage til Christiansø, så er der nu pludselig ubalance i regnskabet. En udgift som skal holdes efterrettelig!
PS.Sæden her på landet er mange steder at anse som meget dårlig, da det ikke havde regnet på lang tid.
Side 84-86 – 18. oktober 1697 – Hans Hendrich Schor fra Rønne rapporterer at lodsmandenes båd i Rønne er drevet væk, da de forsøgte at hjælpe skuden Gachmed ud fra reden i meget hårdt vejr. Gachmeds skipper Sifuert Halvorsen har skrevet en attest om hændelsen. Schor beder om at måtte kompensere de fattige lodsers bortkomne båd med 7 rdl. .
Side 87 – 25. september 1697 – Rønne Lodsmænd Rasmus Hald og Hans Olsen indberetter hvordan de mistede deres båd, da de ville udlose Gachmed på Rønne red den 13. september 1696, Gachmed var kommet ind på reden om natten i mørke, i storm og regnvejr. Da de var ombord for at lodse, havde folkene ombord på Gachmed ikke ført fanglinier til deres båd, hvorfor de flød til havs. Gachmeds skibsbåd var i land, så de havde ikke mulighed for at få fat i den igen Historien er attesteret af skipperen på Gachmed Sifvert SHS Halvorsen.
Side 88-89 – 8. april 1697 – samme brev som ovenstående (side 87), men de ansætter tabet til 20 slettedaler.
Side 90 – 8. april 1697 – Samme rapport som ovenstående
Side 91 -94 – 12. april 1697 – Jacob Heyn Valentin rapporterer fra København og kommenterer udskrift af Rønne Bytings udskrift af sag fra den 26. januar 1697 ang. brødbagning. Han beder om, at de høje herrer bemærker, at han brugte Bornholmsk korn, som er så slet, at den umuligt kunne bruges til bagning af 15 lispund brød. En tønde rug i kongens brændte (mærkede) tønde, blev vejet til 10 lispund 3½ pund. Det blev bragt til møllen og malet, hvorefter bageren havde bagt brød af det. Han havde kun fået 12 lispund brød ud af det. Det vil sige at der mangler tre lispund af hver tønde. Han er nu blevet dømt til at erstatte brødet, hvilket han vægrede sig ved, da han og hans hustru og mange uforsørgede børn ville komme i dyb fattigdom. Han var en holden mand inden han overtog bagningen i Rønne, men med lønnen på 2 skilling pr lispund både for at bage og male, så kan enhver se, at det ikke er umagen værd.
Side 95-98 –byfoged Mads Pedersen Viborgs tingsvidne for 23. februar 1697 hvor Amtskriver Hans Henrich Schor stævnes af bager Jacob Hein. I et tingsvidne fra 26. januar 1697 fortælles om en firemands synsforretning som borger Jacob Valentin Hein, borger i Rønne og bager for garnisonen havde ønsket. Fire navngivne mænd fra Rønne overværede at en tønde rug, blev målt i kongens tønde, vejet på kongens væg, blev bragt til møllen og malet i deres overværelse. Derefter vejet igen og bragt til bagerens hus, hvor det blev æltet. Da det hævede i dejtruget til næste dag – plumberet af de fire mænd – blev det dagen efter æltet og formet og bagt. Brødene blev vejet til 12 lispund brød.
Jacob Hein beklagede sig over at han havde måtte købe ekstra korn for at leve op til det forventede brødvægt på 15 lispund. Bageren beder om at blive “forløst” af sin kontrakt, som er til skade og ruin for ham. (Forseglet)
1698
Side 2-5 – 30. marts 1698 – Jacob Lorentzen udtaler, som Admiralitetetsråd, at for 12 eller 14 år siden forulykkede en af kongens skibe ud for Svaneke. Der findes endnu en Schøyte ud for Nexø strand. Han havde vurderet schøjten og fundet, at den ikke dur til andet end brændsel. Sammen med synsmændene Rasmus Hansen smed og Nicolay Thomasen vurderedes den gamle schøjte til to mark danske.
Side 6-7 – 30. marts 1698 – Lorentz Abroe fra Christiansø fortæller at han afrejste fra København den 16. november og ankom til Christiansø den 20. Siden da havde han ikke fundet lejlighed til at skrive om Christiansøs tilstand. Vedlægger en oversigt over skibe, der i løbet af vinteren er kommet i havn formedelst modbør og is.
Afdøde bager Christopher Jacobsens enke, som havde forestået bageriet og bryggeriet efter sin mand, har giftet sig den 20. december 1697 med en kornet ved navn Jens Winther. Hun er flyttet fra Christiansø til sin ægtemand på Bornholm. Den eneste på Christiansø, der kunne overtage bagningen og brygningen var Jørgen Eskildsen, der har været Abroes tjener. Han har siden upåklageligt påtaget sig bageriet og bryggeriet. Abroe anbefaler hans ansættelse og foreslår betaling for arbejdet fra 20. december 97.
Side 8-10 – Specifikation over indkomne skibe i havnen siden 20. november til 19. december 1697
Side 11-13 – 31. marts 1698 – H. Hoffman (Skrevet af Pflesser) skriver om den strenge vinter med hård frost og is i havnen. Bolværket har kun taget lidt skad og stormene fra syd. Et hollandsk og et svensk skib lå i haven i længere tid. Der var tvivl om lodspengenes størrelse for vinterleje i havnen. Der var is i havnen og hård frost fra den 10. januar til 25, marts hvor ingen kunne komme ind og ud haven. Der har været mangel på fødevarer og brænde.
Side 14-15 – 28, marts 1698 – H. Hoffman fra Christiansø skriver, at bagerenken er blevet gift med en kornet Jacob Winther på Bornholm. På grund af vinteren havde Hoffman ikke kunne kommunikere med kommissariatet om løsningen af bagerproblemet. Abroes tjener i 3 års tid Jørgen Eskildsen har tilbud at overtage bageriet og brýggeriet for 12 rdl månedlig, hvilket indstilledes at blive sanktioneret fra den 20. december 1697 med løn af 12 rdl.
Side 16-17 – 21. februar 1698 – J. Kofoed ?, Hans Hessen, Ifuer Sørensen, KPS, TOS, Diderich Hiin?? Søger om at få tildelt mere brænde til barakkerne og Crettegalen (?) formedelst den strenge vinter.
Side 18-20 – 21. april 1698- Jørgen Eskildsen fra Rønne meddeler, at han var arriveret til Rønne den 18. april. Dagen efter den 19. forulykkede den kongelige galliot Den Grønne Jæger på det syndre rev ud for Rønne. Skibet gik i stykker og provianten, smørret og andet, som skulle oversendes til CØ, vil blive lodset på et andet skrib, herom meddeles senere, blot ville han straks berette om ulykken.
Side 18-22 – 25. april 1698 -Søforhør i anledning af “Grønne Jægers” forlis på søndre rev ud for Rønne den 19. april. Skipper Jens Ottesen af København og styrmanden Johannes Pedersen fortalte at om morgenen den 19 kl 8. ville de varpe skibet længere ud formedelset den nord-nordvestlig vind. Da de var kommet ud, hvor de mente at kunne ligge, lod lodsmanden det store anker gå, men det tog ikke fast grund og de endte inde på revet. Vinden var taget til kuling og gik i sydvest med regn. De førte deres varpeanker nordvest ud i meningen om at komme fri af revet. Det mislykkedes og vinden tog til og hurtigt blev skibet fyldt med vand. De kunne ikke bruge pumperne. Både kom ud til skibe, men de kunne kun redde få sække, indtil de måtte redde deres liv ved at tage ind til land. Historien blev bekræftet af søfolkene: Anders Hansen og Peder Jensen, barneført i Hasle, Hans Jensen Varbjerg, Jon Nielsen Søndergaard og Tor Gundersen fra København.
Side 23-25 – 1. maj 1698 – Hans Hendrich Schor fra Rønne rapportere om ulykken med Den grønne Jæger, der forulykkede ud for Rønne den 19. april. Den 18. ankom skibe og satte præsten Magister Ole Bjørn i land. Det skulle straks videre til Christiansø, men da det skulle ud af havnen blev den ramt af en kontrær vind, der fik skibet til at gå på det søndre rev. Selv om alle fiskerbåde blev sat ind til at bjærge lasten nåede de kun meget lidt: 1 skippund og 9 lispund fisk, 3 skippund 2 lispund flæsk, samt en sæk humble.
Natten mellem den 20. og 21. april standede et 110 læster stort skib i Nyker sogn. Det var hjemmehørende i Skotland og var lastet med Skotsk salt og nogen sild. Saltet blev opløst i vandet efter at skibet blev slaget i stykker. Skipperen Robbert Nering ejede både skib og gods. Etatsråd Boefkes fuldmægtig Christian Tuxen og Schor synede det bjærgede gods. Amtmanden tilbød på kongens vegne at købe godset for 300 rdl., men købmændende ville byde mere. Schor ville vente på kommissariatets resolution.
Den 22. april strandede 2 store lastskibe på henh. 300 og 250 læster som begge tilhørte den Svenske konge. Begge var kommet fra Carlscrona og var på vej til Stralsund for at indtage tømmer til skibsbygning. Skibenes redskaber blev bjærget af skibets besætninger.
Skipper Jens Ottesen og matroser blev forsynede med 15 rdl. i kosttilskud. De blev fragtet til Christiansø, hvorfra de ventede at blive overført til København.
Side 26-28 – Specifikation på gods som blev købt af det skotske skibsvrag: Bla storsejl på 17 duge som bruges af hollandske skibe, forskellige andre sejl, tre ankre, ankertovværk.
Side 29-32 – 7. maj 1698 – Lorentz abroe kvitterer for modtaget gods og penge fra Rønne den 7. maj, som skipper Jens Ottesen, som ankom med et andet end sit eget skib.
Liste over ankomne skibe fra den 30 marts til 6. maj 1698
Side 33-35 – 10. maj 1698 – H. Hoffman fra Christiansørapporterer om provianttilførslen, og pengeoverførslen, som er blevet udbetalt som gage. Den grønne Jægers forulykkelse ved Rønne og overførsel af reddet gods af Gachmed den 7. maj. Mm
Side 36-38– 12. maj 1698 – Lorents Abroe kvitering mm af proviant modtaget den 7. maj af skibet Gachmed. Samt garnisonens regnskabe efter at den del som blev overført fra Bornholm den 12.juli 1697
Side 39-42 – 19. maj 1698 – Hans Hendrich Schor endelige regnskab over mistet gods efter Den grønne Jægers forlis ud for Rønne den 19. april. Skipper Jens Ottesen reddede de fleste redskaber, samt breve og penge til Christiansø. Disse leverede han på Christiansø efter at han blev overført med skibet Gachmed.
Schor skrev, at forliset på ingen måde skyldes skipperen og mandskabet, men “guds vejr, som dennem saa hæftig paakom”.
Landgildesmørret for året 1697 i alt 23 tønder i fustager blev overført med Gachmed efter kvittering fra Otte Hansen.
Side 43-45 – 20. juni 1698 – Hans Hendrich Schor fra København sender to regninger for Christiansøs garnision fra 15/9 97 til 29/6 98.
Magazinet (i Rønne?) er nu tømt for korn, der ellers skulle have forsynes Christiansø. Årsagen er, at der i nogle år har været misvækst på Bornholm. Han beder om at få tilsendt 20 tønder rug til mandskabet. Rugen skulle dække behovet indtil den nye høst kom i hus.
Side 46 – ny kasse
Side 47-48 – 3. juli 1698 – Hans Hendrich Schor fra Rønne har betalt 4 sld. Til skipper Mogens Nielsen fra Hasle for at transportere 4 matroser fra den forulykkede galliot Grønne Jæger til København.
Side 49-52 – 1. august 1698 – H. Hoffman fra Christiansø klager til kommissariatet over proviantforvalterens dispositioner for året 1696. Hoffman mener, at Abroe ikke har pareret ordre.
Side 50 Kopi af Hoffmans ordre af 8. januar 1696 til proviantforvalter Abroe om at udbetale 2 sk. dagligt til en bødker, der ellers havde været lønnet af bager og bødker Christopher Jacobsen. Bødkeren var soldat nr. 44 Svend Mortensen, som havde egne redskaber. Da enken overtog bageriet, blev hendes betaling nedsat til 12 rdl, hvilket gjorde det umuligt for hende at betale bødkeren.
Side 53-54 – 9. august 1698 – H. Hoffmann rapporterer at leveringen af proviant og proviantforvalteren ventede på returskibet til København. Der var en bekymring for endnu en vinter med mangel på proviant til de civile og militære folk på øerne. Mange har familier med 3 og 4 børn [I margin står, at Gachmed bliver sendt afsted med proviant, der skal række til 1. maj 99]
Christian Dabbirt er klar til afløsning – (dele af garnisoner er tilbage i Rønne)
Side 55 – 4. august 1698 – Christian Dabbirt søger sin afsked. Han har gjort 40 års tjeneste, startende med slaget om Fyn i 1659 (?), tjeneste i Holsten, Mickelborg og i Skåne. Han ønsker at blive på Christiansø og søger om at få 4 rdl. i månedlig pension og en daglig kostration.
Side 58-59 – 2. august 1698 – Christians Christensen, som i 10 år har været grov-, klein- og bøssesmed på Christiansø, ønsker lønforhøjelse på grund af dyrtid. Han har tidligere kunnet eksistere for de 14 rigsdaler månedlig og har kunnet holde en svend som medhjælp. Alt er blevet dyrere på Bornholm og andre steder. Han er kommet i armod med sin hustru og børn. Han beder om et par rigsdaler mere i månedlig gage. En anden mulighed var, at han fik lov til at udføre arbejde for private, enten her, for fiskere eller bornholmrere, der kommer herover medbringende jern og kul til formålet.
Side 60-61 – 12. juli 1698 – Anders Jensen Aalborg, Hans Hessen, Johan Bendix Pflesser, Peter Magnussen, Christians Christensen og Samuel Hansen søger om at få udbetalt deres gage. De er afhængig af at købe “victualier fra Bornholm”, som i de sidste år er blevet dyrere.
Side 62-63 – 21. oktober 1698 – H. Hoffman rapporterer at Gachmen ankom til øen den 9. oktober med 3 kvartalers gage, hvoraf de to er udbetalt af amtskriver Schor. Proviantforvalteren har udbetalt gager. Skipper Sifuert Halvorsen har leveret proviant.
Garnisonen er i god tilstand….
Side 64-66 – 5. november 1698 – Kaptajn Stibolt meddeleler, at han af Buggenhagen var beordret til at tage til Christiansø i perioden 13. juli til 14. september 1697. Han havde fået 20 rdl. månedlig, men han ville have det sammen som sin forgænger kaptajn Fraas, nemlig 30 rdl. Månedlig.
Side 67-70 – 14. november 1698 – Lorentz Abroe rapporterer om Gachmeds ankomst med proviant. Abroe havde været på Bornholm og modtaget 1400 rigsdaler af amtskriveren. Resten lovede amtsskriveren af skaffe hurtigst muligt.
På Bornholm var det ikke muligt at købe mel til brød og der var dyrtid.
Efter hjemkomst til Christiansø ankom der den 14.oktober formedelst modbør skipper Steengaard fra Visby på vej til Lÿbeck. Den 15. Hans Dettløff fra Rostock på vej til Visby. Den 16. Skipper Jacob Dennør fra Dublin kommende fra Glasgow med sild på vej til Stockholm. Den 21. skipper Claus Wick fra Kiihll kommende fra Westerwig med tjære og brædder på vej hjem. Den 2. november skipper Hans Grannow fra Straalsund i ballast fra Stokholm. Den 2. november Skipper Ole Engelsen fra København kommende fra Danzig med fyrreplanker og humble. 8. november skipper Peder Andersen fra Svaneke på vej til Lÿbeck.10. skipper Jan Eiddis med skib fra Amsterdam kommende fra Memmell med en last af hør og havre. 10. november skipperSimon Godthardt fra Amsterdam kommende fra Elbingen med rug. Den 12. skipper Hans Larsen fra Bornholm med brændeved, som han agtede at oplægge på øen.
Side 71 – 14. november 1698 – Hans Henrich Schor fra Rønne rapporterer, at Galliot Gachmed havde mistet sit anker under et hård nordvestlig vind. Under stor livsfare havde nogle bådsmand bjærget ankeret og de havde fået udbetalt 4 rdl 4 mark for opgaven. Schor havde udbetalt kostpenge til skipper, styrmand og 6 gemene.
Han havde udbetalt penge til Christiansøs garnison, til kaptajn Stibolt og til bageren.
1699
Side 2-4 – 13. januar 1699 – H. Hoffman rapporterer at alt er godt på øen. Han skriver, fordi der er mulighed for at sende breve med Cornelis Bergensen fra København, som havde ligge i havnen siden 13. december efter at have været i Danzig og var parat til at sejle.
Den 29. og 30. december var der en hård vestlig storm, som beskadigede det søndre rev og bolværk. Dele af træet var ødelagt, [i margin: Kommissariatet ønskede nærmere beskrivelse af skaderne, samt en vurdering om træet var i forrådnelse]
Side 5-7 – 24. marts 1699 – H. Hoffman rapporterer på kommissariatets brev til ham den 25. februar vedr. hans indberetning om stormens ødelæggelse af rev og bolværk. Brevet havde han modtaget fra Bornholm den 22. marts. Hans rapport var udfærdiget efter han havde besigtiget bolværket sammen med Abroe, støkleutnant Hans Hessen, løjtnant Christians Dabbert og lodsmanden. De var kommet frem til, at stenene skulle sikres af et jernværk, der kunne holde stene i størrelsen 30 til 40 skippund på plads. De behøvede en tømmermand, der dagligt kunne forbedre bolværkerne. Af garnisonen skulle 10 gemene arbejde på havnen i et ½ år….
Side 8-9 – 29. april 1699 – H. Hoffmann rapporterer at Gachmed ankom med proviant den 24. april. Der var stadig restance i gagerne.
Han oplyser, at der i alt bor 61 børn på Christiansø og at disse er meget udsatte, hvis gage og proviant ikke når Christiansø i rette tid.
Side 10-12 – 26. maj 1699 – Hans Hendrich Schor nævner, at han sender to “regninger” (=kvitteringer) for penge og brød til Christiansøs Garnison på Bornholm i perioden 4. oktober 98 til 14. maj 1699. Han beder om approbation.
Magasinet har intet korn tilbage og på grund af misvækst på landet, er der heller ingen udsigt til at få det. Intet landgildekorn synes at blive leveret. De fleste må i stedet betale i penge.
For at have korn til mandskabet ønskede han, at der blev sendt 20 tønder til Bornholm.
Side 13-14 – 16. juni 1699 – H. Hoffman rapportere, at reparationsarbejde i den sydlige havn er begyndt.
Der er stadig pengemangel og leveringen af 2. kvartals gager er endnu ikke leveret af amtsskriver Schor.
Side 15-16 – 13. juni 1699 – byfoged Anders Pedersen Fyen fra Svaneke beretter at Gachmed to gange har hentet “sandgrus” og da det var kongens skib, skulle borgerskabet være behjælpelig. Men ikke mange af borgerskabet mødte og byfoged turde ikke pante folk for ulydigheden. Han bad om at få en klar meddelelse til borgerskabet – uanset rang – at man skulle yde arbejdskraft og hvis man forsømte, kostede det 1 rigsort og anden gang det dobbelte.
Side 17-19 – 10. juli 1699 – H. Hoffman fra Christiansø om at 10 mand fra garnisonens folk, der har været på Bornholm var kommet tilbage. Der skete reparationer på bolværket i havnen. En bornholmsk tømmermand døde (under drikkelag?) Hans kiste blev transporteret tilbage til Bornholm.
Håndkværnene er igen blevet reparerede.
Side 20-22 – 15. juli 1699 – Hans Henrich Schor fra Rønne sender beregninger over udgifter, som han havde betalt til den fra Christiansøs garnison, der har været i Rønne siden den 4. oktober 1698 til den 18. juli 1699.
Folkenen, der havde hjulpet med at læsse grus fra Årsdale på skibet Gachmed, havde søgt betaling for deres indsats. Schor beder om at måtte betale de fattige folk med en lille sum.
Gallioten Gachmed havde indtaget 50 tønder landgildesmør.
Side 23-25 – 18. juli 1699 – Buggenhagen skriver fra Nexø og videregiver kaptajn Dillebens meddelelse om, at der var bjærget adskillige skibes rapeter fra de svenske, som strandede ved Bornholm for adskillige år siden. Endvidere manglede der egetræer, som der på Bornholm kun fandtes fire af.
Side 26-28 – 6. august 1699 – Hans Henrich Schor havde modtaget oplysninger fra Søetaten, om svenskernes troppetransporter fra Carlskrona. Han havde talt med skippere og andre folk, der havde set den svanske flåde ligge helt stille. De svenske bådfolk er stadig indkvarterede hos bønder (i Sverige). Han vil fortfarende indsamle oplysninger om den svenske flåde.
Side 29-31 – 7. august 1699 – Lorentz Abroe fra Christiansø meddeler, at han havde modtaget nogle af de penge, som skulle oversendes af Schor i Rønne på Bornholm. Skibet Helene var kommet med materialer til flådens reparation (Prammen i havnen, kaldtes for flåden). Tømmermanden, som kom samtidigt med materialerne, ankom sammen med 10 mand fra Garnisonens styrker på Bornholm.
Side 32-35 – 17. august 1699 – Anders Pedersen (Fyen) fra Svaneke indberetter, at den kongelige krøjert “Raffnen” (Ravnen) er kommet til Aarsdale den fredagen den 11. august. Om søndagen var der indskibet 20 store både med grus. Nordlig blæst forhindrede videre indskibning. Den 17. august er så ydermere 12 store både med sand ført til skibe. Byfogeden fortæller, at det må skipperen nøjes med, da borgerskabet er midt i høstens tid og må nødvendigvis høste sit kort i stedet for. Ejerne af bådene bruger bådene om natten til sildefangst. Da der kun er fem både i Svaneke, der kan udføre arbejdet, så vægrer borgerskabet at udføre arbejdet. Anders Pedersen anmoder om, at få at vide hvilken mulkt, han skulle idømme borgerskabet.
Det er urimeligt at straffe de fattige fiskere, som bruger bådene. Han mener, at dem som ingen både har, også skal betale en afgift for grusarbejde. Alle burde yde til kongelig majestæts tjeneste og at dem der udfører arbejdet med bådene, kan få betaling herfor.
Side 36-38 – 22 august 1699 – Hans Henrich Schor fra Rønne omtaler, at han vil betale 300 rdl. af de 7138 rdl., som er ordineret af geheimeråd Plessen. Desuden vil han betale 4000 rdl. i smør, men han har kun 200 tønder smør á 15 rigsskill. = 300 rdl. Han mangler at betale 1300 rdl. Envidere har han betalt to kvartaler for Christiansø garnision 4 okt. 1698 til 18. juli 1699. I flg. Kvittering af kaptajn Stibolts er der betalt i alt 793 rdl. 91 sk. Tilbage mangler 506 rdl. 76 skilling, hvilket beløb endnu ikke er betalt af bønderne.
Skibet Gachmed havde leveret grove grus til “kongelig Mayestæts lyst hafne”. Gruset til dette skib og “Ravnen” er leveret af få mennesker, de øvrige kunne ikke udføre arbejdet, da høsten skulle i hus.
Christianøs garnison, som er på Bornholm i forplejning, har fået penge og brød til 18. juli 1699.
Side 39 – ny kasse (695)
Side 40-41 – 12. september 1699 – H. Hoffman fra Christiansø rapporterer at skibet Citronen med skipper Peder Torstensen havde været på CØ fra 30/8 til 8/9. Arbejdet med den søndre havneområde var ikke kommet i gang den 10. juli og derfor havde han fået 10 mand fra Bornholm, der skulle reparere stenrevet mod syd. Hoffman håber, at de ti mand, som er engageret i 3 måneder, når at færdiggøre bolværket. Det skulle nødigt stå ufærdigt til vinter.
Mandskabet bestod af 100 gemene, 8 konstabler, og 40 håndlangere, som manglede en fyrværker for at kunne arbejde.
Side 42-43 – 12. september 1699 – løjtnant Hans Hessen skriver til major og kommandant Hoffman om, at der mangler ammunition forskellige steder – “hvis fjenden skulle komme”.
På det mindste tårn behøvedes 12 pund støkker med tilhørende lavetter, redskaber og kugler. Couscherons batterie er endnu ikke bestøkket. Behøver 12 støkker med lavetter, redskab og kugler. Desuden aksler, kobbersøm, sejldug til pressenninger til ammunitionskisterne, hysing (?), merling, sejlgarn, handspiger, 10 par hjul til lavetterne på de fire hovedbatterier mm.
Side 44-45 – september 1699 – H.Hoffmans memoreal over Christiansøs befæstnings batterier, bemanding, stykker og lavetter med angivelse af størrelse.
Side 46-48 – 26. september 1699 –Hans Hendrich Schor fra Rønne svarede på kommissariatets skrivelse af 8. september. Han lovede, at betale 506 rdl 76 sk. til mons. Cloumand så snart at pengene blev inddrevet. Endnu arbejdede bønderne med vintersæden og de skal have lejlighed til at aftærske sæden og sælge det inden betaling.
Med “citronen” afsendes 117 tønder landgildesmør, som venligst “bliver gjort anstalt til dets annammelse”.
Side 49 – 4. oktober 1699 – Lorentz Abroe skriver fra København og beder om, at jernkværnene bliver udskiftet, da de er meget slidte. Han sender alle 13 kasserede og gamle jernkværne retur til København med “Citronen”.
De mangler stenkul og tran til lamperne i Corps de Garde og barakkerne. Og så mangler de 6 stykker “Skille Kioler” for vagterne.
Side 50 – 9. oktober 1699 – Lorentz Abroe fra København rapporterer, at i flg. Kontrakten 2/12 1695, som Generalkommissariatet havde sluttet, er der leveret og betalt 60 favne bøgebrænder den 16 nov. 1698 af skipper Hans Larsen fra Svaneke. Claus Mich fra Kiel havde leveret 40 favne dobbelt bøgebrænde den 14. juni i alt 140 favne.
Side 51-52 – 21. oktober 1699 – Lorentz Abroe fra København skriver en mangleliste til vinteren; Brændeved, hængemåtter, køyedække, stråsække, strå eller langhalm, øltønder, drikke ståbe eller træbakker.
Side 53-54 – 22. oktober 1699 – H.Hoffman rapporterer om Peder Olsen Madvig ankom til havnen med sidste ordre skrevet den 19. september. Madvig havde observeret to svenske fregatter sammen med 17 – 18 transportskibe, der lå til ankers under Bornholm. Det nordlige Bornholm havde været i allarmberedskab.
Side 55-57 – 27. november 1699 – Hans Andreas Stibolt fra Christiansø rapporterer, at han først havde fået kommissariatets ordre, til at begive sig til Christiansø med frikompagniet, den 17. november. Han skulle antage 20 dygtige mænd. Men da oberst og kammandant Waldemar Reedts ikke havde fået ordren, så ville han ikke tillade, at han antog nogen mand på Bornholm til formålet. Han “marcherede” derfor til Christiansø med 1 sergent, 1 korporal, 1 tambour og 30 gemene. Afventer ordre om hvordan han skalantage 20 mand.
Side 58-59 – 28. november 1699 – Waldemar Reedts skriver fra Rønne, at han havde modtaget skrivelsen af 10. oktober, den 10. november med skibet Johannes. Reedts hvde modtaget 500 “flinter”, som kommer til at blive fordelt over hele landet, hvor de bedst behøves. Han fortæller, at han efter han var kommet til landet, havde samlet alt mandskab til mønstring. Her havde han optalt og angivet hvem der havde flinter og musketter. Han havde accepteret Stibolts overførsel til Christiansø her fra Rønne, hvor det almindeligvis havde kvarter. Han havde ikke tilladt hvervning af 20 mand ekstra på landet. Årsag: Reedts ikke havde fået ordre herom. Han ville nu høre om det var 20 mand, der i forvejen var indrulleret i de Bornholmske styrker, eller om der var tale om løsgængere.
Side 60 – november 1699 – Reedts skema over alle 15 kompagnier i alt 2482 mand (inklusive gamle og udygtige) og hvilken bevæbning de havde – 769 flinter, 568 musketter, 324 uduelige musketter – 217 mand havde ingen skydevåben.
Side 61-64 – 27. november 1699 – Hans Hendrich Schor fra Rønne rapporterede af Peder Madvig havde leveret von Plessens befaling af 21. september ang. landgildesmørrets levering. Peder Madvig fik leveret 26 tønder smør, samt 7 tønder 2 lispund smør til Christiansø. Amtskriveren havde forsøgt at købe mere smør på landet, men forgæves. Alle, som plejede at have noget til salgs, havde udskibet det til anden side. Vicelandsdommer Ancher Møller ville ikke sælge under 78 rdl., hvilket var alt for meget. Om foråret vil prisen være faldet til omkring 50 rdl. pr. tønde.
Rugen var mislykket i år og man har måttet bruge byg til brødkorn i stedet for. Kornet havde taget skade af den store blæst som var under høsten.
Side 65-66. – 26. november 1699 – H. Hoffman rapporterer at kongens koffardiskib Johannes, var sejlet retur efter at have bragt Stibolt og hans mandskab til Christiansø.
Side 67-69 – 24. november 1699 – Lorentz Abroe fra Christiansø rapporterer, at skipper Anders Sørensen med kongelige fløjteskib St. Johannes, som han selv havde været med fra København, medbragte blandt andet malt. Stibolt og mandskab er endnu ikke kommet over til CØ. Det blæser en storm, så han kan umuligt kommer over nu.
Nævner et par skibe der er gået i havne på grund af modbør.
Side 70-72 – 24. november 1699 – H. Hoffman venter på kaptajn Stibolt fra Bornholm.
Side 73-75 – 21. december 1699 – oberst Reedts rapporterer fra Rønne, at han havde fået deres excellencers skrivelse fra den 8. og den 12. december. Han havde fået den blokvogn og det jern, som blev leveret af St. Johannes. Der behøves et læs stenkul. Stenkul på Bornholm var så “uforskammet dyrt” – en lille tønde kostede 2 rdl. 4 mark.
Ang. de to virkelige konstabler, som kongen ville have artilleriet forstærket med, er sket. Mht. de 20 som Stibolt skal forstærkes med, er Reedts meget usikker på kan finde, da alle var optaget i de forskellige kompagnier – enten i de nationale eller købstædernes kompagnier.
To skibe er strandet ud for Nexø den 29. november. Det ene med 60 tønder tjære og trælast og det andet med hør og jern. Han havde straks taget de fire mile til Nexø, men byfogeden havde allerede indgået en akkord med skipperen.
Smør og byg er det sjældent til købs på Bornholm. Kongens forbud mod udførsel af korn og fedevarer bliver overholdt på Bornholm.
Side 76-78 – 21. december 1699 – Hans Andreas Stibolt skriver fra Christiansø om besværet med at antage 20 nye mænd til kompagniet. Han var i konference med oberst Reedts om løsningen af problemet. Måske er løsningen at overflytte folk fra landkompagnierne.
Side 79-81 – 23. december 1699 – tolder Mogens Pedersen fra Rønne skriver, at han havde modtaget kongelig forordning om, at der ikke må udføres korn og fedevarer. Tolderen var bevidst om sin opgave og skal håndhære forbuddet. Endvidere skulle han opsøge bønderne for at kræve korn og smør, som de er skyldige at betale. Efter to års misvækst var der kommet en ubalance i produktionen. Der er mangel på fødevarer (brød, malt, gryn), som skyldes, at det lidt der var blevet solgt udenlands, skabte en dyrtid på Bornholm, der gik ud over de fattigste. Endvidere blev landgildet ikke betalt, hvilket var et problem. Tolderen lovede at gøre sit bedste.
Side 82-85 – 22. december 1699 – Hans Hendrich Schor fra Rønne skriver, at han også havde modtaget den kongelige ordre om udførselsforbuddet. Han skriver, at for at forordningen skal have virkning, så skal købmændene på Bornholm overholde reglerne. Han forudser, at kornet så vil blive sejlet til København i stedet for til fremmede steder, og så var man lige vidt. Et andet problem var, at det bornholmske korn ikke havde samme kvalitet som på Sjælland. Han mente, at 1½ tønde bornholmsk korn svarede til 1 tønde sjællandsk korn.
Den 22. og 23. november strandede to skibe ved Nexø. Det ene med hør og hørfrø og det andet med 3642 stk. hele jernstænger, 60 tønder tjære og en del kobber. Købmændene og skipperne, som var med til at bjærge godset, ville ikke sælge det, så der er oplagt til foråret.
Side 86-88 – 21. december 1699 – H. Hoffman fra Christiansø rapporterer om skibe i havnen formedelst modbør. Omtaler Stibolts ankomst fra Bornholm og problemerne med at antage 20 mand.
1700
Side 2-5– 2. februar 1700 – Jacob Jürgensen Faaborg skriver til Søetatens generalkommissariat om et parti vadmel, som han kunne købe til Søetatens brug. Der er kun 4 til 5 kvarter i bredden til 20 sk pr. alen ? Der er vedhæftet en prøve.
Side 6-8 – 15. februar 1700 – Hans Hendrich Schor fra Rønne beretter, at der i Pedersker sogn er opfisket 840 stor og små jernkugler, som man mener stammer fra de svenske skibe, der strandede for en del år siden [1678 ?]. Schor spørger om, hvorledes der skal udbetales bjærgeløn. Han havde sat folkene til at fortsætte arbejdet.
Side 9 – ny kasse
Side 10-13 – 24. marts 1700 – Hans Andreas Stibolt fra Christiansø havde meddelt den 21. december om problemer med at finde 20 nye mænd til kompagniet. Dels fordi der ingen var der var ledige (løsgængere) og dels fordi de fleste står i landkompagnierne. Han eftersøgte en løsning på problemet og en resolution på hvad han skulle gøre. For egen regning havde han sendt sin fenrik til Bornholm for at finde folk. Dog havde det kun lykkedes at finde fire.
Et andet spørgsmål var garnisonens over – og undermundering, geværer, gehængne tasker og remme. Det de har stammer fra marinerne, der ankom til Christiansø i 1685.
Nogle fiskere havde fortalt om en svensk Snaur (?) havde ligget ud for Svaneke og gået langs med landet, hvorefter det forsvandt. Han vidste ikke hvorhen.
Side 14-16 – 26. marts 1700 – Mogens Pedersen fra Rønne var beordret til at undersøge strandingerne ud for Nexø. Han beretter, at den 29. om natten løb en svensk krøyer ind på stranden, da den var sprunget læk. Krøyerten med skipper Jurgen Janick stammer fra Linbeck og skibet var kommet fra Nordkiøbing og lastet med stangjern og tjære.
Byfogeden og indbyggerne i Nexø havde sluttet kontrakt med skipperen om at redde hans ladning. En tredjedel skulle afgives til kongen. Ladningen blev opgjort til 80 skippund stangjern og 18 td. tjære. Desuden bjærgedes 10 bundter gemen sejldug, 60 små ruller messingtråd og en del uren messingtråd. Skipperens del var allerede udført.
Side 17-18 – 27. marts 1700 – Hans Hendrich Schor rapporterer, at han sende de 840 jernkugler, som var opfisket, med C5 baaden tillige med yderligere 360 stykker som sidenhen blev opfisket. I alt 1200 stk. Schor havde betalt 1 rdl. til prammen, der havde sejlet den ud til C5. Han har endvidere udskibet 5 tønder smør.
Side 19 – 1. maj 1700 – Kaptajn Andreas Dilleben havde fået ordre til at inspicere artilleriet på Christiansø. Han konstatere, at artilleriet styres af en løjtnant, få konstabler og håndlangere, hvilket ikke var tilfredsstillende. Bevæbningen i tårnet og enkelte batterier var dårlige – han forventede en resolution….
Side 21-22 – 17. maj 1700 – Hans Hendrich Schor havde modtaget skrivelsen fra de høje herrer fra den 6. april, hvilken skrivelse han hermed svarer på. De 1200 stk runde jernkugler er opfisket af løjtnant Evert Olsen fra Kavaleriet, Jørgen Jørgensen, som er håndlanger under artelleriet og Morten Pedersen, som er bonde i Aaker Sogn.
Side 23-24 – 8. juni 1700 på skibet C5 som lå til ankers under Bornholm. Gyldenlew skriver til den kongelige majestæts flådes tilforordnede lodsmand ved Dragør, at lodsene skulle opholde sig ved søkanten, således at de kunne føre flådens skibe gennem renden til København.
Side 25-27 – 30. juni 1700 – B. Bartholin på kgl. Fregat Vindhunden til sejls 6 mil vest for Bornholm. Han rapporterede, at han gik fra reden den 29. juni og efter Falsterbo rev, satte han kurs mod Bornholm den 29. ved solnedgang så de hele den svenske flåde, der lå til ankers 1½ mil vest for Sandhammeren og Hammershus. De løb så tæt de kunde og talte 41 skibe, heriblandt 3 admiraler, 3 viceadmiraler og 3 schoutbynachter og 10 af dem var små fregatter, brandere og viktualieskibe. Han vil fortløbende rapportere under hans vej tilbage til København.
Side 28 – ny kasse
Side 29-32 – 10. juni 1700 – Hans Hendrich Schor fra Rønne havde modtaget approbations ordre på 22 rd. 5 mark 8 sk som bjærgeløn for kgl. Jagt C5 samt skipper Peder Madvig og underhavende matroser. En del soldater og matroser fra kongens orlogsflåde var sat i land sidste år efter høst, det søger Schor at få betaling for.
Vedlagt en kopi af Cornelius Hermandsen, kommandør kaptajn Reef på skibet tre løver, henvendelse til amtskriver Hans Henrich Schor om kostpenge 2 slettedaler til matros Claus Jørgensen, som var sat i land ved Svaneke.
Side 33-37 – 31. juli 1700 – Hans Hendrich Schor rapporterer, at den 14. november 1699 forulykkede en hollandsk smakke indeholdende pakkegods af klæder, og adskilligt silketøj. Alt blev købt til kongens tjeneste og leveret til København. Der var adskillige andre ting, som han nu anmoder om at få lov til at sætte på auktion. Dernæst følger en specifikation på genstandene.
Side 38-45 – 6. august 1700 – Lorentz Abroe fra Christiansø fortæller, at han fik kommissariatets skrivelse af den 16. juli med skipper Chriesten Rasmussen den 4. august. Dette brev medgives samme skipper, som i dag vil gå til Lübeck.
Abroe fortæller, at garnisonen var suppleret med 10 mand i sommeren 1699 og at de arbejdede på øerne i 2 måneder og 8 dage, i alt 64 dage (?). Han medsender også kvittering af gage til den faste garnison. Desuden sendte han en opgørelse over gagerne til de fra København oversendte konstabler.
Kaptajn Stibolt mangler endnu 2 mand inden hans garnison er blevet forøget med 20 personer. Han mener, at det vil ske inden 8te dage.
Han sender desuden tre kvitteringer på proviant til kvartermester Laurits Iffversen på orlovsskibet Louise og Claus Bruun på skibet Cronprintsen og til skriveren på fregatten Ørnen.
Han sender brevet med Slippen til Lübeck, hvhor skipperen har lovet at indlevere det til det lybske posthus.
Som PS skrever han, at brevet ikke blev sendt med slippen til Lübeck, men med fregatten Maagen, der ankom formiddagen den 12. august og som skulle til København.
Kopi af kvartermester Lauritz Iffversen kvittering af modtagne kostpenge til sig selv og 6 mand. Han var blevet agterudsejlet af orlogsskibet Luise, da han var sendt ind til Rønne for at hente vand. Flere andre skibe i flåden havde også måttet efterlade folk i Rønne. Alle agterudsejlede matroser er nævnt. I alt 24 mand, som blev sejlet til Christiansø for derfra, at blivet sejlet videre til København.
Atter en kopi af lignende karakter, men med folk på orlogsskibet Cuurprinsen – i alt 20 mand. Samt folk fra fregatten Ørnen.
Side 46-47 – 7. august 1700 – Hans Hendrich Schor fra Rønne sender to kvitteringer på udgifter til folk fra det Christiansøske garnison, som var i Rønne fra den 19. juli til den 23. november 1699.
Side 48-50 – 8. august 1700 – H. Hoffmann fra Christiansø om Dillebens inspection af batterierne, samt at alle havde modtaget 1. kvartals gage.
Side 51-52 – 9. augsut 1700 – Hans Andreas Stibolt fra Christiansø skriver, at han endnu mangler to mand til at have ansat 20 nye til kompagniet.
Side 53-55 – 1. september 1700 – Andreas Dilleben skriver på tysk fra Rønne, at han, sammen med oberst Reedts, har opgaven at besigtige artilleriet og batterier på Bornholm og på Christiansø. …
Side 56-59 – 4. september 1700 – oberst Reedts fra Rønne har modtaget kvittering på de på Holmen afleverede jernkugler. Oplysninger om det andet skibevrag vil amtsskriveren underrette om.
Brevet til kaptajn Wilster sendes tilbage, da det formodes, at han er tilbage i København.
I brevet kopieres søkløjtnant Hans Hessens memoreal om artilleriets mangel på “Holtz Wercks” (Tømmer) til Støkkerne på Christiansø. Amtmand Reedts udviste, sammen med holtsførsten, et gammel egetræ og et asketræ.
Side 60-62 – 30. oktober 1700 – Hans Hendrich Schor fra Rønne indberetter, at der nu er 200 tønder landgildesmør, der ligger til afhentning. Han beder om approbation for de Christiansøske soldaters ophold til 23. november 1699.
Side 63-66 – 19. december 1700 – H. Hoffman meddeler, at sidste skrivelse fra kommissariatet ankom sammen med proviantforvalterens tilbagekomst fra København den 13. december. Endvidere har de modtaget den sidste proviant til vinteren samt mundering. Gagen til 2. kvartal ankom med skipper Laurs Suendsen med den kongelige galiot der Pomeranze den 10. december.
Hoffman havde modtaget et brev af 25. november fra den svenske general krigskommissær Jöran Adlersteen, Carlshamn. Han forklarer. at et svensk skib Jumfru Elisabeth var blevet opbragt af en polsk-saxisk kaper og at han havde hørt, at det havde være på Christiansø. Han vil gøre opmærksom på den danske konges plakat om forbud med at beskæftige sig fremmede kapere og deres priser. Hvis sådan skulle ske, skulle det meldes til den ekstraordinære envoye i København.
Sammen med brevet havde Hoffman modtaget en dansk norsk plakat med forbudet.
Side 67-69 – 20. december 1700 – Lorentz Abroe rapportere, at han var med skibet Pommerantzen, som måtte ankre op ud for Rønne på grund af kontrær vind. Abroe havde ladet adskillige sække med gryn og rug bringe i land og ladet det transportere tværs over øen til Gudhejm, hvor det senere med både blev overført til Christiansø. Da skipper, styrmand og bådfolkene ikke kendte til forholdene på Christiansø, antog Abroe en kyndig lods i Rønne ved navn Peder Jensen. Derefter sejlede gallioten til Christiansø, hvor “den gudskelov lykkelig ankom”. Lasten er udlosset og ballasten indtaget, så den dd er klar til afgang.
1701
Side 2-3 – 7. janaur 1701 – Hans Hendrich Schor beretter, at man har bjærget så meget af det strandede skibs last, som var muligt. Det var 96 stk fire tommer tykke egeplanker, 30 stk egeplanker, der var 3 tomme tykke og 30 planker af 2 tomme tykkelse, 350 stk. 20-22 fod lange fyrreplanker, 196 stk 30 fod lange fyrreplanker og 400 stk 15 fod lange fyrreplanker. 17 stk master som måske kan bruges som stænger på orlovsskibe. Til bjærgningen deltog over 100 mand, som blev opvartede i 4 uger. De skal betales som vagttjeneste og bjærgeløn, samt for at transportere godset over land til fiskerlejet Arnager omkring en fierding mil derfra. Skipperen turde ikke indlade sig på at sælge den anden halvpart af godset, som var købmandsvarer tilhørende Joseph de Blanc Fournesseur, General de Marine i Frankrig og skulle lades i Brest. Vraget solgte skipperen til Rønneborgere og en del bønder for 20 rdl.
Side 4-7 – 12. maj 1701 – Hans Hendrich Schor fra Rønne havde modtaget generalkommissariatets skrivelse af 25. februar af orlogsskibet Christian Quintis. Han meddelte, at det strandede franske skibs last var for længe siden delt mellem bjærgerne og skipperen på sine rederes vegne. Amtskriveren havde spurgt bjærgerne om de ville sælge deres del af godset til kongen, hvilket de ikke “ville bekvæmme” sig til, formedelst de mange bjærgere, der skulle have deres andel. Den anden halvdel af trægodset var stadig urørt, da rederne endnu ikke havde responderet. Der skulle betales 30 rigsdaler for transporten det og det tvivles derfor om nogen fra Frankring virkelig ville hente det.
Mht de 16 gemene og en over- og en underofficer fra det Christiansøske frikompagni, som var på Bornholm, ønskede han regler om hvordan de skal betales.
Side 8-10 – 24. januar 1701 i København, lodsene Hans Karstensen, Cornelius Mortensen, Anders Nilsen, Hans Ingemannsen, Peter Jeppesen og Jan Jensen indberetter hvilke skibe de havde betjent siden den 19. oktober 1699 [ikke om Bornholm].
Side 11-12 – 10. februar 1701 – J. Kofoed på Christiansø skriver til major og kommandant Hoffman, at Abroe ikke har villet betale ham, som fænrik, 10 rdl i månedlig gage. Hans forgængere havde fået 14 rdl. medens de gjorde tjeneste på Bornholm. Han var utilfreds med 10 rdl. og han beder sin kommandant om hjælp til at få 14 rdl.
Efterfølgende har Abroe argumenteret for at gagen var ansat i 1697 til 10 rdl. Andet kunne han ikke udbetale uden ordre fra København.
Side 13-16 – 8. maj 1701 – H. Hoffman havde modtaget ordre fra højædle herrrer om at garnisonens frikompagni skulle med 16 gemene, en underofficer og en overofficer, skulle til Bornholm, for at opretholde vagten på Hammershus.
Barakkernes tilbygning blev udført af udhugne klippestykker, samt sand og kalk fra Bornholm. Hvad man normalt bruger en murermester til udføres her på Christiansø ved hjælp af soldater. Der var uenighed om hvor de forskellige skulle bo….
Side 17-19 – 18. marts 1701 – W. Reedts skriver fra København, at han havde modtaget ordre fra den 25. februar om, at han skulle skaffe hovedparten af de 20 mand til kaptajn Stiboldts garnison på Christiansø fra de allerede indrullerede folk. Hvilket han bad “forskærmelse” for.
Side 20-22 – 20. maj 1701 – W. Reedts beretter, at nogle dage efter afrejsen fra København – på gennemrejse i Skåne – blev syg. Han havde måtte blive i sengen i 14 dage og derfor måtte udskyde alle opgaver. Han havde nu sendt bud til Christiansø for at overgive kongens ordre om, at de skulle oversende en afdeling af garnisonen til Bornholm. Købstæderne skulle sørge for sengeklæder til soldaterne eller betale, hvad det koster at anskaffe sengeklæderne. Brød til folkene skulle Rønne borgerskab sørge for. Hver uge skulle brødet bringes det til Hammershus af bønderne.
Han havde endnu ikke modtaget bjærgelønnen, som han skulle fordele til de mennesker, som have opfisket godset.
Side 23-47 Extrakt over indkommende og udgaaende ved Søe-etatens General Commissariattet i juni 1701 fra 1. til 30. juni 1701.
Side 48-49 15. juni 1701 – Hans Hendrich Schor anmoder om skibslejlighed til landgildesmørret, som er ved at indkomme. Han beklager sig over tidligere transporter, hvor skipperne var på “eventyr”, så det kostede for meget.
Side 50-51 – 20. juni 1701 – Andreas Dillebens liste over batterierne på Christiansø, deres bestøkning og hvad der skal bruges af planker til Holtsværk –
Side 52 – ny kasse
Side 53 – 7. juli 1701 – H. Hoffman fra Christiansø skriver, at han havde modtaget søetatens skrivelse af 14. juni, den 23. juni med kgl. Koffardiskib “Haabet”, som desuden kom med materialer til reparation af barakkerne. Skibet afgik til Gotland den 30. juni.
Hoffman har skrevet til amtskriveren på Bornholm, der lige er ankommet fra København, om at sende pengene til gageudbetalingen.
Alle i garnisonen er ved godt helbred.
Side 56-58 – 30. juli 1701 – H. Hoffman omtaler støkkaptajn Andreas Delleben, der havde til opgave at tilse Christiansø og Bornholms artilleri. I fredstid skulle det stå 300 mand klar. Der skulle afholdes øvelser, således at man kunne imødegå eventuelle angreb med rakatter.
Fordelingen er 250 musketerer, 50 artilleri folk. På hver post skal der være 1 konstabel med 5 håndlangere.
Side 59-60 – 30. september 1701 – Hans Andreas Stibolt havde ønsket 50 flinter og 70 tasker med remme, men havde ikke fået dem endnu (?). Orlogsskibet Christian Quintus båd havde den 9. august overført vagtmandskabet til Hammershus – i alt 16 mand. En mand var afgået ved døden.
Side 61-63 – 1. oktober 1701 – Hans Hendrich Schor skriver fra Rønne og lover at betale de aftakkede konstabler, således han havde fået ordre på den 6. og 17 september. Desuden skal han holde det høje herres nådige ordre efterrettelig med hensyn til betaling af de 16 mand fra Christiansøs kompagni, som holder vagt på Hammershus. De skal have 1 skilling hver nat og dag.
Så snart Christian Quintus båd ankommer, skal den have have indskibet sandet, som aftalt og skal ikke blive forsinket.
Han sender attest på at have betalt 5 slettedaler 1 mark til borgere i Rønne, der havde hjulpet Peder Laursen Hammerberg, som var kvartermand ved skibsbyggeren på Holmen, for at have søge efter marmorstene, der var mistet med et skibsforlis ud for Rønne.
Orlogsskibet Sophia Hedevigs båd havde afhentet 140 tønder landgildesmør.
Side 64 – 24. oktober 1701 – Lorentz Abroe skriver fra København og minder om kontrakten på brændeleveringer, som han har betalt i alt 480 rdl. for. Han beder om at få disse penge refunderet.
Side 65 – 4. oktober 1701 – Stibolt skriver fra Christiansø til forvalter Abroe, at han skal huske generalkommissariatet på at køjedækkenerne er forslidte og ubrugelige til hans nu overdragede kompagni.
Side 66 – 24. oktober 1701 – Lorentz Abroe skriver fra København, at der er modtaget kalk og tømmer til reparation af 6 brøstfældige barakker og opbygning af 2 nye. Alle er opmuret af kampestene, nødvendige døre og vinduer er opsatte, leider og bjælker lagt. Spærværket er oprejst og nu mangler der kun søm: 1000 stk 4 tomme søm, 3000 stk 3 tomme og 500 2 tommesøm samt 1000 søm af visse størrelser.’Der mangler desuden nye køjedækkener, samt en tønde tran for lamper til hovedvagten og samtlige barakker.
[påskrevet: Underofficerer og gemene 76, ober- og underkonstabler, samt skibsbetjente 26. I alt køjedækkener 102 stk]
Side 67-69 – 21. november 1701 – Hans Hendrich Schor fra Rønne rapportere af orlogsskibet C5s båd er ankommet med stenkul og et skippund jern og kvartermester Johan Torgrimsen har fået en kvittering. Materialer og fornødenheder til Christiansø er transporteret til Gudhjem og derfra overført til Christiansø. C5s båd har fået indlastet landgildesmørret og skal til København.
Siden sidste indberetning er to skibe strandet ved Bornholm. Det ene er en hollænder ved navn Sibrant Schirichsen, som kom fra København i ballast på vej til Köningsberg. Den anden var en svensk mand ved navn Hendrich Larsen, der kom fra Gulland med kalk, på vej til Gottenborrig [Göteborg]
Side 70-72 – 24. november 1701 – Hans Hendrich Schor rapporterer, at han havde betalt 12 rdl 80 sk. Til C5s båd til kvartermester Johannes Torgrimsen.
Han havde betalt nogle Rønne borgere for at have hjulpet Peder Larsen Handberg, kvartermester ved Skibsbyggeriet, for at finde nogle strandede marmorstene efter de høje herres ordre af 17. september.
1702
Side 2-4 – 22. februar 1702 – oberst W. Reedts fra Rønne skriver, at det påhviler amtsstuen, at levere brød til de 16 mand fra Christiansø, der holder vagt på Hammershus. Bageren har fra gammel tid fået 30 skilling for hver tønde rug, som han bager. Men da brænde er blevet dyrere, er der næsten intet tilbage til bageren selv. Derfor havde han været nødsaget til at akkordere med bageren, således at han fik 2 mark og 2 skilling (34 skilling). Nu beder han om godtgørelse herfor.
Side 5-11 23. april 1702 – W. Reedts og Schors Inventarium over ammunition og materialer ved Hammershus Rustkammer og hvad der findes på andre poster landet over. Lister over “støkkerne” fra 1 pund morter til 18-pund kanoner. Meget minutiøs optælling af musquetter (246 stk) og deres blykugler 23.746 stk. Gamle brugelige flintegeværer 597 stk mmm
Side 12 – Følgebrev 24. april af Schor til ovenstående inventarium og efterfølgende regnskab. Tilføjer at der er beviljet 400 kårder til landet siden inventariet blev udfærdiget. Men de befinder sig stadig på rustkammeret i København.
Side 13-16 – W. Reedtz og Schors regnskab over udgående og indgående ammunition og våben i 1701 frem til 23. april 1702.
Side 17-20 – 13. maj 1702 – Lorentz Abroe skriver at skipper Coort Meinertsen ankom med kgl. Galliot Pommerantsen den 8. maj med proviant med vagt og mål som angivet, undtaget maltet. Der skulle have været 100 tønder, men der var kun 96½ tønde.
Gagen er betalt til 10. december 1701, men frem til 15. marfts 1702 mangler stadig.
Angiver indkomne skibe fra 14. marts til 7. maj – i alt 7 skibe med navn, last og angivelse af bestemmelsessted.
Side 21-23 – 11. maj 1702 – H. Hoffman skriver til kongen og generalkommissariatets deputerede i land- og søetaten. Han omtaler den modtagne proviant med den kongelige galliot. Og så om vigtigheden af at holde bolværkerne indtakte. Både den nordlige og sydlige indsejling har fået stormskader og skal repareres. Der skal tilføres en del tømmer hertil.
Han beretter at der snart er to nye barakker, der skal tages i brug.
Side 24-26 – 25. november 1701 – Stibolt fra Christiansø klager over at han havde mistet 10 rigsdaler om måneden, hvilket han tidligere havde anket over. Der var ingen af de kongelige betjente, der kunne leve for samme beløb. Hans formand havde tillige med en gage på 30 rigsdaler også nydt traktementer. [I margin: Man så gerne, at han fik denne gage, men de kunne ikke give ham det, da det var et reglement, som var under kongens hånd, der bestemte denne gage.]
Side 27 – 11. maj 1702 – H. Hoffmans specifikation på mangler af materialer til fæstningsarbejder. Tovværk, tykke planker, planker til stenflåden. Træ til sendesteder i barakkerne, til gulvet mm..
Side 28-29 – 9. maj 1702 – Peter Magnussen, bartskærer, skriver til kommandanten, at hans medikamenter er ved at slippe op. Han mener, at alle medikamenter skal sendes til ham uden omkostninger, men han havde endnu ikke modtaget noget fra København. Han søgte nu kommandanten om at måtte følge med den kongelige galliot Pommerantzen til København for selv at opsøge de medikanter, som han havde brug for. Medens han var bortrejst kunne hans ældste søn varetage hans opgaver med at passe de syge.
Side 30-32 – 22. juni 1702 – H. Hoffman fra Christiansø skriver om barberens løn og medikamenter. Om garnisonens mundering.
Side 33-34 – 26. juni 1702 – Hans Hendrich Schor meddeler, at et af kongens skibe er nu på Rønne red. Han spørger om skibet kan tage landgildesmørret med til København
Side 35-37 – 25. juli 1702 – Andreas Stiboldt fra Christiansø fortæller, at han havde modtaget forespørsel om brødenes bagning på Christiansø. Det blev bragt af skipper Sivert Halvorsen. Stibolt mener, at det er bedst at brødbagningen fortsættes som det hidtil.
“Hengemaatterne” og lejedækkerne er meget slette undtagen for de 20 sidste antagne folk.
Den 20. juli døde en af de gemene, som var på vagtopgaver på Hammershus. Vagtpersonalet bestod af en over- og en underofficer og 15 gemene. Han ville spørge de høje herrer om ikke at de kunne blive afløst jævnligt – enten halv- eller helårlig.
Side 38-41 – 28. juli 1702 – Lorentz Abroe fra Christiansø indberetter af skipper Siffert Halvorsen med skibet Gachmed var ankommet til Christiansø den 23. juli og det have de høje herrers skrivelse af 19. juli med. Efterretning om alt leverede i fl. Et inventarium skal gives til Hans Henrich Tønder. [som er Abroes efterfølger som forvalter]
Angående bagningen, ville Abroes anbefale en fortsættelse af gældende praksis.
Alle er sunde og karske. Ingen stor nød eller “Lammentation” (lamentatio = jammer, klagesang, udtryk for klage) havde de haft på øerne i atten år (otte?) – men det ville kommandanten skrive om.
Han vil “imponere og Expedere” den person, som skal efterfølge ham i embedet – det er vigtigt, inden vinteren kommer.
Side 42- 24. juli 1702 – Peter Magnussen, feltskærer, skriver at han ikke har “bækkengeld” som andre feltskærere oppebar. Og han manglede medikamenter og kirugiske instrumenter. Han henviser til ordren den 30. maj fra de høje herrer, vedr. hans gage…
Side 43-45 – 6 juli 1702 kopi af Peter Magnussens brev til kommandanten, som var vedlagt ovenstående. Han klagede over manglende bækkenpenge og sin ringe gage. Han havde ikke samme fordele som “landbarberen”.
Side 46-48 – 7. august 1702 – Hans Hendrich Schor beretter, at han ikke kan få godtgjort sine udgifter i alt 15 rd. 16 sk. før hans regnskab blev approberet af søetats kommissariatet, hvilket han hermed bad om.
PS. Anmoder han om at de vil modtage noget af årets landgildesmør, i alt 30 tønder, i fustager.
Side 49-50 – 16. september 1702 – Hans Hendrich Schor rapporterer, at Christiansøs garnison har en fenrik og en korporal, samt 16 gemene på Bornholms regning. Schor melder at de havde fået gager fra 20. juni til 6. august. Denne udgift bedes approberet af land- og søetatkommissariatet. [i margin: denne udgift skal konfereres med Abroes afregning]
Side 51-53 – 16. oktober 1702 – Andreas Stibolt skriver til etatsråd Ole Hansen i Sø- og landetats generalkommissariatet og gør opmærksom på at den nye årsreglement, der skal træde i kraft og at han to gange havde supplikeret om at hans gage er sat 10 rigsdaler ned – fra 30 til 20 rdl. om måneden. Endvidere var der tillagt 20 mand til hans kompagni uden nogen form for tillæg.
Side 54-57 – 23. oktober 1702 – H. Hoffmann rapporterer om Hans Henrich Tønder, der er den kommende proviantforvalter efter Abroe. Inden Abroe fratræder skal de aflægges regnskab.
Omtaler Feltskærerens løn.
Opregner Stibolts kompagni, som havde 17 mand på Hammershus i vagttjeneste. 59 mand boede i hver af de fem barakker. I den sjette barak boede 18 mand i artilleriet, hvoraf de 13 havde koner, som tilsammen havde 32 børn. Altså i alt 63 individer. Noget om de tre sidste barakker, hvori bl.a. bådsmanden boede…..
Side 58-59 – 23. oktober 1702 – Peter Magnussen Feltskærer skriver om sin situation og at han havde meddelt vicekommandanten Stibolt om sine problemer mht medikamenter ….
Side 60-62 – 10. oktober 1702 – Henrich Hoffman fra Christiansø nævner, at kongens galliot Citronen var ankommet til Christiansø med skipper Mogens Nielsen med kongelig befaling om proviantforvalteren Hans Henrich Tønder.
Kaptajn Dilleben havde forlangt gage og undermunderingsbetaling 2 rdl. til konstablerne i kvartalet og 2 slettedaler til håndlangerne. Dilleben ønskede selv at excisere artilleriet. Artilleriet bestod mest af bornholmere og mange levede der med deres hustru og børn. Artilleriet var ikke let at flytte (?)
Den afgående proviantforvalter Lorentz Abroe og efterfølgeren Hans Henrich Tønder gennemgår i denne uge alt hvad der behøves af proviant, ammunition etc
Side 63-64 – forvalter Tønders beregning af brænde i 7 måneder fra 18. september ti 30. april 1703 i alt 58 8/15 favne.
Side 65-68 – 12. november 1702 – Hans Henrich Schor sender med skipper Laurs Hald i alt 57 tønder landgildesmør. Endvidere sendes to jernankre, hvoraf den ene er i stykker. Desuden sendes 40 favne gl. tov. Schor havde betalt 30 rdl. for planker til brug ved artilleriet på Christiansø. Det hele efter anmodning fra støkkaptajn Dilleben, hvilken udgift måtte indgå i regnskabet.
Imellem 31. oktober og 1. november var der en meget stærk storm. Gamle folk på landet mindes ikke, at det har været værre. Mange bønderhuse har lidt stor skade. På Hammershus har krudttårnet, andre gamle huse og på det hus, hvor vicekommandanten Brünou logerede, har mistet mange tagsten og skal repareres
Side 69- 11. december 1702 – H. Hoffman rapporterer at proviantforvalter Tønder havde udbetalt gager til militæret og civilbetjentene …
Barberen Peter Magnussen skulle have bækkenpenge, hvilket var meddelt under Stibolts parole…
Den 2. december ankom skipper Johannes Torgrimsen med specifike materialer, bl.a. 46 køjer og 26 hængemåtter, 1000 tre tømme søm og 2000 firetommer søm.
Hoffmans relation fra den 23. oktober bad om mere brænde, hvilket endnu ikke var leveret trods vinteren er begyndt.
Side 70-72 – 16. december 1702 på Christiansø – Underofficerer og musketerer Hans Tørstensen, Anthoni Lutter, Lars Pedersen, Svend Mortensen og Jeppe Michelsen klager over, at de nu skal betale bækkenpenge til Mester Peter Barber, hvilket de ikke havde gjort på Christiansø i 16 eller 18 år. Da de havde fået læst de høje herres befaling om bækkenpenge, havde barberen udtalt, at hvis han havde vidst, at de ville nægte at betale, så havde han ikke kommet tilbage fra København.
Medens to af underskriverne havde ladet sig barbere, havde de sagt, at han måtte leve af den gage, som han modtog af kongen. Der var sikkert andre, der ville nøjes med det. Peter barber havde svaret dem, at de høje herrer bare kunne afsætte ham, da han ikke havde lyst til at betjene så lille en garnison.
De søger derfor om at blive fritaget for at betale bækkenpenge.
Desuden beder de om at blive afløst fra garnisonen, da de havde ligget der i meget lang tid.
1703
Side 2-3 – 5. janaur 1703 – H. Hoffman rapporterer af skibet “Haabet” med skipper Hans Hansen var ankommet den 11. december til CØ med 74 favne brænde. Først nu kan den afsejle. Orlogsskibets båd C5 ankom med højbådsmand Johannes Torgrimsen den 3. december med proviant til CØ. Formedelst hård storm kunne han først afsejle den 3. januar. Det hårde vejr havde forhindret proviantforvalter Tønder at komme tilbage fra Bornholm.
Side 4-6 – 10. maj 1703 – H. Hoffman rapporterer at Johannes Torgrimsen ankom med proviant den 2. maj med båden C5. Kommandanten havde modtaget søetatens ordre af 20. april.
“Bekkengeld” (Betalingen til barberen) blev indkrævet via den månedlige traktement (?)…
Tre soldater i kompagniet er den 23. marts er rømte, da de var ude og fiske. Allerede den 7. april er endnu tre rømte, de var vagter på Hammershus.
Hammershus vagtgruppe på 16 mand havde klaget til amtskriveren om at de blev trukket (?) 2 mark om måneden.
Kommandanten nævner klager fra artilleriet om betaling for deres mundering – overkonstablerne 1 slettedaler om måneden – underkonstablerne 3 mark om måneden. Under løjtnant Hans Hessen betalte de kun 2 mark. Der arbejdedes på havnens bolværker efter vinterens storm (Den østlige del af bolværket i sydhavnen.)
Side 7-9 – specifikation over ønskede materialer til Christiansø: Til reparation i havnen (bjælker, jernstænger og tømmer) Brænde til barakkerne, køjedækkener, 8 skilderhus röcke
Side 10-12 – 14. april 1703 – konstabel Jens Truelsen, konstabel Dieterich Hacker, konstabel Truels Ollsen, konstabel Michel Ifversen, Ifuer Sørrig, Rasmus Nielsen, underkonstabel Hans Søfrensen, Jørgen Christiansen, Jens Nielsen, Chresten Christensen, Jacob Hartvig, Svend Andersen, Tue Hansen, Olle Madsen, Niels Andersen, Hans Jensen (?), Olle Persen, Per Jensen Kielsen klager over kaptajn Dillebens strenghed ved at han tvinger dem til at betale deres mundering: 1 daler for konstablerne og 3 mark for underkonstablerne. Han truer dem med pantning. Nu appellerer de til kommandanten om at tale deres sag hos generalkomissariatet. De havde kun betalt 1 skilling i sko og strømper. Du ønskede sig tilbage til den tidligere konges tid.
Side 13 – 17. april 1703 – Hans Henrich Schor fra Rønne skriver om de 2 mark, som trækkes fra de 16 mand, som holder vagt på Hammershus. Schor meddelte, at sådan havde det altid været. De blev også tidligere trukket 2 mark for overmunderingen.
Side 14.-15 – 3. marts 1703 Christiansø – Konstabel Jens Truelsen, Troels Olssen, Hans Søfrensen. Jørgen Christiansen, Hans Jensen (?) klager over at kaptajn Dilleben trækker konstablerne for 2 rigsdaler og underkonstablerne 9 mark om måneden for munderings “kvaliteterne”. Hvis det fortsætter, kan de ikke få råd til at købe sko og skjorter. Der var altid streng arbejde, de udførte på Christiansø, hvilket Hans Hessen var klar over, da han kun forlangte 1 rdl. kvartalet.
Side 16-17 – 12. april 1703 – Hans Tørsensen og Niels Kielsen skriver på vegne af de 16 mand, der var blevet kommanderet til Hammershus for at holde vagt. De klager over at de blev trukket 2 mark om måneden for munderingen, som de bliver overdraget. De klager til kommandanten.
Side 18-19 – 11. maj 1703 – Hans Andreas Stibolt på tysk rapporterer at tre gemene Sven Martensen og Mads Christophersen, begge fra Bornholm og Erich Nielsen fra Skåne er rømt under en fisketur ved Hammeren. Det var sket med i Stibolt gamle båd, som Sven Martensen havde købt for 10 daler, hvilket de ville fiske fra. Den 7. april rømte tre andre: Lasse Nielsen, Jacob Michelsen og Ole Hammer, som også var sendt til Bornholm til vagttjeneste på Hammershus.
Side 20-22 – 12. maj 1703 – proviantforvalter Hans Hendrich Tønder beder om approbation for sin indsendte afregning for gage til den 28. dec. 1702. Han vidste ikke om hans brev af 7. april var kommet frem. Han havde intet hørt. Nu sender han næste kvartals afregning, som han ligeledes beder om godkendelse af. Ellers beder han om at få tilsendt penge til gageudbetaling. Christiansø trænger i høj grand til penge.
Johannes Torgrimsen var ankommet med C5s båd medbringende proviant til 7 måneder fra 5. maj til 16. november. Han manglede dog brændevin. Han klarer sig, hvis der ikke skulle udleveres mere end ½ pot om måneden.
Stibolt havde afholdt mønstring og kompagniet besværede sig over at betale bækkenpenge til barberen.
De gemene havde 1 slettedaler om måneden, hvilket var pålagt Tønder at udbetale iflg. en skrivelse fra kommissari Justesen. Han havde fået ordren, da han var i København.
3 fra kompagniet nr. 32, 37 og 44 fra fæstningen var børtrømte i kaptajn Stibolts egen fiskerbåd. De hjalp Stibolt med at fiske en gang i mellem. Den 7. april rømte vagt nr. 45, 75 og 76 fra Hammershus.
Ifølge ordinantsen fra 1701 kunne soldaterne få afsked efter sit tredje år.
Søndre havn havde lidt skade under vinterens storme. Bolværket var ødelagt. Det andet østre bolværk var også beskadiget vel at mærke af råd. Det skal nu repareres.
Der behøvedes 8 nye skilderkjoler til vagtposterne. Hans forgænger Abroe havde blot modtaget én gammel og snart ubrugelig.
Side 23-32 –3. april 1703 – Hans Andreas Stibolts rulle over Christiansøs frikompagni.
Side 33-36 – 24. maj 1703 Rønne – Hans Hendrich Schor meddeler, at C5 båden havde fået ballast der svarede til 15 store bådefulde af den grove sand, som han havde betalt indbyggerne 3 mark pr. båd, hvilket er i alt 7 rdl. 3 mark. Uden betaling havde de ikke villet arbejde i vårens tid.
De tre andre gallioter Gachmed, Citronen og Pommeranen er ankommet til Rønne med jagtbetjentene. Formedelst jagtens skyld har disse skibe ikke kunnet sejle der til, hvor den grove sand findes [Aarsdale], da det er på den anden side af landet. De to skibe er ved henrejsen blevet meget beskadiget.
PS skriver Schor, at de høje herrer skal skrive, om han kan betale indbyggerne for sandet eller ikke.
Side 37-38 – 9. juni 1703 Rønne – Hans Hendrich Schor skriver, at han oversender to gamle i stykker slåede ankre, det enen med 40 favne ankertov, som var opfisket på landet.
Side 39-40 – 22. juni 1703 Rønne – Hans Hendrich Schor meddeleler at Pommeranten og Citronen har fået indlastet så meget grov sand, som de kunne. Henviser til sin forrige skrivelse at han havde betalt 7 rd og 48 sk. til indbyggerne for at laste sand i C5s båd, hvilket beløb han ønsker at få refunderet.
Side 41-43 – 24. juni 1703 København – Andreas Dilleben skriver på tysk til søetaten om Christiansøs soldaters mundering. Inden vinterens kommen bør de have tøjey i orden. De på Bornholm stationerede soldater bør kun udføre vagttjeneste i 2 måneder inden de skulle skiftes ud (?)..
Af de 200 håndlangere, der findes på Bornholm, har ingen flinte eller patrontasker…..
Side 44 – ny kasse 703
Side 45-46 – 1. september 1703 fra Christiansø – H. Hoffmann opremser nødvendig materiale til istandsætte af bolværkerne, samt hvad der skal bruges af brændeved til barakkerne, vagten og bager- og brygger, skilderrocke til de 8 vagtposter. Og så mangler de nye flag og presennínger.
Side 47-49 – 1. september 1703 Christiansø – H. Hoffman havde modtaget admiral von Stöcken, som kom med fregatten Pack-an, ført af major Skeel. De havde sammen besigtiget bolværkerne. Der var udskrevet en liste over materialer, som skal bruges til reparationerne.
Under krigskommissær og bogholder Niels Justesens hånd var der tilsendt en ekstrakt af Christiansø Reglement.
Side 50-52 – 3. september 1703, Christiansø – Hans Andreas Stiboldt om manglende brændelevering. Han var klar over, at garnisonen havde fået bevilget nogle penge, således at der kunne købes brænde fra afskillige kunder.
Der er problemer at skaffe nye soldater fra Bornholm. Ingen vil lade sig indrullere i kompagniet frivilligt og der er derfor problemer med at få erstattet de 6 soldater, der er desserteret. Deres navne er blevet offentliggjort tre gange via trommeslag. Men ingen vil angive personerne og derved føre dem i galgen. Der er et ønske om at oberst Reedtz gør anstalt til at finde folk, der frivilligt vil gå i kongens tjeneste.
Side 53- 6. september 1703, Christiansø – H. Hoffmann indberetter at lodsen Peder Lauridsen havde i nogle år haft en slem last i form af drukkenskab. Ofte var han ikke i stand til at føre charluppen. Han er ofte blevet advaret om straf, men intet virkede. Nu vil kommandanten have ham afskediget og at kommissariatet finder en ny skikkelig mand til opgaven. To andre, der er ved charluppen, lider også at drukfældighed, nemlig Kistell Gundersen og Anders Laursen, hvilke personer også bedes erstattet.
Side 54-56 29. august 1703 fra Gudhjem – Peder Olsen og Peder Nielsen “paa samtlige mine medboendes Cammeraters Vegne” søger admiral Christopher Erenst von Støchen om fritagelse af alle ægter undtagen dem til Christiansø. Kommandant oberst Reedz havde truet dem til at sejle til Skåne med breve. Årsagen er, at en stor del af deres kammerater havde deltaget i den skånske krig og derfor var flygtet derfra. De ville kæmpe for kongen atter engang om de måtte blive skånet for at sejle til Skåne med breve.
Side 57-58 – 26. august 1703 Christiansø – Laurids LPS Pedersen, Oluf OFS Friderichsen, Anders AAS Aagesen og Vallentin Dinesen skriver til admiral Christopher Erenst von Stöchen klager over at skulle betale bækkenpenge til feltskæreren. De havde nydt 1 slettedaler om måneden i 18 år indtil 24 september 1702. Herefter var de blevet trukket for bækkenpenge 4 skilling om måneden. Tilbage var de 3 mark og 10 skilling. De havde brug for hver skillin.g da de selv skulle betale sko, skjorter og andre klæder. De havde kongens ord for at have fri mundering, men når de er på Bornholm, skulle de betale 2 mark til mundering, hvilket de forhen ikke havde betalt.
Side 59-60 Anders Andersen Fiel skriver fra Christiansø til Admiral von Stöcken at han var blevet lovet at få sin frihed efter 2 år. Nu havde han været der i 7 år. Hans løn er ringe 4 rigsdaler om måneden og nyder ingen klæder. Og så må han endda betale 12 skilling til forvalteren og 4 skilling til feltskærere. Han har ingen lyst til at blive på øen længere.
Side 61-63 – 7. september 1703 Christiansø – Andreas Dilleben skriver til de høje herrer, at konstablernes mundering ikke er god for stedet, som har meget kolde vintre. Det ville være godt, hvis de kunne afløses. De har mange børn og der er mange ægtefæller på øen.
Endvidere mangler der egeplanker til ??.
Han anbefaler at konstablen (han må mene Anders Andersen) må komme tilbage til Bornholm.
Side 64- 66 – 13. september 1703 – H. Hoffman gentager beskrivelsen af lodsen Peder Lauridsens drukkenskab. Det har ført til flere ulykker. Bla. et lybsk skib der stødte ind i fregatten Park an og orlogsskibet Prince Friderichs båd. De to navngivne charlup-roere Kistell Gundersen og Anders Lauridsen er druknede, så de skulle afløses snarest mulig inden der sker større skader. [i margin nævnes at forholdene skulleundersøges og at de tre skulle oversendes (til København?) – en ny lod skal antages]
Side 67-68 – 22. september 1703 – H. Hoffman indberetter at matros i charluppen Aage Kieldsen er død efter et slagtilfælde den 17. september. Han beder om at der antages en god mand i hans sted.
Alle på fæstningen er ellers i god sundhed.
Side 69-70 – 24. september 1703 – H. Hoffman skriver om manglende proviant og hans bekymring om den kommende vinter, der kunne blive hård. [i margin skrives, at der sendes en ny lods og tre charluproere, sammen med anvisning på gage og forplejning de skal have]
Side 71-74 – 12. november 1703 – H. Hoffman skriver til kongen og land- og søetaten og takker for at der nu er tilført proviant med orlogsskibets båd, som ankom denne dag ved middagstid.
Han omtaler at lodsen var kommet over (? Til Bornholm ?) – efter at to matroser er druknede, er endnu en omkommet i en stærk strøm i havnen (?) – de mangler derfor endnu 4 mand til igen at være 10 mand til opgaven.
Tømmermanden Anders Andersen Fiel var sendt over til Bornholm og var dermed afløst.
Vagten på Hammershus skiftede den 17. oktober, men på grund af kontrær vind kom de nye først over den 30. oktober.
Side 75-78 – 13. november 1703 – Hans Hendrich Tønder skriver fra provianthuset, at to skibe var kommet med proviant og materialer til øen til stor glæde for “saavel høje som nedrige”. Der var også kommet penge således at der kunne betales gage til 12. oktober.
Kommandanten havde berettet for ham at bådsmand Aage Kieldsen var død medens Tønder var i København, Derudover var to andre bådsmænd druknede Chresten Torckelsen og Krøstell Gundersen under stærk vejrlig ved flådens afsiiring (?) formedelst træet var råddent. Da Anders And. bådsmand skulle afløses kan flåden ikke fungere, da de var for få til at arbejde på den.
Hammershus vagt blev afløst medens han var i København. Den 17. oktober sejlede Fenrik Kofod, en under officer og 16 gemene til Bornholm og den 30. kom løjtnant Dabbert, en underofficer og 15 gemene tilbage til Christiansø. Nr. 70 er vakant.
Med fartøjerne til København følger den forrige lodsmand Peder Lauridsen og tømmermand Anders Andersen Field med til København.
Medens Tønder havde været bortrejst fra den 14. september til den 3. november havde der været 18 koffandiskibe fra København, England, Lybæk, Gulland, Aabenraa og andre steder. Endnu ligger fire skibe i havnen alle med bestemmelsesstedet Dantzig.
Af lodspengene har Peder Laursen modtaget 45 rdl. til medio november. Den kommende lods Kramert (?) Emanuelsen skal have til ultimo december 5 rdl. da årsgagen er 50 rdl. Tilbage i lodskassen er 359 rdl. 2 mark 14 sk.
Det eneste de mangler til vinteren er brændevin, som bedes sendt til CØ.
Side 79-81 – 29. november 1703 – Hans Hendrich Tønder rapporterer at kongelig koffardiskib Haabet var ankommet med 74 favne enkelte bøgebrænde.
Forvalteren korrigerer, at det ikke var nr. 70, der var vakant men nr. 75, under hvilket nummer Ole Hammer stod, og som nu er bortrømt.
Han beder om at brændevinen blev leveret ved næste “kostskib”
Side 82-84 – 29. november 1703, Rønne – Hans Hendrich Schor sender regnskab over kost mv til den på Hammershus værende vagt fra Christiansø.
Han har desuden sendt skipper Magnus Nielsen Nørregaards kvittering for 14 dages kost for ham og mandskabet på “Citronen”. Begge regnskaber beder han om approbering af.
1704
Side 02-5 – 24. april 1704 – Hans Hendrich Tønder rapporterer, at skipper Johannes Torgrimsen ankom lykkeligt til Christiansø den 14. april med proviant for 7 måneder til 14. november – undtagen med brænde. Han har besvær med at uddele flæsk til garnisonen, da der kan være forskel på vægt angivelserne i København og på Christiansø. Han mangler brændevin, da der, som udganspunkt i efteråret, var i underskud og derfor ville komme til at mangle inden perioden var over.
Han beder om at snart få oversendt penge til anden kvartals gage. Garnisonen er i yderste nød for penge, da al ting var dyrt på Bornholm, hvor de for de meste brugte pengene. Der havde været misvækst, så en tønde malt kostede i år 4 daler og en tønde malt 10 mark 8 sk. .
Han medsender regnskabet for 2 kvartaler 13. oktober 1703 til 21. april 1704. Han håber på snart på approbation.
Garnisonskompagniet er nu komplet og består af 79 mand – mønsterrullen til 21. april medsendes.
Artilleriet består af 18 mand – 6 over og 12 underkonstabler.
Bådsfolkene bestå af en lodsmand, en tømmermand og 8 mand.
De mangler entrosse og to blokke mm til brug for at tage grus op af havnen.
Han ansøger om ved Johanni tid at måtte tage en tur til København og aflægge regnskaber til Rentekammeret fra 14 oktober 1702 til 31. december 1703.
Side 6-13 – 21. april 1704 – Stibolts rulle over Christiansøs frikompagni
Side 14-16 – 8. maj 1704 – oberst Reedz fra Rønne rapporterer, at han tvivler på, at det som han oversender skulle være stenkul. Det ligger i leret som små årer. Det har taget fire mand en hel dag at finde en halv tønde, som han oversender. Hvilket skipperen kan bevidne, da han var med til at tage det op.
De firetommer søm, som han havde fået oversendt skal være større, da blæsten på Hammershus er så stærk, at alt ting skal gøres stærkere, hvis det skal holde. Lægterne skal være kraftigere. Soldaterne eller udbyggerne skulle tilsiges at køre ler og sand til byggeriet. Og bønderne “er helt fortrædelige” til at gøre ægter for kongen i marts måned. Østermarie sogns 80 gårde var tilsagt til at køre materialer fra Rønne til Hammershus, men der kom kun to vogne. De burde straffes, ellers vil de blive helt umuligt at få dem afsted når det behøves.
Side 17-19 – 9. juni 1704 – Andreas Dilleben skriver fra Rønne til land- og søetaten, at han sender sin kvartermester Niels Jensen Lyssøe (?) specifikation over ammunition på Christiansø. Artilleriet behøver mundering. Han mangler konstabler til de ledige pladser.
Han mangler 200 flinter og bajonetter …..
Side 20-22 – 18. august 1704 – Hans Hendrich Tønder fra Provianthuset på Christians- skriver med rystende hånd, at han anmoder om at få oversendt 3 kvartals gage, således at mandskabet kan nå at gøre indkøb til vinterens føde. Det “falder helt tungt” for folkenen, da der er dyrtid på Bornholm. Han beder de høje herres om assistance.
De som nyder kost mener, at han havde taget brændevinen fra dem, siden de ikke havde fået noget siden 26. april. Han bliver dagligt mindet om, at de har brændevin til gode. Hvilket han beder de høje herrer sørge for at oversende brændevin, så han kunne blive fri for deres “overløben”.
Han beder om at trosse, blokke og andet til havnens brug, blev oversendt, hvilket kommandanten ville nøjerede specificere.
Hans kontrakt af 8. oktober 1703 om brændeleverancer byder, at han får penge til indkøb af brænde. Han havde købt brænde af Claus Wig fra Kihl den 10. august i alt 59 favne enket bøgebrænde, samt 32 favne af Hans Larsen fra Svaneke den 16. august. I alt 91 favne for en sum af 257 rdl. 5 mark.
De tre svageste fra kompagniet havde fået deres afsked den 16. august – det drejede sig om nr. 10, 39 og nr 53. Stibolt forsøger at få disse tre erstattet med nye folk.
Da han ikke havde fået svar på hans ønske om at rejse til København for at aflægge regnskab, turde han ikke at rejse. Han beder derfor om at få lov til at aflægge regnskab et andet sted.
Side 23 – 3. september 1704 – Andreas Dilleben skriver fra København en memoreal om artilleriet på Christiansø, at der mangler “pulver” og at der burde reserveres noget hertil…. Løjtnant Michel Madsen ???
Side 24-27 – 17. september 1704 – Hans Hendrich Tønder fra Provianthuset på Christiansø takker for den kærkomne anvisning af penge fra amtskriver Schor til garnisonen og betjentene for to kvartaler fra den 13. oktober 1703 til 21, april 1704. Han havde dog også glædet sig til at modtage penge for det tredje kvartal forfaldne gage. Det beder han de høje herre “at have i erindring”.
Han har i “forhåbning” at de havde modtaget hans skrivelse af 18. august, hvor han beder om approbation af sine betalinger til den 26. juli, samt at de havde modtaget besked om tre mands afsked pr. 16. august. En mand til post nr. 10 er indrulleret.
Han beder om, at der blive sendt det manglende brænde til CØ, hvilket er en stor nødvendighed for den tilstundende vinter. Og så minder han om brændevinen, som han ustandselig bliver mindet om at soldaterne på kost.
Han er blevet bedt af Dilleben om at indkøbe strå til forladningerne. Hvilket han endnu ikke havde fået gjort, da det havde været stærke storme.
Side 28-29 – 30. september 1704 – Hans Andreas Stibolt fra Christiansø skriver på tysk, at han ikke havde fået underretning om forskellige forhold. Han henviser til krigsartiklerne om chefernes underretninger. Han havde fået underretninger via proviantforvalteren, hvilket han anker over [Der er noget der tyder på, at Stibolt er den egentlige chef på CØ – han benytter den samme skriver som kommandanten og benytter kommandantens segl]
Side 30-31 – 17. oktober 1704 – Hans Andreas Stibolt rapporterer, at det nu var fire år siden at mandskabet havde fået mundering. Da de arbejder hårdt hver dag, er deres klædning aldeles sønderslidte. De vil ikke kunne klare en hel vinter uden at disse forhold blev bragt i orden.
Side 32-33- Ekstrakt af oberst Reedts skrivelse til generalkommissariatet, dateret 18. okotber 1704 hvor han indberetter at et engelsk skib, der kom fra Danzig, var strandet ved Bornholm. Det var lastet med tjære, fyrreplanker, bøge klapholt, askeaaretræer og pikstager. Skipperen havde straks efter akkorderet med landfolket om bjærgningen til rederens bedste. Der var reddet 313 tønder tjære, 27 fyrreplanker der var tre tomme tykke og 16 til 18 alen lange og ½ alen brede. 85 Bøge klapholter, 82 aske aaretræer og 1350 pikstager, Alt sammen havde skipperen ladet føre til Rønne for at sælge på auktion. Reedts ville købe det til kongens bedste. Tjæren er af den “tykke Liborske tiere”, men der er kommet noget saltvand i tønderne.
Side 34-35 – 23. april 1704 – Hans Andreas Stibolt sender brev til kommissariatet – følgebrev med mønstringsrullen fra 21. april hvor kompagniet er fuldtallig.
Side 36-39 – 16. oktober 1704 – Hans Hendrich Tønder fra Provianthuset på Christiansø sender regnskab og attestation om indkøb af brændeved. Beder om at kommissariatet betale Petter Wastberg i København for brænde.
Højbådsmand Laurids Jacobsen med orlogsskibet Christian Qvintis båd, var vel ankommet til CØ den 11 oktober med Provision for seks måneder til 1. maj 1705.
Kaptajn Stibolt havde beordret afløsning for Hammershus’ folk den 30. oktober – 1 over og en underofficer samt 16 gemene.
De anviste gagepenge er ikke afhentet på Bornholm, da efterårets storme havde forhindret det. Det er højst belejligt til “en del konstabler, såvel bådsfolk og soldater sidder med kone og 3, 4 og 5 børn”. De har svært ved at få én mands kost til at række.
Side 40-42 – 19. oktober 1704 – amtskriver Schor fra Rønne om at et engelsk skib fra Lundren (London) i England var natten mellem den 24. og 25. september strandet ved Pedersker sogn. Den var lastet med beg og tjære, bøge klapholt, aaretræer, pigstafve og fyrredeller. Skipperen skulle have indgået akkord med ritmester Rasmus Nielsen på samtlige bjærgeres vegne. Der skulle have deltaget over 100 personer, som måtte gå i vandet under livsfare. Bønderne fra sognet er betalt for at køre ladningen de tre mile til Rønne. Tjæren fortæller skipperen var indtaget i Windou og er meget tyk. Ladningen skulle sælges på auktion.
Side 43-44 – 2. maj 1704 – Hans Henrich Schor rapporterer at 204 tønder smør er med skibsmand Johan Torgrimsen i C5s båd indtaget beregnet til Søetatens fornødenheder. Derudover er efter anvisning leveret 15 skippund 3 lispund og 14 skålpund leveret til Christiansø.
Side 45-47– 30. juni 1704 – Hans Henrich Schor skriver fra København til søetaten og beder om kvittering for landgildesmørret for 1702 (?) lastning på gallioten Citronen, desuden beder han om refundering af udgifter i forbindelse med ballast i form af grus, som han havde betalt transporten af i alt 7 rd 48 sk. rød grus sand.
Side 48-50 – 17. maj 1704 – Hans Henrich Scor skriver fra Rønne beretter, at en skipper ved navn Henrik Krøger var strandet med et lille skib mellem den 10. og 11. maj ved Allinge. Han var kommet fra Gulland på vej til København. Lasten bestod af en del gullandske spanske bjælker, deller og lægter, samt brænde. Lasten tilhørte en købmand i København Matthias Hartvig. Skipperen havde akkorderet med borgerne i Allinge.
Ved Nexø strandede et skib som følge af tåget vejr natten mellem 11. og 12. maj. Skibet førtes af Rasmus Christensen fra København. Han kom fra Køningsberg med hør, hamp og hampefrø. Skibet kom fri efter at det havde udlastet en del gods. Borgerne i Nexø blev betalt med 110 rdl.
Side 51-53 – 16. december 1703 – Henrich Hoffman fra Christiansø beretter om et farligt uvejr den 8. december, der ødelagde et ålborgensisk skib i havnen. Et ankertov brast og den blev kastet mod klippen. Et skib ved Sandvig strandede under samme storm. Skipper Hans Hansen på “Haabet” sejlede skipper, købmanden og folkene til København.
Side 54-78 – 20. december 1703 – H.Hoffman, Stibolt og Hans Henrich Tønder skriver om klagen, som arkelimester Peder Michelsen på Bornholm, havde indgivet over støkløjtnanten Michel Madsen, der havde arkilimesterens datter i tjeneste. Støkløjtnanten skulle have besvangret pigen. Påskrevet på bagsiden at dette brev er bilagt med 6 andre breve i sagen, som skal føres til doms i en krigsret:
Side 58-59 – Bilag. Nr. 1 – 14. November 1703 af M.M.Lund (Michel Madsen Lund) skriver til Peder Michelsen, Sandvig og beder om fritagelse for hans trusselsbreve.
Side 60-63 – bilag 2 – 29. november 1704 – Michel Persen, Christiansø skriver til sin fader Peder Michelsen og moder. Han beretter, at han den 26. november havde talt med sin løjtnant (Peder Madsen) at han ville give Schiersten (Kirsten, Michels søster) 20 rigsdaler og finde en kjole til foråret, samt give hende 4 rigsdaler. Hvis barnet levet vil han hjælpe hende i dagligdagen. I et PS bekræfter Peder Madsen sine ønsker.
Side 64-66 – bilag 3 – 2. december 1703 skriver Michel Madsen til Peder Michelsen, at han beder om at modtage hans penge og at de ikke fortæller nogen om sagen. Han må give pengene i smug, da hans kone ikke må vide noget. Der er sladder i Gudhjem og det er svært at holde det hemmeligt. Man han beder så mindeligt om diskretion.
I et efterskrift fortæller Michel Madsen om en kammertjener hos den polske ambassadør i København, der hed Frederik. Han var hos dem i sommers på Christiansø og da han nu er stukket ihjel, kan man give ham skylden for graviditeten.
Side 67-71 – bilag 4 – 17. december 1703 i Gudhjem underskriver Olle OHS Hansen og Hans HBS Bendtsen en bekræftelse på Kirstine Persdatters bekendelser om hvem hun beskylder, at være barnefader til det barn hun venter. Hun var blevet taget af Michel Madsen med vold og magt første gang, natten efter, at hans hustru var taget til København. Han havde gjort tilnærmelser til hende tidligere og en dag da hans hustru var i kirken, havde han voldeligt taget hende og smidt hende i deres seng. Men hun havde råbt og skreget, så han havde opgivet sit forehavende. Men han havde slået hende så voldsomt, at det havde blødt. Han var derefter løbet til sit bord og taget en stor sort hollænderkniv. Han forsøgte flere gange at voldtage hende.
Efter hun var med barn havde han forsøgt at give hende stærke drikke, således at hun kunne miste sit foster. Hun var hos feltskæreren og lod sig årelade og han (Michel Madsen) kom engang med en “Penne Fier med noget Tøy udi, hvad det skulde være, ved hun ej”, men hun skulle bære det på sig.
Ingen havde fået omgjengelse med hende, havde hun vidnet.
Side 72-74 – bilag 5 – 17. december 1703 Gudhejm – Peder Michelsens brev til Hans Andreas Dilleben med ovenstående vidneerklæring. Han skrivet, at hans datter var blevet tjenestepige hos støkløjtnanten på fæstningen Christiansø, hvor han havde gjort hende gravid. Han beder nu, at kaptajnen vil lade Michel Madsen få dom ifølge krigsartiklerne, dels at han havde gjort et barn gravid og at han havde tilskyndet til, at angive falsk vidnesbyrd, ved at foreslå en anden som barnefader.
Side 75-78 – bilag 6 – 24. december 1703 – Michel Landsens lunds klage til kommandant Hoffman over beskyldningerne, som Peder Michelsen havde givet til sin overordnede kaptajn Dilleben. Han modsiger beskyldningerne og da pigen ikke har været i hans brød i næste et kvart år, så strider det mod loven 6. bog 19. artikel. Hun kunne have klaget til naboerne om hans adfær eller hun kunne have gået til sin broder, der boede anden dør til ham. Alt hvad der skete i hans hus kunne høres i næste barak og nogen ville have fortalt det til kommandanten.
Peder Michelsen havde sagt, at hun kun var et barn, men for ham og hans hustru, havde hun fortalt, at hun var 21 år. Han nægter at have voldtaget hende og at han ville med ed bekræfte sin uskyldighed. Derimod havde Peder Michelsen truet ham til, at betale 50 slettedaler for ikke at udlægge ham som barnefader.
Michel Madsen beder om at måtte forsvare sig i en krigsret, således at han kunne blive renset for beskyldningerne.
Side 79-81 – 24. april 1704 – H. Hoffman rapporterer at skibsmanden Johanes Torgrimsen var ankommet den 17. april med C5s båd, denne gang medbringende brændevin til alle tilfredshed. Dyrtiden på Bornholm gør livet vanskeligt for mange familier….
Side 82- 84 – 17. september 1704 – H. Hoffman rapporterer om Dillebens syn af ammunition og stykkernes tilstand på Christiansø. Løjtnant Michel Madsen havde udarbejdet en rapport – inventarium over ammunitionen og bevæbningen.
Side 85-87 – 17. oktober 1704 – H. Hoffman viere om kaptajn Dillebens inventarium og ammunitions forråd….
Side 88-91 – 29. december 1704 – Hans Henrich Tønder fra provianthuset på Christiansø rapporterer om at en skipper ved navn Jens Svendsen indkom med gallioten Waben von Bronswig hjemmehørende i Aalborg. Han var lastet med humle og hør. Dagen efter han kom, begav Tønder sig til Bornholm for at hente penge til at betale gager med. Medens han var på Bornholm blev det uvejr og den Aalborgensiske skude forulykkede den 8. december.
Stormen havde ødelagt huse i Rønne, hvor han opholdte sig. Mange længer på landet var blæste omkuld. Mange tagstene var blæst ud på fæstningen Christiansø, så hvis ikke der havde være forråd af tagstene, så havde det set ilde ud.
1705
Side 2 – 8. juni 1705 – Jens Sørensens specifikation over en Sø-kort rejse og dens udgifter.
Side 4-5 – 24. oktober 1705 – Andreas Dilleben fra København foreslår, at man skulle forsøge med 2 årige perioder før afløsning, samt at de 16 mand, som er på Hammershus, afløses hvert år. (Rekrutteringsvanskeligheder?)
Konstablerne har kone og børn, og man kunne begrænse antallet af familier til et samlet børnetal på 30 (Pr. barak?) En konstabet Diedrich Høcker har ønsket af blive afløst.
Side 6 – 27. september 1705 fra Christiansø skriver følgende over og underkonstabler til kaptajn Andreas Dilleben, Ifuer Sørrn Consta:, Dieterich Höcker, Constap;. Mickel Persen, konstabel, Rasmus Nielsen, Hans Søfrensen, underkonstabel, Per Iensen Kelber, Olle Persen, Niels Andersen, Sven Andersen, Jens Nielsen. De beder om at blive afløst og tilladt dem at flytte til Bornholm. Det er et “en besværlig ort” at Substitere, De havde hørt, at det var besluttet, at de ikke måtte blive her for længe. En konstatering som er dem helt ubekendt for andre end dem som lever af fiskeriet. De beder om at blive afløste.
Side 7 – 18. juli 1705 – Diterich Høeker skriver til sin kaptajn Dilleben på tysk, at det er vanskeligt at leve på Christiansø som udlænding med hustru og børn og som ikke kan supplere sin indtægt ved at fiske. Det er lettere for bornholmerne. Han har dog kunnet supplere sin indtægt med nogle skilling ved at yde “Noth hilf” (Nødhjælp?). Hans forældre beder ham om at komme hjem og hjælpe dem. Han beder kaptajnen om at spørge obersten, om han kan få sin afsked.
Side 8-9 – 18. november 1705 – H. Hoffman skriver til de høje herrer, at 7 måneders provision (forråd) er ankommet den 8. november. De 20 år gamle ølankre ønsker bryggeren udskiftet med nye. Gagen til garisonen for 2. kvartal er endnu ikke udbetalt, hvilket var højst nødvendigt inden vinterens komme.
Køjedækkener og ståsække trænger til udskiftning – hvilket materialeforvalteren vil skrive om.
Side 10-11 – 7. september 1705 – H. Hoffman beretter om havnens reparationer og at der endnu mangler materialer til færdiggørelsen. Materialeforvalteren vil sende en specifikation.
Side 12-16 – 26. november 1705 – Ekstrakt over behandlede sager i søkommissariatet selv samme dag (For hele landet!) – pkt 4: “Captain Andreas Dilleben erindrer om Artigleriefolkets afløsning fra Christiansø, hvorhos følger en Memorial fra Folchet self” [I Margin:] Det vil Kongen vide. Memorial fremstilles.
1706
Side 2-5 12. marts 1706 – Hans Andreas Stibolt (med egen hånd) beretter om to soldater, der var taget med til København på et skib. De var ikke rømte fra øen, men trævt imod havde de reddet et skib fra en ulykke. De to soldater var Anders Aagesen og Esper Jensen. Situationen var således: Den 5. december 1705 kom en dansk skude fra Sydøst og det havde udsat sit flag. Alle kunne forudse, at skibet ville gå mod klippen ved at vælge denne vej mod havnen. Da lodsen og bådsmændenen var optaget af at hjælpe en engelsk- og en Skotsmand i havn, havde Stibolt beordret tre soldater i en båd og ro ud til den danske skude. Meden de to soldater nåede ombord og fik ændret skudens retning. Den tredje roede til Christiansø. Skuden kom ikke i havn, men gik til København. De to soldater blev forsynede med 4 rigsdaler hver af Søetaten, hvilket kaptajnen takker for. De to soldater er nu kommet tilbage den 10. marts.
Side 6-9 – 12. marts 1706 – H. Hoffman beretter om de to skibe, der kom i havn den 5. december 1705 – det var skipper Ralph Buttery fra Hull i England og Georg Smitt fra Euster i Skotland. Han beskriver også den københavnske skude, der havde kurs mod den skjulte klippe syd for den sydlige havneindløb. Han bekræfter Stibolts forklaring om de to soldaters aktion.
Skriver om 2 håndværksfolk fra Bornholm – Skræddere. Der skal være stof nok til 5 “Röcken” – men mangler 3 alen (?), men forvalteren vil skrive en specifikation herover.
Side 10-12 – 13. marts 1706 – Hans Henrich Tønder fra provianthuset på Christiansø. Han kvitterer og afregner for et kvartal til 18. november. Samt at han indberetter, at skipper Hans Berentsen og hans 18 mand havde fået kost i 14 dage. Kommandanten havde kvitteret for modtagelse af 84 gamle stråsække, 150 gamle hængemåtter og 143 gamle køjedækkener. Munderingen til garnisonen er færdige om 8 dages tid. Han havde fået syet 67 kjoler af de 288 alen grå klæde, som han havde fået udleveret i København. Han mangler at få syet fem kjoler (De som Hoffman kalder Röcke). Til “Bajet eller underfor er der kun 3 alen tilbage, hvilket han beklager. Han havde ellers ført nøje tilsyn med skrædderne og stoffet var blevet tilskåret i provianthuset, Det viser sig at ærmet på nogle kjoler er blevet alt for lange. Det orange klæde til bukserne og opslagene “kand med Udkommes” (?).
Skriver om de to soldater Anders Aagesen nr. 18 og Esper Jensen nr. 37 havde nydt kosten i perioden trods deres fraværende, hvilket var beordret af kommandanten og Stibolt – som en slags belønning. De to fraværende soldater har ikke modtaget ny mondering, da de ikke var tilstede, da der blev taget mål.
Der mangler to soldater, og derfor har Stibolt sendt en underofficer til Bornholm for at hverve to nye folk.
Der mangler underfor til 5 kjoler, hvilket han forsøger at skaffe. Prøvekjolen, som han selv havde medbragt fra København, sender han ikke tilbage med den oversendte underkonstabel, der med breve og andet skulle via Gudhjem og tre mile til Rønne. Han turde ikke betro ham prøvekjolen på denne lange rejse. Den må ligge indtil kostskibet kommer fra København.
Han medsende lodspengeregnskabet indtil 31. december 1705. Når lodsen er betalt 50 rigsdaler er der 431 rigsdaler 66 skilling tilbage i kassen. Han gør opmærksom på, at nogle af pengene skulle kunne anvendes til arbejdskraft fra Bornholm når havnen skulle repareres efter vinterstormene. Han afventede Søetatens beslutning herom.
Side 13-16 – 29. november 1705 – Hans Henrich Tønder rapport om modtagelse af 7 måneders priviant til 28. maj 1706 med kongens skib Pommerantzen med skipper Johannes Torgrimsen. Hele garnisonen blevmeget glade, da der med skibet ogspå var gage til dem for 2 kvartaler. Priviantforvalteren var med skibet fra København. Med var også klæde til garnisonens mundering, hvilket var yderst optrænkt.
Den 15. november sejlede Torgrimsen til Rønne for at indtage smør.
Skipper Berentsen havde leveret brædder og andet materiale, men der mangler en del, som ønskes leveret med forårets leverance.
Der ønskes 12 nye øltønder, da de gamle var brøstfældige, Dernæst ønskes 12 nye kornsække til bryg-, bag- og møllehuset. Endvidere ønskes nye ståsække, køjedækkener og hængemåtter.
Hans Berentsen fik sten som ballast den 17. november, men han kunne ikke sejle på grund af kontrær vind. Han har modtaget kost og betaling for 14 dage.
Side 17-19 – 11. marts 1706 –H. Hoffmans rapport (på dansk) og med efterskrift af Stibolt- om de tre soldater, der reddede et københavnsk skib fra at styre mod et skjult klippeskær. Ud over de to soldater Esper Jensen og Anders Aagesen, var det nr. 69 Gert Hansen, der roede ud til skibet. Gert fik roet båden tilbage til havnen efter, at han havde fået de to andre ombord.
Side 20-22 – 10. maj 1706, Christiansø – Hedewig sal. Hans Hendrich Tønder skriver til kommissariatet om sin mands død den 17. april om eftermiddagen mellem kl. 3 og 4. Hun skriver at hun havde fået sin mands ordre den 3. maj, samt de approberede dokumenter. Hun havde modtaget penge til gageudbetaling og proviant. Hun vil vente til den nye proviantforvalter blev udnævnt og ankommet til Christiansø. Hun vil sørge for at regnskabet fra hendes afdøde mand ligger klar når hans afløser indfinder sig.
De 22 alen grå klæde og 16 alen dobbelt orange Bay til 5 kjoler har skipperen rigtig leveret. Desuden havde skipper Niels Lysse leveret 12 nye øltønder og 12 nye kornsække til bageriet og bryggeriet. Hun vil dog gøre opmærksom på at tønderne næppe ville kunne holde til transporten på klipperne, da de havde træbånd og ikke jernbånd. Hvad skipperen ellers havde leveret kunne bekræftes af kommandanten, som var blevet underrettet. Hun ville overlade opgørelsen af ammunition og proviant til den nye forvalter.
Side 23-24- 13. marts 1706, Christiansø – Stibolt orientere om produktionen af 71 rokke (Kjoler) til frikompagniet, men der mangler til 5 mand.
Side 25-26 16. april 1706, Rønne – Hans Hendrich Schor indberetter beregning af udgift til 4 kvartalers løn og kvarterpenge fra 27. maj til 14 juni i indeværende år til Christiansøske folk, der ligger “her på landet”. Det beløber sig til 540 rdl. 84 sk., samt til bagerløn 15 rdl. 86 sk. Og til rug 40 tønder 12 lispund, lysepenge til corps de garde på Hammershus 14 rdl. For disse udgifter ar fenrik Kofod kvitteret. Schor beder om approbation af disse udgifter.
Side 27-29- 19. april 1706, Christiansø – Hans Andreas Stibolt rapportere om proviantforvalter Tønders død den 17. april. Da han ingen fuldmægtig havde, så havde kommandanten og Stibolt beordret bager og brygger Jørgen Eskildsen, som tidligere havde været ved provianthuset, til at assistere ved provianthusets uddeliing af kost indtil den nye forvalter bliver ordineret og ankommet til øen.
Stibolt efterlyser øltønder med jernbånd til bryghusets brug og nye kornsække til møllehuset.
Garnisonen er god ske lov ved godt helbred. Han beder om tilførsel af penge fra Bornholm til gagerne. Folkene behøver det.
Side 30-31 – 22. april 1706, Rønne – W. Reedtz skriver, at han havde efter støkkaptajn Andreas Dillebens tilbagekomst fra København, at han havde erfaret at de 18 konstabler på Christiansø skulle afgå og erstattes og rekrutteres fra landfolkets rækker. Det vil han protestere imod. Da artilleriet hører under tøjhuste i København, måtte nye folk nødvendigvis rekrutteres herfra.
Han bemærker, at Dilleben bliver betalt 4 rdl månedlig for at inspicere Christiansøs artilleri. Gudhjems beboere er pålagt at gøre ægter til Christiansø og ny vægrer de sig med at transportere Kaptajnen og andre til Christiansø. Er Gudhjem forpligtet til at overføre dem til CØ? Han vil gerne have Kommissariatets resolution herpå. Der er folk fra Holme, som nedsætter sig i kongelig tjeneste, skal de også nyde skattefrihed og fri for kgl. Ægter og fri for at lade sig indrullere? Amtmanden kan ikke forstå hvis de bliver fri, da alle andre borgere og bønder er forpligtiget dertil.
Side 32-33 22. april 1706, Christiansø – H. Hoffman rapporterer at proviantforvalteren er død i lørdags den 17. april efter 6 dages svaghed. Der havde været en febersygdom på Christiansø og flere havde været syge. Et barn var død heraf. Han – kommandanten – havde selv ligget syg i tre uger – så syg, at han havde haft præsten på besøg og givet ham det hellige sakramente. Men det blev ikke denne gang.
Side 34-36 – 10. maj 1706, Christiansø – H. Hoffman eretter om at skipper Niels Jensen Lyssøe var ankommet den 3. maj med proviant til 6 måneders forbrug, materialer til havnen og til reparation af prammen, samt klæde til de soldater der ikke fik klæder i første omgang.
De høje herrer havde ikke den 22. april modtaget meddlelse om Tønders død og derfor ikke nævnt det i deres breve af 22. april. Han kunne efterfølgende meddelel at han selv var blevet helt rask efter sin sygdom. Hele garnisonen er nu ved godt helbred.
Side 37 – ny kasse
Side 38-41 – 5. august 1706, Christiansø – H. Hoffman havde modtaget udnævnelsen dat. 25. juni 1706 af den nye proviantforvalter Alexander Jagenreitern, som var ankommet allerede den 30. juni. Kommandanten havde ladet Tønders enke overdrage alle papirer og sager til Jagenreitern, som har fortsat arbejdet med gageudbetaling, som registrering af ammunition og proviant, således at han kunne indberette hvilke ting de behøvede.
For 8. dage siden ankom skipper Henrich Rauart fra Femnern kommende fra Calmar. Han havde været udsat for en stærk storm og knækket sin stormast i tre stykker.
Maltkværnens to stene er helt udslidte.
PS: Skærvestenene til bolværket i den sydlige del af havnen bliver bearbejdet med miner.
Side 42-44 – 8. marts 1706 . Christiansø – Kofoed fortæller om tilskæringen af kjoler i provianthuset den 8. marts. Stibolt havde krævet at Kofoed skulle angive størrelsen af de kjoler der var beregnet til de 16 på Hammershusvagten. Han skulle angive dem i forhold til prøvekjolen. Da de blev udskråret ver der kun et halvt kvarter tilbage af klædet.
Under Hoffmans attest bevidnes følgende: At proviantforvalter Tønder havde bedt skrædderne fra Bornholm om at tilskære kjole til den største og den mindste soldat. Gennemsnittet af disse to var 8½ alen klæde. Den 8. marts blev skøret klæde til de 16 mand på Hammershus under nærværelse af løjtnant Kofoed. Da det var færdigt, var der kun 1½ kvarter tilbage og det skulle have rækket til 5 mand.
Side 45-47 – 11. august 1706, Christiansø – Alexander JagenReuter skriver, at han var ankommet til Christiansø den 2. juli og havde anmeldt sig hos kommandanten. Umiddelbart herefter blev han præsenteret for Tønders enke. Derefter modtog han alt provianten og materialerne. Han havde modtaget krudtet, som han ville veje og fordele i de to tårne, når vejrliget blev bedre.
Han oversender 2 kvartels afreging fra den 19. nov – 22 februar og 23. febr. til den 29. maj. Regnskabet var forfattet af Tønders enke.
Han havde efterset maltkværnen, som han fandt i meget dårlig stand- Stenen var opslidte.
Endvidere krævedes reparation af de to håndkværne, som bruges til rugmaling. Deer er meget lidt stenkul og af jern, hvilket bedes leveret.
Nævner skuden der ankom den 29. juli med en knækket stormast.
Side 48-49 – 30. august 1706, Christiansø – Niels Bonnesen beder om sin afsked efter 30 år i kongens tjeneste.
Han er barnefødt på Bornholm. Han blev først udskrevet som matros, hvorefter han fik afsked og rejste tilbage til Bornholm. Dernæst blev han indrulleret ved “det nationale Folk” i 5 år. Derefter havde han tjent som musketer ved det gevorbne kompagni på Christiansø i 21 år. Han er nu 74 år og han kan ikke længere klare tjeneste, hvorfor han beder om at få sin afsked.
(nr. 43 i rullen fra 1687 – født på Bornholm, 34 år 12 år i kongens tjeneste. Gift.
Nr. 26 i rullen fra 1691. Her er han 38 år og har været i kongens tjeneste i 16 – gift
han skulle derfor kun være 54 år gl.))
Side 50-51 – Hans Hendrich Schor opremser restancerne fra jordebogsregnskabet fra 1702 – det var udgiften til at få lastet Citronen for grus – Skibet C5 for samme lastning af ballast.- Schor beder om jordebogssregnskabet approbation.
Side 52-53 – 28. november 1705, Rønne – Hans Hendrich Schor skriver, at han den 14. november havde modtaget af skipper Johannes Torgrimsen 179 patronhylstre og livgehæng af sort og rødt læddermed messing spænde og delt ud til artilleriets håndlangere.
Torgrimsen havde lastet 221 tønder smør, som skal leveres til den kongelige proviantgård. Herudover blev 23 tønder 5 lispund 10 skålpund til Christiansø.
På grund af storm måtte skipperen have hjælp på reden, hvor den lå for ankers. Til dette blev der brugt 6 rdl., hvilket Schor ønskede refunderet.
Side 54 – 28. november 1706 – ITS (skipper Johannes Torgrimsen) attesterer, at da han for ankers på reden og var ved at indtage 4 pramme landgildesmør. Han måtte have hjælp på grund af vejrliget, derfor udgift tilprampenge, samt modtaget kostpenge 14 rdl. fordi at deres afrejse blev udskudt i 8 dage.
Side 55-56 – ekstrakt over jordebogsregnskabet for 1702 og 1703 – udgift 2 rd, 64 sk for ballast til Citronen efter landgildesmørret. Samt 2 rdl 64 for ballasten til C5 at udbringe.
Side 57 – 15. oktober 1706, Rønne – Hans Hendrich Schor havde modtaget de høje herrers skrivelse af 1. september. Det var ankommet med Sigvart Halvorsen den 10. oktober. Han skriver, at det er muligt at skaffe træ, som her på øen kaldet alm eller løn, som findes hos en selvejerbonde i Klemensker, der hedder Peder Bendsen. Han har 4 a 5 gamle almetræer. Når man ser bort fra barken er træerne mellem 8 a 10 tommer tykke. Der findes flere små, men de er ikke tykkere end en vognstang. Det tynde kunne ikke bruges som brændsel.
Stenkullene havde han eftersøgt med lokale folk. De findes i åre, som ikke er tykkere end 2 a 3 tommer og som findes i strandbredden. Der er samlet en tønnde stenkul. Bag ved strandbredden er der høej ler og sandbakker og her er der intet andet at finde end ler og sand.
Side 60- 29. oktober 1706, Rønne – Hans Hendrich Schor havde modtaget forespørgsel fra de høje herrer, om Bornholm havde fedevarer (kød og smør) som kunne leveres. De vil selv lade varerne hente. Amtskriveren havde forespurgt sig hos købmændene, som er kyndige i dette spørgsmål. De havde berettet, at alt overskud var enten solgt til København eller andre steder. Hvis man ønsker fedevarer, skal man bestillede i juni eller juli og sørge for at der er tønder og salt til rådighed. Det kvæg som findes nu, er ikke tjenlig til slagtning.
Side 61-62 – 15. oktober 1706, Rønne – W. Reedts havde modtaget et brev dateret 1. september angående det træ, der kaldes for Allm eller Løn, som skulle vokse her på landet. Bonden havde tgre træer, men at fortalte også at dette træ kom fra Marwe (Marevad?)
Hvad angår stenkullene havde han undersøgt strandbreden der, hvor han fik en plet på 2-3 alen anvist, ikke fundet andet end ler og sand. Han havde fundet en tønde kul, men disse havde intet med stenkul at gøre.
Den 13. oktober 1706 strandede en svensk skude kommende fra Wolgast, den havde 8 oberofficerer, 1 kaptajn, 3 løjtnanter og 4 fenrikker, samt 248 gemene, alle moskovittiske fanger, som skulle føres til Sverrig. Med samme fanger er skikket en løjtnant, 1 underofficer og 15 gemene. De havde proviant bestående af øllebrød og ost til en måned, hvilket alt sammen blev bjerget, og som med de gemene er ført til Aakirkeby, hvor også løjtnanten med hans 15 gemene er indkvarteret, “og underholder hand sammen strandede folck med det biergede proviant saa længe det kan vare”. De 8 oberofficerer er fordelt mellem landets sandemænd. Den kommanderede løjtnant “prætendered arrest paa Skipperen med hvis hand at hans Redskab haver bierged”, Amtmanden ønsker “forderligst” hans majestæts resolution herpå.
Side 63-66 – 64 – 10. december 1705, Rønne – W. Reedtz refererer byfoged i Rønnes memorial og en borger ved navn Peter Giese og hans pas, som medsendes i kopi. Han beder om at de høje herres tilkendegivelse om denne person, i flg. Hans pas, skulle fritages for al borgerlig tynge og skat, selv om han bruger borgerlig næring i flg. Kongens egen forordning i 1688.
Endvidere bad han om at få refunderet 1200 rigsdaler for det tømmer han havde indkøbt til Fredericias fæstning bygning. Og resten, som er 642 rigsdaler, skal betales i Jylland bed Koldings amts amtsforvalter.
Side 65 – 21. november 1702, Søetatens generalcommissariat – Ohle Hansen og P. Adeler bevidner, at Peder Giese havde være månedstjener i 6 år på Bremerholm og har opført sig upåklageligt på land såvel når han var udkommanderet. Han må efter sin tjeneste nyde sit pas og frihed, hvor han vil på land og i købstæder han han lyster, og være fri for alle borgerlige og byens tynger, samt for alle udskrivninger i begge riger. Alt efter kongens love af 25. februar 1686. Han havde ønsket at slå sig ned i Rønne, og der nyde sine friheder.
Side 66 – 27. november 1705, Rønne – byfoged D. Barch skriver til amtmanden om Peder Giese, som havde været matros i kongens tjeneste under søetaten. Han har nedsat sig i Rønne og driver handel og næring. Byfogden havde derfor sat ham i næringsskat, hvilket han ikke ville kendes ved. Byfogeden mener, at det kun kan være frihed for borgerskabets ægter, værgemål, ogtjenester som stokkemand, kvartermester og lodsmand. Men Peter Giese vil ikke betale noget som helst. Nu beder han om amtmandens mening, da han ikke turde forse sig på kongens vilje.
første halvdel 1707
Side 1-3 – 3. marts 1707, Rønne – W. Reedtz rapporterer at flåden (Prammen ?) på fæstningen Christiansø er drevet bort og ind på land ved Østermarie sogn, hvor den er blevet ophugget og fjernet af beboerne. Amtmanden havde brugt sin flid for at finde ud af hvem, der har gjort det. Men “samptlige sogenmænd ere med hinanden saa forbunden at dend ene dend anden ej vill udlegge” Amtmanden beder nu om en værdiansættelse af prammen, således at han kollektivt kunne pålægge sognemændene at betale i fællesskab. Jo mere man kunne pålægge den uskyldige, jo letter vil den skyldige blive angivet, som så kan drages til lov og ret.
Side 4-5 – 19. marts 1707, Rentekammeret til generalkommissariatets deputerede – underskrevet Scholthen, Worm, Neve, Rasmussen og Thomsen, G. Clausen. Amtsskriveren på Bornholm havde meddelt, at der var 30 tønder landgildesmør til afhentning i Rønne. Rentekammeret beder Kommissariatet, at så snart der sendes en båd med proviant til Christiansø, skal denne afhente smørret i Rønne.
Side 7-9- 23. marts 1707, Bremerholm – Møiken sender betragtninger om konvojering af skibet Christansø, som skulle hente ammunition i Glückstad. Foreslår at sende en fregat, der kan bestykke sig selv. (Intet med Christiansø at gøre)
Side 10-12-9. maj 1707, Christiansø – H. Hoffman skriver, at skipper Peder Hansen Grejb er ankommet med orlogsskibet Princesses Sophie Hedewigs båd lykkelig ankommet den 29. april kl. 6 med proviant, hvilket proviantforvalter Jagenreiter vil kvittere for.
Den 18. december skete det at flydebroen – “Fluss-Brücke” – rev sig løs under en stærk storm….
Den 7. marts døde en soldat Holger Olesen.
Side 13-14 – 6. juni 1707, Rønne – Hans Hendrich Schor meddeler at den Christianøske garnison på Hammershus har fået kvartalsgage og brød for perioden 15. juni 1706 til 3. juli 1707, samt lysepenge 4 rdl. efter Mathias Kofoeds kvittering.
Side 15-17 – 5. juli 1707, Christansø – Alexander JagenReuter skriver at han er lykkeligt kommet tilabege til øen med smakken Cronborg tirsdag den 28. juni. Umiddelbart derefter er udlosningen i gang, således at skipperen kunne sejle igen.
Med skibet kom 2 tømmermænd, der med den ene tømmermand, som allerede var på øen. De skulle sammen med andre løse problemet med broen imellem øerne. Den flydebro, som var sendt over, var for lang til at bruges mellem brohovederne. Der blev derfor (?) lavet to broer, der kunne ligge ved siden af hinanden. Når det var storm eller stærk strøm, så kan de skilles ad, således at den enen kan beskytte den anden (?).
Men båden kom 38 lispund talliglys og 1713½ potter brændevin.
Han vil gøre alt for at skaffe brænde, således at det rakte til maj 1708.