En tyvebande ved Vognsø? 3. del
Historien om Otto Nielsen Helgreen
”Svenskeren Otto Nielsen Helgreen har under den 20de Maj 1846 meldt sig tilgang her til Sognet, dengang ankommen fra Sverrig og 20 Aar gammel. Fra den Tid har han, saavidt vides, bestandig tjent her i Sognet, og blandt flere steder ogsaa her på Gaarden. Med hensyn til hans Forhold i sin tjeneste her er mig intet uskikkeligt bevisligt bekjendt. Han giftede sig senere med en Pige, med hvem han tjente sammen med her paa Gården, og som her blev greben i Tyveri. Fra den Tid veed jeg intet at sige om ham uden hvad der i forveien er Retten bekjendt. Kan man dømme Noget efter Rygtet, da er han ikke vel anset, men med hensyn til Kirken har han holdt sig dens Forskrifter efterrettelig forsaavidt at han har søgt Altergang her.”
Sådan lyder attesten til politiretten den 18. december 1851 skrevet sognepræsten Bolbroe i Klemensker. Præsten kendte Otto, da han havde været tjenestekarl hos ham i præstegården.
Forældreløs som 2-årig
Otto Nielsen Helgreen blev født den 2. november 1826 i Råby, Ljungby sogn nær Kalmar. Hans forældre, torpare Nils Hellgren og Regina Nilsdotter, var ikke blandt de allerfattigste. Ved hans dåb var både enkefru Bergquist og flere prominente personer til stede, hvilket indikerer en vis status. En torpare kan sammenlignes med de bornholmske udbyggere, der havde lidt jord til dyrkning.
Desværre mistede Otto begge sine forældre som helt lille. Hans mor døde den 7. september 1827, og hans far den 11. december 1828, hvilket bekræftes i kirkebøgerne fra Ljungby. Som følge heraf blev Otto opdraget på fattigvæsenets regning indtil han blev konfirmeret og sendt ud i tjeneste.
Fra Kalmar len til Bornholm
Der kom mange landarbejdere til Bornholm fra Blekinge i Sverige. Ottos ankomst til Bornholm var samtidigt med at indvandringen til Bornholm tog fart. Den personlige kontakt har betydet meget for valg af bestemmelsessted.
Otto var 2½ år ældre end Svend Johan Andersen, som kom fra samme område i Kalmar len. Deres hjemstavn lå blot 18 km fra hinanden, og det er muligt, at de kendte hinanden før deres rejse til Bornholm. På Bornholm havde de tæt kontakt – Svend Johan var endda fadder til Ottos anden datter, selvom han boede i Nyker på det tidspunkt.
Arbejdsliv og hyppige flytninger
Otto ankom til Bornholm i 1846, hvor han arbejdede som tjenestekarl forskellige steder. I 1849 blev han arresteret og sigtet for tyveri. Han havde angivet, at han først arbejdede hos Stender på Ladegården i et år og derefter hos degnen Ole Jensen i seks måneder.
Efterfølgende flyttede han til præstegården, hvor han mødte tjenestepigen Ellen Kirstine Haagensdatter, som han gjorde gravid. De blev gift den 9. juli 1848 i Hasle, hvor deres første barn, Laurensine Caroline Christine Marie, blev født kort efter. Familien flyttede ofte og boede blandt andet hos Lars Larsen i et hus på Tøjregårds grund i 1 år – se Forsvundet hus syd for Vognsø, Søndre Lyngvej – Bornholms historie.
I foråret 1851 købte Otto et hus på Splitsgårds grund for 30 rigsdaler. Han betalte 7 rigsdaler, og resten blev kautioneret af ejeren, Jespersen. Men allerede efter et halvt år måtte de opgive huset, da Otto blev arresteret. Hans kone Ellen Kirstine flyttede i fattighuset med deres to børn.
Skiftende arbejdsroller og snedkerfærdigheder
Otto startede sit arbejdsliv på Bornholm, som tjenestekarl og lod sig fæste i perioder af halve år. Da han blev gift og fik selvstændig adresse, kunne han arbejde som arbejdsmand og daglejer på gårdene uden at blive sigtet for løsgængeri
Han havde en interesse for snedkerfaget, og det gav ham flere muligheder, såsom at deltage i byggeriet af Den søndre skole i Klemensker – Bornholms historie . Han deltog i byggeriet fra valborgdag (1. maj 1850) til skolebyggeriet sluttede omkring ved nytårsskiftet 1850/1851. Derefter tog han arbejde ”i kulbakkerne” dvs. kulværket ved Hasle.
Sigtelser og konsekvenser
I løbet af fem år blev Otto Nielsen Helgreen afsløret som tyv, sigtet og dømt tre gange. Første gang til fængsel på vand og brød. Derefter anden gang dømt til forbedringshusarbejde i et år og tredje gang til 12 år i tugthuset. Dommere synes urimeligt hårde sammenholdt med de øvrige domme, der blev afsagt på samme dag mod Lars Hansen og Lars Larsen.
Tyveri af tømmerredskaber
Den 10. marts 1849 blev Otto anklaget for tyveri. Tømmermand Jens Olsen Falk havde anmeldt Otto Nielsen Helgreen for at have stjålet tømmerredskaber. Sandemand Hans Nielsen ransagede Ottos hjem og fandt et stykke læder og en skekniv, som Falk mente, Otto havde taget fra hans værksted, da han lånte det til eget arbejde. Otto indrømmede, at de to genstande kom fra Falcks værksted, men nægtede at have stjålet dem, da han havde planlagt at returnere dem efter brug.
Tømmermanden Falk informerede Hans Vinberg på Dyndegård (30. selvejergård) om, at sandemanden havde fundet en høtyv, der tilhørte ham. Under afhøringen den 12. marts 1849 bekræftede Vinberg, at høtyven var hans, men bemærkede, at den havde fået et nyt skaft. Tyveriet måtte være sket, mens Otto arbejdede på gården for ham.
Otto indrømmede at have taget høtyven, men forklarede, at den var uden skaft og derfor uden værdi. På trods af genstandenes lave værdi blev han den 27. april 1849 dømt til fem gange fem dages fængsel på vand og brød ved Nørre herreds ekstraret. Straffen var normal for førstegangstyveri.
Tyveri af ur
Efter at have afsonet sin fængselsstraf arbejdede Otto på forskellige gårde. På Splitsgård var han tærskemand i vinteren 1849 og 1850, samtidig med at Hans Pihl var tjenestekarl på gården, og Jørgen Hansen Thorup og svenskeren Svend Johan var såkaldte “halvdrenge”. En halvdrenge var underordnet tjenestekarlen, som nogle gange blev kaldt “heldreng”, den fornemste medhjælper på gården.
Jørgen Hansen Thorup mistede sit lommeur, som i efteråret 1851 dukkede op i Åkirkeby hos en mand, der hævdede at have købt det af en fremmed, som imidlertid var druknet og derfor ikke kunne stilles til ansvar. Dette viste sig at være løgn. Mistanken faldt på Otto Nielsen Helgreen, der kun havde været i Åkirkeby én gang, da han ankom til Bornholm flere år tidligere. Historien blev til sidst afsløret:
I tiden op til 1. maj 1850 arbejdede Otto sammen med Svend med at fælde træer og kløve brænde i Splitskoven. Jørgen Hansen Thorup havde til opgave at transportere træet hjem til Splitsgård. Under transporten blev lommeuret trukket op af hans lomme af en gren, uden at han bemærkede det. Men det gjorde Otto. Otto forsøgte at sælge uret til flere personer, indtil han fandt en køber. Afhøringerne i Søndre Herreds politiret pegede på Otto, hvilket førte til hans varetægtsfængsling (Nørre herreds politiret 22. november 1851).
Et års forbedringshus
Uret blev fremvist i retten og ingen genkendte det. Både Svend Johan Andersen og Ottos kone, Ellen Kirstine Haagensdatter, blev afhørt. Otto nægtede sig skyldig, men alt pegede på Otto som den skyldige. Efterhånden blev det afsløret, at Otto var skyldig i ikke blot tyveriet af uret, men flere “ejendomsindbrud” og tyverier.
For anden gangs tyveri blev Otto Nielsen Helgreen dømt et års forbedringshusarbejde ved herredet ekstraret. Men inden han blev sendt af sted til Christianshavn for at afsone sin straf blev der rejst nye sigtelser mod ham.
Herredsfogeden fandt ud af, at han havde begået talrige indbrud og andre tyverier. Flere af dem blev begået sammen med Svend Johan og Lars Hansen. Disse anklager blev betragtet som tredje gangs forbrydelse, der skulle straffes ekstra hårdt.
Otto Helgreens indbrud på Splitsgård
Otto Nielsen blev fortsat afhørt i forbindelse med diverse tyverier og indbrud. Den 16. marts 1852 indrømmede han, at han i alt tre gange havde brudt ind i Jespersens spisekammer, som lå i stuelængen på Splitsgård. Han havde alle gange benyttet sig af metoden med at løfte krogene af vinduet.
Den første gang, i september 1851, stjal han brændevin fra en munk, en lille lerflaske med en kapacitet på omkring to potter, samt fire lys, der lå i en kasse under et bord. Cirka otte dage senere brød han igen ind i spisekammeret, hvor han igen fyldte brændevin i munken og tog tre lys. Ved tredje indbrud fyldte han endnu en gang munken med brændevin.
Otto hævdede, at han havde handlet alene ved alle tre indbrud, som fandt sted tidligt om morgenen mellem kl. 3 og 4, mens han var på vej til arbejde. De stjålne varer gemte han i haven, hvorefter han hentede dem på vej hjem fra arbejdsdagen. Hans indgående kendskab til Splitsgårds daglige rutiner gjorde det muligt for ham at undgå opdagelse. Han vidste, at tjenestefolkene ikke befandt sig på gårdens nordside, da karlene på det tidspunkt var beskæftiget med hestene, og pigerne var i gang med at malke. Jespersen og hans kone lå endnu og sov, da deres sovekammer var beliggende i samme længe som spisekammeret, men med otte rum eller fag imellem.
På tyvetogt til Rønne
Herredsfogeden intensiverede afhøringen af Otto Nielsen Helgreen, efter at han begyndte at tilstå sine kriminelle handlinger. Otto og Svend Johan var ofte sammen, og deres ture til Rønne var regelmæssige. Her kunne de sælge stjålne varer og købe nødvendigheder. En af disse ture, fra efteråret 1851, blev senere afsløret.
Under denne tur stjal Otto et lispund klipfisk fra forstuen hos en købmand i Rønne. Da klipfisken var tung og besværlig at transportere, mødte de heldigvis præstens karl fra Klemensker, som var i Rønne med hest og vogn. Otto aftalte med karlen, at klipfisken kunne medbringes til Klemens kro, hvor Otto dagen efter kunne hente den.
På vej ud af Rønne besøgte de købmand Tranumm, hvor Otto købte svovl og nogle pakker svovlstikker. Disse var essentielle for at kunne fjerne bier fra en bistade uden at blive stukket for meget. Svend, som tidligere havde arbejdet på en gård i Nyker, vidste, at der var bier på Staalegård. De stjal en bistade og tog den med til en lille skov, som tilhørte Kyndegård nordøst for Staalegård. Her dræbte de bierne med svovlet. Derefter skiftedes de til at bære bistaden hjem til Otto, hvor Svend Johan blev til dagen efter.
På trods af den lange tur til Rønne fandt Otto energi til ved midnatstid at bryde ind i mælkestuen på Splitsgård og stjæle smør. Mælkestuen lå i den nordøstlige del af hovedbygningen og havde to mindre vinduer, ét mod nord og ét mod øst. Otto skaffede sig adgang gennem det østlige vindue, hvor han brugte en træske til at overføre smør til et tørklæde. Han satte derefter vinduet på plads igen for at undgå lænkehundens opmærksomhed på gårdspladsen.
Den følgende dag tog Svend Johan til Gudhjem for at sælge smørret, mens Otto gik til kroen for at hente klipfisken. Først om søndagen pressede de honning ud fra bistaden.
Otto Nielsen udtrykte nu ”stor anger over sine forbrydelser” og erklærede, at han ville leve et ærligt liv fremover. Men hans indrømmelser kom for sent.
Flugt fra arresten
Flugtforsøg fra Hasle arrest, 22. december 1851
Arresten i Hasle var dårligt sikret, hvilket gav flere fanger mulighed for at bryde ud af deres celler. Arrestanterne Svend Johan Andersen Holm og Otto Nielsen Helgreen delte celle i Hasle, mens Jørgine Hansine Kofoed, sigtet for tyveri fra Løkkegård, sad i nabocellen. Jørgine var søster til Jørgen Edvardsens hustru, som bliver omtalt i et senere afsnit.
Mellem de to celler var der en kakkelovn. Ved at bryde hul i muren omkring skorstenen kunne fangerne forsøge at flygte fra cellerne. Midt i deres arbejde med at gennembryde muren blev flugtforsøget opdaget af arrestforvarer og politibetjent Christophersen (ifølge politiprotokollen, 23. december 1851). Som straf fik mændene 15 rottingslag, mens Jørgine modtog 7 slag. Efter hændelsen blev Otto flyttet til arresten på Rønne Rådstue, mens Svend Johan blev i Hasle og fejrede jul der.
De elendige forhold i arresten i Hasle var en af årsagerne til, at man få år senere opførte det nye rådhus med forbedrede og sikrere fængselsceller.

Dusør på 20 rigsdaler blev udlovet til den der anholde de farlige forbrydere (Bornholms Avis 26. juli 1852)
Flugten fra Rønne arrest, 21. juni 1852
Mellem natten til den 20. og 21. juni brød Otto Nielsen Helgreen og Laurentius Larsen ud af celle nummer 5 på Rønnes rådhus. De løsrev en jernstang fra den ene af cellens senge og brugte den som brækjern til at åbne dørlåsen, der førte til cellegangen. Mellemdøren til arrestgangen var forsømt sikret med den jernbøjle, der var fremstillet til formålet. Arrestgangen førte til døren til arrestgården, der ifølge arrestforvarer Christopher Vilhelm Petersen skulle være låst, blev muligvis lirket op eller åbnet med en nøgle, som var efterladt i arrestforvarerens soveværelse. (Afhøring af arrestforvareren den 23. juni 1852 i Rønne Politiprotokol)
De to undvegne fanger nød friheden i knapt tre uger. Den 16. juli 1852 blev de returneret til Rønne af skipper Mons Christiansen. En rejse, der var arrangeret af den danske vicekonsul i Colberg, Pommern. Konsulen havde ladet dem på grebe, da de foregav at være bornholmske fiskere strandet på den pommerske kyst den 10. juli. I en på tysk forfattet forhørsrapport fra den 12. juli fremgik det, at Laurentius Larsen havde udgivet sig som Hans Marcus og Otto Helgreen som Niels Peter Marker.
Otto havde svenske kobbermønter i en pung, da de oprindelig havde planer om at komme til Sverige. En svensk skipper, som de mødte på søen, turde ikke at tage dem med til Sverige.
Efter en nat og to dage sejlads landede de på den pommerske kyst lørdag den 10. juli.
Afhøring af de hjemførte fanger gav nye oplysninger. De var brudt ud om aftenen mellem kl. 20 og 21. Celles lås brød de op ved hjælp af senges jernstang. Mellemdøren var ikke spærret med jernbommen, så der var uhindret adgang til cellegangen og døren til arrestgården have Helgreen dirket op ved hjælp af et søm. De havde krøbet over muren fra arrestgården til den ydre rådstuegården hvor der var en passage ud til Sankt Mortensgade.
Fangernes flugt involverede flere tyverier, herunder stjålne genstande fra Bjørnegård i Klemensker og mad fra Døndalegård, Rø Præstegård og Offergård. De skjulte deres tyvekoster i klippesprækker i skoven ved Døndalen.
Da de havde besluttet sig til at forlade landet, var de gået til Melsteds fiskerleje, hvor de stjal en fiskerbåd med to årer. Mast og sejl fandt de ved et hus. (Afhøring i Rønnes politiprotokol for den 16. og 17. juli 1852)
Den endelige dom
Dommen for urtyveriet på 1 års forbedringsarbejde blev anket til højesteret og stadfæstet den 9. marts 1853. Forbedringshusdommen blev ikke afsonet umiddelbart efter domsafsigelsen, da han blev anklaget for nye sigtelser for indbrud og tyverier og for undvigelse fra arresten. I alt 15 tiltalepunkter lå til grund for Otto Nielsen Helgreens endelige dom, som blev takseret til 12 års tugthusarbejde for indbrud og andre tyverier. Efter dommen skulle han udvises til Sverige.
Han skulle først afvikle 1 års forbedringsarbejde på Christianshavn.
Flugten fra arresten var en alvorlig forseelse. I følge Christian den femtes Danske lov (6-17-38) kunne det medføre døden i galgen hvis man brød ud af fængsel og begå tyveri. Så galt gik det ikke Otto og Laurentius, men det har indvirket på strafudmålingen.
Horsens straffeanstalt
Efter han havde afsonet 1 års forbedringshusarbejde på Christianshavn, blev Otto Nielsen Helgreen overført til Horsens Staffeanstalt den 28. maj 1854, hvor han efter planen skulle afsone 12 års tunghusarbejde indtil 28. maj 1866.
Stambladene
Ifølge stambladene var han 64½ tomme høj (164 cm høj), har stærke lemmer, brunt (sort) hår, lysebrune øjne, en (meget) spids næse og et blegt ansigt med flere ar efter brændte sår i venstre underansigt. Han har et ar på venstre håndled. Stambladet fra Horsens angav at hans hår var sort og at han havde en meget spids næse.
Han kunne læse men ikke skrive. Talte svensk og dansk. Daglejer blev angivet som næringsvej.
Da han ankom til Christianshavns straffeanstalt blev han kvitteret for sin personlige beklædning: en trøje, en vest, et par bukser, et halstørklæde, en nattrøje, en skjorte, et par strømper, et par træsko og en kasket. Se Arkivalieronline
Da han ankom til Staffeanstalten i Horsens fik han et nyt stamblad, hvor der blev tilføjet arbejdsfortjeneste på 21 rigsdaler og 85 skilling og et par guldøreringe, som dog er streget ud.
Han var flittig i arbejdsanstalten og kunne tjene en del rigsdaler. Han sendte 2 rigsdaler hjem til konen den 2/12 1861.
Han fik straffeanstaltens præst til at skrive breve for ham til forskellige personer: Ellen Kirstine Haagensdatter blev separeret fra Otto inden han blev løsladt fra Horsens. Hun døde på 53. slg. grund den 27. januar 1866. Ifølge skifteprotokollen efterlod hun sig intet.
Fra Christianshavn sendte han den 12/9 1853 et brev til proprietær Jespersen (Splitgård). Fra Horsens blev der skrevet et brev den 25/5 1855 til arrestforvarer Vilh. Christensen i Rønne: Den 17/8 1856 til pastor Bolbroe, 31/3 1857 til pastor Fischer (han var hjælpepræst under Bolbroe), 24/4 1854 og 29/5 1858 til arrestforvarer Petersen i Rønne, 27/10 1860 N. R. Kallehauge i Vordingborg og 9/3 1861 til Marcus Marcussen i Hasle. Vi kender desværre ikke indholdet i disse breve. Arkivalieronline
Han blev straffet med 24 timer i kachotten den 2/11 1855 som også fremgår i straffeprotokollen. Hans forseelse var ”Overhørighed”.
Den anden november 1855 blev han sat i Kachotten i 24 timer for ”Overhørighed” Arkivalieronline
Efter Horsens straffeanstalt
Ifølge stambladet udløb hans straf den 28. maj 1866, men han blev benådet den 10. april 1864. I den oprindelige straf var det fastsat, at han skulle udvises af landet, men det skete ikke. Han kan sandsynligvis direkte tilbage til Klemensker.
Ifølge Klemens kirkebogs afgangsliste flyttede han til Allinge den 18. januar 1865. Han var da 38 år og arbejdsmand. Den 20. januar 1865 nævnes han i Allinge kirkebog som ankommet fra Klemensker. Her nævnes han som væver og daglejer.
I folketællingen i Allinge 1870 er Otto Nielsen Helgreen opført som ugift og stenhugger på 43 år. Han logerer hos stenhugger Peter Andersen, der er 40 år og født i Sverige, gift og har et barn. Peter Andersen var husejer af Søndergade 14 i Allinge.
Otto Helgreen forsvinder fra kilderne efter 1870 og jeg er ikke klar over om han er død på Bornholm eller om han er flyttet fra øen.
Historien om Ellen Kirstine Haagensdatter
Otto Nielsen Helgreens kone Ellen var klar over, at manden begik indbrud og stjal. Hun blev afhørt adskillige gange, men nægtede, at hun selv stjal eller hjalp ham med at stjæle. Hun sagde i retten at hun altid blevet liggende i sengen, når hendes mand efter midnat stod op for at begå indbrud.
Det er svært at gennemskue deres ægteskabelige forhold og hendes engagement i mandens ulovligheder.
Ellen Kirstine Haagensdatter blev født i Gudhjem den 7. november 1822. Kirkebogen for Gudhjem oplyser at moderen hed Kirstine Larsdatter og hun havde angivet Haagen Johansen i Gudhjem, som barnefader. Faren var født o. 1764 og døde 14. december 1833. Moderen boede på Kongens Mark i 1834 og blev understøttet af fattigvæsenet.
Ellen blev konfirmeret 2/4 1837 i Østerlars kirke som nr. 7 ud af 8 med karaktererne: Kundskab ”temmelig god” og opførsel ”god”. Hun var i 1837 tjenestepige på 11. slg. Gamlavella i Østerlars. Derefter var hun ½ år hos sognepræsten Winsløv i Østermarie, så 1 år hos Christian Lind på Nørregaard (?). Herefter kom hun til Klemensker (1844) hos Jespersen på Splitsgård. Dernæst 1 år hos Jørgen Dalby på Krashavegård i Klemensker og så et ½ år hos præsten Bolbroe, hvor hun mødte Otto.
Hun blev gravid gjorde barsel og var fraværende i ½ år. Hun oplyste i politiretten den 17. april 1852, at hun efterfølgende kom tilbage et ½ år i præstens tjeneste. Sidenhen tjente hun hos købmand Juul (i Hasle) og blev gift med den mand, med hvem hun havde levet sammen med i 4 år. (Politiprotokollen 17. april 1852)
Hun blev straffet i året 1849 med en mulkt på 4 rigsdaler for ”uærlighed med hensyn til nogle gryn”. Da hun ikke var i stand til at betale, afsonede hun 8 dages fængsel på sædvanlig fangekost. Ellers har hun ikke været tiltalt eller straffet.
Afgang- og tilgangslisterne i kirkebøgerne vidner om, at hun flyttede frem og tilbage mellem Klemensker og Hasle: Den 1. maj 1848 flyttede hun fra Klemensker til Hasle, men kom tilbage, for at den 9. juni 1848 meldte flytning som tjenestepige fra Klemensker til Hasle. Den 9. juli 1848 blev hun gift med Otto i Hasle. Den 2. oktober 1848 flyttede hun som hustru fra Hasle til Klemensker.
Det er svært at gennemskue hvornår familien boede hvor! I folketællingen 1. februar 1850 er hun og barnet Laurentsine på 2 år registreret som logerende hos Lars Larsen og Dorthea Hartvig. Hvor Otto var vides ikke. Han er ikke registreret i folketællingen i Klemensker eller noget som helst andet sted.
I politiprotokollen fremgår det, at hele familien boede hos Lars Larsen i perioden omkring 1850, men at han ofte var borte. Hans hustru Ellen kom ofte på besøg hos naboen Lars Hansen og Magdalene, hvor der blev drukket meget brændevin.
Under politiforhør var Ellen meget åbenmundet. Hun fortalte åbent om andres tyvagtige forhold, men aldrig om hun skulle have deltaget i tyverierne. Der var dog flere vidnesbyrd om, at hun spillede en aktiv rolle i organisering i tyverierne. Hun havde for eksempel opfordret Svend Johan til at stjæle nybagt brød på Splitgård, da de manglede brød til honningen og brændevinen. Svend svarede i retten, at han ikke udførte tyveriet, da han var bange for at hun havde arrangeret et baghold, der skulle gribe ham på fersk gerning. (politiprotokollen 21. februar 1852)
At Svend Johan skulle have været bange for Ellen passer ikke med rygterne om, at hun skulle havde et seksuel forhold til ham og at han skulle have forsynet hende med flere tyvekoster. Blandt andet med stjålet tøj, som hun var behjælpelig med at sy om.
Kort efter at Otto blev arresteret i december 1851, måtte Ellen og hendes to børn flytte ind på fattighuset. Fattigvæsenet understøtte børnene, men Ellen kunne ernære sig selv. Hun blev boende til efter 1860.
Ellen Kirstine Haagensdatter blev ikke dømt for hæleri eller tyveri, men alene for betleri. Da det var anden gang hun blev tiltalt og dømt lød dommen på 6 x 5 dages fængsel på vand og brød.
Ellen Kirstine Haagensdatter blev separeret fra Otto inden han blev løsladt fra Horsens. Hun døde på 53. slg. grund den 27. januar 1866. Ifølge skifteprotokollen efterlod hun sig intet.
Otto Nielsen Helgreen og Ellen Haagensdatters to børn:
Laurentsine Caroline Kirstine Marie Nielsen blev født den 17. september 1848. Hun udvandrede 28/4 1891, sandsynligvis med skibet ”Thingvalla” til New York. [Oplysningerne er fra Bornholmere.dk og er ikke yderligere verificeret.
Ottoline Margrethe Mathea Nielsen f. 21. december 1850. Forældrene indsiddere på 26. slg. grund. Ottonia døde 12. maj 1857 i fattighuset i Klemensker – 6 ¼ år gammel.
Indhold
Historien om Otto Nielsen Helgreen. 1
Fra Kalmar len til Bornholm.. 1
Arbejdsliv og hyppige flytninger 1
Skiftende arbejdsroller og snedkerfærdigheder 2
Otto Helgreens indbrud på Splitsgård. 3
Flugtforsøg fra Hasle arrest, 22. december 185. 4
Flugten fra Rønne arrest, 21. juni 1852. 4
Efter Horsens straffeanstalt 6
Historien om Ellen Kirstine Haagensdatter 7
Læs også :
Første del af historien, der handler om Lars Hansen og Svend Johan Andersen Holm m.fl. – En tyvebande ved Vognsø?
Andet del der handler om Lars Larsen – En tyvebande ved Vognsø? 2. del