En vandrehistorie fra Sandkås

Forleden talte med ejeren af en af de gamle villaer i Sandkås. Talen faldt på muren omkring det gamle stenbrud i Storedalen. Kender du ikke historien om grossereren der købte det nedlagte stenbrud til sin elskerinde, der skulle bruge pladsen til ridebane?

Nej, den vandrehistorie kendte jeg ikke, men jeg var staks klar over, hvem grossereren og elskerinden var. Jeg havde også set et fotografi af en hest på stranden blandt ferierende turister.

Jeg havde i mediestream og skøde- og panteprotokollen søgt oplysninger om de ældste villaer i Sandkås. Her var jeg faldet over en tysk frøken Martha Maria Zastrow, der boede i København, men som opholdt sig i Sandkås i sommerhalvåret og som tilsyneladende havde købt flere grunde og bygget ”Villa Brinken” i 1919. Senere havde hun købt det nedlagte stenbrud mellem Brinken og Storedalen.

Annonce i Bornholms Tidende 22. september 1921

I annoncer søgte hun næsten hvert år en tjenestepige fra Bornholm, der om vinteren skulle med til København og arbejde i et ”moderne hjem” med 2 voksne og 1-2 skolesøgende børn.

Via folketællingerne og Politiets efterretninger kunne jeg se, at hun var kommet til København i 1910, født 1890 og havde haft sin opvækst i en forstad til Berlin. I folketællingen var hun ”husholderske” og, da hun nævntes som den første i husstanden, så vel også den der var lejer i den nyopførte lejlighed i et kompleks på Amager Boulevard? Hun havde en søstersøn boende hos sig, tjenestepige og en 30 år ældre ”logerende”, der var beskæftiget i trælasthandlen.

Senere viste det sig at den logerende var grosserer Carl Julius Olsen, der ejede et stort firma, der levede at formidle salg af trævarer i det meste af Norden. Jeg fandt ud af, at han var gift og havde en datter, men at han ikke levede sammen med ægtefællen.

Fotograf Alfred Kjøller har taget dette billede af Villa Brinken 1920-1925. De to mennesker foran verandaen er andsynligvis grosserer Carl Olsen og Martha Zastrow. Damen i midten er muligvis kogekonen og tre ferierende børn. Tilhører Bornholms Museum

I Nationaltidende blev grossereren portrætteret flere gange. Han var en levemand og var et kendt ansigt ved premierer i den københavnske underholdningsverden. Da han blev 70, fortaltes historien om hvordan han levede ”en velfortjent rentier-tilværelse” i Sandkås i sin smukke ejendom. Faktisk var det ikke ham, der ejede Villa Brinken, men hans samlever, som vel med sandsynlighed kan kaldes hans elskerinde.

En notits i Bornholms Tidende den 6/12 1918 stod, at ”en grosserer Olsen” fra København havde indgået en aftale med Anthon Sonnes Byggeforretning om opførelse af en villa til 30.000 kr. i løbet af vinteren. Det kan ikke være andet end Villa Brinken.

Det er svært at forstå, at han opførte en dyr villa på sin elskerindes grund, samt at han ni år senere køber hus og grund af Martha Zastrow for 20.000 kr, dog inklusiv det gamle stenbrud. Dette køb skete tre uger inden grossereren døde på amtshospitalet i Rønne af en ondartet mavesygdom i 1928. Salget kan ses som en slags forsøg på at bringe orden i regnskabet.

Annonce 1928

Historien bliver endnu bedre, når man opdager, at Martha Zastrow et år inden grossererens død havde købt hans byggegrund i nærheden af Brinken for 2.000 kr. På denne grund lå et stort hønseri, som hun tilsyneladende drev nogle år, inden hun solgte den til Mathias Dahl i 1929. Året efter bygger han pensionatet IMATRA.

Historien om grossereren og hans elskerinde er i sandhed en fantastisk historie, der i en særlig grad sætter perspektiv på livet i Sandkås for 100 år siden.

Sandkaas o. 1913 – Bagerst husene Bølgen”, Det hvide Hus” og “Strandbo”. Foto Alfred Kjøller. Mon det er Martha Zastrows hest?

Læs mere på siden om “Pension Brinken”