Bornholms henrettelser

Oplysninger om de civile henrettelser på Bornholm er hentet fra Jordebogsregnskaberne, samt enkelte andre kilder. Listen er ikke komplet. De militære eksekutioner formodes at være talrigere.

Den 13. maj 1661 blev en soldat Christen Aalborg hængt af skarpretter Ole Olsen for en betaling af 2 rd. Sandsynligvis på Hammershus. Hængningen blev beordret af kommandant og major Adolf Fuchs.

Den 28. juli 1661 blev Inger Svercherens henrettet i Aakirkeby af mester Niels skarpretter ved hans eget sværd. Hun blev dømt for at have ombragt sit forster. Regnskabet for 8 rigsdaler 12 skilling omfattede kost og indespærring hos bysvenden i Rønne i 12 dage, transport til Aakirkeby og betaling til bysvenden for hendes fængsling i Aakirkeby og tre ganges transport til retten (landstinget) og til sidst hendes transport til retterstedet i Aakirkeby. Snedkeren, der muligvis var hendes mand, fik 7 mark til at fremstille en kiste. 5 slettedaler til skarpretteren for eksekutionen og for at begrave hende. (Jordebogsregnskab 1661/62, pag. 18). Henrettelsen er omtalt i Åkirkes kirkebog (side 317), men meddeleren har fejlagtigt angivet at henrettelsen fandt sted den 28. juli 1662. Barnet var avlet med soldaten Niels Pedersen i Ellet. Fødslen var sket i hemmelighed og derefter ”ombragt”.

Et regnskabsbilag fra 12. februar 1662 fortæller om en henrettelse på Hammershus udført af mestermanden Ole Olsen. (Jordebogsregnskab 1661/62, pag. 151)

27. oktober 1663 Blev Hans Simonsen hængt for adskillige tyverier (Akirke kirkebog side 318)

5. juli 1664 Blev Ole Jyde, en soldat ved Kaptajn Bolts kompagni, hængt. (Aakirke kirkebog side 319)

I 1665 blev en soldat, Henrik Hollænder, henrettet og skarpretteren Ole Olsen blev betalt 5 rd. (Jordebogsregnskabet 1665/66, pag. 12)

6. december 1667 blev Sven Pedersen, en svensker i Nørre Herred, henrettet for at have dræbt en af oberstens soldater (Åkirke kirkebog side 322)

17. marts 1668 blev Nils Carlsen hængt ud for Hasle for at have stjålet en del guld og sølv og penge gta Karen sal. Jens Kyses. En hore, som blev pågrebet sammen med ham, blev brændemærket i panden. (Åkirke kirkebog side 323)

9. august 1675 Blev Mads Jørgensen i Østerlars henrettet for et mord på en kvinde som han havde ”beligget” (Åkirke kirkebog side 329)

Før 1678: Claus Hartvig på Baggaard i Klemensker havde for nogle år siden bedrevet hor med sin tjenestepige Karen Mortensdatter. Hun forlod sin tjenesteplads uden at nogen vidste, at hun var gravid. Hun havde ombragt sit foster før 1679. Hun blev gravid igen i tjeneste på en Regitze Grubbe gårde, avlet med en enkemand Peder Smed i Knudsker. Hun ombragte også det andet foster. For dette ”fik hun sin fortjente løn” ved at miste sit liv og hendes hoved og hånd sat på en stage. (Dømt ved Vestre Herred – tingbog eksisterer ikke)
Claus Hartvig var fattig, men hans venner aftingede hans bøder med i alt 76 rd.

1678: Niels Pedersen, bonde på den 45. sg. i Vestermarie havde i sit ægteskab bedrevet hor med sin tjenestepige Ellen Jensdatter, der fødte barnet i løndom. Om barnet var dødt eller ombragt kunne ikke siges. Han var uvidende om hvordan, fordi det skete medens han bevogtede de svenske fanger i Vestermarie kirke. Hun blev dømt til at miste livet. Han dømtes til at miste sin yderste formue, men da det var en øde gaard, som han lod dyrke af fremmede, kunne der kun føres 12 rd. til indtægt for forbrydelsen.
[Se også dommen i Landstingsprotokollen opslag 293 Dom den 19/2 1779. Hun skulle henrettes med sværd og begraves i hedensk jord]

1679: Signe sal. Peder Munk i Aaker der i sit enkesæde blev gravid og fødte i løndom, barnet døde og hun begravede barnet. Da hun gik til bekendelse blev barneliget gravet op. Hun blev henrettet og hendes hovedlod tilfaldt kongen, deriblandt vandmølle på 60 sg. i Klemensker, som regnedes for løsøre. Hendes hovedlod blev opgjort til 39 rd.Hun havde bedrevet hor med Udbjørn Andersen, som ikke vidste noget om hendes graviditet, men måtte vedstå en lejermålsbøde på 12 rd.
Den 25. november 1679 blev hun ”nedlagt” på Åkirkes kirkegård og noteret i kirkebogen (Åkirke kirkebog side 334)

25. april 1687 blev Jochum Hendrichsen Schuldt henrettet i Svaneke for at have stjålet fra kirkens blok (1686/87 pag, 164). I Svaneke regnskab (1687/87) ses at ”bolter med bøjler og 2 låse” i Svaneke inventarium netop blev lavet til fangen.

I Svaneke Tingbog (25. februar- 8. april 1687) læses om sagen (Pag. 143a-145a, 1471-147b, 149a-b, 151b)

Den 25. februar, to dage efter tyveriet var sket, blev Jochum Henrichsen Schuldt afhørt for mistanke om røveri fra Svaneke Kirkes blok. Der var boret hul i blokken, hvor igennem mønterne var udtaget.

Flere mistænkelige begivenheder pegerede på Jochum Schuldt. Jens Lolle (Laale) havde lånt Jochum et bor, som sandsynligvis var blevet brugt til at bore hul i kirkeblokken. Jens Nielsen Lolle var en af de 5 mænd der var med til en ransagning i Christian Laursens krobhus, hvor man fandt to pose med mønter: Den ene med toskillingmønter for i alt 7 daler 2 mark og 10 skilling, samt tyske og svenske penge for 24 skilling og en anden pose, hvor der var ”eneste skillinger” med i alt 18 daler 15½ skillinger. Christian Laursen, hans hustru og tjenestepige blev afhørt. Jochum Schuldts erkendte ejerskabet til pengene, men han nægtede, at pengene skulle stamme fra kirken. Han forklarede, at de mange penge havde han tjent ved at arbejde for folk og at nogen stammede fra de svenske vrag ved juletiden år tilbage. Det er sandsynligvis strandingen ved Sose, han hentydede til.

Det viste sig, at han havde gæld på 100 daler til Morten Kofoed, hvorfor han havde pantsat en del klæder (En grå klædnings kjole, bukser, rød ulden skjorte med ægte snore og forsølvede knapper, en sort hat med sort silkebånd på 12 alen, som stammede fra dengang han holdt festensøl, sort klædes kjole og bukser, sorte lærredsbukser og en lang flintebøsse, en elfenbenskniv til en daler, sorte støvler). Desuden oplyste han, at han ejede en sort vadmels Kjole, som han havde på, den dag hvor der blev fundet penge hos Christen Laursen. Han oplyste desuden, at han havde en kiste stående i (vice-?)landsdommerens drengehus, hvori der var sorte sko og 2 skjorter.

Den 4. marts anklagedes Jochum for tyveriet. Det var de to kirkeværger Hans Dich Smid og Hans Dasin (?), der første sagen.

Flere vidner havde set Jochum havde ”hele” mønter (dvs. dalere og croner) og ikke blot småmønter. Han måtte til sidst erkende, at han havde vekslet småmønter til store sølvmønter hos forskellige i Svaneke. Det stjålne beløb fra kirkens blok var altså betydelig større end hvad der havde været i de to pengeposer, som blev fundet under ransagningen.

Jochum fortalte, under et forhør den 2. marts, at pengene stammede fra et fund han havde gjort bag en klippe ved stranden, netop den onsdag aften, som han sad og talte penge hos Christian Laursen, som flere vidne havde set.

Jochum var indsat i Bornholms eneste arrest i Rønne. Om han havde været udsat for tortur, vides ikke, men på et tidspunkt i arresten erkender han tyveriet fra Svaneke kirke. Det gentog han på Svaneke byting fredag den 8. april.

Byfoged Christian Hansen Kalle (Kall) og de 8 stokkemænd dømte Jochum Schuldt til ”Stejle og Hjul”. Eksekutionen skulle ske så tæt ved gerningsstedet som muligt, så derfor blev han transporteret til Svaneke for at blive henrettet.

Jochum blev 30 år. Født i Aakirkeby og i kirkebogen (311b) nævnes hans far: Henrik Schultis.

24. oktober 1687 blev Soldat Niels Mortensen blev brændt på bålet for sodomi tillige med koen. Brændingen skete efter Kgl. Ordre. Niels Mortensen var i tjeneste på Christiansø blev overført til Bornholm og stillet for krigsretten for hans begåede sodomani og straks skulle blive straffet, dat. 16. september 1687 – krigsret afholdt 19. oktober – dommen findes her i afskrift. Skarpretter Haagen Nielsen fuldbyrdede dommen ved brænde synderen på bålet den 24. oktober tillige med koen. Præsten i Rønne Christen Schottvings kvittering for ”med fornøjelse” at have modtaget 4 rigsdaler for at have fulgt fangen til retterstedet. (1787/88 pag. 193-195+197-198)

1687 december? Jacob Jacobsen på 1. sg. i Vestermarie hængt for tyveri hos Niels Christensen i Østermarie af gods, sølv og penge for i alt 100rd. I skifteregnskabet ses, at der blev ført en udgift på 10 rd 2 mk til en ny galge i Vestermarie i stedet for den gamle, som var gammel og udygtig. Sønnen Anders Jacobsen dømtes til at miste sin hud og landsforvisning. Hustruen Anna Andersdatter var medvider og dømtes til at miste sin hud. Dommen var ikke fuldbyrdet, da hun i sin arrest havde oplyst, at hun var gravid. Hendes to ældste døtre blev også arresterede i 5 uger. Mestermanden fik 10 sdr. for at henrette Jacob Jacobsen. For at kagstryge sønnen 4 sdr 2 mk. Det ses at jernet i fængslet blev brudt op og det kostede 6 sdr 2 mk at reparere. Jacob Jacobsen hans søn havde brudt ud af fængslet og derfor er der en udgift på 20 sldr. at lade dem gribe igen. (JR 1687/88,Pag. 72-80, Litr. J, Skifte og regnskab)

1690: Landstingsdom den 10. december, Kgl. Resolution den 17/2 1691 om at eksekveringen af Karen Jørgensdatter, som er dømt for blodskam med sin stedfar Hans Jacobsen i Aaker sogn. Attest på udgift til hendes fængsling på Hammershus. Kvittering på fire læs tørv til Hammershus for opvarmning af kammer, hvor hun var indespærret, Kvittering for kost i 13 uger. Begravelse af Karen Jørgensdatters barn. Kvittering af Landstingsskriveren for domme over Karen Jørgensdatter og Inger Olsdatter, der ligeledes var dømt for blodskam. Skarpretteren Haagen Nielsen kvitterer den 23. april 1691 for 4 rd. for hendes hoved fra kroppen at separere og siden brænde hende. Der blev betalt for dobbelt brændeved til bålet. (Jordebogsregnskabet 1690/1691, 2, del, Pag. 26-45, No 59-67)

1690, dom 12. november, Inger Olsdatter blev henrettet for medvirken til fostermord og for at kende hendes mand og hendes datters forhold – her kun omtalt i forbindelse med Karen Jørgensdatters dom i en kvittering for udfærdigelse ad Landstingsdommen. Boet betalte alle udgifter og derfor ingen udgift eller indtægt

Amtsskriver Anders Vognsen skrev ovenstående “PS” i et brev til Søetatens generalkommissariat den 16. september 1690. Netop i 1690 var der to sager om blodskam. En vornedbonde og en husmand havde fået henholdsvis to og fire børn med sine steddøtre. Husmandens hustru var 70 år gammel og det var hende, der i noten blev omtalt som en gammel kælling. Manden og steddatteren var flygtet fra landet med det tredje barn. Se mere i artikel om dommere her.
Det andet forhold var anledningen til brevet til Søetaten, da steddatteren, der var gravid, blev fængslet på Hammershus, hvor hun skulle føde inden hun kunne blive henrettet. Stedfaderen brød ud af sine jern og fængsel og var fri i 14 dage inden han blev pågrebet. Han blev sat fast, men brød igen ud da han fik mad af ”slutteren”. Altså var der tre af i alt fem arresterede, der var flygtet, hvilket skyldtes for ringe vagttjeneste, hvilket han nu søgte om at få fra Christiansøs garnison.
Kilde: Søetatens arkiv\generalkommissariatet

1696 – Hans Nielsen i Allinges henrettelse for drab på sin bror Henrik Nielsen er ikke nævnt. Det eneste der er ført til udgift er indkøbet af et sværd til lejligheden og så udgifter til en glarmester, der satte vinduer i fangekammeret på Hammershus. 4 mk. (JR 1694/95 pag. 315)

1697, 26. april blev Hans Mogensen, udbygger på 19. gårds grund Klemensker, hængt for tyveri. Tyveri om natten mellem den 8. og 9. marts 1797 af en tønde mel i Hans Knudsens gård (11. sg.). Han havde også stjålet en kvie på lyngen ved Sankt Hans tid 1796Skarpretteren fik 5 daler for at ophænge ham. (JR 1796/97 Pag. 143-149, Lit. P-Q, Tingsvidne med herredstingsdom, Landstingsdom og skifte)

1699– Eskil Svendsen, forh. Brygger på Christiansø, nu bosiddende i Østerlars, blev hængt for tyveri af en stud og en ko dømt til galgen og hans hustru Sophia Børgisdatter til kagstrygning og tyvsmærke i panden. Gælden oversteg boets værdi. (LR 1699/1700, Pag. 67-70, Lit. T – Henrik Brugmans attest over landstingsdomme, samt registrering af deres bo). Zahrtmanns notesbog 8, side 193, henrettet på Øster Herreds rettersted den 21/12 1699

1713, 21 juni dømtes Gudber Hansen og hans hustru Inger Pedersdatter fra Pedersker til at miste livet ved sværdet. De havde forgivet Gudbergs broder Peder Hansen med rottegift (Rottekrudt). Inger Pedersdatters broder Lasse Pedersen havde foreslået søsteren at bruge r¨forgift (rottekrudt). Gudber havde skaffet rottegiften og havde sdødt det til pulver. Inger Pedersdatter havde blandet det i hvidosten, som de havde givet Peder Hansen. Det lykkedes Gudber at flygte, men han blev opbragt af en af kongens fregatter og bragt til Christiansø. De dømtes den 21. juni til døden. Efter at skarpretteren havde skilt hovedet fra krobben, skulle legeme og hovedet begraves på retterstedet. Deres hovedlod mistede de til kongens kasse. Inger Pedersdatter angav at hun var gravid, hvorfor hendes henrettelse blev udsat til det blev konstateret om det var sandt. Hvis det var, så skulle henrettelsen udsættes indtil hun havde født, så hun kunne berede sig på døden. Lasse Pedersen dømtes for sin deltagelse i draget efter lovens 6. bog 6 kapitel 11 artikel at betale fuld mandebod 3 x 18 lod sølv og processens omkostninger. I Tingsvidnet, der blev udfærdiget af Peter Thiesen i Svaneke, henstilledes det til amtmanden at rottekrudt kun blev solgt efter at man havde angivet, hvad det skulle bruges til. Der var sket for mange ulykker med denne gift. (JR 1713, pag. 137-139) (Landstingsprotokollen pag. 450-451)
Ifølge kirkebogen for Christiansø blev Gudbjørn Hansen bragt til Christiansø efter at han havde rømt fra Bornholm. Han var blevet opbragt af fregatten Højenhal og under ”Pommersche Vold” havde han erkendt, at han havde begået drab på sin broder. Hans svoger, Lasse Pedersen, var på øen med det bornholmske Kompagni og han erkendte at han var medvider til mordet. Kilde:Kirkebogen for Christiansø pag. 22 under 14. april 1713-Langfredag.

1727. Rasmus Bastian blev dømt til at miste livet i galgen for adskillige gange tyveri. Den 8. februar 1724 blev han dømt for tyveri og landsforvist. Han forlod landet straks, men kom tilbage og atter taget for adskillige tyverier. Han blev sat i arresten, men atter brudt ud og forladt landet. Hans kvinde Kirsten Pedersdatter havde være med ham på tyvetogt og fordulgt denne oplysning. Hun dømtes til Kvindehuset sin livstid. Ole Bentsen Stubbe og hans kvinde Bodil havde givet husly i deres 12 stolperum store gadehus på Kongens Mark i Nylars, til de to tyve og købt nogle af tyvekosterne. Han blev dømt til at arbejde sin livstid i jern på Bremerholm og Boel på Spindehuset. Bent Olsen Bodil pg Ole Bentsens søn havde desuden været med på tyvetogt og havde vel været tjent at komme under ”bøddelens hænder”, men i stedet blev han på grund af sin unge alder landsforvist. (JR 1727, pag. 134-175)

1730 Håndlangerne Niels Albretsen og Ole Olsen blev hængt for at have brudt ind i ”pulverkammeret” på Hammershus og stjålet ammunition. Krigsretten dømte dem til galgen. En soldat, Peder Olsen, der havde forladt sin vagt, således at tyveriet kunne ske, blev dømt til at løbe spidsrod igennem 300 mand i alt 6 gange. Påskrevet kongens benådning for de to håndlængere skulle dæmmes til at arbejde i jern på Christiansø i 2 år og Peder Olsen i 6 måneder. (LR 1730, Pag. 38-40, No. 4,)

1735 Blev Johanne Pedersdatter fra Nyker dømt fra livet for at have født sit barn i dølgsmål. I maj 1736 blev hun sendt til København for at blive henrettet, da der på Bornholm ingen var en skarprettere til at udføre eksekutionen. ((JR 1735, pag. 54 (Antegnelser)

1744, 25. august. Ekstrakt over auktionsforretning efter den henrettede Hans Hansen i Vestermarie sogn. Indtægt 129 sdr., hvor halvdelen tilfaldt Hans Hansens hustru Karen. Skarpretteren fik 50 sdr, tilbage var der 14 sld.2 mk 13 sk. til kongens kasse. (JR 1744, regnskabet pag. 163, Pag. 173, Litr. F,)
(Se vestre herreds tingbog 1736-1744, pag. 469b, første tingdag 8. maj 1744 – politiforhør den 25. april 1744, Sagen fortsatte i Tingbogen 1744-1754. Dommen afgives på pag 19B)) I Vester herreds tingbog fortælles historien. Hans Hansen havde gjort Martha Jørgensdatter fra Nylars gravid. Hun havde tjent Hans Hansen i flere år. Da hun fødte, ombragte Hans Hansen barnet. For at skjule sin graviditet havde Martha, ved fastelavnstiden, Martha forgiftet sin moder med rottegift, der var blandet i flæsk og ærter. Hendes fader havde indtaget retten med gift og efter 11 dage døde han også. Mordet på morderen skulle være planlagt for at skjule hendes barnefødsel. De blev begge dømt til at miste hoved og hånd ved økse. Hoved og hånd skulle anbringes på stager og deres legeme skulle natmanden begrave ved retterstedet.

1745. Oktober . Giertrud Nielsdatter havde slået Esber Christensens i 7 frivornedgaard i Bodilskers 6 årige søn ihjel med en tøjrepæl. Øster herredsting og landstingsdom og den 1. oktober blev dommen stadfæstet af Højesteret.

D. Steenberg attesterede, at skarpretteren afhuggede først hendes højre hånd med en økse, dernæst hendes hoved, hvorefter hun af de nærmeste boende bønder og udbyggere, hvor hun havde sit opholdssted i Østerlars sogn, blev begravet på et afsides øde sted på kirkegården. (Ikke fundet noteret i kirkebog, hverken i Østerlars eller i Bodilsker) [Kilde: Bornholms Amt, ulournaliserede breve 1708-1823]

1748, 18. december, blev Peder Thomsen hængt for tyveri af tre køer. Anklagen om tyveriet at køerne udsprang af en anden sag om tyveri af en tønde korn. For korntyveriet blev han den 7. Januar 1747 dømt, sammen med sin stedfar, udbygger i Klemensker Jørgen Pedersen, til ”at miste sin hud” og sin ”hovedlod” til kongen. Korntyveridommen blev ved piskningen eksekveret i Hasle den 31. maj 1747 i overværelse af herredsfoged Eschelsen, Pouel Jensen Ancher og Anders Ibsen.
Sideløbende med korntyveriet førtes så anklagen om kvægtyveriet. Herredstinget dømte ham samme dag den 7. januar 1747 til galgen. Dommen blev anket til landstinget, som afviste dommen, da den blev afgivet på grundlag af tyveri af to køer, hvor det rettelig drejede sig om tre. Selv om, at han blev frikendt for tyveri af den tredje ko, så undgik han ikke døden i galgen.jvh
Under retssagen om blev han sigtet for tyveri af tre køer. Se min artikel.
Her gengives skifte og auktionsforretning over Jørgen Pedersens hovedlod (JR 1747, Pag. 147-160, No 15-16)