Kirstines underskrift på regnskabet 1678/79
Afdøde Hans Christensens enke udfærdigede jordebogsregnskabet for 1678-79. Herunder er hendes forklaringer på de ekstraordinære udgifter som bl.a. Den Skånske Krig medførte. Se artikel om samme.
Transskriberet fra pag. 28-40:
Ald denne forskreffne Udgiffer nu saa vit denne gang føres kandt, passeret imidlertid Sahl. Ambtshrifuer Hans Christensen selff leffde, mens efter hand vid døden dend 27. Marty 1679 var afgangen bleff stragx boedt ved idtzige Amptskriver og Ridefogedt Augustus Dechner Registreredt, og Enchen saa vel som tienerne Restanserer forbøden. Endeligen Noget efter bevilget og tilladt tienerne at maatte giøre Regenskab medt bønderne, dog intet at oppebære, og som en huer saa mange som paa Borringholmb i de besuærlige Aaringer fra Anno 1663 til Anno 1679 veret hafuer, og noget om Bondens meget fattige og ringe Vilkaar des midlertid bevist er, Vel kunde tenche, at det var U-mueligdt at fatte det alt paa en tid i hast, huad Restantser opskrive i bemeldte Aaringer dende S. Mand Ambtschriffueren Hans Christensen og tienerne kunde haffue og vere tilføyedt. Saa formedelst vitløfftigheds skyld, og at dende sidste Restants for Anno 1678 iche der offuer skulle komme i langdrægtighed og tillige medt en deel andre førrige mistes eller komme i confussion og forglemmelse, om tiden sig der medt lenger forholdelse, bleff derforr alleneste og allermest tragtedt efter dend sidste Restands for Anno 1678 først at bekomme rigtig som og skeede, huor medt tiden og noget henløb, og meest af den offuerløb skyldt mend des imellumb haffde af Officerer, Kiøbmendt og andre Creditorer som uden opladelse alle tider der vid forhindredt tienernes forset og goede Meening, at de iche formedelst deres Regenskabers og tuistigheders skyld kunde komme til at fatte dette sidste Leens regnskab for Anno 1678.
Retteligen som det sig burde, huor offuer det icke saa fordt, som agtedt var, til det loflige Rendte Cammer kunde offuerkomme, helst fordi at alle smaae Officerer og Betiendte meestendeldt uden tilladelse eller Assignationsedller i Jordebogens indkombst vaare faldene, for alle Aaringer, og en huer optaget det meeste hande kunde faae og offuerkomme, dog aldrig i tide den paa indgiffuendt nogen rigtig Regenskaber, huor offuer de fleste aff dennem finge for meget, og nogle gaae for lidet, og en deel aff dieres oppebørseller endnu er U-bevist, og mueligt aldrig bekommes at vide, da som finge for meget kunde mand iche erlange andet hos end U-venskabff og haardheds beteelse, naar mand paa hands Ko. Ma. og det lofflige Rendte Cammers Vegne ville staae paa Boedts beste. Endeligen komb en deeld der aff for goede mendte der paa skulle kiende, og noget sattes i tilstandt til videre, at mand icke skulle belastes medt for mange paa en tid. Imidlertid komb og en ordre fra Hans-Excellendt H. Geheime og Cammer Raadt, Rentemester og General Commissarius høyædle og Velbaarne H. Hindrich von Stöcken til Pederstrup, at alle Restancer skulle offuerleffueres til idtsige Ambtschriffer og Ridefogedt Augustus Dechner. Dog tilforn Bønderne imod Restantzen at frembkaldes og forhøres af H. Cancellie Raad og Ambtmanden høyædle og Velborne Christian Gedde til Schiffehus, saa og af bemeldte ambtskriffuer og Ridefoged Augustus Dechner. Bliffue saa Landsaaterne offuer alt landet, somme her og somme der, steffne sadt, komme ogsaa temmelig tyeke og mangfoldige paa en tid tillige, at det siuntes umueligt, for nogen tiener, i huor hand maate vere sig kunde bestaae, at fatte det rigtig, Ansaa de fleste bønder paa Borringholmb vel vide at undslaae dennem for dere skyld om nogen raad er till, Synderligt naar mand iche daglig dags besøger dennemb, og Erindrer dennem der om. Huilket i disse forbegangne Aaringer, udi kriegens tide ej vare mueligt, at Ambtskriffueren sine tienere fraa Ambtstue meste kunde, som i fredstiden førre. Thi da hafde de nog at bestille Restancer foruden. Saasom Anno 1675 om foraaret hafde den sahl. Mand Jagten at tage vare, saa og tillige de 60 af Landet Borringholmb udskreffne Baadsmand og andet huad da i krigens tide for landsens beste skulle bestills, og i tide paa agtes. Anno 1676 og 1677 continuerede det medt Baadsmendts udskriffuelse saa vel som meldt de siuge og questete fraa flaaderne kommende folk, at opvarte, forsyne og hielpe til rette, og forskaffe dennem alt huis paa raabtes, Saa vel som mandt til Faadens fornødenhed i blandt af bønderne at ages til steder, det best kunde indtages huor Siøfolkedt icke ellers medt Jagterne og Baadene kunde indlegge eller flyde. End ogsaa at vere vide landfolkedt naar der var Allarm for fiendens Flaade, og andre tider, at fornemme om noget manqueret til hans kongl Mayst allernaadigste tieneste og landsens beste i nogen Maader. Derforuden ar opvarte Smør og Korn landgildernes ydelser, des Indtægter og Udgifter idelligen og altide udfordredt flittig tienerers opsigdt tilstedeverelse, ydermere naar nogen af Ko. Ma. Siøefolk under landet Nogenstedts hendede at komme som fattedes noget, vere sig Anchere, Prouiant eller andet, spurgde de stadige efter Kongens Ridefogedt, og vid Nat og Dag skulle befordrers, Rundt om Landet, huor shibene eller farttøyerne lader, vere sig for Nexøe, Sandvig, Hasle, Rønne eller andensteedts, det gaff baade S. Ambtshriffer og hans tienere mange slemme og besuerlige Reysser og Riggene, som en deel af samme forstrechninger udi Regnskabernes Udgifter for Anno 1675,1676-1677 og 1678. Videre er at see og eftertenche at saakedes i ald Sandhed er saa huerken Ambtschriveren self eller nogen af hans tienere haffde snart ingen tid til at tage Ret en Restandtsbog i sin haandt i ald krigens tide, meget mindre at fare om i landet og føre den Ret i sin Rigtighedt og Skik som burde, Thi der vil til beleiglig tid steedt, og Maade till, at Mand medt Goedt føye, og lemfeldighed kunde forskrefve og høre Bønderne, saa velsom at driffue alle tuistigheder medt goed fornufft og efterhaanden til Roellig standt og rigtighed medt dennem og en huer vidkommende.
Fremdellis Anno 1678 continuerede det endnu medt Baadsmendes udshriffuelse og var den eene tienere vid nauffn Rasmus Lauridsen borte medt fire Aars regenskaber i Kiøbenhafn varede vek 15 Uger førend hand sidst i Nouember komb tilbage igien. Strax efter imellem den 4. og 5. december 1678 strandede de Svendske Troupper som komme fraa Usedom [ca 20 km vest for Swinoujscie] efter at Stralsund aff dennemb var vid Accort forladt, varede saa denne opvartnings førend de Suendske fanger komme af landet Borringholmb igien, en lang tid vid huilche Reiyser den S. Mandt Ambtschrifferen Hans Christensen som hand i hans Siugdomb dog endelig self ville forrett, og vere medt, bleff saa affmegtig at hand paa sidste for døden maate buche, og afgaae, fra denne Elendige Jammerdall og Syndige Verden den 27. Marti som Meldt er Anno 1679.
Saa ingen Rei Leulighedt veret haffuer offuer Regenschaber og Restantser at holde som sig burde, Thi des mindre er dog befunden udi H. Cancelie Raad og Ambtmanden høyedele og Velbaarne Christian Geddes egen, sambt Amptschriuer Augustus Dechners Næruerelse, indtill videre erfarenhedt vid disse Bønders stefnemaal og ofuerhørelse Visse og U-visse Restantzen alleneste fraa Anno 1671 til Anno 1679. Efter der om hosfølgende Restantz Registers indhold, som her er meldt till affkortnings og Udtgift føres, og idtsige Ambtshriffuer og Ridefogedt Augustus Dechner er beordredt, sig Aarlig var at føre til Regenskabff saa vit mest mueligt vere kanndt, formedelst Bøndernes Armodt og fattigdom skylde aff samme Restanntzer at indbekomne, Nemlig 2262 rd. 2 sk.
[I margin har revisorerne tilføjet:]
Denne Restantzer til Indtægt udi Ambtshriffueren Augustus Dechners Jordebogs Regenskab for Aa. 1681, Pag: 2.
[Fortsat tekst i jordebogsregnskabet:]
Derforuden efter samme Restannt Registers formelding og hosfølgende Ud-Reignings offuer de sslet øde staaende gaarder til sidste Aar 1678 føres i lige maader til Udgifft og afkortnings som ganndske Umueligdt at faae sig Beløbende til Pennge 304 Rd 2 ort 7 sk.. Latris 2566 Rd. 2 ort. 9 sk.
Huis videre Øde Gaarder som findes for de førrige Aaringer fraa Anno 1663 til Anno 1679, sambt forarmedede og panndte Quags, uden nogen Nytte aff, og bortganngs Bøndernes Bort Rømmelse af Landet for Armoed og hunger skyld i Misvegstens og den dyre tid Anno 1670 og 1671, saa vel som siden, deres efterstaaende Restanntzer og anden affkortning meere som icke førr ere førdte til ombdrags dess øffrige retsantzer er og ved folkenes mengde udi Restantzernes offerførrelse bleffuene borte eller forlagt, huorfor saa vit deraff mueligt er efterhaanden ved bedre føyelighedt føres i rigtighedt, opsettes, beregnes og prøves.
Dend ombkostning af Øll og Proviant paa de 60 af Landet Borringholmb udskreffne Baadsmendt Anno 1675, des imidlertid de formedelst contrarie Vinde laa vel offuer 4 Ugger paa Rønne Reed, og iche kunde bortkomme til Kiøbennhauffn, Berour denne gangs til videre, eftersom Oberste Morten Bartholt og en deeld skall hafue fortragdt hen imod, eller noget offuer, 250 Rigsdaller: huor paa fattes hans Specification eller Regennskab, og var samme Proviants omkostnings beordret aff Obersten og Sahl. Ambtshriffuer Bønderne i Landet at shulle Udlegge, Nemblig huer aff dennemb en halff Quartalshatt som paa de tider af landet gich. Menn Bønderne Vægrede dennemb der udi, og det iche vilde giøre. Eftersom de ellers om foraaret tilforne noget ner gaffde udlagt – de øde og forarmede undertagen – saa meget som disse 60 Baadsmenndts klæder og Udmunderings sambt Reyssepenge fornøden giordes, og alligevel det udlagde iche kunde forslaae videre, og iche enddaa fuldkommen der til, Saa imodstoede dog Bønderne det sidste paabud, efterdi det iche paa en tid var beordret, og de Betencker iche, at den tide der till deris Kleder og udmundrerings, sambt reyssepenge bleff giort anfordring, hafde mand iche formodet at Schibet Abrahambs offer, som Captain Hans Nissønn førdte, saa lenge formedelst Contrarie Vinde skyldt her paa Rønne Reedt medt samme 60 Baadtsmendt shulle haffue bleffuen beliggendes.
Huad sig den skade paa de første Aaringers restantzer fra Anno 1663 til Anno 1671 saa vel som siden till Anno 1679 sig belanger, saa og de tuistigheder af smaa Restantzer som vid føyeligheder førres till endtshabff efter tid og leigligheders beuilgelse, og en deeld driffues og somme ere i Verch, kand iche denne gangs Specificeres, eftersom der er Utenkeligt, ia snart usigeligt, saa mange smaa skader dende Sahl. Mands hos Bøndernes og i andre maader lidt haffuer, paa Jordebogs Restantzer, quartals Restantzer, laanekorns Restantzer og alle andre restantzer, huad Nafn de hafue kand, thi Borringholmb giffuer intet andet, saa vel som paa Intradiernes Indtegter og Udgiffer i sig self, sambt Officerer og Betienters fragaaelse, og det de haffuer for meget oppebaaridt, huor offuer dend Sahl. Mands Enche, Børn og Tienere intet haffuer efter den Sahl Mandt at leffuer af, eller fordrings store Umage, og lange troe tieneste, End og af denn Aarsags at dend sahl. Mandt var saa af it goe Hiertelaug og got gemydt, at han ingen Restantzer ville bruge hos sine Regenshaber om Aaridt, men huert Aar giorde fuld Regenshabf for alle restantzer i Meenings det efter haanden at ville indkomme, Der Offuer komb hand og for kordt, og kunde løbe sig Meere end nogen shulle troe om det hafde veret beregnidt i saa mange Aar fra Anno 1663 til Anno 1679, som er 16ten Aar. Aff huilchen Aarsage de allerede forhørdte restantzer kommer nu saa høydt i dite sidste Aar 1678 ellers haffde den iche veret saa stor, dog naar det Aarlige Sadvanlig goedtz som er slet øde og forarmede ført fraa Restantzerne aftages, bliffuer det neppeligen 100 rdr af ald Borringholmb om Aaridt som er til Rest Vist og Uvist, og haffuer dende Sahl. Manndt Ambschriffueren vel enddaa lidt saa megen skade til Aarligen, ia langt Meere baade paa Intraderne og Restantzerne, formeenes dog allerydmyggeligst om Restanntzen haffde, eller endnu kunde bliffue efterhaanden i tide, medt goed fornufft, vindschibelighedt og opdigdt (at Bonden ay der effuer shule bliffve forsuækedt) indfordridt, det dog alligeuell endnu shulle giffue nogen Importance aff sig.
Den shade anlangelse, heller Aarlig affkortning udi knegtepengene er faldende, og falder, formedelst de øde og forarmede, saa velsom huor nogen Selffeigere, vaar nøden ere, ville de og efter gammel Brug og Sædvaanne vere fri for samme Knegtepenge, saasom de ere dog Seilffeeigere, og derfor det Naffn bekommedt, at de kaldes friegoedts, desligeste formener Adellen deres bønder at vere fri for samme Knegtepenge, som tilforn Leensgaards tienere, Velb. Christian Macabæus til Shousffsholmb, hans bønder og Velb. Steen Reedtzes Fougedt Peder Lauridsen paa Vallendsgaard hans Tienere. Ydermere frie Vorneder som Vallindsgaards bønder hæderlige og Vellærdt Mandt Hr Hans Jensen Soede nu Suarer fore, Lissabeth Sahl. Peder Kofoeds bønder, Mikel Pedersen paa Bierregaardt, Baggegaardsbønder, Bakkegaardene, Blyekobbegaardts bonde i Vestermarksogen, Jep Nielsen i Nylaurskersogen, Hans Eskildsen i Østerlaurshersognen, Peder Ibsen i Aaekersogen, Hans Hansen i Poulshersogen, Jens Hansen i Røesogen, Andris Rosmandt i Knudshersogen, Jørgen Nielsen i Olshersogen, Mikkel Berildsen i Nyekersogen, Afgangne Siguerdt Kofoeds bønder i Ydstedt, Mogens Mung i Boelshersogen, Bold Pedersdatter i Aakersogen, Jørgen Bohn i Nexøe, Pouelle Koefoedts Bønder i Aaekerssogn, Kirstine Sahl. Borgmester Charll Mathisens bønder i Nexøe, Barbro Sahl. Borgermester Hermand Mortensens bønder og Jens Truedsøn i Østerlaurshersogen, Herforuden ville ogsaa Officererne vere fri, huor de boer paa nogle Gaarde i Landet, saa vel som de fire Captainer offuer herrits Compagnierne, og mange andre som nu iche erindres, tillige medt Mangfoldige affkortninger s samme Knegtepenge Aarligen falder og umueligt er alle at opreigne, som flere offuesandts gaardene og andre flere. Daa effterdi alle Knegtepengene af ald Borringholmb er bereignet fore at shulle løbe sig Aarligen 24 rdr 2 ort 7 sk. (Menes dog de iche shulle kunde løbe sig saa høydt) og huor aff lanndt Captainerne efter gammel brug og Sædvane, sambt Bøndernes tilladelse og Velvillig Udgiffuelse bekommer for dires Unge Børn og Manndskiønnen fraa Ungdommen op adt shulle Exercere, øffue og oplære i deres Exercitæ og Kriegsøffuelser, derfor en huer af dennemb om Aaredt 100 courante daller er 83 Rdr 4 mk giør for dennemb begge 166 dr 4 mk it heelt Aar, Mestermanden paa Borringsholmb bekommer aff samme Knegtepenge Aarligen sin løen 50 Slettedahler er 33 Rdr. 2 mk. Latinshe shollemester i Rønne bekommer Aarligen formedelst samme Byes ringe og fattige sholleshyld 8 Rdr. Er tilsammen allerede disse Uforbiegengelige og Visse Udgifter 208 rdr. Og endogs at dende Indtecht mand kand Erlange af Knegtepengene om Aaredt neppelig shall kunde løbe sig her till, Saa haffuer dog Sahl. Ambtschriffuer Hans Christensen derfor ud aff sine egne Middeller Betalt huert Aar til tuende herridsshriffuere, nemlih Lauridt Mikkelsen forrige tolder, og Sahl. Jens Ambiørnsen, huert Aar dires fordrigs de og formeener af samme Knegtepenge at shulle Nyde a 8 rd. er 16 Rdr. For dem begge Aarligen, kunde løbe sig i 16ten Aar fraa Anno 1663 till Annoi 1679 256 Rdr, der offuer komb Sahl. Ambtschriffuer Hans Christensen og forkordt, huorfore hand nu paa sidste intet ville giffue herridtschriffueren Mads Ollufssen Noget ey heller Hans Isachsen, efterdi de haffde goede bestillinger foruden, som de vel kunde leffue af, formeenes dog de alligevell af Indkombsterne selff shall haffue giort dennem Betaldt.
Og efterdi Sahl. Afgangne Peder Jensen fordum kongl Mayst. Renteschriffuer, vel fornamb af ambtschriffuerne paa Borringholmb nu afgangne Peder Jensen og Hans Christensens intenter og Regnschaber at de ville føre denne Knegtepengee til Indtegt, imod des Udgiffter og affkortninger, at hans kongl. Mayst. da ichun hafde haft shade der aff, huorfor det bleff i fordrag, at Ambtschrifferne intet shulle føre hans kongl Mayst. nogle Knegtepenge til ombdrag om Aaridt. Og saaledes bleff samme knegtepenge efter den tide huerken til Indtegt eller Udgifft om Aaridt bereignidt, helst fordi de iche vaare i Jordebøgerne, men en huer sine hos Bønderne selff opbar og naar de iche kunde erlange deres Afsignationer fylleste hos Bønderne maatte S. Ambtschriffuer Hans Christensøn enddaa af sine egne Middeller self fylde dennemb deres Summa.
End ydermeere haffuer dend Sahl. Mandt Ambtschriffuer Hans Christensøn enddaa i mange Aar udi Begyndelsen holdt en tiener samme penge at indfordre, som med hest og Kleders forderffuelse og bortslidelse ville haffue, og sig noget til løn derfore, huilken ombkostning gik op offuer den Sahl. Mandt, saa hand paa det sidste lode en huer self sine indfordre, Synderlig da en stor deeldt aff Leenens goedts bleff udlagdt, hand da iche kunde holde en tiener at ride alene efter 27 sk eller 22 sk, til en huer bonde eller Gaarde paa Borringholmb. End og foruden ere mane Bønder i landet som i nogle Aar, aldrig haffuer villet giffue en skilling og mand iche heller vil torde eller kunde lade Exequere eller pandte dennem, efterdi at samme penge iche i Jordebøgerne eller dets Summarum har veret indførdt, efterdi der iche var en Aarlig skatt, men alleneste en Bevilling eller godvillig udgiffuelse, thi ellers haffde mand faadt og bekommedt mange klagemaaler paa sig, som de fleste aff dennemb altid gierne velbehager, og af Naturen mergeligere Gemyet till.
Saa at den skade paa Knegtepengene i disse 16 Aar er stor og umueligt nu kand vides, eller til nogen Regenshab ombedraggs eller affkortning først, mens dervid bevare, dog de resterende Bønder som billigt og redelig, at suare en huer vedkommende som dennemb kunde vere Assigneret til deres fordringer, ret og rigtigheder.
Her paa Borringholmb haffuer veret nogle af hans Ko. Ma. Baadsmendt, som i de første Aaringer Anno 1675-1676 eller 1677 shall vere udschreffuen her aff landet til hans Ko. Ma. Tieneste, at vere og tienne paa høyeste hans kongl. Ma. Flaade, huilke Baadtsmendt haffuer formeendt at vere allernaadigst nogen løn bevilget om Aaridt, som de meendte her aff Sahl. Ambtschriffuer Hans Christensen shulle betalle, mens efterdi aldrig it ord herom schrifftlig eller mundtlig er kommen til den Sahl. Mand i leffuende liffue ey heller til boedt efter den Sahl. Mands død, da ere disse Baadsmendt intet giffuen noget paa deres formeenende fordringer eller løn, thi dende Sahl. Mandt Ambschriffueren Hans Christensøn sad aldrig nogen ordre offuerhørig, mens vid Nat og Dags aff yderste effne og Magt det befordret og endeligen vilde haffue fort, saa vit hannem kunde vidkomme i nogen maade. Formenes derfor at idzige Ambtschriffuer og Ridefoget Augustus Dechner dennem haffuer fornøyet, efterdi mand nu i nogen tide, intet haffuer fornemmet til samme Baadtsmandts herauff eller fordringer endnu føres her till Udgifft af det her tilforn i Indtegten fraa Pagina 5 til 11 indførte og beregnede Uvisse som Beløber sig til sammen dets helle Summa 172 Rd 2 ort 16 sk, der af dend 10de penge ey i Indtegten føre afkortet er, huorfor det nu ansees nemlig 1/10 deel af 172 Rdr. 2 Ort 16 sk, er penge 17 rdr 1 ort 1 sk.
Huis videre som vil i dette Regenshabff allerunderdanigst burde til Udgifft, afkortning og rigtig liquisation at føres, kand nu for tidens kortheds skyld og førend videre rigtigheder her om relanget er, ey opsettes, men til videre alleunderd. Regnskab faa at beroe:
Alleydmygeligst formoder, at de tienere som efter den Sahl. Mandt Ambtschriffuer Hans Christensøns dødelige affgangs vid boet veret haffuer, allernaadigste maatte nyde got deris kost og kleder høye fornødenheder, eftersom det var umueligt da Boet saadan en tilstandt, kunde eller maatte quite eller forlade, thi ellers haaffde mange flere store besueringer til vogxen, som dog immerfort nogenledes er rettet, og afvegnet, førdt i den beste rigtighed mueligt veret haffuer.
Alleneste den skade som Boedt lidt hafuer, vide adshillige Regenschaber aff Officere og andre deris fra fraagaaelse formedelst ingen beviser af dennem i tide, imedens den S. Mand lefvde var tagen, dit haffuer tienere nog til dato staadt paa, om det ellers her efter bedre kunde søges, og oprettes af de fragaaende staar til at forsøge eftersom den shade til dato er alene gaaet offuer Boedt og intet der af er førdt i dette Regenschab til Udgifft eller afkortning i nogen maade.
De tienere som omrørt, er disse efterschreffne nemblig:
Johan Bendigxen som i denne forledende Krigstid haffuer haft saadan en stor Umage med de siuge og Quidste folg naar de i landt komme fraa flaaden at opvarte, tillige med Ambtschriffueren Sahl. Hans Christensøn selff, som altid var tilstede, huor det mest fornøden giordes, haffuer i de maade og andre saadanne i denne forledne Kriegstid Anno 1675, 1676-77 og mueligt noget lidet 1678 hafft saadan en stor Umage og besuærings, at det iche nu for vitløfftighedt shyld kand schrifues, thi ingen vid det saa vel som den der medt haffuer omgaates, ia ingen sjulle troe eller tenke, saadan jammer og Elendighed umag og Besuæring at vere, uden den det selff forsøgdt haffde. Saadan goede erlige Karll mangen gang i det sidste aandedrat iche enddaa haffue villet forsømme dennemb, ey heller frygtedt for siugdommen eller døden, men enddaa ragdt dennem till, baade adtshilig slags dryeg, Mad og andet, huad hannemb siuntes, dennem tienlig kunde vere. End og foruden ret Ambtedts dont i sig selff, nu efter dend Sahl Mands død haft den størtse restants for Anno 1674-76-76 og 1677 at offuerdrage hans Kongl Maysts elsk. Leenens Regenschaber til hielp, saa vel som for Anno 1678.
Forn Johan Bendigxens kaast fra 1. may 1679 og til dend 1. May 1682 hand her vide boedt endeligen haffuer maate opvarte og forbliffue, Beregnes dog iche højere end som om ugen 1 sletdr. Er imidlertid som allerunderdanigst formuedes at værde got giort 104 Rdr.
Lønnen imidlertid angaaende, det haffuer hand iche her aff Boet kunde bekomme, for her var intet i forraadt at lønne hannem medt. Huis hand iche sielff haffuer kundet til slig underholding aff sine amnetroede Restantzer erlange. Maa den gunstige høye Øffrighed ydmygeligen vere ombedet hannem som en Erlig og troe tiener igien at behielpe i andre maade- Lat- 104 rdr.
Den anden tiener Rasmus Lauridtsenn som og efter S. Ambtschriffuer Hans Christensens dødelig affgangs nogen tid her ved boedt veret haffuer, iligemaade ei allermeste samme stedts, medens med og efter hans beregninger haffuer giort sin yderste flid, ey alene før, mens end og Anno 1678 sidst i July, at de medt hannem til Kiøbenhaffn offershipede fire Aars Regenshaber for Anno 1674-75-76 og 77 paa det lofflige Rendte Cammer er vorden indleffueret, maatte dog forvarte der en 15 ugers tid til sidst i 9br [november] førind de alle kunde vorde indlagdt til med haft stor umage medt de offuersendte beviser om adshilligt til Søefolchedts forstrechninger, udlagdt var paa Bremmerholmb at lade paashriffue. Noget der aff bleff paashrifuet, Noget iche, det som ey bleff paashriffuet efter sin bortreyse sig efterladt hos visse personer det til paashriffuelse at befordre, og siden til Renteschrifferen efter afshendt befueres, dog haffde samme Beviser aff smaa importancer lang tid tilforn ligget paa Holmen og iche til paaschrifft accepteret, huorfor at de iche slet med alle shulle forkomme, hand de samme tilbage ved sin bortreyse igien maatte annamme, som melt er. Er dog iche heller siden aff de paa Bremmerholmb vedkommende Personer paashreffedt NEY eller JA: til eller fraa, alleneste afvist, at det for sildig shulle vere angiffuen, som formenes dog iche alt saa at vere, til medt hafr de forstregende loffuedt og forshrefuen dennem self til det i tide at shulle angiffue, for Beviserne i Kriegstid ey saa fort som sig vel burde kunde offrkomme og hans Kongl. Ma. Søefolk her under it maatte hielpes og befordres, og ingenlunde opholdes i nogen maader, saa det iche er den sidstsiddende Amtshrifferens eller nogen af hans tieneres forsømmelse eller skyld. Hauffuer ellers fornt. Rasmus Lauridsen ligesom Johan Bendixsen haft stor umage medt officerer og Betienters Regnskaber vid Boedt, og med Leenens Regenskaber at forferdige og omshriffue, formidelst, eftersom det første Concept og Regenskaff formedelst huer Officerer og Betiendte fragik, tiendte iche, medt videre som iche nu for vitløfftighds shyld kan Specificeres. Regnshaberne paa RenteCammeret maae noget der om udvise og hans egne Ord dennem bedre at forklare, om begieres, hans kaast fra den 1. May 1679 til dend 1. Februar 80. Han till idzige Amptshriffuer og Ridefoget Augustus Dechner. Bogklaringen medt at opvarte bleff forløffuet, formodes ydmygeligen at got giørs og anshriffues dog iche høyere end om Uggen 4 mark, derfor er for 36 Uger ..Lat. 24 Rigsdaler.
Huis videre hand aff og till her vid Boedt veret haffuer syndelig naar officerer, Betiendte og Kiøbmendts regnshaber shulle anges, og Leenens Regenshaber forferdiges, er ungefer at reigne paa 20 Ugger a 4 mark om Uggen formodes ydmygeligen at gotgiøres er 13 rd. 1 ort 8 sk.
Alt det øfrige som hand selff til sin Kost i landet, huor hans forretninger faldt, saa vel som hands løn, og ellers i andre maade til Kleder, Hest og dens foderage selff udlagdt haffuer og burde iche aff Indkombsten her kundet bekomme, eftersom hand til Rester Indkomster formente restantz Anno 1671 og 1672 og 73 og er beregnet i den 2262 Rdr 2 sk og ey her af Boet igien kunde bekommes. Derfor Beder og Recommendere ydmygeligst hannem til den høye og Gunstige Øffrighedt hannem som Erlig og Thro tiener i andre Maade at ville befordre.
Ellers herforuden det første Aar 1679 strax efter S. Ambtshriffueren var død haffuer Johan Bendixsen og Rasmus Lauridsen antaget en goed Persona ved nafn Dyderich Michelsen Funch, nu byshiffuer i Aakierkebye, dennem til hielp i førstningen, eftersom de ellers meente at vere forsuage imod saa megen anstøde og offuerløb dens paakomb, efter den S. Mands affgang og var dires Meening der vid at ville haffue faaet stragx Leenens Regnshab offuer inden Juli udgang Ao 1679- Huelket misliegede dennemb, formedelst de Quistioner som falt i Regnskaberne med Officererne og andre. Forskreffune Diderich Michelsens kost it helt Aar giort nemlig om Ugen 4 mk. Er 34 rdr. 4 mk.
Bleff hannem og af tienerne betalt it aars løn efter allernøyeste tingning 13 rdr 2 mk.
Anshriffues og for papir og blechpulver, samt lak og lius i for shreffne 3 aaringer, endog langt mere er medrgaaen som og formodes allerydmygeligst at vorde got giort 12 rdr.
Alt. 60 rdr.
…
Regnskabet slutter med denne bøn: (pag. 52 – 53)
Huis iche saa megen Restanntz findes kand, daa allerunderdanigst bedes, at denne Rest af Naade maate vorde efterladt, eftersom det dog alligevell er ichun ringe i mod de mangfoldige shader fraa denn 1. maj 1663 og til dend 1. may 1679 vid Ambtidt falden er paa Jordeboegens indkombster imidlertid som paa des Restantzer, Contributioner og des Restantzer, saa velsom paa de forarmede Bøndr aff landet for hunger og dyrtids shyld Anno 1670 og 1671 ere bortrømbte, sambt formedelst pandte Quæg og hesters, uden nogen Nytte, afgang og bortdøelse. Item nogle flere Gaarder som haffuer standen øde, og ellers andre Bønder forarmede veret, end Aarligen til omdrag ført ere. Nok laanekorns mistelse hos nogle de forarmede Bønder. Knegtepenenes aaarlige tilføyeede shade, saa velsom huis ombkostning der er anvendt paa de af landet Borringholmb Anno 1675-76-77 og 78 udshreffne Baadtmanndt, Aarligen 60 mandt, mere end aff landet Bekommes kunde, til deres Ud-Munderings, provianterings, Reyssepenge og offuerførssell, herforuden u-bemeendt de 250 Rdr som oberste Marten fordrer for Proviantering til de 60 Udshrefne Baadtsmendt Annon 1675 og landet Borringholmb endnu medt ahl billighedt burde at udlegge efterdi Sahl. Ambtshriffuer hannem ingenlunde der till ville eller kunde svare, ey heller i Leenens Regenshaber til Udgifft ere førdte, end og lidt en stor shade paa Smør Landgilden Anno 1675, som Oberste Marten, der i sit Salarium 1676, om foraaridt, ey ville annamme, formedelst Smørret var forbødet udenlandts at føre, laa i Krigens tid mest offuer, og iche i penge kunde giøres, mens mange tønde der af bleff ganndshe forderffuedt, Thi Borringholmbs Smør kand iche holde sig ret lenge offuer Aarstiderne stille. Nok en deld shade paa forstrekninger hos en deeld Guarnisonenns Soldater som haffde Quinder og mange smaa Børn og i krigens tid iche kunde leffue aff deres lidenn løn efter Reglementet, heldst de altid da maatte Vaage, og iche undertiden kunde komme till at fortiene dennemb en shilling vid Arbeide hos bønderne som ellers i freedts tiden.
Sahl. Ambtshriffuer holt og sin egen post i ald krigens tiid Anno 1675-1676-1676 og 1677- till att Ride medt Breffue, Bud og Budshabff Rundt om Landet naar fornøden giødes, Nat og Dag, til Officere og lanndtfolkedt, at de kunde i tide haffue efter Retnings, og vere Allart og Parat i en og annden tienlige maader, og ellers at hielpe til og om ride /: Naar Siuge og Quæstste folk i land komme, eller igien shulle anborde; om Vogne dennem at age fra Stranden og til Lassamenterne, og igien fra Lasamenterne til Stranden huor Transporterne sheede, naar de vaare bleffuen friske, og igien shulle paa Flaaden:/ Saa velsom om Vogne naar Varme eller Liung shulle Ages til Shytterne og ud til Flaader og eller huis fornøden giordes i en og anden Maade, saa denne Egenholdende Post Rede der offuer nogle goede heste gandske ihiell, og mange slet fordærffuedt, medt andre mangfoldige saa shader og Udgiffter som nu iche aalle kannd Specificeres – iblandt huilke iche det ringeste vare, at mange Kiøbsteder Borger og Bønnder stoede tilbage medt en deel af Contributionen som aldrig kunde indbekommes, fordi den Sahl. Mannd udi Kriegenns tid dennem ey Ved Execution eller Soldatter til fulde torde eller ville lade bestuarge og nogle enchelde Bønnder som sin deeld oppebaarne Contribution paa Vagterne eller i Druekenshabff haffde forkast, eller dennem frastaalen, medt alle gandshe borte bleffuen og dennem siden ladet fortverbe till hans kongel. Mayst. Tieneste, da de intet hafde at betale medt.
Bedes derfore allerydmyggeligen, at den Sahl. Mands Boe formedelst disse og andre flere aarsager, og shadelidelser, af Naade maate medtdeeles Quiterings for alle sine paa det lofflige Renndte Cammer indleffuerede Regenshaber fra Anno 1663 til Anno 1679 – foruden nogen Anteinelser – Thi Boedt formaar intet meere.
Eller og om der Endeligen formedelst de fordrenndes shyld som endnu mueligt kunde giøre anfordrings paa det lofflige Renndte Cammer, eller af Sahl. Amptshriffuers Boe om det, som dennem dog vell iche medt Billighed kunde tilkomme, endeligen shulle shee anteignelse heldst som de ville gaae Sahl. Ambtshriffuers boe forbi og annammer iche affreigning derfraa først. At samme anteignelser da medt allerforderligst gunsteligen maatte Erlanges, paa det mand sig iche medt nogen af dennemb endnu kunde fordre, formedelst Anteignelserne ey ere giorde, udi nogen Maader shulle forse i Regnings eller afreigninger saa shall det efter allerunderdanigst plygt og shyldighed noksom haffues i Acht, medt en huer vidkommendes det meeste mueligdt vere kand.
Med den shade angaaende S. Ambtshriffuers Boe ellerede lidt haffuer offuer huis Officerer, Betiendter og andre kand haffue fragaaedt talles intet her om, ey heller førdt noget till Udgifft derfore, i dette eller andre Regenshaber. Var dog at yndske om mueligt at Boedt i fremtiden kunde Nyde hos de vedkommende Nogen Ret derfor og Beder allerunderdanigst at ditte udi alle maade, i ald Naade og Mildhed maate vorde optaget.
Udi huilken faste tillid ieg allerunderdanigst leffuer og forbliffuer Hans Kongl min allernaadigste arfue konges og Herres Allerunderdanigste, allerydmygeligste og plygtskyldigste fatige tienerinde
Kristine, Sall. Ambtshriff. Hans Christensønns efterladte Enche
Datum Almegaard paa Borringholm d. 12 July Anno 1682