Nedenstående transskriberinger hører til min artikel om Grete Pedersdatter, som udlag en kaptajn og en byfoged som barnefader til sit uægte barn.
Bilag til jordebogsregnskabet 1756, pag. 65-68
Sognepræsten Lars Hjorths indberetning dateret 30. december 1756.
Litr. Q
I dend mig allernaadigst anbetrode Meenighed Aakiersogn, er Grete Peders Datter indeværende aar befunden at være besvangeret, og har udlagt tvende ægte Mænd, nemlig hr. Capitain Absalon Hansen ved sønder herrets Bønder-Compagnie og hr. Byefoget Wilhelm Hansen i Nexø for utugtig og løsagtig Omgiengelse. Først bekiendte hun for mig, at Capitain Absalon Hansen var hendes Barnefader, og sagde, at hand sidst hafde haft med hende at bestille otte Dage efter Michelsdag forleden Aar 1755, da hun skulde der gaae af sin Tieneste, hvilket ieg strax derefter d. 2. Aprilis angav for Amtstuen, skiønt bemældte hr. Capitain Absalon Hansen indfandt sig hos mig, og baade da saavelsom siden bestandig har nægtet og med Saligheds Eed erbudet sig til, hvor og naar det forlanges, at bekræfte at hand aldrig er Barnefader; men da ieg foreholdt ham Synden i sig self, enten hand var Barnefader eller ikke, ja førend ieg talede om Forordningen af 23. December 1735, hvis 3die Post mælder, at enten nogen er Barnefader eller befindes i Løsagtighed, skal hand betale Bøder og staae Skrifte, fandt hand sig villig derudi, som én gammel ham bekiendt Sag, gav Gud ære, og uden at indlade sig enten med taabelig Snak og Halstarrighed imod Guds ord og ald Christelig anordning, lovede Bedring, og vilde søge kongelig dispensation.
Nu hafde ieg og forud formanet Grete Pedersdatter til alvorlig Omvendelse, og sagt til hende, som altid bør skee og min Maade er at hun, førend hun kom til at staa Skrift i Kirken, skulde nogle gange komme til mig, at ieg kunde handle med hende, til hendes Synds desbedre Kundskab, om de nødvendigste Christendoms Stykker, hvorpaa hun og kom her i Præstegaarden kort for Pintze-Festen, og, da ieg ikke vidste af noget at sige, ja førend ieg talede til hende om noget af vigtighed, udlod sig med, at hun ikke hafde Roe for sin Samvittighed, at hun jo maatte sige mig, at hun og hafde haft med Byefogden i Nexøe, hr Wilhelm Hansen, paa én syndig og løsagtig maade at bestille i det her i Kirkegaardsgierdet baade for Sognet og Byen tilfælles opbygde Skole-Huus, og det fire til fem Uger efter at hun hafde haft sidst med Capitain Absalon Hansen paa samme maade at bestille, hvilket med Byefoget Hansen skulde da være skeet fem eller paa siette Uge efter Michelsdag 1755.
Jeg straffede hende fordi hun ikke før hafde talt derom til mig, og spurde, siden hun derom af sin Samvittighed kom til mig, om hun hafde sagt dette til andre? Hun svarede: Ja, ieg har sagt dette til nogle, og som ieg kand forstaa af det, andre Qvinder har sagt mig, kommer ieg nok til at gaae længere, end ieg tænkte, førend ieg bliver aflagt, baade for gud og menneskene, at ieg har bedrevet utugt baade med Capitain Absalon Hansen og Byefoget Hansen, men kand nu umuelig sige, hvem der af dem er Barnefader; Tiden maa lære det, naar ieg kommer til at føde Barnet.
Da ieg sidst talede med hende her i huuset, førend hun udstoed kirkens disciplin, var hendes Bekiendelse dend samme; hun udloed sig, at om hun skulde døe, blev hendes Bekiendelse denne, at hun hafde haft løsagtig omgiengelse med dem begge, men vidste ikke, hvem af dem Barnefaderen var, skiønt hun før hafde tænkt at Capitain Absalon Hansen var det, som først hafde haft ublue omgang med hende.
Kort derefter, nemlig paa Trinitatis Søndag d. 13. juni stoed hun først aabenbare Skrift her i Aakirke, og alle Byefoget Hansens Truseler uagtet ved tvende udsendte Mænd /:baade da hun var paa vejen til Kirken; fra og da hun kom i Skoelen og skulde gaae i Kirken:/ med fængsel og Kagstrygen om hun bekiendte paa ham, blev hun stadig ved sin Bekiendelse, og udlagde i Kirken baade Capitain Absalon Hansen og Byefoget Hansen i Nexø for løsagtig og utugtig omgiengelse, som de hafde haft med hende.
Da nu ingen Præst med én god Samvittighed, naar slige Sager ere af saadan beskaffenhed og Øvrigheden derom skal inqvirere, kand eller bør viise saadan én Synderinde fra sig og sige, at hun kun skal tie med den eene, som hun har syndet med, det og er taabeligt at sige saadan Sag at have connexion eller tiene sig med Confessions Seglet, naar hun kommer til én lærere og bekiender, at og én anden, foruden den, hun før har bekiendt paa, har syndet med hende imod det siette Bud, men hun veed ikke hvem der af dem er Barnefader, det og endelig er een slet ære for én Præst ikke i slige Tilfælde at viide saa meget af loven, at hand paa én fornuftig og retsindig maade kand præcavere én Synderinde med den straf, Loven dicterer for falsk Bekiendelse ved aabenbare Skriftemaal; saa har ieg og altiid /: Gud skee lov des bedre :/ in saadan casu været mig liig, ligesom og ingen kand sige andet, hvilket tiener til min Befrielse imod nogle onde og vanvittige Menneskers slette Begreb. Naar angivelse ikke skeer for saadanne Synder, forderves Guds Kirkes Tilstand saaledes derved, at dends raadne lemmer styrkes i deres ondskab, og saadan fordervelse tiltager, naar Binde-Nøgelen misbruges til at øve haarhed imod de ringe, men lemfeldighed imod Byefogder og andre høyere og anseeligere Betientere, som med Billighed haarder burde ansees; og derfor har ieg med største Billighed angivet Byefoget Hansen for Amtstuen d. 14. juni næst afvigte, efter forommældte Forordning af 23. dec: 1735 dens 3die Post, som forklarer baade Lov og Ritual i saadant Tilfælde, endskiønt hand mindst har øyen at see sligt med; thi hand forbandede sig paa i mit Huus, at ieg skulde see, at hand aldrig skulde komme til at giøre Eed, og derefter ved Stads-Capitain Peder Dam, som Byeskriver og Notarius Publicus, vidnesfast Løverdagen d. 17. juli efter at klokken var syv om aftenen, lod mig tilstille én Natarial reqvisition af foregaaende Dags dato og vilde derpaa have Svar inden 24 Timer, meenende derved at giøre sig reen; det derudi imod mit Embede befattede grove Indhold, kand sees af Documentet self, naar det reqviseres, da ieg beholder Copien.
For at redde mit Embedes ære, naar ieg saaledes svare paa dets momenta at eenhver kand see, hvad min rette, fornuftige og lovmessige Meening er: Byefoget Hansen stoed uden for et Vindue ved Degne Stoelen, da Grete Peders Datter stoed aabenbare Skrift i Kirken, og da ieg spurde hende, hvem der hafde bedrevet horeri med hende, svarede hun meget sagte, hvorpaa ieg bad hende at tale høyt, at andre og kunde høre hendes bekiendelse, og da næfnte hun anden gang baade Capitain Absalon Hansen og Byfoget Hansen, hvilke ieg og derefter næfnte for heele Menigheden. Én hver kunde høre hendes Bekiendelse, som sad øverst i Kirken indtil Prædikestolen. Men om andre der beden for i denne vitløftige Kirke kun har hørt mig og ikke hende at næfne disse Embeds Mænd, det kand ieg intetfor (vide).
Naar Hands kongl. Majestæt ved en Forordning, som dend af 23 December 1735 om kirkens nøyere disciplin oplyser, forklarer og forbedrer Loven og Ritualet de i saadan casu, som denne, naar neml. Et besvangret Qvindfolk udlegger tvende, i sær naar hun intet veed, hvem af dem hendes Barnefader er, kand hun stadig bekiende forud, at hun har haft kun med én at bestille, ingen forstandig og grundig Prestmand bær sig heller saaledes ad. Her er levende exempler nok paa sadanne, som ved Skriftemaal for horerie har udlagt tvende, baade her i Menigheden i min sal. Formands Tiid, som Kirkebogen udviser, saa og i andre Meenigheder, levende eksempel i Rønne, hvor ieg i mine første Embeds Aar /: da ieg i 25 Aar har været Præst:/ skriftede i tvende brave og lærde mænds paahør, at Qvindfolk, som udlagde tvende, hvilke begge /: som er Øvrighedens Sag etc :/ blev stævnede og maatte frem at svare, som ieg og ved blev af retsindige Dommere i forrige Tider agtet her paa Landet efter Loven tilbørligt, førend dend benæfnte Forordning nogensinde kom for Lyset, og derfor intet bedrøves over Byefoget Hansens snak, i henseende til nogen af mig brugt lovstridig Omgang; thi dersom dend alene skal staae Skrift og betale Bøder, som er Barnefader, og én anden være utiltalt, som befindes ligesaa groft at have syndet med samme Qvindfolk, medens hun lavede til Barsel, saa bliver conclusionen ufeilbarlig denne, at naar én Mand drister sig til at ligge hos saadant et af andre besvangret Menneske, og hand kun siger, at hand ikke er Barnefader, skal sligt antages paa hands credit, mand skal troe ham paa hands ærlige ansigt, og hand være frie for ald Straf, som endog er imod de Hedenske love, ja bæstisk [= ligesom et dyr].
I det øvrige er det fornøden, at ieg hermed beretter, at Grete Peders datter fødde sit uægte Drengebarn Fredagen d. 30. july om morgenen og lod det døbe Dom. 7p Trinitatis d. 1. Aug, da Byefoget Hansen blev udlagt til rette Barnefader, hvilket Moderen, efter hendes sigende ved Daaben, som bar Barnet, bekiendte i sin største Nød. Dette sidste berettede ieg strax efter mundtlig for Hr. Cammer Secretair og Amtsforvalter Andersen i Rønne, som meente, at det ikke giordes behov derom at indsende nogen særdeles notice.
Naar alt dette betragtes, forundrer sig alle forstandige Folk derover, at Byfoget Hansen ikke endnu er stævnet til at værge sig med sin Eed, men at Grete Peders Datter ved Søndre Herreds Ting d. 14. Sept. Næst afvigte er dømt til at sidde 3 Aar i Spindehuuset, og desuden at betale Penge-Straf.
Aakirke Præstegaard d. 30 December 1756.
L. Hjorth
(med segl)
Velædle og Velbyrdige Hr. Cammer Secretair!
Jeg maae hermed, paa mit Embeds vegne, tilmælde Dem, at et Qvindfolk, nafnlig Grete Peders Datter, som nu tiener hos Mons. Rasmus Hiorth, hvor fra hun qviterer til førstkommende Paaske, men forleden Aar til Michelsdag var i Tieneste hos hr. Capitain Absalon Hansen paa d. 8de Selfeiergaard her i Sognet, har været hos mig her i Præstegaarden, og tilstaad sig at være bleven besvangret ved Michelsdags Tiider i næst afvigte Aar, medens hun endnu i benæfnte Gaard, som kaldes Lynggaarden, var i sin Tieneste, og i sin frivillige Bekiendelse for mig, efter Tilspørgsel, hvem hendes Barnefader var, har dertil udlagt bemældte hr. Capitain Absalon Hansen.
Næst ald guddommelig Velsignelses oprigtige tilønske over det gandske Huus og Familie, samt ærbødig Helsen, forbliver ieg med Estime
Velædle og Velbiurdige hr. Cammer Secretair
Pligtskyldigste Tiener L.Hjorth
Aakirke Præstegaard 2 Aprilis 1756
Aakirkeby kirkebog, pag. 167b
1.august 1756
Bapt. Grete Pedersdatters uægte Drengebarn, kaldet Hans, Suscept Giertrud Peder Jensens. Faddere Mads Larsen, Anders Rørum, Peder Jensen, Bold Mads Datter. Ved Daaben udlagdes af de tvende Mænd, nemlig Capitain Absalon Hansen og Byefogden Wilhelm Hansen i Nexø som Grete Peders Datter forud ved Skrifte saavelsom bekendte at hun hafde haft legemlig og løsagtig angivelse med Byefogden til Barnefader. Barnet blev født forleden fredag d. 30. Juli tidlig om morgenen.
Jordebogsregnskabet for 1756, pag. 75-77. Kopi af Erik Mule, byfoged i Svanekes, dom i sagen mellem Byfoged Wilhelm Hansen i Nexø kontra Grete Pedersdatter af Aaker sogn.
Dom!
Litr. T:
Imellem hr. Byefoget Wilhelm Hansen i Nexø, contra Grethe Peders datter af Aaker sogn!
Efter at ieg Nøye haver efterseet denne Sag, finder jeg af Sogne Præstens hr. Lars Hiorthes Skrivelse til hr. Cammer Secretair og Ampts forvalter Andresen af 2den April 1756, at Grethe Pedersdatter, som da tiente hos Sogne Degnen Rasmus Hiorth, men forleden Aar var udi tieneste hos hr. Capitain Absalon paa dend 18de Selveierngaard i Aaker Sogn, havde været ventelig bemelte 2den April i bemelte Præstegaard hos hr. Hiorth, og tilstaaet sig at være bleven besvangret ved Michels dags Tiden i næst afvigte aar, medens hun endnu var i benævnte gaard som kaldes Lynggaarden, udi Tieneste, og i samme sin fri villige bekiendelse for Præsten efter tilspørgsel, hvem hendes Barne fader var, havde der til udlagt bemelte Capitain Absalon Hansen.
Dend 17de April nest efter har bemelte Capitain Absalon Hansen tilskrevet hr. Cammersekretair og Ampt forvalter Andresen, at som hand var bleven angiven for at have besvangret et Eenligt qvind Meniske, Erbød hand sig, for saadant at betale efter dend allernaadigste Forordning de paabudene 24 Rixdr. Godvillig, og formoder saa icke videre vitløftighed at foretages, hvad andet og øvrige ting des anlangende fantes sig Nock herefter, medvidere, hvor paa og dend 5te May sidstleden ifølge hans Kongl. Mayst. Allernaadigste Forordning af 6te December 1743 § 22 er efter hr. Cammer Secretair og Ampts Forvalter Andresens Reqvisition giort udlæg udi hans boe til hans Mayst. Interesses beobagtelse.
Efter Sogne Præstens hr. Lars Hiorthes til hr. Cammer Secretair og Amptforvalter Andresen af 14. Juny sidstleden skal Grethe Peders datter have staaet aabenbare Skrift Søndagen d. 13. Juny nest forleden.Udi bemelte hans Skriftlige angivelse Melder hand først om hans forrige angivelse ang. Capitain Absalon, dernest at Grethe Pedersdatter han ungefær 14de dage siden indfundet sig hos hannem i Præstegaarden og bekiendt selv villig der til dreven af sin samvittigheds overbevisning om sin Synds Storhed:
1ste, at Byefoget Hansen havde haft ublue omgængelse med hende, hvor om hun og havde giort aabenbare bekiendelse d. 13. Juny sidstleden da hun udstoed Kierkens Disciplin, og altsaa for saadan løsagtighed som med hende var bedreven udlagt Capitain Absalon Hansen og Byefoget Hansen.
2den, Siger hand da nu efter Guds Ord og Lovens reene og Sunde Meening icke noget fordi eet qvindfolk med hannem bliver med Barn, men fordi hands Synder NB: Meriterer kierkens Censur, det og Forordningen af 23. Decembr. 1735 klarlig udviiser med videre, endelig
3die, Siger hand at hvem der end og af disse 2de bliver barne fader eller icke, angives hermed efter Grethe Pedersdatters aabenbare bekiendelse i Kierken efter hans Embedes Pligt; at Byefoget Hansen var én grov Synder mod det 6te Bud.
Hernest haver Byefoget Hansen stevnet bemelte Grethe Pedersdater, at møde her til Retten og at lide dom fordi hun Løgnagtig havde udlagt ham til barne fader, til hendes uægte barn. Byefoget Hansen haver og ved en Natorial beskikkelse til hr. Lars Hiorth været begierende siden det /: efter 2de Qvisitionens indhold ./ at hans Navn til deels icke skulle være Nevnt, til deels at nogle sagde, at hun ei var spurgt om nogen barne fader men alene hvem der havde haft med hende at bestille, hans Positive svar, hvem som dend 13 Juny ved Aabenbare Skriftemaal er bleven udlagt for at være barne fader til bemelte Grethe Pedersdatters u-ægte barn. Men derom af bemelte Hr. Hiorth icke givet andet svar end 1, at Byefogden var for ringe til at beskike hannem. 2. Kloken var desuden 7 om aftenen. 3die og vilde Byefogden hannem noget kunde han søge hannem ved Provsteretten.
Da stevningen udi Sagen blev afhiemlet af Stevnings Mændene, først rettens dag, blev af Stevnings Mændene udsagt, at de selv havde talt med Grethe Pedersdatter og hende samme forkyndet, at hun havde sagt, aldrig at have udlagt byefogden for Barne Fader, men der kunde hand da efter mine tanker haft ublue omgiengelse med hende; Langt mindre Regning naar barnet er føed, som ellers efter foranførte Præstens angivelse af 2 April sidstl. og Absalon Hansens tilstaaelse af 17de nest efter, skal det være undfanget ved Michelsdags tiider sidstleden aar, da hun tiente hannem. Efter foreleggelse til bemelte Grethe Pedersdatter har hun dend anden rettes dag ved én uvedkommende Persohn fremkommet med eet saa kaldet Indlæg af hende med 3de bogstaver underskreven, hvor at det kunde sluttes, at hun ei kunde skrive langt mindre læse skrift.
Byefoget Hansen des aarsag haver Protesteret baade af foranførte aarsage, sampt og at hendes værge samme tillige ei havde underskrevet og desuden paastaaed at viide hvem Concepisten var. Indlegget blev derfor ei imodtaget, men bemelte Grethe Pedersdatter der imod forelagt at møde selv for Retten for at imodtage Byefoget Hansens spørgsmaal til hende til Sagens fuldkomne oplysning, men der tvert imod indgivet eet andet Indlæg, nedenunder hendes Naun med 3 bogstaver og hendes faders naun med 3de, men ingen attestorer, som kunde læse og skrive; Indleggene begge, hvem der havde Conceperet og skreven dem, formente Byefoged Hansen, at det havde været Degnen Monsr. Hiorth i Aacher Bye, men icke noget lovgyldig beviis fremlagt der om. Sagen er da efter slig behandling derefter optagen til Doms.
Naar jeg da saaledes haver overveiet Sagen, og der i blandt anseer foranførte af Præsten hr. Lars Hiorth dend 14de Juny sidstleden til Cammer Secretair og Ampt forvalter Andresen indsendte Relation eller hvad den kand kaldes og der imod Nøye anseer Loven og Forordningen af 23 December 1735, seer ieg icke talt om nogen kirkes Censur, men Lovens 1te Bogs 1. Cap. 2 Art. siger ellers at dend Lov som Kongen giver maae ingen Mand aftage eller forandre, hvorledes da Loven saa vel som kirke Ritualet taler anlangende Aabenbare Skriftmaal sampt om Præstens attester er grundet paa loven eller ei, der om er ieg icke anordnet at Dømme, Men alene for det som udi denne Sag er stevnt for. Og naar Jeg da efter seer Sogne Præsten hr. Lars Hiorths skrivelse af 2den April 1756, da har jo Grethe Pedersdatter derefter frivillig bekiendt at Capitain Absalon Kofoed var hendes Barne fader, hvilket og bemt. Capitain ei haver negtet at hand jo havde besvangret hende; Thi kand hendes udsigende imod Byefoget Hansen ei ansees for andet end Løgn, og ei der fore kand komme Byefoget Hansen til nogen Nackdeel og Præjudice, men Grethe Pedersdatter tilfindes at betale til hr. Byefoget Hansen Processens omkostning med 2 Rixdr og til Justits Cassen 2 lod Sølv, og til Aakirche Byes fattige 2 lod sølv, samt desuden at arbeide i Spindehuuset i Kiøbenhaun udi 3 aar.
Til stadfæstelse under min haand.
Svanike dend 14de September 1756.
E. Mule
Afsagt inden Sønder Herrets Ting den 14. September 1756, testerer J. Madvig.