Ingen skoler på Bornholm i 1738
Kilde: Rentekammeret, Dokumenter vedrørende kommissionen af 1738 (361.64). Bilag til kommissionsbetænkningen.
Oversigt: Kongen ønskede at forbedre undervisning for børn på landet ved at bygge skoler. Den 20. marts og igen den 29. oktober 1735 skrev stiftsamtmanden Niels Gersdorff og biskop Christian Worm til amtmand West om oplysninger om skolesituationen på Bornholm og om mulighederne for at indrette skoler på landet. De havde allerede tidligere kontaktet øens landsprovst Hans Ancher, men havde intet ført fra ham. Amtmanden tog nu affære og bad landets præster om at besvare følgende spørgsmål:
1. Om der er skoler, udenfor købstæderne og om hvem der har stiftet dem.
2. Om der er skoler på Christiansø.
3. Hvor mange skoler, det var nødvendigt at anlægge.
4. Hvor mange der skulle søge skolerne og hvor langt der skulle være mellem dem.
5. Og om der findes bygninger, der kunne anvendes til skole.
6. Hvor man kunne bygge nye skolebygninger.
7. Hvordan skoleholderen kunne aflønnes og med hvor meget.
Alle præster, undtagen Gerlach i Vestermarie, besvarede spørgsmålene og amtmanden kunne herefter konstatere at:
ad. 1 Der fandtes ingen skoler på landet og det havde der aldrig været.
ad. 2. Der var ingen skole på Christiansø, men ungdommen var blevet undervist af degnen, og senere af den “reducerede” præst ved navn Piper.
ad. 3. I de fleste sogne ville en skole være nok. Men det var nødvendigt med en ekstra i Østerlars, som skulle ligge i Gudhjem, samt en skole nr. 2 i sognene Østermarie, Klemensker og Vestermarie.
ad 4. Børnene ville derved ikke have længere en højst en fjerdingvej til skolen.
ad. 5. Efter amtmandens mening fandtes ingen ledige huse til skoler, men nye måtte opbygges
ad. 6. I alt 16 sogne indberegnet Gudhjem mangler huse.
ad. 7 Hvis almuen skulle bebyrdes med udgifter til skolerne, mente amtmanden, at der aldrig ville blive bygget skoler. Amtmanden kunne tilslutte sig forslaget fra flere præster, at gildeshusene bliver nedlagt og solgt på auktioner, for at skaffe midler til skolerne. Som amtmanden skriver” at det var langt bedre for Ungdommen, end at forældrene i sliige Gildeshuuse, aarlig sider og fylder dem, hvorved ofte store excesser med Slagsmaal og andet begaaes”. Hvis ikke gildeshusene var nok til at bekoste skolerne, foreslog amtmanden, at kongen skulle forære indtægterne af den indtagne udmarksjord. Indtægterne fra udmarken mente han, ville dække de løbende omkostningerne til at holde skolebygningerne ved lige.
Klemensker
Af indberetning fra Klemensker skrev sognepræsten E. Petersen, at han allerede for flere år siden havde foreslået menigheden fra prædikestolen, at de to gildeshuse skulle anvendes til ungdommens undervisning. Nogle havde bevæget givet sit tilsagn, mens resten havde “deres kiøds lyster kiærere end Guds ære”. Det var et forslag, der ville fratage deres privilegier, der var “saa ældgamle een skich og ræt, dennem skienchte, givne og Confirmerede af landets konger, hvorom de dog ey tøddel eller bogstav kand fremviise, men alleneste en gamel saakaldet Skraae, hvor udi findes en deel articler som ey gaaer ud paa andet end drich og fylderie, ja same graveligen og Aabenbarligen stridige imod Guds ord og Kongens Lov” Præsten var stærkt interesseret i at nedlægge disse “fylderi”-steder for igen at oprette skoler.
[Vedlagt i denne samling af rapporter findes et originalt klagebrev over oldermanden for Vestre Gildeslav Esber Nielsen, der havde tvunget Lars Esbersen og Hans Clausen til at bøde for udeblivelse på årets første samling og ikke havde leveret det kvantum øl, som de skulle efter gildesskråens regler – hjælpepræsten Christen Opdal attesterede, at klagen var berettiget og at Esber Nielsen burde bøde for sine ugerninger og for øvrigt tilskønne til at gildeshusene skulle nedlægges, da det førte til ungdommens fordærv]
Olsker og Allinge
Herefter sognepræsten i Olsker og Allinge Hans Mahler: [transskriberet]
For dette højpriiselige og Christelige Verch, hans kongl. Mayestet agter at oprette her paa Bornholm skal jeg aldrig lade af at tache Gud og bede inderligen for Kongen; thi efter dette har jeg nu i 12 Aar hierteligen suchet og bedet Gud, dertil engang vilde bevæge Kongens hierte, for de mange dyre kiøbte og unge Menischer, der er i begge mine Meenigheder, at de kunde blive i Christo, i hvilchen de ere indpodede i Daaben, og iche af Satan og Verden lade sig saa bedrage og forføre, som /: Gud bedre det:/ mange af de gamle, hvilche er aarsagen, til den slette Christendom her findes iblandt os.
Jeg har hidtildags ved Guds Naade saa inderligen stræbt efter, af ald formue, at holde de unge, som er i tallet hos mig over 300, fra 8te Aar og derover, til læsning og Catechezationen, at de kunde faae den rette grund i deres Christendom, paa det Gud kunde have sin til boelig Ære, Jeg selv i sin tid, /: om Gud vil spare mig :/ kunde dog engang af vankundige og selvraadige Meenigheder faar oplyste og kierlige Meenigheder, Men i hvor meget jeg har giort mig umage derfor, og hvad Mojenger jeg har brugt dertil, har jeg dog maatt finde, at det hos de fleste, i sær i Allinge Meenighed har været forgiæves; thi de fleeste, Forældre og Hosbonde har hverchen villet agte Guds eller hans Mayst. Loves truseler, hvorfor Jeg frygter det vil gaae liigesaa med denne hans kongl. Mayst. Christelige og gudelige intention, med mindre der kommer straf for de uvillige og Modtvillige: Og hvad vil jeg tale om straf, naar alle andre hans Mayst. forordninger, som truer med straf, saasom om Faltige (?) og Sabbats helligholdelse intet iblandt disse mine selfraadige tilhørere estimeres; Vil Jeg efter mit Embedes Pligt angive deres Forseelser, geraader jeg ichun derfor i Avind hos dem og Proces. Og om jeg skal giøre mit Embedes Pligt ved denne Hans kongl. Mayest. høypriiselige Verch, som jeg agter at svare for Gud paa sin dag, bliver Jeg derudi iche lycheligere end ved de andre hans kongl. Øfrighed verches Haand og assisteris.
I Olsker Sogn er der intet hus eller gildes boe, men gildes jord, som kand emplyeres dertil, men dig ichun til liden hielp og stæden hvor Skolen kand sættes, er den beqvemeste stæd ved Kirchen eller Præstegaarden, som er midt i Sognet, hvor jeg og des nøyere kand have opsigt med den hvorleedes til gaar;
Allinge, enten det skal agtes for et Kiøbstad eller Fischeleye veed jeg iche, men det ved Jeg, de iche i 11 Aar har haft nogen Skolemester, men ladet de Unge leve som vilde Creature, hvorfor mangen af dem er opvoxene i synd og Sicherhed, og træder i deres forældres onde fodspoer; Skulde der oprettes en Skole, kand den best sættes mit imellem Allinge og Sandvig paa Udmarchen. Gud lade eenhver, som skal fremme denne gudelige Verch, som hans Kongl. Mayst. indstifter, forrette det med saadan nidkierhed, at det maae sigte til den ende og maal hans kongl. Mayst. ordinerer det til, at Guds Ære, og Meenighedernes forfremmelse i Guds frygt til Salighed kunde befordres.
St. Ols Præstegaard d. 28. november 1735
H. Mahler
Rø
F. Monradt i Rø mente, at en skole bedst kunne oprettes vest for Nørregårdene. Der havde været flere gilder i sogne, men ingen gildeshuse. Bønderne og udbyggerne havde taget kongens forordning fra 1734 til efterretning og nedlagt gildeshuset. Lindeskoven tilhørte et fællesskab, hvor både gårdmænd og præsterne havde brugt i fællesskab. Men heldigvis havde bønderne påtaget sig rollen at lære børnene at læse. Således kunne de fleste børn læse i sognet, med det kunne være en god ide, at der kom en skole, der havde økonomisk tilskud, således at også de fattigste børn kunne komme i skole.
Østerlars Ole Togsværd fra Østerlars, mente at det bedste sted at lægge en skole, var ved kirken, der ligger midt i sognet. Der var to gildespladser i sognet. Det ene kaldtes Tolvmandsskoven og det andet Gildesvolden. Bønderne sagde at den første ejedes af 12 parcipianter alle selvejere og den anden gav så lidt til fællesskabet, at det ikke kunne holde en skole. Præsten bad kongen om at give sognet en skole, som det var sket på Sjælland. Præsten mente også, at der skulle bygges en skole i annekset Gudhjem til de mange unge mennesker, der findes der.
Østermarie
Præsten Christian Missin ville senere svare på spørgsmålene.
Ibsker
Præsten Jacob Prahl påpegede at der i sogne fandtes 2 fattige fiskerlejer, Listed og Aarsdale. Degnene havde her opgaven at læse med ungdommen på søgnedagene, men de er gamle og kan ikke klare opgaven. Informationsbyrden lå på præsten “thi det er landets gamle brug, at naar et barn bliver en 16 til 18 år gammel, laae de en 14 dages tid i huuse hos een gamel qvinde, og af hendes Mund annammede nu de Catechismi verba; hvilke naar de uden ad kunde /: qvoad qving partes :/ reciteres /: thi nermere de Cat: tiider var Abeceten noch :/ forlangede de at admitteres, det er Gud skee lov, tid efter anden kommen saa viit her som andre steder”
Præsten mente, at skoleholderen ikke skulle leve af sin jord, men underholdes af sognes selvejere. For hvert barn skulle der betales 1 skilling om ugen for at lære at læse, 2 skilling hvis det skulle lære at skrive og regne. Skolerne skulle opbygges af sognene og siden vedligeholdes af kirken. De fattige børn skulle have gratis undervisning.
De to gildeshuse var bortsolgte til kirkens reparation.
Svaneke
I Svaneke var der flere enker med arme børn end borgere, der havde råd til at bekoste deres børns undervisning. Præsten foreslog at kongen gav byen en skole og pålægge skolen at de ti fattige børn fik gratis undervisning. Skole skulle ligge ved kirken og hver anden uge skulle bækkenet gå rundt til skolen. Og er skulle betales 1 sk, for at læse og 2 sk. for at skrive og regne. Præsten selv ville give bøger til begge skoler.
Bodilsker
Præsten Johan Kofoed i Neksø meldte, at der ikke fandtes gildesboliger i sognet, men noget gildesjord. Dog var indtægterne fra dette gildesjord bestemt for en ny klokke til Bodilsker Kirke. Degneembedet var blevet separeret med Neksø, men degneboligen var meget forsømt. Imidlertid var der planer om at bygge til degneboligen, således at der kunne indrettes en skolestue. Men “han er med andre efter landets ande skich, mener sig at være fritagen”
Poulsker
Præsten Thomas Froyel forsøgte at oplyse ungdommen fra prædikestolen og ved “Catechezation og Examen” efter gudstjenesten, men med ringe resultat på grund af den store vankundighed. I Poulsker fandtes inge steder for skolen og heller ingen gildeshuse eller jord, der kunne bruges til at understøtte skolen. Men sognet “er forskiønnet” med en student og retsindig degn der jævnlig holder skole hos sig selv for hvem der forlanger det. Præsten foreslår derfor at der opbygges en skole ved degneboligen og at skoleholderen kunne være degnen, som kunne tillægges en løn på 20 rdr. årligt. De fattigste skulle undervises gratis og de formuendes børn skulle betale.
Med Snogebæk lå så langt værk fra degneboligen, så han foreslog tillige at der opbyggedes en skole der og at der ansattes en lægmand til at undervise.
Pedersker
Præsten A. Schandorph oplyste at der ingen gildeshuse var i sognet. Han foreslog at en skole kunne bygges ved degneboligen og når den “ældgamle” degn døde kunne den nye degn “faae des mageligere, og lade kroehuset afbryde, som staar paa Degnens Grund og ungdommen forføring blive afskaffet”. Men der er flest fattige bønder i sognet, hvis gårde var pantsatte, men tørv og lyng kunne de nok skaffe til skolens underhold. Mange af gårdene holder dog skolemester om vinteren i deres eget hus.
Siden reformationen har der ikke været noget student som degn, men det mente præsten at kunne ændre ved at tillægge degnen en løn på 20 rdr årligt.
Aaker
P. Rasmussen i Aakirke præstegård kunne bifalde at gildeshusene blev nedlagt. Der er dog ingen i Aaker sogn, men kun en plads nordvest for kirken, som kaldtes for Skagefald og ejedes af Nørre Herreds mænd. Det blev bortlejet. Denne jord kunne sælges på auktion og pengene kunne gå til en skoleholder. Ellers kaldte præsten almuens folk som “jammerlig dumme”. To gange (1728 og 1730) havde byen søgt kongen om en skole for menigheden og han havde foreslået at Kannikegården, der siden 1698 havde været et gejstlig beneficis”, skulle tillægges til skoleformål eller også kunne Spidlegård have opgaven. Skolen kunne pasende opbygges op til præstegården. Sognes var det største udenfor Rønne med 2 tl 4 snese huse i købstaden og 95 gårde og 150 husmænd.
Nylars I Nylars var der ingen gildeshuse. De var for nogle år siden blevet tillagt i kirkens nødvendige reparation.
Præsten Poul Matthias Schor mente at det var nødvendigt med to skoler i sognet. Det ene kunne opbygges syd for kirken, være 6 stolperum stor og have kålhave. En gudsfrygtig vel oplyst bondesøn kunne være skoleholder med en løn på 20 rdr. 16 af de fattigste børn skulle nyde fri undervisning. Den ende skole skulle ligge i fiskerlejet Arnager, som skulle passes af en fiskersøn, der kunne læse og skrive og have en løn af 20 rdr. Skolen skulle være et 4 stolpes hus. Han skulle frit undervise 10 fattige børn.
Østermarie
Præsten Christian Mossin karakteriserede “dette syndige Land, som har saa stor Gudsforagt, med et vandhelligt levnets fremdrag faaed overhaand, saavel hos de gamle som Unge, at ingen truedsel af loven, ingen formaning af Guds ord kand tvinge eller dempe dem, Ey forbigaa den store vandkundighed, derved mangel af skolerne, findes aldmindelig hos gamle og unge”.
Præsten mente at der aldrig har været skole i sognet, men da sognet var et af de største, ville 4 skoler være ønskelig: Et vesten for degnegården, et vesten for nørre gildeshus, den tredje østen for kirken på Gregers Ipsens grund og den fjerde på den almindelige gade syd for kirken.
De to gildeshuse brugtes kun 2 a 3 gange om året til ugudelige og kunne bekvemt tillægges skolerne. Men bønderne, der boede i dem, skulle beholde deres huse, men afgiften skulle tillægges skolemestrene i rede penge. desuden syntes præsten at sandemændenes gårde kunne yde noget til skolerne. resten skulle ydes gennem skatter. Skolemestrene skulle ikke dyrke deres jord, da de derved kunne forliges til at interessere sig mere for avlen end for børnenes lærdom. Skolemesteren skulle betales 2 skilling for dem der staver, 4 skilling for dem der læser og 6 skilling for dem der læser, skriver og regner. de fattige skulle ikke betale.
Rønne Landsprovsten Hans Ancher nævnte, at der kun fandtes skoler i Rønne og Neksø. Og at ingen mente, at der nogensinde havde været skoler på landet. I Hasle, Svaneke, Allinge og Aakirkeby fandtes ingen skoler.
Han mente, at der i hvert af de 15 sogne behøvedes en skole. Visse store sogne to og i en enkelt tre skoler. Han mente at skolerne kunne følge den kgl. forordning af 28. marts 1721, men at lønnen på 24 rdr, var for meget til de fattige bønder
Christiansø
From havde konsulteret øens kommandant og sammen havde de udtalt ønske om an skole til de hen ved 100 børn, der skulle undervises. En skolemester burde aflønne med 6 rdr. månedligt og fire favne brænde, da al ting var dyrere her end på det faste land. En anden ordning kunne være, at degnen skulle have denne ekstraopgave, så kunne man nøjes med 4 rdr. om måneden og 4 favne brænde. Børnene skulle undervises gratis, da ingen af de fattige familier havde noget tilovers at betale med. Degneboligen kunne bruges, bare den blev forsynet med borde og bænke.
se præsternes indberetning i 1744 om skoleholdernes mulige aflønning.
Andre kilder til skolehistorie