Klagebrev fra Philander til kongen
Kopi i Rentekammeret, Bornholmiana 1700-1800 amtmand Thaarups papirer\Protokol No 5
Stormægtigste Monach
Allernaadigste arve Konge og Herre!
Dette er et ønske, enhver arve Undersaat og fornemmelig de, som Potentater til vigtige Charger hafde allernaadigste ombetroed, ville Daglig betragte deres allerunderdanigste Troskabs og skyldigheds Pligt, og den som en Rette snor være for øyne, maatte tillige Potentater og Souveraine Herrer spørge Aarlig en besyndelig Interesse, men dets mangel hos en deel, ja desværre meest at beklage, fornemmelig paa D.K.M.s Arve land Borringholm, som gouveneres af Hr General Major West og hans sviger søn amtskriveren, hvilke er saa hengivne til Egen-nytte og self berigelse, at den groveste haver en afsky derfor, og af alle retskafne Undersaatter holdes for en vederstyggelighed.
Ingensteds hvor ieg end har været, har ieg hverken hørt eller seet slemmere handtering eller huusholdning; hvorfore ieg i saa maade, deels efter min medfødde undersaats Pligt, deels vi forurettede og manges raabende Suk at dempe og andre i svang gaaende forseelser at bekiendt giøre, needlegges i allerdybeste underdanighed disse begangne formastelse Poster, som til dato med Troskabs Kaabes stund tildekkes, for deres Mayts. Hellige fødder.
1. Forurettes den fatige af den som rigere er, saa faar den rige retten, naar han kand ikkuns fornøye dem med Skienk og Gaver, entskiønt hand hafde den største uRæt, at mand haandgribe kunde tage fat derom, og den fattige maa lade sig nøye, saafremt hand ikke vil være Straffet oven i kiøbet paa saadan maade blive de forligte udi mindelighed, og ei for nogen Ret bliver indstævnet.
2. Begaar nogen Tyveri eller anden forseelse, maa hand betale boed til dem, om hand er vederhæftig, hvis ikke, bliver hand til Tyberegaard udi Sædland [Tybjerggaard på Sjælland, som ejedes af amtmand West] hensent for at arbeide.
3. Endskiønt det er forbuddet, siden 1729 da Jordebogen blev forferdiget, at ingen maatte understaa sig nogen udmark Jord, eller af den saa kaldede Lyngen at indhægne, saa har der alligevel mange af samme Jorder siden ovenmte Jord indhegnet og daglig indhegnet, men, hvem indhegnede skatten betaler, maa de self derom give vidnesbyrd.
4. Afgaar en bonde ved døden, som haver haft en HMts Gaarde udi feste, og den igien til en anden skal bortfestes, kand deres M.ts bekomme 10 til 20 rdr og høyt liidet meere, da dog Amtmanden og Amtskr. Stikke sandelig over 100 rdr udi deres Taske, foruden anden forpligtninger fæsteren skal obligere sig til aarlig dem i natura af Gaardens frugt at levere; Derfor om saadant Stædsmaal var anslaget paa en viis Taxt efter Gaardens hartkorn, havde sandelig D.M.ts mange nytte deraf, ald den stund deres forslag hensigter meere til dem self beriigelse end til Kongens nytte.
5. Stædsmaalene eller Fæste brevene, som af den forhen indlagde udmarks Jord efter en viss Portion enhver Indhægner derfor maatte giøres, er nu udi denne Self berigelses tiid, igien paakommen, derfor spørges daglig efter fæstebreve, saa de gierne ønskede da de endnu levede, saavelsom de afdøde efterkommere vilde betale fæste, men om det blive ført deres Mayst, til Indtægt, sætte ieg …[?] Nok er det, her spiller Fader og Svigersøn under et teppe. Her er de Partisk, hvad Faderen begjere er Sønnen fornøyet med, derfor var det meget forsvarligt om disse vare upartiske, eftersom han kand stikke noget under, og burde aldrig at være, at disse skulle være besvogrede, for den gemene Mand liider derunder, og Mayts. Bekommer ikke heller sin Rettighed.
6. Hvorvel der Aarlig fra RenteC[ammeret] et indkommer en vis Taxt, som Sæde og Smør Skatter er anslaget for, i fald Bønderne ej kunde dets in natura levere, lader de dog en ordre udgaa, at alle skal den in natura levere saafremt de ikke med execution vil være betingede, ja undertiden tør de understaa sig at sætte Taxten høyere end ordren er, naar Sæden til Kbhafn bliver oversendt, er den udi Priis, da kaldes det Kiøbmands Gods; men er den ikke, hører den Kongen til, og skal til Prov[iant] Gaarden leveres, hvorom Skipperen maa sig erkyndige førend hand igiennem bommen indlægger.
7. Kirken lider ofte anstød, ved det, kirkens sæd bliver af dennem paa en liiden taxt opsadt, da de kand have handling derved, og Kirkens korn til dem self, eller dens folk de som gratis det forunder leveret, da dog kirkerne gemenligen efter landets kiøb kunde for det mere bekomme.
8. D.M.ts skove bliver ikke heller sparede, naar de skal have udregning til brændsel, da hedder det, i stæden for brænde, lod os bekomme gode træer og hugges de Capitaliste Eeger hvoraf huuse og gaarde bliver aar efter andet opbygte, desforuden, maa bønderne føre Træerne hen hvor det blive beordret, da det kaldes, det skal til Kongens nytte og forbrug. Paa saadan maade er D.M.ts skove nesten deels brugte og de største Træer udplukkede.
9. Vagt husene ere udi ganske slet stand, nogle er indfalden, nogen ere der foruden Tag eller Vegge udi, da de ved en ringe aarlig reparation kunde have bleven holden vedlige.
10. Laveter og Rapeter til de derpaa landet plantede Canoner finder der neppe To, hvorpaa mand turde vove et skarp skud af stykket, uden at frygte det gik i synder. Nogle Canoner ligge plat paa Jorden, andre dybt i jorden needsunken; Nogle staar paa hjul af ulige Caliber propotioneret, andre have hjul af ordinaire arbeidsvogne saa det er sandelig en stor jammer at see da de midler, hvorved land og riiger skal defenderes af en huusholders skiødesløshed bliver saa liderlig spoleret, men om skylden skal tilegnes eller er hos commandanten eller artillerie officererne, som bedre forstaar dem paa et glas got øl end at finde et funden segments Caliber, det maa de trættes om.
11. Batterierne med deres Communications linier ved Stranden, ser ud, ligesom de hafde været attacherede af en haaben Horn-fæ, for imidlertid der har ingen udi nogle Aar været der har seet dem tilgoede.
12. Naar man tager 3 eller 4 Officerer bort fra Landet, forstaar de øvrige dem ligesaa meget paa Krigs manere og fredstog, som en hus tømmermand forstaar sig paa at bygge et deffensions skib. Spørger mand hvorfor er den arrangeret fra Kiøbmand til Officer, da kand intet andet svares: hand er Generalens svoger. En anden fra Bonde til Officer: hand har haft mange penge at spendere, derfor er hand avanceret. Det var jo da lige saa got at tilbyde en og anden, de officerstole ved national compagnierne og Ryttere, som godvillig, uden sold, vilde sig det paatage, da der skulle findes mange af lige dygtighed som modtog det. Rytter og National Officer har ej meere besværlighed de paa landet end Borger og Bønder officerer, kand disse forrette de, uden besoldning, kand sandelig de andre ligeledes.
13. Der holdes gemeenlig münstring en gang hver aar, da der bliver intet andet foretaget, end der spørges efter havre, hvilket sker paa en subtil maade, at underofficererne maa tilspørge en hver Rytter, hvor mange Tønder haure kand Generalen tilkomme af dig? Svarer han toe tønder, da siger underofficeren ieg fører dig an for 4 tønder. En anden, hvor mange tønder hos dig? Ikkun én. Da svarer underofficeren, hvad er det, du skal yde 2 eller 3 (og saa viidere fort en efter anden) og det til den eller den tiid, saafremt I ikke vil være exequerede, Saa det paa landet kaldes egentlig havremünstring. Det hende vel at Generalen betaler dem, men allernaadigste Konge! Giver hand 1 mk. 8 sk. For tønden det er høyt, og der er sandelig de som maa have 4 til 5 miile med 2 tønder, saa de faa ikke engang Reisen betalt, og maa uden ophold bringe saa meget som de ere anførte for, saafremt de ikke vil være exequerede.
Disse og saadanne Poster flere, som for vitløftigheds skyld ikke tør meldes, gaar sandelig i svang, saa der ere mange sukkende finder, som ønsker, at saadant en omgang kunde komme for lyset, men, hvad skal de giøre? Endeel har understaaet sig og har til Kbhafn overreist, men er komne med uforrettet sag tilbage igien, i det at det hedder, de har usandt at fare med; men her feiler ikke beviiser, for baade den indlagde udm. Jord, skovene, canonerne, saavelsom vagthusene, hauremünstringen og officerernes meriter, med meere skal klarlig give vidnesbyrd, dersom D.M.st allernaadigst vilde beordre Commissarer i Geheime at efterforske sager, som ikke lod dem med Guld forblende, skulle D.M. faa at høre at ikke en tøddel er skrevet for meget.
Det var min allerunderdanigste skyldighed ieg skulde herudi give mig bekiendt, men mangen Ret sag kand blive giort til uret, saa ieg maa for slig omstændighed stille tie, skulde det imidlertid tildrages, at nogle Kongens Mænd kunde dette udi hænde bekomme, og det for Mayest. vil for tie, da give Gud, at ald velsignelse maatte tæres bort for den, som dug for Solen og Himmelens Herre paa den store Regenskabs Dag være deres Dommere!
Det samme skee mig, om ieg taler andet end som Practiceret er og Practiseres. Hvorpaa ieg vil leve og Døe.
Deres Kongl. Mayts allerunderdanigste
Knecht
Philander
Lubech den 10de Dec. 1737