Mogens Hansen Møller på tvangsarbejdsanstalt

Alt øvrigt ubekendt!

Mogens Hansen Møller døde som på Fattig- og Forsørgelsesanstalten ved Hillerød den 7. november 1899. Præsten skrev i kirkebogen ”72 år, Enkemand, Fattiglem af Klemensker Kommune, Bornholm. Formentlig født i nævnte Kommune. Alt øvrigt ubekendt”

Jeg ved hvem manden er!

Han var sognets ”persona non grata” – en af sognets uønskede. Han blev faktisk – mod sin vilje – sat i en tvangsarbejdsanstalt. Vist ikke fordi han var bevidst arbejdssky, men fordi folk var bange for ham. Han drak, var småkriminel og opførte sig dårligt, hvor han end opholdte sig.

Han dukkede op i min seneste ejendomsbeskrivelse, som kan læses i Forsvundet hus i starten af Dyndegårdsvej – Bornholms historie (bornholmerting.dk).

Familierelationer

Mogens Hansen Møller blev født 19. juli 1827 på 20. selvejergårds grund. Hans forældre var udbygger Hans Adolpsen og Anne Mogensdatter. Han blev gift med Jørgengine Hansine Diderikke Kofoed den 8. november 1855. Jørgengine ejede et fem fags hus på Bjergegårds grund, der lå indtil omkring 1880  50-100 meter vest for Højvang, Dyndegårdsvej 1.

Hans ægtefælle, Jørgengine, var gårdmandsdatter fra Søndre Mulebygård i Nyker. Hun havde i 1855 to børn på 6 og 7 år, begge født udenfor ægteskab.

Kriminalitet

I 1850erne skulle der ikke meget til før man blev dømt og sat i fængsel. Inden sit ægteskab med Mogens blev Jørgengine i 1853 dømt 3×5 dages fængsel på vand og brød og i 1855 blev hun dømt for simpelt tyveri med fængsel i 14 dage. Desværre er justitsprotokollen ikke bevaret, så vi kan ikke se hvilken forbrydelse hun havde begået.

Mogens Hansen Møller var, så vidt jeg kan konstatere, ikke kriminel før han blev gift med Jørgengine.

Den 5. juni 1856 blev parret dømt for hæleri. Hun fik et års forbedringshusarbejde og han to år. Sagen blev anket til Højesteret og de blev begge frifundet på grund af manglende beviser i herredsretten. Dog skulle de betale 30 rigsdaler i sagsomkostninger, hvorfor deres hus og indbo blev registreret, således at de ikke kunne sælge før sagsomkostningerne var betalte.

Medens de sad i Hasle arrest måtte Klemensker Fattigvæsen sørge for husly for Jørgengines børn og samtidigt arrangere opsyn af huset og at fodre ko og hønsene.

Fra Dyndegårdsvej til Aarsballe

Medens de boede på Dyndegårdsvej fik de en datter Elisabeth i 1857 og året efter, da de var flyttet til Aarsballe, en søn Adolph.

Familien flyttede til et gammelt hus i Aarsballe. Kort efter blev Mogens dømt for bedrageri og fik 2 års forbedringshusarbejde, der blev afsonet i ”Rasp-, Tugt- og Forbedringshuset” på Christianshavn”.

I Aarsballe var Mogens hesteslagter, et uundværligt virke, men som tidligere ofte blev brugt nedsættende om uærlige folk – en rakker.

”Mordattentat på kommandanten”

Den 29. september 1866 blev der holdt skarpskydningsøvelser ved Stavsdal i Aarsballe, tæt ved Mogens og Jørgengines hus. I Bornholms Avis fortælles at hesteslagter Mogens Hansen Møller kom med ladt gevær og truede militæret. Han blev anholdt og transporteret til Hovedvagten i Rønne. Han blev stillet for en krigsret, fortælles det.

Historien blev bedre dag for dag. I Landsaviser blev sagen til et Mordattentat på den nytiltrådte kommandant Fallesen. Fallesen måtte skrive til aviserne og korrigere historien. Der var på ingen måde en ophidset skarpskydnings øvelse, men snarere en festlig folkefest for officerer og menige med musik i pauserne. Hesteslagter Mogens Hansen Møller var noget beruset og var vandret ind i lejren mellem lejren og batteriets standplads med sit gevær. Da han blev afvist og havde truet med ordene skyde Kommandanten og hele Krammet blev han arresteret og ført til Rønne. Fallesen betragtede hele sceneriet som en ubetydelig begivenhed.

Fallesen fortæller, at Mogens var slettet af rullen efter at han havde siddet to år i forbedringshuset (fra 1859 til 1861). I forbindelse med avisernes omtale af sagen, omtales Stausdals betydning som et centralt magasin for opbevaring af krudt.

Huset i Aarsballe brændte

12 år efter episoden ved skydetræningen i Stavsdal brændte Mogens og Jørgengines hus i Aarsballe den 24. juni 1882. Tililende naboer kunne fortælle, at Mogens var tilstede, men meget beruset. Mogens ytrede, at han selv havde sat ild til huset. Han bliver arresteret og anklaget for ildspåsættelse. Sagen blev afvist. Hvorfor skulle han sætte ild til huset når det og indboet ikke var forsikret?

Episoden var så spektakulær, at også denne historie kom i de landsdækkende aviser. Episoden fra 1866 blev nævnt som det vil erindres var det samme mand som truede kommandanten!

Mogens Hansen Møller og Jørgengine måtte hjælpes med mad og tøj fra fattighuset. I sognerådets forhandlingsprotokol fornemmes, at de levede adskilt. Hun på 40. slg. grund og han i Fattighuset i Klemensker. Måske var der også ægteskabelige problemer mellem dem?

Tvangsarbejdsanstalten

Herredsfogeden meddelte i oktober 1882 sognerådet, at Mogens i den grand forstyrrede den daglige orden, hvorfor han burde anbringes et andet sted. Aaker fattiggård havde ikke plads. Han blev derfor sendt til Rønne fattiggård. I foråret 1883 meddelte Rønne fattiggård, at de ikke længere kunne have ham indsat her. Også her forstyrrede han den daglige orden.

Sognerådet bad Politimesteren om hjælp til at få ham anbragt på en Tvangsarbejdsanstalt uden for øen. Sognerådet måtte acceptere et tilbud fra Korsør Tvangsarbejdsanstalt for en betaling på 50 øre om dagen for Mogens, der betragtedes som arbejdsfør.  Den 15. juni 1883 ledsagede politibetjent Holm ham til Korsør.

Amtet indvilgede i at betale halvdelen af udgifterne ved anbringelse i anstalten, dog ikke til klæder, som Klemensker sogneråd måtte betale.

Forgæves ønsker om frigivelse

Indsat i Korsør skrev han fem gange til Klemensker sogneråd. Han lovede sognerådet, at han ville arte sig vel, så der ikke blev grund at klage på ham. Han lovede, at tjene til livets ophold, så sognet kunne spare de mange penge de betalte til Korsør. I 1887 truede han med at skrive til ministeriet om sognerådets uretfærdige behandling af ham.

Hans halvbror Mogens Peter Møller fra Olsker mødte flere gange på sognerådets møder og bad sin brors frigivelse fra anstalten. Mogens søn, Adolph, skrev til amtsrådet om sagen, men blev ligeledes afvist. Lige meget hjalp det. Sognerådet ville ikke have ham tilbage til sognet. De havde modtaget et andragende, hvor 50 beboere i sognet havde underskrevet en advarsel mod Mogens løsladelse. Sognerådet kunne ikke handle anderledes end at nægte hans frigivelse.

Forflyttet til Hillerød

Korsør Tvangsarbejdsanstalt blev ramt af ildebrand i 1889 og Mogens blev derfor flyttet til Skansegården ved Hillerød, der var Frederiksborg Tvangsarbejdsanstalt, der normalt kun tog lemmer fra Københavns, Frederiksborgs og Holbæk amter.  Her tilbragte Mogens Hansen Møller resten af sit liv fra 1889 til 1899.

Kaldenavn

I retsdokumenter blev han kaldt for Mogens Hansen Møller Vingel eller Vingeluus . En Vingel er i Espersens ordbog fra 1908 en mand der en svimmel eller en der vingler omkring og en der er hid og did. Det passer godt til at han ofte var beruset!

I Højesteretsdommen nævnes kaldenavnet ”Vingelus”, som vist er det samme som en bladlus! Mon det kunne være et øgenavn om en paria, der med sit iltre sind kom i konflikt med sig selv og omgivelserne?

 

 

Se Noter i Klemenskers sogns forhandlingsprotokol, hvor jeg har citeret, eller lettere omskrevet, hvad sognerådet besluttede vedr. Mogens Hansen Møller og hvilken hjælp der ydedes hans kone Jørgengine.

Se Klemensker sogns forhandlingsprotokoller Kilder til Klemensker sogns historie – Bornholms historie (bornholmerting.dk)

Se øvrige ejendomme på Bjergegårds grund og fortov Klemensker – 29. slg. grund og fortov – Bjergegård