Mordet i Rutsker 1718
Gildesboet, Fuglsangsvej 7, Rutsker. Bag Gildesboet skimtes Langegaard (foto 2016)
Holger Bistrup blev stukket ihjel af Lars Rasmussen på ”Gildes Vallen”[i] i Rutsker den 31. juli 1718. Et grusomt mord der dømte morderen til at miste hovedet ved skarpretterens sværd den 17. februar 1719. Drabet er kendt fra kirkebogen i Rutsker og i skifterne, men drabets omstændigheder skal findes i tingbogen, som sammenholdt med de andre kilder afdækker en række spændende enkeltheder om gildespladsen i Rutsker og om hovedpersonerne.
Drabssager indeholder sjældent motiver for handlingerne, men i dette tilfælde afsløres det, at personlige stridigheder var årsagen.
Den dræbte Holger Bistrup
Holger Hansen Bistrup var 33 år, da han blev dræbt. Hans far var kaptajn Hans Jensen Bistrup i Vestermarie. Holger blev gift med Signe Andersdatter i 1711, datter Anders Monsen i Krashave i Klemensker. Parret boede på Anders Monsens 19. sg. Hyldegaard i Rutsker. Imidlertid døde Signe Andersdatter som 24-årig i 1715. Holger Bistrup fik ikke lov til at blev boende på gården. Anders Monsen opsagde hans lejekontrakt den 5. juni 1716 til fraflytning inden midfaste 1717. Holger Bistrup giftede sig igen i slutningen af 1716 med Hans Jensens enke Magdalene Mortensdatter på den 34. selvejergård i og blev dermed opsidder på gården i Rutsker. Allerede den 21. januar 1717 blev der udfærdiget et skøde på gården lydende på 80 sld. Men skødet blev kendt ugyldigt, da han ikke havde lovlig adgang til at købe gåden, han måtte nøjes med at være opsidder[ii], så længe enken levede.
Holger Bistrup optræder flere gange i tingbogen i denne tid. I 1716 glemte han at betale for en hoppe, og året efter forsøgte han at tage rettigheder i en del af Krummemark (Kongens mark). Desuden var han involveret i en klagesag til kongen i 1716 (11. dec.). I flere sager var sandemand Hans Svendsen hans modpart. Sandemanden havde tilsyneladende besvær med at få Holger Bistrup til at følge lov og ret. I vidneafhøringerne fornemmes en almindelig uvilje mod Holger Bistrup og det antydedes, at han havde let til vold og slagsmål. Han var ung og stærk.
Holgers far, kaptajn Hans Bistrup, førte sagen mod den formodede morder. Ud over at finde og dømme sin søns morder, var det også familiens ære, der skulle forsvares. Dagen efter mordet var sandemand Hans Svendsen i Rønne og det rygtedes, at han skulle have sagt: ”Nu er hand nedlagt, den store Golliat, man kand sagtens faa en Mand over ad Skaane”. En sådan bemærkning kunne ikke accepteres og sandemanden måtte erkende, at han måske havde sagt noget i den retning, men det var sket i ”halvvejs rus og meget alteret”, så han ikke vidste, hvad han sagde.
Hans Larsen Gardener havde også haft et udestående med Holger Bistrup, og vidner havde på Gildespladsen bemærket, at han havde råbt efter Holger Bistrup: ”Du skal faa en Ulykke din lange Hund oc Skielm”. Hans Gardener blev af Hans Bistrup anklaget som medskyldig, og han blev arresteret i flere uger, indtil kaptajn Hans Bistrup frafaldt sagen, da han intet andet havde på ham end den ærekrænkende udtalelse. At Holger Bistrup havde et hidsigt temperament ses af, at han havde brugt sin pisk mod Hans Gardener. Hans Gardener havde været i slagsmål i hulvejen, der gik tæt op til Gildespladsen, ikke med Holger, men med en ungkarl Peder Hansen, dér hvor Key Jensens ølvogn stod og serverede øl til de tørstige gildesgæster.
Hans Larsen Gardeners råb ”Lange hund” sigtede mod Holger Bistrups højde. Han var en af Bornholms højeste mænd. En sådan kæmpe kunne ikke stikkes med en kniv i brystet uden at bruge stor kraft. Hullet i Holgers venstre brøst var så stort, at tre fingre kunne stikkes ind i såret. Det kunne ikke betragtes som nødværge.
Morderen Lars Rasmussen
I Kirkebogen i Rutsker er Holger Bistrups morder nævnt med navnet Lars Rasmussen Lercke. Hans navn fortæller, at han var søn af Rasmus Jensen på St. Lærkegaard i Olsker (19. sg.) og er født senest 1670 og var altså ældre end 48 år, da han begik mordet.
Da Rasmus Jensens døde i 1690 var St. Lærkegaard ikke i selveje, men overdraget kongen efter at Amtskriveren August Dechner brutalt havde inddrevet landgilderestancer og sendt Rasmus Jensen til Christiansø. Arven efter Rasmus Jensen var kun 36 slettedaler og Lars Rasmussens mulighed var derfor at gifte sig med Hans Hansens enke Kirstine Hansdatter på Lille Knudegaard (12. sg.) i Klemensker i 1692 og blive opsidder på gården. Han var i mange år i restance med landgildet og til sidst måtte han forlade gården. Den 1. januar 1711 var en beskeden gæld på 13 Rigsdaler og 5 Skilling nok til, at han blev fradømt gården[iii] og måtte flytte. Lars Rasmussen og Kirstine måtte klare sig i et 7 stolperums stort hus på lejet jord tilhørende den 11. gård i Rutsker – Krakgaard. Lars delte hus med sin søster Maren, der på samme tid var blevet enke efter Halvor Engelbretsen på Borregaard.
Hans stedbørn har rimeligvis været ganske utilfredse med ham, som måske, i deres øjne, havde ødet Lille Knudegaard bort. Hans Hansen og Kirstines yngste søn Henrich Hansen havde, efter sædvane, ret til gården, men af økonomiske grunde måtte ”gårddrønten” nøjes med at bo i Rutsker Gildeshus. Skæbnens ironi ville, at det var her drabet på Holger Bistrup skete og at det blev Lars Rasmussens stedsøn, Henrich, der blev sagens vigtigste vidne.
Lars Rasmussen var gildesbroder under pinsefesten på gildespladsen. Han havde sammen med laugsbrødrene idømt Holger Bistrup en bøde for en forseelse. En bøde, der prompte havde resulteret i slag fra Holgers næver, så ”blodet flød” fra Lars. Denne episode havde naget Lars en hel del og han havde til flere sagt, at han havde et regnskab at gøre op med Holger Bistrup.
Lars Rasmussens hustru Kirstine døde kort han dræbte Holger Bistrup. Den 66-årige Kirstine blev begravet den 22. juli altså 9 dage før drabet. Da der blev holdt skifte, var Lars arresteret for mordet.
Drabet
Ingen havde set selve knivstikket, men flere at de omkringliggende personer havde hørt, at Holger havde råbt ”En skælm har stukket mig” to eller tre gange, hvorefter han faldt død om. Flere havde set en mand med sort kjole [frakke] og støvler. Ingen anden en Lars Rasmussen havde sådan en beklædning, og man mente, at han ikke kunne forveksles med de par haslebo, som ofte bar sorte trøje og sorte bukser. Flere havde set Lars løbe fra gerningsstedet ind i buskadset bag ved Gildespladsen.
Udsnit af matrikelkort 1826-1854 med markering af Gildesjorden
Drabsstedet
Stedet omtales i tingbogen som ”gildes Vallen” i Rutsker. Den lå tæt øst for Langegaard og sydvest for Kuremøllen. I dag kaldes stedet for Gildesbo. Selve området ses tydeligt på Matrikelkortet fra 1826, men dengang var der ingen hus. I 1809 blev arealet drevet af Langegaard mod en årlig afgift på 2 tønder øl og 4 potter brændevin[iv].
Adgang til pladsen skete fra nordsiden, hvor gildeshuset lå. Der var volde (=vallen?) omkring pladsen med en hulvej tæt ved. Det var i den nordre ende af festpladsen, tæt ved dansepladsen mordet skete. Da Holger Bistrup blev myrdet faldt han med hovedet liggende op mod volden.
Dommen
Vidnerne efterlod ingen tvivl om, at det var Lars Rasmussen, der var morder og tilmed Holgers ”stimand”, hvilket var en skærpende omstændighed. At være den myrdedes stimand indikerede, at han havde udført handlingen bevidst og fra skjul.
Dommen blev afsagt den 30. september af sættedommer byfoged Svend Giendtzmer fra Rønne og herredets 8 stokkemænd. Der var ingen formildende omstændigheder og de dømte ham til henrettelse. Hovedet skulle skilles fra kroppen ved skarpretterens sværd.
Kaptajn Bistrup ville desuden have Svend Hansen og Per Poulsen dømt for falsk vidnesbyrd, da han mente, at de havde set mordet blevet begået, men havde fortiet deres viden.
Dommen blev anket til Landstinget. Landsdommeren så ingen grund til at ændre dommen, som blev stadfæstet den 16. november. Landstingsdommen pointerede at hoved og krop kunne nedsættes i kristen jord. Et eller andet sted på Rutsker kirkegård ligger altså Lars Rasmussen hoved og adskilte krop.
Henrettelsen.
Skarpretteren skulle på Bornholm bruge sværd og ikke som i det øvrige land med økse. Retterstedet er ikke nævnt, men det kunne være på selve gildespladsen eller også på Hammershus rettersted. Præst og degn ledsagede Lars fra hans arrest til retterstedet, hvilket de hver især krævede 6 daler for. Det var dog kun præsten, der blev indrømmet den betaling, da han tillige havde besøgt fangen, medens han sad i arresten på Hammershus. I Rutsker kirkebog findes ikke noget om begravelsen, hvilket sandsynligvis skyldes, at der ikke blev forrettet en kirkelig begravelse. At få lov til at hvile i kristen jord, måtte være nok.
Noter:
[i] Gildes Vallen er et af mange navne for en plads hvor gildelauget samledes. Andre navne er Gildesvalen, Gildesvalden, Gildespladsen og på bornholmsk: Gjijllesvajl. I flg. Espersens Ordbog er en Vajl en ubebygget plads eller mark til særegent brug.
[ii] En opsidder bor og driver gården uden at eje den. På Bornholm er en opsidder næsten altid en mand, der kan beholde gården indtil hustruen dør og den rette gårdarving (gårddrønten) kan overtage gården.
[iii] Nørre Herredsting den 3. juli 1711.
[iv] Rentekammeret, RA, Bornholmiana 1700-1800, protokol No 6, Amtskontoret skolesag og om gildeshuse.
Henvisninger:
