Mordet i Sandkås 1715
Niels Larsen Bech fra Olsker fejrede fastelavn i Allinge i 1715 med øl og brændevin hos smeden David Dich. Han fik en ordentlig omgang bank af de lokale på grund af hans provokerende opførsel. Niels Bech mistede et par tænder, men var dog ikke mere medtagen, end at han dagen efter kunne deltage i fastelavnsløjerne ved at skyde til måls.
Niels Bech boede hjemme hos sine gamle forældre på Bækkegård i Olsker, der lå på bakken oven for Sandkås. I løbet af sommeren trak han sin svoger Lave Andersen i Nørre herredsting og krævede 249 slettedaler for rug og leje af jord. Søsteren Karen og Lave Andersen var ikke villige til at betale, og familie stridighederne brød ud i lys lue.
Niels Beck betragtede sig selv som gårdejer, selv om det var hans far, der formelt var ejer. Søsteren Karen var så gal på sin bror og forældrene, at hun offentligt truede med at slå dem alle tre for panden.
Bækkegaard 16. sg. i Olsker (foto JVH, 2002)
Søndag den 28. juli startede Niels Beck med at sidde og få sig lidt røgtobak på en kiste i stuen på Bækkegård. Han fik trang til brændevin og da hans søster havde noget til salg, vovede han sig over til hende for at købe den – for ham – uundværlige drik. Så langt er sagsakterne fra tingbogen klare i beskrivelsen af hændelsesforløbet. Hvad der derefter skete er vidnerne uenige om. Søsteren holdt hårdt på, at Niels gik tilbage til moderen på Bækkegård. Niels´ far fortalte derimod, at Niels skulle på andejagt i Sandkås, da han havde lånt hans bøsse, og havde bragt den med sig over til søsteren.
Niels havde for åbenbart for vane at forsvinde på druk i byerne Allinge og Sandvig. Da han ikke kom hjem søndag nat, var der ingen, der fandt det mærkeligt. Det blev derfor mandag, før der blev sat en eftersøgning i gang. Om tirsdagen fandt de hans afsjælede legeme ved stranden i Sandkås, men uden bøsse. Sandemanden og fire ligsynsmænd var sikre i deres sag: Niels var blevet myrdet.
Der gik 5 uger inden søsteren Karen og svogeren Lave Andersen blev sat i arresten. Men de indrømmede aldrig deres skyld, trods børnenes og andres beretninger stærk pegede på, at det var Karen og Lars, der havde slået Niels ihjel og om aftenen havde slæbt ham ned på stranden. Niels’ far fandt bøssen i Lave og Karens fiskedam.
På Nørre Herreds ting var de otte stokkemænd enige om, at både Lave og Karens dømte de to til døden.
Drabssager skulle prøves ved Landstinget. Dommeren ville ikke dømme dem fra livet, men det, at de offentligt havde truet Niels på livet, skulle ikke kunne danne eksempel for andre. Straffes skulle de, selv om der ikke direkte fandtes paragraffer i Christian V’s lov herom. Lars Andersen dømtes derfor til at arbejde i jern på Bremerholm resten af sit liv. Karen blev dømt til Spindehuset på livstid.
Men inden der var skibslejlighed til København, var Lars Andersen og Karen forsvundet. Historien melder intet om hvordan – blot at deres fire børn i alderen 1 til 11 år blev efterladt på Bornholm.
Se referaterne i Nørre Herreds tingbog og i Hammershus Tingbog
