Skolelærer Christian Weiss

Hvad Dansk Folkemindesamling gemte!

Johan Frederik Christian Weiss var skolelærer ved Den søndre Skole, Centralvej 6 i Klemensker, fra  1860 til 1863. I folkemindesamlingen på Kgl. Bibliotek er der bevaret en del dokumenter, notesbøger, breve og andet. Syv tætskrevne hæfte vidner om, at han var en flittig skribent. Han skrev beretninger fra sit eget liv og genfortalte andres historier. Flere historier kan kaldes for folkeeventyr. Han var desuden meget optaget af sin egen slægts historie.

Jeg har kikket i de to æsker, der er bevaret fra ham, og søgt efter materialer, der kan relateres til hans tid på Bornholm. Og det var der. Mest interessant var tre breve fra hans naboer på Kofoedgård og fra hans ven på Boesgård. 

Portrættet

I Folkemindesamlingen findes findes også et visitkortfoto af Weis, hvor han på bagsiden har skrevet et vers til sin datter Laura. Billedet er taget i Præstø nogle år efter han var på Bornholm. Det har været sådan hans naboer og venner på Bornholm huskede ham, da de skrev breve i 1872 og 1874.

Chr. Weiss. Foto: Fritz Ridiger, Præstø o. 1870. Original på Folkemindesamlingen, KB

Chr. Weiss’ datter Laura Larsen boede i Vanløse i 1948. Billedet lånte hun til bankbestyrer Emil Kofoed, der fik det affotograferet. En kopi blev givet til Folkemindesamlingen og et andet til redaktionen for “Jul paa Bornholm”. Det skulle bruges i Chr. Weiss historie, der under overskriften ”En begravelse i 1862”, blev gengivet i årsskriftet for 1949.  Hele hæftet kan hentes her: http://bornholmske-samlinger.dk/wp-content/uploads/2016/05/1949-Jul-paa-Bornholm.pdf

Kommunalforfatter Weiss

Christian Weiss fik som skolelærer nær kontakt til sognerådets medlemmer. Grundloven var ny og der sad en del uerfarne mænd i rådet uden kendskab til offentlig forvaltning. Weiss har sikkert bemærket problemet i de tre år han var skolelærer i Klemensker. Efter han flyttede væk fra Bornholm og blev lærer i Tingerup ved Hvalsø i 1864, øgedes hans interesse for sognenes ledelse og forvaltning. I 1873 udgav han bogen “Praktisk Vejledning til Behandling af kommunale Sager”, som også blev solgt i Colbergs Boghandel i Rønne. 

Inspirationen til arbejdet som “Kommunalforfatter” kan han have hentet i Klemensker, hvor han havde venner og bekendte i sognerådet. Han bevarede kontakten til sine naboer. I deres breve fra 1872 fornemmer man, at Weiss har vist interesse for netop lokalforvaltningen i Klemensker.

Naboer og venner på Kofoedgård

Weiss næsten jævnaldrende nabo, Rasmus Hansen Alling, overtog Kofoedgård i 1865 efter sin far Hans Olsen Alling. I 1872 skrev både den 70årige Hans Olsen Alling og sønnen Rasmus til Christian Weiss. Ud over dagligdags beskrivelser som helbred, beskriver han begejstret om den nye Folkehøjskoles start i Østermarie og om valg af lærere.  Interessant er historier, der relaterer sig til sognerådet, som Rasmus var medlem af. 

I brevet fra 1874 læses, at kontakten mellem Weiss og Kofoedgård blev opretholdt. Weiss spørgsmål om lokalsamfundet blev besvaret så godt Alling formåede. Der har været planer om at Weiss skulle komme på besøg, men sandsynligvis blev det aldrig virkeliggjort. Rejsen over Østersøen har afholdt Weiss fra at komme. Emnerne i brevet fra 1874 var specifikke såsom plantagedriften på lyngen, Splitsgårds ejer og drift, samt kulværket ved Hasle med anlæggelsen af skibshavn.

Brev fra far og søn på Kofoedgård til Weiss i 1872

(Se affotografering: Hans Olsen Alling og Rasmus Allings brev til Weiss 1872 Transskriptionsnote: Stavemåde er fastholdt, men jeg har ændret enkelte kommaer til punktum, for at fremme forståelsen af indhold. Desuden har jeg indsat nyt afsnit ved indholdsskift)

Kofodegaarden i Clemensker Sogn paa Bornholm den 11te Januar 1872

Elskede Venner!

Kjære Lærer Weis. Uagtet vi bestandig tænker og taler om Dem og deres Kone fra den Tid de var vores Nabo og Lærer; bringer De os nu alle til Eftertænksomhed om den svundne Tid, idet vi modtag Deres Kjærlige Skrivelse (af 2. Januar) den 9. de Januar d. A.: Aarene ruller bort næsten ligesom Avner for Vinden, da det forekommer som et Øieblik siden at de var her, men alligevel er det snart 8 Aar siden. Vi begynder at blive temmelig gamle, men jeg kan ikke Gud fuldt Takke for den gode Helbred jeg har i en Alder af lidt over 70 Aar, min Kone er ikke saa rask, da Gigtsmerte har plaget hende i mange Aar, men er dog sjælden Sengeliggende, længe er det siden vi hørte fra hinanden, men jeg tror alligevel at vores Tanker ofte har gaaet imellem os. Værer saa hilset paa det venskabeligste fra os gamle; og i sær hilses De saa mange gange fra min Kone, fordig da hun hørte Deres Erindring til os, saa mindes hun Deres Nøisomhed da De Logerede hos os, fordig De saamange gange tog til takke med en Bolle tyk Mælk til Middagsmad hvilket hun syntes saa godt om, og nu glæder hun sig meget ved at høre De har det saa godt. Gid en Lykkelig fremtid fremdeles maa straale Dem og deres Familie imøde, det ønskes af os, ved deres

Holde Ven

H.O. Alling

[Hans Olsen Alling. Kofoedgårds ejer 1837-1865, Smed. Født 1800 og døde 1885 på Kofoedgård. Hans kone var Anne Margrethe Rasmusdatter, der levede 1801-1883]

Til Hr. Skolelærer Chr. Weis

Tingerup Pr. Skomagerkro

Gode Ven!

Mange tak for den kjærlige Hilsen, jeg og min Kone og vores Anna er friske og raske, men vi har forandret vores stilling siden De var lærer ved St. Clemens søndre Skole. I Aaret 1865 kjøbte jeg min Faders Gaard, men alt gaar omtrent som før, Anna er Bestefaders Kjæreste og vi boer sammen som før, hvilket er meget godt for mig, da jeg har været Medlem af Sogneraadet i 4 Aar og bestyret Hovedkasse og Fattigkasse, saa jeg har forsømt meget i Hjemmet.

Nyheder har jeg ikke mange at fortælle, her arbeides meget for den nye Folkehøiskole som de vel nok har hørt tale om. Den er bygget tæt ved Østermarie Kirke, og har kostet omtrænt 10.000 Rdl: størstedelen er indsamlet ved Aktier på 25 Rdl., jeg har ogsaa ydet en lille skjærv dertil. Den Aabnedes i Efteraaret 1870, med omtrent 40 Elever, i Sommers var der nogle Voxne unge Damer i 3 Maaneder. I Vinter er der vel 50 Elever eller derover. Jeg synes meget godt derom, det er vel fordig jeg fik en temmelig stræng post i Sogneraadet, saa jeg har kommet til at forstaa, at der havde været godt om man havde lært noget mere end hvad man tidligere har kaldt almindelige Skolekundskaber. De fleste synes nok ret godt om den Skole, men Deres Ven Sonne paa Boesgaard tror jeg er saameget derimod som nogen kan være. Jeg forstaar ikke om det er fordig han selv er saa let fattende at han tror det er unyttigt, eller han tror der ikke kan læres noget derved, det ved jeg ikke. Julius Bohn som var Lærer i Sandvig, dengang De var paa Bornholm, er forstander paa Høiskolen.

Nu vil jeg slutte for denne gang. Værer saa alle hilset fra os og især hilses Deres Kone fra min Kone at hun savner hendes kjærlige omgang meget, og der bliver ikke nær saa ofte ærinde til Skolen nu som dengang De var der. Anna er nu snart et stort Menneske på 9 Aar (og er Gud være lovet flink og rask uagtet det saa daarligt ud med hende da Madam Weis hjalp min Kone med hende) Hun vilde gjærne skrive til Laura, men hun ved ikke noget at fortælle, hun har skrevet et paa store Bogstaver for at vise hun er lidt paa Vei.

Dersom Deres Leilighed kunde blive saadan at De kunde gjæste Bornholm skulle De være meget kjærkommen. Gud give sin Velsignelse til blomstrende Fremtid for Dem og Deres Familie.

Venskabeligst

R.H. Alling

[Rasmus Hansen Alling, ejer af Kofoedgård 1865 til 1890. Født 1832 og død 1907. Hans hustru var Kirstine Catrine Pedersdatter 1837-1921]

Brev fra Rasmus Alling til Weiss i 1874

(Se affotografering: Rasmus Allings brev til Weiss 1874)

Kofodgaarden i Clemensker Sogn paa Bornholm d. 12te April 1874

Kjære Venner!

Vi har ofte i den senere tid talt om at skrive til Dem, men alligevel gaat saadan hen, at det ikke har blevet til noget; men nu vi har modtaget Deres Kjærlige Skrivelse og mundtres jeg saa meget dertil, saa jeg skal gjøre hvad jeg kan. De maa ikke være bange for at reise til Bornholm, for vi skal haabes det maa gaa bedre end dengang De reiste herfra (men nu er det glemt) For om man engang lider noget ondt, naar vi saa har det godt igjen, saa gjør det os kun lidt.

Det glæder os meget at høre fra Dem, da vi derved ser, at De tænker paa den svundne tid, vores Ungdomsdage ere yndige at tænke paa. Nu synes mig jeg begynder at blive gammel (41 Aar) Gigtsvaghed har trykket mig hort i Vinter, den begyndte sidst i Januar. Jeg har i lang Tid ikke selv kunnet klæde mig paa. De sidste 8 Dage har det gaat lidt bedre. Min Kone er heller ikke rask, men vi er jo ikke sengeliggende og venter at blive Bedre.

Anna er en temmelig rask Pige. Mine Forældre er ret raske i forhold til deres Alder, de er jo nu 72 og 73 Aar.

Moder plages meget af Gigt men sidder og spinder hver dag. Fader staar i Smedien og gjør næsten alle Gaardens redskaber i stand, han gaar ogsaa med ud i Marken naar det behøves, da foregaaende 6 Aar har det ofte gjorts nødigt, for jeg har siddet i Sogneraadet og forrettet Fattigkasserposten saa der har gaat nogen tid bort for mig, men om Nytaar fik jeg udtjent.

Foraaret kommer ikke saa tidlig som det saa ud til sidst i Marts. Vi har ikke begyndt at Avle endnu. Omgangsmaaden ved Avlingen er nok omtrænt det samme som dengang De var paa Bornholm, her Pløies noget og Svenskharves noget.

Skolelodden er Drainet og der Avles ret godt. Der er bygget 4 Fag til Laden siden De boede paa Skolen. Dansk Landbotidende læser jeg ikke, saa jeg har ikke seet Deres Inserat. Jeg læser i det sted Landmands Bladet. Møller Rasch har det nok meget smaat og boer i et lille Huus i Østerlars. Mads Andersen boer paa Pilegaarden ogsaa i Østerlars og har det nok ikke saa meget daarligt, fordig Tiderne har gaat saa frem, nu har han jo ro for Lyngen. Her er henlagt 160 Tdrland til Skovplantning for vores Kommune saa der plantes saamange Tdrland Aarlig som der er 25 Rdl. Indtægt i Lyngkassen, de foregaaende Aar har det blevet 5 a 6 tdrland beplantet. Statens Plantagere er omtrænt tilplantet nemlig flere 100 Tdrland. Jeg har tilplantet den halve af den til min gaard udlagte Lod, saa her bliver snart en pæn Skov østen for Kofodegaarden. Gamle Jespersen fra Splitsgaard boer i Rønne. Hans Søn Otto boer paa Gaarden og har drevet den meget frem. Han har nok kjøbt henved 100 Tdrland Lyng som dyrkes, men hans Arbeidere er det nok halvdaarligt med for der er en simpel huusholdning inde. Otto Jespersen er nu Skole Kasserer.

Hasle Kulværk drives i det store, men her frygtes for at det ikke vil falde heldigt ud for Eierne. Hasle Boerne anlægger nu en Skibshavn som nok kommer til at koste 70 a 80.000 Rdl. alt dette gjør for Øieskikket skade for Landmanden, men det gavner jo Arbeiderne.

Skolelæreren i Rønne har nok faat Lønningsforhøielse. Hr. Kofod fra Vestre Skole er bleven Skolelærer og Klokker i Rønne og har vel et godt Embede, her siges jo det er paa henved 1000 rdl.

Nyholm er udtraadt af Sogneraadet for 3 Aar siden. Røger Tobak gjør han ikke endnu, men røge i Stuen hos ham maa man gjærne, Dengang Nyholm og jeg var sammen i Sogneraadet gik det meget godt.

Chr. Lind flyttede for et Aar siden til Skovgaarden i Knudsker. Han har 3 Sønner, og den ældste gaa Realskolen i Rønne.

Lev saa alle vel og vær hilset paa det Venskabeligste fra os med ønsket om at en sund, glad og lykkelig fremtid maa straale Dem alle imøde.

Høre lidt fra Dem engeng imellem er altid meget velkommet

Deres forbundne

R.H.Alling

Sonne på Boesgaard

Christian Weiss nære ven var den lidt ældre Hans Weidemann Sonne på Boesgård. Han skrev et brev til Weiss den 13. december 1872 som blev modtaget seks dage senere den 19. december. Sonne var af et andet sladdervornt gemyt end Alling på Kofoedgård. Vestre skoles lærer, Jokum Kofod, der netop var blevet valgt til lærer og klokker i Rønne, var et varmt samtaleemne i sognet. Sonne undrede sig over hvordan Jokum Kofod havde fået stillingen. Da han ligesom Alling sad i Sognerådet kunne han indgående fortælle om udvælgelsesproceduren til lærerstillingen i Rønne og på Vestre skole efter Kofod. 

(Se originalen her: Sonne på Boesgaards brev til Weiss 1872)

Boesgaard i Clemensker Sogn den 13de December 1872 (Modtaget 19de December 1872

Kjære Ven

Da jeg netop i aften har ret god tid, saa vil jeg prøve at gjøre noget som jeg har tænkt paa i nogen tid, og det er at skrive til en af mine gamle gode venner, da jeg tror at vort venskab staar inu urokket alt hvor langt vig saa boer fra hinanden.-

Her hos os er det ved det gamle, fortiden har vig Gudskelov ret god helbred, og for øvrigt godt.-

Stormfloden her hos os, vil jeg nu ikke tale om, dels fordig det blev alt for vidløftig og dels fordig at Dig vel nok har læst hvor sørgeligt det er gaaet til, som jo dog alligevel kon [kun] er lidt imod hvad man hører  der er sket andre stæder.-

Dig [De] har vel nok hørt Lærer J. Koffed[i] fik Klokker Embedet i Rønne hvad mange undres over, da Lærer O. Koffed i Rønne var saa meget afholdt næsten af alle Byens folk, og var Indstillet som No. 1 og dermed mente borgerne at de vare som sikker, da han ikke stod tilbage i noget for den anden Koffed. En Nielsen fra Kallunborg fik No. 2. Og efter sigende gik J. Koffed omkring og bad Dem om at indstille sig, ikke fordig at han mente at faa Embedet, men blodt som et anbefalende for fremtiden og derpaa fik han No. 3.- og hvad der blev saa gjort hos Amtmanden ved hverken jeg eller mange andre, men nogen er der vist som ved det, for Skoledirechtionen møtte sammen 2 gange føren de andre 2 herrer kunne sige ja til at give Koffed Embedet.- I førstningen var Rønne boerne meget opbragte derover, men nu er det jo snart saa gammelt at man hører intet,-

Carl Schou[ii] af Pedersker fik nu Glimminge[iii] efter ham, mærkeligt nok, Jespersen i Gudhjem var den Elste Bornholmer der søgte, og havde flest og best anbefalinger og næsten deels best Karakter, men blev ikke indstillet, de tog Schou No. 1, Brænderibrender Larsen søn No. 2 (Munchs Stedssøn), Andersen No. 3, uagtet Pastor Wolf møte ved indstillingen og gjorde hvad han kunde for at faa Jespersen indstillet, Provsten skrev paa hans ansøgning, at ham vilde han særlig gjøre Sogneraadet opmærksom paa.- Skylden henger Dig [de] paa et brev som han skrev til mig, hvori han brugte det udtryk (: jeg antager at Du kjære Sonne viser dette brev for Ipsen, Aling o.s.v..-) og da Brevet i grunden var stilet til Sogneraadet, saa lod jeg Ipsen som Formand faa det, og han viste det frem for enkelte flere Medlemmer. Vel nok indeholdt brevet en del spøg, men hverken Ipsen eller jeg kunde tenke at der var saa Ærgerrige Mennesker i Sogneraadet.- Ipsen og Aling stemte for ham og gorde hvad Dig [de] kunde, men ikke flere, dog var det meget faa af de andre at der havde set brevet, men af dem blev det forklaret saaledes, at det o.s.v. efter de 2 herrers navn, betød at de alle blev regnede for 0 undtagen nævnte Ipsen og Aling. Og  mere andet var der ogsaa som de stolte Herrer havde at henge dem paa, (: og der er vil mange andre grunde som Dig ikke vilde op med:) men det blev alt for vidløftig at skrive. Væsentligst var det Ritmester Holm Bekkegaard og J. Schou på Trommeregaard, der spillede rullen,-

I dag blev Erik Hansen begravet, han døde i søndags (snart 89) med Schous Kone paa Trommeregaard føde en søn i det samme, saa det skortede ikke paa Mennesketallet i nabolaget, men paa høide og tykkelse der har vi tabt.-

Den maler som Dig spurgte om, som malede hos Dem paa søndre skole hed Høhl.- Og den som fik Funchs enke[iv] heder Mortensen,–

Præsten spurgte mig for lidt siden hvor stor Deres Familie nu var, men jeg vidste ikke mere end han, men nu har jeg tænkt at spørge Dem, da antager jeg at jeg best kan faa det at vide –

I sommers var Sanne[v] nede i Gudhjem hos Jespersen i nogen tid, dels for at vedligeholdes i skrivning og Regning og forøvrig at øves af hans Kone i haandarbeide, og det er meningen at kun skal derned igjen tour naar det trækker lidt hen paa vinteren.-

Jeg kunde nok Ønske at Dig kunde modtage dette brev som en slags Julehilsen, men hvis et ikke kommer frem til den tid, saa faar Dig at antage det som en nytaars hilsen, altsaa vil jeg ønske Dem og Familie en glædelig Jul, og et Lykkeligt nytår.

Og hermed vil jeg slutte med hilsen fra hele Familien paa Boesgaard.

Venligst H.W.Sonne

Noter:

[i] Lærer J. Koffed er Jokum Peter Kofod (1842-1911), lærer ved Vestre skole1862 til 1872. I 1872 lærer ved Rønne kommuneskole og tillige klokker ved Rønne Kirke

[ii] Carl Christian Schou f. o 1842. Efter 40 år som lærer på Vestre Skole gik han på pension I 1912 som 70årig

[iii] Glimminge – stedsbetegnelse for Vestre Skole ved Duebjerg i Klemensker

[iv] Clausine Cathrine Jørgensen enke efter Hans Alfred Funch, skolelærer på Søndre Skole fra 1864 til 1868. Han døde 17/6 1868 29 år gammel.

[v] Sanne – Sanne Marie Sonne, hans datter f. o 1857

Chr. Weiss udnævnelse til lærer i Klemensker

I æskerne ligger alle Weiss ansættelsesdokumenter ved skolevæsenet. Der var Kaldsbrevet fra den 28.juni underskrevet at amtmanden og provsten i Rønne, på vegne af Amtsskoledirektionen, samt biskop Martensens beskikkelsesbrev fra 7. juli 1860 til Christian Weiss. Herunder har jeg transskriberet biskoppens dokument.

Hans Larsen Martensen, Doctor Theologiæ, Biskop over Sjællands Stift, Commandant af Dannebrogen og Dannebrogsmand

Gjør hermed vitterligt. At da Skoledirectonen for Bornholm har beskikket hidtilværende Andenlærer ved Jyderup Skole Seminarist Johan Frederik Christian Weiss til herefter at være Skolelærer for Clemensker Sogns søndre Skoledistrict samt Organist ved St. Clemens Kirke paa Bornholm, saa bevidner jeg herved, at bemelte Johan Frederik Christian Weiss er en ret beskikket Skolelærer for ovennævnte Clemensker Sogns søndre Skoledistrict og Organist ved St. Clemens Kirke paa de Vilkaar, at han efter sin forhen aflagte Eed, dette Embede troeligen og vel forestaar, i Særdeleshed med utrættelig Flid og Aarvaagenhed antager sig Skolebørnenes Undervisning, bidrager til saavidt det staaer i hans Magt, at Skolegangen ikke forsømmes, og at ethvert Barn oplæres efter dets Alder, Begreb og Kundskaber, fører et gudfrygtigt, stille og ærbart Levnet, er sin Øvrighed og Foresatte hørig og lydig, nøie iagttager Hans Majestæt Kongens Love og Anordninger, saavidt samme ham vedkommer, og i Alt forholder sig saaledes, som det er christelig, flittig og redelig Skolelærer egner og anstaaer.

Saalænge han dette sit Embede vedbørlig og vel forestaaer, og fører et ustraffeligt Levnet skal han beholde Tjenesten og i samme nyde de Indtægter og Emolumenter, som ere denne tillagte, dog at han uden Paastand om Godtgjørelse underkaster sig de Forandringer, som med hensyn til Embedet eller dets Indtægter maatte blive foretagne. Saa har han og i rette tid at svare de Embedet paahvilende Afgifter.

Jeg beder derfor samtlige tilhørere i overbemeldte Clemensker Sogns søndre Skoledistrict at den velbemeldte Seminarist Johan Frederik Christian Weiss, som deres ret beskikkede Skolelærer, velvilligen modtage, hvornæst jeg tilønsker Enhver især Naade, Fred og Velsignelse af Gud Fader formedelst Sønnen Jesum Christum ved den Helligaand.

Kiøbenhavn, den 7de Juli 1860

H.L.Martensen

(Se originalen her: Biskoppens beskikkelse af Weiss til Skolelærer i Klemensker i 1860)

Weiss brev til forældrene i Præstø i 1863 om skoleskift

Den 15. december 1863 blev Weiss “kaldet til at være skolelærer i Tingerup”. Han skrev til sine forældre  den 23. december, hvor han afslører, at han længtes bort fra Bornholm og at han ved venners hjælp til stillingen og dermed tilbage til Sjælland. Se originalen her: Weissbrev til forældrene om nyt skolelærerjob i Tingerup 1863

Sanct Clemens søndre Skole den 23de Decemb. 1863

Kjære Forældre!

Maaske Avisen kommer før jeg. Hvis ikke kan jeg meddele, at jeg under 15de dennes er kaldet til at være Skolelærer i Tingerup, der ligger omtrent midt imellem Holbæk. Roeskilde og Ringsted. Det er en uheldig Aarstid at flytte paa; men man maa tage det, som det nu kan falde; dog, skulle Vinteren blive for streng, er der ikke andet at gjøre, end at bie, til veiret bliver mildere. Jeg havde reent opgivet Haabet om at høre det Udfald paa Sagen; men saaledes gaaer det; det kommer ofte, naar man mindst venter det. Saa tænker jeg, at De kunne faae Laura og Frederik at see til Sommer.

Vi have slagtet vore to Sviin i Mandags og faaet en mængde Flæsk, baade et Kar og en Ballie propfuld. Klatten og Stregen satte Laura paa, mens jeg vendte ryggen til[1]. Det er en skrækkelig Uge [Unge?] til at være paa Spil. Fredrik er ret skikkelig. Vi vente, at han snart faar Tænder.

Jeg havde næsten aldrig ventet at komme til Sjælland mere, men saa skulde det dog skee og med Guds Hjælp forlader jeg det vel heller ikke, om jeg ogsaa kommer til at flytte lidt omkring der.

Det er i Nærheden af Tadre Mølle, og vist nok nærmest mine deromkring værende Bekjendtes Bistand, at jeg blev flyttet dertil.

Boligen skal være god; men der er en halv Miil til Kirke, dog troer jeg ikke at være forpligtet til at møde hver Søndag, da der ikke er noget Orgel og desuden Skolelærere i Kirkebyerne. Jeg kommer altsaa til endnu engang at ønske glædeligt nyaar.

Eder hengivne

Christian

[Adresseret: Til Hr. Bager Weiss i Præstø. Stemplet Hasle 28/12}

[1] Talemåden ”at sætte Klatten og Stregen” kender jeg ikke, men er sandsynligvis en leg, der markerer afslutning af en handling. Talemåden ”at sætte prikken over i’et” er af samme mening?

Sogneraadstidende

Siden 1885 havde Christian Weiss udgivet Sogneraadstidende to gange om måneden. Bladet formål var at servicere landets sogneråd med nyheder, lovgivning og anvisninger. Da Christian Weiss døde i 1911 skrev K.K.Steincke en nekrolog i Tidsskrift for Land-Kommunalvæsen, 31. Maj 1911:

Redaktør Chr. Weiss død !

Som man af Dagspressen vil have erfaret, er Udgiver og Redaktør af  Sogneraadstidende, Kommunalforfatter, forhenværende Lærer Chr. Weiss, afgaaet ved Døden i sit 77. Aar.

Gamle Weiss er ikke mere! De milde, kloge øjne er brustne, det lune, blide Smil stivnet, og Dødens stille Fred har sænket sig over det ærværdige Hoved. Det er med Vemod, Budskabet om hans Død er modtaget ud over Landet, det Land, som han elskede, og som han havde viet hele sin rige Arbejdskraft og Energi. Udrustet med Jernflid, en udmærket sund Forstand, et klart og roligt Omdømme, et mildt og fredfyldt Sind, nøjsom og streng mod sig selv, hjælpsom og mild mod andre, det var gamle WeIss; intet Under, at han kun efterlader sig Venner. For ham var Livet eet med Arbejdet og intet Arbejde kærere end at raade og hjælpe de mange, der tyede til hans Bistand.

En god Borger, en trofast Ægtefælle og Fader, et sjældent kærligt Menneske er gaaet bort. Fred være med hans Minde!

Johan Frederik Christian Weiss blev født i Præstø d. 21/9 1834 som Søn af en Bagermester. Han kom først i Møller-, senere i Bagerlære og arbejdede som Svend, til han uden foregaaende Forberedelse, 22 Aar gl., kom md paa Jonstrup Seminarium, hvorfra han 3 Aar efter dimitteredes med en stor 1ste Karakter. Han blev straks derefter Andenlærer i Jyderup, fik senere Ansættelse paa Bornholm i 3-4 Aar og endelig i Tingerup ved Hvalsø, hvor han virkede, lige til han i 1902 trak sig tilbage for helt at ofre sig for dette Blad.

Samtidig med sin Lærergerning drev han omfattende Studier og kunde efterhaanden se tilbage paa en frugtbringende Virksomhed som Kommunalforfatter. Allerede i 1873 kom hans store Værk “Praktisk Vejledning til Behandling af kommunale Sager«, der i 1880 udkom i 2den og i 1895 i 3die Udgave, 2 anselige Bind. Af andre Arbejder kan nævnes: »Lov om Vands Afledning og Afbenyttelse« 3die Udg. i 1901 med et Tillæg (1907), om Underholdsbidrag. om Jords Afgivelse ved Anlæg og Udvidelse af Jernbaner, om offentlige Gangstier, om Snekastningsloven m. fl.; men først og fremmest er hans Navn knyttet til »Sogneraadstidende«, som han i 1885 startede og ganske alene har ført frem til den Anseelse og Udbredelse, Bladet nu har.

Det er i Virkeligheden ganske forbavsende, at denne ene Mand uden særlige juridiske Forudsætninger har formaaet op i sin høje Alderdom at bestride det vidtløftige og mangfoldige Arbejde, Redaktionen af et alt Landkommunalvæsen omfattende Tidsskrift betyder. Men selv efter at en haardnakket og langvarig Nyresygdom havde nedbrudt ham baade legemlig og aandelig, kunde der endnu komme den gamle Glans i øjet og Klarhed i Tanken, naar vi i Fællesskab drøftede, hvad »næste Nummer« af hans kære Blad skulde indeholde. – Til Støtte i sin Gerning og til Trøst og Hjælp under sin langvarige Sygdom havde han en kærlig og opofrende Hustru, der overlever ham sammen med 3 voksne Børn.

K.K. Steincke.

Se artiklen i Sognetidende 1911 med Weiss død 1

Læs om ejendommen, der i perioden 1850 til 19927 var Den søndre Skole, og som derefter var landbrugsejendommen Danevang på Centralvej 6 i Klemensker her: Søndre Skole, Centralvej 6 – matrikel 6a

Læs også min artiklen om den Søndre skole her: Den søndre skole i Klemensker