Fr. Thaarup om strandingsvæsenet, 1810
Den tidligere amtmand Friderik Thaarup havde dybt indblik i strandingers betydning og dets problemer. Han skrev i “Kort Oversigt over Bornholms Amt”, Kjøbenhavn 1810 på siderne 108 og 109, således:
§. 67.
Strandinger og Averier* er en af de vigtige Punkter i Bornholms Statistik. Derved sættes mange Penge i Omløb, mange Hænder i Virksomhed. Bjergningsløn, Betaling for Behandling, og Tørring af vaade Vare, Pakhusleje, Kjørsler, og Baadeleje &c. &c. giver Almuesmanden paa Kysterne Indtægt, og Landets Rets Betjente kunne uden Strandinger ikke have deres Udkomme. Strandingerne give 4 Mænd, nemlig Strandingskommissionærerne deres Kald og Betaling. Auktionerne over de bjergede Sager vækker Kjøbmandens og Skipperens Spekulations Aand; Strandinger give Klage Concipister Næring, Misundelse, Egennytte har sit Spil; men Raskhed og Mod sees ogsaa jevnligen.
De fleste Strandinger skee i Sønderherred paa Salthammers Rif og DueOdden. Der er et specielt Strandings-Reglement for Bornholm, udgivet i Rescript af 27de Maj 1805** (indført i mine Bekjendtgjørelser 2det Hæfte). At dette Reglement trænger i en og anden Post til Forbedring, nøjagtigere Bestemmelser og Modificationer er en Sandhed, som hver der kjender det, især i den praktiske Anvendelse, maae tilstaae. Jeg skrev for et Par Aar siden et Forslag herom; men daglige Forretningers Mængde hindrede dets Fuldforelse og Indgivelse.
Strandinger er overalt her paa Landet anseet som en Næringsvej, en Indtægtskilde, en Adgang til god Fortjeneste, hvori alle ønske Deel. Reglementets 8de §. understøtter denne Sætning. Der skal følge en Tour med Bjergeres Antagelse. De som ikke behøves til en Stranding skal antages til den næste. Forbjergerne skal holde nøje Rigtighed over at Ingen heri fornærmes, eller forbigaaes. Hvor vanskeligt og næsten umueligt det er at følge Touren, naar Bjergnings- Sagen ej skal lide, kan kun den vide, der ofte har været med i den praktiske Anvendelse af Reglementet. Det kan derfor ej heri tilfulde overholdes; men der er neppe nogen Stranding, hvori jo Klager forefalde om Forbiegaaelse &c.
De vigtigste Strandingsaar nævner Historien at være:: 1645, da 6 svenske Orl@gskibe forliste; 1678, da i Decbr. en svensk Flaade af 25 Skibe, som kom fra Pommern, strandede, og omtrent 1200 Mennesker omkom. Det svenske Artillerie, Archiver fra Pommern, en Mængde Penge, Guld, Sølv og Kostbarheder tabtes. 1679 i Novbr. lede de Svenske atter ved Bornholm et stort Skibbrud, og de Omkomnes Tal regnedes til 3000 Mennesker, nemlig de halve paa Havet, og de halve paa Bornholm af Strandingens Følger, Forkjølelse og Sygdomme. Thurah giver flere Oplysninger.
* havarier
** Fejlskrivning – det skulle være 1785
Thaarups skrift fra 1810 er skannet og findes her