Reskript af 27. maj 1785

Reskript af 27. maj 1785

Om strandingsforordning

[…] Original beskadigedet – se originalen her

Herunder er amtmandens kopi transskriberet.

Christian den Syvende af Guds Naade….
Vor synderlig Gunst tilforn. Vi give Dig hermed tilkiende, at Vi, for agt forekomme de Tid efter anden til Vore Collegier paaklagede Uordener i henseende til Strandede Skibe og paa Vort Land Bornholm, allernaadigst have funden for Godt og herved […]

1. Da strandinger forefalde, saavel paa Byerne som Bøygdens Forstrande, og det ved Vores allernaadigste Resolution af 23de April 1781 udi 4de Part er fastsat, at Amtsforvalteren og Landsdommeren skal have Opsigt med alt, som angaaer Vrag og Drivgods, samt denne derved paasee, at vedkommende vederfares Ret, men Amtsforvalteren paapasse, at Vores Cassa faaer hvad den deraf tilkommer, saa skal og disse eene have Over Opsigt med alle over det heele Land forefaldende Strandinger.-

2. Foranførte Vore Betiente, som have Over Opsigt med Vrag skal beskikke en duelig og vederhæftig Borger i enhver ved Strandkanten liggende Kiøbstad eller Bygd, nemlig: een i Rønne for Vester Herred, een i Nexø for Sønder Herred, een i Svanike for Øster Herred, een i Hasle for det Nordre Herred, og een i Allinge eller Sandvig for det andet halve Nordre Herred, til at være de strandede Skippere behielpelige, som commissionairer, hvilke skal vedblive denne Forretning saalænge de derude forholde sig upaaklagelige, dog maae en saadan Commissionair ej paabyrdes Skipperne naar de tror at kunde undvære ham, men i modsat fald skal de betiene sig af den for et andet Distrikt Beskikkede, med mindre de er bekiendte med en anden Mand paa Landet, som ikke er beskikket Vrag Commissær for et andet herred, til hvilken de har større Tillid.

3. Ligeledes skal Over-Opseerne beskikke en bestandig for-bierger for enhver ved Strandkanten liggende Bye og een for ethvert Sogn; I Sognene skal i sær Sandemændene, Enhver i sit Sogn og i Byerne Borger Captainerne være disse bestandige for Biergere, derforuden skal Bye- og Herredsfogderne forfatte en Liste over de dueligste og vederhæftigste i en hver Bye og et hvert Sogn, som ere beqvemme til at vore forbiergere, hvilken Liste overleveres Opseeren som naar intet der paa er at udsætte, give de bestandige forbiergere Gienpart deraf, da de paa denne Liste anførte og bør være forbiergere efter Tour og Omgang saaledes som de findes anførte, da, naar Vrag indtræffer, den bestandige forbierger tilsiger, de andre forbiergere, som paa benævnte Liste findes antegnede, saaledes at han ved smaa og ubetydelige Vrag tager en til sig, men ved større og vigtigere 2, 3 og i det høyeste 5 af disse forbiergere, dog som det ved Rescriptet af 16. November 1747 er befalet, at der ligesaadanne fra Bornholm, som fra andre Steder, skal til Stiftamtmanden indsendes efterretning om, hvorledes med de Skibe, som strande under og ved Landet, deres Stranding og Biergning er foregaaet: saa maae ingen af de i foregaaende og denne Artikel ommeldte bestandige Commissionairer og bestandige forbiergere beskikkes for Kiøbstederne uden hans Samtykke paa Kiøbstædernes Vegne, ligesom det og i henseende til det øvrige ved foranførte Rescript befalede skal have sit forblivende.-

4. Eftersom de fleste af Bønderne ikke er Søevante, følgelig ikke saa vel skikkede til Biergning som Byefolkene, og ei heller saa let kunde forskaffe de til Biergningen fornødne Midler og Redskaber, saa skal den bestandige forbierger for Byen ogsaa være bestandig forbierger i de udi 2den §: omtalte Districter, og bør han naar Vrag indfalden på Bygden, tage med sig fra Byen fire ordinære Biergere, altsaa bliver han allene forbierger, ved smaa og ubetydelige Vrag paa Boygden, men ved store tager han 1, 2 eller 3 og i det højeste 4re af de paa fornævnte liste anførte for biergere til sig; Naar Vrag falder ved Byerne tage den der beskikke bestandige forbierger efter Vragenes vigtighed 1, 2, 3, 4 og det høyester 5 forbiergere til sig af dem, som paa nævnte Liste er anførte til at være bierger […]tige for Biergere og være pligtige til foranstalte alt efter deres Ordre, som Over-Opsigt over Vrag.

5. Saasnart Vrag indtræffer paa Bøyden, skal den Gaardmand eller Udbygger som boer Strandings-Stedet nærmest, eller de som bliver det først tilkiendegivet for den nærmest boende Over eller Under Officer, som ufortøvet med Ridende Bud har at give Efterretning derom til bestandige forbierger i Sognet, Over-Opseerer, Tolderen, Herredsfogden, nærmest Toldbetjent, Vrag Commissionairen og den i Districtets Byes beskikkede bestandig forbierger; Indstrandede Vraag ved Byerne, har ligeledes den, som først bliver det vaer, strax at melde det for Byens bestandige forbierger, og denne igien til Over-Opseerne, Tolderen, Byefogden, Districtets toldbetient og den beskikkede Vrag Commissionair, hvilken Anmeldelse maae skee med ridende Bud til dem som ikke boer i Byen.
Den som kan blive overbeviist om forsømmelse eller Ophold heri, straffes uden skaansel efter Forordningen af 21. Martii 1705 dens 17de Articul.

6. Saasnart Anmeldelsen om Vraget er skeet og de i foregaaende § ommeldte Personer have faaet kundskab om Strandingen forføye de sig derhen og Bye eller Herredsfogden, Vrag Commissionairen og den eller de bestandige forbiergere giøre strax Anstalt til at bringe Skibsfolkene, dersom de ikke allerede ved egen eller andres hielp ere komne i Sikkerhed – Den eller de som heri vise noget besyndeligt Moed, eller nogen overordentlig flid og udsatte sig derved for fare, bør frem for anden Biergere belønnes efter Over-Opseerens Skiønnende.- Skipperen eller den paa Skibet højstcommanderende tilspørges derpaa, om han tiltroer sig at bringe Skib og Gods med egne Folk, hvilket dog ikke bør skee paa en pludselig og overrumplende Maade, saa at han ej faaer Tid at betænke sig.- Forlanger han Hjelp, overlægge de Rilstedeværende, hvor mange Biergere, Baade og Vogne agtes nødvendige til Biergningen, hvortil forbiergerne uopholdeligen høye Anstalt.-
Dernæst tilspørges han, om han vil have en Commissionaer, som kan være ham behielpelig, og saadan fald tilbyder den tilstædeværede beskikkedeCommissionair ham sin Tieneste, uden at ham betages den i 2den § ommeldte friehed.-

7. Een af dem, som have Over-opsigt med Vrag, bør altid være forpligtet selv at indfinde sig ved Vraget det snareste mueligt, eller naar anden uopsættelige foranstaltninger eller Svaghed er til hinder, sende en paalidelig Fuldmægtig.- Een af Ober-Opseerne skal hver gang efter Omgang rejse til Strandingen, hvor altid maa være nærværende enten Byefogden eller paa hans Vegne i hans forfald Byskriveren, saa og enten Herredsfogden eller paa hans Vegne og i hans forfald Herredsskriveren.- I de i næst foregaaende 5te § benævnte Personers Nærværelse sluttes snareste mueligt Biergnings Contracten imellem Skipperen med hans Commissionaer paa den ene side og forbiergeren paa den anden, ved hvilken Contracts Slutning 6 af Biergerne som være nærværende, paa det at forbiergerne ej skal paadrage sig Mistanke om hemmelig Accord med Skipperen; Den maae i det høyeste ej anvendes længere Tid paa at bringe denne Contract istand end 2de Timer, hvormed Bye og Herredsfogden skal have nøye Opsigt.- Kan Contrakten inden den bestemte Tid ej bringes i Rigtighed skal Biergningen uopholdelig foretages og fortsættes med yderste Fliid, og bør det beroe med Contrakten til en af dem, som har Over-Opsigt med Vrag, kommer til Stedet, hvor han da endeligen bør afgiøre, hvor stoer Biergelønnen bør blive, og dermed skulle begge Parter være fornøyede.- Er Skipperen beskienket bør ej heller handles om nogen Contract, før end han er bleven ædrue, men biergningen bør ikke desmindre strax begyndes og med yderste Fliid og uden mindste Ophold fortsættes.- Bye og Herredsfogden skal og paa Contracten med sin paategning bevidne, at Skipperen har været ædrue da Contracten blev sluttet.- Vil Skipperen ej slutte nogen contract, bør han ej dertil overtales af nogen, men biergelønnen bør bestemmes af Over opseeren over Vrag. Naar Contract sluttes, forfattes den af Bye eller Herredsfogden og underskrives af Skipperen med hans Commissionair tilligemed Forbiergeren og til Vitterlighed underskriver Bye eller Herredsfogden.- Denne Contract har ej sin fulde Gyldighed uden at den er paategnet af en af dem, som have Overopsigt med Vrag og maae Biergelønnen herefter ej tages i Vahre.-

8. Der maa ingen antages til Bierger uden han er Arbeidsfør, ej heller maae antages flere, end forbiergerne kunde skiønne ere fornødne til Biergningens hastigste Tilendebringelse.- Alle, som antages til Biergere, skal af yderste Fliid giøre det dem bliver befalet.- Indfalder Vrag paa Bygden, bør Biergerne tages af Sognet, men falder det ved Byerne, bør de tages der.- De af Byerne eller Sognet, som ikke behøves til een Biergning, skal antages til den næste Stranding, som indtræffer, hvorover forbiergerne have at holde nøye Rigtighed, at ingen heri fornærmes.- I Byerne skal Biergerne antages, eftersom de boe til, eller Qvarteerviis, og maae ingen Arbeigsfør, som ikke er berøgtet for Drukkenskab eller Utroskab, til Bierger forbiegaas naar han vil være det; Paa Bøyden antages Biergere saavel af Gaardmænd, som Udbygger af dem, som boe ½ miil fra Stranden eller Søen de første efter deres Gaardes Nummer og de sidste tilligemed Gaardmænd efter de Gaarde, hos hvilke de boe, og i Fiskerleyerne, som deres Huuse følge paa hinanden, uden at overspringe nogen arbejdsfør, som vil være Bierger og paa hvilken ej er noget betydeligt at udsette, ligesaa antages de fornødne beqvemme vogne, Baade efter rigtig Omgang iblandt dem, som formedelst deres Gaardes beliggenhed kunde være Biergere; Skulde forbiergerne kunde overbevises om Partiskhed heri, bør de betale til en saadan arbeidsfør Bierger, Baad eller Vogn-ejer, som staar for Touren og ikke bliver antaget, saameget som han kunde have faaet i Biergeløn for sig selv, Baad eller Vogn; forbiergerne skal derfor indgive en Fortegnelse til Overopseeren over Vrag paa dem, som boe en halv Miil fra Stranden og kunde være Biergere; De, som staae for Touren at være Biergere, maae, saasnart de faae at vide, at Vrag er skeet, indfinde sig paa Strandings Stedet, og er det forbiergernes Pligt strax at optegne Biergernes tillige med Baad- og Vognejernes Navne og derefter opraabe dem efter Mandtal Morgen og Aften, og ellers altid flittigen tilsee, at enhver Bierger efterkommer sin Pligt og skal enhver Bierger efterkommer sin Pligt og skal enhver af forbiergerne have en Liste over Biergerne; Saasnart det fulde Antal af Biergere er antaget, optegnet og paaraabt efter Listen, maa ingen, i hvo det end er, som ikke har med Vrag at bestille, taales paa Stranden i Nærheden af Vraget, og den som eengang er antaget til Bierger, skal altid møde selv personlig og forrette det Arbeide, forbiergerne befale ham, da det ej maae være nogen tilladt at sende nogen anden i sit Sted; og udebliver nogen Bierger aftrækkes af hans Biergeløn i forhold til hans Udeblivelse og det afkortede gieves til Byens eller Sognets fattige; men skulle nogen Bierger enten drikke sig drukken eller vise ulydighed eller Studshed mod Forbiergerne, mod hvilke de under Biergningen bør være forpligtede at udvise fuldkommen Lydeghed, saa bortvises en saadan strax fra Biergningen og en anden, som staaer for Touren antages i hans Sted, hvorimod den første aldeles mister Biergeløn og det han har fortjent deraf, gives de fattige, de ham desforuden efter forseelsens beskaffenhed skal straffes med Penge, som dog ikke maa overgaae 5 Rdr, eller i mangel af Betaling med fængsel paa Vand og Brød, som ej maa vare længere end fem Dage, efter deres kiendelse, som have Overopsigt med Vrag uden videre Appel. Skulde nogen Bierger befindes at stiele noget fra Vraget, udelukkes han for bestandig fra ald Bjergning og des uden straffes efter forbenævnte forordning; Bliver noget bortstjaalet af Vraget, og Tyven ikke opdages, skal det bortstiaalne erstattes af forbiergerne og de andre Biergere saaledes, at enhver af forbiergerne betale 3 Parter og de andre biergere hver een Pant deraf; og skulde den være Mangel paa duelige og kyndige Søefolk og tienstdygtige Baade i Sognet og Sognets Fiskelejer, skal forbiergerne være forpligtede til strax at tage saa mange duelige Søefolk og saa mange beqvemme Baade af nærmeste Sogn eller Kiøbstad, som kunde agtes fornødne.

9. Det er Forbiergernes Sag efter Overlæg med de i 3die § benævnte Personer at bestemme Stedet, hvor de opbiergede Vahre skulle henbringes og oplegges til sikker forvaring, hvorhen og Biergerne skal bringe det Biergede, hvilke Steder, og om det derfra forfløttes, skal tilkiendegives Toldbetientene for i henseende til Contrabande Vahre, at foranstalte det fornødne; og skal en af forbiergerne være paa Skibet, eller ved Stranden og holde rigtig Optegnelse over de Vahrer, som bierges og en anden af disse paa Stedet, hvor Vahrerne henbringes for at holde Optegnelse derover og desuden skal 2de af de paalideligste Biergere altid følge med Vahrene til det Sted, hvor Vahrene henlegges; Disse Optegnelser leveres hver Aften til Bye eller Herredsfogden under Forbiergerens Underskrift, da det bliver og Skipperens eller commissionairens Pligt at holde ligesaadanne fortegnelser paa begge Steder ved dem selv eller ved paalidelige Folk og disse Optegnelser bør dagligen confereres med forbiergers.-

10. Vagten skal besættes, som hidindtil er skeet, af militaire, altsaa bør den nærmest ved Strandings Stedet boende Over eller Under Officer, enten han er af Soldater, Borger eller Bønder Compagnierne strax besørge Vagten sat, paa det ej noget skal blive indsneget i Land, førend Toldbetjenterne indfinde sig; En saadan Vagt skal bestaa af en Over-Officer, som har bestandig Opsyn med Vagten, saalænge den staaer og som optegner det, der bliver henlagt under Vagtens Bevaring, hvorfor han tillige med Vagten bliver ansvarlig, saa og af en Under-Officer og 6 Gemene, som blive afløfte hver 24 Timer; Der af Over Opseeren over Vrag, som efter Touren er nærværende, skal have Friehed til at lade Over-Officeren, som har Opsyn med Vagten, formindske eller forstærke den, eller og at lade samme aldeles afgaae efter Omstændighederne; Den første Vagt besettes med dem, som ere nærmest ved Haanden, men siden tages til Vagt efter Omgang af dem, som boe over en halv Miil fra Stranden; Skulle der endog af Dem, der have besat den første Vagt være nogle, som det tilkommer at være Biergere, maae de strax blive afløste; Det er Vagtens Pligt at bortjage alle Uvedkommende, som ikkun ere til hinder i Biergningen, og hvoraf nogle maaskee maatte komme i andre Hensigter, ligesom den nøye skal paasee at ikke noget af det til Varetægt betroede Gods bortkommer, thi i saadant fald bør den derfor være ansvarlig; I henseende til de herefetr anførte Vagtppenge, da haver den ved Vagten Opsigthavende Over-Officer derover at indgive Regning til Bye eller Herreds Fogden; I Kiøbstæderne tilsiges ligeledes Vagten efter Omgang.

11. Naar Vrag indbringes, hvorpaa ingen af Skibets Folk er, skal Anmeldelse ufortøvet skee, som i 4§ er meldt, uden samme der benævnte Straf, ifald mindste forsinkelse skeer, og skulle Finderne, saavelsom de øvrige Biergere, efter at alle Ting ere biergede og bragte i Sikkerhed, være forpligtede at gøre for Retten, denne endelige forklaring; hvor og hvorledes Skibet er funden og i hvilken Tilstand det ere, samt at de ikke vide, at det allerringeste af det, som tilhører Skib eller Gods, er bortkommen, ligesom og at de ej vide, hvor Skibsfolkene ere bortblevne.-

12. Naar en af dem som have Overopsigt over Vrag, reiser til Vraget, skal han nyde i Rejse og Diet Penge den Dag han reiser til og fra Strandings Stedet 6 Rdr.; Opholder han sig ved Vraget skal han have 2 rdl i Daglig Diet Penge, hvorimod han betaler sin befordring; Tolderen nyder den Dag han rejser til og fra Vraget, i rejse og Diet Penge 4 Rdr imod at besørge sig selv Befordring og saalænge han opholder sig ved Vraget 1 rdr. i Dietpenge; Naar Controlleuren, i Tolderens Fald, rejser, nyder han Rejsedagene 3 Rdr i Rejse og Diet Penge, og saalænge han nødvendigen skal opholde sig ved Vraget dagligen 4 Mark i Diet Penge.- Herredets Toldbetjent nyder i Rejse og Diet Penge den dag han rejser til og fra Vraget 1 rdr. og i den Tiid han nødvendigen skal opholde sig der, 3 Mark i Diet Penge; De Vurderingsmænd, som tages uden for Herredet, nyde den Dag de Rejser til og fra Vraget 2 rdr. i Rejse og Diet Penge og for hver Dag de nødvendigen opholde sig ved forretningen 1 Rdr., hvor i Diet Pengene er indberegnede.-

13. For hver Baad betales daglig i leje fra 1 til 2 Rdr. efter Baadens Drægtighed og for hver Vogn med 2 Heste for, efter dens Størrelse og Beqvemhed fra 1 Rdr. 3 Mark til 2 Rdr. for en hel Dag; Den med Vagten Opsigtshavende Over-Officeer faaer dagligen 3 Mark; den vagthavende Under Officer 2 Mark 8 Skilling og enhver af de Gemene 2 Mark for 24 Timer.- For de ridende Bud, aom indberette Vraget til Vedkommende og som i andre Tilfælde ere nødvendige, betales 2 Mark Miilen; Huuse eller Pakboeleje og leje for Toug og andre Redskaber betales efter billig Regning, hvilken skal paaskiønnes af dem, som have Overopsigt med Vrag; og skal Skipperen uden Vederlag være forbunden at overlade hvad Baade, Toug og andre Redskaber han har, og som ere tienlige til Biergningen.-

14. Det bliver Forbiergerens Pligt at holde Regning over saavel Baadenes og Vognenes Antal, som over Tiden, hvorlænge begge slags bruges, saaledes, som de agte at tilsvare. Ligeledes indlevere de til dem, som have Over-Opsigt over Vrag en Fortegnelse over Biergerne, med Antegnelse hos dem, som ikke have opført sig tilbørligen under Biergningen, Een til Bye eller Herreds Fogden og een til Biergrene, hvilke Fortegnelser alle forbiergerne skulle underskrive og for deres Rigtighed være ansvarlige.-

15. De Biergeparter, som adskillige Embedsmænd og andre den paa Landet hidtil have nydt, foruden Forbiergernne og Biergerne, skal som ugrundede i Loven og Anordningerne, samt stridende imod den Billighed og Omsorg der bør vises imod Skibbrudne, for hvem Udgifterne saa meget mueligt bør indskrænkes, herefter vare aldeles ophævet og afskaffede, da de Betiente, hvis Embede og Pligt det medfører at vise Hielp eller foranstalte Tilsyn med Strandet Skib og Vahre, bør være tilfreds med at de af Vedkommende, ligesom det skeer paa andre Steder, nyde billig Erstatning for deres derved foraarsagede Rejser og Udgifter, men ej videre, men de i 6. § anførte, som have udviist noget besynderligt mod i at bierge Skibsfolkene, faae Biergeparter i forhold i deres fortjeneste, som paaskiønnes af Over-Opseeren.

16. Det som af Skipperen og Biergerne tilfælles, bør betales after enhvers Anpart naar Contract ingaaes, bør bestaae i følgende: Overopseernes, Tolderens eller i hans Sted Controlleurens Toldbetjentens og Vurderings-Mændenes Rejse og Diet Omkostninger; Indkasserings belønninger, det ridende Bud, som indberette Vraget, eller ere brugte i andre nødvendige Tilfælde, Vagten, Auctions Forretningens bekostning, Pakhusleje indtil Auctionen er holdt, Toldrettigheder og bestemte Told Sportler, Baade og Vognleje, samt leje for de Toug og andre Redskaber, som udfordres til Biergningen, betaler Biergerne; Skipperen betaler derimod Rettens holdelse, Notarial Instrumenter, Skriverløn med meere didhenhørende og stemplet Papiir.-

17. Bye – eller Herreds Fogden skal være den, til hvilken Indkasseringen af Auctions Beløbet betroes, Alle Regninger, saasom for Betienternes og Vurderingsmændenes Rejser og Diet-Omkostninger, for Udgifter til de ridende Bud, for Indkasserings Belønningen, for Vagtholdet, for Pakhuusleje og for Bekostningen for Auctionen og dens forretning og for Tolden, indleveres der snareste mueligt til dem, som have Over Opsigt med Vrag, og naar de af dem ere igiennemseete, befundne rigtige og paategnede, tilsendes de Byefogden eller Herredsfogden; Saafremt det vides, hvormeget det Biergedes heele Beløb udgiør, bestemmes Biergelønnens Anpart efter Contract af Bye eller Herredsfogden, hvorefter ovenmeldte Omkostninger af ham beregnes til Ansvar saavel hos Biergere det, hvorudi de skulle tage Deel i forholds-Liighed med Biergelønnen, som for Skipperen efter hans beholdne Anpart; Dernest fradrages fra Biergelønnen Lejen for Baade, Vogne, Toug og andre Redskaber; Naar alle ovenmeldte Omkostninger efter Regninger foreviste Over Opseerne over Vrag og af dem paategnede ere bestemte, beregner Byefogden eller Herredsfogden efter den ham af forbiergerne overleverede Biergeliste og efter 12§. Indhold, hvormeget der tilkommer hver enkelt Bierger; Denne Beregning over Biergernes anpart igiennemsees af dem som have Overopsigt med Vrag og naar den er befunden rigtig, gives Byefogden eller Herredsfogden Ordre at udbetale enhvers Biergepart mod Qvittering, hvilket maae skee det snarest mueligt.- Naar Rettens Betientes Forretning og stemplet Papiir efter at Beregningen der over ere foreviiste for Overopseerne over Vrag og af dem paategnede, ere betalte, som og de i denne § benævnte Omkostninger, Skipperen efter anpart tillige med Biergerne skal udbetale, udleveres Skipperens Beholdne Anpart med Vedkommendes Regninger imod Qvittering underskrevne af ham og hans Commissionair; Alle Handlinger og Regnskaber imellem Skipperen og hans Commissionair forevises og for Overopseerer over Vrag og af dem paategnes, dersom de skulle have nogen Kraft til Forbindtlighed.-

18. I henseende til indstrandet Havres, Erters og Havregryns Bortselgelse, da maae disse Vahre, efter Vores allernaadigtse Resolution af 16. Januar 1782 ej tilslaaes andre end saadanne boesatte Handlende, som igien kunde udbringe dem, under Mulct for den som forretter Auctionen, da kiøberne ej heller under Mulct maae overlade til andre der paa Landet af det kiøbte, og naar strandede contrabande Vahre sælges ved Auction, skal de sælges i store Partie og ingens Bud derpaa antages eller Tilslag skee, med mindre det er af og for de i Byerne boesatte Kiøbmænd, der er bekiendte for at være i den Stand, at de igien kand udføre Vahrene, og have rettighed til at handle, samt ere saa formuende at Tiltale for Mislighed imod dem kunde haves, der i vidrig fald for Udførselen i rigtig Tiid skal æskes caution, hvilket alt den, som forretter Auctionen skal nøye paasee og i fald anderledes opdages, være Straf og Tiltale underkastet, og skal det i Almindelighed under Mulct være forbuden Kiøberne at overlade til andre noget af det, som de under udførsels forbindtlighed i store Parthier have kiøbt.-

19. Endelig maa intet af Vigtighed foretages ved Vrag, saasom Vagtens Ophævelse, Vahrernes forfløttelse og Auction, med videre uden Over-Opseernes Ordre, og skal det alt øvrigt have sit forblivende ved Loven og foranførte forordning af 21. Martii 1705 samt ævrige om Vrag og strandet Gods ergangne og did henhørende Anordninger og Foranstaltninger, som herved til den nøyagtige Efterlevelse af Vedkommende anbefales, da de i modsat Fald maae vente, uden Skaansel, paa det allerskarpeste at vorde anseete;

Derefter Du Dig allerunderdanigst haver at rette og Vedkommende sligt til Efterretning at tilkiendegive; Beleede Dig Gud!

Skrevet paa Vort Slot Christiansborg udi Vores Kongelige Residents Kiøbenhavn den 27de Maii 1785.-
Under Vor Kongelige Haand og Signet
Christian Rex

Schack Rathlou

Luxdorph P. Aagaard

Til
Deheime Conferentz-Raad og Stiftbefalingsmand Hr. Henrich Adam Brochenhuus, anlangende huorledes herefter skal forholdes i henseende til [ulæselig] Skibe og Wahre..

Copiens Rigtighed vedstaaes. Brochenhuus