Supplerende oplysninger til artikel om “Frøkenerne Hammers hus i Sandkaas”
Anne Marie Wissers forældres historie
I 1832 og 1834 boede de i Tejn og fra 1835 i et et-fags hus i fiskerleje Kaasen syd for Tejn. Fra 1831 måtte de have midlertidig hjælp og fra 1835 fast hjælp, der blev større fra 1837 da hun ikke længere kunne spinde på grund af sine ”knortede hænder”. Hun fik en kostportion hver anden uge og brændsel leveret af bønderne, der ved akkord fik pålagt opgaven. Faderen, den tidligere fisker, Lars Wisser var også uarbejdsdygtig, syg og plaget af brok. Efter nogle år med fattighjælp var de tvunget til at pantsætte deres beskedne hus til Fattigvæsenet. Den 4. september 1837 blev deres ejendele registrere: ”Et Huus paa eet Fag beliggende i Fiskerlejet Kaasen, En Fiskerbaad, Et Bord, en Bænk, to Stole, Et sengested med Overdyne, adskillige Dynevaar, Et Lagen, En gryde, Et Skab, Et Skrin, En Fjerding, En træbismer, En halvtønde, En sav, En Kande, To bærekander, To Tongsler (?), En Baandkniv, Et Skylp (?), En Slever, Et Huggejern, En Passer, En Ork, En stokøxe, Et Soug (en sav), En del Fiskerredskaber, En Hammer og En slibesten.”
Lars Hansen Wisser døde i 1842 hvorefter enken Anne Marie boede hos Hans Christian i Kaasen, der i plejeløn fik overdraget alle hendes ejendele, der blev takseret til 6 rigsdaler. Hun døde 17/7 1847 72 år gammel.
Fattigvæsenet havde to officielle ”fattighuse” i sognet foruden en række andre huset, som overtaget som betaling for modtaget fattighjælp. I Kaasen ejede fattigvæsenet en overgang hele tre småhuse, heriblandt Wissers 1 fags hus, der have kakkelovn og en lille have. I 1859 blev det solgt for 12 rigsdaler inklusive husets inventar, der bestod af en blåstribet overdyne, en underdyne, en hovedpude og et bord og en stol. Det var det hele.
Familien Kraks børn
Den ældste, Hans Peter Andersen var uddannet smed. Han havde etableret sig i Kaasen i et godt hus, der blev vurderet til 540 sld. Han døde den 25. maj 1868 af tyfus 3 måneder efter sin far. Han efterlod sig hustruen Andrine Kirstine Møller og en 8 måneder gammel søn ved navn Niels Peter Krak. Andrine var født i 1845, datter af Niels Jørgen Møller, 7 vg. Østermarie, som senere flytter til 34. gd. Lindesgaards lynglod i Olsker.
Den næstældste var Magine Andrea Kjerstine Krak på 24 år flyttede som 15årig til Rutsker. Kom tilbage til Olsker den 13. november 1860. Dernæst til Rø hvorfra hun flytter hjem til sin far den 6. maj 1867. Hun blev gift med daglejer Jens Jørgen Lund og havde i 1880 tre børn.
Den tredje ældste var Laurits Peter Krak (f. 19/3 1847) var i 1868 tjenestekarl hos præstegaardens forpagter Møller, men rejste til København den 27. november 1868. Han blev gift med Marie Elisabeth Møller, datter af husmand og smed Mogens Peter Møller i Olsker. Familien flytter til Rønne, hvor han ernærer sig som stenhugger.
Den fjerde ældste var sønnen Janus Christian kom 1868 i smedelære hos smed Krak i Klemensker. Han er i Aakirkeby og kommer tilbage til Olsker som smedesvend den 14/11 1872, rejser derefter til Pedersker og 1873 videre til Aaker, hvor han bliver gift med Anne Margrete Larsen. I 1880 boede de i Olsker tre børn, havde et smedeværksted og læredreng ansat.
Datteren Anine Caroline blev gift i 1877 med den 20 år ældre enkemand Christian Madsen fra Nexø, der stammede fra Ringstedkanten. Han var arbejdsmand og senere murer-,. Fra at have boet på Bakkegaard nogle år flyttede de til Rønne og boede i Storegade. Han døde den 13. juni 1895 og hun døde på de gamles hjem den 4. april 1935.
Hans Jørgen Hammers forældre og søskende
Hans Jørgen Hammer er født i Olsker 21. november 1848. Hans forældre var husmand og snedker Niels Hartvig Hammer og Karoline Sofie Frantzdatter på 1. sg. gr. Olsker. Faderen Niels Hartvig Hammer var tilsyneladende en dygtig snedker, hvorfor sogneforstanderskabet valgte ham til at bygge et fag til skolen i 1846. Han havde en fæstelod, som han dyrkede og betalte skat af. Han blev desuden pålagt en ekstraordinære næringskrigsskat i 1850. Han var en af dem der betalte mest som tømmermand, nemlig 48 skilling.
Niels Hartvig Hammer døde i 1852 af en ukendt sygdom kun 51½ år gammel. Hans Jørgens 20 år ældre halvbror, Niels Henrik Hartvig Hammer, fortsatte snedker- og tømmervirksomheden videre indtil 1856, hvor han flyttede til Rutsker. Halvbroderen Mads Peter Hammer blev også snedker og flyttede til Rønne i 1858.
Hans Jørgen og Trine Hammers børn
Albine Sofie Catrine Hammer f. 26/9 1884, død 10/05 1918, Olsker. Gift med stenhugger Hans Kristian Møller, Dalsro i Olsker
Tvillingerne Hansine Christine og Andrea Jørgine den 13/12 1886, Hansigne døde 27/07 1978, Gudhjem og Andrea døde 22/12 1971, Nexø. Ugifte.
Theodor Peter Christian den 8/7 1890, død 11/07 1948, Allinge Sygehus. Ugift.
Emil Christian Hammer født den 11/6 1893, døde 5. marts 1936 på Blykobbe Sanatorium. Ugift
Janus Andreas Hammer født den 30/12 1895, døde 1/5 1954 ”Industrien” i Rønne. Gift med Marie Karoline Bohn.
Og den yngste Asta Marie Caroline Hammer, født den 27/6 1899, gift 1922 med Franciskus Andrzejczak (Frants Andersen), fisker senere grønthandler i Tejn (f. i Zerkow i Tyskland, 1901).
Blykobbe Sanatorium
Bornholms Sanatorium. (Ø-arkivet 2010-29)
Emil Hammer var syg og kunne ikke arbejde ifølge folketællingen 1916. Han havde tuberkulose og måtte have hjælp fra fattigvæsenet. Han søgte beklædningshjælp 80 kr i 1919. I 1920 søgte han forhøjelse af understøttelsen til 1,25 kr om dagen. I 1922 var han indlagt på Bornholms Sanatorium i i Blykobbeskoven. Herfra søgte han hjælp til indkøb af nogle klædningsstykker, som sognerådet bevilgede. Ved folketællingen i 1925 bemærkedes der, at han modtog fattighjælp. Sognerådet vedtog at fratage hans understøttelse i sommeren 1926, men han vedblev alligevel modtage hjælp. Den 1. juli 1931 nedsattes hans tilskud til 20 kr. om måneden, hvilken nedsættelse hans bror Theodor klagede over, uden resultat.
Billede af en festlighed på Sanatoriet med patienter og personale. Emil Hammer kan være en af dem. Billede findes på Ø-Arkivet arkivnr. 2010-29
Emil Hammer døde 42 år gammel den 5. marts 1936 på Blykobbe Sanatorium. Hans arvelod (efter moderen) var på ca. 75 kr. Skifteretten spurgte sognerådet om de vil modtaget beløbet eller om de lade pengene gå til dækning af begravelsesomkostningerne. Sognerådet bestemte, at de skulle have beløbet udbetalt.
Læs et lille skrift om Sanatoriet udgivet i anledning af 25års jubilæet: 1908-1933 Bornholms Sanatorium