Udbyggere og husmænd /oversigt
En registrant
Rosenvænge vinteren marts 1931 set fra vest. Foto: Anker Hansen.
Registranten er opdelt efter gårdenes “grunde”. Listen vil blive opdateret løbende:
Klemensker – 16. slg. grund – Bolbygård
Klemensker – 17. slg. grund – Bækkegård
Klemensker – 18. slg. grund og fortov – Søndre Bedegadegaard
Klemensker – 19. slg. grund og fortov – Nørregård
Klemensker – 20. slg. grund og fortov – Store Krashave
Klemensker – 21. slg. grund og fortov – Lille Krashave
Klemensker – 23. grund og fortov – Lille Dammegård
Klemensker – 24. slg. grund og fortov – Store Dammegård
Klemensker – 25. slg. grund og fortov – Splitsgård
Klemensker – 26. slg. grund og fortov – Østre Pilegård
Klemensker – 28. slg. grund og fortov – Thoruppegård
Klemensker – 47. slg grund og fortov – Trommeregaard
Klemensker – 48. slg. grund og fortov – Tornegaard
Klemensker – 53. slg. grund – Simblegård Se også “Tømmermandens dagbog 1827-1839”
Klemensker – Bolleris og Fogdedalen
Klemensker – præstegårdens grund
Klemensker – 1 . vorneds grund – Ndr Kirkebogård
Klemensker – 8. vornedgårds grund – Kørsegård
Klemensker – 9. vornedgårds grund – Ågård
Klemensker – 10. vorneds grund – Bjørnegård
Klemens Kirkemark – strækker sig vest for kirken mod sognegrænsen til Nyker herunder kroen og fattighuset
Olsker – 3. vornedgaards grund og fortov – Ndr. Kirkebogaard
Olsker – 12. slg. grund, fortov og lynglod – Hullegaard
Olsker – 14. og 15. slg. grund og fortov – Lundegaard (15. slg. Dyndegaard er nedlagt)
Olsker – 16. slg. grund og fortov – Bækkegaard
Olsker – 17. slg. grund og fortov – Lille Bakkegaard
Olsker – 18.slg. grund og fortov – Store Bakkegaard
Olsker – 19. slg. grund og fortov – Store Lærkegaard
Olsker – 20. slg. fortov – Lille Lærkegaard
Olsker – 21. slg. grund og fortov – Pæregaard
Olsker – 22. slg. fortov og kongens udmark
Rø – 19. slg. grund, fortov og lynglodder – Gudmingegård
Sandkås – oversigt over 51 ejendomme
Intension
Gårdmænd på en selvejer- eller vornedgård er lette at identificere og de fleste findes i “Kures gårdregister”, som er et fantastisk redskab i navnesøgningen. Det er straks vanskeligere når det drejer sig om udbyggere og husmænd i 1700-1800 og 1900-tallet. Husmænd og udbyggere findes i de historiske kilder, men blot stedfæstet på gårdmændenes grunde og ikke så præcist angivet.
Min plan er en registrant, der stedfæster og identificere de ellers ofte anonyme udbyggere og husmænd.
Med dette arbejde følger også mulighed for at samle oplysninger, der beskriver landarbejderen, håndværkeren og småkårsfolk på landet.
Prioritet
Jeg må erkende, at et “udbygger og husmands-register” for hele Bornholm er for stor en opgave for mig alene. Jeg vil koncentrere mig om Nørre herreds fire sogne Klemensker, Rutsker, Olsker og Rø.
Jeg vil benytte alle tilgængelige kilder fra kirkebøger, skifter, folketællinger og skattelister osv. Systematisk vil jeg undersøge hver ejendom for sig og om muligt udarbejde en komplet ejer og beboerliste. Oplysninger efter o. 1950 bygger alene på oplysninger, der kan hentes i offentlige registre og er derfor få. Jeg prioriterer perioden 1840-1950 som også er her som de historiske kilder er flest. Hvis oplysningerne er fundet i en på nettet tilgængelig kilde, vil jeg henvise ved et link.
Ganske mange personer kan ikke stedfæstet nærmere end at de bor på en specifik gårds eller kongens grund. Efterhånden som personer bliver “kendte” så vil jeg tilføje dem den enkelte ejendom. Artiklerne vil derfor ikke være endelige, men være “work in progress” – altså en løbende arbejdsproces.
Et udpluk af database over udbyggere og husmænd for Nørre herred
Nytteværdi
Jeg er kommet så langt i mit projekt, at jeg kan konstatere, at det faktisk er en god måde til at skrive lokalhistorie på. Vist nok har hver ejendom sit særkende, men sammen med de nærmeste naboer dannes et mosaik af forskelligheder, der kan sammenfattes i en fortælling, der giver mening og forklarer et lille samfunds udvikling.
En beboerliste er nyttig for alle, der søger slægtshistorisk viden, men også for dem, der er almindeligt lokalhistorisk interesseret. Slægts- og lokalhistorie hører på sin vis sammen. Partneren vælges ofte i nærområdet og flytter man, er det sjældent ret langt.
Problemstilling
Udbyggerne og husmændene udgør den største gruppe af bornholmere, der bor udenfor købstæderne og fiskerlejerne. Der er gode beskrivelser af husmænd fra omkring 1850 og frem. Deres historie i 1700-tallet er sparsomt beskrevet.
Udbyggere og husmænd ejede deres huse. De stod enten på bondens eller kongens jord. Hus- og havelodden var ofte på 1 skæppe land (689,5 m2), som man betalte en lille afgift for til jordejeren. Fæstebreve på jord, på eksempelvis to til fire tønder lands størrelse, blev givet til husejeren (udbygger/husmand) i enten på livstid eller i en længere årrække. Huse og lejeretten til jorden kunne almindeligvis sælges uden problemer til tredjepart. Udbyggerne og husmændene udgjorde derfor et mellemlag i befolkningen, der ikke havde bøndernes privilegier, men som hævede sig over landarbejderne, der ikke havde rådighed over egen bolig.
Hvis man følger udbyggerne/husmændene så langt tilbage i tiden man kan, vil man få et kvalificeret bud på en udvikling man ikke tidligere har været opmærksom på. Men med ny viden dukker nye spørgsmål op: Hvordan adskiller Bornholms husmænds forhold sig fra resten af Danmark. Betyder ejerbolig-formen noget for selvforståelsen?
Arbejdsplan
Mit arbejdsområde er udbyggere og husmænd, der kan defineres som husejere, men ikke jordejere i 17-1800-tallet. Fra midten af 1800-tallet købte de fleste udbyggere og husmænd jorden af jordejeren og blev herefter selvejere.
Jeg vil inddele arbejdet i mindre geografiske områder, der defineres tilhørende een jordejer. Det vil sige afgrænsede områder defineret af selvejergårde, vornedgårde, proprietærgårde og kirke- og degnegårde. I hvert sogn vil der være en restgruppe, der ligger på “Kongens Mark”.
Jeg vil begrænse opgaven til alle ejendomme, som findes på geodætisk kort fra 1914, samt de huse der er forsvundet før 1914.
Jeg vil ikke bruge et fast skema for oplysninger, da der er stor forskelle på oplysninger igennem tiderne. Jeg vil altid medtage uventet interessant kildemateriale, som ikke lader sig rubricere.
Forbillede
Foruden Kures gårdregister er “Landbruget og dets Biografier, Udgivet af Ernst G. Olsen i 1950”, et forbillede. Værket, som i sin tid kostede en formue (97 kr), kaldtes i mit barndomshjem for “Sladrebogen”. Det er et tidsbillede af Bornholms Landbrug med oplysninger om gårdnavne, matrikelnumre, parcel, størrelse, ejendomsskyld, grundskyld, ejer og familieoplysninger. Med sladrebogen på reolen kunne enhver bornholmer nemt finde oplysninger på alle – nær og fjern.
“Sladrebogens” oplysninger er standardiseret og vil bevare sin værdi for fremtiden, men den udgør kun et et billede af ejendommen for en kort periode. Jeg vil gengive oplysninger fra Sladrebogen for de ejendomme, som jeg beskriver.
Opslag i “Sladrebogen” – Bornholms Historie. Landbruget og dets Biografier. Rønne 1950.
Henvisninger og noter
Hvor det er muligt, er alle kilder medtaget i teksten som links.
Være opmærksom på, at nye oplysninger og billeder kunne tilføjes en ejendom efter offentliggørelse. Artiklerne er ikke statiske.
I min omtale af ejendommene og deres ejere henviser jeg til skatteforhold. Oplysninger herom findes i Sognerådets forhandlingsprotokoller som jeg har digitaliseret. Find dem her på min hjemmeside.
Sandkås 12. juni 2021
Jesper Vang Hansen