Bedegademøllen i Klemensker

Søvang, Bedegadevej 18, Klemensker

Tidligere ”Bedegademøllen”
Matr. Nr. 78c

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

Bedegademøllen eksisterede i 145 år. Først som stubmølle fra 1795 til 1881 og derefter som hollandsk vejrmølle til den blev revet ned i 1945. Den blev bygget på et tidspunkt hvor vandmøllerne var ved at være passé. Det nye sort var en vindmølle, der kunne betjene landbrugerne i givet lokalområdet.

Bedegademøllen var i over 100 år en veldrevet og god forretning indtil 1920-30’erne, hvor damp- og petroleumsmaskinen var på vej til at erstattede vindkraften. Fra 1931 blev Bedegademøllens kværne ikke længere drevet af vinden men udelukkende ved hjælp af maskinkraft. Efter få år var møllen nedslidt og blev opgivet.

At eje og/eller drive en vejrmølle kunne være en lukrativ forretning. Vejrmøllerne var fritaget for almindelige bygnings- og konsumptionsafgifter. Bedegademøllen lå på selvejergårds jord og fæsteaftalen var lukrativ for mølleren.

Bedegademøllen skiftede ofte ejere i de første årtier. Møllerne flyttede fra den ene mølle til den anden og man fornemmer, at nogle møller var mere attraktive end andre. Bedegademøllen lå i den bedre halvdel af møllerne i Klemensker.

En mølle-iværksætter?

Det var en 24årig bondedreng, Anders Christiansen, der stod bag møllens opførelse. I fæstebrevet til jorden nævnes han som ophavsmanden til møllen, men om han var håndværkeren bag opførelsen eller om han havde engageret en professionel møllebygger, vides ikke. Han var født på Krykkegård, som hans far, Christian Bendtsen, havde drevet i flere år, indtil han overlod gården til gårddronten, den yngste bror, som havde retten til gården. Anders’ far, Christian Bendtsen, blev i stedet ”husmand” på Kokkedal, der lå på Krykkegårds grund. Husmandsstedet bestod af et hus på 17 stolperum, så man kan formode, at familien ikke sad i ikke fattige kår. Drengen Anders måtte dog ligesom andre ud og tjene. I 1787 var han tjenestedreng på Thoruppegård i Klemensker.

Anders Christiansen havde i automatisk adgang til en gård, men måtte skabe sin egen karriere. Han opførte en stubmøllen på nabogården Ndr. Kirkebogårds jorde uden først at have sikret sig retten til at drive jorden. Det skete først efter en forhandling med jordejeren Morten Mortensen på Ndr. Kirkebogård.

Anders Christiansen havde øjensynlig ikke i sinde at drive en mølle i lang tid. Kort efter, at han kom overens med jordejeren, solgte han møllen. I 1799 købte han Carlsgård i Klemensker. I 1804 rykkede Anders til den lidt større gård, Lille Krashavegård. Han ender sine dage som husmand grunden. Lille Krashavegård overdrog han til sin yngste søn, som det var kutyme på Bornholm.

Fæstejorden fulgte møllens ejer

Anders Christiansens fæstebrev fra 1795 blev udstedt af Ndr. Kirkebogårds ejer, Morten Mortensen. Fæstebrevet omhandlede brugsretten til 3 tønder land avlsjord (”havrejord”) og to enge, der lå ned til mosen. Fæstebrevet blev udfærdiget på den måde, at den fulgte til enhver tid ejeren af møllen. Stubmøllen, kunne let flyttes, hvorfor det var vigtigt at stavnsbinde møllen til jorden. En lignende aftale om fæstejordens kobling til en mølle, ses ved blandt andet ved Splitsgårdsmøllen, da den blev opført i 1749. Splitsgårdsmølleren fik et hus stillet til rådighed og jord på lukrativ betingelser, men hvis han solgte møllen til flytning, så faldt både jord og hus tilbage til Splitsgårds ejer.

Et andet specielt forhold var, at en ny mølleejer ikke skulle betale en indfæstningssum, der ellers fulgte en almindelig fæstekontrakt. Møllen var hermed mere værd når man slap for indfæstning, der kunne være på 30-50 rdl. Mølleejeren skulle blot betalte den årlige leje på 6 slettedaler hver 1. maj til Ndr. Kirkeboggårds ejer.

Det var også særligt, at Bedegademøllens jordfæste blev ikke åremålsbegrænset. Både jordejeren og de omkringliggende gårde, så en fordel af at have en mølle i nærheden. Bedegadevejen var en hovedfærdselsåre og som andre møller, blev den centrum for andre erhverv og vigtige samfundsmæssige funktioner. Bedegademøllen fik en skole og senere en telefoncentral som nabo.

Tinglysning af fæstebreve og skøder

Fæstebrevet fra 1795 på møllejorden blev først tinglyst i 1829, hvilket sandsynligvis skyldtes uenigheder mellem den nye møller og Ndr. Kirkebogård. Det er det eneste fæstebrev, der findes på Bedegademøllen inden at jorden blev selveje i 1875. Desuden findes kun få skøder på møllen og møllehuset.

Det er desværre ikke ualmindeligt at fæstebreve og skøder ikke tinglyst og dermed skrevet ind i ”Skøde og Panteprotokollerne”. Den manglende tinglysning er sandsynligvis den, at det kostede penge. Den udgift var jo rare at spare, hvis man kunne opnå sikkerhed på anden måde.

Det originale fæstebrev har fulgt brugeren ved overdragelsen af hus og mølle, hvorfor man ikke har ment, at en transport af dokumenter burde tinglyses. Samme manglende tinglysning er almindelig for møller, derimod er lånedokumenter ofte at finde i protokollerne. Pengesager skaber uenigheder og kun tingslyste pantedokumenter er retsgyldige.

Møllens ejere

1795-1796(?) Anders Christiansen (1771-1857)

Det er uvist, hvor længe han havde møllen og om han faktisk var aktiv som møller. Omkring 1795 blev han gift med Kirstine Hansdatter (f. o. 1766). Hun var sandsynligvis en husmandsdatter fra Skindemyregårds grund.

1796(?)-1798. Anders Rasmussen (1768-1823)

Hans far var gårdmand (og opsidder) Rasmus Andersen på St. Lærkegård i Olsker. I 1787 boede han hos sin mor, der var aftægtskone på Lærkegård. I 1798-1802 var han møller på ”Styggemøllen” eller Vedbymøllen, og boede i et møllehus (Frydenhøj, Rosendalevej 24). I 1802 overtog han Ndr. Kirkebogård (3. vg.) i Olsker efter Mogens Hansen Kjøller (se nedenunder), som til gengæld blev møller i Vedby.

Anders Rasmussen blev gift med Margrethe Catrine Hansdatter, der døde i 1812. Han giftede sig igen i 1813 med Marie Elisabeth Hjort. I de to ægteskaber var der 7 børn. I skiftet efter Anders Rasmussens død i 1823 ses, at han var velhavende. Alene løsøregodset blev opgjort til 425 rdl. Ejendommen var gældfrit og bygningerne vurderedes til 600 rdl. Han var en succesfuld bondemand. I skiftet er der ingen tegn på et liv som møller eller håndværker.

1798-1800 Mogens Jensen Sort (1775-1855)

Mogens Jensen købte Bedegademøllen af Anders Rasmussen for 748 slettedaler. Skødet på mølle og hus den 7. december 1798 findes i Skøde og panteprotokollen. Her pointeredes, at salget omfattede både den nye mølle og det tilhørende beboelseshus.

Mogens Jensen stammede fra Vestre Bedegadegård. Hans far hed Hans Madsen Sort.

Mogens Jensen købte 13. januar 1800 Nørre Kirkebogård i Olsker for 1000 slettedaler af Hans Pedersen Møller (se næste møller). Han nåede ikke at flytte. Bare tre uger efter solgte han den igen med god fortjeneste til Mogens Hansen Kjøller, der boede på Vestre Bedegadegård (10. slg.) i Klemensker. I skødet på Nørre Kirkebogård i Olsker nævntes, at der på grunden stod en lille vejrmølle. Han købte derefter Træbenegård i Årsballe for 1½ år efter at sælge igen. Træbenegård i Årsballe havde en stubmølle. Mogens Jensen Sort ender som gårdmand på Spanneregård i Rutsker.

1800-1802 Hans Pedersen Møller (1759-1825)

Hans Pedersen Møller er et eksempel på en møller, der ikke fik succes med set hverv. Han endte ikke som aftægtsmand forsørget af sin yngste søn på en selvejergård.

Hans Pedersen voksede op på Nørre Kirkebogård i Olsker. I 1781 købte han gården af sine forældre Peder Hansen og Karen Pedersdatter. Prisen for gården var rimelig men aftægtskontrakt med forældrene var dyr. I år 1800 blev Hans Pedersen løst fra undentagskontrakten, og kunne flytte fra gården. Tilnavnet ”Møller” brugte Hans Pedersen fra 1794, da der på grunden stod en lille stubmølle.

Hans Pedersen Møller har ikke tinglyst et skøde på Bedegademøllen og tilhørende beboelse, men han har sandsynligvis købt møllen samtidigt med at Mogens Jensen Sort købte Nørre Kirkebogård i januar 1800. Mogens Jensen sørgede for, at hans skøde på Nørre Kirkebogård blev tinglyst. Mogens Jensen gav 1000 slettedaler for Kirkebogård, hvilket var en god forretning, da han bare tre uger efter solgte gården videre for 1300 slettedaler.

I folketællingen fra den 1. februar 1801 omtales han som sergent ved soldaterne og husmand. Hans hustru hed Bodil Kirstine, 41 år gammel og hjemme på Bedegademøllen boede to tvillinger: Peder Hansen og Jens Hansen på 7 år, samt datteren Karen Kirstine på 19 år. Ved moderens skifte fra 1839 ved vi, at de havde en søn Mogens Hansen Møller, der var født i 1785.

Hvor familien flyttede hen efter Bedegademøllen er ikke helt opklaret, men i 1810 havde han fæstejord og Bakkegårdsmøllen på 18. slg. gr. i Olsker. I 1813 havde han fæstejord på Dyndegårds grund på 18. slg. gr. i Rutsker og i 1818 ejede han stubmølle og hus sammesteds. Det er sandsynligt, at han erhvervede Dyndegårdsmøllen allerede i 1813.

Hans Pedersen Møller kom i økonomiske vanskeligheder og måtte låne 300 rdl. af Dyndegårds ejer Niels Mortensen. Der er tinglyst en panteobligation af 24. februar 1818 med sikkerhed ”i det til mig tilskødede mølle og tilhørende hus”. Mølle og det tilhørende 11 fag hus blev forsøgt solgt på 3 af hinanden følgende auktioner, første gang i 1820. Først i 1824 lykkedes det at sælge til en pris af 321 rdl. i sølv. Nok til at betale Niels Mortensen, men ikke til at leve for. Mølle og hus blev, efter et efterfølgende salg, solgt til møller Jens Thorsen Schou.

Hans Pedersen Møller gik fallit. Det var så galt, at han måtte have fattighjælp og gå på omgang mellem sognets bønder for at få føden. Han døde som fattiglem den 19. november 1825. I kirkebogen stod, at han var 70 år, men var 65 år.

Bodil Kirstine, enke efter Hans Pedersen Møller, solgte et lille trefagshus den 14. sept. 1833 til sin søn Jens Hansen Møller for 30 rdl. med ret til at bo i huset så længe hun levede. Hun nævnte i skødet, at hun selv, for en del år siden, havde bygget huset. Hun døde 27. marts 1839 78 år gammel.

1803-1811 Mogens Hansen Kjøller (o. 1769-1851)

Han ejede Vestre Bedegadegård (10. slg.) i Klemensker og var gift med Margrethe Kirstine Hansdatter. I 1800 købte han Nørre Kirkebogård (3. vg.) i Olsker af sin svoger Mogens Jensen Sort. Han solgte igen efter knapt tre år.

Det var sandsynligvis mølledriften, der havde hans interesse. I 1802 købte han Vedbymøllen på 1. slg. gr. og kort tid efter i 1803 Bedegademøllen af Hans Pedersen Møller. Møllen i Vedby og det tilhørende hus på 10 fag, solgte han igen den 30. marts 1803 for 666 sld til Jens Hansen Bidstrup, der senere også kommer til Bedegademøllen.

Den 5. april 1811 købte han Onsbjergmølle og møllehus på 8. selvejergårds grund. Hus og mølle solgte han i 1837 til sin søn af tredje ægteskab Hans Jensen Kjøller og levede der som aftægtsmand til sin død i 1851.

Mogens Hansen Kjøllers første hustru hed Margrethe Hansdatter. Hun døde i oktober 1807 og der blev holdt skifteforretning den 7. oktober 1807. Hun efterlod sig fem drenge: Jens Monsen Kjøller, 10 år, Hans Monsen Kjøller, 7 år, Svend Monsen Kjøller, 6 år, Mads Monsen Kjøller, 4 år og Ole Monsen Kjøller på 2 år.

Dødsboet var forholdsvis rigt med jernkakkelovn, 8-dages ur, himmelseng og en kobberbrændevinspande med tilbehør, som boets dyreste enkeltgenstand på 20 rdl. I alt i værdi på 144 rdl. Et ni fags hus og vejrmølle med tilbehør blev vurderet til 400 rdl. I alt 544 rdl. Enkemanden tilbød børnene en arvepart på 300 rdl, men efter at gælden blev fratrukket, blev arven til hvert barn sat til 40 rdl. altså i alt 200 rdl, som skulle stå til deres 15. år.

Mogens Hansen Kjøller blev gift igen med Bodil Jensdatter, med hvem han fik en datter Bodil Margrethe Monsdatter. 18 uger efter barnets fødsel døde moderen. Mogens Kjøller akkorderede med skifteforvalteren om barnets værge Frederik Hansen, morbror til Bodil, på Maegaards grund, at barnet arvede 66 rdl, som skulle stå indtil hun fyldte 18 år.

1810 giftede han sig tredje gang. Hun hed Kirstine Hansdatter. I 1811 købte Mogens Hansen Kjøller Kørsegårdsmøllen og det tilhørende hus. og i 1812 købte han parcel nr. 17 af Kørsegård – se mere under “Bodilsminde”, Aagaardsvej 36.

1811-1817 Hans Jørgensen (eller Hans Jørgen Møller)

Det er uvist om han er ejer eller bruger af møllen. Hans hustru bar husmand Niels Hansen Dams barn til dåben den 26. maj 1811 og den 12. januar 1812 lod han døbe en søn Andreas Jørgensen. I kirkebogen kaldtes han Hans Jørgensen møller på Bedegademøllen.

1817-1819 Hans Adolphsen (1776-?) og Karen Catrine Larsdatter (1784-1825)

Hans Adolphsen boede kun i meget kort tid på Bedegademøllen. Vi ved, at han boede i møllehuset den 16. maj 1817, fordi han var fadder til et af Lars Larsen Kures børn på Krykkegårds grund. Han var næppe en stor møller, men nærmere ejendomsspekulant i hvert fald kort efter statsbankerotten i 1814. Han er derfor interessant, da han tilsyneladende var en almindelig avlsbruger eller husmand.

Han spekulerede i at pengene blev opskrevet i værdi efter statsbankerotten i 1813. Kapitaler kunne ikke længere regnes i pengesedlernes sølvværdien, da der skete betydelige kursfald. Beløb blev regnet som pålydende værdi såkaldt ”navneværdi”, hvis reelle værdi voksede under kursfald. Kursstigningen fra marts 1817 til juli 1818 var så kraftig rigsbankdaleren blev dobbelt så meget værd.

Skødet på Bedegademøllen findes og den beretter at han den 31. Januar 1818 solgte Bedegademøllen og beboelseshuset til Niels Hansen Sode for 200 rigsbankdaler navneværdi. I salget medfulgte det til hus og vejrmølle hørende fæstejord fra den 1. vg. Ndr. Kirkebogård. Herredsfogeden betingede sig at Hans Adolphsen skulle sin lovlige adkomst til mølle og hus. Niels Hansen havde allerede taget møllen i brug og flyttet ind i huset.

Niels Hansen Sode havde allerede den 11. oktober lånt 250 rbd. af Anders Mogensen i Olsker med sikkerhed i vejrmøllen og beboelseshuset. Begge dokumenter blev først tinglyst den 28. august 1818.

Et par steder omtales han med navnet Hans Henrich Adolphsen. Jeg er ikke helt sikker på hvem han er søn af. Det vil passe, hvis hans far var udbygger Adolph Hansen på 31. slg. fortov på Kongens Mark i Klemensker, som døde i 1786 og efterlod en arv på 11 sld. Hans mor Ane Erichsdatter giftede sig igen med Mogens Jensen, der fra 1793 var møller på Splitsgårdsmøllen (25. slg. gr.) Moderen døde i 1798 og boet synes velhavende, men gælden over gik aktiverne. Den 22årige Hans Adolphsen var ikke mødt på skiftet, men han havde fremsendt et krav på 10 slettedaler for årsværk pr. 30. januar 1797. Hans Adolphsen havde arbejdet for sin stedfar på møllen.
Han giftede sig 25/2 1804 med Karen Catrine Larsdatter (1784-1825) i Klemensker. Hun døde på 20. slg. fortov den 4. februar 1825. Sammen fik de 7 børn.

Hans Adolphsen giftede sig igen allerede den 18. juni 1825 med ”besvangrede pigen på 36 år på 15. slg. grund” Ane Elisabeth Mogensdatter (f. o. 1789). Det var datteren af den tidligere ejer af Tyndekullegård (15. slg.) Mogens Pedersen Møller. Sammen fik de 2 børn.

Via kirkebogens stedoplysninger ved barnedåb ser man at han flyttede tit:
1805 St. Krashavegårds grund – Anne Cathrine (døbt 20/1)
1807 Bækkegårds grund – Ellen Marie (døbt 12/7 – begravet 6/9)
1808 Bækkegårds grund – Hans Peter (døbt 24/9)
1811 Splitsgårds grund – Lars Kure (f. 25/8)
1814 Søndre Muregårds grund – Ellen Marie (f. 23/8)

1817 St. Krashavegårds fortov  (20. slg. fortov)– Engel Margrethe (f. 4/12)
1821 St. Krashavegårds fortov – Adolph (f. 16/3- han døde i 1831)
1824 St. Krashavegårds fortov – Morten Hansen Kure (f. 30/6)
1827 St. Krashavegårds fortov – Mogens Hansen Møller (f. 19/7)
1832 Splitsgårds grund – Splitsmøllen – Caroline Margrethe Hansen (f. 13/9)

Foruden Bedegademølle købte og solgte han:

1813 31. december – parcel 4 af 33. slg. i Olsker for 66 rdl. 4 mk.
1813 31. december – parcellerne 10, 11 og 17 af 33. slg. i Olsker for 100 rdl. navneværdi (600 rdl)
1817 10. april – på auktion parcellerne nr. 3 og 4 af 4. slg. grund for 225 rbl. navneværdi. Samme to parceller solgte han igen den 2. oktober 1818 til smed Anders Nielsen i Klemensker
1817 26. juni –  parcel nr. 15 af 2. vg. og parcel nr. 17 af 44. slg. i Rutsker. Med købet fulgte skødet på et 17. stolperums hus på Kongens Mark på den 31. slg. fortov for i alt 400 rigsbankdaler navneværdi. Sælgeren var udbygger Hans Pedersen Krogh. Med købet overtog Hans Adolphsen en undentagskontrakt med Jens Hansen Høegh, der viste at han skulle have lov til at bo i huset resten af sit liv.
Knapt tre måneder efter (20. september 1817) solgte han det hele til Jørgen Hansen og hustru på den 20. slg. fortov i Klemensker for 200 rbl. navneværdi. Huset var til at flytte ind i pr. 1. januar 1818, men de skulle respektere undentagskontrakten med Jens Hansen Høegh.
Jørgen Hansen, som nu boede på 16. slg. grund, solgte den 16. febr. 1818 de to parceller og det 17 stolperumshus på 31. slg. fortov i Rutsker videre til Peder Hansen Dam, som allerede boede i huset på 31. slg. fortov. Nu var prisen 100 sbd. navneværdi. Undentagskontrakten skulle han ligeledes respektere.

1826 7. januar udstedte Hans Rasmussen Koefoed, St. Krashavegård, fæstebrev til Hans Adolphsen og Ane Elisabeth Mogensdatter på en del jord, som han i indfæstning betalte 100 rdl. for. Han boede allerede på gårdens fortov.
1831 30/12 udstedtes et 50årigt fæstebrev til Hans Henrich Adolpsen og Ane Elisabeth Mogensdatter på jord på 25. slg. grund, den såkaldte Møllevang. Det ser ikke ud til at han beholder fæstet så længe, da det i 1837 transporteredes fra Anders Larsen til Peter Kofoed. Møllen tiltrædes af Lars O. Andersen i 1842. I 1844 låner Niels Mortensen 400 rdl. af gårdejer Jens Birk i Rø.
I folketællingen 1834 benævnes han som møller på Splitgårdsmøllen og har en logerende Jens Michael Schou på 21 år, som var skrædder. I folketællingen 1840 er Hans Adolphsen ikke møller men skrædder. I folketællingen 1845 er han atter møller på Splitsmøllen.

I 1838-1839 havde han kgl.fæstebrev på Lundeløkken (som var en gammel vandmølle) og som lå på Spiltsgårds fortov. (senere matrikel 169) – se denne
Efter 1845 er der ingen spor af hverken Hans Adolphsen eller hans hustru Ane Elisabet Mogensen i kirkebøgerne, folketællingerne eller skøde og panteprotokollerne.

1817-1820: Niels Hansen Sode (1774-1835) og Karen Olsdatter (1787-)

Niels Hansen fik først lovligt skøde på hus og mølle den 31. januar 1818, men det forhindrede ikke ham i at låne 250 rbd. af Anders Mortensen på 2. slg. i Olsker med pant i mølle og hus.
Han var gift med Karen Olsdatter. De døbte sønnen Hans den 3. maj 1818 (f. 19/4). Det var gårdejer på Kirkebogård Morten Mortensens hustru, der bar barnet. I kirkebogen kaldtes Niels Hansen Sode for udbygger og møller på 1. vornedgårds grund.
1820 den 25. oktober flyttede familien til Nyker i følge kirkebogens afgangsliste. Han døde 1835 som udbygger på 2. slg. gr. i Nyker.

1820-1840. Jens Hansen Bistrup Høg (1770-1846) og hustru Kirstine Hansdatter (1776-1840)

Han var møller på Vedbymøllen fra 1803 og boede i det tilhørende 10 fags hus. Der findes ingen skøde eller paantebreve. Han bliver møller i Rutsker (hvilken mølle vides ikke). I følge kirkebogens tilgangsliste flyttede familien fra Rutsker til Klemensker den 15. oktober 1820 på Bedegademøllen.  I 1920 var der børnene Karen Kirstine på 12½ år,Hans på 10½ år, Christiane på 7½ år, Christine på 4½ år og Jens, som var 3/4 år gammel.

I 1823 bar Kirstine Hansdatter, møller Jens Bistrups hustru, Bolbygårds ejer Peder Thorsens dreng, Thor West, til dåb.

I folketællingen 1834 er Bedegademøllens møller Jens Bidstrup 64 år og hans hustru Kirstine Hansdatter 58 år, Deres børn var: Hans Bidstrup, 24 år, Christine Bidstrup, 18 år og de havde en logerende Hans Jørgensen, 22 år, der var skomager.

Jens Hansen Bidstrup døde som aftægtsmand på Kongens Mark (Nyker).

1840-1843 Anders Kure (1815- ) og Christine Jensdatter Bistrup (1816-1898)

Anders Kure blev født 30/1 1815 i Nyker. Hans far var Hintze Kurevar logerende hos mølleren på Bedegade og den 13. oktober 1839 blev han som 25årig gift med møllerens datter Christine Jensdatter på 23 år. Forlover: Jens Hansen Bistrup og skolelærer Jensen, Degnegården.

Anders Kure overtog mølle og fæstejord. Men forinden fik han lagt mere jord til møllen. I 1839 5. december, fik han et 50-årigt fæstebrev fra Hans Peter Hansen på Sdr. Bedegadegård (18. slg) på 4 tdl. Land udyrket jord. Jorden lå sydvest for Bedegadegård grænsende til 1. vg.s jord. Årsafgiften var 4 rdl + 1 dags mandsarbejde i høsten, samt 12 pund smør til levering på den kgl. Amtstue. Indfæstningsafgiften var 20 rdl.

I folketællingen 1840 er Anders Kure på 26 år møller og gift med den 23årige Kristine Bistrup og der er oprettet en aftægtskontrakt med svigerfaderen Jens H. Bistrup på 72 år og hans hustru Kirstine Hansdatter og 64 år. I tællingen kan man se, at der har en logerende der er smed, ugifte ungkarl Niels Jørgen Sonne.
Deres datter, Caroline Regine Kure, f. 5. sept. 1840, blev døbt i Klemens kirke.

I januar 1843 flyttede Anders Kure, hustru, Caroline og svigerfaderen Jens Hansen Bistrup til Nyker til et udbyggersted på Kongens Mark. I folketællingen 1845 er hans erhverv ”kulgraver”. I 1855 havde de ikke eget hushold, men boede sammen med 3 andre kulgravere fra Sverige.

Deres Børn: Hans Henias Benigker Kuure f. 13/2 1843 i Nyker, Andreas Castor Kuure f. 27/3 1845 i Nyker, Jens Kure (f. 1847 i Hasle), Elsebeth Kure (f. 1853 i Nyker og Carl Kure (f. 1856) og flere.

I november 1859 blev han arresteret for ildspåsættelse. Han var indsat i Hasle arrest på rådhuset til 30. marts, hvor han blev overført til afsoning i tugthuset på Christianshavn i 8 år. Hans hus og arvefæstelodder blev solgt på auktion den 4. juni 1860.

Christine døde i Hasle den 6/4 1898.

1843-1846 Andreas Boss (den ældre) (1772-1749) og Karen Kirstine Hermansdatter Bohn (1785-1854)

Andreas Boss Sode var gårdmandssøn fra Langensgård i Nylars.  Han blev forpagter af  7. vornedgård i Nyker for sin svigerfar, indtil han i 1817 eller 1818 købte Vedbymøllen og flyttede ind i møllehuset. Sælgeren Jørgen Jørgensen på 1. slg. i Olsker var på fallittens rand og da han havde solgt møllen til Andreas Boss uden at tinglysning af skøder ville skifteforvalteren godkende salget, hvorfor Andreas Boss måtte købe mølle, tilhørende hus samt parcellerne 23., 24., 32., 35. og 43.  af St. Vedbygård i Olsker på en efterfølgende auktion.

I 1823 solgte han Vedbymøllen med tilliggender til Peder Andersen Krak 300 rbd sedler. Han købte Gyldensgård (14. vg.) i Vestermarie, hvor familien boede indtil 1843.

Den første brandforsikring

Brandforsikring 18. januar 1844 af vejrmølle tilhørende Andreas Boss på 1. vg. grund: A. Møllen er 5 ¾ alen høj på stolperne, 7 alen lang, 6 alen bred, 2 vel vedligeholdte kværne, bygget af egetømmer og klædt med brædder, vingerne af fyrretræ. Møllen blev takseret til 500 rd sølv. Forsvarlig imod ildsvaade og ej førhen forsikret.

I Folketælling 1845 læses: Andreas Bos, 74 år, født i Nylars, en Mølle, Møller, hans hustru Karen Kirstine Bos, 60 år, født i Rutsker, deres to børn: Karen Bos, 23 år, født i Vestermarie og Andreas Bos, 30 år der var gift med Petrea Bos, 31 år født i Vestermarie, deres barn Ancher Bos, 4 år, født i Vestermarie.

Aftægtskontrakt 1846

Undentagskontrakt fra Andreas Boss til A. Boss og hustru, dat. 19. marts 1846, først tinglæst den 7. februar 1851 lyder således:

Så længe de levede, skulle de have logi og kost som på lige fod med ejeren. De skulle have lys, varme og renlighed. I tilfælde af sygdom skulle de have opvartning og tilsyn. De måtte frit tage mad og fornødenheder i husholdningen til livets ophold. Til gengæld så skulle de gå til hånde, så meget som de kunne.
Skulle ægteparret vælge at flytte fra huset, skulle de betales med 100 rdl, samt medtage sengeklæder og lagner, en kakkelovn, 1 bord, 3 stole, en 8 potter stor gryde, forskellige trækar til en værdi af 5 rdl. efter deres eget valg, samt deres personlige gang- og ifareklæder. De skulle årligt modtage 2 td. Rugmel a 12 lispund, 1 td . bygmel 10 lispund, 1 td. Mel, 6 skp rengjort byggryn, 2 lam, 2 gæs, 1 ½ år gammel gris, 10 potter brændevin, 4 td. Store kul, hvilket skulle leveres hver mortensdag. Hvis ikke naturalierne kunne leveres, så skulle der i stedet betales, efter kyndige mænds vurdering, hver mortensdag.
Når en af ægtefællerne døde, skulle der blot leveres ½ td rugmel, 2 skp byggryn, 2 skp mel og da skulle der betales til deres to sønner, Herman Boss og Jørgen Boss, hver 100 rdl, hvilket var 200 rdl. Beløbet skulle blive stående i hus og mølle indtil begge deres forældre var døde. Hvis sønnerne ikke var blevet myndige på det tidspunkt, så skulle der tages nødvendigt tiltag til værgemål. Underskrevet af ”nyder” Andreas Boss ”med paaholden Pen” og af ”yder” Andreas Boss.
De døde begge som aftægtsfolk på Bedegademøllen.

1846-1857 Andreas Boss (den yngre) (1815-1857) og Petrea Hermansdatter Sode

De blev gift 4. juni 1841 i Vestermarie

17. September 1850 – Klemensker – Herredsfogden og 2 takseringsmænd synede møllerne med henblik på at regulere assurancesummen – 4. En stubvejrmølle på 1. vornedgårds grund, tilhørende Andreas Boss, forskr. No 405, forsikret den 18. januar 1844 for 500 rbd. Møllen fandtes at være noget forringet ved brugen og derfor at burde nedsættes i assurance til 400 rbd.

Beboelseshusets brand

30. juli 1851 indfandt herredsfogeden med taksationsmændene på den 1. vg. grund for at skønne skaderne i anledning af ildebranden ”den afvigte nat”. Huset tilhørte Andreas Boss og var forsikret under no. 293 for 390 rbd. Huset fandtes nedbrændt og de tiloversblevne materialer fra branden blev ansat til en værdi af 15 rbd., altså skønnedes skaden til 375 rbd. Andreas Boss erklærede sig villig til at modtage de fra branden reddede materialer for den anslåede værdi.

Brandforsikring af det nye hus. 17. december 1851. på 1. vg. grund – huset tilhørende Andreas Boss, opført efter ildebranden den 30. juli – Forskr. No 293. Huset består af 9 fag, 9½ alen bredt, 4 alen højt på stolperne, opført af fyrrebindingsværk, dels murede dels klinede vægge, 2 bræddegavle, skorsten, bageovn, bræddeloft i 5 fag, bræddegulv i 3 fag, 6 fag vinduer, 11 døre, indrettet til beboelse og køkken, samt lo, lade og stald, med kælder under 3 fag. Materialerne hertil har kostet: 10 bundter tømmer til lejder og fyldetømmer 90-0-0, 172 tylt brædder 67-1-8-, Rægter 24-0-0, halm 40-0-0, Kæppe, og tækkeløn 15-4-8, søm 6-4-0, døre, luger og vinduer 50-0-0, mursten, ler og stenarbejde 50-0-0, snedkerløn 35-0-0-, transport af materialer 20-0-0, i alt 398 rbd 4 mark. Huset forsikres således: 5 fag stuehus a 45 rbd er 225 rbd-230 rbd, 4 fag ladehus a 35 rbd er 140-140 rbd i alt 370 rbd.

Brandforsikring på grund af forbedringer. 4. februar 1854 et hus på 1. vornedgårds grund tilhørende Andreas Boss, forsk. No 293 omtaxeredes på grund af forbedringer (samme beskrivelse som i 1851) 5 fag stuehus a 50 rbd, 4 fag ladehus a 40 rbd, i alt 410 rbd.

Ft 1855: Andreas Boss, 41 år, født i Vestermarie, Møller, en Mølle. Hans Hustru Petrea Sode, 40 år, født i Vestermarie. Deres børn: Ancher Anthon Boss, 15 år født i Klemensker, Andreas Boss, 5 år født i Klemensker, Caroline Boss, 1 år, født i Klemensker.

Brandforsikring 25. september 1855 – Klemensker – En stubmølle på 1. vg. grund tilhørende Andreas Boss, forsikrings no. 405, forsikret for 500 rdl. Denne mølle fandtes således vedligeholdt, at assurancesummen forbliver ureguleret.

1856-1873 Petrea Boss (f. Sode) (1815-1891)

1856 22/12 Bevilling til Petrea Sode om at sidde i uskiftet bo, i den forbindelse blev adkomsterne på fæsterettigheder til jord: Jord på den 18. gård ifølge fæsteret af 5. nov. 1839, læst 23/7 1841, jord på 1. vg. af fæstebrev af 20. april 1795, læst 23. januar 1829 med derpaa staaende hus og stubvejrmølle – alt i alt 1000 rdl.

1859 20/7 Lånte Petrea Sode 850 rdl. af skolelærer Ole Jensen mod pant i mølle, beboelseshus og fæstejorden.

1868  Forlig 7. marts indgået på købmand P. Munch i Hasle  Petrea, Andreas Boss’ enke erkendte at skylde købmanden 74 rdl 2 mk 7 sk.. som hun lovede at betale inden 1. november med omkostninger og 6% rente p.a.

Brandforsikring 16. september 1868 – Andreas Boss enkes stubvejrmølle på 1. vg. grund – Bedegademøllen – tidlig forsikret under no 164 for 400 rd, som udgår. Møllen ligger 60 alen fra enkens hus, der er forsikret som nr. 128 og i øvrigt over 100 alen til nærmeste nabos beboelsesejendom. Stubmøllen var 8 alen lang, 6 alen dyb og 9 alen højt med 21 alen vindfang. Opført af egetømmer med fyrrebræddebeklædning, med 2 kværne hvoraf den ene er nær ubrugelig og den anden ”halvsliden”. Møllen er meget gammel og har henstået i længere tid uden nogen synderlig vedligeholdelse. I den stand hvori den forefindes sættes den til en værdi af 200 rd.

1871 4. januar forlig mellem skolelærer Ole Jensen og Andreas Boss enke Petrea.  Enke lovede at betale afdragsvis 160 rdl til skolelæreren fra den 11. dec. Forrige år med 4% i rente. Dommeren mente ikke, at enken havde adkomst til fæsteret, mølle og hus, hvorfor sikkerhedsstillelsen var ind under den tidligere sikkerhedsstillelse på 850 rdl.

1873 Petreas søn, Ancher Anthon Boss, (f. ca 1840) overtog trebenemøllen på 40 slg. grund -Årsballe. 1875 21/4 Læst udslettelse af pantebrev fra Petrea født Sode, møller Bosses enke, til O. Jensen på 850 rd, udstedt 20 juni 1859 – indfriet den 8. december 1874

Petrea Boss flyttede til et hus på 14. slg. grund sammen med sig datter Karoline og hendes mand smedesvend Nicolaj Peter Poulsen og deres to børn. Her døde hun 77 år gammel.

1873- Jens Bærildsen Møller

Jeg har ikke fundet oplysninger om denne mand, blot at han i brandforsikringsprotokollen er registreret den 17. september 1873 tilflyttet et hus med stubmølle på 1. vg. grund, der under forskr. No. 123, som var forsikret for 619 rdl. Huset benyttedes til beboelse og udsalg, længde 16½, dybde 8 ¼ alen = 136 1/8 kvadratalen, hvoraf der skulle betales bygningsafgift.

1875-1891 Herman Hansen Thorsen (1847- ) og hustru Andrea Margrethe Bidstrup (1849- )

I 1874 gav indenrigsministeriet tilladelse til at opdele Ndr. Kirkebo i parceller. Herman Hansen Thorsen blev hermed den første selvejer eller parcellist, som de kaldtes, af Bedegademøllen. Skødets dato er 13/3 1875 og udstedt af 1. vg. ejer Peder Nielsen Lyster. Prisen blev akkorderet til 800 kr. Parcellen fik matriklen 78c skyldsat til 5 skp. 2 ¾ album hartkorn.
Herman Hansen Thorsen lånte 2400 kr af naboen snedker Hans Peter Bentsen på 16. slg. parcel (Rosenvænge) mod pant i bygninger og stubmøllen med inventar og tilbehør. Panteobligationen blev udstedt 10/3 1875.

Den nye ejer tinglyste Brandforsikringspolicen af mølle og hus for 1500 kr., som bevis for adkomst til ejendommen. De to bygninger blev beskrevet og vurderet således: a. Stue og ladehus i syd og Nord, 9 fag, bindingsværk, mursten og klinede vægge, stråtag, bræddegavle 1100 kr og b. Vindmølle af tømmer og gamle assorterede brædder 400 kr.

Brandforsikring. 16. september 1877 – Klemensker – revision af møllernes forsikringssummer – 7. Forskr. No. 335 (gl. no. 123) tilhørende Hans Hansen [fejl: Herman Hansen] på 1 vornedgårds grund. Møllen var sidst vurderet til 400 kr. d. 16/9 1868. Møllen var opført på en firearmet granitstensætning, den er 9 alen høj, 6 alen dyb, 8 alen bred, opført af egetømmer med fyrretræbeklædning. Egestub i midten i den er anbragt 1 kværn 10 kvarter. Vingerne er af fyr med splitsejl. Møllen er meget gammel, men vel godt holdt. Den skønnedes derfor at være så meget værd som den er forsikret for. Den ligger over 100 alen til fremmede bygninger og 60 alen til huset.

Brandforsikring. 2. september 1878 – Klemensker – Herman Hansens stubmølle på 1. vornedgårds grund under no 335 forsikret for 400 kr, hvortil den svarer. 2 lofter 6 alen bred og 8 alen dyb er 48 kvadratalen 2 gange er 96 kvadratalen.

Thorsen lånte den 22. juni 1881 2.300 kr i ”Kreditforeningen af Grundejere i de danske Østifter”. Sandsynligvis skulle pengene bruges til at erstatte den gamle stubmølle med en hollandsk vindmølle.

Den 17. december 1883 blev forsikringer af møller gennemgået. For H.H. Thorsens stubmølle meddeltes, at den blev revet ned for et par år siden og erstattet af en hollandsk vindmølle. Den var endnu ikke forsikret.

I 1891 flyttede familien Herman Hansen Thorsen til Nyker og bosatte sig på 5. og 6. vornedgårds parcel, Matrikel 8ef (eller 8cf) i folketællingen 1901. I 1901 kaldtes han for ”Hans Thorsen” med agerbrug som erhverv.  (matr. 8c er Yppernemøllen, men det næppe hans sted)

1891-1893 Herman Kofoed (1832- )

Han var husmand og jordbruger på 9. slg. fortov og fik en købekontrakt på hus og mølle, da møller Herman Hansen Thorsen flyttede til Nyker. Købekontrakten dateret 1891 9/4 lød på 8.500 kr. Herman Kofoed flyttede ind på møllen og drev den indtil hans svigersøn murer Christian Andreas Jensen overtog mølle og beboelseshus.

Møllen havde medhjælpere, men de er sjældent synlige i kilderne. Enten boede de som medhjælpere i huset eller i en af de små landarbejderboliger, der fandtes i nærheden. Et godt eksempel findes medens Herman Kofoed boede på Bedegademøllen. Han havde hjælp til at drive møllen. Den 3. maj 1891 flyttede Hans Jørgen Johansen til Bedegademøllen og var medhjælper der til 1. maj 1892, hvor han flyttede til Hasle og var medhjælper på Risemølle i Rutsker. Han kom tilbage 1894 og boede på i “Nørregårdshuset”, som ikke lå langt fra Bedegademøllen. Her var han til 1901, hvor han flyttede til Sverige. (Kilde: Tyendeprotokollen)

Herman Kofoed købte aldrig Bedegademøllen, men lod købekontrakten i 1893 blive transporteret videre til murer Christian Andreas Jensen, 7. slg. parcel

1893-1897 Christian Andreas Jensen

1893 6/12 læst købekontrakt til Christian Andreas Jensen på den hollandske vindmølle, al tilbehør og ejendom og jord for i alt 8.800 kr. Køberen havde allerede ved kontraktens indgåelse overtaget mølle og bygninger. I kontrakten fordredes fri adgang for nuværende ejer og bruger Nicolaj Kofoed og senere ejere og brugere af matr. 14e (den nordøstlige del af mose og eng – senere Bedegadevej 20).

Christian Andreas Jensen havde indgået en undentagskontrakt med sin svigerfader Morten Herman Kofoed den 31/3 1890. Og ved køb af Bedegademøllen blev kontraktens sikkerhed i form af pant hertil. Den 1. marts 1897 opsagde Morten Herman Kofoed pantet i sin undentagskontrakt, således at svigersønnen kunne mageskifte bedegademøllen med anden ejendom. Pantet flyttedes til svigersønnens nye ejendom parcellen 86d på 7. vg. i Klemensker. Da svigermoderen var død blev pantesummen nedsat fra 4000 kr til 1500 kr. Børn: Johannes Mathias Jensen, f. 12/8 1894

1897 3/11 læst mageskifteskøde mellem Hans Christian Dam og Christian Andreas Jensen.  Mageskiftet omfattede alle bygning, inkl. hollandsk vindmølle med al tilbehør og stående og løbende redskaber og ejendommens avl, afgrøde og gødning. Værdien blev sat til 11.000 kr. Overtagelsesdatoen var 11/6 1897. Hans Christian Dam overlod parcellen 86d på 9. vg. grund – Rømersminde, der blev ansat til 10.000 kr værdi.

1897-1913 Hans Christian Dam (1856-1913) og Jensine Margrethe Dam (1858-)

Hans Chr. Dam kom fra Rutsker og boede på 9. vg. gr. (matr. 86d) til 1897. Herefetr var han møller på Bedegademøllen.

Børn: Hansine M. Dam, f 1886, Jens Kr. Dam, f 1887, Oliva M. Dam, f. 1890, Thorvald L. Dam, f. 1892, Kamilla O. Dam, f. 1896, Frederik N. Dam f. 1897. I 1901 havde de en ugift slægtning, der lever af sin formue, Petrea Lund boende hos sig. Hun var født i 1822 (78 år).

Bedegademøllen drev omkring 6 tønder land af skolen jord. I 1901 indgik Hans Kristian Dam en forpagtningsaftale med skolelærer Anders Mikkelsen, der løb frem til 1910. Aftalen blev aftalt med plan over 3 skifter med gødning og afgrøde. Se tinglyst aftale her. I 1912 blev en del af skolen jord solgt til møllen.

Se billede og andet om Bedegademøllen og familien Dam på “Bornholmernes historie”

Hans Chr. Dan døde 12/3 1913 – 56 år gammel

1913-1915 Jensine Margrethe Dam, f. Rømer (1858-)

Hans Chr. Dams enke tillades at sidde i uskiftet bo, hvorfor hun på papiret er mølleejeren.
1915-1922 Jens Christian Dam (1887-1963).

Jensine Dam skødede mølle og hus den 22/9 1915 til sin ældste søn møller Jens Christian Dam.. “Overdragelsen omfatter alle stående bygninger og grund – mur – og nagelfaste Tilbehør, derunder 3 Kakkelovne, 2 Komfurer og 1 murkar indbefattede, den paa Ejendommen staaende hollandske Vindmølle med staaende og løbende Redskaber, Inventar og Tilbehør, samt endvidere Ejendommens Avl, Afgrøde, Gødning, Besætning, Redskaber, Maskiner og øvrige Udbo. Endelig medfulgte i handelen et Lokomobil med tilhørende 4 Hestes Marshals Tærskeværk, ”Bedegadeværket” kaldet, samt mine Anparter i Andelsmejeriet ”Bjørnedal” i Klemensker og i Bornholms Andels Svineslagteri med de til disse hørende Andele i overskuddet fra overtagelsesdagen at regne”.

Købesummen var 22.000 kr. med overtagelsesdato 1. juli. Med overtagelsen følger en årlig ydelse til Andreas Rømer af 40 kr årligt i årene 1915 og 1916, samt ”ved at jeg forbeholder mig livsvarig vederlagsfrit og udelukkende brug af 2 stuer med den deri værende lille kakkelovn, køkken, kælder og forstue i den gamle Lejlighed i Ejendommen, endvidere fornødent vaskehus, spisekammer og køkkeninventar til husbehov” indtil 1. februar 1917”. hun skulle desuden betales 50 kr om året.

Jens Chr. Dam var eneejer af ”Bedegadeværket”, der bestod af en lokomobil, et tærskeværk og et mandskab, som kunne lejes af gårdene i omegnen når der skulle høstes. Tærskevæk og lokomobil var i brug til 1934, hvor der blev investeret i nyt materiel.

Nekrolog i Bornholms Avis 19. September 1957:

Forhv. Avlsbruger Jens Dam, Søndergade, Klemens By, fylder 70 aar. Jens Dam er født paa Bedegademølle, hvor han senere som ung lærte møllefaget hos sin far. Efter at have været svend hos faderen i en lang Aarrække, overtog han til sidst selv mølleriet med tilhørende avlsbrug, som han solgte i 1922 til Peter Schou, nuværende vognmand P. Schou. Jens Dam flyttede herefter til ejendommen ”Møllevang”, som han overdrog til svigersønnen Gunnar Hansen, for fire Aar siden ved sin hustrus død.

Jens Dam har altid været en arbejdsom og flittig mand, der endnu ikke har lagt arbejdet paa hylden, i det han dagligt gaar til haande i en af svigersønnernes bageri. Dam er h´kendt som en venlig og elskværdig mand, der ikke bare nøjes med at se til, dersom nogen mangler hjælp.

Hans fødselsdag i dag skal nok blive vist den fornødne opmærksomhed fra hans vennefolks side.
Bornholms Tidende 13. august 1963 nekrolog. Jens Dam boede sine sidste år på Alderdomshjemmet. Han efterlod sig to døtre: Elly Jensen, gift med bagermester Fredly Jensen, Provstegade 2 og Grethe Hansen, gift med avlsbruger Gunnar Hansen, Møllevang.

1922-1940 Peter Godtfred Schou (1896-1964) og Marie Karoline Nielsen (1901-)

Søn af parcellist Junius Victor Schou og hustru Jørgine Marie Espersen i Knudsker. Peter Schou og Marie Karoline Nielsen blev viet 20/10 1922. Børn: Poul Schou (f. 1925), Else Marie Schou (f. 1928) og Jørgen Olaf Schou (f. 1933)

I skødet fra Jens Christian Dam oplystes, at Peter Godtfred Schou havde drevet (arbejdet på?) Yppernemøllen i Nyker og da han købte møllen i 1922 boede i Knudsker. I skødet fra 17/10 1922 at salget omfattede alt ejendom, jord og mølle som ved salget i 1915, inkl. lokomobil med tilhørende 4 hestes Marschall tærskevæk. Købesummen var 35.000 kr. Sælgeren betingede sig afgiftsfri beboelsesret for sig og sin familie indtil 1. oktober 1923 i ejendommens gamle stuelænge. Den aftægt til Jensine Margrethe Dam til møller Jens Chr. Dam med prioritet i matr. 78c blev udslettet.
I sælgerpantebrevet nævntes at den hollandske mølle havde 3 kværne og valseværk.

Hvirvelvinden tog Møllevingen.
15. december 1931 i Bornholms Social-Demokrat:. I Formiddags skete et Uheld paa Bedegade-Møllen, idet den ene Vinge af Stormen er blevet revet fra Møllehatten og hvirvlet over Møllen om paa Møllens østlige Side. Vingerne stod mod Vest. Møllersvenden, der passede Møllen, udtaler, at en Hvirvelvind for hen over Møllen og rev Vingen løs.
Det maa betragtes som et Held, at ingen kom til Skade ved Uheldet, idet den frarevne Møllevinge hvirvledes derhen, hvor Møllevognene plejer at holde. Men paa det Tidspunkt uheldet skete, stod Pladsen tom.

I møllebogen beskrives møllen således:

”Bedegademøllen i Klemensker lå ved Bedegadevej 25.
Anker Hansen, Rosenvængets gartneri, har meddelt oplysningerne og ca. 1930 fotograferet det viste billede af møllen. Han mener, at de, blev opført i 80’erne af fyrrebrædder, og den blev beklædt med pap. Der var to lofter. Møllen var med svans og uden selsvikker. I begyndelsen blev der fremstillet både mel og gryn, senere blev der kun malet mel.
Ved adventstid var der ofte meget travlt i møllen, netop på et tidspunkt, hvor man ikke kunne regne med vind. Det førte til, at der i 1920 blev tilsluttet en dampkedel. Fyrbøderen hed en tid Morten Nielsen. Han fyrede op kl. 5 om morgenen, og kl. 6 var det hele klart til at gå i gang. I disse år arbejdede der på møllen foruden mølleren, en møllersvend og to medhjælpere.
Ved 10-tiden om aftenen skiftede man mandskab, men fyrbøderen kunne tage 36 timer i træk.
Når dampmaskinen var i gang, var der remtræk uden for, og der var pillet otte trænder ud af vingehjulet. Under orkanen i 1934 [det var 1931] var vingerne ved at løbe løbsk, og der måtte lægges en kværn sammen. Vingerne blev vendt lidt fra vinden, og de blev siddende, men noget af træet flækkede på langs.
Den sidste aktive møller hed Peter Skov. Vingerne blev sat i stå sidst i 30’erne og møllen blev nedrevet i 1945.”
Kilde: Vindmøller før og nu, udarbejdet af Vilhelm Kjølby, 1978.

Tærskeværket blev omtalt den 17. marts 1934 i Bornholms Avis og Amts Tidende
KLEMENSKER
Et nyt større Tærskeværk med Halmpresse og Traktor af P. Nordstens Fabrikat er købt af
Møller Schou, Bedegade, hos H. J. Jensen, Aakirkeby.

Bornholms Tidende 9. november 2007: Artikel om Lokalhistorisk Samling i Klemensker: Peter Schou var møller på Bedegademøllen. Den 10. december 1940 flyttede han til Søndergade 32 i Klemensker efter han i nogle år havde entreprenør- og vognmandsvirksomhed indtil 1962, hvor han solgte til Ernst Jensen. Han havde vognmandskørsel både med heste og vogn.

Nekrolog i Bornholmeren 21. september 1964. ”Dødsfald. Fhv. vognmand Peter Gotfred Schou, Løsebækgade 22, Allinge, er død 68 år. Peter Schou er født i Knudsker, men boet i Klemensker i mange år, inden han som rentier for et par år siden flyttede til Allinge. Han er kendt for altid at have et ord tilovers for alle. Især holdt han af at gå ned på havnen for at se på skibene og få sig en snak med folkene dernede, men helbredet svigtede, og i lørdags døde han på centralsygehuset i Rønne. Peter Gotfred Schou efterlader sig sin hustru, med hvem han har været gift i 41 år, og tre børn”.

1940 4/12 Skøde fra Peter Schou til Holger Nikolaj Ipsen, købesum 22.900 kr.

1940-1960 Holger Nikolaj Ipsen (1916-2004)

Holger Ipsen kom fra Svaneke

I Landbruget og dets Biografier, 1950, står:
78c – ”BEDEGADE MØLLE”, Klemensker. 1. Vdg. Pc. 10,9ha – Htk. 1-6-1¼ – Ejdsk. 23,000 – Grdsk. 10,000. 2 Td.Ld. er Mose. Til Ejendommen har der engang været Mølle. Overtoges 1940 af: Holger Nikolaj Ipsen, f. 24. 1. 1916 paa Bækkedal i Vestermarie (S. af Adolf Chr. I. og Karoline Kristine, f. Jensen). G. m. Gudrun Kirstine, f. Riis, d. 25. 5. 1916 i Frue Sogn, Roskilde (D. af Jens R. og Maren, f. Hansen). Børn: Gert Nikolaj, f. 10. 4. 1942. Ralf Chr., f. 10. 9. 1944.

Bedegademøllen kaldtes herefter for ”Søvang”

Bornholms Tidende 22. november 1996: Dødsannonce for Gudrun Ipsen, Fabriksvej 5, Klemensker. Døde 21. november. Underskrevet Holger Ipsen og børnene.
Bornholms Tidende 8. oktober 2004: Dødsannonce for Holger Ipsen, Klemensker 6. oktober 2004. Underskrevet Gert og Helle, Ralf og Lillian, Preben og Lobe, Børnebørn og oldebørn

1960-1994 Svend Gunnar Ipsen

1960 25/6 Skøde fra H. Ipsen til Svend Gunnar Ipsen, købesum 55.300 kr

1967 1/8 skøde fra J. Thomsen til Svend Gunnar Ipsen, købesum 22.000 kr

1967 1/8 skøde fra O. Rasmussen til Svend Gunnar Ipsen, købesum 23.901 kr

1994 7/9 skifteattest som adkomst til Sonja Ipsen (vurderingssum 850.000)

1995 2/8 Skøde til Henrik Kofoed og Anette, købesum 850.000 kr

2010- Gitte Dorthe Nielsen – Patrick Thomas Regnersen