Andelsmejeriet Bjørnedal

Andelsmejeriet Bjørnedal, Brogade 10, Klemensker

Matrikel 87o – parcel af 87m – Skøde- og panteprotokollen 87m

Matrikel 87n – parcel af 87a – Skøde- og panteprotokollen

Skøde 23. januar 1889

To parceller på henh. 87a og 87m blev solgt af Marie Sofie Rottensten, f. Møller til Andelsmejeriet Bjørnedal for 500 kr.

75års jubilæumsskrift

1888 -13. maj -1963

RIDS AF MEJERIETS HISTORIE I ANLEDNING AF 75 ÅRS JUBILÆET

Haakon Holms Bogtrykkeri, Aakirkeby

Andelsmejeriet »Bjørnedal« begyndte sin virksomhed mandag den 19. november 1888. – Men forinden man var nået så vidt, at mælken kunne modtages og behandles, var der fra interessenternes side udvist en omfattende aktivitet med afvikling af møder og forhandlinger for at få planerne vedrørende mejeriets opførelse og drift omskabt til virkelighed. – Mellem den 13. maj 1888, da den stiftende generalforsamling fandt sted på Klemens kro, og 19. november samme år, da mejeriets virksomhed indledtes, holdtes i alt 14 møder af forskellig karakter – således to generalforsamlinger (den stiftende iberegnet), ni bestyrelsesmøder samt yderligere to orienterende møder, hvor bestyrelsen dels førte forhandlinger med interessenterne om anskaffelse af forskellige effekter til mejeriets daglige drift samt om indkøb af foderstoffer – såsom klid, oliekager osv. – og dels bortliciterede kredsens i alt fem mælkeruter.

Forud for den stiftende generalforsamling havde en kreds interesserede været samlet til et møde, hvor der var blevet nedsat et udvalg med det formål, at »danne et interessentskab til anlæg af et andelsmejeri i nærheden af Clemens kirke«. Desværre oplyser den gamle forhandlingsprotokol ikke, hvor og hvornår dette møde fandt sted.

Den stiftende generalforsamling fandt – som allerede nævnt – sted den 13. maj 1888 på Klemens kro, og om dette historiske møde hedder det i forhandlingsprotokollen, der er ført med en akkurat og sirlig håndskrift, at »en større del af de til mejeriet tegnede k o h o l d e r e vare mødte, et udkast til love bleve oplæste, diskuterede og vedtagne. Det blev bestemt, at der skulle foretages forsøg efter vand, og hvor der fandtes tilstrækkeligt vand i nærheden af Clemens kirke, skulle mejeriet helst anlægges der.

Derefter foretoges valg til bestyrelsen, de valgte bleve:

Nielsen, forpagter på Præstegården,
Dalbye, ejer af St. Krashavegård,
Kofoed, ejer af Bekkegård,
V. Sonne, ejer af Boesgård,
Ipsen, ejer af Tornegård.«

På et senere bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med forpagter S. Nielsen som formand, C. lpsen som kasserer og H. V. Sonne som sekretær og regnskabsfører. Endvidere nedsattes et byggeudvalg, bestående af J. Dalbye, N. Kofoed og H. V. Sonne. –

Den 15. juli (1888) samledes bestyrelsen på Klemens kro for at føre forhandlinger med firmaet »Brdr. Anker, Jernstøberi og Maskinfabrik«, Hasle, om levering af en 8-hestes dampmaskine og en l0-hestes dampkedel »med tilbehør til hvad der fordres til mejeriets drift«, som det udtrykkes, og levere alt i henhold til vedtægter, beskrivelser og medfølgende specifikation over de forskellige m3.skindele, som anført i beskrivelsen og specifikationen.

På mødet vedtoges det at overdrage ovennævnte firma at anskaffe og opsætte anførte maskine og dampkedel med tilbehør i mejeriet inden første november 1888 mod en betaling af 9.700 kr. Endvidere forpligtede firmaet sig til at betale overslag, beskrivelse, konditioner og tegning af hovedbygningen af mejeriet samt ishus, kulskur og hestestald i samme kontrakt.

Allerede tre dage senere – den 18. juli – trådte bestyrelsen atter sammen, denne gang for at gennemgå de indløbne tilbud om opførelse af de ovennævnte bygninger mejeri med beboelse, ishus, kulskur, hestestald osv.

Billede fra jubilæumsskriftet. Bjørnedal o. 1910

Ved fristens udløb var der indkommet tilbud fra tre forskellige firmaer, således fra bygmester Janus Dam, Rønne, og M. Thorsen, Hasle, samt fra »Rønne Skjæreri«. – Da tilbuddet fra »Rønne Skjæreri« fandtes at være det billigste, vedtoges det at overdrage arbejdet til nævnte firma for en samlet sum af 11.800,- kr. – hvoraf opførelsen af mejeribygningen med beboelse for 10.200,-kr. og ishus, kulskur og hestestald osv. for 1.600,-kr.

En god måneds tid senere, nærmere betegnet den 21. august, fandt der et bestyrelsesmøde sted »på byggepladsen til mejeriet«, hvor der vedtoges forskellige ændringer vedrørende bygningernes opførelse og indretning.

Bl. a. vedtoges det, at staldbygningen forlængedes med 1 alen og 16 tommer, samt at denne flyttedes ind mod mejeriet og i linie med ishusets nordre side, at der skulle indbygges stentrapper i mejeriet, »om end de ikke ere bemærkede på tegningen«, at der anskaffedes to fag vinduer til anbringelse i mejeriets nordre side samt forskellige mindre væsentlige enkeltheder. Den 14. september holdtes et møde på Klemens kro, hvor mælkekørslen til og fra mejeriet bortliciteredes – gældende fra den dag mejeriets virksomhed skulle iværksættes og frem til nytår 1890.

Mejerikredsens i alt fem mælkeruter overdrages til følgende:

Rute 1 til P. Kofoed, 1. Vgd.: 28 øre pr. 100 pd.

Rute 2 til Niels Jensen, 18. slg. pcl.: 26 øre pr. 100 pd.

Rute 3 til Andreas Krogh, 21. slg. Pcl.: 15 øre pr. 100 pd

Rute 4 til Otte Lyster, 24. slg. Pcl.: 18 øre pr. 100 pd.

Rute 5 til Anders Bjerregaard, Kongens Mark: 22 øre pr. 100 pd.

»Ved samme tid og sted bortakkorderedes smørkørselen« (gældende for samme tidsrum), som for en pris af 20 og 21 øre »pr. træ« overdroges Hans Dam, 9. vgd. pc!., at bringe til henholdsvis Hasle og Rønne.

Endvidere antoges et tilbud fra bødkermester Hans Andersen, Hasle, om levering af Smørtræer (dritler) til en pris af 1,40 kr. pr. stk. »at levere frit på mejeriet.«

Herudover forpligtede bødker Andersen sig at levere bånd, holde et lager af dritler på mejeriet af »mindst 50 stk. i forskud«, samt hvis smørret »kommer til at gå over Hasle« at efterse dritlerne og forsyne dem med bånd, »hvis det behøves,« alt indbefattet i den akkorderede pris.

På begæring af byggeentreprenøren holdtes 2. november et bestyrelsesmøde på mejeriet for – som det udtrykkes »at tage bygningen nærmere i øjesyn og dersom den befindes udført efter beskrivelse og konditioner med det samme at overdrage bygningerne til interessentskabet.« Ved dette møde var tilkaldte af interessenterne gårdejerne Martin Riis, Risby, Jens West, Kæmpegaard, og sandemand M. Hansen, Bakkegaard. Under rundgangen på byggepladsen fandtes arbejdet udført efter »konditioner og beskrivelse, hvorefter entreprenøren overdrog byggearbejdet til mejeriinteressentskabet.«

På en ekstraordinær generalforsamling den 12. november på Andelsmejeriet »Bjørnedal« – forøvrigt første gang, at mejeriet omtales under dette navn – valgtes to revisorer, løjtnant H. Kofoed, Kuregaard (357 stemmer), og gårdejer M. Riis, Risby (241 stemmer).

Som vurderingsmand valgtes parcellist A. N. Bech, Kildeshøj (373 stemmer). Afstemningerne foretoges på grundlag af antallet af køer – derfor de forholdsvis store stemmetal.

Som sidste punkt på dagsordenen stod opført, at »mejeriet begynder sin virksomhed mandagen den 19. november 1888.«

Om A/M »Bjørnedal«s første bestyrer, Hansen, hvis virke kun strakte sig over ca. et halvt år, oplyses der i den gamle protokol så godt som intet – end ikke hans fornavn nævnes. Men så vidt vides, var han før sin tiltræden på A/M »Bjørnedal« ansat på Splitsgaard, hvor han varetog såvel stillingen som fodermester som den daglige drift af det på gården installerede mejeri.

Da først arbejdet på mejeriet var kommet ind under faste rammer, er det stort set beretninger af mere dagligdags karakter, der står indført i protokollerne, men den 19. februar 1889 holdtes et bestyrelsesmøde hos forpagter S. Nielsen, Præstegaarden, hvor bestyrelsen gennemgik de indgåede ansøgninger til stillingen som bestyrer af mejeriet, der var opslået ledig fra 1. maj (samme år) at regne.

Efter at størsteparten af ansøgningerne var gennemset, blev de bedst kvalificerede – i alt tre – indstillet i følgende orden:

H. Krambech, Frederikssund,

Chr. Nielsen, Ladelundgaards Landbrugsskole,

E. Hansen, Olsker.

H. Krambech blev derefter udnævnt til bestyrer af A/M »Bjørnedal«. Ved denne tid var der til mejeriet indtegnet 156 leverandører med et samlet antal kreaturer af 972.

Af det første årsregnskab, der er dateret februar 1890, fremgår det, at den samlede indtægt udgjorde 101.225,- kr. heraf smørleverancer 76.227,- kr. og skummet- og kærnemælk 20.656,- kr.

Da den samlede udgift androg 88.570,58 kr., udviste regnskabet et overskud på 12.654,42 kr.

Det vil med disse linier føre for vidt at komme ind på en detaljeret oversigt vedrørende A/M »Bjørnedal«s drift, som den har formet sig gennem de forløbne 75 år. – Blot skal nævnes, at kredsen, som i tidens løb, har stået vagt om deres mejeri, har haft et vågent. og opladt blik overfor tidens krav med hensyn til nyanskaffelser, forbedringer osv. samt overfor i det hele taget alt, hvad der viste sig at være til gavn for bornholmsk land- og mejeribrug.

Et særdeles vigtigt kapitel i det bornholmske mejeribrugs historie, er så absolut beretningen om bekæmpelsen af kvægtuberkulosen, som også for den, herværende mejerikreds rejste en række problemer og satte sine spor, men som imidlertid blev løst gennem en prisværdig indsats – såvel af den enkelte som i fællesskab gennem mejerikredsen. I de efterfølgende linier skal kort gøres rede for de mere epokegørende og betydningsfulde afsnit af A/M »Bjørnedal«s historie -så som ombygning, ildebrand osv. Den 7. marts 1908 vedtoges således på et bestyrelsesmøde at lade udføre forskellige ombygninger og udvidelser af de under mejeriet hørende bygninger. Disse arbejder omfattede bl. a. opførelse af en selvstændig beboelse (20 alen lang, 13 alen bred) på mejeriets søndre side, opførelse af et nyt ishus ved hovedbygningens østre gavl samt udvidelse af »smørlokalerne«.

Bygmestrene I. C. Christensen og Thorsen og Co., begge Hasle, havde indgivet tilbud – henholdsvis lydende på 8.900,- kr. og 9.859,- kr., men da Christensens tilbud var det billigste, blev arbejdet overdraget ham.

Den 15. november 1910 vedtoges det, at indlægge elektrisk lys i mejeriet, og ved årsskiftet 1930-31 indkøbtes en brugt dampmaskine fra Allinge Savværk. samt opsattes en ny akselledning; begge dele opgives at arbejde tilfredsstillende.

2.august 1945 om formiddagen opstod, der en voldsom ildløs i mejeriets kedelhus, som i løbet af kort tid tog et sådant omfang, at hele mejeribygningen nedbrændte. Om eftermiddagen samme dag trådte bestyrelsen sammen og opnåede aftale med nabomejerierne A/M »Central«, A/M »Nykær«, A/M »Svalhøj«, A/M »Hammersdal« og A/M »Humledal« om aftagning og behandling af A/M »Bjørnedal«s mælkemængde, som på daværende tidspunkt daglig udgjorde omkring 38.000 kg.

Branden medførte en seks ugers standsning af mejeriets drift, mens de opståede skader i alt beløb sig til 89.831,- kr. -for løsøret, bygningerne og maskinerne henholdsvis 14.631,- kr., 39.650,- kr. og 35.550,- kr.

A/M »Bjørnedal«s tilslutning til »Bornholmske mejeriers Andelsosteri« stillede nye krav til mejeriets: ledelse og betød samtidig en ny epoke i mejeriets historie. På en ekstraordinær generalforsamling den 20. maj 1946 vedtoges A/M »Bjørnedal«s tilslutning til »Bornholmske mejeriers Andelsosteri« med 28 stemmer for, 11 imod, mens 4 stemmesedler var blanke. Ligeledes vedtoges det at give mejeriets bestyrelse bemyndigelse til i samarbejde med de øvrige mejeribestyrelser at optage lån, udarbejde vedtægter samt vælge bestyrelse til eventuelle nye andelsselskaber Vedtagelsen skete med 28 stemmer for og 11 imod.

Den endelige tilslutning til »Osteriet« samt opførelse af nyt mejeri i tilknytning til dette vedtoges på en ekstraordinær generalforsamling den 12. marts 1947, hvilket skete med stort flertal – 70 stemmer for og 13 imod.

På et bestyrelsesmøde den 5. april 1948 foretoges en nærmere behandling af kontrakten mellem A/M »Bjørnedal” og »Osteriet«, som blev endelig underskrevet den 22. juli samme år. – Godt en måned senere, nærmere betegnet den 24. august, blev samtlige garantibeviser overfor »Osteriet« (ca. 500.000 kr.) underskrevet.

På den ordinære generalforsamling på Klemens kro den 19. november (1948) blev den daværende bestyrelse imidlertid stillet overfor et indirekte mistillidsvotum, idet formandens beretning blev forkastet med 73 nej-stemmer mod 50 ja-stemmer, mens 14 stemmesedler var blanke.

Efter afstemningen nedlagde den samlede bestyrelse deres mandater, hvorefter der foretoges en række nyvalg: Th. Kofoed, Carlsgård (56 st.), Chr. Abrahamsen, Risbyhus (44 st.), Karl Folkmann, Aagaard (39 st.), Alfred Kofod, Bakkegård (39 st.), Esper Olsen, Degnegård (39 st.). Derudover blev afgivet 59 stemmer fordelt på endnu tre kandidater, mens 3 2 s t e m m e s e d l e r b l e v a f g i v e t blanke!

Derefter oprandt en bevæget tid for A/M »Bjørnedal«, dets bestyrer og øvrige ledelse, som også satte sine spor langt ud i andelshavernes kreds, hvorunder der afvikledes en lang række møder, forhandlinger osv. Men lykkeligvis opnåedes efterhånden en for begge parter – dvs. A/M »Bjørnedal« og »Osteriet« – tilfredsstillende løsning, hvorefter der atter faldt ro om sagen, og den 5. juli 1950 behandledes andelshavernes mælk for sidste gang over det gamle mejerianlæg i Brogade, og mælken er siden da blevet behandlet over Andelsosteriets anlæg’ i henhold til den herom indgåede kontraktaftale. Det gamle mejeri overtages kort tid efter af Andelsosteriet, der heri indrettede et anlæg for fremstilling og tørring af casein. Denne virksomhed opretholdtes i nogle år, hvorefter skæreriejer C. P. Pihl overtog bygningerne for heri at indrette en emballage fabrik og skæreri, – denne virksomhed fortsætter stadig.

Da det imidlertid blev klart, at en række af de mindre af øens mejerier skulle nedlægges, vedtoges det på en ekstraordinær generalforsamling den 29. maj 1957 at optage A/M »Humledal«s andelshavere i A/M »Bjørnedal«. Vedtagelsen skete med 57 stemmer for, 5 imod, samt 2 blanke.

Sammenlægningen af de to mejerier betød en væsentlig besparelse i driftsudgifterne og opgjordes året efter til 92.170,- kr. – for A/M »Humledal« 67.816,- kr. og for A/M »Bjørnedal« 24.353,-kr.

Her følger en oversigt over mejeribestyrere ved og formænd for A/M »Bjørnedal« gennem de forløbne 75 år.

Mejeribestyrere

Hansen fra 19. november 1888 till. maj 1889.

H. Krambech fra 1. maj 1889 till. november 1894.

Aage Bergstedt fra 1. november 1894 till. november 1903.

Christoffersen fra 1. november 1903 til 6. juli 1950. Dertil havde Christoffersen yderligere tilknytning til A/M »Bjørnedal« till. oktober 1957.

Haahr fra 6. juli 1950.

Formænd

Nielsen, Præstegaarden (1888-1893)

Jens Westh, Kæmpegaard (1893-1896)

Rottensten, Bjørnegaard (1896-1898)

Otto Jespersen, Splitsgaard (1898-1900)

Jens Westh, Kæmpegaard (1900-1903)

Westh, Asseregaard (1903-1904)

Rottensten, Bjørnegaard (1904-1920)

Anker Kure, Kofoedgaard (1920-1940)

Chr. Abrahamsen, Risbyhus (1940-1943)

Holger Nielsen Sofiendal (1943-1948)

Karl Folkmann, Aagaard (1948-1952)

Th. Kofoed, Carlsgaard (1952-).

For at give en fremstilling af de nærmere omstændigheder vedrørende ansættelse af en mejeribestyrer i tiden omkring århundredskiftet skal anføres følgende:

Punkt 1. Fast løn 1.800,- kr. årlig

Punkt 2. Een procent af den sum, for hvilken der i årets løb er solgt smør

Punkt 3. Mejeribestyreren, hans familie samt mejeripersonale erholder fri beboelse i de ved mejeriet indrettede beboelseslokaler og brugen af de løs-øre-genstande, som forefindes

Punkt 4. Brugen og afbenyttelsen af den ubenyttede jord, som tilhører mejeriet

Punkt 5. Frit brændsel og fri skummetmælk.

Derimod forpligter mejeribestyreren sig at afholde følgende udgifter:

Punkt 1. På egen bekostning at anskaffe følgende nødvendighedsgenstande til mejeriets drift: Petroleum, ca. 50,00 kr., Soda Og kalk, ca. 40,00 kr.,Twist, ca. 80,00 kr., Termometre, lampeglas:, vinduesruder, ca. 30,00 kr., Koste, skrubber, boner, rørrensere, ca. 75,00 kr., Seks procent af kulforbruget, ca. 120,00 kr. – l aIt ca. 395,00 kr.

Punkt 2. Foruden en mejerske og en fyrbøder at holde en maskinkyndig undermejerist, som i tilfælde af mejeribestyrerens sygdom eller andet forfald kan holde mejeriet i drift.

Punkt 3. Endvidere er mejeribestyreren forpligtet til at holde sig selv samt personalet assureret mod ulykkestilfælde.

“Andelsosteriet” o 1950 fra Bornholmske Billeder

Efterskrift

A/M »Bjørnedal« står nu ved 75 års jubilæumsdagen umiddelbart på tærskelen til en ny epoke, hvad den fremtidige drift og virksomhed angår, idet mejeriets endelige indtræden i andelsselskabet »Bornholms Mejerisammenslutning« fra denne dato. vil udgøre en ufravigelig realitet. Således kan nævnes, at selskabets stiftende repræsentantskabsmøde netop vil finde sted i disse dage.

På den ordinære generalforsamling på Klemens kro lørdag den 8. december 1962 tiltrådtes: rationaliseringsplanen – som det vil erindres – med en betydelig større majoritet end de ifølge vedtægterne påkrævede 75 procent af samtlige fremmødte, idet 82 af i alt 91 fremmødte stemte ja, mens fem stemte nej og fire stemmesedler var blanke.

Bygningsregnskab

for Andelsmejeriet Bjørnedal

Laanesum fra Sparekassen . . . . . . . 24.500,00

Solgt Afgrøder af den indkøbte Jordlod ….. 6,00

UDGIFT

Indkøbt Jord m.v. fra a. til e. …… 672,43
Boring efter Vand samt Brøndgravning a. f. 466,80
Bygningens Opførelse efter Akkord ….. 11.800,00
Ditto extra ………………………. 325,07
Maskineri efter Akkord ……….. 9.700,00
Forskellige Regninger ……………. 897,87
Bogtrykker Regninger …………….. 33,76
Kørsel ………………………….. 146,96
Andre Udgifter …………………… 160,00
Renter af Laanesummer …………… 69,29

Beholdning ……………… 233,82

24.500,00

Klemens Sogn i Juli 1889

Regnskab

over Indtægter og Udgifter ved Andelsmejeriet Bjørnedal fra 19. November til 29. December 1888

INDTÆGT

1. Leveret smør ……………… 8.235,05

Til Interessenterne m.f. ….. 117,58
For Skum. Og Kærnemælk ………2001,78

10.354,41

9.135,27

Overskud 1,219,14

UDGIFT

Betalt for leveret Mælk …………….. 7.884,29
do. for Transport af Mælk, …………… 448,79
Mejeribestyrerens Løn for 2 Maaneder … . 266,66
a. b. Kulregninger …………………. . 352,50
Smørtræ efter regning fra Bødker Andersen, Hasle …………….. 197,50
a. b. c. e. f. Forskellige Regninger ……. 218,14
a. b. Kørsel ………………………. 70,55
a. b. Vedligeholdelser ………………. . 6,68

summa 9.445,01

Vurderingsforretning efter Vurderingens vedlagte Forretning fradrager for beholdning …309,74

Summa udgift 9.135,27

Klemens Sogn i Februar 1889

Den udvikling, som bornholmsk land-og mejeribrug hermed indleder, betegnes af sagkundskaben og de ansvarlige som et ligeså betydningsfuldt skridt, som det vore forfædre tiltrådte, da de i sin tid stiftede andelsbevægelsen.

Udviklingen indenfor det bornholmske mejeribrug, som den til dato har formet sig, siden planerne vedrørende rationaliseringsbestræbelserne begyndte at tage faste rammer, kan kort trækkes op som følger:

Den 4. februar 1959 drøftedes mejerirationaliseringen på et møde i »Bornholms Mejeriforening«, hvor der opnåedes enighed om nedsættelse af et »lokalt rationaliseringsudvalg«, hvortil valgtes gårdejerne Th. Kofoed, Carlsgård, Klemensker, Ph. Koefoed, Langedebygård, Bodilsker, direktør H. Haahr, Andelsosteriet, samt mejeribestyrerne Svejstrup Andersen, A/M »Broholm«, og V. Jørgensen, A/M »Dybdal«.

Fjorten dage senere – den 18. februar samledes nævnt-, udvalg i Rønne, hvor Th. Kofoed valgtes til formand, hvor der yderligere blev »truffet beslutning om arbejdets tilrettelæggelse og udførelse.«

Desuden vedtoges det at tilsende »samtlige øens mejeriformænd en erklæring«, som ved disses underskrift »forpligtede det enkelte mejeri til at give udvalget eller dets repræsentanter adgang til at indhente de for en rationaliseringsplans udarbejdelse nødvendige oplysninger.«

Nævnte erklæring blev med undtagelse af A/M Nexø tiltrådt, underskrevet og returneret inden udgangen af næstfølgende måned (marts 1959), hvorefter formanden for udvalget stilede en henvendelse til »Mejeribrugets Planlægningsudvalg« med anmodning om, at »udvalget omgående foretog en teknisk analyse af samtlige øens andelsmejerier.« »Planlægningsudvalget« stillede derefter to teknikere til rådighed for arbejdet, der afsluttedes den 22. april 1959, og som bestod i en »grundig gennemgang af de enkelte mejeriers tekniske anlæg og regnskabsmæssige forhold.«

Det lokale udvalg modtog 16. august 1959 »Planlægningsudvalget«s rapport samt forslag til en »koordineret rationalisering af mejeribruget på Bornholm.«

Efter en nærmere bearbejdning af rapporten vedtoges det, at viderebringe denne til konsulenterne Voldby og Møller, hvem man i øvrigt anmodede om en »drøftelse og gennemgang af forslaget« forinden mødet med »Planlægningsudvalget« på Axelborg i København, der var fastsat til 21. august 1959. – Ved nævnte møde overdrages det til »Planlægningsudvalget«s sekretariat at »udarbejde det endelige forslag for en koordineret rationalisering af mejeribruget på Bornholm under hensyntagen til færrest mulige investeringer, samt en gradvis nedslidning af bestående mejerianlæg.«

Ved et møde på Klemens kro den 29. august 1959, hvor samtlige mejeribestyrelser, mejeribestyrere samt »Mejeriforeningen« bestyrelse var repræsenteret, forelagde Planlægningsudvalgets konsulent, Sigfred Nielsen, planerne vedrørende sammenslutningen af samtlige øens mejerier til »en økonomisk Enhed«.

29.september (samme år) holdtes et møde på Dams hotel i Rønne, hvor der blev truffet beslutning om at forelægge samtlige bornholmske mejerikredse en »fælleserklæring« til vedtagelse ved de kommende ordinære generalforsamlinger. Nævnte fælleserklæring, der vedtoges af samtlige mejerikredse – med undtagelse af A/M »Broholm«, A/M »Gadeby« og A/M »Nexø« – stillede det lokale udvalg overfor et omfattende arbejde, bl. a. med at »besvare og besigtige fremsatte anmodninger fra mejerier, der ønskede at foretage investeringer.«

Derudover førtes en række forhandlinger med bestyrelserne for A/M »Kajbjerggård« og A/M »Hammersdal« for om muligt at opnå indgåelse af et økonomisk fællesskab »de to mejerier imellem«, som endte uden resultat. Ved et møde mellem det lokale udvalg og »Planlægningsudvalget«, der afvikledes den 23. juni 1960, behandledes følgende:

Standsning af driften ved A/M »Nykær«. Andelshavernes optagelse i A/M »Central« og A/M »Bjørnedal«. Første oktober samme år standsedes driften ved A/M »Nykær«.

Der indtrådte nu en pause i »Det lokale udvalg«s arbejde indtil der efter initiativ af formændene for syv af Syd Bornholms andelsmejerier den 13. juli 1960 afholdtes et møde på Holms hotel i Nexø, hvor følgende emne var sat på dagsordenen: »Hvorledes opnås en bedre økonomisk udnytteIse af bestående mejerianlæg?« – Efter dette møde – »Nexø-mødet« kaldet – kom der for alvor gang i arbejdet, og efter endnu et møde besluttedes det at lade »Planlægningsudvalget« udarbejde forslag og vedtægter for en sammenslutning af følgende 11 mejerier: A/M »Bjørnedal«, A/M »Nykær«, A/M »Central«, A/M »Lobbæk«, A/M »Brodal«, A/M »Pedersker«, A/M »Bækkedal«, A/M »Bodilsker«, A/M »Vaddam«, A/M »Dybdal« og A/M »Bøsthøj«. Sammenslutningen omfatter nu 12 mejerier, idet også A/M »Gadeby« er gået ind herfor.

Dette er i korte træk stillingen, som den tegner sig i dag – umiddelbart foran det stiftende repræsentantskabsmøde, der – som. tidligere nævnt – vil finde sted i dagene omkring A/M »Bjørnedal«s 75 års jubilæum.

Og hvilke kommentarer og bemærkninger kan der så knyttes til denne udvikling – det sidste skud på stammen med hensyn til bornholmsk mejeribrug gennem et lille hundrede år – samtidig med, at mindet om tidligere slægtleds indsats holdes i ære.

Ja, smukkere og mere forstående end gennem efterfølgende udtalelse kan det vel næppe udtrykkes: »Ofte kan der være grund til at glæde sig over den fremadskridende udvikling, og dog, – hver gang vi siger goddag til noget nyt, må vi sige farvel til det, som er blevet gammelt. Det er ikke altid let at kassere noget, der gennem mange år har været anset for at være det bedste, der fandtes – og som har kostet generationers indsats at bygge op – men det er i dag en bydende nødvendighed, at vi gør vort fællesskab større.

Stordriftens fordele, specialiseringens ubønhørlige krav, de moderne samfærdselsmuligheder gør, at vi må gøre vore produktionsenheder større – mejerirationaliseringen er et vigtigt skridt.«

C.L.

Andelsmejeriet Bjørnedal – Brogade 10