Bjørnemøllen og Bjørnevang

Bjørnemøllen, Brogade 33, Klemensker

Grunden hvor Bjørnemøllen blev bygget var oprindelig parcel nr. 4 af Bjørnegård i Klemensker

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

Matrikel 87f – Brogade 33
Matriklerne 87ea, 87es og 87hd (udstykket 1931/1935 fra 87f) – Bjørnemøllevej 8b
Matrikel 87cy (udstykket 1930 af 87f) – Bjørnemøllevej 8c

Skøde- og panteprotokol 1. sæt. 2. række

Skøde- og panteprotokol efter 1927 for 87ea, 87es og 87hd

Skøde- og panteprotokol efter 1927 for 87cy

Ældste historie

Bjørnemøllen, som vi husker den, var en hollandsk vindmølle, der blev opbygget i 1862. Nogen mener, at denne mølle afløste en ældre stubmølle. Det har jeg ikke fundet belæg for. En stubmølle i 1850 ville være at finde i brandforsikringsprotokollerne, da forsikring var påkrævet. Der findes heller ingen mølle i kommunens skattelister før 1862.

Hvis vi går længere tilbage vil man i tingbøgerne finde retssager, der handler om ”Bjørnemøllen”, men den skal sandsynligvis ikke findes på dette sted, men snarere på ”Bjørnebakken”, som lå sydvest for Bjørnegård. Denne bakke er delvis forsvundet efter intensiv grusgravning.

Historiske oplysninger om den ældre stubmølle

Der findes en dom fra 1. marts 1678. Mølleren Bent Aagesen skulle have betjent ”Bjørnemøllen” i en årrække. Han blev dømt til at betale told af møllen i 7 år, hvilket han nægtede. Han havde lejet møllen af Peder Mogensen, der boede i Knudsker. I dommen fremgår, at der var oprettet en kontrakt på møllen den 8. december 1664, men at den havde stået ufærdig i flere år, inden den blev taget i brug.

Bent Aagesen boede ikke ved møllen, men måtte ”rejse” til møllen, når der skulle males, hvorfor han mente at ”toldmelet” ikke skulle betales af ham alene, men afkortes for rejseudgifter og kostpenge. I dommen omtales desuden Jens Pedersens mølle i Klemensker, uden at stedfæste denne.

Retssag i 1682

Christen Pedersen Møller i Bjørnegaardsmøllen i Klemensker sogn stævnede Berild Clausen på Bjørnegård. Mølleren anklagede Berild Clausen for at have dræbt et af hans svin og slået hans hustru Signe så blodet flød og at hun besvimede.

Berild Clausen mente, at han havde ret til at slå u ringede svin ihjel, som gik på hans mark og åd ærter. Møllerkonen havde fået besked af Berild Clausens broder, Hans Clausen, at hun skulle hente sine svin, der var løse på Bjørnegårds mark.

Dommen gav ingen af parterne ret. Heller ikke i at Berild Clausen beskyldte møllerkonen for ærekrænkende tale. Dommeren henstillede til Berild Clausen at ham ikke senere måtte slå møllerens kone og for øvrigt sørge for at sætte gærde omkring sine marker.

Bjørnegårdsmøllen i Simblegårds ejerskab

I 1682 læste Hillebrandt Siffvard (Sivart) af Ystad i Skåne en obligation på 30 (80?) sdr. på Nørre herredsting. Obligationen var udstedt af ritmester Westerwalt mod pant i Bjørnegaards mølle i Klemensker, dat. 14. januar 1682.

I en dom i 1705 omhandlede køb og salg af 9. slg. Østre Bedegadegård, fortalte kaptajn Casper Hendrick Westerwalt, at hans far, Major (og ritmester) Westerwalt på Simblegård, havde solgt Østre Bedegadegård til Laurids Hansen i 1679. Westerwalt havde brugt pengene ved salget til at købe Bjørnegaards møllen.

Den hollandske mølle

Auktionsskøde 17/9 1860

Skolelærer Seiersted i Hasle var rekvirent for auktionen, der var sat på 10. vg. Bjørnegård, over matriklerne 87 f, g, i, k og 175fø. Seiersted havde lånt Christian Jensen på Bjørnegård penge og som sikkerhed var parcellerne stillet som sikkerhed. Seiersted bød højest på alle 5 parceller, da han mente, at grundene var mere værd. Så snart han kunne, solgte han grundene videre til anden side.

Matrikel 87f var vurderet til 350 rd. og Seiersted bød 400 rd. Matrikel 87g vurderet for 350 rd blev solgt til 450 rd
Året efter solgte Seiersted de to matrikler (87f og 87g) til husmand Hans Hansen Kofoed for 850 rd.

Ejerliste

1860-1862 Hans Hansen Kofoed

Skøde 16/4 1862

Matrikel 87f solgte H.H.Kofoed til P.H.B Jørgensen for 800 rd.  Der blev indgået købekontrakt den 6/5 1861 for 800 rd. og altså først endeligt solgt året efter. Peter Hansenius var ikke myndig, så hans far Bendt Jørgensen var kurator for ham.

1861-1864 Peter Hansenius Bardæus Jørgensen og Caroline Marie, f. Kofoed

Peter Hansenius blev født 26/5 1839 i Olsker. Forældre husmand Bendt Jørgensen og Hansine Wienberg af Tejn. Han døde i Allinge 4/9 1903.
Caroline Marie Kofoed blev født 6/6 1843 i Olsker. Hendes forældre var bonden Jørgen Kofoed og Kirstine. Caroline døde i Allinge 14/9 1926.

Folketællingen 1860 var Peter Jørgensen bestyrer i Tejn, 21 år.

Gift 27/3 1861 med den 17 ¾ år gl. pige Caroline Marie Kofod. Den 4. august 1861 flyttede de til Klemensker. Hans ”håndtering var møller”.

Han bygger den hollandske mølle, avlsbygning og det tilhørende beboelseshus.

Peter Hansenius Bardæus Jørgensen og familie flyttede til Allinge i 1877. Han blev senere vognmand og avlsbruger med adressen Havnegade 7 (matr. 58) i Allinge. Han indretter senere ”Hotel du Nord” i bygningen. Det var her han døde i 1903. Hotellet var i drift til 1919.

Han købte i 1880 matrikel 72 i Olsker, senere blev ejendommen ”Solhøj”, Tejnvej 36 bygget her – se denne

De havde tre børn, som i 1903 angives i skiftedokument, nemlig: Sarah Jørbertha, i ægteskab med pianofortefabrikant Hjalmar Hornbech i Amerika, Hans Alfred Jørgensen, som er i Amerika, Albine Kirstine i ægteskab med kunstmaler Carl Oscar Hullgren af Sverige.

Brandforsikring af mølle og bolig

Forsikring 9. januar 1862 – Klemensker – Bjørnemøllen på parcel no 4 matr, 87f. Hollands mølle – under opførelse foreløbigt forsikret for 1200 rd

Forsikring 15. september 1862 – Klemensker – Bjørnemøllen– møller Peter Hans Senius Bordæus Jørgensen, der har nedsat sig som møller i dette aar er tilflyttet sin nuværende bolig, et hus på 10. vorned parcel No 4 i F.A. –

a. Af huset der under forsikring No 164 er forsikret for 350 rd, huset benyttes til beboelse og udsalg – 10 alen længde og 11 alen bredde altsaa 110 kvadrat alen.

b. Møllen der under forsikrings No 367 er forsikret for 1200 rd er beliggende på samme parcel som huset. Den er opført paa den saakaldte hollandske maade og den er opmålt ved at tage det indvendige mål og tillægge møllebeklædningen på begge sider. Den bebyggede grund i diameter er 13 alen 0 tommer = 140 kvadrat-alen, 1. loft i diameter 11 alen 10 tommer er 107,97 kvadrat-alen, areal på 2. loft, der i diameter er 9 alen og 6 tommer = 77,41 kvadrat alen. Hatten er i diameter 8 alen er 53,2 kvadrat-alen. I alt 378,40 kvadratalen. Sidste gang den blev vurderet var under opførelsen uden indretning og mølleværk. Møllen stod på 1½ alen høj kløvede kampesten, den er opført af gode materialer hovedsagelig fyrretræ, men dog og af en del eg til de vigtigste stykker, der er smukt udstyret og hensigtsmæssigt indrettet med 4 stk. kværne, hvoraf den en Skilqværn (?), sigteværk og øvrige tilbehør vurderes til 4000 rd, hvilken værdi ejeren fandt passende.

Skøde 7/3 1864

Fra Peter Jørgensen til Hans Nicolai Bistrup – salget omfattede grund, bygninger og hollandsk vindmølle. 
I skødet omtaler Peter Jørgensen, at han havde opbygget det 7 fags hus og den hollandske vindmølle. Købssum var 4000 rd.

1864 Hans Nicolai Bidstrup

I 1864 var han ungkarl i Rø, men var forlovet på købstidspunktet.

Mageskifte 17/10 1864

Mageskifteskøde på parcel nr 4 af 10. vg. matrikel 87f til Hans Ancher Hansen med derpå stående hus og ale nærværende nagelfaste indretninger, samt hollandsk vindmøller, samt sattes til en værdi af 4.000 rd.
Som bytte indgik et hus på 10. vornedgårds grund og den jord som huset stod på af det som Jens Martin Hansen til Hans Jensen under 28. januar 1844 (tinglyst 9. febr. 1844) fæstebrev, værdisat til 2.600 rd.

1864-1866 Hans Anker Hansen

Mageskifteskøde 6/1 1866

fra Hans Ancher Hansen til sin svoger Niels Hansen Lyster, omfattede det stående hus, inventarium og hollandsk vindmølle. I bytte indgik matriklerne 37f, 37g, 37h og 37i af den 31. selvejergårds grund i Vestermarie, hvis værdi blev vurderet til 1.700 rd.

1866-1870 Niels Hansen Lyster og Dorothea Karoline, f. Westh

Mageskifteskøde 14/4 1870

mellem Niels Lyster og Mads Hansen Arnoldus. Mads Arnoldus overdrag 19. selvejergårds hovedlod, matr. 27a i Klemensker, samt lynglodden 175cq. I alt en værdi af 6.000 rd
Niels Lyster overdrog parcellen nr. 4 af 10. vg,, matrikel 87f , med bygninger og vindmølle, samt parcellen nr 4 af Præstegården matrikel 4d. I byttet betalte Lyster 1.600 rd.

1870-1871 Mads Hansen Arnoldus

Mageskifteskøde 28/1 1878

fra Arnoldus til Lars Peter Pedersen 
Arnoldus overdrog matr. 87f, bygninger og møllen, samt præstegårdsparcellen, matr. 4d. (der havde en forpagtningsaftale) – I bytte indgik 27. selvejergårds hovedparcel, matrikel 31a i Rutsker sogn, samt parcellen nr. 4 af samme gård.

1871- 1873 Lars Peter Pedersen og Karen Kirstine, f. Schou

Skøde 11/6 1873

til Vilhelm Christian Jespersen Grønbech  Købssum 7.000 rd. for jord, bygninger og mølle

1873-1885 Wilhelm Christian Jespersen Grønbech og Karen Christine, f. Hansen

Christian Grønbech blev født 15/4 1839 i Allinge. Forældre borgerløjtnant Nicolai Jespersen Grønbech og Karen Cathrine.

Chr. Grønbech døde 20/8 1898 på 11. vg. Kirkebogård i Østerlars.

Karen Christina Hansen blev født 7/1 1840 i Allinge. Forældre Købmand Jens Henrik Hansen og Margrethe. Karen døde 21/1 1914 i Østerlars.

Deres børn: Henrik Grønbech, f. 1875 i Klemensker, Mikkel Peter Grønbech, f. o. 1877

Brandforsikring af mølle og hus

14. januar 1877 – Klemensker,

Bjørnemøllen, 10. vornedgaards parcel, matr. 87f, tilh. Christian Grønbek. Omvurdering af hus og hollandsk mølle under forsikr, no 369, gl. no. 364. Tidligere forsikret for 4090 rdl. eller 8180 kr.

a. Stuehus i vest, 7 fag, 23 alen langt, 11 alen dybt, 4 alen højt, med ca 12 tommer kampestenssokkel. Det er opført af bindingsværk med murstensvægge og gavle. Stråtag med 1 skorsten af brændste mursten, overalt med malede bræddelofter. Indrettet med tre stuer, 2 kamre og en forstue, overalt med bræddegulve. 1 stue, 1 kammer og køkken med murstensgulv. I køkkenet er et stort jernkomfur. I dagligstuen en jernkakkelovn. Overalt med fornødne vinduer og døre.
Det vurderes til 400 kr pr. fag eller 2800 kr i alt, men med brug og ælde er det nedsat til 350 kr pr fag eller 2450 kr, deraf sokkel 100 kr.

b. Bageri og lade mod syd sammenbygget med a. 4 fag, 16 alen langt, 10½ alen dybt og 4 alen højt med ca 10 tommer kampestens sokkel. Det er opført med bindingsværk, tildels med mursten og en ringde del klinede vægge, stråtag, bræddegavl. Det er indrettet: 1 fag til kammer, 1 fag til bageri, 2 fag til arbejdsskur og svinestald. Overalt med bræddeloft med stampede lergulve. Fornødne vinduer, luger og døre. 1 skrsten medråsten og murstenspibe. Det skønnes som nybygning 2 fag af 325 kr og 2 fag af 250 kr, men af ælde og brug nedsættes de med 25 kr til henh. 300 og 225 kr i alt 1100 kr.

c. ladehus i øst, 11 alen fra b. sammensat ved væggemur? 2 fag, 6½ alen langt, 10 alen 8 tommer dybt, 4 alen højt. Bindingsværk med mursten og klinede vægge, stråtag. 1 bræddegavl, sammenbygget med d. Opført af 10 tommer højt kampestenssokkel. Det er indrettet til heste og kostald uden fast loft, men med fornødne vinduer og døre. Det vurderedes til 225 kr pr fag, men ved ælde og brug forringes det med 25 kr til 200 kr i alt 400 kr

d. ladehus i nord 4 alen fra a. 8 fag, 26½ alen langt, 10 ¼ alen dybt, 4 alen højt på 12, tommer højt kampestenssokkel. Bindingsværk fordetmeste med mur og en del klinede vægge, stråtag, 2 bræddegavle, Indrettet til indkørsel og vognport. Sædegulv og tæskelo, uden fast loft men med fornødne vinduer, luer og døre. Det vurderedes således som nybygning a 225 kr pr fag, men ved brug og ælde nedsættes det med 25 kr til 200 kr- i alt forsikres det til 1600 kr. heraf sokkel 75 kr.

Alt træ i bygningerne er af fyr. Alle bygninger er udmærket holdte, men bygget over forskellige tider. Intet over 12 år gamle.

e. Hollandsk vindmølle. 45 alen nord for bc. Opført på en 1½ alen høj granitstenssokkel på en 1 alen under jorden lagt grund af sokkel. Af fyrretømmer og brædder med fyrspåns klædning. Møllen er ottekantet med 3 stokværk og er 14 alen høj. Rund hætte belagt med egespån. På lejden er oplagt en jernring, hvorpå hatten glider. Møllens dybtemål over midtergulvet 13 alen, 1. loft 11 alen, 2. loft 9½ alen og hætten 8 alen. I møllen er 4 kværne: sigtekværn 9 kvarter, skallekværn 11 kvarter, grynekværn 7 kvarter, grovkværn 11 kvarter denne og skallekværnen er af sandsten. De øvrige er rhinske stene. Sigteværk, gryntromle og skalletromle samt 2 sortertromler, vindfnget er 3 alen. Møllen er opført 1864, men er i de sidste år underkastet en del forbedringer ligesom den er udmærket holdt.

Som nybygning vurderedes møllen således:
Fodmur 400 kr
Skroget med lofter, indtømmer 3000 kr
Hatten med div.: stjert, .. 1800 kr
Vindfang med sejldug 600 kr
Stjernehjul med axel 600 kr
Gryn og skalle samt rensetromler 300 kr
Sigtekværn med tilbehør 400 kr
Grynkværn med tilbehør 350 kr
Grovkværn med tilbehør 400 kr
Skallekværn med tilbehør 600 kr
Sigteværk med klæde mv. 300 kr
I alt 8750 kr
Ved slid og ælde skønnes møllen at være for meget med 250 kr og derfor ansættes til forsikring 8500 kr

Brandforsikring 8. september 1882 – Klemensker

– Bjørnemøllen, Hollandsk mølle, forsikr. No 367 (gl. no 364) på 10. vorneds parcel matr. 87f tilhørende Chr. Grønbech og vurderet den 14. januar 1877 for 8500 kr.. Ved revisionen fandtes møllen, der er 8-kantet og bygget i 1864, meget godt holdt og fuldstændig svarende til sin forsikringsværdi, således at anledning til yderlig revision mangler.

Brandforsikring 17. december 1883 – Klemensker

– Bjørnemøllen Forsk. No. 367, tilhører Chr. Grønbech. 8-kantet hollandsk mølle på 10 vg. parcel, sidst revideret den 14/1 1877. Møllen er bygget af Tømme med spånklædning i 3 stokværk, forsynet med 4 kværne. Den er forsikret for 8500 kr, da møllen med alt tilbehør er udmærket godt holdt fandtes ingen grund til at nedsætte forsikringssummen. Mellem huset og møllen er 45 alen.

Skøde 16/1 1885

til Theodor Peter Hermansen Sode – ungkarl i Østerlars  Købssum 20.000 kr for parcellen, bygningerne og hollandsk vindmølle

1885-1886 Theodor Peter Hermansen Sode

Theodor Peter Hermansen Sode døde 28/11 1886 som ugift.

Skifte 1886 som adkomst

Arvinger efter ham var hans mor, Elisabeth Marie Sode, f. Sommer (enke efter Hans Peter Sode) og Theodor søster, Alexandria Christine, gift med Elias Møller, 22 år gl. boende på Risemøllen i Klemensker. Elias Møllers fader Morten Ipsen Møller på Risemøllen mødte som kurator. Elias Møller ville overtage boet i forening med sin svigermor.

1885-1889 Elisabeth Marie Sode og svigersønnen Elias Møller

Udskrift 14/2 og 15/2 1889 (læst 20/11 1889) fra Rønne skifteret som adkomst Elisabeth Marie Sode, udlægsskøde fra Elias Møller

Skøde 15/2 1889

efter Elisabeth Marie Sodes dødsbo til Niels Michael Christiansen  Købssum 16.000 kr.

1889-1923 Niels Michael Christiansen og Anna Augusta Caroline Jensen

Niels blev født 29/9 1861 i Aaker. Forældre urmager Hans Christiansen og Karen Margrethe. Han døde 28/2 1948 bosat i Storegade i Klemensker.

Anna Augusta Jensen blev født i Klemensker 4/8 1868. Forældre: Hans Jensen og Caroline Cathrine, Lundeløkken.

Møller Niels M. Christiansen fra Klemensker findes i udvandrerbasen med forevisningsdato 20/5 1897 med bestemmelsessted Jamestown NY. Det synes mærkværdigt, at han skulle tage til Amerika 5 måneder før hans søn blev født. Den 20. januar 1898 var han tilbage, da han annoncerede efter arbejdskraft i avisen.

1901 i folketællingen kaldes han for møller og bagermester og han havde to møllersvende, der også arbejdede i bageriet.
1911 arbejdede to møllersvende og en kusk. Datteren Laura arbejdede i bageriet og i butikken.
1921: Boede Niels M. Christiansen, hustru Anne og datteren Laura på matrikel 87f og han kalder sig for bankbestyrer.

Deres børn: Anne Margrethe Christiansen, f. 4/11 1888 I Klemensker, Laura Karoline Christiansen, f. 28/11 1891, Eleonora Kristine Christiansen, f. 28/1 1893, Hans Peter Christiansen, f. 20/10 1897, Jenny Sofie Christiansen, f. 30/12 1899.

Guldbryllup Bornholms Tidende 29. sept. 1937

 

1923-1927 Carl Ancher Colberg og Bodil Agnes Elisabet Kofod

Carl Colberg blev født 6/6 1894 i Klemensker, Forældre gårdejer på Tornegård Christian Colberg og Marie, f. Brammer
Bodil Kofod blev født 18/11 1903 i Klemensker.

De blev gift 21/10 1921. De ejede Hoglebjerg, som de solgte, da de købte Bjørnemøllen.

Mølleejer Carl Anker Colberg udstykkede matr. 87cp  til slagter Jens Adolf Kristiansen den 20/6 1926

Ejendommen blev lyst til tvangsauktion 2/11 1927.

Carl Colberg blev senere dampskibsekspeditør for “Østbornholmske” fra 1937-1964. Familiens boede da i Hasle.

I december 1927 annonceredes Bjørnemøllen til salg af Rømer, Møllegade i Hasle.

Fogedudlægsskøde 21/5 1930 på matrikel 87cy og 87f til gårdejer Hans Kofoed på Bækkegård på matr. 87f – ejendomsskyld 19.000 kr, samme dato solgte Hans Kofoed matrikel 87cy til avlsbruger E.A. Christiansen for 18.000 kr. plus løsøre 1000 kr.

1928-1931 Emil Andreas Christiansen

Emil blev født 15/8 1886 i Olsker. Forældre: husmand Hans Jørgen Christiansen og Margrethe Hansine Karoline, f. Klo. Han døde i Allinge 31/10 1967.

Emil var i Iowa, USA 17/10 1916 og returnerede nogle år efter.

I omtale i Bornholms Tidende den 22/11 1967, nævnes, at han igennem 26 år havde ansættelse hos cykelhandler Peter Krogh Hansen, Brogade 3 – intet ord om hans møller-virksomhed. Han boede de sidste år hos en søster i Allinge. Ugift.

Matrikel 87cy blev i Emil Christiansens eje indtil 1959 (se herunder)

1931-1935 Otto V. Munch

Mølleforpagter Munch, Bjørnemøllen købte ”Frydenlund” Mølle for ca. 40.000 kr (Born. Tidende 5/3 1935)

November 1935 var Aage Colberg forpagter af Bjørnemøllen – gift med Gårdejer Kofoeds datter

Skøde 21/7 1936 på matrikel 87es og 87hd fra Jacob Peter Kofoed Rømer til mølleejer Albert Vilhelm Larsen. købssum 17.000 kr

Skøde 21/7 1936 på matrikler 87ea fra Emil Andreas Christiansen til mølleejer Albert Vilhelm Larsen, Købssum 17.000 kr

1935-1985 Albert Vilhelm Larsen (1908-1982) og Dagmar Johanne, f. Kofoed (1913-2009)

Albert blev født 22/12 1908 i Rø. Forældre: gårdejer Karl Hansinius Larsen og Alma Kristine f. Vesterdal på Lindholmsgård. Albert døde 1/1 1982 i Klemensker
Dagmar Johanne Kofoed blev født 28/2 1913 i Østermarie. Dagmar døde 21/10 2009 i Hasle.

1.januar 1938 blev Dagmar Johanne Kofoed og møllerejer Albert Vilhelm Larsen, Bjørnemøllen, viede.

I følge Vilhelm Kjølby ”Vindmøller før og nu”  mistede møllen vingerne i midten af 1930’erne, men repareret under krigen. Vingerne røg af igen en storm i 1947.

Den 11/3 1938 læses i Tidende at mølleejer Albert Larsen havde opstillet et tør-bejdsningsanlæg.

Albert Larsen, Bjørnemøllen, omtales som gårdejer den 27/7 1946 da han fik hjælp af redningskorpset, da en ko faldt i ajlebeholderen.

Albert Larsen satte Bjørnemøllen til salg – samlet eller delt – på grund af overtagelse af anden virksomhed. (Born. Tidende 11/7 1950). Et salg, der ikke blev realiseret.

I møller Larsens tid tilbyggedes lager til foderstoffer. I annoncer læses om salg af såsæd. I 1952 til 1959 var Bjørnemøllen forhandler af frøhandler Dæhnfeldts produkter.

Ved mølleriet var et bageri. I 1946 boede bagersvend Knud Colberg med familie på Bjørnemøllen

Skifteretsattest 2/5 1985 som adkomst for Dagmar Larsen. Skøde 2/5 1985 fra Dagmar Larsen til Inger Kjøller. Købssum 458.250 kr.

1985-1992 Inger Kjøller

Skøde 17/7 1992 til Søren Dall o Susie Arbank Dall – købssum 500.000 kr

1992-1994 Søren og Susie Dall

Skøde 7/9 1994 til Birgitte Ipsen og Bjarne Ipsen. Købssum 301.720 kr

1994- Birgitte Ipsen og Bjarne Ipsen

Bjørnemøllen i Klemensker fylder 100 år.

(Bornholms Tidende 4. maj 1968)

Den statelige mølles historie kan imidlertid føres endnu længere tilbage i tiden – uvist dog hvor langt – i det dens oprindelse skyldes en gammel stubmølle. Denne blev i året 1868 nedrevet og derefter blev den nuværende opført som en hollandsk vindmølle.
Siden da har Bjørnemøllen dristigt rejst sit smukke og karakteristiske møllekorpus lig et vartegn over stationsbyens tage, hvorfra den kan ses viden om.

At møllen også vandt sig en sikker plads i mange vejfarendes bevidsthed ses deraf, at den er blevet tildelt en smuk omtale i overbibliotekar Christian Stub-Jørgensens festlige artikel ”En Almijnstur” i en af de ældre årgange ag Jul paa Bornholm.
Her omtales møllen under den smukke og meget sigende benævnelse ”kirkebyens store mølle”.
*
Mølledriften i Danmark i dag foregår efter helt andre retningslinjer end tidligere. I møllernes fagblade og tidsskrifter påpeges det således, at indtægterne ved formalingen af mel og skråning, som i ”gamle dage” var møllernes egentlige opgave, efterhånden kun er at betragte som lommepenge ved siden af den øvrige indtjening.
Nu drives der i stor udstrækning handel samt levering af såsæd, hvilket også er tilfældet for Bjørnemøllens vedkommende.
Den jubilerende mølles ejer Albert Larsen han netop på dette felt oparbejdet en meget stor kundekreds, der forgrener sig vidt ud over øen.
*
Om møllens udseende blot dette:
I 1930-erne stod Bjørnemøllen uden vinger; men da krigens restriktioner begyndte at gøre sig gældende, og så at sige tvang fremskridtets Danmark til at søge tilbage til tidligere tiders hjælpemidler – for møllens vedkommende vindkraften – blev den statelige mølle 1940 atter forsynet med vinger.
Nu står Bjørnemøllen atter for at miste sin vingekonstruktion.
Dette skyldes for en del vinterhalvårets storme, som i øvrigt har været hårde ved den gamle mølle. Således er henved to tredjedele af den ene vinge brækket af, hvilket skæmmer den karakteristiske mølle.
*
På indeværende tidspunkt er der truffet aftale med mølle- og skæreriejer Age Frederiksen, Årsballe, om nedtagning ag møllens vingekonstruktion, som vil blive bragt til udførelse, så snart vejrforholdene er gunstige hertil.
Møllerejer Albert Larsen udtaler herom blandt andet:
-Der er naturligvis en egen charme over en gammel vindmølle, men trods alt er vindens kraft ikke den mest hensigtsmæssige i forbindelse med mølledrift. Og her angiver som den væsentligste årsag hertil, at vinden er for ujævn.
Da det tilmed er meget bekostelig at udbedre en sådan skade, som den, der har ramt møllen i vinter, må alle venner af vore gamle møller altså belave sig på at se Bjørnemøllen ribbet for sin væsentligste pynt.

Gennem de forløbne 100 år har Bjørnemøllen haft følgende ejere:
Peter Jørgensen 1868-1876
Chr. Grønbech 1876-1885
Sode 1885-1887
Niels Christiansen 1887-1923
C.A. Colberg 1923-1928
Emil Christiansen 1928-1931
Derefter overgik møllen i forpagtning med forkøbsret til Otto V. Munch, som drev den til 1. april 1935, da møllen blev overtaget af den nuværende ejer; mølleejer Albert Larsen.

(signeret) C.L.

Bjørnemøllens venner

Foreningen Bjørnemøllens Venner fik sat vinger og vindrose op i 1978. Foreningen havde 35 medlemmer. Det kostede 20.000 kr (Bornholms Tidende 16. oktober 1978). Anker Andersen var foreningens første formand. Snart blev der uenighed mellem møllevennerne og borgerforeningen.
I 1981 fungerede møllen som loppemarkedslager. I 1983 blev møllen opgivet – der var opstået råd i træværket.

---

Udmatrikuleringer

Matrikel 87cy – Bjørnemøllevej 8c – forblev i Emil Andreas Christiansens eje til 1959

Skøde 29/1 1959 fra Emil Christiansen til arbejdsmand Anton Ferdinand Jensen. Købssum 15.000 kr.

1959-1975 Anton Ferdinand Jensen og Ingeborg

Skøde 23/7 1975 til Bjarne Johansen. Købssum 100.000 kr

1975-1995 Bjarne Johansen

Skøde 7/7 1995 til Susanne Bocher Dahlstrøm. Købssum 395.000 kr

1995- Susanne Bocher Dahlstrøm

-2022- Anja Elleby

Bjørnevang

1930-1945 Hans Kofoed (1872-1935) og Sanne Petrine, f. Rømer

Hans Kofoed var tidligere ejer af Bækkegård i Klemensker – han døde i 1935.

Adkomst 23/2 1945 til Hans Kofoeds enke. Og skøde 23/2 1945 til fru Helga Clausine Kristine Nielsen, f. Pedersen – som hendes særejer. Købssum 14.000 kr

1945-1949 Helga Clausine Kristine Nielsen, f. Pedersen

Skøde 22/8 1949 til avlsbruger Ludvig Gudmund Hansen. Købssum 24.800 kr.

1949-1984 Ludvig Gudmund Hansen og Ellen Westh Hansen

I 1977 kaldtes ejendommen for Bjørnevang
Skifteudskrift 2/4 1984 som adkomst for Ellen Westh Hansen

Skøde 2/4 1984 til Birthe Rønne og Kjeld Ole Rønne. Købssum 482.000 kr.

1984- Birthe Rønne og Kjeld Ole West Rønne

Matrikel 87f var den 5/2 1985 på 1773 m2 (inkl. Matr. 87kh)