Udbyggersted mod Bedegadevej matr. 24f
[Underside til “Udbyggere og husmænd”]
– modsat Kanesø matr. 14f – Ikke med på kort 1914 :
Dette udbyggersted er sandsynligvis den ene af to huse, der har været beboet før 1750. Det andet er Bækkelund.
(1720)-1755 Peder Kjeldsen og Margrethe
Den ældste vil således være Peder Kjeldsen, som er registreret som udbygger på stedet i perioden 1745-1754. Han døde i en høj alder, hvorfor man må formode at han han havde boet på stedet i mange år, sandsynligvis før 1722, hvor han som værge administrerede en arv for et søskendebarn. Han var gift med Margrethe Jørgensdatter. Han døde i 1755 og der findes et skifte fra 16. juni 1755. Han døde barnløs og det var hans søskende der er registreret som arvinger. Hans bror havde Søndre Bedegadegård (18. slg.) i fæste og ved det store krongodssalg i 1744 købte han gården.
Udbyggerhuset som Peder Kjeldsen og Margrete boede i var et 12 stolperums stort hus med stuehus med vinduer og døre, steerhus og ladehus. Huset blev sat til 24 dalers værdi, hvoraf enken blev bevilget halvdelen af husværdien. Den samlede værdi af dødsboet blev sat til 58 daler, hvilket balancerede med gælden. Altså var der intet at dele for halv- og helsøskende.
Kjeldsen-familien synes stamme fra Sydlandet.
1755-1782(1786?) Bendt Hansen og Gertrud Olsdatter
Næste fæster af jorden kan være Bendt Hansen, der er registreret som udbygger i perioden 1758 – 1782. Han var gift med Gertrud Olsdatter.
(1782)1786-1787 Anders Haagensen (Bech?)
Han var udbygger fra 1765 til 1773 på 52. slg. gr. i Klemensker, hvor han er værge til et af Thor Larsen, Kokkeløkken, barn. Det beviser, at han er svoger til Bolbygårds ejer Thor Hansen, hvilket forklarer, at han senere kan blive udbygger her. Anders Haagensen blev senere ejer af Julegård, men da hustruen døde flyttede han i 1782-86(?) bort fra Julegård og han er registreret som 1. udbygger på Bolbygrunden i 1786. Han flyttede relativt hurtigt videre til Vestermarie.
(1787)-1806 Lars Pedersen Kanesøe (1737-1813) og Margrethe Hansdatter (1734-1807)
Udbygger Lars Pedersen på 16. slg. gr. lod sin hustru Margrethe begrave 25/2 1807 i en alder af 73 år.
2. maj 1813 begravedes fattiglem Lars Pedersen Kanesøe. Han døde 76 år gammel den 26/4 1813.
Kanesøe
Det er interessant, at udbyggerstedets beboer optræder med kaldenavnet “Kanesøe”, hvilket er navnet på den ejendom, der ligger på den anden side af Bedegadevej (nr. 12). Bornholms Stednavne, 1950, meddeler at i Salchow fra 1813 omtales Kanesøe som en mose nord for Krashavegårdene. Det kan ikke passe. Læser man om en sag om ejerskabet til mose og engen i tingbogen om en ejendomssag fra 1705, (24. juli) kan Kanesøe ikke være andet end mosen, som senere kom til at hedde Spydenlund mose. Spydenlund er ikke mosen men engene, der lå nordøst for mosen.
Stednavnebogen mener at forleddet kana betyder „glide, skride paa Iis“ eller som Espersens ordbog nævner at Kâna betyder „Glidebane“. Fakta er, at Kanesø allerede i 1705 nar navnet “mossan”. som vi kaldte den som børn.
1806-1843 Niels Hansen Dam (1781-1850) og Sidsel Larsdatter (1769-1832)
Niels Hansen Dam stammede fra Rønne og boede hos udbygger Lars Pedersen allerede 1804, da han døbte datteren Margrethe i Klemens Kirke. Sidsel Larsdatter er derfor højst sandsynlig Lars Pedersen og Margrethe Hansdatters barn.
Børn: Margrete (døbt 12/8 1804– død 16/10 1824 i barselsseng på 3 slg. gr.- hendes barn Cecilia Margrete Jørgensdatter døde 25 dage gammel), Karen Kirstine (døbt 29/9 1805 – ugift 1832), Niels Hansen Dam (døbt 4/6 1808), Lars Hansen Dam (døbt 25/5 1811)
Niels Hansen Dam får et barn uden for ægteskab med pigen Else Hansdatter, der boede hos sin far Hans Mossin Buch [Hans Mogensen Bug ?] på 16. slg. grund . Drengen blev døbt Niels Hansen den 14/11 1813
Sidsele Larsdatter døde 13. marts 1832 63 år gammel. 1832 3/5 skifte efter Sidsele Larsdatter, 16. Sg.g. Af skifte ses at huset bestod af 9 fag og at der hørte en fæstekontrakt til lidt jord med i vurderingen til 60 rbd. Boets værdi blev opgjort til 117 rbd, hvor alene obligationsgælden udgjorde mere end 54 rbd. Tilbage til deling var der 36 rbd 3 mark.
Skøde og panteprotokollen findes udskrift af NHs skifteprotokol 24/10 1840 ang. udlæg i boet fæste. Det var et skifte efter Maren Jørgensen Dam, der foranlediget at 56 rd. af boets formue. Her nævnes at enkemanden Niels Hansen Dam ingen tinglyste adkomster findes på hus eller jord på 16. slg. gr. Der var heller ikke tinglyst nogen gæld.
Niels Hansen Dam døde som aftægtsmand på 16. slg. gr. 69 år gammel den 13/3 1850.
1843-1857 Lars Hansen Dam (1811-1868) og Karen Sørensdatter (1812-)
Lars Hansen Dam og Karen kom til sognet i efteråret 1842 fra Sjælland, sammen med deres datter Cecilie. Der er ingen oplysninger hvorfra, men Karen Sørensdatter er født i Tisvilde, Tibirke sogn, Fredensborg amt. Der er ingen oplysninger at finde i de søgbare folketællingen.
1843 11/11 : Fæstebrev til Lars Hansen Dam og hustru i 60 år. (læst 9/7 1847) Der skulle leveres fire dages arbejde, to i græshøsten og to i sædhøsten med 24 timers varsel. Årlig afgift 4 rbd. sølv til betaling 31/12, ½ lispund smør som leveres i kgl. Amtstue på gårdens vegne.
Ejendomsoplysninger med tørve og pakhus
Ejendommen blev brandforsikret for første gang i 1848. Det brændte i 1850 og genforsikret samme år. Brnadforsikringen og takseringsforretningen giver et fint billede af ejendommen.
1848 18/9 Brandforsikring: Lars Hansen Dams hus på 16. slg. grund. 9 fags stue og ladehuse 8 ¼ alen bredt, 3 ¼ alen højt opført af blandingstømmer, klinede vægge og stråtag. to bræddegavle, en skorsten og en bageovn, bræddeloft over fire fag, ni døre, 4½ fag vinduer, fire fag indrettet til beboelse med køkken (a 40 rbd.) og fem fag til udhus (a 20 rbd.) – forsikringssum var i alt 260 rbd.
1850 4. juli Taksering efter brand. Herredsfoged og taksationsmændene mødtes på 16. slg. gr. for at besigtige skaderne efter brand hos husmand Lars Hansen Dam, hvis hus var forsikret under no 632 for 260 rbd. Huset var nedbrændt på nær en del af undertømmeret, som dog var beskadiget. De bevarede materialer vurderedes til 10 rdl. værdi, hvor udbetalte 250 rbd.
1850 24/10 Brandforsikring af nyopført hus efter brand den 4. juli 1850 tilhørende Lars Hansen Dam. A. Nordre længe 10 fag, 8 ¾ alen bredt, 4 alen højt på stolperne. Opført af blandingstømmer med klinede vægge og stråtag, 2 bræddegavle, bræddeloft, 6 fag med bræddegulv, 4 døre, 4 fag vinduer, en skorsten, indrettet til beboelse, køkken, lo og lade. Opførselspris 380 rdl.
B. Østre længe opført af kampesten – 9 alen lang og 6½ alen bred og 3 alen højt, 1 dør, ½ fag vinduer – indrettet til tørve- og pakhus. Takseret til 30 rdl., som nyopførelsen kostede.
Lars Hansen Dam og Karen Sørensdatters børn: Cecilie Dam (f. 1841 på Sjælland, bliver gift med Anders Olsen Kjøller, 187o jordbruger på 51. slg. grund), Niels Christian Dam (f. 1853- død 9/11 1858) plejedatter Hanne Nielsine Hein (f. 25/2 1849)
I 1854 låner Lars Hansen Dam 200 rbd af Jørgen Nielsen i Fuglesangshuset mod sikkerhed i det hus han boede i på 17. slg. grund (nabogrund og hus kaldet Møllevang, Bedegadevej 23) og i det fæstebrev på jord, der var udstedt 23. maj 1841 og som var blevet overdraget til ham. Det må betyde, at Lars Hansen Dam flytter fra ejendommen på Bolbygrunden i sommeren 1854, men beholder hus og fæstejord til 1857.
Møllevang blev forsikret første gang i 1849. Den bestod af en længe, hvoraf 5 fag var stuehus og 5 fag ladehus. I 1858 blev den genforsikret af Lars Hansen Dam. Senere blev der tilføjet en fem fags længe med vest og to fags længe mod syd.
Husmand Lars Hansen Dam døde på 17. slg. gr. den 17. december 1868. Enken Karen Dam oplyste til skifteretten at boet ikke beløb sig til over 800 rdl. og eneste arving har hende og datteren Cecilie Dam.
1857 husmand Peder Thorsen
Peder Thorsen var tidligere ejer af Bolbygård, men efter 1852 solgte han gården og blev husmand på
1857. Lars Hansen Dam overdrager fæstebrevet til husmand Peder Thorsen (læst 21/10 1857). Peder Thorsen overdrager fæstejorden videre til Esper Pedersen (læst 21/10 1857) Samme dato får Esper Pedersen skøde på hus og løsøre for 500 rbd.
1857-1863 Esper Pedersen og Margrethe Thorsen
Esper Pedersen, boende på den 16. slg. grund sammen med hustruen Margrethe Thorsen,
Gårdejer af 17. slg. Jesper Hansen Holm bortfæster jord den 13/9 1857 på 38 år Til Esper Pedersen og hustru i 38 år. læs fæstebrevet her Jordstykket var på 2 td. havrejord, der mod nord grænser til 16. slg. grund og på de tre andre sider omkranses af 17. slg. grund
Brandforsikringen 1858 nr. 236: Udbyggerstedet blev første gang forsikret den 24/10 1850. I 1858 forsikrer Esper Pedersen en længe på 10 fag, hvor de 6 er stuehus og de 4 ladehus. Der er en østre længe på 2 fag. Forsikringssum i alt 410 rd.
1863- Ane Marie Mogensen f. Mortensdatter (1809-1893), enke efter Jens Mogensen og sønnen Mogens Morten Jensen (1840-)
1863 14/6 Esper Pedersen overdrager hus og fæstekontrakten til Ane, Jens Mogensens enke (skøde læst den 18/11 1868)
Bolbygårds parcel nr. 6, som var matrikel 24f var efterhånden splittet af i flere dele, så Bolbygård ikke selv var klar over hvad der hørte til hvem. Tilsyneladende bad de landinspektøren om at undersøge sagen. Helt som jeg selv har konstateret, var en del af skøder og fæstekontrakter ikke tinglyst:
Landinspektørens attest, læst 18. november 1868:
”[husmand] Peder Thorsen har fremdeles overdraget sin fæsterettighed til Esper Petersen den 18. Octbr 1857, tinglæst d. 21. Octbr. s.A. Endelig er den af Esper Petersen under 14. juli (?) 1863, ikke tinglæst, overdraget til Ane Jens Mogensens Enke og nævnte fæster har ikke Jord udenfor denne Parcel. I en mindre Deel af meldte Parcel No 6, Matr. No. 24f er endvidere beliggende en Deel af den fæsteret Jens Jørgen Pihl har, under 10. Novbr. 1867, ikke tinglæst, overdraget en Deel af den Fæstet han har og som er beliggende i Parcellen No. 6, til Mogens Morten Jensen, boende paa nævnte Parcel. I Parcellen No 6 ligger ikke andre eller flere fra 16 Selvejergaards bortfæstede Jorder, end de Mogens Morten Jensen og Ane, Jens Mogensens Enke, have,-”
I folketællingen 1870 læses at der på ejendommen bor Mogens Morten Jensen, husmand, daglejer, ugift 30 år, husmoder Ane Mortensdatter, enke, 63 år, Marie Sanderline Jensen, Plejebarn 10 år [Marie skulle være født i Klemensker, men hun findes ikke i dåbslisten i kirkebogen]
Mogens Morten Jensen er født den 18. sept. 1840. Far: Udbygger på 9 slg. i Klemensker Jens Mogensen og Ane Maria Mortensdatter. Han blev gift med Laurine Caroline Larsen, 32 år, den 19. april 1874
Ane Marie Mogensen, f. Mortensdatter, død 8. januar 1893, en enke og aftægtskone efter husmand Jens Mogensen, 16. slg.gr. 83 år.
Huset er antagelig nedbrudt imellem 1893 og 1901.