Stjernebakken på Krashavevej

Stjernebakken, Krashavevej 13

3782 Klemensker

19. gårds parcel – matr. 27d+ 131 og senere også 27e + 175p

[Underside til “Udbyggere og husmænd”]

Navnet “Stjernebakken”

Stjernebakken findes kun dette sted på Bornholm, men med afvigelser:. På Generalstabens kort fra 1887 er det et naturnavn, der relateres til bakken øst for ejendommen Hjortsminde, Dammegårdsvej 20. På kort fra 1914 det navnet på ejendommen på Krashavevej 19 eller bakken tæt syd for ejendommen.

Navnet kan hentyde til korsvejen tæt ved ejendommen [Bornholms Stednavne, 1950], men mere sandsynligt er, at det er navnet på et højdedrag. Interessant er, at der der inde i Rutsker Plantage, ca 1.5 km mod nord, findes en kæmpehøj, som kaldtes for Stjernehøj. Den har en højde på 111 over havet.

De ældste beboere

I midten af 1700-tallet ved vi, at der har været to, muligvis tre udbygger. Stjernebakken er sandsynligvis den ældste udbygger på stedet.

Oplysninger om de ældste udbyggere findes i Rentekammeret, hvor der findes oplysninger over de udbyggere, der boede tæt ved eller på kongens jorde. De fleste af disse havde indtaget jord ulovligt, hvorfor de blev tvunget til få fæstebreve til jorden og derefter betale skatter til kongen.

 

Det er svært at afgøre om det er Jens Olsen eller Jens Jensen, der havde ejendommen som senere kaldtes Stjernebakken, men skifterne efter Karen Pedersdatter og Jens Olsen, ses, at jorden lå “udfor” 19. selvejergårds grund, hvilket passer med ejendommens beliggenhed på kanten til udmarksjorden, den senere matrikel 175p.

-1721-1749 Jens Olsen (død 1749) og 1. Inger Hansdatter (død 1728), 2. Karen Pedersdatter (død 1746) og 3. Anna Pedersdatter

Inger Hansdatter var enke efter Hans Nielsen på 12. vorneds grund (Tårnbygård) i 1701. Ved skiftet efter Inger Hansdatter den 12/1 1728, læses at skiftet skete i et udhus på Krashavegårdens grund, som ikke må forveksles med Krashavegård i dag. I skiftet nævnes husbond Bent Simensen, som er ejer af Nørregaard. Arvingerne var foruden ægtemanden Jens Olsen var Inger Hansdatter fire børn med hendes afdøde mand Hans Nielsen. Huset bestod af 8 stolperum med stuehus med vinduer, døre og kakkelovn, sterhus og ladehus vurderet til 18 daler. Af skiftet ses, at Jens Olsen arver huset og børnene de øvrige værdier. To af døtrene var gift med mænd i Kongens tjeneste og boede i København. (Skifteprotokol 29, 12/1 1728, side 596)
Ved Karen Pedersdatters død blev boet opgjort ved et skifte den 23. december 1746 til 25 daler, hvoraf de 8 var for huset, der var på 10 stolperum bestående som stur- og ladehus. Fæstejorde fandtes udenfor 19. selvejergårds grund.
Ved skiftet efter Karen Pedersdatter og Jens Olsen ses, at de ingen fælles børn havde. (skifteprot. LS 36, side 523b)

 

o. 1778-1786 Peder Svendsen og hustru

Kendes kun fra efterfølgerens fæstebrev

1786-1800 Jens Jørgensen (1753-1800) og Elsebeth Michelsdatter (1756-)

Jens Jørgensen var søn af gårdmand Jørgen Poulsen, Aarsballegaard. Han var udbygger på 11. slg. grund inden har kom til 19. slg. fortorv. Jens Jørgensen døde kun 47 år gammel på 19. slg. fortorv.
De havde et eneste barn, nemlig Jørgen Michael Jensen f. 1786.

Det var en meget almindelig overdragelsesforretning. Peder Svendsen og hustru solgte deres hus på 19. slg. fortorv til Jens Jørgensen og Elsebeth Michelsdatter. Med huset fulgte fæstebrevet på jorden, som gårdejeren Anders Bendtsen på Nørregård bekræftede.

Overdragelsesdokumentet lyder således:

Saasom Jens Jørgensen, nu boende på 11. selveier gaards Grund i Clem. Sogn og udbygger Peder Svendsen paa 19 Gaards Grund i bmt. Clemensker Sogn, er bleven enige om at Peder Svendsen og Hustru har solgt ovennævnte Jens Jørgensen og hustru deres i boende Huus, og for hannem afstaaet rettigheder til deres fæstede Grund og opbaaret formuelig betaling derfor; saa tilstaaer ieg undertegnede Anders Bendtsen boende på bemeldte 19 Selveier Gaard, at eftersom ovenmeldte Peder Svendsen og hans Hustru har overladt sin fæstede Rettighed til Grunden til Jens Jørgensen, at ieg derfor bortleje og henfæste til ovennævnte Jens Jørgensen og hans Hustru Elsebeth Michels dette samme fæstede Grund paa samme Maade, at Jens Jørgensen og hustru beholde samme Grund ligesaadant sam Peder Svendsen og hustru forhen har haft det i Brug og Dyrkning, intet der fra taget eller fraskilt, og det i begge deres Livs Tiid. –
Saa haver jeg og tilstaaet i samme Fæste dennem en Drivt som ligger giennem samme Grund til Udmarken, som ligeledes gaar i fællig med den anden fæstede Jord,- Og for samme henfæstede Grund have dem givet mig til fæstepenge 15 Slettedaler nu derfor for foreskrevne Grund skal Jens Jørgensen aarligen til mig, eller hvem gaarden beboer, i Skat 2 Sld. siger Toe Slettedaler, som betales til hvert Nyt Aarsdag; ogsaa udreede han og betale til mig eller Gaardens Beboer af en Løkke af samme Grund, som Hans Mortensen fordum i Brug har havt, 2 Skæppe Havre og 1 Skaalpund Smør, som betales hvert Aar paa den Tiid som Kongens Skatter udreedes; – og der foruden 8 dages at meje om Høsten, og 2de dage med Heste og Vogn selv paa Gaarden Age Møg om Fisket; og love jeg Anders Bendtsen at tage imod 2de af deres Kiør i Græs i sommer og Høst, og giver de derfor 2 mark for hver,-
Dernæst skal Jorden beqvemmelig Giøde og dyrke; som Naboe ingen Skade med Hunde eller andet tilhøre, og over samme forskrevne Grund at lade mig eller Gaardens Beboere have eller beholde frie Vei og uddrevt til Lyngen, som af arilds Tiid ubehindret har været fra den 19. Selvejer Gaard, og for øvrigt rette sig efter høi kongl. Lov og Forordning, saafremt dette fæstebrev ved magt skal stande.
Dato Clemensker Sogn den 25. August 1786
Anders ABS Bendsen
Til vitterlighed efter Begiering underskrives af Os undertegnede
Adolph Esbersen Jep I.A.S Jep Andersen.
Læst inden Nørre Herres Ting Fredagen den 8. Decbr 1786 som Tingprotokollen folio 96
Test Gad.

1801-1818 Elsebeth Michelsdatter (1756-1818) og Poul Hansen (1776-1842)

Elsebeth Michelsdatter drev udbyggerstedet videre efter sin mands død. I 1801 (folketællingen 1. februar) ses, at enken havde en 25-årig tjenestekarl ved navn Poul Hansen. Ham blev hun gift med den 23. november 1801.  Hun beholdt fæstejorden i sit navn indtil hun døde. Først da overtag Poul Hansen og hans nye kone fæstejorden. Poul Hansen arvede huset.
Elsebeth Hansen døde 3. juni 1818 på Stjernebakken 57 år gammel.

1819-1832 Poul Hansen (1776-1842) og Ane Margrethe Espersdatter (1794-)

De blev gift 30. januar 1819 i Klemensker. Ane Margrethe Espersdatter kom fra 52. slg. grund.

Nørregårds ejer Hans H. Pedersen gav livsfæste på jorden den 10/7 1819 til Poul Hansen og Ane Margrethe Espers datter på omtrent 14 tønder land til havre og omtrent 4 læs enges, hvilket var samme jord som Jens Jørgensen enke havde haft i fæste. Jorden var markeret med sten i markskel. Det blev tilladt fæsteren at skære et par læs bredtørv om året. Fæsteren skulle love gårdejeren fri ”Drivt”(= færdsel) over fæstejorden til udmarken, samt holde ledet vedlige til samme, ligesom grundejeren lovede fæsteren ”fornøden Byvej” over gårdens jorde. Fæsteren har ret til at benytte ”Vandi-agestedet” (?) på vestre side ved Kanesøe, dog at Gårdejeren har ret til at tage Dammedyngen (?) når han vil. Årlig afgift var 6 skp havre gl. mål og 9 pund smør, der betales efter hvert år som kapiteltaksten angav. Poul Hansen skulle yde 10 mands dagsværk årligt, nemlig 4 om græshøsten og 4 om sædshøsten og de sidste 2 dage om efteråret at sprede møg med heste og vogn. Indfæstningen var på 250 rd sølv.  (udslettet 29. marts 1871)

Poul Hansen måtte låne 200 rbd af Mogens Edvartsen Sonne og som sikkerhed satte han sit 19 stolperum store hus. Han lovede at huset ikke måtte sælges før end lånet var indfriet. Se pantebrevet fra den 10. april 1819.

Den 2. marts 1832 købte Poul Hansen og Ane Margrethe 7. slg. parcel nr. 6 og 8 af Jørgen Hansen Pikker for 200 rd. Grundene lå ca. 1500 meter NV for Stjernebakken og på parcel nr. 6 lå et 8 fags hus, der også lå op til udmarksgærdet. Familien boede indtil 1842, hvor Poul Hansen døde. Huset var forsvundet i 1901, men vistnok forinden nedrevet og erstattet af ejendommen ”Petersborg” på Petersborgvej.

Enken Anne Margrethe solgte de to parceller og huset den 31. december 1842 til Jens Hansen Steenberg for 300 rd.

Links til “Adkomster og Hæftelser” i Skøde og panteprotokollen, se her:  Oversigt for 27d,  Oversigt for 131 og   Engen på matr. 27e

Poul Hansen og Margrethe Espersdatters børn: Elsebeth Kirstine (f. 14/6 1820), Gundil Margrethe (f. 8/1 1822), Karen Kirstine (f. 4/11 1825), Anne Maria Poulsdatter (f. 14/11 1828), Kirstine Margrethe Poulsen (f. 4/5 1836) og Petrea Pouline Hansen (f. 8/2 1838)

I kirkebogen står, at Poul Hansen døde 9/10 1842 på 18. slg. grund. Der blev ikke afholdt skifte, da enken sad i uskiftet bo.

1833-1835 Ellen Kirstine Bærildsdatter (1771-1842)

Enke efter Jens Pedersen Riis. Ellen Kirstine blev døbt i Olsker 6/4 1771, hendes far var gårdmand på 1. slg. Bærild Sørensen Høeg.

Ellen blev gift med Jens Pedersen Riis den 3/6 1797 i Hasle. I 1801 var han værtshusholder på adressen Storegade No 2. Den 13/3 1809 solgte Jens Pedersen og Ellen Kirstine et hus i nørre kvarter i Hasle for 233 rd. Samme år solgtes jord i Hasle vang, så man må formode, at de flyttede på landet.

Jens Pedersen døde som udbygger på 7. slg. grund den 17/3 1831, 71½ år gammel. Sandsynligvis har han ikke ejet jord på Hullegaards jorde, som var solgt i parceller. Han har lejet jorden, men ejet huset på grunden. Det er nærliggende at tro, at da han døde i 1832, har enken mageskiftet med Poul Hansen på 19. slg. fortorv, således at hun fik ejendommen, og Poul Hansen overtage hendes hus på 7. slgs grund (fortorv).

Enken sad i uskiftet bo, så der er intet skifte efter ham.

Ellen Kirstine døde 3. maj 1842. I kirkebogen står, at hun blev 63 år gammel. I anmeldelsen i skifteprotokollen står, at hun døde på 19. slg. grund og at hun intet efterlod sig. Hun blev faktisk 71 år gammel og hun var flyttet med sin datter og svigersøn til Østre Bedegadegård.

Børn: Peder Hansen (døbt 26/5 1799), Karen Kirstine (døbt 21/6 1801), Christiane Jensdatter (døbt 28/7 1805)

I folketællingen 1834 nævnes at enken Ellen Kirstine Bærildsdatter, levede af ”Haandarbeide og en Jordlod”. Ellens datter, Christiane Jensdatter (f. 1805), boede hos hende.

Ellen var kommet i økonomiske vanskeligheder efter hun var flyttet fra huset på 7. slg. grund. Hun skyldte M. E. Sonne enke på 61. slg. 200 rbd. Sandsynligvis et uindfriet lån hun havde med sikkerhed i sit gamle hus. Hun måtte love at betalepengene tilbage inden et år fra 10. april 1834 at regne.

I forligsdokumentet fra 20. december 1833, der blev indgået med løjtnant Edvard Sonne, der forhandlede på sin mors vegne. Som sikkerhed satte hun sit hus på 19. slgs. Fortorv. Huset var på 19 fag. Der var en jernkakkelovn af middel størrelse, et 8 dages stueur, senge med sengeklæder, 1 kobberbrændevinspande med tilbehør på 3 ankers størrelse, jern og trækar, 1 egetræsvæv med tilbehør, 1 sort hest 8 år gl, 1 rød hest 18 år, 2 køer, den ene rød og den anden rødspættet, 1 jernet vogn, plov, harve mm. Enken erklærede ikke at sælge huset fæsterettighed til jord før lånet var betalt tilbage.

Fæstebrevet 1833

Gårdejer Jens Andersen Møllers udfærdigede den 29/5 1833 et fæstebrev på 50 år til Jens Pedersens enke Ellen Kirstine Bærildsdatter. Jordens størrelse var på omtrent 14 td. land og kaldtes for havrejord, der betød, at den var af middel værdi. Dertil var der omtrent 4 læs enges. Alt sammen som Poul Hansen sidst havde haft i fæste.

Gårdejeren betingede sig at skov som findes eller som vokser op på grunden tilhørte Nørregårds beboere. I fæstebrevet omtaltes en vandrende fra Kanesøe, som brugtes og som skulle oprenses hvis det var nødvendigt. Vandrenden gik over gårdens og kongens fæstejord og skulle der hentes vand til tørvepludring skulle det sker før Sankt Hansdag.

Fæsteren skulle tillade gårdejeren året rundt ”drift” og vej over fæstejorden til lyngen, og holde Ledet vedlige. Vejen over dens fæstejorden til Kanesø mod vest skulle fæsteren respektere, ligesåvel at gårdejeren skulle love ”Byvej” til fæsteren over bondens marker.

Fæsteren måtte skære fladtørv på engen til deres eget brug. Fæsteren måtte ”beqvemmeliggjøre og dyrke Grunden”, men ikke føre sæden bort fra stedet. Sidste bestemmelse må forstås på den måde, at gårdejeren alene måtte drive forretning med afgrøder.

Årlig afgift var 5 rbd til nytår, 2 td havre og 1 lispund smør, som skulle betales til den kgl. Amtstue i Rønne efter årets kapiteltakst. Fæsteren skulle yde 6 mands arbejde, 2 hvert forår for grønthøsten, 2 for sædshøsten og 2 dage om efteråret for at lægge møg. Hvis afgifterne til Amtstuem ikke var betalt inden 1. maj var fæstet forbrudt.

Hus blev overdraget til datter og svigersøn

Overdragelseskontrakten fra 15/8 1835 fortæller om datidens alderdomsforsørgelse for dem der var privilegerede med ejendom, der havde værdi.

Eline Kierstine Bærildsdatters kontrakt med sin dattermand Jørgen Jørgensen Sonne og hustru Karen Kirstine Pedersdatter, gik ud på at hun kunne blive boede til sin død på 19. slg.s fortorv mod at overlade huset og alt løsøre. I huset skulle hun have sin seng stående i stuen, hvor der er kakkelovnsvarme. Hun skal nyde renlighed (vask) og pleje ved sygdom og svagelighed. Hvis hun skulle finde på at flytte fra huset, skulle hun have 10 rd og passende indbo, som så gik tilbage til datter og svigersøn ved hendes død.

Hendes fæstebrev af 29. maj 1833 ville enken selv beholde. Hun vil drive jorden så længe hun levede eller kunne. Når hun døde eller fraflytter skulle fæstebrevet overdraget datter og svigersøn. Hun skulle årlig have 25 rd i sedler, som i 5 år var 125 rd. Begravelsesomkostninger blev anslået 25 rbd og husets pris blev anslået til 100 rd. Det ville sige at overdragelsesaftalen havde en værdi på i alt 250 rd. i sedler, hvilket var den værdi, der skulle betales ¼ % skat af til kongen.

1835-1838 Jørgen Jørgensen Sonne (1812-1891) og Karen Kirstine Jensdatter (1801-1864)

Jørgen Jørgensen Sonne, f. 1/11 1812 i Nyker, søn af udbygger Jørgen Edward Jensen Sonne og Elisabeth Kirstine Veftsdatter, Nyker. Gift 20/11 1832 med Karen Kirstine Jensdatter (f. 21/6 1801 i Hasle) datter af Jens Pedersen Riis og Ellen Kirstine Bærildsdatter.

Arrangeret ægteskab?

Det er altid givtigt at undersøge kirkebogen for datoer for begivenheder. Ofte er der meget kort tid mellem ægteskab og førstefødte. Ifølge kirkebogen ankom Jørgen Sonne som 19 ¾ årig tjenestedreng fra Vestermarie den 7. august 1832.

Den 20. november blev han gift med den 10 år ældre Karen Kirstine på 19. slg. gr. og den 5. december fødtes Andreas. Det kan selvfølgelig være godt være Andreas var hans barn, men der er en sandsynlighed for at ægteskabet var arrangeret for at dække over andet forhold. Partiet var måske også en fordel for den driftige unge tjenestekarl Jørgen Sonne. Med ægteskabet ville han få en del jord og et rimeligt stort hus. I hovedministerialbogen nævntes under ægteskabets anmeldelse, at Jørgen Sonne var snedker.

Jørgen Sonne var et rigtig godt parti for udbyggerdatteren.

Huset forsikret første gang

Den 10. maj 1836 var branddirektøren assessor Jacobsen sammen med sandemand Kofoed og Morten Pedersen på besøg på Stjernebakken. Det var Jørgen Jørgensen Sonne, der ønskede at huset skulle brandforsikres. I Taksationsprotokollen står, at huset bestod af 18 fag, hvoraf de 9 var stuehuset, hvis højde på stolperne var 3 ¾ alen og bredden 9½ alen. Det var solidt bygget med egetræsbindingsværk, overtømmer af eg, klinede vægge og stråtag. Der var bræddeloft over 7 fag. Stuehuset havde stuer, kamre og køkken. Der var en skorsten, samt bageovn. Det var takseret til 40 rd pr fag, i alt 360 rd.

Huset øvrige 9 fag var ladehus med en bredde af 8 alen og 3½ alens højde på stolperne. Laden havde også egebindingsværk, klinede vægge og stråtag. Indrettet til stald, lo og lade. Takseret 20 rd pr. fag i alt 180 rd. Huset blev assureret i alt for 540 rd. sølv. Det bemærkedes at skorsten og bageovnen var i god stand, men at der manglede brandhager, som ejeren skulle anskaffe inden 14 dag.

Østre Bedegadegaard

Jørgen Sonne foretagsomhed var stor og den 21/12 1838 kunne parret købe Østre Bedegadegård for 800 rigsbankdaler. Han solgte gården til samme pris den 13/12 1841 til Tønnes Kure.

Fra 1842 til 1856 var Jørgen Sonne forpagter af Duebjerggård i Klemensker (64. slg). Og i 1856 købte Jørgen Sonne to parceller af 1. vornedgaard i Rutsker, hvor han boede til 1871. Dengang matrikel nr. 52gg og 52nn. I dag vist nok 52n, som er ”Solvang”, Kumlehøjvej 9, Rutsker. Karen Kirstine døde her den 29/11 1864 – 62½ år gammel.

Børn: Andreas Peter Sonne (F. 5/12 1832 på 19. slg.gr.), Engelline Kirstine Sonne (f. 24/10 1834 på 19. slg.gr. 1834), Karen Marie Sonne (f. 28/10 1836 på 19. slg. gr.) Jørgen Jensen Sonne (f. 4/10 1839), Jens Peder Sonne (f. 4/10 1839 på 9 slg. i Klemensker)

1838-1842 Jens Pedersen (1802-1862) og Kirstine Svendsdatter (1802-1857)

Jens Pedersen er født i Klemensker 19/4 1802. Hans far var Peder Mogensen gårdmand på 38. slg. og Kirstine Svendsdatter er fra Rø. Hun findes ikke i kirkebogen.

1831-1838 var de udbyggere på 20. slg. fortorv og havde meget kontakt med Jørgen Jørgensen Sonne og hustru, hvilket ses af fadderne til børnene. I 1842 flyttede de til 29. slg. grund og senere til 30. slg. grund, hvor Kirstine døde den 13/12 1857 54 år gammel og hvor Jens Pedersen døde den 19/9 1862.

1838 12/12 Jens Pedersen på 19. slg. fortorv har lånt 200 rd af Hans Rasmussen Kofoed på 20. slg. som sikkerhed satte han sit hus og fæsterettighed på jord fra den 19. slg., samt al løsøre.

Brandforsikring 1840

Den 8. juni 1840 kom branddirektøren på besøg for at regulere brandforsikringssummen efter at huset var blevet formindsket, så det nu kun bestod af 14 fag. De 7 fag var stuehus og 7 fag ladehus, hvor bindingsværk og overtømmer var ad eg. Stuehuset var indrettet til stuer, kammer og køkken med samme forsikringsværdi a 40 rd pr. fag. Ladehuset 2 fag var forsikret for 20 rd og de sidste 5 for blot 14 rd. faget. Forsikringsværdien var nu på 390 rd.

Jens Pedersen og Kirstines børn: Ane Kirstine Jensen (f. 1829), Peder Jensen (f. 14/11 1831), Jørgen Jensen (f. 28/11 1833 20. slg. fortorv), Marie Kirstine Jensen (f. 11/8 1835 20. slg. fortorv)), Hans Jensen Pedersen (f. 14/6 1838 på 19. slg. gr.), Jens Jensen Pedersen (f. 26/4 1841 19 slg. udbygger) og Caroline Marie Jensen (Pedersen) (f. 18/9 1843 på 29. slg. grund) og Andreas Pedersen (f. 24/1 1846 på 29. slg. grund)

1845-1890 Hans Petersen (1816-1898) og Ellen Kristine f. Dam (1816-1896)

Hans Pedersen er født 27/3 1816. Forældrene var gårdmand Peder Rasmussen og Anna Marte Pedersdatter på Duebjerggård, 59. slg.

Ellen Kirstine (Jørgensdatter) Dam var gift (22/2 1840) med borger og fisker Christen Hansen, som døde inden deres datter Christine blev døbt. Ellen Kirstine giftede sig med ungkarl Hans Pedersen den 15/11 1844. Han betegnedes som borger og daglejer da deres førstefødte blev døbt i i august 1845.

Ifølge tilgangslisten i kirkebogen flyttede familien fra Hasle til Klemensker da deres barn Laurensine blot var 8 uger gammel, altså i oktober 1845. Når han blev kaldt ”husmand”, må det være fordi han allerede havde overtaget huset på 19. slg. fortorv.

I 1848 og 1852 ved børnenes dåb blev Hans Pedersen kaldt for ”udbygger” på 19. slg. fortorv.
Hans og Ellen Kristine Pedersens børn: Christine Engeline Dorthea Hansen (f. 19/1 1841 i Hasle), Laurensine Marie Hansen (f. 9/8 1845 i Hasle), Hans Peter Dam (f. 28/5 1848 i Klemensker), Christian Pedersen (f. 20/2 1850), Ane Kirstine Pedersen (f. 14/3 1852)

Christine Engeline boede hos moderen hele livet. Hun fortsatte at bo på Stjernebakken hos sin halvbror Hans Peter Dam. I folketællingen 1901 var hun 60 år og betegnet som logerende, levede af husgerning og lidt formue. I 1921 levede hun endnu og boede samme sted, nu som ”rentrice”.

Hans Pedersen døde 23. mart 1898 som aftægtsmand på 19. slg. fortorv. Ellen Kirstine døde 13. maj 1896 samme sted.

Jordebesiddelser:

Indtil 1858 var Hans Pedersen almindelig udbygger, der fæstede og lejede jorden. I 1859 fik han arvefæste- og skødebrev på 2 jordlodder, nemlig matr. 131 og 175p af Statens udmarksjorder.

Arvefæsteren var fritaget for at betale nogen købesum, men skulle betale en årlig afgift:
Matr. 131 blev skyldsat i hartkorn for ager og eng til 6 skp 1 fdk 1½ album og den årlig afgift blev sat til 2 td 5 skp 3 fdk havre og 2 pund smør, der skal betales første gang den 1. januar 1859 første gang. Årets kapiteltakst bestemte pengebeløbets størrelse.
Matr. 175p som var uopdyrket, blev skyldsat for ager og eng 3 fdk 2 album. Årlig afgift var 2 td 4 skp 1 fdk havre, men fritaget de tre første år og derefter gradvis fastsattes en afgiftstigning indtil fuld betaling efter 10 år.

Fæstejord blev selveje

Jorden som Hans Pedersen havde i fæste fra 1845 solgte gårdejer Anders Christensen fra Nørregaard den 16/11 1864 til Hans Pedersen for kun 300 rd. Jorden lå på gårdens fortorv og betegnedes som parcel nr. 4 eller matr. 27d, hvilket var den samme som de i 29. maj 1833 blev fæstet til Jens Pedersens enke Ellen Kirstine Bærildsdatter for 50 år. I skødet nævntes at årsagen til prisfastsættelsen var lav skyldtes at Hans Pedersen allerede havde brugsretten til jorden i form af et fæstebrev.

Leje af eng

Hans Pedersen fik overdraget en eng på 1½ tønder land i 1864 16/11 af gårdejer på 19 slg. Anders Christensen i 50 år. Engen var i 1833 fæstet til enken Ellen Kirstine Berildsdatter. Denne eng blev overdraget Hans Pedersens søn Hans Peter Dam i 1890 som ejendom for 500 kr i 1916. Jorden har matrikel 27e.

”Skovly”

Feriecenteret ”Skovly”, Krashavevej 19, har sin oprindelse i 1867, hvor sogneforstanderskabet solgte matrikel 175fh til Hans Pedersen. 20 år tidligere havde det tilhørt Ndr. Kirkebogaard (1. vg.s lynglod) i Klemensker, men blev, som led i udskiftningen, ovdreaget til sogneforstanderskabet. I hartkort fastsattes den til 1 skp 1 fdk 1 ¼ album. Salgsprisen var 76 rd.

Dette jordstykke solgte Hans Pedersen til sin søn i 1890, som i 1897 solgte det videre til Hans Madsen Kjøller, der året efter overdrog den til sønnen Martin Kjøller.

Se mere om “Skovly” her

1890-1931 Hans Peter Dam (1848-1931) og Andrea Margrethe, f. Andersen (1855-1930)

Hans Peter Dam er født 28/5 1848 på Stjernebakken – forældrene var ovenstående Hans Petersen og Ellen Kristine. Han blev gift 1877 med Andrea Margrethe Dam er født 3/12 1848 i Klemensker. Ægteparret boede hos forældre/svigerforældrene efter vielsen. Hans Peter var arbejdsmand i folketællingen 1880, men reelt har han stået for driften af ejendommen.

Husmand Hans Pedersen og Ellen Kristine Pedersen solgte den 24 juni 1890 deres ejendom til sønnen Hans Peter Dam. I skødet nævntes fire jordlodder, nemlig:
1. parcellen 27d fra den 19 slg. – hartkorn 1 td 0 skp 1 fdkr 2 album
2. arvefæstelodden matr 131, hartkorn 6 skp 1 fd 1½ alb
3. arvefæstelodden matr. 175p af hartkorn 3 fd 2 alb
4. Udmarkslod matr. 175fh af hartkorn 1 skp 1 fd 1 ¼ album
Desuden overtog han faderens lejeret af jord (kontrakt af 1. januar 1865) bestående af en eng på 1½ td land.

Den lejede eng er identisk med matr. 27e, som Hans Peter Dam købte i 1917 for 500 kr.

For en købspris på 7000 kr for ejendommens jorde og de på grunden stående bygninger samt jordfæstet tilbehør og 2000 kr for al løsøre som redskaber, besætning, inventar og redskaber, afgrøde og gødning mm.
Betingelsen for salg var en undentagskontrakt til Hans Pedersen og hustru. De kunne blive boende på ejendommen, så længe de levede. Hvilket jo skete.

Se Pantebrev og undentagskontrakt her.

Hans Peter og Andreas børn: Anna Kristine Dam (f. 1879), Laurits Peter Dam (f. 9/3 1881-april 1957), Hansine Marie Dam (f. 1886 – død 1890), Janus Andreas Dam (f. 1889), Hansine Marie Dam (f. 30/5 1891-april 1957), Hans Mathias Dam (f. 18/1 1894) og Ellen E. Dam (f. 30/5 1891)
Tre børnebørn boede på Stjernebakken: Datteren Hansine Marie Dam var ugift og boede hjemme. Hun fik 3 børn: Det første barn med skrædder Andersen var Edith Marie Dam (f. 21/8 1911). Kirkebogen oplyser ikke hvem faderen var til Knud Anker Dam (f. 22/6 1913- 12/11 1983 kilde: Bornh Tidende 14/11 1983) og Emmy Elisabeth Dam (f. 6/8 1918).

Hans Peter Dam døde den 4. februar 1931 på Stjernebakken 82 år gammel.

1931-1935 Laurits Peter Dam (1881-1957)

Arvingerne efter Hans Peter Dam var Anne Kristine, Axel Hansens hustru, bestyrer Laurits Peter Dam, ugifte Hansine Marie Dam, Janus Andreas Dam og Hans Mathias Dam. Arvingerne skiftede privat og overdrag Stjernebakken til Laurits Peter Dam, der allerede havde bestyret ejendommen for sin far i flere år. Ejendommen var vurderet til 12.220 kr., men solgtes til 17. 000 kr.

Laurits Peter Dam og hans søster Hansine Marie Dam døde begge i april 1957. I en nekrolog i Bornholms Tidende april 1957 står, at de to ugifte søskende dreb Stjernebakken efter forældrenes død. Begge flyttede til Hedebo hos familien (K.N. Christiansen) hvor de døde samtidigt. De blev begravet samme dag i Klemens Kirke 11. april 1957. (BT 8/4 1957)

1935 Mads Kjøller, K. Hjorth, Axel Hansen og Hans Dam

Laurits Peter Dams skøde var dateret den 19/9 1935 til de fire ovenstående mænd, der allerede den 7/2 1936 solgte til Herman Otto Thorsen for 11.400 kr
Annonce i Bornholms Tidende 1. oktober 1935: Landejendommen ”Stjernebakken”, godt beliggende ved Krashave er til salg straks. Henvendelse Kjøller, Hyldelyst.

1936-1947 Herman Otto Thorsen

Herman Thorsen solgte ejendommen videre til Christian Munck Bech for 23.500 kr
Herman Thorsen annoncerede i Bornholms Tidende 20. februar 1947 ”Stjernebakken” i Klemensker på 24 tdr. land til salg.

1947-1955 Christian Munch Bech (1920-1996) og Louise Margrethe, f. Jensen (1923-)

Født på Buskegård i Klemensker, som han overtog som 21 årig Da han i 1946 blev gift med Louise Margrethe Jensen, købte de Stjernebakken, hvor han drev rideskole og hesteopdræt ved siden af landbruget. Han blev formand for Klemensker Køre- og Rideforening i 1950.

Landbrugets og dets Biografier, 1950:
27d – ”STJERNEBAKKEN”, Tlf. 135x. 19. Sig. Pc. 13,5 ha – Htk. 2-0-0-2½ – Ejdsk. 17,000 – Grdsk. 9,500. Overtoges 1947 af: Kristian Munch Bech, f. 7. 3. 1920 paa Buskegd. (S. af Hans B. og Julie, f. Munch). G. m. Louise Margrethe, f. Jensen, d. 2. 5. 1923 paa Raagelundsgd. i Rø (D. af Axel J. og Elisabeth, f. Hansen). Børn: Remy Jensen, f. 22. 9. 1946.

I 1955 købte de Lyngholt i Klemensker med 48 tønder land efter Alfred Hansen. Havde en større malkekvægsbesætning og fortsatte sin tidligere rideskole ”Lyngholt Rideskole” og hesteopdræt. Politisk aktiv i Fremskridtspartiet, hvor han sad i patiets Amtsforeningen i 25 år. [kilde: Mindeord og nekrolog i Bornholms Tidende 29/5 1996]
Billede og artikel i anledning af hans 70 års fødselsdag i Bornholms Tidende 15. marts 1990.

1955-1977 Carl Peter Olsson (1920-) og Bodil Rahbek (1930-)

Carl Peter født 9/7 1920 i Klemensker, søn af avlsbruger Karl Olsson og hustru Janusine Karoline Marie f. Jørgensen. Bodil født 14/8 1930, datter af avlsbruger Jens Olsen Rahbek og hustru Thala Mathea f. Jensen
Carl Peter Olsson var avlsbruger på Trægårdshøj, da de blev gift 14/8 1948. Fejrede sølvbryllup på Stjernebakken i 1973.

Børn: Kim Raymond Rahbek Olsson (f. 12/8 1949), Anette Rahbek Olsson (f. 1/6 1956)

1977-2011 Raymond Olsson (1949-2011)

2011- Edelveiis Olsson