Forsvundet udbyggersted vest for Nørregaard
Matriklerne 27b og 27c
[Underside til “Udbyggere og husmænd”]
Dette udbyggersted hører sandsynligvis til en af de ældste på grunden. Det er mærkværdigt, at den ikke er tegnet ind på de ældste matrikelkort, da den eksisterede i 1818, hvor kortet har sin oprindelse. Arealmæssigt var det det største af udbyggerhusene på grunden.
Jeg tror, at dette sted har været beboet fra 1700 eller endda tidligere. Den ældste udbygger kan være
-1703- Anders Løvingsen og Ida Jensdatter
Det eneste jeg ved om ham er, at han, som en af bøndernes udbyggere, blev trunget til at gøre arbejde for kongen i Eskeviske i Almindingen.
Først fra 1745 eksisterer skattelister over bøndernes udbyggere, men det er uvist hvor deres udbyggersted lå. Et bud er:
1745-1758 Hans Espersen
Han var på listerne som den første af 3 udbyggere til Nørregaard
1758-1774 Lars Pedersen
1774- 1840 Der er ingen mulige udbygger i en 50-60årig periode. Måske fordi den ikke eksisterede og derfor kun er tegnet som en ældre markering af hus- og haveplads? Det kan indikere, at matrikelkortet, som jeg mente var tegnet i 1818 er ældre – måske fra 1780’erne?
1840- Jørgen Jensen Sonne
Forsikringsprotokollen for 22/11 1841 ”Et huus paa 19 selvejergaards grund, ejes af Jørgen Jensen Sonnes, ej førhen forsikret; a. Huset bestaaer af 12 Fag, 3½ alen høj, 9 ¼ alen bred, opført af Egetømmer og blandings Overtømmer, klinede Vægge og Straatag, 1 Skorsteen, 4 Fag bræddeloft og Bræddegulv, 6 Fag Vinduer, 8 Døre, 2 Bræddegavle, indrettet til Beboelse, Lo, Lade og Gulv, blev taxeret saaledes: 4 fag á 55 rd=220 og 8 Fag á 35 rd = 280 rd er i alt 500 rigsbankdaler sølv. Brandredskaber forefandtes. Bygningen skjønnedes forsvarlig med Ildsvaade.”
Jens Christensen
Jeg er ikke klar over om Jens Christensen er identisk med Jens Christensen, som jeg har placeret i udbyggerstedet øst for Nørregaard. I brandprotokollen for 1841 er Jørgen Jensen Sonne overstreget og i stedet skrevet Jens Christensen, der igen er overstreget og tilføjet Peder Henriksen.
1851-1856 Peder Henriksen (1823-) og Margrethe Vest (1826-)
Peder Henriksen, født den 30/4 1823, var søn af gårdejer 13 slg. Dalbygård i Rø Henrik Michelsen og hustru Ellen Kirstine Mogensdatter. I 1840 var han tjenestekarl på 20. slg., men også familie med gårdejeren Jørgen Mogensen Dalby.
Margrethe Vest er født den 31/3 1825, datter af gårdejer på Duebjerg (59. slg.) Niels Hendrichsen Vest og hustru Annika Nielsdatter
Ungkarl Peder Henriksen (f. 30/4 1823 i Rø) blev gift den 30/11 1851 gift med Margrethe Vest (f. 1824 i Klemensker) fra Bolleris.
Børn: Janus Michael Pedersen (f. 15/9 1853 i Klemensker), Hans Mosin Pedersen (f. 11/1 1856 i Klemensker)
1856-1858 Christen Larsen Jørgensen (1819-1895) og Bodil Kirsten Kaas (1813-1894)
Gårdmandssønnen Christen Larsen (Jørgensen) købte Krykkegaard i 1839 af sine forældre. I 1849-1851 boede han på Søndre Bedegadegaard og havde store økonomiske problemer. Han skyldte konsul Arboe i Rønne 63 rbd, 42 rbd til købmand Munch, 150 rbd til købmand Westh, 16 rbd til Kofoed i Svaneke 100 rbd til Maurits Møller, , 40 rbd til gårdmand Thors. I følge et forlig med konsul Arboe 1. januar 1850 skulle Christen Larsen være dømt umyndig.
Søndre Bedegadegård blev af disse økonomiske grunde solgt på en auktion i 1851.
Familien flyttede derefter til et af Søndre Bedegadegaards udbyggersteder for umiddelbart efter at flytte til udbyggerstedet på Nørregaards grund.
Her boede de til 1859, hvor der igen blev knas med økonomien.
En gæld på 145 rbd til købmand Munch i Hasle endte i retten. det endte med en betalingsaftale i 1858
Han overholdt ikke betalingsaftalen, hvorfor der den 2/3 1858 blev foretaget en udlægsforretning i Christen Larsens hus efter forligskommissionen havde krævet, at fogden skulle registrere boet. Christen Larsen var ikke hjemme, da forretningen skulle forestås, men det var hans hustru Bodil Kirsten. Boet blev registreret til en værdi af 1409 rd, hvoraf huset og brugsret til jord var alene 1200 rbd.
Til trods for en skødesløs økonomi, var Christian Larsen ikke uden midler. I brandforsikringsprotokollen ses, at huset på Nørregaards grund var forsikret for 500 rbd. det var – ligesom i 1841 – på 12 fag, hvoraf de fire var til beboelse.
Familien måtte dog opgive stedet og flytte til det ældste af de to huse på Bolbygaards grund – Tyndekullehuset – der var billigt til salg. Både hus og lidt fæstejord kunne han få for 100 sdl. læs mere om familien her
1859- Peter Christensen
Jeg har ingen oplysninger på ham andet end navnet i forsikringsprotokollen.
-1863-1867 Anders Christian Juul (1816-) og Barbara Kirstine Runge (1824-1895)
Anders Christian Juul er født 16/6 1816 i Klemensker. Hans forældre var Christian Andersen på 51. slg. grund og hustru Ane Kirstine Michelsdatter.
Baebara Runge er født i Østerlars den 13/6 1824. Hendes forældre var gårdmand på 16. vg. Hans Jørgen Runge og hustru Borithe Kirstine Hansdatter-.
De blev gift 12/11 1847 i Klemensker. Han var skrædder og de boede begge på 33. slg. grund.
Han var skrædder og husmand. I 1849 boede familien på 60. slg. grund. I 1853 er de i kirkebogen angivet som udbyggere på 10. vornedgaards grund.Det er meget muligt, at familien flyttede til Nørregaards grund tidligere end 1863.
I 1863 forhøjede han brandforsikringen da han havde tilføjet en østre længe på 5 fag. Hovedhuset på 4+8 fag, der lå i øst-vestlig retning var stadig den samme. – Se forsikringsregistreringen her.
Anders Juul blev parcellist den 16/4 1864 efter han for 200 rbd købte 2 parceller (nr. 2 og 3) matrikuleret 27b og 27c af gårdejer Anders Christiansen. Det var billigt, men Anders Juul havde i forvejen købt brugsretten til jorden i form af fæstebrev. Parcel 2 var næsten 16 tønder land med hartkorn 1 td 4 skp 1 alb og parcel 3 var på godt 8 tønder land i hartkorn 3 skp 2 fd 3/4 album. Se salgsdokumentet her.
Børn: Hans Christian Juul (f. 27/8 1849), Jørgen Andreas Juul (f. 6/5 1853)
Den 2. juni 1867 flyttede de til Vestermarie og køber en parcel på 31. slg. Elisegaards grund. Han død 28/12 1874 og hun døde 1/1 1895.
1867- Jorden ejet af Bolbygaard
Anders Juul solgte hus og jord til gårdejer Nyholm engang i 1867 og den 30. marts 1875 blev jord og hus videresolgte den til Bolbygårds nye ejer Elleby.
Salgsdokumentet fra den 30. marts 1875 viser at jorden var det samme som Juul købte i 1864: Det omfattede en parcel nr. 2 matrikel 27c fra den 19. selvejergaard af hartkorn 1 td 4 skp 1 alb tillige med de stående bygninger. samt parcel nr. 3 fra samme gård matrikel 27c på 3 skp 2 fdb 3/4 album
Hvor længe huset på matrikel 27b var beboet, ved jeg ikke. Det er væk på generalstabens kort i 1887.
Bolbygård ejede og dyrkede jorden til i hvert fald 1960’erne.