Fredenslyst – Krashavevej 1

Fredenslyst, Krashavevej 1, Klemensker

Matrikel 28t – parcel af Store Krashavegård, matr. 28a

[Underside til “Udbyggere og husmænd”]

Skøde- og panteprotokollen fra 1912 – Se protokollen

Ejendommens historie

Store Krashavegårds udlænger brændte den 26. januar 1912 og ejeren Frederik Grant Stender solgte hele ejendommen til ”Foreningen til opkøb og udstykning af landejendomme i Bornholms Amt” den 28. februar 1913 for 56.000 kr. samt assurancesummen. Krashavegård var en af de 14 ejendomme, som foreningen købte og udstykkede.

Allerede i foråret 1912 blev ejendommen opdelt i følgende matrikler: Hovedloddet 28a, udmatrikuleringerne 28p, q, r, s, t, u, v, x – i alt i hartkorn 10 td 5 skp 3 fdk. Foreningen solgte hovedlodden og fem jordlodder til nye brug.

Den 10/4 1912 indgik foreningen en købekontrakt med murer Jens Pedersen fra Aakirkebyr.  Læs købekontrakt og skifte her  

Fredenslysts jordlod, matrikel 28t, var på ca. 14 tønder land. Jordens købspris blev fastsat til 725 kr pr. hektar.

Køberen var pligtig til at opføre passende bygninger for et selvstændigt avlsbrug, som ofte benævntes som en ”2-hestes ejendomme”. Foreningen skulle godkende tegninger og overslag på bygningerne. Bygningerne skulle forsikres for køberens regning i Landbygningers almindelige Brandforsikring.

Skødet, blev underskrevet den 10/3 1913. Købsprisen blev opgjort til 5.603 kr 47 øre og ejendomsværdien blev ansat til 11.500 kr

1912-1942 Jens Pedersen (Jöns Persson) (1875-) og Kristine Emilie, f. Olsson (1879-1953)

 Jens Pedersen blev født i Søderups forsamling i Sverige den 21/11 1875. Hans far var afdøde husejer, arbejdsmand Per Larsson, 3. slg. parcel i Nylars og hustru Anne Larsson, f. Olsson. Han var længstlevende af ægtefællerne og boede i 1953 i Nørregade 4 i Klemensker (står der i kirkebogen, men Nørregade eksisterer ikke?) Han døde 30/11 1956 på Aakirkebyvej 119 i Knudsker.

Kristine Emilie Olsson blev født i Nylars den 13/11 1879. Forældre: Husfæster på 3. slg. grund i Nylars Ola Jønsson og hustru Elna Jønsson, f. Mortensdatter.  Hun døde Allinge Sygehus 18/9 1953, begravet i Klemensker.

Jens og Kristine blev gift 12/6 1898 i Nylars. Samme år flyttede de til Aaker.  Flyttede 1900 fra Aaker til 3. slg. grund i Nylars. Dernæst til 39. slg. parcel i Aaker. I 1912 flyttede familien til Klemensker. Efter Fredenslyst boede de i Nørregade 4 i Klemensker by.

Deres børn: Charles Viggo Pedersen, f. 12/3 1899 på 15. vg. gr. i Aaker, Valborg Elisabeth Pedersen, f. 30/3 1903 på 39. slg. pc. Aaker, Magda Sofie Pedersen, f. 14/4 1908 i Aaker, Poul Orla Pedersen, f. 30/3 1913 i Klemensker, Villy Ejnar Pedersen, f. 29/5 1914, Arne Johannes Pedersen, f. 16/8 1917

Skøde 28/1 1915 fra J.Kofoed til Jens Pedersen på matr. 27b og 27k. Købssum 17.530 kr

Skøde 31/7 1942 fra Jens Pedersen til Ole Peter Ipsen Sjöholm. Købssum 16.037 kr

Fredenslyst 1946 – luftfoto tilh. Kgl. Bibliotek

1942-1986  Ole Peter Ipsen Sjøholm og Ragnhild Krøjer, f. Mortensen

Ole Sjøholm blev født 20/11 1913 og døde 9/9 1995

Ragnhild Krøier Mortensen født 30/12-1920 Klemensker – død 14/9-1997 – begravet i Klemensker

Landbruget og dets Biografier, 1950

28t – ”FREDENSLYST”, Klemensker. 20. Sig. Pc. 7,9 ha – Htk. 1-5-0-01/4  – Ejdsk. 16,000 – Grdsk. 7,200. Overtoges1942 af: Ole Peter lpsen Sjøholm, f. 20. 11. 1913 paa Hullehuset i Østerlars (S. af Magnus Amandus S. og Petra, f. Ipsen). G, m. Ragnhild Krøjer, f. Mortensen, d. 30. 12. 1920 i Krashave (D. af August M. og Mathilde Seksine, f. Krøjer, Kroggd., Rø). Børn: Bent Ole, f. 2. 5. 1946.

Fredenslyst 1951 – luftfoto tilh. Kgl. Bibliotek

1980 ansøgning om at nybygge og udvide staldbygningen til svineproduktion. Efter ildebrand o. 1980

Fredenslyst 1949 – luftfoto tilh. Kgl. Bibliotek

Svinestald rummede 66 Fedesvin og 4 søer

Skøde 12/6 1986 til Poul Ingvorsen. Købssum 875.000 kr

1986-1988 Poul Ingvorsen

elektriker

1987 søgte om etablering af el-installatørvirksomhed i den nye udlænge. (uvist om det skete)

Skøde 8/1 1988 fra Ingvorsen til Poul Erik Kofod fra Bolbygård. Købssum 975.000 kr

1988-1992 Poul Erik Kofod

Huset blev sandsynligvis lejet ud.

Jord blev tillagt ved skøde fra Jan Ole Hansen til Poul Erik Kofod på matrikel 28ø. Købssum 150.000 kr.

Poul Erik Kofod købte ejendommen for at lægge jord til Bolbygård, hvor han boede. Den ulykkelige hændelse på Bolbygård den 14. februar 1992 blev efterfulgt af offentlig skifte den 25/3 1992. Den 29/10 1993 fik Svend Tolstrup skøde på ejendommen til en købssum på 620.000 kr.

1993-1998- Svend Tolstrup

Ejendomme havde et jordtilliggende på i alt 193.245 m2 – matriklerne 28t, 27h, 27b og 28ø

1998 gav kommunen tilladelse til opførelse af 30 m2 havestue.