Hyldelyst – Dammegårdsvej 22

Hyldelyst, Dammegårdsvej 22, Klemensker

Fra kro til Christianiacykler

matrikel 28b – Parcel fra 20. slg. Store Krashavegård, matrikel 28a
På kort fra 1888 kaldes ejendommen som ”Krashavekroen”. Fra 1908 bruges navnet “Hyldelyst”.
1903-1949: Hartkorn 1 td. 3 skp. ¾ album- Landbrugsejendom i forening med 132a, 132b og 133b

Oversigt i Skøde- og Panteprotokol fra 1888:

[Underside til “Udbyggere og husmænd”]

Ældste historie

Fra jordebogsregnskaberne ved vi, at der har været to eller tre udbyggere på Store Krashavegårds grund helt tilbage til midten af 1700-tallet. Hyldelyst kan med sikkerhed følges tilbage til 1766, hvor Anders Pedersen Kure overtog stedet og fik jord fra Store Krashavegård i fæste. Hyldelyst var sammen med Stokkekilde og Arbejdslyst de ældste udbyggerhuse på 20. slg. grund og fortorv.

Krovirksomhed – Krashavekroen

Kroen ved kirken blev drevet af en udbygger og husmand. Hans krovirksomhed var sekundær og blev sjældent nævnt i de officielle folketællinger og skattelister.
Første gang vi hører om kro er i jordebogsregnskabet 1808, hvor Niels Andersen Kure betaler for fast ejendom, hvor han omtaltes som kromand. Esper Christian Kofoed blev i folketællingen 1845 benævnt som kromand. Og så på kortet udgivet i 1888, hvor ejendommen kaldtes Krashavekroen.

I Hans Madsen Kjøllers erindringer nævnes, at en kromand på landet også måtte have en smedje, da kro på landet var et trafikalt samlingssted. Christian Hansen, der solgte stedet i 1873.

Der er altså historisk belæg for, at stedet har virket drevet kro i perioden 1808 til 1873 – naturligvis ved siden af at dyrke jorden.

Fæstebrevet fra 1776

Der kendes få fæstebreve fra før 1800-tallet. Et af dem omhandler Hyldelyst og er interessant på flere måder.  Det er skrevet i et sprog der er forståeligt i dag. Dette kan skyldes, at “koncipisten” (skriveren) var “Prahl”, som er den senere herredsfoged Jens Christian Prahl, bror til Jacob Peter Prahl, der i 1776 var degn i Nyker og Vestermarie. I 1777 udgav han en lille bog “Agerdyrknings Catechismus”, som blev fotografisk optrykt og genudgivet af Bornholms historiske Samfund med forord af Frede Kjøller i 1970. Det er også interessant, at det var Frede Kjøller, der skrev forordet til genudgivelsen. Han er nemlig barnefødt på Hyldelyst. Har Frede Kjøller mon været klar over, at Prahl var skriver af sit fødehjems æld gamle fæstebrev fra 1775?

Transskribering

(Gengivet ordret, men med tillempet nutidsdansk)

Anders Svendsen, boende på den 20. selvejergård i Klemensker, erklærer hermed at have, med min kære hustrus råd og samtykke, aldeles bortfæstet til min udbygger Anders Pedersen Kuure og hans nuværende hustru Karen Hansdatter, i begge deres livstid, en deel jord, bestående af ager og eng, som er den som de forhen har haft i fæste og brug, undtagen en liden eng, beliggende Østen for min påboende gård sønden ved Cane Søe; hvilken jeg nu herved tilbagetager og i stedet for overlader dem en Eng, som er beliggende vesten ned fra min Gård i Piine Asperne, så meget deraf som Anders Pedersen Kuure forhen har haft i årlig leje.

Alt således som meldt, haver jeg bortfæstet til fornævnte Anders Pedersen Kuure og hustru i begge deres livstid, at nyde og bruge og sig så nyttig at gøre som de bedst ved og kan, når de årlig og til rette tider deraf svare den sædvanlige afgift 7 sld. Penge, som betales årlig til Nytår.

Dog bliver herved lige som i forrige fæste erindret: At hvad Tørve skæren, som ved bemelte grund kan være, forbeholder jeg mig og mine efterkommere fri plads til at lægge Tørv på til eget hus brug, samt uhindret vej til samme når behøves.-

Og til Indfæstnings penge har Anders Pedersen Kuure betalt 50 sld, og ej noget bliver deraf igen enten for ham eller arvinger at tilbage fordre.

Desuden overlader jeg til ham og fornævnte hans hustru til brug og dyrkning i min Livstid et stykke jord, som mig efter høj kongelig tilladelse er forundt mig af hans kongelige majestæts Udmark, uden for min Gårds grund, som ei endnu er indgærdet, hvorfor jeg lover at oprette et forsvarlig stengærde på min egen bekostning, som Anders Pedersen Kuure siden årlig haver at vedligeholde.-

Altså overlades ham som meldt samme udmarksjord til brug og dyrkning lige med de øvrige, og sig samme ligeså nyttig at gøre, som bedst ved, vil og kan, på den måde at han årlig og i rette tid deraf skal svare til hans kongelig majestæts amtstue efter gældende allernådigste resolution; nemlig 6 skæpper havre og 2 skålpund smør. Og til afståelse for samme stykke jord, haver Anders Pedersen Kuure betalt til mig halvtredsindstyve slettedaler, som således dermed gælder:

At i fald jeg, Anders Svendsen, ved døden afgår førend Anders Pedersen Kuure og hustru, og mine efterkommere vil forinden deres død kalde samme jord tilbage til gården, eller til nogen anden at afhænde, da skal disse betale 50 sld. tilbagebetale til benævnte Anders Pedersen Kuure eller hustru, men når de samme stykke jord tillige med den øvrige beholder i begge deres livstid, og for den benævnte afgift, da bliver ej heller noget af disse 50 sld. igen at tilbagelevere.

I øvrigt forholder Anders Pedersen Kuure sig med dette fæste således som hans kongl. majestæts lov og forordning derom byder og befaler, samt sin husbonde eller naboer ej forsætlig nogen skade eller fornærmelse at tilfære, enten ved hunde eller anden ulovlige kreaturer; eller den vej og drift at hindre, som forhen haver færdsel ubehindret, såfremt dette fæstebrev ved magt skal stande. Hvilket alt jeg at underskrive.
Klemensker Sogn den 21. okt. 1776. Anders Svendsen.

Til vitterlighed: Anders Fr. Kuure, Hans HIHS Jørgen Hansen,
Læst inden Nørre Herredsting fredagen den 13. december 1776
Test Prahl (skriver)
Favor (herredsfoged).

1766-1800- Anders Pedersen Kure (1737-1806) og Karen Hansdatter (1743-1822)

I 1787 var han husmand og dragon. I følge Jordebogsregnskaberne var han fæster af kongens jord allerede 1766, hvorfor jeg formoder, at han boet på udbyggerstedet allerede 1766 og fæstede jord fra Store Krashavegård, som antydet i fæstebrevet fra 1776.

Anders Kure blev (i ft. 1787 50 år) født o. 1737 og blev begravet 8/11 1806 i Klemensker.
Karen Hansdatter blev født o. 1743 og hun døde på ejendommen den 2/3 1822 78 år gammel. Karen Hansdatter blev enke i 1806, men drev hus og lidt jord indtil 1814, hvor hun solgte til sin søn Niels Andersen Kure. Aftægtskontrakten trådte i kraft samme år til hun døde i 1822.

Deres børn: Hans Andersen, f. 1772 i Klemensker i 1801: Soldater ved Nation, Thor Andersen, f. o 1775, Niels Andersen, f. 1777 i Klemensker, 1801: Soldater ved Nation, Bodil Andersdatter, f. 1781 i Klemensker, Anne Andersdatter, f. 1782 i Klemensker

I 1800 overdrog forældrene størstedelen af deres fæstede jord til den yngste søn Niels, der var forlovet med Sidsele. Det blev ikke til ægteskab og huset overtog han først i 1814.

Fæstebrev 8. september 1800

Anders Andersen Sorth henfæster til velagte ungkarl Niels Andersen Kuure og hans forlovede Sidsele i begge deres livstid en del jord af ager og eng, som hans forældre nu har i fæste og brug, som kaldes Spydelunds engene og den anden Pine Engen, som grænser for sig i vest til Sten (sager)? jorden og i øster og i nord til ageren og i sønder til det nu udviste mærkeskeld, derforuden skal han have en ager som kaldes Langager, som grænser her optil deres husegrund. Bemeldte ager må han straks tage i brug og dyrke, men ald den øvrige jord og enge beholder Anders Pedersen Kure og hans hustru Karen Hansdatter alt ifølge af deres fæste af dato 21. oktober 1776 til deres død. Niels Andersen Kure må deres beholde fæste i deres livstid.
Den sædvanlige årlige afgift skulle svares på 7 slettedaler. Der måtte ikke føres afgrøde fra grunden og holde lovligt gærde omkring grunden og ej føje naboerne til skade.
Indfæstningen var på 70 slettedaler

Hussalg 29/10 1814

29/10 1814. Karen sal. Anders Kuures enke boende paa den 20. slg. grund, solgte med sin lauværge løjtnant Marcus Marcussen i Olskers samtykke, solgte sit iboende hus, samt alt sit ud- og indbo, intet udtaget i nogen måde, til sin søn Niels Andersen Kuure og hustru, børn og arvinger for en købesum på 100 rbd. Betingelsen var at hun skulle bo i huset så længe hun levede.

Aftægtskontrakt af 29. oktober 1814. Hvor enken fik bolig og livsfornødenheder på livstid, samt årlig undentag in natura:
1. Fødevarer: 1½ tønde rugmel, 1 td byg, 2 skp byggryn 1½ tønde memegjorde (?) byggryn, 1 td havre, 3 lam med ulden på og 1 pund uld foruden, 3 unge gæs, 1 ol god spegesild lagt i rette tid, en otting god saltet torsk, en n y skæppe groft salt, ottinger tilbageleveres hvert år.
2. Til vinterbrændsel. 4 læs bredtørv, 2 læs jule?tørv, 1 læs lyng, 1 læs ildsbrænde skært og tørt og godt hjembragt.
3. Enken udtager sig en ko, som ombyttes når den blev for gammel. Dertil 1 læs krybbehalm og 1 læs hø.
Dernæst fornødne gangklæder og seng med sengeklæder

1800-(1830) Niels Andersen Kure (1777-1835) og Engleke Kirstine Madsdatter (1777-1849)

Niels Andersen Kure blev født o. 1777 på ejendommen. Han døde 7/9 1835 59 år gammel som udbygger på 21. slg. fortorv.
Engleke Kirstine Madsdatter blev født o 1777. I ft 1840 ernærer hun sig ved håndarbejde og lever af sin jordlod.

Han overtog størstedelen af fæstejorden i 1800. Den 5/11 1806 fæstede han den del af jorden, som hans far havde og som tilhørte kongen.
I 1808 betalte Niels Andersen Kure afgift for fast ejendom og i den forbindelse blev han kaldt for ”Kromand”, Huset overtog har først i 1814, hvor hans mor solgte og indgik en dyr “undentagskontrakt” med sønnen Niels.

Sandsynligvis solgte han hus og overdrog fæsterettighederne til Hans Mogensen. Fæstebrev og skøde findes ikke.

Niels Andersen Kure flyttede fra ejendommen til 21. slg. fortorv. I folketællingen står, at han var husmand med ”liden jord”, hvilket ikke kan være Hyldelyst, som havde en del jord. Efter Niels død blev enken og datter boende i huset. Engleke havde en 20årig tjenestedreng Christian Jensen, som senere blev gift med datteren Karen. De overtager huset og fæstet til ejendommen på 21. slg. fortorv.

Engleke Madsdatter døde på 21. slg. fortorv den 20/7 1849.

Deres børn: Karen Marie Kure, f. 10/6 1813 i Klemensker, Elisabeth Dorthea Kure, f. 8/2 1816 Gertrud Malene Kure, f. 10/3 1819 i Klemensker.

Fæstejord før udskiftningen (Tekst i matrikelprotokollen o. 1827):
28B: Eier: Hans Rasmussen, Brugeren: Niels Andersen Kuure. En bebygget Ager og Englod lidt østen for Gården Matr. 28A, en Kratlod i den nordvestlige deel af bemeldte Gårds Hovedlod og en Skovlod i den sydvestlige deel af Samme Gårds Hovedlod.

1830-1835 Hans Mogensen og Barbara Kirstine Clausdatter

I 1830 overtog Hans Mogensen Niels Andersen Kures kongelige udmarksjord. Måske har han også overtaget Store Krashavegårds fæstejord og huset. Der er ingen tinglyste fæstebreve eller skøde. Hustrus navn er fra folketællingen 1834.

Fæstebrev 27. april 1835

Hans Rasmussen Kofoed på 20. slg. Store Krashavegård ”bortstæder og henfæster” i 50 år til Anders Christiansen og hustru Maren Magrethe Hansdatter gældende fra 1835 til nytår 1885 en husgrund som tilhører gården og som forhen har været henfæstet til Niels Andersen Kure efter fæstebrev af den 8. september 1800. engene ”kaldes Spydelund og Pineengen, som grændser i Vester til en Stenager (?), øster og nord til en Ager og i Sønder til det nu udviste markskel. Derforuden skal fæsteren have al den Ager og Eng som grændser omkring det paa Fæstejordenstaaende Huus, og som grændser i nord saa meget Langageren ligger til Vejen og siden i Nord resten af Dalen til den Ager som Hans Frederiksen i fæste har og saa øster efter, efter det nu udviste Markskel til 19. selvejergaards Grund paa den vestre Side og til den Kongelige Fæstejords sønden side og til den 21. selvejergaards grund og paa den vestre Side til en sleenjager (?) og Jens Pedersen Fæstejord; alt paa følgende Vilkaar: Gårdejeren havde ret til at tage brøndsel og skære tørv og ”plødre” så meget han ville på Spydenlund og Pineengen. Gårdejeren havde ret til at lægge 20 læs tørv på den havreager der går ned til Kanesømosen. Den årlige lejer var 4 rd 4 mark, samt 2 dages arbejde og yde 1 lispund smør til den kgl. Amtstue. Indfæstningen var 25 rd

1835-1842 Anders Christiansen (1806-1880) og hustru Karen Margrethe Hansdatter (1814-1866)

Anders Christiansen (den yngre) blev døbt i Klemensker den 5/7 1806. Hans forældre var Anders Christiansen og Kirstine Jensdatter på Lille Krashavegaard (21. slg.) Han var snedker ved siden af at være avlsbruger.

Karen Margrethe Hansdatter blev født 12/3 1813 i Klemensker. Hendes forældre var udbygger på 20. slg. grund Hans Frederiksen og Elisabet Hansdatter

Anders og Karen blev gift 1/3 1835. Da Anders blev gift boede han på 21. slg. grund. I 1842 købte han 19. slg. Nørregaard. Han var gårdmand der indtil 1869.

Brandforsikret 14/11 1836

Et hus på 20. selvejergaards gr. Ejer: Anders Christiansen
a. Vaaningshuset betår af 10 fag, 9 alen bredt, 4 alen høj på stolperne, opført af ege- og alenbindingsværk, overtømmert størstedelen eg, klinede vægge og stråtag, indrettet til Sahl, kammer, stuer og køkken, 2 skorstene og bageovn, bræddeloft i alle fagene, takseret a fag 40 rd er 400 rd.
I samme længe 8 fag af samme bredde, højde og bygningsmaterialer, indrettet til lade, lo og stalde, takseret a fag 20 rd. er 160 rd.

b. En tværlænge 3 fag, 7 alen bredde, 3 alen høj på stolperne, opført af Egebindingsværk, klinede vægge og stråtag, indrettet til faarehus og vognskur, takseret a fag 14 rd. er 40 rd.
i alt 600 rd.
Forsvarlig mod ildebrand og ej forhen forsikret. Ildstæderne i god stand – brandredskaberne pålagdes at forskaffe inden 14 dag.

Lånedokument 12. december 1838

Anders Christiansen den yngre boende på den 20. slg. grund har lånt 200 rd sf Johan N. Holm i Allinge. Som sikkerhed sattes hans i boende hus og fæsterettighed samt al ud- og indbo. I dokumentet nævnes at han ikke havde lovlig adkomst til sit hus men dog til sine fæsterettigheder.

Lånedokument 10. november 1841

Anders Christiansen, boende på den 20. slg. grund Krashavegaard i Klemensker, lånte 300 rd af Kristine ?dt, Hans Mikkelsens enke i No 3 i Tejn. Som sikkerhed satte han sit 23 fags store hus, ”tillige med Adkomstretten jeg selv haver til den til huset værende fæsteret. Endvidere til alt ind- og udbo, som han ejer”. Underskrevet Anders Christiansen (m. p.P)

Anders Christiansen købte den 5/12 1842 han 19. slg. i dette skøde nævnes det, at han var snedker foruden at være avlsbruger.

Overdragelsen af fæstebrevet fra 1835 til Esper Christian Kofoed blev først tinglyst den 17/10 1859. Overdragelsessummen var 200 rd.

1842-1852 Esper Christian Kofoed (1814-1852) og Elsebeth (Else) Margrethe Hansdatter

Esper Kofoed blev født 5/5 1814 i Østerlars. Hans forældre var Frederich Kofoed, gårdmand på 42. slg. og Kirstine Ambrusdatter. Esper døde som blot 38 år den 7/1 1852 på 20. slg. grund.

Esper Christian Kofoed ankom til Klemensker sogn den 1. marts 1838, som tjenestekarl fra Østermarie. Den 7. juni 1838 blev han gift med Elsebeth. Og dermed gårdmand på Tyndekulle.

Deres fælles barn: Frederik Koefoed Espersen f. 28/10 1838 i Klemensker.

Elsebeth Margrethe Hansdatter (f. o. 1795 i Klemensker). Hun var gårdmandskone på 15. slg. Tyndekullegaard i Klemensker og gift med Hans Ambrosen. De blev gift den 24/11 1820 og forloverne var udbygger Jens Christophersen på 21. slg. grund og kromand Niels Mortensen ved kirken. Else Margrete boede i 1820 hos forældrene på ”7. Fortorv”. Hans Ambrosen døde 25. maj 1837.

Kromand som forlover

I min opmærksomhed på at finde kilder til Hyldelysts tidligere krovirksomhed blev jeg opmærksom på, at udbygger og kromand Niels Mortensen ved kirken, altså den kro som endnu eksisterer, er nævnt som forlover 1-2 gange hvert år fra 1814-1818. Det er tankevækkende, at Niels Mortensen var forlover til 5 ægteskaber i 1819, nemlig den 24/4, 11/9, 9/10, 20/10, 27/11 1819 og 4 ægteskaber i 1820 den 2/7, 16/7 4/10 og til sidst den 24/11 1820, hvor den 37årige enkemand Hans Ambrosen blev gift med Else Margrethe Hansdatter.  Kirkesanger Jensen der ellers var den der oftest blev indskrevet som forlover i disse år.

I 1842 solgte de Tyndekullegaard og flyttede til Hyldelyst, hvor Esper dyrker sin jord og hvor han drev krovirksomhed (ft 1845).De yngste af Elsebeths børn med.

Elsebeth Margrethes børn med Hans Ambrosen på Tyndekulle: Jens Hansen, f. 21/6 1823, Ambros Ambrosen, f. 14/10 1824, Jørgen Hansen, f.15/12 1826, Else Cathrine Hansen, f. 1828, Hans Michael Hansen, f. 2/1 1831, Christian Hansen Ambrosen, f. 14/8 1833 – han blev murermester i Rønne, død 15/3 1911.

Lånedokument 24/6 1842

Esper Chr. Kofoed boende på den 20.slg. grund lånte 300 rd af Kirstine Jørgensdatter, Hans Mikkelsens enke, boende i no 3 ved Tejn. Som sikkerhed stillede han sit på boende hus på 23 fag på den 20. slg. grund tillige med fæsteretten og med al ud- og indbo.

Skifte 18/2 1852

Arving var hustruen og deres fælles barn Frederik Kofoed Espersen. Husets værdi var ansat til 900 rd og ind- og udbo til 200 rd. i alt 1100 rd. Der var en stor gæld – i alt 15 kreditorer, der havde 868 rd til gode. Efter omkostningerne var der 91 rd 3 mk 7 skilling til deling mellem hustru og fælles søn.

Overdragelse og salg 1852

Overdragelsen af fæsterettighed fra enken Else Hansdatter til Ole Hansen blev først tinglyst den 17/10 1859, da fæstebrev blev overdraget til Christian Hansen. Prisen for fæstejorden var 200 rd. Men i denne overdragelse nævntes at enken også havde solgt huset til Ole Hansen.

1852-1855 Ole Hansen

Jeg har ingen sikre oplysninger på Ole Hansen

Overdragelsen af fæstejorden i 1855 blev først tinglyst den 17/10 1859 samtidigt med tilsvarende overdragelse i 1843 og 1852.  Overdragelsessummen var 350 rd. Det nævntes i overdragelsen af fæstebrevet, at Ole Hansen også havde solgt huset, der stod på jorden.

1855-1873 Christian Hansen (1828-1880) og Ane Catrine Andresen (1834-1925)

Christian Hansen blev født 28/1 1828 og er søn af udbygger på 24. slg. Hans Andersen og Ellen Cathrine Hansdatter. Han var husmand og smed og sandsynligvis også kroholder. Han døde som parcellist på 24 slg. parcel den 11/3 1880. I skiftet oplyste enken at de havde tre fælles børn.

Ane Catrine (Sonne) blev født 24/7 1834 i Østermarie. Forældre Bonden Peder Andresen og Ane Cathrine Rasmusdatter på 6. vornedgaard. Hun døde i Svanegade i Nexø 13/6 1925 – sidste fælles bopæl med Christian Hansen var i Klemensker.

De blev gift i Klemensker 27/11 1852. Han var da bosat på 23. slg. grund. Deres førstefødte

Deres børn: Caroline Cathrine Hansen, f. 11/12 1855 på 20. slg. gr – hun døde 1 år gammel, Anne Cathrine Hansen født 3/2 1859 på 20. slg. gr. i Klemensker, Andrea Christine Hansen, f. 1/1 1861, Hans Mathias Hansen, f. 2/8 1863- i ft. 1870 oplyses, at det var deres søn, men det har sikkert været et plejebarn- hans far var Jens Hansen på 24. slg. fortorv), Peter Andreas Hansen, f. 11 (eller 16.) december 1867.

Christian Hansen må have overtaget ejendommen i slutningen af 1855. I nedenstående lånedokumentet læses, at han var smed og husmand.

Lånedokument 23. december 1855

Husmand og smed Christian Hansen på 20. slg. grund lånte 400 rd af gårdmand Hans Olsen Alling, på Kofoedgård, 32. slg. Som sikkerhed satte han sine fæsterettigheder, der blev udgivet på 50 år den 27/4 1835 til Anders Christiansen, og den på fæstejorden stående bygninger på 22 fag til sammes assurancesum. Det bemærkedes at der ikke var tinglyst skøde på hus eller fæsteretten til jorden.

Forsikringsoplysninger 1859/1873

Forsikringnr 47. Hus på 20. slg. grund, den forsikrede Christian Hansen Lars Peter Pedersen, første gang forsikret 14/11 1836.

a. Stuehus og smedeværksted, Øst og Vest, 10 fag a 40 rd. er 400 rd.
b. Ladebygning 8 fag a 20 rd er 160 og 3 fag a 14 rd er 40 Overstreget Ø 9 fag a 60 rd er 540 rd
a og b er sammenbygget

Køb af udmarkslod matr. 175co

Sogneforstanderskabet for Klemensker sogn disponerede over kongens udmark. Jord som sognet kunne disponere over efter at udskiftningen. Der blev udfærdiget et arvefæstebrev på jordlod 175co, som solgtes til Christian Hansen den 11/3 1867 for en købesum på 138 rigsdaler.

Pantebrev fra 13/4 1867 udstedt for Christian Hansens lån på 400 rd. af Jens Kofoed på 21. slg. fortorv.

Arvefæstelodden matr. 133b

Ejer og beboer på matrikel 133a (Arbejdslyst), Hans Kofoed, overdrog parcel nr 2 af matr. 133, hvilket på matrikelkortet blev betegnet som matr. 133b, til husmand Christian Hansen. Det var skyldsat til 7 skp. 1 fdkr 2 ¾ album. Købesummen var 600 rd.

Salget af ejendommen 1873

Christian Hansen solgte 25. januar 1873 til Lars Peter Pedersen følgende: a. Et hus med nagelfaste appartementer, kakkelovne, murkar, en tærskemaskine, samt foder og gødning. En stabel tømmer. B. arvefæstelodden matr. 133b af statens udmarksjord, som han fik skøde på deni 19/8 1868. c. Arvefæstelodden 175co af sognets udmarksjord som han havde fået skøde på 11/3 1867 d. fæste eller lejejord fra 20. slg. i flg. fæstebrev fra 27/4 1835 som Christian Hansen havde fået overdraget 17/10 1859. e. Fæste- eller lejeret til 2 skpl land havrejord fra 20. slg. fortorv den 16/4 1867 (læst)

Købsprisen i 1873 for huset blev sat til 1000 rd, arvefæstejordene for 1000 rd og fæste/lejejorden til 2000 rd. Ved overdragelsen i 1873 blev det bemærket i skødet, at huset ikke havde tinglyst overdragelsen til Chr. Hansen.

1873-1878 Lars Peter Pedersen (1830-1902) og Karen Kirstine, f. Schou (1823-1907)

Lars Peter Pedersen blev født 26/12 1830 i Rutsker. Hans forældre var Peder Jepsen Buch og Ane Kirstine Mortensdatter, 2. vg. Dalegaard i Rutsker. Han døde 19/3 1902 i Hasle.
Han blev gift med Karen Kirstine Schou, f. 9/9 1823 i Klemensker, død 15/2 1907 i Hasle.

I 1870 var han gårdmand på 27. slg. i Pedersker. I 1871 mageskiftede han med parcel nr. 4 (matr. 87f) af Bjørnegård i Klemensker, Bjørnemøllen, som han i 1873 solgte til Wilhelm Christian Jespersen Grønbeck for 7.000 rd. Se skødet på møllen i 1873 her.

Jorden i selveje 1874

Gårdejer Jens Dalby solgte Store Krashavegårds parcel nr. 2, skyldsat under matr. Nr. 28b for hartkorn 1 td 3 skp ¾ album for 2000 rd. rigsmønt til husmand Lars Peter Pedersen den 15. november 1874. Lars Peter Pedersen havde fra 1873 haft jorden i fæste.

Lars Peter Pedersen må have været håndværksmand eftersom han flyttede fra sted til sted. I Hans Madsen Kjøllers erindringer nævnes at Lars Peter Pedersen byggede Hyldelyst om, således at den gamle krolænge udgjorde den søndre længe og stuehuset blev nybygget.

Mageskifteskøde 22/6 1878

Fra Lars Peter Pedersen til Hans Madsen Kjøller. Skødet omfattede a. Parcellen nr 2 af 20. selvejergård, matr. 28b, som Lars Peter Pedersen havde fået skøde på den 15/11 1874 med bygninger. B. Arvefæstelodden matr. 133b af Statens Udmarksjorder. C Arvefæstelodden matr. 175co af sognets udmarksjorde. D. Fæste- og lejeret til 2 skp. Land havdrejord fra 20. slg.s fortorv ifølge kontrakt af 16. april 1867 i 50 år fra 1. januar 1867.

Lars Peter Pedersen og Karen Kirstine Petersen, f. Schou overtog i stedet a. parcellen matrikel 78e af 1. vornedgård. (Bollerisvej 3 – SE DENNE) B. arvefæstelodden matr. 161 af statens udmarks. C. Udmarkslodden matr. Nr. 95bp

1878-1903 Hans Madsen Kjøller (1846-1930) og Ane Catharine, f. Jensen (1843-1887)

Hans Madsen Kjøller blev født 24/4 1846 i Klemensker. Hans forældre var udbygger på 26. slg. gr. Mads Mognsen Kjøller og hustru Margrethe Catrine Hansen. Hans Madsen Kjøller døde i Nyker 19/11 1930

Ane Catharine Jensen f. 16/11 1843 i Klemensker. Hendes forældre 1. vornedgårds udbygger Jens Jacobsen og hustru Elisabeth Olsdatter. Hun døde 27/2 1887.

De blev gift den 28/1 1869 og vidnerne var Jens Jacobsen på 1. vg.gr og Mads Kjøller på 26. slg. parcel.

Deres børn: Sivald Matias Peter Lund, stedsøn, f. 13/5 1867 i Klemensker [hans søn, som han fik med den 19½årige pige Elise Margrethe Lund, der døde som fattiglem den 25/5 1876], Margrethe Katrine Kjøller, f. 1870 i Klemensker, Martin Kjøller, f. 1872 i Klemensker (Skovly og Vesterled), Janus Emil Kjøller, f. 1873 i Klemensker, Ane Hansine Kjøller, f. 1875 i Klemensker, Juliane Elise Kjøller, f. 26/7 1876 i Klemensker, Marie Anine Kjøller, f. 1879 i Klemensker, Mads Hansen Kjøller, f. 22/11 1881 i Klemensker.

De kom fra Østervang, Bollerisvej 3. Da de flyttede fra Østervang flyttede Ane Catarinas forældre, Jens Jakobsen og Elna Kjerstine Nielsdatter, med – de boede som aftægtsfolk.

I Folketællingen 1901 var datteren Juliane Elise Kjøller hjemmeboende og var husbestyrinde og malkepige for sin far,

Skøde 25/11 1903

fra Hans Madsen Kjøller til sønnen Mads Hansen Kjøller på matr. 28b, arvefæstelodden af Statens udmarksjord 132a, arvefæstelodden af statens udmarksjord matr. Nr. 132b, arvefæstelodden 133b tillige med bygninger og disses mur- og nagelfaste appertinentier, derunder kakkelovn, komfur og murkar. I salget medfulgte ejendommens avl, afgrøde, gødning, besætning, inventarium, redskaber og andet udbo, samt en del nærmere aftalt indbo. Købssum 12.000 kr.

1903-1949 Mads Hansen Kjøller (1882-1955) og Marie, f. ?

Mads Hansen Kjøller var søn af ovenstående Hans Madsen Kjøller og Ane Catharine. Han døde i Knudsker 10/11 1955.
Marie blev født 2/7 1887 i Svendborg
De blev gift 17/5 1911

Deres børn: Frede Kristian Kjøller, f. 4/11 1912 i Klemensker (Ja, det er den Frede Kjøller, som blev lærer i Østerlars og naturinteresseret), Ebba Guri Kjøller, f. 13/1 1915 i Klemensker, Margit Marie Kjøller, f. 7/7 1917 i Klemensker, Ragna Miriam Kjøller, f. 26/5 1920 i Klemensker -Gift 1947 med sandemand Karl Munch, Krykkegård.

Erindringer skrevet 1950-1955

Mads Kjøller skrev i sit otium en seks siders beretning om Hyldelyst. Der er oplysninger om gård og egnen omkring. Den ligger på Klemenskers arkiv, men læs den her: Hans Madsen Kjøllers skrift Krashavekro

Mads Kjøller var lokalformand for Blå Kors i 1928 og ved foreningens 25års jubilæum i 1935  og i flere perioder indvalgt i Klemensker menighedsråd (Bornholms Tidende)

Brandforsikring

Hyldelyst var frem til 1924 forsikret i Husmændenens brandforsikring, som jeg ikke har fundet. I 1924 blev ejendommen nyforsikret i Østifternes brandforsikring

I 1924 havde alle længer stråtag på nær den vestre side af stuehuset, der havde hårdt tag. I 1934 var alt skiftet til pladetag og der var tilføjet en ny bygning f som vaskehus med asbest tag.

Mads og Marie flyttede i 1948 til Hyldebo i Rønne (Knudsker sogn).

I Bornholms Tidende for den 26/1 1953 findes en nekrolog i anledning af Marie Kjøller død. Hun var aktiv i lokalsamfundet, i KFUK og med til at stifte husmoderforeningen i Klemensker

Mads Kjøller blev mindet i en nekrolog 11/11 1955 i Bornholms Tidende.

Skøde 17/3 1949 fra Mads Hansen Kjøller til Christian Møller. Købspris 34.500 kr

1949-1971 Christian Møller (1903-1971) og Dagmar, f. Kjøller

Landbruget og dets biografier side 208:

28b – »HYLDELYST•, Klemensker, Tlf. 184. 20. Sig. Pc. 14,3 ha – Htk. 2-5-3-½ – Ejdsk. 24,000 – Grdsk. 12,000. 3 Td. Ld. er Mose og Eng. Overtoges 1948 af: Christian Møller, f. 7. 7. 1903 i Jerslev, Jyll. (S. af Karetm. Viggo M. og Dagmar, f. Larsen). Elev paa Vejlefjord Højskole 1930-31. G. m. Dagmar, f. Kjøller, d. 11. 6. 1907 paa Skovly (D. af Martin K. og Hansine, f. Dam). Børn: Ruth Birgith og Anny Kirsten, f. 4. 7. 1934.

Skøde fra Dagmar Møller til Poul Erik Larsen den 7/12 1971. Købspris 185.000 kr

1971-1988 Poul Erik Larsen

Skøde til Gunnar Kofoed den 10/6 1988. Købssum 779.000 kr
I 1982 blev der opført en maskinlænge på 16,8×12 m. Den blev færdigmeldt i 1985.

1988-1989 Gunnar Kofoed

Ejendommen fik jordene udmatrikulerede og huset blev solgt for 345.000 kr i 1989

1989- Annie Lercke Olesen og Lars Engstrøm

Den 30/4 1989 blev der søgt tilladelse til indretning af cykelsmedie i den 225 m2 store staldlænge.før købet af ejendommen. Ansøgningen er afsendt af virksomheden i/s Christiania Smedie, Bådsmandsstræde 43, 1407 København K. Produktionen forventes at gå i gang den 1. august 1990.
Smedie blev miljøgodkendt i juni 1989

Senere blev Brogårdssvej 1 i Nyker købt med henblik på samleværksted for christianiacyklen: Christiania Bikes Aps