Hjortsminde- Dammegårdsvej 20

Hjortsminde, Dammegårdsvej 20, Klemensker

Matrikel 134 – Kongens arvefæstelod

Lille Krashavegårds fortov

På kort fra 1886 kaldtes ejendommen for Stjernebakken (måske en fejl!)

[Underside til “Udbyggere og husmænd”]


Skøde- og panteprotokol 1. række 2. sæt Se protokollen her
Skøde- og panteprotokol 2. række Se protokollen her

Ældste historie

Udsnit af jordebogen 1721, som finde i Kommissionen 1718 i Rentekammeret på Rigsarkivet

Jordlodden var fæstet af Lille Krashavegårds ejer Peder Andersen i 1721. Jorden kan have været bebygget allerede da, men det er ikke påviseligt. Det ældste fæstebrev til udbygger er fra 1735 og det må formodes, at her er grunden bebygget.

Hammers kort 1750 med Hjortminde

Det er derimod sikkert at det var bebygger i 1750, det det er med på Hammers kort.

Husejereliste

1735-1753 Mogens Pedersen

Mogens Pedersen fik fæstebrev af kongen den 10/7 1735. Han kaldtes som 21. gårds første udbygger. Han betalte 2 rd. i indfæstning. I årene 1745, 1746 og 1750 er kan tilskrevet 5 td. land sædsjord og 3 td. kløvgang.

 

1753-1790 Christen Madsen og 1. ? Pedersdatter (-1764), 2. Margrethe Hansdatter (-1774) og 3. Bendte Olsdatter (1739-)

Christen Madsen blev født o. 1717.
Børn: i Christen Madsens første ægteskab var Martha Christensen f. o. 1756, Hans Christensen, f. o. 1759, Karen Christensdatter, f. o. 1762
Christen Madsens andet ægteskab: Margrethe Christensdatter f. o. 1767

Christen Madsen fik fæstebrev på 4 td. sædsjord og 2 td. kløvgang den 7/7 1753. I fæstebrevet står, at han har overtaget Mogens Pedersens fæstejord.

Enkelte år  (eks.1754) optræder han som udbyger på 20. og 21. selvgård fortorv.bygger med 4 td. sædsjord og 2 td. kløvgang. I 1762 er han 1. udbygger på 21. slg. fortorv og angivet med 4 td. sædsjord og 2 tønder kløvgang.

De ældste matrikelkort for området med bebyggelse fra o. 1786. Hjortsminde markeret.


1790-1792 Anders Hellesen

Fæstebrev 9/2 1792 (Fæsteprotokol 1791-1797, nr. 39)
Fæstebrev på livstid til 21. slg. 1. udbygger til Lars Hansen på 5 td sædsjord og 2 td 7 skp. Kløvgang som udbygger Anders Hellesen har haft i fæste og havde afstået.

1792-1806 Lars Hansen (1728-1805) og Anne Madsdatter (1734-1804)

Lars Hansen blev født o. 1728. Han blev begravet i Klemensker 27/6 1805
Anne Madsatter blev født o. 1734. Hun blev begravet i Klemensker 23/9 1804

Ft 1787 boede familien på 27. slg. grund
Ft. 1801 var Lars Hansen ved herredskompagniet og husmand med jord. Boel Larsdatter boede hjemme hos forældrene.

Fæstebrev 9/2 1792 fik Lars Hansen fæstebrev på 5 td. sædsjord og 2 td 6 skp. kløvgang

Fæstebrev 12/7 1806 (Fæsteprotokollen 1797-1807, nr. 441)
Fæstebrev til Bodil Larsdatter på jord 5 tdl. Sædsjord og 2 td 7 skp kløvgang, som den 21. selvejergårds 1. udbygger Lars Hansen havde haft.

1806-1807 Bodil Larsdatter

Født o. 1773 datter af ovenstående Lars Hansen og Anne Madsdatter
Fæstebrev 6/2 1807 (Fæsteprotokollen 1797-1807, nr. 499)
Fæstebrev til 21. slg. 1. udbygger Hans Andersen på jord 5 tdl sædsjord og 2 td 7 skp kløvgang, som Bodil Lars Datter sidst havde


1807-1815 Hans Andersen (1770-1814) og Margrethe Nicolajsdatter

Hans Andersen Kure døde 10/11 1814 på 21. slg. fortorv 44 år gammel.

26/1 1815 fæstebrev til 21. slg. 1. udbygger Lars Mognsen på 5 td. Land sædsjord og 2 td 7 skp kløvgang som Hans Andersen sidst havde haft i fæste og fradøde. Hans Andersens enke havde taget Lars Mogensen til ægte og derfor må Lars Mogensen bruge og beholde jordlodden på livstid (Fæsteprotokol 1808-1822, side 334)

1815-1837, 1842-1859 Lars Mogensen (Schruld) (1787-1857) og 1. Margrethe Nicolajsdatter (1765-1844), 2. Inger Kirstine Olsdatter (1806-)

Lars Mogensen blev døbt 6/6 1787 i Nyker. Hans far hed Mons Larsen. I 1831 var de udbyggere på 21. slg. Han døde på 21. slg. fortorv, 70½ år gammel, den 2/8 1857 og i kirkebogen nævnes efternavnet Schruld.

Lars Mogensen var 28 år gammel og tjenestekarl på Bjørnegård da han 25. februar 1815 giftede sig med Hans Andersens 50-årige enke Margrethe Nicolajsdatter på 21. slg. fortorv.

Inger Kirstine Olsdatter blev døbt i Knudsker 14/12 1806. Forældre: Udbygger Ole Johansen

Tilsyneladende besad Lars Mogensen ejendommen i to perioder. I perioden 1838-1842 boede familien nemlig på ejendommen Mosevang, Krashavevej 18 (Arbejdslyst) Se denne

1837-1842 Jens Christian Agregaard og Karen Kirstine Rømer

Lille Krashavegårds ejer Jens Christian Agregaard ejede huset og har tilsyneladende også boet her for en knapt fireårig periode. I kirkebogen læses at den 13/2 1838 døbte udbygger Jens Christian Agregaard og Karen Kirstine Rømer datteren Ane Marie Agregaard.

Han lod også huset brandforsikre:

Brandtaxation 11/3 1837

Læs brandtaksationen her

Et Hus paa 21de Selvejergaards fortorv, ejet af Jens Christian Agregaard. (gårdejer på Lille Krashgård)-

Huset bestaar af 14 Fag, 9 ¾ Alen bred, 3 ½ Alen høi paa Stolperne, opført af Eegebindingsværk, Eege overtømmer paa nogle faa Sparre nær, klinede Vægge og Straatag, deraf

  1. 5½ Fag indrettede til Stuer, Kamre, Kiøkken, 4½ Fag med Bræddeloft, 1 Skaarsten, Bageovn og Maltkølle, alt næsten nyt i god Stand, taxeret a Fag 35 Rd er 190 rd
  2. 8½ Fag, indrettet til Ladehus, Vognskur, og tørvehus, taxeret a Fag 35 rd, er 210 rd

i alt 400 rd

Forsvarlig imod Ildsfare og ei forhen forsikret.- Brandredskaber forefandtes, dog maatte en nye og større Brandhage end der var tilstæde anskaffes.-

1842-1859 Lars Mogensen (Schruld) (1787-1857) og 1. Margrethe Nicolajsdatter (1765-1844), 2. Inger Kirstine Olsdatter (1806-)

Lars Mogensen flyttede tilbage til Hjortsminde i 1842

Indløsning af arvefæstelodden

Arvefæstelodderne blev tildelt beboerne af jorden anno 1854, hvilket  bevirkede at man i Rentekammeret udfærdigede skødebreve til folk der er fraflyttet eller sågar afdøde, hvilket er tilfældet med denne ejendom. Lars Mogensen døde i 1857, men skødet er fra 1859. Skødebrevet blev først indløst af hans efterfølger.

Arvefæste- og skødebrevet til Lars Mogensen er fra 18/2 1859 Se dokumentet her
Matr. 134 for ager og eng sat i hartkorn 1 tdl. 5 skp. 2 fdk ½ alb og matr. 175s som i hartkorn er sat til 3 fdk 1 alb.

Auktionsskøde

Den 18/12 1860 blev tinglyst et auktionsskøde fra 1857. Ejendommen blev sat  på auktion  kort tid inden Lars Mogensen døde. Auktionen blev først afsluttet efter hans død, men inden skifteforretningen.

Læs auktionsskødet her
Huset på 21. slg. fortorv, matr 134 blev sat på auktion den 9., 16. og 24. august 1857, men da Lars Mogensen døde i september 1857 , blev en 4. auktionen afholdt den 26. september 1857. Højeste bud blev 1.200 rd. og afgivet af enken Inger Kirstine Mogensen, som overlod retten til ejendommen til Hans Peter Mortensen.

Skifteforretningen

Der er et skifte efter Lars Mogensen den 20/8 1857. Læs skiftedokumentet her
Han efterlod sig ingen arveberettede børn. Hans søskende, der arvede, var broderen Hans Mogensen, der var død, så hans børn arvede, og søster Gjertrud Kirstine, gift med Espersen på 50. slg. gr. i Klemensker.

Imidlertid blev skiftet kendt ugyldigt, da forretningen ikke var fyldestgørende. Det blev annonceret efter folk, der kunne stille krav til boet.

Bornholms Avis 27. oktober 1857

Bornholms Avis 16. marts 1858


Der blev foretaget et ny skifteforretning den ¾ 1858 efter Lars Mogensen på 21. slg. fortorv Læs det ekstraordinære skifte her
Er der 12 kreditorer og gældsposter der viste en gæld på 471 rdl, der oversteg værdierne på 447 rdl 3 mk 7 sk. hvilket var resultatet efter løsøreauktion den 10. september 1857.

Da der var usikkerhed om hvem der havde lovlig ”adkomst” (dvs hvem der havde ejendomsretten) til ejendommen, blev der tinglyst et auktionsskøde. Hvilket forklarer, hvorfor auktionsskøder blev tinglyst mere end tre år efter, at auktionerne fandt sted.

1859-1892 Hans Peter Mortensen (1836-1905) og Valborg Petrea, f. Juul (1835-1889)

Hans Peter Mortensen blev født 5/3 1836 i Nyker. Forældre: udbygger Hans Mortensen og Catrine Madsdatter på 24. slg. grund. Hans Peter døde 26/5 1905 i Klemensker.

Valborg Petrea Juul blev født 27/6 1835 i Klemensker. Forældre 51. slg. udbygger Christian A. Juul og Ane Kirstine f. Nichaelsdatter. Valborg døde i Klemensker den 22/3 1889.

Deres børn: Hans Christian Mortensen, f. 19/7 1857 (forældre var indsiddere på 51. slg. grund Andreas Peter Mortensen, 9/6 1859 (født på 21. slg. fortorv. Han blev senere ejer af Mosekær, Ndr. Lyngvej 1). Petrea Katrine Mortensen, f. 27/10 1861 på 21. Slg. fortorv, Christian Julius Mortensen, f. 18/7 1864 på 21. slg. fortorv, Anine Christine Mortensen, f. 20/1 1867 på 21. slg. fortorv.

Panteobligation 12/4 1861 læs dokumentet her
Hans Peter Mortensen lånte af husmand Hans Espersen, Ladegårds grund i Klemensker mod sikkerhed i arvefæsteskøde og hus på 21. slg. fortorv. Udslettet 22/11 1871.

Lars Mogensen giftede sig 2. gang 18/11 1846 med Inger Kirstine Olsdatter (f. 1806 i Knudsker). I flg. folketællingen 1855 har de en datter Kirstine Margrethe Larsen, f. o 1848, men da hun ikke er arveberettiget, så må hun være plejebarn.

Brandforsikringsoplysninger 1869

Se protokollen

 Hus på 21. slg. fortorv, matr 134, som tidligere var ejet af Lars Mogensens enke. Ny ejer Hans Peter Mortensen. Forsikret første gang 11/3 1837.

Huset bestod af en længe på i alt 16 fag, heraf 7 dag stuehus a 60 rd og 9 fag lade a 25 rd. i alt forsikret for 645. Dernæst var der sammenbygget tværlænge mod syd. Se luftfoto fra 1946, hvor man kan fornemme de gamle længer fra forsikringsprotokollen.

2/2 1892
Fra Hans Peter Mortensen til Jørgen Peter Rasmussen

1892-1895 Jørgen Peter Rasmussen  (1844-1914) og Karoline Marie, f. Kure (1840-1930)

Jørgen Peter Rasmussen blev født i Klemensker 24/6 1844. Forældre ugifte Karen Christiane Pedersdatter. Jørgen Peter døde 18/7 1914 i Aakirkeby.

Karoline Marie Kure blev født i Olsker 23/12 1840. Forældre husmand Hans Hansen Kure og Ane Marie Holm

Folketælling 1901: Han var gårdmand på 17. slg. i Rutsker

Deres børn: Petra Marie Rasmussen, f. 8/8 1877 i Klemensker. Janus Peter Rasmussen, f. 14/11 1880 i Klemensker

Skøde 15/2 1895 fra Jørgen Peter Rasmussen til Hans Christian Jensen

1895 Hans Christian Jensen

Hans Christian Jensen solgte til Andreas Peter Mortensen hans arvefæstelod matr. 134 og 175s af Statens udmarksjord (Hjortsminde, Dammegårdsvej 20) og jordlodden matr. 175cr, hvilke i handelen udgjorde en værdi af 13.300 kr.
Mageskifteskøde 9/10 1895, hvor Andreas Peter Mortensen solgte til Hans Christian Jensen matriklerne 130, 175o, 129, 175m og 175ha i alt hartkorn 7 skp 1 fdk 0 album med bygninger, nagelfaste tilbehør, dog kakkelovn undtaget, værdisat til 12.000 kr, hvortil den årlige arvefæsteafgift, sam ejerskifteafgift på 1.000 kr.

1895-1918 Andreas Peter Mortensen (1859-1933) og Andrea Christine, f. Nielsen (1860-1940)

Andreas Peter Mortensen er født 9/6 1859 i Klemensker. Hans forældre er Hans Peter Mortensen og hustru Valborg Petrea Juul, på 21. slg. fortorv (se ovenover). Andreas Peter Mortensen døde i Hasle den 13/11 1933.

Andrea Christine blev født 27/11 1860 i Rø. forældre er husmand Niels Andersen og hustru Karen Kirstine Jørgensen i Lindeskoven i Rø. Hun døde i Rø 25/8 1940 i Rø. Begravet i Klemensker.

Deres børn: Nikolaj Kr. Hansinius Mortensen (f. o 1882 i Klemensker), Hans Kr. Mortensen, f. 14/3 1884, Karl Peter Mortensen (f. 1888), Laurits Andreas Mortensen (f. 16/9 1889), Kristian Peter Mortensen, f. 12/3 1891, August Johannes Mortensen, f. 1/8 1892, Otto Julius Mortensen, f. 5/2 1895, Marie Nikoline Mortensen, f. 26/10 1897, Mathine Kirstine Mortensen, f. 15/9 1900

Skøde 5/10 1918

Læs skødet her
Fra Andreas Peter Mortensen til yngste søn August Johannes Mortensen på matr. 134 og 175s for 27.000 kr
Andreas Peter Mortensen og familie flyttede til Bolleris, Degnegårds parcel, i Klemensker.

1918-1923 August Johannes Mortensen (1892-1975) og Mathilde Margrethe Seksine, f. Krøier (1896-1973)

August Mortensen blev født 1/8 1892 i Klemensker. Forældre: Andreas Peter Mortensen og Andrea – se ovenfor. Han døde 10/9 1975 på Toftegården i Hasle.
Mathilde Seksine Hansen (Krøier) blev født 29/2 1896 i Klemensker. Forældre husmand Niels Peter Hansen og hustru Andrine Martine f. Kure 35. slg. fortorv, Mathilde døde 6/1 1973 – begravet i Rø.

Deres børn: Ragnhild Krøier Mortensen, f. 30/12 1920. Knud Krøier Mortensen, f. 15/5 1922

Skøde 21/8 1923

Læs skødet her
Fra August Johannes Mortensen til landmand Karl Johannes Hjorth. Købssum 30.000 kr

1923-1938 Karl Johannes Hjort (1889-1967)

Karl Johannes Hjort blev født 8/6 1889 i Rø, Han døde ugift i Rønne den 5/9 1967.

Karl Hjort udvandrede den 10/2 1910 til La Salle, Amerika, men kom tilbage til Bornholm.

I 1938 overtog han Krashøj, som han havde indtil 1951 – se Krashøj, Krashavevej 15

Karl Johannes Hjort mageskiftede den 3/2 1938 med Martin Johannes Holm. Købesum 16.426 kr

Hjortsminde 1946, Luftfoto tilh. Kgl. Bibliotek

1938-1973 Martin Johannes Holm (1895-1985) og Thora Margrethe, f. Carlsen (1903-1982)

(Martin) Johannes Holm blev født 8/11 1895 i Rø.
5/11 1980 fejrede Thora og Johs. Holm diamantbryllup på Hjortminde (Born. Tidende 3/11 1980)

Hjortsminde 1949 set fra syd. Luftfoto tilh. Kgl. Bibliotek

Landbruget og dets Biografier, 1950

134 – ”HJORTSMINDE”, Klemensker. 21. Slg. Frt. 10,6 ha- Htk. 1-6-1-l½ – Ejdsk. 16,500 – Grdsk. 7,900. Overtoges 1937 af: Martin Johs. Holm, f. 8. 11. 1895 i Rø (S. af Villiam Hansen og Johanne, f. Holm). G. m. Thora Margrethe, f. Carlsen, d. 7. 7. 1903 i Rutsker (D. af Gustav C. og Marie, f. Nielsen). Børn: Hedvig Margrethe, f. 22. 1. 1921. Gunnar Johs., f. 8. 8.1923. Ulla Doris, f. 22. 5. 1930. Elon Carlsen, f. 5. 9. 1932. Ejvina Carlsen, f. 8. 6. 1943.
Skøde 3/1 1973 til Elon Holm. Købspris 90.000 kr

Hjortsminde 1955 set fra SØ, Luftfoto tilh. Kgl. Bibliotek


1973-1983 Elon Holm

Skøde 13/12 1983 til Finn Harbo Jensen. Købspris 425.000 kr

1983- Finn Harbo Jensen

Skøde 22/3 1991 fra Elly Hansen af matrikel 29e til Finn Harboe Jensen
Matrikel 134 blev beregnet til 131.645 m2

Luftfoto 1990 Hjortsminde med Krasmosen i baggrunden. Foto tilh. Kgl. Bibliotek