udbyggere på 21. slg.s fortov

Udbyggere på 21. slg.s fortov

Udbyggere i de ældste fæstebreve og skifter, der ikke kan stedfæstes.

[Underside til “Udbyggere og husmænd”]

 

Hammers kort fra 1750 har indtegnet gårde og en del udbyggerhuse – se historien om kortet her. Kortet har ikke ejendommene placeret korrekt, men selvejergårde og vornedgårde er dog nogenlunde indtegnet  rigtigt forhold til hinanden. I områder ud mod højlyngen og udmarken kan udbyggerhusene synes virkelighedstro. På Hammers kort øst for Lille Krashavegård har udbyggerhusene en troværdig placering.

Ejendomme på kortet fra 1750 kan være følgende:

a. Hjortsminde – beboere/ejere fra 1735
b. Fredly – kendte beboere fra 1835 – fæstebrev til gården fra 1775-1829
c. Udbygger ved Bakkegård –kendte beboere fra 1688
d. Forsvundet hus ved udmarksgærdet – før 1786
e. Forsvundet hus ved udmarksgærdet – før 1786

Beboere/fæstere i 1700-tallet

Der er flere kendte udbyggere fra før 1786, som ikke kan stedplaceres (foreløbigt!). De er følgende:

-1719-1732 Ole Giversen (Oluf Gifuersen) og Anna Andersdatter

Af jordebogsregnskabet 1721 fremgår, at Ole Giversen havde indtaget 1½ tønde sædsjord og 2 ¾ tønder land kløvgang af kongens udmark.

Retssager på Nørre herredsting mellem gårdejer og udbygger

Første sag – 1719
Gårdejer Peder Andersen på den 21. gård i Klemensker stævnede sin udbygger, Ole Giversen, der boede på den 21. gårds grund. Han blev opsagt og han skulle fjerne sit hus på grunden inden første skiftedag i 1720. Endvidere blev Lisbet Lasses, som også boede huset, stævnet til at give sin forklaring på beboelsen. (tingdag 15/7 1719)

Både gårdejere Peder Andersen og udbygger Ole Gifuersen mødte 14 dage efter første retsmøde på tinget og afgav samstemmende at de havde indgået et forlig. Ole Gifuersen skulle betale årlig leje af jorden til St. Mikkelsdag 1 daler, 2 dages markarbejde og 1 dag høstrivning. Straks skulle han give 2 årsjordleje omregnet til 4 sld. Han skulle fraholde sig at give ”u tilbørlig hantering” (?) – noget med at pløje om natten og om søndagen), hvis han forsatte dermed, skulle han straks fjerne sit hus fra grunden. (tingdag 28. juli 1719)

Anden sag – 1720
Ole Giversen var tilsyneladende blevet slået voldsomt af gårdejeren og hans søn.

Personer, der begår vold begået mod fattige personer, skulle ikke slippe for straf. Det var kongens sag, at føre disse retssager.  Kunne den forsmåede part ikke føre retssag, måtte kongens repræsentant anklage voldsudøveren for at have brudt loven. Ole Giversen havde ikke råd til at føre retssag, hvorfor amtmanden bestemte at hans fuldmægtig skulle anklage Lille Krashavegårds ejer Peders Andersen og hans søn Anders Pedersen for vold mod sagesløs.

Udmarkskommissionen (læs om kommissionerne her) havde bestemt, at kongens jord skulle fæstes til Ole Giversen. De havde bestemt arealet af fæstejorden og Ole Giversen var gået i gang med at opkaste et jorddige mellem hans fæstejord og Anders Pedersens grund. Det var ved jorddiget overfaldet havde fundet sted, men den egentlige årsag til voldssagen var, at Ole Giversen havde skåret tørv på Anders Pedersens grund, hvilket var ham forbudt.

Lisbeth Lasses var Ole Giversens svigermoder og mor til Anna Andersdatter. Begge blev afhørt i sagen, hvor de udtalte, at Ole Giversen var slået af gårdmand på Lille Krashave, Peder Andersen, så blodet flød fra hans ansigt. Det var sket ved gærdet efter at Ole havde gravet efter tørv. (tingdagene 28. juni + 12. og 19. juli 1720)

Peder Andersen nægtede, at han og hans søn, Anders Pedersen havde slået eller ligget på lur for at slå Ole Giversen (tingdag 16/8 1720)

DOM (afsagt på tinget den 18/10 1720)
Sag mellem amtskriver Horns fuldmægtig Niels Lund, på Ole Giversens vegne, og Peder Andersen og hans søn Anders Pedersen på den 21. gård i Klemensker, for at have slået den fattig udbygger Ole Giversen.

Ole Giversen havde blot to uvildige vidner til slagsmålet. Det var hans svigermor og hans hustru som vel så hans sår, men ikke så eller hørte slagsmålet. Der var to mænd, der havde synes Giversens legemlige skader, men de havde ikke anmeldt sin synsforretning til Peder Andersen, hvorfor det ikke var lovformeligt. Barberen Bochfidst (?) havde heller ikke anmeldt sagen trods brækket næse og hul i Ole Gifversens hoved.

Dommeren frifandt Peder Andersen og hans søn for overfaldet. Ole Gifversen måtte betale 3 daler til Peder Andersen for sagsomkostninger og 4 daler til Niels Lund for rejser. Desuden skulle Ole Gifversen ”Eralere” (?undskylde?) inden fire uger overfor Peder Andersen.

Udmarkskommissionssag

Kommissionen havde pålagt Peder Andersen at betale fæsteafgift 1 rd 4 mark for 6 tdl., selv om jorden var sat til 4 tønder land sædsjord og 2 tønderland kløvgang. Jorden var dårlig med klippe og sump. Hvert år skulle han give 2 rd 3 mark. Han havde nægtet at betale til stempelpapir og skiverløn for fæstebrevet, hvorfor han blev pantet af sandemanden. Anders Pedersen berettede, at jorden kun var på 9 skæpper land gammelt mål og at han for øvrigt havde bortfæstet den til en udbygger Ole Giversen (29. august 1721)

Skifte efter Ole Giversen

Skifte 8/5 1721 over Oluf Gifuersen på Peders Andersens grund i Klemensker. (LS 23, s. 535)
Peder Andersen var Lille Krashavegårds ejer indtil 1735. De havde et fælles barn Margrethe Olufsdatter. De boede i et to stolperum hus til en værdi af 4 daler. Det eneste der ellers blev registreret, var en hoppe for 1 daler og 2 mark. Dødsboets værdi blev altså blot ansat til 5 daler 2 mark.

Den afdøde mand ifareklæder var en sort vadmels kjol (almuens stadsdragt til mænd) med blåt uldent og linned for 1 daler 2 mark, en gl. hvid vadmels kjol til 1 daler, et par blå vadmelsbukser 1 mark, en blå vadmels trøje med nogle tin knapper i til 1 mark, i alt 3 daler som barnet beholder mod at enken beholder sine egne ifareklæder.

Gæld til Hans Erichsen på 1 daler 10 skilling, samt udgifterne til skifteforvalter, vurderingsmænd og til begravelsesomkostningerne udgjorde hele boets værdi, således der intet var tilbage at arve.

Enken Anna Andersdatter blev boende på den beskedne ejendom og beholdt fæstejorden indtil 1732, hvor Jørgen Pedersen Bugge overtager fæstejorden.

1732-1743 Jørgen Pedersen Bugge og Anna Hansdatter

Det er ikke meget vi ved om Jørgen Bugge, men der findes et skifte efter ham fra 24/10 1743. (LS 36, s. 313). Han efterlod sig hustruen Anna Hansdatter og datteren Berte Catrine Jørgensdatter Bugge. Han døde på Kongens mark og efterlod sig intet. I boet var der blot enkens sengeklæder. De boede i et gammel 3 stolperums hus, som blev sat til 5 daler, netop den sum, som boet skyldte gårdejer Anders Pedersen på Lille Krashavegård. Anders Pedersen overtog huset.

-1729- Valentin Hansen (-1735) og Karen Hansdatter

Fæstede 4 td sædsjord og 1 td kløvgang af kongens udmark. Fæstejorden blev overtaget af gårdejeren Peder Andersen, Lille Krashavegård.

Der er et skifte efter Valentin Hansen fra den 29/3 1735 se skiftet her

Der blev registreret to heste, 2 køer, 5 gl. får, arbejdsvogn, plov, en hjemmekværn, flere tønder, flintebøsse, fyrrebord, sengested med sengeklæder, en god overdyne, 3 skæppe rugsæd. Hans ifareklæder var en sort vadmelskjole, en rød vadmelskjole, en grå vadmelskjole med rødt for, en uldtrøje. ”I fareklæder” for i alt 6 mark 12 skilling.

Der var et bundt tømmer, der, ligesom huset, ejedes af gårdejeren på Lille Krashave.

1735-1757 Anders Andersen (-1743) og Margrethe Thomasdatter (-1757)

Udbygger på Kongens Mark og Lille Krashavegårds fortov.
Anders Andersen betalte 2/6 1735 1 rd i indfæstning på fæstejord, der blev angivet som 1 td 4 skp. sædsjord og 1 td. kløvgang.

Der findes et skifte efter Anders Andersen fra den 2/9 1743 (LS 36, 296b- se skiftet her) Han efterlod sig fire døtre: Margrethe, Elisabeth Borite og Zeigne. Dødsboet havde en ringe værdi i alt på 1 sld. 2 mark 3 skilling.

De boede i et gl. hus på 9 stolperum, som vurderedes til en værdi af 6 slettedaler 3 mark. Men da det var pantsat til en slægtning Jens Christensen, som er enkens slægtning i Grødby i Aaker, blev det ikke indregnet i dødsboets værdi. 
Enken fik indløsningsret til huset, således at hun ikke skulle betle til sit brød. Laugværgen garanterede skiftebetjentenes honorarer.
Enken beholdt fæstebrevet på 1 td. 4 skæpper land sædsjord og 1 td. kløvgang til sin død.

Enken Margrethe Thomasdatter giftede sig med Jens Larsen.

Der findes et skifte efter hende fra den 19/4 1757. se skiftet her

Boets værdi løb op i 41 sld. 1 mk 10 sk. Der var en brun hoppe, en arbejdsvogn og få husgeråd. Datter Elisabeth krævede 2 daler for at passe sin gamle sygelige mor. Enkemanden ville have 5 daler for ”sin salige hustrus udfart” Gælden beløb sig til 33 sld. 12 sk. Til deling var der blot 8 daler 10 skilling.

Der er ingen udspecificering af værdierne, men udlæg til gældens betaling viser, at huset havde en værdi på omkring 9 slettedaler.

I Jordebogsregnskaberne kan jeg ikke se, at Jens Larsen overtog fæste på jorden efter hans hustru døde. Jorden blev derimod givet til gårdejer Anders Pedersen på Lille Krashavegård, der havde fæsterettigheden til jorden, som i dag hedder Bakkegård.

Anders Andersen og Margrethe Thomasdatters børn var: Margrethe Andersdatter, f. o 1723, Elisabeth Andersdatter, f. o. 1727, Birgitte Andersdatter, f. 1731, Siegne Andersdatter, som var gift Der var et bundt tømmer, der, ligesom huset, ejedes af gårdejeren på Lille Krashave med sejler Hans Pedersen i København.

1745-1782 Hans Bendtsen (o. 1712-1792) og 1. Margrethe Olsdatter (-1764), 2. Gertrud Hansdatter og 3. med Inger Hansdatter

Hans Bendtsen døde marts 1792 på 21. slg. fortov. I Morten Pedersens optegnelsesbog (BS 3. rk. 5. bd.) blev han begravet 4/3 1792

Han var gift tre gange. I folketællingen i 1787 står, at han er skomager og husmand.

Fæstejord af kongen fra 1745 til 1764 var på 21 selvejergårds fortov.
I 1764, da hans første hustru døde, boede de på 20. slg. fortov, som må være Mosevang. Deres datter Anna Kirstine Hansdatter giftede sig med Hans Jørgensen, overtog Mosevang, som de i 1790 solgte til Tønnes Jensen (se denne).

Hans Bendtsens børn med Margrethe Olsdatter: Frederik Hansen (født før 1739), Ole Hansen, (født før 1739), Margrethe Hansdatter, f. o. 1739, gift med Christen Madsen, Anna Hansdatter, f. o 1749-1835, gift med Hans Jørgensen (senere Trommeregård).
Der var ingen børn i andet og tredje ægteskab.

Skifte 19/6 1764 efter Margrethe Olsdatter se skiftet her

Han gav sine fire børn, sønner som døtre, hver 20 slettedaler i arv, selv om det var langt mere end de efter vurderingen kunne få.

Skifte 19/3 1792 efter Hans Bendtsen se skiftet her

Boets værdier blev opgjort til 41 slettedaler 1 mk 14 sk. Udgifter udgjorde på det nærmeste samme sum, så der var således intet at arve. En brændevins kobberhat og pibe var udlånt til Trommeregård i Klemensker.

1752-1766 Lars Hansen

Udbygger med 1 td sædsjord i jordebogsregnskabet for 1752 og 1754. Nævnes i hans fars skifte 1756 som udbygger på 21. slg. grund

1758-1762 Jens Pedersen

Fæster af 2 td land sædsjord

1768-1770 Jep Erichsen og Anna Jacobsdatter

Omtalt i skifte efter Annas søster Dorothea, der var gift med Hans Hansen, Kongens Mark, 20. slg. fortov i Olsker, der døde i 1768. (NH skifte 1. bd. Side 236b)
Han betaler skat af kongens jord, som udbygger på 21. slg. fortov, i 1770 (jordebogsregnskab) Han døde som udbygger på 23. slg. grund i Klemensker i 1799 (skifte i NH 3, side 157b)

1794-1809 Tønnes (Thomas) Jensen (o. 1736-1808) og 1. Karen Hintzedatter Kure (-1792), 2. Gertrud Hansdatter

Tønnes Jensen blev begravet den 3/9 1808
Fæste af bøndernes jord i årene 1794, 1798, 1802, 1809

Da Tønnes første hustru Karen døde i 1792 (skifte 3/9 1792 se skiftet her ) I skiftet oplystes, at Tønnes Jensen og hustru ”havde ligget til hjem hos sønnen og havde bragt deres fællesbohave dertil). Altså de boede til leje hos sønnen på 20. slg. fortov, det der i dag er Mosevang. Skiftet oplyste også, at huset købte hans søn Hitze af Hans Jørgensen,som nu boede på Trommeregård.

Tønnes Jensen og Karen Hintzedatter børn: Hintze Kure Tønnesen, udbygger på Mosevang, f. o. 1762, Maren Margrethe Tønnesdatter, f. o. 1764, Karen Tønnesdatter, gift med Hans Hintze i Rønne, Anne Tønnesdatter, f. o. 1770.