Kløvendal, Splitsgårdsvej 41 – matrikel 138

 

Kløvendal, Splitsgårdsvej 41, Klemensker

Matrikel før udskiftning var 154, efter udskiftning 138. Ofte omtalt beliggenhed på  24. slg. fortov. I almindelig omtales ejendommen “Kløvendal”, men på kort er det “Kløvedal”. I Vejviseren for 1938 nævnes gården Kløvedal, men fra 1948 som Kløvendal.

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

Skøde og panteprotokollen 2. række Arkivalier online (sa.dk)

Kløvendals ejer fik fæstebrev på den nordlige del af Splitsgårds jorder, som fik matrikelnummer 33h. Se Forsvundet hus nordøst for Splitsmøllen – på matrikel 33h

Ejendommens beboere 

(1682?)-1703  Simon Hansen og 1. Karen Bendtsdatter og 2. Anna Andersdatter

Simon Hansen står opført på listen af bøndernes udbyggere, blev tvunget til at gøre arbejde for kongen i Eskeviske i Almindingen – se Nørre Herreds Tingbog 1703-1711 – Bornholms historie (bornholmerting.dk)

Simon Hansen havde været gårdmand på 28. slg. Thoruppegård i Klemensker fra omkring 1675 til 1681 . Men han var fattig og mistede gården. En af gældsposterne i 1681, nævnt i Nørre herreds tingbog 18/11 168, var til Karen, enke efter Villum Clausen i Rønne. Denne post vaer stadig ubetalt, da han døde i 1704.

Simon Hansen var vidne i en voldssag i 1701 Nørre Herreds Tingbog 1697-1703 – Bornholms historie (bornholmerting.dk). Han boede på Arist Pedersens grund, Store Dammegård, og drev to stude, sammen med sin ”dreng” til Vedby.

Simon Hansen døde hos sin søn Bendt Simonsen på Nørregaard (19. slg.)

Der findes et skifte efter ham fra 12/2 1704 – se transskribering af skiftet på side 96 her: Bind-11-Skifteprotokol-for-landdistrikterne-1703-1705.pdf (bornholmerting.dk)

Simons børn med Karen Bendtsdatter: Giertrud Simonsdatter, f. o. 1676,  Bendt Simonsen (mindst 25 år i 1704), Hans Simonsen (var i udlandet i 1704), Anna Simonsdatter f. o. 1688, Hans Simonsen f. o. 1689,

Simons barn med Anna Andersdatter: Anders Simonsen, f. o. 1701.

1703-(1716?) Ejendommen må have tilhørt en fra familien, siden Simon Hansens søn Hans Simonsen kunne overtage hus og fæstet.

(1716?)-1732 Hans Simonsen og Karen Friderichsdatter

Hans Simonsen var født o. 1688 og har sikkert først overtaget ejendommen i 1715-1716. Hans Simonsen døde i 1729 og der findes et skifte efter ham.

Karen Friderichsdatter havde en bror Friderich Friderichsen, der var møller i Rø. Deres forældre var: Friderich Hansen gårdmand på 3. slg. i Rø og Kirstine Mogendatter.

Karen og Hans Simonsen havde følgende børn: Margrethe Hansdatter f. o 1715 – død inden 1742, Simon Hansen, født før 1717 og døde 1742- skifte 6/11 1742, Friderich Hansen f. o 1717, Bent Hansen, f. o. 1719, men død inden 1742 , Kirsten Hansdatter, f. o. 1724, Erich Hansen f. o. 1729, død 1753.

Skifte 20/9 1729 Arkivalieronline (sa.dk)

Huset var på 13 stolperum, heri stuehus på 2 stolperum med nyt bræddeloft og nye egebræddegulv, 4 nye vinduer med kakkelovn og døre – hvert stolperum 4 daler er 8 daler. 2 stolperum krobhus med forstue som er et halvt stolperum a stolperum 1 daler 2 mark er 3 daler. Dernæst 9 stolperum  gammelt ladehus. I alt vurderet til 17 daler 3 mark.

Karen Friderichsen drev jord og ejede huset efter Hans Simonsen døde. Ret hurtigt giftede hun sig igen med Peder Andersen, der må have været en del år yngre.

 

1732-(1754?) Peder Andersen og Karen Friderichsdatter

Peder Andersen døde i 1743 og efter ham findes et skifte.

Skifte 12/3 1743 Arkivalieronline (sa.dk)

Peder Andersen og Karen havde ingen børn sammen, så Peders tre helbrødre og ene halvbroder arvede ham. Hans ældste bror hed Bent Andersen, som boede i Nexø, anden bror var Jochum Andersen på Hulmagergård i Aaker. Den tredje og yngste helbror var Lars Andersen på Holsegård i Østerlars, men han var død og havde efterladt sig hustru og børn. Peder Andersens halvbror, Rasmus Pedersen, var også død.

Boet var ikke fattigt. Der var fire heste, 2 køer, får, lam og svin. Huset som stod på Store Dammegårds grund var på 13 stolperum med stuehus, krobhus og lade vurderet til 13 slettedaler. (Skiftet er på 7 sider og omhandler stridigheder mellem arvingerne – dårlig kopi!)

Skiftekontrakt 23/11 1753 (Hammershus Birk) Arkivalieronline (sa.dk)

Karen Fredirichsen søn, Erich Hansen, var blevet gift den 27/9 1753 med Jens Andreasens enke Kirstina. Erich Hansen døde imidlertid kort tid efter. Erich Hansens arvinger var foruden hans mor, Karen Friderichsdatter, hans søskende, der endnu var i live, nemlig: Frederich Hansen og Kirsten Hansdatter. Der blev indgået en arvekontrakt med Erich Hansens efterlevende hustru Kirstina.

I kontrakten stod, at Fredrich og Kirsten var Karens børn. De tre skulle arve Erik Hansen således: Karen Friderichsdatter, Friderich Hansen og datter (Kirsten Hansdatter) , der var gift med Bertil Jacobsen i Olsker, skulle hver have 25 slettedaler. De skulle desuden have Eriks ifareklæder og den kiste, hvori hans klæder lå. Når dette var sket kunne enken disponere frit over boet.

Fæstebrev 23/9 1732 – jorden bestod af 7 skp sædsjord og 7 skp. Kløvgang

Karen ejede huset til 1754, men sandsynligvis havde overdraget driften af ejendommen til datteren Kirsten Hansdatter og svigersønnen Bertel Jacobsen tidligere.

                                     

(1754?)-1759 Bertel Jacobsen og Kirsten Hansdatter

Kirsten Hansdatter døde i 1754 og der findes et skifte efter hende

Deres børn var: Hans Bertelsen, f. o. 1745, Margrethe Bertelsdatter, f. o. 1748, Friderik Bertelsen, f. o. 1750.

Skifte 30/7 1754 Arkivalieronline (sa.dk)

Boet blev opgjort til 106 daler 3 mark 12 sk. Huset, som bestod af 14 stolperum med stuehus, vinduer og døre, steerhus og lade blev vurderet til 20 daler. Den yngste datters værger var morbror Frederik Hansen.

Kopi af side 1 af det kgl. fæstebrev til Jens Pedersen 10. januar 1759

Fortsættelse af det kgl. fæstebrev til Jens Pedersen 10. januar 1759

1759-1777 Jens Pedersen og Karen Mogensdatter

Jens Pedersen f. o. 1729 (42 år i Oeders efterretninger 1771). Jens døde i 1775 – der er skifte bevaret efter ham

Karen Morgensdatter blev f. 1731-1735 (40 år i 1771 og 52 år i 1787)

Deres barn: Peder Jensen f. o. 1759.

Fæstebrev 10/1 1759 fra amtsskriveren: 7 skp. Sædsjord og 7 skp. Kløvgang. Skat til amtsstuen var 4 skæpper og 1 fdk havre og 1 ¾ skålpund smør.

Skifte 3/1 1776 Arkivalieronline (sa.dk) Enken Karen Monsdatter fik sandemand i Rutsker Jens Olsen som laugværge. Den 17årige søn Peder Jensen fik efter akkord 30 rigsdaler af arven efter sin far.

Kgl. Fæstebrev til Peder Jensen 24. oktober 1777

Fæstebrev 24/10 1777. Jorden var på 2 tønder 4 skp sædsjord og 1 td 4 skp. Kløvgang.  Peder Jensen var død og Margretha afgav hus og fæstebrev til sønnen Peder Jensen.

1777-1789 Peder Jensen og Margretha Mortensdatter

Peder Jensen blev født o. 1759

Margrethe Mortensdatter blev født o. 1748

Folketællingen 1787 oplyser, at Peder Jensen var husmand og national soldat på 24. slg. grund

Deres børn: Jens Pedersen, f. o 1779, Karen Pedersdatter, f. o. 1780, Morten Pedersen, f. 1782, Else Margretha Pedersdatter, f. o 1785.

Sammensat matrikelkort 1828-1858, men som blev tegnet allerede omkring 1786

Gennem jordstykket, som amtsskriveren på kongens vegne fæstede til Peder Jensen, gik en “fægang” som var en fællesvej for bønder og udbyggere til lyngområderne. Lyngområdet var kongens jord, men hvor alle og enhver kunne benytte i sommermånederne som fælles græsningsområde for kreaturer.

Vejen mod højlyngen var hegnet med stengærde, der fortsætte mod nord og syd langs højlyngsområdet. Den firkantede plads omkranset med stengærde, kan have haft en funktion i forbindelse med beliggenheden op til lyngen. Skifterne tyder på, at udbyggerne på Kløvendal havde det økonomisk bedre end de fleste andre.

På kortet ses det 13-14 fags store hus, som omtales i skifterne.  Det var orienteret vest-øst, som det var almindelig for udbyggerhusene.

Udsnit af det ældste matrikelkort med fægang til højlyngen. Bygning tegnet o 1786

 

1789-1796 Jørgen Hansen og Eva Samsingsdatter

Fæstebrev 6/4 1789 Amtsskriverens gav udbygger Jørgen Hansen fæstebrev på jord 2 td 4 skp. Sædsjord og 1 td 1 skp kløvgang, som Peder Jensen havde afgivet til ham.

I 1790 var Jørgen Hansen værge for sin søn Hans Jørgensen, f. o. 1777. Arkivalieronline (sa.dk) Han var da bosat på 24. slg. fortov. Han havde desuden en søn ved navn Ole Jørgensen, der var født ca. 1774, muligvis med Eva Samsingsdatter.

Eva var blevet enke i 1787 efter Lars Hein Høg på 7. slg. grund.

Kgl. fæstebrev til Anders Davidsen 15. februar 1796.

Købekontrakt 14/3 1796 Arkivalieronline (sa.dk)

Fra Jørgen Hansen og Eva Samsingsdatter fik udfærdiget en kontrakt med deres datter Karen Larsdatter og svigersøn Anders Davidsen, der gav dem fuldkommen rådighed over deres 10 stolperum store hus stående på Kongens Mark 24. slg. fortov, deres kreaturer og avlsredskaber og boskabsvarer. Til gengæld skal de to gamle nye ophold, klæder og føde. 

Anders Davidsen skulle – når Eva Samsingsdatter døde – betale 50 slettedaler til hendes datter, Jørgen Hansens stift datter, Bodil Kirstine Larsdatter. Når Jørgen Hansen døde, så skulle Anders Davidsen betale 100 slettedaler til deling mellem hans fem børn

1796-1822 Anders Davidsen og Karen Larsdatter

Anders Davidsen f. o 1769. Anders døde 18/1 1825 på ejendommen 60 år gammel (altid lidt overdrevet!)

Karen Larsdatter født o. 1775

Udbyggere på 24. slg. fortov

Deres børn: David Andersen, f. o 1796, Lars Andersen f. o 1799 (død spæd/ung), Hans Andersen, døbt 27/7 1800, Bodil Kirstine, døbt 3/3 1805, Karen Marie f. o 1808, begr. 31/5 1812, Lars Andersen født 5/5 1821 på 24. slg. gr.

Kgl. Fæstebrev 15/2 1796 på 2 td 4 skp sædsjord og 1 td kløvgang, jord som Jørgen Hansen havde afstået.  Som indfæstning betaltes 4 rigsdaler og 48 skilling til den kgl. kasse.

Skøde 21/11 1822 Arkivalieronline (sa.dk)

Anders Davidsen sælger til sin hjemmeværende søn Hans Andersen 10 fags hus på 24. slg. fortov, samt løsøre, ud- og indbo, sæd og foder i laden, den såede rug, kreaturer og avlsredskaber intet undtaget på nogen måde. Salget blev overværet af Hans Andersen kurator Hans Monsen boende på 49. slg. grund i Klemensker. Købssum var 150 rd., der udbetales til deling med sælgernes øvrige 3 børn: David og Lars Andersen og datter Bodil Kirstine med hver 50 rd. Pengene bliver stående i huset indtil begge forældre var døde. Anders Davidsen havde overleveret det kongelige fæste fra 15. februar 1796 mod at køberen modtager et nyt kongeligt fæste.

Hvis forældrene finde på at flytte fra huset, skal de have 100 rd efter ½ års opsigelse

Undentagskontrakt 22/11 1822 Arkivalieronline (sa.dk)

Hans Andersen udsteder en undentagskontrakt til Anders Davidsen. Anders Davidsen og hustru skal have fri ”Huseværelse” i huset så længe de levede, samt at de måtte have deres seng i stuen, hvor et plejede at staar og med de nuværende sengeklæde. De skulle have frihed til at gå i huset hvor vi vil. De skulle have en ko, 4 styks gamle får, den i stuen stående jernkakkelovn, et bord, en sædestol og en bagstol, en spinderok og en garnvinde, 2 jerngryder, nemlig den største og den mindste, en vandspand, en balje, et halvanker, 2 saltekar, et klædeskab af fyrretræ og en klædekiste med klæder samt det i stuen stående vråskab-

Deres lille søn Lars Andersen på 1½ år  skal blive hos dem i huset og nyde klæder og føde indtil han blev i alder og med kræfter, så han selv kunne tjene til føden, men dog at have sin tilflugt hos køberen indtil han “haver stået til konfirmation”.

Så længe forældrene blev i huset skulle “de nyde ophold, mad og drikke hvad fornødent er, ifare- og gangklæder og nyde den nødvendige stuevarme og i sygdomstilfælde nyde den fornødne oppasning og renlighed og alt hvad vi foretager os i så henseende til arbejde skal være til boets bedste”.

Ved død skulle de have en kristelig og en anstændig begravelse – først da tilfalder alle deres efterladenskaber til den som lader dem begrave.

-(udslettet 6/11 1861)

Anders Davidsens afståelsesbrev til sønnen Hans Andersen 13. december 1822

1822-1861 Hans Andersen og 1. Ellen Cathrine Hansdatter, 2. Inger Jørgensdatter 3. Karen Kirstine Jensen

Hans Andersen blev døbt i Klemensker døbt 27/7 1800. Han døde 30/3 1862 på 7 slg. parcel 61½ år gl.

Hans blev gift 20/3 1825 gift med 19½ årige Ellen Cathrine Hansdatter døbt 5/5 1805. Forældrene på 23. slg. grund (Kløven) Hans Jørgen Dam og Karen Margrethe Jensdatter, der senere får naboejendommen Karlshøj. Ellen Cathrine Hansdatter døde 8/7 1834 29 ¼ år gammel

Hans blev gift anden gang den 18/1 1835 med 49årige pige, Inger Jørgensdatter født o 1781. Inger Jørgensdatter døde 20/5 1848 67 år gammel.

Hans Andersen gift 18/1 1851 med Karen Kirstine Jensen født o. 1814 i Rø.

Ellen Cathrine Hansdatter og Hans Andersens børn: Andreas Hansen, f. 18/3 1826 på 24. slg., Christian Hansen, f. 28/1 1828, Jens Hansen f. 13/1 1831

Hans Andersen og Karen Kirstines børn: Caroline Cathrine Hansen født o 1851 men døde kort efter, Elsine Marie Hansen født 1854.

Skifte 1862 Arkivalieronline (sa.dk) Enken, Karen Kirstine Jensen, mødte med sin værge fajancefabrikant Holm i Rønne (Ifølge et værgeskrivelse af 18/2 1861). Endvidere mødte sønnen Christian Hansen, husmand i Klemensker, sønnen Jens Hansen, husmand i Klemensker.  Andreas Hansen, der boede i Rønne, var fraværende. Med værge var datteren Elsine Marie Hansine, 8 år gl.  af andet ægteskab, repræsenteret.

Boets værdi var: Fast ejendom Parcellerne 6 og 8 af matrikel 15 af 7 selvejergård i Klemensker med huset på grunden, samt udmarkslodden 175 = 900 rd. Løsøre i alt = 358 rd 4 mk, Tilgode hos sønnen Jens Hansen 1200 rd, sønnen Jens Hansen 61 rd 2 mk, til gode hos sønnen Andreas Hansen 180 rd, tilgode hos husmand Peder Thorsen 50 rd. I alt udestående 2.750 rd. Udgifter 262 rd 3 mk. Til deling 2487 rd 3 mk. De fem børn fik ligeligt 245 rd 3 mk 13 2/5 sk.

Se boregistrering 2. april 1862: Arkivalieronline (sa.dk)

Matrikelprotokollen o 1827 og o 1847

for matrikel 154: Ejer er kongen og bruger Hans Andersen. 155.330 kvadratalen som er omtrent 11,1 tønder land. En bebygget samlet lod nordøst for gården matrikel 32a, østlig i sognet mod højlyngen. Jordene er kongens udmark og ifølge forordningen af 15. april 1818 sat til 3 fdkr. Hartkorn

Matrikelprotokollen efter udskiftningen o 1845. Jorden ejer: kongen og bruger Hans Andersen. I hartkorn efter ny beregning 1 td 1 skp 1 fk ¾ album.

Obligation 10/2 1834 Arkivalieronline (sa.dk)

Hans Andersen, boende på 24. slg. fortov havde lånt 100 rd af Hans Andersen på 4. slg. fortov i Rø sogn. Som sikkerhed satte han sit hus  på 24. slg. fortov, løsøre, heste køer, får arbejdsredskaber, plov, harve, vogn, alt ind- og udbo. Udslettet 6/3 1861

Børnearveparter 10/12 1837 Arkivalieronline (sa.dk)

Arven efter Ellen Catrine Hansdatter, husmand Hans Andersens hustru på 24. slg. fortov blev tinglyst Hans Andersen tre lodseddel for børnearv, dat 10/12 1837, læst 11/12 1835 62-2-14 1/3, pag 259, 260 og 260 (Børnene Andreas Hansen 8 år, Christian Hansen, 6 år og Jens Hansen, 4 år – (hver arvede 63 rd 2 mk 14½ sk som blev stående i huset) Udslettet. 22/10 1862

Brandforsikring 17/6 1856 Arkivalieronline (sa.dk)

Et hus på 24. slg. fortov, tilhørende Hans Andersen

a. Nordre længe, 14 fag, 9 ¾ alen bred, 4 ¼ alen høj på stolperne, opført af ege undertømmer og blandings overtømmer, dels murede og dels klinede vægge, stråtag, 2 bræddegavle, skorsten, bageovn, bræddeloft i 5 fag, 5½ fag vinduer, 13 døre, 2 luger, 1 port. 5 Fag indrettede til beboelse og køkken, 9 fag til lo, lade, stald og port, takseret således: 5 fag stuehus a 50 rd er 250 rd, 9 fag ladehus a 35 rd er 315. I alt 565/570 rd

b. Østre længe 4 fag, 7 alen bred, 3½ alen høj på stolperne, opført af ege under- og blandings overtømmer, klinede vægge og stråtag, 2 døre, en luge, indrettet til svinehus, fårehus og hønsehus. Takseret a fag 20 rd er 80 rd

I alt 650 rd.

Bygningerne, der er opført for over 20 år siden, fandtes forsvarlige imod ildråde og er ej forhen forsikrede

I forsikringsprotokollen o.1861 er huset på 24. slg. fortov nu med Jens Hansen som ejer, 240 alen til nabo og genforsikret 4. kvartal 1872

Skøde 19/10 1861 Arkivalieronline (sa.dk)

Hans Andersen solgte ejendommen lynglodderne matrikel 138 og 175y til sin yngste søn Jens Hansen for 800 rd. Salget er overensstemmende med skødet  læst 21. februar 1823 og arvefæstebrevet  læst 11/5 1859

Matrikelkort 1858-1922 af Højlyngen ud for Dammegårdenes jorder

1861-1889 Jens Hansen  og Margrethe Caroline Jensen

Jens Hansen blev født 13/1 1831. Forældre: Ovenstående Hans Andersen og Ellen Cathrine Hansdatter

Margrethe Caroline Jensen født 27/9 1840 i Bodilsker. Forældre: Hans Madsen Jensen og Elsebeth Kirstine Kofoed, 14. slg. i Bodilsker

Jens og Margrethe blev gift 25/3 1963. Hun var tjenestepige hos Hans Lau på Store Dammegård. Lau var forlover.

Jens og Margrethes børn: Hans Mathias Hansen f. o 1865, Elsine Karoline Hansen, f. o 1867, Janusine Katrine Hansen, f. o 1872, Jens Magnus Hansen, f o 1877

Skøde 27/12 1889, læst 10/12 1890 Arkivalieronline (sa.dk)

Udlægsskøde fra Kongens Foged til Andreas Peter Hansen Krogh

Jens Hansens kunne ikke betale kreditforeningen, hvorfor der blev krævet tvangsauktion af ejendommene. Det drejer sig om matriklerne 138, 175y, 175gr, samt matrikel 33h fra 25. slg. Bornholms Spare- og lånekasse bød 7850 kr bød højest. Ejendommen blev solgt videre for 10.300 kr til Andreas Krogh.

 

1889-1915 Andreas Peter Hansen Krogh og Emma Hansine, f. Poulsen

 Andreas Krogh blev født 23/2 1855 i Rø. Forældre: Husmand på Kongens mark i Rø Hans Andersen Krogh og Ellen Caroline Mogensdatter. Andreas døde 18/7 1930 på Rønne sygehus, begravet i Klemensker,

Emma Hansine blev født 24/6 1857 i Klemensker. Forældre 18. slg. Poul Andersen og Karen Kirstine Andersen 34 år gl.. Emma døde i Klemensker 28/5 1909

I folketællingen 1901 var Andreas  avlsbruger og mælkekusk. I 1921 var Andreas enkemand og bosat på matrikel 32e og 33q (Fredensminde, Dammegårdssvej 1)

Deres børn: Emilie Andrea Krogh f. 6/5 1881 i Klemensker, Villiam Christian Krogh, f. 3/12 1891, Viggo Otinius Krogh, f. 16/3 1893, Nanna Eleonora Theodora Krogh, f. 19/2 1896 i Klemensker

Skøde 5/5 1915 Arkivalieronline (sa.dk)

Fra Andreas Peter Hansen Krogh til sønnen Villiam Christian Krogh. Salget omfattede matriklerne 138, 175y, 175gr, samt matrikel 33h og 33l parceller af Splitsgård. Alt ind og udbo, redskaber og inventar – alt undtagen en mørkebrun hoppe samt endnu ikke udbetalte erstatning for afståelse af jord til Rønne-Allinge jernbanen. Salgssummen var 22.000 kr.

I skødet er indføjet at Andreas skulle have frit ophold og underhold på ejendommen så længe han levede. Han skulle også nyde fri lægehjælp, pleje og medicin. Skulle en eventuel fremtidig ejer af ejendommen ikke ønske at overtage aftrædelsesordningen, skulle han kunne fraflytte og modtage afdrag på 2000 kr af den obligation, som køber har måttet udstede. Arkivalieronline (sa.dk)

 

1915-1945 Villiam Christian Krogh og Olga Marie, f. Olsson

Villiam Christian Krogh, f. 3/12 1891. forældre Andreas og Emma Krogh (se herover)

Olga Marie blev født 10/11 1893 i Rø. Forældre Indsidder Niels Olsson og Pauline Kristine Margrethe  f. Koofd. 1. vg. parcel.

Deres barn: Dagny Ingeborg Krogh f. 8/6 1915 i Klemensker

Plejebarn: Richard Valdemar Jørgensen, f. 4/2 1i24 i Klemensker

Skøde 11/10 1945 Skøde fra Villiam Christian Krogh til Knud Frede Kjøller. Villiam Krogh flyttede til Jydehøj ved Hasle.

Kløvedal 1946 – luftfoto tilh. Kgl. Bibliotek

1945-1946 Knud Frede Kjøller

Knud Frede Kjøller født  13/1 1922. Forældre avlsbruger på 20. slg. parcel Martin Julius Kjøller og Ellen Karoline f. Christoffersen. Da han fyldte 50 år boede han på Haslevej 58, Rønne.

Skøde 7/12 1946 fra Knud Frede Kjøller til Alfred Andreas Kofoed. Købssum 26.300 kr

Kløvedal 1949 – luftfoto tilh. Kgl. Bibliotek

Kløvendal 1951 – luftfoto tilh. Kgl. Bibliotek

1946-1971 Alfred Andreas Kofoed og Lilly Ingeborg Svendsen

Alfred blev født 5/5 1908 og døde 28/4 1978. Forældrene Kristian Alfred Kofoed og hustru Emma f. Lundberg på 42. slg. parcel.

Lilly Ingeborg Svendsen f. 3/3 1912. Forældre: Fotograf Charles Svendsen og Julie Hansine, f. Vang, Hasle Lilly døde 28/11 1965.

Lilly og Alfred Kofod. Foto Charles Svendsen, 1934.

Den 18/7 1962 købte Alfred Kofoed matr. 175mb af Gerda Ida Bager for 1.750 kr. Arealet var 13.240 m2, som alt var tinglyst som fredskov.

Kløvendal 1955 – luftfoto tilh. Kgl. Bibliotek. Arbejdsfoto med anvisning af farver – bemærk familien hakker roer

 

Bornholms Tidende 30. november 1965

Kløvedal 1968 – luftfoto tilh. Kgl. Bibliotek

Bornholms Tidende 30. april 1968

Skøde 13/5 1971 fra Alfred Kofoed til KFUK Spejderne. Købssum 145.000 kr

1971- KFUK spejderne Bornholms Division

Den 28/1 1985 blev der indgået en forpagtningskontrakt med Henning Hansen på jord – matrikel 175mb undtaget.

Kløvendal 1990 – luftfoto tilh. Kgl. Bibliotek