Lyngholt, Søndre Lyngvej 2 – matr. 175em

Lyngholt, Søndre Lyngvej 2, Klemensker

Ejendommen er en samling af i alt 9 lynglodden, otte i Klemensker sogn og en i Rutsker sogn, alle beliggende ud for Splitsgårds jorder.

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

Administrativ blev de i 1899 samlet under matrikel 175bc. I dag matrikel 175em. Ejendommen havde et jordtilliggende på 188½ tøndeland.

I 1924 Solgte ejendommen godt 81 tønder land til “Foreningen til Opkøb og Udstykning af Landejendomme i Bornholms Amt”. Tilbage blev trods alt over 100 tønder land og retten til stadig at kalde sig for proprietær. Se skødet 9/5 1924 Arkivalieronline (sa.dk)

Skøde og panteprotokollen Arkivalieronline (sa.dk)

Matrikelkort over højlyngen brugt i perioden 1858 til 1922

Salg af disse jordlodder var reguleret  i henhold til Lov af 9/2 1866, hvor Sognerådet var den formelde sælger af højlyngen, der tidligere havde tilhørt kongen. Hartkornsejerne havde fortrin for erhvervelse skøde på lyngjorden. Splitsgård erhvervede sig største delen af lyngen, der ud for gårdens fortov. Overskuddet fra salget skulle gå til oprettelse af Klemensker plantage.

Forhistorie

Otto Jespersen havde to sønner: Jakob der var født 29/6 1872 og Jesper, der var født 11/5 1871, var begge interesseret i at overtage Splitsgård . Efter bornholmsk sædvane var det den yngste søn, gårddrønten, der havde retten til at overtage forældrenes gård. Sådan gik det ikke helt for Splitsgård. De to sønner – nogenlunde jævnaldrende – var begge interesseret i landbrug.  Ved købet af lynglodderne, havde gården et jordtilliggende, som var så stort, at den kunne deles i to, hver af proprietærgårds størrelse.

Jeg ved ikke om historien om, at der var store familiemæssige stridigheder, er sand, men Otto Jespersen løste generationsskiftet ved at dele jorden to. Den ældste Jesper blev forvalter at gårdens nye jorder, indtil han købte dem i 1899 og gav den nye ejendom navnet Lyngholt. Den yngste Jacob blev forvalter af gårdens gamle jord. Han fik ejerskabet af Splitsgård i 1908.

Det er de gamle selvejergårde, der definerer mine områder, som jeg undersøger. Mine ejendomme, bygget inden 1914, ligger på gårdenes grund, parcel, fortov eller lynglod. Lyngholt blev en af Bornholms meget store ejendomme, men blev ikke som en selvejergård, der fra gammel tid fik et nummer. Jeg vælger, at beskrive Lyngholt, som lå på Splitsgårds lynglod, som jeg beskriver andre ejendomme, selv om den langt overgår andre i størrelse.

Sammensat matrikelkort – Lyngholt markeret med rød ring

Skøde 8/8 1899 Arkivalieronline (sa.dk)

John Nilsson, tidligere parcellist  på 26. slg. i Klemensker, nu ejer af 12. slg. Skovgård i Knudsker, solgte matriklen 175fe til forvalter Jesper Nicolaj Jespersen af Splitsgaard. Denne jord var den første som blev Jesper Nicolaj Jespersens ejendom.

Skøde 30/12 1899 Arkivalieronline (sa.dk)

Skøde fra Splitsgårds ejer Otto Peter Herman Jespersen til sin søn Jesper Nicolaj Jespersen.

Matriklerne 175bb, 175be, 175eg, 175eh, 175ek, 175el, 175em, 175gg, 175bc, 175fæ, 175hz, 175hæ, sat 95x af Rutsker sogn. Købssummen var 80.000 kr

Med i købet fulgte 60 malkekøer, foruden ungkvæg, 11 heste og 40 svin

1899-1906 Jesper Nicolai Jespersen og Johanne Frederikke f. Wedderkopp

Jesper Nikolaj Jespersen blev født 11/5 1871. Forældre: Otto Peter Herman Jespersen og Nanna på Splitsgård. Han døde af en kræftsygdom blot 34 år gammel på Kommunehospitalet i København den 9/3 1906.

Johanne Frederikke Wedderkopp blev født 1/8 1874 i Halsted sogn, Maribo amt

Deres børn: Povl Wedderkopp Jespersen f. 7/2 1901, Emma Barbro Wedderkopp Jespersen f. 2/5 1902.

Johanne Frederikke giftede sig igen med Georg West.

Skifteudskrift 4/12 1907 som adkomst for enken Johanne Arkivalieronline (sa.dk) – der var udstedt et testamente, som begunstigede enken og deres fælles børn.

Vielsesattest som adkomst for Georg Theodor Valdemar Westh den 11/12 1907 Arkivalieronline (sa.dk)

Georg West var enkemand. De blev viet i Olsker kirke den 11/10 1907

Lyngholt – illustration i “Danske Gaarde”, 1907

DANSKE GAARDE
ILLUSTRERET STATISTISK OG HISTORISK. HAANDBOG FOR DET DANSKE LANDBRUG
UDARBEJDET AF J. C. B. la COUR. Aarhus 1907

Lyngbolt i Klemensker S:, Nørre H. Bornholms A. Postforb. og nærmeste St.: Rønne. Gaarden ligger 1 Mil fra Hasle. Dens nuv. Ejerinde er Enkefru Johanne .Jespersen, f. Wedderkopp, som overtog den 1899. Enkefru J. Jespersen er født i Alsled paa Lolland 1874.
Matr.-Nr. 175 bb m.fl. Hartk.: 4 Tdr. 4 Skpr. 1 Alb. Ejendomsskylden er 72,000 Kr. Brandassurance for Hovedbygning 8500 Kr. for Avlsbygninger 26,800 Kr. Besætning 19,000 Kr. Inventar 8000 Kr. og Avl 30,000 Kr. Aarlig Ejendomsskyld Skat Kr. 79,20. Bidrag til Amtsrepf. Kr. 70,86. Sidste Aars Kommuneskat 214 Kr. Det samlede Areal udgør 199 Tdr. Ld. Gaarden drives af Ejeren.
Agermarken drives i en 8 Marksdrift. Besætn. bestaar f. T. af 48 Køer, 25 Stkr. Ungkvæg og Kalve, 2 Tyre, 9 Heste samt 3 Plage og Føl.Sidste Aar solgtes c. 80 Fedesvin. Kvægbesætn. vedligeholdes ved eget Tillæg og er af rød dansk Race. Mælkemængden var sidste Aar gennemsn. c. 5400 Pd. pr. Ko. Det norm. Folkehold er 1 Forvalter, 1 Fodermester, 1 Forkarl, 1 Elev, 2 Karle, 2 Piger og 1 Daglejer.
Gaardens faste Maskiner drives ved Vindmotor.
Lyngholt Hovedbygning er opført af Grundmur og tækket med Tegl. Avlslængerne er af Beton med Spaantage med Undtagelse af Laden, der er af Træ.

1907-1912 Georg Westh og Johanne Frederikke f. Wedderkopp

I 1911 var Elisabeth Kofoed ansat som privatlærer i huset.

Separationsbevilling 21/7 1911 Arkivalieronline (sa.dk)

Amtmandens udstedte bevilling på separation, som gav Johanne f. Wedderkopp fuld myndighed over Lyngholt. Separationvilkår kan læses som bilag til bevillingen. Johanne fik Lyngholt og gælden og Georg Westh fik en kompensation på 4.000 kr.

Skøde 24/5 1912  Arkivalieronline (sa.dk). Købssummen blev opgjort til 100.000 kr

Fra Johanne Frederikke Jespersen f. Wedderkopp til Julius Jacobsen til  bestyrer Julius Jacobsen, fra Gjæsted (?) pr Herlufmagle.

1912-1916 Julius Jacobsen og Marie Christine

Julius Jacobsen blev født 11/2 1884 (Sjælland)

Marie Christine Jacobsen f. 14/8 1885 (usikker!)

Deres børn: Edith Jacobsen f. 21/10 1914

I folketællingen 1916 blev Julius Jacobsens årlige indkomst sat til 5.000 kr og formue til 25.000 kr

Skøde 7/12 1916 Arkivalieronline (sa.dk)

Fra Julius Jacobsen (pt Rønne) til Christian Aaby Ipsen fra Aakirkeby for 142.100 kr. Alt fulgte med og 3 karlekammersenge, 2 pigekamre med sengeklæder mm, og folkestuemøbler, noget køkkeninventar og andel i tærskeværket ”Konkurrenten”, andel i mejeriet Bjørnedal og Bornholms Andelsvineslagteri.

 

1916-1926 Christian Aaby Ipsen og Ane f. Sørensen

Christian Aaby Ipsen blev født 28/7 1889 i Åkirkeby. Christian døde 38 år gammel den 29/5 1928 på Svanemosegård pr Fovslet ved Vejle,

Ane Sørensen blev født 18/1 1890 ved Aarhus.

De fik en datter Gerda Aaby Ipsen den 11/2 1919

Salg af godt 84 tøndeland jord

Skøde 9/5 1924 Arkivalieronline (sa.dk)

Proprietær Christian Aaby Ipsen solgte for 44.557 kr 58 øre til “Foreningen til Opkøb og Udstykning af Landejendomme i Bornholms Amt” følgende matrikler:

175kd af hartkorn 2 skp 1fdk 1 3/4 alb (Lyngtofte, Søndre Lyngvej 1)
175ke af hartkorn 2 skp 1 fdk 1 alb (Lyngvang, Søndre Lyngvej 3)
175kf af hartkorn 2 skp 2 fdk 1/4 alb (Langemyrhus, Søndre Landevej 5)
175ef af hartkorn 1 skp 2 fdk 3/4 alb (Nyvang, Søndre Landevej 10)
175kg af hartkorn 1 skp 3/4 alb (Hyrdens Minde, Søndre Lyngvej 12)
175eg af hartkorn 1 skp 2 alb (Gamledam, Søndre Lyngvej 6)
175kh af hartkorn 1 skp (Bækkedal, Søndre Lyngvej 4)
175ki af hartkorn 2 fdk 1 alb (lagt til Nyvang)
175kk af hartkorn 2 fdk 2 3/4 alb (lagt til Bækkedal)
175hz af hartkorn 1 skp 1½ alb (lagt til Gamledam)
175kl af hartkorn 2½ alb (lagt til Bækkedal)
175km af hartkorn 3 fdk 1 alb (lagt til Bækkedal)

Af den solgte jord fra Lyngholt opstod 7 ejendomme med et areal på omkring 10-12 tøndeland se mere på Huse på Lyngholts grund efter 1914

Skøde 20/5 1926 Arkivalieronline (sa.dk)

Fra proprietær Chr. Aaby Ipsen til gårdejer Janus Christian Holm på Sandemandsgård Knudsker for en købssum på 47.000 kr

1926 Janus Christian Holm

I 1921 boede han på Brandsgaad i Knudsker og var gårdejer og slagtermester. Købte og solgte flere gårde – vel i spekulationsøjemed.

Skøde 8/12 1926 Arkivalieronline (sa.dk)

Gårdejer Janus Christian Holm solgte til gårdejer Jørgen Peter Jensen på Hjulmagergården i Østermarie for 44.000 kr. Matriklerne 175bc, 175be, 175eh, 175ek, 175el, 175em og 175hæ og faste tilbehør, inventarium og besætning på to heste, fire køer og en so.

1926-1933 Jørgen Peter Jensen og Marie Sofie f. Grønbech

Jørgen Peter Jensen blev født i Østermarie 27/7 1875. Han døde 23/7 1963 i Hasle.

Marie Sofie Grønbech blev født i Hasle 18/9 1886. Hun døde i Rønne 12/7 1970.

Tvangsauktion lyst 23/11 1933 og på den endelige auktion blev ejendommen solgt for 36.000 kr. Matrikel 175bb m.fl. blev solgt separat – se  Huse på Lyngholts grund efter 1914

Udlægsskøde 19/5 1934 til Poul Edvard Steenberg.

1934-1942 Poul Edvard Steenberg

Skøde 13/1 1942 fra Poul Edvard Steenberg til autovognmand Søren Ole Sørensen for en købssum på 34.500 kr.

1942-1948 Søren Ole Sørensen

Skøde fra Søren Ole Sørensen til avlsbruger Alfred August Hansen. Købssum 31.000 kr

Lyngholt 1949 – Luftfoto tlh. Kgl. Bibliotek

Landbruget og dets Biografier, Rønne 1950
175bc – “LYNGHOLT«, Klemensker. Tlf. 185u. 23,5 ha – Htk. 1-1-1-1),4 – Ejdsk. 38,000 – Grdsk. 20,200. 2 Td. Ld. er
Have og 1 Td. Ld. Krat. Overtages 1945 af: Alfred August Hansen, f. 27.5.1906 i Østermarie (S. af Jens H: og Anna Karoline, f. Dam). G. m. Ingeborg Kristine, f. Birch, d. 30. 7. 1903 i Neksø (D. af Hans B. og Anna, f. Rønne). Børn: Annelise Birch, f. 23.6.1927. Inge-Marie Birch, f. 30. 8. 1930. Svend Aage Birch, f. 30.4.1935. Poul Frede Birch, f. 24.1.1939.

Lyngholt 1951 – Luftfoto tlh. Kgl. Bibliotek

1948-1955 Alfred August Hansen

Skøde 22/10 1955 fra Alfred August Hansen til Christian Bech. Købssum 68.000 kr

Lyngholt 1955 – Luftfoto tlh. Kgl. Bibliotek

1955-1997 Christian Bech og Louise

Kreaturhandler          

Lyngholt 1968 – Luftfoto tlh. Kgl. Bibliotek

Omkring 1965 blev Lyngholts Rideskole etableret. Hvornår den lukkede ved jeg ikke, men ifølge avisen fungerede den stadig i 1987.

Skøde 2/7 1997 til Benthe K. Larsen. Købssum 891.761 kr

1997- Benthe K. Larsen

 

Annonce i Bornholms Tidende 11/2 2013 oplyste at der afholdtes TVANGSAUKTION Mandag den 25. februar 2013 på Tinghuset i Rønne over matriklerne nr. 175hæ, 175em, 175el, 175bc, 175el, 175be og 175ek og bygninger på Søndre Lyngvej 2 i Klemensker. Arealet er ifølge tingbogen 249.590 m2

Højeste bud på auktionen var 2.5 mio. kr., hvorfor den blev udbudt igen den 8. april. 

 

-2024- Kurt Nielsen

Kurt Nielsen ejer også Splitsgård (fra 2002), så jordene er i dag igen forenet.

Lyngholt er vist ikke beboet i dag (2024), men der er gang i andre aktiviteter end avlsbrug!. Filmoptagelse med Cirkus Trapez siger rygterne.  Foto JVH 17/2 2024

 

Lyngholt. Foto JVH 17/2 2024