Hyrdensminde, Søndre Lyngvej 12 – matrikel 175hk

Hyrdensminde, Søndre Lyngvej 12, Klemensker

Matrikel 175hk (sammen med 175cø) (Der er divergerende stedsbetegnelser: 28. slg. lynglod, 27. slg. lynglod og Lyngholts fortov)

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

Hyrdensminde på kort fra 1914

Parcel af 175cz af sognets udmarksjorde. Udstykket 175hk og 175hi af 175cz ifølge indenrigsministeriets skr. 23/7 1892

Skøde- og panteprotokol 2 rd over 175cz Arkivalieronline (sa.dk)

Skøde- og panteprotokol 2 rd over 175hk Arkivalieronline (sa.dk)

Matrikelkort i brug fra 1858 til 1908

Ældste historie

Ejendom på Kongens udmark. Jorden blev i 1867 solgt af Sogneforstanderskabet til Kuregård. Der udstykkede parcellen i 1892. Ejendommen blev opført i 1892 af murer Niels Hermansen, der købte jordlodden af Kuregårds ejer i 1894. Jorden var uopdyrket i 1892, men opdyrket fuldt ud inden han fik ejerskabet af jorden.

Niels Hermansen ejede flere jordlodder i nabolaget. På jorden opførte han bygninger og avlede jorden: Se:

Kuregårdsvej 11 – matrikel 175ka – Bornholms historie (bornholmerting.dk)

Enghøj, Kuregårdsvej 13 – matrikel 175ih – Bornholms historie (bornholmerting.dk)

Lynghøj, Søndre Lyngvej 9 – matrikel 175hd – Bornholms historie (bornholmerting.dk)

Kongens udmark

Skøde (Arvefæstebrev) 27/12 1867 Arkivalieronline (sa.dk) på 175cz sat i hartkorn for 2 skp 2 fd 2½ album fra sogneforstanderskabet til sandemand Hans Nielsen på 27. slg. Kuregård for 115 rd.

Skøde 24/5 1874 Arkivalieronline (sa.dk)

Udmarken matrikel 175cz blev solgt af Sandemand og Dannebrogsmand Hans Nielsen til gårdejer Carl Christian Kure og Oline Catrine f. Lyngberg på 44. slg. Asseregård.

Skøde 1/11 1894 Arkivalieronline (sa.dk)

Indenrigsministeriet havde ved skrivelse af 23. juli 1892 tilladt gårdejer Carl Christian Kure at fraskille parcel af matrikel 175cz, benævnt 175hk, som blev skyldsat for hartkorn 1 skp 2 fj.. Gårdejeren solgte jordlodden for 1.100 kr til husmand Niels Hermansen.

Citat: ”Den solgte Jordlod, som Kjøberen allerede for 2 Aar siden har taget i Besiddelse for sin egen Regning og som var uopdyrket, er nu opdyrket af Kjøberen og af denne forsynet med Bygninger”.

Ejer/beboerliste

1892-1899 Niels Hermansen Ejer men næppe beboer

Skøde 7/10 1899 Arkivalieronline (sa.dk)

Niels Hermansen solgte jordlodden 175hk og bygninger til sin svigerfader Lars Peter Dam for 4.000 kr.

Niels Hermansen købte i 1899 Højegård i Knudsker. Jeg formoder gårdkøbet fik svigerfader, Lars Peter Dam, til at overtog flere af Niels Hermansens ejendomme.

1899-1904 Lars Peter Dam og Hansine Dorthea f. Jensen (ejere, men sikkert ikke beboere)

Lars Peter Dam blev født 6/2 1831 i Klemensker. Han døde i Østerlars 11/3 1919 hos datteren og svigersønnen.

Hansine Dorthea Jensen blev født 3/6 1833 i Rutsker. Hansine døde i Rø 7/6 1907.

Lars Peter Dam og hustru boede sandsynligvis på Lynghøj, Søndre Lyngvej 9 – matrikel 175hd – Bornholms historie (bornholmerting.dk) inden de i 1903 flyttede til Rø og som de modtog skøde på i 1904:

Mageskifteskøde 4/7 1904  Arkivalieronline (sa.dk)

Lars Peter Dam byttede jord og bygninger med dets nagelfaste inventar og besætning på 2 køer, 2 får, en gris mm til en anslået værdi på 5.000 kr med Hans Peter Mortensen. Lars Peter Dam modtog ejendommen matrikel 15i af 13. selvejergård i Rø [Klemenskervej 26] til en anslået værdi af 2.000 kr.

Mortensen var flyttet til ejendommen allerede den 24. marts 1903, hvorfor de fra den dato skulle svare alle skatter og afgifter.

1903-1914 Hans Peter Mortensen og Eline Marie, f. Kofoed

Hans Peter Mortensen blev født 1/9 1870 på Sjælland

Eline Marie Kofoed blev født i Rø 25/5 1871. Forældre: Gårdejer af 21. slg. Peder Kofoed og Eline Christine Andersen.

Deres børn: Eva Dagmar Mortensen f. 25/5 1904 på 28. slg. gr. (fejl: Fortov) i Klemensker, Edvard Ditmar Kofoed Mortensen f. 16/10 1906 på 28. slg. fortov, Jens Christian Kofoed Mortensen f. 21/1 1910 på 28. slg. fortov.

Skøde 17/2 1914 Arkivalieronline (sa.dk)

På matriklerne 175hk med bygninger, 175cø og 175id  fra Hans Peter Mortensen til Emil Anias Jørgensen, der boede i Aaker. Købssummen var 10.600 kr.

1914-1920 Emil Anias Jørgensen

Emil Anias Jørgensen blev født 21/9 1889 i Vestermarie. Han døde 13/11 1963 og blev begravet i Østerlars

Skøde 23/11 1920 Arkivalieronline (sa.dk)

Emil Anias Jørgensen solgte matr. 175hk, 175cø og 175id samt bygninger til Valdemar Otto Munch af Østerlars sogn til en købspris på 17.600 kr.

1920-1924 Valdemar Otto Munch

Valdemar Munch blev født 1/3 1892 i Østerlars
I 1821 var han ugift, men havde en 25årig husbestyrerinde ved navn Blanche Hjeresen født 30/4 1896 i Boston. Blanche havde et barn, Ruth Hjeresen f. i København den 11/5 1916.

Skøde 7/8 1924 Arkivalieronline (sa.dk)

Valdemar Otto Munch solgte til Harald Johan Grønvall for 13.000 kr.

1924-1952 Harald Johan Grønvall og Marie Anthonie, f. Olsen

Harald Grønvall blev født i Klemensker den 23/9 1886. Forældre: Arbejdsmand Anders Johan Grønvall og Ingrid f. Hansson på 26. slg. grund – se Kuregårdsvej 11 – matrikel 175ka – Bornholms historie (bornholmerting.dk)

Marie Anthonie Olsen blev født 25/3 1896 i Vestermarie. Forældre: Husmand Kristian Olsen og Gertrud Nilsson, 54. slg. parcel.

Gift i 1923

Deres barn: Arne Robert Grønvall f. 24/5 1927 i Klemensker

I 1921 var Harald Grønvall fodermester på Lyngholt.

Skøde 24/11 1952 fra Harald Johan Grønvall til landmand Jørgen Olsen Kofoed.

1952-1959 Jørgen Olsen Kofoed

Skøde 17/7 1959 fra Jørgen Olsen Kofoed til Ingvard Louis Pedersen for 37.000 kr for matr. 175hk, 175cø, 175id og 175kg.

1959-1985 Ingvard Louis Pedersen og Gerda

22/3 1985 skifteattest som adgang for Gerda Pedersen

Skøde 13/5 1985 fra Gerda Pedersen til Ole Olsen  for 265.000 kr.

1985 Ole Olsen

Skøde 8/7 1985 til Harry K. Olsen for 180.000 kr

1985-2016 (?) Harry K. Olsen og Karna

 

-2016-2024- Jan Kohring Larsen