Bjergly, Dyndegårdsvej 17, Klemensker
Parcel nr. 3 af 29. slg.
Matrikel 37c (Før udskiftningen matrikel 37B)
[Underside til “Udbyggere og husmænd“]
Skøde- og pantebrev 2. række Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)
I forening med matr. 37n
Ældste historie
Sandsynligvis bosted for udbyggere på Bjergegårds grund tilbage til midten af 1700tallet eller tidligere. Jorden lå sydøst for gården ud mod kongens jord.
Udbyggeren havde en del jord i fæste og formodentlig bebygget med et hus på 10 til 14 fag. Huset på grunden blev ombygget flere gange. I nutiden bolig findes Anders Christensens nybygningen fra 1853, hvor den blev forsikret.
Beboere
1778-1804 Frederik Hansen og 1. Karen Hansdatter og 2, fra 1/3 1800 Giertrud Kirstine Jensdatter
Frederik Hansen blev født o 1740. Han var skomager og husmand med jord. Frederik Hansen var gift tidligere, nemlig med Karen Hansdatter. Karen var 64 år og de boede i 1787 på 29. slg. grund. Frederik døde 20/2 1824 på 29. slg. fortov 83½ år gammel.
Gertrud blev født o 1773
Frederik og Gertrud Kirstine blev gift 1/3 1800.
Deres børn: Karen Margrethe døbt 16/11 1800, Margrethe Kirstine døbt 20/11 1803, Hans døbt 19/10 1807
Frederik Hansen havde jord allerede i 1776, hvor han fik fæstebrev den 20/5 1776 på 46. slg. udmarkslod (se side 288 i fæsteprotokollen 1768-1782) . Det var nyindtaget udmarksjord, der blev sat til 1 td. Kløvgang, der var kammerkollegiets skrivelse 16/4 1776 blev fastsat til 2 pund smør årligt.
I 1804 havde Frederik Hansen og Giertrud Landlyst Dyndegårdsvej 25 – matrikel 144 – Bornholms historie (bornholmerting.dk), som lå på Slg. 29s fortov.
-1806- Herman Hansen (Sode) og Ane Kirstine Andersdatter
Herman blev født o. 1783
Ane Kirstine blev født o. 1772 og døde ¾ 1812 40 år gammel.
Herman Hansen Sode skulle være søn af Niels Jensen Bech, som ejede 30 slg. Dyndegård i Klemensker. I 1807 var han udbygger på 24. slg. grund inden han i 1809 købte han 31. slg. Tøjregård. Senere blev han gårdejer af 28. slg. Toruppegård. Han blev også nævnt som Herman Nielsen Bech.
1808-1811 Peder Hansen Klou og Karen Kirstine
Ungkarl Peder Nielsen blev gift 9/11 1805 med enken Karen Kirstine salig N. Mortensen
De fik to børn medens de boede på 29. slg. grund, nemlig Karen Kirstine, der døde 17 uger gl. og begravet den 12/6 1808 og Hans Pedersen, der blev døbt 18/6 1809.
1811-1815 Jørgen Jensen og Ane Nielsdatter
Fæstebrev på jord på livstid 7/10 1811, løst 15/11 1811 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)
29.slg. ejer Jørgen Jørgensen bortfæstede jord til Jørgen Jensen og hustru Ane Nielsdatter omkring huset, som forhen Peder Hansen Klo havde boet i. Desuden bortfæstede ejeren en eng kaldet Ryske Krakken, græsset at afhøste, men ingen skov at hugge eller ophakke, ligesom forhen Peder Hansen Klo ligeledes havde haft. Jørgen Jensen og hustru skulle have jorden så længe de levede. Manden skulle gøre 6 arbejdsdage i høsten. Årlig afgift var 6 rd 4 mark. Som indfæstningspenge var betalt 30 rd. (Udslettet 4/6 1873)
1816-1817 Hans Pedersen
1818 Hans Jensen (Grønland)
1819-1821 Hans Jørgen Møller
-1822 Peder Jensen Møller
1822-1844 Erik Jensen (Dam) og Margrethe Hansdatter
Erich Jensen blev født o 1786 i Klemensker – I ft 1850 kalder han sig Erik Jensen Dam. Han død som udbygger på 10. vg. grund i Klemensker 21/7 1856 70 år gammel.
Margrethe Hansdatter blev født o 1789 i Klemensker (ifølge ft 1855 født i Rutsker)
Deres børn: Jens Jørgen Jensen f. 10/2 1831 på 29. slg. gr.
Matrikelprotokollen o 1827: En bebyggelse samlet lod sydøstlig for gården matr. 37A. Samlet areal 180.150 kvadrat alen = ca 12,8 td.land. Ejeren var Frederik Frederiksen, 29. slg. og brugeren var Erik Jensen.
Han betalte fattigskat allerede fra år 1822, men fik først fæstebrev i 1832.
Fæstebrev på 50 år 25/1 1832 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)
29.slg. ejer Frederik Frederiksen udstedte fæstebrev til Erik Jensen og hustru Margrethe Hansdatter Jord der lå sydøst for gården, som i flere år var blevet bortlejet til den der havde det på grunden stående hus. Jorden var beregnet til omkring 12 tønder land. Erik Jensen og hustru boede i huset på fæstejorden. Årligt skulle de betale 7 rd. til amtstuen 18 pund smør. Og så skulle der leveres 6 dages mandsarbejde – 2 i græsslåningstiden og 4 i sædshøsten.
Medio 1844 flyttede Erik Jensen og hustruen Margrethe og sønnen Jens Jørgen til Østerlars. I 1849 kommer de tilbage til sognet Klemensker.
(1843?)1853-1873 Anders Christensen og Karen Margrethe Jørgensdatter f. Kjøller
Anders Christensen blev født i Klemensker (sandsynligvis døbt 26/4 1807 Forældre: Christen Pedersen og Giertrud Pedersdatter på 1. vg. gr.). Anders Christensen døde på 29. sl.g gr. den 23/5 1869 62 år gammel.
Karen Margrethe Kjøller blev født i Klemensker døbt 12/2 1804 på 40. slg.grund. Hendes far hed Jørgen Hansen Kjøller. Karen Margrethe Jørgensdatter døde på 29. slg.gr. den 4/1 1872 68 år gl.
De blev gift 6/9 1828 i Klemensker. Da tjente begge på 29. slg. i Klemensker. Han var 22 år og Karen Margrethe 25½ år.
Deres børn: Christian Andersen f. o 1828 i Hasle, Jørgen Christiansen f. 1/8 1832 på 31. slg. grund i Klemensker, Anna Margrethe Christensen f 30/8 1835 31. slg. gr. i Klemensker, Karen Margrethe f. 10/2 1838 på 31. slg. grund (død efter sit 2. år?), Hans Junius Christensen f. 1/6 1843 på 29. slg. gr. i Klemensker, Peter Christensen f. 11/3 1847 29. slg. gr. i Klemensker,
Brandforsikring 20/10 1853 Arkivalieronline (sa.dk)
Nr. 576. Et hus på 29. slg. grund tilhørende Anders Christensen.
Huset består af 11 fag, er nyt opført, 11 alen bredt, 4 alen højt på stolperne, bygget af blandingstømmer, dels murede dels klinede vægge. 1 skorsten, bageovn, 2 bræddegavle, bræddeloft i 5½ fag, bræddegulv i 2 fag, 6 fag vinduer, 8 døre, indrettet til beboelse og køkken, samt lo, lade og stald. Materialerne hertil have kostet:
Tømmer og leider 168 rd, Lægter 27 rd, Halm til taget 50 rd, Kæppe, kabbel og tækkemandsløn 16 rd, Brædder og søm 71 rd 5 mk, Døre og vinduer 45 rd, Ler og stenarbejde 35 rd, Snedkerløn 70 rd, Transport og materialer 40 rd, I alt 522 rd 4 mk
I henhold hertil takseredes huset således: 6 fag stuehus a 55 rd er 330 rd, 5fag ladehus a 35 rd er 275 rd. I alt 505/510 rd
Forsvarlig imod ildsråde. Ej forhen forsikret.
Forsikringsprotokollen efter 1858 Arkivalieronline (sa.dk)
Hus på 29. slg. grund – Anders Christensen – først gang forsikret 20/10 1853 – a. stuehus 6 a 55 rd + 5 a 35 rd i alt 510 rd – 270 alen til nærmeste nabo
Skifte 6/1 1872 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)
Stervboets registrering værelse for værelse: Bl.a. i stuen en rørkakkelovn til 25 rd, messinglysestage, porcelæn, lerkar og en 8dags ur mm. I salen med klædekiste og hjemmekværn. I køkkenet murgryde og køkkenudstyr. På loftet en rok kister, bikuber trækar og sold mm. I udhusene en vogn med fjæle til 25 rd, en høstevogn, harve plove, tromle, hjulbør, 2 sæt seletøj , landboværktøj, hakkelsesmaskine mm. Ude n for huset var en slibesten, vandtrug, halvdelen af to bistader mm. I laden var en 18 års hoppe, 13 års hoppe, to køer og et får og 2 lags hestedækner. I alt vurderet til 354 rd 2 mk 8 sk.
Stuehuset var på 12 fag på 29. slg. parcel nr. 3, matrikel 37c med 9½ tøndeland og fæsteret til jord fra samme gård med 10 år tilbage. Vurderet til 1600 rd.
Boets værdi var i alt 1954 rd 2 mk 8 sk
Udskrift af skifte 4/1 1872 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk) samt Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)
Dødsfald af Karen Margrethe, Anders Christensens enke på 29. slg. grund, konstateredes at have tre efterladte arvinger: Christian Andersen, 43 år, husmand bosat i Rutsker på 47 slg. parcel, Jørgen Christensen som bor i Amerika, 39 år, Ane Margrethe Christensen, 35 år og bor hjemme, Hans Junius Christensen, 25 år og bosat på 4. slg.grund i Østerlars og Peter Christensen 24 år i Amerika.
Den 30/3 1872 blev boet overdraget til arvingerne. Jord og bygninger var af værdi 1500 rd. og bestod af det som er oplyst af skødet 5/4 1862 tinglæst 4/6 1862 parcellen nr 3, matrikel 37c af den 29. slg. i Klemensker, skyldsat i hartkorn 5 skp 2 fdk 1 ¼ album tillige med derpå stående bygninger .
Se endeligt skifte 22/7 1873 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)
Skøde 24/2 1873 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)
Arvingerne solgte ejendommen for 1.500 rd til Jeppe Mogensen og hustru Lovise Rebekke Andersen. Køberen havde for længst taget ejendommen i besiddelse.
Tingsvidne 1873 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)
Parcellist Christian Pedersen fra Rutsker bevidnede at den bygning som var opført på på den parcel som hans afdøde far Anders Christensen ejede. Anders Christensen havde selv ladet bygningen opføre. Vidnet Jep Andersen på 31. selvejergård bevidnede at Anders Christensen havde opført bygningen for omtrent 20 år siden. Det blev bekræftet af Jens Andersen Bek fra 44 slg. s grund.
1873-1883 Jeppe Mogensen og Rebekke Lovise f. Andersen (Jørgensen?)
Jeppe Mogensen blev født 18/2 1819 i Østerlars. Forældre: Udbygger på Lensgårds grund Rasmus Ipsen og Karen Frederichsdatter. Jeppe døde i Rutsker 28/6 1903 – begravet i Klemensker
Rebekke Lovise blev født 10/8 1827 i Klemensker. Forældre: bestyrer på 49. slg. Jørgen Andersen og Marie Magdalene Pedersdatter. Rebekke døde i Klemensker den 6/6 1901
Deres barn: Jørgen Peter Mogensen f. o 1863 i Østerlars
I flg. folketællingen i 1901 er de logerende på 2. slg. grund i Klemensker
Skøde 8/11 1883 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)
Gårdejer (?) Jeppe Mogensen i Rutsker sælger til Mathias Anthon Sommer for 7.000 kr følgende:
1.Parcel nr 3 af 29. slg. matrikel 37c ifølge skøde af 23. febr. 1873 tinglæst 26. marts 1873 skyldsat for hartkorn 5 skp. 2 fj 1 ¼ alb tillige med derpå stående bygninger med mur og nagelfast tilbehør.
2.Jordlod matrikel 175gy udmarksjord skyldsat for hartkorn 4 skp 1 fj 1½ alb ifølge skøde af 23. oktober 1878 tinglæst 19/11 1878.
1883-1918 Mathias Anthon Sommer og Dorthea Jørgine Larsine f. Larsen
Mathias Anthon Sommer blev født i Aaker 21/9 1844. Forældre: Mogens Sommer og Margrethe Marie Jensdatter på 5. slg. parcel i Aaker. Mathias døde 22/5 1909 på ejendommen i Klemensker.
Dorthea Jørgine Larsine Jørgensen blev født 3/3 1849 i Østermarie. Forældre. Gårdmand Jørgen Larsen på 59. slg. og Jensine Marcher. Dorthea døde i Klemensker den 22/5 1834.
De blev gift i 22/5 1868 i Østermarie. i 1884 flyttede de til Klemensker fra Østerlars.
Deres børn: Marie Kristine Sommer f. 8/1 1874 i Østerlars, Dorthea Rasmine Sommer f. 25/8 1876 i Rutsker, Mogens Sinius Sommer f. o 1886 i Klemensker, Marcus Anton Sommer f. 18/5 (8) 1889 på 29. slg. parcel i Klemensker, Harry Peter Sommer f. 12/7 1894 29. slg. parcel i Klemensker
Skifteudskrift 17/7 1909 som adkomst. Tinglyst 8/9 1915 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)
Efter mandens død blev ejendommen (matr.nr. 37c og 175gy) overført til enken. I 1909 var der fire levende børn: Marie Kristine Sommer, ugift, Oakland i Californien, Dorthea Rasmine gift med Nicolaj Christian Pedersen 30 slg. fortov i Klemensker, Marcus Antonius Sommer og Henry Peter Sommer.
Marie Kristine Sommer udvandrede 17/4 1899 til San Francisco.
Skøde 29/3 1918 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)
Enke Dorthea Jørgine Sommer f. Larsen sælger til sin svigersøn Nicolaj Christian Pedersen og datter Dorthea Rasmine for 8.000 kr. Køberne boede allerede på matr. 37c
1918-1929 Nicolaj Christian Pedersen og Dorthea Rasmine, f. Sommer
Nicolaj Christian Pedersen blev født 15/4 1872 i Klemensker. Forældre: Gårdmand på 26. slg. Nicolai Pedersen og Petrea Margrethe. Nicolaj døde 19/8 1951 i Klemensker
Dorthea Rasmine Sommer blev født 25/8 1876 i Rutsker. Forældre: Se ovenfor. Dorthea døde 11/6 1925 på ejendommen kun
Deres børn: Ella Pedersen f. 13/6 1906 i Klemensker, Petrea Dorthea Pedersen f. 6/10 1909 i Klemensker, Agda Pedersen f. 24/4 1912
Skøde 23/4 1929 Fra Nicolaj Chr. Pedersen til landmand Niels Peter Jørgensen på 6.700 kr. Salget omfattede matrikel 37c og 37n
1929-1946 Niels Peter Jørgensen og Ella Kristine, f. Pedersen
Niels Peter Jørgensen blev født 26/6 1905 27. slg. parcel Klemensker. Forældre: Parcellist på 27. slg. Laurits Peter Jørgensen og Helene Ottonie f. Hansen. Niels Peter døde i Rønne 9/8 1975
Ella Kristine blev født 18/6 1906 i Klemensker. Forældre: se ovenfor.
De blev gift i 1929 i Klemensker.
Deres børn: Jon Evald Jørgensen f. 19/5 1930,
Skøde 4/10 1946 Fra Niels Peter Jørgensen til arbejdsmand Janus Larsen for 11.000 kr
1946-1962-Janus Larsen
I vejviseren 1952,55,58,62
I 1987 blev flere matrikler udstykket bl.a. matr. 37c. Den 27/10 1981 blev matrikel 37c beregnet til 3041 m2
1962- Erik Jacobsen
Ejer i følge brandforsikringsprotokollen
-1983 Lis Ipsen
Skøde 17/1 1983 fra Lis Ipsen til Carl E. Olsen salgssum 161.956 kr
1983-1986 Carl E. Olsen
Smedemester
Den 12/3 1986 noteret offentlig skifte og senere 2/12 1986 solgt ved endelig tvangsauktion (Tinglysningsprotokollen se Arkivalieronline (rigsarkivet.dk))
Auktionsskøde 25/2 1987 til Jens Marker for 165.000 kr
1987-1997 Jens Marker
Skøde 25/2 1997 til Charlotte Grandt og Søren Andersen-købssum 340.000 kr
Skøde 19/9 1997 til Jens Henning Kristensen for 318.730 kr
1997-2003 Jens Henning Valbjørn Kristensen
Jens Henning Kristensen opdelte huset i to lejligheder. Fra 2000 bestod lejlighed på Dyndegårdsvej 17A på 90 m2 pg 17b på 70 m2.
2003- Gregers Madvig Jensen og Bodil Vangslev
Den 5/5 2008 Fyldte Gregers Madvig Jensen 70 år
De to lejemål Dyndegårdsvej 17A og 17B blev i 2003 sammenlagte. Huset beregnedes derefter til 186 m2 og 2 udhuse tilsammen 121 m2
-2017- Rolf Korsbæk