Fredenshåb, Centralvej 3 – matrikel 37h

Fredenshåb, Centralvej 3, Klemensker

Matrikel 37h og 37g – parcel af matr. 37e fra 29. slg.

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

Skøde- og panteprotokol 1 tk 2. sæt Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

Skøde- og panteprotokol 2. rk Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

Huset ældste historie

Bjergegård bortfæstede jorden for første gang i 1845 og huset blev kort efter opført af Peder Pedersen.  Det ældste hus var på 3 fag og blev i 1854 ombygget og tilføjet endnu 3 fag.

Huset blev i 1880erne indrettet til landhandel, som fungerede til 1905. Fra 1890 rummede huset sognets første telefoncentral, hvorfor landevejen naturligt fik navnet “Centralvej”. Telefoncentralen blev nedlagt i 1932 og ejendommen fik mere jord og blev en firelænget ejendom af mellemstørrelse,

Læs mere her: Centralen på Centralvej!

Udsnit af matrikelkort, der var i brug fra 1859 til 1888. Frederikshåb matr 37g og 37h

Ejere/Beboere

Lejebrev i 60 år af 20/5 1845 læst 20/11 1846 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

29.slg. ejer Erich Hansen bortfæstede jordlod i 60 år til skomager Peder Pedersen og hustru Maren Kirstine Jeppes datter fra 1. januar 1845. Det lejede består af en del græsgangsmark af engebund og lidt krat som lejeren har fri rådighed til at ophakke. Til sammen var arealet omtrent 5 a 6 tønde land til havre, som ligger på den vestre del af gårdens hovedlod og grænser i nord til 27. slg. grund, øst og syd til gårdens grund alt efter udvisning. Lejeren betaler 7 rd i sedler ved årsskiftet, 10 pund smør i skat til amtsstuen, 2 dages høstarbejde. Der gives ret til at opføre hus på grunden.

1845 Peder Pedersen og Karen Kirstine Ipsdatter (Jeppesdatter)

Peder Pedersen blev født i Rø – døbt 6/12 1811. Hans mor hed Kirstine Michelsdatter og udlagt barnefader tjenestekarl på 9. slg. i Rø

Karen Kirstine Ipsen blev født i Klemensker 10/4 1825. Forældre: 26. slg. udbygger Jeppe Mogensen og Karen Marie Hansdatter

De blev gift i Klemensker 15/4 1845

Deres søn: Laurits Peder Pedersen f. 23/3 1853 på 47. slg. grund i Klemensker.

Peder Pedersen var skomager, da han i 1845 flyttede fra Rø til Klemensker og blev gift. I 1846 flyttede de fra Klemensker til Østerlars. I 1848 fra Østerlars til Rø og den 19/2 1853 tilbage til Klemensker. I 1855 var Peder Pedersen tituleret som husmand og stenhugger.

Der nævnes i lejebrevet at om der sker forandring (under udskiftningen) på den søndre side, da skulle det erstattes med jord fra den 27. slg. på den nordre side.

Moderationspåtegning 27/3 1886 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk) på ovenstaende lejebrev må udslettet som hæftelse på matrikel 37h og 37g. Underskrevet Peder J. Kofoed.

1846-1853 Anders Andersen og Elisabeth Margrethe Hansdatter

Anders Andersen blev døbt i Olsker 28/11 1802. Forældre: udbygger Anders Andersen og Karen Henriksdatter (?). Anders Andersen døde 17/6 1890 hos sønnen fisker Hans Andersen i Vang 87 år gammel. I kirkebogen benævnes han som aftægtsmand, men i skifteprotokollen Arkivalieronline (rigsarkivet.dk) nød han fattighjælp fra Klemensker og efterlod sig intet.

Elisabeth Margrethe Hansdatter blev døbt i Klemensker 26/2 1804. Faderen hed Hans Hansen på 25. slg. gr. i Klemensker. Elisabeth døde 75 år gl. den 27/1 1879 på 3. slg. grund i Klemensker.

Deres børn: Hans Andersen f. 17/2 1829 i Rutsker, Jens Andersen f. 15/3 1831på 29- slg. gr. i Rutsker, Caroline Andersen f. o 1836 i Rutsker, Elise Petrea Andersen f. 5/3 1843 på 1. vg. gr. i Klemensker

Familien flyttede fra Rutsker i 29/1 1837. I 1870 boede familien på 3. slg. grund i Klemensker. I 1880 boede faderen enkemand Anders Andersen hos sin søn Jens Andersen i Klemensker. Jens var også enkemand.

[Obs.: En (anden?) Anders Andersen forsikrede et 7 fags hus på 24. slg. grund i den 12/12 1846 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk). Den rigtige Anders Andersen tog lån i et hus på 29. slg. gr. 3 uger før. – se herunder]

 Lån med sikkerhed i hus og lejejord læst 20. nov .1846 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

Anders Andersen lånte 60 rd af captajn C.F. Pihl fra 69. slg. Pilegård i Klemensker. Som sikkerhed satte han sit ejede hus på 29. slg. grund med dets assurancesum, samt lejeretten til den jord som huset lå på. Der var en lejekontrakt udstedt til Peder Pedersen og hustru, som var overdraget til Anders Andersen.

Brandforsikring 20/1 1847 Arkivalieronline (sa.dk)

Et hus på 29. slg. grund tilhørende Anders Andersen.

a.Huset består af 3 fag, 7 ¾ alen bredt, 4 alen højt på stolperne, opført af ege undertømmer, blandings overtømmer, klinede vægge og stråtag, 2 bræddegavle, 1 skorsten, bræddeloft i 1½ fag, 2½ fag vinduer, 5 døre, indrettet til beboelse og køkken a fag 30 rd er 90 rd

Forsvarlig imod ildsråde og ej forhen forsikret

1853-1866 Hans Jørgen Mauritsen og Elsebeth Cathrine f. Pedersdatter

Hans Jørgen Mauritsen blev født i Nyker o. 1804. Han døde 3/12 1870 på 29. slg. grund. I kirkebogen stod, at han var husmand og i folketællingen 1870 aftægtsmand.

Elsebeth Cathrine Pedersdatter f. i Hasle 2/2 1816. Forældre daglønner Peder Bugg og Borithe Bendixdatter. Elsebeth døde 16/2 1897 i Klemensker

Enkemand Hans Jørgen Mauritsen, boende på 47. slg. grund, som han forsikrede den 12/12 1846 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk). Han blev den 3/11 1850 gift med pige Elsebeth Cathrine Pedersen på 35 år på 63 (?) slg. grund i Klemensker.

Deres barn: Andreas Peter Hansen f. 8/6 1853  på 29. slg. grund i Klemensker.

Ft. 1855 boede Hans Jørgen Mauritsens mor hos dem: Annelise (Anneke?) Jørgensen f. Larsdatter 86 år f. i Knudsker

Brandforsikring 24/11 1854 Arkivalieronline (sa.dk)

Hus på 29. slg. grund. Hans Jørgen Mauritzen, forsikr, no. 576

Huset er forbedret med en tilbygning og i standsættelse og består nu af 6 fag, med en halvtagsbygning for 2 fag. 7½ alen bredt, 4 alen højt på stolperne, opført af blandingstømmer, klinede vægge og stråtag, 2 bræddegavle,1 skorsten, bageovn, breddeloft i 3 fag, 3 fag vinduer, 7 døre, indrettet til beboelse og køkken, samt lo og lade, takseret a fag 30 rd er 180 rd

Forsikringsprotokollen efter 1858 Arkivalieronline (sa.dk)

Hus på 29. slg. grund Hans J. Mauritzen/ Chr. Sonne, første gang 24/11 1854 (+ 20/10 1853) 6 fag a 30 rd er 180 rd – 90 alen til nærmeste nabo

Fæstejordene:

Peder Pedersen boede tilsyneladende ikke længe på fæstejorden, men da der ikke sket tinglysninger ved overdragelse til de nye husejere blev lejebrevet, som han havde fået Erik Hansen den 20/5 1845, ved med at stå ved magt. Peder Pedersen overdrog først lejebrevet i 1866 – og tinglyste det – til husets ejer Hans Jørgen Mauritsen.

Lejebrev 22/10 1860  Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

Ejer af 33. slg. Andreas Peter Ipsen udlejede til Hans Jørgen Mauritsen et stykke jord på 1 td og 6 skæppe land stort i 36 år. Årlig afgift 2 rd. Indfæstning 40 rd. (udslettet 19/11 1884)

Lejeoverdragelse 29/1 1866 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

Peder Pedersen overdrog lejebreve af 20/5 1845 til Hans Jørgen Mauritsen uden nogen overdragelsessum, hvilket må betyde, at Hans Jørgen Mauritsen havde drevet jorden.

Undentagskontrakt

Skøde på hus og overdragelse af fæsteret til jord samt undentagskontrakt 29/1 1866 læst 7/12 1870 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

Hans Jørgen Mauritsen, boende på 29. slg. grund, sælger og skøder til Christian Hansen Sonne og hustru Sophie ”Det ham selv fra nyt af og opførte Huus på bemeldte 29. slg. grund med alle der værende mur og nagelfaste indretninger og fæsterettigheder til jord fra samme Gård, overensstemmende ved det af Erik Hansen til Peder Pedersen under 20. maj 1845 udstedte og den 20. november 1846 tinglæste fæstebrev, samt fæsterettigheden til jord fra 33. slg. overensstemmende med det af Andreas Peder Ipsen til mig under 22. oktober 1860 udstedte og den 7. november samme år tinglæste lejebrev og endelig alt mit udbo, kreaturer, avl og afgrøde, hjemkværn og murgryde for 800 rd.”

Salget var betinget af, at Hans Jørgen Mauritsen og hustru Elisabeth Kirstine Pedersdatter havde fri beboelse i huset så længe de levede. De skulle have en stue og et lille kammer, samt fri afbenyttelse af skorsten og køkken. Husejeren skulle desuden sørge for mad og drikke, renlighed og pasning i svagheds- og sygdomstilfælde. De skulle til slut have en anstændig og kristelig begravelse, med ligtale, sang og klokkeringning

1866-1874 Christian Hansen Sonne og Sophie Pedersen

Christian Hansen Sonne blev født 5/5 1841 på 49. slg. grund. Forældre: Hans Jensen Holgersen og Elsebeth Marie Jørgensdatter, f. Sonne

Sophie blev født o 1837 i Sverige

Deres børn: Elisabeth Petrea Sonne f. 27/8 1864 på 7. Vg. Grund I Klemensker, Andrea Dorthea Sonne f. 6/2 1867 på 29. slg. grund, Christian Alfred Sonne f. 13/8 1869 på 29. slg. grund

Skøde på hus og overdragelse af lejejord, 19/1 1874 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

Christian Hansen Sonne solgte sit hus på 29. slg. grund, samt lejejorden ifølge kontrakten fra den 20/5 1845 udstedt af Erik Hansen til Peder Pedersen, til Niels Jensen og hustru Elisabeth Christine Marie Andersen. Med i salget fulgte fæsterettighed af jord fra 33 slg. i overensstemmelse af det af Andreas Peter Ipsen udstedte kontrakt til Hans Jørgen Lauritsen den 22/10 1860. Huset var sat til værdi af 200 rd og lejejorden til 200 rd i alt 400 rd. Med salget fulgte undentag til Hans Jørgen Mauritsens enke Elisabeth Kirstine Pedersdatter.

Panteobligation 19/1 1874 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

Niels Jensen lånte 400 rd af sin svigerfar Anders Monsen. I pant satte han hus, lejejorde og besætning deriblandt 2 køer.

1874-1876 Niels Jensen og hustru Elisabeth Christine Marie

Skøde på hus og overdragelse af lejejorde ½ 1876 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

Niels Jensen, der boede i Rutsker, solgte til Hans Andreas Møller for 1200 kr. det han havde købt ifølge skøde af 19/1 1874 , nemlig hus på 29. slg. grund, samt fæsterettigheder til jord på 29. slg. grund ifølge kontrakt af 20/5 1856 og jord på 33. slg. grund ifølge kontrakt af 22/10 1860. Med overdragelsen fulgte forsørgelse af Jørgen Mauritsens enke.

1876-1882 Hans Andreasen Møller og Anine Nielsine, f. Møller

Hans Andreas Møller blev født i Hasle 27/2 1852. Forældre: Kulgraver Hans Nielsen Møller og Elsebeth Kirstine Hansdatter.

Anine Nielsine Møller blev født i Klemensker 11/11 1844. Forældre: 8. vg. parcellist Simon Andersen og Karen Pedersdatter.

I 1873 var familien indsiddere på 63. slg. gr.

Deres børn: Agnes Hansine Kristine Møller f. 17/6 1873 på 63 slg. grund, Anker Hansinius Niels Andersen Møller f. 10/2 1876 på 29. slg. grund, Sinius Andreas Møller f. 2/2 1878 på 29.slg.gr. i Klemensker.

Pantebrev til enken Elisabeth Hans Jørgen Mauritsens enke 21/11 1879 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

Pantebrevet på 400 kr var stillet som sikkerhed for enkens boslod og forplejning. Pantebrevet blev transporteret til Klemenskers sognekommune, den 23/12 1879.

Skøde og overdragelse 21/11 1881 Læst 7/4 1886 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

Hans Andreas Møller solgte og overdrog hus og lejebreve til gårdejer Peter Jensen Kofoed (45. slg. Carlsgård) [der i 1886 flyttede til ejendommen på matr. 41C og 6d] -for 800 kr. Det omfattede:

1.Lejeret til jord fra 29. slg. grundet i lejebrevet udstedt af Erik Hansen til Peder Pedersen den 20/5 1845 og det på denne lejejord stående hus med mur- og nagelfast tilbehør.

2.Lejeret til jord fra den 33 slg. grundet i lejebrevet fra Andreas Peter Ipsen til Jørgen Mauritsen dateret 22/10 1860 og tinglæst 7/11 1860.

Hans Andreasen Møller og Anine Nielsine og deres tre børn udvandrede til Little Rock, Arkansas, Amerika den 14/10 1882.

1882-(1886?) Peder Jensen Kofoed

Peder Jensen Kofoed ejede 45. slg. Carlsgård og har sandsynligvis ikke på husmandsstedet, men lejet det ud til Trykker Carl Colberg fra Rønne, der startede landhandel og anden for for virksomhed.

Peter Jensen Kofoed købte 7/4 1884 matrikel 41c, der var parcel nr 2 af  33. slg. (Løkkegård) Arkivalieronline (rigsarkivet.dk) – Hvilket var samme jord, som lejebrevet fra 1860 ( se Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)) Se Skøde- og panteprotokollen for 41c her Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

På et eller andet tidspunkt solgte Peter Jensen Kofoed til Peder Stange (skøde ikke fundet)

Skøde 13/3 1886  Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

Gårdejer  Peder Stange, ejer af matrikel 37d og 37e, solgte de udstykkede matriklerne 37g (hartkorn 1 fj 1 alb) og matrikel 37h (hartkorn 1 skp 1 fj 2 alb) i alt 37.500 kvadratalen, med de på matrikel 37h stående bygninger, til landhandler Carl Colding for 3000 kr.

Pantebrev på 1500 kr Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

Købmand Carl J.H. Colberg lånte i ”Kreditforeningen af ejere af mindre Ejendomme paa Landet i Østifterne” mod sikkerhed i bygninger og jord. I 1886 var bygningerne forsikret for 1.660 kr.

1882-1902 Carl Johannes Holst Colberg og Hanne Frederikke, f. Kofoed

Carl Johannes Holst Colberg f. 22/12 1842 i Thisted. Forældre: Johannes Holst Colberg og Katrine Berg. Han døde 63 år gl. den 13/8 1906 på 9. slg. i Knudsker.

Hanne Frederikke født 7/2 1845 i Tromsø i Norge. Forældre: Mathias Kofoed og Marie Sophis Synnetsvedt Børs.

Gift i 1867 i Rønne. Flyttede til Klemensker i 1882.

Deres børn: Johanne f. o 1870 i Rønne, Holger Colberg f. 1872 i Rønne, Einar Colberg f. 30/5 1877 i Rønne, Thora Colberg f. 22/5 1880 i Rønne.

Landhandel start 1882

Han var bogtrykker og var med etablering af Colbergs Boghandel sammen med sin bror Hans Gustav Colberg. I 1882 købte Hans Gustav forretningen og Carl flyttede til Klemensker og startede en landhandel i bygningerne på 29. slg. grund. Først i 1886 købte han bygninger og jorden. Han havde bolig i Rønne i 1883, hvor han var at træffe hver lørdag.

Annonce

Bornholms Tidende 16. november 1882:

I disse dage har undertegnede paa Bjergegaards Grund i Klemensker Sogn (tætved søndre Skole) aabnet en Handel, som jeg tillader mig at anbefale.Forretningen vil omfatte: almindelig Høkerhandel, i hvilken jeg til enhver Tid vil holde Priser med de Handlende i Byerne, endvidere Gryn, Mel og Brødudsalg. Indkjøb af Produkter saasom: Smør Æg, Fjærkræ, Huder og Skind osv.
Kommissionshandel med Sæd og Smør.Jeg anbefaler herved Forretningen til ærede Sogneboeres Velvilje og Tillid, og skal det være mit Formaal til enhver Tid at yde dem en reel og samvittighedsfuld Behandling.Klemensker i November 1882
Med særdeles Agtelse
Carl Colberg

Bornholms avis 10. august 1883

Erhverv i folketællingerne/andet for Carl Colberg: 1890: Høker. Og i 1901: Bogtrykker, handlende og telefon-entreprenør. 1902 landhøker. I 1883 havde han også udvandreragentur – se nedenstående annonce:

Bornholms Avis 24 og 31 februar 1883

Carl Johannes Holst Colberg – Foto: G. Stöckel o. 1890. Kgl. Biblioteks Billedsamling

Ukendt fotografs billede af Colbergs Landhandel på Klemensker Lokalarkiv

Bornholms Avis 17 februar 1886

Klemensker Central

Carl Colberg, der var indehaver af landhandlen på 29. slg. parcel, er med i den første telefonliste over abonnenter i 1889, men endnu ikke tilslutte.

I sognet forhandlingsprotokol for 23/8 1889 ses at Bornholms Telefonselskab søgte om at måtte anlægge telefonledninger på sognets biveje:

No. 4 og 21, samt på bivej nr 13 og 14 på strækningen fra Klemens kirke, Aarsballelandevej til Colbergs Landhandel. Det bestemtes at give den begjærende tilladelse på de af amtsrådets fastsatte betingelser, dog at stængerne anbringes på vejgrøfternes ydre skråning, samt at rette sig efter sognerådets anvisning. Til at give denne anvisning valgtes rådets medlemmer Alling og Bek.

Efterfølgende den 20/9 1889 søgtes om telefonledninger på sognets biveje nr. 12, 14 og 23

I Bornholm Avis for den 28. Juni 1890 omtales et møde som behandlede Bornholms Telefonselskabs ansøgning om at rejse telefonmaster langs amtsvejene og dens biveje. Da arbejdet for længst var sat i værks, nøjedes amtsrådet at ytre irritation over at selskabet ikke havde ventet med at igangsætte arbejdet efter tilladelse var givet. Fra sommeren 1890 er Klemensker Centralstation en realitet og Carl Colberg blev centralejer på Fredenshaab.

Bornholms Avis 29 juni 1892

I annoncer i bladene reklamerer Carl Colberg, at man han modtog annoncematerialer til “Bornholms Avis” på “Klemensker Central” i 1890. Centralen havde i de første år ganske få abonnenter der gik fra Ladegård i vest til Helligdomsgård i Rø mod øst.

I 1890 havde familien en husjomfru, Auguste Marie Madsen f. o 1869 i Østermarie. Hun var sandsynligvis også med til at passe centralen.

På grund af dyre tilslutningsgebyrer og ekstraordinære afstandsbetalinger, måtte centralen lukke i september 1898. Abonnenterne blev overført til Hasle, Allinge og Gudhjem. Klemensker central blev genoprettet igen i 1905.

I folketællingen 1901 omtaltes Carl Colberg som telefonentreprenør. Selv om centralen var nedlagt arbejdede han med at etablere nye telefonforbindelser.

I 1912 oprettedes Klemensker Nordre central på Lisenlund på Bedegadevej. Telefoncentralen på Centralvej kom derefter til at hedde Klemensker søndre central.

Den første telefoncentral i Klemensker blev oprettet i 1890 – sandsynligvis var centralen på Centralvej 3 den første og altså oprettet i Colbergs tid, da han også drev landhandel på ejendommen.

I 1931 blev det besluttet at slå nordre og søndre telefoncentraler sammen i en nybygning i Klemensker by. Nordre og søndre station blev nedlagt i oktober 1932.

Læs Orla E. Pedersens artikel ”Telefoner på Bornholm i 100 år” i Bornholmske Samlinger 1994: http://bornholmske-samlinger.dk/wp-content/uploads/2014/10/1994-3-rd-8.pdf

Skøde 14/1 1902  Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

Carl Colberg solgte matr. 37g og h samt bygninger, avl, afgrøde og gødning til Andreas Mathias Andersen for 4.200 kr.

1902-1905 Andreas Mathias Andersen og Marie Kristine

Andreas Mathias Andersen blev født i Rø 11/5 1869

Marie Kristine født i Rø 3/11 1877. Forældre Anders Mogensen og Anine Marine, Rø (1901 på 24. slg. fortov)

De blev gift 24/2 1897

Deres barn: Gerda Micelle K. Andersen f, 11/1 1900

I 1906 købte Andreas Mathias Andersen matrikel 61v/Østergade 27 i Aakirkeby

Skøde 11/11 1905 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

Andreas Mathias Andersen (nu boende I Aakirkeby) solgte til Mossin Christian Kofoed for 4.000 kr. I handelen medfulgt ejendommen besætning (en ko), inventarium, avl og afgrøde, gødning og andel i mejeriet Bjørnedal.

I skødet nævnes: ”I ejendommen har været drevet Forretning og det dertil hørende Butiksinventarium og varelager er denne Handel aldeles uvedkommende”

1905-1933 Mossin Christian Kofoed og Anna Marie f. Frederiksen

Mossin Christian Kofoed blev født i Klemensker 3/11 1874. Forældre: Peter Jensen Kofoed og Karoline Katrine f. Jensen. Mossin Kofoed døde på ejendommen i Klemensker den 13/6 1933.

Anna Marie Frederiksen blev født i Aaker 2/9 1872. Forældre: Jørgen Frederiksen og Johanne Marie Hansen på 67. slg. parcel. Anna Marie døde i Knudsker 6/9 1940 og begravet i Klemensker.

Gift i 24/2 1897 i Østerlars. Da var han tjenestekarl på 27. slg. og Anne tjener samme sted

Deres børn: Agnes Kofoed f. 18/8 1898 på 47.slg. parcel i Klemensker, Dagmar Elisabeth Kofoed f. 19/11 1899 på 47. slg. parcel i Klemensker,  Adoptivsøn Knud Volmer Jokumsen (fra 1927: Kofoed) f. 20/5 1912 i Nyker. Hans mor hed Anna Marie Martha Jokumsen fra København.

Mossin Kofoed var murer og boede indtil 1905 på en ejendom ved skolen. Han ønskede at sælge på grund af dårligt helbred i følge annoncen:

Bornholms Avis 10. juni 1905

Bornholms Avis 17 februar 1904

Bornholms Avis 19 maj 1908

Bornholms Socialdemokrat 24 august 1914

Fredenshåb fotograferet af Kaare Rasmussen omkring 1930. Bornholmske Billeder

Stuelængen er fra omkring 1912 og bygget af Mossin Kofoed. Ejendommen blev i 1917 forsikret i Østifternes brandforsikring – se Forsikring Østifternes Fredenshaab 1918 til 1950

I folketællingen 1916 blev han ansat til at tjene 2.500 kr om året, hvilket var rimelig pæn indtægt som murer, centralejer og jordbruger. 1918 ønskede Mossin at sælge en ejendom en ejendom, måske sin egen. Salget er ikke umiddelbart til at bestemme i skødeprotokollen. Tvært i mod lagde han mere jord til ejendommen. – se naboejendommen Højvang, Dyndegårdsvej 1.

Bornholms Socialdemokrat 8 august 1918

Skøde 11/2 1919  Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

Anders Jacobsen solgte matrikel 37d og 37e til Mossin Christian Kofoed for 5.000 kr

Telefoncentralen

Mossins kone, Anne Marie Kofoed, passede telefoncentralen i 1911. I 1916 var det Sofie Marie Kofoed (f. 10/10 1900) der var “telefonelev” i følge folketællingen. I 1921 var det Ragnhild Andersen, f. 30/4 1905 i Hasle, der var ”telefonekspeditrice” på centralen. Stationen blev nedlagt i oktober 1932.

  Skøde 26/6 1933 Skøde på 37 d, e, g og h fra Mossin Christian Kofoed til stedsønnen Knud Volmer Kofoed for 13.500 kr.

Fredenshåb Centralvej 3 – luftfoto 1946 tilh. Kgl. Bibliotek

1933-1985 Knud Volmer Kofoed og Klara Elisabeth

Knud Kofoed døde på Fredenshåb den 31. maj 1985. Knud og Klara fejrede guldbryllup 31/7 1983 (Born.Tidende 29/7 1983)

Klara Elisabeth blev født 28/4 1913

Deres børn: Verner Kofoed (1941-2006)

Knud Kofoed købte den 23/12 1951 af statens jordlovsudvalg matrikel 27r og 37t for 5.438,55 kr

Fredenshåb Centralvej 3 – luftfoto 1949 tilh. Kgl. Bibliotek

Fredenshåb Centralvej 3 – luftfoto 1955 tilh. Kgl. Bibliotek

Skifteattest 22/1 1986 som adkomst til Klara Elisabeth Kofoed.  Samme dato skøde til Christian Jensen for en købssum på 487.461,54 kr.

Bornholms Tidende 17. august 1985

1986-2016- Christian Marker Jensen

Fredenshåb, Centralvej 3 – luftfoto 1991 tilh. Kgl. Bibliotek

2024- Ronni Wester Dam