Klemensker sogneråds forhandlingsprotokol
Beslutninger vedr. Mogens Hansen Møller og hans hustru Jørgengine Kofoed
Se Forsvundet hus i starten af Dyndegårdsvej
I Klemensker sognes forhandlingsprotokol for 29/8 1879 læses, at Nyker Sogn havde tilstået Mogens Hansen Møller 40 kr årligt i plejeløn for et barn fra 1. maj at regne, “til efterretning”. Barnet mor var Christina Margrethe Jensen, gift med en svensker Jens Svenson Brandt. Hun havde tidligere fået understøttelse til barnet af Nyker sogn.
Den 23/12 1879 mødte Mogens Hansen Møller på 40. slg. grund og bad om understøttelse på 10 kr, han mente at han til foråret kunne betale pengene tilbage.
Den 14/1 1881 mødte Mogens Hansen Møller på 40. slg. gr. for at få et lån på 3 kr til istandsættelse af sine vinduer. Han lovede at betale lånet tilbage den 1. maj, hvilket blev bevilget.
[deres hus, der brændte den 24. juni 1882 er ikke omtalt i protokollen]
30/6 1882 Kom Mogens Hansen Møllers kone til sognerådet og bad om at måtte beholde de klæder, der låntes hende fra fattighuset, ligeledes bad hun om et par lædersko, der lå samme sted. Det blev hende tilladt. Hun fortalte at hun for tiden havde bopæl på 40. slg. grund.
25/8 1882 Mogens Hansen Møller, der siden hans løsladelse har boet i Fattighuset, fik tildelt to kostrationer.
Samme dag mødte hans kone og bad om tilladelse – som hidtil – at benytte det til gruskule udlagte jordstykke, det bevilgedes i 1 år, at benytte den som sædvanligt.
27/10 1882 mødte Mogens Hansen Møller og bad sognerådet om at få nogle klæder. Det blev overladt til fattigforstander Grønbeck at skaffe ham det, da det formentes at der i fattighuset var brugelige aflagte klæder.
Samme dag mødet Mogens Hansen Møllers kone og bad om understøttelse. Hun fik tildelt en kostration månedligt.
Samme møde oplæstes en skrivelse fra herredsfogden i Hasle om at :H.Møller (Vengel) forstyrrede den daglige orden, og at han helst skulle på en tvangsarbejdsanstalt. Sognerådet havde forhørt om at få H.M.Møller til Aaker Fattiggård, men fået det svar, at der ikke var plads. det vedtoges at forhøre om at få ham til Rønne Fattiggård.
22/12 1882 Mogens H. Møllers kone bad om mere understøttelse. Hun fik tildelt en kostportion i tre måneder fra 1/1 1883 at regne. Hun fik desuden 5 kr til vinterbrændsel.
11/1 1883 mødte på rådets møde og bad om mere hjælp. Hun fik tildelt 2 kastportioner om måneden fra 1. januar.
19/4 1883 meddelte Rønne Fattigudvalgt at de ikke så sig istand til at beholde Mogens Hansen Møller længere på Rønne Fattiggård. Sognerådet vedtog at “påkalde Politimesterens Bistand” til at få ham indsat i en Tvangsarbejdsanstalt.
På samme møde blev der bevilget endnu en kostportion til hans kone.
22/6 1883. I følge den tagen beslutning om at få fattiglem Mogens Hansen Møller anbragt i en tvangsarbejdsanstalt, og efter at have indhentet amtets bemyndigelse, indstilledes at han skulle afsendes til Korsør Arbejdsanstalt den 15. juni ledsaget dertil af politibetjent Holm, for sognets regning. Betalingen for arbejdsdygtige lemmer var 50 øre dagligt, foruden i sygdomstilfælde de nødvendige beklædningsgenstande. I budgettet for 1885 (5/12 1884) står, at de blev afsat 100 kr til Korsør arbejdsanstalt som betaling for Mogens H. Møller
25/1 1884 Møllers kone fik tildelt 2 tønder kul son vinterbrændsel.
18/4 1884 modtog sognerådet en skrivelse fra Mogens Hansen Møller, hvori han ønskede at komme hjem og forsørge sig selv,- Rådet vedtog at svare at for tiden saa man sig ikke i stand til at opfylde hans ønske.
5/12 1884 under budgettet for 1885 ses at foruden 100 kr til Korsør arbejdsanstalt for manden, så hans kone, der bor på 39. slg. lynglod, fik bevilget 50 kr.
27/1 1885 fik konen foreløbig ½ tønde kul som vinterhjælp.
Den 23/10 1885 Fra Mogens Hansen Møller på Korsør Tvangsarbejdssanstal var modtaget en skrivelse med ønske om at få lov til at komme hjem, hvorpå sognerådet vedtog at svare: At da Sognerådet fik pålæg fra højere Autoritet om at anbringe ham på en tvangsarbejdsanstalt, da han anses som farlig for den offentlige sikkerhed, vil man næppe endnu få tilladelse til at lade ham komme hjem.
4/12 1885. Budgettet for 1886: For Mogens H. Møller i Korsør arbejdsanstalt 100 kr og hans kone på 39. slg. lynglod 18 kostrationer og 20 kr.
22/1 1886 Husmand Mogens Peter Møller fra Olsker mødte og bad sognerådet ville tillade, at hans halvbroder Mogens Hansen Møller måtte komme hjem fra Korsør arbejdsanstalt. Det bestemtes foreløbig at hente erklæring fra bestyrelsen for anstalten om mandens opførsel, samt om det kunne antages han fremover ville arte sig vel.
19/2 1886 Peter Møller fra Olsker mødte og bad atter om at sogneraadet ville lade hans bror komme løs fra Korsør Arbejdsanstalt. Sognerådet vedtog at tage sagen under fornyet overvejelse på næste møde.
Samme møde meddeltes, at Mons Hansen Møllers kone måtte få en seddel, hvorefter hun kunne hente en tønde kul hos M. Espersen i Rønne.
19/3 1886 Fremstod Mons Peter Møller af Olsker og anholdte atter om hans broder Mons Hansen Møllers løsladelse af Korsør Arbejdsanstalt og fremlagde til Sognerådets erklæring et andragende til Amtsrådet i samme Retning. Sognerådet var enigt i ikke at kunne anbefale løsladelsen og bestyrkedes heri ved et hen i 50 besiddende mænds fremkommende andragende til sognerådet. Forannævnte andragende til amtsrådet var udgivet af Mons Hansen Møllers søn Adolf Møller og blev påført Sognerådets erklæring som gik ud på at man ikke kunde anbefale det, og underskrevet af samtlige medlemmer.
16/7 1886 Formanden meddelte, at Mogens P. Møller i Olsker havde været hos ham og anholdt om at hans halv broder Mogens H. Møller måtte blive løsladt fra Tvangsarbejdsanstalten i Korsør; hvis der meldte sig nogen som ville modtage ham. Det bestemtes at Rådets medlem Kaas en af de første dage overbringer M.P.Møller den besked, at Sognerådet, i al fald foreløbig, ikke kunne indlade sig på at indvilge i M.H.Møllers løsladelse, man havde fornylig modtaget et andragende til Amtsrådet i lignende retning, hvorved man havde afgivet erklæring, og desuden for længere tid siden modtaget et andragende til sognerådet fra i 50 beboere af sognet hvor man advares imod M.H.Møllers løsladelse.
den 23/7 1886. Mon P. Møller af Olsker var mødt på mødet og fik sidste mødes beslutning meddelt.
Samme dag anmeldte Mogensen at i et hus på 39. slg. lynglod, som bebos af fattiglem P.Olsens enke og hendes søn, som er røgter på Aarsballegaard og til huse logerede en svensker ved navn Morten Løfgren og et fruentimmer Louise Staalhammer. O i den sidste tid sidstnævntes moder. Der i den senere tid er der også kommet en svensker ved navn Karen Ingemandsen, der formenes at leve i usædeligt forhold med nævnet gamle fruentimmer. Da P. Olsens enke en dag foreholdt det upassende deri blev Ingemandsen der ikke skal have anmeldt tilflytning hertil sognet og nok tidligere er straffet.
17/9 1886 Mons Hansen Møllers kone mødte og bad om mere hjælp end de 21 kostrationer som var tildelt hende. Det besluttedes, at hun skulle have ekstra 2 kostportioner hver anden måned og 1 kostportion hver anden måned.
3/12 1886 Mogens Hansen Møllers kone fik tildelt 18 kostportioner og 10 kr. i budgettet for 1887. Hun boede på 39. slg. lynglod.
15/3 1887 Fra Mogens Hansen Møller var modtaget en skrivelse hvor han på ny andrager på at komme ud fra Korsør Tvangsarbejdsanstalt, og meddeler, at Jens Madsen på Frigård i Rutsker var villig til at tage imod ham i to år og at M.H.Møller således håber i alt fald for det første ikke at komme til at behøvede offentlig understøttelse. Og hensyn til tidligere ved tidligere lejligheder anførte besluttedes det intet hensyn at tage til denne skrivelse.
22/7 1887 Skrivelse fra M.H.Møller i Korsør hvori udtales at han meget ønsker igen at komme på fri fod og meddeler at han på grund af Sognerådets vægring, agter at henvende sig til Ministeriet. Samt anholdes om at have tilbagesendt i skrivelsen vedlagt brev fra hans broder. Det bestemtes ifølge denne anmodning at tilsende Inspektør Smidt ved Anstalten brevet og tillige tilskrive Inspektøren ,at sognerådet beklager ikke at kunne indlade sig på opfylde M.H.Møllers ønske begrundet på at tilliden til hans forbedring er svækket hos flertallet af sognets beboere.
21/10 1887 Rådets medlem Mogensen anmeldte at M.H.Møllers kone ønskede sig en særk. Fattighusbestyreren anmodes am af de tiloversblevne i fattighuset at udleveret en til hende.
3/2 1888 Skrivelse af 15/1 fra M.H.Møller i Korsør Tvangsarbejdsanstalt, hvori han på ny anmoder om at måtte få sin frihed og lover i så tilfælde at paatage sig en kondition og opføre sig således at man ikke skal få grund til at klage over ham. Sognerådet kunne ikke fortiden indlade sig på at opfylde hans begiæring.
23/3 1888 Mogens Hansen Møllers kone på 39. slg. lynglod fik udleveret en seddel, hvorpå hun kunne hente ½ td kul hos Mads Espersen i Rønne
7/12 1888 Mogens Hansen Møllers kone boede på 36. slg. fortov og sat til 18 kostrationer og 10 kr for året 1889.
26/2 1889 modtog sognerådet meddelelse fra Fattigforsørgelses- og arbejdsanstalten i Frederiksborg ved Hillerød om at fremmede kommuner, såfremt Pladsen tillader, kunne få lemmer optaget der for en betaling af 50 øre om døgnet. Klæder, sygepleje, medicin betales særskilt.
21/6 1889 Modtog skrivelse fra Korsør Arbejdsanstalt af 13. denne måned hvori meddeles at Mogens Hansen Møller på grund af byggeforetagender, der var nødvendige efter den overgåede Ildebrand, ikke kunne forblive der længere end til 1. juli. Under den 17. d.m. var rettet en forespørgsel til Arbejdsanstalten i Frederiksborg om nævnte person kunne fås anbragt der, og herpå var modtaget svar af 19. d.m. hvori meddeles at han kan modtages nårsomhelst på samme betingelser som i Korsør. Det bestemtes at tilskrive bestyrelsen for Frederiksborg Arbejdsanstalt med anmodning om efter deres tilbud at afhente M.H. Møller snarest.
6/12 1889 i Budgettet for 1890 ses at Mogens Hansen Møller nu er i Frederiksborg arbejdsanstalt på der var afsat 100 kr til betaling.
Hans kone på 36. slg. grund 18 kostrationer og 10 kr.