Dalshøj, Søndre Lyngvej 27, Klemensker
Sognets udmarksjord. Matrikel 175eq (sammen med 175gy)
[Underside til “Udbyggere og husmænd“]
Skøde- og panteprotokol 2 rk. Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)
Skøde- og panteprotokollen efter 1925 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)
Tidligste historie
Ud udskiftningen i 1840erne blev der lavet nogle specielle tildelinger af udmarksjorde mod højlyngen. Det var bl.a. til gårdene: Selsvejergård 55, Risbygård, der fik matrikel 175eo, selvejergård 48 Tornegård, der fik 175eh, og 57. slg. Nr. Risbygård, der fik denne ejendoms jord på matrikel 175eq (se Arkivalieronline (rigsarkivet.dk))
Udmarksjorden var oprindelig lejejord som Klemensker sogn i 1870 blev solgt til dem, der havde fået dem tildelt, blandt andet til gårdmand Hans Peter Holm på 57. slg. Nørre Risbygård. Se arvefæstebrev 16/12 1870, tinglyst 10 maj 1871 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk).
I 1874 solgte han jorden videre og huset blev opført af Andreas Ipsen Lind
Ejer/beboere
Skøde 6/3 1874 pag. 136 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)
Ejer og beboer på 57. slg. i Klemensker Hans P. Holm solgte matrikel 175eq til Andreas Ipsen Lind for 350 rigsdaler rigsmønt.
Panteobligation 6/3 1874 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)
Andreas Ipsen Lind udstedte en panteobligation til sælgeren Hans Peter Holm på 200 rd. mod sikkerhed i jorden matr. 175eq, jordens avl og de bygninger der med tiden måtte blive opført på grunden.
1874-1892 Andreas Ipsen Lind og Jensine Kristine f. Marker
Andreas Ipsen Lind f. 26/3 1841 i Klemensker. Forældre: inderste Hans Nielsen Lind og Stine Margrethe Jensdatter på 27. slg. grund (se Store Bakkely, Dyndegårdsvej 19 – matrikel 35p – Bornholms historie (bornholmerting.dk)). Andreas døde i Dalehuset i Rø 13/1 1919.
Jensine Kristine Marcher f. 23/1 1839 i Knudsker. Forældre: Udbygger Jens Marcher og Kirstine Margrethe Jespersen på 6. slg. gr. Jensine døde i Rø 8/3 1914.
Deres børn: Petra Martina Kristine Marker f. 18/3 1864 i Vestermarie (Jensines barn med Lars Peter T. Dam i Ipsker), Hans Peter Lind f. 14/2 1867 på 27. slg. grund, Jensine Andrea Christine Lind f. 22/2 69 på 27. slg. grund, Caroline Wilhelmine Marie Lind f. 6/2 1874 på 27. slg. fortov, Jens Peter Lind f. 13/11 1878 på 27. slg. fortov
Ifølge folketællingen 1870 boede de som lejere på Store Bakkely og vel indtil de fik bygget på udmarkslodden.
Skøde 5/3 1892 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)
Andreas Ipsen Lind solgte til sin søn Hans Peter Lind følgende: bygningerne, jorden matrikel 175eq, avl og gødning, kreaturbesætning, avlsredskaber og øvrigt udbo. Ejendomsværdien skønnes til 4.800 kr. Køber overtog gælden til Østifternes kreditforening, Bornholms Spare og Laanekasse og pantebrev til Andreas Rasmussen på 8. vg. parcel.
Undentagskontrakt 5/3 1892 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)
Der blev udfærdiget en undentagskontrakt mellem Andreas Ipsen Lind og Hans Peter Lind om at Andreas og hustru Jensine måtte blive boende så længe de levede på ejendommen. De skulle have ”kost, logi, lys, varme, beklædning, renlighed, pleje og pasning under sygdomme eller alderdomsvagelighed, læge og medicin, alt i enhver henseende godt og forsvarligt”. (udslettet 10/8 1898)
1892-(1896)1898 Hans Peter Lind
Hans Peter Lind blev født 14/2 1867 i Klemensker. Forældre: Se ovenfor. I 1880 og 1890 boede han som plejesøn hos faderes forældre skomager Hans Nielsen Lind. I 1890 var han murer. Han døde 10/7 1941 i Rønne.
Han blev gift med enken Arise Rebertha Dam fra 16. slg.gr. i Rø. Hun havde børn med gårdejer Jørgen Peder Christian Kofoed Rømer, der døde 27/2 1895 på 16. slg. grund i Rø.
Juliane Arise Rebetha Dam blev født i Hasle 7/11 1856. Hun døde 30/5 1926 i Rønne
Fra 1896 boede de på 16. slg. parcel, matrikel 18d, i Rø indtil 1910. Skøde fra skifteretten til Juliane og Hans Peter Lind den 3/8 1897 se Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)
Skøde 16/3 1898 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)
Murer Hans Peter Lind, fra Rø sogn, solgte han Dalshøj til snedker Jens Michael Kofoed fra Nyker for 6.600 kr.
1898-1899 Jens Michael Kofoed
(Jeg har ikke kunnet finde oplysninger på ham!)
Tvangsauktion
Fogedudlægsskøde 4/4 1900 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)
Hans Peter Lind i Rø havde den 8. august 1899 foretaget Udlægsforretning i den snedker Jens Michael Kofoeds tilhørende ejendom. Der blev afholdt tvangsauktion den 5/10 1899. Hans Peter Lind bød højest under den afholdte auktion med 4.000 kr. Hvilken forretning han frafaldt og overdrog salget til parcellist Anders Peter Hermansen. Anders Peter Hermansen overtog ejendommen den 1. april 1900.
1900-1909 Anders Peter Hermansen og Marie Christine f. Hansen
Anders Peter Hermansen blev født i Klemensker den 10/6 1855. Forældre: Peder Christensen Hermansen og Petrea Møller på 27. slg. grund (? Ikke lokaliseret!). Anders døde i Klemensker 26/4 1912.
Marie Christine Hansen f. 21/7 1855 på 30. slg. fortov. Forældre: Esber Hansen og Ellen Kirstine Juul – se ovenfor. Marie døde i Rønne 5/11 1936.
Deres barn: Petra Amalie Kristine Hermansen f. 27/4 1882 i Klemensker.
Familien boede på Lystrup, Dyndegårdsvej 24 – matrikel 146 – Bornholms historie (bornholmerting.dk) fra 1888 til 1900
I 1901 boede Anders far, Peder Christensen Hermansen, hos dem som ”Pensionær”. Peder var født 15/1 1822 i Lønholt, Frederiksborg Amt.
Skøde 6/3 1909 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)
Anders Peter Hermansen solgte til Anders Christian Møller for 9.000 kr., hvoraf løsøret var vurderet til 2.000 kr.
1909-1915 Andreas Christian Møller og Anna Margrete f. Larsen
Anders Christian Møller blev født 26/1 1878 i Klemensker. Søn af slagter Hans Peter Jensen Møller og Andreas Kristine Andersen, 13. slg. grund.
Anna Margrethe Larsen blev født i Rutsker den 1/9 1877. Forældre: husmand Peter Mogensen (Larsen) og Jørgine Marie Margrethe Jensen.
De blev gift 26/1 1900 i Sankt Klemens kirke. I 1900 boede de på 21. slg. fortov og han var arbejdsmand.
Deres børn: Agnes Møller f. 9/7 1900 i Klemensker, Hans Møller f. 30/11 1901, Jørgine Møller f. 16/4 1905, Martha Møller f. 9/3 1907, Povl Møller f. 7/4 1909
Tvangsauktion
Transport af panteobligation 8/4 1915 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)
Marie Kirstine Hermansen, enke efter Andreas Peter Hermansen, overdrog sit pant i ejendommen Dalshøj til sin datter Petra Amalie Christine Stange, som hendes særejer jfr. Ægtepagt af 19/8 1913.
Fogedudlægsskøde 8/6 1915 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)
til Petra Amalie Christine Stange f. Hermansen som hendes særeje.
Peter Jensinius Stange havde som indehaver pantet i ejendommen begæret tvangsauktion over ejendommen på sin hustrus vegne. Bud på 4.000 kr var eneste og højeste bud, hvorfor han kunne erhverve ejendommen og overdrage det til sin hustru som hendes særeje.
1915-1918 Petra Amalie Christine Stange og Peter Jensinius Stange
Petra Amalie Kristine Hermansen f. 27/4 1882. Forældre: se ovenfor. Petra døde i Rønne 10/7 1937.
Peter Jensinius Stange blev født i Klemensker 19/4 1882. Forældre: gårdejer Peder Stange og Karoline Marie f. Kofoed på 29. slg. Han døde i Sakskøbing 5/10 1949
Skøde 21/10 1918 pag 986
Petra Amalie Christine Stange f. Hermansen solgte matrikel 175eq og matrikel 175gy til Johannes Georg Jensen.
1918-1925 Johannes Georg Jensen og Justine (Jøstyna) f. Sabolte
Johannes Georg Jensen blev født 2/4 1894 i Vestermarie. Forældre: Jens Peter Jensen og Boline Elsine Christiane Petersen, 2. slg. parcel i Vestermarie.
Jøstyna Sabolte født 7/5 1896 i Plowem, Galizien i Østrig. Forældre: avlsbruger Aleksander Sabolta i Plowem, Galizien.
De blev viet i Aaker kirke den 12/11 1918. Han var avlsbruger på Dalshøj i Klemensker og hun var tjenestepige på 33. slg. Kuregård i Aaker. Tilføjet i kirkebogen: Bruden hører til den græsk katholske kirke. Evenduelle børn i ægteskabet skal ifølge skriftlig erklæring af 12. november 1918 opdrages i folkekirkens lære.
Deres barn: Kaj Peter Jensen f. 16/1 1920 i Klemensker
Skøde 8/4 1925 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)
Johannes Georg Jensen solgte ejendommen med matr. 175eq og 175gy til landmand Anton Christian Kofoed for 28.500 kr.
1925-1959 Anton Christian Kofoed og Olga Elene Margrethe Olsen
Anton Christian Kofoed blev født 30/3 1898 i Klemensker
Landbrugets og dets Biografier. Rønne 1950
175 eq – »DALSHØJ «, Klemensker, pr: Aarsballe. 30 Slg. Frt. 10,6 ha – Htk. 0-3-3-2 – Ejdsk. 13,200 – Grdsk. 6,000. Overtages 1925 af Anthon Chr. Kofoed, f. 30. 3. 1898 paa Skovsborg (S. af Hans Jørgen K. og Anna, f. Hansen). G. m. Olga Helene Margrethe, f. Olsen, d. 18. 6. 1896 i Vestermarie (D. af Niels 0. og Andrea, f. Andersen). Børn: Judith Margrethe, f. 6. 10. 1926. Jørgen Olsen, f. 29. 2. 1928. Ella Andrea, f. 13. 12. 1929. Knud Børge, f. 28. 5. 1931.
Skifteudskrift 12/6 1959 blev ejendommen overdraget til arvingerne og ved skøde samme dato udstedtes arveudlægsskøde til Jørgen Olsen Kofoed på matr. 175eq og 175gy. Købssum 38.900 kr.
I 1971 blev der udstedt skøde fra Knud Børge Kofoed og Verner Mortensen til Jørgen Olsen Kofoed, på jorde, der stammer fra matr. 175he (175mq og 175cr?). Børge Kofoed blev eneejer af ejendommen.
1959-1998 Knud Børge Kofoed
Skøde 9/11 1998 til Carina Højegaard og Steen Wagner for 356.000 kr
1998-2002 Carina Højegaard og Steen Wagner
2002-2024- Anita Strøm Pedersen og Flemming Christensen
I 2007 opført Anita Strøm Pedersen en dyreklinik på 68 m2. Artikel i Bornholms Tidende 29/9 2007 om Mobil Dyreklinik