Hus nr. 2 på Højlundes jord, Dyndegårdsvej 22, Klemensker
Et af to forsvundne huse nordøst for Dyndegård – se Hus nr. 1
[Underside til “Udbyggere og husmænd“]
Kort fra 1888 med de to forsvundne huse NØ for Dyndegård
Tidligste historie
50 til 60 meter nordøst for ejendommen Højlunde lå der oprindelig to huse. Det nordligste (nr. 1) var et udbyggersted – for det meste med fæstejord fra Dyndegård – på 9 fag, da det blev forsikret i 1856. Det sydligste var sandsynligvis mindre måske på 4-5 fag og med kålhave. Jeg har ikke fundet at dette mindre hus nogensinde blev brandforsikret. Da det nordligste blev forsikret i 1856 nævntes at der blot var 13 alen mellem de to huse.
Matrikelkortet der var i brug fra 1859 til 1888 viser begge huse med have. Kortet er en kopi at et ældre kort, som aftegner forholdene i o. 1786, De af JVH indtegnede bygninger i den røde ring viser ejendommen Højlunde, der blev bygget i starten af 1950’erne
I 1700tallet vil beboerne kun være med i skattelister, hvis de havde jord at dyrke. I skifter efter de kendte beboere i den tidligste tid, viser at husene var ejet af Dyndegård, hvorfor de ikke er med i skøde og panteprotokollerne. Det gør det ekstra svært at bestemme hvem der hører til hus 1 eller 2
Fra 1805 er der fattigskattelister, men i de første år var ingen beskatte, som ikke havde jord til dyrkning. Og hvis de ikke ejede huset de boede i er de nærmest usynlige i de offentlige registre.
Hus nr. 2. eksisterede allerede i 1786
Beboere
I følge folketællingen i 1801 er det sandsynligt, at Jørgen Mogensen boede i hus nr. 2 og at der ikke var fæstejord at dyrke. Jeg kender intet til ham.
Først o 1824 er jeg sikker på beboerne. Det var datteren på Dyndegård og hendes mand Esper Christensen, der flyttede ind i huset. Og som noget nyt, blev der tilføjet fæstejord på omtrent 10 tdl.
1824-1873- Esper Christensen og Kirstine Margrethe f. Andersdatter
Esper Christensen blev født i Klemensker o 1794. Forældre: husmand med jord Christian Nielsen og Martha Espersdatter Andersdatter. Esper Christensen døde som 79årig på 30. slg. grund dem 9/5 1873.
Kirstine Margrethe blev født i Klemensker o 1799. Forældrene var gårdmand på 30. slg. Anders Nielsen Bech og Gjertrud Kathrine Andersdatter. (forældrene flyttede senere til Kuregård) Kirstine døde 24/1 1877 77 år gl. på 35. slg. lynglod i Rutsker sogn (Rutsker Højlyng). Begravet i Rø sogn. Hun boede sine sidste år hos sønnen Christian.
Den 6. januar 1821 blev tjenestekarl på 30. slg. Esper Christensen gift med gårdmandsdatteren Kirstine Margrethe. Tre måneder efter fik de deres førstefødte
Deres børn: Christian Espersen f. 2/4 1821 på 30. slg. hvor familien var indsiddere – Chr. Espersen døde i Rø 16/6 1883, Kirstine Espersdatter f. 22/7 1822 på 30. slg. – Hun døde på 33. slg.parcel i Klemensker den 15/11 1899, enke efter Hans Ipsen.
Fra indsidder til husmand
1821-1822 boede familien på Dyndegård – indsiddere kaldte man dem som leje sig ind på gården. Dog var det her tale om, at Kirstine Margrethe var datter af gårdejeren Anders Nielsen Bech og derfor ikke indsidder af fattigdom, men snarere af praktiske årsager. Esper var tjenestekarl.
Fæstebrev 12/3 1824 Arkivalieronline
Fra Anders Nielsen Bech til Esper Christensen. Fæstet gjaldt omtrent 10 tønder land havrejord, der lå på den sydøstre del af den Øster Vang, der grænser i nord til Gaden og til Jens Andersens fæstejord, mod øst til Peder Mortens fæstejord og mod syd til 31. slg. grund. Der var gjort ”udregning og nedsat markskelstene”. Årlig afgift var 5 rdl og 4 dages mandsarbejde på gården. Der blev betalt 100 rdl i indfæstning.
I folketællingerne var han daglejer
1829 Esper Christensen boede på 30. sl. Grund og var den 12/10 1828 fadder til Frederich Hansens søn Frederich Hansen Frederichsen, der boede i nabohuset.
Ft 1840 er han husmand og daglejer Og hustru kaldt Kirstine Margrethe Bech
Ft 1845, 1850 er han Daglejer
I ft 1855 er han husmand og lever af sin jordlod
I 1860 er han daglejer
Han var kapitalist
I skatteligningen for 1853 ses, at Esper Christensen betalte 3 rd. 2 mk 8 sk i formueskat og ingen hartkornskatter. Formueskatten var faktisk en af de højeste for husmænd og daglejere, som han blev tituleret i folketællingerne. I 1870 var han ”particulier”, dvs at han levede af sin formue. (Rentier er en der lever af renterne af sin formue, hvilket er en tak ”finere”)
Han havde penge at låne ud, det ses af, at han havde pant i flere huse i området. Lånedokumentet (panteobligationerne) var underskrevet af Esper Christensen m.f.P. ”med ført Pen”:
300 rd blev udlånt i 1844 til Jens Hansen Dam Karlshøj, Dammegårdsvej 8 – matrikel 32b – Bornholms historie (Udslettet 20/11 1861 efter at Mogens Hansen Bidstrup betalte de 300 rd til Esper Christensen Arkivalieronline)
400 rd udlånt i 1858 til Hans Nielsen Lind Store Bakkely, Dyndegårdsvej 19 – matrikel 35p – Bornholms historie (Udslettet 17/7 1867 Arkivalieronline)
200 rd udlånt i 1861 til Hans Jørgen Pedersen, se Forsvunden ejendom sydvest for Kuregård – Bornholms historie (Udslettet 26/9 1866 efter at Hans Larsen Pedersen havde betalt Esper Christensen de lånte 200 rd Arkivalieronline)
250 rd udlånt i 1865 til Hans Jørgen Pedersen Skovvang, Splitsgårdsvej 14 – matrikel 34g – Bornholms historie (Udslettet 26/8 1868 Arkivalieronline)
1200 rd udlånt 1867 til Lars Peter Dam https://www.bornholmerting.dk/store-bakkely-dyndegaardsvej-19-matrikel-35p/ (300 rd Udslettet 21/10 1868 Arkivalieronline og fuldstændig udslettet 2/2 1898 Arkivalieronline)
Ved sletning af sidstnævnte panteobligation i 1898 er kommenteret i panteprotokollen således: ”Ved arvedelingen mellem os som eneste og myndige arvinger efter min mand, min fader og svigerfader Esper Christensen, der døde den 9. maj 1873, er denne obligation med vedhængende renter fra 11. juni d.a. tilfalden min søn og svoger Christian Espersen, boende på en lynglod tilhørende Rutsker Sogn, men beliggende i Rø Sogn, som fuld og sand Ejendom. Underskrevet 13/1 1875 af Hans Ipsen og Kirstine Esper Christensens enke.
Nærværende Panteobligation, der er indfriet ved at pantets nuværende Ejer husmand Jens Morten Kofoed for restbeløbet 1800 kr har udbedt sig panteobligationen, bliver hervd af undertegnede huamand Janus Espersen af Rutsker Højlyng, der nu ejer af obligationen, kvitteret til udslettelse af pantebogen. Rutsker Højlyng 29. januar 1898. Janus Espersen
Sidste beboer?
Enken forlod ejendommen efter Esper Christensens død i 1873. Hvem der købte huset og flyttede ind, ved jeg ikke. På kortet fra 1886 ses hus nr. 2. Det har sikkert været beboet nogle år inden det blev revet ned og eventuelt integreret med hus nr. 1.