Forsvundet hus på Sandershøjvej i Klemensker – matrikel 8b
Jorden tilhørte kirken og var en del af kirkens udmarksjord.
Kaldet Kirkens arvefæstelod, matrikel 8b Arkivalieronline (sa.dk) (1 skp 1 fdk 2 ¾ album i Hartkorn)
[Underside til “Udbyggere og husmænd“]
Skøde- og panteprotokol 2. række Arkivalieronline (sa.dk)
Matrikelprotokol o 1827: Clemens kirke er ejer og bruger Hans Pedersen. 5570/14000 tønder land (5570 kvadratalen – ikke bebygget jordlod.
Matrikelprotokol efter udskiftningen o 1847 matrikel 8b 1 skp 1 fdk 2 ¾ alb og 1 12620/14000 tønder Land. ”En agerlod sydvestlig i sognets østlige del, ved 47 selvejergård”. Kirkens jord – ingen bruger angivet.
Ejendommens historie
Først bebygget efter 1827. Da det var kirkens jord er der ingen indscannede dokumenter om fæsteaftaler etc. tilgængelige. Fra 1864 kom huset til at være møllerens hus og stubmøllen, der ellers var tilskrevet Smedevang, – se denne, kom til at ligge til matrikel 8b, enten ved at den blev flyttet eller at matriklen blev ændre, som det ses på matrikelkortet. 1876 var stubmøllen borte.
7 fagshuset blev revet ned inden 1914-kortet blev målt. Jorden blev lagt under Sandershøj _ se denne. Jorden blev senere lagt under Trommergård.
Beboer/ejerliste
-1840-1853 Hans Jørgen Sonne og Ellen Kirstine Hansdatter
Hans Jørgen Sonne blev født o 1788 i Klemensker
Elne Hansdatter blev født o 1782 i Nyker
Deres børn: Jørgen Jørgensen Sonne, f. 22/11 1820 på 19. slg. grund, Edvard Sonne, f. 28/8 1826 på 19. slg. grund.
De var udbyggere på 19. slg. grund i 1821 og 1926 – se ”Forsvundet udbyggersted vest for stjernebakken”. I 1834 ingen oplysninger, men i 1840 var de bosat i Klemensker, sandsynligvis på denne ejendom.
Ft 1850 var han daglønner og de havde en plejesøn (dattersøn) Peder Hansen Sonne, f. o 1836 i Rønne. I 1855 var de begge almisselemmer og boede sammen med Poul Conrad Kofoed i et Lille hus nordøst for Søndre Bedegadegaard – Bornholms historie (bornholmerting.dk) , der sandsynligvis blev brugt som bolig for fattiglemmer.
Skøde 17/10 1853 Arkivalieronline (sa.dk)
Hans Jørgen Sonne solgte sit 5 fags hus til tjenestekarl (hans søn) Jørgen Jørgensen Sonne for 40 rd. Huset havde han opført på en af Klemens kirkes tilhørende jordlod udfor 47. slg. fortorv. Det var på 5 fag. Jørgen Jørgensen Sonne opholdte sig på skødets dato i Vestermarie sogn. Kakkelovn, en gammel seng med sengeklæder, i gl. klædeskiste, et lommeuhr?, køkkentøj og hvad der ellers findes i huset for 40 rd. I alt 80 rd.
1853-(1856?) Jørgen Jørgensen Sonne
Jørgen Jørgensen Sonne blev født 22/11 1820 og døde 1/3 1898 på 15. vg. parcel i Nyker (Sorthat) hos sin søn Hans Edvard Sonne.
Han blev gift i Nyker den 31/10 1856 med Margrethe Kristiane Vilhelmine Vilhelmsen
Jørgen Jørgensen Sonne og hustru flyttede til Rønne efter 1856. I 1870 boede familien på 6. vg. grund i Nyker.
Hvem der ejede hus og havde lejejorden i perioden 1856 og 1863 ved jeg ikke, men der sker en ændring af skellet mellem matr. 8b og 56a, således at møllen, der ellers stod på Smedevang, nu var på matrikel 8b.
Skøde 25/8 1863 Arkivalieronline (sa.dk)
Jordlodden (arvefæstelodden) matrikel 8b blev solgt af Bornholms Kirkekommission, ved provst Meyn, til møller Peder Thorsen Købssummen var 60 rd. Peder Thorsen lod dette skøde læse på tinget den 9. november 9/11 1864, samme dag som han solgte jorden videre til Niels Andersen. Peder Thorsen boede da på 18. slg. Søndre Bedegadegaard.
1863-1864 Peder Thorsen
Skøde 9/11 1864, Arkivalieronline (sa.dk) solgte Peder Thorsen, nu boende på 18. sg., matr 8b til møller Niels Michael Andersen og hustru Caroline Nielsine Lund, for 200 rd. – samme dag solgte han matrikel 154 – Smedevang – til Andreas Peter Larsen.
1864-1865 Niels Michael Andersen og Caroline Nielsen Lund
Skøde 20/9 1865, Arkivalieronline (sa.dk) , solgte Niels Michael Andersen matr. 8b, huset og stubmøllen til Jørgen Pedersen Bjerregaard. Niels Andersen var flyttet til Bressensgårds møllen i Olsker. Han solgte matrikel 8b med stubmølle og hus for 600 rd.
Attest 7/4 1866 Arkivalieronline (sa.dk) på adkomst til mølle og hus på 5 fag – udstedt til Niels Michael Andersen. Det blev attesteret af gårdejer Jørgen Schou på 41. sg. og gårdejer Magnus Christian Ipsen på 43. sg. i Klemensker, der for Niels Andersen i 1864 opførte på jordlodden 8b en stubmølle ved licitation, samt et våningshus på 5 fag med klinede vægge og stråtag.
1865-1871 Jørgen Pedersen Bjerregaard
Skøde 14/1 1871 Arkivalieronline (sa.dk) Jørgen Pedersen Bjerregaard solgte mølle med inventarium og tilbehør, samt hus og jord til møller og købmand Herman Hansen Thorsen. Købssummen var 680 rigsdaler
Forsikring 1866 Arkivalieronline (sa.dk)
Ejendommen blev forsikret første gang i anden kvartal 1866, matrikel 8b, Ejer Jørgen Pedersen Bjerregaard (senere Herman Hansen Thorsen). Hus i øst/vest, 3 fag stuehus og 2 fag ladehus sammenbygget. Forsikringssum 230 rd, .74 alen til nærmeste nabo
1871-1876 Herman Hansen Thorsen
Skøde 12/3 1876 Arkivalieronline (sa.dk) solgte Herman Hansen Thorsen, nu boende på 47. sg.s fortorv i Klemensker, grunden matrikel 8b og det på denne jordlod stående hus og tilbehør for 1400 kr til skræddermester Hans Peter Sonne
1876-1885 Hans Peter Sonne
Mageskifteskøde 26/6 1885 Arkivalieronline (sa.dk)
Hans Peder Sonne solgte arvefæsteparcel matrikel 8b med bygninger og avl til sin far Peder Pedersen Sonne. Med overdragelsen fulgte lejeretten til matrikel 56d af 48. selvejergård i Klemensker (lejebrev af 19. okt. 1878, tinglæst 28.april 1880, samt lejeret ca 3 skp. Land fra 47. slg. i Klemensker (lejebrev af 17. marts 1877, tinglæst 28. april 1880). Alt til værdi af 1600 kr.
Hans Peder Sonne modtog skøde på parcellen, matrikel 31b fra 23. slg. i Klemensker (Damskov, Splitsgårdsvej 19). Damskov blev ansat i værdi til 3200 kr.
1885-1891 Peder Pedersen Sonne og Karen Margrethe
Skøde 15/6 1891 Arkivalieronline (sa.dk)
Peder Pedersen Sonne solgte til snedker Ole Hansen Juul ejendommen matr. 8b med det på grunden stående 7 fags hus med nagelfast inventar undtagen kakkelovnen, samt lejeret til jord fra matr 56d og 55a for 2300 kr og overdragelsen af lejeretten for 200 kr
1891- Ole Hansen Juul og Engeline Cathrine, f. Westh
Ejede Ejendommen Sandershøj og fra 1891 blev jorden drevet fra matrikel 56d/Sandershøj. Hvornår det gamle 7 fags store hus blev revet ned, vides ikke. Men det er ikke med på kortet, der blev revideret i 1914.
Ole Hansen Juul døde 14/7 1919. Matrikel 8b blev drevet af Sandershøj, hvilket fremgår af “Adkomst til ejendommen” i skifteprotokollen 3/9 1919 Arkivalieronline (sa.dk) , Kirkeparcellen matr. 8b, var nu underlagt parcel af 48 slg. matr 56d, matr 85k, 56h og matr 155