Simblegårds grund – Torpeellet udbygger – forsvundet hus
Et udbyggerhus er indtegnet på det ældste matrikelkort. Huset har eksisteret engang i perioden 1750 til 1850.
[Underside til “Udbyggere og husmænd“]
Det ældste matrikelkort afslører et hus der ligger op til det såkaldte Torpeellet, der ligger sydvest for Simblegård.
I skødet fra den 27/10 1815 hvor kaptajn Jesper Hansen Holm sælger Simblegård til sin 17årige søn Hans Holm er området beskrevet. Faderen Jesper Hansen Holm afstod fra ”undentag”, men han reserverede hele Simblegårds vestlige og sydvestlige del til sig selv.
I skødet fik han skrevet:
Jeg forbeholder mig intet årligt undentagsudredelse af min køber. Jeg som sælger undtager til eget brug, livstid, hele Hasselløkken [mark vest for Simblegård] indenfor sine render, gærde eller diger, omtrent 10 tønder land stor og ligeledes en lille griseløkke, rundløkken kaldet, videre Nørredahlsengen så vidt der nu enges, og således som denne eng skilles fra Vaj…(?) ved skelstene, jeg sikres 6 læs og hele Torpeellet [en mark SV for Simblegård, som delvis hørte til Møllegård] eller hele skoven, tørveellet kaldet, hvoraf alt jeg har fri brugsret til i alle måder og ret til at sælge af eller selv at bruge.
Denne skov, eng og jord, som sælgeren således må bruge, har han i livstid og fri for skatter og afgifter eller personelle byrder, dog at sælgeren heraf leverer køberen 7 rd eller 16 pund smør. Fremdeles forbeholder jeg mig som sælger, ved udbyggernes arbejdsdage, som han svarer til gården, og det af hvilke jeg selv udvælger.
Når sælgeren fraflytter gården tager han som ejendom med sig af bæster 2 heste eller hopper, 4 malkekøer, 8 gl. får, 2 jernbeslåede vogne, en plov, 2 harver, samt en stokkeslæde, alt hvilke han selv vil og ligeledes 2 svin og 2 gæs. Fiskedammen, Taldammen (?) kaldet og vandmøllen med hus har sælgeren ene brugsret af i livstid, ligesom og at tage tørv af gårdens tørvemose til eget brug, og i gårdens frugthave er 2 æbletræer, et pæretræ og et kirsebærtræ, som sælgeren har brugsret af i livstid, disse træer tager sælgeren årlig efter behag. Hvad sten sælgeren vil bruge til indhegning eller bygning tager han af gårdens grund, hvad han vil dog uden at gøre køberen alt for stor skade derved.
Det i [ ] er mine tilføjelser og bemærk, at ”jeg” er ”sælgeren” Jesper Hansen Holm.
Området har været dyrket i 1750, men tilsyneladende ikke bebygget i følge Hammers kort, Huset har eksisteret i 1786, da det er aftegnet på det ældste matrikelkort. Men jeg ved intet om dets beboere.
Man kunne tænke sig, at Jesper Hansen Holm brugte huset som en slags aftægtsbolig efter at sønnen overtog Simblegård. Men hans søn, Hans Holm, var ikke landmand i de første år, da han var i militæret. Jeg tror, at den gamle holm blev boende på gården og sørgede for driften af jordentil han døde 64 år gammel på Simblegård den 22. februar 1822.
Der, eksisterer intet skifte efter Jesper Hansen Holm. Men 1815-skødets dispositionsret har været retsgyldigt, men sikkert ikke været aktuel i hans ”livstid”, selv om det først blev aflyst i Skøde- og Panteprotokollen den 9/2 1859.
Beboere/brugere
Huset er ikke beskrevet noget steds,, derfor er har jeg ikke sikre fakta om beboerne.
-1827 – Jens Jensen
I den ældste matrikelprotokol står følgende:
Brugeren Jens Jensen – Nordvest for bemeldte Gaard en Englod vesten for samme gaard, to Agerlodder østen for Gaarden Matr. No. 68A (Møllegård) , og en Agerlodsydvest for denne Gaard. Jorden passer til den del af Simblegårds jord, som Jesper Hansen Holm havde dispostionsret over i 1815.
Brugeren Jens Jensen – Agerlodden og Skovlodden – matr. 1 og 61B – 1. En bebygget Ager, Eng og Skovlod nordvest for Gaarden (Fuglesangshuset).
Fra 1818 er han registreret som beboer i Fuglesangshuset.