Bækkeskov – Bedegadevej 11

Bækkeskov, Bedegadevej 11, Klemensker

Tidligere kaldt “Bolleriis hus”

Matrikel 108a. Fra 1908 tillige matrikel 87k.

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

Hartkorn 1839 1 td 3 skp ¼ album

Skøde- og panteprotokollen  1. række 2. sæt

Skøde- og panteprotokollen 2. række

Matrikel 108a var i 1997 på 7 ha 8138 m2 – heraf fredsskov på 12.000 m2 .

Fra 1908 blev naboejendommen på matrikel 87k lagt til Bolleris hus. I 1969 på denn egrund på 1 ha 5725 m2

Ældste historie:

Jordene der kaldtes Bolleriis og Fogdedalen tilhørte kongen. I 1775 blev det solgt til privat.

I Matrikelprotokollen fra o 1827 (opslag 467) angives kancelliråd Jespersen til matr. 123 (midlertidigt matrikelnr.), der bestod af en en og skovlod nordøst for kirken (uden hartkornangivelse) og en englod sydøst for kirken på 1 skp hartkort. Her er jordstykkerne ubebyggede. Jordene var en del af kongens udmark.

Skøde 15/2 1839

Kancelliråd og sandflugtskommissær Jespersens enke Barbara Kirstine Jespersen sælger til Jens Jørgen Riis og hustru Engelline Margrethe Westh den del som kaldtes Bolderis og Fogdedalen for 1000 rd. Sedler.

Jorden var blevet udskiftet. Den bestod oprindeligt af jordstykket som kongen solgte den 30. maj 1776 (tinglysningsdato?) og tilskødet sælgerens afdøde mand ved skødet den 28. marts 1810.

Ved salget udstedte Jens Jørgen Riis en obligation   til enkefru Jespersen på 600 rd sedler. Som sikkerhed satte han jorden og de bygninger, som han ville sætte på jorden. Som kautionister sattes Jørgen Hansen på Krykkegård (14. slg). og snedker Jørgen Hansen på samme gårds grund pg Niels Hendrichsen West på 24. slg.

Ejer og beboerliste

1839-1881 Jens Jørgensen Riis (1814-1889) og Engelline Margrethe Westh (1817-1907)

Jens Jørgensen blev født 9/2 1814 i Klemensker. Forældre gårdmand Krykkegård Jørgen Hansen og Kirstine Bentsdatter. Han døde som aftægtsmand på Bolleris 27/11 1889

Engelline Margrethe Westh blev født o 17/1 1817 i Rutsker. Forældre Niels Henriksen Westh og Annecke Nielsdatter på 33. slg. Hun døde 11/11 1907.

Jens Jørgensen var smed og jordbruger

Deres børn: Janus Hansen Riis f. 5/8 1843, Christiane Margrethe Riis f. 1851, Nicolai Christian Riis, f. 14/5 1854, døde 12/12 1856, Christian Nicolai Riis, f. 18/4 1858 (gift med Hansine Karoline o 1879)

Brandforsikring

15/12 1839 Brandtaxationsprotokollen Et hus i Bolleris. Ejes af Jens Jørgensen :

”Et hus i Bolleriis, ejes af Jens Jørgensen, bestaaende af 10 Fag, 4 alen høj, 9½ alen bred, egetømmer, klinede vægge, straatag, 1 bræddegavl, 1 straagavl, 1 skorsten, en bageovn, 3 fag vinduer, 9 døre, indeholdende 6 fag stuehus, bræddeloft overalt og 2 fag bræddegulv og 4 fag ladehus, tax de første fag til 55 rd og de øvrige til 40 rd, som i alt er 490 rd.

Forsvarlig imod ildsråde, Brandhage anskaffes inden 8 dage. 1 ?? over Ovnen kommer når aårstiden tillader det og inden W? næste år bliver at bilægges med tagsten

Brandforsikringsprotokol 20/6 1840 Hus i Bolleris ejet af Jens Jørgensen – bygget 2 fag til:

Et hus i Bolleris tilh. Jens Jørgensen, taxeret den 18. dec. 1839, har siden det befalede syn, bygget 2 fag til og huset skrives derfor ei nu at regne fag til omtaxation (?). Forretningen udført, således påskrevet.

Brandtaxationsprotokol 30/8 1849 tilbygning og nybygning  Et hus i Bolleris, Jens Jørgensen, forsikring 311:

Huset er tilbygget 1 Fag til Ladehus af samme beskaffenhed som det øvrige, taxeret til 40 rd

  1. Østre længe 3 Fag, 6½ alen bred, 3 ¼ alen høj, og opført af blandingstømmer, klinede vægge og straatag, 1 bræddegavl, indrettet til tørvehus og fårehus, taxeres af fag 25 rd er 75/80 rd

i alt 120 rd

Brandtaxationsprotokol 20/10 1853. Tilbygget 2 fag. et hus i Bolleris tilh. Jens Jørgensen forskrings nr. 311:

  1. Stue og ladehus tilbygget 2 Fag af samme bredde og højde og hvide som de øvrige og af samme slags materialer, indrettet til lade a fag 40 er 80 rd
  2. Østre længe, ny opført, 5 fag, 9½ alen bred, 4 alen høj på stolperne, opført af ege undertømmer, blandede overtømmer, klinede vægge og straatag, 1 bræddegavl, 2 porte, 1 dør og 1 luge, indrettet til lo, lade og vognport.

Materialer hertil have kostet: Tømmer og lejder 84 rd, lægter 12 rd, halm til taget 25 rd, kæppe, kabbel og tækkemandsløn 8 rd 3 mk, Brædder og søm 12 rd, porte, dør og luge 15 rd, ler og stenarbejde 15 rd, snedkerløn 30 rd, transport med materialer 10 rd. I alt 211 rd 3 mk.I henhold hertil taxeres længen til 40 rd a fag er 200 rd

3. En tilbygning til stuelængen i nord, 2 fag, 8 alen bred, 3 ¾ alen høj på stolperne, opført af brugte materialer, bindingsværk, klinede vægge og stråtag, 1 bræddegavl, indrettet til bryggers, taxeres a fag 30 rd er 60 rd.

Forsvarlig imod ildsvaade

Brandtaxationsprotokol 25.sept. 1855

Tilbygget en vestre længe til et hus i Bolleris tilh. Jens Jørgensen forskr,nr, 311

  1. Vestre længe 5 fag, 8 ¾ alen bred, 4½ alen høj på stolperne, opført af ege under- og blandings overtømmer, klinede vægge og straatag, 2 bræddegavle, 3 luger, 1 dør og 1 port, opført af tildels ældre materialer og indrettet til port, lo og lade, taxeres for fag 40 rdl er 200 rdl.

Forsvarlig imod ildsvaade.

Brandforsikringsprotokol ny forsikringsnr, 130 oversigt –

Hus Bolleris, matr 108 – Jens Jørgensen 4 længer a. Stuehus 610 rd, b. Smedie i Øst 200 rd, c. Tværbygning og d i vest 1 alen fra a.længe 200 rd. – 189 alen fra nabo

Overdragelse af ejendom til sønnen

Skøde fra Jens Jørgensen Riis til Christian Nicolai Riis 31/3 1881 (læst 6/4)

Kort tegnet 1887 og udgivet 1888

1881-1904 Christian Nicolaj Riis og Hansine Caroline, f. Bendtsen

Christian Nicolaj Riis født 14/5 1858 i Klemensker. Forældre Jens Jørgensen Riis og Engelline (se ovenfor), Han døde 14/5 1904

Hansine Caroline f. Bendtsen blev født 20/6 1858 i Klemensker, Forældre indsidder og snedker Hans Peder Hermansen Bendtsen og Ane Margrethe Dalbye. (Se Rosenvænge, Bedegadevej 25) Hun døde 19/11 1937 i Klemensker.

Eneste barn var Ingeborg Christiane Riis, f. 6/8 1880. De havde et plejebarn i 1901: Aksel Anton Schou, f. 27/3 1889 i Klemensker.

Landbrugsministeriet godkendte den 30. juli 1902 udstykningen af matrikel 108b, således at matrikel 108a blev minimeret for hartkorn 7 skæpper, 3 fdkr. ¼ album.

9/11 1904 Skifteudskrift som adkomst for Christian Nicolai Riis enke Hansine Caroline Riis, som ønsker at sidde i uskiftet bo.

27/10 1904 Skøde

Fra Hansine Caroline Riis til landmand Peter Martin Pedersen for 11.400 kr, hvoraf den faste ejendom var sat til 10.000 kr.

 

1904-1912 Peter Martin Pedersen (1866-1912) og Frederikke Tiburtia, f. Hansen (1884-1971)

Peder Martin Pedersen blev født 6/3 1866 i Klemensker, forældre Jens Pedersen og Mine Margrethe Kjøller på Degnegårds grund. Han døde i Bolleris 6/7 1912.

Frederikke Tiburtia Hansen blev født 14/4 1884 i Klemensker. Forældre gårdejer Jens Hansen, 10 slg. og hustru Engeline Frederikke f. Hansen.  Hun døde 12/7 1971 i Årsdale.

Han var afholdsvært og avlsbruger

Han udvandrede til New York den 14/3 1883, men var kommet tilbage inden 1904.

De blev gift 14/4 1905 i Sct. Klemens kirke

Deres børn: Jens Peter Pedersen, f. 22/3 1908, Karl Frederik Pedersen, f. 19/12 1910

Møder i Bolleris

Annonce i Bornholms Social-Demokrat 8. oktober 1908

I perioden før 1910 var der møder i “P. Pedersens skov i Bolleris”. Oftest var det politiske møder så som husmandsbevægelsen, faneindvielse og socialdemokratiets møder. Skoven var mødested, men i tilfælde af dårligt vejr, kunne mødes afholdes i “salen” på Bækkeskov.  Ejendommen havde fra 1904 tilladelse til “afholdsbeværtning”.

Efter 1910 og til 1914 blev møderne holdt  i Chr. Hansens skov i “Bolleris” – det var skoven til Juelsmindevej 1 – her afholdtes grundlovsfest i 1914 og møder i husmandsbevægelsen. Beværtningen kunne varetages af den nærliggende “Fredensdal”, der ligeledes fik “afholdsbevilling” af amtet.

Køb af nabohuset på 10. vg. grund

Peter Martin købte nabogrunden parcellen fra 10. vornedgrund, matrikel 87k, i 1908

18/12 1908 Skøde 

Fra Petra Vilhelmine Clausen til Peter Martin Pedersen .Købet indbefattede de på grunden stående bygninger og besætning på 2 køer, 1 kalv, ca. 30 høns, slagteredskaber, mm. Købsprisen var 4.300 kr, hvoraf den faste ejendom blev beregnet at udgøre de 3.900 kr

20/11 1912 Skifteudskrift som adkomst for Peder Martin Pedersens enke Frederikke Tiburtia Pedersen på matrikel 87k og 108a Frederikke havde desuden arvet halvdelen af matrikel 5b – Skovlæ, Bedegadevej 17 – se denne.

1912-1913 Frederikke Tiburtia Pedersen

Data – Se ovenfor. Hun overtog Frydendal efter sin mor i 1914.

Skøde 21/2 1913 fra Frederikke Tiburtia Pedersen til Johannes Theodor Sonne fro Nyker, Læst 13/1 1915. Salget omfattede matriklerne 108a af hartkorn 7 skp 3 fdk og ¼ album, samt matrikel 87k af hartkorn 3 skp 4 sdk og 2 album. Købssummen var 17.000 kr.

1913-1915 Johannes Theodor Sonne

Johannes Theodor Sonne blev født 10/11 1884 i Aakirkeby. Forældre avlsbruger Hans Sonne og Thora Christine Jensen. Han udvandrede til New York den 16/3 1915, men returnerede. Han døde 8/6 1965 i Knudsker.

Skøde 11/3 1915 fra Johannes Theodor Sonne til Johannes Andreasen.

Johannes Andreasen kom fra Vestermarie og han købte matr. 87k og 108a for 18.500 kr. Inkl. 2 kakkelovne, 1 komfur og 1 murkar og besætning af 2 heste, 1 føl, 2 køer, 1 kalv, 1 so og 2 grise. Inventar med tilbehør: 1 Char-a-babc, 1 løsfjedervogn, 2 faste vogne, 3 sæt seletøj med tilbehør, 1 mejemaskine, 1 hesterive, 1 plov, 1 7-tands  rive, med tænderne fra en greifrve, 1 sæddække, 1 letharve, 1 radrenser, 1 tromle, 1-7tands Greif-Rive, 1 tromle, 1 roerasper, 1 tærskemaskine med hestegang, 1 hakkelsesmaskine, 2000 pund såsæd, 10 Fdr. Kartofler, 1 mugeso, 1 ejletønde, mm

I forbindelse med salget var ejendommen behæftet med tre obligationer. En på 2.500 kr fra Johs. Theodor Sonne til Frederikke Tuburtia Pedersen, f. Hansen, En fra Johannes Andreasen på 2.000 kr til L.C.Hansen i Mæby  og en obligation på 3.000 kr fra Johannes Andreasen til Hans Peter Andreasen.

Kort tegnet 1914.

1915-1918 Johannes Andreasen

 Lillebo

Johannes Andreasen solgte et areal på matrikel 108c til sin far Hans Peter Andreasen den 19/6 1916 for 150 kr. Se mere om Lillebo i skøde og panteprotokollen her: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=124155#124155,18273994  Og efter 1927 her: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=45268#45268,8389547

Skøde 24/6 1918 fra Johannes Andreasen til sin bror landmand Axel Rudolf Andreasen. Købesummen var 21.000 kr. I skødet oplystes hvad ejendommens jorde blev brugt til: 2 td. land med agerhø, 4 tdl. blandsæd, 1½ tdl rug, ca ½ tdl. luserbe, ½ td. roer samt ¼ tsl med kartofler. Der var tinglyst en deklaration om fredsskov den 18/4 1902 (læst 23/4)

 

1918-1924 Aksel Rudolf Andreasen og Marie Elisabeth, f. Kofod

Aksel Andreasen blev født 23/1 1897 i Vestermarie. Forældre husmand Hans Peter Andreasen og Hansine Matea Møller på 13. slg. lynglod. Aksel døde 17/12 1973 i Østerlars.

Marie Elisabeth Kofoed blev født 25/10 1888 i Klemensker. Forældre: parcellist Jens Frederik Kofod og Janusine Margrete, d. Munk, 14. slg. parcel. Hun døde 26/8 1964 i Østerlars.

Brandforsikring

Brandforsikringstegning 6/2 1923

Police nr. 160 i Østifternes brandforsikring. Avlsbruger Aksel Andreasen

a.Stuehus i 7 fag; 3 stuer, 3 sovekamre, en forstue, køkken, spisekammer, salterekammer, Bræddeloft og gulv for det det hele med undtagelse af Køkkenhusene, hvor der er murstensgulv. Samtlige værelser er malet og tapeseret. Heste og kostald i 7 fag, bræddeloft, og beton og brostensgulv, lade i 2 fag, en Brænt- (?) og 2 bræddegavle. I alt 16 fag, 32,3 m lang, 6 m bred og 2,75 m høj, ydervægge i bindingværk og mursten og ler, stråtag, forsikret 15.000 kr

b.Tværbygning til litr. A. Køkkenshus i 2 fag, svinehus i 3 fag, bræddeloft over det hele, murstensgulv i køkkenhusene, betongulv i svinehuset, en bræddegavl, i lat 5 fag, 9,5 m langt, 5,2 m bredt, 2,90 m højt, ydervægge som i a., stråtag. Forsikring 3.500 kr

c.Lade- og lo, en bræddegavl. I alt 6 fag, 11,7 m. langt, 6,1 m bredt, 2,5 m højt, ydervægge og tag som a. og b. forsikkret for 2.500 kr

d.Vognporte og materialhus i 4 fag, h’nsehus i 2 fag og 2 bræddegavle. I alt 6 fag, 12,4 m langt, 5,5 m bredt og 2,8 m højt, ydervægge og tag for a,b og c. forsikret for 2.900 kr

e.Ajlebeholder tag af brædder og pap. Forsikret for 100 kr

 

Mageskifteskøde 13/6 1924

mellem Axel Rudolf Andreasen og Aksel Kristian Jørgensen på 1. vornedgård Ndr. Kirkebogård. Bolleris blev sat til 24.000 kr for de to jorde og besætning, som bestod af 7 røde køer, 3 kalve, 2 kvier 1 gylte, 5 grise og ca 50 fjerkræ mm.

Ndr. Kirkebogård blev sat til 34.000 kr

 

1924-1929 Aksel Kristian Jørgensen

Skøde 14/6 1929 Fra Aksel Jørgensen til Hans Janus Jensen

 

1929-1955 Hans Janus Jensen (1891-1966) og Amalie Antonette, f. Vesth (1896-1969)

Hans Janus Jensen (kaldt Janus Jensen) blev født 11/4 1891 i Østerlars, søn af husmand Jens Hansen Jensen og hustru Margrete Andrea Cecilie Jørgensen, Han døde 74 år gammel 17/1 1966 (nekrolog Born. Tidende 19. januar 1966).

Amalie Antonette Vest blev født 3/5 1896 i Klemensker. Forældre avlsmedhjælper Peter Torvald Vesth og Anna Martine Rømer. døde 30/11 1969. 73 år gammel i 1969 (Nekrolog i Bornh. Tidende 2. dec. 1969.)

Efter Bækkeskov flyttede de til Søndergade 17 i Klemensker. Havde to børn: Anna og Inger Lise.

Med i vejviser 1955.

Bækkeskov 1951. Luftfoto tilhørende Kgl. Bibliotek

Landbruget og dets Biografier (1950)

87k – “BOLLERIS”, Klemensker. 10. Vdg. Pc. 9,7 ha – Htk. 1-2-2-1 1/4 – Ejdsk. 19,500- Grdsk. 8,400. 2½ Td. Ld. er Skov og Krat. Bygningerne er ældre med Bindingsværk. Overtoges 1928 af: Hans Janus Jensen, f. 11. 4. 1891 i Østerlars (S. af Jens Hansen J. og Margrethe, f. Jørgensen). G. m. Amalie Anthonette, f. Westh, d. 3. 5. 1896 (D. af Peter W. og Anne Matine, f. Rømer). Børn: Anne Margrethe, f. 24. 12. 1919. Inger Lise, f. 4. 9. 1927. Holger Westh, f. 23. 9. 1939.

 

1958-1975- Børge Mogensen

 Børge Mogensen fyldte 60 år 27/6 1975 på Bækkeskov

Helge Mogensen, Bækkeskov, købte bygrund i Hasle maj 1976.

1958-1962 avlsbruger

1967 reservepostbud, 1975 Postbud

Bækkeskov 1968. Luftfoto tilhørende Kgl. Bibliotek

-1988 Helge Bay

 Tømrer Helge Bay døde 19/3 1988 33 år gammel ved et trafikuheld på Bedegadevej. Han kørte på knallert mod en parkeret bil. (Bornh. Tidende 21/3 1988) Dødsannonce ved Hanne og Stine Bay. Blev begravet fra Sct. Klemens kirke 25/3 1988

Skøde 21/11 1988 fra boet efter Helge Bay til Anne-Grethe Larsen. Købssum 246.000 kr

Bækkeskov 1990. Luftfoto tilhørende Kgl. Bibliotek

1988-2005 Anne-Grethe Larsen

1994 lejer: Henning Hermansen

Der eksisterer en byggesag 1992: Indretning af gårdbutik med salg af egne produkter uld, garn og strik fra mohairgeder, får mv. Stedet er på vej til økologisk landbrug – planer om en ”åben gård”. I samme sag findes en oprydningspåtale om fjernelse af bilvrag.

I 2002 hedder ejer Anne-Grethe Frandsen

Skøde på Bedegadevej 11 fra Anne-Grethe Frandsen til Tommy Bager. Ejendomsværdi 730.000 kr (Tinglyste skøder i Born.T. 3/11 2005)

2005- Tommy Bager

adresse: Fåregårdsvej 12, Olsker

Lejer af Bækkeskov var Peter Frandsen

I 2006 søgte Tommy Bager kommunen om tilladelse til nedrivning af tre bygninger. Af BBR 2007 fremgår det at der var gårdbutik i staldlængen. Tilladelse blev givet 14/6 2006. Tilladelsen blev sendt i kopi til Bornholms Museum.

Resterne af Bækkeskov fotograferet 8. august 2012 af JVH