Forsvundet ejendom på præstegårds grund

Forsvundet ejendom på præstegårds grund i Klemensker

Ejendommen er måske den ældste på Præstegårdens grund. Huset blev nedrevet inden 1869.

Ejendommen lå på matrikel 4d

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

 

Ældste historie

Ældste kendte beboer er Joseph Mogensen. Om der er familiær forbindelse til sidste beboer, Joseph Jensen, er ikke påvist, men sandsynlig. Ejendommen blev drevet til  o. 1869, hvor huset blev revet ned. Huset er sandsynligvis det, som er med på Hammers kort fra 1750.

Ejendommen på Hammers kort 1750

Beboerliste

1750-1784 Joseph Mogensen

Joseph Mogensen var 55 år i Oeders efterretninger fra 1771, altså er han født o. 1716.

Joseph Mogensen betalt for 2 tønder sædsjord i periode 1763 til 1775, hvor han ellers betalte for 1 tønde. I samme periode var han alene skatteyder, hvilket må betyde, at denne ejendom drev nabojorden, der hørte til Vennersminde

1785-1786 Mogens Nielsen (Mons Nielsen)

1787-1817 Jens Nielsen (1755-1806) og Karen Josephsdatter

Jens Nielsen blev født o 1755. Han døde og blev begravet 2/3 1806 51 år gammel,

Karen Josephsdatter blev født o 1754. Hun døde 72 år gammel på præstegårdsgrunden den 28/2 1826 og hendes dødsfald blev anmeldt til skifteretten den 1. marts 1826.

Deres børn: Niels Jensen f. o 1787 (med i ft 1787) Joseph Jensen, f. o 1789 (ft 1801 12 år), Jens Jensen, f. o 1794.

Efter Jens Nielsen død, drev enken drev ejendommen videre. Karen Josephdatter betalte skat til 1810, hvorefter det ser ud til skattefrihed på ejendommen til 1817.

I folketællingen 1787 bor familien på Præstegårdens grund og havde en tjenestepige

Skøde 21/4 1817

Karen Josephs datter, enke efter Jens Nielsen, på præstegårdens grund i Klemensker sælger sit 8 stolperum store hus tillige med en jernkakkelovn og en ko til sønnen Joseph Jensen for 50 rd. Moderen betingede sig at blive boende så længe hun levede. Hun skulle have sin seng i stuen og nyde kakkelovnsvarmen

1817-1864 Joseph Jensen og Kirstine Hansdatter

Joseph blev født o aug. 1789 i Klemensker: Forældre Jens Nielsen og Karen Josephsdatter. Joseph Jensen døde 75 ¼ år gammel den 14/12 1864 på 54. slg. grund (hos slægtning?)

I 1815 flyttede Joseph Jensen som 26årig og indsidder til Nyker sammen med hustru Maren Catrine Andersdatter og den ¾ år gamle datter Karen Kirstine. I 1817 vender Joseph Jensen tilbage fra Nyker: 28 år, udbygger og enkemand, med sin datter Karen Kirstine på 2½ år

Kirstine Hansdatter blev født o 1791 i Olsker og dør i Klemensker i 1869

Deres børn: Karen Kirstine Josephsdatter (f. 29/10 1814 af 1. ægteskab på 12. vg. gr.), Maren Margrethe Josephsdatter, f. 1818, Margrethe Kirstine Josephsdatter, f. 12/4 1821, Jens Hansen, f. 18/12 1823, Kirstine f. 27/9 1826, døde 18/4 1830, Cathrine Josephdatter f. 16/6 1829, døde 22/4 1830), Kirstine Cathrine Jensen, f. 16/6 1830, døde som spæd.

Marking af nedrevet ejendom på kort tegnet 1887

Brandforsikret 1841

Brandtaksationsprotokollen Forsikret 22. november 1841 på hus på Præstegårdens grund tilhørende Joseph Jensen, ej før forsikret

  1. Huset består af 10 fag, 3 ¾ høj, 8½ alen bred, opført af egetømmer og blandede overtømmer, klinede vægge og straatag, 4 fag vinduer, 6 døre, 1 skorsten, 1 bageovn, indrettet til beboelse, lo, lade og stalde samt vognskur. 4 fag a 30 rd er 120 rd, 6 fag a 20 rd er 120, i alt 240 rd.

Brandredskaber forefandtes. Bygninger skønnes forsvarlig med ildsraade.-

Brandforsikringsprotokol 1858

Hus på præstegårdens grund. Joseph Jensen. Hus 4 fag stuehus og 6 fag ladehus, 240 rd. 280 alen til nabo. I margin: Udgaar, nedrevet 15/1 1869

 

Ft 1855 og 1860 boede datteren Kirsten Jensen hos forældrene på ejendommen, sammen med sin søn Nicolaj Peder Jensen på 6/10 år, som forsørges af fattigvæsenet. I 1860 Har hun et uægte barn Lovise Christiane Jensen på 3 år

Joseph Jensen og familie var den sidste der boede i huset, inden den blev revet ned.

Skifte efter Joseph Jensen

Arv efter Joseph Jensen blev endelig stadfæstet den 2/3 1869. Den afdøde Joseph Jensen – på Præstegårds grund- efterlod en arv på 110 rd. der deltes mellem enken og de fem børn: 1 Sønnen Jens Hansen, 2 svigersønnen arrestforvarer Frederiksen, datter Karen Kirstine Jensen og 4 Christine Cathrine Jensen, samt den i København opholdende Margrethe Kirstine Jensen.

Jorden solgt til ejendom

Jorden blev i 1873 kaldt for Arvefæsteparcel fra Klemensker Præstegård.

skøde 15/12 1873 Jorden, der i hartkorn var sat til 1 td 2 fdk 2 album – matrikel 4d – blev solgt af Lars Peter Pedersen til Jens Peter Jensen. Købssummen var 1750 rd og matrikel 4d.