Bakkehuset, Grusvejen 2
3782 Klemensker
Parcel nr. 2 af 18. selvejergård Sdr. Bedegadegaard. – matrikel 26b sammen med matr. 26i (1938 Vejviseren: matr. 26bi) Hartkorn 7 skp 3 fdk 1 ¼ album.
I vejviseren 1927 kaldes ejendommen ”Bækkehuset”
[Underside til “Udbyggere og husmænd”]
Ejendommen ligger tæt på Søndre Bedegadegaard og omgivet af selvejergårdens jord mod vest og øst. Jeg tror at det er i 1827, der første gang blev udstedt fæstebrev på jorden og at det var Jørgen Hansen og Barbara, der byggede huset på loddet.
Fædrævt
I det ældste fæstebrev fra 1827 til Jørgen Hansen omtales en “lyngvej” eller “Fædrævt” som skulle respekteres af udbyggeren. “Fædrævt” omtales på side 17 i Den bornholmske ordbog udgivet af Lærere i 1872 som “en af Risgjærder indhegnet Vej imellem flere Stykker Sæd til at drive Kvæget ad“.
Passagen har været en gammel fællesvej for alle selvejergårde hvor de uden problemer for afgrøde kunne drive deres kvæg ud på lyngen.
De første beboere
1827-1830 Jørgen Hansen (f. 1802-) og Barbara Rasmine Jørgensdatter (f. 1805-)
Jørgen Hansen, døbt 25/4 1802 i Klemensker. Hans far, Jørgen Hansen, var i 1802 udbygger på 14. slg. gr. og fra 1806 ejer af Krykkegård Jørgens mor hed Kirstine Bendtsdatter.
Barbara Ramine Jørgensdatter (døbt 20/10 1805). Hun var datter af gårdejer på 23. slg. Jørgen Sandby Rasmussen, senere ejer af Sdr. Bedegadegaard.
Jørgen Hansen gift 16/4 1826 med Barbara Rasmine Jørgensdatter. Begge boede hos forældrene på henh. 14. slg. og 18. slg.
1827 6/12 Fæstebrev fra Jørgen Rasmussen på omtrent 8 tønder land havrejord og noget kløvgang liggende i øster for gården og grænser mod øst og vest til gårdens øvrige grund. Nordre side mod 10. selvejergård og søndre side mod 19. selvejergård. Alt udvist med markskel og det til Jørgen Hansen og hans hustru Barbara Rasmine Jørgensdatter. Jorden fæstes på 50 år. På den nordre side ligger en lyngvej eller fædrivt, som gårdejeren og naboer benytter og som skal respekteres. Den årlige afgift var 1 tønde forsvarlig havre i gammelt bornholmsk mål, som skulle leveres til fastelavn, og to dages markarbejde- en dag i græshøsten og en i sædhøsten. Til indfæstning blev betalt 60 rbd. Fæstebrevet blev udslettet 23/5 1845.
1830 26/3 Gav gårdejer Jørgen Hansen, gårdejer af Krykkegaard, fæstebrev til sin søn og svigerdatter Jørgen Hansen og Barbara Jørgensdatter på et stk jord der ligger inde på 16. slg. jorde.
Deres børn: Hans Jørgensen (f. 4/11 1826 på 18. slg.), Jørgen Hansen Jørgensen (f. 13/10 1829) 18. slg. udbygger, Peder Jørgensen (f. 31/12 1832 på 14. slg. grund), Caroline Kirstine Jørgensen (f 22/4 1836 14. slg. udbygger), Jens Peder Jørgensen (f. 11/7 1839 14. slg. gr.) Christian Hansen (f. 13/5 1842 1. vorneds udbygger) Ft 1834 boede tillige en slægtning: Kirstine Hansdatter (f. 1767)
1837-1842 Hans Jensen Mørch (1810-) og Frederikke Lovise Christensdatter (f. o 1785-)
Hans Jensen Mørch er født den 6/1 1810 i Gudhjem af forældrene konstabel Jens Mørch og Boel Magdalene Larsdatter. Hans var tjenestekarl hos Eske Dich på 42. slg. i Østerlars, da han som 21årig blev gift (16/3 1831) med udbygger på 42. slg. grund Jens Peter Jensens 44årige enke Frederikke Lovise Christensdatter, der stammede fra Slagelse. Med giftermålet blev han udbygger på 42. slg. grund i Østerlars.
De flyttede fra Østerlars til Klemensker i foråret 1837. Sandsynligvis overtog de hus og fæstejord ved ankomsten til sognet.
I folketællingen er Hans Mørch registreret som møller i Klemensker.Jeg har ikke fundet ud af hvor, men gætter på stubmøllen der lå på 8. slg. grund få hundrede meter nord for Bakkehuset.
Deres fælles barn: Bodil Kirstine Mørch, født 2/1 1833 i Østerlars og døde i Klemensker den 13/2 1879.
Brandforsikring
Brandforsikring 27/2 1840 – huset på 18. slg. grund ejet af Hans Mørk blev forsikret for første gang. Beskrivelsen var: 6 fag 3 ¼ alen højt, 8 alen bredt, ege under- og blandings overtømmer, 3 fag bræddeloft, 1 bræddegavl og en af halm, klinede vægge, stråtag, 5 døre, 2½ fag vinduer, 1 skorsten, bageovn, indrettet til stue, kammer, køkken, 2 fag ladehus taxeret for 30 rbd er 180 rbd
1842-1845 Margrethe Kirstine Espersdatter (1794-1856)
Margrethe var enke efter Poul Hansen (1776-1842) i tre år boede hun på 18. slg. grund indtil hun fik fæstebrev på 2 skæppe land jord på 14. slg. grund den 25/3 1846 gældende fra den 1/1 1846. Det er Lisenlund, Bedegadevej 16, matrikel 22e. Her dør hun den 5/12 1856.
Fra 1819 til 1832 var de en udbyggerfamilie på Stjernebakken på Nørregårds grund og herefter parcellist på 7. slg. I 1842 flyttede de til 18. slg. grund, hvor Poul Hansen døde umiddelbart efter den 9/10 1842. Margrethe Kirstine solgte sine parceller på 7. slg. grund den 31/12 1842 til Jens Hansen Steenberg (se oplysninger om Stjernebakken)
Deres børn: Gunhild Margrete (f. 8/1 1823 19. slg. udbygger) Karen Kirstine Hansdatter (f. 4/11 1825 19 slg. udbygger!)), Anne Marie Hansdatter (f. 14/11 1828 19 sl.g. udbygger), Stine Margrethe Hansen (f. 1834), Petrea Pouline Hansen (f. 1837)
1845-1862 Hellis Poulsen (1792-1865) og Gunhild Kirstine Jacobsen (1819-)
Hellis Poulsens forældre var Povl Hellisen og Karen Kirstine Nicolajsdatter på 24. slg. Store Dammegård i Klemensker. Han var bror til Peder Poulsen på 26. slg Østre Pilegaard i Klemensker, som han lånte penge af i 1859.
Hans første kone var Kirstine Margrethe Andersdatter (1791-4/12 1844). De havde ingen børn sammen, hvorfor de 3/2 1842 udfærdigede et testamente om, at den længstlevende skulle beholde fællesbo uden indskrænkning. For at slippe for boregistrering og vurdering lovede de 10 rbd i kendelsesafgift til skifteforvaltningen.
Indtil 1845 var han udbygger på 23. slg. grund. Ved at indgå nyt ægteskab den 25/4 1845, med den unge 25 år kvinde, Gunhild Kirstine Jacobsen, skabtes tilsyneladende mulighed for at overtage fæstejord og hus på 18. slg. grund.
Gunhild Jacobsen var datter af udbygger og skrædder Jacob Jacobsen og Anne Catrine Espersdatter, der i hvert fald fra 1819 til 1845 var udbyggere på Degnegårdsgrunden.
To uger efter brylluppet, den 9/5 1845 fik Hellis og Gunhild fæstebrev udstedt af gårdejer Wevst Jensen Westh på 90 år på to stykker jorde A+B:
A var et stykke jord på omtrent 10 tønder land beregnet til rug, som senest har været beboet og benyttet af Poul Hansens enke og hvilket jord ved udskiftning lagt i en samlet lod, der grænser i nord til 9. selvejergårds grund, i øst mod Hans Jørgen Dams fæstejord og i syd til 19. selvejergårds grund.
B var den vestre for liggende Jacob Jacobsens fæstejord på omtrent 4 tønder land til Rug, der grænser i syd til Jørgen Rasmussens fæstejord, i vest til gårdens grund og i nord til 9. selvejergaards grund, alt imod afgift en gang for alle af 45 rbd,
A, er den jordlod hvor huset ligger, modtages af Hellis Poulsen straks. Den anden jordlod B. modtages først når Jacob Jacobsens er død.
Leje for A er 3 mark i penge og 1 tønde 1 skp havre som betales hvert år ved fastelavn. For B er afgiften 8 pund smør som enten ydes hvert år sankt hans dag eller betales i penge efter årets kapiteltakst, men først efter Jacob Jacobsens død.
Der måtte fældes træ og skøres tørv efter ønske.
Brandforsikringen
Forsikringsnummer 319 i Protokollen: I protokollen afsløres ejerne af huset på 18. slg. grund. Først var Hans Mørk dernæst Hellis Poulsen. Huset fik tilføjet nye fag under Hellis Poulsen i oktober kvartal 1846. Det kom nu til at beså af 11 fag og bestod af stuehus og ladehus. Det blev nu forsikret for 330 rbd.
Brandforsikring 1848 18/12 af et hus på 18. slg. grund som Hellis Poulsen ejede. Forsikringsnummer 319. Huset blev tilbygget med 2 fag til den vestre ende af huset i samme beskaffenhed som de øvrige og indrettede til lade og tørrehus, taxeret a fag 35 rbd er 70 rbd. forsvarlig mod ildsvaade.
I brandforsikringsprotokollen fra 1858 nævnes et ti fags hus på 18. slg. grund der den 13/10 1859 blev nedsat i værdi fra 400 til 325 rbd. Den bestod af fem fag stuehus og fem fag ladehus Ejer var Hellis Poulsen og dernæst Anders Monsen. Nærmeste nabo lå 260 alen fra huset (Det må være Conrad Kofoeds 3 fagshus!)
Økonomiske problemer
1859 10/1 Panteobligation. Hellis Poulsen vedstod, at han havde lån 150 rd af sin bror gårdejer Peder Poulsen på 26. selvejergård Pilegaard i Klemensker. Lånet vil være med 2. prioritet, da Hellis Poulsen havde lånt 300 rbd den 19/5 1845 for at erhverve lejeret til 10 tønderland jord på 18. slg. grund, samt til hus på samme grund, der var assureret. Det bemærkedes at Hellis Poulsen ikke havde tinglyst adkomst til et hus på grunden.
1859 10/1 Panteobligation udstedt af Hellis Poulsen for lån på 300 rigsdaler rigsmønt af husmand Jacob Jacobsen på 48. selvejergaards grund i Rutsker.
1859 15/2 forlig. Hellis Poulsen lovede at betale gårdmand Jørgen Mogensen Dalbye på 20. slg. de 41 rd 4 mk som han skyldte inden 1. januar 1860.
Familien flyttede til udbyggerhus på 55. slg. grund, hvor Hellis Poulsen døde 11/2 1865.
Hellis og Gunhilds børn: Pouline Kirstine Poulsen (f. 21/8 1848), Nicolai Peder Poulsen (f. 4/9 1853), Peter Poulsen (f. 12/6 1856)
1862-1883 Anders Mogensen (1814-) og Elisabeth Kirstine f. Pedersen (1816-)
Han er født i Hasle den 6/7 1814 søn af borger og daglønner Peder Hansen (Bug) og hustru Birgitte Bendixdatter. Faderen bliver senere udbygger i Klemensker og døde på Ladegaards grund (50 slg.) som udbygger, da han døde i 5/2 1843
I 1845-1862 boede familien på 62. slg. grund. Daglejer i 1860.
Skøde fra Søndre Bedegadegaards ejer Poul Andersen til Anders Mogensen og hustru på gårdens parcel 2, matrikel 28b og det på grunden stående bygninger. Prisen var for alt 600 rigsdaler rigsmønt.
Deres børn: Niels Peter Mogensen (f. 1842), Elsebeth M. Andersen (f. 24/11 1845 i Klemensker), Hans Peter Mogensen (f. 1848), Andreas M. Andersen (f. 1855), Janus Andersen (f. 1857)
1883-1906 Niels Jensen (Jönsson) (1845-) og Elisabeth Marie f. Andersen (1845-)
Niels Jönsson er født i Sverige den 9/10 1845
Elsebeth Kirstine Marie Andersen er født 24/11 1845. Forældrene var udbygger på 62. slg. Anders Mogensen og hustru Elsebeth Kirstine Pedersen.
Anders Mogensen skødede til sin svigersøn Niels Jönsson parcellen nr 2 matr. 26b med alle stående bygninger, avl og inventar for 1800 kr. den 27/12 1883
I forbindelse med salget af ejendommen til datter og svigersøn blev der udfærdiget en undentagskontrakt. I tilfælde af, at Anders Mogensen ville flytte fra ejendommen, så skulle han betales 1600 kr. Det skete og der blev udfærdiget en kvittering og underskrevet ved modtagelse af 1600 kr. den 18/2 1888. Kontrakten blev udslettet 11/4 1906
1906-1917 Karl Enoch Olausson og Else f. Svensson (1868-)
Niels Jensen sælger matr. 26b af hartkorn 7 skpr 3 fdk 1 ¼ album og matr. 26i af hartkorn 2 skp 3 fdk 1 album – i flg. skødet af 25/2 1803 til Karl Enoch Olausson. Salget indeholder alle bygninger og besætning af 2 heste, 5 køer, 1 kalv, 2 svin og 1 får og alle redskaber og afgrøder. Pris 8500 kr.
Deres børn: Ferdinand Andreas Olafsen (f. 2/10 1908)
1917-1935 Anton Marius Kofoed (1877-) og Anna Hansine f. Bos (1875-)
Anton Kofoed er født i Vestermarie 22/7 1877. Forældrene er skovløber Kristian Kofod og hustru Maria Kristine f. Skou, Almindingen.
Anna Kofoed er født 18/4 1875 i Vestermarie (tvilling). Forældrene er udbygger Hans Kristian Boss og hustru Ane Margrethe Reinholt på 18. slg. fortorv.
Købekontrakt af 2/1 1917, hvor Karl Enoch Olaussen sælger begge parceller og samme inventar som han selv havde købt i 1906, til Anton Marius Kofoed til 23000 kr. Overdragelsesdato var 12/1 1917. I aftalen var, at Anton Kofoed solgte parcellen matr. 15g af 7 slg. i Klemensker med bygninger for 13.000 kr.
Ifølge et pantebrev lånte Anton Marius Kofoed 5000 kr af Peter Hansenius Hansen på Lille Dammegaard mod 5% pr. anno.
Deres børn: Hans Kofoed (f. 24/7 1906 i Klemensker), Ellen Kofoed (f. 1/3 1911 i Klemensker), Else Kofoed (f. 1/3 1911 i Klemensker)
1935-1946 Poul Anker Dam
(muligvis søn af gårdejer Dam, Brogaard i Aaker) gift med Else Marie Kofoed, datter af maejeribestyrer Kofoed, Humledal. Se forlovelse i Bonholms Tidende 28/1 1932)
Skøde fra Anton Marius Kofoed til Poul Anker Dam den 22/5 1935. Prisen var nu 17.000 kr og ejendomskylden 15.000 kr.
1946-1994 Thorvald Andreas Møller (1907-1998) og Sandrea Margrethe f. Holm (1911-1998)
Skøde fra Poul Anker Dam til Thorvald Andreas Møller er fra 12/4 1946. Salgspris 18.600 kr for matr. 26b og 26i
Th. Møller var avlsbruger på Egelund i Knudsker og var socialdemokratisk sognerådsmedlem inden han købte Bakkehuset. (BT 10/3 1846)
Landbruget og dets Biografier, 1950 skriver:
26b – ”BAKKEHUSET”, Klemensker, Tlf. 46y. 18. Slg. Pc. 10,9 ha – Htk. 1-2-2-2 1/4 – Ejdsk. 18,600 – Grdsk. 8,400. Overtoges 1946 af: Thorvald Andreas Møller, f. 2. 2.1907 paa Vibelyst (S. af Jørgen M. og Petrea Andrea, f. Lybreg). G. m. Sandrea Margrethe, f. Holm, d. 7. 12. 1911 paa Ellekær i Olsker (D. af Alfred H. og Oliva Margrethe, f. Carlsen). Børn: Inge Kirsten, f. 24. 12. 1934. Svend Aage, f. 25. 2. 1936. Bent Ole, f. 20. 9. 1939. Margit, f. 28. 6. 1942.
Tilføjet et sjette barn i følge Mindeord i Bornholms Tidende 21/1 2011: Niels Erik Møller (1957-2011)
1994 Heidi Christophersen
Grunden 26b blev delt i to:
Del 1 med skøde 14/1 1994 til Heidi Christophersen med købesum på 125.000 kr.Landbrugsministeriet skrivelse af 25/4 1994 angav matr. 26b til 10.055 m2 og matr. 26i til 99.119 m2. Matr. 26i blev overført til matr. 16c.
Del 2 af matr. 26b og matr. 26i til Ole Hansen til en købspris på 190.000 kr
1994- Søren Buhl
Skøde 21/10 1994 (del 1 af 26b) med købesum 112.000 kr
Der er en byggesag i 2004 om udvidelse af tagetage på 46 m2
-2016- Mogens Henrik Friis Jørgensen