3-4 fags hus med mindre jordlod
Måske Tækkersminde, Grusvejen 1 – eller meget tæt derpå.
[Underside til “Udbyggere og husmænd”]
Markering af huset sandsynlige placering
Hus med jordlod (markeret) kan være på 100×100 alen. Udsnit af det ældste matrikelkort.
På det ældste matrikelkort findes aftegnet et lille hus, der lå midt i den såkaldte ”Fædrivt”, som bønderne brugte til at drive deres kreaturer ud på lyngen. Passagen fra gårdene til lyngen måtte ikke spærres, hvorfor det virker lidt mærkeligt, at et lille hus på tre eller fire fag kunne ligge der på grænsen mellem den 18. og 9. selvejergårds jorde Huset, der var i privat eje, kunne angives ligge på begge gårdes jorde, hvilket faktisk var tilfældet i kirkebogen, som nævner, at Peder Hansen Spæling døde i 1825 på 9. slg. grund.
1823-1825 Peder Hansen Spelling (1793-1825) og Karen Marie Christensdatter (1801-)
[oftest benyttedes stavemåden “Spæling”]
Peder Hansen kan være søn af Hans Hansen og Grethe Ipsdatter i Bøgeskovhuset på 16. slg. fortorv i Rø og i så fald er han 7 år i 1801. Peder Hansen døde allerede den 8/6 1825 kun 32 år gammel. Dødsårsag kendes ikke.
Karen Marie var født uden for ægteskab af Anna Kirstine Nielsdatter, faderen var tjenestekarl på Bådstadsgård Christen Hansen, Hun blev døbt 19/4 1801.
Flyttede fra Rø til Klemensker i 26/6 1823 efter at de var blevet gift i Rø den 4/5 1823. De var begge tjenestefolk på 13. slg. fortorv.
De fik et barn sammen: Hans Peter (f. 12/3 1824 født på 18. slg. grund) –Hans Peter var fisker i Gudhjem i 1870 og gift med Ane Dorthea Holgersen.
Karen Marie fik som enke fire børn med fire forskellige gifte mænd i nærområdet:
1. Christian Jørgensen (f. 14/7 1828) – moderen kaldtes i kirkeboge: ”9. slg. udbygger P. Spælings enke. Til barnefader udlagt 7. slg. udbygger Johan Jørgen, gift Mand”
2. Peder Christen Jørgensen (f. 24/1 1834)- ”Karen Peder Spælings Enke opholdende på 18. slg. grund, udlagt til Barnefader gift mand Johan Jørgen. 2den Gang Hoer.”
3. Niels Hartvig (f. 27/9 1835) – ”Afdøde Peder Hansen Spælings enke Karen Kirstine paa 18. slg. fortorv”
4. Christiane Marie Hansen (f. 14/5 1843) – 8 slg. udb. Peder Spælings enke, udlagt barnefader Jørgen Hansen Pikker”
Ft 1840 boede hun sammen med børnene Peder Christian og Niels Hartvig i et hus på 18. slg. grund og hun havde en logerende Peder Hansen, der var snedkerdreng. Hun levede af håndarbejde
I 1843 boede hun på 8. slg. grund i et lille tofagshus på 8. slg. grund. Sandsynligvis var det sammenbygget med Andreas Mogensens hus på 3 fag. Fattigvæsenet foranledigede at de blev brandforsikrede i 1851 (se forhandlingsprotokollen for 31/10 1851). Huset blev vurderet for 15 rbd pr fag.
I Sognerådets forhandlingsprotokol for 5. januar 1849 fik Peder Spælings enke hjælp under hendes sygdom, og hun fik bevilget vedvarende hjælp med 1 læs brænde, som leveredes af Peder Jensen, 1 kostration (ugentligt) og en pengehjælp på 1 mark og 8 skilling (ugentligt).
Ft 1850 Kaldes hun Karen Marie Spæling, og har understøttelse af fattigkassen. Hjemme hos sig har hun børnene Niels Hartvig på 15 år og Krestine Marie Hansen på 7 år.
Ft. 1855 Har lidt fattighjælp.
Ft. 1860 Fattighjælp bor hos enken Ane Mortensdatter
1825-1827 Lars Christian Holgersen (1790-1837) og Karen Cecilie Hansdatter (1796-)
Familien flyttede fra Knudsker til Klemensker den 15/6 1819 og ernærede sig som udbygger og møller. I 1819 og 1823 var Lars Holgersen udbygger og møller på 37. slg. grund i Klemensker.
Allerede den 16. december 1827 flytter de videre til Vestermarie og bliver udbyggere på 38 slg. gr.
Karen Cecilie er født i Rønne. Da familien i 1819 flyttede fra Knudsker til Klemensker havde de Karens mor med sig. Hun hed Kirstine Hansdatter (f. o. 1769).
Lars Holgersen døde 45 år gammel på 38. slg. grund i Vestermarie den 7/3 1837.
Enken Karen boede i 1840 i Vestermarie og modtog fattighjælp og i 1845 i Rønne som almisselem.
Deres børn: Johanne Sophie Frederike (f. o. 1816), Martha Larsdatter (f. 30/6 1819 i Klemensker – død 11/8 1810)), Annike Larsdatter (f. 10/8 1823- død 31/12 1905 i Ålborg), Caroline Kirstine (f. 1/12 1825 født på 18. slg. grund – død 9/7 1895 i Rønne)), Cecilie Larsdatter (f. 1829 i Vestermarie), Holger Christian Larsen (f. 22/11 1834 i Vestermarie)
Salg af huset blev tinglyst
Spælings enke overdrog huset til Holgersen allerede i slutningen af 1825. Skødet blev først skrevet den 6/4 1826
Pantebrev fra 12/12 1825 på 40 rbd udstedt af Lars Christian Holgersen på 18. slg. gr. til Ole Hansen på 48. slg.. Med første prioritet og panterettighed i hans iboende hus og løsøre og boskabsvarer.
Skødet på det lille hus blev udstedt den 6/4 1826 hvor Marie Christiansdatter, enke efter udbygger Peder Hansen Spelling, sælger sit udbyggerhus, stående på 18. slg. grund, som består af 4 stolperum og alt nagelfast inventar til udbygger Lars Christian Holgersen og hans hustru Karen Cecilia Hansdatter for 40 rbd. Køberen havde allerede taget huset i besiddelse, så han overtage alle forpligtelser fra dato. Laugværge var Peder Clausen.
1827-1845 Karen Marie Christensdatter – Spellings enke.
Det er muligt at Karen Marie Christensdatter fortsat boede i huset på 18. slg. grund i mange år. I 1845 gave fattigvæsenet 2 læs brænde til Peder Spellings enke og Poul Conrad. (Fattigprotokollens regnskab af 7. november 1845).
1845-1855 Poul Conrad Kofoed (1789-1855) og Karen Kirstine Clausdatter Hillebrandt (1804-
Poul Conrad Kofoed er født o. 1792 i Klemensker. Forældrene er Niels Christensen og Else Cathrine Poulsdatter på 11. slg. grund (skifte NH 6 7/8 1835 side 70). I 1801 (ft) var Poul 12 år og tjente på 34. selvejergård i Olsker. Han død 4/2 1855 som daglejer på 18. slg. grund– 68 år gammel (vel 66 år?) .
Karen Kirstine Clausdatter døbt 18/3 1804 i Rutsker. Hendes far var Claus Clausen på 47. slg. En af fadderne hed Kirstine Hillebrand. I 1860 boede hun på Krausegård i Rutsker. I folketællingen 1860 står at hun er ”Spindekone/fortiden her”.
Poul og Karen blev gift i Rutsker den 1/12 1822. Poul boede hjemme hos sin moder på 11. selvejergårds grund i Klemensker. Karen var i tjeneste hos bonden Thor Hansen Holm på 29. slg. i Rutsker.
I 1824 og 1825 var de udbyggere på 12. slg.grund i Klemensker. I 1826 flyttede de fra Klemensker til Knudsker, men vente tilbage den 1/11 1827 udbygger Poul Conrad Koefoed 37 år, Karen Catrine Hillebrandt 24 år og deres datter Margrethe Catrine 3 år.
Ved dåb den 1828-31 skriver præsten at de er udbyggere på 11 og 12. Selvejergård i Klemensker
1831 var Poul udbygger på 11 & 12 slg. grund.
I ft 1834: Lever af sin ”liden jord” og arbejdsmand og ved dåb i 1834 boede de på 1. vorneds grund.
1835-1840 var de udbyggere på 24. selvejergård Se:
Ft 1855. Poul Conrad Koefod, 68, født i Clemmensker, Huusfader og Daglejer, Karen Clausdatter, 55, Rutsker, Christian Jørgensen, 4 år, Mine Koefod, 10
Deres børn: Kirstine Kirstine, døde 25/4 1824, Margrethe Cathrine Kofoed (f. 22/4 1825 I Klemensker), Karen Marie (f. 27/3 1828), Pouline Marie Kofoed (f. 6/12 1829), Pauline Conradine Koefoed (f. 22/4 1831 på 11 & 12 slg. grund), Niels Clausen Koefoed (f. 17/2 1834 på 1. vg, grund – døde 4/6 1835), Marie Cathrine Kofoed (f. 4/7 1936 på 24. slg. grund), Karen Kirstine Hendrikke Kofoed (f. 25/2 1840 – I kirkebogen skrives forældrene således: Inderste Poul Konrad Koefoed og Ane Cathrine Larsdatter), Timine Laurensine Kofoed (f.11/9 1844 på 18. slg. gr.), Poulmine Claudine Kofoed (ft. 1850 5 år og i ft 1855 10 år, men hun findes ikke som døbt i kirkebogen!),
3-4 fags hus med mindre jordlod
Måske Tækkersminde, Grusvejen 1 – eller meget tæt derpå.
[Underside til “Udbyggere og husmænd”]
Markering af huset sandsynlige placering
Hus med jordlod (markeret) kan være på 100×100 alen. Udsnit af det ældste matrikelkort.
På det ældste matrikelkort findes aftegnet et lille hus, der lå midt i den såkaldte ”Fædrivt”, som bønderne brugte til at drive deres kreaturer ud på lyngen. Passagen fra gårdene til lyngen måtte ikke spærres, hvorfor det virker lidt mærkeligt, at et lille hus på tre eller fire fag kunne ligge der på grænsen mellem den 18. og 9. selvejergårds jorde Huset, der var i privat eje, kunne angives ligge på begge gårdes jorde, hvilket faktisk var tilfældet i kirkebogen, som nævner, at Peder Hansen Spæling døde i 1825 på 9. slg. grund.
1823-1825 Peder Hansen Spelling (1793-1825) og Karen Marie Christensdatter (1801-)
[oftest benyttedes stavemåden “Spæling”]
Peder Hansen kan være søn af Hans Hansen og Grethe Ipsdatter i Bøgeskovhuset på 16. slg. fortorv i Rø og i så fald er han 7 år i 1801. Peder Hansen døde allerede den 8/6 1825 kun 32 år gammel. Dødsårsag kendes ikke.
Karen Marie var født uden for ægteskab af Anna Kirstine Nielsdatter, faderen var tjenestekarl på Bådstadsgård Christen Hansen, Hun blev døbt 19/4 1801.
Flyttede fra Rø til Klemensker i 26/6 1823 efter at de var blevet gift i Rø den 4/5 1823. De var begge tjenestefolk på 13. slg. fortorv.
De fik et barn sammen: Hans Peter (f. 12/3 1824 født på 18. slg. grund) –Hans Peter var fisker i Gudhjem i 1870 og gift med Ane Dorthea Holgersen.
Karen Marie fik som enke fire børn med fire forskellige gifte mænd i nærområdet:
1. Christian Jørgensen (f. 14/7 1828) – moderen kaldtes i kirkeboge: ”9. slg. udbygger P. Spælings enke. Til barnefader udlagt 7. slg. udbygger Johan Jørgen, gift Mand”
2. Peder Christen Jørgensen (f. 24/1 1834)- ”Karen Peder Spælings Enke opholdende på 18. slg. grund, udlagt til Barnefader gift mand Johan Jørgen. 2den Gang Hoer.”
3. Niels Hartvig (f. 27/9 1835) – ”Afdøde Peder Hansen Spælings enke Karen Kirstine paa 18. slg. fortorv”
4. Christiane Marie Hansen (f. 14/5 1843) – 8 slg. udb. Peder Spælings enke, udlagt barnefader Jørgen Hansen Pikker”
Ft 1840 boede hun sammen med børnene Peder Christian og Niels Hartvig i et hus på 18. slg. grund og hun havde en logerende Peder Hansen, der var snedkerdreng. Hun levede af håndarbejde
I 1843 boede hun på 8. slg. grund i et lille tofagshus på 8. slg. grund. Sandsynligvis var det sammenbygget med Andreas Mogensens hus på 3 fag. Fattigvæsenet foranledigede at de blev brandforsikrede i 1851 (se forhandlingsprotokollen for 31/10 1851). Huset blev vurderet for 15 rbd pr fag.
I Sognerådets forhandlingsprotokol for 5. januar 1849 fik Peder Spælings enke hjælp under hendes sygdom, og hun fik bevilget vedvarende hjælp med 1 læs brænde, som leveredes af Peder Jensen, 1 kostration (ugentligt) og en pengehjælp på 1 mark og 8 skilling (ugentligt).
Ft 1850 Kaldes hun Karen Marie Spæling, og har understøttelse af fattigkassen. Hjemme hos sig har hun børnene Niels Hartvig på 15 år og Krestine Marie Hansen på 7 år.
Ft. 1855 Har lidt fattighjælp.
Ft. 1860 Fattighjælp bor hos enken Ane Mortensdatter
1825-1827 Lars Christian Holgersen (1790-1837) og Karen Cecilie Hansdatter (1796-)
Familien flyttede fra Knudsker til Klemensker den 15/6 1819 og ernærede sig som udbygger og møller. I 1819 og 1823 var Lars Holgersen udbygger og møller på 37. slg. grund i Klemensker.
Allerede den 16. december 1827 flytter de videre til Vestermarie og bliver udbyggere på 38 slg. gr.
Karen Cecilie er født i Rønne. Da familien i 1819 flyttede fra Knudsker til Klemensker havde de Karens mor med sig. Hun hed Kirstine Hansdatter (f. o. 1769).
Lars Holgersen døde 45 år gammel på 38. slg. grund i Vestermarie den 7/3 1837.
Enken Karen boede i 1840 i Vestermarie og modtog fattighjælp og i 1845 i Rønne som almisselem.
Deres børn: Johanne Sophie Frederike (f. o. 1816), Martha Larsdatter (f. 30/6 1819 i Klemensker – død 11/8 1810)), Annike Larsdatter (f. 10/8 1823- død 31/12 1905 i Ålborg), Caroline Kirstine (f. 1/12 1825 født på 18. slg. grund – død 9/7 1895 i Rønne)), Cecilie Larsdatter (f. 1829 i Vestermarie), Holger Christian Larsen (f. 22/11 1834 i Vestermarie)
Salg af huset blev tinglyst
Spælings enke overdrog huset til Holgersen allerede i slutningen af 1825. Skødet blev først skrevet den 6/4 1826
Pantebrev fra 12/12 1825 på 40 rbd udstedt af Lars Christian Holgersen på 18. slg. gr. til Ole Hansen på 48. slg.. Med første prioritet og panterettighed i hans iboende hus og løsøre og boskabsvarer.
Skødet på det lille hus blev udstedt den 6/4 1826 hvor Marie Christiansdatter, enke efter udbygger Peder Hansen Spelling, sælger sit udbyggerhus, stående på 18. slg. grund, som består af 4 stolperum og alt nagelfast inventar til udbygger Lars Christian Holgersen og hans hustru Karen Cecilia Hansdatter for 40 rbd. Køberen havde allerede taget huset i besiddelse, så han overtage alle forpligtelser fra dato. Laugværge var Peder Clausen.
1827-1845 Karen Marie Christensdatter – Spellings enke.
Det er muligt at Karen Marie Christensdatter fortsat boede i huset på 18. slg. grund i mange år. I 1845 gave fattigvæsenet 2 læs brænde til Peder Spellings enke og Poul Conrad. (Fattigprotokollens regnskab af 7. november 1845). Spellings enke flyttede til et hus på 8. slg. grund parcel nr. 5. Her boede hun i hvert fald til 1858, hvor huset blev solgt på auktion.
1845-1857 Poul Conrad Kofoed (1789-1855) og Karen Kirstine Clausdatter Hillebrandt (1804-
Poul Conrad Kofoed er født o. 1792 i Klemensker. Forældrene er Niels Christensen og Else Cathrine Poulsdatter på 11. slg. grund (skifte NH 6 7/8 1835 side 70). I 1801 (ft) var Poul 12 år og tjente på 34. selvejergård i Olsker. Han død 4/2 1855 som daglejer på 18. slg. grund– 68 år gammel (vel 66 år?) .
Karen Kirstine Clausdatter døbt 18/3 1804 i Rutsker. Hendes far var Claus Clausen på 47. slg. En af fadderne hed Kirstine Hillebrand. I 1860 boede hun på Krausegård i Rutsker. I folketællingen 1860 står at hun er ”Spindekone/fortiden her”.
Poul og Karen blev gift i Rutsker den 1/12 1822. Poul boede hjemme hos sin moder på 11. selvejergårds grund i Klemensker. Karen var i tjeneste hos bonden Thor Hansen Holm på 29. slg. i Rutsker.
I 1824 og 1825 var de udbyggere på 12. slg.grund i Klemensker. I 1826 flyttede de fra Klemensker til Knudsker, men vente tilbage den 1/11 1827 udbygger Poul Conrad Koefoed 37 år, Karen Catrine Hillebrandt 24 år og deres datter Margrethe Catrine 3 år.
Ved dåb den 1828-31 skriver præsten at de er udbyggere på 11 og 12. Selvejergård i Klemensker
1831 var Poul udbygger på 11 & 12 slg. grund.
I ft 1834: Lever af sin ”liden jord” og arbejdsmand og ved dåb i 1834 boede de på 1. vorneds grund.
1835-1840 var de udbyggere på 24. selvejergård Se:
Ft 1855. Poul Conrad Koefod, 68, født i Clemmensker, Huusfader og Daglejer, Karen Clausdatter, 55, Rutsker, Christian Jørgensen, 4 år, Mine Koefod, 10
Deres børn: Kirstine Kirstine, døde 25/4 1824, Margrethe Cathrine Kofoed (f. 22/4 1825 I Klemensker), Karen Marie (f. 27/3 1828), Pouline Marie Kofoed (f. 6/12 1829), Pauline Conradine Koefoed (f. 22/4 1831 på 11 & 12 slg. grund), Niels Clausen Koefoed (f. 17/2 1834 på 1. vg, grund – døde 4/6 1835), Marie Cathrine Kofoed (f. 4/7 1936 på 24. slg. grund), Karen Kirstine Hendrikke Kofoed (f. 25/2 1840 – I kirkebogen skrives forældrene således: Inderste Poul Konrad Koefoed og Ane Cathrine Larsdatter), Timine Laurensine Kofoed (f.11/9 1844 på 18. slg. gr.), Poulmine Claudine Kofoed (ft. 1850 5 år og i ft 1855 10 år, men hun findes ikke som døbt i kirkebogen!),
Ugifte Margrethe Cathrine Koefoed født sønnen Poul Andersen Poulsen Kofoed den 18. marts 1845. Udlagt barnefader udbygger Poul Andersen på 7. slg. gr.. Poul Conrad fik af fattigvæsenet den 4/3 1845 bevilget ”1 rd ydes den 1. april til Poul Konrad til uægte datters barns dåb”
Den ældste datter, Margrethe Cathrine Kofoed, boede også hos forældrene i 1850. Hun fik sønnen Christian Jørgensen den 14/10 1850. Barnefaderen var Christian Jørgensen Holm ”paa Castrup”(?)
3 fags hus og lidt jord
Et fæstebrev fra 20/1 1845 . Gårdejer Wevst Jensen Westh fæstebrev på 60 år til Poul Conrad Kofoed og hustru Maren Kirstine Clausdatter fra 1. januar at regne. Det omfattede ”en del jord” som lejeren kan bruge og dyrke, som var 100 alen i kvadrat, beliggende nordøstlig fra gården og grænser i nord til 9. selvejergaards grund. Årlig leje var 4 mark sølv inden hvert års udgang og 2 dages arbejde [100 alen i kvadrat må være et jordstykke på 100×100 alen = 3940 m2 dvs. ¾ tønderland jord]. Lejeren forpligtede sig til at i grave en grøft på den søndre og vestre side af det lejede jord inden 1. november. – udslettet 27. februar 1873
Pantebrev 30/1 1845 – Poul Conrad Kofoed lånte 30 rbd af Hans Bendtsen på 8. slg. i Klemensker. Som sikkerhed satte han sit 3 fags hus tillige med det ham fæstede jord den 20. januar 1845, samt al hans indbo – Udslettet den 6. februar 1856 (?)
På offentlig forsørgelse
Han blev pålignet skat på linje med de andre husmænd, men havde svært ved at klare udgifterne til familien.
I 1843 skulle Poul Conrad betale 12 skilling i skat til fattigkassen. Han skulle udpantes men, da han intet ejede, måtte de 12 skilling stå som et skyldigt udestående i regnskabet. Sogneforstanderskabet erkendte, at han intet ejede, hvorfor man i 1845 opgav indkrævningen og eftergav fattigskatten.
I 1845 blev de sat på fast støtte fra sognet. I Fattigprotokollen læses følgende:
I 1845 leverede Anders Kjøller et læs brænde til Poul Conrad og fattigvæsenet betalte 1 rd. I planen for fast fattighjælp optoges Poul Conrad for første gang i 1845, dog uden angivelse af kostrationer eller andet hjælp. (opslag 238)
3/1 1845 regnskabet viste at Poul Conrads hustru fik et læs brænde, 24 pund brød og malt for 2 rd 8 sk.
4/3 1845 1 rd ydes den 1. april til Poul Konrad til uægte datters barns dåb”
Ved årsskiftet 1845/46 fik Poul Konrads hustru midlertidig hjælp i form af 1 skæppe byg og fire kostrationer som vinterhjælp.
1846 5/5 regnskabet viste, at Poul Konrad fik 15 kostrationer og pengehælp 1 mk 8 sk
I fattigvæsenets forsørgelsesplan for 1847 og 1848 tildeltes familien 12 kostrationer og 1 tønde rug
1847 8/1 Poul Konrads hustru 1 rd til brændsel.
2/7 1847 ekstraordinært 1 kostration.
7/7 1848 Fik Poul Konrad H. til tækning 1 rd 4 mark,
1848 1/9 Poul Konrads hustru 2 mark og Poul Konrads hustru i sygdom 1 kostration d, 29, august.
Huset blev registreret
Det fik lov til at bo i huset, men hjælpen skulle betales når man senere kom til penge. For at sikre værdierne i huset blev der holdt en vurdering af hus og ejendele, således de efter en tinglæsning af registreringen, stod som sikkerhed for udgiften til familien.
Tinglæst aftale om sognets forsørgelse af 17. marts 1849. Præsten Bolbros anmeldelse af Poul Conrads familie på 18. selvejergård grund i Sct. Clemens sogn, der er antaget livsforsørgelse i bemeldte Sogn, besidder efterstaaende Eiendele, der af distriktsforstanderen P. Jensen og J. Kofoed en Registrant og taxering som følger:
3 fags hus med lejebrev dat. 30. januar 1845 60 rd, en overdyne 2 rd, 1 underdyne 4 mk, 2 hovedpuder 2 mk, 1 lagen 4 mk, 1 spisebord, 1 gryde 1 rd, 1 ? 3 mk, 1 bænk 1 mk, 1 balie 3 mk, 2 fierdinger 2 mk og 1 hængeskab 2 mk..
Ovenstaaende bedes læst til Tinge ved Nørre Herredsting, til bilæggelse for Sct. Clemens sogns forsamlinger.
Sct. Clemense Prestegaard d. 14. marts 1849. Paa forstanderskabets Vegne Bolbroe.
Læst ved Nørre Herredsting d. 23. marts 1849.
I Fattigprotokollen fortsat:
(opslag 59) Poul Conrads datter, Karen Kirstine Henrikke Kofoed, 14 år, ”udsættes” fra dags dato (28/4 1854) til den 1. maj 1855 hos omgangslærer Jacob Josephsen for en betaling af 20 rd, han vedligeholder det tøj som hun medbringer.
I fattigplanen for 1855 er udgiften 5 skp rug, 3 rd 2 mark til Josephsen for Karen Kofoed
Poul Conrad s død
I kirkebogen for 4/2 1855 er indført at Poul Conrad Kofod var død på 18. selvejergaards grund. Han var daglejer og født i Klemensker, 68 år. Præsten tog ikke stilling til at Poul og hans familie havde været på offentlig forsørgelse siden 1849. I Skifteprotokollen der imod er noteret for den 5/2 1855 at fattiglem Poul Conrad Kofoed var død og havde intet efterladt sig.
I Regnskabet fra 23/2 1855 (opslag 69) er der en udgift på 5 mark til Andreas Mogensens kone for at passe Poul Conrad. I samme regnskab fik Poul Conrad familie tildelt for marts og april 4 kostportioner og 2 tønder kul.
I regnskabet 27/4 1855 (opslag 70) Udgift på 1 rd 4 mk for 2 tønder kul til Poul Conrads enke, 2 rd 3 mark til en ligkiste til Poul Conrad, 1 rd 14 sk. For gravning til Poul Conrad.
29/6 1855 fik Poul Conrads familie 4 kostrationer
I 1856 fik familien pengehjælp 8 rd 4 mark (opslag 76)
29/2 1856 (opslag 81) Jordafgift for Poul Conrads enkes hus 1 rd 2 mk 8 sk., 4 rd til kartofler til Poul Conrads familie, kakkelovnsleje til Poul Conrads familie for 1855, Regning fra Pauline Kofoed i Rønne til sogneforstanderskabet for Poul Konrads familie 3 rd
Poul Conrads kone fik 1856 1 kostration.
I 1857 betaler Klemensker fattigvæsen 15 rd for Poul Conrads kone og datters ophold his Hans Thorsen på Rosendahl i Rutsker. I 1858 20 rd.
I 1859 Boede familien på 66 slg. grund og fik 6 rd i hjælp.
I 29/4 1859 i regnskabet fik Poul Conrads datter en skudsmålsbog for 1 mk 6 sk
I 1860 Poul Conrads datter modtog hjælp, nemlig 6 rd.
Huset blev revet ned/ombygget/flyttet omkring 1870