Jørgen Sandby Rasmussens fæstejord, eng og hus
Forsvundet hus på Søndre Bedegadegaards jorde
[Underside til “Udbyggere og husmænd”]
Hus og fæstejord
Da gårdejer Jørgen Sandbye Rasmussen solgte i 1829 Søndre Bedegadegaard til Hans Peter Hansen blev salget betinget af en undentagskontrakt for både Jørgen Rasmussen og hans hustru. Den var udfærdiget på en måde, at enten blev de boende i gården eller også skulle køberen bygget et hus til ham nord for gården. Løsningen blev en helt tredje vej, nemlig at Hans Peter Hansen gav Jørgen Rasmussen et fæstebrev på en jordlod og en eng. Jeg er ikke helt sikker på om aftalen blev at han også fik et nybygget hus og om det lå på jordlodden eller på engen.
Skødet og undentagskontrakten blev udfærdiget den 1/8 1829, Undentagskontrakt mellem Hans Peter Hansen og Jørgen Sandbye Rasmussen Kontrakten blev slettet den 16/4 1862 da han døde.
Pkt to i kontrakten lyder:
”Skulde vi eller den ende efter den andens død ikke finde os dermed til freds, skal Gaardejeren være pligtig at opføre 4 fags god og forsvarlig hus paa den gaarden tilhørende havrejord norden Bedegade, mellem østen for Vejen, hvilket hus skulle indrettes med Skorsten og Ildsteder, bræddeloft over 2 fag, vinduer og døre, i øvrigt med behørig afdelinger til Stue og Kammer, foruden Kiøkken Indretning og Bageovn, og med hvilket hus opførelse, der bør have i det mindste den ene gavl af brædder. Vi have at advare Gaardejeren inden det Aars Paaske, i hvilket opførelsen skal ske. Til Huset skal indgiæres forsvarligt for for stedet til gavn at der med byggepladsen tilsammen med haven udgør 1 skæppe land gammelt bornholmsk mål.
I øvrig Undentag skal Gaardejeren, der selv have at holde Undentagshuset forsvarligt vedlige, uden de til os, eller den af os Undentags nyder, som måtte være i live, følgende Undentags artiler saa længe vi lever: 3 tønder rug, 1 tønde byg, 4 skæpper rengjort byggryn, 2 skæppe bygmel sigtet, 2 skæpper kolletørt (?) bygmalt, 1 tønde ærter, 4 skæpper havre, alt med gl. bornholmsk maal, 5 skippund tønden, 32 potter paa skæppen, 26 potter kronbrændevin, 3 lam med ulden paa, 3 unge gæs, 1 foraarsgris, 1 andet aars gris, 1 skp. Salt med nyt maal. En fierding spegesild, 1 otting saltet torsk, 3 læs kuletørv, 4 læs faldtørv, 2 læs lyng, 1 læs skættet hør, 1 fierding humle; mælken fra en ko, hvilken ko vi selv vælger grunden køer og som vi have ret til at ombytte i gang Aarligt, den skal græsse på paa gaarden blandt dens egen Malkekøer saalænge sommer og græssetiden varer. Skulle denne malkeko komme til skade, saa at den bliver ubrugelig til malkning eller den i brugstiden skulle dø, vælge vi straks en anden i stedet.- Endvidere aarlig 4sindstyve (?) i Penge, saa og passende fornøden befordring til Kirke eller andet steds i nødvendige ærinder.- Naar vi fraflytte Gaarden udtage vi, eller den af da i live værende af os, fornøden , i fare og gangklæder følgende løsørestykker af Gaardejerens Boe til brug i vores livstid, den fortiden i Stuen staaende eng med klæder, lagener og Omhæng, 1 jernkakkelovn, 1 kobberfierdings kiedel, 1 ballie, 1 vandspand, 1 hel anker, 1 liden jerngryde, 2 bagstole, 1 sædestol, 1 Rok, 1 lide skab, et lidet bord, 1 viseruhr, 1 økse, 1 jerntyv, 1 greb, en skovl, 1 tang. 1 hakke, 1 sæk og 1 pose.”-
Alternativ, hvis de ønskede at flytte et andet sted hen uden at benytte sig af et nyopført hus, så skulle de have 80 rbd. – Undentaget skulle leveres hvor hen i distriktet de flyttede. Undentagskontrakten indeholder desuden en beskrivelse af varerne friskhed mv, samt at de skulle have en anstændig begravelse. Hele kontrakten blev vurderet til 445 rbd.
Kontrakten blev underskrevet 1. august 1829 i overværelse af to vidner Jens Andersen Møller og Hans Jørgen Pikker.
Hus, jord og eng i fæstebrev som undentag
Det var ikke tilfredsstillende at blive boende på gården og der blev ikke bygget et hus nord for gården som ønsket i undentagskontrakten. I stedet blev der udfærdiget et fæstebrev på jord og eng, samt stillet en hus til rådighed.
På det ældste matrikelkort har jeg indtegnet jord, der kunne være Jørgen Rasmussens fæstejord og en placering af et beboelseshus.
Gårdejer Hans Peter Hansen udfærdigede et traditionelt fæstebrev til Jørgen Rasmussen og hustru Kirstine Margrethe Pedersdatter, blot med den klausul, at huset, der var gårdens ejendom ikke kunne sælges til eventuel nye indehaver af fæstejorden. Det var gårdens ejendom.
I fæstebrevet fra den 31/12 1830 står, at det tillades, at de måtte beboet dette stervbo [? Sandsynligvis jord der var fæstet til Ole Hansen Bedegade] fra nytår 1831. Jorden ligger sydøst for gården og er på omtrent 5 tønder land havrejord med en lille ”Myr”. Den grænser til i øster, sønder og vesten til 19. slg. jorde og på nordre side til gårdens grund, samt en eng straks sønden for Kanasø, der grænser østre og søndre side mod 19. slg. og vestre side til gårdens grund og på nordre side parcellen nr. 8 der hører til 8. slg. Fæstebrevet blev udslettet 24. december 1873
Usikkerhed om huset placering
I fæstebrevet læses, at Jørgen Rasmussen og Kirstine boede i det på fæstegrunden stående hus. Det kan enten være et hus som måske antydes på det ældre matrikelkort eller et hus, der stod syd for Spydenlund mose og øst for det nuværende hus, der kaldes for Kanesø. Dette hus eksisterede også i 1887 og er med på kortet.
Forsvundet hus NØ for den nuværende ejendom “Kanesø”
1829-1847 Jørgen Sandbye Rasmussen (1777-1862) og Kirstine Pedersdatter (-1832)
Jørgen Rasmussen var gårdejer af Sdr. Bedegadegaard indtil 1829, hvor han solgte til Hans Peter Hansen. Der blev indgået en undentagskontrakt, som bød, at hvis de gamle ikke ville blive boende på gården, så skulle gårdejeren opbygge et firefags hus med beskrevne faciliteter. I 1830 fik Jørgen Rasmussen, i stedet for det påtænkte firefags hus, jord og eng i fæste. På jorden lå huset hvor de allerede havde flyttet ind i løbet af 1830.
Kirstine Pedersdatter døde den 28/10 1832. Den 4/11 1833 giftede han sig igen. Denne gang med enken efter Hans Hansen Margrethe Hansdatter (Bohn) (f. 1772) De blev boende på 18. slg. gr i hvert fald indtil Margrethe døde den 25/9 1847.
Jørgen Rasmussen flyttede til 30. slg. grund, hvor han giftede sig igen for tredje gang med Elsebeth Olsdatter, der stammede fra Rønne og kun 35 år gammel. De fik en datter den 11/4 1850 ved navn Oline Elisabeth Rasmussen. På 30 slg. grund boede familien da han i en alder af 84½ år døde den 24/3 1862. Til sin død nød han undentag fra 18. selvejergaard.
1848-1862 Niels Olsen Sonne (1819-1894) og Marie Kirstine Kofoed (1825-)
Niels Olsen Sonne er født 9/6 1819. Hans forældre er gårdmand på Torpegaard (13. slg) Ole Jørgensen og hustru Marthe Marie Nielsdatter.
Marie Kirstine Kofoed er født 1/11 1824. Hendes forældre er gårdmand Mads Kofoed og hustru Kirstine Margrethe Sonne på Bjerrregaard i Olsker.
Deres børn: Oline Marie Sonne (f. 1850), Christian Mathias Sonne (f. 1858)
Det ser ud til at Niels Olsen Sonne overtager huset i 1848, da han lånte penge til betaling af huset. I Skøde og panteprotokollen at låntageren hverken havde tinglyst skøde på hus eller fæstejord.
Pantebrevet fra den 22/3 1848 blev udstedt af Niels Olsen Sonne på 18. slg. grund til Jens Mogensen på 21. selvejergårds fortorv på 200 rbd. Som sikkerhed satte han sit hus og fæsterettighed på jord der er under dyrkning.
Jorden var Jørgen Rasmussens fæstejord og da der skete forandringer ved udskiftningen og der måtte reguleres med nye skelstene blev der først tinglyst fæstebrev i 1955.
Umiddelbart er fæstebrevet fra 1855 ikke forståeligt, når gårdejer Poul Andersen på 18. slg. ”bortlejer og henfæster” i 50 år til Niels Olsen Sonne og hans hustru. De halvtreds år starter fra den dag ”der det af Jørgen Rasmussen under 14de Novbr, 1828 til Ole Hansen Bedegade udstedte fæste udløber halvdelen af al den i det nævnere fæste omhandlende jord, saaledes som samme ved udskiftningen blev forandret, og som i Vidners Overværelse ved med nedsatter Markskelstene er beregnet i 6 tønder Land og ved det endelige afmeldte fæstebrev er udløbet, efter den Tid, lejeren kun beholder omtrent halvdelen af Arealet, blive afgivten aarlig 2 rdl 5 mark rigsmønt, der betales grundejeren nytaarsdag.
Den 12/1 1862 flyttede familien til Øster Bedegadegaards fortorv, hvor de overtog Hans Henrik Wests jordlod og sandsynligvis også hus.
Han døde den 2/2 1894 på 7 slg. parcel 74 år gammel.