[Underside til “Udbyggere og husmænd”]
Strandmarken matr. 82x og y
Den del af Strandmarken, som lå mod Lille Bakkegaard – 17. selvejergaard – fik i den første matrikulering tallet 82n – senere deltes det i matr. 82 x og 82y. I 1849 lå tre huse på stribe. I det nordligste var forgængeren til “Brunekul”, som blev opgivet og mange årtier efter bebygget med et sommerhus. I det midterste boede en daglejerfamilie. Formurer er stadig synlig ved siden af sommerhuset på Bakkegaardsvej 6. I den sydligste ejendom boede husmanden, der dyrkede jorden ned mod stranden.
De to nordligste lå på ”vandsiden” af strandgærdet, der skilte bønderjorden fra strandjordene. I kilderne står, at de ligger på Lille Bakkegaards fortov. Det sydligste lå på den anden side af gærdet og lå på Lille Bakkegaards grund.
Den nordligste ejendom erhvervede i 1868 den nordligste del af matrikel 82x, som fik matrikel 82bz. Den sydligste ejendom var det største af de tre og det var husmanden , der i 1868 købte resterende del af gårdens jord på Strandmarken og dermed blev den egentlige ejendomsret til matriklerne 82 x og 82 y. Ejendommen blev flyttet ud på marken er i dag Bakkegaardsvej 1.
Bakkegårdsvej 1 – matrikel 82x
Brunekul – Brundekulsvej 13 – matrikel 82bz
Bakkebo – Bakkegårdsvej 6 – matrikel 82kr
Østerled – Tejnvej 57B – matrikel 82fq
Marielyst – Tejnvej 55 – matrikel 82gy
Stüberhus (2) – Tejnvej 73 – matrikel 82fs
Tranehuset – Tejnvej 75 – matrikel 82gs