Tejnvej 57B – Sandkås

Østerled

Tejnvej 57B
Matrikel 82fq – Parcel af matrikel 82x
Efter udmatrikuleret matr. 82gy i 1913, var grunden på 1403 m2.

[Underside til “Udbyggere og husmænd”]

Oversigt i Skøde- og panteprotokollen findes her

Matriklen 82fq bestod indtil 1913 af området, der på kortet herover er markeret med rødt og grønt. I 1913 udskiltes matrikel 82gy og i 1995 matriklen 82yp.
I dag har matrikel 82fq et grundarealet 710 m² og matrikel 82yp er på 693 m².

Ejendommens historie kort

I salgsannonce fra 2004 nævnes 1777, som året for husets opførelse. En oplysning som jeg ikke har kunnet bekræfte. Derimod er der oplysning i et skøde fra 1889, om at Jens Grønbech havde opført det lille 3 fags hus, hvorfor det snarere er fra perioden 1874-1883. Huset blev udvidet til fire fag inden 1908.

Huset var bolig for landarbejder- og stenhuggerfamilier indtil 1931. I 1931 solgtes ejendommen til naboen, der lod sin datter bo der.

I 1962 blev det købt af Erik Dahl, der, i en periode indtil 1979, benyttede det dels til egen bolig og dels til medarbejdere i hans turistvirksomhed.
Huset blev ombygget og forsynet med stråtag. Grundarealet var 52 m² med udnyttet tagetage 31 m² , udhus (vaskerhus) på 19 m² og anneks på 12 m². Fra 1979 var huset en del af virksomheden. I 1995 blev det solgt som sommerhus.

Ejerliste:

1874-1888 Jens Grønbech (1835-1912) og Karen Malene Westh (1841-1929)

Daglejer Jens Grønbech fæstede omkring 2 tønder land af husmand Lars Christian Larsen (se Bakkegårdsvej 1) den 25/3 1874. Grunden lå på den østre del af Lars Chr. Larsens jord mellem stranden og vejen. Der var nedsat stene i markskel. Jorden var i meget dårlig kvalitet og kunne næppe bruges til avl, men højst til græsning for får og måske en ko.
Der var betalt 50 rdl i form at et gældsbrev og den årlige leje var 3 kr., der skulle betales ved nytår.

Jordejeren tillod Grønbech at fremleje jorden til tredjepart, blot at den nye lejer betalte kendelsespenge til jordejeren.

Jens Grønbech opførte, så vidt jeg kan se, to huse på grunden, nemlig Østerled, Tejnvej 57B, og et som i dag er Tejnvej 73. Jeg gætter på, at Jens Grønbech opført Østerled først. I følge Alm. Brandforsikring for Landbygning police 285 blev Østerled opført i 1888.

Fra Lyngkær i Klemensker til Rutsker og videre til Olsker

Jens Grønbech og hans første kone, Petrea Andreas Mogensen (1833-1866), boede i 1857-1860 på Lyngkær, Krashavevej 17 i Klemensker – se denne. I 1860 var han skrædder.

Grønbechfamilien flyttede til  26. slg. grund i Rutsker, hvor han var daglejer og husmand. I 1866 var Jens Grønbech flyttet til Olsker. Petrea Andrea døde i Olsker 12/3 1866 af barselssvaghed eller krampe 32½ år gammel. I 1870 var Jens enkemand og daglejer. Hans fader Andreas Grønbech boede hos ham i 1870 (Folketællingen) i et hus på 21. selvejergårds fortorv (Matrikel 82ba?)

Familien tilsluttede sig baptistmenigheden omkring 1864. Jens Grønbechs svoger, fra første ægteskab, var lægprædikanten i baptistmenigheden Jesper Andersen.  I Jesper Andersens dagbog ses, at han indtil sommeren 1886 ofte var hos Jens Grønbechs for at prædike. Grønbechs må have udtrådt i menigheden da folketællingen 1890 angav familiens trosretning var folkekirken.

Andet ægteskab

Jens Grønbech giftede sig anden gang med Malene Westh. Ved børnenes fødsel bemærkedes i kirkebogen at familien tilhørte baptistmenigheden.

I følge 1901-folketællingen boede familien på 18. slg. lynglod matrikel 82x. Kombinationen af selvejergård og matrikelnummer er forkert, hvorfor jeg er i tvivl om, hvor de boede. Jens Grønbech var i 1901 både murer og skrædder. Jens Grønbech døde 26/7 1912 ”norden Tejn”.

Karen Malene Grønbech døde på Skovsminde i Olsker den 10/6 1929.

Jens Grønbech og Malene Wesths børn: (med første kone Petrea Andrea, der døde i barselsseng:Hans Andreas Grønbech, (f. 28/2 1866 i Olsker)), Carl Grønbech (f. 20/9 1874 i Olsker), Jens Andreas Grønbech (f. 21/5 1878 i Olsker), Karoline Maria Grønbech (f. 14/4 1880 i Olsker). Familien var baptister og lod derfor ikke børnene døbe i kirken.

1888-1902 Gertrud Person, f. Jeppesdatter (gift Nielsen) (1849-) og Niels Nielsen (1861-)

Jens Grønbech solgte den 29/9 1888 hus og lejejorden til Gertrud Nielsen 

Jens Grønbech havde opdelt jorden, som han havde haft i leje siden 1874, med en grøft, der må have gået der hvor vejen til stranden går i dag. Den mindste del (ca. en tredjedel) overlod han til Gertrud Nielsen. Med overdragelse af jorden fulgte det lille hus, som han selv havde opført på grunden. Det bestod af 3 fag. Med salget medfulgte alle deri værende genstanden med undtagelse af to kakkelovne. Gertrud Nielsen skulle betale årlig leje på 75 øre til grundejeren Lars Chr. Larsen. Købesummen for huset var 300 kr. og lejeretten til 100 kr.

Gertrud Nielsen blev født 15/12 1849 i Borreby, Kristianstads län, Sverige. Hun var enke efter ægteskab i Borreby ifølge papirer af en skifteforretning den 17/2 1884, som blev fremlagt for præsten i Olsker. Ifølge folketællingen 1901 flyttede hun til sognet i 1889.

Niels Nielsen blev født 13/3 1861 i Sverige. I folketællingen 1. februar 1890 er han opført som arbejdsmand og logerende. I folketællingen 1901 oplyses, at han flyttede til sognet i 1889 og var daglejer ved agerbruget.

De blev gift 2/3 1890. Forlovere var husmand Jørgen Kaas på 18. slg. parcel og aftægtsmand C. Jeppesen.  C. Jeppesen var enkemand og logerende hos Gertrud i 1890. Hans alder 70 år, født i Allinge og var under fattigforsorgen.

Arbejdsmand Niels Nielsen solgte hus og lejeret til Gustav Frederik Lundgren den 12. marts 1902. Købsprisen for huset på 3 fag med alt nagelfast undtaget kakkelovnen 350 kr og 100 kr for lejeretten af grunden.

1902-1931 Gustav Frederik Lundgren (1855-) og Karen Marie, f. Pedersen (1851-)

Gustav Frederik Lundgren er født 7/1 1855 i Ystad

Karen Marie Pedersen er født 19/11 1851 i Aaker. Hun var tjenestepige hos husmand Lars Marker på 3. slg. gr. i Nylars, da hun blev gift med Gustav den 7. maj 1875 i Nylars. I 1875 var han tjenestekarl i hos møller Tobiasen i Rønne.

I 1877 var Gustav arbejdsmand i Rønne. I 1880 og 1890 var han Stenhugger i Sandvig. 1901 arbejdede han som stenhugger i firmaet A. Vibergs stenhuggeri.
Familien flyttede fra Sandvig til Allinge i 1900 og boede til leje hos August Kofoed i Brogade i Allinge.

I 1902 flyttede de til Sandkås i huset på Tejnvej 57 på lejet jord. Lundgren lånte 270 kr af husmand Klo’s enke Andrea Klo, 7 selvejergårds parcel i Rutsker.

Gustav Lundgren søgte Olsker sogneråd om dansk indfødsret den 10/7 1905. Sognerådet “anbefalede andragendet” og Lundgren blev ved lov 30/3 1906 dansk statsborger. (Se Dansk Demografisk Database)

Deres børn: Anne Eskildine Karoline Frederiksen (f. 15/9 1874 i Nylars – ingen fader anmeldt!), Andreas Peter Frederiksen (f. 4/3 1877 i Rønne). I 1901 var han stenhuggersvend), Julius Martin Lundgren (f. 1881 i Sandvig), Hans Waldemar Lundgren (f. 1883 i Sandvig), Karl Oskar Frederiksen ( f. 13/12 1886 i Sandvig – stenhuggerlærling i 1901). De havde Karen Marie Nielsen hos sig i 1906 og 1911. Hun er slægtning og født 13/1 1899 i Jylland.

Datteren fortæller

Uddrag af Bøggilds artikel omhandlende Bakkegårdsvej 1 – se denne. Bornholms Tidende 18. februar 1977:

“Far [Søren Jensen] arbejdede som stenhugger i Rønne og boede derude, men hver lørdag aften cyklede han hjem, og søndag eller mandag morgen returnerede han. Sådan var forholdende dengang, … Far havde lært stenhuggeriet af min morfar, der var en indvandret svensker ved navn Gustaf Lundgren. Han var gift med en bornholmsk pige, Marie Frederiksen, og de bosatte sig på ejendommen Østerled i Sandkås restaurant i dag. Børnene fik navn efter moderen, for man kunne ikke have, at de kom til at hedde Lundgren. Det var jo svensk! Der var så mange af disse svenske arbejdere, og de var ikke alle steder særlig godt lidt”. Jeg tror ikke man så med lige store retfærdighed på dem. De var den tids fremmedarbejdere. Var der noget galt et eller andet sted, var det dem, der fik skylden. Sikkert uforskyldt mange gange, tror jeg.

[fortællerens mor var Anne Eskildine Karoline Frederiksen]

Jorden blev selveje i 1911

For en købesummen på 150 kr købte Gustav Lundgren grunden matrikel 82fq. Se Skøde 15/5 1911 fra Andreas Peter Kaas til Gustav Frederik Lundgren.   Pengene var små så købet blev ordnet med 50 kr kontant og et gældsbrev på 100 kr., der skulle afdrages med 10 kr om året.

Gustav Lundgren solgte omkring halvdelen af grunden til Marie Neukranz i 1913 (Se Tejnvej 55)

I Folketællingen 1916 blev stenhugger Gustav Frederik Lundgrens årsindkomst sat til 400 kr og formue 1000 kr.

Fra 1. marts 1923 bevilgedes 50 kr årligt af kommunen i aldersrente til Gustav F. Lundgren (norden for Tejn)

1931-1943 Enkefrue Marie Juliane Neukranz

Marie Neukranz,  naboen, ejede Marielyst, matrikel 82gy, købte Østerled i 1931 af Lundgren, så grunden fra før 1913 blev atter forenet. Marie Neukranz var tilflytter fra Tyskland, men var dansk statsborger født 28/11 1867 i København. Hun døde o. 1. marts 1943. (Læs mere om Marie Neukranz under Tejnvej 55).

I følge Vejviseren for 1938, 1942 og 1944 stod huset Østerled ubeboet, men det er sandsynligt, at Marie Neukranz havde ladet sin datter Else Neukranz bo i huset allerede fra 1931. I folketællingen 5/11 1940 registreredes Else Neukranz som bosat på adressen matrikel 82fq. Else er lidt af et mysterium. Hun er født 29/1 1888 i Berlin og var altså tysk statsborger. Hun havde invaliderente og var angivet med et ”A” i folketællingen 1940, der indikerede at hun ikke kunne klare sig selv. Else var født i Berlin og havde en sindssygdom, der bevirkede stadig opsyn. Efter moderen døde i 1943 blev hendes søster Erna hendes værge, men, da hun boede i København, var Else mest overladt til sig selv. Hendes aparte væremåde bevirkede, at der florerede mange forskellige historier om hendes liv.

Else Neukranz var sandsynligvis indlagt på Allinge Hospital i juni 1942. Der er bevaret en lille dagbog. hvori hun i nummerorden opremser dagens begivenheder. Hun har haft udsigt over Østersøen og set fiskerbådene sejle forbi. Se her nogle siderne af Else Neukranz dagbog 1942.

Palle Steinlein har fortalt mig, at da han var bybud for Produkten i Allinge, havde han leveret mad til Else en gang om ugen (1955-57?): Han husker hende som en meget gammel dame, der opførte sig mærkværdigt og virkede ofte skræmmende på ham.

1943-1958 Erna Sophie Berg Olsen, f. Neukranz og Ole Berg Olsen (fra 1947)

Erna var datter af Marie Juliane Neukranz og var bosat i København. I 1947 blev hun gift med Ole Berg Olsen, der var lagerforvalter i København. Erna var værge for Else Neukrans, som boede i huset i hele perioden.

1958-1962 Bodil Nielsen

Bosat i Virum. Jeg kender ikke hendes tilknytning til Else Neukranz. Efter sigende vedblev Else Neukranz at bo i huset. Hun skulle være død o. 1962, men det har jeg ikke kunne verificere.

1962-1979 Erik Dahl

Erik Dahl købte ejendommen i 1962. Der er tinglyst skøde på matrikel 82fq den 31/8 1962. Grunden var på 1403 m2.

Erik Dahl aftjente sin værnepligt i Civilforsvaret i Allinge i 1958, hvorfra hans interesse for Sandkås stammede. Han tilbragte meget tid på Bornholm, men havde sin bopælsadresse på Præstebrovej i Herlev. Han var murer og meget foretagsom.

I 1966 søgte murermester Erik Dahl  Sognerådet at opføre et udhus på 38,5 m² og en garage på 20 m² på pladsen ud mod amtsvejen. Bygningen og garage skulle bruges i forbindelse med ønsket om at nedsætte sig som selvstændig håndværksmester. Amtsrådet gave afslag på dispensation for bygningsvedtægterne. I stedet for murervirksomhed begyndte Erik Dahl at indrette cafe/restauranten på pladsen ud mod amtsvejen. Kort efter indrettedes den underjordiske ”Grotten” og over dækket et åbent serveringsområde til sommerturister.

Omkring 1968 ombyggedes den gamle ejendom. Tegltaget blev udskiftet med stråtag.

I 1968 stiftedes flyveselskabet ”Tourist Air Service”, Bornholm Division, Præstebrovej 60, Herlev med Erik Dahl som ejer og pilot, der skulle flyve turister til Bornholm med indkvartering i sommerhuse i Sandkås. Østerled skulle indrettes til sommerhus for amerikanske luksusturister.

Erik Dahl blev den 29/7 1969 gift med Lene Marie Frederiksen, København. Hun var barnebarn til Axel Jørgensen (1884-1961) og Marie Jørgensen (1886-1989), som boede på Tejnvej 59 i et lille helårshus kaldet “Holidays”.

“Grotten”

I 1970 var ”Østerled” et gæstgiveri med 50 siddepladser indenfor og udenfor. Desuden var der værelser til udlejning. Erik Dahl søgte i 1970 om at etablere toiletter og redskabsrum til gæstgiveriet på 62,5 m2. Taget skulle være et betondække i niveau som gaden. Her skulle være fire parkeringspladser. Sognerådet anbefalede projektet og amtsrådet gav tilladelse.

I 1971 søgtes om udbygning af de underjordiske faciliteter med et restaurationskøkken til smørrebrød og restaurationslokale i forbindelse med gæstgiveriet.

I 1972 fik ”Grotten” natbevilling med åbning til kl. 4 om morgenen. Erik Dahl søgte om at starte en morgencafe, der skulle åbne kl. 4, men det fik han afslag på.

I 1972 blev Tejnvej 57 nedlagt som helårsbeboelse, men i 1976 genopstod den igen som helårsbeboelse. Ejendommen fremstod som en integreret del af restauranten ”Østerled”.

I 1976 havde Erik Dahl en aftale med naboen Ernst Hansen, Tejnvej 55, om at leje grund med kælderrum, der lå op til Grotten.  Kælderrummet på 30 m² skulle bruges som lagerrum til midlertidig sporvognsremise, scene og garderobe. Myndighederne kunne ikke tillade udvidelsen, hvorfor sporvognsplanerne blev ikke realiseret. Året 1975-76 synes at være årene, hvor der var rigtig mange planer for at udvikle Sandkås til et stort turistmekka, ikke blot af Erik Dahl, men også f.eks. med udbygning af Hotel Sandkås

Klimax

I 1968 købte Erik Dahl ”Klimax” af regnskabsfører Eilert Hansen for 180.000 kr (matrikel 82nf , 82nv og 82pe) Tejnvej 84. Det var en pensionatsvirksomhed, som bestod af et enfamilieshus, 6 små træhuse og 2 større sommerhuse. ”Klimax” indgik sammen med ”Østerled” i en større turistvirksomhed.

I 1970 drev desuden sommerudlejningsvirksomhed kaldet ”Klimax”, der lå på den anden side af hovedvejen med de små sommerhuse op ad skråningen. Hovedbygningen (nu fjernet) blev fra 1970 udlejet til helårsbeboelse.

I 1975 annonceredes ”Klimax” som et stort hotelprojekt til 20 mio. kr. der skulle have været færdigt i 1980. For at realisere dette indgik Erik Dahl sammen med to interessenter (Mogens Hansen og Kristian Andersen) i ”Sandkås Feriecenter ApS”, der skulle finansiere projektet. (Bornholmeren 24/2 1975)

Erik Dahl fik i 1974/75 fjernet de gamle små sommerhuse og byggede 7 nye rækkehuse i forskudte plan. Hvert hus blev indrettet på den måde, at de kunne opdeles i to lejemål. Husene stod færdige i sensommeren 1975.

Østerled og Klimax-ejendommene blev solgt på tvangsauktion den 15. januar 1979. Østerled overtages af Knud Fill og Klimax af Eilert Birch Hansen, der omdannede lejlighederne til en ejerlejlighedsforening.

1979-1995 Knud Fiil

Knud Fiil købte Østerled på tvangsauktion i januar 1979. Fiil drev forretningen videre med forpagter. Det gamle hus med stråtag var en del af virksomheden ”Østerled”

I 1979 søgte og fik den nye ejer Knud Fiil lov til at nedlægge ejendommen som helårsbeboelse. Den blev nu en slags erhvervsbolig.

Knud Fiil fik  i 1979 tilladelse til at opføre en bygning med tegltag på maksimum fem meters højde i stedet for den af Erik Dahl planlagte inddækning af serveringsarealet med glas.

1992 blev der givet tilladelse til at benytte ”Grotten” til musik og dansebar, lejet af Hotel Storløkken i Allinge.

Ejendommen deltes i to, 1995

Matrikel 82yp (Grotten med det nyopførte hus i 1979) blev udskilt af matrikel 82fq. Den 11/8 1995 solgtes grunden (693 m2) fra Hotel Friheden til Kenneth Mortensen i Listed, ”Restaurant Grotten Aps” CVR-nr. 18293196 for 500.000 kr  –

I en årrække herefter blev stedet drevet som cafe ”Stokrosen”.

Den oprindelige matrikel 82fq blev solgt som sommerhus til John Kofoed Stender.

1995-2004 John Kofoed Stender

-2016- Erik Ulrik Andersen Møller